BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

Nu om dage er banksektorens soliditet i mange tilfælde stadig nøje knyttet til den medlemsstat, hvor bankerne er etableret. Tvivl om holdbarheden af offentlig gæld, økonomiske vækstperspektiver og kreditinstitutters bæredygtighed har skabt negative markedstendenser, der gensidigt styrker hinanden. Dette kan føre til risici for visse kreditinstitutters bæredygtighed og for det finansielle systems stabilitet og kan lægge en tung byrde på allerede belastede offentlige finanser i de berørte medlemsstater.

Denne situation indebærer specifikke risici inden for euroområdet, hvor den fælles valuta øger sandsynligheden for, at udviklingstendenser i en medlemsstat kan skabe risici for den økonomiske udvikling og stabiliteten i euroområdet som helhed. Den nuværende risiko for nedbrydning af den finansielle stabilitet langs nationale grænser indebærer en betydelig underminering af det indre marked for finansielle tjenesteydelser og forhindrer det i at bidrage til økonomisk genopretning.

Oprettelsen af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) og af Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS) har allerede bidraget til forbedret samarbejde mellem nationale tilsynsmyndigheder og til udarbejdelse af et fælles regelsæt for finansielle tjenesteydelser i EU. Men tilsynet med banker er fortsat i høj grad et nationalt anliggende, hvilket er uheldigt i en situation med integrerede bankmarkeder. Manglende tilsyn har siden bankkrisens begyndelse i høj grad svækket tilliden til banksektoren i EU og bidraget til at forværre spændingerne på statsobligationsmarkederne i euroområdet.

I maj 2012 opfordrede Kommissionen derfor som en del af en mere langsigtet vision for økonomisk og finanspolitisk integration til etablering af en bankunion for at genetablere tilliden til bankerne og euroen. Et af de vigtigste aspekter ved bankunionen bør være en fælles tilsynsmekanisme som fører direkte tilsyn med banker for på den måde at sikre nøje og upartisk håndhævelse af tilsynsregler og effektivt tilsyn med grænseoverskridende bankmarkeder. Sikring af fælles høje standarder for banktilsyn i euroområdet vil bidrage til at etablere den nødvendige tillid mellem medlemsstaterne, hvilket er en forudsætning for indførelse af fælles bagstopperordninger.

På topmødet den 29. juni 2012 anmodede stats- og regeringscheferne fra euroområdet Kommissionen om "snarest at fremlægge forslag om oprettelse af en fælles tilsynsmekanisme. Når der er oprettet en effektiv fælles tilsynsmekanisme, der omfatter ECB, for bankerne i euroområdet, vil ESM efter en almindelig afgørelse have mulighed for at rekapitalisere bankerne direkte". I konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 28.-29. juni 2012 hedder det, at der i erklæringen fra euroområdetopmødet og de forslag, som Kommissionen fremsætter i overensstemmelse hermed, bør tages hensyn til udarbejdelsen af "en specifik og tidsbunden køreplan for gennemførelsen af en egentlig Økonomisk og Monetær Union".

2.           RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Kommissionen har taget hensyn til den analyse, der blev foretaget i forbindelse med vedtagelsen af den "tilsynspakke", der ligger til grund for oprettelsen af de europæiske tilsynsmyndigheder, og som indeholder en vurdering af de operationelle, forvaltningsmæssige, finansielle og retlige aspekter ved oprettelsen af en fælles tilsynsmekanisme. Det har ikke været muligt at udarbejde en formel konsekvensanalyse inden for den tidsplan, der blev fastsat på euroområdetopmødet den 29. juni.

3.           JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

Forslaget er baseret på artikel 127, stk. 6, i TEUF, som danner retsgrundlag for overdragelse af specifikke opgaver til ECB i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter og andre institutioner bortset fra forsikringsselskaber.

Ved forslaget overdrages ECB visse centrale tilsynsopgaver, som er nødvendige for tilsynet med kreditinstitutter, mens alle opgaver, som ikke er specificeret i forordningen, forbliver inden for de nationale tilsynsmyndigheders kompetenceområde. Ved forslaget får ECB også mandat til at føre tilsyn med finansielle konglomerater. Men for at sikre overensstemmelse med artikel 127, stk. 6, i TEUF bliver ECB kun ansvarlig for at føre supplerende tilsyn med finansielle konglomerater på gruppeniveau, mens kompetente nationale myndigheder fører tilsyn med de enkelte forsikringsselskaber.

Målene for det foreslåede tiltag kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på EU-plan. Den seneste tids hændelser har klart påvist, at passende tilsyn med en integreret banksektor og en høj grad af finansiel stabilitet i EU, særlig i euroområdet, kun kan sikres ved tilsyn på europæisk niveau. Bestemmelserne i dette forslag går ikke videre end nødvendigt for at nå de tilstræbte mål. ECB overdrages de tilsynsopgaver, som skal varetages på EU-niveau for at sikre ensartet og effektiv anvendelse af tilsynsbestemmelser, risikokontrol og kriseforebyggelse. Nationale myndigheder vil fortsat udføre visse opgaver, som bedre kan varetages på nationalt niveau.

Rådet handler ved hjælp af forordninger, jf. artikel 127, stk. 6, i TEUF. Tilsynsopgaver kan derfor kun overdrages til ECB ved en forordning.

4.           NÆRMERE REDEGØRELSE FOR FORSLAGET

4.1.        Overdragelse af specifikke tilsynsopgaver til ECB

4.1.1.     Struktur

ECB bliver ansvarlig for specifikke opgaver i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter, som er etableret i medlemsstater, der har euroen som valuta (deltagende medlemsstater), med det formål at fremme kreditinstitutters sikkerhed og soliditet og det finansielle systems stabilitet. ECB varetager sine opgaver inden for rammerne af ESFS og indgår i et tæt samarbejde med nationale tilsynsmyndigheder og EBA.

4.1.2.     Tilsynsaktiviteternes omfang

Efter en overgangsperiode bliver ECB ansvarlig for at varetage centrale tilsynsopgaver i forbindelse med alle kreditinstitutter, der er etableret i deltagende medlemsstater, uanset forretningsmodel eller størrelse. ECB er værtslandets tilsynsmyndighed for kreditinstitutter, der er etableret i ikke deltagende medlemsstater, som opretter en filial eller leverer tjenesteydelser på tværs af grænser i en deltagende medlemsstat.

4.1.3.     Samarbejde med de europæiske tilsynsmyndigheder

ECB varetager sine opgaver inden for rammerne af Det Europæiske Finanstilsynssystem og indgår i et tæt samarbejde med de tre europæiske tilsynsmyndigheder. EBA bevarer sine beføjelser og opgaver med henblik på at udbygge det fælles regelsæt yderligere og sikre konvergens og konsekvens med hensyn til tilsynspraksis. ECB overtager ikke opgaver fra EBA, og udøvelsen af de reguleringsmæssige beføjelser i overensstemmelse med artikel 132 i TEUF begrænses til de områder, der er nødvendige for korrekt varetagelse af de opgaver, der overdrages ECB ved denne forordning.

Sammensætningen af EBA's Tilsynsråd ændres ikke, og repræsentanterne fra kompetente nationale myndigheder vil også fremover forme beslutningstagningen i EBA. Men for at afspejle ECB's tilsynsopgaver skal repræsentanter for kompetente myndigheder i deltagende medlemsstater samordne og udtrykke en fælles holdning til spørgsmål, som falder ind under ECB's kompetenceområde.

4.2.        ECB's opgaver

4.2.1.     ECB's opgaver

ECB får enekompetence til at varetage centrale tilsynsopgaver, som er af afgørende betydning for at afdække risici for bankers bæredygtighed og kræve, at bankerne træffer de nødvendige foranstaltninger. ECB bliver bl.a. den kompetente myndighed, som skal udstede licenser og tilladelser til kreditinstitutter, vurdere kvalificeret deltagelse, sikre overholdelse af mindstekapitalkrav, sikre tilstrækkelig intern kapital i forhold til kreditinstitutters risikoprofil (foranstaltninger under søjle 2), føre tilsyn på et konsolideret grundlag og varetage tilsynsopgaver i forhold til finansielle konglomerater. Endvidere skal ECB også sikre overholdelse af bestemmelser om gearing og likviditet, kræve kapitalbuffere og i samråd med afviklingsmyndigheder foretage tidlige indgreb, når banker ikke opfylder eller risikerer ikke længere at opfylde reguleringsmæssige kapitalkrav. ECB skal også samordne og udtrykke en fælles holdning blandt repræsentanter for kompetente myndigheder i de deltagende medlemsstater i EBA's tilsynsråd og styrelsesudvalg i spørgsmål vedrørende ovennævnte opgaver.

4.2.2.     De nationale tilsynsmyndigheders rolle

De nationale tilsynsmyndigheder vil fortsat spille en væsentlig rolle, når der er oprettet en fælles tilsynsmekanisme.

For det første vil alle opgaver, som ikke overdrages ECB, fortsat være de nationale tilsynsmyndigheders ansvar. De nationale tilsynsmyndigheder vil f.eks. fortsat være ansvarlige for forbrugerbeskyttelse og bekæmpelse af hvidvaskning af penge og for tilsyn med kreditinstitutter fra tredjelande, som opretter filialer eller leverer grænseoverskridende tjenesteydelser i en medlemsstat.

For det andet kunne de fleste daglige kontroller og andre tilsynsaktiviteter, der er nødvendige for at forberede og gennemføre ECB's retsakter, selv i forbindelse med de opgaver, der overdrages ECB, varetages af nationale tilsynsmyndigheder, der fungerer som en integreret del af den fælles tilsynsmekanisme. En fælles tilsynsmekanisme, som omfatter alle banker i de deltagende medlemsstater, kan kun fungere på grundlag af en model, hvor nationale tilsynseksperter spiller en central rolle. I forslaget tages der højde for, at de nationale tilsynsmyndigheder inden for den fælles tilsynsmekaniske i mange tilfælde er bedst placeret til at varetage sådanne aktiviteter på grund af deres kendskab til nationale, regionale og lokale bankmarkeder, deres betydelige eksisterende ressourcer og lokaliserings- og sproghensyn, og derfor giver forslaget ECB mulighed for at benytte de nationale myndigheder i væsentligt omfang. De forberedelses- og gennemførelsesmæssige aktiviteter, som de nationale myndigheder kunne varetage inden for den fælles tilsynsmekanisme, omfatter f.eks. følgende:

· Hvis der fremsættes anmodning om tilladelse til en ny bank, kunne de nationale tilsynsmyndigheder være ansvarlige for at vurdere, om betingelserne for tilladelse i national lovgivning er opfyldt, og kunne foreslå ECB en afgørelse, som kunne give tilladelse til banken, hvis det er godtgjort, at betingelserne i EU-lovgivningen er opfyldt. En lignende procedure gælder for tilbagetrækning af tilladelser.

