Help Print this page 
Title and reference
Meddelelse fra Kommissionen - Handlingsplan for energieffektivitet: Udnyttelse af potentialet {SEK(2006)1173} {SEK(2006)1174} {SEK(2006)1175}

/* KOM/2006/0545 endelig udg. */
Multilingual display
Text

52006DC0545




DA

Bruxelles, den 19.10.2006

KOM(2006)545 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Handlingsplan for energieffektivitet: udnyttelse af potentialet

{SEK(2006)1173}

{SEK(2006)1174}

{SEK(2006)1175}

INDHOLD

1. Indledning (...)3

2. Formål og rækkevidde (...)4

3. Besparelsespotentiale og virkninger (...)5

4. Baggrund (...)8

5. Strategier og foranstaltninger (...)8

5.1. Dynamiske krav til energimæssig ydeevne for produkter, bygninger og tjenesteydelser (...)9

5.2. Bedre energitransformation (...)13

5.3. Tiltag på transportområdet (...)15

5.4. Finansiering af energieffektivitet, økonomiske incitamenter og energiprissætning (...)17

5.5. Adfærdsændring på energiområdet (...)20

5.6. Internationale partnerskaber (...)21

6. Konklusioner og næste skridt (...)21

Bilag

1. Indledning

EU står over for hidtil usete udfordringer på energiområdet som følge af en øget afhængighed af import, bekymringer over lagrene af fossilt brændsel verden over og tydeligt mærkbare klimaændringer. På trods af dette spilder Europa fortsat mindst 20 % af sin energi på grund af manglende effektivitet. EU kan og skal tage føringen, når det gælder om at øge energieffektiviteten, ved at udnytte alle forhåndenværende midler på alle de forskellige planer i den offentlige forvaltning og i samfundet.

De direkte omkostninger ved vores manglende evne til at udnytte energien effektivt vil udgøre over 100 mia. euro om året i 2020 [1]. At udnytte potentialet for besparelser på en bæredygtig måde er et centralt mål i EU's energipolitik. Langt den mest effektive fremgangsmåde er samtidig at forbedre energiforsyningssikkerheden, reducere kulstofemissionerne og stimulere udviklingen af et stort marked for avancerede energieffektive teknologier og produkter. Det gælder også, når de investeringer, der er nødvendige for at opnå disse besparelser, tages i betragtning. Behovet for en styrket energipolitik, der sigter mod mere energieffektive forbrugs- og produktionsmønstre, blev understreget i Kommissionens grønbog om "En europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed" [2]. På forårstopmødet i 2006 opfordrede Det Europæiske Råd [3] til, at der hurtigst muligt vedtages en ambitiøs og realistisk handlingsplan for energieffektivitet, idet der tages hensyn til potentialet for at opnå energibesparelser i EU på over 20 % frem til 2020.

Hvis vi skal udnytte dette potentiale, kræver det en væsentlig ændring i vores måde at forbruge energi på. Europa bliver nødt til at forbedre energieffektiviteten i et tempo, der er mere end dobbelt så hurtigt som i de senere år. Der er brug for et paradigmeskift for at ændre adfærdsmønstrene i vores samfund, så vi bruger mindre energi, uden at det går ud over livskvaliteten. Producenterne skal tilskyndes til at udvikle mere energieffektive teknologier og produkter, og forbrugerne skal have større incitament til at købe sådanne produkter og bruge dem på en fornuftig måde. Det er af afgørende betydning, at vi benytter den bedste tilgængelige teknologi. Selv om målet for denne handlingsplan kan nås ved hjælp af eksisterende teknologi, er det klart, at indførelse af innovative teknologier, der dukker op i handlingsplanens levetid, ligeledes bør fremmes.

Hvis det lykkes at gennemføre energibesparelser på 20 % inden 2020, svarende til omkring 390 mio. toe, vil det medføre store energi- og miljømæssige fordele. CO2-emissionerne forventes at blive reduceret med 780 mio. t CO2 i forhold til referencescenariet. Det vil sige, at der bliver tale om en reduktion, der er mere end dobbelt så stor som den, EU er forpligtet at gennemføre inden 2012 ifølge Kyoto-protokollen. Ekstra investeringer i mere effektive og innovative teknologier vil blive mere end opvejet af årlige brændstofbesparelser på over 100 mia. euro.

Dette dokument udstikker en handlingsplan med henblik på at udnytte vores potentiale og bevare Europas position som en af de mest energieffektive regioner i verden. Strategierne og foranstaltningerne i planen er baseret på høringerne om grønbogen om energieffektivitet [4]. De fleste har fået specifik opbakning fra interesseparter, der deltog i høringsprocessen. De vigtigste punkter, der er blevet rejst i analysen og i svarene på spørgsmålene i grønbogen om energieffektivitet, drejer sig om, at der er behov for lettere tilgængelig og bedre information om energiforbrug og om eksisterende energieffektive teknologier og teknikker. Energieffektivitet i byggesektoren udpeges som en af topprioriteterne. Det anses også for særlig vigtigt at forbedre energieffektiviteten i transportsektoren, da denne sektor forbruger hovedparten af olieprodukterne og har den hurtigst voksende emissionsprofil. Det understreges, at der er et betydeligt potentiale for at reducere energiefterspørgslen i industrien. Desuden opfordres der til, at man benytter en bredere vifte af politiske midler på nationalt, regionalt og lokalt plan (bl.a. en mere udbredt brug af målrettede og sammenhængende afgiftsforanstaltninger, internalisering af eksterne omkostninger, fuld støtte fra medlemsstaterne via nationale handlingsplaner for energieffektivitet, ikke-bindende retningslinjer, mærkning og mål samt den offentlige sektors mulighed for at føre an i indkøbspolitik). Der efterlyses også bindende mindstekrav til bilers energieffektivitet.

Herudover indeholder Europa-Parlamentets udtalelse om grønbogen [5] over 100 anbefalinger. Disse anbefalinger er også helt på linje med forslagene i handlingsplanen. Endelig bidrog Ekspertgruppen på Højt Niveau om Konkurrenceevne, Energi og Miljø, der er oprettet af Kommissionen og består af relevante interesseparter [6], med støtte til planen om at gennemføre energibesparelser i EU på 20 % inden 2020.

2. Formål og rækkevidde

Denne handlingsplan udstikker en ramme for strategier og foranstaltninger med det formål at styrke indsatsen for at udnytte det skønnede potentiale for besparelser på over 20 % i EU's årlige forbrug af primærenergi frem til 2020 [7]. Handlingsplanen opstiller en række omkostningseffektive foranstaltninger [8], og det foreslås at de vigtigste tiltag indledes umiddelbart, mens de øvrige iværksættes gradvist i løbet af den seksårsperiode, som handlingsplanen dækker. Der vil senere blive behov for yderligere tiltag for at realisere det fulde potentiale inden 2020.

Handlingsplanen skal mobilisere offentligheden, beslutningstagerne på alle niveauer i det offentlige samt markedsaktørerne og omdanne det indre energimarked, så EU-borgerne får adgang til verdens mest energieffektive infrastrukturer, bygninger, apparater, processer, transportmidler og energisystemer. I betragtning af, hvor vigtig den menneskelige faktor er, når det gælder om at nedbringe energiforbruget, tilskynder handlingsplanen også borgerne til at bruge energi på den fornuftigst mulige måde. Energieffektivitet opnås ved, at den enkelte borger træffer velinformerede valg, ikke kun ved lovgivning.

3. Besparelsespotentiale og virkninger

Figur 1 nedenfor viser, hvordan forbedringer i energieffektiviteten har reduceret EU’s energiintensitet i de seneste 35 år. Det ses, at “negajoules” (energiforbrug, der er sparet væk) i 2005 er blevet den vigtigste enkelte energiressource.

(...PICT...)

