Help Print this page 
Title and reference
Beretning fra Kommissionen - Årsrapport for Samhørighedsfonden FOR 2004 {SEK(2005)1396}

/* KOM/2005/0544 endelig udg. */
Multilingual display
Text

52005DC0544

Beretning fra Kommissionen - Årsrapport for Samhørighedsfonden FOR 2004 {SEK(2005)1396} /* KOM/2005/0544 endelig udg. */


[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 7.11.2005

KOM(2005) 544 endelig

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

ÅRSRAPPORT FOR SAMHØRIGHEDSFONDEN FOR 2004 {SEK(2005)1396}

INDHOLDSFORTEGNELSE

BERETNING FRA KOMMISSIONEN ÅRSRAPPORT FOR SAMHØRIGHEDSFONDEN FOR 2004 3

1. Budgetgennemførelsen 3

2. Økonomiske rammevilkår og støttebetingelser 7

3. De ti kandidatlandes tiltrædelse 8

4. Koordinering med transport- og miljøpolitikker 8

4.1. Transport 8

4.2. Miljø 9

5. Kontrolbesøg og konklusioner 10

6. Uregelmæssigheder og suspension af støtten 10

7. Evaluering 11

8. Information og reklame 11

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

ÅRSRAPPORT FOR SAMHØRIGHEDSFONDEN FOR 2004

Denne rapport forelægges i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1164/94 om oprettelse af Samhørighedsfonden. Den dækker Samhørighedsfondens aktiviteter i 2004.

1. Budgetgennemførelsen

I 2004 rådede Samhørighedsfonden over i alt 2 723 606 000 EUR (i 1999-priser) til bevillinger til de 3 medlemsstater fra EU-15 (Portugal, Spanien og Grækenland) og 2 897 000 000 EUR (i 1999-priser) til de 10 nye medlemsstater. Siden 1. januar 2004 har Irland på grund af væksten i sit BNI pr. indbygger ikke længere været berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden. Beløbene omfatter også bevillinger til teknisk bistand (1 001 118 EUR til de 3 “gamle” medlemsstater, og 1 500 000 EUR til de 10 nye medlemsstater).

Forpligtelsesbevillingerne blev næsten udnyttet fuldt ud (99,96 %), idet kun 2 084 326 EUR blev fremført til 2005.

Udnyttelsen af forpligtelsesbevillinger i 2004 (i EUR)

Forpligtelsesbevillinger | Oprindelige bevillinger | Bevægelser | Endelig tildeling | Udnyttede bevillinger | Boltfaldne | Fremførsler 2005 |

Budget 2004 | 2 784 500 000 | 2 835 258 341 | 5 619 758 341 | 5 619 403 018 | 355 322 | 2 084 326 |

Bevillinger fremført fra 2003 | 3 377 996 | 0 | 3 377 996 | 3 377 996 | 0 | 0 |

Genopførte bevillinger | 7 413 307 | 0 | 7 413 307 | 7 413 307 | 0 | 0 |

Tilbagebetalte beløb | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |

I alt | 2 795 291 303 | 2 835 258 341 | 5 630 549 644 | 5 630 194 321 | 355 322 | 2 084 326 |

Der blev overført betalingsbevillinger på i alt 134,8 mio. EUR til Samhørighedsfonden. Hvis denne overførsel medregnes, blev 95,16 % af betalingsbevillingerne udnyttet i 2004.

Udnyttelsen af betalingsbevillinger i 2004 (i EUR)

Betalingsbevillinger | Oprindelige bevillinger | Bevægelser | Endelig tildeling | Udnyttede bevillinger | Boltfaldne | Fremførsler 2005 |

Budget 2004 | 2 641 600 000 | 134 811 585 | 2 776 411 585 | 2 642 101 718 | 134 309 867 | 0 |

Bevillinger fremført fra 2003 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |

Genopførte bevillinger | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |

Tilbagebetalte beløb | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |

I alt | 2 641 600 000 | 134 811 585 | 2 776 411 585 | 2 642 101 718 | 134 309 867 | 0 |

Bevillingsudnyttelsen pr. medlemsstat i 2004

Forpligtelsesbevillinger 2004 (i EUR)

Medlemsstat | Miljø | Transport | Blandet | I alt |

Beløb | % miljø | Beløb | % transport | Beløb | Beløb | % |

España | 724 068 354 | 42,6 | 977 541 835 | 57,4 | 1 101 600 | 1 702 711 789 | 30,3 % |

