EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2017/196/05

Hercule III-programmet — Indkaldelse af forslag — 2017 — Juridisk uddannelse

OJ C 196, 20.6.2017, p. 6–7 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

20.6.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 196/6


HERCULE III-programmet

Indkaldelse af forslag — 2017

Juridisk uddannelse

(2017/C 196/05)

1.   Mål og beskrivelse

Denne meddelelse om indkaldelse af forslag bygger på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 250/2014 (1) om Hercule III-programmet, særlig artikel 8, litra a), (»Støtteberettigede aktioner«), samt finansieringsafgørelsen for 2017 om vedtagelse af det årlige arbejdsprogram (2) for gennemførelsen af Hercule III-programmet i 2017, særlig afsnit 6.2.1 »Uddannelsesaktiviteter«. Finansieringsafgørelsen for 2017 giver mulighed for indkaldelse af forslag vedrørende »Juridisk uddannelse«.

2.   Støtteberettigede ansøgere

De organer, der er berettigede til støtte fra programmet, er:

nationale eller regionale myndigheder i en medlemsstat, som fremmer en styrket europæisk indsats for at beskytte Unionens finansielle interesser,

eller

forsknings- eller undervisningsinstitutter eller almennyttige organer, der i mindst et år har været lovligt etableret og aktive i en medlemsstat, og som fremmer styrkelsen af tiltag på EU-plan til beskyttelse af Unionens finansielle interesser.

3.   Støtteberettigede aktioner

Formålet med denne indkaldelse er at opfordre støtteberettigede ansøgere til at indsende ansøgninger vedrørende aktioner inden for et af følgende tre emner:

1.

Udvikling af avancerede forskningsaktiviteter, herunder undersøgelser af sammenlignende ret (og formidling af resultaterne og eventuelt en afsluttende konference).

2.

Styrkelse af samarbejdet mellem fagfolk og akademikere (ved hjælp af konferencer, herunder tilrettelæggelse af det årlige møde mellem formændene for forbundene for europæisk strafferet og for beskyttelse af EU's finansielle interesser) Associations for European Criminal Law and for the Protection of the EU Financial Interests).

3.

Udvikling af periodiske videnskabelige publikationer og andre værktøjer til formidling af videnskabelige resultater.

Ansøgere kan kun indsende én ansøgning under denne indkaldelse. Der må udelukkende indsendes ansøgning til en aktion under ét af de tre ovennævnte emner: en ansøgning til en aktion under flere af disse emner vil ikke blive accepteret.

4.   Budget

Det vejledende disponible budget til denne indkaldelse er 500 000 EUR. Det finansielle bidrag vil have form af tilskud. Det finansielle bidrag kan ikke overstige 80 % af de støtteberettigede omkostninger. I særlige behørigt begrundede tilfælde kan det finansielle bidrag øges, således at det dækker højst 90 % af de støtteberettigede omkostninger. Indkaldelsen indeholder en liste over, hvilke kriterier der ligger til grund for vurderingen af, om der er tale om særlige behørigt begrundede tilfælde. Den minimumstærskel, der er blevet fastsat for budgettet for en aktion, hvortil der ansøges om tilskud, er 40 000 EUR.

Kommissionen forbeholder sig ret til ikke at tildele alle de disponible midler.

5.   Frist for indsendelse af ansøgning

Ansøgningerne skal indsendes senest: onsdag den 9. august 2017 og kan kun indsendes ved brug af deltagerportalen for Hercule III- programmet:

https://ec.europa.eu/research/participants/portal/desktop/en/opportunities/herc/index.html

6.   Yderligere oplysninger

Alle dokumenter vedrørende denne indkaldelse af forslag kan downloades fra deltagerportalen, der er nævnt i punkt 5 ovenfor, eller fra følgende websted:

http://ec.europa.eu/anti-fraud/policy/hercule_en

Spørgsmål og/eller anmodninger om yderligere oplysninger vedrørende indkaldelsen skal sendes via deltagerportalen.

Spørgsmål og svar kan offentliggøres anonymt i vejledningen for udfyldelse af ansøgningsskemaet på deltagerportalen og på Kommissionens websted, hvis de er relevante for andre ansøgere.


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 250/2014 af 26. februar 2014 om oprettelse af et program til fremme af aktiviteter til beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser (Hercule III-programmet) og om ophævelse af afgørelse nr. 804/2004/EF (EUT L 84 af 20.3.2014, s. 6).

(2)  Kommissionens afgørelse om vedtagelse af det årlige arbejdsprogram og finansieringen af Hercule III-programmet i 2017 C(2017) 1120 final af 22. februar 2017.


Top