EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 18.11.2015

COM(2015) 572 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Status over energiunionen 2015

{SWD(2015) 208}
{SWD(2015) 209}
{SWD(2015) 217 à 243}

1.    Indledning

Europa-Kommissionens "rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik" 1 har sat fornyet skub i processen mod en sikker og konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi. Som led i at holde dampen oppe vil Kommissionen i denne første status over energiunionen 2 undersøge de fremskridt, der er sket de seneste ni måneder, og udpege centrale problemstillinger, som kræver specifik politisk opmærksomhed i 2016, som er et vigtigt år for energiunionen 3 .

Om få dage vil verdens ledere samles i Paris for at enes om måden at håndtere en af menneskehedens største udfordringer på, nemlig klimaforandringerne. Denne status over energiunionen fremhæver Europas bidrag til forhandlingerne i Paris og fokuserer på opfølgningen. Europas lederskab i denne omstilling til lavemissionsøkonomi skal føres videre efter Paris i kraft af såvel gennemførelsen af klima- og energimålene for 2030 som en sammenhængende energi- og klimadiplomatisk indsats, der sikrer, at alle lande følger op på deres forpligtelser.

Der er stærke forretningsmæssige argumenter for denne omstilling. Førende europæiske selskaber ændrer deres forretningsmodeller. Vedvarende energi og energieffektivitet skaber arbejdspladser i Europa og kræver nye færdigheder og investeringer. Mange af de forandringer, der følger med denne omstilling, vil foregå i både byer og kommuner. Når byerne bliver mere intelligente, bliver de til centrale katalysatorer for EU's politikker for bæredygtig energi.

Markederne for el og gas præsterer stadig ikke godt nok. Hvis omstillingen til lavemissionsøkonomi og et lavemissionssamfund skal lykkes og være socialt retfærdig, skal borgerne tage mere ejerskab og udnytte nye teknologier og den skærpede konkurrence til at nedbringe deres udgifter og deltage mere aktivt i markedet.

I 2015 har geopolitiske begivenheder i vores nærmeste omgivelser fastholdt energien øverst på dagsordenen. For at imødegå disse udfordringer skal forsyningssikkerhed, effektivitet og infrastrukturudvikling på energiområdet knyttes uløseligt sammen med færdiggørelsen af det indre energimarked og bæredygtighed. På den anden liste over projekter af fælles interesse står infrastrukturprojekter, som er akut nødvendige for at opfylde vores energipolitiske mål og målsætninger.

Denne status over energiunionen rummer afgørende elementer til en gennemførelsesmekanisme, der kan føre til mere forudsigelige, gennemsigtige og stabile politikker. Vejledningen i integrerede nationale energi- og klimaplaner leverer grundlaget for, at medlemsstaterne kan begynde at udforme deres integrerede nationale energi- og klimaplaner for perioden fra 2021 til 2030. Den foreslåede metodologi for nøgleindikatorer er første skridt på vejen mod måling og overvågning af energiunionens gennemførelse.

I de seneste måneder har Kommissionen besøgt mange medlemsstater for at drøfte energiunionen med en bred vifte af interessenter. Desuden har der været afholdt tekniske drøftelser med alle medlemsstater. Disse kontakter har sat Kommissionen i stand til at udarbejde en energiunionsvurdering af hver enkelt medlemsstat og drage politiske konklusioner for alle fem dimensioner af energiunionen.

2.    Dekarbonisering af økonomien

Fremskridt

Den europæiske økonomi er i øjeblikket den mest CO2-effektive store økonomi i verden. Den har haft særligt held med at adskille økonomisk vækst og drivhusgasemissioner. Fra 1990 til 2014 steg det samlede BNP for EU med 46 %, mens de samlede drivhusgasemissioner faldt med 23 %. EU er en af blot tre store økonomier 4 , der genererer over halvdelen af sin elektricitet uden at producere drivhusgasser 5 .

Et at målene for energiunionsstrategien er at komme endnu længere bort fra en økonomi drevet på fossile brændstoffer. I 2015 skete der fremskridt på tre vigtige fronter i denne omstillingsproces: handel med emissioner, vedvarende energikilder og yderligere investeringer i lavemissionsteknologier og energieffektivitet.

Aftalen om indførelse af markedsstabilitetsreserven, som træder i kraft i 2019, vil styrke EU's emissionshandelssystem (ETS). I juli 2015 fremlagde Kommissionen et forslag til revision af emissionshandelssystemet. Dette er det sidste skridt hen imod at bringe EU's emissionshandelssystem op på fuld styrke, så det kan være EU's vigtigste instrument i opnåelsen af 2030-målet for drivhusgasemissioner. Kommissionen anmoder indtrængende Europa-Parlamentet og Rådet om at opprioritere forslaget.

Kommissionen støtter ambitionen om at blive førende inden for vedvarende energikilder og offentliggjorde i juli 2015 en høringsmeddelelse om udformning af et nyt elektricitetsmarked med det centrale mål at gøre markedet klar til at absorbere en stigende andel af vedvarende energikilder. Vedvarende energikilder er ved at blive en etableret energikilde. Disse energikilder dækker allerede 78 mio. europæeres energibehov, og EU er som helhed godt på vej til at nå sit mål om at dække 20 % af det endelige energiforbrug ved hjælp af vedvarende energikilder inden 2020.

Omstillingen til en lavemissionsøkonomi vil kræve betydelige investeringer, især i elnet, elproduktion, energieffektivitet og innovation 6 . EU-budgettet bidrager til denne omstilling gennem integrering af klimamålsætninger i alle relevante politiske initiativer, hvilket sikrer, at mindst 20 % af EU-budgettet for 2014-2020 er klimarelevant. Denne andel beløber sig til ca. 180 mia. EUR fra 2014 til 2020. Over 110 mia. EUR stilles til rådighed gennem de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF). Desuden har projekter vedrørende bæredygtig energi været blandt de første projekter, der blev godkendt til garantien under Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), især i Danmark, Finland, Frankrig, Spanien og Det Forenede Kongerige.

