21.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 341/40

1.1

EØSU glæder sig over Kommissionens forslag, der sigter mod at sikre alle europæiske borgere mulighed for at åbne en bankkonto og forbedre sammenligneligheden af omkostninger og flytning af bankkonti med henblik på at bekæmpe økonomisk udstødelse og lette borgernes deltagelse i det indre marked.

1.2

Udvalget mener, at et direktiv er den mest hensigtsmæssige måde til at gøre disse foranstaltninger effektive både til gavn for forbrugerne og betalingstjenesteudbyderne. De vil bidrage til skabelsen af det indre marked, hvad angår finansielle tjenesteydelser, og vil være en hjælp til at fjerne hindringerne for den fri bevægelighed for personer, tjenesteydelser, varer og kapital. Denne ret bør dog begrænses af EU's regler om hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme og må ikke fremme skatteunddragelse. Udvalget mener desuden, at der bør tages størst mulig hensyn til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

1.3

Udvalget beklager dog begrænsningen af visse af disse foranstaltninger. Det anbefaler, at standardiseringen af terminologien kommer til at dække alle gebyrer, og at gebyroplysningsdokumentet ikke kun indeholder de mest repræsentative tjenester. Det mener, at et oplyst valg kun er muligt, hvis alle gebyrer for alle tjenester kan sammenlignes, idet forbrugerne har forskellige behov.

1.4

Det bifalder de foranstaltninger, der sigter mod større gennemsigtighed, navnlig vedrørende pakketilbud, da forbrugeren skal have en reel mulighed for at sammenligne de forskellige tilbud fra betalingstjenesteudbyderne og bestemme, hvilket er det bedste og mest velegnede.

1.5

Udvalget støtter indførelsen af en obligatorisk gebyropgørelse, og ser gerne, at denne bestemmelse suppleres med en yderligere forpligtelse til forudgående at oplyse forbrugerne, hvis der trækkes gebyr fra en konto, så forbrugerne har mulighed for at træffe de passende forholdsregler eller gøre indsigelse.

1.6

Af hensyn til gennemsigtigheden går udvalget ind for uafhængige sammenligningswebsteder, og anbefaler, at registret over eksisterende sammenligningswebsteder giver forbrugerne mulighed for at få oplysninger om finansielle institutioner i andre medlemslande.

1.7

EØSU går ligeledes ind for forslagene om bankmobilitet. Det mener dog, at man bør undersøge mulighederne for at skifte finansiel institution og beholde sit bankkontonummer, og at der systematisk bør indføres et system, hvormed alle transaktioner automatisk overføres (1). Der bør gennemføres en uafhængig undersøgelse herom, før disse foranstaltninger indføres.

1.8

Udvalget henleder opmærksomheden på vigtigheden af oplæring af personalet i betalingstjenestesektoren. Oplysning er godt, men ikke tilstrækkelig. Udvalget betoner også behovet for økonomisk uddannelse, navnlig givet af uafhængige forbrugersammenslutninger (2).

1.9

EØSU bakker op om de foranstaltninger, der sigter mod at giver alle europæiske borgere mulighed for at have en bankkonto og de basale tjenester. I verden i dag er den finansielle inklusion en nødvendighed.

1.10

Udvalget har sine forbehold med hensyn til begrænsningen indeholdt i forpligtelsen til at »udpege mindst en betalingstjenesteudbyder«, da det fratager forbrugeren en valgmulighed, når der ikke er andre tilbud.

1.11

Det mener, at de reelle omkostninger skal tages i betragtning i forbindelse med fastlæggelsen af »rimeligheden« af de tilknyttede udgifter, hvis det ikke er gratis at have denne bankkonto, og fremhæver, at det er nødvendigt at lægge grænser for gebyrerne for overtræk.

1.12

EØSU deler Kommissionens opfattelse af nødvendigheden af kontrol og sanktioner, hvis de foranstaltninger, som direktivet indfører, ikke overholdes. Det understreger, at kontrolforanstaltningernes effektivitet afhænger af, at der afsættes tilstrækkeligt med midler til opgaven.

