EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 24.6.2015

COM(2015) 303 final

2015/0134(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1683/1995 af 29. maj 1995 om ensartet udformning af visa

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

Den ensartede udformning af visa blev oprindelig udviklet i det mellemstatslige Schengensamarbejde og overført til EU-retten med vedtagelsen af forordning nr. 1683/95 om ensartet udformning af visa. Alle medlemsstaterne, herunder Danmark, Det Forenede Kongerige og Irland deltog i arbejdet med denne forordning, som var baseret på artikel 100 C i TEF, som blev indført med Maastrichttraktaten. Integrationen af Schengenreglerne i EU og indførelsen af "variabel geometri" i EU-retten fandt efterfølgende sted den 1. maj 1999, da Amsterdamtraktaten trådte i kraft.

I forordning (EF) nr. 1683/95 om ensartet udformning af visa overtoges den model, der blev vedtaget af Schengenstaterne, og i forordningens betragtninger anføres det, at disse dokumenter skal indeholde alle nødvendige oplysninger og opfylde særdeles høje tekniske krav, navnlig med hensyn til sikring mod efterligning og forfalskning. Disse foranstaltninger blev truffet som led i bekæmpelsen af ulovlig indvandring.

Siden indførelsen af den ensartede udformning af visa, er der vedtaget to betydelige ændringer af den oprindelige forordning, hvilket har bidraget til udstedelsen af sikrede dokumenter, der opfylder meget høje tekniske krav. Den første ændring indførtes med forordning (EF) nr. 334/2002 om integrering af et fotografi, der er fremstillet i overensstemmelse med høje sikkerhedsstandarder, som et første skridt på vejen mod anvendelsen af elementer, der giver større sikkerhed for, at der er forbindelse mellem indehaveren og visummærkaten, hvilket i høj grad bidrog til at sikre, at den ensartede udformning af visa også beskyttedes mod svigagtig anvendelse. Den anden ændring med forordning (EF) nr. 856/2008 vedrørte først og fremmest en tilpasning af nummereringen med henblik på at opfylde kravene i visuminformationssystemet (VIS).

Selvom sikkerhedskonceptet for det ensartet udformede visum stammer helt tilbage fra 1995, med ovennævnte ændringer, er der for nylig påvist forfalskninger af høj kvalitet i flere medlemsstater. Det er derfor nødvendigt at udarbejde et nyt sikkerhedsbegreb og en ny udformning af et mere sikkert visum.

I forbindelse med et fremtidigt visumbegreb er det vigtigt at tage hensyn til, at EU's nuværende visumdokument er en del af hele visumsystemet, herunder visuminformationssystemet (VIS), som stadig er i indførelsesfasen.

Uanset databasesystemet er det stadig nødvendigt at have et fysisk visumdokument. Der er stadig behov for visummærkaten, for det første på grund af alle de visa til flere indrejser, som udstedes med en lang gyldighedsperiode, inden den fulde indførelse af VIS, og for det andet fordi den ensartet udformede visummærkat også anvendes til D-visa, der udstedes til længerevarende ophold, som ikke lagres i VIS, og som er gyldige i flere år.

Derfor vil det stadig være nødvendigt at bevare et fysisk dokument til visummærkaten i de kommende år.

I forbindelse med den nuværende visummærkat er det desuden nødvendigt at forbedre den generelle sikkerhed yderligere, uden at omkostningerne for selve dokumentet øges.

2.RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

I en nylig sag om forfalskning blev der fundet efterligninger af spanske, østrigske, tyske, tjekkiske og italienske visummærkater.

De mest almindelige træk ved forfalskningerne er følgende: Alle kinegrammer er ægte og pillet af ægte dokumenter, så en del af de oprindelige dybtryk og tråde også kan ses på forfalskningerne. Der var ingen væsentlige forskelle i den synlige grafik, og kinegrammerne var digitaliseret ved hjælp af en scanner. De synlige baggrundsoffsettryk var blevet efterlignet. Det farveløse ultraviolette tryk var foretaget med regnbuetryk med én kliché. De flerfarvede ultraviolette tråde blev på nogle af forfalskningerne efterlignet ved hjælp af offsettryk.

