52014DC0733

1. INDLEDNING

Dagsordenen for forandring understreger, at støtte til inklusiv vækst og jobskabelse er hovedprioriteter for EU's eksterne samarbejde. I den forbindelse opfattes blandet finansiering som et vigtigt instrument, der gør det muligt at mobilisere yderligere midler og øge virkningen af EU's støtte.

Europa-Parlamentet og Rådet har i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1080/2011/EU af 25. oktober 2011 om en EU-garanti til Den Europæiske Investeringsbank (i det følgende benævnt "EIB") anmodet Kommissionen om at undersøge og efterfølgende rapportere om udviklingen af en "EU-platform for eksternt samarbejde og udvikling" med det formål at optimere anvendelsen af mekanismerne til kombination af tilskud og lån inden for Unionens optræden udadtil.

Kommissionen foreslog i sin efterfølgende rapport til Rådet og Europa-Parlamentet af 26. oktober 2012, at den nye EU-platform for blandet finansiering i eksternt samarbejde skulle etableres i form af en ekspertgruppe under Kommissionen. Platformen blev således formelt lanceret ved det første møde i politikgruppen, som fandt sted den 14. december 2012.

Dette dokument udgør - i tråd med Kommissionens forpligtelse til at rapportere til Europa-Parlamentet og Rådet - den første rapport og dækker platformens arbejde fra dens oprettelse den 14. december 2012 frem til slutningen af juli 2014. [1]

Kommissionen har ledet platformens møder og har desuden bidraget aktivt på det politiske og tekniske niveau sammen med EU-Udenrigstjenesten, medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og de finansielle institutioner. Kommissionen anerkender merværdien af det opnåede samarbejde og de opnåede resultater, hvilket også fremgår af denne rapports anbefalinger.

Det er ikke platformens opgave at erstatte eller kopiere eksisterende beslutningstagningsstrukturer.

2. FORMÅL

Kommissionens rapport til Rådet og Europa-Parlamentet af 26. oktober 2012 fremhæver platformens overordnede formål og virkefelt.

Platformen skal forbedre kvaliteten og effektiviteten af EU's mekanismer blandet finansiering i eksternt samarbejde og udvikling under behørig hensyntagen til de politikrammer, som styrer EU's forhold til forskellige partnerlande, navnlig EU's udviklings-, naboskabs- og udvidelsespolitikker.

Platformen skal yde vejledning om harmonisering af nøgleprincipper for blandingsaktiviteter og samtidig muliggøre differentiering af sektorer og regioner.

Platformen skal fokusere på sektorer, som kan have størst gavn af finansielle instrumenter, både inden for og på tværs af geografiske regioner.

Platformen skal også hjælpe med at styrke sammenhængen mellem finansieringsaktiviteterne og EU's politikker.

3. OVERSIGT OVER PLATFORMENS ARBEJDE I 2013/14

Platformen består af politikgruppen og de tekniske grupper.

Politikgruppen

Politikgruppen består af repræsentanter fra EU's medlemsstater, EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen, og Europa-Parlamentet er inviteret til at deltage, ligesom andre deltagere kan inviteres med som observatører.

Platformen blev lanceret ved det første møde i politikgruppen den 14. december 2012, hvor arbejdsplanen for 2013 blev vedtaget. Denne plan blev revideret i henholdsvis juni 2013 og december 2013. Der har været fem møder i politikgruppen: i december 2012, juni og december 2013 samt april og juli 2014. Her er de tekniske gruppers arbejde og andre udvalgte emner blevet drøftet. Kommissionen er kommet med input, såsom den fremtidige styring af EU's mekanismer for blandet finansiering og hvilken rolle, de ikke-europæiske finansielle institutioner spiller for mekanismerne for blandet finansiering.

De finansielle institutioner, som deltager i det tekniske arbejde, har været inviteret til at deltage i politikgruppens møder som observatører. Kommissionen leder møderne og varetager sekretariatet med henblik på at sikre koordinationen og kommunikationen.

