52004PC0477

Bruxelles, den 14.07.2004

KOM(2004) 477 endelig

2004/0156 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om gennemførelse af etablerings- og ibrugtagningsfasen samt driftsfasen af det europæiske program for satellitbaseret radionavigation

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1) Galileo: et strategisk program for EU

Formålet med Galileo-programmet er at skabe den første globale infrastruktur for satellitbaseret radionavigation og positionsbestemmelse, der er rettet specifikt mod civile formål. Programmet har både en teknologisk, en politisk og en økonomisk dimension. Samtlige sektorer af økonomien og alle dele af samfundet berøres af udviklingen af satellitbaseret radionavigation, og alle skøn bekræfter vækstudsigterne for denne teknologi. Markederne i tilknytning til teknologien vokser med 25 % om året, man regner med, at der i 2020 vil være ca. tre mia. modtagere i drift. Galileo-programmet alene forventes på længere sigt at skabe omkring 100.000 job.

Den europæiske investering i Galileo og i driften af systemet bidrager desuden væsentligt til gennemførelsen af den europæiske rumpolitik og det europæiske rumprogram, således som beskrevet i hvidbogen om den fremtidige europæiske rumpolitik[1], og som fastlagt i traktaten om en forfatning for Europa[2].

Satellitbaseret radionavigation passer naturligt ind i den transportpolitik, der er beskrevet i Kommissionens hvidbog[3], navnlig hvad angår godstrafik, infrastrukturafgifter og trafiksikkerhed. Teknologien er allerede blevet en del af de europæiske borgeres hverdag: den anvendes i biler og mobiltelefoner såvel som i forbindelse med bankforretninger og civilbeskyttelsessystemer, der våger over borgernes sikkerhed. Dette giver Galileo-programmet yderligere en «borgerorienteret» dimension. Endelig bør programmets europæiske dimension fremhæves tillige med den merværdi for Fællesskabet, som programmet medfører, idet ingen af medlemsstaterne har ønsket at udvikle et sådant projekt alene.

Europa-Parlamentet har konsekvent støttet dette program. I en beslutning af 29. januar 2004, understregede Parlamentet «den enorme betydning, Galileo har for EU's udvikling på industri-, transport- og teknologiområdet og det miljøpolitiske område og dermed for virkeliggørelse af de strategiske Lissabon-mål om at gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden».

Rådet fastslog på sin side i juni 1999, at «udviklingen af et satellitnavigationssystem til civil brug fører til øget uafhængighed inden for en af de vigtigste nøgleteknologier» og at «udviklingen af et satellitnavigationssystem til civil brug giver den europæiske industri muligheder for at udvide sin kompetence og deltage i muligheder, som denne fremtidige teknologi åbner for i stor skala». Siden da har Rådet og Det Europæiske Råd gentagne gange understreget dette programs strategiske betydning og har bedt Kommissionen tage alle nødvendige skridt til at gennemføre programmet.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har ligeledes udtrykt støtte til programmet. I udtalelsen af [ ] juni 2004 om statusrapporten om Galileo-programmet bekræftede udvalget «den væsentlige strategiske betydning, som Galileo-projektet har for Den Europæiske Union og rumsektorens fremtid».

Galileo er blandt de store infrastrukturprojekter, der er nævnt i Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet af 10. februar 2004[4], «Fremtiden skaber vi i fællesskab - Politikudfordringer og budgetmidler i det udvidede EU 2007-2013». Det er desuden et af de højt prioriterede projekter under det vækstinitiativ, der er foreslået af Kommissionen og godkendt af Det Europæiske Råd.

2) Finansieringen af de forskellige faser af programmet.

