52014DC0297

1. INDLEDNING

Denne meddelelse følger efter meddelelsen af 24. juni 2013[1] om gennemførelsen af råstofinitiativet.  Den nye liste over råstoffer af kritisk betydning fremlægges i meddelelsen, og i konklusionerne er der fremlagt en oversigt over de kommende aktiviteter, der vedrører råstofinitiativet, det europæiske innovationspartnerskab om råstoffer og den del af Horisont 2020, der vedrører råstoffer.

I et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der offentliggøres sideløbende, gives der en oversigt over det arbejde, der er gjort igennem det sidste år under råstofinitiativets tre søjler[2], såvel som over tværgående aktiviteter.

Kommissionen vedtog formelt en liste på 14 råstoffer af kritisk betydning (dvs. råstoffer med en høj forsyningsrisiko og stor økonomisk betydning) i 2011-meddelelsen om råstoffer[3] og udtalte, at den fortsat ville overvåge situationen for at udpege prioriterede foranstaltninger. Den påtog sig også at gennemgå og opdatere listen mindst hvert tredje år. Denne meddelelse indeholder derfor en revideret liste over råstoffer af kritisk betydning for Den Europæiske Union (se bilag 1).

Formålet med denne liste er at bidrage til gennemførelsen af EU's industripolitik og at sikre, at den europæiske industris konkurrenceevne forstærkes gennem foranstaltninger inden for andre politiske områder. Det bør øge EU-økonomiens overordnede konkurrenceevne i tråd med Kommissionens ambition om at øge industriens bidrag til bruttonationalproduktet, så det udgør op til 20 % inden 2020. Det bør også hjælpe med til at motivere til en europæisk produktion af råstoffer af kritisk betydning og lette lanceringen af nye minedriftsaktiviteter. Listen anvendes også til at prioritisere behov og foranstaltninger. F.eks. tjener den som en støttefaktor, når handelsaftaler forhandles, når der gøres indsigelser mod handelsforvridende foranstaltninger, eller ved fremme af forskning og innovation. Det er dog småt med oplysninger om medlemsstaternes og industriens anvendelse af den. Det er også vigtigt at understrege, at alle råstoffer, selv om de ikke er klassificeret som af kritisk betydning, er vigtige for den europæiske økonomi, og et givent råstof og dets tilgængelighed for den europæiske økonomi bør derfor ikke forsømmes, blot fordi det ikke er klassificeret som af kritisk betydning.

2. GENNEMGANGEN AF LISTEN OVER RÅSTOFFER AF KRITISK BETYDNING FOR EU

Gennemgangen, der er den første siden listen blev indført i 2011, havde tre hovedformål:

a) at udvide omfanget af de analyserede råstoffer

I 2013-undersøgelsen blev 54 ikke-energimæssige råstoffer, der ikke er fødevarer, analyseret (41 råstoffer blev analyseret i 2010) ud fra den samme metodologi som den foregående undersøgelse. Denne udvidelse omfatter syv nye abiotiske materialer og tre biotiske materialer (gummi, træ til papirfremstilling og savet nåletræ). 2014-listen over råstoffer af kritisk betydning omfatter 13 af de 14 materialer udpeget i den foregående undersøgelse, idet kun tantal er udgået af listen (takket være en mindre forsyningsrisiko). Seks nye materialer er med på listen: borater, chrom, kokskul, magnesit, råphosphat og siliciummetal.

b) at forfine analysen og anvende yderligere data

Sammenlignet med 2010-undersøgelsen er der fremlagt flere detaljer om sjældne jordarter ved at opdele dem i "tunge" og "lette" kategorier, der begge er omfattet som særskilte poster på den nye liste. Nye europæiske data er blevet integreret i undersøgelsen, og en "vurdering af værdikæden" er inkluderet for alle råstoffer af kritisk betydning.

c) at bevare sammenlignelighed med 2010-undersøgelsen

For at muliggøre sammenlignelighed med 2010-rapporten blev metodologien ikke ændret grundlæggende. Nye oplysninger og indsigter, f.eks. om forsyningskæder efter udvindingen, er derfor blevet brugt til at forbedre den kvalitative analyse og ikke den kvantitative metodologi. Den nye rapport indeholder anbefalinger for ændringer af metodologien i den næste rapport i 2016.

Den nye liste, der fremlægges i bilag 1, består af 20 råstoffer af kritisk betydning med nøgledata for hver post.

3.  KONKLUSION

Råstofinitiativet er et projekt med en horisont på mellemlang til lang sigt. Alt i alt er der blevet gjort betydelige fremskridt i gennemførelsen af initiativet, navnlig hvad den første og tredje søjle angår. Flertallet af de foranstaltninger, der er planlagt i de to meddelelser, er blevet gennemført, selv om der stadig mangler indikatorer, der kan muliggøre overvågningen af resultaterne. Over de næste år forventes det nu veletablerede europæiske innovationspartnerskab og Horisont 2020-programmet at lede til fremskridt inden for en bred vifte af områder.