Ellada | 296 658 028 | 55,4 | 239 009 533 | 44,6 | - | 535 667 561 | 9,5 % |

Portugal | 261 887 832 | 54,6 | 217 955 247 | 45,4 | - | 479 843 079 | 8,5 % |

Kypros | - | 0 | 18 257 000 | 100 | - | 18 257 000 | 0,3 % |

Ceska Republika | 171 710 713 | 54,2 | 144 816 038 | 45,8 | 371 280 | 316 898 031 | 5,6 % |

Eesti | 65 595 930 | 62,1 | 31 561 105 | 37,9 | 8 539 200 | 105 696 235 | 1,9 % |

Magyarország | 188 216 500 | 50,0 | 188 216 500 | 50,0 | - | 376 433 000 | 6,7 % |

Latvija | 80 196 588 | 42,2 | 102 876 822 | 57,8 | 6 892 365 | 189 965 775 | 3,4 % |

Lietuva | 45 991 729 | 21,9 | 148 920 771 | 78,1 | 14 659 500 | 209 572 000 | 3,7 % |

Malta | 7 418 000 | 100 | - | 0 | - | 7 418 000 | 0,1 % |

Polska | 698 528 072 | 49,4 | 707 162 832 | 50,6 | 8 947 500 | 1 414 368 404 | 25,2 % |

Slovensko | 125 556 724 | 65,1 | 67 417 276 | 34,9 | - | 192 974 000 | 3,4 % |

Slovenija | 19 295 525 | 29,7 | 45 605 942 | 69,3 | 45 000 | 64 946 467 | 1,2 % |

Teknisk bistand | - | - | - | - | 4 381 678 | 4 381 678 | 0,1 % |

I alt | 2 685 123 995 | 48,2* | 2 889 340 901 | 51,8* | 44 938 123 | 5 619 403 018 | 100 % |

* blandede beløb er ikke medregnet

Betalingsbevillinger 2004 (i EUR)

Tallene for de nye medlemsstater omfatter kun betalinger til projekter, der er vedtaget under Samhørighedsfonden efter den 1. maj 2004 (dvs. eksklusive førtiltrædelsesstøtte til ISPA-projekter). Det andet skema herunder viser udbetalinger i 2004 til ISPA-projekter, der var vedtaget før tiltrædelsen.

Medlemsstat | Miljø | Transport | Blandet | I alt |

Beløb | % miljø | Beløb | % transport | Beløb | Beløb | % |

España | 1 052 792 007 | 54,3 | 886 931 978 | 45,7 | 3 084 | 1 939 727 070 | 73,4 % |

Ellada | 85 219 745 | 24,3 | 265 538 804 | 75,7 | 1100 | 350 759 649 | 13,3 % |

Ireland | 8 179 679 | 31,6 | 17 669 517 | 68,4 | 0 | 25 849 196 | 1,0 % |

Portugal | 123 130 259 | 38,9 | 193 354 445 | 61,1 | 0 | 316 484 704 | 12,0 % |

Kypros | 0 | - | 0 | - | 0 | 0 | - |

Ceska Republika | 0 | - | 0 | - | 0 | 0 | - |

Eesti | 0 | - | 0 | - | 0 | 0 | - |

Magyarország | 0 | - | 0 | - | 0 | 0 | - |

Latvija | 0 | - | 0 | - | 0 | 0 | - |

Lietuva | 0 | - | 3 719 306 | 100 | 0 | 3 719 306 | 0,1 % |

Malta | 0 | - | 0 | - | 0 | 0 | - |

Polska | 0 | - | 2 486 700 | 100 | 0 | 2 486 700 | 0,1 % |

Slovensko | 244 720 | 15,5 | 1 335 490 | 84,5 | 0 | 1 580 210 | 0,1 % |

Slovenija | 0 | - | 0 | - | 0 | 0 | - |

Teknisk bistand | 0 | - | 0 | - | 1 494 883 | 1 494 883 | 0,1 % |

I alt | 1 269 566 410 | 48,1* | 1 371 036 240 | 51,9* | 1 499 067 | 2 642 101 718 | 100 % |

* blandede beløb er ikke medregnet

For tredje år i træk har der været en tendens til at give forrang til projekter i transportsektoren, skønt den har været mindre udpræget end i de to foregående år.

