EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document E2014C0321

EFTA-Tilsynsmyndighedens afgørelse nr. 321/14/KOL af 10. september 2014 om den 100. ændring af de proceduremæssige og materielle regler på statsstøtteområdet med vedtagelse af nye retningslinjer for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder [2015/1856]

OJ L 271, 16.10.2015, p. 35–62 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2014/1856/oj

16.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 271/35


EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDENS AFGØRELSE

Nr. 321/14/KOL

af 10. september 2014

om den 100. ændring af de proceduremæssige og materielle regler på statsstøtteområdet med vedtagelse af nye retningslinjer for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder [2015/1856]

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN (i det følgende benævnt »Tilsynsmyndigheden«) har —

UNDER HENVISNING til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 61 til 63 samt protokol 26,

UNDER HENVISNING TIL aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol (»tilsyns- og domstolsaftalen«), særlig aftalens artikel 5, stk. 2, litra b), og artikel 24 samt artikel 1 i del I i protokol 3 til aftalen, og

ud fra følgende betragtninger:

I henhold til tilsyns- og domstolsaftalens artikel 24 skal Tilsynsmyndigheden iværksætte EØS-aftalens bestemmelser om statsstøtte.

I henhold til artikel 5, stk. 2, litra b), i tilsyns- og domstolsaftalen skal Tilsynsmyndigheden udstede meddelelser og retningslinjer om spørgsmål, der er omfattet af EØS-aftalen, hvis dette er udtrykkeligt fastsat i denne aftale eller i tilsyns- og domstolsaftalen, eller hvis Tilsynsmyndigheden finder det nødvendigt.

Den 9. juli 2014 vedtog Europa-Kommissionen »Rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af ikke-finansielle kriseramte virksomheder« (1). Disse rammebestemmelser redegør for, hvornår statsstøtte til redning og omstrukturering af ikke-finansielle kriseramte virksomheder kan erklæres forenelig med det indre marked. De anvendes fra den 1. august 2014.

Disse rammebestemmelser er også er relevante for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Der skal i overensstemmelse med målet om ensartethed, som er fastsat i EØS-aftalens artikel 1, sikres en ensartet anvendelse af EØS' statsstøtteregler i hele Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Ifølge punkt II under overskriften GENERELT i bilag XV til EØS-aftalen skal Tilsynsmyndigheden efter høring af Europa-Kommissionen vedtage nye retningslinjer og rammebestemmelser, der svarer til dem, som Europa-Kommissionen vedtager.

EFTER høring af Europa-Kommissionen, og

EFTER at have hørt EFTA-staterne herom ved brev af 1. august 2014 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

De materielle regler på statsstøtteområdet ændres med indføjelse af nye rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder. De nye rammebestemmelser er knyttet som bilag til denne afgørelse og udgør en integreret del af den.

Artikel 2

Kun den engelske udgave af denne afgørelse er autentisk.

Udfærdiget i Bruxelles, 10. september 2014.

På EFTA-Tilsynsmyndighedens vegne

Oda Helen SLETNES

Formand

Helga JÓNSDÓTTIR

Medlem af kollegiet


(1)  EUT C 249 af 31.7.2014, s. 1.


BILAG

RAMMEBESTEMMELSER FOR STATSSTØTTE TIL REDNING OG OMSTRUKTURERING AF KRISERAMTE IKKE-FINANSIELLE VIRKSOMHEDER

»

DEL III

HORITSONTALE REGLER

Rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder  (1)

Indhold

1.

INDLEDNING 38

2.

RAMMEBESTEMMELSERNES ANVENDELSESOMRÅDE 41

2.1.

Berørte sektorer 41

2.2.

Materielt anvendelsesområde: Betydningen af »kriseramt virksomhed« 41

2.3.

Redningsstøtte, omstruktureringsstøtte og midlertidig omstruktureringsstøtte 42

2.4.

Støtte til dækning af de sociale omkostninger i forbindelse med en omstrukturering 42

3.

FORENELIGHED MED EØS-AFTALEN 43

3.1.

Bidrag til et mål af fælles interesse 44

3.1.1.

Dokumenterede sociale problemer eller markedssvigt 44

3.1.2.

Omstruktureringsplan og genoprettelse af langsigtet rentabilitet 45

3.2.

Behov for statslig indgriben 46

3.3.

Hensigtsmæssighed 46

3.3.1.

Redningsstøtte 46

3.3.2.

Omstruktureringsstøtte 47

3.4.

Tilskyndelsesvirkning 47

3.5.

Støttens proportionalitet/begrænsning til det nødvendige minimum 47

3.5.1.

Redningsstøtte 47

3.5.2.

Omstruktureringsstøtte 47

3.6.

Negative virkninger 49

3.6.1.

Princippet om engangsstøtte 49

3.6.2.

Foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejninger 50

3.6.3.

Tidligere modtagelse af ulovlig statsstøtte 52

3.6.4.

Særlige vilkår for godkendelsen af støtte 52

3.7.

Gennemsigtighed 52

4.

OMSTRUKTURERINGSSTØTTE I STØTTEBERETTIGEDE OMRÅDER 53

5.

STØTTE TIL KRISERAMTE LEVERANDØRER AF TJENESTEYDELSER AF ALMINDELIG ØKONOMISK INTERESSE 53

6.

STØTTEORDNINGER MED SMÅ STØTTEBELØB OG STØTTEMODTAGERE 54

6.1.

Almindelige betingelser 54

6.2.

Mål af fælles interesse 55

6.3.

Hensigtsmæssighed 55

6.4.

Støttens proportionalitet/begrænsning til det nødvendige minimum 55

6.5.

Negative virkninger 56

6.6.

Midlertidig omstruktureringsstøtte 56

6.7.

Varighed og evaluering 57

7.

PROCEDURER 57

7.1.

Hasteprocedure for redningsstøtte 57

7.2.

Procedurer for omstruktureringsplaner 58

7.2.1.

Gennemførelse af omstruktureringsplanen 58

7.2.2.

Ændring af omstruktureringsplanen 58

7.2.3.

Anmeldelse til Tilsynsmyndigheden af enhver støtte ydet til den støttemodtagende virksomhed i omstruktureringsperioden 58

8.

RAPPORTERING OG OVERVÅGNING 59

9.

PASSENDE FORANSTALTNINGER I HENHOLD TIL ARTIKEL 1, STK. 1 I DEL I I PROTOKOL 3 59

10.

ANVENDELSE OG VARIGHED 59

1.   Indledning

(1)

I disse rammebestemmelser fastlægger Tilsynsmyndigheden betingelserne for, hvornår statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder kan betragtes som forenelig med aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«) i henhold til EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c).

(2)

Tilsynsmyndigheden vedtog sine oprindelige rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (2) i 1994. I 1999 blev der vedtaget en ændret udgave (3) af rammebestemmelserne. I 2004 vedtog Tilsynsmyndigheden nye rammebestemmelser (4), hvis gyldighed blev forlænget først til den 30. november 2012 (5) og derefter, indtil de er blevet erstattet af nye regler (6).

(3)

I sin meddelelse af 8. maj 2012 om modernisering af EU's statsstøtteregler (7) opstillede Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) tre mål for modernisering af statsstøttekontrollen:

a)

at fremme bæredygtig, intelligent og inklusiv vækst i et konkurrencedygtigt indre marked

b)

at koncentrere Kommissionens statsstøttekontrol om de sager, som har størst indvirkning på det indre marked, og samtidig styrke samarbejdet med medlemsstaterne om håndhævelsen af statsstøttereglerne

c)

at sikre ensartede regler og hurtigere afgørelser.

(4)

I meddelelsen blev der især slået til lyd for, at man ved revisionen af de forskellige retningslinjer og rammebestemmelser følger en helhedstilgang, der tager sigte på at styrke det indre marked, øge effektiviteten af de offentlige udgifter ved at sikre, at den statsstøtte, der ydes, i højere grad bidrager til virkeliggørelse af mål af fælles interesse og skærpe kontrollen med tilskyndelsesvirkningen og dens potentielle negative virkninger for konkurrence og samhandel samt med støttens begrænsning til det nødvendige minimum. Denne tilgang følger Tilsynsmyndigheden også.

(5)

Tilsynsmyndigheden har gennemgået rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder på grundlag af sin erfaring med anvendelsen af de eksisterende regler og i overensstemmelse med den fælles strategi, der er omhandlet ovenfor. Revisionen tager også hensyn til Europa 2020-strategien, som Kommissionen har vedtaget (8), og den omstændighed, at de negative virkninger af statsstøtte kan virke som en stopklods for bestræbelserne på at sætte gang i produktivitet og vækst, sikre lige muligheder for virksomhederne og bekæmpe national protektionisme.

(6)

Rednings- og omstruktureringsstøtte er blandt de mest konkurrencefordrejende former for statsstøtte. Det er almindeligt anerkendt, at succesrige økonomiske sektorer ikke oplever vækst i produktiviteten, fordi alle virksomheder på markedet har produktivitetsfremgang, men snarere fordi de mere effektive og teknologisk avancerede virksomheder vokser på bekostning af dem, der er mindre effektive eller har forældede produkter. Når mindre effektive virksomheder forlader markedet, gør de det muligt for deres mere effektive konkurrenter at vokse, hvilket igen tilfører markedet nogle aktiver, som kan anvendes til mere produktive formål. Hvis rednings- og omstruktureringsstøtte griber ind i denne proces, kan den forsinke den økonomiske vækst i de berørte sektorer betydeligt.

(7)

Såfremt dele af en nødlidende virksomhed i det store og hele fortsat er levedygtige, kan virksomheden eventuelt gennemføre en omstrukturering, der fører til, at den opgiver visse strukturelt tabsgivende aktiviteter, og som gør det muligt at reorganisere de resterende aktiviteter på et grundlag, der giver rimelige udsigter til langsigtet rentabilitet. En sådan omstrukturering bør normalt kunne gennemføres uden statsstøtte gennem aftaler med kreditorerne eller ved hjælp af insolvens- eller omstruktureringsprocedurer. Moderne konkurslovgivning bør hjælpe sunde virksomheder med at overleve, bidrage til at beskytte job, hjælpe leverandører med at holde på deres kunder og hjælpe ejere med at bevare værdier i levedygtige virksomheder (9). Insolvensprocedurer kan også få en rentabel virksomhed tilbage på markedet, hvis tredjeparter overtager virksomheden som en going concern eller blot dens forskellige produktionsaktiver.

(8)

Heraf følger, at der kun bør kunne ydes statsstøtte til virksomheder, der har udtømt alle muligheder på markedet, og når en sådan støtte er nødvendig for at nå et veldefineret mål af fælles interesse. Virksomheder bør kun kunne modtage støtte efter disse rammebestemmelser én gang i en tiårig periode (»princippet om engangsstøtte«).

(9)

En anden bekymring er problemet med moral hazard, som opstår ved tildeling af statsstøtte. Virksomheder, der regner med, at de sandsynligvis vil blive reddet, når de støder på vanskeligheder, kan kaste sig ud i uforholdsmæssigt risikable og uholdbare virksomhedsstrategier. Endvidere kan udsigten til rednings- og omstruktureringsstøtte til en given virksomhed kunstigt reducere dens kapitalomkostninger og give en uberettiget konkurrencefordel på markedet.

(10)

Statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder kan også underminere det indre marked ved at vælte en urimelig del af byrden ved strukturtilpasninger og de hermed forbundne sociale og økonomiske problemer over på andre kontraherende parter. Dette er uønskeligt i sig selv og kan udløse et skadeligt støttekapløb mellem de kontraherende parter. En sådan støtte kan også skabe hindringer for adgang til markedet og underminere tilskyndelsen til grænseoverskridende aktiviteter i strid med målene med det indre marked.

(11)

Det er derfor vigtigt at sikre, at støtte kun er tilladt på vilkår, der afbøder dens potentielt skadelige virkninger og fremmer effektiviteten af de offentlige udgifter. Med hensyn til omstruktureringsstøtte har kravene om genoprettelse af rentabilitet, egetbidrag og foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejende virkninger vist deres værd med hensyn til at afbøde de potentielt skadelige virkninger af denne støtte. De finder fortsat anvendelse efter disse rammebestemmelser med de nødvendige ændringer under hensyntagen til Tilsynsmyndighedens seneste erfaringer. Begrebet byrdefordeling blev bl.a. indført for bedre at kunne tackle problemet med moral hazard. De potentielt skadelige virkninger afbødes i forbindelse med redningsstøtte og midlertidig omstruktureringsstøtte af begrænsninger i støttens varighed og form.

(12)

Såfremt støtten ydes som likviditetsstøtte, der er begrænset i såvel omfang som varighed, mindskes problemerne med dens potentielt skadelige virkninger betydeligt, hvilket gør det muligt at godkende støtten på mindre strenge betingelser. Selv om en sådan støtte i princippet kunne anvendes til at støtte en hel omstruktureringsproces, betyder begrænsningen af redningsstøtten til seks måneder, at dette sjældent sker. I stedet afløses redningsstøtte normalt af omstruktureringsstøtte.

(13)

For at tilskynde til anvendelse af mindre konkurrencefordrejende former for støtte, indføres der med disse rammebestemmelser et nyt begreb, nemlig »midlertidig omstruktureringsstøtte«. Ligesom redningsstøtte kan midlertidig omstruktureringsstøtte kun have form af likviditetsstøtte, der er begrænset i såvel omfang som varighed. For at den kan støtte en hel omstruktureringsproces, fastsættes den maksimale varighed af midlertidig omstruktureringsstøtte dog til 18 måneder. Midlertidig omstruktureringsstøtte må kun ydes til SMV'er (10) og små statsejede virksomheder (11), der har større udfordringer med at få adgang til likviditet end store virksomheder.

