EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52013DC0279
COMMUNICATION FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT, THE COUNCIL, THE EUROPEAN ECONOMIC AND SOCIAL COMMITTEE AND THE COMMITTEE OF THE REGIONS Action Plan for a Maritime Strategy in the Atlantic area Delivering smart, sustainable and inclusive growth
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Handlingsplan for en havstrategi for atlanterhavsområdet Grundlaget for intelligent og bæredygtig vækst for alle
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Handlingsplan for en havstrategi for atlanterhavsområdet Grundlaget for intelligent og bæredygtig vækst for alle
/* COM/2013/0279 final */
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Handlingsplan for en havstrategi for atlanterhavsområdet Grundlaget for intelligent og bæredygtig vækst for alle /* COM/2013/0279 final */
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL
EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET Handlingsplan for en havstrategi for
atlanterhavsområdet Grundlaget for intelligent og bæredygtig
vækst for alle (EØS-relevant tekst) 1. Indledning De havrelaterede sektorer, der udgør den "blå
økonomi", vil potentielt kunne skabe op mod 7 mio. arbejdspladser i EU,
når vi når 2020. Disse arbejdspladser vil ikke kun være at finde i de nye
sektorer, som f.eks. offshoreproduktion af vedvarende energi, men vil også
opstå ved, at man sætter skub i de traditionelle maritime sektorer.
Atlanterhavsområdet kan i høj grad bidrage til denne "blå vækst".
Samtidig er det nødvendigt at bevare den miljømæssige og økologiske balance i
Europas største og vigtigste økosystem for de kommende generationer. I denne handlingsplan udpeges der derfor
prioriterede områder for forskning og investering, som kan sætte skub i den blå
økonomi i atlanterhavsområdet. De fem medlemsstater[1], der grænser op til Atlanterhavet,
og deres regioner kan lade sig inspirere af handlingsplanen til at skabe
bæredygtig og inklusiv vækst i kystområderne. Handlingsplanen bygger på
Kommissionens havstrategi for atlanterhavsområdet[2] og er resultatet af høringer,
der er foregået via Atlanterhavsforummet. Atlanterhavsforummet har gjort det
muligt for medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, de regionale og lokale
myndigheder, civilsamfundet og de forskellige erhvervssektorer at bidrage til
udarbejdelsen af handlingsplanen og overveje, hvordan vi kan tage den
udfordring op, som det er at skabe vækst, reducere atlanterhavsområdets CO2-fodaftryk,
sikre en bæredygtig udnyttelse af havets naturressourcer, etablere beredskab
til at håndtere trusler og krisesituationer og gennemføre en økosystembaseret
forvaltningsstrategi for Atlanterhavet. Forummet fik også input fra de berørte
parter via en række workshops, en onlineindkaldelse af forslag og fra
medlemsstaterne og de regionale myndigheder. Handlingsplanens timing passer godt ind med
udarbejdelsen af den fælles strategiske ramme (FSR) for de europæiske struktur-
og investeringsfonde[3].
De tematiske mål i den fælles strategiske ramme har stor relevans for
atlanterhavsstrategien, særlig når det gælder om at: –
støtte overgangen til en økonomi med et lavt kulstofforbrug –
styrke forsknings- og innovationskapaciteten ved
hjælp af uddannelse og ved at knytte tættere forbindelser mellem erhvervslivet
og forskning og –
styrke konkurrenceevnen hos små og mellemstore
virksomheder, som er den fremherskende virksomhedsform i EU’s turistsektor og
fiskeri- og akvakultursektor. Det er meningen, at handlingsplanen skal sende et
stærkt signal til regionerne og den private sektor. Disse bør indlede
overvejelserne om, hvilke områder de kan samarbejde om, også på tværs af grænserne,
med henblik på at gennemføre de vedtagne prioriteringer. Selve udarbejdelsen af
handlingsplanen, som er foregået i samråd med de fem medlemsstater, der har en
atlanterhavskystlinje, har tilskyndet de berørte parter, herunder også
regionerne, havnebyerne og den private sektor til at overveje, hvordan de kan
styrke den blå økonomi og bidrage til en bæredygtig udvikling i
atlanterhavsområdet. Dette skulle bidrage til at tiltrække investeringer og til
at inddrage den private sektor i den blå økonomi og dermed til at skabe vækst i
kystsamfundene i atlanterhavsområdet. Hvis det skal lykkes at gennemføre
handlingsplanen, kræver det en kombineret indsats på tre områder, der kan
realisere potentialet i den blå økonomi i atlanterhavsområdet, nemlig
målrettede investeringer, en forøgelse af forskningskapaciteten og et højere
kvalifikationsniveau: –
Investeringer:
