52006DC0367

Bruxelles, den 4.7.2006

KOM(2006) 367 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Mod en EU-strategi for børns rettigheder

{SEK(2006) 888}{SEK(2006) 889}

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Mod en EU-strategi for børns rettigheder

I Genstanden

Med denne meddelelse sigter man mod at opstille en alsidig EU-strategi til effektivt at fremme og beskytte børns rettigheder i Den Europæiske Unions politik indadtil og udadtil og at støtte medlemsstaternes indsats på området. Børn, der defineres som personer på under 18 år som i FN-konventionen om barnets rettigheder[1] (UNCRC), udgør en tredjedel af verdens befolkning.

I.1. Børns rettigheder – en prioritet for EU

Børns rettigheder udgør en del af menneskerettighederne, som EU og medlemsstaterne skal respektere i henhold til internationale og europæiske traktater, særlig UNCRC og de valgfri protokoller hertil[2], herunder millenniumudviklingsmålene[3] og den europæiske menneskerettighedskonvention[4] (ECHR). EU anerkender udtrykkeligt børns rettigheder i det europæiske charter om grundlæggende rettigheder[5], særlig artikel 24.

Kommissionen har valgt børns rettigheder som en af sine hovedprioriteter i meddelelsen om strategiske mål 2005-2009: "En særlig højtprioriteret opgave skal være effektiv beskyttelse af børns rettigheder, både mod økonomisk udnyttelse og mod alle former for misbrug, og EU bør være forbillede for resten af verden [6]. " I denne sammenhæng besluttede gruppen af kommissionærer for grundlæggende rettigheder, ikke-forskelsbehandling og ligestilling i april 2005 at lancere et særligt initiativ til fremme, beskyttelse og gennemførelse af børns rettigheder i EU's politik indadtil og udadtil.

I marts 2006 anmodede Det Europæiske Råd medlemsstaterne om at træffe de nødvendige foranstaltninger til hurtigt at nedbringe børnefattigdommen betydeligt og give alle børn lige muligheder uanset deres sociale baggrund.

Disse beslutninger imødekommes nu med denne meddelelse.

I.2. Situationen omkring børns rettigheder i EU og på verdensplan

Børn besidder det fulde spektrum af menneskerettigheder. Det er dog af vital betydning, at børns rettigheder anerkendes som et særskilt sæt rettigheder, som ikke blot indordnes under en bredere indsats for at fremme menneskerettighederne generelt. Det er nødvendigt, fordi visse rettigheder udelukkende eller i særlig grad gælder for børn, f.eks. retten til uddannelse og retten til at have kontakt med begge forældre. Det forhold, at staterne næsten universelt accepterer, at de har forpligtelser på området for børns rettigheder, danner også et solidt grundlag for samarbejdet mellem Europa-Kommissionen og ikke-EU-lande, hvilket er en fordel, som ikke gælder i alle menneskerettighedsanliggender. Endelig har EU klart identificeret fremme af børns rettigheder som et særskilt anliggende, der kræver specifik opmærksomhed.

Børns rettigheder og behov skal ses under ét: respekt for og fremme af alle børns rettigheder bør gå hånd i hånd med de fornødne tiltag til at tilgodese deres grundlæggende behov.

Det er værd at gøre opmærksom på, at den europæiske integration har bidraget til at tilgodese børns rettigheder og behov i EU, specielt når man tænker på, hvor forfærdelig deres situation ofte er i mange andre dele af verden. Men selv inden for EU er situationen stadig ikke tilfredsstillende. Medmindre der gøres en bevidst indsats, kan de nye problemer, der er opstået som følge af globaliseringen og den demografiske udvikling, få alvorlige følger for den europæiske levevis. Dette vil i så fald også få følger for børnenes vilkår i Europa. Derfor kan ønsket om at skabe samfund i EU, hvor der tages mere hensyn til børn, ikke adskilles fra behovet om at øge og styrke den europæiske integration.

