Help Print this page 
Title and reference
Rapport fra Kommissionen - Årsrapport om det strukturpolitiske førtiltrædelsesinstrument (ISPA) 2004 {SEC(2005) 1552}

/* KOM/2005/0612 endelig udg. */
Multilingual display
Text

52005DC0612

Rapport fra Kommissionen - Årsrapport om det strukturpolitiske førtiltrædelsesinstrument (ISPA) 2004 {SEC(2005) 1552} /* KOM/2005/0612 endelig udg. */


[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 1.12.2005

KOM(2005) 612 endelig

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

ÅRSRAPPORT OM DET STRUKTURPOLITISKE FØRTILTRÆDELSESINSTRUMENT (ISPA)2004{SEC(2005) 1552}

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning 3

2. ISPA-budgettet 3

3. Finansiering af projekter 4

3.1. Nye ISPA-projekter 4

3.2. Projekter finansieret i perioden 2000-2004 4

3.3. Betalinger 5

4. Teknisk bistand 5

4.1. Teknisk bistand på initiativ af modtagerlandet 5

4.2. Teknisk bistand på Kommissionens initiativ 6

5. Forvaltning og gennemførelse 7

5.1. Projektovervågning 7

5.2. Finansiel forvaltning og kontrol 7

5.3. EDIS 8

6. Risikovurdering 8

6.1. Den Europæiske Revisionsrets konklusioner 8

6.2. Medfinansieringspartnere - EIB og EBRD 9

7. Bidrag til Fællesskabets politikker 9

7.1. Offentlige indkøb 9

7.2. Miljøpolitik 9

7.3. Transportpolitik: fra TINA til nye TEN-T-retningslinjer 9

8. Koordinering af førtiltrædelsesinstrumenterne 10

Forord

Denne årsrapport om ISPA's (det strukturpolitiske førtiltrædelsesinstrument) aktiviteter omhandler kalenderåret 2004.

2004 er det femte ISPA-gennemførelsesår.

Rapporten er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i artikel 12 i ISPA-forordningen[1]. Den er blevet tilpasset for at tage hensyn til de bemærkninger, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget har fremsat.

Rapporten vil forhåbentlig også blive et nyttigt referencedokument for alle, der er interesseret i, hvad der inden tiltrædelsen gøres for at fremme den økonomiske og sociale samhørighed i EU-kandidatlandene.

1. INDLEDNING

Som følge af tiltrædelsen reduceredes antallet af ISPA-modtagerlande fra ti til to, så kun Bulgarien og Rumænien fik ny ISPA-støtte i 2004. Rapporten omhandler derfor udelukkende ISPA-aktiviteterne i disse to lande, mens gennemførelsen af de tidligere ISPA-projekter i de nye medlemsstater er omtalt i 2004-årsrapporten for Samhørighedsfonden.

2. ISPA-BUDGETTET

I 2004 blev der på Kommissionens budget bevilget 453,3 mio. EUR til ISPA-instrumentet. Bevillingerne dækkede alle udgifter til medfinansiering af projekter (foranstaltninger) i modtagerlandene på miljø- og transportområdet og også udgifterne til teknisk bistand (TB), uanset om TB-foranstaltningerne blev iværksat på modtagerlandets eller Kommissionens initiativ.

Tabel 1: ISPA-budgettet i 2004 – i EUR

Budgetpost | Forpligtelses-bevillinger | Indgåede forpligtelser | Gennemførte betalinger |

Funktionsbudgetpost B 13.01.04.02 | 2 100 000 | 1 890 000 | 1 696 088 |

Driftsbudgetpost B 13.05.01.01 | 451 200 000 | 449 469 968 | 132 162 924 |

I alt | 453 300 000 | 451 359 968 | 133 859 012 |

3. FINANSIERING AF PROJEKTER

3.1. Nye ISPA-projekter

I 2004 godkendte Kommissionen 11 nye ISPA-foranstaltninger, der omfattede 9 investeringer på miljøområdet og 2 investeringer i transportsektoren, herunder en foranstaltning i form af teknisk bistand (TB). Det samlede ISPA-bidrag beløb sig i 2004 til 452 mio. EUR, og den gennemsnitlige støttesats udgjorde 58,3 % af de samlede støtteberettigede projektomkostninger på 775 mio. EUR. Der blev anvendt forpligtelsesbevillinger på i alt 449 mio. EUR til nye projekter (303 mio. EUR) og igangværende projekter, som blev godkendt de foregående år.

