Help Print this page 
Title and reference
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet - Fællesskabets Told 2013 og Fiscalis 2013-programmer {SEK(2005) 423}

/* KOM/2005/0111 endelig udg. */
Multilingual display
Text

52005DC0111

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet - Fællesskabets Told 2013 og Fiscalis 2013-programmer {SEK(2005) 423} /* KOM/2005/0111 endelig udg. */


[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 6.4.2005

KOM(2005) 111 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

Fællesskabets Told 2013- og Fiscalis 2013-programmer

{SEK(2005) 423}

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Baggrund 4

1.1. Told 4

1.2. Indirekte beskatning 4

1.2.1. Moms 4

1.2.2. Punktafgifter 5

1.3. Direkte beskatning 5

1.4. Finansielle overslag 5

2. De nuværende programmer 5

2.1. Rygraden i de transeuropæiske it-netværk 6

2.2. Transeuropæiske it-netværk på toldområdet 6

2.3. Transeuropæiske it-netværk på skatteområdet 6

2.4. Fælles aktioner 6

3. Politiske udfordringer for de kommende programmer 7

3.1. Told 7

3.2. Beskatning 8

4. Gennemførelsesmæssige udfordringer for de kommende programmer 9

4.1. Transeuropæiske it-netværk 9

4.2. Den strategiske betydning af de transeuropæiske it-netværk 9

4.3. Fælles aktioner 9

4.4. Fælles uddannelsesværktøjer 10

4.5. Kandidatlandene, de vestlige Balkanlande, den europæiske naboskabspolitik og tredjelande 10

5. Budget 10

6. Konklusion 11

1. BAGGRUND

Da det indre marked blev oprettet i 1993, var den mest iøjnefaldende forandring, at grænsekontrollen blev afskaffet mellem medlemsstaterne i EU, og at det dermed blev muligt for varer og tjenesteydelser at bevæge sig frit over grænserne. Varehandelen inden for Fællesskabet beløber sig i dag til ca. 1 500 mia. EUR om året og er næsten fordoblet, siden de indre grænser blev afskaffet.

Told- og skatteadministrationerne spiller en vital rolle i Fællesskabet med hensyn til at håndhæve og udvikle det indre marked, varetage kontrollen ved de ydre grænser og beskytte Fællesskabets finansielle og andre interesser. Told- og skatteprogrammerne er en forudsætning for dette arbejde. Uden dem ville samhandelen i Europa støde på alvorlige hindringer, konkurrenceevnen blive svækket og borgernes sikkerhed være truet. Set på baggrund af de nye udfordringer og de igangværende ændringer er det absolut nødvendigt, at EU forbedrer og udvikler sig løbende, især på it-området. Denne meddelelse byder på en sammenhængende strategi, der tager fat på disse udfordringer ved hjælp af nye EU-programmer på told- og skatteområdet.

Med denne meddelelse om Fællesskabets Told 2013- og Fiscalis 2013-programmer, der forventes at løbe over perioden 2007–2013, tages der i afventning af resultatet af midtvejsevalueringerne forskud på Kommissionens forslag vedrørende den nye generation af Told 2013- og Fiscalis 2013-programmer.

1.1. Told

Toldvæsenet skal i dag ikke alene sikre en gnidningsløs afvikling af udenrigshandelen, men også sørge for en effektiv kontrol af den internationale forsyningskæde for at:

- garantere EU-borgernes sikkerhed

- lette den lovlige handel og samtidig beskytte Fællesskabet mod illoyal og ulovlig handel

- styrke de europæiske virksomheders konkurrenceevne ved hjælp af moderne arbejdsmetoder, der understøttes af let tilgængelige elektroniske toldsystemer

- beskytte EU’s og medlemsstaternes finansielle interesser

- forvalte de ydre grænser[1] som en opgave af fælles interesse for EU og dets naboer

- samarbejde på nationalt og internationalt plan med det formål at bekæmpe svig og fremme lovlig handel.

1.2. Indirekte beskatning

1.2.1. Moms

Skatteadministrationerne må som en direkte konsekvens af, at kontrollen er afskaffet ved de indre grænser i Fællesskabet, udveksle oplysninger for at sikre, at skattepligtige personer overholder alle momsformaliteterne. Principperne bag det indre marked, og navnlig de frie varebevægelser, har gjort skatteadministrationerne mere afhængige af hinanden, og dette kommer til udtryk på to måder: For det første har skatteadministrationerne brug for hinanden til at udveksle elektroniske oplysninger gennem momsinformationsudvekslingssystemet (VIES) for at skaffe de nødvendige oplysninger til at sikre, at den moms, der skal betales på varehandelen mellem medlemsstaterne, angives på korrekt vis. For det andet må skatteadministrationerne arbejde tæt sammen for hurtigt at kunne finde frem til og sætte en stopper for svigagtig virksomhed og dermed undgå konkurrencefordrejninger på det indre marked.

