EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 4.5.2017

JOIN(2017) 17 final

FÆLLES MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om en fornyet fremdrift i partnerskabet mellem Afrika og EU

{SWD(2017) 150 final}
{SWD(2017) 151 final}

Table of Contents

1.Indledning

2.Et afrikansk landskab i forandring

3.EU's strategiske mål

4.En stærkere politisk forbindelse

5.Omsættelse af strategiske mål til handling

5.1.Mere modstandsdygtige stater og samfund

A.Forebyggelse af konflikter, imødegåelse af kriser og fredsopbygning

B.Styrkelse af systemerne for regeringsførelse

C.Håndtering af migration og mobilitet

5.2.Flere og bedre job, navnlig til unge

A.Tiltrækning af ansvarlige og bæredygtige investeringer

B.Aktivering af Afrika

C.Omdannelse af Afrikas landbrug, agroindustri og blå økonomi, herunder fiskeri

D.Forbedring af viden og kompetencer

1.Indledning

2017 er et afgørende år for partnerskabet mellem Europa og Afrika. Afrika gennemgår alvorlige økonomiske, politiske og samfundsmæssige ændringer i et globalt landskab i hastig forandring, og kontinentets betydning for de interne og eksterne aspekter af Europas sikkerhed og velstand bliver mere og mere tydelig. Europa og Afrika har meget at vinde ved styrkede politiske og økonomiske bånd, men også meget at tabe, hvis de undlader at handle.

Det 5. topmøde mellem Afrika og EU, der finder sted i november 2017, giver afrikanske og europæiske ledere en afgørende mulighed for at reagere på de skiftende forudsætninger og omforme og uddybe partnerskabet mellem Afrika og EU.

Denne meddelelse indeholder forslag til en styrket ramme for fælles handling, som EU og medlemsstaterne kan bidrage med til topmødet, og som kan afspejles i en køreplan for perioden 2018-2020. Den indeholder planer om et stærkere, mere omfattende og mere handlingsorienteret strategisk partnerskab, der kan sikre øget velstand og stabilitet på de to kontinenter. Den opstiller politiske prioriteter og et første sæt konkrete initiativer for 2018-2020 og derefter, som skal koordineres og styrkes med EU's medlemsstater og videreudvikles i samarbejde med afrikanske partnere som svar på Afrikas egen "Agenda 2063" 1 , idet den bygger på den globale strategi for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik 2 . Den lægger særlig vægt på de unges ønsker og behov, og de vil blive kraftigt opfordret til at deltage i den samlede proces.

Den bidrager til de igangværende overvejelser, der blev iværksat ved den fælles meddelelse om et fornyet partnerskab med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet 3 , som vil danne grundlag for de forhandlinger, der indledes i 2018 med henblik på at forny EU's mangeårige partnerskab med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet, herunder navnlig de afrikanske lande.

Den følger internationale rammer, som f.eks. FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling 4 , Addis Abeba-handlingsplanen for udviklingsfinansiering 5 og Parisaftalen om klimaændringer 6 . Den er i overensstemmelse med andre relevante EU-politikker 7 .

2.Et afrikansk landskab i forandring

Afrika er i al sin mangfoldighed til stede på den internationale scene med mere selvtillid, dynamik og optimisme end nogensinde før.

I løbet af de sidste tyve år har Afrika vist imponerende økonomisk fremgang. Positive forandringer finder sted i en række lande. Stadig flere afrikanske regeringer og regionale organisationer går forrest med henblik på at håndtere de sikkerhedsmæssige og politiske udfordringer samt udfordringerne forbundet med bekæmpelsen af fattigdom såvel inden for som uden for deres grænser, samtidig med at de spiller en mere aktiv rolle med hensyn til at fremme god regeringsførelse og retsstatsprincippet. I en række lande har det gjort det muligt for staten og samfundet at blive mere modstandsdygtige og således øge borgernes deltagelse i det politiske liv og fremskridtet i retning af en strukturel omstilling.

Disse opmuntrende tendenser er dog ofte skrøbelige og endnu ikke inklusive eller bæredygtige nok til at tilbyde bedre muligheder for en stor del af befolkningen, heraf navnlig Afrikas voksende antal unge. Åbningen af det politiske rum i visse lande står i kontrast til de regressive tendenser i andre. Flere lande har været ude af stand til at indføre reformer og rejse sig efter konflikter i det fornødne omfang eller tempo og er således skrøbelige. Mange lande har stadig store problemer med den bæredygtige økonomiske udvikling og er stærkt afhængige af udnyttelsen af naturressourcer. Faktisk er den generelle økonomiske vækst på det afrikanske kontinent i øjeblikket aftagende. Ud over lokale faktorer udgør tværnationale sikkerhedsudfordringer, herunder navnlig terrorisme og organiseret kriminalitet som f.eks. menneskehandel, en trussel mod den regionale stabilitet og den bæredygtige udvikling. Andre trusler mod fremskridtet er ødelæggelse af land- og havmiljøet, følgerne af klimaændringer og udbrud af smitsomme sygdomme som ebola. Udbruddet af hungersnød i Sydsudan, Nigeria og Somalia understreger effekten af og forbindelsen mellem usikkerhed, klimaændringer og mangel på mad og drikkevand. Disse udfordringer har ført til et hidtil uset niveau af tvangsfordrivelser i Afrika. De har også givet næring til øget irregulær migration, først og fremmest i Afrika, men også til Europa, hvilket igen øger presset på den politiske ledelse og forvaltningssystemerne i de berørte lande.

Den demografiske udvikling vil blive en af de største strukturændringer i verden i det 21. århundrede. I 2050 vil Afrikas befolkning være på 2,4 mia. og fortrinsvis bestå af unge mennesker 8 . Den måde, hvorpå disse ændringer vil blive forvaltet politisk og økonomisk, vil bestemme Afrikas og verdens fremtid.

På den ene side efterlader de demografiske fremskrivninger i Afrika ikke megen tvivl om det presserende behov for at skabe millioner af nye job. Ifølge fremskrivningerne 9 er man i Afrika syd for Sahara nødt til at skabe 18 mio. nye job om året frem til 2035 for at absorbere nytilkomne på arbejdsmarkedet, sammenholdt med de 3 mio. formelle job, der skabes i dag. På grund af den formelle sektors ringe størrelse og manglen på sociale beskyttelsessystemer i de fleste lande vil et flertal af unge desuden fortsat gøre brug af den uformelle økonomi, herunder subsistenslandbrug, for at overleve.

På den anden side byder en sådan befolkningstilvækst potentielt på væsentlige økonomiske muligheder. Samlet set ventes det private forbrug, hvis vækst skyldes en stadig større middelklasse 10 , at nå op på 2 billioner EUR om året i 2025 11 , og virksomheder i Afrika forventes at tilbyde et endnu større marked med udgiftsniveauer, der forventes at nå op på 3,3 billioner EUR om året i 2025.

3.EU's strategiske mål

I denne foranderlige og globale kontekst er det klart i EU's strategiske interesse at uddybe og tilpasse sit mangeårige partnerskab med Afrika.

I løbet af de sidste ti år har EU og Afrika allerede opbygget et stærkere og mere politisk partnerskab, der er baseret på fælles værdier og interesser, og som er fastsat i den fælles Afrika-EU-strategi 12 . I dag er EU kollektivt Afrikas største udenlandske investor 13 og vigtigste handelspartner 14 , en central sikkerhedsleverandør 15 , den største kilde til pengeoverførsler 16 og den vigtigste partner inden for udvikling og humanitær bistand 17 . Et stadig tættere netværk af menneskelige kontakter og udvekslinger styrker båndene mellem befolkningerne på de to kontinenter.