Figur 1

Selv om energieffektiviteten er forbedret betydeligt i de seneste år, er det stadig teknisk og økonomisk muligt at spare mindst 20 % af den samlede primærenergi inden 2020 ud over det, der vil blive opnået gennem priseffekter og strukturændringer i økonomien, løbende modernisering af teknologien og allerede indførte foranstaltninger. Det største potentiale for omkostningseffektive besparelser er at finde i bolig- og erhvervsbyggeriet (den tertiære sektor), til dels som følge af denne sektors store andel af det samlede forbrug, og det fulde besparelsespotentiale her skønnes nu til omkring henholdsvis 27 % og 30 % af energiforbruget. I boligsektoren ligger det største besparelsespotentiale i mur- og tagisolering af allerede eksisterende bygninger, mens bedre energistyring spiller en stor rolle i erhvervsbyggeriet. Der vil også kunne opnås enorme energibesparelser ved at forbedre elektriske apparater og andet energiforbrugende udstyr. For fremstillingsindustrien anslås det samlede potentiale til omkring 25 %, og her er det perifert udstyr, såsom motorer, ventilatorer og belysning [9], der giver mulighed for de største besparelser. I transportsektoren skønnes der er være et tilsvarende besparelsespotentiale på 26 %, der bl.a. omfatter en væsentlig effekt af et skift til andre transportformer [10], jf. midtvejsvurderingen af hvidbogen om transport. [11]

Sektor | Energiforbrug (mio. toe) 2005 | Energiforbrug (mio. toe) 2020 (uden yderligere tiltag) | Potentiel energibe-sparelse (mio. toe) | Fuldt energibesparelsespotentiale (%) |

Husstande (boligbyggeri) | 280 | 338 | 91 | 27% |

Erhvervsbyggeri (tertiære sektor) | 157 | 211 | 63 | 30% |

Transport | 332 | 405 | 105 | 26% |

Industri | 297 | 382 | 95 | 25% |

Figur 2: Skøn over det fulde potentiale for energibesparelser i slutanvendelsessektorerne [12]

På grundlag af dette scenario over det fulde besparelsespotentiale i slutanvendelsessektorerne er det realistisk at anslå de yderligere besparelser som følge af nye strategier og foranstaltninger samt en styrkelse af de eksisterende til op til 20 % (1,5 % eller 390 mio. toe om året) frem til 2020 (inklusive besparelser i slutanvendelsessektorerne og på energitransformationsniveau). Disse besparelser kommer oven i forbedringer i energiintensiteten på 1,8 % eller 470 mio. toe pr. år som følge af de forventede strukturelle ændringer, virkningerne af tidligere strategier og uafhængige ændringer som følge af løbende moderniseringer af teknologien, svingninger i energipriserne osv. Disse virkninger er vist i figur 3, hvor "tidligere strategi" henviser til lovgivning på EU-plan, der allerede er vedtaget og gennemført, "ny strategi" er foranstaltninger, der er under gennemførelse, og som vil blive styrket yderligere af denne handlingsplan, og "ny strategi ud over direktiver" henviser til de strategier og foranstaltninger, der udstikkes i handlingsplanen.

(...PICT...)

Mtoe= Mio. toe; % change per year= årlig ændring i %; resulting into 20% extra savings= resultat: 20 % ekstra besparelser; GDP line= BNP-niveau; structural= strukturelle ændringer; autonomous= uafhængige ændringer; previous policy= tidligere strategi;

new policy= ny strategi; new policy beyond Directive= ny strategi ud over direktiver;

period Directive 2006/32/EC= målperioden for direktiv 2006/32/EF

Figur 3: Årlige forbedringer i energiintensiteten [13]

Tiltagene i handlingsplanen udgør en sammenhængende pakke af foranstaltninger, som vil bane vejen for, at EU kan nå målet om omkostningseffektive energibesparelser på mindst 20 % frem til 2020. De vil give gevinster i form af miljøforbedringer, lavere import af fossilt brændsel, øget konkurrenceevne for EU’s industri, bedre eksportmuligheder for ny, energieffektiv teknologi og positive beskæftigelseseffekter. De er også udtryk for et ambitiøst mål, som rækker et godt stykke ud over de gennemsnitlige årlige forbedringer i energiintensiteten i tidligere årtier.

4. Baggrund

Denne handlingsplan fremhæver en række centrale forslag og placerer dem i en politisk sammenhæng. Forslagene tager den lovgivning i betragtning, der er vedtaget for nylig på EU-plan og andre planer, og som allerede har medvirket til at give Europa en førende position i verden, når det gælder energieffektivitet. Kommissionen foreslår desuden 10 særlige indsatsområder, der omfatter alle energisektorer, og hvor der straks skal iværksættes tiltag. Disse tiltag skal gennemføres hurtigst muligt for at få størst mulig virkning. Medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder og andre interesseparter opfordres til at træffe supplerende foranstaltninger for at styrke gennemførelsen af handlingsplanen.

Bilaget indeholder en omfattende liste over foranstaltninger samt en tidsplan for disse. En komplet liste over de foreslåede foranstaltninger samt yderligere oplysninger om energiforbrug, besparelsespotentiale, initiativtagere og gennemførende kræfter, såvel som virkninger, findes i det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen “Analysis of the Action Plan for Energy Efficiency” [14]. Der foreligger også en rapport om konsekvensanalysen samt et resumé af denne [15].

5. Strategier og foranstaltninger

Energieffektivitet er først og fremmest et spørgsmål om at styre og reducere energiefterspørgslen, omend der er brug for målrettede tiltag både vedrørende energiforbrug og energiforsyning. Blot at køre videre som hidtil er ikke nogen holdbar løsning.

Det er afgørende, at de eksisterende og fremtidige lovrammer gennemføres og håndhæves fuldt ud. Kommissionen har derfor gjort en ihærdig indsats for – gennem retlige midler – at sikre en korrekt gennemførelse og anvendelse af al EU-lovgivning, der har betydning for energieffektiviteten, bl.a. lovgivning om det indre energimarked, bygninger og elektrisk apparater.

I handlingsplanen indgår både målrettede sektororienterede foranstaltninger og horisontale foranstaltninger som beskrevet nedenfor. For det første er det nødvendigt at fastsætte dynamiske krav til energimæssig ydeevne for en en lang række produkter, bygninger og tjenesteydelser. Der er også behov for målrettede instrumenter til sektoren for energitransformation med henblik på at forbedre effektiviteten i ny og eksisterende produktionskapacitet og mindske tab i forbindelse med transmission og distribution. For transportsektoren er der brug for en bred og sammenhængende strategi, der er rettet mod forskellige aktører, herunder motor- og dækfabrikanter, køretøjsførere, olie- og brændstofleverandører og infrastrukturplanlæggere.

For det andet er rimelige prissignaler, der afspejler omkostningerne, af central betydning for øget energieffektivitet og for økonomisk effektivitet generelt. Samtidig har alle sektorer brug for forbedrede finansieringsredskaber og økonomiske incitamenter, der anvendes i fuld overensstemmelse med de gældende statsstøtteregler. Lige fra starten er der brug for øget bevidsthed og adfærdsændringer. Spørgsmål vedrørende energieffektivitet bør hurtigst muligt tages op på globalt plan, gennem internationale partnerskaber, og bør bl.a. omfatte handelsvarer som f.eks. apparater.

Innovation og tecknologi spiller også en afgørende rolle. Den kommende plan for strategisk energiteknologi, der forventes vedtaget i 2007, vil danne ramme for et sammenhængende langsigtet energiteknologiperspektiv og vil anspore til yderligere teknologidrevne effektivitetsgevinster overalt i samfundet. Opmærksomheden bør især rettes mod de muligheder, som informations- og kommunikationsteknologierne (ikt) giver [16].

Kun hvis alle disse foranstaltninger føres ud i livet, vil det fulde potentiale kunne realiseres. Dette vil kræve, at der afsættes yderligere ressourcer specifikt til energieffektivitet på alle niveauer, også i Kommissionen.

Besparelsespotentialet og de forventede virkninger er større og tydeligere for nogle foranstaltninger end for andre, som det fremgår af konsekvensanalysen. De foreslåede foranstaltninger i handlingsplanen vil også enkeltvis blive underkastet en grundig konsekvensanalyse. Handlingsplanen skal overvåges og opdateres og der vil blive foretgaet en midtvejsevaluering i 2009, bl.a. på grundlag af nationale energieffektivitetshandlingsplaner [17] og EU's strategiske energiredegørelser.