I marts 2015 foreslog EU et bindende mål for nedbringelse af emissionerne i hele den hjemlige økonomi på mindst 40 % inden 2030 i forhold til niveauet i 1990 på grundlag af Kommissionens energi- og klimaramme for 2030 I september 2015 aftalte EU sin holdning inden klimakonferencen i Paris (COP21) 7 . Holdningen bekræftede EU's parathed til at forhandle om en ambitiøs, bindende og gennemsigtig global klimaaftale, som afstikker en klart defineret kurs mod en begrænsning af stigningen i den globale gennemsnitstemperatur til under 2 °C. På tidspunktet for vedtagelsen af denne status over energiunionen har over 160 lande, som repræsenterer over 90 % af de aktuelle globale emissioner, præsenteret det bidrag, de har fastsat nationalt (INDC – Intended Nationally Determined Contribution). Disse bidrag er af et hidtil uset omfang og vil føre til en betydelig reduktion af emissioner fra hele Jorden og dermed sikre, at ikke kun et fåtal af lande er forpligtede i henhold til Kyoto-aftalen, men at alle bliver det.

At nå disse mål vil kræve en yderligere modig indsats på lokalt plan. Med det mål for øje satte Kommissionen den 15. oktober 2015 repræsentanter fra byerne stævne for at iværksætte en ny borgmesteraftale, der skal omfatte både initiativer til modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer. Ved at iværksætte en global borgmesteraftale vil den tilskynde lokale myndigheder i hele verden til handling, herunder i regioner, der hidtil ikke har været med.

Over 4 000 virksomheder vil også forpligte sig til at handle i forbindelse med COP21. Når forpligtelserne opfyldes ude i virkeligheden, giver det innovative virksomheder i EU betydelige forretningsmuligheder og vil skabe vækst og beskæftigelse i EU. 

Vejen frem

Umiddelbart efter klimakonferencen i Paris skal alle lande udmønte deres forpligtelser i konkrete politiske tiltag. I første halvdel af 2016 vil Kommissionen derfor stille forslag om gennemførelse af målet på 30 % nedbringelse af emissioner uden for ETS i forhold til 2005 ved at fastlægge nationale mål for nedbringelse af drivhusgasemissioner og sørge for at inkludere sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF).

Da ca. en tredjedel af drivhusgasemissionerne fra sektorerne uden for ETS kommer fra transport, påtænker Kommissionen en meddelelse om de nødvendige foranstaltninger til nedbringelse af udledningerne fra alle transportformer. Dette bør følges op af forslag om bl.a. CO2-emissionsstandarder for personbiler og varevogne, overvågning af tunge erhvervskøretøjer, fair og effektiv prissætning og markedsadgangsregler for vejtransport.

Effektiv håndhævelse af lovbestemte standarder er et kritisk element i at få nedbragt emissionerne fra vejtransport. Diverse test af systemer har alvorligt undervurderet drivhusgasemissionerne og visse luftforurenende stoffer. I denne forbindelse er Kommissionen i færd med at udfærdige et forslag om at anvende WLTP (World-harmonised Light-duty vehicle Test Procedure) 8 i EU. Når den træder i kraft i 2017, vil proceduren give mere nøjagtige oplysninger om CO2-udledninger og brændstofforbrug. Endvidere bliver test af udledninger under virkelig kørsel til måling af luftforurenende emissioner fra dieselkøretøjer obligatorisk fra 2017 for effektivt at nedbringe udledningerne af nitrogenoxider (NOx) 9 . Desuden har Kommissionen forslag på vej til styrkelse af systemet for typegodkendelse og markedsovervågning og af uafhængigheden i sektoren for afprøvning af køretøjer.

Det nye VE-direktiv og bæredygtighedspolitikken for bioenergi for 2030, som skal præsenteres i 2016, bør danne den rette ramme for opnåelse af det bindende mål på mindst 27 % vedvarende energi i hele EU inden 2030. Det nye direktiv vil indeholde EU-politikker og foranstaltninger, som sammen med medlemsstaternes bidrag, der beskrives i deres nationale energi- og klimaplaner, sikrer, at målet bliver nået. For at få indført de rigtige incitamenter til nedbringelse af CO2-udledningerne vil vi også presse på for at få udfaset støtten til fossile brændstoffer.

3.    Energieffektivitet, der bidrager til en begrænsning af efterspørgslen

Fremskridt

For at nå et ambitiøst niveau for energieffektivitet inden 2030 er Kommissionen begyndt at indføre værktøjer og instrumenter, hvor energieffektivitet behandles som en energikilde i sig selv. Som et indledende skridt foreslog Kommissionen i juli 2015 en revision af energimærkningsdirektivet 12 . Dette forslag gør det eksisterende regelværk om energimærkning mere effektivt og vil styrke håndhævelsen. Også i 2015 trådte en række foranstaltninger vedrørende miljøvenligt design og energimærkning i kraft og giver mulighed for at mindske husholdningernes energiforbrug og dermed regning yderligere. Senere i år vil Kommissionen foreslå en ny arbejdsplan for miljøvenligt design, som – ud over forbedring af energieffektiviteten – i fremtiden skal støtte den cirkulære økonomi.

Energieffektivitet spiller en vigtig rolle i Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer. Fonden støtter allerede strategiske energieffektivitetsprojekter, f.eks. i Frankrig og Italien. Mange flere projekter er undervejs i godkendelsesprocessen. Dette vil være et supplement til investeringer fra de europæiske struktur- og investeringsfonde.