Specialister i medlemsstaterne er derfor af den opfattelse, at visummærkaten i sin nuværende udformning er bragt i fare. Der må derfor hurtigst muligt udvikles en ny udformning af visummærkaten med bedre sikkerhedselementer.

Det udvalg, der blev nedsat ved artikel 6 i forordning (EF) nr. 1683/1995, oprettede allerede i 2009 et underudvalg med henblik på udarbejdelse af et udkast til en ny udformning med fælles sikkerhedselementer. Undergruppen har afholdt to til tre møder om året for at forberede et grundigt input til den nye udformning.

De fremtidige tekniske specifikationer giver medlemsstaterne mulighed for at fremstille en ny visummærkat med samme (ensartede) udformning, papir og sikkerhedselementer. I den nye udformning er sikkerhedselementerne flyttet fra mærkatens kanter til steder, hvorfra de ikke let kan fjernes. Et af forslagene til den nye udformning er, at mærkaten forsynes med to numre: et lodret nummer ved siden af fotografiet med en anden type tryk foruden det vandrette nummer i øverste højre hjørne. Kinegrammet placeres, så det overlapper fotografiet og overtrykkes med ultraviolet tryk. Disse forslag blev fremsat af medlemsstaterne efter en grundig analyse af de mest almindelige typer forsøg på forfalskning af visummærkaten. Dette burde i væsentlig grad øge sikkerheden i forbindelse med visummærkaten.

Omkostningerne i forbindelse med den nye visummærkat bliver de samme som de nuværende, eftersom nogle leverandører indvilligede i at levere deres produkter til samme pris. Der kan imidlertid være en ekstra engangsudgift for de enkelte producenter i nogle medlemsstater, da de skal tilpasse produktionen til de nye krav.

3.JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

Hvorfor er der ikke foreslået en omarbejdning?

I princippet bør en tredje væsentlig ændring (hvis man medregner de tekniske tilpasninger i forbindelse med nye medlemsstaters tiltrædelse og vedtagelsen af visumkodeksen, udgør det nuværende forslag den sjette ændring) normalt give anledning til, at der foreslås en omarbejdning.

I den foreliggende sag er der gode argumenter for at afvige fra denne regel. De vigtigste ændringer vil ske i Kommissionens gennemførelsesafgørelse, hvori de hemmelige tekniske specifikationer for fremstilling af den nye visummærkat fastsættes - hemmelige, fordi svindlere ikke må få adgang til de tekniske specifikationer for fremstillingen af visummærkaten. Der er ingen væsentlige ændringer af den dispositive tekst i denne forordning; kun bilaget udskiftes for at vise den nye udformning. Der er behov for hurtige lovgivningstiltag, da svindlerne har et forspring. Visumudformningen skal sikres bedre mod forfalskning. Endvidere er denne forordning, i modsætning til større forordninger, som f.eks. visumkodeksen, af begrænset interesse for den brede offentlighed. En kodificering af forordningen om en ensartet udformning af visa kan finde sted efter vedtagelsen af nærværende foreslåede ændring, som haster.

Nærhedsprincippet

Artikel 77, stk. 2, litra a), i TEUF giver Europa-Parlamentet og Rådet beføjelse til at vedtage foranstaltninger om "den fælles politik for visa og andre tilladelser til kortvarigt ophold".

Disse foranstaltninger omfatter, sådan som det tidligere fremgik af den foregående ordlyd i artikel 62, stk. 2, litra b), nr. iii), i TEF og artikel 100c, stk. 3, i TEF, en ensartet udformning af visa.

Det nuværende forslag ligger inden for de grænser, der er fastsat i disse traktatbestemmelser, og ændrer ikke anvendelsesområdet for EU-lovgivningen.