I.3. Retsgrundlaget for en EU-strategi

EU har ikke i henhold til traktaterne og EF-Domstolens retspraksis[7] nogen generel kompetence, når det gælder grundlæggende rettigheder, herunder børns rettigheder. EU skal imidlertid i henhold til artikel 6, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) respektere de grundlæggende rettigheder i alle handlinger, som det har kompetence til at udføre. Disse rettigheder fremgår i særdeleshed af ECHR, som indeholder bestemmelser om børns rettigheder. Der skal tillige tages det fulde hensyn til bestemmelserne i UNCRC. Charteret om grundlæggende rettigheder kan uafhængigt af dets retlige status betragtes som et særlig autentisk udtryk for grundlæggende rettigheder, som garanteres som et almindeligt retsprincip.

EU's forpligtelse til at respektere grundlæggende rettigheder, også børns rettigheder, medfører ikke blot en generelt pligt til at afstå fra handlinger, som krænker disse rettigheder, men også til tage højde for dem, hver gang det er relevant, i forbindelse med de politikker, som EU fører på basis af traktaternes forskellige retsgrundlag (integrering af hensynet til børn i alle politikker). Desuden giver traktaterne uanset ovennævnte mangel på generelle beføjelser[8] visse særlige beføjelser til at træffe specifikke positive foranstaltninger til at beskytte og fremme børns rettigheder. Ved alle sådanne foranstaltninger skal princippet om subsidiaritet og proportionalitet overholdes, og medlemsstaternes kompetence må ikke anfægtes. Der kan overvejes flere forskellige instrumenter og metoder, f.eks. lovgivningsforanstaltninger, "blød" lovgivning, finansiel bistand og politisk dialog.

I.4. Børns situation i dag

Som det blev fremhævet på De Forenede Nationers særlige samling i 2002 om børn, er der en enorm kløft mellem de gode hensigter, som kommer til udtryk i internationale traktater, og de faktiske omstændigheder med fattigdom, forsømmelse og udnyttelse, som millioner af børn på verdensplan er tvunget til at leve under. Til trods for fremskridt på visse områder er der endnu meget at gøre[9].

Fra barnsben til voksenliv har børn meget forskellige behov på de forskellige udviklingsstadier i deres liv. I de første fem år har barnet særlig brug for beskyttelse og sundhedspleje. Børn i alderen 5 til 12 har stadig brug for beskyttelse, men de udvikler samtidig andre behov: retten til uddannelse er klart en forudsætning for, at børn kan udfolde sig i samfundet. Som teenagere får børn et nyt behov og ansvar. Unge har f.eks. behov for medindflydelse på beslutninger, der påvirker deres liv. Forældres fattigdom og sociale udelukkelse begrænser desuden i høj grad børns udfoldelsesmuligheder og adgang til deres rettigheder, hvilket senere kan være til skade for samfundet som helhed. Det kan også være afgørende for børns situation, hvor de lever.

I.4.1. Situationen globalt

Af verdens 2,2 milliarder børn lever 86 % i udviklingslande, og over 59 % af de børn, der dør, inden de er fem år gamle, som ikke har adgang til skoleundervisning, eller som tvinges i arbejde eller udsættes for seksuelt misbrug, lever i udviklingslande. Over halvdelen af alle mødre i verden er berøvet passende rettigheder, f.eks. omsorg under graviditeten og ved fødsel. Dette forhold er et handicap for mange børns fremtid, fra det øjeblik de fødes.

I de første fem leveår savner en tredjedel af alle børn ordentlig mad og udvikler en vis grad af underernæring. Det påvirker ikke blot deres helbred og overlevelseschancer men også deres evne til at lære og udvikle sig. Foruden dårlig ernæring er et andet problem, at mange børn lever under forhold, hvor de ikke har adgang til rent vand, lider under ringe sanitetsvilkår og indendørs forurening og mangler adgang til ordentlig sygdomsforebyggelse og sundhedspleje. Som følge heraf dør over 10 millioner børn under fem år hvert år af sygdomme, som let kunne forhindres eller behandles, og en milliard børns udvikling hæmmes fysisk, intellektuelt og/eller psykisk, ofte på en måde, som der ikke kan rettes op på.