Rapporten om fremskridt med gennemførelsen af 2020-målene for energieffektivitet på 20 % inden 2020 13 , som ledsager denne meddelelse, viser, at medlemsstaternes forenede indsats trods betydelige fremskridt kun svarer til 17,6 % primærenergibesparelser i forhold til prognoserne for 2020 14 . Men Kommissionen er fortsat optimistisk med hensyn til, at målet på 20 % kan nås, hvis den eksisterende EU-lovgivning gennemføres korrekt og fuldt ud. Medlemsstaterne bør øge ambitionerne og forbedre betingelserne for investering, så energieffektiviteten fortsat forbedres i Europa.

Vejen frem

Der er stadig utallige hindringer for udnyttelsen af energieffektivitetens fulde potentiale, f.eks. mangelfuld information og mangel på finansielle specialværktøjer. Dette begrænser udnyttelsen af muligheder for energieffektivitet og de tilhørende produkter og teknologier,

I 2016 påtænker Kommissionen nye lovforslag om tilpasning af energieffektivitetsdirektivet til det vejledende 2030-mål for hele EU på mindst 27 % (som skal revideres inden 2020 med tanke på et EU-niveau på 30 %). Lige så vigtigt er det at have særlig fokus på bygninger, hvis energiforbrug udgør ca. 40 % af EU's samlede endelige energiforbrug og ca. 25 % af de direkte drivhusgasemissioner fra sektorer uden for ETS. Med henblik på en revision af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne undergår dette i øjeblikket en grundig evaluering.

Finansieringen af de nødvendige investeringer i energieffektivitet på forhånd er stadig en væsentlig udfordring. Energieffektivitetsinvesteringer skal stige til det femdobbelte inden 2030 15 . Kommissionen vil prioritere at arbejde sammen med sine partnere om i 2016 at etablere ordninger, der skal samle mindre energieffektivitetsprojekter. Disse ordninger bør give investorerne bedre muligheder for at investere i energieffektivitet og gøre kapital lettere tilgængelig for nationale, regionale og lokale platforme og programmer vedrørende energieffektivitet, især i de medlemsstater, der har størst behov. Der vil bl.a. være tale om en styrkelse af teknisk bistand og projektudviklingsbistand i forbindelse med Det Europæiske Knudepunkt for Investeringsrådgivning (EIAH), som Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank har nedsat til at hjælpe offentlige projektinitiativtagere med at strukturere deres projekter og fremme finansieringsordninger med standardvilkår, især på bygningsområdet. Kommissionen vil primo 2016 iværksætte Den Europæiske Investeringsprojektportal (IPP). Dens formål er at tiltrække investorer til gode investeringsprojekter i Europa. Energiinteressenterne opfordres til at indsende deres projekter for at opbygge en kritisk masse af ikkepåbegyndte projekter.

Opvarmning og afkøling repræsenterer det største energiforbrug i EU. En specifik strategi for opvarmning og afkøling er planlagt til primo 2016 med sigte på en intelligent omstilling i denne sektor. Strategien bør bl.a. identificere løsninger og foranstaltninger til nedbringelse af efterspørgslen efter opvarmning og afkøling i bolig-, service- og industrisektoren og samtidig som minimum overvåge kvaliteten af tjenesteydelserne og komforten og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer.

4.    Et fuldt ud integreret indre energimarked

Fremskridt

Elnettet og gasrørledningssystemet danner rygraden i et integreret energimarked. Siden præsentationen af den strategiske ramme for energiunionen er der sket meget. Indvielsen af elkablet mellem Italien og Malta i april 2015 bragte Maltas elnet ud af den energimæssige isolation. Færdiggørelsen af EstLink mellem Finland og Estland og NordBalt mellem Litauen og Sverige satte de baltiske stater i stand til i år at deltage i elmarkedet NordPool. Et andet eksempel på godt samarbejde er LitPolLink, som er et sammenkoblingsinitiativ mellem Litauen og Polen, som bliver indviet i december 2015. Også i 2015 blev en ny elsamkøringslinje mellem Frankrig og Spanien indviet, og den har nu fordoblet transmissionskapaciteten mellem de to lande. Inden for gas gav den nye terminal for flydende naturgas (LNG) i Klaipeda (Litauen) for første gang mulighed for forsyningsdiversificering på det baltiske gasmarked, mens den nylige aftale om gassamkøringslinjen mellem Polen og Litauen vil bringe de baltiske stater ud af deres isolation fra det indre gasmarked. Samkøringslinjen mellem Ungarn og Slovakiet er også en vigtig milepæl, mens der blev installeret vigtigt reverse flow-udstyr i EU og ved grænsen til Ukraine for at befordre tovejshandel. Desuden aftalte de baltiske stater det fælles strategiske mål at synkronisere deres elsystemer med det kontinentaleuropæiske netværk.

I 2015 har Kommissionen arbejdet intensivt sammen med medlemsstaterne om at nedsætte grupper på højt plan vedrørende Den Iberiske Halvøs el- og gassammenkoblingskapacitet og vedrørende gassammenkobling i Central- og Sydøsteuropa og at gennemføre en reform af gruppen på højt plan vedrørende Østersøregionen (BEMIP). Medlemsstaterne har optrappet samarbejdet i de regionale grupperinger, og det begynder at bære frugt. F.eks. har Gruppen på Højt Plan vedrørende Gassammenkobling i Central- og Sydøsteuropa (CESEC) opstillet en liste over prioriterede projekter 16 , hvis gennemførelse vil sætte landene i regionen i stand til at få adgang til mindst tre gaskilder.

Energiinfrastrukturforummet, som Kommissionen har etableret, og som afholdt sit indledende møde i København den 9. og 10. november, vil arbejde hen imod bedste praksis inden for reguleringsmæssige hindringer, infrastrukturudvikling og offentlighedens accept samt finansiering.