(14)

Såfremt støtte til kriseramte leverandører af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse er omfattet af disse rammebestemmelser, bør vurderingen foretages i overensstemmelse med standardprincipperne heri. Den specifikke anvendelse af disse principper bør dog om nødvendigt tilpasses for at tage hensyn til den særlige karakter af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse og navnlig behovet for at sikre kontinuitet i udførelsen af tjenesteydelserne, jf. EØS-aftalens artikel 59, stk. 2.

(15)

I den nuværende situation med betydelig europæisk og global overkapacitet er statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte stålvirksomheder ikke berettiget. Stålsektoren bør derfor ikke være omfattet af disse rammebestemmelser.

(16)

I Den Europæiske Union fastlægger Rådets afgørelse 2010/787/EU (12) betingelserne for tildeling af driftsstøtte, social støtte og miljøstøtte til urentabel kulproduktion frem til 2027 (13). De nuværende regler følger de tidligere sektorspecifikke regler, der blev anvendt mellem 2002 og 2010 (14) og mellem 1993 og 2002 (15), og som fremmede omstrukturering af virksomheder i kulsektoren, der ikke var konkurrencedygtige. Som følge heraf og i betragtning af det vedvarende behov for støtte til strukturel tilpasning af kulproduktionen i EU er de nuværende regler strengere end de foregående og kræver permanent ophør med produktion og salg af støttet kulproduktion og endelig lukning af produktionsenheder, der ikke er konkurrencedygtige, senest den 31. december 2018. Som følge af disse regler har flere EU-medlemsstater vedtaget og er ved at gennemføre planer, der fører til endelig lukning af kriseramte kulminer, som drives af virksomheder i denne sektor (16). Tilsynsmyndigheden bemærker, at afgørelse 2010/787/EU ikke finder anvendelse på EØS/EFTA-staterne. Tilsynsmyndigheden har besluttet, at kulsektoren som følge af dens særlige karakteristika ikke skal falde ind under disse rammebestemmelser.

(17)

Tilsynsmyndigheden erfaring med redning og omstrukturering af finansielle institutioner under den finansielle og økonomiske krise har vist, at særlige regler for den finansielle sektor kan være ønskelige på grund af de særlige forhold, der kendetegner de finansielle institutioner og de finansielle markeder. De virksomheder, der er omfattet af de særlige regler for den finansielle sektor, er derfor ikke omfattet af disse rammebestemmelser.

2.   Rammebestemmelsernes anvendelsesområde

2.1.   Berørte sektorer

(18)

Tilsynsmyndigheden vil anvende disse rammebestemmelser på støtte til alle kriseramte virksomheder med undtagelse af virksomheder i kulsektoren (17) eller stålsektoren (18) eller virksomheder, der er omfattet af de særlige regler for finansielle institutioner (19), medmindre andet gælder i henhold til de særlige regler for kriseramte virksomheder i en bestemt sektor (20).

2.2.   Materielt anvendelsesområde: Betydningen af »kriseramt virksomhed«

(19)

En kontraherende stat, der agter at yde støtte til en virksomhed efter disse rammebestemmelser, skal på et objektivt grundlag godtgøre, at den pågældende virksomhed er kriseramt som beskrevet i dette afsnit, dog med forbehold af de særlige bestemmelser for redningsstøtte og midlertidig omstruktureringsstøtte i punkt 29.

(20)

I disse rammebestemmelser anses en virksomhed for at være kriseramt, når den uden statslig indgriben næsten med sikkerhed vil være nødt til at indstille sin aktivitet på kort eller mellemlang sigt. Derfor anses en virksomhed for at være kriseramt, hvis mindst en af følgende omstændigheder indtræffer:

a)

For virksomheder med begrænset ansvar (21), når over halvdelen af dets tegnede selskabskapital (22) er forsvundet som følge af akkumulerede tab. Dette er tilfældet, når der ved at trække de akkumulerede tab fra reserverne (og alle andre poster, der almindeligvis betragtes som en del af virksomhedens egenkapital) fremkommer et negativt akkumuleret beløb, som overstiger halvdelen af den tegnede kapital.

b)

For virksomheder, hvori mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ubegrænset for virksomhedens gæld (23), når over halvdelen af selskabskapitalen, som er opført i virksomhedens regnskaber, er forsvundet som følge af akkumulerede tab.

c)

når virksomheden er under konkursbehandling eller efter de nationale regler opfylder kriterierne for konkursbehandling på begæring af dens kreditorer.

d)

når virksomheden ikke er en SMV og i de seneste to år har haft:

i)

en gældsandel, dvs. et forhold mellem bogført gæld og egenkapital, på over 7,5 og

ii)

en EBITDA-rentedækningsgrad på under 1,0.

(21)

En nyoprettet virksomhed er ikke støtteberettiget efter disse rammebestemmelser, selv om virksomhedens finansielle stilling fra begyndelsen måske er vanskelig. Det vil f.eks. være tilfældet, når den nye virksomhed er opstået ved likvidation af en tidligere virksomhed eller blot overtager dens aktiver. Som udgangspunkt vil en virksomhed blive betragtet som en nyoprettet virksomhed i de første tre år efter påbegyndelsen af dens aktiviteter inden for det relevante forretningsområde. Først derefter vil den kunne modtage støtte efter disse rammebestemmelser, forudsat at:

a)

den kan betragtes som en kriseramt virksomhed jf. rammebestemmelserne, og

b)

den ikke er del af en større koncern (24), medmindre der foreligger de i punkt 22 omhandlede omstændigheder.

(22)

En virksomhed, der tilhører eller er i færd med at blive overtaget af en større koncern, kan normalt ikke modtage støtte efter disse rammebestemmelser, medmindre det kan påvises, at virksomhedens vanskeligheder hidrører fra virksomheden selv og ikke er et resultat af en vilkårlig omkostningsfordeling inden for koncernen, og at virksomhedens vanskeligheder er for alvorlige til, at koncernen selv kan løse dem. Når en kriseramt virksomhed opretter et datterselskab, betragtes datterselskabet sammen med den kriseramte virksomhed, der kontrollerer det, som en koncern, og den kan modtage støtte på de betingelser, der er fastsat i dette punkt.

(23)

Da det er selve virksomhedens overlevelse, der står på spil, kan en kriseramt virksomhed ikke betragtes som et velegnet instrument til at fremme andre politiske mål, før der er skabt sikkerhed for dens rentabilitet. Derfor finder Tilsynsmyndigheden, at støtte til kriseramte virksomheder kun kan bidrage til at fremme udviklingen af bestemte økonomiske aktiviteter uden at ændre samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse, hvis betingelserne i disse rammebestemmelser er opfyldt, selv hvis støtten ydes i forbindelse med en ordning, der allerede er blevet godkendt.

(24)

Derfor indeholder en række forordninger og meddelelser på statsstøtteområdet forbud mod støtte til kriseramte virksomheder. andet er fastsat i disse forordninger og meddelelser, gælder, at:

a)

»kriseramt virksomhed« eller »kriseramt selskab« defineres, som beskrevet i punkt 20 i disse rammebestemmelser, og

b)

SMV'er, der har eksisteret i mindre end tre år, ikke vil blive anset for at være kriseramte, medmindre de opfylder betingelserne i punkt 20 c).

2.3.   Redningsstøtte, omstruktureringsstøtte og midlertidig omstruktureringsstøtte

(25)

Disse rammebestemmelser omfatter tre former for støtte: Redningsstøtte, omstruktureringsstøtte og midlertidig omstruktureringsstøtte

(26)

Redningsstøtte er i sagens natur en hastende og midlertidig form for bistand. Den tjener først og fremmest til at gøre det muligt at holde liv i en nødlidende virksomhed i den korte periode, der er nødvendig for at udarbejde en omstrukturerings- eller likvidationsplan. Udgangspunktet er, at redningsstøtte gør det muligt at yde midlertidig støtte til en virksomhed, der står over for en alvorlig forværring af sin finansielle stilling, som indebærer en akut likviditetskrise eller teknisk insolvens. Denne midlertidige hjælp skal give tid til dels at analysere de forhold, der har forårsaget vanskelighederne, dels at udforme en egnet plan til løsning af de pågældende problemer.

(27)

Omstruktureringsstøtte omfatter ofte mere permanent støtte og skal genoprette støttemodtagerens langsigtede rentabilitet på grundlag af en realistisk, sammenhængende og vidtrækkende omstruktureringsplan og samtidig sikre et passende egetbidrag og byrdefordeling samt begrænse de potentielle konkurrencefordrejninger.

(28)

Midlertidig omstruktureringsstøtte er likviditetsstøtte, der skal bidrage til omstruktureringen af en virksomhed ved at tilvejebringe de betingelser, der er nødvendige, for at den støttemodtagende virksomhed kan planlægge og gennemføre passende foranstaltninger til genopretning af virksomhedens langsigtede rentabilitet. Midlertidig omstruktureringsstøtte kan kun ydes til SMV'er og små statsejede virksomheder.

(29)

Som undtagelse fra punkt 19 kan redningsstøtte, og for SMV'er og små statsejede virksomheder også midlertidig omstruktureringsstøtte, ydes til virksomheder, der ikke er kriseramte efter punkt 20, men som har akutte likviditetsproblemer på grund af ekstraordinære og uforudsigelige omstændigheder.

2.4.   Støtte til dækning af de sociale omkostninger i forbindelse med en omstrukturering

(30)

Omstrukturering medfører normalt indskrænkning eller indstilling af de berørte aktiviteter. Sådanne indskrænkninger er ofte nødvendige af rationaliserings- eller effektivitetshensyn, ud over de kapacitetsnedskæringer, der kan være en betingelse for tildelingen af støtte. Uanset de underliggende årsager vil sådanne foranstaltninger normalt resultere i, at støttemodtagerens arbejdsstyrke reduceres.

(31)

De kontraherende staters lovgivning på arbejdsmarkedsområdet kan omfatte generelle socialsikringsordninger, ifølge hvilke der betales visse former for godtgørelse direkte til de afskedigede medarbejdere. Sådanne ordninger betragtes ikke som statsstøtte, der falder ind under forbuddet i EØS-aftalens artikel 61, stk. 1.

(32)

Ud over den slags socialsikringsydelser til medarbejderne findes der en række generelle sociale støtteordninger, hvorefter staten ofte dækker udgifterne til de ydelser, virksomheden tilbyder de afskedigede medarbejdere ud over de lovbestemte og kontraktlige forpligtelser. Når sådanne ordninger anvendes generelt, dvs. uden sektormæssige begrænsninger og over for samtlige medarbejdere, der opfylder på forhånd fastlagte objektive betingelser, betragtes de ikke efter EØS-aftalens artikel 61, stk. 1, som støtte til virksomheder, der gennemfører en omstrukturering. Hvis ordningerne imidlertid benyttes til at støtte omstruktureringen i særlige brancher, kan de udgøre støtte på grund af den selektive måde, de benyttes på (25).

(33)

De forpligtelser, en virksomhed selv har til at betale visse ydelser til afskedigede medarbejdere, som f.eks. fratrædelsesgodtgørelser eller tiltag, der skal øge de afskedigedes ansættelsesmuligheder, er en del af de normale driftsomkostninger, en virksomhed skal dække ved hjælp af egne midler. Ethvert bidrag fra staten til dækning af disse omkostninger må derfor betragtes som statsstøtte. Dette gælder, uanset om de statslige midler udbetales direkte til virksomheden eller går gennem en offentlig myndighed til arbejdstagerne.

(34)

Tilsynsmyndigheden har som udgangspunkt ingen indvendinger mod denne form for støtte, når den tildeles kriseramte virksomheder, eftersom dens økonomiske fordele rækker ud over den pågældende virksomheds egne interesser, idet den letter gennemførelsen af strukturelle ændringer og mindsker sociale problemer.

(35)

Ud over at udgøre direkte finansiel støtte ydes støtten også ofte i forbindelse med en omstruktureringsordning til omskoling, rådgivning og praktisk hjælp med at finde anden beskæftigelse, flyttehjælp, erhvervsuddannelse og hjælp til tidligere medarbejdere, der ønsker at starte egen virksomhed. Eftersom disse foranstaltninger, som øger de afskedigede medarbejderes beskæftigelsesmuligheder, bidrager til målet om at mindske sociale problemer, ser Tilsynsmyndigheden positivt på denne type støtte, når den ydes til kriseramte virksomheder.

3.   Forenelighed med EØS-aftalen

(36)

Betingelserne for, at statsstøtte til kriseramte virksomheder kan godkendes som værende forenelig med EØS-aftalen, fremgår af EØS-aftalens 61, stk. 2 og 3. I henhold til artikel 61, stk. 3, litra c), har Tilsynsmyndigheden til at tillade »støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene (…), når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse«. Dette kan bl.a. være tilfældet, når støtten er nødvendig for at korrigere skævheder forårsaget af markedssvigt eller for at sikre økonomisk og social samhørighed.

(37)

Støtteforanstaltninger til større virksomheder skal anmeldes individuelt til Tilsynsmyndigheden. Tilsynsmyndigheden kan på visse betingelser godkende støtteordninger på mindre beløb til SMV'er og små statsejede virksomheder. Disse betingelser gennemgås i kapitel 6 (26).