På grundlag af den fælles Afrika-EU-strategi bør EU forfølge tre indbyrdes forbundne strategiske målsætninger:

·et stærkere fælles engagement og et øget samarbejde på den internationale scene baseret på fælles værdier og fælles interesser, herunder i de bilaterale forbindelser

·sikkerhed på landjorden og på havet samt kampen mod tværnationale trusler som en investering i sikkerhed på begge kontinenter

·bæredygtig og inklusiv økonomisk udvikling i Afrika med henblik på at skabe de job, som kontinentet har brug for, og at udnytte de muligheder, som det giver for Europa.

4.En stærkere politisk forbindelse

Gennemførelse af en ambitiøs fælles dagsorden kræver først og fremmest investeringer på politisk plan for at løfte de eksisterende politiske forbindelser med Afrika op på et højere strategisk plan. Dette kan opnås ved at:

·uddybe koalitioner om spørgsmål vedrørende global styring ved at søge at opnå øget dialog og effektivt samarbejde i internationale fora. Den Afrikanske Union (AU) og den afrikanske gruppe i FN er strategiske partnere og vigtige allierede med henblik på at styrke FN's rolle og den regelbaserede verdensorden, hvilket er af afgørende betydning for fremtidig fred og velstand. Alle partnere har alle en rolle at spille med hensyn til at forbedre effektiviteten, ansvarligheden og repræsentativiteten i hele FN-systemet, herunder Sikkerhedsrådet. Et sådant samarbejde bør søge at reformere og styrke de multilaterale institutioner og udvikle aftaler, normer og foranstaltninger som reaktion på globale udfordringer såsom klimaændringer, epidemier og pres på naturressourcer samt migration og mobilitet og humanitære kriser. Det bør ligeledes have til formål at fremme retsstatsprincippet og retfærdighed på internationalt plan, herunder at sikre retfærdighed og ansvarlighed for de mest alvorlige forbrydelser i overensstemmelse med principperne i Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol

·øge samarbejdet om fælles interesser og baseret på hyppig politisk interaktion ved at udnytte det fulde potentiale i den fælles Afrika-EU-strategi og andre eksisterende samarbejdsrammer og aftaler på det mest hensigtsmæssige niveau (multilateralt, kontinentalt, regionalt, nationalt eller lokalt) i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Navnlig bør EU og de afrikanske partnere styrke den politiske dialog på ministerplan, ikke kun om udenrigspolitiske spørgsmål, men også om sektorspecifikke politiske initiativer og partnerskaber

·realisere et menneskecentreret partnerskab ved at cementere mellemfolkelige kontakter og udvekslinger samt kontakter og udvekslinger mellem virksomheder og navnlig ved at styrke samarbejdet med de lokale myndigheder, den private sektor og civilsamfundet. Dette har vist sig at være en udfordring, der kræver en fornyet fælles indsats. Der vil blive tilskyndet til dialog med disse aktører forud for topmødet og derefter.

5.Omsættelse af strategiske mål til handling

EU's eksterne politiske rammer og Afrikas egen reform "Agenda 2063" giver den fornødne vejledning i, hvordan disse mål omsættes til en forandringsdagsorden, der er bygget op omkring to hovedprioriteter:

·opbygningen af mere modstandsdygtige stater og samfund

·skabelsen af flere og bedre job, navnlig til unge.

5.1.Mere modstandsdygtige stater og samfund

I "Agenda 2063" forudses et fredeligt, sikkert og velstående Afrika, et Afrika med god regeringsførelse, demokrati og respekt for menneskerettighederne, retfærdighed og retsstatsprincippet og et Afrika, hvor udviklingen er menneskedrevet, hvor de unges – navnlig de unge kvinders – potentiale udnyttes, og hvor ingen lades i stikken.

Disse ambitioner harmonerer fuldt ud med EU's egne værdier og mål, navnlig fordi alle EU's vitale interesser er truet af den skrøbelige situation uden for Unionens grænser.

A.Forebyggelse af konflikter, imødegåelse af kriser og fredsopbygning

EU's sikkerhedsinteresser har aldrig før været så tæt forbundet med Afrika. Den direkte forbindelse mellem Libyen og Sahel, Afrikas Horn og Den Persiske Golf kræver en mere strategisk fremgangsmåde, der rækker ud over de etablerede formater. Trusler mod søfartssikkerheden i Det Røde Hav, Det Indiske Ocean og Guineabugten påvirker direkte EU's økonomi.

Terrorisme, voldelig ekstremisme og tværnational organiseret kriminalitet som f.eks. menneskehandel samt mere traditionelle trusler mod fred og stabilitet (nationale konflikter, lokale konflikter om ressourcer, valgrelateret vold, væbnet røveri, pirateri osv.) er alle symptomer på en dybere strukturel ustabilitet og skrøbelighed.

Afrikas vision

I "Agenda 2063" stræber Afrika efter at blive et fredeligt og sikkert kontinent. Med vedtagelsen af den afrikanske freds- og sikkerhedsarkitektur har Afrika ambitioner om at styrke mekanismerne til sikring af fred og forsoning på alle niveauer, om at imødegå nye trusler mod fred og sikkerhed i Afrika og om at indføre strategier, der kan gøre det muligt for kontinentet at finansiere dets sikkerhedsbehov. Paul Kagames rapport om nødvendigheden af at styrke Den Afrikanske Union ("The Imperative to Strengthen Our Union") og Donal Kaberukas rapport om at sikre en forudsigelig og bæredygtig finansiering for fred i Afrika ("Securing predictable and sustainable financing for peace in Africa 18 ") er vigtige skridt i retning mod yderligere at styrke denne proces.

EU's indsats

Afrika er fortsat et af tyngdepunkterne for EU's indsats på sikkerhedsområdet. Ud af 33 afsluttede eller igangværende civile og militære EU-ledede operationer var 19 indsat i Afrika, og 5 ud af de 6 aktuelle EU-ledede militæroperationer er indsat i Afrika. Alene via fredsfaciliteten for Afrika har EU siden 2004 kanaliseret betydelige midler svarende til over 2 mia. EUR. Dertil kommer vigtige støtteprogrammer på nationalt plan i forbindelse med sikkerhed/terrorbekæmpelse/radikalisering og andre aktiviteter, der gennemføres af EU og de enkelte medlemsstater. I overensstemmelse med EU's globale strategi ønsker EU at styrke sin position som sikkerhedsleverandør og Afrikas vigtigste partner, for så vidt angår operationaliseringen af den afrikanske freds- og sikkerhedsarkitektur og ydelsen af støtte til regionale strategier, hvilket bidrager til Afrikas igangværende bestræbelser på at finde "afrikanske løsninger på afrikanske problemer".