Investeringerne skal målrettes mod innovation, teknologisk kapacitet og
intelligente specialiseringsstrategier med særlig fokus på små og mellemstore
virksomheder. Effektiv anvendelse af de europæiske struktur- og
investeringsfonde på disse områder er afgørende for at realisere de overordnede
mål for vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. Der kan også blive brug for
investeringer i infrastruktur. Skibsteknologi og marin infrastruktur, som
f.eks. havne og marinaer spiller en vigtig rolle som støtte for den blå
økonomi. Atlanterhavsforummet har på sin side udpeget potentielle nye
tjenester, f.eks. til det voksende marked for krydstogtturisme og i form af monterings-
og vedligeholdelsesstationer for nye offshoreanlæg. EU har allerede ydet
omfattende finansiel støtte til denne proces, herunder også supplerende
lånefinansiering fra Den Europæiske Investeringsbank. De europæiske struktur-
og investeringsfonde vil fremover sørge for større sammenhæng mellem EU’s
finansieringsmekanismer, selvom finansieringen af infrastruktur og
investeringer i turistsektoren stadig hovedsagelig skal komme fra den private
sektor. –
Forskning: Havforvaltning, bæredygtig udnyttelse og forvaltning af havets
ressourcer, sikkerhed til søs, beskyttelse af havmiljøet (herunder udpegelse af
beskyttede havområder både langs kysterne og til havs) kræver ikke blot data og
kendskab til, hvordan økosystemer fungerer og påvirker hinanden, men også
kapacitet til modelopstilling og prognosticering. En sådan tilgang vil gøre det
lettere at vurdere og begrænse risici. Derved skabes et gunstigt
investeringsklima, og driftsomkostningerne reduceres. Havovervågning,
kortlægning og prognosticering spiller derfor en afgørende rolle for
realiseringen af målet om en bæredygtig udvikling af de økonomiske aktiviteter
i atlanterhavsområdet og for udvidelsen af vores kendskab til de processer i
Atlanterhavet, der har indflydelse på vores klima. Det er derfor meget vigtigt
at gøre disse oplysninger generelt tilgængelige. Der er stadig flere beviser
for, at lettere adgang til den offentlige sektors oplysninger virkelig kan
spille en afgørende rolle, når det gælder om at sætte skub i innovation. –
Et højere kvalifikationsniveau: Manglen på uddannet arbejdskraft i visse
grene af den maritime sektor skal afhjælpes, hvis den blå økonomi skal kunne
realisere sit potentiale, både ved at efteruddanne den nuværende arbejdsstyrke
og ved at tiltrække unge mennesker til sektoren. Dette gælder navnlig for nye
områder, som f.eks. vedvarende energi, men også for de mere traditionelle
sektorer såsom skibsbygning, fiskeri, akvakultur og forarbejdning af fisk,
skal- og bløddyr, hvor der kræves innovation, specialisering og tilpasning til
nye teknologier, hvis man skal kunne konkurrere på verdensmarkedet. 2. Handlingsplan Drøftelserne med medlemsstaterne og
tilbagemeldingerne fra Atlanterhavsforummet har dannet grundlag for følgende
handlingsplan, som bør gennemføres i tiden frem til 2020. Meningen med disse
indsatsområder er, at de skal tackle de udfordringer, der er nævnt i
havstrategien for Atlanterhavsområdet, og realisere målet om at skabe
intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og beskæftigelse. Handlingsplanen er
ikke udtømmende. Den indeholder en vejledende liste over indsatsområder, hvor
forskning og investering kan være med til at løse fælles problemer. De berørte
medlemsstater gør allerede en stor indsats, både enkeltvis og sammen, for at
udvikle deres maritime økonomi. Denne handlingsplan udpeger derfor områder,
hvor der potentielt vil kunne gøres en yderligere fælles indsats. Hvis der
tages fat på disse prioriteringer, vil det kunne sætte skub i nytænkning,
bidrage til beskyttelsen og forbedringen af Atlanterhavets hav- og kystmiljø,
styrke sammenhængskraften og skabe synergieffekter, der resulterer i en socialt
inklusiv og bæredygtig model for regionaludvikling. Handlingsplanen er en opfordring til den private
sektor, forskerne, de regionale og nationale myndigheder og andre aktører til
at begynde at tilrettelægge projekter rettet mod de opstillede prioriteringer. Prioritering 1: Fremme af iværksætterånd og
innovation Specifikke mål under denne prioritering omfatter: –
Udveksling af viden mellem højere
uddannelsesinstitutioner, virksomheder og forskningscentre Atlanterhavsområdets innovationskapacitet bør
styrkes ved hjælp af forskning og teknologi, ved at man fremmer: a) etablering af netværk og
forskningssamarbejde mellem forskningscentre, højere uddannelsesinstitutioner
og erhvervslivet i medlemsstaterne b) overførsel af viden, oplysninger og
