EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52017PC0294
Proposal for a REGULATION OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL establishing the European Defence Industrial Development Programme aiming at supporting the competitiveness and innovative capacity of the EU defence industry
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af et program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri med henblik på at støtte konkurrenceevnen og innovationskapaciteten i EU's forsvarsindustri
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af et program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri med henblik på at støtte konkurrenceevnen og innovationskapaciteten i EU's forsvarsindustri
COM/2017/0294 final - 2017/0125 (COD)
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 7.6.2017
COM(2017) 294 final
2017/0125(COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om oprettelse af et program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri med henblik på at støtte konkurrenceevnen og innovationskapaciteten i EU's forsvarsindustri
{SWD(2017) 228 final}
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
•Forslagets begrundelse og formål
Den europæiske forsvarspolitik blev identificeret som en vigtig politisk prioritet i Jean-Claude Junckers politiske retningslinjer fra juli 2014. Dette skal ses i en kontekst, hvor Unionen efter årtier med fred og stabilitet står over for øget ustabilitet og nye sikkerhedstrusler. Denne forandrede sikkerhedssituation viste tydeligt, at vi kun gennem en fælles indsats for investering i udviklingen af sikkerhed og samarbejde på alle niveauer kan opfylde de forventninger, som EU's borgere og partnere har. Hvis Europa skal kunne påtage sig et større ansvar for sit forsvar, er det afgørende at forbedre konkurrenceevnen og fremme innovation i forsvarsindustrien i hele Unionen.
Forslaget om et program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri ("programmet") har til formål at forbedre konkurrenceevnen og innovationen inden for EU's forsvarsindustri, herunder cyberforsvar. Dette kan først og fremmest gøres ved at fremme en bedre udnyttelse af forskningsresultaterne på forsvarsområdet, fremme samarbejdet mellem virksomheder i udviklingen af forsvarsrelaterede produkter og teknologier og ved at udnytte medlemsstaternes samarbejdsindsats til at sikre, at det europæiske forsvars industrielle og teknologiske basis fuldt ud kan opfylde Europas nuværende og fremtidige sikkerhedsbehov. Det vil i sidste ende bidrage til at øge EU's strategiske autonomi og styrke EU's evne til at agere med partnere.
•Sammenhæng med de gældende regler på samme område
I november 2016 vedtog Kommissionen den europæiske forsvarshandlingsplan, der fastsætter foranstaltninger med henblik på at opnå et større europæisk forsvarssamarbejde og støtte den europæiske forsvarsindustris konkurrenceevne. Formålet med den europæiske forsvarshandlingsplan er at sikre, at det teknologiske og industrielle grundlag for det europæiske forsvar fuldt ud opfylder Europas nuværende og fremtidige sikkerheds- og forsvarsbehov. Initiativet blev hilst velkommen af Det Europæiske Råd, og Kommissionen blev opfordret til at forelægge et forslag i første halvdel af 2017.
Et centralt forslag i den europæiske forsvarshandlingsplan er oprettelsen af en europæisk forsvarsfond ("fonden"), som skal støtte investeringer i fælles forskning og fælles udvikling af forsvarsmateriel og -teknologier. Fonden består af to separate men supplerende vinduer, som tilsammen dækker hele cyklussen i udviklingen af forsvarsindustrien fra forskning til markedsføring af produkterne, dvs. et forsknings- og et kapacitetsvindue.
Under forskningsvinduet er Kommissionen ved at etablere mekanismer for direkte EU-støtte til fælles forskning på forsvarsområdet, navnlig ved hjælp af den forberedende foranstaltning, der blev lanceret for nylig.
Forslaget til programmet supplerer initiativer til finansiering af samarbejde om forskning på forsvarsområdet og vil sikre, at resultaterne af forskningen på forsvarsområdet videreudvikles og dermed bidrager til den europæiske forsvarsindustris innovative kapacitet og dens konkurrenceevne.
•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Den europæiske forsvarshandlingsplan, og dermed programmet, er i fuld overensstemmelse med de initiativer, der er taget på EU-plan inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Den er bl.a. i overensstemmelse med EU's globale strategi "gennemførelsesplan for sikkerhed og forsvar" fra 2016, som danner grundlag for EU's nye ambitionsniveau, der er vedtaget af Det Europæiske Råd 1 , sammen med en indsats til opfyldelse heraf. Programmet er også knyttet til den fælles erklæring fra "EU og NATO fra juli 2016" undertegnet af formanden for Det Europæiske Råd, formanden for Kommissionen og NATO's generalsekretær. Kommissionen vil sikre, at andre politikker som f.eks. strategien for cybersikkerhed er i overensstemmelse med programmet.
Det foreslåede program opfordrer til samarbejde mellem virksomheder i udviklingen af produkter og teknologier under hensyntagen til de kapacitetsprioriteter, som er aftalt i fællesskab af medlemsstaterne gennem Unionens kapacitetsudviklingsplan. Det vil således i sidste ende styrke EU's sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser.
Det foreslåede program tager også højde for, at foranstaltninger kan foregå inden for rammerne af det permanente strukturerede samarbejde. Ved at give mulighed for højere medfinansieringssatser til sådanne foranstaltninger vil programmet i sidste ende tilskynde til deltagelse i denne mere avancerede europæiske ramme for forsvarssamarbejde.
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
I udkastet til en forordning foreslås foranstaltninger vedrørende Unionens forsvarsindustri. Artikel 173 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde udgør retsgrundlaget for dette forslag. Dette er i overensstemmelse med målet med udkastet til en forordning, som er at forbedre konkurrenceevnen for EU's forsvarsindustri ved at fremme udnyttelsen af det industrielle innovationspotentiale og den teknologisk udvikling gennem samarbejde mellem virksomheder på tværs af medlemsstaterne.
•Nærhedsprincippet
At fremme udnyttelsen af resultaterne af forskning, innovation og teknologisk udvikling ved at udnytte samarbejdet mellem virksomheder, der er etableret i forskellige medlemsstater, er i sagens natur tværnational. Den berører flere medlemsstater på samme tid og kan således ikke på fuldt tilfredsstillende vis varetages af de enkelte medlemsstater.
Faktisk viser de udfordringer, som EU's forsvarsindustri står over for i dag, at der er behov for koordinerede tiltag. Den europæiske forsvarssektor lider under lave investeringer og er præget af opsplitning efter nationale grænser, der fører til vedvarende dobbeltarbejde. Desuden afslører et kig på den eksisterende forsvarsindustri i EU stadigt større mangler, aldrende teknologier og mangel på nye programmer, især samarbejdsprogrammer.
Grænseoverskridende samarbejde kan bidrage til bedre udnyttelse af stordriftsfordele ved at mindske dobbeltarbejde og bane vej for udvikling af nødvendige produkter og teknologier. Det er dog stadig alt for begrænset, og forekomsten af ikke-koordinerede nationale politikker i medlemsstaterne på dette område 2 har en negativ indvirkning på konkurrenceevnen og innovationskapaciteten i EU's forsvarsindustri.
En indsats på EU-plan vil tilføre merværdi ved yderligere at stimulere det industrielle forsvarssamarbejde gennem positive incitamenter og ved at fokusere på projekter i udviklingsfasen, der ikke kan gennemføres på vellykket vis på nationalt plan i betragtning af omkostningerne og de hermed forbundne risici.
•Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde:
Der sikres proportionalitet i Unionens indsats ved at fokusere på det område, der har den største indvirkning på sektorens konkurrenceevne, dvs. at tilvejebringe finansiel støtte til foranstaltninger i udviklingsfasen. I betragtning af, at udviklingsfasen synes at være en af de mest risikofyldte faser og dermed en af de vigtigste flaskehalse for teknologiske fremskridt i et projekt, vil Unionen bidrage til udviklingsomkostningerne til forsvarsrelaterede produkter og teknologi for at åbne for kooperative udviklingsprojekter.