EU foreslår at styrke partnerskabet yderligere ved at øge bestræbelserne på at:

i) yderligere intensivere koordinering og dialog ved at:

·oprette en samarbejdsplatform, der samler så vel europæiske og afrikanske partnere som FN og internationale aktører med henblik på at opbygge større modstandsdygtighed over for hele spektret af trusler og kriseudløsende begivenheder

ii) forebygge konflikter ved at:

·øge støtten til den fulde operationalisering af den afrikanske freds- og sikkerhedsarkitektur og opbyggelsen af afrikansk kapacitet

·fremme initiativer til kapacitetsopbygning med henblik på at reformere sikkerhedssektoren, navnlig gennem FSFP 19 -missioner og gennem supplerende støtte til kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling

·forbedre det civile retsstatsprincip og retshåndhævelseskapaciteten samt de afrikanske landes evne til effektivt at bekæmpe terrorisme, pirateri, voldelig radikalisering og organiseret kriminalitet, herunder menneskehandel

·fremme den effektive gennemførelse af de relevante resolutioner, politikker og konventioner fra FN's Sikkerhedsråd ved at stille relevant ekspertise til rådighed

·styrke udbuddet af ekspertsamarbejde med individuelle afrikanske partnere, herunder gennem projekter til kapacitetsopbygning med henblik på at øge sikkerheden inden for sø- og luftfart, f.eks. via instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred 20

iii) imødegå kriser og forbedre konflikthåndtering ved at:

·fortsat bistå Den Afrikanske Union, subregionale organisationer og lande med fredsstøttende operationer gennem EU's særlige instrumenter som f.eks. fredsfaciliteten for Afrika og gennem FSFP-operationer, på deres anmodning, og hvor det anses for relevant. Aktiviteterne kan også omfatte de første trin i en fredsopbyggende postkonfliktindsats, f.eks. afvæbning, demobilisering og reintegration. 

B.Styrkelse af systemerne for regeringsførelse

Regeringsførelse, udvikling og sikkerhed er tæt forbundet. Modstandsdygtige samfund med ansvarlige, demokratiske, effektive og gennemsigtige institutioner på alle niveauer, som fungerer inden for stabile og forudsigelige makroøkonomiske rammer, og hvor menneskerettighederne respekteres, er afgørende for bæredygtig udvikling og stabilitet. Sådanne samfund er også bedst i stand til at tilpasse sig til, reagere på og korrekt forvalte ændringer i det eksterne økonomiske miljø så vel som interne ændringer, herunder gennem effektiv levering af tjenesteydelser til en voksende befolkning.

Fremskridtene inden for regeringsførelse er ujævne. Demokratiet vinder terræn, men skal hjælpes på vej, idet valgprocessens integritet ofte udfordres, og der sker forfatningsmæssige ændringer eller forsøg herpå, som har til formål at gøre det muligt for de siddende magthavere at blive på posten. Fremskridtene med hensyn til fremme og beskyttelse af menneskerettighederne er stadig ulige og variable på grund af utilstrækkelig forvaltning, ustabilitet og konflikter. 

En inklusiv inddragelse af borgere i den offentlige beslutningstagning og navnlig af unge og kvinder i de formelle politiske processer vil øge tilliden til de statslige institutioner. Disse institutioner mangler ofte den fornødne kapacitet til at kunne fungere effektivt, f.eks. på områder såsom forvaltningen af de offentlige finanser, herunder gennemsigtigheden i offentlige udbud og udgifter samt bekæmpelsen af korruption og svig. Navnlig mobiliseringen af indenlandske indtægter, hvilket er en forudsætning for, at staten kan fungere, er ofte under det fornødne niveau og undermineres af ulovlige finansstrømme 22 . Mindst 50 mia. USD 23 forlader hvert år kontinentet gennem ulovlige finansstrømme, hvilket overstiger den samlede årlige officielle udviklingsbistand.

Inden for alle områder af regeringsførelse – fra deltagelse og myndiggørelse til gennemsigtighed, ansvarlighed og kvalitet i leveringen af offentlige tjenesteydelser – kan digitale tjenester 24 og teknologier spille (og spiller allerede) en vigtig rolle som katalysator. Både EU og Afrika kan drage fordel af og lære af hinandens erfaringer.

Afrikas vision

I "Agenda 2063" stræber Africa efter at "være et kontinent, hvor demokratiske værdier, kultur og praksis, de universelle menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, retfærdighed og retsstatsprincippet er forankret" og at "have kompetente institutioner og transformationsledelse på alle niveauer". I Afrika forudses der en menneskecentreret udvikling, hvor borgerne deltager aktivt i den sociale, økonomiske og politiske udvikling, og hvor institutionerne er ansvarlige og leverer effektive tjenesteydelser takket være kompetente fagfolk. Med den afrikanske regeringsførelsesarkitektur har kontinentet udstyret sig selv med en vigtig ramme for koordinering og demokratiopbygning. Den afrikanske peer-review-mekanisme, et unikt afrikanskejet instrument, er en af grundpillerne i denne arkitektur.

EU's indsats

EU er Afrikas vigtigste partner inden for regeringsførelse, demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettighederne, og et stærkt og mangeårigt engagement på nationalt, regionalt og kontinentalt plan er et grundlæggende element i partnerskabet 25 . Der føres strukturelle politiske dialoger med de fleste afrikanske lande i overensstemmelse med artiklerne om politisk dialog i den pågældende associeringsaftale, f.eks. artikel 8 i Cotonouaftalen for de afrikanske AVS-lande. Dertil kommer, at EU yder betydelig støtte til gennemførelsen af de afrikanske tilsagn om regeringsførelse gennem programmer med nationale, regionale og kontinentale institutioner og gennem foranstaltninger, der har til formål at styrke de lokale myndigheder og inddragelsen af civilsamfundet i den politiske dialog. EU støtter også de afrikanske landes bestræbelser på at mobilisere flere nationale ressourcer, forbedre forvaltningen af de offentlige finanser og sikre gældsbæredygtighed, navnlig ved at gennemføre tilgangen "Collect more, Spend better 26 " ("opkræv mere, og brug pengene bedre"), der er baseret på Addis Abeba-handlingsplanen.

På grundlag af sine erfaringer foreslår EU at styrke partnerskabet yderligere ved at øge bestræbelserne på at:

i) støtte demokratiet og fremme menneskerettighederne og retsstatsprincippet ved at:

-styrke og udvide den politiske dialog med partnerlandene ved at gøre fuldt brug af bestemmelserne i de eksisterende rammer og aftaler

-tilskynde til ratificering og gennemførelse af internationale og AU's egne menneskerettighedsinstrumenter på nationalt plan

-yderligere styrke tilliden til de demokratiske processer gennem øget samarbejde om valgobservation, navnlig med AU, herunder opfølgning på valgobservationshenstillinger

-styrke dialogen og udvekslingen af oplysninger ved at uddrage erfaringer og bedste praksis fra tidligere valgobservationsmissioner, der har samarbejdet i felten, samt styrke samarbejdsprogrammer om demokrati og støtten til den afrikanske regeringsførelsesarkitektur ved at udvikle kontakter og afholde fælles arrangementer med alle interessenter, herunder regeringer, politiske partier, parlamentariske forsamlinger og civilsamfund, med henblik på at udveksle erfaringer og ekspertise samt finde metoder til at styrke demokratiet på tværs af de to kontinenter.

ii) fremme ansvarlig, gennemsigtig og proaktiv regeringsførelse ved at:

-styrke institutionernes muligheder for at inddrage det stigende antal unge på alle niveauer i samfundet

-øge borgernes deltagelse i beslutningsprocesserne, øge gennemsigtigheden og ansvarligheden i den offentlige forvaltning og øge den effektivitet og kvalitet, hvormed offentlige tjenesteydelser leveres, navnlig gennem indførelsen af e-forvaltningstjenester, samtidig med at der sikres respekt for privatlivets fred og et højt niveau af persondatabeskyttelse

