EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 29.6.2017

COM(2017) 341 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om udvekslingen af oplysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne gennem det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS)

{SWD(2017) 242 final}

1. Indledning

Det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS) blev operationelt i april 2012. Det reguleres i henhold til Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA af 26. februar 2009 om tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne (rammeafgørelsen) 1 og Rådets afgørelse af 6. april 2009 om indførelse af det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS) i henhold til artikel 11 i rammeafgørelse 2009/315/RIA 2 .

Det har til formål at forbedre borgernes sikkerhed i det europæiske område med frihed, sikkerhed og retfærdighed ved at muliggøre en effektiv udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om tidligere straffedomme afsagt af straffedomstole i EU.

Denne rapport er Kommissionens første statistiske rapport om udveksling gennem ECRIS af oplysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne, jf. artikel 7 i Rådets afgørelse 2009/316/RIA.

1.1. Generelle principper for ECRIS-systemet 

ECRIS er baseret på en decentraliseret arkitektur, som kobler medlemsstaterne sammen og giver dem mulighed for effektivt at udveksle oplysninger fra strafferegistrene.

·Med henblik på at anvende ECRIS udpeger hver medlemsstat en central myndighed (eller flere) som et centralt kontaktpunkt og tildeler det alle de ansvarsområder, der fremgår af ECRIS-rammeafgørelsen.

·Oplysningerne udveksles elektronisk mellem medlemsstaternes centrale myndigheder i et standardiseret format, som sikrer effektiv og umiddelbart forståelig kommunikation på alle EU-sprog og inden for korte frister på 10 eller 20 dage.

·En medlemsstat, som har afsagt dom over en borger fra en anden medlemsstat, er juridisk forpligtet til hurtigst muligt at fremsende oplysninger om dommen gennem ECRIS til den eller de medlemsstater, den domfældte er statsborger i, herunder efterfølgende ajourføringer (underretninger om nye domme og ajourføringer).

·Den medlemsstat, hvor den pågældende person er statsborger, fører et centralt register over alle domme afsagt af straffedomstole i EU over medlemsstatens statsborgere. Den er forpligtet til at lagre og ajourføre alle de oplysninger, den modtager via ECRIS, og at fremlægge fuldstændige oplysninger fra strafferegistrene via ECRIS (svar på anmodninger), når en anden medlemsstat anmoder herom (anmodninger om oplysninger).

·Der skal udveksles oplysninger om domme til brug i straffesager, og oplysningerne kan også udveksles til andre formål, såsom administrative procedurer, ansættelse, licenser osv., hvis dette er tilladt i henhold til national lovgivning.

·Selv om ECRIS primært er udviklet med henblik på udveksling af oplysninger om EU-statsborgere, er det også muligt at udveksle oplysninger om tredjelandsstatsborgere og statsløse personer (TCN) gennem ECRIS. Kommissionen har stillet forslag til supplerende lovgivning om oprettelse af et centralt ECRIS-TCN-system, som understøtter effektiv udveksling af oplysninger om tredjelandsstatsborgere gennem ECRIS, i den pakke, der også indeholder denne statistiske rapport.

I henhold til rammeafgørelsen skulle medlemsstaterne gennemføre systemet rent juridisk og teknisk, være blevet koblet sammen med hinanden elektronisk og indlede udvekslingerne i overensstemmelse med de ovenfor beskrevne generelle principper senest den 27. april 2012.

1.2. Retsgrundlag for ECRIS og dets statistikker

De generelle principper for udveksling af oplysninger og systemets funktion er reguleret ved rammeafgørelse 2009/315/RIA.

I Rådets afgørelse 2009/316/RIA fastlægges et standardformat til elektronisk udveksling mellem medlemsstaterne af oplysninger, der hentes fra nationale strafferegistre, navnlig oplysninger om den strafbare handling, der ligger til grund for dommen, og oplysninger om dommens indhold. Den fastlægger endvidere andre generelle og tekniske gennemførelsesmåder vedrørende tilrettelæggelse og lettelse af udvekslingen af oplysninger.

Derudover har Rådet vedtaget yderligere detaljerede regler om ECRIS-systemets drift, herunder en forretningsanalyse, detaljerede tekniske specifikationer og statistiske oplysninger 3 .

På linje med disse ordninger indsamler systemet automatisk ikke-personlige statistiske oplysninger for at overvåge ECRIS' funktion og effektivitet samt overensstemmelsen mellem medlemsstaternes udvekslinger og ECRIS' retsgrundlag.

For øjeblikket er der fastlagt 225 indikatorer til overvågning af ECRIS i de detaljerede tekniske specifikationer. Disse statistikker genereres automatisk af systemet på nationalt plan, og medlemsstaterne sender dem videre til Kommissionen hver måned.