kompetencer mellem højere uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet og
forskningscentre, også via regionale, nationale og grænseoverskridende maritime
klynger og teknologiplatforme. –
Styrkelse af konkurrenceevnen og
innovationskapaciteten i atlanterhavsområdets maritime økonomi Kompetencerne i atlanterhavsområdets
traditionelle sektorer såsom skibsbygning, akvakultur og fiskeri såvel som i
den blå økonomis nye sektorer bør styrkes ved hjælp af: a) iværksættelse af
uddannelsesforanstaltninger, herunder uddannelsesprogrammer på tværs af
grænserne og gensidig anerkendelse af nationale uddannelsesprogrammer b) udbredelse af kendskabet til
havrelaterede karrierer, tiltag, der vækker unge menneskers interesse for en
maritim kultur og karriere, og tiltag, der fjerner andre hindringer for en
maritim karriere[4],
f.eks. i form af sejleruddannelser, kurser i avanceret teknologi og andre
fælles initiativer i atlanterhavsområdet. –
Større tilpasningsevne og diversificering af de
økonomiske aktiviteter ved at fremme atlanterhavsområdets potentiale Reformen af den fælles fiskeripolitik bør
støttes, og der bør sættes skub i EU’s akvakultursektor ved hjælp af: a) opstilling af mere avancerede
flerartsmodeller, udvikling af bedre fiskeredskaber og dermed forbundne
teknikker og teknologier med det formål at reducere CO2-fodaftrykket,
skader på havbunden, udsmid og bifangster mest muligt b) udveksling af oplysninger om værktøjer,
der kan give fiskeriforvaltere et bedre kendskab til de forskellige
forvaltningsforanstaltningers socioøkonomiske virkninger og indvirkning på
økosystemet c) gennemførelse af forskningsaktiviteter,
der kan sætte skub i akvakultursektoren, gøre den mere produktiv,
konkurrencedygtig og miljømæssigt bæredygtig (også havbrug) og give sektoren
bedre forudsætninger for at efterkomme markedets behov d) forbedring af EU-fiskevarers og
–akvakulturprodukters markedsposition ved hjælp af bedre forarbejdning,
mærkning, sporbarhed og certificering. Prioritering 2: Beskytte, sikre og udvikle
potentialet i Atlanterhavets hav- og kystmiljø Specifikke mål under denne prioritering omfatter: –
Styrkelse af søfartssikkerheden og den maritime
sikring Sikkerheden for søfolk
og kystbefolkningen og sikringen af ejendomme og økosystemer bør styrkes
ved hjælp af: a) evaluering og eventuelt udvidelse af
eksisterende varsels-, rapporterings- og beredskabsmekanismer vedrørende
invasive og skadelige marine arter og tilskyndelse til udveksling af bedste
praksis om, hvordan sådanne trusler håndteres b) støtte til medlemsstaternes initiativer i
atlanterhavsområdet, herunder risikoanalyser, koordinerede beredskabsmekanismer
og investeringer i avanceret udstyr, som på en hensigtsmæssig måde bidrager til
at fremme et koordineret beredskab, når det gælder trusler til søs,
naturkatastrofer, uheld til havs, udslip af olie og farlige stoffer eller
ulovlig handel[5] c) udvikling, afprøvning og ibrugtagning af
nye teknologier, som skal sikre en bedre kontrol med fartøjer og styrke havne- og
søfartssikkerheden, ved at de data fra satellitter og fra luft-, hav- og
landbaserede overvågningsfaciliteter og innovative in situ-instrumenter, som
skal give et bedre realtidsbillede af situationen på havet, integreres bedre d) støtte til oprettelsen af regionale
informationstjenester for havområder inden for den fælles ramme for
informationsudveksling (Common Information Sharing Environment - CISE) på
grundlag af normer, der er aftalt på EU-niveau, og de erfaringer, som
medlemsstaterne har indhøstet i forbindelse med pilotprojekter. –
Udforskning og beskyttelse af de marine farvande
og kystområderne Der bør på europæisk plan udvikles en europæisk
kapacitet for observation af Atlanterhavet og prognosticering med
udgangspunkt i de eksisterende strukturer, platforme og mekanismer for at
støtte gennemførelsen af EU’s politikker, reducere omkostningerne for
erhvervslivet, de offentlige myndigheder og forskningsinstitutionerne,
stimulere nytænkning og mindske usikkerheden, når det gælder Atlanterhavets
adfærd og virkningerne af klimaforandringerne ved at: a) anvende eksisterende systemer og
mekanismer til at udvikle og gennemføre et bæredygtigt, integreret program for
overvågning af kysterne, havbunden og vandsøjlen, som dækker
EU-medlemsstaternes farvande, farvandene omkring regionerne i den yderste
periferi og de oversøiske lande og territorier, fra kysterne til det dybe hav b) udvikle nye instrumenter og platforme for
observation af havet og overvågning af økosystemet (også kortlægning af