-styrke den fælles indsats for at fremme, bevare og udvide spillerummet for civilsamfundets engagement i fortalervirksomhed og politikudformning

-støtte, at især lokale myndigheder får en større rolle og bedre kapacitet til at tackle de udfordringer, der er forbundet med hurtig urbanisering, navnlig ved at støtte gennemførelsen af det afrikanske charter om lokal regeringsførelse og AU-HCLA 27 og ved at fremme venskabsbyforbindelser

-uddybe myndiggørelsen af kvinder, unge og sårbare personer gennem målrettede programmer, der fremmer deres deltagelse i beslutningsprocesserne, og sikre lige adgang for alle til uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet, tilstrækkelig og bæredygtig social beskyttelse og universel sundhedsdækning, herunder vaccination, reproduktiv sundhedspleje og forebyggelse af overførbare sygdomme

-fremme samarbejdet om forvaltningen af de offentlige finanser, herunder med fokus på proaktive politikker/instrumenter til bekæmpelse af korruption og svig, og sikre effektive kontrolsystemer for de offentlige finanser ved at støtte kapacitetsudvikling inden for områder såsom skattereform, skatteforvaltning og forvaltning af indtægter fra naturressourcer samt ved at bekæmpe ulovlige finansstrømme som opfølgning på Addis Abeba-handlingsplanen

iii) opbygge modstandsdygtighed over for miljøforringelse og humanitære kriser ved at:

-øge indsatsen for at støtte regeringernes investeringer i nedbringelsen af katastroferisici, kapacitetsopbygning med henblik på tidlig handling, kriser forbundet med langvarig fordrivelse og dækningen af basale behov, der gør det nemmere at modstå, tilpasse sig til og komme sig over stress, chok og traumer, herunder i byområder

-hjælpe afrikanske partnere med henblik på at nedbringe sårbarheden over for sygdomsudbrud og andre sundhedstrusler, som f.eks. antimikrobiel resistens, navnlig ved at styrke sundhedssystemerne, opbygge beredskabskapaciteten i forbindelse med nødsituationer 28 og støtte sanitet og forsyningen af rent vand

-styrke Afrikas egen kapacitet til at håndtere miljø- og samfundsmæssige udfordringer ved hjælp af rumteknologi og -data, herunder data og tjenester leveret af det europæiske jordovervågningsprogram Copernicus

-fremme bedre sociale og miljømæssige betingelser i forbindelse med udnyttelsen af naturressourcer, herunder ved udvinding, forarbejdning og genvinding af mineraler.

C.Håndtering af migration og mobilitet

Mobilitet og migration udgør vigtige økonomiske, sikkerhedsrelaterede og sociale udfordringer i både Afrika og Europa. De kan berige og styrke samfund, men også destabilisere dem, hvis de ikke håndteres korrekt. Konfronteret med rekordhøje migrations- og mobilitetsstrømme i Afrika, herunder som følge af tvangsfordrivelser, og med et stigende antal migranter og asylansøgere, der ankommer til Europa fra Afrika, har begge kontinenter erkendt, at der skal gøres mere, navnlig med henblik på at forhindre farlige rejser, at mindske antallet af dødsfald på ruten og at styrke det praktiske samarbejde. Afrika og Europa har en fælles interesse og et fælles ansvar, men der kræves også globale løsninger baseret på princippet om solidaritet og ansvarsdeling. New York-erklæringen 29 udgør en god politisk ramme for håndteringen af store strømme af flygtninge og migranter.

Afrikas vision

I "Agenda 2063" sigter Afrika mod at have en dynamisk og gensidigt fordelagtig forbindelse til sine diasporasamfund, at være et kontinent uden grænser og at sætte en stopper for hjerneflugten og alle former for "ulovlig migration af og handel med unge", samtidig med at der efterspørges større mobilitet blandt bl.a. akademikere, forskere, personale og studerende, f.eks. med henblik på at understrege vigtigheden af unges mobilitet mellem de afrikanske lande. Andre prioriteter omfatter forbedrede pengeoverførselsmekanismer og ansvarlige politikker for arbejdskraftmigration. Endvidere stræber Afrika efter at blive et kontinent uden menneskehandel, hvor der er sat en stopper for organiseret kriminalitet og andre former for kriminelle netværk.

EU's indsats

EU tackler migration i en ånd af partnerskab og gensidig tillid gennem løbende dialog og samarbejde med sine afrikanske partnere. Vigtige rammer for dialog er allerede på plads, såsom Afrikas og EU's dialog om migration og mobilitet. Yderligere initiativer bringer de europæiske regeringer og institutioner sammen med deres modparter fra Central-, Vest- og Nordafrika ("Rabatprocessen") og fra Nord- og Østafrika ("Khartoumprocessen"). Som medlemmer af disse to dialogprocesser gav ledere fra de 31 europæiske og 35 afrikanske lande tilsagn om en ambitiøs handlingsplan i Valletta i november 2015.

EU's mest ambitiøse og innovative tilgang til effektiv migrationsstyring er "partnerskabsrammen" 30 , der fastlægger de overordnede retningslinjer for det praktiske samarbejde, for så vidt angår håndtering af de grundlæggende årsager til migration og migrationsstyring mellem EU og tredjelande, som er oprindelses- og transitlande, under fuld hensyntagen til humanitære og menneskeretlige forpligtelser. I overensstemmelse med partnerskabsrammen har EU og dets medlemsstater for nylig øget indsatsen over for deres partnere i Nordafrika med henblik på at redde flere menneskeliv i Middelhavet og forvalte migrationsstrømmene mere effektivt. Dette førte til den fælles meddelelse "Migration via den centrale Middelhavsrute – Forvaltning af migrantstrømmene og redning af menneskeliv" 31 og blev bekræftet igen af Det Europæiske Råd i Maltaerklæringen 32 om håndtering af den centrale Middelhavsrute.

Nødtrustfonden for Afrika 33 er et vigtigt redskab i overholdelsen af de tilsagn, der blev givet i Valletta, ligesom den fortsat er af afgørende betydning for tilgangen med en partnerskabsramme. Der er afsat over 2,6 mia. EUR 34 til Nødtrustfonden for Afrika, som omfatter Sahelregionen, Tchadsøen, Afrikas Horn og Nordafrika, og som tackler de grundlæggende årsager til destabilisering, irregulær migration, tvangsfordrivelser 35 og menneskehandel ved at støtte jobskabelse, økonomisk udvikling, modstandsdygtighed, migrationsstyring, stabilitet og regeringsførelse.

Ud over disse processer og initiativer vil den foreslåede plan for europæiske eksterne investeringer 36 (EIP) være EU's mest effektive redskab til at fremme investeringer og jobskabelse i Afrika, idet den vil bidrage til bæredygtig vækst og tage direkte sigte på de grundlæggende årsager til migration og tvangsfordrivelser.