(38)

Ved vurderingen af, om anmeldt støtte kan erklæres for forenelig med EØS-aftalen, vil Tilsynsmyndigheden vurdere, om samtlige af følgende kriterier er opfyldt:

a)

bidrag til et veldefineret formål af fælles interesse: en statslig støtteforanstaltning skal sigte mod opfyldelsen af et mål af fælles interesse, jf. EØS-aftalens artikel 61, stk. 3 (afsnit 3.1).

b)

behov for statslig indgriben: en statslig støtteforanstaltning skal målrettes de situationer, hvor støtten kan føre til en væsentlig forbedring, som markedsmekanismerne ikke i sig selv kan give. Der kan f.eks. være tale om afhjælpning af et markedssvigt eller et retfærdigheds- eller samhørighedsproblem (se afsnit 3.2).

c)

støtteforanstaltningens hensigtsmæssighed: en støtteforanstaltning vil ikke blive betragtet som forenelig, hvis andre, mindre konkurrencefordrejende foranstaltninger gør det muligt at nå det samme mål (afsnit 3.3).

d)

tilskyndelsesvirkning: det skal godtgøres, at den støttemodtagende virksomhed uden støtten ville være blevet omstruktureret, solgt eller likvideret på en måde, så målet af fælles interesse ikke ville være blevet virkeliggjort (afsnit 3.4).

e)

støttens proportionalitet (begrænsning af støtten til det nødvendige minimum) støtten må ikke overstige det minimum, der er nødvendigt for at virkeliggøre målet af fælles interesse (afsnit 3.5).

f)

undgåelse af uforholdsmæssigt negative virkninger på konkurrencen og samhandelen mellem de kontraherende stater: en støtteforanstaltnings negative konsekvenser skal være tilstrækkeligt begrænsede, så støtteforanstaltningens samlede resultat er positivt (se afsnit 3.6).

g)

støttens gennemsigtighed: de kontraherende stater, Tilsynsmyndigheden, de økonomiske aktører og offentligheden skal have nem adgang til alle relevante love og til relevante oplysninger om den ydede støtte (afsnit 3.7).

(39)

Hvis blot ét af ovenstående kriterier ikke er opfyldt, vil støtten ikke blive anset for at være forenelig med EØS-aftalen.

(40)

Ved den samlede afvejning kan der desuden for visse kategorier af ordninger stilles krav om efterfølgende evaluering som beskrevet i punkt 118, 119 og 120 i disse rammebestemmelser.

(41)

Hvis en statsstøtteforanstaltning eller de vilkår, der er knyttet til den (herunder finansieringsmetoden, hvis denne udgør en integreret del af statsstøtteforanstaltningen), uundgåeligt vil føre til en overtrædelse af EØS-retten, kan støtten endvidere ikke erklæres forenelig med EØS-aftalen (27).

(42)

I dette kapitel fastsætter Tilsynsmyndigheden betingelserne for sin vurdering af hvert af de kriterier, der er opstillet i punkt 38.

3.1.   Bidrag til et mål af fælles interesse

(43)

På grund af den betydning, som en virksomheds udtræden af markedet har for produktivitetsvæksten, er det at ville forhindre, at en virksomhed forlader markedet, ikke en tilstrækkelig begrundelse for at yde støtte. Der skal fremlægges klar dokumentation for, at støtten forfølger et mål af fælles interesse, i og med at den sigter mod at forhindre sociale problemer eller afhjælpe markedssvigt (afsnit 3.1.1) ved at genoprette virksomhedens langsigtede rentabilitet (afsnit 3.1.2).

3.1.1.   Dokumenterede sociale problemer eller markedssvigt

(44)

De kontraherende stater skal godtgøre, at den støttemodtagende virksomheds lukning sandsynligvis ville medføre alvorlige sociale problemer eller alvorlige markedssvigt, herunder navnlig ved at påvise, at:

a)

arbejdsløshedsprocenten i den (de) pågældende region(er) (NUTS II-niveau) enten

i)

er højere end EØS-gennemsnittet, og at den er vedvarende og ledsaget af problemer med at skabe ny beskæftigelse i den(de) pågældende region(er), eller

ii)

er højere end det nationale gennemsnit, og at den er vedvarende og ledsaget af problemer med at skabe ny beskæftigelse i den(de) pågældende region(er)

b)

der er risiko for afbrydelse af en vigtig tjeneste, der er vanskelig at genetablere, og som vanskeligt ville kunne overtages af en eventuel konkurrent (f.eks. en national infrastrukturleverandør)

c)

Det kan have negative virkninger, hvis en virksomhed med en vigtig systemisk rolle for en bestemt region eller sektor udtræder af markedet (som f.eks. en leverandør af et vigtigt input til et produkt eller en tjeneste)

d)

der er risiko for brud på kontinuiteten i udførelsen af en tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse

e)

kreditmarkedssvigt eller negative incitamenter ville tvinge en ellers rentabel virksomhed ud i konkurs,

f)

den pågældende virksomheds udtræden af markedet ville føre til et uopretteligt tab af vigtig teknisk viden eller ekspertise, eller

g)

der ville opstå tilsvarende alvorlige problemer, som er behørigt dokumenteret af den pågældende kontraherende stat.

3.1.2.   Omstruktureringsplan og genoprettelse af langsigtet rentabilitet

(45)

Omstruktureringsstøtte, der er omfattet af disse rammebestemmelser, må ikke kun bestå i finansiel støtte, der sigter på at dække tidligere tab, uden også at tackle årsagerne til tabene. Hvis der ydes omstruktureringsstøtte, kræver Tilsynsmyndigheden derfor, at den pågældende kontraherende indsender en realistisk, sammenhængende og vidtrækkende omstruktureringsplan, som skal genoprette støttemodtagerens langsigtede rentabilitet (28). Omstrukturering kan omfatte et eller flere af følgende elementer: en reorganisering og rationalisering af støttemodtagerens aktiviteter med det formål at gøre dem mere effektive, hvilket typisk indebærer, at virksomheden opgiver tabsgivende aktiviteter, omstrukturerer de aktiviteter, der igen kan gøres konkurrencedygtige, og eventuelt foretager en diversifikation i retning af nye og rentable aktiviteter. Den indebærer typisk også en finansiel omstrukturering i form af kapitaltilførsler fra nye eller eksisterende aktionærer og en gældsreduktion, som ydes af eksisterende kreditorer.

(46)

Tildeling af støtte skal derfor være betinget af gennemførelsen af en omstruktureringsplan, som skal godkendes af Tilsynsmyndigheden i alle tilfælde, hvor der er tale om ad hoc-støtte.

(47)

Omstruktureringsplanen skal genoprette virksomhedens langsigtede rentabilitet inden for en rimelig tidshorisont og på grundlag af realistiske forventninger om de fremtidige driftsbetingelser, som bør udelukke yderligere statsstøtte, der ikke er omfattet af omstruktureringsplanen. Omstruktureringsperioden skal være så kort som muligt. Omstruktureringsplanen skal med alle relevante oplysninger indsendes til Tilsynsmyndigheden og navnlig indeholde de oplysninger, der er omhandlet i dette afsnit (3.1.2).

(48)

Omstruktureringsplanen skal indkredse årsagerne til støttemodtagerens vanskeligheder og støttemodtagerens egne svagheder og redegøre for, hvordan de foreslåede omstruktureringsforanstaltninger vil afhjælpe støttemodtagerens underliggende problemer.

(49)

Omstruktureringsplanen skal indeholde oplysninger om den støttemodtagende virksomheds forretningsmodel med dokumentation for, hvordan planen vil fremme dens langsigtede rentabilitet. Den bør navnlig indeholde oplysninger om den støttemodtagende virksomheds organisationsstruktur, finansiering, ledelsesforhold og alle andre relevante aspekter. Omstruktureringsplanen bør vurdere, om støttemodtagerens vanskeligheder kunne have været undgået ved passende og rettidige indgreb, og bør, såfremt dette er tilfældet, dokumentere, at der er foretaget passende ledelsesmæssige ændringer. Såfremt støttemodtagerens vanskeligheder skyldes mangler i forretningsmodellen eller ledelsesforholdene, skal der foretages passende ændringer.

(50)

De forventede resultater af den planlagte omstrukturering skal påvises både i et basisscenarie og et pessimistisk (eller »worst case«) scenarie. Derfor bør omstruktureringsplanen bl.a. tage hensyn til den aktuelle situation og de fremtidige udsigter for udbud og efterspørgsel på det relevante produktmarked og de vigtigste omkostningsfaktorer i branchen og afspejle antagelserne i basisscenariet og det negative scenarie samt støttemodtagerens særlige stærke og svage sider. Antagelserne bør sammenlignes med relevante benchmark for sektoren og, hvor det er relevant, tilpasses for at tage hensyn til lande- og sektorspecifikke forhold. Støttemodtageren bør fremlægge en markedsundersøgelse og en følsomhedsanalyse, der afdækker de vigtigste parametre i støttemodtagerens resultater og de vigtigste risikofaktorer fremadrettet.

(51)

Genoprettelsen af støttemodtagerens rentabilitet bør primært bygge på interne foranstaltninger, der navnlig indebærer, at aktiviteter, som ville forblive tabsgivende på mellemlang sigt, opgives. Genoprettelsen af rentabiliteten må ikke afhænge af optimistiske antagelser om eksterne faktorer såsom prisvariationer, udbud af og efterspørgsel efter knappe ressourcer, og må heller ikke være baseret på, at den støttemodtagende virksomhed udkonkurrerer markedet og sine konkurrenter eller går ind i eller ekspanderer til nye forretningsområder, hvor den ikke har nogen erfaring eller dokumenterede resultater (medmindre dette er behørigt begrundet og nødvendigt af hensyn til diversifikationen og rentabiliteten).

(52)

Langsigtet rentabilitet er opnået, når en virksomhed er i stand til at opnå et passende budgetteret afkast på egenkapitalen efter at have dækket alle omkostninger, herunder afskrivninger og finansielle omkostninger. Den omstrukturerede virksomhed bør være i stand til at konkurrere på markedet på egen hånd.

3.2.   Behov for statslig indgriben

(53)

Kontraherende stater, der agter at yde omstruktureringsstøtte, skal fremlægge en sammenligning med et troværdigt alternativt scenarie, der ikke indebærer statsstøtte, og som viser, hvordan de relevante mål i afsnit 3.1.1 ikke vil blive nået, eller vil blive nået i mindre grad, efter dette alternative scenarie. Sådanne scenarier kan f.eks. omfatte gældsomlægning, afhændelse af aktiver, tilvejebringelse af privat kapital, salg til en konkurrent eller opsplitning, i hvert tilfælde enten ved indledning af en insolvens- eller omstruktureringsprocedure eller på anden vis.

3.3.   Hensigtsmæssighed

(54)

De kontraherende stater bør sikre, at støtten ydes i en form, der giver mulighed for at nå målet på den mindst fordrejende måde. For kriseramte virksomheders vedkommende kan dette opnås ved at sikre, at støtten ydes i en passende form, som kan løse støttemodtagerens problemer, og at der betales en passende pris herfor. Dette afsnit omhandler de krav, der skal være opfyldt for, at det kan godtgøres, at en støtteforanstaltning er hensigtsmæssig.

3.3.1.   Redningsstøtte

(55)

For at blive godkendt af Tilsynsmyndigheden skal redningsstøtte opfylde følgende betingelser:

a)

den skal bestå af midlertidig likviditetsstøtte i form af lånegarantier eller lån

b)

de samlede finansielle omkostninger ved lånet eller, hvis der er tale om lånegarantier, de samlede finansielle omkostninger ved det garanterede lån, herunder renten for lånet og garantipræmien, skal overholde kravene i punkt 56

c)

medmindre andet er fastsat i punkt d) nedenfor, skal ethvert lån tilbagebetales, og enhver garanti ophæves senest seks måneder efter udbetalingen af den første rate til støttemodtageren

d)

de kontraherende stater skal forpligte sig til senest seks måneder efter, at redningsstøtten er blevet godkendt eller, såfremt der er tale om ikke-anmeldt støtte, senest seks måneder efter udbetalingen af den første rate til støttemodtageren, at forelægge Tilsynsmyndigheden følgende:

i)

dokumentation for, at lånet er blevet fuldstændig tilbagebetalt og/eller, at garantien er ophævet, eller

ii)

en omstruktureringsplan, som beskrevet i afsnit 3.1.2, forudsat at støttemodtageren kan betragtes som en kriseramt virksomhed (og ikke blot har akutte likviditetsproblemer jf. punkt 29 ovenfor). Ved indsendelsen af en omstruktureringsplan vil godkendelsen af redningsstøtten automatisk blive forlænget, indtil Tilsynsmyndigheden træffer endelig afgørelse om omstruktureringsplanen, medmindre Tilsynsmyndigheden beslutter, at en sådan forlængelse ikke er begrundet eller bør begrænses i tid eller anvendelsesområde. Når en omstruktureringsplan, hvortil der er anmodet om støtte, er blevet iværksat og er ved at blive gennemført, vil enhver supplerende støtte blive betragtet som omstruktureringsstøtte, eller

iii)

en likvidationsplan, der på veldokumenteret vis redegør for de trin, der fører til den støttemodtagende virksomheds likvidation inden for en rimelig frist uden yderligere støtte

e)

redningsstøtte må ikke anvendes til at finansiere strukturforanstaltninger såsom erhvervelse af betydelige forretningsområder eller aktiver, medmindre de er nødvendige i redningsperioden for støttemodtagerens overlevelse.

(56)

Størrelsen af den pris, som støttemodtageren skal betale for redningsstøtten, bør afspejle dennes underliggende kreditværdighed, idet der ses bort fra de midlertidige virkninger af såvel likviditetsvanskelighederne som statsstøtten, og den bør give støttemodtageren incitament til at betale støtten tilbage så hurtigt som muligt. Tilsynsmyndigheden vil derfor kræve, at forrentningen fastsættes til en sats, der ikke er under referencesatsen, jf. retningslinjerne for referencesatsen (29) for svage virksomheder med normale niveauer for sikkerhedsstillelse (for indeværende den etårige IBOR plus 400 basispoints) (30), og at den øges med mindst 50 basispoints for redningsstøtte, hvis godkendelse kan forlænges i overensstemmelser med punkt 55 d) ii).

(57)

Såfremt der er dokumentation for, at den sats, der er fastsat i punkt 56, ikke udgør et hensigtsmæssigt benchmark, f.eks. hvis den afviger væsentligt fra markedsprisen på tilsvarende instrumenter, som støttemodtageren for nyligt har udstedt, kan Tilsynsmyndigheden tilpasse den krævede forrentning tilsvarende.