Programmet er opdelt i fire faser:

- definitionsfasen, der blev afviklet fra 1999 til 2001, hvor systemarkitekturen[5] blev udformet og det blev fastlagt, hvilke tjenester der skal tilbydes

- udviklings- og valideringsfasen, der strækker sig fra 2002-2005, og som omfatter udvikling af systemets satellitter og jordbaserede komponenter samt validering heraf i kredsløb

- etablerings- og ibrugtagningsfasen, der løber fra 2006 til 2007, med konstruktion og opsendelse af satellitter samt fuld udbygning af den jordbaserede infrastruktur

- driftsfasen, som begynder i 2008, og som omfatter forvaltning af systemet samt vedligeholdelse og løbende videreudvikling.

Definitionsfasen og udviklingsfasen udgør den forskningsmæssige del af programmet. Med henblik på gennemførelsen af programmets udviklingsfase blev fællesforetagendet «Galileo» oprettet ved Rådets forordning af 21. maj 2002[6]. Lige fra starten er Galileo-programmet i vid udstrækning blevet finansieret over Fællesskabets budget. Definitionsfasen er hovedsagelig blevet finansieret af det femte F&U-rammeprogram. Fællesskabets økonomiske engagement er vokset i udviklings- og valideringsfasen, hvor der er ydet 550 mio. EUR fra budgettet for de transeuropæiske net. Hertil kommer investering af et tilsvarende beløb fra medlemslandene i Den Europæiske Rumorganisation, hvoraf de fleste også er medlem af Det Europæiske Fællesskab. Desuden har det sjette rammeprogram for FTU bidraget med 100 mio. EUR til denne fase.

For at sikre, at programmet videreføres, må Kommissionen sørge for, at der skaffes midler til etablerings- og ibrugtagningsfasen samt driftsfasen, herunder navnlig bidrag fra Fællesskabet.

Etablerings- og ibrugtagningsfasen skønnes at ville koste 2,1 mia. EUR og forventes for en stor del finansieret af den private sektor. Rådet har faktisk også flere gange siden 2001 understreget, at den private sektor bør yde et væsentligt bidrag til finansieringen af projektet[7]. Blandt andet har Rådet i sine konklusioner af mødet den 25. og 26. marts 2002, for så vidt angår finansieringen af etablerings- og ibrugtagningsfasen, vedtaget at «bestræbe sig på at sikre en omkostningsdeling med højst 1/3 til EF-budgettet og mindst 2/3 til den private sektor». På dette grundlag skulle den private sektor altså bidrage med mindst 1,4 mia. EUR, mens resten, dvs. omkring 700 mio. EUR, skulle finansieres af den offentlige sektor. Når man tager de midler i betragtning, der allerede er afsat i de nuværende finansielle overslag, bør der således i de nye finansielle overslag afsættes et beløb til finansiering af etablerings- og ibrugtagningsfasen på [500] mio. EUR fra fællesskabsbudgettet.

Driftsfasen, der begynder i 2008, finansieres fuldt ud af den private sektor. Ikke desto mindre er det på grund af den særlige karakter af markedet for satellitbaseret radionavigation og af hensyn til markedsføringen af de dertil knyttede tjenester samt for at sikre, at disse tjenester stilles til rådighed i overensstemmelse med den offentlige sektors interesser, nødvendigt at bevilge særlige offentlige midler i de første år af driftsfasen. Rådet har også udtrykkeligt tilkendegivet i sine konklusioner af henholdsvis den 25. og 26. marts 2002 og den 8. og 9. marts 2004, at det er hensigten at bevilge fællesskabsmidler til finansiering af denne fase. Den præcise størrelse af Fællesskabets bidrag vil først være kendt, når forhandlingerne om koncessionsaftalen[8], der finder sted i 2005, er afsluttet. På baggrund af resultaterne af den undersøgelse, der blev gennemført af PricewaterhouseCoopers i 2001, og som navnlig vedrører cost-benefit-aspekterne i projektet, vil det dog være rimeligt at afsætte et beløb på [500] mio. EUR i de nye finansielle overslag.

3) De institutionelle rammer for etablerings- og ibrugtagningsfasen samt driftsfasen.