5.1. Dynamiske krav til energimæssig ydeevne for produkter, bygninger og tjenesteydelser

Fællesskabsretten omfatter en lang række direktiver og forordninger, der har til formål at øge energieffektiviteten. Blandt disse er direktivet om miljøvenligt design [18], Energy Star-forordningen [19], mærkningsdirektivet og dets otte gennemførelsesdirektiver [20], direktivet om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester [21] samt direktivet om bygningers energimæssige ydeevne [22]. Kommissionen vil tilskynde medlemsstaterne til at følge en ambitiøs plan for gennemførelse og håndhævelse af disse for at sikre en hurtig udvikling af et europæisk indre marked for energieffektive varer og energitjenesteydelser og en vedvarende ændring af markedet [23]. Hvor der er brug for yderligere lov- og støtteforanstaltninger for at styrke og fremskynde udviklingen af dette marked, vil sådanne foranstaltninger også blive prioriteret højt.

(1) Mere energieffektive produkter

Forbrugerne lægger ikke nok vægt på de økonomiske fordele ved energieffektive apparater og udstyr. Imidlertid er forbrugernes købsbeslutninger afgørende for et godt resultat. Effektivitet bør derfor blive et centralt element i forbrugernes beslutninger. Kommissionen betragter dynamiske energieffektivitetsstandarder kombineret med bedømmelses– og mærkningsordninger som et effektivt redskab til at informere forbrugerne og ændre markedet i retning af større energieffektivitet.

Indsatsområde 1

Mærkning af apparater og udstyr samt standarder for energimæssig ydeevne

På grundlag af direktiverne om mærkning og miljøvenligt design vil der fra og med 2007 blive udarbejdet ajourførte og dynamiske standarder for mærkning og energimæssig ydeevne for elektriske apparater og andet energiforbrugende udstyr. Der vil især blive lagt vægt på at reducere energitabet i standbytilstand. Kommissionen vil begynde at vedtage sådanne krav for 14 højt prioriterede produktgrupper med det mål at have alle godkendt inden udgangen af 2008. Kommissionen vil revidere rammedirektivet om mærkning, direktiv 92/75/EF, for at gøre det mere effektivt. Den eksisterende mærkningsklassificering vil blive forbedret.

I 2007 vil Kommissionen tage fat på processen med at vedtage minimumskrav til energimæssig ydeevne (krav til miljøvenligt design) i form af gennemførelsesdirektiver for 14 højt prioriterede produktgrupper, herunder kedler, vandvarmere, forbrugerelektronik, kopimaskiner, fjernsynsapparater, standbytilstande, opladere, belysning, el-motorer og andre produkter, efter nedenstående tidsplan. Disse direktiver vil også så vidt muligt indeholde vejledende oplysninger om fremtidige krav, der vil blive indført f.eks. 5 år senere, så producenterne kan være forberedt på nye krav i designcyklussen. Kommissionen vil sørge for, at der i tide bliver fastlagt passende målemetoder, enten via CEN/CENELEC eller ad andre egnede veje. Produkter, som ikke opfylder de vedtagne mindstekrav, må ikke markedsføres.

(...PICT...)

EN | DA |

1 boilers | 1 kedler |

2 water heaters | 2 vandvarmere |

3 computers | 3 computere |

4 imaging | 4 billedbehandlingsudstyr |

5 televisions | 5 fjernsynsapparater |

6 standby | 6 standbytilstande |

7 chargers | 7 opladere |

8 office lighting | 8 kontorbelysning |

9 street lighting | 9 gadebelysning |

10 room air | 10 klimaanlæg |

11 motors | 11 motorer |

12 cold commercial | 12 køleudstyr til kommercielt brug |

13 cold domestic | 13 køleudstyr til privat brug |

14 washing | 14 vaskemaskiner |

study phase | undersøgelsesfase |

draft final report stakeholder workshop | udkast til slutrapport fra workshop for interesseparterne |

Consultation Forum phase | høringsfase |

meeting of the Consultation Forum | møde i høringsforummet |

Regulatory Committee phase | behandling i forskriftsudvalget |

vote by the Committee | afstemning i udvalget |

Commission adoption phase * | vedtagelsesfase* |

adoption by the Commission | endelig vedtagelse i Kommissionen |

* includes WTO notification, translations and scrutiny by European Parliament | * omfatter meddelelse til WTO, oversættelse og behandling i Europa-Parlamentet |

Kommissionen vil endvidere i 2007 vedtage en arbejdsplan med det formål at skabe et indre marked for yderligere en række energiforbrugende produkter inden 2010. Dette burde sikre, at produkter, der tegner sig for en væsentlig del af det samlede energiforbrug, er omfattet af EU-dækkende mindstekrav til energimæssig ydeevne samt krav om bedømmelse og mærkning, på grundlag af direktivet om miljøvenligt design og/eller mærkningsdirektivet (baseret på metoden med laveste livscyklusomkostninger, der er indarbejdet i direktivet). I 2010 vil en betydelig del af disse produkter være dækket. Der vil blive stillet oplysninger til rådighed for producenterne om mulige fremtidige ændringer af kravene.

For at øge EU-mærkningsordningens informationsværdi vil Kommissionen i 2007 tage fat på at revidere rammedirektiv 92/75/EØF for at udvide dets anvendelsesområde til at omfatte andet energiforbrugende udstyr, f.eks. køleudstyr til kommercielt brug, såfremt det påvises, at dette vil øge direktivets virkning. På grundlag af undersøgelser af miljøvenligt design vil den eksisterende mærkningsklassificering blive forbedret og reskaleret hvert femte år, eller når nye teknologiske fremskridt berettiger til det, og A-mærkestatus vil blive forbeholdt de 10 – 20 % af udstyret, der ligger i top.

På medlemsstatsniveau skal kravene om miljøvenligt design og mærkningsordningen gennemføres, overvåges og håndhæves. Mærkningsordningen vil samtidig være et yderst nyttigt middel til støtte for nationale strategier, bl.a. oplysningskampagner, rabatordninger, retningslinjer for offentlige indkøb og ordninger med hvide attester.

(2) Udvikling af tjenester med henblik på energieffektivitet i slutanvendelserne

Direktivet om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester (2006/32/EF), som blev vedtaget tidligere i år, udgør en god ramme for tiltag til at styrke et EU-dækkende samarbejde om energieffektivitet på områder, hvor der findes et klart potentiale for energibesparelser. Det er nødvendigt, at medlemsstaternes myndigheder yder deres fulde bidrag til gennemførelsen af direktivet, bl.a. ved at opstille ambitiøse nationale handlingsplaner. På grundlag af dette direktiv vil Kommissionen forberede et aftalememorandum i samarbejde med Rådet af Europæiske Energiregulatorer (CEER) med retningslinjer og en adfærdskodeks for bedre energieffektivitet i slutanvendelserne i alle sektorer. Direktivet vil også give mulighed for, at en EU-dækkende ordning med hvide attester kan vurderes i 2008, under hensyntagen til udviklingen i medlemsstaterne og de fremskridt, der er gjort med det EU-harmoniserede målesystem for energieffektivisering.

(3) Mere energieffektive bygninger

Indsatsområde 2

Krav til bygningers energimæssige ydeevne og bygninger med meget lavt energiforbrug ("passivhuse")

Kommissionen vil foreslå en væsentlig udvidelse af anvendelsesområdet for direktivet om bygningers energimæssige ydeevne i 2009, når direktivet er gennemført fuldt ud. Den vil også foreslå EU-mindstekrav til den energimæssige ydeevne for nye og renoverede bygninger (kWh/m²). Hvad angår nye bygninger vil Kommissionen inden udgangen af 2008 lægge en strategi for huse med meget lavt energiforbrug og "passivhuse" [24], efter drøftelser med medlemsstaterne og centrale interesseparter, for at give denne type huse større udbredelse frem til 2015. Kommissionen vil føre an med et godt eksempel, hvad angår dens egne bygninger.

Direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (2002/91/EF), der skulle være gennemført i medlemsstaterne inden januar 2006 [25], kan spille en nøglerolle for udnyttelsen af besparelsespotentialet i byggesektoren, der anslås til 28 % [26], og som kan nedsætte EU's endelige energiforbrug med ca. 11 %. For at det fulde potentiale i bygningssektoren kan udnyttes, vil Kommissionen foreslå, at direktivets anvendelsesområde udvides til at omfatte de mange mindre bygninger, bl.a. ved at nedsætte tærsklen på 1000 m² for mindstekrav til ydeevnen for større renoveringer, således at hovedparten af de eksisterende bygninger bliver omfattet af kravene. I 2009 vil den også foreslå EU-mindstekrav til ydeevnen for nye og renoverede bygninger (kWh/m²) og for komponenter, som f.eks. vinduer. Den vil tage de nødvendige skridt, i samarbejde med byggesektoren, til at lægge en strategi for udbredelse af huse med meget lavt energiforbrug og passivhuse. Målet er at denne type huse bliver standarden inden for nybyggeri på mellemlangt sigt, efterhånden som de nødvendige teknologier kommer på markedet.

En mere omfattende liste over foreslåede foranstaltninger i tilknytning til den gældende EU-lovgivning findes i bilaget.

5.2. Bedre energitransformation

Der er stort potentiale for at forbedre energieffektiviteten i energiproduktion og –distribution, idet der i dag sker store tab i forbindelse med transformation (figur 4).

(...PICT...)

Figur 4

Energitransformationssektoren forbruger ca. en tredjedel af al primærenergi. Samtidig er f.eks. den gennemsnitlige transformationseffektivitet for elektricitetsproduktion på ca. 40 %. Ny produktionskapacitet kan have en effektivitet på nær ved 60 %. Dette betyder, at der er et stort potentiale for at forbedre energieffektiviteten. Tabene ved transmission og distribution af elektricitet – der ofte er helt oppe på 10 % – kan ligeledes nedbringes.

EU's ordning for handel med emissionsrettigheder er et godt middel til at få elektricitetsproducenterne til at reducere emissionerne og øge energieffektiviteten på den mest omkostningseffektive måde. Kommissionen er i færd med at tilrettelægge en revurdering af ordningen [27]. Ved at opstille nationale tildelingsplaner og skabe generel knaphed på emissionskvoter på markedet kan medlemsstaterne fortsætte med at anvende emissionshandelsordningen som incitament til at effektivisere elproduktionen. Ikke desto mindre mener Kommissionen, at der er brug for en række nye tiltag og foreslår derfor en pakke af foranstaltninger.

Indsatsområde 3

Mere effektiv el-produktion og -distribution

Kommissionen vil inden 2008 fastlægge bindende mindstekrav til effektiviteten for ny elektricitets-, varme- og kølekapacitet på under 20 MW [28], samt overveje at indføre sådanne krav for større produktionsenheder. Den vil også i samarbejde med energiforsyningssektoren udarbejde retningslinjer for god driftspraksis for eksisterende kapacitet for at øge den gennemsnitlige produktionseffektivitet for alle anlæg samt vedtage retningslinjer for god reguleringspraksis for at reducere tab i forbindelse med transmission og distribution. I 2007 vil der blive fremsat forslag til en ny lovramme for at fremme tilslutning af decentraliserede produktionsanlæg.

For at opnå en generel forbedring af effektiviteten i energitransformationssektoren vil Kommissionen arbejde tæt sammen med energiforsynings- og distributionssektoren og med Rådet af Europæiske Energiregulatorer (CEER) og Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Elektricitet og Gas (ERGEG).

Som led i gennemførelsen af direktivet om fremme af kraftvarmeproduktion (2004/8/EF) er der mulighed for at nedbringe tabene i distributionsnettene. I dag produceres kun ca. 13 % af EU’s elforbrug med denne teknologi. For at fremme udviklingen af kraftvarmeproduktion er det nødvendigt, at beregningsmetoder og oprindelsesgarantier harmoniseres, at anvendelsen af målere forbedres, og at der fastlægges standarder. Alle disse mål vil blive forfulgt. Der vil ligeledes blive foreslået mindstekrav til ydeevnen og regler for fjernvarme og mikrokraftvarmeproduktion fra og med 2007.

Bilaget indeholder en mere omfattende liste over de foreslåede foranstaltninger.

5.3. Tiltag på transportområdet

Transportsektoren spiller en central rolle i den europæiske økonomi og tegner sig som sådan for næsten 20 % af det samlede forbrug af primærenergi. 98 % af den energi, der forbruges i denne sektor, er fossilt brændsel. Da transportsektoren også er den hurtigst voksende sektor, for så vidt angår energiforbrug, er den en vigtig kilde til drivhusgasser og til vores afhængighed af import af fossile brændsler. Det er derfor afgørende at realisere potentialet for øget energieffektivitet i denne sektor. Dette kan bl.a. opnås ved at forbedre bilernes brændstoføkonomi, udvikle markeder for renere biler, sørge for, at der køres med korrekt dæktryk, øge effektiviteten i by-, jernbane-, sø- og flytransportsystemerne, samt ved at ændre transportadfærden. Samordnet modalitet, dvs. effektiv udnyttelse af forskellige transportformer hver for sig og i kombination med hinanden, vil give den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne, herunder energiressourcerne. Fremme af nærskibsfart og motorveje til søs samt andre miljøvenlige og energibesparende transportformer vil medvirke til at øge energieffektiviteten..

Indsatsområde 4

Forbedring af bilernes brændstoføkonomi

Kommissionen er fast besluttet på at gøre noget ved bilernes energieffektivitet og CO2-emissioner og vil om nødvendigt foreslå lovgivning i 2007 for at sikre, at målet om 120 g CO2/km nås inden 2012 gennem en bredt og sammenhængende strategi i overensstemmelse med det fælles EU-mål. Parallelt hermed vil Kommissionen foreslå en skærpelse af kravene til mærkning af biler.

På grund af den tætte sammenhæng mellem brændstoføkonomi og CO2-emissioner kan en stor del af potentialet her realiseres ved hjælp af nye foranstaltninger, herunder lovgivning, der sikrer, at den nødvendige reduktion i CO2–emissionerne nås. Hvis det skulle vise sig, at de frivillige aftaler i bilindustrien om at komme ned på 140 g CO2/km inden 2008/2009 ikke opfyldes, vil Kommissionen ikke tøve med at foreslå lovgivning. Med henblik herpå vil der inden udgangen af 2006 blive vedtaget en meddelelse fra Kommissionen om en revideret langsigtet strategi for reduktion af CO2-emissionerne fra biler til et niveau, der ligger under de nuværende frivillige forpligtelser. Sigtet er at nå fællesskabsmålet på 120 g CO2/km inden 2012 gennem en bred og sammenhængende strategi med deltagelse af andre relevante aktører og myndigheder og ved hjælp af andre midler [29].

Kommissionen vil videreføre sin indsats for at udvikle markeder for renere, mere intelligente, sikrere og energieffektive køretøjer gennem offentlige indkøb og øget bevidstgørelse. Informations- og kommunikationsteknologi vil også i stigende grad blive anvendt til at forbedre køretøjers energieffektivitet [30]. Der vil blive fremsat forslag til et ændret og udvidet direktiv om brændstoføkonomimærkning af biler (1999/94/EF) for at forbedre og harmonisere mærkningens udformning i hele EU og give producenter og forbrugere incitament til henholdsvis at producere og købe energieffektive køretøjer. Som for andre produkter vil A-mærkestatus være forbeholdt de 10 – 20 % af bilerne, der har den bedste energieffektivitet, og mærkningsordningen vil blive ajourført efter tre år.

Ordentlige dæk og korrekt dæktryk kan forbedre bilernes brændstoføkonomi med over 5%, anslås det [31]. Kommissionen vil udstede et mandat med henblik på udformning af en anerkendt europæisk standard og eventuel international standard for maksimal rullemodstand for og mærkning af dæk til vejkøretøjer. Den vil endvidere fremme frivillige aftaler og overveje andre foranstaltninger for at fremme montering af systemer til dæktryksovervågning og -oppumpning på vejkøretøjer, herunder obligatorisk montering af systemer til dæktryksovervågning på nye vejkøretøjer.