Desuden vil kun foranstaltninger, der vedrører virksomheder, der er etableret i forskellige medlemsstater, være berettiget til finansiel støtte, da de har en klar merværdi ved at fremme samarbejdet på tværs af landegrænserne.
Samtidig undergraver eller forringer Unionens indsats på ingen måde de støtteforanstaltninger, der gennemføres på nationalt plan. Den giver kun yderligere incitamenter til at fuldføre den mest udfordrende fase af visse af disse foranstaltninger ved at tilbyde EU-støtte, hvor det er mest nødvendigt.
•Valg af retsakt
Kommissionen foreslår en forordning med henblik på at oprette programmet. Dette er den mest hensigtsmæssige retsaktstype, fordi kun en forordning med dens umiddelbart gældende bestemmelser kan sikre den nødvendige grad af ensartethed, der er nødvendig for oprettelse og drift af et EU-finansieringsprogram, der har til formål at støtte en erhvervssektor i hele EU.
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Der er ingen eksisterende lovgivning, som dækker eller er rettet mod dette specifikke indsatsområde, fordi der hidtil ikke har været nogen EU-lovgivningsmæssige initiativer med sigte på at styrke forsvarsindustriens konkurrenceevne med særligt fokus på udviklingsfasen i en indsats for forsvarssektoren. Derfor foreligger der ikke nogen efterfølgende evaluering eller kvalitetskontrol af eventuel gældende lovgivning om sådanne lovgivningsinitiativer.
•Høringer af interesserede parter
Medlemsstaterne er blevet hørt under hele forberedelsen af forslaget ved hjælp af regelmæssige møder. Andre interesserede parter er også blevet hørt og blev behørigt underrettet om Kommissionens hensigt om at udarbejde et sådant lovgivningsforslag.
•Indhentning og brug af ekspertbistand
Europa-Kommissionen har bestilt en forberedende undersøgelse af det mulige budget for programmet. Undersøgelsen behandler indgående de eksisterende flaskehalse for etablering af samarbejde om udviklingsprogrammer og indeholder en række overvejelser, der skal tages i betragtning for at opnå en optimal EU-indsats.
•Konsekvensanalyse
Forslaget er baseret på et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, som indeholder de elementer, der er nødvendige for at analysere faktorer, der hæmmer sektorens konkurrenceevne og for at vurdere de forventede virkninger af forslaget. På grund af forslagets hastende karakter i lyset af Det Europæiske Råds konklusioner af 15. december 2016, hvori Kommissionen blev opfordret til "at fremlægge yderligere forslag i første halvår af 2017 med henblik på oprettelse af en europæisk forsvarsfond, herunder et vindue om fælles udvikling af kapaciteter, som medlemsstaterne i fællesskab når til enighed om" 3 , fremsendes Kommissionens forslag uden en konsekvensanalyse.
•Målrettet regulering og forenkling
Dette forslag indgår ikke i REFIT-programmet og forventes ikke at øge den administrative byrde.
•Grundlæggende rettigheder
Forslaget er i overensstemmelse med beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder.
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslagets virkninger for Unionens budget er beskrevet i den finansieringsoversigt, der ledsager forslaget, og de vil ligge inden for de tilgængelige ressourcer.
5.ANDRE FORHOLD
•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering
Kommissionen bør regelmæssigt overvåge dens foranstaltninger, evaluere de fremskridt, der er gjort for at levere de forventede resultater samt undersøge synergivirkninger med andre supplerende EU-programmer eller nationale programmer, der medfinansieres af EU. Endvidere er det bestemt, at Kommissionen også kan få foretaget uafhængige eksterne evalueringer for at vurdere virkningen og effektiviteten af de foranstaltninger, der gennemføres under dette program, hvis det er relevant. Kommissionen bør udarbejde en evalueringsrapport om programmet og forelægge den for Europa-Parlamentet og Rådet. Denne rapport skal navnlig vurdere fremskridtene i retning af opfyldelsen af de mål, der er fastsat i forslaget, og den vil analysere SMV'ers grænseoverskridende deltagelse i projekter under programmet samt SMV'ers bidrag til den globale værdikæde.
I det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene foreslås udvidede overvågnings- og evalueringsaktiviteter baseret på data, som allerede er indsamlet og publiceret af forskellige organisationer, der er aktive inden for den europæiske forsvarssektor.
•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Programmet vil blive oprettet på grundlag af bestemmelserne i artikel 173 i TEUF, og de generelle mål vil være at bidrage til konkurrenceevnen og innovationskapaciteten i EU's forsvarspolitik ved at støtte initiativer i udviklingsfasen. Støttemodtagere skal være etableret i EU. Programmet skal oprettes for perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2020.
De foreslåede interventionsstrategier vil have form af finansiel bistand. De midler, der stilles til rådighed under programmet, vil have form af tilskud og finansielle instrumenter eller offentlige indkøb. Mere præcist vil programmet støtte udformningen, fastlæggelsen af fælles tekniske specifikationer, prototypefremstilling, afprøvning, kvalificering og certificering af forsvarsrelaterede produkter, materielle eller immaterielle komponenter og teknologier. Der kan også ydes støtte til undersøgelser, gennemførligheds- og andre støtteaktiviteter. Støtten tager sigte på foranstaltninger i udviklingsfasen, der dækker både nye produkter og teknologier samt opgradering af eksisterende produkter og teknologier.
Foranstaltningen bør gennemføres ved et samarbejde mellem mindst 3 virksomheder, som er etableret i mindst 2 medlemsstater.
Den foreslåede finansieringssats vil være begrænset til 20 % af de samlede omkostninger til foranstaltningen. Medlemsstaterne vil skulle bidrage til de resterende omkostninger ved at samle de nationale bidrag. EU's budget vil blive brugt til at støtte sektorens konkurrenceevne ved at mobilisere et tilstrækkeligt beløb i form af medlemsstatsbidrag til at indlede samarbejdet og vil fungere som katalysator for samarbejde og derved udnytte potentialet for at samarbejde om udviklingsprogrammer. Støttemodtagerne, der udvikler en foranstaltning inden for rammerne af det permanente strukturerede samarbejde, vil være berettiget til en forhøjet finansiering. De støttede projekter bør bidrage til de kapacitetsprioriteter, som er aftalt i fællesskab af EU-medlemsstaterne gennem Unionens kapacitetsudviklingsplan, samt tage højde for eventuelt regionalt og internationalt samarbejde. De forslag, der forelægges med henblik på at opnå støtte fra programmet, vil blive evalueret på grundlag af tildelingskriterier, som vil være baseret på bidrag til innovation og teknologisk udvikling af forsvarsindustrien samt til Unionens sikkerheds- og forsvarsmæssige interesser ved at styrke forsvarsteknologi, der bidrager til de kapacitetsprioriteter, som er aftalt af EU-medlemsstaterne i fællesskab, på foranstaltningens rentabilitet samt støttemodtagernes evne til at demonstrere, at medlemsstaterne forpligter sig til i fællesskab at fremstille og indkøbe det færdige produkt eller den færdige teknologi på en koordineret måde, herunder fælles indkøb, hvor det er relevant.
Kommissionen vil være ansvarlig for gennemførelsen og forvaltningen af programmet. Den kan imidlertid overlade en del af gennemførelsen til en anden enhed, i overensstemmelse med kravene i finansforordningen. Derudover bør en del af det samlede budget afsættes til foranstaltninger, der gør det muligt for SMV'er at deltage på tværs af grænserne.
Det foreslåede budget for programmet vil være 500 mio. EUR.