Kommissionen har arbejdet intensivt sammen med medlemsstaterne om at fjerne eksisterende reguleringsmæssige hindringer for grænseoverskridende handel med el og gas. I tæt samarbejde med medlemsstaterne har den afhjulpet problemer med den fulde gennemførelse af den tredje energipakke i forskellige medlemsstater. Sigtet med Kommissionens initiativ om markedsudformning 17 er at bane vejen for en yderligere tilpasning af EU's retlige rammer til virkeligheden på Europas energimarkeder, der bliver stadig mere integrerede. Kommissionen håndhæver også fortsat traktatens konkurrenceregler strengt.

Et fuldt integreret indre energimarked bør først og fremmest sikre forbrugerne håndgribelige fordele. Dette princip afspejles til fulde i meddelelsen fra juli 2015 om en ny aftale for energiforbrugere 18 . I meddelelsen erkendes det, at forbrugerne stadig hindres i at spille deres rolle i omstillingen af energisystemet fuldt ud. Set fra et forbrugerperspektiv er markederne for el og gas stadig ikke så effektive, som de burde være, hvilket illustreres i dokumentet om energiforbrugstendenser, der bliver fremlagt sammen med denne status over energiunionen 19 .

Vejen frem

I 2016 skal alle aktører optrappe deres arbejdsindsats i infrastrukturprojekterne. Navnlig har projekter af fælles interesse akut brug for et politisk skub. Selv om 13 projekter fra den første liste over projekter af fælles interesse bliver færdige inden udgangen af 2015, og lidt over 100 projekter af fælles interesse ligger til godkendelse, er mere end en fjerdedel 20 ramt af forsinkelser, primært på grund af problemer med tilladelsesproceduren og/eller finansiering. Procedurerne er simpelthen for langvarige til at kunne være effektive. Medlemsstaterne er nødt til at gennemføre bestemmelserne i forordningen om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur (TEN-E) fuldt ud, især vedrørende tilladelser, hvis problemet skal afhjælpes.

Den anden liste over projekter af fælles interesse 21 , som blev vedtaget sammen med denne meddelelse, indeholder de projekter, som haster, hvis vores energipolitiske mål skal nås. Det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene 22 indeholder de forbedringer, der er nødvendige for at skabe den infrastruktur, der skal være rygraden i et integreret europæisk energimarked. De første gevinster ved infrastrukturinvesteringerne foretaget ved hjælp af de instrumenter, der blev udviklet i henhold til Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, forventes at dukke op i 2016. Specielt med hensyn til el påtænker Kommissionen en meddelelse om de nødvendige foranstaltninger til at nå målet om 15 % sammenkobling af elnettet inden 2030. Desuden vil Kommissionen overveje, hvordan begge sider af projekter på grænsen mellem EU og Energifællesskabet kan finansieres.

Medlemsstaterne og interessenterne har vist stor interesse i et samarbejde omkring de nordlige have. Næsten halvdelen af kapitaludgifterne til alle elprojekter af fælles interesse vil blive investeret i området med de nordlige have. Kommissionen agter derfor at nedsætte en gruppe på højt plan vedrørende regionalt samarbejde i Nordsøen for at afhjælpe de problemer med regulering, finansiering og fysisk planlægning, der hæmmer gennemførelsen af disse projekter.

Løbende investeringer i nationale netinfrastrukturer vil også være nødvendigt for at undgå regionale begrænsninger. Særligt bekymrende er de fordrejninger, som utilstrækkelig national infrastruktur forårsager, når der er store fælles budområder. Gennemgangen af budområder, der udføres af det europæiske net af elektricitetstransmissionssystemoperatører (ENTSO-E), bør afdække kritiske netbegrænsninger og i relevant omfang identificere separate budområder for områder med begrænsninger. Sådanne budområder kunne også bidrage til at fremhæve behovet for større netinvesteringer.

Det er desuden vigtigt at sikre, at eksisterende el- og gasinfrastruktur udnyttes fuldt ud til gavn for markedsintegrationen. Den fortsat strenge håndhævelse af konkurrencereglerne vil især rette sig mod at sikre, at markederne ikke opdeles ved en kunstig begrænsning af brugen af eksisterende kapacitet.

Der påtænkes lovforslag om gennemførelse af den nye markedsudformning i 2016. De centrale mål med lovgivningen er at skabe bedre sammenhæng mellem engros- og detailmarkederne, styrke det regionale samarbejde og øge den grænseoverskridende handel samt udvikle kort- og langsigtede markeder til at sende de rigtige signaler om investering i moderne teknologier til både elproducenter og -forbrugere. Virkningen af et revideret emissionshandelssystem i EU bør også give bedre langsigtede signaler om lavemissionsinvesteringer. I det tilfælde hvor medlemsstaterne støtter øgede investeringer i deres energimarkeder ved hjælp af statsstøtte, sikrer Kommissionen, at støttepolitikkerne udformes i overensstemmelse med kravene i retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 23 for at undgå potentielle fordrejninger af markedet. Desuden undersøges det i den løbende sektorundersøgelse vedrørende statsstøtte til kapacitetsmekanismer på elmarkedet 24 , i hvilket omfang eksisterende og planlagte kapacitetsmekanismer kan hindre det indre markeds effektivitet.

Når Kommissionen udarbejder disse lovforslag, vil den lægge særlig vægt på at stimulere deltagelsen i efterspørgselsreaktion som et middel til at øge effektiviteten og fleksibiliteten i energinettene. Mangel på information om omkostninger og forbrug, vanskeligheder med at skifte leverandør og mangel på belønning for aktiv deltagelse bør snart høre fortiden til.