I artikel 7 i Rådets afgørelse 2009/316/RIA hedder det:

"Kommissionens tjenestegrene offentliggør regelmæssigt en rapport om udvekslingen af oplysninger fra strafferegistrene gennem ECRIS, som især baseres på de i artikel 6, stk. 2 [...], omhandlede statistikker. Denne rapport offentliggøres første gang et år efter, at den rapport, der er omhandlet i artikel 13, stk. 3, i rammeafgørelsen [...] er blevet forelagt."

Ovennævnte rapport om gennemførelse af Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA blev vedtaget den 19. januar 2016 4 . Kommissionen besluttede at forelægge sin første statistiske rapport i henhold til artikel 7 i en pakke sammen med et forslag til forordning om oprettelse af et europæisk informationssystem vedrørende strafferegistre for tredjelandsstatsborgere (ECRIS-TCN-systemet) 5 , som skal supplere det nuværende ECRIS-system.

Nærværende rapport giver et overblik over anvendelsen og den praktiske gennemførelse af ECRIS fra systemets opstart i april 2012 og frem til den 31. december 2016 med hovedvægt på 2016. Den har til formål at belyse overensstemmelsen mellem medlemsstaternes udvekslinger og retsgrundlaget for ECRIS samt at blotlægge alle problemer med systemets effektivitet med henblik på at afhjælpe disse.

Mens de statistikker, der giver et generelt overblik, dækker hele den femårsperiode, hvor ECRIS har været i drift, dækker de komparative statistiske oplysninger om alle medlemsstater og de statistiske tabeller over de enkelte medlemsstater i afsnit 2 i bilaget kun ECRIS-udvekslinger i perioden 2014-2016. Valget af de sidste tre år af ECRIS' driftsperiode til denne analyse kan begrundes med, at man i 2014 var nået op på hele 25 sammenkoblede medlemsstater, og at statistikkerne derefter kan ses som et repræsentativt overblik over den faktiske situation.

Denne rapport er baseret på de statistikker, som systemet genererer automatisk, og som medlemsstaterne sender videre til Kommissionen. Der blev sorteret i de 225 statistiske indikatorer for ECRIS for kun at offentliggøre de mest relevante og meningsfulde statistiske oplysninger.

Medlemsstaterne blev ligeledes anmodet om at fremsende statistikker over antallet af domme afsagt på deres område over statsborgere fra andre medlemsstater (EU-borgere, som ikke var statsborgere i de pågældende medlemsstater) for at give et overblik over anvendelsen af underretningsproceduren.

Rapporten indeholder oplysninger om domme fra 24 medlemsstater. Kommissionen modtog ingen oplysninger fra Bulgarien, Cypern, Danmark og Slovenien.

2. Vigtigste resultater

·Alle 28 medlemsstater er aktive i ECRIS, men 24 % af de mulige sammenkoblinger mangler

Efter fem års drift af ECRIS-systemet er alle 28 medlemsstater nu koblet til ECRIS, da Slovenien og Portugal kom med i januar 2017. Ingen af medlemsstaterne udveksler imidlertid oplysninger gennem ECRIS med alle de andre 27 medlemsstater. Ved udgangen af 2016 var kun 76 % af det samlede antal mulige sammenkoblinger etableret. Det endelige mål – nemlig at samtlige medlemsstater er koblet til og udveksler oplysninger gennem ECRIS med alle de øvrige medlemsstater – er derfor endnu ikke nået.

·Antallet af udvekslede meddelelser nåede op på 2 mio. i 2016

Efter de 300 000 meddelelser, som alle de sammenkoblede medlemsstater havde udvekslet ved udgangen af 2012, nåede antallet op på næsten 2 mio. i 2016 med i gennemsnit 165 000 meddelelser pr. måned. For øjeblikket ligger antallet af årlige underretninger om nye domme, anmodninger og svar på anmodninger på omkring 350 000 pr. kategori. De mest aktive medlemsstater set ud fra det samlede antal af disse tre typer meddelelser i 2016 var DE (24,9 %) efterfulgt af UK (13,7 %), IT (7,7 %), PL (6,6 %) og RO (5,5 %).

·Et ud af tre svar indeholder oplysninger om tidligere straffedomme

Siden ECRIS' første driftsår er 31 % af anmodningerne om oplysninger om en persons tidligere domme blevet besvaret med oplysninger om tidligere straffedomme. Det betyder, at 31 % af anmodningerne vedrørte personer, der allerede var dømt en eller flere gange andre steder i EU. Dette viser, at ECRIS er af stor værdi som et instrument til indhentning af oplysninger fra strafferegistre. I 2016 indeholdt over 105 000 svar oplysninger om tidligere straffedomme.