1.2.2. Punktafgifter

Forvaltningen af punktafgifterne besværliggøres af bestemmelsesprincippet i EU’s punktafgiftsregler, som betyder, at administrationerne er nødt til fysisk at overvåge de punktafgiftspligtige varers bevægelser mellem medlemsstaterne.

1.3. Direkte beskatning

De direkte afgifter har også en indflydelse på, hvordan det indre marked fungerer. Derfor må skattepolitikken bære tydeligt præg af EU’s vigtigste målsætninger, f.eks. om at styrke og støtte det indre markeds virkemåde og fremme vækst og beskæftigelse, samtidig med at skattegrundlaget må beskyttes mod skadelig skattekonkurrence og skattesvig, og lovlige virksomheder gives bedre vilkår.

1.4. Finansielle overslag

Fiscalis- og Told-programmerne kan ved at sørge for, at det indre marked fungerer gnidningsløst, bidrage til at nå det bredere mål om bæredygtig økonomisk vækst, som Kommissionen har fastsat i sin meddelelse om de finansielle overslag for 2007-2013[2]. I sin anden meddelelse om disse overslag[3] henviser Kommissionen udtrykkeligt til Fiscalis- og Told-programmerne som en af de praktiske foranstaltninger, der skal træffes. Programmerne falder ind under udgiftsområde 1a – Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse.

2. DE NUVÆRENDE PROGRAMMER[4]

Told 2007-programmet[5] skal sikre, at det indre marked fungerer effektivt på toldområdet, mens Fiscalis-programmet 2003–2007[6] skal forbedre beskatningssystemernes virkemåde i det indre marked.

Midtvejsevalueringen af de to programmer, der blev påbegyndt i starten af 2005, vil sammen med konsekvensanalysen give yderligere oplysninger, som de efterfølgende programmer kan bygge videre på. Henstillingerne heri vil indgå i de nye programmer, der forventes forelagt til vedtagelse i begyndelsen af 2006.

2.1. Rygraden i de transeuropæiske it-netværk

Rygraden i den elektroniske informationsudveksling er det sikre CCN/CSI-netværk (Det Fælles Kommunikationsnet/Det Fælles Systeminterface (CCN/CSI) , der benyttes af både told- og skatteadministrationer, og som finansieres under begge programmer. Via CCN/CSI kan man på europæisk plan få yderst sikker adgang til oplysninger fra medlemsstaterne og fra EU. I 2004 blev ca. 180 millioner meddelelser håndteret gennem CCN/CSI.

Via en internetportal på EUROPA-netstedet kaldet DDS (dataspredningssystemet) kan man konsultere de fleste af Fællesskabets databaser (EBTI, TQS, ECICS[7]) og en række oplysninger fra medlemsstaterne. Der blev foretaget over 34 millioner forespørgsler i 2004.

2.2. Transeuropæiske it-netværk på toldområdet

På toldområdet sikrer det nye edb-baserede forsendelsessystem (NCTS) , at toldangivelser for vareforsendelser overføres inden og samtidig med varernes fysiske transport. Dermed er toldvæsenet bedre rustet til at sikre en korrekt toldkontrol af disse bevægelser og samtidig mindske de erhvervsdrivendes omkostninger. I 2004 blev der registreret over 5,5 millioner internationale forsendelser. Fællesskabets integrerede toldtarif (TARIC) giver adgang til oplysninger, som gør det muligt for alle medlemsstaterne at anvende toldlovgivningen på korrekt og ensartet vis i deres udenrigshandel. Der blev foretaget ca. 27 millioner forespørgsler i 2004.

Med iværksættelsen af initiativet vedrørende elektronisk told har man taget de første skridt på vejen til en papirløs toldbehandling.

2.3. Transeuropæiske it-netværk på skatteområdet

De nationale moms-databaser er samlet i momsinformationsudvekslingssystemet (VIES) . Dette system skal først og fremmest gøre det muligt for medlemsstaterne at udveksle oplysninger om momsfrie vareleverancer inden for Fællesskabet, så skatteadministrationerne kan kontrollere, at de varer, der leveres på det indre marked, beskattes på korrekt vis. I 2004 blev der udvekslet 80 millioner meddelelser gennem VIES.

Kommissionen arbejder også videre på EMCS-projektet (et it-system til kontrol af punktafgiftspligtige varers bevægelser)[8], som går ud på at overvåge punktafgiftspligtige varer, der omsættes under en ordning med suspension af punktafgifter. I mellemtiden er der indført en række midlertidige systemer, der gør det muligt at udveksle oplysninger om punktafgiftspligtige varer, oplag og erhvervsdrivende, der handler med punktafgiftspligtige varer . Disse systemer ajourføres og forbedres løbende.