Formålet med dette forslag er at sikre og forbedre den ensartede udformning af visa yderligere i lyset af udviklingen i svindlernes praksis. Medlemsstaterne kan ikke hver for sig nå dette mål i tilstrækkelig grad, da en ensartet udformning nødvendigvis skal være ensartet, og det kun er Unionen, der kan ændre en eksisterende EU-retsakt.

Proportionalitetsprincippet

I medfør af artikel 5, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde må indholdet og formen af EU's handling ikke gå videre end nødvendigt for at nå målene i traktaterne. Den form, der er valgt til denne foranstaltning, skal gøre det muligt at opfylde målet med forslaget og sikre en så effektiv gennemførelse som muligt.

Indførelsen af den ensartede udformning af visa havde form af en forordning for at sikre, at den fandt anvendelse på samme måde i alle medlemsstaterne. Dette forslag indebærer en ændring af en eksisterende forordning og skal derfor have form af en forordning. Hvad angår indholdet, er dette initiativ begrænset til forbedringer af den eksisterende forordning og baseret på det politiske mål om bekæmpelse af ulovlig indvandring ved at gøre dokumenterne bedre sikret mod efterligning og forfalskning. Forslaget er derfor i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

Valg af instrument

Dette forslag ændrer forordning (EF) nr. 1683/95 om ensartet udformning af visa, og derfor kan der kun vælges en forordning som retligt instrument.

Nærmere bestemmelser

Ændringsforordningen er baseret på artikel 77, stk. 2, litra a), i TEUF, som erstattede artikel 62, stk. 2, litra b), nr. iii), i TEF.

1. Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongeriges deltagelse

I henhold til artikel 6 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, finder artikel 1, 2 og 3 i nævnte protokol ikke anvendelse på foranstaltninger vedrørende en ensartet udformning af visa. Derfor er der ikke indsat en betragtning vedrørende Danmark, da Danmark befinder sig i samme situation som enhver anden medlemsstat, der ikke er nævnt i en betragtning: Når forslaget er vedtaget, gælder det for den pågældende medlemsstat.

I henhold til artikel 4a, første afsnit, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaterne, finder bestemmelserne i nævnte protokol også anvendelse på foranstaltninger, der er foreslået eller vedtaget i medfør af tredje del, afsnit V, i TEUF, og som ændrer en eksisterende foranstaltning, som de er bundet af. Det Forenede Kongerige og Irland er bundet af forordning (EF) nr. 1683/95, som det foreliggende forslag vil ændre. Det følger heraf, at bestemmelserne i protokol nr. 21 finder anvendelse. Det betyder, at Det Forenede Kongerige og Irland ikke deltager i vedtagelsen af den foreslåede forordning (artikel 1 i protokol nr. 21), med forbehold for deres mulighed, i henhold til artikel 3 i protokol nr. 21, for inden tre måneder efter, at forslaget er forelagt for Rådet, at underrette Rådet om, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne foranstaltning. Artikel 4 i protokol nr. 21 finder ligeledes anvendelse og giver Det Forenede Kongerige og Irland mulighed for at deltage i foranstaltningen efter dens vedtagelse i Europa-Parlamentet og Rådet, hvis de ikke allerede har gjort det inden tre måneder efter forslagets vedtagelse. Med henblik på at tage hensyn til de valg, som Det Forenede Kongerige og Irland skal træffe inden tre måneder efter vedtagelsen af forslaget, angives ordlyden til seks eventuelle betragtninger i skarp parentes, hvoraf en eller to med relevant indhold udvælges af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af de valg, som Irland og Det Forenede Kongerige træffer i de tre måneder efter vedtagelsen af forslaget.

2. Udvikling af Schengenreglerne, som omhandlet i associeringsaftalerne

Forordning (EF) nr. 1683/95 er en del af Schengenreglerne, som Norge og Island, Schweiz og Liechtenstein er associeret med på grundlag af deres respektive associeringsaftaler. Den foreslåede ændring bør derfor også gælde for disse associerede lande.