· De nationale tilsynsmyndigheder kunne foretage daglige vurderinger af bankers situation og stedlige kontroller og gennemføre generelle retningslinjer eller regulering udstedt af ECB. Til disse formål kunne de nationale myndigheder benytte sig af deres eksisterende beføjelser, f.eks. til at foretage undersøgelser på stedet. Hvis det på grundlag af de løbende vurderinger skulle vise sig, at en given bank er i alvorlige vanskeligheder, ville de nationale tilsynsmyndigheder advare ECB.

· Hvis banker fremsætter anmodning om brug af en intern risikomodel, kunne de nationale tilsynsmyndigheder vurdere anmodningen og dens overensstemmelse med EU-lovgivningen og retningslinjer fra ECB og kunne fremsætte forslag til ECB om, hvorvidt og på hvilke betingelser modellen bør valideres. Efter valideringen kunne de nationale tilsynsmyndigheder føre tilsyn med anvendelsen af modellen og overvåge den løbende anvendelse heraf.

· Sanktionsbeføjelserne kunne være fordelt mellem ECB og de nationale myndigheder.

4.3.        ECB's beføjelser

4.3.1.     Tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser

ECB betragtes i forbindelse med varetagelsen af sine opgaver som den kompetente myndighed i de deltagende medlemsstater og har de tilsynsbeføjelser, som disse myndigheder har i henhold til EU's banklovgivning. Disse omfatter tilsynsbeføjelser såsom tilladelser til kreditinstitutter og tilbagetrækning af tilladelser og afsættelse af kreditinstitutters bestyrelsesmedlemmer. Endvidere kan ECB med henblik på varetagelse af de overdragede tilsynsopgaver pålægge bøder og tvangsbøder. Tilgangen til sanktioner i denne forordning har ikke konsekvenser for tilgangen på andre områder, hvor EU-institutioner har beføjelse til at håndhæve sanktioner, herunder i visse tilfælde i forhold til moderselskaber.

For at kunne varetage sine opgaver tillægges ECB alle de nødvendige undersøgelsesbeføjelser. ECB vil navnlig kunne anmode om alle relevante oplysninger fra enheder, som der føres tilsyn med, og personer, som er involveret i deres aktiviteter, relateret til eller forbundet med disse aktiviteter eller varetager driftsmæssige funktioner på deres vegne. Den tillægges også beføjelse til at foretage alle nødvendige undersøgelser, herunder kontrol på stedet. Udøvelsen af undersøgelsesbeføjelserne vil være omfattet af passende beskyttelsesforanstaltninger.

4.3.2.     Særlig bestemmelse om tilladelse og spørgsmål vedrørende hjem- og værtsland

Når ECB giver tilladelse til kreditinstitutter, tager den hensyn til de supplerede betingelser, som kan være fastsat ved national lovgivning. ECB giver tilladelse som følge af forslag fra de kompetente nationale myndigheder, hvis betingelserne i national lovgivning er opfyldt.

EU-lovgivningen indeholder med henblik på kreditinstitutter, som udøver etableringsretten eller retten til fri udveksling af tjenesteydelser i andre medlemsstater, bestemmelser om en klar fordeling af kompetencer mellem hjem- og værtsland og om særlig underretning. I forbindelse med de overdragede opgaver påtager ECB sig rollen både som hjem- og værtslandets tilsynsførende myndighed i forhold til kreditinstitutter, som udøver etableringsretten og retten til fri udveksling af tjenesteydelser i andre deltagende medlemsstater. I forhold til de spørgsmål, som er omfattet af de pågældende opgaver, er der derfor hverken behov for fordeling af kompetencer mellem hjem- og værtsland eller for særlige underretningsprocedurer, og de relevante bestemmelser finder ikke længere anvendelse mellem deltagende medlemsstater.

I henhold til EU-lovgivningen deltager tilsynsførende myndigheder for grænseoverskridende bankkoncerner i det konsoliderede tilsyn med koncernen og koordinerer deres tilsynsaktiviteter inden for rammerne af tilsynskollegier. Men ECB overtager alle relevante tilsynsopgaver i forbindelse med bankkoncerner, som kun er etableret i deltagende medlemsstater. Derfor finder bestemmelserne om samarbejde mellem tilsynsmyndigheder og om kollegier ikke længere anvendelse på disse koncerner.

4.4.        Forholdet til medlemsstater, som ikke har euroen som valuta

I forslaget tages der på tre måder højde for situationen i de medlemsstater, som ikke har indført euroen.

For det første hedder det i det tilhørende forslag om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 om oprettelse af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, at EBA's afstemningsregler bør justeres for at sikre, at der er balance i EBA's beslutningstagningsstrukturer, og at disse er effektive og fuldt bevarer det indre markeds integritet (jf. afsnit 4.1.3).

For det andet har forslaget, for så vidt angår tilsynet med grænseoverskridende banker, som både er aktive inden og uden for euroområdet, ikke på nogen måde konsekvenser for ikke deltagende medlemsstaters stilling i de tilsynskollegier, der oprettes i henhold til direktiv 2006/48/EF. Bestemmelserne om de nævnte kollegier og forpligtelsen til at samarbejde og udveksle oplysninger i forbindelse med konsolideret tilsyn og mellem hjem- og værtslandets tilsynsførende myndigheder finder i fuldt omfang anvendelse på ECB - som den kompetente myndighed for de deltagende medlemsstater. Nævnte bestemmelser vil udgøre en effektiv ramme for samarbejdet mellem ECB og de nationale tilsynsmyndigheder i medlemsstater, som ikke har indført euroen.

For det tredje kan medlemsstater, som ikke har indført euroen, men som ønsker at deltage i bankunionen, indgå i et tæt tilsynssamarbejde med ECB, forudsat at de opfylder bestemte betingelser. Disse indebærer navnlig, at nævnte medlemsstater skal efterleve og gennemføre relevante retsakter fra ECB. For så vidt angår medlemsstater, som indgår i en tæt samarbejdsordning, varetager ECB de tilsynsopgaver, som banken overdrages i henhold til denne forordning, i forhold til de kreditinstitutter, der er etableret i de pågældende medlemsstater. En repræsentant for medlemsstaterne kan deltage i aktiviteterne i det tilsynsråd, som oprettes ved denne forordning med henblik på planlægning og varetagelse af ECB's tilsynsopgaver i forhold til kreditinstitutter, på de betingelser, der fastsættes i afgørelsen om oprettelse af det tætte samarbejde i overensstemmelse med statutten for ESCB og ECB.

4.5.        Organisatoriske principper

4.5.1.     Uafhængighed og ansvarlighed

ECB garanteres uafhængighed i forbindelse med varetagelsen af banktilsyn og underlægges strenge regler om ansvarlighed for at sikre, at den udøver sine tilsynsbeføjelser så effektivt og forholdsmæssigt afpasset som muligt inden for de grænser, der er fastsat ved traktaten parallelt med bestemmelserne vedrørende de europæiske tilsynsmyndigheder. ECB skal derfor stå til ansvar for sine opgaver over for Europa-Parlamentet og Rådet/Eurogruppen. ECB pålægges krav om regelmæssig rapportering og besvarelse af spørgsmål. Formanden for tilsynsrådet forelægger en årsrapport om ECB's tilsynsaktiviteter for Europa-Parlamentet og Eurogruppen og kan blive hørt af de kompetente udvalg i Europa-Parlamentet ved andre lejligheder. ECB skal også besvare spørgsmål fra Europa-Parlamentet og dets medlemmer om sine tilsynsaktiviteter. Endvidere udnævnes formanden og næstformanden for Styrelsesrådet som det organ, der har det endelige ansvar for ECB's tiltag, samt de øvrige direktionsmedlemmer i henhold til traktaten af Det Europæiske Råd efter høring af Europa-Parlamentet. Da formanden for tilsynsrådet vælges blandt direktionsmedlemmerne, sikres det, at Europa-Parlamentet også spiller en væsentlig rolle i forbindelse med valget af formand. I henhold til artikel 314, stk. 1, i TEUF udgør ECB's budget ikke en del af Unionens budget. For at sikre ansvarlighed inden for denne ramme skal ECB dog opstille en budgetpost for tilsynsopgaver, som er adskilt fra det almindelige budget. Udgifter i forbindelse med ECB's tilsynsopgaver finansieres ved at opkræve gebyrer af de institutter, som der føres tilsyn med.

4.5.2.     Governance

Pengepolitiske opgaver vil blive skarpt adskilt fra tilsynsopgaver for at fjerne eventuelle interessekonflikter mellem målsætningerne for pengepolitik og tilsyn. For at gennemføre den nødvendige adskillelse mellem de to former for opgaver og sikre passende hensyn til tilsynsopgaver sikrer ECB, at alle forberedelses- og gennemførelsesaktiviteter inden for ECB varetages af organer og administrative afdelinger, som er adskilt fra dem, der er ansvarlige for pengepolitik. Derfor oprettes der et tilsynsråd, som forbereder afgørelser vedrørende tilsynsspørgsmål. Styrelsesrådet er i sidste ende ansvarligt for at træffe afgørelser, men kan beslutte at overdrage visse opgaver eller beslutningstagningsbeføjelser til tilsynsrådet. Tilsynsrådet ledes af en formand og en næstformand, som vælges af ECB’s Styrelsesråd, og består derudover af fire repræsentanter for ECB og af en repræsentant for hver af de nationale centralbanker eller andre kompetente nationale myndigheder.

4.5.3.     Udveksling af oplysninger

ECB er i forbindelse med udøvelsen af sine tilsynsopgaver omfattet af bestemmelserne om tavshedspligt i EU's banklovgivning og bemyndiges på de betingelser, der er fastsat i nævnte lovgivning, til at udveksle oplysninger med relevante nationale myndigheder.

4.6.        Ikrafttrædelse og evaluering

Da det haster med at oprette en effektiv fælles tilsynsmekanisme, træder forordningen i kraft den 1. januar 2013. For at sikre en gnidningsfri opstart påtænkes mekanismen indfaset således, at ECB fra den 1. januar 2013 kan varetage sine tilsynsopgaver i forhold til alle banker, navnlig banker, som har modtaget eller anmodet om offentlig finansiel bistand, mens de væsentligste kreditinstitutter af europæisk systemisk betydning gøres til genstand for ECB's tilsyn fra den 1. juli 2013. ECB påtager sig fuldt ud sine opgaver i forhold til alle andre banker senest fra den 1. januar 2014.