havbunden), som øger antallet af parametre, der kan måles automatisk, reducerer
observationsomkostningerne og fremskynder videreformidlingen af data til
brugerne c) bidrage til en mere effektiv
forvaltning, registrering og distribution af indbyrdes kompatible havdata og
udarbejdelsen af et multiresolutionskort over havbunden med bidrag fra det
europæiske havobservations- og datanetværk d) udvikle et netværk af
havprognosticeringssystemer for kystområderne (inklusive risikoanalyser), som
bygger på Copernicus’ havtjeneste. Der bør bidrages til udviklingen af værktøjer og
strategier, som kan tackle de udfordringer, der er forbundet med de globale
klimaforandringer, herunder strategier for afbødning og tilpasning, ved at:
a) støtte en vurdering af den blå økonomis
CO2-fodaftryk i atlanterhavsområdet b) udvikle en platform for udveksling af
bedste praksis vedrørende emissionsreduktion og energieffektivitet c) udvikle samarbejdspartnerskaber med
henblik på at identificere og overvåge virkningerne af de globale
klimaforandringer på havrelaterede aktiviteter, økosystemer og kystsamfund i
atlanterhavsområdet, herunder også udvikle større kapacitet til prognosticering
og risikovurdering Der bør ydes støtte til beskyttelsen af havmiljøet
og til indsatsen for senest i 2020 at opnå en "god miljøtilstand"
i Atlanterhavet[6]
ved at: a) bygge videre på de nationale planer og
de foranstaltninger, der er iværksat inden for rammerne af Ospar-konventionen
og Natura 2000-nettet, som tager sigte på at udvikle et sammenhængende net af
beskyttede havområder langs Europas atlanterhavskyst gennem vedtagelse af
normer for god praksis og fælles evalueringsprocedurer, som også vil kunne
komme Makaronesien og fjernområderne i Caribien til gode b) tilskynde til et tættere samarbejde
medlemsstaterne imellem, også via Ospar-konventionen, f.eks. om koordinering og
integrering af overvågningsprogrammer og fælles bestræbelser på at genoprette
økosystemer. Der bør foretages en vurdering af den sociale og
økonomiske værdi af Atlanterhavets økosystemer og biodiversitet og
disses funktion for at tilvejebringe et grundlag for beslutningstagning. Der bør bidrages til medlemsstaternes procedurer
for maritim fysisk planlægning og integreret kystzoneforvaltning, f.eks.
ved at udveksle bedste praksis og lette koordineringen på tværs af grænserne. –
Bæredygtig forvaltning af de marine ressourcer Det bør undersøges nærmere, om det er teknisk og
økonomisk muligt at udvinde mineraler i Atlanterhavet, og hvilke
konsekvenser dette vil have for miljøet, og der bør udvikles og afprøves nye
udvindingsteknologier. Der bør tilvejebringes et grundlag for en
bæredygtig europæisk marin bioteknologiindustri med høj merværdi ved at: a) udforske havbunden og vurdere dens
genetiske sammensætning, biodiversitet og potentiale, når det gælder udvinding
af materialer til bioteknologiindustrien, idet der tages højde for gældende
international ret og behovet for at beskytte havmiljøet b) styrke forbindelserne mellem forskning og
erhvervslivet i atlanterhavsområdet med henblik på at udvikle biobanker og identificere
markeder for innovative marine bioteknologiprodukter (biomedicin, regenerativ
medicin, medicinalvarer, industrienzymer) og målrette forskningen, således at
der findes frem til industrielle processer, som kan fremstille dem. –
Udnyttelse af potentialet for vedvarende energi
i Atlanterhavets hav- og kystmiljø Det bør overvejes, hvordan man kan fremskynde
bæredygtig offshoreproduktion af vedvarende energi, ved f.eks. at: a) tilskynde til en vurdering og
kortlægning af potentialet for produktion af vedvarende energi i den europæiske
del af Atlanterhavet og fastlægge, hvordan man kan afbøde konsekvenserne for
miljøet og skibsfarten af bygning, drift og nedlæggelse af energianlæg som led
i regionale intelligente specialiseringsstrategier for offshoreproduktion af
vedvarende energi b) bidrage til et europæisk
eltransmissionssystem, som gør det muligt at udligne belastningen mellem de
nationale systemer og skabe en bedre sammenkobling mellem energi til havs og på
land c) fremme forskning, udvikling og demonstration
af teknologier for konstruktion og vedligeholdelse af anlæg til produktion af
vedvarende energi (vindkraft, bølgekraft, tidevandsenergi og biomasseenergi),
herunder integrering med afsaltningsanlæg og offshoreplatforme til flere formål d) fremme udnyttelsen af de særlige
geologiske, oceanografiske og meteorologiske forhold, der findes i regionerne i
Atlanterhavets yderste periferi med den hensigt at hjælpe dem med at blive
selvforsynende med energi og nå målene for reduktion af CO2-emissioner.