·Stabilt antal underretninger

Siden 2014, hvor der var 25 sammenkoblede medlemsstater, er antallet af underretninger om nye domme gradvist blevet mere stabilt, og det lå på 330 000 underretninger i 2016. Dette følger efter en indledende periode med kraftig vækst, hvor nye medlemsstater kom med i netværket, og der blev etableret flere sammenkoblinger. Tallet forventes fortsat at stige uafhængigt af domsraten, i takt med at sammenkoblingsraten nærmer sig de 100 %.

·Hastig stigning i antallet af anmodninger om oplysninger og svar

Antallet af anmodninger om oplysninger og svar på disse anmodninger er steget kraftigt i de seneste fem år og nåede op på 364 000 anmodninger og 350 000 svar i 2016. Det er et positivt tegn på medlemsstaternes stigende bevidsthed om, at det er nødvendigt at bruge ECRIS til anmodninger om oplysninger til brug i straffesager samt til andre formål, såsom rekruttering, navnlig til stillinger, der indebærer direkte og regelmæssig kontakt med børn, jf. direktiv 2011/93/EU 6 .

·Væsentlige forskelle mellem medlemsstaternes ECRIS-aktiviteter og arbejdsbyrde

Nogle medlemsstater indgiver langt flere anmodninger om oplysninger, end de modtager. I 2016 gjaldt dette DE, UK, AT og CZ. Andre medlemsstater udfører et stort stykke arbejde med at besvare anmodninger, mens de selv indgiver færre anmodninger. Det gælder PL, RO, SK, LT, IT, BG, LV, HU, HR, IE, EL og EE. For nogle medlemsstater skyldes arbejdsbyrden primært, at de sender et stort antal underretninger om nye domme til de medlemsstater, de domfældte er statsborgere i, mens de selv indgiver færre anmodninger. Det gælder IT, BE, ES, FR og CY.

·Der sendes ikke underretninger om alle domme og ajourføringer

De mest aktive medlemsstater set ud fra det samlede antal sendte underretninger om nye domme i 2016 var DE (29,7 % af alle sendte underretninger), IT (19,0 %), BE (13,6 %), UK (9,9 %), ES (9,0 %) og FR (5,2 %).

Til gengæld er der også nogle medlemsstater, som slet ikke sender underretninger om nye domme (EL) eller kun sender få underretninger vedrørende deres EU-borgere, som ikke er statsborgere i landet 7 (BG, EE, HR, LT, LV, MT og RO i 2016; BG, EE, LV, HR og LT i 2015; BG, EE, HR, LT, LV, RO og SK i 2014). Manglende systematisk og pålidelig underretning om domme kan gøre det muligt for lovovertræderne at flygte fra deres kriminelle fortid eller at begå de samme forbrydelser igen.

De sendte ajourføringer af oplysninger om domme udgjorde i gennemsnit 27 % af alle underretninger i 2016. Nogle medlemsstater sendte slet ingen ajourføringer af tidligere fremsendte underretninger (BG, DK, EE, EL, LV og RO i 2016; BG, DK, FI og EL i 2015; DK, EE, FI, EL, HR og RO i 2014) eller sendte et lille antal beskeder af denne type (HR, LT og LU i 2016; EE, HR, LT, LU, LV og RO i 2015; BG, HU, IE, LT, LU, LV og SK i 2014). Manglende ajourføring af oplysninger om domme betyder, at den medlemsstat, hvor den domfældte er statsborger, behandler og udspreder forældede og upålidelige oplysninger.

·ECRIS anvendes ikke altid til anmodning om oplysninger om tidligere domme

De medlemsstater, der i 2016 indgav det største antal anmodninger, var DE (38,6 %) efterfulgt af UK (26,7 %), CZ (10,1 %), AT (6,9 %), ES (3,7 %) og FR (3,5 %). Der var imidlertid nogle medlemsstater, der slet ikke indgav anmodninger om oplysninger (EL) eller indgav et lille antal anmodninger (BG, CY, HU, IT, MT og SK i 2016; BG, HU, IT og SK i 2015; BG, EE, HR, HU, IT og SK i 2014). Dette medfører situationer, hvor straffedomstole afsiger domme uden at have kendskab til tidligere domme afsagt i andre medlemsstater, hvilket er i modstrid med kravene i rammeafgørelse 2008/675/RIA 8 . Utilstrækkelige oplysninger om tidligere domme forhindrer endvidere, at der anvendes pålidelige oplysninger om domme til andre formål end straffesager (f.eks. kontrol før ansættelse), og hæmmer forebyggelsen af kriminalitet.