Nye medlemsstater – udbetalinger i 2004 i forbindelse med tidligere ISPA-projekter

Medlemsstat | Miljø | Transport | I alt |

Beløb | % miljø | Beløb | % transport | Beløb |

Ceska Republika | 17 801 156 | 26,5 | 49 355 929 | 73,5 | 67 157 085 |

Eesti | 10 196 374 | 42,7 | 13 675 285 | 57,3 | 23 871 659 |

Latvija | 9 844 972 | 42,2 | 13 490 711 | 57,8 | 23 335 683 |

Lietuva | 3 948 533 | 27,5 | 10 395 195 | 72,4 | 14 343 728 |

Magyarorszàg | 25 960 588 | 71,9 | 10 122 098 | 28,1 | 36 082 686 |

Polska | 80 792 048 | 36,6 | 139 872 597 | 63,4 | 220 664 645 |

Slovenija | 6 024 627 | 78,9 | 1 611 175 | 21,1 | 7 635 802 |

Slovensko | 17 390 376 | 46,6 | 19 933 084 | 53,4 | 37 323 460 |

Teknisk bistand | 68 076 |

I ALT | 171 958 668 | 40,0 | 258 456 071 | 60,0 | 430 482 824 |

Den massive indsats for at eliminere uindfriede forpligtelser for projekter, der var påbegyndt før 2000, blev fortsat, og i alt 50 projekter blev afsluttet i 2004. Ca. 33,4 % af de uindfriede forpligtelser, der fortsat bestod i begyndelsen af året, blev udbetalt eller frigjort i 2004. Ved udgangen af 2004 var de uindfriede forpligtelser faldet til kun 15 % af Samhørighedsfondens årsbudget (mod over halvdelen ved udgangen af 2002 og 39 % ved udgangen af 2003). Man vil fortsat satse stærkt på at reducere de uindfriede forpligtelser i 2005 i partnerskab med de nationale myndigheder, der er ansvarlige for projektgennemførelsen og de tilhørende betalingsanmodninger.

Indfrielse i 2004 af forpligtelserne for perioden 1993-1999 (i EUR)

Medlemsstat | Oprindelige UF | Frigørelser | Betalinger | Endelige UF |

España | 650 933 534 | 4 952 169 | 268 409 585 | 377 571 780 |

Ellada | 424 708 187 | 86 288 597 | 29 744 454 | 308 675 136 |

Irland | 51 096 704 | 0 | 4 037 714 | 47 058 990 |

Portugal | 139 854 914 | 5 852 657 | 23 728 888 | 110 273 369 |

I alt | 1 266 593 339 | 97 093 423 | 325 920 642 | 843 579 275 |

2. ØKONOMISKE RAMMEVILKÅR OG STØTTEBETINGELSER

I rådets forordning om Samhørighedsfonden[1] er finansiering fra fonden betinget af landets makroøkonomiske forvaltning. Ingen nye projekter eller, hvis der er tale om større projekter, ingen nye projektfaser vil blive finansieret, hvis Rådet fastslår, at medlemsstaten ikke har overholdt sit stabilitets- eller konvergensprogram med henblik på at undgå et uforholdsmæssigt stort underskud.

I 2004 blev syv af de såkaldte samhørighedslande, herunder seks nye medlemsstater, anset for at have et uforholdsmæssigt stort underskud.

For de seks nye samhørighedslandes vedkommende (Tjekkiet, Cypern, Ungarn, Malta, Polen og Slovakiet) fastslog Rådet den 5. juli 2004, at de havde et uforholdsmæssigt stort underskud og henstillede til, at det blev korrigeret senest i 2005 (Cypern), 2006 (Malta), 2007 (Polen og Slovakiet) og 2008 (Tjekkiet og Ungarn). Den 22. december 2004 konkluderede Kommissionen, at alle, undtagen Ungarn, havde truffet virkningsfulde foranstaltninger til opfølgning af Rådets henstillinger, så det ikke var nødvendigt at tage yderligere skridt i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. I januar 2005 vedtog Rådet de samme konklusioner. Rådet fastslog den 18. januar 2005, at Ungarn ikke havde truffet virkningsfulde foranstaltninger til opfølgning af Rådets henstillinger og vedtog den 8. marts 2005 en ny henstilling til Ungarn om at træffe yderligere foranstaltninger inden den 8. juli 2005 for at bringe underskuddet ned på målniveauet for 2005.