2017/0125 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om oprettelse af et program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri med henblik på at støtte konkurrenceevnen og innovationskapaciteten i EU's forsvarsindustri
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 173,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 4 ,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 5 ,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)I den europæiske forsvarshandlingsplan, som blev vedtaget den 30. november 2016, forpligtede Kommissionen sig til at supplere, udnytte og konsolidere medlemsstaternes fælles bestræbelser på at udvikle forsvarskapaciteter, der kan imødekomme de sikkerhedsmæssige udfordringer samt støtte den europæiske forsvarsindustri. Det blev bl.a. foreslået at oprette en europæisk forsvarsfond for at støtte investeringer i fælles forskning og fælles udvikling af forsvarsmateriel og -teknologi. Fonden vil støtte samarbejdet gennem hele udviklingscyklussen for forsvarsprodukter -teknologi.
(2)For at bidrage til en forbedring af konkurrenceevnen og innovationskapaciteten i EU's forsvarsindustri bør der oprettes et program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri ("programmet"). Programmet bør tage sigte på at fremme konkurrenceevnen i EU's forsvarsindustri, herunder cyberforsvar, ved at støtte samarbejdet mellem virksomheder i udviklingsfasen for forsvarsprodukter og -teknologi. Udviklingsfasen, som følger efter forsknings- og teknologifasen, er forbundet med betydelige risici og omkostninger, som hindrer den videre udnyttelse af forskningsresultaterne og har negativ indvirkning på konkurrenceevnen i EU's forsvarsindustri. Ved at støtte udviklingsfasen vil programmet bidrage til en bedre udnyttelse af resultaterne af forsvarsforskning, og det vil bidrage til at lukke hullet mellem forskning og produktion samt fremme alle former for innovation. Programmet bør supplere de aktiviteter, der udføres i overensstemmelse med artikel 182 i TEUF, og det dækker ikke produktionen af forsvarsrelaterede produkter og teknologi.
(3)For at sikre bedre udnyttelse af stordriftsfordele i forsvarsindustrien bør programmet støtte samarbejdet mellem virksomheder i udviklingen forsvarsrelaterede produkter og teknologi.
(4)Programmet bør dække en periode på to år fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2020, mens beløbet for gennemførelsen af programmet bør fastsættes for denne periode.
(5)Programmet bør gennemføres i fuld overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 6 . Finansieringen vil hovedsageligt ske i form af tilskud. Der kan anvendes finansielle instrumenter eller offentlige indkøb, hvis det er relevant.
(6)Kommissionen kan overlade en del af gennemførelsen af programmet til de enheder, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1, litra c), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. Kommissionen kan overlade denne rolle til Det Europæiske Forsvarsagentur i lyset af agenturets ekspertise.
(7)I betragtning af de særlige forhold, der kendetegner sektoren, vil der i praksis ikke blive iværksat samarbejdsprojekter mellem virksomheder, uden at medlemsstaterne først har aftalt at støtte sådanne projekter. Efter på EU-plan at have defineret fælles forsvarskapacitetsprioriteter og under hensyntagen til samarbejdsinitiativer på regionalt plan skal medlemsstaterne kortlægge og konsolidere de militære krav og de tekniske specifikationer for projektet. De kan også udpege en projektleder, som skal lede arbejdet med udviklingen af et samarbejdsprojekt.
(8)Såfremt en foranstaltning, som støttes under programmet, forvaltes af en projektleder, der udnævnes af medlemsstaterne, bør Kommissionen underrette projektlederen, før der foretages udbetaling til støttemodtageren af de støtteberettigede foranstaltninger, så de kan sikre, at tidsfristerne overholdes af modtagerne.
(9)Unionens finansielle støtte bør ikke berøre eksporten af produkter, udstyr eller teknologi, og det bør ikke gribe ind i medlemsstaternes beføjelser vedrørende politik for eksport af forsvarsrelaterede produkter. Unionens finansielle støtte bør ikke berøre medlemsstaternes eksportpolitik for forsvarsrelaterede produkter.
(10)Eftersom formålet med programmet er at støtte konkurrenceevnen for EU's forsvarsindustri gennem nedbringelse af risikoen i udviklingsfasen for samarbejdsprojekter bør foranstaltninger vedrørende udviklingen af et forsvarsprodukt eller en forsvarsteknologi, nemlig fastlæggelse af fælles tekniske specifikationer, udformning, prototypefremstilling, afprøvning, kvalificering og certificering samt forundersøgelser og andre støtteforanstaltninger være berettiget til at drage fordel heraf. Dette vil også gælde for opgradering af eksisterende forsvarsrelaterede produkter og teknologi.
(11)Da programmet navnlig har til formål at styrke samarbejdet mellem virksomheder på tværs af medlemsstaterne, bør en foranstaltning kun være berettiget til støtte fra programmet, hvis den udføres gennem et samarbejde mellem mindst tre virksomheder, der er hjemmehørende i mindst to forskellige medlemsstater.
(12)Grænseoverskridende samarbejde om udvikling af forsvarsrelaterede produkter og teknologi har ofte været hæmmet af vanskeligheder med at nå til enighed om fælles tekniske specifikationer. Manglende eller sparsomme fælles tekniske specifikationer har medført øget kompleksitet, forsinkelser og høje omkostninger i udviklingsfasen. Enighed om fælles tekniske specifikationer bør være en forudsætning for at kunne modtage EU-støtte fra dette program. Foranstaltninger, der sigter mod at støtte fastsættelsen af en fælles definition af de tekniske specifikationer, bør også være berettigede til støtte fra programmet.
(13)Eftersom programmet sigter mod at styrke konkurrenceevnen i EU's forsvarsindustri, bør kun enheder, der er etableret i Unionen og kontrolleres effektivt af medlemsstaterne eller statsborgere fra disse, være støtteberettigede. For at sikre beskyttelsen af Unionens og medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser, må den infrastruktur, de faciliteter, aktiver og ressourcer, der anvendes af støttemodtagere og underleverandører i foranstaltninger, der finansieres under programmet, ikke være placeret på et tredjelands territorium.
(14)Støtteberettigede foranstaltninger, der er udviklet i forbindelse med det permanente strukturerede samarbejde inden for EU's institutionelle rammer, vil sikre et forbedret løbende samarbejde mellem virksomheder i de forskellige medlemsstater og dermed bidrage direkte til at opfylde målene i programmet. Sådanne projekter bør derfor være berettigede til en forhøjet finansieringssats.
(15)Hvis et konsortium af virksomheder ønsker at deltage i en støtteberettiget foranstaltning under programmet, og hvis Unionens finansielle bistand ydes som et tilskud, bør konsortiet udpege et af sine medlemmer som koordinator, som skal være hovedkontaktpunktet for Kommissionen.
(16)Fremme af innovation og teknologisk udvikling i EU's forsvarsindustri bør foregå i overensstemmelse med EU's sikkerhedsinteresser. Således bør bidraget til sådanne interesser og til forsvarsmæssige kapacitetsprioriteter, som medlemsstaterne har aftalt i fællesskab, tjene som tildelingskriterium. Inden for Unionen kortlægges fælles forsvarsmæssige kapacitetsprioriteter især gennem kapacitetsudviklingsplanen. Andre EU-processer som f.eks. den samordnede årlige undersøgelse om forsvar (CARD) og det permanente strukturerede samarbejde vil støtte gennemførelsen af relevante prioriteter gennem et forstærket samarbejde. Hvis det er relevant, kan regionale eller internationale samarbejdsinitiativer, herunder i NATO-regi, som tjener Unionens sikkerheds- og forsvarsinteresser, også tages i betragtning.
(17)For at sikre, at de finansierede foranstaltninger er rentable, bør medlemsstaternes tilsagn om effektivt at bidrage til finansieringen af foranstaltningen være et kriterium for tildeling af sådanne støtteforanstaltninger.
(18)For at sikre, at de finansierede foranstaltninger vil bidrage til den europæiske forsvarsindustris konkurrenceevne, bør de være markedsorienteret og efterspørgselsstyret. Den omstændighed, at medlemsstaterne allerede har forpligtet sig til i fællesskab at producere og indkøbe det endelige produkt eller teknologi, eventuelt på en koordineret måde, bør tages i betragtning i forbindelse med tildelingskriterierne.