Det forventes, at direktivet om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber og forordningen om reguleringskrav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, som Kommissionen fremsatte forslag om den 20. juli 2011 (CRD IV-pakken)[1], træder i kraft den 1. januar 2013, og ECB vil derfor kunne varetage sine tilsynsopgaver på grundlag af nævnte retsakter. Hvis det ikke er tilfældet, vil en særlig overgangsbestemmelse sætte ECB i stand til allerede at varetage sine opgaver på grundlag af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (CRD III).

Senest den 1. januar 2016 offentliggør Kommissionen en rapport om de erfaringer, der er indhøstet fra den fælles tilsynsmekanismes virksomhed og de i denne forordning fastsatte procedurer.

5.           VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslaget har ingen virkninger for EU-budgettet, da ECB's budget i henhold til traktaten ikke udgør en del af Unionens budget.

2012/0242 (CNS)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 6,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet[2],

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank [3],

efter en særlig lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       I de sidste årtier har Unionen gjort betydelige fremskridt i retning af at skabe et indre marked for banktjenesteydelser. Derfor har bankkoncerner, som har hovedsæde i andre medlemsstater, en betydelig markedsandel i mange medlemsstater, og kreditinstitutter har geografisk diversificeret deres virksomhed, især i euroområdet.

(2)       Det er afgørende at bevare og uddybe det indre marked for banktjenesteydelser med henblik på at fremme økonomisk genopretning i Unionen. Dette viser sig dog i stigende grad at udgøre en udfordring. Det kan konstateres, at integrationen af bankmarkederne i EU er ved at gå i stå.

(3)       Samtidig må tilsynsmyndighederne optrappe deres tilsynsmæssige kontrol for at tage højde for erfaringerne fra de finansielle kriser i de seneste år og være i stand til at føre tilsyn med yderst komplekse og indbyrdes forbundne markeder og institutioner.

(4)       Kompetencen til at føre tilsyn med individuelle banker i Unionen ligger fortsat først og fremmest på nationalt plan. Dette begrænser tilsynets effektivitet og tilsynsmyndighedernes mulighed for at nå til en fælles forståelse af banksektorens sundhedstilstand i Unionen. For at bevare og øge de positive virkninger af markedsintegrationen på væksten og velfærden bør der derfor ske en yderligere integration af tilsynsopgaverne.

(5)       Kreditinstitutters soliditet er i mange tilfælde stadig nøje knyttet til den medlemsstat, hvor de er etableret. Tvivl om holdbarheden af offentlig gæld, økonomiske vækstperspektiver og kreditinstitutters bæredygtighed har skabt negative markedstendenser, der gensidigt styrker hinanden. Dette kan føre til risici for visse kreditinstitutters bæredygtighed og for det finansielle systems stabilitet og kan lægge en tung byrde på allerede belastede offentlige finanser i de berørte medlemsstater. Dette problem indebærer specifikke risici inden for euroområdet, hvor den fælles valuta øger sandsynligheden for, at negative udviklingstendenser i en medlemsstat kan skabe risici for den økonomiske udvikling og stabiliteten i euroområdet som helhed.

(6)       Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), oprettet i 2011 ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed)[4], og Det Europæiske Finanstilsynssystem, der er oprettet ved artikel 2 i nævnte forordning og i forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger)[5] og forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed)[6], har forbedret samarbejdet mellem banktilsynsmyndighederne i EU betydeligt. EBA yder vigtige bidrag til udarbejdelsen af et fælles regelsæt for finansielle tjenesteydelser i Unionen og har spillet en afgørende rolle i den konsekvente gennemførelse af rekapitaliseringen af større kreditinstitutter i Unionen, som Det Europæiske Råd enedes om i oktober 2011.

(7)       Europa-Parlamentet har ved flere lejligheder opfordret til at gøre et europæisk organ direkte ansvarligt for visse tilsynsopgaver i forbindelse med finansielle institutioner, første gang i sine beslutninger af 13. april 2000 om Kommissionens meddelelse: Etablering af en ramme for de finansielle markeder: en handlingsplan"[7] og af 21. november 2002 om reglerne for tilsyn med finansielle institutioner i Den Europæiske Union[8].

(8)       I Det Europæiske Råds konklusioner af 29. juni 2012 opfordres formanden for Det Europæiske Råd til at udarbejde en køreplan for gennemførelsen af en egentlig Økonomisk og Monetær Union. Samme dag pegede stats- og regeringscheferne fra euroområdet på deres topmøde på, at når der er etableret en effektiv fælles tilsynsmekanisme, der omfatter ECB, for bankerne i euroområdet, vil ESM efter en almindelig afgørelse have mulighed for at rekapitalisere bankerne direkte under overholdelse af passende betingelser, herunder overholdelse af statsstøtteregler.

(9)       Der bør derfor oprettes en europæisk bankunion, som bygger på et egentligt fælles regelsæt for finansielle tjenesteydelser for det indre marked som helhed, og som omfatter en fælles tilsynsmekanisme og fælles rammer for indskudsgaranti og afvikling. I betragtning af de nære forbindelser og det nære samspil medlemsstater imellem, der er omfattet af den fælles valuta, bør bankunionen i det mindste finde anvendelse på alle medlemsstater i euroområdet. Med henblik på at bevare og uddybe det indre marked og i det omfang, dette er institutionelt muligt, bør bankunionen også være åben for deltagelse af andre medlemsstater.

(10)     Som et første skridt i retning af bankunionen bør en fælles tilsynsmekanisme sikre, at Unionens politik vedrørende tilsyn med kreditinstitutter gennemføres på en konsekvent og effektiv måde, at det fælles regelsæt for finansielle tjenesteydelser anvendes ensartet på kreditinstitutter i alle berørte medlemsstater, og at de pågældende kreditinstitutter underkastes tilsyn af højeste kvalitet, uafhængigt af andre ikke tilsynsmæssige betragtninger. En fælles tilsynsmekanisme er grundlaget for de næste skridt i retning af bankunionen. Dette afspejler det princip, at enhver indførelse af fælles interventionsmekanismer i tilfælde af kriser bør bygge på fælles kontrol for at nedbringe sandsynligheden for, at der bliver behov for at anvende interventionsmekanismer.

(11)     Som euroområdets centralbank med omfattende ekspertise inden for makroøkonomiske spørgsmål og spørgsmål om finansiel stabilitet er ECB godt placeret til at udføre tilsynsopgaver med fokus på at beskytte Europas finansielle systems stabilitet. I mange medlemsstater er centralbanker faktisk allerede ansvarlige for banktilsyn. ECB bør derfor overdrages specifikke opgaver i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter i euroområdet.

(12)     ECB bør overdrages disse specifikke tilsynsopgaver, som er afgørende for at sikre en konsekvent og effektiv gennemførelse af Unionens politik vedrørende tilsyn med kreditinstitutter, mens andre opgaver bør forblive hos de nationale myndigheder. ECB's opgaver bør indbefatte foranstaltninger, der træffes af hensyn til den makroprudentielle stabilitet.

(13)     Store bankers sikkerhed og soliditet er væsentlig for at sikre det finansielle systems stabilitet. Nylige erfaringer viser imidlertid, at mindre banker også kan udgøre en trussel mod den finansielle stabilitet. Derfor bør ECB være i stand til at udføre tilsynsopgaver i forbindelse med alle banker i de deltagende medlemsstater.

(14)     Forudgående tilladelse til at udøve virksomhed som kreditinstitut er en vigtig tilsynsteknik for at sikre, at det kun er aktører med et forsvarligt økonomisk grundlag, en organisation, som er i stand til at håndtere de særlige risici ved indlån og kreditgivning, og egnede direktører, der udøver disse aktiviteter. ECB bør have til opgave at give tilladelse til kreditinstitutter og bør være ansvarlig for tilbagetrækning af tilladelser.

(15)     Ud over de betingelser, der er fastsat i unionsretsakter, for så vidt angår meddelelse af tilladelse til kreditinstitutter og tilfælde af tilbagetrækning af sådanne tilladelser, kan medlemsstater i øjeblikket opstille yderligere betingelser for meddelelse af tilladelse og tilfælde af tilbagetrækning af tilladelser. ECB bør derfor udføre sin opgave med at meddele tilladelse til kreditinstitutter og trække tilladelser tilbage i tilfælde af manglende overholdelse af national lovgivning efter forslag fra den relevante kompetente nationale myndighed, som vurderer, om de relevante betingelser i den nationale lovgivning er overholdt.

(16)     En vurdering af en ny ejers egnethed forud for køb af en betydelig kapitalandel i et kreditinstitut er et afgørende værktøj til at sikre, at ejere af kreditinstitutter fortsat er egnede og finansielt solide. ECB er som en EU-institution godt placeret til at foretage sådan en vurdering, uden at dette medfører unødige restriktioner for det indre marked. ECB bør have til opgave at vurdere erhvervelser og afhændelser af betydelige kapitalandele i kreditinstitutter.

(17)     Overholdelse af Unionens regler om kapitalkrav til kreditinstitutter i forbindelse med de risici, der er forbundet med kreditinstitutters virksomhed, om krav til kreditinstitutter om at begrænse størrelsen af eksponeringer over for de enkelte modparter, om at offentliggøre oplysninger om kreditinstitutters finansielle situation, om at råde over tilstrækkelige likvide midler til at modstå situationer med markedsstress og om at begrænse gearing er en forudsætning for kreditinstitutters tilsynsmæssige soliditet. ECB bør have til opgave at sikre overholdelsen af disse regler og at fastsætte højere forsigtighedskrav og anvende yderligere foranstaltninger over for kreditinstitutter i de tilfælde, der er udtrykkeligt nævnt i Unionens retsakter.

(18)     Supplerende kapitalbuffere, herunder en kapitalbevaringsbuffer og en kontracyklisk kapitalbuffer, til at sikre, at kreditinstitutter i perioder med økonomisk vækst opbygger et tilstrækkeligt kapitalgrundlag til at dække tab i kriseperioder, er vigtige tilsynsværktøjer for at sikre evnen til opsugning af tab. ECB bør have til opgave at pålægge krav om sådanne buffere og sikre, at kreditinstitutter overholder dem.