Forbrugerne – både husholdninger og erhvervsliv – ønsker mere gennemsigtighed i energipriser og -omkostninger. Derfor er Kommissionen i færd med at udarbejde en ny rapport til udgivelse i 2016 over energipriser og -omkostninger for ikke blot at skaffe overblik over omkostninger, skatter og afgifter på energi, men også støtten hertil. Dette bør bidrage til en mere velunderbygget debat om de forskellige prisniveauer i medlemsstaterne, de forskellige komponenter i energipriserne, deres indflydelse på europæisk erhvervslivs konkurrenceevne og investeringerne i Europa og deres evne til at påvirke forbrugernes adfærd. Som et første skridt præsenterede Kommissionen i dag et forslag til forbedring af europæiske statistikker over el- og gaspriser 25 .

Når Kommissionen gennemgår centrale dele af lovgivningen i 2016, vil den være særlig opmærksom på beskyttelsen af sårbare forbrugere, f.eks. i gennemgangen af energieffektivitetsdirektivet og i forslaget om ny markedsudformning, hvor medlemsstaternes og markedsaktørernes pligter over for sårbare forbrugere kunne formuleres skarpere. Kommissionen agter at sørge for, at finansieringsprogrammer for energieffektivitet er tilgængelige for fattige og sårbare energikunder, og vil forsøge at forbedre indsamlingen af data om energifattigdom.

5.    Energisikkerhed, solidaritet og tillid

Fremskridt

EU og medlemsstaterne har besluttet at støtte en mere sammenhængende fælles udenrigs- og energipolitik, der tager hensyn til den geopolitiske udvikling. I juli 2015 vedtog Rådet konklusioner om energidiplomati sammen med en handlingsplan 27 . Disse fremhæver behovet for at styrke de bi- og multilaterale dialoger, øget brug af udenrigspolitiske instrumenter til at styrke diversificeringen samt fremme af regelbaserede, gennemsigtige og bæredygtige energimarkeder.

Omstillingen til en konkurrencebaseret lavemissionsøkonomi vil mindske brugen af importerede fossile brændstoffer gennem begrænsning af energiefterspørgslen samt udnyttelse af vedvarende energikilder og andre lokale energikilder. Ved investering i modstandsdygtig infrastruktur skal man tage hensyn til dette foranderlige miljø for at undgå strandede aktiver.

2015 har været præget af de fortsatte spændinger mellem Rusland og Ukraine, vedvarende lave oliepriser, der påvirker energimarkederne overalt i verden, nye initiativer til udbygning af infrastrukturen til levering af naturgas fra Rusland, nye perspektiver i kraft af atomaftalen med Iran samt fortsatte fald i den hjemlige produktion af fossile brændstoffer.

Trods den vanskelige politiske situation har Ukraine gennem vinteren 2014/2015 vist sig som en pålidelig partner for transit af russisk gas. EU mener, at det er i alles interesse, at Ukraine fortsat er et vigtigt transitland. EU støtter aktivt den ukrainske regerings og Naftogaz' indsats for at sikre, at dette fortsat er tilfældet, især ved hjælp af de gennemgribende strukturelle reformer af gassektoren, som Ukraine i øjeblikket gennemfører. Det er afgørende, at denne reformproces fortsætter. I hele 2015 har Kommissionen aktivt befordret forhandlinger mellem Ukraine og Rusland for at sikre gasforsyningen til Ukraine gennem vinteren. Dette har udmøntet sig i oprettelsen af en bindende protokol den 25. september 2015 og iværksættelsen heraf pr. 9. oktober 2015. Reverse flow-kapaciteten fra EU, især fra Slovakiet, til Ukraine er også blevet øget betydeligt i 2015, og det har sat Ukraine i stand til at importere gas via EU og dermed mindske sin direkte afhængighed af Rusland.

Kommissionen noterer sig planerne om, at kommercielle selskaber skal bygge flere rørledninger mellem Rusland og Tyskland gennem Østersøen. Hvis de bliver anlagt, vil Nord Stream 3 og 4 ikke give adgang til en ny forsyningskilde og vil øge transmissionskapaciteten fra Rusland til EU yderligere, selv om kun 50 % heraf udnyttes på nuværende tidspunkt. Disse rørledninger skal overholde EU-retten til fulde. Kommissionen vil vurdere ethvert sådant projekt i forhold til den EU-retlige ramme på individuel basis.

EU vil kun støtte infrastrukturprojekter, som er i overensstemmelse med energiunionens kerneprincipper, herunder EU's strategi for energiforsyningssikkerhed 28 . Diversificeringen af energikilder, -leverandører og -transportruter er afgørende for sikre og modstandsdygtige energiforsyninger til Europas borgere og virksomheder. Unionens energiforsyningssikkerhed er også tæt knyttet til nabolandenes energiforsyningssikkerhed 29 . Energifællesskabet spiller en central rolle i denne henseende, både med hensyn til at fremme prioriterede sammenkoblingsprojekter og at sikre, at regionen fungerer ifølge regler, som er forenelige med EU's. I den henseende besluttede landene i regionen på Vestbalkan-topmødet i Wien at etablere et regionalt elmarked. I Gruppen på Højt Plan vedrørende Gassammenkobling i Central- og Sydøsteuropa har seks lande fra Energifællesskabet tilsluttet sig aftalememorandummet og givet samtykke til handlingsplanen sammen med ni EU-lande – et glimrende eksempel på, at energiunionen rækker ud over og giver resultater også uden for EU's grænser. Gennem 2015 har Kommissionen engageret sig i at støtte reformprocessen i Energifællesskabet. Det internationale energicharter blev udformet sammen med Europa-Kommissionen på konferencen i Haag den 21.-21. maj 2015

De seneste gasfund i den østlige del af Middelhavet øger Middelhavsregionens potentiale til at bidrage til Europas energiforsyningssikkerhed. Derfor er samarbejdet blevet intensiveret gennem etablering af tre Euromed-platforme for henholdsvis gas, det regionale elmarked og fremme af vedvarende energi og energieffektivitet. I 2015 blev der igangsat samtaler om det transkaspiske rørledningssystem, og arbejdet med den sydlige gaskorridor fortsatte.