(19)Unionens finansielle bistand fra programmet må ikke overstige 20 % af de samlede støtteberettigede omkostninger til foranstaltningen, når det drejer sig om prototypefremstilling, som ofte er den dyreste foranstaltning i udviklingsfasen. Samtlige støtteberettigede omkostninger bør imidlertid være omfattet af andre aktioner i udviklingsfasen.
(20)Eftersom EU's støtte har til formål at forbedre sektorens konkurrenceevne og kun vedrører den særlige udviklingsfase, bør Kommissionen ikke have ejerskab eller intellektuelle ejendomsrettigheder til de produkter eller teknologier, der følger af de støttede foranstaltninger. Den gældende ordning for intellektuelle ejendomsrettigheder vil blive fastlagt af støttemodtagerne.
(21)Kommissionen bør etablere et flerårigt arbejdsprogram i overensstemmelse med programmets mål. Kommissionen bør ved udarbejdelsen af arbejdsprogrammet bistås af et udvalg bestående af medlemsstaternes repræsentanter ("programudvalget"). På baggrund af EU's politik om, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) er nøglen til økonomisk vækst, innovation, jobskabelse og social integration i Unionen og den kendsgerning, at de støttede aktiviteter typisk vil kræve grænseoverskridende samarbejde er det vigtigt, at arbejdsprogrammet afspejler og giver mulighed for en sådan grænseoverskridende deltagelse af SMV'er, og at en del af det samlede budget tilgodeser en sådan indsats.
(22)For at drage fordel af Det Europæiske Forsvarsagenturs ekspertise vil dette få observatørstatus i udvalget af medlemsstatsrepræsentanter. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil bør også bidrage til udvalget af medlemsstatsrepræsentanter.
(23)I forbindelse med udvælgelsen af foranstaltninger, som finansieres under programmet, bør Kommissionen eller enheder, der er omhandlet af artikel 58, stk. 1, litra c), i forordning nr. 966/2012, tilrettelægge indkaldelser af konkurrerende forslag, som fastsat ved forordning nr. 966/2012. Med hjælp fra uafhængige eksperter vil de modtagne forslag blive evalueret, hvorefter Kommissionen udvælger de foranstaltninger, der skal finansieres under programmet. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår vedtagelsen og gennemførelsen af arbejdsprogrammet samt tildelingen af midler til udvalgte projekter. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 7 .
(24)Undersøgelsesproceduren bør anvendes i forbindelse med vedtagelse af de ovennævnte gennemførelsesretsakter under hensyntagen til deres betydelige konsekvenser for gennemførelsen af basisretsakten.
(25)Ved programmets afslutning bør Kommissionen udarbejde en gennemførelsesrapport, som undersøger de finansielle aktiviteter for så vidt angår den finansielle gennemførelse og, hvis det er muligt, resultaterne heraf. Rapporten bør også indeholde en analyse af SMV'ers deltagelse i grænseoverskridende projekter under programmet samt deres bidrag til den globale værdikæde.
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Der oprettes hermed et program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri ("programmet") med henblik på en EU-indsats, der dækker perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2020).
Artikel 2
Mål
Programmet har følgende mål:
a)at fremme konkurrenceevnen og innovationskapaciteten i EU's forsvarsindustri ved at støtte initiativer i udviklingsfasen
b)at støtte og udnytte samarbejdet mellem virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder, i forbindelse med udviklingen af teknologier eller produkter i overensstemmelse med forsvarsmæssige kapacitetsprioriteter, der er aftalt af Unionens medlemsstater i fælleskab
c)at fremme en bedre udnyttelse af resultaterne af forsvarsforskning og bidrage til at lukke hullerne mellem forskning og udvikling.
Artikel 3
Budget
Beløbet til gennemførelsen af programmet for perioden 2019-2020 fastsættes til 500 mio. EUR i løbende priser.
Artikel 4
Generelle finansielle bestemmelser
1. Unionens finansielle bistand kan ydes gennem de former for finansiering, der er fastsat ved forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, herunder:
a) tilskud
b) finansielle instrumenter
c) offentlige indkøb.
2. Finansieringsformerne, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, og gennemførelsesmetoderne vælges ud fra deres evne til at nå de specifikke mål med foranstaltningerne og levere resultater, bl.a. under hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og risikoen for interessekonflikter.
3. Unionens finansielle bistand gennemføres af Kommissionen, som fastsat ved forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, enten direkte eller indirekte ved at overlade budgetgennemførelsesopgaverne til de enheder, der er anført i artikel 58, stk. 1, litra c), i nævnte forordning.
4. Hvis medlemsstaterne udnævner en projektleder, foretager Kommissionen udbetaling til de støtteberettigede modtagere efter underretning af projektlederen.
Artikel 5
Typer af finansielle instrumenter
1. Finansielle instrumenter, der er oprettet i henhold til afsnit VIII i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, kan anvendes til at lette adgangen til finansiering for enheder, som gennemfører aktioner i overensstemmelse med artikel 6.
2. Følgende finansielle instrumenter må benyttes:
a) egenkapital- og kvasiegenkapitalinvesteringer
b) lån eller garantier
c) risikodelingsinstrumenter.
Artikel 6
Støtteberettigede aktioner
1.Programmet yder støtte til modtagernes foranstaltninger i udviklingsfasen, der dækker både nye produkter og teknologier samt opgradering af eksisterende produkter og teknologier inden for:
a)udformningen af et forsvarsprodukt, en materiel eller immateriel komponent eller teknologi samt de tekniske specifikationer bag udformningen
b)prototypefremstilling af et forsvarsprodukt, en materiel eller immateriel komponent eller teknologi. En prototype er en model af et produkt eller en teknologi, der kan påvise elementets præstation i et operationelt miljø
c)prøvning af et forsvarsprodukt, en materiel eller immateriel komponent eller teknologi
d)kvalificering af et forsvarsprodukt, en materiel eller immateriel komponent eller teknologi. Kvalificering er hele processen med at påvise, at udformningen af et produkt/en komponent/en teknologi opfylder de specificerede krav. Denne proces sikrer, at der anvendes objektiv evidens i forbindelse med påvisningen af, at særlige krav til udformning er overholdt
e)certificering af et forsvarsprodukt eller en forsvarsteknologi. Certificering er den proces, hvorefter en national myndighed attesterer, at et produkt/en komponent/teknologi er i overensstemmelse med de gældende bestemmelser
f)undersøgelser som f.eks. gennemførlighedsundersøgelser og andre ledsageforanstaltninger.
2.Foranstaltningen gennemføres ved et samarbejde mellem mindst tre virksomheder, som er etableret i mindst to forskellige medlemsstater. Den effektive kontrol med de virksomheder, der er støttemodtagere, må ikke direkte eller indirekte varetages af den samme enhed, og de må ikke kontrollere hinanden.
3.For så vidt angår stk. 2 forstås ved "effektiv kontrol": et forhold, der bygger på rettigheder, aftaler eller andre midler, som enkeltvis eller tilsammen, under hensyn til alle faktiske og retlige forhold, giver mulighed for, direkte eller indirekte at få afgørende indflydelse på et foretagende, særlig ved:
a)brugsret til foretagendets aktiver eller dele deraf
b)rettigheder eller aftaler, som sikrer afgørende indflydelse på sammensætningen af foretagendets organer, på deres afstemninger eller beslutninger, eller som på anden måde sikrer afgørende indflydelse på foretagendets drift.
4.Når der er tale om foranstaltninger, der er defineret i litra b) til f) i første stykke, skal foranstaltningen være baseret på fælles tekniske specifikationer.