(19)     Et kreditinstituts sikkerhed og soliditet afhænger også af tildeling af tilstrækkelig intern kapital under hensyntagen til de risici, som det kan blive eksponeret for, og af, om det har egnede former for interne organisationsstrukturer og virksomhedsstyring. ECB bør derfor have til opgave at stille krav til kreditinstitutter om at have solide former for virksomhedsstyring, ‑processer og –mekanismer, herunder strategier og processer til at vurdere og opretholde tilstrækkelig intern kapital. Hvis der konstateres mangler, bør den også have til opgave at indføre egnede foranstaltninger, herunder specifikke yderligere egenkapitalkrav, specifikke krav om offentliggørelse og specifikke likviditetskrav.

(20)     Der kan opstå risici for et kreditinstituts sikkerhed og soliditet både inden for et individuelt kreditinstitut og inden for en bankkoncern eller et finansielt konglomerat. Det er vigtigt med særlige tilsynsordninger til forebyggelse af disse risici, således at kreditinstitutters sikkerhed og soliditet sikres. Ud over tilsyn med individuelle kreditinstitutter bør ECB’s opgaver omfatte tilsyn på konsolideret niveau, supplerende tilsyn, tilsyn med finansielle holdingselskaber og tilsyn med blandede finansielle holdingselskaber.

(21)     For at opretholde finansiel stabilitet skal forværringen af et instituts finansielle og økonomiske situation afbødes, før instituttet når et punkt, hvor myndighederne ikke har noget andet alternativ end at afvikle det. ECB bør have til opgave at foretage tidlig indgriben som fastsat i den relevante unionslovgivning. Den bør dog samordne sin tidlige indgriben med den relevante afviklingsmyndighed. Indtil et europæisk organ får overdraget afviklingsbeføjelser, bør ECB endvidere samordne sin indsats nøje med de berørte nationale myndigheder for at sikre en fælles forståelse, for så vidt angår deres respektive ansvarsområder i tilfælde af kriser, især i forbindelse med grænseoverskridende krisestyringsgrupper og de kommende afviklingskollegier, der etableres til disse formål.

(22)     Tilsynsopgaver, der ikke overdrages til ECB, bør forblive hos de nationale myndigheder. Disse opgaver bør navnlig omfatte beføjelser til at modtage meddelelser fra kreditinstitutter i forbindelse med etableringsretten og fri udveksling af tjenesteydelser, tilsyn med organer, der ikke falder ind under definitionen på kreditinstitutter i unionslovgivningen, men som der føres tilsyn med som kreditinstitutter ifølge national lovgivning, tilsyn med kreditinstitutter fra tredjelande, der opretter en filial eller leverer tjenesteydelser på tværs af grænserne i Unionen, tilsyn med betalingstjenester, pålæggelse af sanktioner over for kreditinstitutter, daglige undersøgelser af kreditinstitutter, varetagelse af funktionen som kompetent myndighed over for kreditinstitutter i forbindelse med markeder for finansielle instrumenter og forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorvirksomhed.

(23)     ECB bør udføre de opgaver, som den overdrages, med henblik på at sikre kreditinstitutters sikkerhed og soliditet og stabiliteten i Unionens finansielle system og det indre markeds enhed og integritet og dermed også sikre beskyttelsen af indskydere og forbedre det indre markeds funktionsmåde i overensstemmelse med det fælles regelsæt for finansielle tjenesteydelser i Unionen.

(24)     Overdragelsen af tilsynsopgaver til ECB for nogle af medlemsstaterne bør være i overensstemmelse med rammerne for Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS), der blev oprettet i 2010, og dets underliggende mål om at udvikle det fælles regelsæt og øge konvergensen mellem tilsynspraksisser i hele Unionen. Samarbejde mellem banktilsynsmyndighederne og tilsynsmyndighederne for forsikringsselskaber og værdipapirmarkeder er vigtigt med henblik på spørgsmål af fælles interesse og for at sikre korrekt tilsyn med kreditinstitutter, der også opererer i forsikringssektoren og værdipapirsektoren. Det bør derfor kræves, at ECB samarbejder nært med EBA, Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger inden for rammerne af EFSF.

(25)     For at sikre sammenhæng mellem de tilsynsopgaver, der overdrages ECB, og beslutningstagningen inden for EBA, bør ECB koordinere en fælles holdning blandt repræsentanter for de nationale myndigheder i de deltagende medlemsstater i forbindelse med spørgsmål, der falder ind under dens kompetenceområde.

(26)     ECB bør udføre sine opgaver i overensstemmelse med og under overholdelse af alle unionsbestemmelser, herunder Unionens primære og afledte ret, kommissionsafgørelser inden for statsstøtte, konkurrencereglerne og reglerne om fusionskontrol og det fælles regelsæt, der gælder for alle medlemsstater. EBA overdrages den opgave at udarbejde udkast til tekniske standarder og retningslinjer og henstillinger, der sikrer tilsynskonvergens og konsekvens i tilsynsresultaterne i Unionen. ECB bør ikke erstatte EBA i udførelsen af disse opgaver og bør derfor kun udøve beføjelser til at vedtage forordninger i henhold til artikel 132 i TEUF, hvis unionsretsakter vedtaget af Europa-Kommissionen på grundlag af udkast udarbejdet af EBA eller retningslinjer og henstillinger, som EBA har udstedt, ikke omhandler visse aspekter, der er nødvendige, for at ECB kan udføre sine opgaver behørigt, eller ikke er tilstrækkeligt detaljerede.

(27)     For at sikre, at tilsynsregler og –afgørelser overholdes af kreditinstitutter, finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, bør der i tilfælde af manglende overholdelse pålægges sanktioner, der er effektive og forholdsmæssige, og som har afskrækkende virkning. I henhold til artikel 132, stk. 3, i TEUF og Rådets forordning (EF) nr. 2532/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks beføjelser til at pålægge sanktioner[9] er ECB berettiget til at pålægge foretagender bøder eller tvangsbøder i tilfælde af manglende opfyldelse af forpligtelser i henhold til dens forordninger og afgørelser. For at sætte ECB i stand til effektivt at udføre sine opgaver i tilknytning til håndhævelse af tilsynsregler, der er fastsat i unionslovgivning, der gælder umiddelbart, bør ECB derudover have beføjelser til at pålægge kreditinstitutter, finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber bøder for brud på sådanne regler. De nationale myndigheder bør fortsat være i stand til at anvende sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse af forpligtelser, der fremgår af national lovgivning, ved hvilken unionsdirektiver gennemføres. Hvis ECB finder det hensigtsmæssigt i forbindelse med udførelsen af sine opgaver, at der pålægges en sanktion for sådan manglende overholdelse, bør den være i stand til at henvise sagen til de nationale myndigheder desangående.

(28)     Nationale tilsynsmyndigheder har en betydelig og mangeårig ekspertise i tilsyn med kreditinstitutter inden for deres område og deres økonomiske, organisatoriske og kulturelle særpræg. De har opbygget en stor stab af dedikeret og højt kvalificeret personale til disse opgaver. For at sikre europæisk tilsyn af høj kvalitet bør de nationale tilsynsmyndigheder derfor bistå ECB i forberedelsen og gennemførelsen af retsakter vedrørende udførelsen af ECB's tilsynsopgaver. Dette bør navnlig indbefatte den løbende daglige vurdering af bankers situation og dertil knyttede kontroller på stedet.

(29)     Hvad angår tilsynet med grænseoverskridende banker, der er aktive både inden for og uden for euroområdet, bør ECB samarbejde nært med de kompetente myndigheder i ikke deltagende medlemsstater. Som en kompetent myndighed bør ECB være omfattet af de dertil knyttede forpligtelser til at samarbejde og udveksle oplysninger i henhold til unionslovgivningen og bør deltage fuldt ud i tilsynskollegierne. Da et europæisk organs udførelse af tilsynsopgaver desuden medfører klare fordele i retning af finansiel stabilitet og bæredygtig markedsintegration, bør medlemsstater, der ikke deltager i den fælles valuta, derfor også have mulighed for at deltage i den nye mekanisme. Det er imidlertid en nødvendig forudsætning for en effektiv udførelse af tilsynsopgaver, at tilsynsafgørelser gennemføres fuldt ud og hurtigst muligt. Medlemsstater, der ønsker at deltage i den nye mekanisme, bør derfor forpligte sig til at sikre, at deres kompetente nationale myndigheder overholder og anvender enhver foranstaltning i relation til kreditinstitutter, som ECB kræver. ECB bør kunne etablere et nært samarbejde med de kompetente myndigheder i en medlemsstat, der ikke deltager i den fælles valuta. Den bør være forpligtet til at etablere samarbejdet, når betingelserne i denne forordning er opfyldt. Betingelserne for deltagelse i tilsynsrådets aktiviteter af repræsentanter for de kompetente myndigheder i de medlemsstater, der har etableret et nært samarbejde, bør give disse repræsentanter mulighed for at blive inddraget i videst muligt omfang under hensyn til de begrænsninger, der følger af statutten for ESCB og ECB, navnlig hvad angår integriteten af beslutningsprocessen.

(30)     ECB bør have hensigtsmæssige tilsynsbeføjelser for at kunne udføre sine opgaver. Unionslovgivningen om tilsyn med kreditinstitutter indeholder bestemmelser om overdragelse af visse beføjelser til kompetente myndigheder udpeget af medlemsstaterne til disse formål. I det omfang disse beføjelser falder ind under de tilsynsopgaver, der overdrages ECB, bør ECB for deltagende medlemsstater betragtes som den kompetente myndighed og have de beføjelser, som overdrages kompetente myndigheder ved unionslovgivningen. Dette indbefatter beføjelser, der overdrages ved disse retsakter til kompetente myndigheder i hjem- og værtsmedlemsstaterne, og beføjelser, der overdrages til udpegede myndigheder.

(31)     For at kunne varetage sine opgaver på en effektiv måde bør ECB kunne kræve at få alle nødvendige oplysninger og foretage undersøgelser og kontrol på stedet. Disse beføjelser bør gælde for enheder, som der føres tilsyn med, personer, som er involveret i aktiviteter i disse enheder, og tilknyttede tredjeparter, tredjeparter, hvortil disse enheder har outsourcet driftsmæssige funktioner eller aktiviteter, samt personer, der på anden vis har en tæt eller væsentlig forbindelse til eller er forbundet med aktiviteterne i disse enheder, herunder det personale i en enhed, som der føres tilsyn med, der ikke er direkte involveret i dens aktiviteter, men som på grund af sin funktion i enheden kan sidde inde med vigtige oplysninger om en specifik sag, og virksomheder, som har leveret tjenesteydelser til disse enheder. ECB bør kunne anmode om sådanne oplysninger ved simpel anmodning, hvor adressaten ikke er forpligtet til at forelægge oplysningerne, men gør vedkommende det frivilligt, bør de forelagte oplysninger ikke være ukorrekte eller vildledende, og de bør stilles til rådighed hurtigst muligt. ECB bør også kunne anmode om oplysninger ved afgørelse.