En sjettedel af alle børn (fortrinsvis piger) kommer ikke i skole og savner derfor senere mulighed for at få undervisning, udvikle sig og indtage deres plads i samfundet. På verdensplan er der ca. 218 millioner børn, der arbejder[10]. Over 5,7 millioner børn (hvoraf nogle end ikke er teenagere) arbejder under særlig forfærdende omstændigheder, faktisk som egentlige slavearbejdere, og det anslås, at 1,2 millioner børn er ofre for menneskehandel[11]. Ca. 300 000[12] børn kæmper permanent som børnesoldater i mere end 30 væbnede konflikter på verdensplan.

Man skønner, at der på verdensplan er 130 millioner piger og kvinder med mutilerede kønsorganer, og at der hvert år er 2 millioner nye tilfælde af piger, der udsættes for mutilering af kønsorganerne ofte som led i ritualer ved deres kønsmodning. En tredjedel af alle piger er ofre for seksuel misbrug, en femtedel for tvangsægteskaber[13], og hvert år får ca. 14 millioner piger på mellem 15 og 19 år børn. Over en million teenagere blev sidste år smittet med hiv, heraf to tredjedele piger. Over en million børn på verdensplan sidder i fængsel, fordi de har været i konflikt med loven, og en stor del af dem får ikke den opmærksomhed og beskyttelse, de behøver. Der er endvidere børn, som fortjener, at man specielt beskæftiger sig med deres rettigheder og behov: over 200 millioner børn lever med svære handicaps, og 140 millioner børn er forældreløse, og tallet er stigende som følge af hiv/aids.

I.4.2. I EU

EU oplever i dag mærkbare økonomiske, politiske, miljømæssige og sociale forandringer, som også påvirker børn. Børn i EU er udsat for en højere risiko for relativ fattigdom end befolkningen som helhed (20 % for børn mellem 0 og 15 og 21 % for aldersgruppen 16-24 sammenlignet med 16 % for voksne). Børn, som bor hos fattige forældre, eller som ikke kan bo hos deres forældre såvel som børn fra nogle etniske samfund, f.eks. romaerne, er specielt berørt af fattigdom, udelukkelse og diskrimination. Børn - specielt fattige børn - lider desuden uforholdsmæssigt meget under miljøforringelser. Ved at sætte sin strategi for bæredygtig vækst og flere og bedre job øverst på dagsorden forsøger EU at gøre noget ved disse problemer. En vellykket gennemførelse af strategien er en forudsætning for at kunne skabe samfund i Europa uden social marginalisering, hvor også de nuværende og kommende generationer af børn og deres behov og rettigheder er fast forankret.

Spørgsmålet om identitet er også blevet aktuelt i Europa i de senere år. Ud over gammelkendte former for racisme er fjendtlighed over for 'fremmede' og frygten for dem blevet et stadig mere bekymringsværdigt fænomen i de europæiske samfund. Børn fra mindretal er et let mål for denne form for racisme. Nogle børn fra flertalsgrupperne i samfundet kan på den anden side let påvirkes af simplistiske holdninger, som forsvares af ekstremistiske politikere og partier.

Børnevold er blevet et voksende problem inden for EU i de senere år. Det antager mange forskellige former, fra vold i familien og i skolen til anliggender af transnational karakter, såsom børnehandel og –misbrug, børnesexturisme og børnepornografi på internettet. En anden udfordring består i at sikre, at børns rettigheder som indvandrere, asylsøgere og flygtninge respekteres i EU's og medlemsstaternes lovgivning og politikker.

I flere årtier er over 50 % af de lægemidler, der benyttes til behandling af børn, ikke blevet afprøvet eller autoriseret til brug på børn, hvilket gør det vanskeligt at vide, om de er effektive, eller hvilke bivirkninger de kan have. Dette problem forsøges nu løst med en forordning om pædiatriske lægemidler, som forventes vedtaget snart.

II HVORFOR ER BER BEHOV FOR EN STRATEGI FOR BØRNS RETTIGHEDER

II.1. EU-foranstaltningers merværdi

Som omtalt ovenfor er det ikke alle børn i EU, der får deres grundlæggende behov opfyldt.

