EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Geoblokering: imødegåelse af forskelsbehandling af kunder

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) 2018/302 om imødegåelse af uberettiget geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted i det indre marked

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

  • Den har til formål at sikre et velfungerende indre marked i EU ved at forhindre uberettiget geoblokering* og andre former for forskelsbehandling direkte eller indirekte på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller placering i forbindelse med online og offline transaktioner i EU.
  • Den forpligter ikke erhvervsdrivende til at levere varer på tværs af grænserne (såfremt denne service ikke allerede ydes af den erhvervsdrivende) eller til at harmonisere priserne.
  • Men den forbyder forskelsbehandling mellem EU-kunder med hensyn til adgang til varer og tjenesteydelser på grundlag af kunders nationalitet, bopæl eller hjemsted, hvis de udenlandske kunder accepterer de vilkår, der gælder på nationalt plan (dvs. de har ret til at handle på samme vilkår som lokale kunder).

HOVEDPUNKTER

Anvendelsesområde

Forordningen finder ikke anvendelse:

  • i rent interne situationer i EU-lande
  • på andre tjenesteydelser såsom finansielle og audiovisuelle tjenesteydelser, tjenesteydelser inden for transport og sundhed samt sociale tjenesteydelser i overensstemmelse med anvendelsesområdet for EU’s tjenesteydelsesdirektiv.

Forordningen finder ikke anvendelse på ophavsretsbeskyttede indholdstjenester — f.eks. musikstreamingtjenester, e-bøger, software og computerspil — men dette vil blive revurderet, når forordningen skal evalueres.

Adgang til onlinegrænseflader

Forordningen forbyder blokering af adgang til websteder og omdirigering uden kundens forudgående samtykke.

Hvis kunden giver samtykke til omdirigering, skal den originale udgave af webstedet, som kunden i første omgang besøgte, fortsat være tilgængelig.

Hvis blokering, begrænset adgang eller omdirigering er berettiget i henhold til EU-lovgivning eller national lovgivning i overensstemmelse med EU- lovgivningen, skal erhvervsdrivende give kunderne en tydelig forklaring om baggrunden.

Betingelser for adgang til varer eller tjenesteydelser

Der findes tre specifikke situationer, hvor erhvervsdrivende ikke må anvende forskellige generelle betingelser for adgang til varer og tjenesteydelser af årsager relateret til en kundes nationalitet, bopæl eller placering, medmindre det sker med henblik på overholdelse af EU-lovgivning eller national lovgivning i overensstemmelse med EU- lovgivningen:

  • salg af varer, som leveres til et område, hvortil den erhvervsdrivende tilbyder levering (eller som afhentes af kunden)
  • salg af elektronisk leverede tjenesteydelser
  • salg af tjenesteydelser leveret til et specifikt fysisk sted.

Betalingsmidler

Erhvervsdrivende kan frit afgøre, hvilke betalingsmidler og kortvaremærker de vil acceptere. De må imidlertid ikke forskelsbehandle inden for samme betalingsmiddel eller varemærke af årsager relateret til:

  • kundens nationalitet, bopæl eller hjemsted
  • betalingskontoens placering
  • betalingstjenesteudbyderens hjemsted
  • betalingsinstrumentets udstedelsessted

Erhvervsdrivende anses for at forskelsbehandle, hvis de afviser en betaling, når:

  • den foretages via en elektronisk transaktion i form af pengeoverførsel, direkte debitering eller et kortbaseret betalingsmiddel af samme betalingsvaremærke og -kategori
  • den er i en valuta, som den erhvervsdrivende accepterer og
  • autentifikationskravene er opfyldt.

Erhvervsdrivende kan dog kræve gebyr for brug af kortbaserede betalinger, for hvilke interbankgebyrerne* ikke er reguleret i henhold til EU-regler om gebyrer for kortbaserede betalinger.

Konkurrencelovgivning og passivt salg

Generelt har forordningen ingen indvirkning på konkurrencereglerne, især artikel 101 og 102 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Aftaler om aktivt salg* vil fortsat være reguleret af EU-reglerne for undtagelser for vertikale leverings- og distributionsaftaler. Forordningen om geoblokering finder imidlertid anvendelse på passivt salg*: en begrænsende aftale med en leverandør, der kræver, at en erhvervsdrivende behandler kunder fra andre EU-lande anderledes i forbindelse med et sådant salg, dvs. på en måde, der er forbudt i henhold til forordningen, er ikke tilladt og skal ses bort fra.

Revision

Europa-Kommissionen vil fremlægge en rapport, der evaluerer gennemførelsen af forordningen senest i marts 2020 og hvert femte år derefter. I den første rapport undersøges det, hvorvidt anvendelsesområdet skal udvides.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 3. december 2018.

BAGGRUND

For flere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

Geoblokering: en erhvervsdrivendes forskelsbehandling, hvorved online kunder forhindres i at få adgang til varer og tjenesteydelser, som tilbydes på et websted etableret i et andet land, og i at købe sådanne varer og tjenesteydelser, f.eks. ved at blokere adgang til websteder på tværs af grænser; forhindre kunder i at afslutte en bestilling og købe varer eller tjenesteydelser, når de tilgår et websted fra udlandet.
Interbankgebyrer: gebyrer, der opkræves af kortholderens bank til en detailhandlers bank, hver gang en forbruger foretager et kortbaseret køb.
Aktivt salg: i forbindelse med selektive distributionsaftaler, salg, der gennemføres ved aktiv henvendelse til udvalgte kunder på en anden distributørs eksklusive område.
Passivt salg: salg i forbindelse med uopfordrede henvendelser fra kunder fra et område, hvor den erhvervsdrivende ikke er aktiv.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/302 af 28. februar 2018 om imødegåelse af uberettiget geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted i det indre marked og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og (EU) 2017/2394 og af direktiv 2009/22/EF (EUT L 60I af 2.3.2018, s. 1-15).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EC af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36-68).

Kommissionens forordning (EU) nr. 330/2010 af 20. april 2010 om anvendelse af artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis (EUT L 102 af 23.4.2010, s. 1-7).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/751 af 29. april 2015 om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 1-15).

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — tredje del: Unionens interne politikker og foranstaltninger — afsnit VII — De fælles regler om konkurrence, fiskale spørgsmål og indbyrdes tilnærmelse af lovgivningerne — Kapitel 1: Konkurrencereglerne — 1. afdeling: Regler for virksomhederne — Artikel 101 (tidl. artikel 81 i TEF) (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 88-89).

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — tredje del: Unionens interne politikker og foranstaltninger — afsnit VII — De fælles regler om konkurrence, fiskale spørgsmål og indbyrdes tilnærmelse af lovgivningerne — Kapitel 1: Konkurrencereglerne — 1. afdeling: Regler for virksomhederne — artikel 102 (tidl. artikel 82 i TEF) (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 89).

seneste ajourføring 16.10.2018

Top