Opmærksomheden har de seneste måneder været stærkt rettet mod elektricitet. I visse medlemsstater er overproduktionen af elektricitet blevet reduceret det seneste årti, og truslen om spændingsudfald bliver nu nævnt. For at evaluere, hvor de reelle problemer i elsystemet er, og hvordan de bedst løses, blev der taget flere initiativer til at sikre, at der foretages en analyse af elproduktionens tilstrækkelighed på regionalt plan og på basis af en fælles metodologi 30 .

Vejen frem

De geopolitiske udfordringer forsvinder ikke i 2016. EU er nødt til at fortsætte sit nye energidiplomati effektivt og tale med én stemme over for tredjelande. EU skal endvidere udvikle de relevante energidiplomatiske handlingsplaner for også at styrke diversificeringen gennem udenrigspolitiske instrumenter.

Revisionen af forordningen om gasforsyningssikkerhed, der er planlagt i 2016, skal forbedre EU's modstandsdygtighed over for forsyningsafbrydelser. Det vil blive særlig vigtigt at styrke det regionale samarbejde mellem medlemsstaterne, både for at forebygge og afbøde udbudschok og for at sikre solidaritet i nødstilfælde. Kommissionen vil samtidig fremlægge en strategi for LNG og lagring af gas for at sikre, at Den Europæiske Union kan få det fulde udbytte af det diversificeringspotentiale, der ligger i flydende naturgas. Parallelt hermed fortsætter Kommissionen med at understrege betydningen af energi generelt og LNG specielt i de løbende forhandlinger i det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP).

For at øge gennemsigtigheden og sikre, at mellemstatslige aftaler på energiområdet overholder EU's gældende lovgivning og politikker, er Kommissionen på vej med et forslag til revision af den aktuelle afgørelse om mellemstatslige aftaler.

Inden udgangen af 2016 vil Kommissionen foreslå et nyt lovinstrument om elforsyningssikkerhed, der er udformet til at styrke gennemsigtigheden, sikre en fælles tilgang og give bedre grænseoverskridende løsninger på elforsyningssikkerhed. Dette instrument skal være fuldt integreret med den nye udformning af elmarkederne.

På atomområdet vil offentliggørelsen i 2016 af det nye vejledende kerneenergiprogram (PINC) givet et overblik over investeringer, som medlemsstaterne planlægger frem til 2050 for alle faser af det nukleare kredsløb. Med tilsagn fra halvdelen af EU's medlemsstater til at fortsætte med at bruge denne energikilde til at producere en del af deres elektricitet bør dette initiativ bringe mere klarhed over det langsigtede behov for investeringer i atomkraft og over forvaltningen af de nukleare forpligtelser.

6.    En energiunion for forskning, innovation og konkurrenceevne

Fremskridt

Forskning, innovation (F&I) og konkurrenceevne er altafgørende for at fremskynde EU's energiomstilling og høste de frugter i form af vækst og beskæftigelse, som energiunionen kan skabe. I september 2015 præsenterede Kommissionen meddelelsen "Mod en integreret strategisk energiteknologiplan (SET-plan)" 31 . Dette sætter fornyet skub i udviklingen og udrulningen af lavemissionsteknologier gennem bedre koordinering og prioritering af forsknings- og innovationsindsatsen i hele Europa.

Finansiering er afgørende for markedsudbredelse af innovation. Derfor udbygger Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank deres indsats i henhold til investeringsplanen for Europa og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI). I den forbindelse tilvejebringer InnovFin-projekterne for energidemonstration (EDP) risikofinansiering i form af lån, egenkapital og garantier, der rækker ud over traditionel tilskudsbaseret støtte. Dette bør øge konkurrenceevnen hos innovative energiteknologiske selskaber.

EU's emissionshandelssystem giver også finansieringsmuligheder for investeringer i innovation. I gennemsnit brugte eller planlagde medlemsstaterne i 2014 at bruge ca. 87 % af det samlede provenu fra auktionen over emissionskvoter i henhold til ETS, i alt 3,2 mia. EUR, til klima- og energirelaterede formål. I henhold til NER 300-finansieringsprogrammet er en samlet finansiering på 2,1 mia. EUR, som forventes at tiltrække yderligere 2,7 mia. EUR i private investeringer, tiltænkt innovative projekter i 20 medlemsstater.

I forslaget til revision af direktivet om emissionshandelssystemet, som blev fremlagt i juli 2015, foreslog Kommissionen en ny innovationsfond og en ny moderniseringsfond. Innovationsfonden bygger på NER 300-programmet og udvider samtidig anvendelsesområdet til også at omfatte lavemissionsinnovation i industrielle sektorer. Ved at støtte lavemissionsinnovation og -demonstration vil innovationsfonden også bidrage til at virkeliggøre centrale foranstaltninger inden for den strategiske energiteknologiplan. Den nye moderniseringsfond er beregnet til medlemsstater med et BNP pr. capita på under 60 % af EU-gennemsnittet og vil blive målrettet mod modernisering af energisystemet og forbedring af energieffektiviteten. Det reviderede direktiv om EU's emissionshandelssystem indeholder også forslag til mere målrettede regler om CO2-lækager for at beskytte den internationale konkurrenceevne i de sektorer, der er i størst risiko for at flytte deres produktion uden for EU.

Desuden er Horisont 2020-rammeprogrammet afgørende for at støtte energiunionens forsknings- og innovationsmål. I perioden 2014-2015 beløb programmets finansielle bidrag sig til over 9 mia. EUR til støtte for energiforskning (herunder nuklear), rene transportformer, klimaindsats og ressourceeffektivitet, bioøkonomi og centrale støtteteknologier. Desuden er området for forskning og innovation inden for energi og lavemissionsteknologi det hyppigst valgte med hensyn til intelligent specialisering – for over 100 EU-regioner – hvilket tyder på, at der vil blive allokeret betydelige midler fra de europæiske struktur- og investeringsfonde hertil. Platformen for intelligent specialisering inden for energi iværksat af Kommissionen i 2015 32 bør støtte dette arbejde.