Den Europæiske Union kan yde et væsentlig og grundlæggende ekstra bidrag på området for børns rettigheder. Den kan for det første bygge på sin lange tradition og retlige og politiske forpligtelser med hensyn til menneskerettighederne i almindelighed og børns rettigheder i særdeleshed. Den har den nødvendige vægt og tilstedeværelse til at få placeret børns rettigheder øverst på de internationale dagsordener og kan benytte sin globale tilstedeværelse og indflydelse til effektivt at fremme de universelle menneskerettigheder på nationalt plan i hele verden, særlig hvad angår børn. Den kan også fremme og gøre opmærksom på børns behov med udgangspunkt i den europæiske model for social beskyttelse og policy-forpligtelserne og programmerne for forskellige områder.

Unionen kan støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser, både ved at hjælpe dem på visse områder til at tage højde for børns rettigheder i deres foranstaltninger og ved at sørge for, at de får mulighed for at lære af hinanden, så de kan indkredse og selv indføre de mange former for god praksis, der findes i Unionen. En sådan tilgang på basis af en bred og koordineret indsats kan understøtte medlemsstaternes bestræbelser og styrke anerkendelsen af og respekten for UNCRC's principper både inden for og uden for Unionen.

Der er således et presserende behov for en generel EU-strategi, der udvider og effektiviserer EU's engagement for at forbedre børns situation på verdensplan og for at vise virkelig politisk vilje på det højest mulige niveau til at garantere, at fremme og beskyttelse af børns rettigheder indtager den plads på EU's dagsorden, som de fortjener.

II.2. EU's respons til dato: eksisterende foranstaltninger

EU har gjort et betydeligt fremskridt på dette område i de seneste år og har udformet en konkret politik og konkrete programmer på forskellige områder vedrørende børns rettigheder på forskellige eksisterende retsgrundlag. Der drejer sig om både interne og eksterne politikker og en bred vifte af anliggender som f.eks. børnehandel og –prostitution, vold mod børn, diskrimination, børnefattigdom, social udelukkelse, børnearbejde (bl.a. gennem handelsaftaler med bestemmelser om tilsagn om afskaffelse af børnearbejde), sundhed og uddannelse.

I bilaget gives der et – ikke udtømmende – sammendrag af EU’s foranstaltninger med berøring til børns rettigheder.

I EU har Kommissionen og medlemsstaterne prioriteret spørgsmålet om børnefattigdom særlig højt inden for rammerne af den åbne koordinations metode vedrørende social beskyttelse og social inddragelse, som giver medlemsstaterne mulighed for at tage ved lære af hinanden på basis af en række fælles mål og indikatorer samt vedtage nationale strategier til at fremme adgangen til socialsikringsordninger og kvaliteten heraf.

Udvidelsesprocessen er et andet virkningsfuldt redskab, der giver mulighed for at fremme børns rettigheder. Et af kriterierne for medlemskab er, at ansøgerlandet har opnået institutionel stabilitet, som garanterer demokrati, retsstatsforhold, menneskerettigheder samt respekt for og beskyttelse af mindretal. Kommissionen har på basis af de såkaldte politiske kriterier, som Det Europæiske Råd fastlagde på topmødet i København i 1993, gennem tiltrædelsesprocessen arbejdet for en reform af beskyttelsen af børn og nøje ført tilsyn med, hvilke fremskridt der er gjort med hensyn til børns rettigheder i alle tiltrædende lande og kandidatlandene.

EU's naboskabspolitik og det strategiske partnerskab med Rusland er vigtige midler til at fremme børns rettigheder i EU's nabolande, og de første initiativer er allerede blevet sat i værk.

II.3. Krav om effektivitet

For at øge værdien af EU's foranstaltninger for børns rettigheder mest muligt er det nødvendigt at løse en række problemer for:

- at foretage en mere alsidig analyse af behov og prioriteter og af virkningerne af de EU-foranstaltninger, der er truffet hidtil

- mere effektivt at tage højde for børns rettigheder i EU-politikker, -strategier og -programmer og sikre en bedre koordination inden for Europa-Kommissionen

- at skabe et bedre samarbejde med nøgleaktører, også med børn

- at garantere bedre kommunikation og øget bevidsthed om børns rettigheder og om EU's indsats på dette område.