Tekniske grupper

De tekniske grupper består af Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, de finansielle institutioner og en række repræsentanter fra medlemsstaterne. Repræsentanter fra Europa-Parlamentet deltager ligeledes i platformens tekniske arbejde. Det har været en betydningsfuld og gensidigt fordelagtig oplevelse for deltagerne at dele og udveksle ekspertise.

Til dato er der oprettet fem specifikke tekniske grupper, hvis arbejde suppleres af adskillige tværgående møder i grupperne. Fokus har været på følgende emner:

TG 1 - Evaluering af eksisterende mekanismer for blandet finansiering, TG 2 - Forbedring af mekanismerne for blandet finansiering - rammerne for resultatmåling, TG 3 - Forbedring af processer, TG 4 -Fremme af finansielle instrumenter og TG 5 - Udbud, overvågning og rapportering.

Det tekniske arbejde er blevet suppleret med fire workshops: a) om emnet "Indarbejdning af klimaspørgsmål i mekanismer for blandet finansiering", b) om "Gældsbæredygtighed", c) om blandet finansiering og ODA og d) en rundbordsdrøftelse med de europæiske eksportkreditagenturer.

Europa-Parlamentet har deltaget aktivt i platformens drøftelser, både i politikgruppen og de tekniske grupper.

Civilsamfundets og den private sektors deltagelse

Der har været afholdt fire møder med repræsentanter fra civilsamfundsorganisationer; to møder henholdsvis den 30. april og den 24. juli 2013, et brainstormingmøde den 26. november 2013 i forbindelse med de europæiske udviklingsdage og målrettet civilsamfundsorganisationerne og investorer i den private sektor, som handlede om, hvordan blandet finansiering kan mobilisere privat finansiering. Endelig blev der holdt et møde den 3. juli 2014 med civilsamfundsorganisationerne og den private sektor.

4. DE TEKNISKE GRUPPERS ARBEJDE

4.1 EVALUERING AF EKSISTERENDE MEKANISMER FOR BLANDET FINANSIERING

Platformens indledende tekniske arbejde har bestået af en omfattende revision af EU's eksisterede mekanismer for blandet finansiering og udveksling af bedste praksis, hvilket har ført til følgende konklusioner:

i) EU's eksisterede mekanismer for blandet finansiering viser positive tegn med hensyn til støtte til EU's eksterne politikker, om end der er behov for yderligere strømlining, harmonisering og forbedringer af procedurerne for operationernes udvikling, screening/evaluering/udvælgelse, overvågning og rapportering.

ii) Mekanismerne for blandet finansiering har nået deres mål om mobilisering af betydelige offentlige ressourcer til finansiering af investeringsprojekter til støtte af EU's eksterne politikker. Der er plads til videre brug af finansielle instrumenter (såsom risikokapital, garantier og rentetilskud).

iii) Der er behov for yderligere forbedringer hvad angår overvågnings- og rapporteringssystemer på både facilitets- og projektniveau.

iv) Projekter, der er finansieret under mekanismerne for blandet finansiering, dækker en lang række sektorer og kan være af forskellig størrelse og anvende forskellige former for støtte alt efter behov. Denne fleksibilitet bidrager afgjort til projektporteføljens relevans og kvalitet, og giver Kommissionen mulighed for at fastlægge operationelle prioriteter med udgangspunkt i regionale politikker og behov. Et større engagement fra EU-delegationerne på planlægningsstadiet vil øge projektporteføljens relevans yderligere.

v) Projektudformning og -forberedelse bliver udført af de finansielle institutioner ved hjælp af velfunderede processer og standarder, og projektforslagene vurderes gennem peerevalueringsmekanismer og intern screening i Kommissionen/ EU-Udenrigstjenesten. Tilskuddets merværdi fremgår af projektdokumentationen og bliver vurderet under screeningsprocessen, men bør imidlertid specificeres yderligere og analyseres i ansøgningsformularen af hensyn til målbarheden. Beregninger af den finansielle løftestangseffekt og ansøgningsformularerne bør harmoniseres, ligesom kvaliteten af de finansielle institutioners oplysninger bør forbedres yderligere med henblik på en mere effektiv vurdering/udvælgelse, overvågning og rapportering.