2.4. Fælles aktioner

Erfaringerne med at tilrettelægge aktiviteter for embedsmænd går langt tilbage og bygger på forgængerne for Told- og Fiscalis—programmerne, der blev iværksat i 1991.

Disse fælles aktioner har vist sig at være særdeles nyttige til at udvikle og udbrede god forvaltningspraksis, opbygge tillid og stimulere og styrke samarbejdet mellem de nationale administrationer.

3. POLITISKE UDFORDRINGER FOR DE KOMMENDE PROGRAMMER

3.1. Told

En ensartet gennemførelse af Fællesskabets toldlovgivning er afgørende for at undgå markedsforstyrrelser. Med den stigende globalisering af handelen må toldarbejdet gå hånd i hånd med målet om at sikre EU's fortsatte konkurrenceevne. Toldvæsenet må derfor sørge for en gnidningsløs afvikling af handelen og samtidig sikre, at udenrigshandelen ikke medfører nogen risiko for EU’s sikkerhed, sundhed og økonomiske interesser.

Toldvæsenet spiller en ganske særlig rolle med hensyn til de nye udfordringer, der er forbundet med forsyningssikkerheden. Da toldvæsenet fører kontrol med alle aspekter af de internationale varebevægelser, har det også et overblik over alle parter, der deltager heri, både i EU, ved de fysiske ydre grænser og i tredjelande. Arbejdet med at kontrollere Fællesskabets ydre landegrænser er uforholdsmæssigt belastende for de nye medlemsstater. Derfor er det også vigtigt at overveje muligheden for at yde finansiel støtte til fælles aktioner for at gøre kontrollen mere sammenhængende.

En fælles risikoforvaltning er en forudsætning for en effektiv kontrol. Risikoforvaltning skal indgå i alle aspekter af toldvæsenets arbejde og bl.a. integreres i it-systemerne. Det er nødvendigt med en konstant overvågning og udvikling heraf. Risikoforvaltningen og -profileringen kan kun blive effektiv, hvis der hurtigt kan udveksles oplysninger mellem toldvæsenets kontrolsteder og med andre instanser.

For at undgå alvorlige handelsforstyrrelser og trusler mod Fællesskabets sikkerhed, må der gøres en fortsat indsats for at sikre, at kontrollen er effektiv i alle hjørner af Fællesskabets toldområde. Dette kræver, at der træffes konkrete foranstaltninger, som tager særlig sigte på at fastsætte og overvåge kontrolstandarder, og som sikrer, at de nationale toldadministrationer har tilstrækkelige midler til at nå disse mål. For at imødegå nye sikkerhedstrusler og sikre en effektiv toldkontrol på højt niveau må man udvikle og iværksætte nye arbejdsformer, styrke samarbejdet[9] og systematisk udveksle oplysninger om almindelig arbejdspraksis. Resultaterne vil skulle måles, overvåges og indberettes. Ved at træffe foranstaltninger på dette område kan man tilfredsstille de berørte parters forskellige forventninger og navnlig mindske de omkostninger, der for de erhvervsdrivende er forbundet med at opfylde lovgivningen. Det er også vigtigt at sikre, at de foranstaltninger, der finansieres på toldområdet under Told 2013-programmet, hænger sammen med de foranstaltninger, der træffes med henblik på personkontrol ved de ydre grænser, bl.a. af agenturet for forvaltningen af de ydre grænser.

Forfalskning og piratkopiering volder stor økonomisk skade, og da det først og fremmest er toldstederne, der opfanger disse varer, må denne praksis bekæmpes på effektiv vis. Dette vil bl.a. kræve bedre risikoindikatorer på området.

For at gøre en indsats på disse prioriterede områder og følge med udviklingen inden for e-forvaltning må toldlovgivningen moderniseres og underkastes en gennemgribende forenkling . Lovgivning kan ikke gøre det alene. Det er også bydende nødvendigt at udvikle nye integrerede systemer eller tilpasse de nuværende systemer. Told-programmet vil være den eneste måde at føre initiativet vedrørende elektronisk told[10] helt ud i livet på. Dermed vil det blive muligt at overføre toldangivelser elektronisk mellem toldstederne i de forskellige medlemsstater og samtidig udveksle oplysninger med nuværende databaser. Dette vil ikke alene forbedre risikoforvaltningen af de indførte og udførte varer, men også selve toldbehandlingen, når indgangs- eller udgangstoldstedet befinder sig i en anden medlemsstat end indførsels- eller udførselsstedet.

3.2. Beskatning

Efter Kommissionens mening bør skattepolitikken først og fremmest tage sigte på at løse de problemer, der påpeges af personer og virksomheder , som er aktive på det indre marked, ved at fjerne skattemæssige hindringer for alle former for grænseoverskridende økonomisk virksomhed . Det står desuden klart, at man også må tage fat på andre problemer, der hindrer det indre marked i at fungere, som det skal, og navnlig bekæmpe skadelig skattekonkurrence og skattesvig.