·Omkring 14 000 ubesvarede anmodninger om oplysninger (3,9 %) i 2016

I de fleste medlemsstater var antallet af modtagne svar en smule lavere end antallet af sendte anmodninger om oplysninger, og forskellen lå i gennemsnit på omkring 3,9 % i 2016. De medlemsstater, der undlod at besvare den største procentdel af de modtagne anmodninger, var CY (66,1 %), EL (34,9 %), IT (20 %) og LV (17,8 %).

·Næsten 13 000 anmodninger (3,6 %) blev ikke besvaret inden for den lovpligtige frist i 2016

I 2016 blev næsten 13 000 anmodninger ikke besvaret inden for den lovpligtige frist. Dette udgør 3,6 % af det samlede antal anmodninger. De medlemsstater, der har størst problemer med at overholde fristerne, er EL (28,1 % af de anmodninger, EL modtog, blev ikke besvaret inden for fristen), FI (21,5 %), EE (20,5 %), RO (9,3 %) og IT (5,28 %).

·ECRIS anvendes i stigende grad til andre formål end straffesager

I den periode, hvor ECRIS har været i drift, er i gennemsnit 81 % af alle anmodninger blevet indgivet med henblik på anvendelse i straffesager og 19 % til andre formål end straffesager. Antallet af anmodninger til andre formål steg til 22 % i 2016 og nåede op på 79 000 anmodninger. Anmodningerne fra enkeltpersoner om deres egne straffeoplysninger udgør det største antal anmodninger til andre formål end straffesager – 68 % af alle anmodninger til andre formål og 15 % af alle indgivne anmodninger.

·Det nuværende ECRIS anvendes sjældent i forbindelse med tredjelandsstatsborgere

I gennemsnit vedrører 90 % af alle anmodninger EU-statsborgere, og ca. 10 % vedrører tredjelandsstatsborgere og statsløse personer. Antallet af anmodninger om oplysninger om tredjelandsstatsborgere nåede op på over 33 000 i 2016. Hvis ECRIS-systemet suppleres med et dedikeret centraliseret system for tredjelandsstatsborgere, sådan som Kommissionen foreslår det i den pakke, som denne rapport er en del af, forventes det at give en væsentlig stigning i antallet af anmodninger vedrørende tredjelandsstatsborgere.

3. ECRIS-udvekslinger i tal

3.1. Sammenkoblede medlemsstater

En medlemsstat anses for at være koblet til ECRIS, hvis den udveksler oplysninger fra strafferegistre med mindst én anden tilkoblet partner. I dag er alle 28 medlemsstater koblet til ECRIS og udveksler oplysninger fra strafferegistre med mindst en anden medlemsstat, idet de sidste medlemsstater (SI og PT) kom med i januar 2017. Der findes en oversigt over tilkoblingerne til ECRIS-netværket i bilaget, afsnit 1.1.

ECRIS er et decentraliseret system, hvor alle medlemsstater bør være koblet sammen indbyrdes. Det samlede antal mulige sammenkoblinger i en sådan konfiguration er 756 (27*28). Selv om samtlige medlemsstater nu er koblet til ECRIS, er der ingen af dem, der udveksler oplysninger gennem ECRIS med alle de andre 27 medlemsstater.

Nedenstående tabel viser antallet af sammenkoblinger for hver enkelt medlemsstat i april 2017.

ECRIS-systemet startede ud med 173 sammenkoblinger i 2012 – ud af 756 mulige sammenkoblinger (med 28 medlemsstater). Ved udgangen af 2016, dvs. systemets femte driftsår, var der etableret 575 sammenkoblinger, hvilket svarer til 76 % af det samlede antal mulige sammenkoblinger og 88 % af de operationelle sammenkoblinger (SI og PT var endnu ikke koblet til ECRIS). Der findes en oversigt over udviklingen i antallet af sammenkoblinger gennem årene i bilaget, afsnit 1.1.

I 2017 har fire medlemsstater (AT, ES, UK og IE) nået det højeste antal operationelle sammenkoblinger (26).

Det endelige mål – nemlig at samtlige medlemsstater er koblet til og udveksler oplysninger gennem ECRIS med alle de øvrige medlemsstater – er derfor endnu ikke nået.

3.2. Samlet antal udvekslede meddelelser

Nedenstående diagram viser den hurtige vækst i det årlige antal meddelelser, der er blevet udvekslet mellem de sammenkoblede medlemsstater, siden ECRIS "gik i luften" i april 2012 og frem til den 31. december 2016. Ved analysen af oplysningerne fra 2012 skal man huske på, at der kun var otte måneders aktivitet det år.

Efter de 300 000 meddelelser, som alle de sammenkoblede medlemsstater havde udvekslet ved udgangen af 2012, nåede antallet næsten op på 2 mio. i 2016 med i gennemsnit 165 000 meddelelser pr. måned. Dette antal omfatter alle typer meddelelser: underretninger, ajourføringer, anmodninger, svar, afvisninger, andre svar, udvekslinger af supplerende oplysninger osv.