(32)     EU-lovgivningen indeholder med henblik på kreditinstitutter, som udøver etableringsretten eller retten til fri udveksling af tjenesteydelser i andre medlemsstater, og flere enheder i en gruppe, som er etableret i forskellige medlemsstater, bestemmelser om særlige procedurer og fordeling af kompetencer mellem de berørte medlemsstater. Hvis ECB overtager visse tilsynsopgaver for alle deltagende medlemsstater, bør nævnte procedurer og fordeling ikke finde anvendelse på udøvelse af etableringsretten eller retten til fri udveksling af tjenesteydelser i andre deltagende medlemsstater.

(33)     ECB bør i sin beslutningstagning overholde EU-reglerne og de generelle principper for passende fremgangsmåde og gennemsigtighed. Retten for adressater for ECB’s afgørelser til at blive hørt bør overholdes fuldt ud.

(34)     Overdragelsen af tilsynsopgaver indebærer et betydeligt ansvar for ECB til at sikre finansiel stabilitet i Unionen og til at bruge sine tilsynsbeføjelser på den mest effektive og afbalancerede måde. ECB bør derfor stå til ansvar for udførelsen af disse opgaver over for Europa-Parlamentet og Ministerrådet/Eurogruppen som demokratisk legitimerede institutioner, der repræsenterer det europæiske folk og medlemsstaterne. Dette bør omfatte regelmæssig rapportering og besvarelse af spørgsmål. Hvis nationale tilsynsmyndigheder træffer foranstaltninger i forbindelse med denne forordning, bør ansvarlighedsordninger i henhold til national ret fortsat finde anvendelse.

(35)     ECB er ansvarlig for at varetage pengepolitiske funktioner med henblik på at fastholde prisstabilitet, jf. artikel 127, stk. 1, i TEUF. Udførelsen af tilsynsopgaver har til formål at beskytte kreditinstitutters sikkerhed og soliditet og det finansielle systems stabilitet. For at undgå interessekonflikter og sikre, at den enkelte funktion udøves i overensstemmelse med de fastsatte mål, bør ECB sikre, at de udøves fuldstændig adskilt.

(36)     ECB bør således nedsætte et tilsynsråd til at forberede afgørelser om tilsynsspørgsmål, hvor der tages hensyn til nationale tilsynsmyndigheders særlige ekspertise. Formand og næstformand for rådet bør derfor vælges af ECB’s Styrelsesråd, og rådet bør endvidere bestå af repræsentanter for ECB og nationale myndigheder. For at muliggøre en passende rotation og samtidig sikre formandens og næstformandens fulde uafhængighed bør deres mandatperiode være på højst fem år og ikke kunne fornyes. For at sikre fuld samordning med EBA's aktiviteter og med EU’s tilsynspolitikker, bør EBA og Europa-Kommissionen være observatører i tilsynsrådet. Varetagelsen af de tilsynsopgaver, som overdrages ECB, kræver, at der vedtages en lang række teknisk komplicerede retsakter og afgørelser, herunder afgørelser vedrørende individuelle kreditinstitutter. For at varetage nævnte opgaver i overensstemmelse med princippet om adskillelse fra opgaver vedrørende pengepolitik bør ECB’s Styrelsesråd kunne delegere klart definerede tilsynsopgaver og afgørelser i forbindelse hermed til tilsynsrådet under Styrelsesrådets kontrol og ansvar, og Styrelsesrådet kan give dette organ instrukser og retningslinjer. Tilsynsrådet kan bistås af et styringsudvalg med en mere begrænset sammensætning.

(37)     ECB’s tilsynsråd og personale, der udfører tilsynsopgaver, bør være omfattet af hensigtsmæssige bestemmelser om tavshedspligt. Lignende bestemmelser bør finde anvendelse på udveksling af oplysninger med personale i ECB, der ikke deltager i tilsynsaktiviteter. Dette bør ikke hindre ECB i at udveksle oplysninger inden for de rammer og på de betingelser, der er fastsat i den relevante EU-lovgivning, herunder med Europa-Kommissionen med henblik på de opgaver, der er omhandlet i artikel 107 og 108 i TEUF og i EU-lovgivning om udvidet økonomisk og budgetmæssigt tilsyn.

(38)     Med henblik på at udføre sine tilsynsopgaver effektivt bør ECB udføre de overdragede tilsynsopgaver i fuld uafhængighed, navnlig af ubehørig politisk indflydelse og af påvirkning fra erhvervslivet, som ville få konsekvenser for den operationelle uafhængighed.

(39)     ECB bør for at kunne udføre sine tilsynsopgaver effektivt disponere over tilstrækkelige ressourcer. Disse ressourcer bør skaffes på en måde, som sikrer ECB’s uafhængighed af ubehørig indflydelse fra kompetente nationale myndigheder og markedsdeltagere og adskillelse mellem pengepolitik og tilsynsopgaver. Tilsynsomkostningerne bør primært afholdes af de enheder, som der føres tilsyn med. Derfor bør ECB’s udførelse af tilsynsopgaver i det mindste delvis finansieres af gebyrer, der opkræves af kreditinstitutter. Med henblik på overdragelse af betydelige tilsynsopgaver fra nationale myndigheder til ECB, forventes det, at tilsynsgebyrer, der skal betales på nationalt plan, i givet fald kan nedsættes.

(40)     Yderst motiveret, veluddannet og upartisk personale er af afgørende betydning for effektivt tilsyn. For at skabe en fuldt integreret tilsynsmekanisme bør der sikres hensigtsmæssig udveksling og udstationering af personale med og blandt nationale tilsynsmyndigheder og ECB. ECB bør om nødvendigt for at undgå interessekonflikter, især i forbindelse med tilsyn med store banker, være i stand til at kræve, at nationale tilsynshold også inddrager personale fra kompetente myndigheder i andre deltagende medlemsstater.

(41)     I betragtning af globaliseringen af bankers tjenesteydelser og den øgede betydning af internationale standarder bør ECB varetage sine opgaver i overensstemmelse med internationale standarder og i dialog og tæt samarbejde med tilsynsmyndigheder uden for Unionen uden overlapning af den rolle, EBA spiller på internationalt plan. Den bør tillægges beføjelse til at udvikle kontakter og indgå aftaler om administrative ordninger med tilsynsmyndighederne og forvaltninger i tredjelande og med internationale organisationer, forudsat at der sker en hensigtsmæssig samordning med EBA, og samtidig med at medlemsstaternes og EU-institutionernes nuværende roller og respektive beføjelser respekteres fuldt ud.

(42)     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger[10] og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og ‑organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger[11] finder fuldt ud anvendelse på behandlingen af personoplysninger i forbindelse med denne forordning.

(43)     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)[12], finder anvendelse på ECB. ECB har også tiltrådt den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig.

(44)     For at sikre, at kreditinstitutter underkastes tilsyn af højeste kvalitet, uafhængigt af andre ikke tilsynsmæssige betragtninger, og at der i tide effektivt tages højde for de negative gensidigt forstærkende konsekvenser af markedsudviklingen mellem banker og offentlige låntagere, bør ECB hurtigst muligt begynde varetagelse af særlige tilsynsopgaver. Men overdragelse af tilsynsopgaver fra nationale tilsynsmyndigheder til ECB kræver et vist omfang af forberedelser. Derfor bør der sikres en passende indfasningsperiode. Det antal banker, som ECB underkaster tilsyn, bør øges gradvist under hensyn til, hvor relevant tilsynet med de pågældende banker er, for at sikre finansiel stabilitet. Som et første skridt bør ECB kunne varetage sine tilsynsopgaver i forhold til alle banker, navnlig banker, som har modtaget eller anmodet om offentlig finansiel støtte. Dernæst bør banker af europæisk systemisk betydning som afspejlet i deres samlede eksponeringer og deres aktiviteter på tværs af jurisdiktioner omfattes. De samlede eksponeringer bør beregnes i lyset af de metodologier, der er defineret i Basel III-aftalen indgået af Baselkomitéen for Banktilsyn om beregning af gearingsgrad og definition af tier1-kernekapital. Indfasningen bør afsluttes senest et år efter denne forordnings ikrafttrædelse.

(45)     Den gældende ramme for tilsynskrav i forbindelse med kreditinstitutter og supplerende tilsyn med finansielle konglomerater udgøres af direktiver, som sikrer medlemsstaterne en lang række valgmuligheder og skønsbeføjelser ved fastlæggelse af kompetente myndigheders beføjelser. Indtil der vedtages nye EU-retsforskrifter, som præciserer de beføjelser, kompetente myndigheder tillægges direkte uden henvisning til medlemsstaternes valgmuligheder eller skønsbeføjelser, kan ECB derfor ikke træffe afgørelser, som finder direkte anvendelse på kreditinstitutter, finansielle holdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber. I denne overgangsfase bør ECB derfor kun varetage sine opgaver ved at pålægge nationale kompetente myndigheder at handle.

(46)     I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig retten til beskyttelse af personoplysninger, frihed til at drive egen virksomhed samt adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol, og forordningen skal gennemføres i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.

(47)     Målene for denne forordning, nemlig at fastsætte en effektiv ramme for en EU-institutions udførelse af specifikke tilsynsopgaver over for kreditinstitutter og sikre konsekvent anvendelse af det fælles regelsæt i forbindelse med kreditinstitutter, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, og kan derfor på grund af bankmarkedets tværeuropæiske struktur og bankkonkursers indvirkning på andre medlemsstater bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål ‑

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Kapitel I

Genstand og definitioner

Artikel 1

Genstand

Denne forordning overdrager ECB særlige opgaver i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter med henblik på at fremme kreditinstitutters sikkerhed og soliditet og det finansielle systems stabilitet, idet der tages behørigt hensyn til det indre markeds enhed og integritet.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)      "deltagende medlemsstat": en medlemsstat, der har euroen som valuta

2)      "kompetent national myndighed": den kompetente nationale myndighed, der er udpeget af deltagende medlemsstater i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut[13] og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (omarbejdning)[14]

3)      "kreditinstitutter": kreditinstitutter som defineret i artikel 4, nr. 1), i direktiv 2006/48/EF

4)      "finansielt holdingselskab": et finansielt holdingselskab som defineret i artikel 4, nr. 19), i direktiv 2006/48/EF

5)      "blandet finansielt holdingselskab": et blandet finansielt holdingselskab som defineret i artikel 2, nr. 15), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat[15]

6)      "finansielt konglomerat": et finansielt konglomerat som defineret i artikel 2, nr. 14), i direktiv 2002/87/EF.