3.3.2.   Omstruktureringsstøtte

(58)

De kontraherende stater kan frit vælge omstruktureringsstøttens form. Når de gør dette, bør de dog sikre, at det valgte instrument er afpasset efter det problem, som det skal løse. De kontraherende stater bør navnlig vurdere, om støttemodtagernes problemer vedrører likviditet eller solvens, og vælge passende instrumenter til at løse de afdækkede problemer. I tilfælde af solvensproblemer kan det f.eks. være hensigtsmæssigt at forøge aktiverne gennem rekapitalisering, mens det i en situation, hvor problemerne primært vedrører likviditet, kan være tilstrækkeligt at yde bistand gennem lån eller lånegarantier.

3.4.   Tilskyndelsesvirkning

(59)

Kontraherende stater, der agter at yde omstruktureringsstøtte, skal godtgøre, at den støttemodtagende virksomhed uden støtten ville være blevet omstruktureret, solgt eller likvideret på en måde, så det mål af fælles interesse, der er identificeret i afsnit 3.1.1, ikke ville være blevet opnået. Denne dokumentation kan indgå i den analyse, der fremlægges i overensstemmelse med punkt 53.

3.5.   Støttens proportionalitet/begrænsning til det nødvendige minimum

3.5.1.   Redningsstøtte

(60)

Redningsstøtte skal begrænses til det beløb, der er nødvendigt for at holde den støttemodtagende virksomhed kørende i seks måneder. Ved beregningen af dette beløb skal der tages hensyn til resultatet af formlen i bilag I. Ethvert beløb, som overstiger resultatet af denne beregning, vil kun blive godkendt, hvis dette kan begrundes behørigt ved fremlæggelsen af en likviditetsplan, der redegør for den støttemodtagende virksomheds likviditetsbehov i de kommende seks måneder.

3.5.2.   Omstruktureringsstøtte

(61)

Omstruktureringsstøttens størrelse og intensitet skal være begrænset til det strengt nødvendige minimum, så omstruktureringen kan gennemføres under hensyntagen til de finansielle muligheder, som den støttemodtagende virksomhed, dens aktionærer eller den koncern, som den tilhører, har. Det skal navnlig sikres, at der betales et passende egetbidrag til omstruktureringsomkostningerne, og at der er et passende byrdefordelingsniveau, sådan som der er redegjort for i detaljer i dette afsnit (3.5.2). Ved vurderingen heraf tages der hensyn til eventuel redningsstøtte, som virksomheden har modtaget på et tidligere tidspunkt.

3.5.2.1.   Egetbidrag

(62)

Der kræves et betydeligt bidrag (31) til omstruktureringsomkostningerne fra den støttemodtagende virksomheds egne ressourcer, dens aktionærer, dens kreditorer eller den koncern, som den tilhører, eller fra nye investorer. Egetbidraget bør normalt være lige så stort som den ydede støtte i relation til dets virkninger for støttemodtagerens solvens eller likviditet. Hvis den ydede støtte f.eks. forbedrer støttemodtagerens egenkapital, bør egetbidraget ligeledes omfatte foranstaltninger, der forbedrer egenkapitalen, såsom tilvejebringelse af ny kapital fra hidtidige aktionærer, nedskrivning af eksisterende gæld og gældsbeviser eller konvertering af eksisterende gæld til egenkapital eller tilvejebringelse af ny privat fremmedkapital på markedsvilkår. Tilsynsmyndigheden vil vurdere, i hvor høj grad egetbidraget har virkninger, der svarer til den ydede støttes, når den vurderer, hvad det nødvendige minimum for at begrænse konkurrencefordrejninger er jf. punkt 90.

(63)

Bidragene skal være reelle, dvs. faktiske, hvilket udelukker forventede fremtidige gevinster såsom cash flow, og de skal være så store som muligt. Bidrag fra staten eller en offentlig virksomhed må kun medregnes, hvis den ikke indeholder nogen statsstøtte. Det kan navnlig være tilfældet, hvis bidraget gives af en enhed, som er uafhængig af den støttetildelende myndighed (som f.eks. en statsejet bank eller et offentligt holdingselskab), og som beslutter at foretage investeringen på grundlag af egne forretningsinteresser (32).

(64)

Egetbidraget vil normalt blive betragtet som tilstrækkeligt, hvis det dækker mindst 50 % af omstruktureringsomkostningerne. Under ekstraordinære omstændigheder og i tilfælde af særligt store problemer, som den kontraherende stat skal kunne dokumentere, kan Tilsynsmyndigheden acceptere et egetbidrag på mindre end 50 % af omstruktureringsomkostningerne, forudsat at der stadig er tale om et væsentligt bidrag.

3.5.2.2.   Byrdefordeling

(65)

Hvis der ydes statsstøtte på en måde, der forbedrer støttemodtagerens egenkapital, hvis staten f.eks. yder tilskud, tilfører kapital eller afskriver gæld, kan det beskytte aktionærerne og efterstillede kreditorer fra konsekvenserne af deres investeringsvalg i den støttemodtagende virksomhed. Dette kan skabe problemer med moral hazard og undergrave markedsdisciplinen. Derfor bør støtte til dækning af tab kun ydes på vilkår, der indebærer, at de eksisterende investorer påtager sig en passende del af byrden.

(66)

Passende byrdefordeling betyder normalt, at de hidtidige aktionærer og, hvis det er nødvendigt, de efterstillede kreditorer skal bære tidligere tab fuldt ud. Efterstillede kreditorer bør enten bidrage til at bære tabene ved konvertering af gæld til egenkapital eller ved nedskrivninger af de relevante instrumenters hovedstol. Derfor bør statslig indgriben først finde sted, efter at tabene er gjort op og tilskrevet de eksisterende aktionærer og efterstillede kreditorer (33). Under alle omstændigheder skal kapitaludstrømning fra den støttemodtagende virksomhed til indehavere af egenkapitalinstrumenter eller efterstillede kreditorer i omstruktureringsperioden undgås i det omfang, det er lovligt muligt, medmindre det i uforholdsmæssig høj grad vil påvirke dem, der har indskudt ny kapital.

(67)

Passende byrdefordeling betyder også, at enhver statsstøtte, der forbedrer støttemodtagerens egenkapital, kun bør ydes på vilkår, der giver staten en rimelig del af støttemodtagerens fremtidige gevinster, og som står mål med det beløb, staten har indskudt, og i forhold til virksomhedens tilbageværende egenkapital, efter tabene er gjort op.

(68)

Tilsynsmyndigheden kan indrømme undtagelser fra den fuldstændige gennemførelse af foranstaltningerne i punkt 66, såfremt disse foranstaltninger ellers ville føre til uforholdsmæssige resultater. Sådanne situationer kunne omfatte tilfælde, hvor støttebeløbet er lille i forhold til egetbidraget, eller hvor den pågældende kontraherende stat godtgør, at efterstillede kreditorer ville opnå et mindre udbytte end ved en normal konkursbehandling, og hvis der ikke er blevet ydet statsstøtte tidligere.

(69)

Tilsynsmyndigheden vil ikke systematisk kræve et egetbidrag fra privilegerede kreditorer for at genetablere en støttemodtagers egenkapital. Den kan dog behandle et sådant bidrag som begrundelse for at lempe kravene til de foranstaltninger, der skal træffes for at begrænse konkurrencefordrejninger jf. punkt 90.

3.6.   Negative virkninger

3.6.1.   Princippet om engangsstøtte

(70)

For at mindske problemer med moral hazard, incitamenter til overdreven risikovillighed og potentielle konkurrencefordrejninger bør støtte til kriseramte virksomheder kun ydes i forbindelse med én omstrukturering. Dette betegnes som »princippet om engangsstøtte«. Såfremt en virksomhed, der allerede har modtaget støtte efter disse rammebestemmelser, har behov for yderligere støtte, er det udtryk for, at virksomhedens vanskeligheder enten er af tilbagevendende art eller ikke blev håndteret ordentligt, da den første støtte blev ydet. Gentagen statslig indgriben vil sandsynligvis føre til problemer med moral hazard og konkurrencefordrejninger, der strider mod den fælles interesse.

(71)

Når planlagt rednings- eller omstruktureringsstøtte anmeldes til Tilsynsmyndigheden, skal den kontraherende stat præcisere, om den pågældende virksomhed allerede tidligere har modtaget redningsstøtte eller midlertidig omstruktureringsstøtte, herunder støtte af denne art ydet inden datoen for disse rammebestemmelsers ikrafttræden samt eventuel ikke-anmeldt støtte (34). Hvis det er tilfældet, og hvis der er gået mindre end ti år, siden støtten blev tildelt, omstruktureringsperioden sluttede eller gennemførelsen af omstruktureringsplanen blev indstillet (idet der tages udgangspunkt i det sidste af disse tidspunkter), vil Tilsynsmyndigheden ikke tillade, at der tildeles yderligere støtte efter disse rammebestemmelser.

(72)

Fra denne regel kan der gøres undtagelse i følgende tilfælde:

a)

Omstruktureringsstøtten tildeles i forlængelse af tildelingen af redningsstøtte som led i en samlet omstruktureringsoperation

b)

der er blevet tildelt redningsstøtte eller midlertidig omstruktureringsstøtte i overensstemmelse med disse rammebestemmelser, og denne støtte er ikke blevet fulgt op af omstruktureringsstøtte, under forudsætning af at

i)

det med rimelighed kunne antages, at støttemodtagerens ville blive rentabel på lang sigt, da støtten blev ydet i henhold til disse rammebestemmelser, og

ii)

der bliver behov for at yde ny rednings- eller omstruktureringsstøtte mindst fem år senere som følge af uforudsigelige omstændigheder (35), der ikke kan tilskrives støttemodtageren

c)

der gør sig ekstraordinære og uforudsigelige omstændigheder gældende, der ikke kan tilskrives den støttemodtagende virksomhed.

(73)

Anvendelsen af princippet om engangsstøtte vil på ingen måde blive berørt af ændringer i ejerforholdene i den støttemodtagende virksomhed efter tildelingen af støtte eller af retslige eller administrative procedurer, der bevirker, at virksomhedens økonomi saneres, at passiverne nedbringes eller at gammel gæld eftergives, når der er tale om videreførelse af én og samme virksomhed.

(74)

Når en virksomhedskoncern har modtaget redningsstøtte, omstruktureringsstøtte eller midlertidig omstruktureringsstøtte, vil Tilsynsmyndigheden normalt ikke tillade, at der tildeles yderligere redningsstøtte eller omstruktureringsstøtte til selve koncernen eller nogen virksomhed i den, medmindre der er gået ti år, siden støtten blev tildelt, omstruktureringsperioden sluttede eller gennemførelsen af omstruktureringsplanen blev indstillet, idet der tages udgangspunkt i det sidste af disse tidspunkter. Når en virksomhed, der tilhører en koncern, har modtaget redningsstøtte, omstruktureringsstøtte eller midlertidig omstruktureringsstøtte, vil koncernen som helhed såvel som andre enheder i koncernen fortsat kunne modtage rednings- eller omstruktureringsstøtte (forudsat at de øvrige bestemmelser i disse rammebestemmelser er overholdt), men det gælder ikke den tidligere støttemodtager. De kontraherende stater skal godtgøre, at der ikke overføres støtte fra selve koncernen eller fra andre medlemmer af koncernen til den tidligere støttemodtager.

(75)

Såfremt en virksomhed overtager aktiver i en anden virksomhed og navnlig i en virksomhed, der har været genstand for en af de i punkt 73 nævnte procedurer eller konkursbehandling mv. efter national ret, og som allerede har modtaget redningsstøtte, omstruktureringsstøtte eller midlertidig omstruktureringsstøtte, er køberen ikke underlagt princippet om engangsstøtte, hvis der ikke er nogen økonomisk sammenhæng mellem den oprindelige virksomhed og køberen (36).

3.6.2.   Foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejninger

(76)

Når der ydes omstruktureringsstøtte, skal der træffes foranstaltninger til at begrænse konkurrencefordrejning, således at negative virkninger for samhandelsvilkårene begrænses mest muligt og de positive virkninger opvejer de skadelige virkninger. Tilsynsmyndigheden vil vurdere disse foranstaltningers mest hensigtsmæssige form og omfang i overensstemmelse med dette afsnit (3.6.2).

3.6.2.1.   Form og art af foranstaltningerne til begrænsning af konkurrencefordrejninger

(77)

Med forbehold af punkt 84 vil foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejninger normalt være strukturforanstaltninger. Såfremt det er hensigtsmæssigt for at tackle konkurrencefordrejninger i bestemte tilfælde, kan Tilsynsmyndigheden acceptere andre adfærdsmæssige foranstaltninger end dem, der er omhandlet i punkt 84, eller foranstaltninger til åbning af markedet i stedet for nogle af eller alle de strukturforanstaltninger, der ellers ville være nødvendige.

Strukturforanstaltninger — frasalg og indskrænkning af forretningsaktiviteter

(78)

På grundlag af en vurdering efter kriterierne for afstemning af foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejninger (jf. afsnit 3.6.2.2) vil det kunne kræves, at virksomheder, der modtager omstruktureringsstøtte, afhænder aktiver eller indskrænker kapaciteten eller aktivitetsniveauet. Sådanne foranstaltninger bør især gennemføres på det eller de markeder, hvor virksomheden har en stærk markedsposition efter omstruktureringen, og navnlig de markeder, hvor der er betydelig overkapacitet. Frasalg med henblik på at begrænse konkurrencefordrejninger bør finde sted omgående under hensyntagen til den form for aktiv, der skal afhændes, og eventuelle hindringer for dets afhændelse (37) og under alle omstændigheder i løbet af omstruktureringsplanens varighed. Frasalg, nedskrivninger og nedlæggelse af tabsgivende aktiviteter, der under alle omstændigheder ville være nødvendige for at genoprette rentabiliteten på lang sigt, vil på baggrund af principperne i afsnit 3.6.2.2 normalt ikke blive betragtet som værende tilstrækkelige til at modvirke konkurrencefordrejninger.