Prioritering 3: Forbedre tilgængeligheden og
forbindelsesmulighederne Specifikke mål under denne prioritering omfatter: –
Fremme af samarbejdet mellem havne Vi bør lette udviklingen af havne som
knudepunkt for den blå økonomi ved at: a) støtte opgraderingen af infrastruktur
med henblik på at forbedre forbindelserne til oplandet, styrke intermodaliteten
og speede betjeningen af skibe op ved hjælp af f.eks. adgang til strøm fra
land, installering af bunkringsfaciliteter for flydende naturgas i havnene og
fjernelse af administrative flaskehalse b) gøre det muligt for havne at udvide deres
forretningsaktiviteter til f.eks. vedligeholdelse af offshoreanlæg til
vedvarende energi eller turisme c) analysere og sætte skub i havnenetværk
og nærskibsfartsruter mellem europæiske havne, mellem de forskellige øgrupper
og til Afrikas kyst ved hjælp af initiativer, der fremmer transporten til søs,
som f.eks. "motorveje til søs". Prioritering 4: Skabe en socialt inklusiv og
bæredygtig model for regionaludvikling Specifikke mål under denne prioritering omfatter: –
Udvidelse af kendskabet til de sociale
udfordringer i atlanterhavsområdet Dette mål kan realiseres ved at udveksle bedste
praksis om, hvordan man kan styrke kystbefolkningens sundhed, sociale
integration og velfærd, og ved at udvikle hensigtsmæssige og brugbare
socioøkonomiske indikatorer til at måle, sammenligne og følge udviklingen i den
blå økonomi. –
Bevarelse og fremme af Atlanterhavets kulturarv Dette mål kan realiseres ved at udligne
sæsonudsvingene og skabe bedre muligheder for små og mellemstore virksomheder
ved hjælp af en diversificering af aktiviteterne inden for hav- og
kystturisme og udvikling af nichemarkeder gennem investeringer i: a) vandsport, marinaer og fritidssejlads b) havnetjenester, også til krydstogtpassagerer c) identifikation og fremme af
Atlanterhavskystens kultur- og naturattraktioner, som f.eks. sportsfiskeri, den
lokale madkultur og den maritime kulturarv d) beskyttelse og genoprettelse af
turistattraktioner, både seværdigheder langs kysten og undersøiske
seværdigheder og maritime kulturarvssteder med arkæologisk, økologisk eller
historisk værdi[7].
3. GENNEMFØRELSE 3.1. Finansieringsinstrumenter Tidspunktet for denne handlingsplans
offentliggørelse giver medlemsstaterne mulighed for at tage hensyn til de
prioriteringer, der er opstillet i deres partnerskabsaftaler med Kommissionen,
som skal forhandles på plads inden udgangen af 2013. –
Partnerskabsaftalerne for 2014-2020 for de
europæiske struktur- og investeringsfonde er et vigtigt finansieringsinstrument,
som medlemsstaterne kan anvende, hvor det er hensigtsmæssigt, til at gennemføre
handlingsplanens prioriteringer. Ved fastlæggelsen af prioriterede
samarbejdsområder med henblik på partnerskabsaftalerne bør der tages hensyn til
de relevante havområdestrategier, som f.eks. havstrategien for
atlanterhavsområdet. Disse giver mulighed for at udpege de vigtigste
udviklingsbehov og mulighederne for at udvikle den blå økonomi i de
medlemsstater, der grænser op til Atlanterhavet, og deres respektive kystområder.