Det er vigtigt at reducere unødigt energiforbrug, der skyldes ineffektiv bytransport. Uden at tilsidesætte de lokale og regionale myndigheders ansvar vil Kommissionen i forbindelse med den kommende grønbog om bytransport foreslå fælles løsninger baseret på konkrete velgennemprøvede foranstaltninger, bl.a. afgifter for brug af infrastruktur samt vej- og trængselsafgifter, hvor det er hensigtsmæssigt. Løsningerne vil også omfatte nye metoder til at fremme brugen af offentlig transport, delebiler, ikke-motoriserede transportformer og telearbejde i europæiske byer. Der vil blive taget hensyn til temastrategien for bymiljøet [32] samt de erfaringer, der er høstet under Civitas-initiativet [33].

Med hensyn til øget energieffektivitet inden for andre transportformer, vil Kommissionen overveje markedsbaserede instrumenter for søfartssektoren og – som opfølgning på den nylige meddelelse om klimapåvirkninger og luftfart [34] - foreslå foranstaltninger med henblik på at inddrage luftfart i EU's emissionshandelsordning, uden at konkurrenceevnen i disse sektor bringes i fare. Energieffektiviteten i jernbanesektoren vil blive styrket, når lovrammerne er gennemført fuldt ud ved indgangen til 2007. Bilaget indeholder en mere omfattende liste over de foreslåede foranstaltninger på transportområdet.

5.4. Finansiering af energieffektivitet, økonomiske incitamenter og energiprissætning

Selv om mange energieffektivitetsforanstaltninger er fuldt ud omkostningseffektive med meget korte tilbagebetalingstider, fravælges de ofte som følge af økonomiske barrierer. Dette gælder ikke mindst små og mellemstore virksomheder.

For på den ene side at lette finansieringen af energieffektivitet og for på den anden side at forbedre prissignalernes påvirkning af energieffektiviteten vil Kommissionen indkredse og søge at fjerne de juridiske hindringer i medlemsstaternes lovgivning, der fortsat stiller sig i vejen for i) brug af selskaber, der tilbyder effektivitetsløsninger [35] ("energitjenesteselskaber"), ii) besparelsesdeling og -garanti, ii) tredjepartsfinansiering og iv) præstationskontrakter. Brugen af lokale revolverende fonde og informationsclearingcentraler vil blive udvidet.

Endvidere vil der blive gjort en indsats for at fremme offentlig-private partnerskaber med den private banksektor, EIB-gruppen, ERBD og andre internationale finansieringsinstitutioner for at tiltrække flere midler til gældsfinansiering, garantiinstrumenter og risikovillig kapital for nye energieffektive teknologier i EU.

Indsatsområde 5

Lettere adgang til passende finansiering af investeringer i energieffektivitet for små og mellemstore virksomheder og energitjenesteselskaber

Gennem en række særlige initiativer i 2007 og 2008 vil Kommissionen tilskynde banksektoren til at tilbyde finansieringspakker, specifikt rettet mod små og mellemstore virksomheder og energitjenesteselskaber, som vil udnytte det energibesparelsespotentiale, der er konstateret ved energisyn. Fællesskabsmidler såsom grønne investeringsfonde, der medfinansieres af rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation [36], vil blive stillet til rådighed for at fremme miljøinnovative løsninger.

Potentialet for forbedringer i energieffektiviteten er særlig stort i de nye medlemsstater. Kommissionen vil endvidere fremme anvendelsen af strukturfondene og Samhørighedsfonden til at gøre det lettere at tiltrække privat finansiering til energieffektivitetsprojekter på nationalt og lokalt plan.

Indsatsområde 6

Øget energieffektivitet i de nye medlemsstater

Et af de højt prioriterede mål for samhørighedspolitikken en energieffektivitet. Kommissionen vil tilskynde til, at de nationale og regionale programmer under den europæiske regionalpolitik udnyttes til at fremme en mere intensiv investering [37] med henblik på at forbedre energieffektiviteten, især i de nye medlemsstater, bl.a. i sektoren for flerfamiliehuse og socialt boligbyggeri. Desuden vil Kommissionen fremme netværkssamarbejde mellem medlemsstaterne og regionerne for at sikre, at der investeres i bedste praksis inden for energieffektivitet

Erfaringerne har vist, at afgiftsforanstaltninger, som et middel til at internalisere eksterne omkostninger, er et yderst effektivt redskab til at fremme energieffektivitet.

Indsatsområde 7

Sammenhængende brug af energiafgifter

Kommissionen vil udarbejde en grønbog om indirekte beskatning (2007) og derefter tage direktivet om energibeskatning [38] op til fornyet vurdering i 2008 med henblik på at fremme en mere målrettet og sammenhængende brug af energiafgifter, navnlig ved at integrere energieffektivitets- og miljøhensyn.

Desuden vil Kommissionen i 2007 vurdere omkostningerne og fordelene ved at bruge skattegodtgørelser som incitamenter for virksomheder til at producere flere certificerede energieffektive apparater samt udstyr, og for forbrugerne til at købe sådanne apparater og udstyr.

Hvad angår beskatning af køretøjer, opfordres Rådet til hurtigst muligt at vedtage Kommissionens forslag om at gøre køretøjsafgifter afhængige af CO2-emissionsniveauet, og medlemsstaterne opfordres til allerede at indføre en sådan ændring i eventuelle kommende afgiftsreformer (KOM(2005)261).

Kommissionen vil også fremsætte forslag i 2007 om en særlig afgiftsordning for erhvervsdiesel med det formål at mindske urimelige forskelle i afgiftsniveauet mellem medlemsstaterne. Dette burde øge energieffektiviteten i vejgodstransportsektoren ved at reducere "brændstofturismen".

Endelig erindrer Kommissionen om, at en række medlemsstater allerede har ret til at anvende en nedsat momstakst for specifikt at fremme investeringer, der har til formål at øge energieffektiviteten (bedre isolering af bygninger mv.).

5.5. Adfærdsændring på energiområdet

En effektiv energiudnyttelse kræver, at der er faktorer, som motiverer til, fremmer og styrker rationel og ansvarlig adfærd. Institutionel kapacitet, bevidstgørelse samt klar, troværdig og tilgængelig information om energiforbrugende teknologier og teknikker er vigtige forudsætninger for en rationel markedsadfærd. Undervisning og uddannelse er nødvendig for alle aktører, og informationsteknologi er af afgørende betydning.

Indsatsområde 8

Øget bevidsthed om energieffektivitet

Ud over forbedret mærkning omfatter dette indsatsområde navnlig uddannelsesplaner og -programmer for de ansvarlige for energistyringen i industrien og forsyningssektoren. Desuden vil der blive udformet undervisningsmateriale til grundskolen, ungdomsuddannelserne og erhvervsuddannelserne. Udviklingen af dette materiale vil ske fra og med 2007 gennem EU-programmer, henstillinger til medlemsstaterne og samarbejde med instanser med ansvar for uddannelse i medlemsstaterne og EU.

Energieffektivitet begynder på hjemmefronten. Kommissionen og de øvrige EU-institutioner vil derfor gå foran med et godt eksempel ved at demonstrere nye energieffektive teknologier i deres bygninger, køretøjer, kontorartikler og andet energiforbrugende udstyr og ved at vedtage retningslinjer for indkøb. Ved at anvende fællesskabsordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS) [39] vil Kommissionen sikre, at alle bygninger ejet af Kommissionen certificeres inden udgangen af 2009.

I andre sammenhænge vil ordninger for energistyring vil blive udviklet gennem medfinansiering fra fællesskabsprogrammer, f.eks. rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation [40]. Støttemodtagerne vil udarbejde retningslinjer for, hvordan man fremmer energieffektive produkter og opstiller uddannelsesplaner for de ansvarlige for energistyringen. Kommissionen vil inden udgangen af 2006 fremlægge et miljøprogram for smv'er (Smv-Miljø), herunder et toolkit til energieffektivitet, og udvikle en strategisk energiteknologiplan, der omfatter informations- og kommunikationsteknologiens bidrag til energieffektivitet.

Indsatsområde 9

Energieffektivitet i byområder

Kommissionen vil i 2007 foranstalte en "borgmesteraftale", der bringer borgmestrene i de 20-30 største og mest avancerede byer i Europa sammen i et permanent netværk. Formålet er at udveksle og anvende bedste praksis og derved forbedre energieffektiviteten væsentligt i bymiljøet, hvor lokale politiske beslutninger og initiativer, bl.a. vedrørende transport, spiller en vigtig rolle.