Nedenstående diagram viser udviklingen i underretninger, anmodninger og svar på anmodninger i de fem år, ECRIS har været i drift. Der er kun taget højde for underretninger om nye domme, ikke ajourføringer. Svar omfatter svar på anmodninger, afvisninger af anmodninger og andre svar 9 .

For øjeblikket når antallet af underretninger, anmodninger og svar på anmodninger op på omkring 350 000 pr. år i hver kategori.

Siden 2014, hvor der var 25 sammenkoblede medlemsstater, er antallet af underretninger om nye domme gradvist blevet mere stabilt efter en indledende periode med kraftig vækst, hvor nye medlemsstater kom med i netværket, og der blev etableret flere sammenkoblinger. Dette tal forventes fortsat at stige uafhængigt af domsraten, når antallet af sammenkoblinger når op på 100 %.

Til gengæld stiger antallet af anmodninger om oplysninger og de tilhørende svar på anmodninger hurtigt. Dette er et positivt tegn på medlemsstaternes stigende bevidsthed om, at det er nødvendigt at bruge ECRIS til at anmode om oplysninger i straffesager, så der kan tages hensyn til tidligere domme, jf. rammeafgørelse 2008/675/RIA. Også det stigende antal anmodninger om oplysninger til andre formål end straffesager (f.eks. i forbindelse med ansættelse, navnlig til stillinger, der indebærer regelmæssig kontakt med børn, jf. direktiv 2011/93/EU) bidrager til denne positive udvikling.

3.3. Antal underretninger, anmodninger og svar pr. medlemsstat

Nedenstående diagram viser antallet af sendte underretninger om nye domme, indgivne anmodninger om oplysninger og sendte svar for alle sammenkoblede medlemsstater i 2016. Oplysningerne for 2014 og 2015 findes i bilaget, afsnit 1.2.

De mest aktive medlemsstater set ud fra det samlede antal sendte meddelelser 10 af disse tre typer var:

– i 2016: DE (24,9 %) efterfulgt af UK (13,7 %), IT (7,7 %), PL (6,6 %) og RO (5,5 %)

– i 2015: DE (25,6 %) efterfulgt af UK (14,7 %), IT (9,1 %), PL (7,0 %) og RO (5,6 %)

– i 2014: DE (28,7 %) efterfulgt af IT (10,9 %), UK (9,7 %), FR (8,3 %) og PL (6,8 %).

Tallene påviser væsentlige forskelle mellem medlemsstaternes ECRIS-aktiviteter og arbejdsbyrde.

Nogle medlemsstater anmoder om oplysninger langt flere gange, end de selv bliver anmodet om oplysninger: DE, UK, AT og i 2016 også CZ. Andre udfører et stort stykke arbejde med at besvare anmodninger, mens de selv indgiver færre anmodninger: PL, RO, SK, LT, IT, BG, LV, HU, HR, IE, EL og EE. For nogle medlemsstater skyldes arbejdsbyrden primært, at de sender et stort antal underretninger om nye domme til de medlemsstater, de domfældte er statsborgere i, mens de selv indgiver færre anmodninger: IT, BE, ES, FR og CY.

3.4. Underretninger

Nedenstående diagram viser antallet af underretninger fra alle sammenkoblede medlemsstater i 2016 delt op i underretninger om nye domme og underretninger med ajourføringer af tidligere sendte underretninger. Oplysningerne for 2014 og 2015 findes i bilaget, afsnit 1.3.

Antallet af sendte underretninger varierer kraftigt fra medlemsstat til medlemsstat, fra næsten 100 000 (DE) til nul underretninger om nye domme (EL) pr. år. Der er primært to faktorer, der skal tages i betragtning ved analysen af disse variationer: landets størrelse og antallet af domme afsagt over statsborgere fra andre medlemsstater (i det følgende benævnt EU-borgere, som ikke er statsborgere i landet). Der findes en detaljeret analyse af statistikkerne over de enkelte medlemsstater i bilaget, afsnit 2.

De mest aktive medlemsstater set ud fra antallet af sendte underretninger om nye domme var:

– i 2016: DE (29,7 %) efterfulgt af IT (19,0 %), BE (13,6 %), UK (9,9 %), ES (9,0 %) og FR (5,2 %)

– i 2015: DE (28,7 %) efterfulgt af IT (19,8 %), BE (12,5 %), UK (11,4 %), FR (6,3 %) og ES (5,9 %)

– i 2014: DE (30,0 %) efterfulgt af IT (20,8 %), FR (11,2 %), BE (8,4 %), UK (7,9 %) og ES (5,8 %).