(79)

For at sådanne foranstaltninger kan styrke konkurrencen og bidrage til det indre marked, bør de fremme adgangen for nye konkurrenter, ekspansionsmulighederne for eksisterende små konkurrenter eller grænseoverskridende aktiviteter. Forskansning bag nationale grænser og fragmentering af det indre marked bør undgås.

(80)

Foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejninger bør ikke føre til en forværring af strukturen på markedet. Strukturforanstaltninger bør derfor normalt have form af frasalg efter going concern-princippet af rentable, selvstændige forretningsenheder, der, hvis de drives af en egnet køber, kan konkurrere effektivt på lang sigt. Såfremt en sådan forretningsenhed ikke findes, kunne støttemodtageren udskille og efterfølgende frasælge en eksisterende og hensigtsmæssigt finansieret aktivitet og skabe en ny og rentabel virksomhed, der skulle være i stand til at konkurrere på markedet. Strukturforanstaltninger, der udelukkende har form af frasalg af aktiver og ikke involverer skabelse af en rentabel virksomhed, som er i stand til at konkurrere på markedet, er mindre effektive med hensyn til at opretholde konkurrencen og vil derfor kun blive accepteret i særlige tilfælde, såfremt den pågældende kontraherende stat dokumenterer, at ingen andre former for strukturforanstaltninger ville være mulige, eller at andre strukturforanstaltninger ville bringe virksomhedens økonomiske levedygtighed i alvorlig fare.

(81)

Støttemodtageren bør fremme frasalg, f.eks. ved at udskille aktiviteter og indvillige i ikke at hverve kunder hos den frasolgte virksomhed.

(82)

Hvis det viser sig at være vanskeligt at finde en køber til aktiver, som en støttemodtagende virksomhed ønsker at afhænde, skal virksomheden, så snart den bliver opmærksom på disse vanskeligheder, identificere alternative muligheder for frasalg eller foranstaltninger, som kan træffes i relation til det eller de berørte markeder, hvis det primære frasalg mislykkes.

Adfærdsmæssige foranstaltninger

(83)

Adfærdsmæssige foranstaltninger har til formål at sikre, at støtten kun anvendes til finansiering af genoprettelsen af den langsigtede rentabilitet, og at den ikke misbruges til at forlænge alvorlige og vedvarende fordrejninger af markedsstrukturerne eller til at beskytte støttemodtageren mod sund konkurrence.

(84)

Følgende adfærdsmæssige foranstaltninger kræves i alle tilfælde for at undgå at underminere virkningerne af strukturforanstaltningerne, og de bør i princippet pålægges under hele omstruktureringsplanens gyldighedsperiode:

a)

De støttemodtagende virksomheder skal afholde sig fra at erhverve aktier i en anden virksomhed i omstruktureringsperioden, undtagen hvis det er tvingende nødvendigt for at sikre den støttemodtagende virksomheds langsigtede rentabilitet. Dette krav har til formål at sikre, at støtten anvendes til at genoprette rentabiliteten og ikke til at finansiere investeringer eller til at udvide den støttemodtagende virksomheds aktivitetsniveau på eksisterende eller nye markeder. Ved anmeldelsen vil sådanne erhvervelser kunne godkendes af Tilsynsmyndigheden som led i omstruktureringsplanen.

b)

De støttemodtagende virksomheder skal afholde sig fra at omtale statsstøtte som en konkurrencefordel ved markedsføringen af deres produkter og tjenesteydelser.

(85)

Under særlige omstændigheder kan det være nødvendigt at kræve, at de støttemodtagende virksomheder afholder sig fra kommerciel adfærd, der sigter mod en hurtig ekspansion af deres markedsandel for bestemte produkter eller på geografiske markeder, ved at tilbyde vilkår (f.eks. priser og andre handelsbetingelser), der ikke kan matches af konkurrenter, som ikke modtager statsstøtte. Sådanne krav vil kun blive stillet, hvis ingen andre strukturelle eller adfærdsmæssige foranstaltninger på fyldestgørende vis kan tackle de konstaterede konkurrencefordrejninger, og når det ikke i sig selv vil begrænse konkurrencen på det pågældende marked. Ved pålæg af et sådant krav vil Tilsynsmyndigheden sammenligne de vilkår, der tilbydes af støttemodtageren, med dem, der tilbydes af troværdige konkurrenter med en betydelig markedsandel.

Foranstaltninger til åbning af markedet

(86)

Tilsynsmyndigheden vil i sin overordnede vurdering overveje at udbede sig eventuelle tilsagn fra den kontraherende stat om foranstaltninger, der vedtages enten af den kontraherende stat selv eller af støttemodtageren, og som har til formål at fremme mere åbne, sunde og konkurrenceprægede markeder, f.eks. ved at fremme adgang til og udtræden af markedet. Dette kunne navnlig omfatte foranstaltninger til åbning af visse markeder, der direkte eller indirekte er knyttet til støttemodtagerens aktiviteter, for andre aktører i EØS i overensstemmelse med EØS-retten. Sådanne initiativer kan erstatte andre foranstaltninger, der begrænser konkurrencefordrejning, og som normalt ville blive krævet af støttemodtageren.

3.6.2.2.   Afstemning af foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejning

(87)

Foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejninger bør være rettet mod såvel moral hazard som mulige fordrejninger på de markeder, hvor støttemodtageren opererer. Omfanget af disse foranstaltninger afhænger af adskillige faktorer, navnlig f.eks. støttens størrelse og art og de vilkår og betingelser, støtten ydes på, støttemodtagerens størrelse (38) og relative betydning på markedet, samt det pågældende markeds kendetegn, og i hvor høj grad der stadig vil være problemer med moral hazard, efter at kravene om egetbidrag og byrdefordeling er opfyldt.

(88)

Tilsynsmyndigheden vil navnlig vurdere støttens størrelse, hvor dette er muligt ved hjælp af en tilnærmet beregning, og art både i absolutte tal og i forhold til støttemodtagerens aktiver og størrelsen på markedet som helhed.

(89)

For så vidt angår støttemodtagerens størrelse og relative betydning på sit marked eller sine markeder, vil Tilsynsmyndigheden vurdere disse for at evaluere støttens sandsynlige virkninger på markederne sammenlignet med den sandsynlige virkning, hvis der ikke ydes støtte. De foranstaltninger, der skal træffes, vil blive afpasset efter de forhold, der gør sig gældende på markedet (39), for at sikre, at den effektive konkurrence bevares.

(90)

Tilsynsmyndigheden vil også i forbindelse med problemer med moral hazard vurdere størrelsen af egetbidrag og byrdefordeling. Større egetbidrag og byrdefordeling end dem, der kræves i afsnit 3.5.2, kan begrænse støttebeløbet og problemet med moral hazard, hvilket kan mindske behovet for foranstaltninger, der begrænser konkurrencefordrejning.

(91)

Da omstruktureringsaktiviteter kan underminere det indre marked, vil foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejning, der bidrager til at sikre fortsat åbne og konkurrenceprægede nationale markeder, blive betragtet som positive.

(92)

Foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejninger bør ikke forringe udsigterne til, at støttemodtageren kan få genoprettet sin rentabilitet, hvilket kunne være tilfældet, hvis en foranstaltning er meget bekostelig at gennemføre eller, i særlige tilfælde, dokumenteres behørigt af den pågældende kontraherende stat, ville begrænse den støttemodtagende virksomheds aktivitet i en sådan grad, at genoprettelsen af dens rentabilitet ville blive bragt i fare, og de bør heller ikke gennemføres på bekostning af forbrugerne og konkurrencen.

(93)

Støtte til dækning af de sociale omkostninger i forbindelse med en omstrukturering af den type, der er omhandlet i punkt 32-35, skal være klart angivet i omstruktureringsplanen, idet der ikke tages hensyn til støtte til sociale foranstaltninger, der udelukkende er til gavn for afskedigede medarbejdere, ved fastlæggelsen af omfanget af foranstaltningerne til begrænsning af konkurrencefordrejninger. I den fælles interesse vil Tilsynsmyndigheden i forbindelse med omstruktureringsplanen sikre, at omstruktureringens sociale virkninger i andre kontraherende stater end den, der yder støtten, begrænses til et minimum.

3.6.3.   Tidligere modtagelse af ulovlig statsstøtte

(94)

Når en kriseramt virksomhed tidligere har modtaget ulovlig støtte, hvorom Tilsynsmyndigheden har vedtaget en negativ afgørelse med krav om tilbagebetaling af støtten, og når støtten ikke er blevet tilbagebetalt i strid med artikel 14 i Del II i protokol 3 (40), skal der ved vurderingen af enhver støtte ydet efter disse rammebestemmelser for det første tages hensyn til den kumulative virkning af den tidligere og den nye støtte og for det andet til det forhold, at den tidligere støtte ikke er blevet tilbagebetalt (41).

3.6.4.   Særlige vilkår for godkendelsen af støtte

(95)

Tilsynsmyndigheden kan fastsætte de vilkår og forpligtelser, som den finder nødvendige for at sikre, at støtten ikke fordrejer konkurrencen i strid med den fælles interesse, hvis den pågældende kontraherende stat ikke allerede har givet tilsagn om, at den vil træffe disse forholdsregler. Den kan f.eks. kræve, at den kontraherende stat selv træffer visse foranstaltninger, pålægger støttemodtageren visse forpligtelser eller afholder sig fra at yde andre former for støtte til støttemodtageren i omstruktureringsperioden.

3.7.   Gennemsigtighed

(96)

De kontraherende stater skal sikre, at følgende oplysninger offentliggøres på et samlet websted om statsstøtte på nationalt eller regionalt niveau:

den godkendte støtteordnings fulde ordlyd eller hele afgørelsen om at yde individuel støtte og gennemførelsesbestemmelserne hertil eller et link hertil

navnet på den eller de støtteydende myndigheder

navnet på de enkelte støttemodtagere, støttebeløb og -form til hver enkelt støttemodtager, støttetildelingsdatoen, virksomhedstype (SMV/stor virksomhed), støttemodtagerens region (NUTS II-niveau) og de primære økonomiske sektorer, hvor støttemodtageren har aktiviteter (NACE-gruppe) (42).

Dette krav kan fraviges ved individuel støtte på under 500 000 EUR. For ordninger, der tager form af skattefordele, kan der gives oplysninger om individuelle støttebeløb (43) inden for følgende intervaller (i mio. EUR): [0,5-1], [1-2], [2-5], [5-10], [10-30], [30 og derover].

Disse oplysninger skal offentliggøres, efter at afgørelsen om at yde støtte er truffet, og de skal opbevares i mindst 10 år og være tilgængelige for offentligheden uden restriktioner (44). Der stilles ikke krav om de kontraherende staters offentliggørelse af de ovennævnte oplysninger før den 1. juli 2016 (45).

4.   Omstruktureringsstøtte i støtteberettigede områder

(97)

I henhold til EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra a) og c), kan støtte til fremme af den økonomiske udvikling i områder i EØS, hvor levestandarden er usædvanlig lav, erklæres forenelig med EØS-aftalen. Tilsynsmyndigheden skal derfor tage hensyn til behovet for regional udvikling ved vurdering af omstruktureringsstøtte i støtteberettigede områder. Det forhold, at en kriseramt virksomhed ligger i et støtteberettiget område, begrunder dog ikke, at der indtages en fuldstændig eftergivende holdning i spørgsmålet om støtte til omstrukturering: på lang og mellemlang sigt hjælper det ikke en region at holde virksomheder kunstigt i live. Af hensyn til den regionale udvikling er det desuden i regionens egen interesse at anvende dens midler på en sådan måde, at der hurtigt udvikles rentable og bæredygtige aktiviteter. Endelig skal de konkurrencefordrejende virkninger begrænses til et minimum, selv når der er tale om støtte til virksomheder i støtteberettigede områder. I denne forbindelse skal der tages højde for potentielle skadelige spillovereffekter, der kan finde sted i det berørte område og i andre støtteberettigede områder.

(98)

Kriterierne i kapitel 3 gælder derfor ligeledes for støtteberettigede områder, selv når der tages hensyn til behovet for regional udvikling. Medmindre statsstøttereglerne for en bestemt sektor fastlægger noget andet, vil Tilsynsmyndighedens i støtteberettigede områder anvende bestemmelserne i afsnit 3.6.2 på foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejning på en sådan måde, at de negative systemiske virkninger for regionen begrænses. Dette kunne navnlig involvere mindre strenge krav til reduktion af kapaciteten eller aktivitetsniveauet på markedet. Der vil i sådanne tilfælde blive sondret mellem områder, der er berettiget til regionalstøtte i henhold til henholdsvis EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra a), og artikel 61, stk. 3, litra c), for at tage hensyn til den mere alvorlige karakter af de regionale problemer i de førnævnte områder. Såfremt de særlige forhold i støtteberettigede områder kræver det, f.eks. når en støttemodtagende virksomhed står over for særlige vanskeligheder med tilvejebringelse af ny finansiering på markedsvilkår som følge af sin beliggenhed i et støtteberettiget område, kan Tilsynsmyndighedens acceptere et egetbidrag, der er mindre end 50 % af omstruktureringsomkostningerne som omhandlet i punkt 64.

5.   Støtte til kriseramte leverandører af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse

(99)

Ved vurderingen af statsstøtte til kriseramte leverandører af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse vil Tilsynsmyndighedens tage hensyn til disse tjenesteydelsers karakter og navnlig nødvendigheden af at sikre kontinuitet i udførelsen af tjenesteydelserne, jf. EØS-aftalens artikel 59, stk. 2.

(100)

Leverandører af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse kan have behov for statsstøtte for fortsat at kunne levere sådanne tjenesteydelser på vilkår, der er forenelige med deres langsigtede rentabilitet. Med hensyn til punkt 47 kan genoprettelsen af den langsigtede rentabilitet derfor navnlig baseres på den antagelse, at enhver statsstøtte, der opfylder forenelighedskravene i rammebestemmelser for statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste (46), afgørelsen om tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (47), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 (48), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 (49) og luftfartsretningslinjerne (50) eller Rådets forordning (EØF) nr. 3577/92 (51) og retningslinjerne for søtransport (52), fortsat vil være til rådighed i forbindelse med udførelsen af den overdragede tjenesteydelse, hvis den er blevet tildelt før eller under omstruktureringsperioden.

