EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Europa for Borgerne: om at bringe Unionen tættere på sine borgere

 

RESUMÉ AF:

Programmet »Europa for Borgerne«, 2014-2020 — forordning (EU) nr. 390/2014

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE FORORDNING?

  • Den fastlægger målene og strukturen for programmet »Europa for Borgerne« 2014-2020.
  • Den fastsætter også betingelserne for finansieringsprojekter.

HOVEDPUNKTER

Det overordnede mål med programmet er at:

  • hjælpe europæere med bedre at forstå EU, dens historie og mangfoldighed
  • fremme idéen om unionsborgerskab og gøre demokratisk engagement og aktivt medborgerskab på EU-plan nemmere og mere attraktivt.

Specifikke mål

  • Øget opmærksomhed på historiebevidsthed, EU’s fælles historie og værdier samt EU’s mål — at fremme fred, EU’s værdier og befolkningernes velfærd.
  • fremme af den generelle offentligheds demokratiske engagement og aktive medborgerskab på EU-plan ved at udvikle borgernes forståelse af EU’s politiske beslutningsproces og stimulere interessen for og engagementet i EU’s beslutningsproces.

Struktur

Programmet er inddelt i to indsatsområder:

  • 1.

    europæisk historiebevidsthed

  • 2.

    demokratisk engagement og aktivt medborgerskab.

Finansierede aktioner

EU finansierer flere typer aktioner. De skal gennemføres enten på tværs af EU eller have en europæisk dimension. Aktionerne omfatter:

  • udvekslings- og samarbejdsaktiviteter såsom:
    • venskabsbysamarbejde, netværk af venskabsbyer
    • historiebevidsthedsprojekter med en europæisk dimension
    • udvekslinger via sociale medier og/eller informations- og kommunikationsteknologier
  • strukturel støtte til organisationer såsom Europa for Borgerne-kontaktpunkter
  • undersøgelser på EU-plan vedrørende programmets mål
  • bevidsthedsskabende aktiviteter til støttede initiativer såsom:
    • konferencer, seminarer, mindehøjtideligheder og prisuddelinger på EU-plan
    • ekspertmøder og seminarer.

Specifikke initiativer vedrørende aktioner af denne type er beskrevet i forordningens bilag.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 1. januar 2014.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENT

Rådets forordning (EU) nr. 390/2014 af 14. april 2014 om oprettelse af programmet »Europa for Borgerne« for perioden 2014-2020 (EUT L 115 af 17.4.2014, s. 3-13).

seneste ajourføring 04.10.2016

Top