Yderligere udvikling af den anden søjle, navnlig hvad angår rammebetingelser for minedrift og forbedring af videnbasen for råstoffer, bør nu gøres til en hovedprioritet. Det kunne omfatte oprettelsen af en paneuropæisk videnbase for ikke-energimæssige ikke-landbrugsmæssige råstoffer inden 2020 og identifikationen af passende indikatorer til at måle fremskridt.

Kommissionen agter at udarbejde et oplæg om havbundsminedrift inden starten af 2015.

Kommissionen vil producere en meddelelse om det europæiske innovationspartnerskab for at forklare hvordan Kommissionen selv, medlemsstaterne, industrien, den akademiske verden og NGO'er agter at arbejde sammen for at iværksætte det europæiske innovationspartnerskabs strategiske gennemførelsesplan.

Siden dets lancering har det europæiske innovationspartnerskab holdt en årlig konference på højt plan. 2014-konferencen vil finde sted i Italien til efteråret. Et antal vigtige "råstofforpligtelser" vil blive fremlagt.

Processen for den næste strategiske programmeringsfase for forskning i 2016-2018 vil blive indledt i 2014. For råstoffers vedkommende vil der være fokus på industrielle demonstrations- og pilotprojektaktiviteter.

Med offentliggørelsen af en indkaldelse den 14. februar 2014 med frist den 10. september 2014 har Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi lanceret udvælgelsesprocessen for et videns- og innovationsfællesskab om råstoffer. Dette videns- og innovationsfællesskab vil bringe højere læreanstalter, forsknings- og erhvervsorganisationer sammen for at styrke EU's innovationskapacitet inden for området for råstoffer.

Det endelige møde i projektet om det europæiske netværk for kompetencer inden for sjældne jordarter vil finde sted i slutningen af 2014 og vil lede til fremlæggelsen af sektorpapirer og politiske anbefalinger.

I resten af 2014 er der planlagt råstofdiplomatiske begivenheder med Grønland, Den Afrikanske Union og adskillige teknologisk avancerede lande, såsom USA og Canada. Fra 2015 kan forskellige råstofdiplomatiske og erhvervsudviklingsmæssige foranstaltninger med ikke-EU-partnere gennemføres ved anvendelse af det nye partnerskabsinstrument.

I overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner i marts 2014 om, at "bestræbelserne bør fortsætte med henblik på at forbedre markedsadgangen i hele verden ved at lette europæiske virksomheders integration i de globale værdikæder samt fremme fri, fair og åben handel og samtidig gøre EU's interesser gældende på et gensidigt grundlag og til fælles fordel" [...], bør der "også gøres en yderligere indsats for at sikre adgang til centrale råstoffer" og forhandlinger og håndhævelser af handelsregler vil fortsat have en høj prioritet med særlig fokus på TTIP-forhandlingerne med USA.

Endelig vil den højeste prioritet i 2014 hvad den tredje søjle angår være revisionen af affaldspolitikken, herunder revisionen af mål.

Bilag 1

Listen over råstoffer af kritisk betydning

De 20 råstoffer, der er opført på listen nedenfor, er af kritisk betydning, fordi risici for forsyningsproblemer og deres konsekvenser for økonomien er højere end for de fleste andre råstoffer. Det fremgår klart af tabellen, at Kina er det mest betydende land hvad globale forsyninger af de 20 råstoffer af kritisk betydning angår. Adskillige andre lande har dominerende stillinger inden for udbuddet af specifikke råstoffer, såsom Brasilien (niobium). Udbuddet af andre materialer, f.eks. platinmetaller og borater, er mere diversificeret, men det er stadig koncentreret. Risiciene forbundet med denne koncentration af produktion forstærkes i mange tilfælde af, at der ikke kan forekomme substitution, og at der kun i begrænset omfang sker genanvendelse.

Råstoffer || Hovedprodu­center (2010. 2011, 2012) || Vigtigste kilder til import til EU (hovedsagelig 2012) || Substituerbar­hedsindeks* || Inputssats for genan­vendelse efter, at produktet er udtjent**

Antimon (stibium) || Kina 86 % || Kina 92 % (ubearbejdet og i pulverform) || 0,62 || 11 %

Bolivia 3 % || Vietnam (ubearbejdet og i pulverform) 3 %

Tadsjikistan 3 % || Kirgisistan 2 % (ubearbejdet og i pulverform), Rusland 2 % (ubearbejdet og i pulverform)

Beryllium || USA 90 % || USA, Kina og Mozambique[4] || 0,85 || 19 %

Kina 9 %

Mozambique 1 %

Borater || Tyrkiet 41 % || Tyrkiet 98 % (naturlige borater) og 86 % (raffinerede borater) || 0,88 || 0 %

USA 33 % || USA 6 %, Peru 2 % (raffinerede borater), Argentina 2 % (naturlige borater)

Chrom || Sydafrika 43 % || Sydafrika 80 % || 0,96 || 13 %

Kasakhstan 20 % || Tyrkiet 16 %

Indien 13 % || Andre 4 %

Cobalt (cobaltum) || Den Demokratiske Republik Congo 56 % ↑ || Rusland 96 % (cobaltmalm og koncentrater deraf) || 0,71 || 16 %