De giver også medlemsstaterne mulighed for at indføre ordninger, der sikrer
koordinering mellem de europæiske struktur- og investeringsfonde og andre
investeringskilder. De nationale myndigheder i medlemsstaterne, der har
ansvaret for at forhandle partnerskabsaftalerne på plads, og de myndigheder,
der har ansvaret for at udarbejde de operationelle programmer, spiller derfor
en vigtig rolle for gennemførelsen af handlingsplanen i de kommende måneder. Handlingsplanen
kan også være en kilde til inspiration for de myndigheder, der udarbejder de
operationelle programmer på nationalt eller regionalt plan, afhængigt af
programområdets behov. –
Handlingsplanen skal ydermere tjene som vejledning
for Kommissionen selv i forbindelse med implementeringen af fonde, der
forvaltes direkte, herunder rammeprogrammet Horisont 2020, Life+, Cosme og de
direkte forvaltede dele af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond. Horisont 2020
kommer faktisk til at være det vigtigste finansieringsinstrument til støtte for
gennemførelsen af handlingsplanen, og "blå vækst" indgår allerede som
et af rammeprogrammets fokusområder for forskning i de kommende år. Horisont
2020 kan støtte dagsordenen for blå vækst, når det gælder om at udforske og
maksimere potentialet i havets biologiske mangfoldighed med henblik på en
bæredygtig høst af dybhavsressourcerne og udvikling af nye
havobservationsteknologier. Dette vil bidrage til at sætte skub i de
havrelaterede økonomiske sektorer og forbedre havmiljøet ved at fremskynde
overførslen af forskningsresultater og innovation til de økonomiske sektorer. –
Målrettede offentlige investeringer kan og bør
udløse private investeringer og forretningsinitiativer. Medlemsstaterne kunne
derfor henvende sig til den private sektor for at undersøge mulighederne for at
inddrage denne og skaffe yderligere finansiering. –
Derudover står Den Europæiske
Investeringsbank-Gruppe (EIB-gruppen[8])
klar til at mobilisere sine finansieringsinstrumenter og sin ekspertise til
støtte for passende projekter, der tager sigte på at realisere handlingsplanens
prioriteringer. EIB kan yde støtte til både offentlige og private initiativer i
form af lån, blandet finansiering[9]
og teknisk bistand. Dette giver et varieret udbud af finansieringsinstrumenter
lige fra investeringslån til såvel direkte som indirekte finansiering i den ene
ende til egenkapitalfinansiering via EIF med henblik på at støtte aktiviteter
af forskelligt omfang i den anden ende. I en tid med budgetstramninger og i lyset den
kendsgerning, at myndighederne i atlanterhavsområdet skal tage højde for en
række prioriterede udviklingsområder, skal det understreges, at måden, hvorpå
handlingsplanen gennemføres, er frivillig, omend det bør foregå i
overensstemmelse med de prioriteringer, der er fastlagt i de fem berørte
medlemsstaters partnerskabsaftaler. Alle projekter, der forelægges de relevante
myndigheder med henblik på gennemførelse af handlingsplanen, skal overholde de
kriterier, der er fastsat i de relevante finansieringsregler. Når der er tale
om delt forvaltning af EU-midler, træffes beslutningen om, hvorvidt et projekt
godkendes eller ej, af den ansvarlige forvaltningsmyndighed. 3.2. Intelligent samarbejde I handlingsplanen udpeges der områder, hvor
medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder og EU-institutionerne med
fordel kan arbejde sammen om at fjerne hindringerne for bæredygtig vækst. Et
sådant samarbejde er dog naturligvis ikke den eneste måde, hvorpå
handlingsplanen kan gennemføres. Specifikke tiltag og projekter på nationalt,
regionalt og lokalt plan kan også spille en vigtig rolle, når det gælder om at
gennemføre handlingsplanen. Hvor det er hensigtsmæssigt, bør der tilskyndes til
samarbejde mellem forskellige landespecifikke programmer. Et målrettet samarbejde kan medføre en række
yderligere fordele, ikke mindst med hensyn til at udveksle oplysninger og dele
omkostninger, resultater og bedste praksis, men også med hensyn til at udpege
nye idéer til samarbejdsområder. Sagt med andre ord kan medlemsstaterne og
regionerne arbejde med støtte fra forskellige finansieringskilder med det
formål at udarbejde fælles projekter eller andre strategier. Horisont 2020-rammeprogrammet og andre
EU-programmer og finansieringsinstrumenter kan støtte et samarbejde om
forskning ved at bane vej for projekter, der foreslås af konsortier af
offentlige og private institutioner. Det kan f.eks. dreje sig om projekter, der
tager sigte på at afprøve forskellige løsninger på fælles problemer eller