III MOD EN EU-STRATEGI FOR BØRNS RETTIGHEDER

Denne meddelelse fra Kommissionen skal ses som et oplæg til iværksættelsen af en langsigtet strategi, der skal garantere, at EU's indsats aktivt fremmer og beskytter børns rettigheder, og at den støtter medlemsstaternes bestræbelser på området. Strategien bygger på seks specifikke mål, som alle understøttes af en række foranstaltninger.

III.1 Specifikke mål for EU-strategien for børns rettigheder

1 Videreudvikling af eksisterende aktiviteter med sigte på at løse presserende problemer

Kommissionen vil udnytte de eksisterende politikker og instrumenter bedre, bl.a. opfølgningen af meddelelsen om bekæmpelse af menneskehandel[14] og den dertil hørende handlingsplan[15], den åbne koordinationsmetode vedrørende social beskyttelse og social inddragelse, det strategiske partnerskab med Den Internationale Arbejdsorganisation til at bekæmpe børnearbejde samt EU-retningslinjerne vedrørende børn i væbnede konflikter[16]. Kommissionen vil fortsætte med at finansiere specifikke projekter til fremme af børns rettigheder.

I forbindelserne udadtil, også under førtiltrædelsesprocessen og i tiltrædelsesforhandlingerne vil Kommissionen konsekvent arbejde for ratifikation og gennemførelse af UNCRC og de frivillige protokoller dertil, ILO-konventionerne om afskaffelse af de værste former for børnearbejde og om minimumsalderen for adgang til at udøve erhvervsarbejde og andre relevante internationale menneskerettighedsinstrumenter. Den vil bringe børns rettigheder op i den politiske dialog med tredjelande, f.eks. med civilsamfundsrepræsentanter og arbejdsmarkedets parter, og benytte sine andre politikinstrumenter og samarbejdsprogrammer til at fremme børns rettigheder på verdensplan.

Kommissionen vil på kort sigt og navnlig på grund af visse problemers presserende karakter træffe følgende ekstra foranstaltninger:

- indføre et enkelt sekscifret telefonnummer (116xyz) i EU til rådgivningstelefoner for børn og et til hotlines for børn, der specielt skal gælde for efterlyste eller seksuelt misbrugte børn (slutningen af 2006)

- støtte banksektoren og kreditkortselskaber med at bekæmpe brug af kreditkort til køb af børneporno på internettet (2006)

- lancere en handlingsplan for børn i udviklingssamarbejdet med henblik på børns prioriterede behov i udviklingslandene (2007)

- fremme en mere samlet gennemførelse af foranstaltninger til bekæmpelse af børnefattigdom i EU (2007).

2 Prioriteter for en fremtidig EU-indsats

Med henblik på at indkredse hovedprioriteterne for en fremtidig indsats vil Kommissionen analysere, hvilke hindringer der gør, at børn ikke kan udøve deres rettigheder til fulde, og hvad grunden hertil er. Den vil på dette grundlag vurdere, hvor effektive de eksisterende foranstaltninger for børn er (lovgivningsmæssige og andre, internt og eksternt). Denne analyse skal trække på eksisterende initiativer (UNICEF, Europarådet, ChildONEurope osv.).

Analysen skal ajourføres hvert femte år og gradvis rettes mod enkelte kritiske områder snarere end dække alle områder af relevans fra begyndelsen. Ajourføringen skal underbygges med data om børns rettigheder, som skal foretages af Eurostat, Europarådet, ChildONEurope-netværket og det fremtidige EU-agentur for grundlæggende rettigheder.

På baggrund af denne analyse vil Kommissionen lancere en bred offentlig høring, også af børn, som skal sætte EU i stand til at tackle børns rettigheder på en alsidig måde og at indkredse hovedprioriteterne for en fremtidig indsats.

- vurdere virkningerne af eksisterende EU-foranstaltninger, som berører børns rettigheder (2007-08)

- udsende høringsdokumentation med henblik på en fremtidig indsats (2008)

- indsamle sammenlignelige data om børns rettigheder (2007 og fremover).