De institutionelle rammer, der er valgt for etablerings- og ibrugtagningsfasen samt driftsfasen, adskiller sig mærkbart fra rammerne for udviklingsfasen. I de to sidste faser overdrages konstruktionen og senere forvaltningen af systemet til en privat koncessionshaver, der udfører sine opgaver under kontrol af Tilsynsmyndigheden, som er det fællesskabsorgan, der fungerer som koncessionsgivende myndighed. Koncessionsløsningen har nemlig tegnet sig som den mest velegnede løsning til at sikre, at programmet bliver en succes inden for rammerne af et offentlig-privat partnerskab.

Tilsynsmyndigheden oprettes ved Rådets forordning nr. ___ /2004 af ___ 2004 om forvaltningsstrukturerne for det europæiske program for satellitbaseret radionavigation. Den vil blive etableret i løbet af første halvår af 2005. Myndigheden får til opgave at varetage offentlighedens interesser i forbindelse med det europæiske satellitbaserede radionavigationsprogram og at fungere som koncessionsgivende myndighed over for den fremtidige koncessionshaver. Blandt de øvrige opgaver er forvaltning af de offentlige midler, der afsættes til de europæiske programmer for satellitbaseret radionavigation, samt tilsyn med den finansielle forvaltning af disse programmer for at sikre, at de offentlige midler udnyttes bedst muligt. Desuden skal tilsynsmyndigheden udføre de budgetopgaver, som Kommissionen overdrager den i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 54, stk. 2, litra b), i finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget. Ved at oprette en tilsynsmyndighed og lade denne forvalte de midler, der bevilges til det europæiske program for satellitbaseret radionavigation, foretager man en form for eksternalisering, der er på linje med Kommissionens strategi for forenkling af forvaltningsmetoderne.

Det bør understreges, at Tilsynsmyndighedens bestyrelse, der sammensættes af repræsentanter for medlemsstaterne og Kommissionen, råder over vidtgående beføjelser til at opstille et budget, føre tilsyn med udførelsen af budgettet, godkende arbejdsprogrammet, vedtage passende finansielle foranstaltninger og indføre åbne beslutningsprocedurer, således at Tilsynsmyndigheden kan udføre sine opgaver på tilfredsstillende vis. I øvrigt er Tilsynsmyndighedens aktiviteter underlagt Revisionsrettens kontrol.

Den private koncessionshaver udpeges efter en udbudsprocedure, der gennemføres af fællesforetagendet Galileo. Koncessionsaftalen vil blive underskrevet i 2005. I overensstemmelse med artikel 3 i forordning nr. ___/2004 er Tilsynsmyndigheden ejer af systemet, og systemet forbliver dermed fuldt du offentlig ejendom: opbygningen og forvaltningen af systemet overdrages blot til koncessionshaveren for en begrænset periode.

4) Nærmere bestemmelser om den offentlige finansiering af etablerings- og ibrugtagningsfasen samt driftsfasen.

Af det ovenstående fremgår det, at der bør opføres et beløb på [en mia.] EUR på Fællesskabets budget til finansiering af etablerings- og ibrugtagningsfasen samt driftsfasen af Galileo-programmet i perioden fra 2007 til 2013. Dette beløb stilles til rådighed for Tilsynsmyndigheden, som anvender midlerne i overensstemmelse med ovennævnte bestemmelser i forordning nr. ___/2004. Beløbet vil ikke blive opført under budgettets konti for forskning eller transeuropæiske transportnet, men derimod under en særlig konto, der oprettes til etablerings- og ibrugtagningsfasen samt driftsfasen af Galileo-programmet. Baggrunden herfor er følgende:

- Programmet har nået en moden fase og et omfang, der rækker langt ud over de sektorpolitikker, som Kommissionen forfølger, blandt andet inden for forskning og innovation, transport, telekommunikation, mv. Det er desuden et af de vigtigste elementer i det fremtidige europæiske rumprogram, som det fremgår af hvidbogen om den europæiske rumpolitik.