(101)

Når Tilsynsmyndigheden vurderer støtte til kriseramte leverandører af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse efter disse rammebestemmelser, tager den hensyn til den samlede statsstøtte, som den pågældende leverandør modtager, herunder eventuel kompensation for forpligtelser til offentlig tjeneste. Men eftersom disse leverandører kan modtage en stor andel af deres normale indtægter fra kompensation for forpligtelser til offentlig tjeneste, kan det samlede støttebeløb, der beregnes efter denne metode, være meget stort i forhold til støttemodtagerens størrelse, og beløbet kan overdrive den byrde, der pålægges staten i forbindelse med en omstrukturering af den støttemodtagende virksomhed. Når egetbidraget fastsættes i henhold til kravet i afsnit 3.5.2.1, vil Tilsynsmyndigheden derfor se bort fra enhver kompensation for forpligtelser til offentlig tjeneste, der lever op til kravene om forenelighed i SGEI-rammebestemmelserne, SGEI- afgørelsen eller forordning (EF) nr. 1370/2007 eller forordning (EF) nr. 1008/2008 og luftfartsretningslinjerne eller Rådets forordning (EØF) nr. 3577/92 og retningslinjernes for søtransport.

(102)

Det kan i praksis være umuligt at kræve frasalg af aktiver, der er nødvendige for levering af tjenester af almindelig økonomisk interesse, som foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejninger, jf. afsnit 3.6.2. I sådanne tilfælde kan Tilsynsmyndigheden kræve, at der træffes alternative foranstaltninger for at sikre, at konkurrencen ikke fordrejes i en grad, der strider mod den fælles interesse, navnlig ved hurtigst muligt at indføre fair konkurrence inden for de pågældende tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse.

(103)

Såfremt en leverandør af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse ikke er i stand til at overholde betingelserne i disse rammebestemmelser, kan den pågældende støtte ikke betragtes som forenelig. I så fald kan Tilsynsmyndigheden dog godkende udbetalingen af støtten, i det omfang den er nødvendig for at sikre kontinuiteten i udførelsen af tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse, indtil der kan findes en ny leverandør at overdrage udførelsen af tjenesteydelsen til. Tilsynsmyndigheden vil kun godkende støtte, såfremt den pågældende kontraherende stat på et objektivt grundlag godtgør, at støtten er strengt begrænset til det beløb og den periode, der er nødvendig for at overdrage tjenesteydelsen til en ny leverandør.

6.   Støtteordninger med små støttebeløb og støttemodtagere

6.1.   Almindelige betingelser

(104)

Hvis en kontraherende stat ønsker at yde støtte til SMV'er eller små statsejede virksomheder efter disse rammebestemmelser, skal støtten normalt ydes som led i en støtteordning. Brugen af ordninger medvirker til at begrænse konkurrencefordrejninger i forbindelse med moral hazard, idet de gør det muligt for den kontraherende stat på forhånd at udtale sig klart om de betingelser, hvorpå den yder støtte til kriseramte virksomheder.

(105)

Ordningerne skal angive det maksimale støttebeløb, som en enkelt virksomhed kan modtage i form af redningsstøtte, omstruktureringsstøtte eller midlertidig omstruktureringsstøtte, også hvis planen ændres. Det samlede beløb, der tildeles en enkelt virksomhed, må ikke overstige 10 mio. EUR, inklusiv støtte fra eventuelle andre kilder eller som led i andre ordninger.

(106)

Selv om sådanne ordningers forenelighed som udgangspunkt vurderes i lyset af betingelserne i kapitel 3, 4 og 5, er det tilladt at fastsætte enklere betingelser i visse sammenhænge, således at den kontraherende stat kan anvende disse betingelser uden yderligere henvendelse til Tilsynsmyndigheden og således at den administrative byrde ved at indsende de krævede oplysninger lettes for SMV'er og små statsejede virksomheder. I og med at de pågældende støttebeløb og støttemodtagere er små, finder Tilsynsmyndigheden, at risikoen for væsentlige konkurrencefordrejninger er begrænset i disse tilfælde. Derfor finder bestemmelserne i kapitel 3, 4 og 5 tilsvarende anvendelse på denne type ordninger, medmindre andet er fastsat i afsnit 6.2, 6.3, 6.4 og 6.5. Dette kapitel omfatter også bestemmelser om midlertidig omstruktureringsstøtte og ordningernes varighed og evaluering.

6.2.   Mål af fælles interesse

(107)

Selvom det er usandsynligt, at lukning af en SMV (53) vil medføre den grad af sociale problemer eller markedssvigt, der er omhandlet i punkt 44, er der i forbindelse med SMV'er en større fare for, at der kan gå værdier tabt, hvis SMV'er, der har mulighed for at blive omstruktureret med henblik på at genoprette deres langsigtede rentabilitet, ikke får mulighed for at gøre det på grund af likviditetsproblemer. Med hensyn til støtte efter ordninger er det derfor tilstrækkeligt, at en kontraherende stat konstaterer, at den støttemodtagende virksomheds lukning efter al sandsynlighed ville medføre sociale problemer eller markedssvigt, herunder navnlig at:

a)

det vil have potentielt negative konsekvenser, hvis en innovativ SMV eller en SMV med stort vækstpotentiale forlader markedet

b)

det vil have potentielt negative konsekvenser, hvis en virksomhed med tætte forbindelser til andre lokale eller regionale virksomheder, navnlig andre SMV'er, forlader markedet

c)

kreditmarkedssvigt eller negative incitamenter ville tvinge en ellers rentabel virksomhed ud i konkurs, eller

d)

der ville opstå tilsvarende situationer med problemer, som er behørigt dokumenteret af støttemodtageren.

(108)

Uanset punkt 50 vil det ikke blive krævet af virksomheder, der modtager støtte efter en ordning, at de indsender en markedsundersøgelse.

6.3.   Hensigtsmæssighed

(109)

Kravene i punkt 55 d) anses for at være opfyldt, hvis redningsstøtten ydes i en periode på højst seks måneder, i løbet af hvilken der skal foretages en analyse af den støttemodtagende virksomheds situation. Inden udgangen af denne periode skal

a)

den kontraherende stat godkende en omstrukturerings- eller likvidationsplan,

b)

støttemodtageren indsende en forenklet omstruktureringsplan, jf. punkt 115, eller

c)

lånet tilbagebetales eller garantien ophæves.

(110)

Uanset punkt 57 vil den kontraherende stat ikke skulle vurdere, om den pris, som er fastsat efter punkt 56, udgør et passende benchmark.

6.4.   Støttens proportionalitet/begrænsning til det nødvendige minimum

(111)

Uanset punkt 64 kan de kontraherende stater betragte et egetbidrag som tilstrækkeligt, hvis det udgør mindst 40 % af omstruktureringsomkostningerne for mellemstore virksomheder eller 25 % af omstruktureringsomkostningerne for små virksomheder.

6.5.   Negative virkninger

(112)

En kontraherende stat, der agter at yde redningsstøtte, omstruktureringsstøtte eller midlertidig omstruktureringsstøtte, skal kontrollere, om princippet om engangsstøtte i afsnit 3.6.1 er overholdt. I den forbindelse skal den kontraherende stat kontrollere, om den pågældende virksomhed allerede tidligere har modtaget redningsstøtte, omstruktureringsstøtte eller midlertidig omstruktureringsstøtte, herunder støtte ydet inden datoen for disse rammebestemmelsers ikrafttræden samt eventuel ikke-anmeldt støtte. Hvis det er tilfældet, og hvis der er gået mindre end ti år, siden redningsstøtten eller den midlertidige omstruktureringsstøtte blev tildelt, omstruktureringsperioden sluttede eller gennemførelsen af omstruktureringsplanen blev indstillet (idet der tages udgangspunkt i det sidste af disse tidspunkter), kan der ikke tildeles yderligere redningsstøtte, omstruktureringsstøtte eller midlertidig omstruktureringsstøtte, medmindre:

a)

den midlertidige omstruktureringsstøtte tildeles i forlængelse af tildelingen af redningsstøtte som led i en samlet omstrukturering

b)

omstruktureringsstøtten tildeles i forlængelse af tildelingen af redningsstøtte eller midlertidig omstruktureringsstøtte som led i en samlet omstrukturering

c)

der er blevet tildelt redningsstøtte eller midlertidig omstruktureringsstøtte i overensstemmelse med disse rammebestemmelser, og denne støtte er ikke blevet fulgt op af omstruktureringsstøtte, under forudsætning af at

i)

det med rimelighed kunne antages, at støttemodtagerens ville blive rentabel på lang sigt, da støtten blev ydet i henhold til disse rammebestemmelser, og

ii)

det bliver nødvendigt at tildele ny redningsstøtte, omstruktureringsstøtte eller midlertidig omstruktureringsstøtte mindst fem år senere som følge af uforudsigelige omstændigheder, der ikke kan tilskrives den støttemodtagende virksomhed

d)

der gør sig ekstraordinære og uforudsigelige omstændigheder gældende, der ikke kan tilskrives den støttemodtagende virksomhed.

(113)

Foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejning vil sandsynligvis have en uforholdsmæssig stor virkning for små virksomheder, navnlig i betragtning af byrden med at udføre disse foranstaltninger. Uanset punkt 76 er de kontraherende stater derfor ikke forpligtet til at kræve denne type foranstaltninger af små virksomheder, medmindre andet er fastsat i reglerne om statsstøtte til en bestemt branche. Små virksomheder bør dog normalt ikke øge deres kapacitet i en omstruktureringsperiode.

6.6.   Midlertidig omstruktureringsstøtte

(114)

I visse tilfælde er det muligt for en virksomhed at gennemføre en omstrukturering uden behov for omstruktureringsstøtte, hvis den kan opnå likviditetsstøtte med en længere varighed, end betingelserne for redningsstøtte foreskriver. De kontraherende stater kan indføre ordninger, der giver mulighed for likviditetsstøtte i en periode, der overstiger seks måneder (hvilket betegnes som »midlertidig omstruktureringsstøtte«), på de betingelser, der er fastsat nedenfor.

(115)

Midlertidig omstruktureringsstøtte skal opfylde følgende betingelser:

a)

støtten skal ydes i form af lånegarantier eller lån.

b)

de samlede finansielle omkostninger ved lånet eller, hvis der er tale om lånegarantier, de samlede finansielle omkostninger ved det garanterede lån, herunder renten for lånet og garantipræmien, skal overholde kravene i punkt 116.

c)

midlertidig omstruktureringsstøtte skal overholde bestemmelserne i kapitel 3 i disse rammebestemmelser som ændret ved dette kapitel.

d)

midlertidig omstruktureringsstøtte kan ydes i en periode på højst 18 måneder, dog fratrukket den periode, hvori der umiddelbart før måtte være blevet ydet redningsstøtte. Inden udgangen af denne periode skal

i)

den kontraherende stat godkende en omstruktureringsplan, jf. punkt 55 d) ii) ovenfor, eller en likvidationsplan, eller

ii)

lånet tilbagebetales eller garantien ophæves.

e)

Den kontraherende stat skal godkende en forenklet omstruktureringsplan senest seks måneder efter udbetalingen af den første rate til støttemodtageren, fratrukket den periode, hvori der umiddelbart før måtte være blevet ydet redningsstøtte. Denne plan behøver ikke at indeholde alle de elementer, der er omhandlet i punkt 47-52, men den skal som minimum redegøre for de foranstaltninger, som den støttemodtagende virksomhed skal træffe for at genoprette sin langsigtede rentabilitet uden statsstøtte.

(116)

Prisen for den midlertidige omstruktureringsstøtte skal fastsættes til en sats, der ikke er lavere end den, der er fastsat i retningslinjerne for referencerentesatsen for svage virksomheder med normal sikkerhedsstillelse (for øjeblikket etårig IBOR plus 400 basispoint) (54). For at give incitamenter til udtræden af markedet skal satsen øges med mindst 50 basispoints, når der er gået 12 måneder fra udbetalingen af den første rate til den støttemodtagende virksomhed (medmindre den følger umiddelbart efter en periode med redningsstøtte).

(117)

Midlertidig omstruktureringsstøtte skal begrænses til det beløb, der er nødvendigt for at holde den støttemodtagende virksomhed kørende i 18 måneder. Ved beregningen af dette beløb bør der tages hensyn til resultatet af formlen i bilag I. Enhver støtte, der overstiger resultatet af denne beregning, kan kun ydes, hvis den begrundes behørigt ved fremlæggelse af en likviditetsplan, der redegør for den støttemodtagende virksomheds likviditetsbehov for de kommende 18 måneder.

6.7.   Varighed og evaluering

(118)

Tilsynsmyndigheden kan kræve, at de kontraherende stater begrænser varigheden af visse ordninger (normalt til fire år eller mindre) og foretager en evaluering dem.

(119)

Der vil blive krævet evaluering af ordninger, hvor risikoen for fordrejninger er særlig stor, dvs. ordninger, hvor der er risiko for betydelige begrænsninger af konkurrencen, hvis gennemførelsen af dem ikke evalueres i tide.

(120)

I betragtning af formålet hermed og for ikke at pålægge de kontraherende stater uforholdsmæssige byrder i forbindelse med små støtteprojekter, gælder dette kun for støtteordninger med store budgetter eller nye karakteristika, eller hvor der ventes betydelige ændringer på markeder i teknologi eller lovgivning. Evalueringen skal foretages af en sagkyndig, der er uafhængig af den støtteydende myndighed, og på grundlag af en fælles metode (55), og den skal offentliggøres. Evalueringen skal indsendes til Tilsynsmyndigheden i så god tid, at den kan tage stilling til en eventuel forlængelse af ordningen, og under alle omstændigheder ved ordningens udløb. Evalueringens nærmere omfang og måden, hvorpå den skal gennemføres, fastlægges i afgørelsen om godkendelse af støtteforanstaltningen. Der skal tages hensyn til resultaterne af evalueringen ved enhver efterfølgende støtteforanstaltning med et tilsvarende formål.