3 Integrering af børns rettigheder i EU’s foranstaltninger

Det er vigtigt at sikre, at børns rettigheder respekteres i al intern og ekstern EU-politik i overensstemmelse med EU's retsprincipper, og at denne politik er forenelig med principperne og bestemmelserne i UNCRC og andre internationale instrumenter. Denne proces, som kaldes "mainstreaming", følges allerede i forbindelse med andre EU-politikker, f.eks. ligestilling og grundlæggende rettigheder. Der skal tages højde for arbejdet inden for rammerne af Europarådets program "Building a Europe for and with Children (2006-2008)" for effektivt at fremme respekten for børns rettigheder og beskytte børn mod alle former for vold.

- tage højde for børns rettigheder ved udformningen af EU-lovgivning og andre foranstaltninger, som kan påvirke børn (2007 og fremover)

4 Effektive koordinations- og konsultationsordninger

Kommissionen vil styrke samarbejdet mellem de vigtigste aktører ved at gøre den bedst mulige brug af eksisterende netværk og internationale organisationer og organer, som beskæftiger sig med børns rettigheder. Til dette formål vil Kommissionen samle interessenterne i et europæisk forum for børns rettigheder . Forummet skal omfatte alle relevante interessenter[17] og bidrage til at udforme og overvåge EU-foranstaltninger og fungere som mødested for udveksling af god praksis.

Kommissionen vil overveje, hvordan den kan bruge samme mekanisme i tredjelande, hvor dens delegationer vil kunne indlede en systematisk dialog med internationale og nationale partnere, som er aktive inden for børns rettigheder.

For yderligere at involvere alle de relevante interessenter vil Kommissionen oprette en diskussions- og arbejdsplatform på internettet[18]. Denne platform vil være et godt redskab til at fremme og anspore til en effektiv informationsudveksling med udgangspunkt i den disponible sagkundskab på et givet område. Platformens medlemmer vil få adgang til en dokumentationsbase og kunne igangsætte diskussioner eller undersøgelser blandt medlemmerne.

Som anerkendt i artikel 12 i UNCRC skal børn kunne tilkendegive deres mening i samtaler og beslutninger, som berører deres dagligdag. Kommissionen vil arbejde for at fremme og styrke netværksarbejde og børns repræsentation i EU og på verdensplan, og den vil gradvis og formelt inddrage dem i alle høringer og handlinger, som berører deres rettigheder og behov. Forummet og internet-platformen skal begge sigte mod at involvere børn.

Endelig vil Kommissionen forbedre koordinationen mellem sine forskellige tiltag for at øge konsekvens og effektivitet ved at nedsætte en formel tværtjenstlig gruppe om børns rettigheder bestående af specifikt udpegede kontaktpersoner, som skal have ansvaret for at følge op på strategien. Der vil blive udpeget en kommissionskoordinator for børns rettigheder.

- samle interessenter i et europæisk forum for børns rettigheder (2006)

- oprette en diskussions- og arbejdsplatform på internettet (2006)

- involvere børn i beslutningsprocessen (2007 og fremover)

- nedsætte en tværtjenestlig gruppe i Kommissionen og udpege en koordinator for børns rettigheder (2006)

5 Forbedre kapacitet og sagkundskab på området for børns rettigheder S

Alle, som involveres i implementering og integrering af børns rettigheder i Fællesskabets interne og eksterne politikker må erhverve sig den nødvendige viden og de fornødne færdigheder. Kommissionen vil med henblik herpå fortsat sørge for efteruddannelse. Desuden må de praktiske hjælpemidler såsom vejledninger og instrukser forbedres med henblik på anvendelse som undervisningsmateriale.

- give aktører, som involveres i integrering af børns rettigheder i Fællesskabets politikker, de nødvendige færdigheder og give dem de nødvendige redskaber (2007 og fremover)

6 En mere effektiv kommunikation om børns rettigheder

Børn vil kun kunne udøve deres rettigheder, hvis ved, de eksisterer, og hvis de er i stand til at bruge dem.

Der foreligger meget lidt materiale om børns rettigheder i almindelighed og EU's indsats på området. For øge interessen for disse spørgsmål vil Kommissionen udforme en kommunikationsstrategi for børns rettigheder. Det vil hjælpe både børn og deres forældre til at skaffe sig større viden om børns rettigheder og bidrage til at udbrede den relevante erfaring og god praksis blandt andre interesserede parter.

