EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2017/029/15

Indkaldelse af forslag — EACEA/05/2017 — Akademisk mobilitetsprogram inden for Afrika

OJ C 29, 28.1.2017, p. 25–26 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

28.1.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 29/25


INDKALDELSE AF FORSLAG — EACEA/05/2017

Akademisk mobilitetsprogram inden for Afrika

(2017/C 29/15)

1.   Mål og beskrivelse

Det overordnede formål med programmet er at fremme bæredygtig udvikling og i sidste instans bidrage til fattigdomsbekæmpelse ved at forøge tilgangen af højtuddannet og kvalificeret arbejdskraft i Afrika.

Det specifikke formål med programmet er at forbedre studerendes og personales kvalifikationer og kompetencer gennem en øget mobilitet inden for Afrika. En styrkelse af samarbejdet mellem højere uddannelsesinstitutioner i Afrika vil øge tilgangen til kvalitetsuddannelse og opmuntre afrikanske studerende til og give dem mulighed for at gennemføre studier på videregående uddannelser på det afrikanske kontinent. Endvidere vil det akademiske og administrative personales mobilitet styrke den internationale samarbejdskapacitet hos højere uddannelsesinstitutioner i Afrika.

Formålet med programmet er mere præcist:

a)

at bidrage til at forbedre kvaliteten af videregående uddannelser gennem øget internationalisering og harmonisering af programmer og pensa inden for de deltagende institutioner

b)

at give studerende, akademikere og personale mulighed for at få et sprogligt, kulturelt og fagligt udbytte af den erfaring, de opnår under deres mobilitet i et andet afrikansk land.

2.   Støtteberettigede ansøgere og partnerskabers sammensætning

Partnerskabet skal bestå af mindst fire og højst seks afrikanske højere uddannelsesinstitutioner som partnere (inklusive ansøgeren) og én teknisk partner fra EU.

De støtteberettigede ansøgere og partnere er højere uddannelsesinstitutioner, der er registreret i Afrika, og som udbyder kurser inden for videregående uddannelse på kandidat- og/eller ph.d.-niveau, der fører til erhvervelse af en akademisk titel, som er godkendt af de kompetente myndigheder i deres eget land. Kun højere uddannelsesinstitutioner, der er godkendt af de kompetente nationale myndigheder i Afrika, er støtteberettigede. Afdelinger af højere uddannelsesinstitutioner uden for Afrika er ikke støtteberettigede.

Den tekniske partner skal være en højere uddannelsesinstitution fra én af de EU-medlemsstater, der er blevet tildelt Erasmus-chartret for videregående uddannelse.

3.   Støtteberettigede aktiviteter og støttens varighed

Projektet skal omfatte tilrettelæggelse og gennemførelse af studerendes mobilitet og personalemobilitet i kandidatprogrammer og ph.d.-programmer af høj kvalitet samt udbud af uddannelse/erhvervsuddannelse og andre ydelser til udenlandske studerende og undervisning/erhvervsuddannelse og forskningsopgaver og andre ydelser til personale fra de lande, der hører under projektet. Mobiliteten skal kun finde sted i ét af de støtteberettigede lande, der er omfattet af denne indkaldelse af forslag.

Projektets varighed skal være på 60 måneder.

4.   Tildelingskriterier

Alle ansøgninger vil blive vurderet af eksterne eksperter på basis af nedenstående tre tildelingskriterier:

Kriterier

Point

1.

Relevans

20

2.

Kvalitet

70

2.1.

Akademisk kvalitet

15

2.2.

Partnerskabssammensætning og samarbejdsmekanismer

15

2.3.

Tilrettelæggelse og gennemførelse af mobiliteten

20

2.4.

Faciliteter for studerende/personale og opfølgning

10

2.5.

Ligelig kønsfordeling

10

3.

Bæredygtighed

10

I alt

100

For at blive betragtet til støtte, skal forslag opnå mindst 50 point ud af i alt 100.

5.   Budget og støttebeløb

Det samlede vejledende beløb, som stilles til rådighed i forbindelse med denne indkaldelse af forslag, anslås at udgøre 9 900 000 EUR. Dette muliggør ca. 350 mobilitetsstrømme.

Hvert støttebeløb vil andrage mellem 1 000 000 EUR (minimumsbeløb) og 1 400 000 EUR (maksimumsbeløb).

EU-tilskuddet er baseret på anvendelse af faste beløb til tilrettelæggelsen af mobilitet og enhedsomkostninger til gennemførelsen af mobilitet.

6.   Indsendelse af forslag og indsendelsesfrist

Fristen for indsendelse af forslag til det akademiske mobilitetsprogram inden for Afrika er den 2. maj 2017, kl. 12.00 CET.

Støtteansøgninger skal indgives ved hjælp af det elektroniske skema (eForm) og de tilhørende bilag, der er specielt udformet til dette formål og kan fås på webstedet for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (https://eacea.ec.europa.eu/intra-africa/funding/intra-africa-academic-mobility-scheme-2017_en).

Kun ansøgninger, som er indgivet elektronisk (eForm og bilag), vil blive taget i betragtning som formelle og gyldige ansøgninger.

Derudover skal ansøgerne pr. e-mail sende en kopi af deres ansøgning (eForm og bilag) med tydelig angivelse af det projektregistreringsnummer, der blev modtaget ved indsendelsen af det elektroniske skema, til følgende mailboks: EACEA-IntraAfrica-IntraACP@ec.europa.eu.

Kun ansøgninger, som er indgivet inden fristens udløb, og som er i overensstemmelse med de krav, der er nærmere beskrevet i indkaldelsens af forslag, vil blive taget i betragtning. Ansøgninger udelukkende indsendt pr. e-mail vil ikke blive taget i betragtning.

7.   Yderligere oplysninger

Retningslinjerne for indkaldelsen af forslag samt alle relevante oplysninger og dokumenter i forbindelse med indsendelse af forslag under denne indkaldelse findes på forvaltningsorganets websted: https://eacea.ec.europa.eu/intra-africa/funding/intra-africa-academic-mobility-scheme-2017_en.


Top