vi) Et af de fornemmeste resultater for mekanismerne for blandet finansiering er øget koordination, udveksling af informationer og samarbejde mellem de europæiske støtteaktører og – om end i mindre omfang og i særlige regioner - med ikke-europæiske støtteaktører. Dette er opnået ved forskellige aktørers deltagelse i de formelle forvaltningsorganer for EU's mekanismer for blandet finansiering såvel som ved uformel koordination på lokalt niveau eller i hovedkvarteret eller ved hjælp af de forskellige eksisterende aftalememoranda med EU/Kommissionen. Det skal imidlertid understreges, at de fem vigtigste europæiske partnere repræsenterer langt størstedelen af de hidtil godkendte operationer. Der skal derfor gøres en indsats for at fremme en bredere deltagelse i faciliteterne blandt EU-støtteaktørerne. Et større engagement blandt ikke-europæiske støtteaktører kan også tilstræbes. Dette er blevet drøftet inden for rammerne af EU-platformen, som har konkluderet, at styringsorganet for det relevante program med blandet finansiering mere målrettet bør undersøge, hvorvidt de ikke‑europæiske finansielle institutioner og navnlig de regionale banker i højere grad bør inddrages og agere som førende finansielle institutioner på grundlag den ekstra værdi, de bringer for et projekt eller en region. Derudover bør de ikke-europæiske finansielle institutioner, der hvor de allerede indtager lederrollen i specifikke mekanismer for blandet finansiering, bibeholde denne rolle, forudsat at betingelserne for, at den ekstra værdi, de bringer, er opfyldt. Koordination og samarbejde blandt europæiske og ikke-europæiske finansielle institutioner er fortsat af afgørende betydning, og derfor bør de ikke-europæiske finansielle institutioner indbydes til at deltage i relevante møder som observatører.

vii) Generelt er partnerlandene/-regionerne i ethvert projekt fra begyndelsen involveret på det tekniske plan, da ejerskab er et generelt kendetegn ved lånefinansieret bistand. Partnerlandene/-regionerne bør involveres systematisk på det passende niveau i projektudformnings og -forberedelsesfasen (gennemførte høringer skal angives i ansøgningsformularen). Koordination på lokalt niveau bør finde sted mellem EU-delegationerne og de finansielle institutioner og partnerlandet/-regionen for at sikre, at de projekter, der er finansieret under mekanismerne for blandet finansiering, skaber størst mulig udvikling. Der er fulgt op på en række af disse punkter i det videre tekniske arbejde som beskrevet nedenfor.

4.2 FORBEDRING AF BLANDINGSAKTIVITETERNES EFFEKTIVITET, GENNEMSIGTIGHED OG ANSVARLIGHED - RAMMERNE FOR RESULTATMÅLING, FORBEDRING AF PROCESSER - UDBUD, OVERVÅGNING OG RAPPORTERING

Efter en gennemgang af de eksisterende mekanismer for blandet finansiering og hidtidige erfaringer blev det tekniske arbejde, som sigter på konkret håndtering af tre hovedudfordringer, delt ud på de tekniske grupper TG2, TG3 og TG5:

1) Bedre evaluering af projekter med blandet finansiering

Der er arbejdet på at forbedre evalueringsprocessen for projekter, og evalueringskriterierne er så vidt muligt blevet harmoniseret på tværs af mekanismerne.