Ca. 56,5 % af ISPA-bidraget blev anvendt til miljøbeskyttelsesprojekter, herunder navnlig kloakerings- og spildevandsrensningsprojekter, men også til et afsvovlingsanlæg. I transportsektoren skal især tilskuddet til en kombineret vej- og jernbanebro over Donau nævnes.

Tabel 2: Nye projekter godkendt i 2004 – i EUR

Transport | 2 | 377 452 452 | 183 734 500 | 48,7 | 124 960 302 |

Transport | 17 | 2 112 247 242 | 1 326 144 338 | 62,8 | 956 777 621 |

EDIS | 2 | 1 482 308 | 1 482 308 | 100,0 | 1 303 797 |

Miljø | 67 584 714 | 145 549 014 |

Transport | 119 173 044 | 64 191 648 | 183 364 692 |

EDIS | 537 962 | 386 562 | 924 524 |

I alt | 197 675 306 | 132 162 924 | 329 838 230 |

4. TEKNISK BISTAND

4.1. Teknisk bistand på initiativ af modtagerlandet

TB-foranstaltninger i forbindelse med projektforberedelse skal sikre, at modtagerlandene rettidigt forelægger Kommissionen et tilstrækkeligt antal kvalitetsprojekter til ISPA-finansiering. Tilsvarende tager TB-foranstaltninger vedrørende institutionel styrkelse sigte på at øge modtagerlandets administrative kapacitet til at forvalte og overvåge gennemførelsen af store infrastrukturinvesteringer.

I 2004 blev der godkendt en ansøgning, som kombinerede projektforberedelse og institutionel styrkelse på miljøområdet.

Tabel 5: Teknisk bistand på initiativ af modtagerlandet 2000-2004(i EUR)

Sektor | Antal projekter | Støtteberettigede omkostninger | ISPA-bidrag |

Miljø | 6 | 42 481 000 | 34 948 500 |

Transport | 4 | 9 786 060 | 7 927 545 |

EDIS | 2 | 1 482 308 | 1 482 308 |

I alt | 12 | 53 749 368 | 44 358 353 |

4.2. Teknisk bistand på Kommissionens initiativ

TB-aktiviteterne på initiativ eller på vegne af Kommissionen har i høj grad været koncentreret om at forbedre modtagerlandenes kapacitet til at forberede, vurdere og gennemføre ISPA-projekter i overensstemmelse med den standard, der kræves for forvaltningen af fællesskabsmidler.

A. TB-aktiviteter finansieret under TB-handlingsprogrammet for 2001

Da programmet oprindelig skulle dække TB-aktiviteter for de ti ISPA-modtagerlande i perioden 2001-2003, blev kun de programaktiviteter, der endnu ikke var afsluttet i 2004, kontraktligt videreført det år, dvs. indtil udgangen af april 2004 for de otte tiltrædende lande og indtil udgangen af 2004 for Bulgarien og Rumænien. Generelt blev aktiviteterne finansieret på grundlag af de forpligtelser, der var indgået i perioden 2001-2003, og som beløb sig til 11 860 864 EUR, der ikke var helt opbrugt ved udgangen af 2003. De vedrørte støtte til overvågningsudvalg samt rådgivning om blandede offentlige og private partnerskaber.

B. TB-aktiviteter finansieret under TB-handlingsprogrammet for 2004-2006

Programmet er en opfølgning af ovennævnte TB-handlingsprogram for 2001, dog udelukkende rettet mod Bulgarien og Rumænien. Hovedparten af dets aktivitetsområder er af samme art som i 2001-programmet. I 2004 omfattede programmet bl.a. støtte til forbedring af projekternes kvalitet igennem hele projektforløbet og bistand til vurdering og kvalitetskontrol af projektansøgninger.

C. TB-aktiviteter uden for TB-handlingsprogrammet 2001 og TB-handlingsprogrammet 2004-2006

De pågældende aktivitetsområder omfattede i 2004 afholdelse af lønudgifter og generalomkostninger for ISPA-personale (lokalt ansatte), der arbejdede for delegationerne - inklusive i de otte tiltrædende lande frem til 30. april 2004 – og bistand til vurdering og kvalitetskontrol af projektansøgninger.