Kapitel II

Samarbejde og opgaver

Artikel 3

Samarbejde

ECB samarbejder nært med Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, som indgår i Det Europæiske Finanstilsynssystem, der er oprettet ved artikel 2 i forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 4

Opgaver, der overdrages ECB

1.           ECB har i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i EU-lovgivningen enekompetence til med henblik på tilsyn at udføre følgende opgaver i forbindelse med alle de kreditinstitutter, der er etableret i de deltagende medlemsstater:

a)           at godkende kreditinstitutter og at trække godkendelser af kreditinstitutter tilbage

b)           at vurdere erhvervelser eller afhændelser af kapitalandele i kreditinstitutter

c)           at sikre overholdelse af EU-retsakter, der pålægger kreditinstitutter tilsynskrav i forbindelse med egenkapitalkrav, grænser for store engagementer, likviditet, gearing og rapportering og offentliggørelse af oplysninger om disse forhold

d)           kun i tilfælde, der specifikt er fastsat i EU-retsakter, at fastsætte højere tilsynskrav og anvende supplerende foranstaltninger over for kreditinstitutter

e)           at kræve obligatoriske kapitalbuffere hos kreditinstitutter ud over de egenkapitalkrav, der er omhandlet i litra c), herunder at fastsætte kontracykliske buffersatser og andre foranstaltninger, der har til formål at tage højde for systemiske eller makroprudentielle risici i de tilfælde, der udtrykkeligt er fastsat i EU-retsakter

f)            at stille krav til kreditinstitutter om at have solide former for virksomhedsstyring, ‑processer og –mekanismer og effektive interne kapitalkravsvurderingsprocedurer

g)           at afgøre, om den styring, de strategier, de processer og de mekanismer, som kreditinstitutter har indført, og disse institutters egenkapital sikrer en sund forvaltning og dækning af deres risici, og på grundlag af denne tilsynskontrol at pålægge kreditinstitutter specifikke yderligere egenkapitalkrav, specifikke krav om offentliggørelse, specifikke likviditetskrav og andre foranstaltninger i de tilfælde, der udtrykkeligt er fastsat i EU-retsakter

h)           at gennemføre tilsynsstresstest af kreditinstitutter til støtte for tilsynskontrollen

i)            at føre tilsyn på et konsolideret grundlag med kreditinstitutters moderselskaber, der er etableret i en af de deltagende medlemsstater, herunder med finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, og at deltage i tilsyn på et konsolideret grundlag, herunder i tilsynskollegier, i forbindelse med moderselskaber, der ikke er etableret i en af de deltagende medlemsstater

j)            at deltage i supplerende tilsyn med et finansielt konglomerat i tilknytning til de kreditinstitutter, der indgår i det, og fungere som koordinator, når ECB udpeges til koordinator for et finansielt konglomerat i overensstemmelse med kriterierne i den relevante EU-lovgivning

k)           at udføre tilsynsopgaver i forbindelse med tidlig indgriben, når et kreditinstitut ikke opfylder eller kan forventes ikke at opfylde de gældende tilsynskrav, der omfatter genopretningsplaner og koncerninterne finansielle støtteordninger, i samarbejde med de relevante afviklingsmyndigheder

l)            at samordne og udtrykke en fælles holdning hos repræsentanter fra kompetente myndigheder i de deltagende medlemsstater, når den deltager i Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds tilsynsråd og styrelsesudvalg, i spørgsmål vedrørende de opgaver, som overdrages ECB ved denne forordning.

2.           For kreditinstitutter, der er etableret i ikke deltagende medlemsstater, som opretter en filial eller leverer tjenesteydelser på tværs af grænserne i en deltagende medlemsstat, udfører ECB de opgaver, der er omhandlet i stk. 1, og for hvilke de kompetente nationale myndigheder i den deltagende medlemsstat er kompetente.

3.           ECB kan i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning, navnlig lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige retsakter, vedtage forordninger og henstillinger og træffe afgørelser om at gennemføre eller anvende EU-lovgivning, i det omfang det er nødvendigt for at udføre de tilsynsopgaver, som overdrages den ved denne forordning.

4.           Denne forordning berører ikke de deltagende medlemsstaters relevante myndigheders ansvarsområder og dertil knyttede beføjelser med hensyn til at udføre tilsynsopgaver, der ikke er omhandlet i denne forordning.

Artikel 5

Nationale myndigheder

1.           ECB udfører sine opgaver i en fælles tilsynsmekanisme, som omfatter ECB og kompetente nationale myndigheder

2.           De kompetente nationale myndigheder bistår efter anmodning ECB i udarbejdelsen og gennemførelsen af retsakter i forbindelse med de opgaver, der er omhandlet i artikel 4.

3.           ECB fastsætter, hvordan de nationale myndigheder skal anvende stk. 2 ved varetagelsen af dennes opgaver. Den definerer klart de rammer og betingelser, under hvilke kompetente nationale myndighed udfører disse aktiviteter.

4.           De nationale kompetente myndigheder følger ECB’s instrukser.

Artikel 6

Nært samarbejde med de kompetente myndigheder i ikke deltagende medlemsstater

1.           Inden for rammerne af denne artikel udfører ECB sine opgaver på de områder, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1 og 2, i forbindelse med kreditinstitutter, som er etableret i en medlemsstat, der ikke har euroen som valuta, når der er etableret et nært samarbejde mellem ECB og den kompetente nationale myndighed i den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med denne artikel.

ECB kan med henblik herpå udstede retningslinjer og fremsætte anmodninger over for den kompetente nationale myndighed i den ikke deltagende medlemsstat.

2.           Det nære samarbejde mellem ECB og den kompetente nationale myndighed i en ikke deltagende medlemsstat etableres ved en afgørelse vedtaget af ECB, når følgende betingelser er opfyldt:

a)           Den berørte medlemsstat meddeler de øvrige medlemsstater, Kommissionen, ECB og EBA anmodningen om at indlede et nært samarbejde med ECB i forbindelse med udførelsen af de opgaver, som er omhandlet i artikel 4, for så vidt angår alle de kreditinstitutter, der er etableret i den berørte medlemsstat.

b)           I meddelelsen forpligter den pågældende medlemsstat sig til:

– at sikre, at dens nationale kompetente myndighed retter sig efter retningslinjer eller anmodninger fra ECB

– at tilvejebringe alle de oplysninger om kreditinstitutter i den pågældende medlemsstat, som ECB måtte kræve med henblik på at foretage en omfattende vurdering af disse kreditinstitutter.

c)           Den berørte medlemsstat har vedtaget nationale retsakter med henblik på at sikre, at dens kompetente nationale myndighed er forpligtet til at vedtage enhver form for foranstaltning i forbindelse med kreditinstitutter, som ECB måtte anmode om, jf. stk. 5.

3.           Det skal i den i stk. 2 omhandlede afgørelse og i overensstemmelse med statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank fastsættes, på hvilke betingelser repræsentanter for de kompetente myndigheder i de medlemsstater, der har indgået et nært samarbejde i overensstemmelse med denne artikel, skal deltage i tilsynsrådets arbejde.

4.           Den afgørelse, der er omhandlet i stk. 2, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Afgørelsen finder anvendelse 14 dage efter offentliggørelsen.

5.           Hvis ECB er af den opfattelse, at den kompetente myndighed i en medlemsstat bør vedtage en foranstaltning i forbindelse med de opgaver, der er omhandlet i stk. 1, for så vidt angår et kreditinstitut, et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, fremsætter den en anmodning til den pågældende myndighed og angiver en relevant tidsramme. Tidsrammen skal være på mindst 48 timer, medmindre tidligere vedtagelse er absolut nødvendig for at hindre uoprettelig skade. Den kompetente nationale myndighed i den pågældende medlemsstat træffer alle nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med den forpligtelse, der er omhandlet i stk. 2, litra c).

6.           Hvis de betingelser, der er fastsat i stk. 2, litra a)-c), ikke længere opfyldes af en berørt medlemsstat, eller hvis dens kompetente myndighed ikke handler i overensstemmelse med den forpligtelse, der er omhandlet i stk. 2, litra c), kan ECB træffe afgørelse om at afslutte det nære samarbejde med den pågældende medlemsstat.

Afgørelsen meddeles den berørte medlemsstat og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. I afgørelsen præciseres, fra hvilken dato den finder anvendelse, under behørig hensyntagen til tilsynets effektivitet og kreditinstitutters legitime interesser.

Artikel 7

Internationale forbindelser

ECB kan, uden at dette berører medlemsstaternes og de øvrige EU-institutioners respektive kompetenceområder, i forbindelse med de opgaver, som overdrages ECB ved denne forordning, udvikle kontakter og indgå aftaler om administrative ordninger med tilsynsmyndigheder, internationale organisationer og forvaltninger i tredjelande, forudsat at der sker en hensigtsmæssig samordning med EBA. Disse ordninger skaber ikke retlige forpligtelser for Unionen og dens medlemsstater.

Kapitel III

Tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser

Artikel 8

Tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser

1            I forbindelse med udførelsen af de opgaver, som ECB overdrages ved artikel 4, stk. 1 og 2, betragtes den som den kompetente myndighed i de deltagende medlemsstater i overensstemmelse med de relevante EU-retsakter og har de beføjelser og forpligtelser, som kompetente myndigheder har ifølge de pågældende retsakter.

I forbindelse med udførelsen af den opgave, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1 og 2, betragtes ECB som den udpegede myndighed i overensstemmelse med de relevante EU-retsakter og har de beføjelser og forpligtelser, som udpegede myndigheder har ifølge de pågældende retsakter.

2            I forbindelse med udførelsen af de opgaver, som ECB overdrages ved artikel 4, stk. 1 og 2, har den de undersøgelsesbeføjelser, der er fastsat i afdeling 1.