3. Den dispositive tekst

Artikel 1

I denne bestemmelse fastsættes det, at bilaget til forordning (EF) nr. 1683/1995 bør erstattes af det nye bilag, som indeholder afbildning og den generelle beskrivelse af den nye visummærkat.

Artikel 2

For at gøre det muligt at få opbrugt eksisterende lagre planlægges der en overgangsperiode på seks måneder, inden for hvilken medlemsstaterne stadig kan anvende de gamle visummærkater.

Artikel 3

Der er for det første den sædvanlige bestemmelse om forordningens ikrafttræden.

For det andet forudsættes det, at medlemsstaterne indfører den nye visummærkat ni måneder efter Kommissionens vedtagelse af en gennemførelsesafgørelse om de supplerende tekniske specifikationer.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Den foreslåede ændring har ingen konsekvenser for EU-budgettet.

2015/0134 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1683/1995 af 29. maj 1995 om ensartet udformning af visa

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

efter fremsendelse af udkast til den lovgivningsmæssige retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Ved Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 1 indførtes en ensartet udformning af visa.

(2)Den nuværende visummærkat, der har været i omløb i 20 år, må betragtes som truet på grund af alvorlige tilfælde af efterligning og forfalskning.

(3)Derfor bør der fastsættes en ny fælles udformning med mere moderne sikkerhedselementer med henblik på at gøre visummærkaten mere sikker og forhindre forfalskning.

(4)Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, der anerkendes i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(5)[I medfør af artikel 1 og 2 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og med forbehold for artikel 4 i samme protokol, deltager disse medlemsstater ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i disse medlemsstater.]

(6)[I medfør af artikel 1 og 2 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og med forbehold for artikel 4 i samme protokol, deltager Det Forenede Kongerige ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.]

(7)[I medfør af artikel 1 og 2 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og med forbehold for artikel 4 i samme protokol, deltager Irland ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.]

(8)[I medfør af artikel 3 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har disse medlemsstater meddelt, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning.]

(9)[I medfør af artikel 3 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har Det Forenede Kongerige (ved brev af ........) meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning.]

(10)[I medfør af artikel 3 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har Irland (ved brev af .....) meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning.]

(11)Denne forordning udgør en retsakt, der bygger på Schengenreglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2011.

(12)For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af bestemmelserne i Schengenreglerne, jf. aftalen, der blev indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge, om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne 2 , som er henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF 3 .

(13)For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af bestemmelserne i Schengenreglerne, jf. aftalen, der er indgået mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne 4 , som er henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF 5 .

(14)For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen, der er undertegnet mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne 6 , der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU 7 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til forordning (EF) nr. 1683/95 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Visummærkater, der er i overensstemmelse med de specifikationer, der er fastsat i bilaget til forordning (EF) nr. 1683/95, og som gælder indtil den dato, der er nævnt i andet afsnit af artikel 3, må anvendes til visa, der udstedes senest seks måneder efter denne dato.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra ni måneder efter vedtagelsen af de yderligere tekniske specifikationer, der er omhandlet i artikel 2 i forordning (EF) nr. 1683/95.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 af 29. maj 1995 om ensartet udformning af visa (EFT L 164 af 14.7.1995, s. 1).

(2) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

(3) Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).

(4) EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.

(5) Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).

(6) EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.

(7) Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og af personbevægelser (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19).

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 24.6.2015

COM(2015) 303 final

BILAG

til

Forslag til forordning

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1683/1995 af 29. maj 1995 om ensartet udformning af visa

BILAG

til

Forslag til forordning

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1683/1995 af 29. maj 1995 om ensartet udformning af visa

Model af visummærkaten:

Sikkerhedselementer

1. Et integreret farvefotografi, der er fremstillet efter høje sikkerhedsstandarder, af indehaveren.

2. På dette sted skal der være et optisk variabelt mærke (kinegram eller lignende). Alt afhængig af synsvinklen kommer bogstaverne "E", "EU" og guillochelinjer med kinematisk effekt til syne i forskellige størrelser og farver.