Vejen frem

Som led i statuspakken for energiunionen i 2016 vil Kommissionen præsentere en integreret strategi for energiunionen vedrørende forskning, innovation og konkurrenceevne. Denne integrerede strategi bør afspejle resultaterne fra høringen, som Kommissionen vil igangsætte blandt medlemsstater og interessenter om tre indbyrdes forbundne områder, nemlig energiteknologier, transport og global konkurrenceevne. Den omfatter stigende offentlige og private investeringer i forskning og innovation, fjerner negative incitamenter til innovation og overvinder hindringer for private investeringer. Bottom-up-forskning bør fremmes bedre som et væsentligt træk i et levende innovationsøkosystem.

I 2016 vil opmærksomheden blive rettet mod en mere effektiv koordinering mellem energiunionen, det digitale indre marked og den cirkulære økonomi. Dette vedrører bl.a. den gradvise digitalisering af energi- og transportsektoren.

Energiomstillingen vil medføre forandringer i mange sektorer og kræver derfor en tættere involvering af arbejdsmarkedets parter. Der kunne bl.a. være tale om at sikre, at færdigheder og uddannelsesplaner stemmer med indholdet i nye jobprofiler, at gennemgå arbejdsvilkår i nye sektorer eller at gøre omstillingen socialt retfærdig i sektorer eller regioner, hvor arbejdspladser går tabt. Kommissionen har taget kontakt til arbejdsmarkedets parter på EU-plan og vil fortsætte dialogen i 2016. Den opfordrer medlemsstaterne til ligeledes at drøfte konsekvenserne af energiomstillingen, og hvordan de bedst kan foregribes og håndteres, med arbejdsmarkedets parter 33 .

7.    Gennemførelse af energiunionen

Fremskridt

Energiunionen har brug for en pålidelig og gennemsigtig forvaltningsproces, som er forankret i lovgivningen for at sikre, at energirelaterede tiltag på europæisk, regionalt, nationalt og lokalt niveau alle bidrager til energiunionens mål.

På politisk plan har næstformand Maroš Šefčovič foretaget en rundrejse i energiunionen gennem de seneste mange måneder. Han har været i dialog med nationale regeringer og parlamenter og med Europa-Parlamentet samt interessenter og borgere. Disse besøg samt mange andre kommissærers opsøgende aktiviteter, bl.a. kommissær Arias Cañete, giver EU og medlemsstaterne mulighed for at lytte og for at drøfte energiunionen og dens muligheder.

Denne proces har med støtte i en teknisk dialog med medlemsstaterne givet et meget tydeligere billede af mulighederne, styrkerne, truslerne og svaghederne i energiunionen på medlemsstatsplan, som det kan ses i de ledsagende faktablade, der er blevet godkendt af medlemsstaterne efter bilaterale drøftelser 35 . Den har også givet sig udslag i den foreslåede metodologi om nøgleindikatorer, der er knyttet til denne status over energiunionen 36 . Dette arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene viser en sammenligning af situationen i EU for de fem dimensioner af energiunionen ved brug af disse første nøgleindikatorer. Nøgleindikatorerne vil blive brugt i fremtiden til at måle og overvåge gennemførelsen af energiunionen.

Energiomstillingen kræver strategisk planlægning. I øjeblikket har kun omkring en tredjedel af medlemsstaterne indført omfattende energi- og klimastrategier, der rækker længere end 2020, herunder vejledende nationale mål for drivhusgasemissioner, vedvarende energi og energieffektivitet. Dette vækker stor bekymring i betragtning af, hvor nødvendigt det er at skabe en forudsigelig ramme for investeringer i områder, som ofte kræver langsigtet planlægning.

Vejen frem

Integrerede nationale energi- og klimaplaner, der omfatter alle fem dimensioner af energiunionen, er nødvendige for en mere strategisk planlægning. De vil gøre det muligt at nå 2030-målene. Vejledningen, som er bilag til denne status over energiunionen, giver medlemsstaterne et grundlag for at begynde at udarbejde planer for den periode, som 2030-rammen omfatter.

For at give projektudviklerne og investorerne sikkerhed og forudsigelighed i et miljø under hastig forandring bør det forberedende arbejde indledes straks. Medlemsstaterne bør derfor præsentere udkast til nationale planer i 2017 som grundlag for yderligere drøftelser med henblik på at færdiggøre disse nationale planer i 2018, så de kan blive operationelle i god tid inden 2021.

De nationale planer skal også afspejle resultatet af regionale samråd i områder, som ville nyde godt af et styrket samarbejde med omkringliggende medlemsstater. I 2016 vil Kommissionen fremlægge en vejledning i, hvordan man styrker det regionale samarbejde i bred forstand, og hvordan Kommissionen kan lette regionale tilgange.

For at spore fremskridtene skal der indføres et gennemsigtigt overvågningssystem baseret på nøgleindikatorer samt på medlemsstaternes toårlige rapporter om fremskridtene med deres nationale planer. Kommissionen vil vurdere det samlede fremskridt, som gøres på EU-plan, i sin årlige status over energiunionen og om nødvendigt foreslå politiktiltag og foranstaltninger til at sikre opnåelsen af energiunionens mål.

Kommissionen vil på grundlag af bl.a. en kvalitetskontrol af de aktuelle rapporteringsforpligtelser 37 og de løbende drøftelser med medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og interessenterne fremlægge et forslag i 2016 om strømlining af planlægnings- og rapporteringskrav til medlemsstaternes klima- og energiindsats og om, at Kommissionen snarest muligt skal nedbringe den unødvendige administrative byrde i overensstemmelse med dagsordenen for bedre regulering og tilpasse planlægnings- og rapporteringskravene efter den strategiske ramme for energiunionen.