AFDELING 1

Undersøgelsesbeføjelser

Artikel 9

Anmodninger om oplysninger

1.           ECB kan på simpel anmodning eller ved afgørelse kræve, at følgende juridiske eller fysiske personer udleverer alle de oplysninger, der er nødvendige for at udføre de opgaver, som den overdrages ved denne forordning, herunder oplysninger, der skal afgives med regelmæssige mellemrum og i særlige formater til tilsynsformål og dertil knyttede statistiske formål:

a)      kreditinstitutter

b)      finansielle holdingselskaber

c)      blandede finansielle holdingselskaber

d)      blandede holdingselskaber

e)      personer, som er involveret i aktiviteterne i de enheder, der er omhandlet i litra a)- d), og tilknyttede tredjeparter

f)       tredjeparter, som de enheder, der er omhandlet i litra a)–d), har outsourcet driftsmæssige funktioner eller aktiviteter til

g)      personer, der på anden vis har en tæt eller væsentlig forbindelse til eller er forbundet med aktiviteterne i de enheder, der er omhandlet i litra a)–d),

h)      kompetente nationale myndigheder.

2.           De personer, der er omhandlet i stk. 1, skal stille de ønskede oplysninger til rådighed.

Artikel 10

Generelle undersøgelser

1.           ECB kan med henblik på at udføre de opgaver, som den overdrages ved denne forordning, foretage alle nødvendige undersøgelser af de personer, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra a)-g). ECB har med henblik herpå ret til at:

a)      kræve udlevering af dokumenter

b)      undersøge bøger og forretningspapirer tilhørende de i artikel 9, stk. 1, litra a)-g), omhandlede personer og tage kopier eller uddrag af sådanne bøger og forretningspapirer

c)      indhente skriftlige eller mundtlige redegørelser fra de i artikel 9, stk. 1, litra a)-g), omhandlede personer eller deres repræsentanter eller personale

d)      udspørge enhver anden fysisk eller juridisk person, der samtykker heri, med det formål at indsamle oplysninger om undersøgelsens genstand.

2.           De personer, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra a)-g), skal underkaste sig undersøgelser, som iværksættes på baggrund af en afgørelse truffet af ECB.

Hvis en person lægger hindringer i vejen for undersøgelsen, skal den deltagende medlemsstat, i hvilken de pågældende lokaler er beliggende, tilbyde den nødvendige bistand, herunder adgang for ECB til forretningslokaler tilhørende de i artikel 9, stk. 1, litra a)-g), juridiske personer, således at det bliver muligt at udøve ovennævnte rettigheder.

Artikel 11

Kontrol på stedet

1.           ECB kan med henblik på at udføre de opgaver, som den overdrages ved denne forordning, foretage alle nødvendige kontroller på stedet af forretningslokaler tilhørende de juridiske personer, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra a)-g), jf. artikel 12. ECB kan, i det omfang det er nødvendigt for at udføre kontrollerne korrekt og effektivt, foretage uvarslede kontroller på stedet.

2.           Embedsmænd fra ECB og andre personer bemyndiget af ECB til at foretage kontrol på stedet, kan betræde forretningslokaler og fast ejendom, som tilhører de juridiske personer, der er genstand for en afgørelse om undersøgelse vedtaget af ECB, og har alle de beføjelser, der er beskrevet i artikel 10, stk. 1. De har også beføjelse til at forsegle alle forretningslokaler samt bøger eller forretningspapirer i det for kontrollen nødvendige tidsrum og omfang.

3.           De personer, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra a)-g), skal underkaste sig den kontrol på stedet, som ECB har pålagt ved afgørelse.

4.           Embedsmænd fra og de personer, der er bemyndiget eller udpeget af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor kontrollen skal gennemføres, skal efter anmodning fra ECB aktivt bistå embedsmændene fra ECB og andre personer, der er bemyndiget af ECB. De har i den forbindelse de beføjelser, der er fastsat i stk. 2. Embedsmænd fra den pågældende deltagende medlemsstats kompetente myndighed kan også på anmodning deltage i kontroller på stedet.

5.           Fastslår embedsmænd fra ECB og andre ledsagende personer, der er bemyndiget af ECB, at en person modsætter sig en undersøgelse, der er påbudt i henhold til denne artikel, yder den kompetente myndighed i den deltagende medlemsstat dem den nødvendige bistand.

Artikel 12

Dommerkendelse

1.           Kræver en kontrol på stedet som omhandlet i artikel 11, stk. 1, eller den i artikel 11, stk. 5, omhandlede bistand i henhold til national lovgivning en dommerkendelse, skal der anmodes derom.

2.           Anmodes der om en dommerkendelse som omhandlet i stk. 1, kontrollerer den nationale domstol ægtheden af ECB's afgørelse og sikrer, at de påtænkte tvangsindgreb hverken er vilkårlige eller urimelige i forhold til undersøgelsens formål. Når den nationale domstol kontrollerer tvangsindgrebenes proportionalitet, kan den anmode ECB om nærmere forklaringer, navnlig vedrørende grundene til ECB's mistanke om, at en overtrædelse af de relevante EU-retsakter har fundet sted, samt alvoren af den mistænkte overtrædelse og inddragelsen af den person, der er genstand for tvangsindgrebene. Den nationale domstol skal dog ikke prøve, om kontrollen er nødvendig som sådan, eller kræve at få forelagt oplysninger i ECB's sagsakter. Lovligheden af ECB's afgørelse kan kun indklages for Den Europæiske Unions Domstol.

AFDELING 2

Særlige tilsynsbeføjelser

Artikel 13

Tilladelse

1.           Ansøgninger om tilladelse til at påbegynde virksomhed som kreditinstitut, der påtænkes etableret i en deltagende medlemsstat, indsendes til de kompetente nationale myndigheder i den medlemsstat, hvor kreditinstituttet påtænkes etableret i overensstemmelse med kravene i relevant national lovgivning.

Hvis kreditinstituttet opfylder alle de betingelser for at få tilladelse, der er fastsat i den pågældende medlemsstats nationale lov, træffer den kompetente nationale myndighed afgørelse om at foreslå ECB at give tilladelse. Afgørelsen meddeles ECB og det berørte kreditinstitut.

Når ECB modtager det forslag fra den kompetente nationale myndighed, der er omhandlet i andet afsnit, giver den tilladelsen, hvis betingelserne i EU-retten er opfyldt. Afgørelsen meddeles det berørte kreditinstitut.

2.           ECB kan trække tilladelsen tilbage i de tilfælde, der er fastsat i EU-retsakter, på eget initiativ eller på forslag fra den kompetente nationale myndighed i den medlemsstat, hvor kreditinstituttet er etableret.

Hvis den kompetente nationale myndighed, som har foreslået tilladelsen i henhold til stk. 1, er af den opfattelse, at tilladelsen skal trækkes tilbage i henhold til national lovgivning, fremsender denne et forslag til ECB herom. ECB kan i så fald trække tilladelsen tilbage.

Artikel 14

Værtsmyndighedernes beføjelser og samarbejde om konsolideret tilsyn

1.           Deltagende medlemsstater imellem finder de procedurer, der er fastsat i EU-retsakter for kreditinstitutter, der ønsker at oprette en filial eller at gennemføre den frie udveksling af tjenesteydelser ved at udøve deres aktiviteter på en anden medlemsstats område, og de dermed forbundne beføjelser i hjem- og værtsmedlemsstater kun anvendelse i forbindelse med de opgaver, som ikke overdrages ECB ved artikel 4 i denne forordning.

2.           Bestemmelserne i EU-retsakter vedrørende samarbejdet mellem kompetente myndigheder fra forskellige medlemsstater med henblik på at føre tilsyn på et konsolideret grundlag finder ikke anvendelse i det omfang, de berørte kompetente myndigheder er kompetente myndigheder i deltagende medlemsstater.

Artikel 15

Sanktioner

1.           Hvis kreditinstitutter, finansielle holdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber med eller uden forsæt ikke overholder et krav i umiddelbart gældende EU-retsakter, i relation til hvilke de kompetente myndigheder i henhold til EU-lovgivningen råder over administrative bøder, kan ECB med henblik på at udføre de opgaver, som den pålægges ved denne forordning, pålægge administrative bøder på op til det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået som følge af overtrædelsen, såfremt disse beløb kan beregnes, eller op til 10 % af den juridiske persons samlede årsomsætning i det foregående regnskabsår.

2.           Er den juridiske person et datterselskab af et moderselskab, er den i stk. 1 omhandlede relevante samlede årsomsætning den samlede årsomsætning, som fremgår af det øverste moderselskabs konsoliderede regnskab for det foregående regnskabsår.

3.           De anvendte sanktioner skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning. Ved afgørelsen af, hvorvidt der skal pålægges en sanktion, og ved valget af passende sanktion skal ECB tage hensyn til alle relevante omstændigheder fastsat i EU-lovgivningen.

4.           ECB anvender denne artikel i overensstemmelse med artikel 3-5 i Rådets forordning (EF) nr. 2532/98.

5.           I tilfælde, der ikke er omfattet af stk. 1, kan ECB, hvis det er nødvendigt for, at den kan udføre de opgaver, der overdrages den ved denne forordning, kræve, at de kompetente nationale myndigheder træffer foranstaltninger til at sikre, at de nødvendige sanktioner anvendes. De sanktioner, der anvendes af kompetente nationale myndigheder, skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.

Første afsnit finder navnlig anvendelse på bøder, der skal pålægges kreditinstitutter, finansielle holdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber for overtrædelse af national lovgivning til gennemførelse af relevante EU-direktiver, og på administrative sanktioner eller foranstaltninger, der skal pålægges medlemmer af bestyrelsen eller andre personer, som i henhold til national lovgivning er ansvarlige for et kreditinstituts, et finansielt holdingselskabs eller et blandet finansielt holdingselskabs overtrædelser.

6.           ECB offentliggør sanktioner som omhandlet i stk. 1 snarest muligt, herunder også oplysninger om overtrædelsens art og identiteten på de personer, som er ansvarlige for overtrædelsen, medmindre offentliggørelsen vil være en alvorlig trussel mod de finansielle markeders stabilitet. Hvis en offentliggørelse ville forvolde de involverede parter uforholdsmæssig stor skade, offentliggør ECB sanktionen anonymt.

7.           ECB kan uanset stk. 1-6 i forbindelse med udførelsen af de opgaver, som overdrages den ved denne forordning, ved overtrædelse af ECB-forordninger eller afgørelser pålægge sanktioner i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2532/98.

Kapitel IV

Organisatoriske principper

Artikel 16

Uafhængighed

1.           ECB handler uafhængigt, når den udfører de opgaver, som den overdrages ved denne forordning.

2.           EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer samt medlemsstaternes regeringer respekterer denne uafhængighed.