3. Denne rubrik indeholder de tre bogstaver for landekoden som fastsat i ICAO-dokument 9303 om maskinlæsbare rejsedokumenter, der angiver den udstedende medlemsstat, i optisk variable farver. De fremtræder i forskellige farver afhængig af synsvinklen.

4. Her anføres ordet "visum" og den udstedende medlemsstat med blokbogstaver.

5. Denne rubrik indeholder det vandret placerede 9-cifrede nationale nummer på visummærkaten, som skal fortrykkes med sort. Der anvendes en særlig skrifttype.

6. Denne rubrik indeholder det vandret placerede 9-cifrede nationale nummer på visummærkaten, som skal fortrykkes med rødt. Der anvendes en særlig skrifttype, som er forskellig fra den, der benyttes i rubrik 5. "Nummeret på visummærkaten" er landekoden på tre bogstaver ifølge rubrik 3 og det nationale nummer i rubrik 5 og 6.

7. Denne rubrik indeholder bogstaverne "EU" med "kipeffekt". Disse bogstaver fremtræder lyse, når man ser direkte på teksten, og mørke, når den drejes 90°.

8. Denne rubrik indeholder koderne i rubrik 3 med "kipeffekt". Denne kode fremtræder lys, når man ser direkte på den, og mørk, når den drejes 90°.

Rubrikker, der skal udfyldes

De ord, der betegner rubrikkerne, anføres på engelsk og fransk. Den udstedende medlemsstat kan tilføje et tredje officielt EU-sprog. Ordet "visum" i øverste linje kan imidlertid anføres på et hvilket som helst officielt EU-sprog.

9. Denne rubrik begynder med ordene "gyldigt til". Den udstedende myndighed angiver her det eller de områder, hvor visummet er gyldigt.

10. Denne rubrik begynder med ordet "fra", og ordet "til" forekommer længere henne på linjen. Her angiver den udstedende myndighed den periode, hvor visummet gælder. Længere henne på linjen forekommer ordene "opholdets varighed" (dvs., hvor længe ansøgeren agter at blive) og længere henne igen "dage".

11. Denne rubrik begynder med ordet "visumtype". Den udstedende myndighed anfører visumkategorien i overensstemmelse med artikel 5 og 7 i denne forordning. Længere henne på linjen forekommer ordene "pasnummer" (hvor indehaverens pasnummer anføres) og "antal indrejser".

12. Denne rubrik begynder med ordene "udstedt i" og anvendes til angivelse af udstedelsesstedet. Længere henne på linjen forekommer ordet "den" (hvorefter den udstedende myndighed anfører udstedelsesdagen).

13. Denne rubrik begynder med ordene "Efternavn, fornavn".

14. Denne rubrik begynder med ordet "bemærkninger". Den benyttes af den udstedende myndighed til angivelse af eventuelle andre oplysninger, der skønnes nødvendige, forudsat at de er i overensstemmelse med denne forordnings artikel 4. De følgende to en halv linje forbeholdes sådanne bemærkninger. Endvidere skal en del af denne rubrik kunne anvendes til en fremtidig 2D-stregkode, hvis en sådan medtages i de fælles tekniske specifikationer.

15. Denne rubrik indeholder de relevante maskinlæsbare oplysninger, der f.eks. skal lette kontrollen ved de ydre grænser. Det maskinlæsbare felt indeholder en fortrykt tekst med bundtryk, der angiver koderne i henhold til rubrik 3 og "Den Europæiske Union" på forskellige sprog. Denne tekst vil ikke påvirke de tekniske specifikationer for det maskinlæsbare felt eller muligheden for at aflæse det.

16. Denne rubrik er forbeholdt den eventuelle tilføjelse af en fælles 2D-stregkode."