Artikel 7
Godkendte enheder
1.Støttemodtagerne skal være virksomheder, der er etableret i Unionen, hvori medlemsstaterne og/eller statsborgere i medlemsstaterne ejer mere end 50 % af foretagendet, og som er underlagt deres effektive kontrol, jf. artikel 6, stk. 3, enten direkte eller indirekte gennem et eller flere andre foretagender. Desuden må infrastruktur, faciliteter, aktiver og ressourcer, der af deltagerne, herunder underkontrahenter og andre tredjeparter, anvendes til foranstaltninger, der finansieres under programmet, ikke være placeret på et tredjelands territorium i hele projektets varighed.
2.Hvis modtageren, som defineret i afsnit 1, er i færd med at udvikle en foranstaltning, som defineret i artikel 6, inden for rammerne af det permanente strukturerede samarbejde, er vedkommende berettiget til den forhøjede støtte, jf. artikel 11, stk. 2, til den pågældende foranstaltning.
Artikel 8
Erklæring fra ansøgere
Hver ansøger skal skriftligt erklære, at vedkommende er fuldt ud bekendt med og overholder gældende national lovgivning og EU-lovgivning samt bestemmelser vedrørende aktiviteter på forsvarsområdet.
Artikel 9
Konsortium
1.Hvis Unionens finansielle bistand ydes gennem et tilskud, skal medlemmer af et eventuelt konsortium, som ønsker at deltage i en foranstaltning, udpege et af medlemmerne til koordinator og anføre dette i tilskudsaftalen. Koordinatoren er hovedkontaktpunktet for medlemmerne af konsortiet i forbindelserne med Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan, medmindre andet er fastsat i tilskudsaftalen, eller i tilfælde af koordinatorens manglende opfyldelse af sine forpligtelser i henhold til tilskudsaftalen.
2.Medlemmer af et konsortium, der deltager i en foranstaltning, indgår en intern aftale, som fastsætter deres rettigheder og forpligtelser med hensyn til gennemførelse af foranstaltningen i overensstemmelse med tilskudsaftalen, undtagen i behørigt begrundede tilfælde, der er fastsat i arbejdsprogrammet eller forslagsindkaldelsen.
Artikel 10
Tildelingskriterier
Foranstaltninger, som foreslås støttet fra programmet, evalueres på grundlag af følgende kumulative kriterier:
a)topkvalitet
b)bidrager til innovation og teknologisk udvikling af forsvarsindustrien og således til fremme af Unionens industrielle autonomi inden for forsvarsteknologi og
c)bidrager til Unionens sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser ved at styrke de militære teknologier, der bidrager til at gennemføre de forsvarsmæssige kapacitetsprioriteter, som er aftalt af Unionens medlemsstater i fællesskab og
d)er rentable som påvist af støttemodtagerne ved, at de resterende omkostninger ved den støtteberettigede foranstaltning dækkes gennem andre finansieringskilder, som f.eks. medlemsstaternes bidrag og
e)for foranstaltninger, der er beskrevet i litra b) til e) i artikel 6, stk. 1: bidrager til den europæiske forsvarsindustris konkurrenceevne, idet støttemodtagerne påviser, at medlemsstaterne har forpligtet sig til i fællesskab at fremstille og indkøbe det endelige produkt eller den endelige teknologi på koordineret vis, herunder fælles indkøb, hvor det er relevant.
Artikel 11
Finansieringssatser
1.Den finansielle bistand fra Unionen, der ydes inden for rammerne af programmet, må ikke overstige 20 % af foranstaltningens samlede omkostninger, når det drejer sig om prototypefremstilling. I alle andre tilfælde kan bistanden dække op til foranstaltningens samlede omkostninger.
2.En foranstaltning, som er udviklet af en modtager, som er omhandlet i artikel 7, stk. 2, kan støttes med en finansieringssats, der forhøjes med yderligere 10 procentpoint.
Artikel 12
Ejerskab og intellektuelle ejendomsrettigheder
Kommissionen ejer ikke de produkter eller teknologier, der følger af foranstaltningen, ligesom den ikke har nogen intellektuelle ejendomsrettigheder til projektet.
Artikel 13
Arbejdsprogram
1.Kommissionen vedtager gennem en gennemførelsesretsakt et flerårigt arbejdsprogram, der dækker programmets varighed. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren som omhandlet i artikel 16, stk. 2. Dette arbejdsprogram skal være i overensstemmelse med målene i artikel 2.
2.Arbejdsprogrammet skal indeholde en detaljeret beskrivelse af de kategorier af projekter, der skal finansieres under programmet.
3.Arbejdsprogrammet skal sikre, at en troværdig del af det samlede budget tilgodeser foranstaltninger, der gør det muligt for SMV'er at deltage på tværs af grænserne.
Artikel 14
Tildelingsprocedure
1.I forbindelse med gennemførelsen af programmet, tildeles støtte efter indkaldelse af konkurrerende forslag, der offentliggøres i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/12 8 .
2.Forslag, der er indsendt efter indkaldelsen af forslag, evalueres af Kommissionen med bistand fra uafhængige eksperter på grundlag af tildelingskriterierne i artikel 10.
3.Kommissionen tildeler efter hver indkaldelse midler til de udvalgte foranstaltninger gennem en gennemførelsesretsakt. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 16, stk. 2.
Artikel 15
Årlige rater
Kommissionen kan opdele budgetforpligtelserne i årlige rater.
Artikel 16
Udvalg
1.Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011. Det Europæiske Forsvarsagentur inviteres som observatør.
2.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
Artikel 17
Kontrol og rapportering
1.Kommissionen skal regelmæssigt overvåge gennemførelsen af programmet og årligt rapportere om de fremskridt, der gøres i overensstemmelse med artikel 38, stk. 3, litra e), i forordning nr. 966/2012. Med henblik herpå skal Kommissionen etablere de nødvendige overvågningsordninger.
2.For at fremme produktiviteten og effektiviteten af Unionens fremtidige politiske foranstaltninger udarbejder Kommissionen en retrospektiv evalueringsrapport og sender den til Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten skal — på baggrund af relevante høringer af medlemsstaterne og de vigtigste interesserede parter — navnlig vurdere fremskridtene i retning af opfyldelsen af de mål, der er fastsat i artikel 2. Den skal også analysere SMV'ers deltagelse i projekter på tværs af grænserne under programmet samt SMV'ers bidrag til den globale værdikæde.
Artikel 18
Beskyttelse af Unionens finansielle interesser
1.Ved gennemførelse af aktioner finansieret i medfør af denne forordning træffer Kommissionen passende foranstaltninger til at sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes mod svig, korruption og andre ulovligheder gennem effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb eller i givet fald ved tilbagebetaling af disse beløb og, hvor det er hensigtsmæssigt, ved administrative og finansielle sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og har en afskrækkende virkning.
2.Kommissionen og Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at revidere eller, hvis der er tale om internationale organisationer, beføjelse til efter aftaler indgået med dem at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler i henhold til denne forordning.
3.Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan efter bestemmelserne og procedurerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2013 9 og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 10 foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, for at klarlægge, om der er begået svig, bestikkelse eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt finansieret i henhold til nuværende forordning.
Artikel 19
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1.Forslagets/initiativets betegnelse
1.2.Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen
1.3.Forslagets/initiativets art
1.4.Mål
1.5.Forslagets/initiativets begrundelse
1.6.Varighed og finansielle virkninger
1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering
2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem
2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme
3.2.Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
3.2.2.Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
3.2.3.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen
3.3.Anslåede virkninger for indtægterne
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1.Forslagets/initiativets betegnelse
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri med henblik på at støtte konkurrenceevnen og innovationskapaciteten i EU's forsvarsindustri
1.2.Berørt(e) politikområde(r)
Afsnit 02: Det indre marked, erhvervspolitik, iværksætteri og SMV'er
Kapitel 02.07: Program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri
1.3.Forslagets/initiativets art
☑ Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning
◻ Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 11
◻ Forslaget/initiativet vedrører en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
◻ Forslaget/initiativet vedrører omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning
1.4.Mål
1.4.1.Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører
Forsvarsindustrien udgør et vigtigt element i Den Europæiske Unions økonomi, og programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri sigter mod at forbedre dens konkurrenceevne og innovationskapacitet.