Kina 6 %, Rusland 6 %, Zambia 6 % || USA 3 % (cobaltmalm og koncentrater deraf)

Flusspat || Kina 56 % || Mexico 48 % ↑ || 0,80 || 0 %

Mexico 18 % || Kina 13 % ↓

Mongoliet 7 % || Sydafrika 12 % ↓

Gallium[5] || Kina 69 % (raffineret) || USA 49 % || 0,60 || 0 %

Tyskland 10 % (raffineret) || Kina 39 %

Kasakhstan 6 % (raffineret) || Hongkong 8 %

Germanium || Kina 59 % ↓ || Kina 47 % ↓ || 0,86 || 0 %

Canada 17 % || USA 35 %

USA 15 % || Rusland 14 %

Indium || Kina 58 % || Kina 24 % ↓ || 0,82 || 0 %

Japan 10 % || Hongkong 19 % ↑

Sydkorea 10 % || Canada 13 %

Canada 10 % || Japan 11 %

Kokskul || Kina 53 % || USA 41 % || 0,68 || 0 %

Australien 18 % || Australien 37 %

Rusland 8 %, USA 8 % || Rusland 9 %

Magnesit || Kina 69 % || Tyrkiet 91 % || 0,72 || 0 %

Rusland 6 %, Slovakiet 6 % || Kina 8 %

Magnesium || Kina 86 % ↑ || Kina 91 % ↓ || 0,64 || 14 %

Rusland 5 % || Israel 5 %

Israel 4 % || Rusland 2 %

Naturlig grafit || Kina 68 % || Kina 57 % ↓ || 0,72 || 0 %

Indien 14 % || Brasilien 15 %

Brasilien 7 % || Norge 9 %

Niobium || Brasilien 92 % || Brasilien 86 % (ferroniobium) || 0,69 || 11 %

Canada 7 % || Canada 14 % (ferroniobium)

Platinmetaller || Sydafrika 61 % ↓ || Sydafrika 32 % ↓ || 0,83 || 35 %

Rusland 27 % ↑ || USA 22 % ↑

Zimbabwe 5 % || Rusland 19 % ↓

Råphosphat || Kina 38 % || Marokko 33 % || 0,98 || 0 %

USA 17 % || Algeriet 13 %

Marokko 15 % || Rusland 11 %

Siliciummetal (silicium) || Kina 56 % || Norge 38 % || 0,81 || 0 %

Brasilien 11 % || Brasilien 24 %

USA 8 %, Norge 8 % || Kina 8 %

Frankrig 6 % || Rusland 7 %

Tunge sjældne jordarter || Kina 99 % || Kina 41 % (alle sjældne jordarter), Rusland 35 % (alle sjældne jordarter), USA 17 % (alle sjældne jordarter) || 0,77 || 0 %

Australien 1 %

Lette sjældne jordarter || Kina 87 % || 0,67 || 0 %

USA 7 %

Australien 3 %

Wolfram || Kina 85 % || Rusland 98 % ↑ || 0,70 || 37 %

Rusland 4 % || Bolivia 2 %

Bolivia 2 %

De seks nye råstoffer af kritisk betydning er markeret med mørkegråt i den ovenstående tabel. Tunge sjældne jordarter, lette sjældne jordarter og scandium blev i modsætning til i 2010-rapporten vurderet særskilt og ikke som en gruppe af sjældne jordarter. Tunge og lette sjældne jordarter er markeret med lysegråt.

For de vigtigste producenter og de vigtigste kilder til import til EU indikerer pilene en stigning eller et fald på ca. 10 procentpoint siden 2010-rapporten om kritiske råstoffer.

Bemærkninger:

(*) "Substituerbarhedsindekset" er et mål for, hvor svært det er at substituere materialet, som er bedømt og vægtet på tværs af alle anvendelsesformer. Værdierne er mellem 0 og 1, hvor 1 er mindst substituerbar.

(**) "Inputssatsen for genanvendelsen, efter at produktet er udtjent" måler andelen af metal og metalprodukter, der produceres fra affald fra udtjente produkter og andre metalholdige reststoffer med lav lødighed i affald fra udtjente produkter på verdensplan.

Kilde: udarbejdet på grundlag af 2014-rapporten "Critical raw materials for the EU" (kritiske råstoffer for EU) afgivet af den ad hoc-arbejdsgruppe, der er nedsat under arbejdsgruppen for råvareforsyning for nærmere at afgrænse råstoffer af kritisk betydning.

[1] COM(2013) 442 final.

[2] De tre søjler er: 1. sikring af en retfærdig og stabil forsyning af råstoffer fra de globale markeder, 2. sikring af en stabil forsyning af råstoffer inden for EU, og 3. fremme af ressourceeffektiviteten og af mængden, der genanvendes. Kommissionen vil fortsat rapportere om gennemførelsen af råstofinitiativet gennem sådanne arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene.

[3] KOM(2011) 25 endelig udg. "Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Imødegåelse af udfordringerne på råvaremarkederne og med hensyn til råstoffer".

[4] Udviser store svingninger.

[5] Gallium er et biprodukt. De bedst tilgængelige data henviser til produktionskapaciteten, ikke til produktion som sådan.