sammenligne resultaterne af forskellige teknologier. Frankrig, Irland,
Portugal, Spanien og Det Forenede Kongerige deltager allerede i en række fælles
projekter, forskningsnetværk, teknologiplatforme og et fælles programinitiativ
om sunde have og farvande. Disse mekanismer giver medlemsstaterne mulighed for
at arbejde sammen på en måde, som kan styrkes ved hjælp af Horisont 2020. Med
intereuropæisk koordination og samarbejde vil man måske også kunne lægge
grunden til et styrket forskningssamarbejde på tværs af Atlanten. Fælles projekter og tiltag er ikke begrænset til
forskning. Det europæiske territoriale samarbejde (f.eks. inden for programmet
for atlanterhavsområdet), som vil blive finansieret via Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling - EFRU), er en mekanisme, som giver naboregioner og byer fra
forskellige EU-medlemsstater mulighed for at arbejde sammen og lære af hinanden
gennem deltagelse i projekter, der tager sigte på at udforske mulighederne for
et samarbejde om fælles udfordringer. "Erasmus for alle"-programmet
giver mulighed for partnerskaber inden for uddannelse. Samarbejde kan også have form af fælles
bestræbelser på udveksling af oplysninger og god praksis. Initiativer som
f.eks. "Copernicus"[10]
eller "Viden om havene 2020"[11]
kan udgøre rammerne om et sådant samarbejde. Kendskab til, hvordan nabolande
eller -regioner med lignende oceanografiske eller meteorologiske forhold
tackler kysterosion, kan bidrage til større driftseffektivitet. Hvis man ved,
hvad der har fungeret eller ikke fungeret andre steder, kan det hindre, at man
laver den samme fejl to gange. Der kan udveksles god praksis via særlige
workshops, udveksling af personale eller internetfora. 3.3. Støtte Hvis det skal lykkes at gennemføre handlingsplanen
på nationalt og regionalt plan, er det nødvendigt med en hensigtsmæssig
gennemførelsesmekanisme, der kan fremme de nationale, regionale og lokale
aktørers engagement og gøre det muligt at overvåge de fremskridt, der gøres.
Atlanterhavsforummet har været en nyttig kilde til erfaringer vedrørende
tilrettelæggelse af dialog og koordination. At fortsætte denne dialog med
medlemsstaterne og regionerne, herunder den private sektor, spiller en vigtig
rolle for den videre gennemførelse af handlingsplanen. Handlingsplanens
gennemførelse afhænger dog ikke blot af den offentlige sektor, men også af, i
hvilket omfang det vil lykkes at inddrage den private sektor. Gennemførelsesmekanismen bør være enkel, stærkt
målrettet og baseret på god praksis, som allerede har vist sig at virke i
forbindelse med andre havområdestrategier. Mekanismen bør: –
tilvejebringe politisk engagement og tilsyn –
udbrede kendskabet til handlingsplanen og dens mål –
fremme den private sektors deltagelse –
omfatte evaluering og analyse af fremskridt. Den kunne også: –
tjene som retningslinje for de berørte parter og
potentielle projektledere –
muliggøre et samarbejde på tværs af Atlanten –
tjene som forbindelsesled mellem de myndigheder,
der forvalter EU-finansieringsprogrammer –
tjene som samlingspunkt for potentielle
projektpartnere med henblik på udarbejdelse af aktiviteter, der er rettet mod
handlingsplanens prioriteringer –
udpege potentielle finansieringskilder til
projekter, både på EU-plan og på nationalt plan. Gennemførelsesmekanismen bør fastlægges i samråd
med medlemsstaterne og de berørte parter inden udgangen af 2013. For at fremme
etableringen af netværk og udveksling af bedste praksis i forbindelse med
udarbejdelsen og gennemførelsen af projekter kan Kommissionen afholde
konferencer for de berørte parter i atlanterhavsområdet. 4. Statusopgørelse For at fastholde tempoet i perioden 2014-2020 er
det vigtigt at vide, i hvilket omfang gennemførelsen af handlingsplanen
bidrager til at nå EU’s overordnede mål om vækst, beskæftigelse og
bæredygtighed. Vi er f.eks. nødt til at vide, om det er lykkedes os at oprette
en kapacitet, der reelt kan prognosticere de væsentligste risici og ændringer i
den nordatlantiske havcirkulation, i hvilket omfang kritiske områder af
Atlanterhavets havbund er kortlagt, om handlingsplanen har bidraget til
udarbejdelsen af nye og innovative produkter og tjenester, og om den har
forbedret risikoforvaltnings- og driftsmiljøet for offshoreindustrier. Vi er
også nødt til at vide, i hvilket omfang der er skabt socialt inklusiv vækst, om
spørgsmålet om kompetencer er løst, og om der er gennemført en økosystembaseret
forvaltningsstrategi for Atlanterhavet. Vi har også brug for at kunne lære af