Vigtige EU-foranstaltninger med direkte berøring til børns rettigheder vil blive offentliggjort på en børnevenlig måde. Med henblik herpå vil Kommissionen opbygge et børnevenligt netsted for oplysninger om børns rettigheder, fortrinsvis i samarbejde med Europarådet. Dette netsted skal koordineres med lignende initiativer i f.eks. medlemsstaterne, De Forenede Nationer og civilsamfundet.

- udforme en strategi for børns rettigheder (2007 og fremover)

- forbedre informationen om børns rettigheder på en børnevenlig måde (2007 og fremover)

7 Fremme af børns rettigheder i de eksterne forbindelser

EU vil fortsat spille en aktiv rolle for at fremme børns rettigheder i internationale fora og i forbindelserne med tredjelande. Den har fået en større gennemslagskraft, og virkningerne af dens indsats er øget takket være en effektiv koordination med den indsats, der gøres i FN's menneskerettighedsfora.

EU vil fortsat være særlig opmærksom på pigers og mindretalsbørns rettigheder. Den vil også arbejde videre med problemet med børn i væbnede konflikter og desuden diskutere den globale undersøgelse om vold mod børn, som FN's generalsekretærs uafhængige ekspert Paulo Sergio Pinheiro i øjeblikket foretager.

- fortsætte og yderligere forbedre EU's indsats i internationale fora til fremme af børns rettigheder

III.2 Ressourcer og rapportering

Kommissionen er indstillet på at afsætte de nødvendige menneskelige og finansielle ressourcer til denne strategi. Den vil bestræbe sig på at skaffe de nødvendige finansielle ressourcer til at finansiere de foranstaltninger, som foreslås i denne meddelelse, og den fremtidige strategi. For at garantere, at programmer med berøring til børns rettigheder fungerer effektivt, skal den tværtjenstlige gruppe være opmærksom på mulige synergier.

Der skal hvert år forelægges en statusrapport for at øge gennemsigtigheden og give offentligheden mulighed for at følge udviklingen.

IV Konklusion

Kommissionen:

- vil opstille en generel strategi til at sikre, at Den Europæiske Union bidrager til at fremme og beskytte børns rettigheder i alle sine interne og eksterne foranstaltninger og støtter medlemsstaternes indsats på dette område

- opfordrer medlemsstaterne, de europæiske institutioner og andre interessenter til at tage aktivt del i udviklingen af denne strategi og således bidrage til dens succes.

[1] Konvention om barnets rettigheder af 20. november 1989. Se den fulde ordlyd på http://www.unicef.org/crc/crc.htm .

[2] FN-protokol om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn; FN-protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende salg af børn, børneprostitution og børnepornografi; protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter.

[3] FN's generalforsamling, FN's Millenniumerklæring, 55. session, 18. september 2000.

[4] Se den fulde ordlyd på http://www.echr.Council of Europe.int/ECHR/EN/Header/Basic+Texts.

[5] Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, EFT C 364 af 18.12.2000, se http://europa.eu.int/comm/justice_home/unit/charte/index_en.html.

[6] Strategiske mål 2005-2009. Europa 2010: Et partnerskab for fornyelse i EU – Velstand, solidaritet og sikkerhed, KOM(2005) 12 endelig af 26.1.2005.

[7] Se navnlig udtalelse 2/94, sml. 1996, I-759.

[8] Se artikel 51, stk. 2, i charteret for grundlæggende rettigheder.

[9] EU-erklæring på FN-generalforsamlingen i 2003.

[10] The end of child labour: Within reach, samlet rapport til opfølgning af ILO Declaration on Fundamental Principles and Rights at Work, rapport til den 95. samling af Den Internationale Arbejdskonference, Genève, 2006.

[11] Kilde: UNICEF.

[12] Sammesteds.

[13] Kilde: UNIFEM.

[14] KOM(2005) 514 endelig.

[15] EUT C 311 af 9.12.2005.

[16] Rådet for Den Europæiske Union, dokument 15634/03.

[17] Medlemsstaterne, FN-organer, Europarådet, civilsamfundet og børnene selv.

[18] Med SINAPSE e-Network (Scientific Information for Policy Support in Europe, http://europa.eu.int/sinapse/sinapse).