For at samle praktiske eksempler på foranstaltninger og strategier vedrørende energieffektivitet vil Kommissionen som led i EU-kampagnen for bæredygtig energi og med støtte fra programmet "Intelligent Energi - Europa" tilrettelægge en konkurrence i hver enkelt medlemsstat med uddeling af en pris til den mest energieffektive skole. Udvælgelseskriterierne vil være skolernes energistyring og skolebygningernes energimæssige ydeevne samt elevernes viden om emnet energieffektivitet og bæredygtig energi. Kommissionen vil også overveje at tilrettelægge uddeling af en europæisk pris.

Yderligere foranstaltninger er beskrevet i bilaget.

5.6. Internationale partnerskaber

Selv om energieffektivitet begynder på hjemmefronten, er det også i høj grad et internationalt anliggende. EU bør udnytte sin bilaterale og internationale handels- og udviklingspolitik, aftaler og traktater, instrumenter (herunder dialoger) til at fremme udviklingen og brugen af energieffektive teknologier og teknikker.

Indsatsområde 10

Bedre energieffektivitet på verdensplan

For at fremme energieffektiviteten på verdensplan vil Kommissionen i 2007 tage initiativ til at indgå en rammeaftale med centrale handelspartnerlande og internationale organisationer. I aftalen vil der først og fremmest blive lagt vægt på at forbedre energieffektiviteten i slutanvendelsessektorerne og i energitransformation, og der vil blive gjort brug af en lang række strategier og foranstaltninger.

For at målrette og styrke indsatsen for energieffektivitet på verdensplan vil Kommissionen foreslå en international rammeaftale med deltagelse af både industri- og udviklingslande, herunder Brasilien, Kina, Indien, Japan, Rusland og USA. Dette vil ske i samarbejde med FN, Det Internationale Energiagentur, G8 (Gleneagles-dialogen om klimaændringer), Verdenshandelsorganisationen, Verdensbanken, EBRD, EIB og andre institutioner. Sigtet er at udvikle et tættere samarbejde om måling og evaluering af energieffektivitet, mindstekrav til energimæssig ydeevne for varer og tjenesteydelser, mærkning og certificering, energisyn, energitab i standbytilstand, adfærdskodekser m.v. Aftalen bør omfatte alle slutanvendelsessektorer, herunder transport, såvel som energitransformation, hvor det globale potentiale er særlig stort. For at sætte skub i processen vil Kommissionen være vært for en større international konference om energieffektivitet i 2007.

6. Konklusioner og næste skridt

De foranstaltninger, der er skitseret i denne handlingsplan og i bilaget, kan begynde at give resultat inden for de kommende seks år, mange inden for de kommende tre år. De fremskridt, der opnås, vil blive vurderet som led i EU's regelmæssige strategiske energiredegørelser [41]. I 2009 vil der blive gennemført en omfattende midtvejsvurdering, mens handlingsplanen stadig er i gang. Besparelsespotentialet er til stede. Det gælder bare om at udnytte værktøjerne, støtteprogrammerne, strategierne og den nødvendige institutionelle kapacitet.

Men mere end noget andet er der behov for politisk vilje og engagement på nationalt, regionalt og lokalt plan, hvis de mål, der er fastlagt her, skal nås. Rådet og Europa-Parlamentet og de nationale og regionale politiske beslutningstagere bør derfor på ny bekræfte deres fulde engagement og give et klart og utvetydigt mandat til gennemførelsen af denne handlingsplan ved at støtte den og vedtage de forslag, der fremsættes.

BILAG: Foreslåede foranstaltninger [42]

Kommissionen vil træffe følgende foranstaltninger [43]:

1. Dynamiske krav til energimæssig ydeevne for produkter, bygninger og tjenesteydelser.

· Gennemførelse af direktivet om miljøvenligt design (2005/32/EF)

– koordinering af kravene til miljøvenligt design, mærkning og incitamenter (2007-2012)

– formulering af krav til miljøvenligt design for 14 prioriterede produktgrupper (2007-2009)

· Formulering af krav til miljøvenligt design for yderligere produkter (2008-2010)

· Støtte til frivillige forpligtelser til at opnå energibesparelser (2007-2012)

· Gennemførelse og ændring af rammedirektivet om mærkning (92/75/EØF)

– udkast til kommissionsdirektiver om energimærkning af gasvandvarmere og elektriske vandvarmere (2007)

– udarbejdelse af yderligere gennemførelsesforanstaltninger vedrørende mærkning og revision af eksisterende mærkninger, med henblik på at reskalere dem hvert femte år, idet kun 10 – 20 % får A-mærkestatus, og der foretages kontrol af livscyklusomkostninger og forventede energibesparelser (2007-2009)

– iværksættelse af en omfattende undersøgelse af direktivets gennemførelse (2007)

· Gennemførelse og ændring af Energy Star-aftalen om kontorudstyr [44]

– indgåelse af en ny 5-årig Energy Star-aftale (2007)

– forslag til ændring af forordning (EF) nr. 2422/2001 om et fællesskabsprogram for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr (2007)

– formulering af skærpede energieffektivitetskriterier for kontorudstyr (2007-2011)

·

Gennemførelse og ændring af direktivet om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester (2006/32/EF)

– udarbejdelse af et aftalememorandum om energieffektivitet i samarbejde med CEER via ERGEG (2007)

– vurdering af en EU-dækkende ordning med hvide attester (2008)

– forbedring af sammenhængen i de nationale retningslinjer for offentlige indkøb, hvad angår energieffektivitet (2008)

– bestræbelser på at nå til enighed om strengere og harmoniserede kriterier for frivillige aftaler om at øge energieffektiviteten væsentligt (2009)

– udstedelse af mandat vedrørende en europæisk standard (EN) for energisyn (2008)

– forslag om mere detaljerede krav til måling og fakturering (2009)

– overvejelser om støtte til eller oprettelse af et center, som skal kortlægge og forbedre nye og eksisterende teknologier (2008)

· Gennemførelse og ændring af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (2002/91/EF)

– forslag om at lade den offentlige sektor spille en udvidet rolle i forbindelse med demonstration af nye teknologier og metoder (2009)

– forslag om at sænke tærsklen for mindstekrav til ydeevnen for større renoveringer væsentligt (2009)

– forslag om mindstekrav til ydeevnen (kWh/m²) for nye og renoverede bygninger og for visse komponenter med det mål, at nye bygninger nærmer sig niveauet for passivhuse [45] fra 2015 (2009)

– overvejelser om at foreslå bindende krav om installation af teknologi til passiv opvarmning og afkøling (udgangen af 2008)

– forslag om foranstaltninger med henblik på, at medlemsstaterne yder støtte til yderst omkostningseffektive investeringer (2009)

· Gennemførelse af byggevaredirektivet (89/106/EØF)

– indførelse af energieffektivitetsaspekter i byggevarestandarder, hvor det er relevant (2008)

2. Bedre energitransformation

· Formulering af mindstekrav til effektiviteten for ny elektricitets-, varme- og kølekapacitet på under 20 MW, og om nødvendigt overvejelser om at indføre sådanne krav for større produktionsenheder (2008)

· Udarbejdelse - i samarbejde med forsyningsindustrien - af retningslinjer for god driftspraksis for eksisterende kapacitet (2008)

· Udstedelse af mandat vedrørende en europæisk standard for en certificeringsordning for maskinmestre på varme- og elektricitetsværker (2008)

· Vedtagelse - i samarbejde med CEER via ERGEG – af retningslinjer for god reguleringspraksis for at reducere tab i forbindelse med transmission og distribution (2008)

· Forslag om nye lovrammer til fremme af adgang til forsyningsnettene og tilslutning af decentraliserede produktionsanlæg (2007)

· Gennemførelse og ændring af direktivet om fremme af kraftvarmeproduktion (2004/8/EF), herunder

– fremskyndelse af harmoniseringen af beregningsmetoderne for højeffektiv kraftvarmeproduktion (2008-2011)

– udstedelse af mandat vedrørende en europæisk standard (EN) for certificering af maskinmestre til kraftvarmeanlæg (2008)

– enighed om en harmoniseret elektronisk oprindelsesgaranti (2007-2009)

– forslag om strengere krav til de markedsregulerende myndigheder om at fremme kraftvarmeproduktion (2008-2011)