Den 5. juli 2004 fastslog Rådet, at Grækenland havde et uforholdsmæssigt stort underskud, og henstillede til, at det blev korrigeret senest i 2005. Rådet konstaterede den 18. januar 2005, at Grækenland ikke havde truffet virkningsfulde foranstaltninger til opfølgning af dets henstilling, og vedtog derfor den 17. februar en beslutning, hvor det pålagde Grækenland at træffe foranstaltninger for at rette op på situationen. Rådet anbefalede en stringent gennemførelse af budgettet for 2005 og en yderligere justering på mindst 0,6 % af BNP i 2006; det anmodede om en ajourføring af det græske stabilitetsprogram inden den 21. marts 2005 og fastsatte den 21. marts samme år som frist for gennemførelsen af at de supplerede foranstaltninger. Rådet genvurderede situationen i Grækenland den 12. april 2005 på grundlag af Kommissionens meddelelse af 12. april og konkluderede, at den græske regering havde truffet virkningsfulde foranstaltninger til opfølgning af Rådets beslutning.

3. DE TI KANDIDATLANDES TILTRÆDELSE

VED TILTRÆDELSEN DEN 1. MAJ 2004 OPFYLDTE ALLE DE 8 NYE MEDLEMSSTATER, DER TIDLIGERE HAVDE MODTAGET STØTTE FRA ISPA, SAMT CYPERN OG MALTA KRITERIERNE FOR AT MODTAGE STØTTE FRA SAMHØRIGHEDSFONDEN.

Projekter, der oprindelig var vedtaget under ISPA-finansieringsinstrumentet, blev automatisk omdannet til samhørighedsfondsprojekter og har siden været omfattet af reglerne for Samhørighedsfonden.

For perioden 2004-2006 blev der afsat 24 mia. EUR (i løbende priser) til strukturforanstaltninger i de 10 nye medlemsstater, hvoraf over en tredjedel (8,5 mia. EUR) blev tildelt Samhørighedsfonden.

Tabel: Bevillinger fra Samhørighedsfonden til de tiltrædende lande 2004-2006

Land | Middelværdi (mio. EUR – i 2004 priser) |

Kypros | 53,94* |

Ceska Republika | 936,05 |

Eesti | 309,03 |

Magyarország | 1 112,67 |

Latvija | 515,43 |

Lietuva | 608,17 |

Malta | 21,94 |

Polska | 4 178,60 |

Slovensko | 570,50 |

Slovenija | 188,71 |

I alt | 8 495,04 |

* Inklusive det Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet (FIUF).

4. Koordinering med transport- og miljøpolitikker

4.1. Transport

I 2004 tegnede transportsektoren sig for lidt over halvdelen (51,8 %) af Samhørighedsfondens samlede forpligtelser. Som i de tidligere år anmodede Kommissionen medlemsstaterne om at give forrang til jernbaneprojekter. De projekter, der er vedtaget af medlemsstaterne i 2004, er angivet i bilaget.

Samhørighedsfonden yder specifikt støtte til transportinfrastrukturer i forbindelse med de transeuropæiske net. Det er vigtigt, at der er samordning mellem strukturfondene og Samhørighedsfonden for at sikre, at der er sammenhæng mellem Fællesskabets centrale regioner og regioner med et strukturelt handicap, som øer, indlandsområder eller fjernområder.

Den reviderede beslutning om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet blev vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet den 29. april 2004. I beslutningen opstilles 30 prioriterede projekter af europæisk interesse, der vil koste ca. 225 mia. EUR. Beslutningen opfordrer medlemsstaterne til at prioritere de pågældende projekter. De berørte medlemsstater anmodes om at være særlig opmærksomme på disse projekter i forbindelse med Samhørighedsfonden og mere generelt strukturfondene.

Efter tiltrædelsen af de nye medlemsstater den 1. maj 2004 undersøgte Kommissionen infrastruktursituationen i de transeuropæiske netværk, specielt omkostningerne til de 30 prioriterede projekter og til projekter som ERTMS og SESAME[2] samt finansieringen heraf. [I de finansielle overslag for perioden 2007-2013 foreslår Kommissionen at forhøje loftet for samfinansiering, efter at dens tilbundsgående revision af de finansielle rammer for de transeuropæiske net (COM(2004) 475) var blevet offentliggjort i juli 2004.]

4.2. Miljø

2004 var et vigtigt år for miljøprojekterne, som tegnede sig for lidt under halvdelen (48,2 %) af Samhørighedsfondens samlede forpligtelser. De prioriterede opgaver er stadig drikkevandsforsyning, spildevandsrensning og affaldshåndtering. Samhørighedsfonden bidrager til at opfylde EU’s mål om at fremme en bæredygtig udvikling, specielt med hensyn til forvaltning af naturressourcer, affald og klimaændringer. De projekter og foranstaltninger, der er vedtaget af medlemsstaterne i 2004, er angivet i bilaget.