Hvis man ser på alle sendte underretninger inkl. ajourføringer, er klassementet nogenlunde det samme, dog rykker ES op på tredjepladsen i 2016 og fjerdepladsen i 2014 og 2015.

De sendte underretninger om nye domme og om ajourføringer udgjorde i gennemsnit henholdsvis 73,2 % og 26,8 % i 2016. Oplysningerne for 2014 og 2015 findes i bilaget, afsnit 1.3. Dette forhold er meget forskelligt fra medlemsstat til medlemsstat og går lige fra dobbelt så mange ajourføringer som underretninger (f.eks. AT, PL) over næsten lige mange meddelelser i de to kategorier (f.eks. ES, NL) til næsten ingen ajourføringer blandt underretningerne (f.eks. BE, UK). For DE, som sender det største antal underretninger af begge kategorier, udgør ajourføringerne ca. 22 % af det samlede antal sendte underretninger.

Her blev der blotlagt to problemer på baggrund af den detaljerede analyse af de statistiske oplysninger.

For det første er der nogle medlemsstater, som slet ikke sender underretninger om nye domme (EL) eller kun sender meget få underretninger af denne type vedrørende deres EU-borgere, som ikke er statsborgere i landet (BG, EE, HR, LT, LV, MT og RO i 2016; BG, EE, LV, HR og LT i 2015; BG, EE, HR, LT, LV, RO og SK i 2014). Det betyder, at de domme, der ikke blev underrettet om, ikke blev registreret i den eller de medlemsstater, de berørte personer er statsborgere i, og at lovovertræderne dermed kan undslippe konsekvenserne af deres kriminelle fortid.

For det andet sender nogle medlemsstater slet ingen ajourføringer af deres tidligere sendte underretninger (BG, DK, EE, EL, LV og RO i 2016; BG, DK, FI og EL i 2015; DK, EE, FI, EL, HR og RO i 2014), eller de sender kun et lille antal meddelelser af denne type (HR, LT og LU i 2016; EE, HR, LT, LU, LV og RO i 2015; BG, HU, IE, LT, LU, LV og SK i 2014). Manglende fremsendelse af ajourføringer fra domsmedlemsstaten betyder, at den medlemsstat, hvor den domfældte er statsborger, behandler og udspreder ikke-ajourførte og upålidelige oplysninger.

3.5. Anmodninger om oplysninger

Diagrammet nedenfor sammenligner antallet af anmodninger om oplysninger indgivet af samtlige sammenkoblede medlemsstater i 2016 med antallet af modtagne svar på disse anmodninger. Oplysningerne for 2014 og 2015 findes i bilaget, afsnit 1.4.

Antallet af indgivne anmodninger om oplysninger varierer kraftigt fra medlemsstat til medlemsstat fra 140 000 (DE) til nul anmodninger (EL) pr. år. Den væsentligste faktor, der skal tages i betragtning ved analysen af disse variationer, er det antal statsborgere fra andre medlemsstater, der bor i en given medlemsstat.

De mest aktive medlemsstater set ud fra antallet af indgivne anmodninger var:

– i 2016: DE (38,6 %) efterfulgt af UK (26,7 %), CZ (10,1 %), AT (6,9 %), ES (3,7 %) og FR (3,5 %)

– i 2015: DE (40,0 %) efterfulgt af UK (29,4 %), AT (8,2 %), FR (4,5 %), ES (4,0 %) og CZ (3,3 %)

– i 2014: DE (45,3 %) efterfulgt af UK (18,7 %), AT (13,7 %), FR (7,6 %), CZ (4,1 %) og NL (2,8 %).

Nogle medlemsstater indgiver slet ingen anmodninger (EL) eller kun meget få anmodninger vedrørende deres EU-borgere, som ikke er statsborgere i landet (BG, CY, HU, IT, MT, EE, HR, LV, RO og SK i 2016; BG, HU, IT, EE, HR, LV, RO, CY og SK i 2015; BG, EE, HR, HU, IT, LV, CY og SK i 2014). Dette medfører situationer, hvor straffedomstole afsiger domme uden at have kendskab til domme afsagt i andre medlemsstater, hvilket er i modstrid med kravene i rammeafgørelse 2008/675/RIA om, at der skal tages hensyn til tidligere domme i forbindelse med nye straffesager. Derudover svækkes den præventive virkning af anmodninger om straffeattester til andre formål end straffesager, f.eks. ansættelse.

Det kan også konkluderes ud fra ovenstående, at ikke alle anmodninger om oplysninger besvares. I de fleste tilfælde er antallet af modtagne svar en smule lavere end antallet af indgivne anmodninger, og forskellen lå i gennemsnit på omkring 3,9 % i 2016. For de medlemsstater, der var mest aktive med at indgive anmodninger, blev 7 % af anmodningerne fra DE (9 577), 4 % af anmodningerne fra AT (869) og 2 % af anmodningerne fra UK (1 709) aldrig besvaret i 2016.