Tabel 6: Teknisk bistand på Kommissionens initiativ 2000-2004 – i EUR

Aktivitet | Vejledende tildeling | Forpligtelser | Betalinger |

Handlingsprogram 2001(*) | 12 000 000 | 11 860 864 | 6 514 699 |

Handlingsprogram 2004-2006 | 5 185 000 | 1 529 950 | 21 270 |

Aktiviteter uden for handlingsprogrammerne | 17 800 000 | 17 800 000 | 10 258 355 |

I alt | 34 985 000 | 31 190 814 | 16 794 324 |

(*) Inklusive ISPA-10

5. FORVALTNING OG GENNEMFØRELSE

5.1. Projektovervågning

Modtagerlandene fortsatte i 2004 med på det praktiske plan at udvikle deres kapacitet til en effektiv gennemførelse af ISPA-projekterne. Det er dog stadig indtrykket, at håndteringen af de forskellige faser i projektforløbet og koordineringen mellem de forskellige projektaktører kan forbedres yderligere. Et problem i den forbindelse er manglen på tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til planlægning, forberedelse og forvaltning af ISPA-foranstaltningerne, særlig på miljøområdet, og ligeledes den fortsat store personaleudskiftning.

5.2. Finansiel forvaltning og kontrol

Kommissionen gennemførte i 2004 en fjerde runde systemrevisioner i modtagerlandene for at vurdere, om de systemer og procedurer, der er indført til forvaltning og kontrol af ISPA-midlerne, var tilstrækkelige, og om de opfyldte et sæt krav, der i vid udstrækning svarer til kravene for Samhørighedsfonden og strukturfondene. Konklusionerne fra denne revision tyder på, at der er gjort fremskridt, men at der fortsat er behov for forbedringer på væsentlige områder som intern kontrol, intern revision og overholdelse af reglerne for offentlige indkøb.

For Rumæniens vedkommende afslørede systemrevisionen materielle mangler i et sådant omfang og af en sådan art, at Kommissionen måtte afbryde betalingerne i december 2003 og februar 2004 for CFR (jernbaneorganet) og i december 2004 for alle gennemførelsesorganer. Generaldirektoratet for Regionalpolitik tog i sin årlige aktivitetsrapport for 2004 forbehold vedrørende forvaltnings- og kontrolsystemet for ISPA i Rumænien. De rumænske myndigheder er følgelig blevet anmodet om at træffe korrigerende foranstaltninger inden for bestemte frister.

Parallelle projektrevisioner i modtagerlandene bekræftede, at offentlige indkøb fortsat er et meget risikofyldt trin i hele projektforløbet, hvilket kunne ses af, at en stor del af de vigtigste udbudsdokumenter måtte afvises, og at indgåelsen af kontrakter var en langvarig proces.

5.3. EDIS

Indførelsen af tilfredsstillende finansforvaltnings- og kontrolsystemer for ISPA fik en yderligere dimension i 2001 med proceduren for modtagerlandenes overgang til et udvidet decentralt implementeringssystem (EDIS) for ISPA. Der anvendes en firetrins benchmarking, begyndende med vurdering af mangler , for indførelsen af EDIS og dermed Kommissionens afkald på en forudgående godkendelse af udbuds- og kontraktindgåelsesprocedurerne.

I maj 2005 gav modtagerlandenes manglende fremskridt på dette område anledning til bekymring. For Rumæniens vedkommende udtalte de eksterne revisorer vedrørende tredje trin ( vurdering af overensstemmelse ), at ingen af de organer, der er med i gennemførelsen af ISPA, opfylder EDIS-kravene. Hvad angår Bulgarien, var betydelige problemer i udbudsproceduren medvirkende til, at trin to ( afhjælpning af mangler ) ikke kunne iværksættes før midt i 2005.

Under disse omstændigheder er det ret usandsynligt, at Bulgarien og Rumænien vil anmode om EDIS-akkreditering for ISPA før hen imod midten af 2006, hvilket vil give Kommissionen meget lidt tid til en beslutning om trin fire ( akkreditering ) inden tiltrædelsen.

6. RISIKOVURDERING

Under systemet med forudgående godkendelse fokuserer revisionsstrategien for modtagerlandene i vid udstrækning på forebyggelse og sikring af, at hvert land indfører tilstrækkelige kontrolprocedurer for projektgennemførelsen og betalingerne. Successive revisionsrunder på alle trin af EDIS skal tjene til at identificere manglerne i etableringen af systemet og at kontrollere, om anbefalingerne gennemføres, og manglerne afhjælpes. Set ud fra revisionsresultaterne består der imidlertid en række risici i forbindelse med gennemførelsen af ISPA, og de må begrænses og afhjælpes igennem hele revisionsprocessen.