Inden for de eksisterende rammer foreslår EU at styrke partnerskabet yderligere ved at fortsætte indsatsen i henhold til partnerskabsrammen og samtidig:

i) håndtere regionale migrationsstrømme og relaterede grænseoverskridende udfordringer ved at:

·støtte vedtagelsen og internaliseringen af lovgivningsmæssige rammer, der fremmer lovlig migration og mobilitet i Afrika

·håndtere tvangsfordrivelse og fremme international beskyttelse baseret på princippet om ansvarsdeling ved at hjælpe med at bevare og styrke den menneskelige kapital for de mennesker, der tvinges til at forlade deres hjem, hjælpe med at beskytte dem og i sidste ende yde udviklingsmæssig bistand til de fordrevne og deres værter

·optrappe samarbejdet om grænseforvaltning, herunder gennem princippet om integreret grænseforvaltning

·sammen arbejde hen imod den endelige vedtagelse af de globale aftaler ("Global Compacts") i 2018 og arbejde tæt sammen med relevante internationale organisationer

ii) maksimere udbyttet af regulær migration og mobilitet og det udviklingsfremmende potentiale heri gennem:

·yderligere støtte til det arbejde, der udføres af det afrikanske institut for pengeoverførsler (African Institute for Remittances)

·forbedret viden om samt drift og kapacitetsopbygning af de afrikanske diasporasamfund som udviklingsaktør

·yderligere støtte til oprindelseslandenes investeringer og iværksætteri i diasporasamfundene

·større mobilitet for studerende og forskere

iii) styrke samarbejdet om irregulær migration ved at: 

·støtte til gennemførelsen af omfattende lovgivningsmæssige rammer, der dækker alle aspekter af menneskehandel og -smugling, i overensstemmelse med FN-konventionen om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet og de supplerende protokoller hertil, herunder ved at optrappe samarbejdet om bekæmpelse af netværkene for menneskehandel og -smugling

·træffe passende foranstaltninger til håndtering så vel indgående og udgående migrationsstrømme som transitmigrationsstrømme, herunder ved at fremme etableringen af pålidelige personregistrerings-/ID-systemer og af procedurer, der sikrer, at migranters rettigheder og princippet om non-refoulement respekteres

·forhindre og modvirke brugen af irregulære migrationskanaler, styrke samarbejdet til fremme af tilbagesendelsen og den bæredygtige reintegration af irregulære migranter og samtidig fremme mulighederne for regulær migration og mobilitet. 

5.2.Flere og bedre job, navnlig til unge

I "Agenda 2063" forudses et afrikansk paradigmeskift, der giver mulighed for "et rigt kontinent, der har de fornødne midler og ressourcer til at styre sin egen udvikling, og hvis økonomier undergår en strukturel omstilling gennem industrialisering, produktion og værdiforøgelse, så der skabes fælles vækst gennem udvikling af den private sektor, iværksætteri og anstændige job til alle."

Med henblik på at realisere dette paradigmeskift støtter EU Afrikas industrialisering og har som endeligt mål at skabe velstand gennem flere og bedre job, idet der fokuseres på at øge arbejdskraftens produktivitet og kvaliteten af investeringer i værdiskabende og arbejdskraftintensive sektorer, navnlig i landbrugsfødevaresektoren, under overholdelse af internationalt vedtagne arbejdstagerrettigheder og anstændige arbejdsvilkår samt på myndiggørelsen af kvinder. Samtidig er det vigtigt at sikre, at den økonomiske omstilling tager hensyn til de udfordringer og muligheder, der er forbundet med klimaændringer og miljømæssig bæredygtighed.

A.Tiltrækning af ansvarlige og bæredygtige investeringer

Makroøkonomisk stabilitet, skabelsen af regionale markeder, et passende investeringsklima og en diversificeret, værdiskabende økonomi er afgørende for den økonomiske udvikling og skabelsen af anstændige job.

Den private sektor rummer det største jobskabelsespotentiale, og det er derfor vigtigt at tiltrække ansvarlige private investeringer i Afrika, så vel indenlandske som udenlandske. Dette kræver, at der udvikles stabile og åbne finanssystemer med henblik på øget kreditgivning til den private sektor, og at der skabes et gunstigt investeringsklima, samtidig med at investorerne tilskyndes til ansvarlig adfærd, overholdelse af sociale og miljømæssige standarder og god virksomhedsledelse.

Afrikas vision

I "Agenda 2063" stræber Africa efter at blive "et kontinent, hvor fri bevægelighed for personer, kapital, varer og tjenesteydelser vil resultere i markant øget handel og øgede investeringer." Det betyder, at der er behov for at fremme "makroøkonomiske politikker, der fremmer vækst, jobskabelse, investeringer og industrialisering", og at "udvikle den afrikanske private sektor gennem engagement og et gunstigt klima med henblik på at fremme panafrikanske virksomheder gennem udviklingen af regionale produktionsknudepunkter og øget handel internt i Afrika."

EU's indsats

EU har sammen med afrikanske partnere arbejdet intensivt på at udvikle erhvervs- og investeringsklimaet, at fremme Afrikas økonomiske integrationsproces på nationalt, regionalt og kontinentalt plan og at foretage offentlige og private investeringer på tværs af kontinentet. Det er især nødvendigt at fremme private investeringer som supplement til begrænsede offentlige ressourcer, hvilket er en central del af EIP.

EU foreslår at styrke partnerskabet yderligere ved at:

i) fremme omfattende ansvarlige og bæredygtige investeringer i Afrika, navnlig inden for rammerne af den foreslåede EIP, ved at:

·støtte et forudsigeligt og gunstigt investeringsklima i Afrika, der kan tiltrække ansvarlige og bæredygtige investeringer, gennem dialog med de afrikanske lande og den private sektor

·støtte central infrastruktur, navnlig i sektorer såsom bæredygtig energi, vand, transport, informations- og kommunikationsteknologi, miljø, bæredygtig brug af naturressourcerne, bæredygtig blå vækst, social infrastruktur og menneskelig kapital, hvilket vil omfatte tilbud om partnerskaber med EU's erhvervsliv, navnlig på områder, hvor det er førende på verdensplan

·støtte Afrikas iværksættere, små og mellemstore virksomheder og startup-virksomheder gennem særlige strukturer og tjenester til lokal virksomhedsstøtte

·samarbejde med internationale finansinstitutioner og udviklingsbanker for at mobilisere midler fra kapitalmarkederne, fokusere på værdiskabende sektorer, der rummer det største potentiale for bæredygtig jobskabelse og lavemissionsudvikling, og udnytte mulighederne i den grønne, blå og cirkulære økonomi

·fremme rammerne for virksomhedernes sociale ansvar, socialt iværksætteri og ansvarlig forretningsskik

ii) fremme europæiske og afrikanske forretningsforbindelser ved at:

·indlede en struktureret dialog med den private sektor i EU og Afrika gennem en SB4A-platform (Sustainable Business for Africa) inden for rammerne af EIP, erhvervsfora og europæiske investorers erhvervsmissioner til Afrika

·yderligere styrke handelsforbindelserne mellem EU og Afrika ved at sikre, at partnerne kan høste det fulde udbytte af de stabile og forudsigelige rammer, der udgøres af de økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA), frihandelsaftalerne og andre fordelagtige handelsordninger, som led i et styrket, multilateralt handelssystem. Forbindelserne vil også drage fordel af en revision af EU-strategien for bistand til handel

iii) støtte Afrikas ambition om at opbygge et egentligt indre marked i Afrika ved at:

·fremme handelen gennem støtte til bæredygtig reform og modernisering af toldvæsenet

·yderligere styrke infrastrukturunionen PAQI (Pan-African Quality Infrastructure) 37 med særligt fokus på indførelsen af et panafrikansk standardiseringssystem, der er inspireret af bedste praksis på EU's indre marked

·støtte forberedelserne af et kontinentalt frihandelsområde (CFTA).

B.Aktivering af Afrika

Opnåelsen af universel adgang til billig, pålidelig, bæredygtig og moderne energi i Afrika, herunder i landdistrikterne, er også en lejlighed til at skabe inklusiv udvikling og job for begge kontinenter, der er tilpasset til klimaudfordringen. Det er i fælles interesse at styrke samarbejdet på grundlag af de fælles værdier om overgangen til ren energi, som EU er forkæmper og bannerfører for på globalt plan.