3.6. Svar på anmodninger

Nedenstående diagram viser antallet af svar, som samtlige sammenkoblede medlemsstater sendte i 2016, sammenlignet med antallet af anmodninger om oplysninger, som medlemsstaterne modtog. Oplysningerne for 2014 og 2015 findes i bilaget, afsnit 1.5.

Antallet af modtagne anmodninger og sendte svar herpå varierer kraftigt fra medlemsstat til medlemsstat fra 62 000 (PL) til 63 anmodninger (MT) pr. år. Der er primært to faktorer, der skal tages i betragtning ved analysen af disse variationer: det samlede befolkningstal pr. medlemsstat og antallet af en given medlemsstats statsborgere, der bor i andre medlemsstater. Der findes en detaljeret analyse af statistikkerne over de enkelte medlemsstater i bilaget, afsnit 2.

De medlemsstater, der modtog det største antal anmodninger om oplysninger, og som derfor besvarede det største antal anmodninger i absolutte tal (ikke nødvendigvis det største antal i forhold til det antal, de modtog), var:

– i 2016: PL (17,4 % af alle svar) efterfulgt af RO (16,2 %), SK (9,1 %), DE (6,2 %), IT (5,1 %) og FR (4,6 %)

– i 2015: PL (18,9 %) efterfulgt af RO (17,9 %), DE (7,5 %), IT (6,5 %), LT (5,2 %) og FR (4,9 %)

– i 2014: PL (20,0 %) efterfulgt af RO (13,0 %), DE (9,9 %), IT (8,5 %), FR (5,2 %) og LT (5,0 %).

Selv om alle medlemsstater generelt besvarer anmodningerne, er det ikke alle anmodninger om oplysninger, der bliver besvaret. I de fleste tilfælde er antallet af sendte svar en smule lavere end antallet af modtagne anmodninger om oplysninger, og forskellen lå i gennemsnit på omkring 3,9 % i 2016.

Blandt de medlemsstater, der modtog det største antal anmodninger i 2016, besvarede IT ikke 20,4 % af de modtagne anmodninger (5 579), FR 3,9 % (657), DE 2,5 % (552), PL 1,9 % (1 174), RO 1,7 % (970) og SK 0,1 % (47).

I 2016 var medlemsstaterne med den højeste andel af ubesvarede anmodninger CY (66,1 % af de modtagne anmodninger), EL (34,9 %), IT (20,4 %) og LV (17,8 %).

3.7. Svar afgivet efter den lovpligtige frist

Et andet problem er, at nogle anmodninger ikke bliver besvaret inden for den lovpligtige frist. Nedenstående tabel giver et overblik over antallet af svar, der ikke blev afgivet inden for den lovpligtige frist i 2016, for samtlige medlemsstater.

I 2016 blev ca. 13 000 anmodninger ikke besvaret inden for den lovpligtige frist. Dette udgør 3,6 % af det samlede antal anmodninger. De medlemsstater, der havde størst problemer med at overholde fristerne, var EL (svarfristen var udløbet for 28,1 % af anmodningerne), FI (21,5 %), EE (20,5 %), RO (9,3 %) og IT (5,28 %). Med hensyn til svar sendt efter den lovpligtige frist blev 27,33 % af svarene fra LT sendt efter fristen (4 198), 21,33 % af svarene fra IE (2 153), 19,56 % af svarene fra CY (134), 6,12 % af svarene fra RO (3 535) og 4,92 % af svarene fra PL (3 056).

3.8. Anmodninger i forbindelse med straffesager og andre formål

Nedenstående diagrammer viser forholdet mellem anmodninger til brug i straffesager og til andre formål end straffesager – fra 2012 til 2016.

I den periode, hvor ECRIS har været i drift, er i gennemsnit 81 % af alle anmodninger blevet indgivet med henblik på straffesager og 19 % er blevet indgivet til andre formål. Antallet af anmodninger til andre formål nåede op på 79 000 i 2016.

I perioden 2012-2014 var procentdelen af anmodninger til andre formål stabil. Stigningen til 22 % i 2016 skyldtes primært det stigende antal anmodninger med henblik på rekruttering til erhvervsmæssige eller organiserede frivillige aktiviteter, som indebar direkte og regelmæssig kontakt med børn, til gennemførelse af direktiv 2011/93/EU. Der blev indgivet knap 8 000 anmodninger af denne type i 2016 eller 10 % af samtlige anmodninger til andre formål. Til sammenligning var antallet af denne type anmodninger ubetydeligt (7 anmodninger) i 2012.