1.13

Udvalget minder om, at det går ind for alternative tvistbilæggelsesformer på den betingelse, at de er uafhængige.

2.1

Den 8. maj 2013 fremlagde Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til at oprette og anvende betalingskonti med basale funktioner.

2.2

Dette forslag er en opfølgning på de initiativer, der er truffet de seneste år for at skabe det indre marked for betalingstjenester, hvilket er afgørende for EU's vækst og konkurrenceevne.

2.3

Forslaget baserer sig på artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der sigter mod at fjerne hindringerne for den fri bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital.

2.4

Kommissionen henviser til, at Verdensbanken anslår, at 58. mio. forbrugere i EU ikke har en betalingskonto, og at 25 mio. ønsker sig en sådan.

2.5

Kommissionen bemærker, at økonomien støt bevæger sig i retning af flere kontantløse transaktioner, og at denne tendens berører virksomhederne, forbrugerne og forvaltningerne, men den foreslår ingen foranstaltninger til at fremme en større anvendelse af kontantløse transaktioner.

2.6

På den baggrund mener Kommissionen, at det at have en bankkonto og adgang til finansielle tjenesteydelser er nødvendigt for at sikre, at forbrugerne drager fuld fordel af det indre marked, og for at sikre dem en finansiel og social inklusion.

2.7

Kommissionen bemærker desuden, at de nuværende vilkår i det indre marked kan afholde visse betalingstjenesteudbydere fra at udøve deres erhverv.

2.8

Den ønsker at fjerne disse hindringer og foreslår i den henseende:

2.9

Disse foranstaltninger vil ifølge Kommissionen medvirke til at gøre det indre marked for finansielle tjenesteydelser fuldt funktionsdygtigt og bidrage til at udvikle det. Forbrugerne vil få større muligheder for at sammenligne tilbuddene i EU og bevæge sig frit. Betalingstjenesteudbyderne vil få lige vilkår og kan drage fordel af forenklingen af procedurerne og harmoniseringen af reglerne til at søge nye markeder.

3.1

EØSU tilslutter sig Kommissionens analyse af de eksisterende hindringer og af nødvendigheden af at fuldende det indre marked for finansielle tjenesteydelser. Det mener, at enhver forbruger bør have mulighed for at oprette en bankkonto og råde over midler til at anvende den, og at finansiel inklusion er en nødvendighed for at nå det tilstræbte mål.

3.2

Udvalget bakker i øvrigt op om forslagene, der sigter mod at skabe større gennemsigtighed, hvad angår bankgebyrer, og forbedre mulighederne for flytning. Det mener, at disse forslag medvirker til at øge konkurrencen til gavn for forbrugerne og betalingstjenesteudbyderne.

3.3

Det mener, at vedtagelsen af et direktiv er den mest hensigtsmæssige måde at opnå dette på, da henstillingen ikke har haft den tilstræbte virkning, og da de frivillige foranstaltninger ikke har været tilstrækkelige.

4.1.1

Terminologi. EØSU giver sin fulde støtte til Kommissionens forslag om at standardisere terminologien for disse gebyrer. Denne harmonisering er nødvendig for at give forbrugerne støre muligheder for at forstå dem og sammenligne dem. EØSU undrer sig dog over det begrænsede omfang af harmoniseringen og ser gerne, at harmoniseringen af terminologien kommer til at gælde for alle gebyrer.

4.1.1.1

Udvalget bemærker, at de kompetente myndigheder i hvert land skal oprette de foreløbige lister og fremsende dem til Kommissionen. Udvalget mener, at det er nødvendigt at inddrage forbrugersammenslutningerne og betalingstjenesteudbyderne i arbejdet med at oprette listen for at sikre, at den fastlagte terminologi i praksis kan forstås af alle.

4.1.1.2

Udvalget henleder opmærksomheden på det forhold, at den valgte terminologi skal dække over samme tjenesteydelse i alle institutioner.