Det udførte tekniske arbejde har resulteret i en udvidet og harmoniseret ansøgningsformular, som skal anvendes af de forskellige EU-mekanismer for blandet finansiering. Der er udarbejdet en detaljeret vejledning for ansøgningsformularen, som giver ansøgeren oplysninger om og forklaringer på, hvordan formularen skal udfyldes. Den nye vejledning forklarer især, hvordan spørgsmålet om additionalitet og løftestangseffekt skal begrundes i en ansøgning, og hvordan det fremlægges på en mere struktureret og målbar vis, mens andre områder, såsom projekternes finansielle struktur, skal uddybes, der hvor det er relevant. De miljømæssige og sociale aspekter vurderes ud fra EU-standarder, ligesom det er tilfældet med ethvert andet EU-finansieret projekt. Spørgsmålet om gældsbæredygtighed bliver udtrykkeligt indført på baggrund af de workshops, der er afholdt sammen med kollegaerne i Den Internationale Valutafond. Der er også et nyt afsnit om indikatorer, som er knyttet til den nye ramme for resultatmåling (se nedenfor). I starten af 2014 blev den nye ansøgningsformular indført for nye projektforslag i alle faciliteter, der forvaltes af DEVCO. På grundlag af det arbejde, der er udført af EU-platformen for blandet finansiering i eksternt samarbejde, arbejder taskforcen under WBIF (Investeringsrammen for Vestbalkan) videre på at strømline og forbedre relevante operationelle procedurer.

2) Udvikling af en standardiseret ramme for resultatmåling

De tekniske grupper har arbejdet på en ny ramme for resultatmåling, som skal hjælpe Kommissionen og de finansielle institutioner ved på forhånd at give oplysninger om de forventede resultater af de projekter, der støttes af faciliteterne, efterfølgende måle resultaterne af finansieringsaktiviteterne og muliggøre bedre rapportering herom. Alt dette afspejler kravene i den nye finansforordning og Kommissionens resultatrammer såvel som EU's prioriteter og målsætninger for den eksterne samarbejdspolitik.

Resultatet er en vedtagen ramme bestående af et fælles sæt resultatindikatorer, som afspejler projekternes resultater og tilsigtede resultater. En række hensyn ligger til grund for valget af indikatorer, bl.a. sammenhængen med faciliteternes målsætninger og prioriteter, målsætningerne for EU's eksterne samarbejdspolitik og finansforordningen såvel som de finansielle institutioners gældende praksis og muligheden for sammenlægning og rapportering til offentligheden. Rammen giver en definition af hver aftalt indikator og kræver også, at ansøgerne giver en kvantitativ beskrivelse af den virkning, som det foreslåede projekt ventes at få. Den nye ramme for resultatmåling er indarbejdet i den nye ansøgningsformular og den tilhørende vejledning (se ovenstående), og i begyndelsen af 2014 blev den indført for nye projektforslag.

3) Harmonisering af udbud, overvågning og rapportering

Kommissionen, EU-Udenrigstjenestens tjenestegrene i hovedkvarteret og i delegationerne såvel som de finansielle institutioner har alle deltaget i det tekniske arbejde. Den tekniske gruppes hovedmål var at arbejde for at harmonisere og fremskynde udbudsprocessen inden for mekanismerne for blandet finansiering ved at udarbejde relevante og detaljerede retningslinjer for indsættelse af de rigtige oplysninger i de projektdokumenter, som fremsendes til faciliteternes forvaltningsorganer, med henblik på at forenkle indgåelsen af projektaftaler. TG5 har fokuseret på at gøre rede for og klarlægge udbudsdefinitioner og -processer, som på forhånd skal integreres i projektdokumenterne, for at sikre fuld forståelse for projektets gennemførelse, de finansielle strømme og interessenternes forskellige ansvar. De relevante udbudsoplysninger er af hensyn til effektiviteten følgelig blevet integreret i den detaljerede vejledning for udfyldelse af ansøgningsformularen. Derudover er der udarbejdet et sæt anbefalinger/bedste praksis for rapportering og overvågning på grundlag af erfaringer fra både Kommissionen og de finansielle institutioner i forbindelse med gennemførelse af projekterne og på baggrund af kravene i den lovramme, der gælder for de finansielle instrumenter som fastsat i finansforordningen.

Kommissionen glæder sig over platformens indsats for at sikre en velstruktureret, gennemsigtig og effektiv projektudvælgelse med effektive udbudsprocesser og hensigtsmæssige resultatorienterede overvågelses- og rapporteringsprocedurer, der er behørigt baseret på relevante og ajourførte lovkrav.