Afrikas efterspørgsel efter elektricitet forventes at blive tredoblet frem mod 2030 38 , efterhånden som økonomierne og befolkningen vokser, og kontinentet urbaniseres. Omkring 700 mio. mennesker, hovedsageligt i Afrika syd for Sahara, har i dag ikke adgang til moderne former for energi, og hverken den nuværende elektrificering eller den årlige vækst i BNP skønnes at være tilstrækkeligt til at sikre universel adgang til energi. Afrikas egne bæredygtige energikilder overstiger dog langt kontinentets nuværende og fremtidige behov. Realiseringen af Afrikas potentiale afhænger af øget elproduktion og energieffektiv udnyttelse, bedre grænseoverskridende sammenkoblinger, bl.a. med Europa, og de rette politiske rammer for energisektoren. De investeringer, der kræves for at opfylde denne efterspørgsel, kan ikke komme fra offentlige midler alene.

Afrikas vision

Afrika er fast besluttet på at deltage i den globale indsats for at modvirke klimaændringerne, der støtter og udvider det politiske råderum for bæredygtig udvikling på det afrikanske kontinent. Denne indsats omfatter foranstaltninger, der er fastsat i de afrikanske nationalt bestemte bidrag om klimaændringer. I "Agenda 2063" forudses det at "udnytte alle afrikanske energiressourcer med henblik på at sikre moderne, effektiv, pålidelig, omkostningseffektiv, vedvarende og miljøvenlig energi til alle afrikanske husstande, industrier og institutioner."

EU's indsats

EU har samarbejdet med Afrika på energiområdet i mange år og leder indsatsen i årtiet for bæredygtig energi til alle 39 med det formål at øge produktionen og distributionen af elektricitet ved at øge andelen af vedvarende energi og mindske andelen af fossile brændstoffer i den samlede energiproduktion.

For så vidt angår samarbejdet med Afrika syd for Sahara om bæredygtig energi 40 , har EU fastsat ambitiøse mål, der også bidrager til COP21-målene: EU støtter det afrikanske initiativ om vedvarende energi (AREI) gennem mål om, at man senest i 2020 har givet yderligere 30 mio. mennesker adgang til bæredygtig energi, har øget kapaciteten for produktion af vedvarende energi med 5 GW og har mindsket forbruget af CO2 med 11 mio. ton pr. år.

For så vidt angår Nordafrika, udvikles partnerskabet på energiområdet fortsat på regionalt plan inden for rammerne af Middelhavsunionen. På bilateralt plan samarbejder EU med de nordafrikanske lande gennem en bred vifte af finansielle og tekniske bistandsprogrammer og i Algeriets tilfælde gennem et strategisk energipartnerskab, idet landet er en vigtig energileverandør.

EU foreslår at styrke partnerskabet yderligere ved at øge bestræbelserne på at:

i) fremme offentlige og private investeringer i vedvarende energi i Afrika, navnlig inden for rammerne af den foreslåede EIP, ved at:

·fremme samarbejdet mellem den offentlige og den private sektor via en platform på højt niveau med henblik på at præsentere gode økonomiske argumenter for at fremskynde den private sektors investeringer i Afrika

·spille en rolle som katalysator ved at hjælpe de afrikanske regeringer med at forbedre det gunstige miljø for energisektoren. På grundlag af Unionens omfattende politiske rammer vedrørende energi og klima, herunder den seneste pakke om ren energi til alle europæere 41 , er EU i besiddelse af et væld af enestående erfaringer, viden og bedste praksis inden for politikanalyse og regulering, som den kan dele med sine afrikanske partnere med henblik på at fremme bæredygtig energiproduktion og modernisering af energisystemet samt, hvor det er relevant, regional markedsintegration

·fremme opbyggelsen af regionalt integrerede energimarkeder i Afrika gennem harmonisering af reguleringerne på elektricitetsområdet

·fremme grænseoverskridende sammenkoblinger, bl.a. med Europa, for at sikre en pålidelig og billig energiforsyning

ii) uddybe strategiske alliancer og strategisk samarbejde ved at:

·intensivere den dialog og koordinering, der finder sted inden for rammerne af energipartnerskabet mellem Afrika og EU, med EU-medlemsstaterne gennem EU's energiinitiativ (EUEI) og med vigtige partnere og initiativer, f.eks. G20, G7, SE4All og USAID-initiativet "Power Africa", med henblik på at fremme samarbejdet

·indgå partnerskaber med lokale myndigheder som led i en bottom-up-overgang til en global økonomi og et globalt samfund, der er kendetegnet ved lave emissioner og klimarobusthed, herunder gennem initiativer såsom den globale borgmesteraftale (der bygger på EU's succesfulde borgmesteraftale) og den yderligere udvidelse af komponenterne i "Regional Africa"

·styrke samarbejdet mellem forskere og innovatorer inden for rammerne af den politiske dialog på højt plan mellem EU og Afrika om videnskab, teknologi og innovation.

C.Omdannelse af Afrikas landbrug, agroindustri og blå økonomi, herunder fiskeri 

Landbrug, herunder husdyrhold, fiskeri og akvakultur, er afgørende for Afrika. Det er den primære indtægtskilde for ca. 90 % af kontinentets landbefolkning og udgør subsistensgrundlaget for ca. 75 % af arbejdsstyrken, hvoraf halvdelen er kvinder. Produktiviteten er fortsat lav og baseret på små subsistenslandbrug og ikkeindustrielt fiskeri. Mangel på kapital, ubæredygtig ressourceforvaltning, problemer vedrørende jordbesiddelse og maritim usikkerhed er centrale hindringer for den nødvendige vækst. Afrika står til at miste flere milliarder euro på grund af overfiskede bestande og suboptimal fiskeriforvaltning. Desuden lægger virkningerne af klimaændringerne, så vel nuværende som forventede, yderligere pres på de pågældende sektorer.

Frigørelse af potentialet i de fødevareproducerende sektorer synes at være en af de mest effektive måder, hvorpå man kan løse problemet med fødevaresikkerhed, skabe beskæftigelses- og indkomstmuligheder og give indflydelse til flere hundrede millioner afrikanere, navnlig de unge.

Afrikas vision

I "Agenda 2063" sigter Afrika mod at "omlægge, industrialisere og skabe vækst i sine økonomier, bl.a. gennem værdiforøgelse af naturressourcerne, produktivitetsplaner og regionale værdikæder", og fremme "gennemførelsen af industripolitikker på alle niveauer med fokus på mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder 43 og landbrugsvirksomheder" og "strategier, der kan skabe vækst i Afrikas blå og grønne økonomier" 44 .

EU's indsats

EU er en af Afrikas vigtigste partnere inden for landbrug og udvikling af den blå økonomi 45 . Unionens indsats har som mål at fremme den rolle, som ansvarlige værdikæder spiller i programmer for udvikling af landdistrikter og havområder, og at styrke de tilhørende lovgivningsmæssige og politiske rammer, samtidig med at værdifulde ressourcer som vand og jord forvaltes på en bæredygtig måde.