8.    Konklusioner og det videre forløb

Det er afgørende at fastholde den ambition, balance og fremdrift, der blev skabt med iværksættelsen af den strategiske ramme for energiunionen i februar 2015. 2016 bliver et vigtigt år, hvor der skal skabes resultater, og hvor den strategiske vision i energiunionsstrategien bliver udmøntet i EU-retlige initiativer, mere sammenhæng i vores samarbejde med eksterne parter og yderligere udvikling og gennemførelse af energiunionen.

(1)

     COM(2015) 80.

(2)

     Den ledsages af en række rapporter og arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene som første skridt i retning af at strømline Kommissionens rapporteringsforpligtelser.

(3)

     Kommissionens arbejdsprogram, COM(2015) 610 final. Alle forslag vil blive udarbejdet i henhold til nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og princippet om bedre regulering. Nogle af disse forslag vil være REFIT-initiativer.

(4)

     De to andre er Brasilien og Canada.

(5)

     De 27 % fremstilles af vedvarende energikilder og andre 27 % af atomenergi.

(6)

     COM(2014) 15 final og konsekvensanalysen hertil.

(7)

     Det Europæiske Råds konklusioner af 18.9.2015.

(8)

     "The World-harmonised Light-duty vehicle Test Procedure" (WLTP) er blevet vedtaget i henhold til UNECE-rammen (United Nations Economic Commission for Europe) i 2014 til erstatning for den gamle prøvningsmetode "New European Drive Cycle" (NEDC).

(9)

     Dette vil sikre, at køretøjernes emissionsresultater under virkelig kørsel faktisk overholder de lovbestemte grænseværdier med forbehold af de tolerancer, der skyldes usikkerhed i testproceduren og måleinstrumenterne, og som vil blive gradvist mindre med tiden.

(10)

     Jf. Climate Action Progress Report, COM(2015) 576 + SWD(2015) 246.

(11)

     Da de foreløbige mål er defineret som et gennemsnit over to år, kunne nye Eurostat-data fra 2014 ændre denne vurdering.

(12)

     COM(2015) 341 final.

(13)

     COM(2015) 574 final og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene    SWD(2015) 245.

(14)

     COM(2014) 520 final.

(15)

     Rapport fra Energy Efficiency Financial Institutions Group (EEFIG) ( www.eefig.eu ).

(16)

      http://ec.europa.eu/energy/en/topics/infrastructure/central-and-south-eastern-europe-gas-connectivity .

(17)

     COM(2015) 340.

(18)

     COM(2015) 339 final; ledsaget af arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om bedste praksis inden for eget forbrug af vedvarende energi, SWD(2015) 141 final.

(19)

     SWD(2015) 249.

(20)

     Ifølge overvågningsrapporten fra ACER om gennemførelsen af projekter af fælles interesse er det 31 % inden for el og 25 % inden for gas.

(21)

     C(2015) 8052.

(22)

     SWD(2015) 247.

(23)

     EUT C 200 af 28.6.2014, s. 1.

(24)

     C(2015) 2814.

(25)

     COM(2015) 496.

(26)

     Sag C-36/14, Europa-Kommissionen mod Republikken Polen.

(27)

     Rådets konklusioner om henholdsvis energidiplomati og klimadiplomati (10995/15 og 11029/15).

(28)

     COM(2014) 330.

(29)

     JOIN(2015) 50 final, ledsaget af SWD(2015) 500.

(30)

     Jf. f.eks. erklæringen fra Tyskland og dets nabolande om elforsyningssikkerhed, http://www.benelux.int/files/4414/3375/5898/Jointdeclaration.pdf .

(31)

     C(2015) 6317.

(32)

      http://s3platform.jrc.ec.europa.eu/s3p-energy .

(33)

     Den nye EU-dagsorden for færdigheder, som Kommissionen er i færd med at udforme, bør indeholde foranstaltninger til bedre foregribelse af behovet for nye færdigheder og større gennemsigtighed i og anerkendelse af kvalifikationer.

(34)

     Tax Reforms Report in the EU Member States, 2015 (November) – Taxation Paper N°58: http://ec.europa.eu/taxation_customs/resources/documents/taxation/gen_info/economic_analysis/tax_papers/taxation_paper_58.pdf .

(35)

     Medlemsstaternes faktablade findes i SWD(2015)208-209, 217-242.

(36)

     SWD(2015) 243.

(37)

     REFIT-initiativ nr. 10, bilag II til Kommissionens arbejdsprogram, COM(2015) 610.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 18.11.2015

COM(2015) 572 final

BILAG

AJOURFØRT KØREPLAN FOR ENERGIUNIONEN

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG, REGIONSUDVALGET OG DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK

Status over energiunionen 2015

{SWD(2015) 208}
{SWD(2015) 209}
{SWD(2015) 217 à 243}

Ajourført køreplan for energiunionen –
november 2015

Forkortelser: SoS: forsyningssikkerhed (Security of Supply)/ IEM: det indre marked for energi (Internal Energy Market) / EE: energieffektivitet (Energy Efficiency) / GHG: drivhusgasser (Greenhouse gases) / F&I: forskning og innovation

Denne køreplan er den samme som den, der blev præsenteret i bilaget til Kommissionens meddelelse "En rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik", vedtaget den 25. februar 2015 (COM(2015) 80). Den eneste nye information i denne tabel er sidste kolonne, der giver en opdatering af disse initiativer, som allerede er blevet vedtaget, eller hvor tidsplanen er ændret. Den giver ingen nye oplysninger om initiativer, der oprindelig var planlagt afsluttet i 2016 eller senere.