Samhørighedsfonden har bidraget til at fremme gennemførelsen af miljølovgivningen, ikke blot ved direkte finansiering af infrastrukturer, men også med incitamenter til at fremme overholdelsen af direktiverne som en af forudsætningerne for at få tildelt støtte. Dette omfatter tematiske foranstaltninger som f.eks. håndtering af fast affald, spildevandsrensning og vurdering af virkningen på miljøet (VVM).

De nye medlemsstater har valgt forvaltning af vandressourcer og håndtering af fast affald som de vigtigste prioriterede udgifter. Der er i de fleste tilfælde fortsat store behov for investeringer og infrastrukturer på områder som fast affald og vand (specielt rensning af byspildevand), men også til luftkvaliteten og indsatsen til bekæmpelse af industriforurening. Støtte fra Samhørighedsfonden til miljøinfrastrukturer er derfor vigtig for de nye medlemsstater.

5. Kontrolbesøg og konklusioner

I Irland, Spanien, Grækenland og Portugal blev der gennemført 10 kontrolbesøg vedrørende projekter og 6 vedrørende forvaltnings- og kontrolsystemer.

På projektplan vedrørte de konstaterede mangler især procedurerne for tildeling af offentlige kontrakter, skønt situationen varierer fra medlemsstat til medlemsstat. Med hensyn til de systemer, som medlemsstaterne havde indført for at opfylde kravene i Kommissionens forordning (EF) nr. 1386/2002 om forvaltnings- og kontrolsystemer, var der sket fremskridt i 2004, skønt der i 2003 var konstateret visse problemer i Grækenland, Spanien og Portugal, som var blevet meddelt til de nationale myndigheder inden for rammerne af partnerskaberne.

Alle ti nye medlemsstater havde sendt en beskrivelse af deres forvaltnings- og kontrolsystemer til Kommissionen, som fandt, at de var i overensstemmelse med EU-lovgivningens standarder. Disse positive resultater tyder på en god start med oprettelsen af de rigtige implementeringssystemer, som vil blive kontrolleret yderligere af Kommissionen i de kommende år. I overensstemmelse med revisionsstrategien i GD for Regionalpolitik vil der blive gennemført kontrolbesøg på stedet og overensstemmelseskontrol ved hjælp af stikprøver på udvalgte projekter. Der vil blive foretaget kontrol i alle ti nye medlemsstater.

Der blev gennemført ti kontrolbesøg vedrørende projekter i Letland, Ungarn, Estland, Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Slovenien. Revisionerne bestod først og fremmest i at undersøge de finansielle strømme i forbindelse med projekterne og overholdelsen af reglerne for udgifternes støtteberettigelse.

6. Uregelmæssigheder og suspension af støtten

I henhold til artikel 3 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1831/94[3] (om uregelmæssigheder og tilbagebetaling af beløb, der uberettiget er udbetalt i støtte fra Samhørighedsfonden, samt om oprettelse af et informationssystem), skal samhørighedslandene meddele Kommissionen alle uregelmæssigheder, som har været genstand for en første administrativ eller retslig forfølgning.

I 2004[4] gav tre af de fire gamle samhørighedslande, nemlig Grækenland, Spanien og Portugal, Kommissionen meddelelse om i alt 275 tilfælde af uregelmæssigheder (henholdsvis 262, 1 og 12). Irland meddelte i henhold til forordningen Kommissionen, at der ikke var registreret uregelmæssigheder i 2004. De græske tilfælde involverede EU-støtte til et beløb af 126 058 589 EUR. De fleste tilfælde vedrørte manglende overholdelse af reglerne om offentlige udbud og resten anmeldelse af ikke-støtteberettigede udgifter. Det spanske tilfælde involverede 384 407 EUR og de 12 portugisiske 22 234 344 EUR i EU-støtte. Desuden gav to af de nye medlemsstater, nemlig Polen og Letland, Kommissionen meddelelse om i alt seks tilfælde af uregelmæssigheder (henholdsvis 5 og 1 tilfælde). De tilfælde, der er givet meddelelse om af de polske myndigheder, involverede 802 426 EUR i EU-støtte og de letlandske tilfælde 1 273 EUR. De konstaterede uregelmæssigheder var af samme type som ovennævnte.