EU agter at styrke partnerskabet yderligere ved at øge bestræbelserne på at:

i) fremme udviklingen af en ansvarlig og bæredygtig værdikæde ved at:

·fremme den private sektors investeringer i landbrugsfødevareindustrielle værdikæder, der bygger på initiativer såsom finansieringsinitiativet for landbrug (AgriFI), den foreslåede EIP og FAO-OECD-retningslinjerne for ansvarlige forsyningskæder inden for landbruget

·hjælpe Afrika med at gribe de markedsmuligheder, der måtte være for den afrikanske fødevareproduktion. ØPA'erne giver store muligheder, herunder fri adgang til EU, fleksible regler for indhentning af input, dialog og samarbejde om landbrug samt planer for ØPA-gennemførelse. For de mindst udviklede lande uden ØPA'er kan fri markedsadgang opnås gennem "Alt undtagen våben"-initiativet. EU vil også fortsat støtte udviklingen af Afrikas evne til at overholde sikkerheds- og kvalitetsstandarder, herunder inden for sundhed og plantesundhed

·øge den bæredygtig produktivitet i Afrikas fiskerisektor ved at udvide netværket af partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri mellem EU og de afrikanske lande efter behov samt forbedre de afrikanske partneres kapacitet i forbindelse med bæredygtig forvaltning af fiskeriet og bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU) gennem samarbejde og dialog i henhold til EU's IUU-forordning 46  

·fremme gennemførelsen af klimatiltag i afrikansk landbrug som fastlagt i de afrikanske landes nationalt bestemte bidrag

·fremme effektiv integrering af tilpasning til klimaændringer, bevaring og genoprettelse af biodiversitet og begrænsning af katastroferisici i afrikanske landbrugspolitikker, herunder gennem genopretning af økosystemer og naturbaserede løsninger

ii) fremme kompetencer, innovation og forskningssamarbejde ved at:

·styrke mobiliseringen af europæisk og afrikansk ekspertise inden for forskning og innovation, navnlig ved at styrke gennemførelsen af Afrika-EU-køreplanen om fødevare- og ernæringssikkerhed og bæredygtigt landbrug 47 (FNSSA), det kommende partnerskab for forskning og innovation i Middelhavsområdet (PRIMA) og forsknings- og innovationssamarbejdet for hele Atlanterhavet (All Atlantic Ocean Research and Innovation Alliance)

·forbedre uddannelse og erhvervsuddannelse inden for landbrug og iværksætteraktiviteter på landbrugsfødevareområdet på grundlag af tidligere og nuværende støtte til landbrugsorganisationer

·optrappe støtten til adgang til finansiering, adgang til forbindelser for små landbrugere og anvendelsen af digitale landbrugstjenester, der kan øge produktiviteten og indtjeningen

D.Forbedring af viden og kompetencer

Selv om uddannelsesdeltagelsen i de fleste afrikanske lande er steget betydeligt i løbet af de sidste par årtier, får over 20 % af afrikanske børn, navnlig piger, stadig ikke afsluttet en uddannelse på folkeskoleniveau, mens ca. 50 % ikke har adgang til uddannelse på gymnasieniveau, og kun 7 % har adgang til uddannelse på universitetsniveau. Det nuværende niveau for indlæring af de grundlæggende færdigheder, der kræves, for at unge kan fortsætte deres uddannelse via en erhvervsrettet eller videregående uddannelse, er stadig meget lavt. Mange unge, der færdiggør en uddannelse på folkeskole- eller gymnasieniveau, forlader skolen uden den viden og de kompetencer, som de har brug for med henblik på videreuddannelse og på at blive aktive, ansvarlige og produktive borgere.

Der er et misforhold mellem de kompetencer, som unge får gennem erhvervsrettet og videregående uddannelse, og dem, som de har brug for i deres arbejdsliv. Uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer skal være mere relevante for arbejdsmarkedets behov, tættere knyttet til den sociale og industrielle udvikling, mere innovative og af højere kvalitet. Da mange unge mennesker arbejder i den uformelle sektor eller har brug for at skabe deres eget livsgrundlag, er det vigtigt, at de har adgang til iværksætteruddannelse og erhvervsstøttetjenester, så de kan integrere den formelle sektor.

En bedre forbindelse mellem uddannelse, innovation og forskning vil øge uddannelsens bidrag til beskæftigelse og bæredygtig udvikling, navnlig inden for fjernundervisning og åben uddannelse.

Afrikas vision

I "Agenda 2063" sigter Africa mod at "være katalysator for en uddannelses- og kompetencerevolution og aktivt fremme videnskab, teknologi, forskning og innovation med henblik på at opbygge den viden og den menneskelige kapital samt de kvalifikationer og kompetencer, der kræves for at sætte gang i innovationen."

EU's indsats

EU er Afrikas mangeårige partner inden for så vel uddannelse – fra tidlig barndom og grunduddannelse til videregående uddannelse, herunder erhvervs- og iværksætteruddannelse 48 – som forskning og innovation.

EU fremmer lige muligheder, mindre ulighed og øget beskæftigelsesegnethed samt social samhørighed, lighed, mangfoldighed, inklusion og afskaffelsen af kønsskævheder.

EU foreslår at styrke partnerskabet yderligere ved at øge bestræbelserne på at:

i) støtte uddannelse af høj kvalitet på alle niveauer ved at:

·øge den fælles indsats for at fremme adgangen til og gennemførelsen af uddannelse på folkeskole- og gymnasieniveau for alle børn, navnlig piger, gennem bilaterale programmer og Det Globale Partnerskab for Uddannelse

·håndtere problemerne i forbindelse med køn og uddannelse, herunder kønsbaseret vold, som led i et EU-initiativ vedrørende kønsligestilling

·yderligere tilskynde de afrikanske landes deltagelse i programmet Erasmus+ med henblik på øget mobilitet blandt personale og studerende samt øget akademisk samarbejde og dermed forbedre de studerendes kompetencer og kvaliteten og relevansen af uddannelse

·yderligere støtte den regionale mobilitet og øge støtten til harmoniseringen af videregående uddannelse gennem grænseoverskridende programmer, anerkendelse af kvalifikationer, bedre kvalitetssikring og innovation samt til et bedre "Tuningprojekt"

ii) øge støtten til erhvervsuddannelse og iværksætteri ved at:

·oprette en europæisk erhvervsuddannelsesinstitution, der kan yde ekspertise på højt plan til nationale interessenter med henblik på at støtte overgangsprocesser i retning af mere efterspørgselsstyrede erhvervsuddannelsessystemer, som er tilpasset til arbejdsmarkedets muligheder og behov

·støtte mobilitet og kapacitetsopbygning inden for videregående uddannelse gennem Erasmus+ og udvikle pilotprojekter med henblik på at udvide mobilitetsordningerne for erhvervsuddannelse under Erasmus+ til Afrika

·støtte kapacitetsopbygningsprojekter til fremme af kvinders og unges aktive deltagelse i samfundet og økonomien, navnlig gennem forbedring af ikkeformel læring og styrkelse af synergierne mellem uddannelsessystemerne og arbejdsmarkedet

·støtte udviklingen af digitale kompetencer og viden samt anvendelsen af digitale teknologier og tjenester til at give fremadrettet, inklusiv uddannelse af høj kvalitet. Dette omfatter også at støtte iværksætteres, herunder kvinders, evner og kompetencer vedrørende anvendelsen af digital teknologi i forbindelse med virksomhedsetablering

iii) intensivere forskningssamarbejdet mellem Afrika og EU ved at:

·styrke samarbejdet mellem forskere og innovatorer fra Afrika og Europa, herunder gennem bedre faglige udviklingsmuligheder for forskere via Marie Skłodowska-Curie-aktionerne og andre Horisont 2020-projekter

·støtte opbygningen af forskningskapacitet i Afrika gennem programmer såsom Den Afrikanske Unions program for forskningslegater

·støtte et åbent digitalt forskningsmiljø for universiteter og forskningsinstitutioner i Afrika.