Kommissionen anerkender de væsentlige fremskridt, der er gjort under platformen, gennem udvikling af de nye, harmoniserede værktøjer, som skal anvendes på tværs af samtlige mekanismer for blandet finansiering, herunder den udvidede ansøgningsformular og den tilhørende vejledning.

4.2 VIDEREUDVIKLING AF FINANSIELLE INSTRUMENTER

Markedsbaserede investeringer er en vigtig drivkraft for udvikling og et væsentligt parameter, som skiller de udviklede økonomier fra de mindre udviklede. Som eksempler kan nævnes bankernes udlån til små og mellemstore virksomheder eller offentlige og private organer, som investerer i elektricitetsproduktion, eller vigtige infrastrukturprojekter som veje og jernbaner.

Den udvidede brug af specifikke finansielle instrumenter (f.eks. garantier, aktier, risikodelingsmekanismer for valutarisici og andre former for risici) er drevet af behovet for at anvende de begrænsede tilgængelige budgetmidler så effektivt som muligt og af vurderingen af, at tilskud ikke altid er det bedste instrument til udvikling af disse former for økonomisk aktivitet, og sågar kan slå helt fejl.

Anvendelsen af specifikke finansielle instrumenter kan anbefales, når markedsdeltagerne, herunder institutioner for udviklingsfinansiering, på grund af markedssvigt ikke i tilstrækkeligt omfang eller på rimelige vilkår kan tilvejebringe den krævede finansiering af projekter, der ellers er finansielt levedygtige.

Udover at rette op på markedsfejl eller suboptimale investeringsforhold skal de finansielle instrumenter give klart defineret additionalitet (merværdi) såvel som løftestangseffekt til EU's budgetmidler, og deres udformning skal medføre overensstemmelse mellem Kommissionens og gennemførelsespartnernes interesser.

På baggrund af ovenstående og platformsdeltagernes praktiske erfaringer har platformen udvalgt en række sektorer (f.eks. infrastruktur, mikrovirksomheder og SMV'er, landbruget og den sociale sektor), hvor en øget brug af ovennævnte finansielle instrumenter bør undersøges nærmere. Omend EU-støttens art og omfang skal vurderes for hvert enkelt projekt, holder platformen sig til visse grundlæggende principper om minimumskrav, maksimale støtteniveauer og mekanismer for at sikre sammenfaldende interesser mellem Kommissionen og den berettigede finansielle institution, som står for gennemførelsen.

Kommissionen støtter platformens indsats for at fremme brugen af finansielle instrumenter. Fordi disse finansielle instrumenter er relativt komplekse produkter, skal deres udformning tilpasses omhyggeligt til det operative miljø i de enkelte partnerlande.

Endelig vil Kommissionen anvende EU's grundlæggende princip for finansielle instrumenter, nemlig reglen om, at der ikke kan posteres eventualforpligtelser, hvilket garanterer, at EU's finansielle ansvar i forbindelse med et finansielt instrument aldrig kan overstige beløbet for den pågældende budgetforpligtelse.

5. FREMTIDIG FORVALTNING AF EU'S MEKANISMER FOR BLANDET FINANSIERING

For at sikre, at mekanismerne i højere grad bidrager til at opfylde de politiske mål om bekæmpelse af fattigdom og socioøkonomisk udvikling, og at de forvaltes mere effektivt, f.eks. ved færre transaktionsomkostninger, har platformen indvilliget i at etablere 4 rammer for blandet finansiering for de finansielle instrumenter EUF, NIF, DCI og IPA. For at tage hånd om de forskellige regionale strategiske prioriteter, øge den politiske løftestangseffekt og effektivt at anvende blandingsoperationerne i den politiske dialog og til rapporteringsformål, er det samtidig blevet foreslået at fastsætte geografisk definerede "faciliteter" inden for hver ramme.