De retlige samarbejdsforanstaltninger inden for moms, punktafgifter og direkte beskatning er alle blevet udbygget for nylig. Disse retlige foranstaltninger har været med til at sikre en veludviklet og effektiv struktur for det administrative samarbejde , der ligger til grund for Fiscalis-programmet. Det kommende program bør bygge videre på det arbejde, der er gjort under de nuværende programmer, og sikre en bedre forståelse og gennemførelse af fællesskabsretten, udbygge samarbejdet, løbende forbedre de administrative procedurer for administrationer og skatteydere, udbrede god forvaltningsskik og bekæmpe svig.

Det er meget vigtigt, at administrationerne udveksler oplysninger for at kunne løse vanskelige spørgsmål, f.eks. om hvordan man kan sikre en effektiv beskatning af indtægter fra opsparing. Desuden anses udveksling af oplysninger næsten for at være en forudsætning for yderligere fremskridt på moms- og punktafgiftsområdet. Som eksempel kan der på momsområdet nævnes Kommissionens forslag[11] om at indføre en ”one-stop-shop” for virksomheder, der er aktive i flere medlemsstater, og forslaget om at ændre tjenesteydelsers leveringssted. Fremover vil det blive stadig mere sandsynligt, at man først og fremmest vil søge at finde it-løsninger på de forskellige problemer.

Det er ikke kun i EU’s medlemsstater og umiddelbare nabolande , at der er et voksende behov for at skabe større gennemsigtighed og gøre informationsudvekslingen mere effektiv. Fiscalis-programmet kan som led i indsatsen for at fremme en god forvaltningspraksis, jf. Kommissionens meddelelse om forebyggelse og bekæmpelse af erhvervsmæssig og finansiel uredelighed[12], også vise sig at være et nyttigt redskab til at støtte reformerne i de såkaldt samarbejdsvillige skattely og mere generelt i EU’s partnerlande. Erfaringerne fra de nylige stærkt omtalte tilfælde af skattesvig har overbevist Kommissionen om, at det er nødvendigt at udvide det administrative samarbejde for at undgå, at samvittighedsløse virksomheder manipulerer med reglerne.

4. GENNEMFØRELSESMÆSSIGE UDFORDRINGER FOR DE KOMMENDE PROGRAMMER

4.1. Transeuropæiske it-netværk

De transeuropæiske it-netværk har i de senere år spillet en strategisk rolle for de europæiske told- og skattemyndigheders daglige virke. På grund af de ekstremt gode resultater, der er opnået med CCN/CSI og it-systemerne på skatte- og toldområdet, er brugen af disse systemer steget helt enormt, hvilket har gjort det nødvendigt at fordoble kapaciteten på årsbasis. Den trafik, der skyldes de 10 nye medlemsstater, er kun en del af forklaringen på denne kraftige stigning, som især beror på en mere flittig brug af systemerne for at fremme samhandelen, kontrollere de grænseoverskridende transaktioner og bekæmpe svig. Det forventes, at skatte- og toldvæsenet i stadig stigende grad vil gøre brug af systemerne i de kommende år.

Som følge af den øgede brug vil CCN-systemet skulle opgraderes yderligere, og sikkerheden vil skulle undersøges og forbedres i en meget nær fremtid.

Det er også meget vigtigt gradvis at få centraliseret driften og forvaltningen af disse transeuropæiske it-systemer. Hvis man udelukkende benytter et enkelt system i stedet for de mange forskellige nationale systemer, der findes i dag, vil det ikke alene øge effektiviteten, men også medføre store besparelser på nationalt plan.

4.2. Den strategiske betydning af de transeuropæiske it-netværk

Hvis der ikke fandtes it-netværk på toldområdet i EU, ville man stadig skulle benytte sig af det gamle papirsystem. Dette ville medføre alvorlige forsinkelser i varebevægelserne, som de erhvervsdrivende ikke længere ville acceptere. Hvis disse systemer ikke var tilgængelige eller ikke fungerede godt nok, ville det kunne få alvorlige negative konsekvenser for erhvervslivet i form af toldsatser og –bestemmelser, der ikke blev korrekt anvendt, og varer, der blev blokeret ved grænserne, hvilket hurtigt ville kunne skade samhandelen.

På samme vis ville det gå ud over momskontrollen og bane vej for omfattende svindel, som f.eks. karruselsvindel, hvis VIES-systemet ikke fandtes eller ikke fungerede ordentligt.