- De foranstaltninger, programmet dækker, er af et sådant omfang, at det medfører krav om åbenhed og budgetdisciplin samt nøje tilsyn med programmet.

- Det er vigtigt, at de institutionelle rammer og budgetrammen er klar, sammenhængende og utvetydig for systemets koncessionshaver, over for hvilken Fællesskabet på sin side stiller krav om en tilsvarende åbenhed og soliditet.

Det skal understeges, at fællesskabsbudgettets finansiering af Galileo-programmet er tidsbegrænset, idet indtægterne fra driften af systemet på længere sigt forventes at skabe balance i økonomien. De forventes endda at være tilstrækkelige til at dække videreudvikling og fornyelse af systemet. Hvad dette angår, omfatter finansieringsplanen for etablerings- og ibrugtagningsfasen samt driftsfasen - ud over midlerne fra fællesskabsbudgettet - tre andre typer ressourcer, som er påpeget og beskrevet af de konsortier, der har budt på koncessionen.

For det første vil koncessionshaveren få indtægter fra driften af de forskellige tjenester, der indgår i Galileo-systemet.

For det andet vil koncessionshaveren også drage fordel af licenser og intellektuelle rettigheder til systemets komponenter, som Tilsynsmyndigheden overdrager vedkommende brugsretten til som led i koncessionsaftalen.

For det tredje har Den Europæiske Investeringsbank erklæret sig villig til at yde lån. I den henseende siger det sig selv, at det er vigtigt at have adgang til langsigtede lån på vilkår, der gør det muligt at tilbagebetale lånet, når systemet begynder at give et stabilt afkast.

Hvad i øvrigt angår offentlige midler, bør det nævnes, at en række tredjelande, først og fremmest Kina, Israel og Indien, har planer om at bidrage finansielt til programmet som led i samarbejdsaftaler.

5) Konklusion.

Da Galileo-programmet nu har nået en moden fase og rækker langt ud over rammerne af et simpelt forskningsprojekt, bør det forankres i en særlig retsakt, der opfylder programmets behov, og som i videst mulig udstrækning sikrer en sund økonomisk forvaltning. Det er derfor nødvendigt med en fællesskabsforordning, for at etablerings- og ibrugtagningsfasen samt driftsfasen af programmet kan gennemføres efter ovenstående principper.

2004/0156 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) nr. ..../....

om gennemførelse af etablerings- og ibrugtagningsfasen samt driftsfasen af det europæiske program for satellitbaseret radionavigation

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 156,

under henvisning til forslag fra Kommissionen[9],

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[10],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[11],

i henhold til proceduren i traktatens artikel 251[12] og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Galileo-programmet har til formål at skabe den første globale infrastruktur for satellitbaseret radionavigation og positionsbestemmelse, der er rettet specifikt mod civile formål.

(2) Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har konsekvent støttet Galileo-programmet.

(3) Galileo-programmet har at gøre med en teknologi, der vil øge livskvaliteten for borgerne i Europa på en lang række områder. Programmet passer naturligt ind i den transportpolitik, der er beskrevet i Kommissionens hvidbog[13], særlig hvad angår godstrafik, infrastrukturafgifter og trafiksikkerhed.

(4) Programmet er et af de højt prioriterede projekter i forbindelse med det vækstinitiativ, der er foreslået af Kommissionen og godkendt af Det Europæiske Råd. Det er desuden et af de vigtigste elementer i det fremtidige europæiske rumprogram, som det fremgår af hvidbogen om den europæiske rumpolitik[14].

(5) Galileo-programmet er opdelt i fire faser: definitionsfasen, udviklingsfasen, etablerings- og ibrugtagningsfasen samt driftsfasen.

(6) Definitions- og udviklingsfasen, som udgør den forskningsmæssige del af programmet, er i vid udstrækning blevet finansieret over fællesskabsbudgettet for transeuropæiske net.

(7) Rådets forordning (EF) nr. 2236/95 af 18. september 1995 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for transeuropæiske net[15] fastlægger regler for Fællesskabets støtte til projekter, der vedrører systemer til satellitbaseret positionsbestemmelse og navigation.