1.4.2.Specifikke mål
Specifikt mål nr. 1
At fremme forsvarsindustriens konkurrenceevne
Specifikt mål nr. 2
At støtte og udnytte samarbejdet mellem virksomheder i udviklingen af forsvarsrelaterede produkter og teknologier
Specifikt mål nr. 3
At lukke hullet mellem forskning og innovation og fremme alle former for innovation.
1.4.3.Forventede resultater og virkninger
Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.
Forventede resultater:
Programmet vil bidrage til at skabe en samarbejdsbaseret tilgang mellem forsvarets industrielle aktører i medlemsstaterne. EU's finansielle bidrag bør bidrage til at åbne for et antal udviklingsprojekter, som ellers ikke ville være blevet påbegyndt på grund af finansieringsbehovet eller de teknologiske risici, og bør føre til yderligere samarbejdsbaserede forsvarsudviklingsprojekter.
Det øgede samarbejde forventes at reducere unødvendigt dobbeltarbejde og spredning samt skabe stordriftsfordele. Dette vil i sidste ende føre til lavere enhedsomkostninger til gavn for medlemsstaterne og have en positiv indvirkning på eksporten.
Forventede virkninger:
Udvikling af forsvarsprojekter, der direkte eller indirekte støttes af programmet forventes at få en positiv indvirkning på den europæiske økonomi. Undersøgelser viser, at investeringer i forsvarssektoren har betydelige positive multiplikatorvirkninger på BNP, skatteindtægter og beskæftigelsen, som er sammenlignelige med andre vigtige kategorier af offentlige udgifter (transport, uddannelse, sundhed). Forskning og udvikling inden for forsvarssektoren er endvidere vigtige spin-offs, som er til gavn for både forsvarssektoren og den civile sektor.
Forsyningskæden for forsvarssektoren udgøres i vid udstrækning af SMV'er, navnlig gennem forsyningskæden for de vigtigste systemintegratorer. Den gradvise udviskning af grænsen mellem forsvarssektoren og den civile sektor vil også gøre det muligt for SMV'er, der ikke traditionelt er aktive inden for forsvarssektoren, at deltage, navnlig inden for elektronik og software.
På længere sigt forventes det, at forsvarsprojekter vil generere fordele i form af arbejdspladser og færdigheder.
1.4.4.Virknings- og resultatindikatorer
Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.
Under hensyntagen til den korte gennemførelsesperiode vil resultaterne og virkningerne af programmet blive vurderet gennem en retrospektiv evaluering ved udgangen af programmets gennemførelse.
Kommissionen vil sikre, at de nødvendige indikatorer, der anvendes til overvågning af programgennemførelsen bliver iværksat af den enhed, der har ansvaret for gennemførelsen af programmet. Dette vil omfatte:
- antal gennemførte samarbejdsprojekter
- den samlede værdi af gennemførte samarbejdsprojekter og medfinansieringsniveau
- antal virksomheder, der medvirker som konsortiummedlemmer og deres størrelse (for at overvåge SMV'ers deltagelse)
- antal medvirkende medlemsstater
- antal SMV'er, der deltager i projekter under programmet.
1.5.Forslagets/initiativets begrundelse
1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt
De opgaver, der skal udføres i forbindelse med forslaget, kræver, at der oprettes et konsortium gennem en intern aftale, jf. denne forordnings artikel 9, samt at et medlem af dette konsortium udnævnes som koordinator.
Medlemmer af konsortiet skal dokumentere deres tekniske kapacitet til effektivt at forvalte de foranstaltninger de tildeles, navnlig på grund af programmets begrænsede varighed (2 år).
Gennemførelsesorganet skal være bemandet med passende tekniske, finansielle og juridiske eksperter til at kunne forberede udvælgelsen af projekter, varetage opfølgning heraf, kontrollere de udliciterede aktiviteter og udarbejde rapporter af høj kvalitet til Kommissionen.
Kommissionen vil også skulle bemandes med relevante eksperter med henblik på effektivt at overvåge det arbejde, der udføres af gennemførelsesorganet.
1.5.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side (det kan skyldes forskellige faktorer, f.eks. fordele ved koordination, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). Med henblik på dette punkt skal der ved "Merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås værdien af EU's intervention, som supplerer værdien af den indsats, medlemsstaterne gør alene.
Retsgrundlaget for EU-indsatsen er artikel 173 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Projekter i forsvarsindustrien forvaltes på nationalt plan og udviklingsfasen er den mest risikobetonede. Den europæiske forsvarssektor lider under lave investeringer og er præget af opsplitning efter nationale grænser, der fører til vedvarende dobbeltarbejde. Desuden afslører et kig på den eksisterende forsvarsindustri i EU stadigt større mangler, aldrende teknologier og mangel på nye programmer, især samarbejdsprogrammer. Grænseoverskridende samarbejde kan bidrage til bedre udnyttelse af stordriftsfordele ved at mindske dobbeltarbejde og bane vej for udvikling af nødvendige produkter og teknologier.
Også manglen på koordinering og sammenhæng mellem medlemsstaterne er ugunstig for den europæiske forsvarsindustris konkurrenceevne i forhold til de internationale modparter, mens den til stadighed er en stor udgiftspost på det nationale budget og udgør en betydelig hindring for gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP).
En indsats på EU-plan vil tilføre merværdi ved yderligere at stimulere det industrielle forsvarssamarbejde gennem positive incitamenter ved at fokusere på projekter i udviklingsfasen for forsvarsrelaterede produkter og teknologier, der ikke kan gennemføres på nationalt plan i betragtning af omkostningerne og de hermed forbundne risici.
Støtte fra Den Europæiske Union vil gøre det muligt for forsvarsindustrien at afsætte de fornødne midler til projekter, hvilket ofte er umuligt for et enkelt land: Arten af disse projekter og de dermed forbundne omkostninger nødvendiggør et tværnationalt samarbejde.
Forordningen indfører et juridisk krav om fælles tekniske specifikationer, som får medlemsstaterne og deres forsvarsindustri til at bevæge sig i retning af fælles standarder, som medfører et bedre og mere effektivt samarbejde.
1.5.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger
Pilotprojektet og den forberedende foranstaltning om forsvarsforskning sammen med Det Europæiske Forsvarsagentur er programmer, der kan anses for at være tilsvarende: Erfaringerne fra disse programmer, navnlig vedrørende forvaltningsmetoden, vil blive anvendt til at definere forvaltningen og opfølgningen af programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri.
1.5.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
Der er mulighed for synergivirkninger med andre igangværende forsvarsprojekter (f.eks. den forberedende foranstaltning med Det Europæiske Forsvarsagentur).
Det handler også om at opnå synergivirkninger med Europa-Kommissionens øvrige direktorater for så vidt angår forskning og innovation. De projekter, der skal finansieres for at støtte programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri, kan have indvirkning på områder som f.eks. transport, kommunikation og energi.
Det er vigtigt at sikre sig, at forsknings- og innovationsprogrammerne koordineres på kommissionsplan for at maksimere afkastet af investeringerne.
1.6.Varighed og finansielle virkninger
◻ Forslag/initiativ af begrænset varighed
–☑ Forslag/initiativ gældende fra 1.1.2019 til 31.12.2020
–☑ Finansielle virkninger fra 1.1.2018 til 31.12.2023
◻ Forslag/initiativ af ubegrænset varighed
–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
–derefter gennemførelse i fuldt omfang.
1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 12
◻ Direkte forvaltning ved Kommissionen
–◻ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
–◻ i gennemførelsesorganer
◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne
☑ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
–◻ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)
–◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
–◻ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209
–☑ offentligretlige organer
–◻ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier
–◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier
–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt
–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
Bemærkninger
Metoden med indirekte forvaltning foretrækkes for at maksimere programmets fleksibilitet og giver samtidig Europa-Kommissionen alle muligheder for at kontrollere og overvåge programmet og anvendelsen af midler.