Finansieringen vil først og fremmest komme fra regionale programmer inden for de forskellige instrumenter i overensstemmelse med de prioriteter og mål, der er fastsat i programmeringsdokumenterne via dialog med partnerlandene og relevante regionale organisationer. Der hvor det er relevant og hensigtsmæssigt, kan finansieringen også komme fra særlige nationale/regionale programmer[2] til støtte for de prioriteter og mål, som er fastsat i de relevante programmeringsdokumenter. Skulle EU-medlemsstaterne eller andre donorer være interesseret i at bidrage til blandingsoperationerne, kan dette ske via særlige fonde. Der vil være én forvaltningsstruktur for hver blandingsramme, der forvalter Kommissionens midler såvel som de bidrag, som EU's medlemsstater eller andre donorer har ydet via særlige fonde. Denne ramme vil gælde for alle regioner, også Afrika. På grundlag af det arbejde, der er udført af EU-platformen for blandet finansiering i eksternt samarbejde, arbejder taskforcen under WBIF videre på at strømline og forbedre relevante forvaltningsprocedurer.

Beslutningstagningen vil blive organiseret i en struktur med to niveauer. Udtalelser om projektforslag vil blive udarbejdet af styringsorganet. Disse udtalelser vil bygge på en teknisk vurdering.

Styringsorganer[3], som ledes af Kommissionen og omfatter EU-Udenrigstjenesten, EU-medlemsstaterne som stemmeberettigede medlemmer og de finansielle institutioner som observatører. De vil være ansvarlige for at udarbejde udtalelser om individuelle blandingsoperationer, yde vejledning til deltagende institutioner, overvåge og evaluere projektplanlægningen, analysere projektresultaterne og forvalte porteføljen af godkendte projekter, ligesom de, hvor det er relevant, skal udnytte de finansielle institutioners specifikke ekspertise og fordele arbejdet.

Den tekniske vurdering af projektforslagene omfatter regelmæssige tekniske møder, som ledes af Kommissionen (med eventuel medvirken af de relevante GD'er) med deltagelse af EU-Udenrigstjenesten[4] og de finansielle institutioner. Her drøftes planlægningen, og de projekter, som skal fremlægges for styringsorganerne, vurderes.

Den udvidede (og mere harmoniserede) ansøgningsformular, som er udviklet under platformen, er allerede klar til brug og bidrager til at sikre en velstruktureret, gennemsigtig og effektiv projektudvælgelse[5].

Sekretariatet støtter styringsorganet i alle dets opgaver, ligesom det hjælper med at tilrettelægge kommunikationsinitiativer og med generelt at gennemføre kommunikationsstrategien. Det organiserer den tekniske evaluering af projektforslagene og fungerer som centralt kontaktpunkt for alle de interessenter, der er involveret i blandingsrammerne. Sekretariatets struktur og drift vil skulle tilpasses den nye overordnede struktur og beslutningsproces. Kommissionen vil varetage sekretariatet for hver enkelt EU-blandingsramme såvel som de tilhørende faciliteter, men også undersøge muligheden for at udlicitere specifikke opgaver.

Den foreslåede reviderede beslutningsproces stiler mod at strømline, forenkle og øge effektiviteten af beslutningsprocessen, ligesom den skal opfylde finansforordningens nye krav til projekter, der gennemføres ved indirekte forvaltning. Den reviderede beslutningsproces omfatter: i) en forbedret koordination på et tidligt stadium, hvilket sikrer, at midlerne målrettes de fastsatte prioriteter; ii) en bredere og mere omfattende teknisk vurdering, som yderligere skal forbedre kvaliteten og fremme udveksling af ekspertise ved, hvor det er relevant, at trække på de finansielle institutioners specifikke ekspertise; iii) en større fleksibilitet, hvor den tid, der bruges på den tekniske vurdering, i højere grad tilpasses det enkelte forslags relative kompleksitet og iv) færre led i processen. Når et forslag vurderes at være teknisk modent, vil den ledende finansielle institution[6] være i stand til at fremsende en endelig, revideret ansøgningsformular til sekretariatet med henblik på fremlæggelse for styringsorganet.