6.1. Den Europæiske Revisionsrets konklusioner

I årsberetningen om regnskabsåret 2003 gav Revisionsretten udtryk for den opfattelse, at Kommissionen hidtil ikke havde truffet tilstrækkelige foranstaltninger til at få indført systemer i modtagerlandene, der levede op til ISPA-kravene, og som kunne have fremskyndet afskaffelsen af Kommissionens forudgående kontrol. Kommissionen foretog derfor yderligere system- og projektrevisioner og enedes med disse lande om en handlingsplan, ifølge hvilken de efter en bestemt tidsplan skal gennemføre passende anbefalinger fra Kommissionen vedrørende påviste systemmangler.

I 2004 vurderede Revisionsretten også ISPA-støttens effektivitet i en række modtagerlande, der nu er blevet medlemsstater. Resultaterne af disse revisioner er tilsvarende relevante for de nuværende ISPA-modtagerlande. Efter Kommissionens opfattelse havde hovedparten af de fejl, Revisionsretten påpegede, ingen finansielle virkninger og var af formel karakter.

6.2. Medfinansieringspartnere - EIB og EBRD

EIB og EBRD var fortsat de vigtigste partnere, når det gjaldt lånekapital til ISPA-projekter i 2004. Bankernes ekspertise inden for strukturering af kombinationer af tilskud og lån, herunder offentlige-private partnerskaber, spillede fortsat en nyttig rolle for forbedringen af kvaliteten af de ISPA-støttede projekter.

7. BIDRAG TIL FÆLLESSKABETS POLITIKKER

7.1. Offentlige indkøb

Opfyldelsen af de lovmæssige krav til forsvarlige, fair og gennemsigtige offentlige indkøb, der indgår i PRAG, har vist sig at skulle blive en større udfordring for modtagerlandene. Den træning, der gives på bestemte felter inden for offentlige indkøb, og de praktiske redskaber (vejledninger) skal sikre, at udbud og kontraktindgåelse finder sted i overensstemmelse med national lovgivning, der er harmoniseret efter EU-normer.

7.2. Miljøpolitik

Ved at yde direkte støtte til prioriterede miljøprojekter fremskynder ISPA implementeringen af en miljøpolitik og overholdelsen af EU-normerne i modtagerlandene. Den administrative kapacitet er i særdeleshed blevet styrket med hensyn til planlægning og prioritering af miljøinvesteringer, og der er også gjort stadige fremskridt med gennemførelsen af VVM-direktivet, herunder høring af offentligheden. Det er imidlertid nødvendigt, at landene som en prioritet tager fat på problemerne vedrørende miljømyndighedernes vanskeligheder med at få tilstrækkelige finansielle og personalemæssige ressourcer, manglen på koordinering mellem politikområder og manglen på strategisk planlægning.

7.3. Transportpolitik: fra TINA til nye TEN-T-retningslinjer

De transportnet i modtagerlandene, der blev vedtaget i overensstemmelse med TINA (vurdering af transportinfrastrukturbehovene), er etableret inden for rammerne af de paneuropæiske transportkorridorer. Disse net anvendes som planlægningsgrundlag for de nationale transportstrategier i forbindelse med ISPA, der således drejer sig om bygning eller rehabilitering af afsnit, knudepunkter eller adgangsforbindelserne til nettene. Fire af de ovennævnte korridorer går gennem Bulgariens og Rumæniens område. Inden for Fællesskabets nye retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet (TEN-T) vedrører tre af nettets prioriterede projekter (PP7: Motorvejsforbindelsen Igoumenitsa/Patra-Athen-Sofia-Budapest , PP18: Rhinen/Meuse-Main-Donau og PP22: jernbaneforbindelsen Athen-Sofia-Budapest-Wien-Prag-Nürnberg/Dresden ) forbindelser, der omfatter Bulgarien og Rumænien.

8. KOORDINERING AF FØRTILTRÆDELSESINSTRUMENTERNE

PHARE-forvaltningsudvalget sørger for en snæver koordinering mellem de tre førtiltrædelsesinstrumenter, PHARE, SAPARD og ISPA. Yderligere koordinering foretages gennem PHARE's blandede tilsynsudvalg, koordineringsudvalget for de forskellige tjenestegrene og på de periodiske møder med Fællesskabets delegationer i modtagerlandene.

[1] Rådets forordning (EF) nr. 1267/1999 af 21. juni 1999.

Top