(8) Med henblik på gennemførelsen af Galileo-programmets udviklingsfase oprettedes fællesforetagendet Galileo ved Rådets forordning (EF) nr. 876/2002[16].

(9) For at sikre, at programmet videreføres, bør der skaffes midler til etablerings- og ibrugtagningsfasen samt driftsfasen.

(10) Rådet har tilkendegivet, at det vil begrænse den offentlige finansiering af etablerings- og ibrugtagningsfasen til en tredjedel, og når man tager de midler i betragtning, der allerede er afsat i de nuværende finansielle overslag, bør der i de nye finansielle overslag afsættes et beløb til finansiering af etablerings- og ibrugtagningsfasen på [500] mio. EUR fra fællesskabsbudgettet.

(11) På grund af den særlige karakter af markedet for satellitbaseret radionavigation og af hensyn til markedsføringen af de dertil knyttede tjenester samt for at sikre, at disse tjenester stilles til rådighed i overensstemmelse med den offentlige sektors interesser, er det nødvendigt at bevilge særlige offentlige midler i de første år af driftsfasen. Rådet har også udtrykkeligt tilkendegivet i sine konklusioner af henholdsvis den 25. og 26. marts 2002 og den 8. og 9. marts 2004, at det er hensigten at bevilge fællesskabsmidler til finansiering af denne fase. Der forventes at være behov for omkring [500] mio. EUR fra Fællesskabet til dette formål.

(12) Følgelig bør der på fællesskabsbudgettet afsættes et beløb på [en milliard] EUR til finansiering af etablerings- og ibrugtagningsfasen samt driftsfasen af Galileo i perioden fra 2007 til 2013.

(13) I etablerings- og ibrugtagningsfasen samt driftsfasen overdrages opbygningen og senere forvaltningen af systemet til en privat koncessionshaver, som udfører sine opgaver under kontrol af den tilsynsmyndighed, der oprettes i henhold til forordning nr. ___/2004 af ___ 2004 ;

(14) Tilsynsmyndighedens opgaver omfatter blandt andet forvaltning af de offentlige midler, der afsættes til de europæiske programmer for satellitbaseret radionavigation, samt tilsyn med den finansielle forvaltning af disse programmer for at sikre, at de offentlige midler udnyttes bedst muligt. Desuden skal Tilsynsmyndigheden udføre de budgetopgaver, som Kommissionen overdrager den i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 54, stk. 2, litra b) i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget[17].

(15) Da Galileo-programmet nu har nået en moden fase og rækker langt ud over rammerne af et simpelt forskningsprojekt, bør det forankres i en særlig retsakt, der opfylder programmets behov, og som i videst mulig udstrækning sikrer en sund økonomisk forvaltning.

(16) Denne forordning fastlægger for programmets etablerings- og ibrugtagningsfase samt driftsfasen en finansieringsramme, der udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden, jf. punkt 33 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Denne forordning fastlægger de nærmere bestemmelser for Det Europæiske Fællesskabs finansielle bidrag til gennemførelsen af etablerings- og ibrugtagningsfasen samt driftsfasen af det europæiske program for satellitbaseret radionavigation, Galileo, herefter benævnt «programmet».

Artikel 2

Det bidrag, som Fællesskabet i henhold til denne forordning bevilger til programmet, ydes med henblik på at samfinansiere:

a) aktiviteter i forbindelse med etablerings- og ibrugtagningsfasen, der omfatter konstruktion og opsendelse af satellitter samt fuld udbygning af den jordbaserede infrastruktur

b) den første række aktiviteter i forbindelse med iværksættelse af driftsfasen, der omfatter forvaltning af infrastrukturen, bestående af satellitterne og de jordstationer, der anvendes til drift af systemet, samt vedligeholdelse og løbende videreudvikling af systemet.