4.3. Fælles aktioner

I Lissabon-strategien understreges det, at arbejdet med det indre marked nu i højere grad baseres på medlemsstaternes praktiske gennemførelse af de forskellige foranstaltninger i det daglige end på lovgivningsmæssige bestemmelser. De fælles aktioner har fra starten af været rettet mod den praktiske gennemførelse og er blevet den vigtigste måde, hvorpå Kommissionen og medlemsstaterne kan fremme en ganske særlig samarbejdskultur mellem medlemsstaterne. Medlemsstaterne har erfaring og ekspertise på mange områder, og derfor må det sikres, at de tager aktiv del i arbejdet. Desuden skal den gensidige bistand styrkes, og samarbejdet udvides til at omfatte embedsmænd, der arbejder uden for centraladministrationerne.

Det må undersøges, hvordan man kan udnytte de tilgængelige ressourcer bedre i Fællesskabet, bl.a. ved at lade medlemsstaterne dele udstyr, udveksle knowhow om ibrugtagning og anvendelse af udstyr og yde finansiel støtte til køb heraf.

4.4. Fælles uddannelsesværktøjer

Fælles uddannelse er en forudsætning for at kunne sikre ensartetheden i medlemsstaternes foranstaltninger. Der må arbejdes videre på at udvikle fælles uddannelsesværktøjer og sikre den fortsatte anvendelse af e-læringsværktøjer. Desuden skal der gøres en større indsats for at udbrede kendskabet til aktiviteterne. Dertil kommer, at det især på toldområdet må overvejes nærmere, om der på europæisk plan kan udbydes fælles uddannelse på vigtige områder.

4.5. Kandidatlandene, de vestlige Balkanlande, den europæiske naboskabspolitik og tredjelande

Der vil i både Told 2013- og Fiscalis 2013-programmet være en ekstern komponent, som finansieres gennem førtiltrædelsesinstrumentet under udgiftsområde 4 i de finansielle overslag for 2007-2013. Der vil sammen med Generaldirektoratet for Eksterne Forbindelser blive fastlagt særordninger for programmeringen og anvendelsen af de pågældende midler.

Internationalt samarbejde på sikkerhedsområdet på grundlag af fælles standarder og gensidig anerkendelse af kontrolresultater er den eneste måde, hvorpå man effektivt kan mindske byrderne for de lovlige erhvervsdrivende. Dette samarbejde står derfor øverst på dagsordenen for de nye programmer.

Der vil under programmerne blive ydet bistand til kandidatlandene og eventuelt til de partnerlande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, og andre tredjelande. På toldområdet er det vigtigt at tage initiativer, der kan bringe EU's nabolandes og handelspartneres arbejdsmetoder på linje med fællesskabsretten og styrke deres administrative og operationelle kapacitet, f.eks. med hensyn til kontrol af forbudte, farlige og illegale varer. På skatteområdet er det vigtigt at hjælpe disse lande med at styrke deres administrative kapacitet, så de kan samarbejde om at bekæmpe grænseoverskridende skattesvindel. Kandidatlandenes told- og skatteadministrationer skal kobles til EU's it-systemer inden tiltrædelsen. Det samme bør også overvejes for andre nabolande afhængigt af behovet i hvert enkelt tilfælde.

5. BUDGET

Det foreslås, at budgettet for programmerne øges betydeligt over en periode på seks år, nemlig fra 157,435 mio. EUR til 323,8 mio. EUR for Told-programmet og fra 67,25 mio. EUR til 175,30 mio. EUR for Fiscalis-programmet. De øgede midler skyldes navnlig, at der skal udvikles nye it-systemer, som kan understøtte de nye virksomheds- og lovgivningsinitiativer, der forventes at blive taget på told- og skatteområdet i den nærmeste fremtid.

Det skønnes, at der på toldområdet er behov for 77 mio. EUR til at anvende og udvikle de nuværende forsendelses- og tariferingssystemer[13]. I budgettet for Told 2013 er der afsat 104,5 mio. EUR over seks år til at gennemføre det ’e-told’-projekt, der er under udarbejdelse. Det vurderes, at der skal afsættes 38,7 mio. EUR til forvaltningssystemer for sikkerhedsinitiativer på toldområdet.

Told 2013-programmet omfatter et beløb på 46 mio. EUR til finansiering af fælles aktioner. Budgettet forhøjes fra 2007 til 2008, da politikken for de ydre grænser forventes at medføre et stærkt øget samarbejde med tredjelande, især med EU's nabolande[14]. Endelig er der under Told-programmet afsat 11,4 mio. EUR over seks år til at udvikle fælles uddannelsesværktøjer, der kan bidrage til at nå de føromtalte mål på toldområdet. De fælles uddannelsesinitiativer vil ligge i forlængelse af de initiativer, der blev udviklet under det nuværende program.