4.1.2

Gebyroplysningsdokument og glossar. EØSU bifalder, at betalingstjenesteudbyderne bliver forpligtet til at udlevere gebyroplysningsdokument over de mest repræsentative tjenester, inden de indgår en aftale om en betalingskonto, og at de til enhver tid skal stille gebyroplysningsdokumentet til rådighed vederlagsfrit, navnlig på bankernes internetsteder. Udvalget anbefaler, at listen standardiseres. Det foreslår desuden, at denne oplysningsordning suppleres med en forpligtelse for betalingstjenesteudbyderne til at fremsende forbrugerne et nyt oplysningsdokument, hver gang der sker en ændring af gebyrerne.

4.1.2.1

Udvalget mener dog, at oplysningsdokumentet bør vedrøre alle gebyrer. Det mener, at begrænsningen af dokumentet til kun at indeholde oplysninger om de mest repræsentative betalingstjenester ikke gør det muligt for forbrugerne at foretage en reel sammenligning af de forskellige institutioners tilbud, og at sammenligningen bør tage udgangspunkt i deres behov. Hver forbruger har sine behov, og disse vil ikke automatisk være at finde på listen.

4.1.2.2

Udvalget anbefaler en harmoniseret fremstilling af alle rubrikkerne i oplysningsdokumentet, hvis listen kommer til at indeholde alle gebyrer. Det anbefaler desuden en harmonisering af fremstillingen af oplysningerne, så de deles op på transaktionstyper (per år, måned, transaktion), så det bliver lettere at sammenligne.

4.1.2.3

EØSU går ind for gennemsigtighed og mener, at forbrugeren bør have mulighed for ud fra sine behov at vurdere, om det er interessant eller ej at skrive under på et pakketilbud, og bemærker med tilfredshed, at det af gebyroplysningsdokumentet skal fremgå, hvilke tjenesteydelser, der er omfattet af pakken.

4.1.2.4

Udvalget bifalder ligeledes forpligtelsen til at anvende standardiseret terminologi i oplysningsdokumentet og i opgørelserne, således at de bliver lettere at forstå.

4.1.2.5

EØSU bemærker, at der skal stilles glossarer til rådighed for forbrugerne. Det mener dog, at det er vigtigere, at sproget i disse oplysningsdokumenter er tydeligt og forståeligt.

4.1.3

Gebyropgørelser. EØSU går ind for forpligtelsen til mindst en gang om året at udlevere en opgørelse til forbrugerne over alle de gebyrer, der er opkrævet. Disse oplysninger vil sætte forbrugerne i stand til at vurdere omkostningerne ved de tjenesteydelser, de køber, og vælge de rette produkter. Udvalget mener, at det er en mindsteforanstaltning, og at opgørelsen bør være gratis.

4.1.3.1

Udvalget fremhæver dog, at det ville være interessant at supplere denne forpligtelse med en forpligtelse til at oplyse forbrugerne, før betalingsudbyderen trækkes gebyr fra en konto for usædvanlige tjenesteydelser, så forbrugerne har mulighed for at træffe de passende forholdsregler som at sætte penge ind på kontoen eller gøre indsigelse.

4.1.4

Sammenligningswebsteder. EØSU bakker op om, at forbrugerne får adgang til gebyroplysningerne via nationalt godkendte eller offentlige websteder. Denne ordning bidrager til, at forbrugerne får bedre oplysninger, men kun hvis sammenligningen foretages uafhængigt og er fuldstændig. Udvalget mener, at man bør være opmærksom på finansieringen af disse websteder. Udvalget stiller sig tvivlende over for iværksættelsen af disse redskaber, navnlig vedrørende de oplysninger, der gives, at der kun angives priser pr. transaktion eller tjenesteydelse og vedrørende muligheden for at foretage beregningerne ud fra en individuel profil.

4.1.4.1

Udvalget henleder opmærksomheden på, at det er nødvendigt at være ekstra opmærksom på betingelserne for akkreditering af private operatører. Det mener, at disse akkrediteringer bør udstedes af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne.

4.1.4.2

Udvalget mener i øvrigt, at det er nødvendigt, at sammenligningstjenesten anvender den harmoniserede terminologi.