Artikel 3

Til gennemførelse af de aktiviteter, der er nævnt i artikel 2, er der behov for et beløb på [1 mia. EUR ] for perioden fra 1. januar 2007 til 31. december 2013.

De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af de finansielle overslag.

Artikel 4

Tilsynsmyndigheden for Galileo forvalter og fører tilsyn med brugen af midlerne fra Fællesskabets bidrag til det europæiske program for satellitbaseret radionavigation, i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, litra b) i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 og bestemmelserne i forordning (EF) nr. ___/2004.

De driftsbevillinger, der er nødvendige til finansiering af dette fællesskabsbidrag, stilles til rådighed for Tilsynsmyndigheden for Galileo gennem en aftale, i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 2, litra e), i forordning (EF) nr. ___/2004.

Beløbet i hver årlig rådighedsaftale fastsættes på grundlag af Tilsynsmyndighedens arbejdsprogram, som vedtages af bestyrelsen efter proceduren i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. ___/2004.

I aftalen fastsættes navnlig de generelle vilkår for forvaltningen af de midler, der overdrages til Tilsynsmyndigheden.

Artikel 5

Kommissionen sikrer, at Fællesskabets finansielle interesser beskyttes i forbindelse med Tilsynsmyndighedens gennemførelse af de foranstaltninger, der finansieres ved denne forordning. Dette sker ved hjælp af forebyggende foranstaltninger mod svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter, ved effektive kontrolforanstaltninger og ved at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb samt, i tilfælde af uregelmæssigheder, ved hjælp af sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning, i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95[18], Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2185/96[19] og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999[20].

For så vidt angår fællesskabsforanstaltninger, der finansieres ved denne forordning, forstås ved uregelmæssighed enhver overtrædelse af en fællesskabsbestemmelse og enhver manglende opfyldelse af en kontraktlig forpligtelse, som kan tilskrives en juridisk persons handling eller forsømmelse, der skader eller kunne skade Det Europæiske Fællesskabers almindelige budget eller budgetter, der forvaltes af De Europæiske Fællesskaber, ved afholdelse af en uretmæssig udgift, jf. artikel 1, stk. 2, i forordning (EF/Euratom) nr. 2988/95.

Kontrakter og aftaler [samt aftaler med deltagende tredjelande] i medfør af denne forordning skal navnlig indeholde bestemmelser om tilsyn og finanskontrol, der gennemføres af Tilsynsmyndigheden og Kommissionen eller af en bemyndiget repræsentant for disse, samt om revision, der gennemføres af Revisionsretten, eventuelt ved kontrol på stedet.

Artikel 6

Kommissionen sikrer, at denne forordning gennemføres, og aflægger jævnligt rapport herom til Europa-Parlamentet og Rådet.

Artikel 7

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den [...].

På Rådets vegne

Formand

FICHE FINANCIÈRE LÉGISLATIVE

+++++ TABLE +++++

1. LIGNE(S) BUDGÉTAIRE(S) + INTITULÉ(S)

Ligne Budgétaire spécifique au programme Galileo

2. DONNÉES CHIFFRÉES GLOBALES

2.1 Enveloppe totale de l'action (partie B): 1.000 millions d'euros en CE

La décision de l'autorité législative est sans préjudice aux décisions budgétaires prises dans le contexte de la procédure annuelle.

2.2 Période d'application:

2007-2013

2.3 Estimation globale pluriannuelle des dépenses:

a) Échéancier crédits d'engagement/crédits de paiement (intervention financière) (cf. point 6.1.1)

Millions d'euros (à la 3e décimale)

+++++ TABLE +++++

b) Assistance technique et administrative (ATA) et dépenses d'appui (DDA) (cf. point 6.1.2)

Non applicable

c) Incidence financière globale des ressources humaines et autres dépenses de fonctionnement(cf. points 7.2 et 7.3)

Non applicable

2.4 Compatibilité avec la programmation financière et les perspectives financières

[x] Proposition compatible avec la Communication de la Commission concernant 2007-2013 du 10 février 2004 (COM (2004) 101).