2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser.
I overensstemmelse med artikel 17 i forordningen om programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri vil Kommissionen regelmæssigt overvåge programmets gennemførelse og årligt aflægge beretning om de fremskridt, der er gjort ved at undersøge de finansielle aktiviteter og vurdere de opnåede resultater.
I den forbindelse vil Kommissionen etablere de nødvendige kontrolforanstaltninger for at sikre, at indsamlingen af relevante oplysninger fra enheder, der har fået til opgave at gennemføre programmet, medlemsstaterne eller tredjeparter foregår pålideligt og gnidningsløst.
For opgaver, der gennemføres gennem indirekte forvaltning, vil Kommissionen sikre, at der er effektive overvågnings- og rapporteringsprocedurer i delegeringsaftalen og i de kontrakter/aftaler, som den bemyndigede enhed har undertegnet med de udvalgte støttemodtagere.
De indsamlede oplysninger bør gøre det muligt for Kommissionen at aflægge rapport om de opnåede fremskridt i overensstemmelse med artikel 38, stk. 3, litra e), i forordning 966/2012 og med henvisning til de specifikke mål, der er nævnt i punkt 1.4.2 ovenfor.
2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem
2.2.1.Konstaterede risici
De konstaterede risici er:
Risici knyttet til tidsplanen: Tidsplan, forsinkelser i gennemførelsen
Ledelsesrelaterede risici: Manglende samarbejde mellem medlemsstaterne og/eller industrien
Finansieringsrisici: Omkostningsstyring, lav absorption (forsinkelser), ikkestøtteberettigede omkostninger osv.
Tekniske risici: Vanskeligheder i forbindelse med den særlige udvikling. Tekniske problemer. Lavere præstationsniveau.
2.2.2.Oplysninger om det interne kontrolsystem
Midlerne vil blive forvaltet indirekte via en delegeringsaftale.
De fleste af midlerne tildeles som tilskud (andet lag).
Gennemførelsesorganet vil knytte tildelingen af disse tilskud til en periodisk, obligatorisk rapportering, som foretages af støttemodtagerne gennem koordinatoren for konsortiet (forordningens artikel 9).
Kontrakten eller aftalerne, som indgås med koordinatoren for konsortiet, vil indeholde en nærmere beskrivelse af konsortiets forpligtelser, herunder Kommissionens ret til, i tilfælde af manglende eller utilstrækkelig gennemførelse af foranstaltningerne eller forsinkelser, at tilbageholde eller indstille sit finansielle bidrag.
Kommissionen aftaler via delegeringsaftalen arten og hyppigheden af denne rapportering:
- obligatorisk rapportering foretaget af støttemodtagerne
- skrivebordskontrol af udgifterne
- deltagelse i periodiske overvågningsmøder (tekniske og forvaltningsmæssige).
Der vil om nødvendigt være behov for ekstern teknisk ekspertbistand i forbindelse med overvågningen af programgennemførelsen. På grundlag af stikprøverne sørger Kommissionen om nødvendigt for, at omfanget af eller tildelingsbetingelserne for den oprindeligt godkendte finansielle støtte samt tidsplanen for betalingerne tilpasses.
Desuden vil der blive gennemført en revisionsstrategi for nøje at overvåge udgifterne til projektet.
2.2.3.Anslåede omkostninger og fordele ved kontrollen samt forventet fejlrisiko
Det personale, der indsættes i punkt 3.2.3.2, skal være tilstrækkeligt til at kontrollere gennemførelsen af midlerne.
2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.
Forslagets artikel 18 præciserer de beføjelser, Det Europæiske Kontor til Bekæmpelse af Svig (OLAF) har til at undersøge transaktioner, der støttes med dette initiativ.
Aftaler i medfør af denne forordning, herunder aftaler med deltagende tredjelande og internationale organisationer, skal indeholde bestemmelser om tilsyn og finanskontrol, der gennemføres af Kommissionen eller af en bemyndiget repræsentant for denne, samt om revision, der gennemføres af Revisionsretten eller OLAF, om nødvendigt ved kontrol på stedet.
3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme
·Eksisterende udgiftsposter på budgettet
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme |
Budgetpost |
Udgiftensart |
Bidrag |
|||
|
|
OB/IOB 13 |
fra EFTAlande 14 |
fra kandidatlande 15 |
fra tredjelande |
iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b) |
|
|
OB |
JA/NEJ |
JA/NEJ |
JA/NEJ |
JA/NEJ |
||
|
IOB |
JA/NEJ |
JA/NEJ |
JA/NEJ |
JA/NEJ |
||
·Nye budgetposter, som der er søgt om.
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme |
Budgetpost |
Udgiftensart |
Bidrag |
|||
|
OB/IOB |
fra EFTA-lande |
fra kandidatlande |
fra tredjelande |
iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b) |
||
|
02.0701 Program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri |
OB |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
|
|
02.010405 - Støtte til programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri |
IOB |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
|
3.2.Anslåede virkninger for udgifterne
Forslaget vil ikke øge det samlede udgiftsniveau, der er afsat under udgiftsområde 1a i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020, da rammebevillingerne for Connecting Europe-faciliteten, de europæiske satellitnavigationsprogrammer, det europæiske jordovervågningsprogram, ITER-programmet og den uudnyttede margen vil blive reduceret for at finansiere bidraget fra EU's budget til programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri.
i mio. EUR (tre decimaler)
|
Kilder til finansiering af programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri |
2019 |
2020 |
I alt |
|
CONNECTING EUROPE-FACILITETEN, heraf |
145 |
||
|
32.020101 - Yderligere integrering på det indre energimarked og interoperabilitet for gas- og elektricitetsnetværk på tværs af grænserne
32.020103 - Bidrag til en bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse
09.0303 - Fremme af interoperabilitet, bæredygtig udbredelse, drift og opgradering af transeuropæiske digitaltjenesteinfrastrukturer samt samordning på europæisk plan |
20 20 20 10 |
20 20 20 15 |
40 40 40 25 |
|
EUROPÆISKE SATELLITBASEREDE NAVIGATIONSPROGRAMMER (Egnos og Galileo), heraf |
135 |
||
|
02.0501 - Udvikling og levering af globale satellitbaserede radionavigationsinfrastrukturer og -tjenester (Galileo) senest i 2020 |
80 |
50 |
130 |
|
02.0502 - Levering af satellittjenester til forbedring af GPS-systemet og gradvis dækning af det samlede område, som indgår i Den Europæiske Konference for Civil Luftfart (ECAC), senest i 2020 (Egnos) |
5 |
5 |
|
|
EU-JORDOBSERVATIONSPROGRAMMET, heraf |
15 |
||
|
02.0601 - Levering af operationelle tjenester ud fra rumbaserede observationer og in situ-data (Copernicus) |
10 |
5 |
15 |
|
ITER, heraf |
80 |
||
|
32.050102 - Opførelse, drift og udnyttelse af ITER-anlæggene — Det Europæiske Fællesforetagende for ITER — energi fra fusion (F4E) |
30 |
50 |
80 |
|
Ikke-tildelte midler, heraf |
125 |
||
|
Uudnyttet margen |
55 |
70 |
125 |
3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
i mio. EUR (tre decimaler)
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
|
1A |
Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse |
|
GD: GROW |
2019 |
2020 |
2021 |
2022 |
2023 |
I ALT |
|||
|
•Aktionsbevillinger |
|||||||||
|
02.07 01 |
Forpligtelser |
(1) |
244,7 |
254,5 |
499,2 |
||||
|
Betalinger |
(2) |
146,7 |
201,5 |
100 |
51 |
p.m |
499,2 |