7.   Procedurer

7.1.   Hasteprocedure for redningsstøtte

(121)

Tilsynsmyndigheden vil så vidt muligt bestræbe sig på at træffe en afgørelse inden for en måned, når der er tale om redningsstøtte, der opfylder alle betingelserne i kapitel 3 og følgende kumulative betingelser:

a)

redningsstøtten er begrænset til det beløb, der følger af formlen i bilag I, og det overstiger ikke 10 mio. EUR

b)

støtten tildeles ikke i de situationer, der er nævnt i punkt 72 b) eller c).

7.2.   Procedurer for omstruktureringsplaner

7.2.1.   Gennemførelse af omstruktureringsplanen

(122)

Den støttemodtagende virksomhed skal gennemføre omstruktureringsplanen til fulde og opfylde alle forpligtelserne i Tilsynsmyndigheden afgørelse om godkendelse af støtten. Hvis planen ikke gennemføres, eller hvis forpligtelserne ikke overholdes, vil Tilsynsmyndigheden betragte dette som misbrug af støtten, uden at dette berører artikel 23 i del II af protokol 3 og muligheden for at indbringe sagen for EFTA-Domstolen efter artikel 1, stk. 2, i del I af protokol 3.

(123)

Ved omstruktureringer, der strækker sig over adskillige år og indebærer omfattende støtte, kan Tilsynsmyndigheden kræve, at omstruktureringsstøtten opdeles i flere rater, og gøre udbetalingen af de enkelte rater betinget af:

a)

at det forud for hver udbetaling bekræftes, at de enkelte faser af omstruktureringsplanen er blevet gennemført i overensstemmelse med den fastsatte tidsplan, eller

b)

at den har forhåndsgodkendt hver enkelt udbetaling efter at have kontrolleret, at omstruktureringsplanen gennemføres på tilfredsstillende vis.

7.2.2.   Ændring af omstruktureringsplanen

(124)

Når Tilsynsmyndigheden har godkendt tildelingen af omstruktureringsstøtte, kan den pågældende kontraherende stat i omstruktureringsperioden anmode Tilsynsmyndigheden om at godkende ændringer af omstruktureringsplanen og af støttens størrelse. Tilsynsmyndigheden kan tillade sådanne ændringer på følgende betingelser:

a)

den ændrede plan skal stadig vise, at virksomhedens rentabilitet vil blive genoprettet inden for en rimelig tidshorisont.

b)

hvis omstruktureringsomkostningerne øges, skal egetbidraget øges tilsvarende

c)

hvis støttebeløbet øges, skal foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejninger være mere omfattende end dem, der oprindelige blev pålagt

d)

hvis de foreslåede foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejninger er mere begrænsede end oprindeligt planlagt, skal støttens størrelse reduceres tilsvarende

e)

den nye tidsplan for gennemførelse af foranstaltningerne til begrænsning af konkurrencefordrejninger må kun forsinkes i forhold til den oprindelige tidsplan, hvis årsagerne hertil ikke kan tilskrives den støttemodtagende virksomhed eller den kontraherende stat. Hvis dette ikke er tilfældet, skal støtten reduceres.

(125)

Hvis de af Tilsynsmyndigheden fastsatte betingelser eller de af den kontraherende stat afgivne tilsagn lempes, skal støttebeløbet reduceres tilsvarende, eller der fastsættes eventuelt andre betingelser.

(126)

Hvis den pågældende kontraherende stat foretager ændringer i en godkendt omstruktureringsplan uden at give Tilsynsmyndigheden behørig underretning herom, eller hvis støttemodtageren fraviger den godkendte omstruktureringsplan, indleder Tilsynsmyndigheden proceduren efter artikel 4, stk. 4, i del II i protokol 3, jf. artikel 16 i del II i protokol 3 (misbrug af støtte), jf. dog artikel 23 i del II i protokol 3 og muligheden for at indbringe sagen for EFTA-Domstolen i henhold til artikel 1, stk. 2, i del I i protokol 3.

7.2.3.   Anmeldelse til Tilsynsmyndigheden af enhver støtte ydet til den støttemodtagende virksomhed i omstruktureringsperioden

(127)

Når omstruktureringsstøtte undersøges med udgangspunkt i disse rammebestemmelser, kan tildeling af anden støtte i omstruktureringsperioden, selv hvis den er tildelt i overensstemmelse med en allerede godkendt ordning, få indflydelse på Tilsynsmyndigheden vurdering af det nødvendige omfang af foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejninger.

(128)

Derfor skal anmeldelser af omstruktureringsstøtte indeholde oplysninger om alle andre former for støtte, der er planer om at tildele den støttemodtagende virksomhed i omstruktureringsperioden, medmindre støtten falder ind under de minimis-reglen eller en fritagelsesforordning. Tilsynsmyndigheden skal tage disse andre former for støtte med i betragtning, når den foretager sin vurdering af omstruktureringsstøtten.

(129)

Alle former for støtte, der tildeles i omstruktureringsperioden, herunder støtte tildelt i overensstemmelse med en allerede godkendt støtteordning, skal anmeldes individuelt til Tilsynsmyndigheden, såfremt denne ikke var underrettet herom på det tidspunkt, hvor den traf afgørelse om omstruktureringsstøtten.

(130)

Tilsynsmyndigheden skal sikre, at tildelingen af støtte i henhold til godkendte ordninger ikke indebærer en risiko for, at betingelserne i disse rammebestemmelser tilsidesættes.

8.   Rapportering og overvågning

(131)

I overensstemmelse med protokol 3 skal de kontraherende stater indsende årlige rapporter til Tilsynsmyndigheden. Disse årlige rapporter offentliggøres på Tilsynsmyndighedens websted.

(132)

Når Tilsynsmyndigheden vedtager en afgørelse om godkendelse af en støtteforanstaltning i henhold til disse rammebestemmelser, kan den pålægge yderligere rapporteringskrav vedrørende den ydede støtte med henblik på at kontrollere, om afgørelsen om godkendelse af støtteforanstaltningen er efterkommet. I visse tilfælde kan Tilsynsmyndigheden kræve, at der udpeges en tilsynsførende administrator, en frasalgsadministrator eller begge dele for at sikre, at de betingelser og forpligtelser, der er knyttet til støttens godkendelse, overholdes.

9.   Passende foranstaltninger i henhold til artikel 1, stk. 1 i del I i protokol 3

(133)

I overensstemmelse med EØS-aftalens artikel 62, stk. 1, og artikel 1, stk. 1, i del I i protokol 3 foreslår Tilsynsmyndigheden, at de kontraherende stater i det fornødne omfang ændrer deres nuværende støtteordninger, så de bringes i overensstemmelse med disse rammebestemmelser senest den 1. februar 2015. Tilsynsmyndigheden vil fremover kun godkende en ordning, hvis den er i overensstemmelse med disse bestemmelser.

(134)

De kontraherende stater bedes give deres udtrykkelige, ubetingede samtykke til de foreslåede passende foranstaltninger i punkt 133 senest to måneder efter datoen for offentliggørelsen af disse rammebestemmelser på Tilsynsmyndighedens websted. Modtager Tilsynsmyndigheden ikke noget svar fra en kontraherende stat, vil den antage, at den pågældende stat ikke kan tilslutte sig de foreslåede foranstaltninger.

10.   Anvendelse og varighed

(135)

Tilsynsmyndigheden vil anvende disse rammebestemmelser med virkning fra vedtagelsesdatoen og indtil den 31. december 2020.

(136)

Anmeldelser, der indgår til Tilsynsmyndigheden før vedtagelsesdatoen, vil blive vurderet på grundlag af de på anmeldelsestidspunktet gældende kriterier.

(137)

Tilsynsmyndigheden vil undersøge, om rednings- eller omstruktureringsstøtte, der er tildelt uden Tilsynsmyndighedens forudgående godkendelse og derfor er i strid med artikel 1, stk. 3, i del I i protokol 3, er forenelig med EØS-aftalen på grundlag af disse rammebestemmelser, hvis al støtten eller en del heraf er blevet ydet efter rammebestemmelsernes offentliggørelse på Tilsynsmyndighedens websted.

(138)

I alle andre tilfælde vil den foretage undersøgelsen på grundlag af de rammebestemmelser, der var gældende på det tidspunkt, hvor støtten blev ydet.

(139)

Uanset bestemmelserne i punkt 136, 137 og 138 vil Tilsynsmyndigheden anvende bestemmelserne i kapitel 5 fra vedtagelsesdatoen, når den undersøger støtte til kriseramte leverandører af tjenester af almindelig økonomisk interesse uden hensyn til, hvornår denne støtte blev anmeldt eller tildelt.

(140)

Hvis Tilsynsmyndigheden jf. punkt 9 i rammebestemmelser for statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste, undersøger støtte ydet til en kriseramt leverandør af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse før den 31. januar 2012 efter nærværende rammebestemmelser, vil den betragte støtten som værende forenelig med EØS-aftalen, hvis den overholder bestemmelserne i førnævnte rammebestemmelser, dog undtaget punkt 9, 14, 19, 20, 24, 39 og 60.

BILAG I

FORMEL  (56) TIL BEREGNING AF DEN MAKSIMALT TILLADTE REDNINGSSTØTTE ELLER MIDLERTIDIGE OMSTRUKTURERINGSSTØTTE PR. SEKS MÅNEDERS PERIODE

Formula

Formlen tager udgangspunkt i støttemodtagerens driftsresultat (EBIT, resultat før renter og skat) året forud for tildelingen/anmeldelsen af støtten (angivet som t). Til dette beløb lægges afskrivningerne, hvorefter ændringerne i driftskapital fratrækkes det samlede beløb. Ændringerne i driftskapital beregnes som ændringen i forskellen mellem omsætningsaktiver og kortfristet gæld (57) for de seneste afsluttede regnskabsperioder. Alle hensættelser på driftsregnskabet skal angives tydeligt, og de må ikke indgå i resultatet.

Formlen tjener til at anslå støttemodtagerens negative pengestrømme i året forud for støtteanmeldelsen (eller forud for tildelingen af støtte for ikke-anmeldt støtte). Halvdelen af beløbet skal kunne holde støttemodtageren kørende i en periode på seks måneder. Med henblik på punkt 60 skal resultatet af formlen derfor deles med 2. Med henblik på punkt 117 skal resultatet af formlen ganges med 1,5.

Formlen kan udelukkende anvendes, hvis den giver et negativt resultat. Hvis resultatet er positivt, skal der gives en nærmere redegørelse, der kan dokumentere, at støttemodtageren er en kriseramt virksomhed som defineret i punkt 20.

Eksempel:

Resultat før renter og skat (mio. EUR)

(12)

Afskrivninger (mio. EUR)

2

Balance i mio. EUR

31. december, t

31. december, t – 1

Omsætningsaktiver

Likvide beholdninger

10

5

Tilgodehavender

30

20

Lagerbeholdninger

50

45

Forudbetalte udgifter

20

10

Andre omsætningsaktiver

20

20

Omsætningsaktiver i alt

130

100

Kortfristet gæld

Kreditorer

20

25

Påløbne udgifter

15

10

Udskudte indtægter

5

5

Kortfristet gæld i alt

40

40

Driftskapital

90

60

Ændring i driftskapital

30

[– 12 + 2 – 30]/2 = – 20 mio. EUR.

Eftersom resultatet af formlen er større end 10 mio. EUR, kan hasteproceduren i punkt 121 ikke anvendes. Hvis redningsstøtten i dette eksempel overstiger 20 mio. EUR, eller den midlertidige omstruktureringsstøtte overstiger 60 mio. EUR, skal støttebeløbet begrundes behørigt ved fremlæggelse af en likviditetsplan, der redegør for støttemodtagerens likviditetsbehov.

BILAG II

VEJLEDENDE MODEL TIL OMSTRUKTURERINGSPLAN

Dette bilag indeholder en vejledende indholdsfortegnelse til en omstruktureringsplan med det formål at bistå de kontraherende stater og Tilsynsmyndigheden med at udarbejde og revidere omstruktureringsplaner så effektivt som muligt.

Nedenstående oplysninger berører ikke de mere detaljerede krav i rammebestemmelserne vedrørende en omstruktureringsplans indhold og de andre forhold, som de pågældende kontraherende stater skal godtgøre.

1.

Beskrivelse af støttemodtageren

2.

Beskrivelse af det eller de markeder, hvor støttemodtageren opererer

3.

Dokumentation for de sociale problemer, som støtten skal forebygge, eller det markedssvigt, som det søges afhjulpet, sammenligning med et troværdigt alternativt scenarie, der ikke omfatter statsstøtte, dokumentation for, hvordan dette eller disse mål ikke vil blive opnået, eller ville blive opnået i mindre grad i tilfælde af et alternativ scenarie

4.

Beskrivelse af årsagerne til støttemodtagerens vanskeligheder (herunder en vurdering af den rolle, som eventuelle mangler i støttemodtagerens forretningsmodel eller i ledelsesforholdene spiller for disse vanskeligheder, og i hvilket omfang vanskelighederne kunne have været undgået med passende og rettidige indgreb fra ledelsens side) og SWOT-analyse

5.

Beskrivelse af eventuelle planer til afhjælpning af støttemodtagerens problemer og sammenligning af disse planer med hensyn til det krævede statsstøttebeløb og de forventede resultater af disse planer

6.

Beskrivelse af det statslige indgreb, alle detaljer om hver statsstøtteforanstaltning (herunder formen og omfanget af samt godtgørelsen for hver foranstaltning) og dokumentation for, at de valgte statsstøtteinstrumenter er egnede til de problemer, som de skal løse

7.