4.1.4.3

Udvalget anbefaler endelig, at registret oplyser om eller indeholder et link til registrene i de andre medlemsstater, så forbrugerne let har adgang til oplysninger om gebyrerne i alle EU's medlemsstater, hvilket navnlig vil være nyttig for den »migrerende« del af befolkningen.

4.2.1

EØSU bakker op om Kommissionens forslag, hvad angår flytningsservicer, hvilket er nødvendigt i betragtning af de psykologiske og tekniske hindringer for flytninger.

4.2.2

Det mener dog, at der bør foretages en uafhængig undersøgelse vedrørende muligheden for at indføre et overførbart kontonummer, hvilket er den mest effektive måde for fuldt ud at virkeliggøre muligheden for flytning.

4.2.3

Udvalget mener, at alle betalingsinstitutionerne i det mindste bør oprette en automatisk system for overføring af en varighed på 15 måneder for at tage hensyn til de betalinger, der foretages en gang om året.

4.2.4

Udvalget glæder sig over, at Kommissionen fastlægger grænser for gebyrerne i forbindelse med flytning af konto for at undgå, at de har en afskrækkende virkning.

4.2.5

Udvalget understreger, at der eksisterer andre hindringer, navnlig gebyrerne for flytning af visse opsparingsprodukter eller realkreditlån.

4.2.6

Udvalget bemærker, at det er afgørende, at der er oplysninger om disse ordninger til flytning af konti. Det mener, at den valgte bank bør være eneste samtalepartner.

4.2.7

Udvalget mener, at personalet i betalingstjenestevirksomhederne, navnlig kundebetjeningen i filialerne, bør være skolet til at varetage en sådan flytning, og at der bør gives uddannelse i økonomi, navnlig af forbrugersammenslutningerne.

4.3.1

EØSU bakker op om Kommissionens tilgang. Det mener, at alle forbrugere bør have mulighed for at oprette en bankkonto med basale funktioner for at kunne have adgang til alle de tjenesteydelser, der er nødvendige i dagligdagen, hvor fordelene ved kontantløse transaktioner er de største. Det understreger betydningen af oplysninger fra bankens side om denne mulighed.

4.3.2

Det har derimod sine betænkeligheder, hvad angår begrænsningen til »mindst én betalingstjenesteudbyder« per medlemsstat. Hvis kun en bank tilbyder forbrugerne denne tjeneste, vil det være en stor opgave for den, og det vil stemple både denne bank og dens kunder. Og hvis der ikke er en konkurrence mellem bankerne, vil forbrugerne ikke have noget valg og være nødsaget til at acceptere vilkårene, navnlig angående gebyrerne.

4.3.3

Udvalget mener, at listen over de basale funktioner, der er omhandlet i artikel 16, bør være en minimumsliste, og hver medlemsstat bør have mulighed for at opføre yderligere funktioner på listen, navnlig dem, der er knyttet til nationale specificiteter.

4.3.4

Udvalget mener, at det er banken, der skal afgøre, om den vil tillade kassekredit.

4.3.5

Udvalget bifalder, at disse konti med basale funktioner tilbydes vederlagsfrit eller til et rimeligt gebyr.

4.4.1

EØSU deler Kommissionens opfattelse af nødvendigheden af at indføre kontroller og sanktioner med afskrækkende virkninger, hvis bestemmelserne ikke overholdes, og understreger, at effektiviteten i kontrollerne kun er sikret, hvis de nationale myndigheder råder over tilstrækkeligt med ressourcer til at varetage deres opgave.

4.4.2

Udvalget minder om, at det går ind for former for alternativ tvistbilæggelse, på den betingelse, at de er uafhængige.

4.5.1

EØSU bifalder, at Kommissionen tillægges beføjelser til delegerede retsakter med det forbehold, at de er klart afgrænsede, og at der sikres gennemsigtighed i udøvelsen af disse beføjelser.

4.5.2

Udvalget støtter Kommissionens evalueringspolitik.