På skatteområdet er der brug for 30,3 mio. EUR til at anvende og udvikle VIES-systemet. Fra og med 2009 vil EMCS-systemet blive indlemmet i Fiscalis 2013-programmet. Det vurderes, at EMCS-systemet vil kræve 19,5 mio. EUR over en seksårig periode. Endelig er der afsat 37 mio. EUR til nye initiativer på skatteområdet, som f.eks. VIES II-systemet, one-stop-shoppen for erhvervsdrivende og nye initiativer vedrørende informationsudveksling. Der forventes at blive behov for 39 mio. EUR til fælles aktioner på skatteområdet. Under Fiscalis-programmet vil der også blive ydet støtte til at udvikle fælles uddannelsesværktøjer. Dette er et nyt initiativ, der sammen med de nye lovgivningsinitiativer forventes at blive ført ud i livet ved iværksættelsen af det nye program. Budgettet hertil beløber sig til 3,3 mio. EUR.

Til sidst skal det nævnes, at der under begge de nye programmer er afsat et betydeligt højere beløb til CCN-systemet, nemlig 46,2 mio. EUR under hvert enkelt program i forhold til 18,5 mio. EUR under hvert af de nuværende programmer. Formålet med dette kraftigt øgede budget er at understøtte den nuværende udvikling, hvormed kapaciteten fordobles fra år til år. Dertil kommer det løbende behov for interoperabilitet og øget adgang til systemet. De it-systemer, der finansieres under programmerne, skal således stadig oftere være permanent tilgængelige, dvs. 24 timer om dagen og syv dage om ugen. For at nå dette mål er der behov for en tilsvarende stigning i budgetmidlerne, da det er nødvendigt at installere backup-arkitekturer og dertil knyttede tjenester.

I øjeblikket er det kun aktiviteter under første søjle, der finansieres af Told-programmet, men da toldforanstaltningerne ikke kan begrænses til en bestemt søjle, bør der i det kommende program åbnes mulighed for samfinansiering fra programmer under både første og tredje søjle.

6. KONKLUSION

Told 2007- og Fiscalis 2007-programmerne fremmer samarbejdet mellem told- og skatteadministrationerne og deres embedsmænd. Under programmerne indføres der transeuropæiske it-netværk, hvormed man kan foretage den nødvendige toldkontrol på det indre marked og beskatte varer og tjenesteydelser på dette marked i overensstemmelse med medlemsstaternes og Fællesskabets skattelovgivning. Programmerne spiller en afgørende rolle for, at det indre marked og forvaltningen af EU’s ydre grænser kan fungere gnidningsløst, og bidrager dermed til at føre Kommissionens mål for 2005-2009 og Lissabon-strategien ud i livet. Derfor foreslår Kommissionen, at der medtages to nye programmer, Fiscalis 2013 og Told 2013, i de finansielle overslag for 2007-2013, og at EMCS-projektet finansieres under Fiscalis 2013 fra og med 2009[15].

Det er vigtigt for det europæiske erhvervslivs konkurrenceevne, opkrævningen og beskyttelsen af Fællesskabets indtægter og EU-borgernes sikkerhed, at programmerne fornyes. Kun ved hjælp af de foranstaltninger, der finansieres under Told-programmet, vil man kunne behandle det enorme antal toldangivelser, imødekomme kravene om at lette den lovlige handel og opfylde de berørte parters behov for at beskytte deres interesser. It-systemerne spiller en afgørende rolle for Fællesskabets programmer. For at kunne forbedre kontrollen og lette samhandelen er det nemlig nødvendigt, at de erhvervsdrivende og toldvæsenet kan udveksle oplysninger elektronisk, at toldstederne hurtigt kan få oplysninger i situationer, der er forbundet med høj risiko, og at de vigtigste aktører har adgang til helt opdaterede toldoplysninger. Det indre marked kan kun fungere, hvis der gives samme toldbehandling i hele Fællesskabet, og Told-programmet er i høj grad med til at forhindre, at toldadministrationerne håndhæver fællesskabslovgivningen på forskellig vis. Hvis programmet ikke fandtes, ville det desuden være meget vanskeligere for toldvæsenet at foretage en effektiv kontrol og samtidig holde de erhvervsdrivendes overholdelsesomkostninger på et rimeligt niveau. Hvis Told-programmet ikke bliver videreført, vil det gå ud over konkurrenceevnen, sikkerheden og beskæftigelsen i Europa og undergrave opfattelsen af, at EU taler med én stemme i internationale spørgsmål.

Hvis det nuværende Fiscalis-program afskaffes, risikerer det at få det indre marked til at fungere dårligere, da programmet er med til at finansiere momsinformationsudvekslingssystemet (VIES) og en række centrale punktafgiftssystemer. Medlemsstaterne modtager i dag oplysninger fra VIES-systemet, der sætter dem i stand til at kontrollere de interne afgiftspligtige transaktioner i et EU uden indre grænser, og samtidig gør systemet det lettere for de erhvervsdrivende at handle på det indre marked. Uden denne elektroniske informationsudveksling ville medlemsstaterne skulle finde en anden måde at foretage momskontrol på, hvilket ville medføre øgede byrder for virksomhederne. Det er desuden helt afgørende at fremme og udvikle det administrative samarbejde mellem skatteadministrationerne, og det er Fiscalis-programmet ganske særligt egnet til.