7. Evaluering

I slutningen af 2004 indledte GD for Regionalpolitik en dialog med alle samhørighedslandene om ”kvalitetssikringskapacitet”. Kommissionen fremlagde en beskrivelse af de funktioner, der bør være gennemført, før en ansøgning afleveres til Kommissionen. Beskrivelsen er baseret på kravene i forordningen. Medlemsstaterne blev opfordret til at foretage en selvevaluering af de eksisterende mekanismer i de forskellige afdelinger i deres administration med henblik på at identificere potentielle hindringer for projektforberedelsen. I lyset af denne selvevaluering kan der fremsættes relevante forslag om samfinansiering af teknisk bistand inden udgangen af perioden 2000-2006.

I overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 13 i forordning (EF) nr. 1164/94 er det Kommissionen og medlemsstaterne, der skal sikre effektiviteten af fællesskabsstøtten ved gennemførelsen af projekter, der samfinansieres via Samhørighedsfonden.

Dette indebærer anvendelsen af teknikker til overvågning og evaluering. Kommissionen og medlemsstater kan om nødvendigt foretage analyser og evalueringer af projekterne i samarbejde med den Europæiske Investeringsbank.

På det metodiske plan skal hver projektansøgning derefter ledsages af en costbenefitanalyse. Det bør fremgå af analysen, at de socioøkonomiske fordele på mellemlang sigt står i rimeligt forhold til de anvendte finansielle ressourcer. Kommissionen skal derefter undersøge evalueringen ved hjælp af den costbenefitanalysevejledning, der blev offentliggjort i 2003[5], som er den fælles reference, som projektsponsorerne og Kommissionen anvender.

I januar 2004 iværksatte GD for Regionalpolitik en ex post-evaluering af en stikprøve på 200 projekter samfinansieret af Samhørighedsfonden (1993-2002) i Grækenland, Spanien, Irland og Portugal. Den sammenfattende rapport og de fire landeundersøgelser blev afsluttet i januar 2005 i nært samarbejde med de direkte berørte tjenestegrene i Kommissionen. De vigtigste resultater er vist i bilaget (punkt 5.4.).

8. Information og reklame

Den 24. juni og den 24. november 2004 blev der afholdt to informationsmøder i Bruxelles med deltagelse af alle 25 medlemsstater. På mødet i november 2003 havde adskillige delegationer udtrykt ønske om, at Kommissionens beslutning nr. 96/455/EØF af 25. juni 1996 om informations- og offentlighedsforanstaltninger vedrørende Samhørighedsfonden blev revideret af Kommissionens tjenestegrene. De hævdede, at visse foranstaltninger ikke kunne iværksættes på grund af deres kompleksitet, og at visse bestemmelser var uforenelige med forordning (EF) nr. 1164/94, som ændret i 1999. I april 2004[6] vedtog Kommissionen derfor en forordning, som erstattede Kommissionens beslutning fra 1996.

For at lette gennemførelsen af den nye forordning blev der offentliggjort et forklarende faktablad på webstedet ”Inforegio”, der forvaltes af GD for Regionalpolitik http://europa.eu.int/comm/regional_policy/sources/docoffic/official/regulation/regpub_fr.htm. Med samme sigte blev forordningen også præsenteret i det blad der udgives af GD for Regionalpolitik, Inforegio Panorama (Nr.14, september 2004), hvor en række artikler handlede om Samhørighedsfonden.

For at sikre at de vigtigste oplysninger om Samhørighedsfonden kommer ud til offentligheden har GD for Regionalpolitik desuden ajourført webstedet for Samhørighedsfonden http://europa.eu.int/comm/regional_policy/funds/procf/cf_en.htm . Webstedet, der blev oprettet i foråret 2005, indeholder links til lovtekster, finansielle data, kort og eksempler på projekter på 19 EU-sprog samt bulgarsk og rumænsk.

[1] Jf. artikel 6 i Rådets forordning (EF) nr. 1164/94, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1264/99.

[2] ERTMS: European Rail Traffic Management System. SESAME : Single European Sky Air Trafic Management Modernisation Programme.

[3] EUT L 191 af 27.7.1994, s. 9.

[4] Situationen pr. 14.3.2005. Uregelmæssigheder meddelt i 4 kvartal af 2004 er endnu ikke medregnet.

[5] http://europa.eu.int/comm/regional_policy/sources/docgener/guides/cost/guide02_fr.pdf

[6] Kommissionens forordning (EF) nr. 621/2004 af 1. april 2004 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1164/94 for så vidt angår informations- og reklameforanstaltninger vedrørende Samhørighedsfondens aktiviteter.

Top