I 2016 blev de fleste anmodninger til andre formål end straffesager indgivet af enkeltpersoner om deres egne straffeoplysninger – 68 % af alle anmodninger til andre formål og 15 % af alle indgivne anmodninger. Derefter fulgte antallet af anmodninger fra en kompetent administrativ myndighed til ikke-strafferetlige sager (14 % af anmodningerne til andre formål og 3,1 % af alle indgivne anmodninger), anmodninger vedrørende rekruttering, jf. direktiv 2011/93/EU (henholdsvis 9,9 % og 2,2 %) og anmodninger vedrørende ansøgninger om våbentilladelse (henholdsvis 3,5 % og 0,8 %).

Anmodningerne vedrørende det vigtige formål at få et andet statsborgerskab udgjorde kun ca. 1,4 % af alle anmodninger til andre formål og 0,3 % af alle anmodninger.

Der findes yderligere oplysninger om antallet af anmodninger til forskellige formålskategorier i perioden 2014-2016 i bilaget, afsnit 1.6.

3.9. Anmodninger vedrørende EU-statsborgere og tredjelandsstatsborgere

Nedenstående diagrammer viser forholdet mellem anmodninger vedrørende EU-statsborgere og tredjelandsstatsborgere – pr. år 11 og i gennemsnit gennem hele ECRIS' driftsperiode.

I gennemsnit vedrører 90 % af alle anmodninger EU-statsborgere, og ca. 10 % vedrører tredjelandsstatsborgere. Andelen af anmodninger vedrørende statsløse personer er marginal (0,03 %).

I ECRIS' første driftsår var procentdelen af anmodninger vedrørende tredjelandsstatsborgere meget lav (5 %). I 2013 blev denne procentdel fordoblet og har siden ligget stabilt. Antallet af anmodninger om oplysninger om tredjelandsstatsborgere nåede op på over 33 000 i 2016.

Kommissionen har sammen med denne rapport stillet forslag til supplerende lovgivning, som vil forbedre ECRIS-systemet med hensyn til tredjelandsstatsborgere ved at oprette et dedikeret centraliseret system, som muliggør effektiv identifikation af den eller de medlemsstater, der ligger inde med oplysninger fra strafferegistre om tredjelandsstatsborgere. Dette tiltag forventes at give en væsentlig stigning i antallet af anmodninger vedrørende tredjelandsstatsborgere.

3.10. Svar indeholdende oplysninger om domme

Diagrammerne nedenfor viser forholdet mellem antallet af svar på anmodninger, der indeholdt en eller flere domme, svar uden domme og andre svar på årsplan 12 og i gennemsnit i ECRIS' driftsperiode.

Siden ECRIS' første driftsår har 31 % af svarene indeholdt oplysninger om tidligere domme. Det betyder, at den berørte person i 31 % af tilfældene allerede var dømt en eller flere gange, hvilket beviser ECRIS' værdi som et instrument til indhentning af oplysninger fra strafferegistre. I 2016 lå tallet for svar indeholdende oplysninger om domme på over 105 000. Svarene uden oplysninger om domme udgjorde i gennemsnit 63 % og andre svar 6 % gennem de seneste fem år.

(1)

     EUT L 93 af 7.4.2009, s. 23.

(2)

     EUT L 93 af 7.4.2009, s. 33.

(3)

     I artikel 6, stk. 2, i Rådets afgørelse 2009/316/RIA fastsættes det, at Rådet kan vedtage gennemførelsesforanstaltninger for ECRIS, navnlig indførelse af loggingsystemer og -procedurer, der gør det muligt at overvåge, hvordan ECRIS fungerer, og udarbejdelse af ikke-personlige statistikker vedrørende udveksling af oplysninger fra strafferegistre gennem ECRIS.

(4)

     Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelse af Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA af 26. februar 2009 om tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne (COM (2016) 6 final).

(5)

     XXX

(6)

     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA (EUT L 335 af 17.12.2011, s. 1).

(7)

   Se Eurostats statistikker: http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/File:Non-    national_population_by_group_of_citizenship,_1_January_2016_(%C2%B9).png

(8)

     Rådets rammeafgørelse 2008/675/RIA om hensyntagen til domme afsagt i medlemsstaterne i Den Europæiske Union i forbindelse med en ny straffesag (EUT L 220 af 15.8.2008, s. 32).

(9)

     Andre svar er f.eks. svar, hvor der blev fundet flere personer, hvor den pågældende person ikke var statsborger i den pågældende medlemsstat osv.

(10)

     Der findes en sammenligningstabel over de mest aktive medlemsstater set ud fra det samlede antal sendte underretninger, anmodninger og svar (separat pr. kategori) i bilaget, afsnit 1.2.

(11)

     Se også tabellen i bilaget, afsnit 1.7.

(12)

     Jf. fodnote 9. Se også tabellen i bilaget, afsnit 1.8.