de erfaringer, vi gør, således at vi kan drage nytte af dem i forbindelse med
andre havområdestrategier. Overvågningen af fremskridt bør ikke føre til nye
rapporteringskrav. I stedet bør der gøres brug af eksisterende basisoplysninger
for at skabe et billede af, hvordan atlanterhavsområdet ændrer sig som følge af
handlingsplanens gennemførelse og andre faktorer. Kommissionen agter hurtigst
muligt sammen med de fem medlemsstater i atlanterhavsområdet at påbegynde
arbejdet med at definere og vedtage en metode for, hvordan man kan forberede
denne statusopgørelse. Efterhånden som der innoveres og gøre teknologiske
fremskridt, er det muligt, at handlingsplanen skal tilpasses og udvikles
yderligere. Kommissionen agter at overvåge gennemførelsen af handlingsplanen
nøje, indhøste erfaringer og evaluere de fremskridt, der er gjort. Kommissionen
udarbejder en midtvejsevaluering af handlingsplanens gennemførelse inden
udgangen af 1917. Til denne midtvejsevaluering vil der også blive gjort brug af
en uafhængig evaluering af et udsnit af afsluttede projekter, som vil blive
drøftet med medlemsstaterne og de øvrige berørte parter. 5. Internationalisering af
havstrategien for atlanterhavsområdet Atlanterhavet hører ikke kun til Europa. Det er en
fælles ressource og et samlet havområde, som forbinder det europæiske kontinent
med Afrika og Amerika. Alle kyststater har interesse i og et fælles ansvar for
at sikre en fornuftig forvaltning af atlanterhavsområdet, bl.a. gennem UNCLOS[12], IMO[13] og Den Internationale
Havbundsmyndighed. Atlanterhavet repræsenterer en enorm økonomisk
værdi for de lande, der støder op til dette havområde. Kommissionen mener, at
handlingsplanen på længere sigt vil kunne skabe et solidt grundlag for
samarbejde med andre atlanterhavskyststater. Der er helt klart et potentiale
for samarbejde om f.eks. havforskning og -observation. Der er allerede udsigter
til et reelt engagement fra USA’s og Canadas side, når det gælder om at
etablere en transatlantisk forskningsalliance med henblik på at uddybe vores
fælles kendskab til det atlantiske økosystem og dets muligheder for at støtte
den blå økonomi. Denne transatlantiske forskningsalliance kunne tage form lidt
efter lidt, når der er gjort status over de fremskridt, der er gjort, og opnået
enighed om, hvilke områder der er bedst egnede til et samarbejde. Det er
muligt, at der også er andre atlanterhavsstater, der vil være interesserede i
at engagere sig i forskning eller andre emner. Kommissionen og medlemsstaterne
bør sammen overveje, hvilke skridt der kan tages for at inddrage internationale
partnere i en trinvis udvikling af atlanterhavsstrategien. 6. Konklusion Kommissionen opfordrer hermed Europa-Parlamentet
og Rådet til at godkende handlingsplanen og de retningslinjer, der er udstukket
i denne meddelelse. [1] Frankrig, Irland, Portugal, Spanien og Det Forenede
Kongerige. [2] KOM(2011) 782 af 21. november 2011. [3] Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU),
Samhørighedsfonden (SF), Den Europæiske Socialfond (ESF), Den Europæiske Landbrugsfond
for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond
(EHFF). [4] Den 9. juni 2011 modtog Kommissionen en række
anbefalinger desangående fra arbejdsgruppen vedrørende maritim beskæftigelse og
konkurrenceevne. [5] Af eksisterende mekanismer kan nævnes Maritime Analysis
and Operations Centre - Narcotics (MAOC-N) og det europæiske
grænseovervågningssystem (Eurosur), som koordineres af Det Europæiske Agentur
for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre
Grænser (Frontex). [6] Som fastsat i havstrategirammedirektivet (direktiv
2008/56/EF). [7] I givet fald i henhold til principperne i
UNESCO-konventionen fra 2001 om beskyttelse af den undersøiske kulturarv. [8] Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske
Investeringsfond (EIF). [9] Blandet finansiering: EIB-lånefinansiering som
supplement til støtte fra enten EU eller andre offentlige kilder. [10] Copernicus, tidligere Det Europæiske
Jordovervågningsprogram (GMES), er et europæisk satellitsystem til overvågning
af jorden (http://copernicus.eu). [11] Viden om havene 2020 er et EU-projekt, som samler havdata
fra flere kilder med det formål at bistå industrien, de offentlige myndigheder
og forskerne med at finde data og anvende disse data mere effektivt med henblik
på at udvikle nye produkter og tjenester og udvide vores kendskab til havenes
adfærd (http://ec.europa.eu/maritimeaffairs/policy/marine_knowledge_2020/index_en.htm). [12] De Forenede Nationers havretskonvention. [13] Den Internationale Søfartsorganisation.