ANNEX 1

Budget of Customs 2007, Fiscalis 2007 and EMCS

The development and maintenance of the Trans-European Computerised Networks for the exchange of information consume the largest part of the budget. The remainder is spent on activities for improving cooperation between officials. After the May 2004 enlargement, the Customs programme budget was increased from €133 million to €165 million and the Fiscalis budget from €44 million to €67 million. EMCS has a total budget of €35 million.

Customs 2007 Programme Budget

2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | Total |

Internal Budget Line |

Joint Actions | 3.180.000 | 6.220.000 | 7.830.000 | 7.890.000 | 7.795.000 | 32.915.000 |

IT Actions | 16.965.000 | 22.230.000 | 27.230.000 | 26.680.000 | 27.160.000 | 120.265.000 |

Total | 24.200.000 | 28.450.000 | 35.060.000 | 34.570.000 | 39.495.000 | 157.235.000 |

External Budget Line |

Total | 1.500.000 | 1.550.000 | 1.700.000 | 1.755.000 | 1.810.000 | 8.315.000 |

Fiscalis 2003 – 2007 Programme Budget

2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | Total |

Joint Actions | 2.750.000 | 4.600.000 | 4.850.000 | 5.850.000 | 6.350.000 | 24.400.000 |

IT Actions | 6.600.000 | 8.350.000 | 9.750.000 | 9.150.000 | 9.000.000 | 42.850.000 |

Total | 9.350.000 | 12.950.000 | 14.600.000 | 15.000.000 | 15.350.000 | 67.250.000 |

EMCS Budget A small amount of the total EMCS budget is used for Joint Action type activities.

2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | Total |

Total Budget | 3.000.000 | 5.500.000 | 5.400.000 | 8.300.000 | 7.300.000 | 5.500.000 | 35.000.000 |

ANNEX 2

SIMPLIFIED LEGISLATIVE FINANCIAL STATEMENT

1. NAME OF THE PROPOSAL :

Communication (EC) of the Commission to the European Parliament and the Council on Community programme Customs 2013.

2. ABM / ABB FRAMEWORK

Policy Area(s) concerned and associated Activity/Activities:

1404 Customs Policy

3. BUDGET LINES

1. Budget lines (operational lines and related technical and administrative assistance lines (ex- B..A lines)) including headings :

2. 14040X Customs 2013 programme

3. 1401040X Customs 2013 programme – Expenditure on administrative management

4. The final budgetary structure will be decided at a later stage.

5. Duration of the action and of the financial impact:

6. The period of validity of the legal base runs from 01/01/2008 to 31/12/2013.

7. The payments will continue after 31/12/2013

8. Budgetary characteristics :

Budget line | Type of expenditure | New | EFTA contribution | Contributions from applicant countries | Heading in financial perspective |

14040X | Non-comp | Diff[16] | YES | NO | YES | 1a |

1401040 X | Non-comp | Diff[17] | YES | NO | YES | 1a |

9. 4. SUMMARY OF RESOURCES

10. Financial Resources

11. Summary of commitment appropriations (CA) and payment appropriations (PA)

EUR million (to 3 decimal places)

Total cost | Total cost | Total cost | Total cost | Total cost | Total cost | Total cost |

- Common Training Tools | 1.500 | 1.500 | 1.750 | 2.000 | 2.200 | 2.450 | 11.400 |

- Transit | 7.500 | 7.500 | 7.000 | 7.000 | 6.000 | 6.000 | 41.000 |

- Tariff | 6.000 | 6.000 | 6.000 | 6.000 | 6.000 | 6.000 | 36.000 |

- Security Aspects for Customs (electronic customs) | 5.000 | 6.000 | 6.500 | 7.200 | 7.200 | 6.800 | 38.700 |

- Electronic customs | 12.000 | 15.000 | 18.000 | 18.000 | 20.000 | 21.500 | 104.500 |

TOTAL COST | 46.500 | 51.000 | 54.650 | 55.900 | 57.200 | 58.550 | 323.800 |

23. ANNEX 3

SIMPLIFIED LEGISLATIVE FINANCIAL STATEMENT

24. NAME OF THE PROPOSAL :

Communication (EC) of the Commission to the European Parliament and the Council on the Community Programme Fiscalis 2013.