– forslag om, at medlemsstaterne skal kortlægge varmeefterspørgsel, der kan imødekommes af kraftvarmeproduktion (2007-2008)

– forslag om, at medlemsstaterne skal kortlægge overskudsvarmepotentialet i det nationale potentiale (2007-2008)

– forslag om mindstekrav til effektiviteten i fjernvarme på grundlag af ny standard (2007-2008)

– bestræbelser på at vedtage en europæisk standard og et mindstekrav til effektiviteten i mikrokraftvarmeproduktion (2007-2009)

3. Tiltag på transportområdet

· Foranstaltninger, herunder om nødvendigt lovgivning, for at nå målet på 120 g CO2/km inden 2012 ved hjælp af en sammenhængende helhedsstrategi. Grundlaget for dette mål bør være, at man gennem en frivillig aftale når ned på 140 g CO2/km inden 2008-2009

· Styrket indsats for at udvikle markeder for renere, mere intelligente, mere energieffektive og sikrere køretøjer på grundlag af et direktivforslag fra Kommissionen om fremme af renere vejtransportkøretøjer (KOM(2005)634) (2007-2012)

· Fremme af EU-dækkende RTTI-systemer (tidstro trafik- og rejseinformation) og trafikstyring (2007-2012)

· Stimulering af investeringer i markedsintroduktion af energieffektive køretøjer (2007)

· Forslag til et ændret direktiv om brændstoføkonomimærkning af biler (1999/94/EF) (2007)

· Udstedelse af mandat vedrørende en anerkendt europæisk standard og international standard til måling af dæks rullemodstand (2008)

· Arbejde hen imod mindstekrav til effektiviteten for klimaanlæg i køretøjer (2007-2008)

· Forslag om en mærkningsordning for dæk (2008)

· Fremme af frivillige aftaler og udarbejdelse af forslag til andre tiltag vedrørende ordninger for præcis dæktryksovervågning (2008-2009)

· Overvejelser om obligatorisk montering af systemer til dæktryksovervågning i nye køretøjer (2008-2009)

· Udarbejdelse af en grønbog om bytransport med henblik på at foreslå fælles løsninger baseret på konkrete velgennemprøvede foranstaltninger, bl.a. afgifter for brug af infrastruktur samt vej- og trængselsafgifter, hvor det er hensigtsmæssigt (2007)

· Forslag til harmoniseret lovgivning med henblik på i højere grad at indarbejde brændstoføkonomi i køreundervisningsplaner og støtteprojekter (2008)

· Fremme af energieffektivitet i luftfartssektoren gennem SESAR [46] (2007-2012)

· Forslag til lovgivning med henblik på at inddrage luftfart i EU's emissionshandelsordning (2006)

· Udnyttelse af mulighederne for at optimere rensningen af skibsskrog (2007-2008)

· Forslag om lovgivning med henblik på at opnå besparelser ved at lade skibe, der ligger i havn, anvende strøm fra land (2008-2009)

· Fremme af nærskibsfart og motorveje til søs (2007-2012)

· Gennemførelse af lovrammerne for jernbanetransport (2007)

4. Finansiering af energieffektivitet, økonomiske incitamenter og energiprissætning

· Tiltag for at identificere og fjerne juridiske hindringer i medlemsstaterne med hensyn til anvendelsen af energitjenesteselskaber (ESCO) og af kontraktinstrumenter i forbindelse med energieffektivitet (2007-2009)

· Etablering af lokale revolverende fonde tilknyttet informationsclearingcentraler, gennem nært samarbejde med EBRD, EIB-gruppen og andre internationale finansieringsinstitutioner (2007-2009)

· Tiltag – sammen med EBRD, EIB-gruppen og andre internationale finansieringsinstitutioner – til at lette fremkomsten af offentlig-private partnerskaber for at tiltrække midler til gældsfinansiering, garantier og venturekapital til smv'er, energitjenesteselskaber og andre virksomheder, der tilbyder energitjenester (2007)

· Tiltag for at gøre det lettere at tiltrække privat finansiering til energieffektivitetsprojekter i de nye medlemsstater, herunder i sektoren for flerfamiliehuse og socialt boligbyggeri, ved hjælp af strukturfondene og Samhørighedsfonden (2007-2012)

· Fremme af netværkssamarbejde mellem medlemsstaterne og regionerne for at sikre, at der investeres i bedste praksis inden for energieffektivitet (2007-2012)

· Fremme af anvendelsen af offentlig-private energieffektivitetsfonde og finansieringspakker til smv'er og den offentlige sektor til energisyn og specifikke investeringer i energieffektivitet som følge af energisyn, i samarbejde med EBRD, EIB-gruppen og EU's strukturfonde og Samhørighedsfonden (2007-2012)

· Fremme af brugen af fællesskabsmidler såsom grønne investeringsfonde, der medfinansieres af rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, til at fremme miljøinnovative løsninger i smv'er (2007-2012)

· Vurdering af omkostninger og fordele ved skattegodtgørelser som incitamenter for virksomheder til at producere flere og bedre energieffektive apparater samt udstyr, og for forbrugerne til at købe sådanne apparater og udstyr (2007)

· Udarbejdelse af en grønbog om indirekte beskatning (2007) og efterfølgende revurdering af energibeskatningsdirektivet med henblik på at opnå en bedre integration af energieffektivitets- og miljøhensyn (2008)

· Forslag om en særlig afgiftsordning for erhvervsdiesel med det formål at mindske urimelige forskelle i afgiftsniveauet mellem medlemsstaterne og således øge energieffektiviteten i vejgodstransportsektoren ved at reducere "brændstofturismen" (2007)

· Opfordring til Rådet om at vedtage Kommissionens forslag (KOM(2005)261) om at gøre køretøjsafgifter afhængige af CO2-emissionsniveauet, samt opfordring til medlemsstaterne om allerede at indføre en sådan ændring i eventuelle kommende afgiftsreformer (2007)

5. Adfærdsændring på energiområdet

· Etablering af et godt eksempel ved at opnå EMAS-certificering af alle Kommissionens bygninger (2007-2009) og foreslå dette udvidet til at omfatte andre EU-institutioner (2010)

· Opstilling af skærpede retningslinjer for energieffektivitet ved ændring af EMAS-forordningen (2007)

· Vedtagelse af retningslinjer for Kommissionen for energieffektive indkøb (2008), fremme af energistyringsordninger, retningslinjer for hvordan energieffektive produkter fremmes samt uddannelses-toolkits til erhvervslivet, smv'er og den offentlige sektor, og forelæggelse af IPPC [47]-referencedokument (2007-2012)

· Forslag til henstilling til medlemsstaterne om indarbejdelse af energiforsyningssikkerheds- og klimaændringsdimensionen i de nationale læseplaner (2007); som led i fællesskabsprogrammer vil der blive tilvejebragt relevant informationsmateriale og undervisningsvejledning (2007-2012)

· Forslag om et erhvervsuddannelsesinitiativ vedrørende energieffektivitet (2008)

· Tilvejebringelse af en "borgmesteraftale" med et aftalememorandum om energieffektivitet med henblik på at udveksle og indføre bedste praksis og oprette et permanent netværk (2007)

· Oprettelse og drift af nye netværk som led i EU-kampagnen for bæredygtig energi (Sustainable Energy Europe, SEE) (2007-2008)

· Afholdelse af en konkurrence i hver enkelt medlemsstat med uddeling af en pris til den mest energieffektive skole (2007 -2008)

· Inddragelse af Forvaltningsorganet for Intelligent Energi og nationale, regionale og lokale energikontorer i gennemførelsen af handlingsplanen (2007-2012)

6. Internationale partnerskaber

· Initiativ til en international rammeaftale om energieffektivitet (2007)

· Forslag til frivillige aftaler (forpligtelser) med eksportindustrier om information, mindstekrav til effektivitet og mærkning (2007-2012)

· Tiltag for at styrke energieffektivitetsaspektet i energi- og handelstraktater, aftaler, dialoger og andre samarbejdsrammer (2007-2012)

· Øget internationalt samarbejde om målemetoder for mindstekrav til effektivitet og mærkning (2007-2012)

· Oprettelse af et internationalt netværk for formidling af information og rådgivning om effektive teknologier (2009)

[1] 390 mio. toe ved 48 USD/tønde uden afgifter.