Skitsering af processen for gennemførelse af den foretrukne plan med henblik på at genoprette støttemodtagerens langsigtede rentabilitet inden for en rimelig frist (i princippet ikke over tre år), herunder en tidsplan for foranstaltninger og en beregning af omkostningerne i forbindelse med hver foranstaltning

8.

En forretningsplan med finansielle fremskrivninger for de næste fem år, som viser genoprettelsen af den langsigtede rentabilitet

9.

Påvisning af genoprettelsen af rentabiliteten i såvel et basisscenarie som et pessimistisk scenarie, fremlæggelse af og begrundelse for de anvendte antagelser og følsomhedsanalyse på basis af en markedsundersøgelse

10.

Foreslået egetbidrag og foranstaltninger til byrdefordeling.

11.

Foreslåede foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejninger.

«

(1)  Disse rammebestemmelser svarer til Europa-Kommissionens rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder, vedtaget den 9. juli 2014 (EUT C 249 af 31.7.2014, s. 1).

(2)  Beslutning nr. 4/94/KOL (EUT L 231 af 3.9.1994, s. 1, og EØS-tillæg nr. 32 af 3.9.1994, s. 1). Rammebestemmelserne blev først forlænget indtil den 31. december 1998 og derefter indtil den 31. december 1999.

(3)  Beslutning nr. 329/99/KOL (EUT L 274 af 26.10.2000, s. 1, og EØS-tillæg nr. 48 af 26.10.2000, s. 14).

(4)  Beslutning nr. 305/04/KOL (EUT L 107 af 28.4.2005, s. 28, og EØS-tillæg nr. 21 af 28.4.2005, s. 1).

(5)  Beslutning nr. 433/09/KOL (EUT L 48 af 25.2.2010, s. 27, og EØS-tillæg nr. 9 af 25.2.2010, s. 12).

(6)  Beslutning nr. 438/12/KOL (EUT L 190 af 11.7.2013, s. 91, og EØS-tillæg nr. 40 af 11.7.2013, s. 15).

(7)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om modernisering af EU's statsstøttepolitik (COM(2012) 209 final).

(8)  Meddelelse fra Kommissionen Europa 2020 — En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (KOM(2010) 2020 endelig).

(9)  Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg: En ny europæisk tilgang til konkurs og insolvens (COM(2012) 742 final). Se også Kommissionens henstilling af 12.3.2014 om en ny tilgang til virksomheders konkurs og insolvens (C(2014) 1500 final), navnlig betragtning 12.

(10)  I disse rammebestemmelser har udtrykkene »SMV«, »små virksomheder« og »mellemstore virksomheder« samme betydning som i Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36). Definitionen i Kommissionens henstilling er indarbejdet i Tilsynsmyndighedens retningslinjer for støtte til mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (SMV), som blev vedtaget ved afgørelse 94/06/KOL (EUT L 36 af 5.2.2009, s. 62). En »stor virksomhed« er en virksomhed, der ikke er en SMV.

(11)  For at undgå diskrimination mellem offentligt og privat ejerskab af virksomheder defineres »små offentlige virksomheder« i disse rammebestemmelser som økonomiske enheder med uafhængige beslutningsbeføjelser, som ville kunne kvalificeres som lille eller mellemstor virksomhed efter henstilling 2003/361/EF, hvis det ikke var for det forhold, at 25 % eller mere af kapitalen eller stemmerettighederne direkte eller indirekte kontrolleres af et eller flere offentlige organer alene eller i fællesskab.

(12)  Rådets afgørelse 2010/787/EU af 10. december 2010 om statsstøtte til fremme af lukning af miner, der ikke er konkurrencedygtige (EUT L 336 af 21.12.2010, s. 24).

(13)  EUT L 336 af 21.12.2010, s. 24.

(14)  Rådets forordning (EF) nr. 1407/2002 af 23. juli 2002 om statsstøtte til kulindustrien (EFT L 205 af 2.8.2002, s. 1).

(15)  Kommissionens beslutning nr. 3632/93/EKSF af 28. december 1993 om fællesskabsregler for statsstøtte til kulindustrien (EFT L 329 af 30.12.1993, s. 12).

(16)  Se Kommissionens afgørelser i sag N 175/10 Slovenien, sag SA 33013 Polen, sag N 708/07 Tyskland, sag SA 33033 Rumænien og sag SA 33861 — Ungarn.

(17)  Som defineret i afgørelse 2010/787/EU.

(18)  Som defineret i bilag II til Retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte for 2014-2020, beslutning nr. 407/13/KOL (EUT L 166 af 5.6.2014, s. 44, og EØS-tillæg nr. 33 af 5.6.2014, s. 1).

(19)  Retningslinjer for statsstøttereglernes anvendelse fra den 1. december 2013 på støtteforanstaltninger til fordel for banker i forbindelse med finanskrisen (»2013-bankmeddelelsen«), beslutning nr. 464/13/KOL (EUT L 264 af 4.9.2014, s. 6)..

(20)  Sådanne særlige regler findes for jernbanegodstransport — se Retningslinjer for statsstøtte til jernbaneselskaber, beslutning nr. 788/08/KOL (EUT L 105 af 21.4.2011, s. 32, og EØS-tillæg nr. 23 af 21.4.2011, s. 1).

(21)  Der henvises navnlig til de typer virksomheder, som er nævnt i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19)

(22)  Hvor det er relevant, omfatter »kapital« enhver overkurs.

(23)  Det drejer sig særligt om de selskabsformer, der er nævnt i bilag II til direktiv 2013/34/EU.

(24)  Hvorvidt en virksomhed er uafhængig eller udgør en del af en koncern, vurderes efter kriterierne i bilag I til henstilling 2003/361/EF.

(25)  I dom i sag C-241/94, Frankrig mod Kommissionen, EU:C:1996:353 (Kimberly Clark Sopalin) bekræftede Domstolen, at de franske myndigheders finansiering — via den nationale beskæftigelsesfond (FNE) og på diskretionært grundlag — kunne stille visse virksomheder gunstigere end andre og således opfylde betingelserne for at udgøre støtte efter artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Dommen anfægtede ikke Kommissionens opfattelse af, at støtten var forenelig med det indre marked.

(26)  Dette forhindrer ikke de kontraherende stater i at anmelde støtte til SMV'er og små statsejede virksomheder individuelt for at undgå enhver tvivl. I disse tilfælde vil Tilsynsmyndigheden vurdere støtten efter principperne i disse rammebestemmelser.

(27)  Se f.eks. sag C-156/98, Tyskland mod Kommissionen, EU:C:2000:467, præmis 78, og sag C-333/07, Régie Networks mod Rhone Alpes Bourgogne, EU:C:2008:764, præmis 94-116.

(28)  Der findes en vejledende model til omstruktureringsplan i bilag II.

(29)  Regler om gældende rentesatser: referencesatser og kalkulationsrenter (retningslinjerne for referencesatser), beslutning nr. 788/08/KOL.

(30)  For at undgå tvivl vedrørende prisen for redningsstøtte vil tabellen over lånemargener i meddelelsen om referencesatsen ikke finde anvendelse på støtte, der er omfattet af nærværende rammebestemmelser.

(31)  Dette bidrag må ikke indeholde støtte. Dette er f.eks. ikke tilfældet, når det drejer sig om et lån, hvortil der er ydet rentetilskud eller er knyttet offentlige garantier indeholdende støtteelementer.

(32)  Se f.eks. Kommissionens afgørelse i sag SA.32698 — Air Åland.

(33)  For at opnå dette skal virksomhedens formuestilling opgøres på det tidspunkt, hvor der ydes støtte.

(34)  Med hensyn til ikke-anmeldt støtte tager Tilsynsmyndigheden i sin vurdering hensyn til den mulighed, at støtten kunne være blevet erklæret forenelig med EØS-aftalen på anden vis end som rednings- eller omstruktureringsstøtte.

(35)  En uforudsigelig omstændighed er en omstændighed, som den støttemodtagende virksomheds ledelse på ingen måde kunne have forudset på det tidspunkt, hvor omstruktureringsplanen blev udarbejdet, og som ikke skyldes forsømmelser eller fejltagelser begået af den støttemodtagende virksomheds ledelse eller beslutninger truffet af den koncern, som virksomheden tilhører.

(36)  Se forenede sager C-328/99 og 399/00, Italien og SIM 2 Multimedia mod Kommissionen, EU:C:2003:252; forenede sager T-415/05, T-416/05 og T-423/05, Grækenland m. fl. mod Kommissionen, EU:T:2010:386; sag T-123/09, Ryanair mod Kommissionen, EU:T:2012:164 (stadfæstet efter appel til Den Europæiske Unions Domstol i sag C-287/12 P, EU:C:2013:395).

(37)  F.eks. kan det være muligt at sælge en portefølje eller individuelle aktiver, hvilket derfor bør ske, på langt kortere tid end salget af en virksomhed som going concern, navnlig når denne virksomhed først skal udskilles fra en større enhed.

(38)  På dette punkt kan Tilsynsmyndigheden også tage hensyn til, om støttemodtageren er en mellemstor virksomhed eller en stor virksomhed.

(39)  Der kan navnlig blive taget hensyn til koncentrationsgraden, kapacitetsbegrænsninger, rentabilitet samt adgangs- og ekspansionsbarrierer.

(40)  Protokol 3 til aftalen mellem EFTA-medlemsstaterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol (»protokol 3«).

(41)  Sag C-355/95 P, Textilwerke Deggendorf mod Kommissionen m. fl., EU:C:1997:241.

(42)  Med undtagelse af forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger i behørigt begrundede tilfælde og med forbehold af Tilsynsmyndigheden godkendelse (kapitlet om tavshedspligt i statsstøttebeslutninger, afgørelse nr. 15/04/KOL (EUT L 154 af 8.6.2006, s. 27, og EØS-tillæg nr. 29 af 8.6.2006, s. 1).

(43)  Det beløb, der skal oplyses, er den maksimalt tilladte skattefordel og ikke det beløb, der kan fradrages pr. år (f.eks. skal man i forbindelse med skattefradrag oplyse, hvad det maksimalt tilladte skattefradrag er, og ikke det faktiske beløb, som kan afhænge af den skattemæssige indtægt og variere fra år til år).

(44)  Disse oplysninger skal offentliggøres senest seks måneder fra datoen for tildelingen af støtten (eller, ved støtte i form af skattefordele, senest et år fra den dato, hvor skatteangivelsen skal være indberettet). I tilfælde af ulovlig støtte skal de kontraherende stater efterfølgende sikre offentliggørelse af disse oplysninger og senest seks måneder fra datoen for Tilsynsmyndighedens afgørelse. Oplysningerne skal foreligge i et format, som gør det muligt at søge og hente data og offentliggøre dem på internettet, f.eks. i csv- eller xml-format.

(45)  Der er ikke krav om offentliggørelse af oplysninger om støtte, der er tildelt før 1. juli 2016, og for skattemæssige støtteforanstaltninger, der er blevet ansøgt om eller tildelt inden 1. juli 2016.

(46)  Rammebestemmelser for statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste (SGEI-afgørelsen), beslutning nr. 12/12/KOL (EUT L 161 af 13.6.2013, s. 12, og EØS-tillæg nr. 34 af 13.6.2013, s. 1).

(47)  Statsstøttereglernes anvendelse på kompensation for tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (SGEI-afgørelsen) beslutning nr. 12/12/KOL.

(48)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23. oktober 2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr. 1107/70 (EUT L 315 af 3.12.2007, s. 1), indarbejdet i punkt 4(a) i bilag XIII til EØS-aftalen ved Det Blandede Udvalgs afgørelse nr. 85/2008 (EUT L 280 af 23.10.2008, s. 20, og EØS-tillæg nr. 64 af 23.10.2008, s. 13).

(49)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 af 24. september 2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet (EUT L 293 af 31.10.2008, s. 3), artikel 16, 17 og 18, indarbejdet i punkt 64(a) i bilag XIII til EØS-aftalen ved Det Blandede Udvalgs afgørelse nr. 90/2011 (EUT L 262 af 6.10.2011, s. 62, og EØS-tillæg nr. 54 af 6.10.2011, s. 78).

(50)  Retningslinjer for statsstøtte til lufthavne og luftfartsselskaber, afgørelse 216/14/KOL.

(51)  Rådets forordning (EØF) nr. 3577/92 af 7. december 1992 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i medlemsstaterne (EFT L 364 af 12.12.1992, s. 7), indarbejdet i punkt 53(a) i bilag XIII til EØS-aftalen ved Det Blandede Udvalgs afgørelse nr. 70/1997 (EFT L 30 af 5.2.1998, s. 42, og EØS-tillæg nr. 5 af 5.2.1998, s. 175).

(52)  Retningslinjer for statsstøtte til søtransport, afgørelse nr. 62/04/KOL (EUT L 240 af 13.9.2007, s. 9, og EØS-tillæg nr. 43 af 13.9.2007, s. 1).

(53)  I forbindelse med kapitel 6 omfatter »SMV« også små statsejede virksomheder.

(54)  For at undgå tvivl vedrørende prisen for redningsstøtte vil tabellen over lånemargener i meddelelsen om referencesatsen ikke finde anvendelse på støtte, der er omfattet af nærværende rammebestemmelser.

(55)  Tilsynsmyndigheden vil muligvis fastlægge en sådan fælles metodologi.

(56)  Til EBIT lægges afskrivninger i samme periode plus ændringer i driftskapitalen over en periode på to år (et år forud for ansøgningen og foregående år). Resultatet divideres med 2 for at beregne beløbet over seks måneder.

(57)  Omsætningsaktiver: likvide midler, fordringer (kunde- og debitorkonti), andre omsætningsaktiver og forudbetalte udgifter, lagerbeholdninger. Løbende gæld: finansiel gæld, varekreditorer (leverandør- og kreditorkonti) og anden kortfristet gæld, udskudte indtægter, andre påløbne forpligtelser, skattegæld.


Top