25. ABM / ABB FRAMEWORK

Policy Area(s) concerned and associated Activity/Activities:

1405 Taxation Policy

26. BUDGET LINES

27. Budget lines (operational lines and related technical and administrative assistance lines (ex- B..A lines)) including headings :

28. 14050X Fiscalis 2013 programme

29. 1401040X Fiscalis 2013 programme – Expenditure on administrative management

30. The final budgetary structure will be decided at a later stage.

31. Duration of the action and of the financial impact:

32. The period of validity of the legal base runs from 01/01/2008 to 31/12/2013.

33. The payments will continue after 31/12/2013

34. Budgetary characteristics ( add rows if necessary ) :

Budget line | Type of expenditure | New | EFTA contribution | Contributions from applicant countries | Heading in financial perspective |

14050X | Non-comp | Diff[24] | YES | NO | YES | 1a |

1401040 X | Non-comp | Diff[25] | YES | NO | YES | 1a |

36. SUMMARY OF RESOURCES

37. Financial Resources

38. Summary of commitment appropriations (CA) and payment appropriations (PA)

EUR million (to 3 decimal places)

50. | |Total cost | |Total cost | |Total cost | |Total cost | |Total cost | |Total cost | |Total cost | |OPERATIONAL OBJECTIVE No.1 [31]……… | | | | | | | | | | | | | | | | Action 1 – Joint Actions | | | | | | | | | | | | | | | | - Joint Actions | |6.500 | |6.500 | |6.500 | |6.500 | |6.500 | |6.500 | |39.000 | | - Common Training Tools | |400 | |450 | |600 | |600 | |600 | |650 | |3.300 | | Action 2 – IT Actions. | | | | | | | | | | | | | | | | - CCN CSI | |7.000 | |7.500 | |7.700 | |8.000 | |8.000 | |8.000 | |46.200 | |- Taxation Systems (VIES) | |5.000 | |5.000 | |5.000 | |5.000 | |5.000 | |5.300 | |30.300 | |- Excise Systems (EMCS) | | | |3.000 | |4.500 | |4.000 | |4.000 | |4.000 | |19.500 | |- New IT Developments | |4.000 | |5.000 | |6.000 | |7.000 | |7.000 | |8.000 | |37.000 | | TOTAL COST | |22.900 | |27.450 | |30.300 | |31.100 | |31.100 | |32.450 | |175.300 | |

[1] KOM(2003) 452 og EUT C 96 af 21.4.2004, s. 5 – Papirløse rammer for told og handel ved de ydre grænser.

[2] KOM(2004) 101 af 10.2.2004 (EUT C 98 af 23.4.2004, s. 6).

[3] KOM(2004) 487 af 14.7.2004, s. 13 (EUT C 24 af 29.1.2005, s. 6).

[4] Bilag 1 giver oplysninger om budgettet.

[5] Beslutning nr. 253/2003/EF af 11. februar 2003 (EUT L 36 af 12.2.2003, s. 1).

[6] Beslutning nr. 2235/2002/EF af 3. december 2002 (EUT L 34 af 17.2.2002, s. 1).

[7] EBTI: Europæisk bindende tariferingsoplysning; TQS: Systemet til administration af toldkontingenter; ECICS: Den europæiske toldfortegnelse over kemiske stoffer.

[8] Beslutning nr. 1152/2003/EF af 16. juni 2003 (EUT L 162 af 1.7.2003, s. 5).

[9] Navnlig med det europæiske agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænse (Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 af 25. november 2004).

[10] KOM(2003) 452 af 24.7.2003 (EUT C 96 af 21.4.2004, s. 5).

[11] KOM(2004) 728 af 29.10.2004 (EUT C 24 af 29.1.2005, s. 9).

[12] KOM(2004) 611 af 27.9.2004.

[13] 41 mio. EUR til forsendelsessystemet og 36 mio. EUR til tariferingssystemet.

[14] Medlemsstaternes deltagelse i dette samarbejde vil blive finansieret under den interne budgetpost for fælles aktioner. Tredjelandenes deltagelse vil blive finansieret under den eksterne budgetpost.

[15] De nye programmer forventes at løbe fra 1. januar 2008 til 31. december 2013.

[16] Differentiated appropriations.

[17] Differentiated appropriations.

[18] Expenditure that does not fall under Chapter xx 01 of the Title xx concerned.

[19] Expenditure within article xx 01 04 of Title xx.

[20] The administrative expenditure line anticipates the possible externalisation of activities under the programme. Budgetary figures will only be available after the completion in 2006 of a feasibility study on the topic.

[21] Expenditure within chapter xx 01 other than articles xx 01 04 or xx 01 05.

[22] If more than one method is indicated please provide additional details in the "Relevant comments" section of this point.

[23] As described under Section 5.3.

[24] Differentiated appropriations.

[25] Differentiated appropriations.

[26] Expenditure that does not fall under Chapter xx 01 of the Title xx concerned.

[27] Expenditure within article xx 01 04 of Title xx.

[28] The administrative expenditure line anticipates the possible externalisation of activities under the programme. Budgetary figures will only be available after the completion in 2006 of a feasibility study on the topic.

[29] Expenditure within chapter xx 01 other than articles xx 01 04 or xx 01 05.

[30] If more than one method is indicated please provide additional details in the "Relevant comments" section of this point.

[31] As described under Section 5.3.

Top