(1) Agenda 2063 AU, (2015).

(2) Global Strategy on the EU's Foreign and Security Policy   (2016) – i det følgende benævnt "EU's globale strategi".

(3) Fælles meddelelse om et fornyet partnerskab med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet   (JOIN(2016) 52 final).

(4) 2030 Agenda for Sustainable Development FN, (2015).

(5) Addis Ababa Action Agenda FN,  (2015).

(6) Parisaftalen FN, (2015).

(7) Disse omfatter navnlig den foreslåede nye europæiske konsensus om udvikling, den europæiske naboskabspolitik, den europæiske dagsorden for migration og Vallettahandlingsplanen, EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati og de gældende, juridisk bindende associeringsaftaler med de forskellige nordafrikanske lande (undtagen Libyen) og AVS-landene.

(8) World population prospects FN, (2015). Omvendt forventes EU's befolkning at falde til 500 millioner i 2050 med en større andel af ældre mennesker.

(9) Regional economic outlook IMF, (2015).

(10) Tracking Africa's Progress in Figures AfDB, (2014).

(11) Lions on the move II McKinsey Global Institute, (2016).

(12) Joint Africa-EU Strategy   (2007).

(13) I 2015 var EU's direkte udenlandske investeringer i Afrika på 32 mia. EUR (33 % af de samlede direkte udenlandske investeringer i Afrika), og EU tegnede sig for 33,5 % af afrikansk import og 41 % af afrikansk eksport i 2016. EIB tilbyder også over 2 mia. EUR i årlig finansiering i Afrika.

(14) EU giver fri adgang til EU-markedet for alle varer under økonomiske partnerskabsaftaler og "Alt undtagen våben"-initiativet for de mindst udviklede lande og for mange varer under frihandelsaftaler med Algeriet, Egypten, Marokko og Tunesien samt Unionens generelle præferenceordning.

(15) Alene via fredsfaciliteten for Afrika har EU siden 2004 kanaliseret midler svarende til over 2 mia. EUR. EU har også aktuelt indsat 7 FSFP-missioner (både civile og militære) i Afrika, herunder operation Atalanta.

(16) 21 mia. EUR i pengeoverførsler fra EU til Afrika i 2015 (36 % af den globale strøm til Afrika).

(17) 21 mia. EUR i kollektiv officiel udviklingsbistand fra EU og medlemsstaterne til Afrika i 2015 (50 % af den samlede officielle udviklingsbistand til Afrika).

(18) Der lægges især op til at sikre finansiering til AU gennem en afgift på 0,2 % på import af varer til afrikanske lande. Det bør gøre det muligt for AU's medlemsstater at finansiere driften af Kommissionen for Den Afrikanske Union fuldt ud og at dække 75 % af programmerne.

(19)  Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.

(20) Forordning (EU) nr. 230/2014 (EUT L 77 af 15.3.2014).

(21) Yaoundéadfærdskodeksen, Djiboutiadfærdskodeksen og Loméchartret.

(22) Uregistrerede kapitalstrømme, der stammer fra korruption, kriminelle aktiviteter, skatteunddragelse og hvidvaskning af penge.

(23) Report of the High Level Panel on Illicit Financial Flows from Africa   (Rapport fra højniveaupanelet om ulovlige finansstrømme fra Afrika) (2014).

(24) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, "Digital for Development" (SWD(2017)).

(25) EU forudser over 3,3 mia. EUR for perioden 2014-2020.

(26) Collect More – Spend Better Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, (SWD(2015) 198).

(27) Den Afrikanske Unions Øverste Råd for de Lokale Myndigheder (African Union High Council of Local Authorities).

(28) Dette omfatter støtte gennem "Partnerskabet mellem De Europæiske Lande og Udviklingslande vedrørende Kliniske Forsøg" (EDCTP2), der fokuserer på fattigdomsrelaterede smitsomme sygdomme.

(29) New York-erklæringen om flygtninge og migranter, der blev vedtaget den 19. september 2016 af De Forenede Nationers Generalforsamling.

(30) (COM(2016) 385 final) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet og Den Europæiske Investeringsbank om oprettelsen af en ny ramme for partnerskaber med tredjelande som led i den europæiske dagsorden for migration .

(31) Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet om migration via den centrale Middelhavsrute – Forvaltning af migrantstrømmene og redning af menneskeliv (JOIN(2017) 4 final).

(32) http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2017/01/03-malta-declaration/  .

(33)

Kommissionens afgørelse C(2015)7293 final af 20. oktober 2015.

(34) Med Den Europæiske Udviklingsfond som den vigtigste finansieringskilde og tilsagn om bidrag fra medlemsstaterne og andre donorer. Der er givet tilsagn om yderligere 200 mio. EUR i 2017 til Nødtrustfondens Nordafrikadel med særligt fokus på migrationsrelaterede projekter vedrørende Libyen.

(35) (COM(2016)234) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Et værdigt liv: fra afhængighed af bistand til selvhjulpenhed - Tvangsfordrivelse og udvikling .

(36)

Kommissionens forslag til forordning om Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD) og om oprettelse af en EFSD-garanti og en EFSD-garantifond (COM(2016) 586 final); Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank, "Styrkelse af europæiske investeringer til jobskabelse og vækst: Indledning af anden fase af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og lancering af en ny plan for europæiske eksterne investeringer", Bruxelles, den 14.9.2016 (COM(2016) 581 final) .

(37) PAQI, der officielt blev oprettet i 2013, sigter mod at styrke udviklingen og gennemførelsen af afrikansk politik vedrørende standarder, måling, overensstemmelsesvurdering og akkreditering.

(38) IRENA, 2015.

(39) I 2012 erklærede De Forenede Nationers Generalforsamling perioden 2014-2024 for årtiet for bæredygtig energi til alle.

(40) EU har afsat over 2,7 mia. EUR for perioden 2014-2020.

(41) COM(2016) 860 final  .

(42) I overensstemmelse med COM(2016) 763.

(43)  Mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder.

(44) Omlæggelsen af Afrikas landbrug er forankret i det overordnede program for udviklingen af landbruget i Afrika (CAADP). Den Afrikanske Unions Malaboerklæring fra 2014, "Accelerated Agricultural Growth and Transformation for Shared Prosperity and Improved Livelihoods", giver yderligere tilskyndelse til CAADP og indeholder retningslinjer for landbruget på det afrikanske kontinent i de næste 10 år.

(45) EU har afsat over 4,2 mia. EUR for perioden 2014-2020 til at støtte aktioner vedrørende fødevare- og ernæringssikkerhed samt bæredygtigt landbrug og fiskeri i Afrika.

(46) Forordning (EF) nr. 1005/2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri  .

(47)

  Roadmap towards a jointly funded EU-Africa Research & Innovation Partnership on Food and Nutrition Security and Sustainable Agriculture . Addis Abeba, 4.-5. april 2016.

(48) I indeværende programmeringsperiode (2014-2020) støtter EU bilaterale uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer i Afrika med ca. 1,34 mia. EUR. I samme periode støtter EU ligeledes uddannelse gennem globale initiativer, f.eks. Det Globale Partnerskab for Uddannelse, med 375 mio. EUR.