EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Hen imod konkurrencedygtig, bæredygtig og sikker energi til Europa

Den Europæiske Union (EU) har forpligtet sig til at nedbringe sine drivhusgasemissioner med 80-95 % under 1990-niveauerne senest i 2050. Unionen har en klar dagsorden frem til 2020. Nu sætter den en ny retning for sine ambitioner om dekarbonisering for de følgende tre årtier for at skabe sikkerhed for investorer, offentlige myndigheder og borgere.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Energikøreplanen 2050 (KOM(2011) 885 endelig af 15.12.2011).

RESUMÉ

Den Europæiske Union (EU) har forpligtet sig til at nedbringe sine drivhusgasemissioner med 80-95 % under 1990-niveauerne senest i 2050. Unionen har en klar dagsorden frem til 2020. Nu sætter den en ny retning for sine ambitioner om dekarbonisering for de følgende tre årtier for at skabe sikkerhed for investorer, offentlige myndigheder og borgere.

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE MEDDELELSE?

Energikøreplanen undersøger forskellige scenarier for opnåelsen af en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050 og samtidig sikring af energiforsyningssikkerheden. Den viser, at uanset hvilket scenarie, der vælges, er målene om dekarbonisering mulige.

HOVEDPUNKTER

Med henblik på at nå frem til det nye energisystem identificerer køreplanen følgende faktorer:

  • Den eksisterende Energi 2020-strategi med dens bidrag til at reducere udledningen med 40 % i 2050 skal gennemføres fuldt ud.
  • Det primære fokus skal være på energieffektivitet, især i nye og gamle bygninger, transport, produkter og apparater.
  • Vedvarende energikilder har potentiale til at tilvejebringe omkring 30 % af det samlede energiforbrug i EU i 2030.
  • Der er behov for større offentlige og private investeringer i F&U og teknologisk innovation for at gøre CO2-besparende løsninger økonomisk levedygtige.
  • At kul og olie erstattes med gas, kan med de eksisterende teknologier reducere emissionerne indtil i hvert fald 2030 eller endda 2035.
  • Energipriserne skal afspejle de faktiske omkostninger bedre, især når der foretages nye investeringer. Jo tidligere dette gøres, desto lettere vil omdannelsen være til et system med lav CO2-udledning.
  • Der er brug for en ny energiinfrastruktur, for eksempel for elbiler og lagerfaciliteter i EU og i nabolandene.
  • Sikkerheden for traditionelle og nye energikilder skal fortsat være af afgørende betydning.
  • EU bør have en bredere og mere koordineret tilgang til sine internationale energiforbindelser og bestræbelserne på at styrke klimaindsatsen.
  • Der skal sættes konkrete milepæle til opnåelige mål og som vejledning for investorerne, når EU tager det næste skridt ved at fastlægge den politiske ramme for 2030.

BAGGRUND

Europas energisystem skal ændres af hensyn til klima, sikkerhed og økonomi. Energiinvestering er lang tid om at give resultater. Beslutninger, der træffes i dag, er allerede med til at forme energisystemet i 2050, når aldrende infrastruktur begynder at blive erstattet, og nye energiformer udvikles. I forbindelse med denne transformation har både offentlige og private investorer brug for en klar idé om den retning, EU følger.

Se også Europa-Kommissionens websider for Energistrategi og Energikøreplan 2050.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Energi 2020 En strategi for konkurrencedygtig, bæredygtig og sikker energi (KOM(2010) 639 endelig af 10.11.2010).

seneste ajourføring 30.07.2015

Top