I tilfælde af rammer for blandet finansiering, der forvaltes af DEVCO, vil Kommissionen, EU's Udenrigstjeneste og medlemsstaterne afholde en dialog (under fælles ledelse af EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen) med modtagerlandene og andre relevante regionale organisationer om de strategiske og de generelle retningslinjer. Det kan enten foregå inden for rammerne af eksisterende fora for regional eller subregional koordination eller, hvor sådanne fora ikke findes, ved særlige strategiske møder i overensstemmelse med princippet om ejerskab inden for udviklingssamarbejde. Hvad angår WBIF skal de igangværende strategiske drøftelser med modtagerlandene forstærkes ved at fremme sektorspecifik planlægning for hvert enkelt land.

Civilsamfundets deltagelse på projektniveau forvaltes p.t. af de finansielle institutioner og indgår som en del af deres projektgodkendelses- og forvaltningsproces, enten direkte eller ved at de sikrer sig, at projektlederen afholder den relevante offentlige høring. Delegationernes/de geografiske enheders rolle bør være at samarbejde med repræsentanter fra de lokale civilsamfund, hvilket også er normal praksis for andre gennemførelsesmetoder. Kommissionen vil desuden øge indsatsen for at forbedre civilsamfundsorganisationernes, herunder de regionale organisationers, adgang til information om faciliteterne. I Bruxelles er der er afholdt regelmæssige møder med civilsamfundsorganisationerne om blandet finansiering.

6. OVERSIGT OVER KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER

1.         EU's mekanismer for blandet finansiering viser ud fra hidtidige erfaringer positive tegn med hensyn til støtte til EU's eksterne politikker.

2.         Det allerede udførte tekniske arbejde har resulteret i en udvidet og harmoniseret ansøgningsformular, som skal anvendes af de forskellige EU-mekanismer for blandet finansiering. Der er udarbejdet en detaljeret vejledning for ansøgningsformularen, som giver ansøgeren oplysninger om og forklaringer på, hvordan formularen skal udfyldes. Spørgsmålet om gældsbæredygtighed er blevet udtrykkeligt indført, og der vil blive fulgt op på den igangværende evaluering af IMF-rammen.

3.         En ny ramme for resultatmåling er blevet udviklet og indarbejdet i den nye ansøgningsformular og den tilhørende vejledning (se ovenstående).

Kommissionen glæder sig over platformens indsats for at sikre en velstruktureret, gennemsigtig og effektiv projektudvælgelse med effektive udbudsprocesser og egnede resultatorienterede overvågelses- og rapporteringsprocedurer, der er behørigt baseret på relevante og ajourførte lovkrav og er afstemt med EU's prioriteter og målsætninger for den eksterne samarbejdspolitik.

I den forbindelse anerkender Kommissionen de væsentlige fremskridt, der er gjort under platformen via udvikling af nye, harmoniserede værktøjer, som skal anvendes på tværs af samtlige eksisterende mekanismer for blandet finansiering, herunder den udvidede ansøgningsformular og den tilhørende vejledning.

4.         Der identificeres nøgleområder, hvor den øgede brug af specifikke finansielle instrumenter bør undersøges nærmere. Disse er baseret på deres praktiske relevans og skal desuden identificere områder, hvor der fremover bør gøres tiltag under mekanismerne for blandet finansiering:

- Garantier, aktier og andre risikodelingsinstrumenter for infrastrukturprojekter og mikrovirksomheder og SMV'er

- Nye sektorer: Garantier og risikodelingsmekanismer for landbrugssektoren, den sociale sektor og andre sektorer.

Kommissionen støtter platformens anbefalinger for EU's blandingsrammer, når det handler om at øge brugen af specifikke finansielle instrumenter, navnlig inden for infrastruktur, mikrovirksomheder og SMV'er, landbrug og den sociale sektor - under behørig hensyntagen til de operative miljøer i partnerlandene og reglen om, at der ikke må posteres eventualforpligtelser. Den vil arbejde tæt sammen med sine udviklingsfinansieringspartnere med henblik på at bringe innovative finansielle instrumenter med en stærk udviklingseffekt på markedet.