Artikel 17

Ansvarlighed

ECB er ansvarlig over for Europa-Parlamentet og Rådet for gennemførelsen af denne forordning, jf. dette kapitel.

Artikel 18

Uafhængighed af pengepolitisk funktion

1.           ECB forfølger kun de mål, der er fastsat i denne forordning, når den udfører de opgaver, som overdrages den ved denne forordning.

2.           ECB udfører de opgaver, som overdrages den ved denne forordning, uafhængigt af sine pengepolitiske opgaver og andre opgaver. De opgaver, som overdrages ECB ved denne forordning, må ikke gribe ind i ECB's opgaver vedrørende pengepolitik og andre opgaver.

3.           I forbindelse med stk. 1 og 2 vedtager ECB de nødvendige interne regler, herunder regler vedrørende tavshedspligt.

Artikel 19

Tilsynsråd

1.           Planlægning og udførelse af de tilsynsopgaver, som ECB overdrages, foretages af et internt organ bestående af fire repræsentanter for ECB udpeget af ECB’s direktion og en repræsentant for den nationale myndighed, der er kompetent til at føre tilsyn med kreditinstitutter i hver enkelt deltagende medlemsstat (i det følgende benævnt "tilsynsrådet").

2.           Derudover skal tilsynsrådet bestå af en formand, der vælges af og blandt ECB's Styrelsesråd, med undtagelse af formanden, og en næstformand, som vælges af og blandt medlemmerne af ECB’s Styrelsesråd.

3.           ECB's Styrelsesråd kan delegere klart definerede tilsynsopgaver og dertil knyttede afgørelser vedrørende enkelte eller en gruppe af identificerbare kreditinstitutter, finansielle holdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber til tilsynsrådet under Styrelsesrådets kontrol og ansvar.

4.           Tilsynsrådet kan blandt sine medlemmer udpege et styringsudvalg med en mere begrænset sammensætning, som støtter det i sine aktiviteter, herunder forbereder møderne.

5.           Repræsentanterne for den kompetente myndighed i de medlemsstater, som har etableret et tæt samarbejde i henhold til artikel 6, deltager i tilsynsrådets aktiviteter i overensstemmelse med betingelserne i den afgørelse, der er vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 2 og 3, og i overensstemmelse med statutten for ESCB og ECB.

6.           Formanden for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og et medlem af Europa-Kommissionen kan deltage som observatører i tilsynsrådets møder.

7.           Styrelsesrådet vedtager tilsynsrådets forretningsorden, herunder regler for formandens og næstformandens mandatperiode. Mandatperioden er på højst fem år og kan ikke fornyes.

Artikel 20

Tavshedspligt og udveksling af oplysninger

1.           Medlemmer af tilsynsrådet og ECB’s ansatte, der udfører tilsynsopgaver, er, selv efter at deres opgaver er afsluttet, omfattet af bestemmelserne om tavshedspligt i artikel 37 i protokol nr. 4 og i de relevante EU-retsakter.

2.           ECB bemyndiges i forbindelse med udførelsen af de opgaver, som den overdrages ved denne forordning, inden for de rammer og på de betingelser, der er fastsat i de relevante EU-retsakter, at udveksle oplysninger med nationale eller europæiske myndigheder og organer i tilfælde, hvor EU-lovgivningen giver kompetente nationale myndigheder lov til at videregive oplysninger til disse enheder, eller hvor medlemsstaterne i henhold til EU-lovgivningen kan foranledige en sådan videregivelse.

Artikel 21

Rapportering

1.           ECB forelægger hvert år Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Eurogruppen en rapport om udøvelsen af de opgaver, som den overdrages ved denne forordning.

2.           Formanden for ECB’s tilsynsråd forelægger denne rapport for Europa-Parlamentet og Eurogruppen i tilstedeværelse af repræsentanter fra enhver ikke deltagende medlemsstat, med hvilken et nært samarbejde i henhold til artikel 6 finder sted.

3.           Formanden for tilsynsrådet kan på Europa-Parlamentets anmodning høres om udøvelsen af tilsynsopgaverne af Europa-Parlamentets kompetente udvalg.

4.           ECB svarer mundtligt eller skriftligt på spørgsmål, som Europa-Parlamentet eller Eurogruppen stiller den.

Artikel 22

Ressourcer

ECB afsætter de nødvendige ressourcer til udøvelsen af de opgaver, som den overdrages ved denne forordning.

Artikel 23

Budget

1.           ECB’s udgifter til at udføre de opgaver, som den overdrages ved denne forordning, opføres i en særskilt sektion i ECB’s budget.

2.           ECB rapporterer som led i den rapport, der er omhandlet i artikel 22, detaljeret om tilsynssektionen i sit budget. Den offentliggør det detaljerede årsregnskab vedrørende tilsynssektionen i sit budget i overensstemmelse med artikel 26.2 i statutten for ESCB og ECB.

Artikel 24

Tilsynsgebyrer

1.           ECB opkræver gebyrer af kreditinstitutter, som dækker udgifter i forbindelse med dens opgaver, og som ikke må overstige disse udgifter.

2.           Det gebyr, der opkræves af et kreditinstitut, skal stå i forhold til det berørte kreditinstituts betydning og risikoprofil.

Artikel 25

Udveksling af personale

1.           ECB sikrer hensigtsmæssig udveksling og udstationering af personale med og blandt kompetente nationale myndigheder.

2.           ECB pålægger, når det er relevant, kompetente nationale myndigheders tilsynshold, der iværksætter tilsynsforanstaltninger over for et kreditinstitut, et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, som er etableret i en af de deltagende medlemsstater i overensstemmelse med denne forordning, også at inddrage personale fra kompetente nationale myndigheder i andre deltagende medlemsstater.

Kapitel V

Almindelige og afsluttende bestemmelser

Artikel 26

Evaluering

Senest den 31. december 2015 offentliggør Kommissionen en rapport om anvendelsen af denne forordning. I rapporten foretages der bl.a. en evaluering af:

a) ECB’s funktion i Det Europæiske Finanstilsynssystem

b) uafhængigheds- og ansvarlighedsordningers effektivitet

c) samspillet mellem ECB og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

d) hensigtsmæssigheden af governance, herunder sammensætningen af tilsynsrådet.

Rapporten fremsendes til Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen kommer med ledsagende forslag, hvor det er relevant.

Artikel 27

Overgangsbestemmelser

1.           Fra den 1. juli 2013 udfører ECB de tilsynsopgaver, som den overdrages, også i forbindelse med de vigtigste kreditinstitutter, finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber af europæisk systemisk betydning på det højeste konsolideringsniveau, baseret på deres størrelse, således som den afspejles i summen af eksponeringsværdierne for alle aktiver og ikke-balanceførte passiver, der ikke fratrækkes, når tier1-kernekapitalen fastsættes i reguleringsøjemed, og deres grænseoverskridende aktivitet som afspejlet i fordringer på tværs af jurisdiktioner, f.eks. indlån og andre aktiver vedrørende kunder eller andre finansielle aktører i et andet land, og passiver på tværs af jurisdiktioner, f.eks. lån og værdipapirer vedrørende kunder eller andre finansielle aktører i andre lande, som tilsammen udgør mindst halvdelen af banksektoren i euroområdet som helhed, pr. 1. januar 2013. ECB vedtager og offentliggør listen over disse institutioner inden den 1. marts 2013.

2.           ECB påtager sig fuldt ud de opgaver, som den overdrages ved denne forordning, senest den 1. januar 2014.

3.           Inden den 1. januar 2014 kan ECB ved en afgørelse rettet til kreditinstituttet, det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab og den kompetente nationale myndighed i de pågældende deltagende medlemsstater begynde at udføre de opgaver, der overdrages den ved denne forordning, særlig hvis et kreditinstitut, et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab har modtaget eller anmodet om offentlig finansiel støtte.

4.           Fra ikrafttrædelsen af denne forordning kan ECB i forbindelse med, at den varetager sine opgaver i henhold til stk. 1-3, kræve, at de kompetente myndigheder i de deltagende medlemsstater og de personer, der er omhandlet i artikel 9, udleverer alle relevante oplysninger, så ECB kan foretage en omfattende vurdering af kreditinstitutterne i den deltagende medlemsstat. Kreditinstituttet og den kompetente myndighed skal udlevere de ønskede oplysninger.

5.           Uanset artikel 4, stk. 3, udfører ECB fra ikrafttrædelsen af denne forordning, og indtil direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF ophæves og afløses af nye EU-retsakter, de opgaver, der overdrages den ved denne forordning, ved at rette instrukser til kompetente nationale myndigheder om udøvelsen af de relevante beføjelser, de måtte være blevet tillagt.

Uanset artikel 4, stk. 3, udfører ECB fra ikrafttrædelsen af denne forordning og indtil ikrafttrædelsen af retsakter om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat, der giver ECB mulighed for at udøve kompetente myndigheders beføjelser, de opgaver, der overdrages den ved artikel 4, stk. 2, litra j), ved at rette instrukser til kompetente nationale myndigheder om udøvelsen af de relevante beføjelser, de måtte være blevet tillagt.

6.           Kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse af deltagende medlemsstater på den i artikel 28 omhandlede dato eller i givet fald på de datoer, som er omhandlet i stk. 2 og 3, anses for at have tilladelse, jf. artikel 13, og kan fortsætte deres virksomhed. Kompetente nationale myndigheder meddeler før datoen for anvendelsen af denne forordning eller i givet fald før de datoer, som er omhandlet i stk. 2 og 3, ECB disse kreditinstitutters identitet sammen med en rapport om de berørte institutters tilsynshistorik og risikoprofil samt yderligere oplysninger, som ECB har anmodet om. Oplysningerne skal afgives i det format, som ECB har anmodet om.

Artikel 28

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft den 1. januar 2013.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

                                                                       På Rådets vegne                                                                                  […]

                                                                       Formand

[1]               KOM(2011) 452 og KOM(2011) 453 af 20. juli 2011.

[2]               EUT C […] af […], s. […].

[3]               EUT C […] af […], s. […].

[4]               EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.

[5]               EUT L 331 af 15.12.2010, s. 37.

[6]               EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.

[7]               EFT C 40 af 7.2.2001, s. 453.

[8]               EUT C 25 E af 29.1.2004, s. 394.

[9]               EFT L 318 af 27.11.1998, s. 4.

[10]             EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

[11]             EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

[12]             EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.

[13]             EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.

[14]             EUT L 177 af 30.6.2006, s. 277.

[15]             EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1.