||
|
• Administrationsbevillinger finansieret
|
|||||||||
|
02.01 04 05 |
(3) |
0,3 |
0,5 |
0,8 |
|||||
|
Bevillinger I ALT
|
Forpligtelser |
= 1+1a+3 |
245 |
255 |
500 |
||||
|
Betalinger |
= 2+2a +3 |
147 |
202 |
100 |
51 |
p.m |
500 |
||
|
|
Forpligtelser |
(4) |
244,7 |
254,5 |
|
|
499,2 |
|
|
Betalinger |
(5) |
146,7 |
201,5 |
100 |
51 |
p.m |
499,2 |
|
|
• Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT |
(6) |
0,3 |
0,5 |
0,8 |
||||
|
Bevillinger I ALT
|
Forpligtelser |
=4+ 6 |
245 |
255 |
|
|
500 |
|
|
Betalinger |
=5+ 6 |
147 |
202 |
100 |
51 |
p.m |
500 |
|
Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget/initiativet:
|
• Aktionsbevillinger I ALT |
Forpligtelser |
(4) |
||||||
|
Betalinger |
(5) |
|||||||
|
• Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT |
(6) |
|||||||
|
Bevillinger I ALT
|
Forpligtelser |
=4+ 6 |
||||||
|
Betalinger |
=5+ 6 |
|||||||
|
|
5 |
"Administration" |
i mio. EUR (tre decimaler)
|
2018 |
2019 |
2020 |
2021 |
2022 |
2023 |
I ALT |
||||
|
GD: GROW |
||||||||||
|
• Menneskelige ressourcer |
0,966 |
0,985 |
1,005 |
2,956 |
||||||
|
• Andre administrationsudgifter |
0,199 |
0,249 |
0,249 |
0,697 |
||||||
|
GD GROW I ALT |
Bevillinger |
1,165 |
1,234 |
1,254 |
3,653 |
|||||
|
Bevillinger I ALT
|
(Forpligtelser i alt = betalinger i alt) |
1,165 |
1,234 |
1,254 |
3,653 |
i mio. EUR (tre decimaler)
|
2018 |
2019 |
2020 |
2021 |
2022 |
2023 |
I ALT |
|||
|
Bevillinger I ALT
|
Forpligtelser |
1,165 |
246,234 |
256,254 |
503,653 |
||||
|
Betalinger |
1,165 |
148,234 |
203,254 |
100 |
51 |
503,653 |
|||
3.2.2.Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger
–☑ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
|
Der angives mål og resultater ⇩ |
2019 |
2020 |
I ALT |
|||||
|
RESULTATER |
||||||||
|
Type 17 |
Resultaternes gnsntl. omkostninger |
Antal |
Omkostninger |
Antal |
Omkostninger |
Antal resultater i alt |
Omkostninger i alt |
|
|
SPECIFIKKE MÅL 18 1 - at fremme forsvarsindustriens konkurrenceevne 2 - at støtte og udnytte samarbejdet mellem virksomheder i udviklingen af forsvarsrelaterede produkter og teknologier 3 - at lukke hullet mellem forskning og innovation og fremme alle former for innovation. |
||||||||
|
- Resultat |
2 |
244,7 |
1 |
254,5 |
3 |
499,2 |
||
|
Subtotal for specifikt mål nr. 1 |
2 |
244,7 |
1 |
254,5 |
3 |
499,2 |
||
|
OMKOSTNINGER I ALT |
2 |
244,7 |
1 |
254,5 |
3 |
499,2 |
||
3.2.3.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.3.1.Resumé
–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
–☑ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
|
2018 |
2019 |
2020 |
2021 |
2022 |
2023 |
I ALT |
|
UDGIFTSOMRÅDE 5i den flerårige finansielle ramme |
|||||||
|
Menneskelige ressourcer |
0,966 |
0,985 |
1,005 |
2,956 |
|||
|
Andre administrative udgifter |
0,199 |
0,249 |
0,249 |
0,697 |
|||
|
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5
|
1,165 |
1,234 |
1,254 |
3,653 |
|
uden for UDGIFTSOMRÅDE 5
19
|
|||||||
|
Menneskelige ressourcer |
|||||||
|
Andre udgifter af administrativ art |
|||||||
|
Subtotal
|
|
I ALT |
1,165 |
1,234 |
1,254 |
3,653 |
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
3.2.3.2.Anslået behov for menneskelige ressourcer
–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
–☑ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:
Overslag angives i årsværk
|
2018 |
2019 |
2020 |
2021 |
2022 |
2023 |
|||
|
• Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) |
||||||||
|
02 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) |
7 |
7 |
7 |
|||||
|
XX 01 01 02 (i delegationer) |
||||||||
|
XX 01 05 01 (indirekte forskning) |
||||||||
|
10 01 05 01 (direkte forskning) |
||||||||
|
• Eksternt personale (i årsværk) 20 |
||||||||
|
XX 01 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme) |
||||||||
|
XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og JED i delegationerne) |
||||||||
|
XX 01 04 yy 21 |
- i hovedsædet |
|||||||
|
- i delegationer |
||||||||
|
XX 01 05 02 (KA, UNE, V – indirekte forskning) |
||||||||
|
10 01 05 02 (KA, UNE, V – direkte forskning) |
||||||||
|
Andre budgetposter (skal angives) |
||||||||
|
I ALT |
7 |
7 |
7 |
|||||
XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
|
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte |
kortlægge behov og konceptuelt funktionelle forslag sikre sikkerhedsklassificering af data, oprette og forvalte de nødvendige systemer til behandling af fortrolige oplysninger sikre den nødvendige juridiske affattelse, forberede de nødvendige konsekvensanalyser, programforslag og kommissionsbeslutninger sikre en forsvarlig forvaltning af programmet og udarbejdelse af arbejdsprogrammer støtte evalueringen og udvælgelsen af projekter sikre forsvarlig finansiel overvågning og analyse af udgifter overvåge foranstaltningen og analysere de tekniske fremskridt deltage i større projektmøder rapportere til projektledelsen |
|
Eksternt personale |
3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
–◻ Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme
–☑ Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme
Forslaget vil blive finansieret fra disse specifikke budgetposter:
02.0501 Udvikling og levering af globale satellitbaserede radionavigationsinfrastrukturer og -tjenester (Galileo) senest i 2020
02.0502 Levering af satellittjenester til forbedring af GPS-systemet og gradvis dækning af det samlede område, som indgår i Den Europæiske Konference for Civil Luftfart (ECAC), senest i 2020 (Egnos)
02.0601 - Levering af operationelle tjenester ud fra rumbaserede observationer og in situ-data (Copernicus)
32.050102 Opførelse, drift og udnyttelse af ITER-anlæggene — Det Europæiske Fællesforetagende for ITER — energi fra fusion (F4E)
32.020101 - Yderligere integrering på det indre energimarked og interoperabilitet for gas- og elektricitetsnetværk på tværs af grænserne
32.020102 - Forbedring af energiforsyningssikkerheden i Unionen
32.020103 - Bidrag til en bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse
09.0303 - Fremme af interoperabilitet, bæredygtig udbredelse, drift og opgradering af transeuropæiske digitaltjenesteinfrastrukturer samt samordning på europæisk plan
Uudnyttet margen
–◻ Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres.
3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen
–☑ Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.
–◻ Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
|
ÅrN |
ÅrN + 1 |
ÅrN + 2 |
ÅrN + 3 |
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) |
I alt |
|||
|
Angiv organ, som deltager i samfinansieringen |
||||||||
|
Samfinansierede bevillinger I ALT |
||||||||
3.3.Anslåede virkninger for indtægterne
–☑ Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.
–◻ Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
–◻ for egne indtægter
–◻ for diverse indtægter
i mio. EUR (tre decimaler)
|
Indtægtspost på budgettet |
Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår |
Forslagets/initiativets virkninger 22 |
||||||
|
ÅrN |
ÅrN + 1 |
ÅrN + 2 |
ÅrN + 3 |
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) |
||||
|
Artikel …................. |
||||||||
For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.
Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.