 5.        Platformen konkluderede, at der skulle fastsættes fire rammer for mekanismer for blandet finansiering svarende til de finansielle instrumenter (EUF, NIF, DCI og IPA). De fire respektive relevante organer (styringsorganet for EUF, styringsorganet for ENI, styringsorganet for DCI og WBIF-styregruppen) vil drage operationelle konklusioner i forbindelse med projekterne. Den reviderede beslutningsproces vil hjælpe med at strømline, forenkle og øge effektiviteten såvel som opfylde de nye krav, der er fastsat i finansforordningen.

Kommissionen støtter en yderligere strømlining af mekanismerne for blandet finansiering i fire blandingsrammer med henblik på at øge blandingsoperationernes effektivitet, når det drejer sig om opfyldelsen af deres politiske mål og reducering af omkostningerne.

Kommissionen vil i tæt samarbejde med EU-Udenrigstjenesten og EU-medlemsstaterne bestræbe sig på at sikre en effektiv gennemførelse af anbefalingerne om en revideret forvaltningsstruktur for mekanismerne for blandet finansiering.

6.         Styringsorganet for det relevante program med blandet finansiering bør mere målrettet undersøge, hvorvidt de ikke‑europæiske finansielle institutioner og navnlig de regionale banker i højere grad bør inddrages og agere som førende finansielle institutioner på grundlag den ekstra værdi, de bringer for et projekt eller en region. Derudover bør de ikke-europæiske finansielle institutioner, der hvor de allerede indtager lederrollen i specifikke mekanismer for blandet finansiering, bevare denne rolle, forudsat at betingelserne for den ekstra værdi, de bringer, er opfyldt. Koordination og samarbejde blandt europæiske og ikke-europæiske finansielle institutioner er fortsat af afgørende betydning, og derfor bør de ikke-europæiske finansielle institutioner indbydes til at deltage i relevante møder som observatører.

7.         Aktiv medvirken af medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, EU-Udenrigstjenesten og Kommissionens tjenestegrene samt en lang række offentlige finansielle institutioner, både multi- og bilaterale, europæiske og ikke-europæiske, har været afgørende for den hidtidige succes. Dette er yderligere forstærket af udvekslingen med civilsamfundsorganisationerne og opsøgende aktiviteter over for andre aktører.

Kommissionen mener, at EU-platformen klart har vist sit værd, idet den har bragt en lang række interessenter sammen, så de kan udveksle ekspertise inden for alle aspekter af blandet finansiering i eksternt samarbejde. Kommissionen anbefaler, at EU-platformen bygger videre på denne erfaring og på sin hidtidige succes og fortsætter sit arbejde med specifikke emner relateret til blandet finansiering i eksternt samarbejde.

Afslutningsvis er følgende emner i overensstemmelse med den arbejdsplan, som Kommissionen har fremlagt, og som politikgruppen har vedtaget, blevet indkredset og behandlet i 2014:

•           Mobilisering af ressourcer fra den private sektor

•           Bedste praksis og muligheder i klimaændringsfinansiering.

[1] Yderligere detaljerede arbejdsdokumenter og rapporter kan tilgås på http://ec.europa.eu/transparency/regexpert/index.cfm, eftersom platformen er registreret som Kommissionens ekspertgruppe E02852.

[2] I et mindre omfang også fra tematiske programmer.

[3] Hvad angår Investeringsrammen for Vestbalkan (WBIF), er der tale om en styregruppe, som EU-Udenrigstjenesten ikke er involveret i.

[4] EU-Udenrigstjenesten er ikke involveret i den tekniske vurdering af projektforslag for WBIF.

[5] Når det gælder WBIF, afspejles det, at hovedansøgerne er modtagerlandene.

[6] Kun i tilfælde af faciliteter, der forvaltes af DEVCO.