[2] KOM(2006) 105 endelig af 8.3.2006.

[3] Formandskabets konklusioner af 23.-24. marts 2006. 7775/1/06 REV1 af 18.5.2006.

[4] Grønbog om energieffektivitet - eller hvordan vi kan få mere ud af mindre, KOM(2005) 265 endelig, 22.6.2005. Under den offentlige høring om grønbogen modtog Kommissionen alt 241 indlæg, der efterlyste handling i alle energisektorer. (Kommissions interne arbejdsdokument (SEK (2006)693 af 29.5.2006)).

[5] Europa-Parlamentets betænkning P6_A(2006)0160 af 3.5.2006.

[6] Den første rapport fra ekspertgruppen er fra 2. juni 2006 ("Contributing to an integrated approach on competitiveness, energy and the environment policies - Functioning of the energy market, access to energy, energy efficiency and the EU Emissions Trading Scheme": http://ec.europa.eu/enterprise/environment/hlg/hlg_en.htm). Denne rapport behandlede specifikt en række anbefalinger med henblik på at forbedre energieffektiviteten.

[7] I forhold til referencescenariet. Se KOM(2005) 265 endelig af 22.6.2005.

[8] Den nærmere fortolkning af omkostningseffektivitet i forbindelse med Fællesskabets lovgivning om energieffektivitet er med vilje overladt til medlemsstaterne, men generelt anses den metode, hvor de laveste livscyklusomkostninger lægges til grund for forventede energiinvesteringer (på energiforsynings- eller -efterspørgselssiden), for at være det mest direkte og lettest fortolkelige mål for økonomisk evaluering.

[9] 20 % af den samlede elektricitetsproduktion anvendes i dag til belysning. Ifølge undersøgelser vil vi kunne spare 30 % af det nuværende energiforbrug til almindelig belysning inden 2015 og 50 % inden 2025 ved at indføre højeffektiv lysdiodeteknologi (LED), der allerede er på markedet i dag.

[10] Wuppertal Institut 2005, baseret på Mantzos (2003) og “Economic Evaluation of Sectoral Emission Reduction Objectives for Climate Change”, ECOFYS, marts 2001. Yderligere oplysninger findes i slutrapporten om konsekvensvurderingen (CLWP: 2006/TREN/032), tillæg 4. Juli 2006.

[11] Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet, "Hold Europa i bevægelse - Bæredygtig mobilitet på vores kontinent. Midtvejsevaluering af Europa-Kommissionens hvidbog fra 2001 om transportpolitikken ", KOM(2006) 314 endelig.

[12] Kilde: Europa-Kommissionen, referencescenariet for EU-25, og Wuppertal Institut 2005.

[13] De 1,5 % forbedringer i primærenergiintensiteten kommer oven i forbedringer på 1,8 % om året, der forventes under alle omstændigheder (dvs. uden de yderligere foranstaltninger i handlingsplanen), som følge af tidligere EU-lovgivning (0,35 % årligt) og andre faktorer (0,6 % som følge af strukturelle ændringer, f.eks. i industrien, og 0,85 % som følge af “uafhængige forbedringer”, såsom løbende moderniseringer af teknologien). Samlet vil disse faktorer reducere energiintensiteten med 3,3 % om året og dermed holde den gennemsnitlige årlige stigning i energiforbruget nede på 0,5%, under antagelse af en gennemsnitlig årlig vækst i BNP på 2,3 %. Henvisningen i figur 3 til direktiv 2006/32/EF illustrerer målet om en besparelse på 9 % i perioden 2008 – 2016. Ud over potentialet for at øge energieffektiviteten på forbrugssiden kan der opnås betydelige besparelser på omkring 20 % ved at forhindre spild under konvertering og transmission af energi.

[14] SEK(2006) 1173.

[15] SEK(2006) 1174 og SEK(2006)1175.

[16] Den udbredte brug af ikt-udstyr kræver, at effektiviteten i halvleder- og batteriteknologi øges væsentligt. Kommissionen vil støtte forskning på disse områder under det syvende rammeprogram for forskning og udvikling, således som det fremgår af den første årsrapport om det europæiske informationssamfund (KOM (2006) 215).

[17] Krævet ved direktiv 2006/32/EF om om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester.

[18] EUT L 191 af 22.7.2005, s. 29.

[19] Forordning (EF) nr. 2422/2001.

[20] Direktiv 92/75/EØF, EFT L 297 af 13.10.1992, s. 16-19.

[21] EUT L 114 af 27.4.2006, s. 64.

[22] EFT L 1 af 4.1.2003, s. 65.

[23] Inden for rammerne af lovgivningen om energieffektivitet er der i øjeblikket overtrædelsesprocedurer i gang mod 20 medlemsstater, både for manglende meddelelse af lovforanstaltninger og for utilstrækkelig gennemførelse.

[24] Passivhuse defineres almindeligvis som huse uden traditionelt varmeanlæg og uden aktiv afkøling. Dette kræver en særlig god isolering og et mekanisk ventilationssystem med højeffektiv varmegenvinding. Sådanne huse kaldes også nulenergihuse.

[25] Medlemsstaterne kunne søge om en yderligere periode på tre år (indtil 2009) til at gennemføre visse bestemmelser i direktivet fuldt ud.

[26] Wuppertal Institut 2005. Baseret på Mantzos (2003). En energisparepære bruger f.eks. fem gange mindre strøm end en almindelig pære. En gennemsnitlig husstand kan nemt spare 100 EUR om året ved at gå over til energisparepærer.

[27] Udveksling af erfaringer og drøftelser mellem Kommissionen og medlemsstaterne om de nationale tildelingsplaner for perioden 2008-2012 vil også give stof til pragmatiske forbedringer af ordningen.

[28] Produktion, der ikke er omfattet af EU's ordning for handel med emissionsrettigheder.

[29] F.eks. en CO2-afgift som en del af afgifterne på personbiler (KOM (2005) 261).

[30] Meddelelse om initiativet "intelligente biler" (KOM(2006) 59 endelig) og anden meddelelse om e-sikkerhed (KOM)2005 431 endelig).

[31] Ud over den betydelige gevinst, der kan opnås ved at anvende de rette dæk med det rette lufttryk, vil en gennemsnitlig bilist nemt kunne spare 100 € på den årlige benzinregning ved at køre på en mere miljørigtig måde (Det Internationale Energiagentur, "Saving oil in a hurry", 2005).

[32] KOM(2005) 718 endelig.

[33] Program i FTU-rammeprogrammet, der sigter mod at hjælpe byerne med at skabe et mere bæredygtigt, renere og mere energieffektivt bytransportsystem.

[34] KOM(2005) 459 endelig.

[35] Disse selskaber accepterer normalt en vis økonomisk risiko. Betaling for de leverede ydelser afhænger (helt eller delvis) af, at der opnås energieffektivitetsforbedringer, og at andre aftalte resultatkriterier opfyldes.

[36] Rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (2007-2013).

[37] Bl.a. ved at udvikle fælles støtteprogrammer, såsom JASPERS, JEREMIS og JESSICA for regioner, smv’er og byer, kombineret med EIB-gruppen, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) og andre internationale finansieringsinstitutioner. .

[38] Direktiv 2003/96/EF, EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51.

[39] EMAS blev oprettet ved forordning (EF) nr. 761/2001. EFT L 114 af 24.4.2001, s. 1.

[40] Rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation 2007-2013. KOM(2005) 121 endelig.

[41] KOM(2006) 105 endelig af 8. marts 2006.

[42] Alle de foreslåede tiltag er forklaret mere udførligt i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Analysis of the Action Plan for Energy Efficiency" (analyse af handlingsplanen for energieffektivitet), SEC (2006) 1173.

[43] Tidspunkterne i parenteser angiver Kommissionens forventede iværksættelse og/eller varigheden af foranstaltningen.

[44] Forordning (EF) nr. 2422/2001.

[45] med minimalt behov for ekstern energiforsyning til opvarmning og afkøling.

[46] "Single European Sky Air Traffic Management Research project": forskningsprojekt om lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum.

[47] Direktivet om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening ("IPPC-direktivet"), 96/61/EF.

--------------------------------------------------

Top