2.5 Incidence financière sur les recettes

[x] Aucune implication financière (concerne des aspects techniques relatifs à la mise en uvre d'une mesure).

3. CARACTÉRISTIQUES BUDGÉTAIRES

+++++ TABLE +++++

4. BASE JURIDIQUE

Article 156 du traité instituant la Communauté européenne.

5. DESCRIPTION ET JUSTIFICATION

5.1 Nécessité d'une intervention communautaire[23]

5.1.1 Objectifs poursuivis

Le programme GALILEO vise à mettre en place la première infrastructure mondiale de radionavigation et de positionnement par satellite spécifiquement conçue à des fins civiles. Il présente une dimension à la fois technologique, politique et économique. Dès aujourd'hui, la radionavigation par satellite est entrée dans la vie quotidienne du citoyen européen ce qui confère au programme GALILEO une dimension « citoyenne » supplémentaire.

Il importe aussi de souligner la dimension européenne et la valeur ajoutée communautaire de GALILEO, aucun Etat membre n'ayant souhaité développer seul un tel projet.

Dans ce contexte, le Conseil a considéré dès juillet 1999 que « la mise en place d'un système de navigation par satellite à usage civil permettra de parvenir à une indépendance accrue dans une des technologies clés les plus importantes » et que « la mise au point d'un système de navigation par satellite à usage civil offre à l'industrie européenne des possibilités d'accroître sa compétence et de tirer profit sur une grande échelle des possibilités qu'ouvre cette technologie d'avenir ». Depuis lors, le Conseil et le Conseil européen ont souligné à maintes reprises l'importance stratégique de ce programme et ont demandé à la Commission de prendre toutes les mesures nécessaires afin de le mettre en uvre.

Les phases de définition et de développement constituent la partie du programme consacrée à la recherche. Aussi, depuis son origine, le programme GALILEO a-t-il été financé de façon significative par le budget communautaire. La participation financière communautaire s'est accrue avec la phase de développement et de validation, pour laquelle elle s'élève à 550 millions d'euros, prélevés sur le budget des réseaux transeuropéens.

Afin d'assurer la poursuite du programme, la Commission doit veiller au financement des phases de déploiement et d'exploitation, qui comprendra notamment une contribution communautaire.

La contribution communautaire allouée au programme Galileo par le présent règlement est octroyée dans le but de co-financer :

- des activités liées à la phase de déploiement, qui comprend la construction et le lancement des satellites ainsi que la mise en place complète de l'infrastructure terrestre;

- la première série des activités liées au lancement de la phase d'exploitation, qui comprend la gestion de l'infrastructure composée des satellites et des stations terrestre associées à son fonctionnement, ainsi que l'entretien et le perfectionnement constant de ce système.

5.1.2 Dispositions prises relevant de l'évaluation ex ante :

Pendant la phase de définition du programme, plusieurs études ont été menées à bien. Elles portaient notamment sur le coût des différentes phases du programme, la viabilité du projet ainsi que sur la contribution financière du secteur public. En outre, faisant suite à une demande du Conseil, la Commission a fait appel à un consultant indépendant, le cabinet PricewaterhouseCoopers, pour effectuer une analyse du projet comportant, entre autres, le calcul du ratio bénéfice/coût et une proposition sur la structure la plus adéquate pour associer le secteur privé. En mars 2002 et en mars 2004, sur la base en particulier de ces différentes études, le Conseil a adopté des conclusions prévoyant explicitement une intervention des fonds communautaires pour financer les phases de déploiement et d'exploitation.

Le coût de la phase de déploiement est estimé à2,1 milliards d'euros. Il devrait être en grande partie supporté par le secteur privé. En effet, à diverses reprises depuis 2001, le Conseil a souligné que le secteur privé devait participer substantiellement au financement du projet. Plus précisément, dans les conclusions qu'il a adoptées lors de sa réunion des 25 et 26 mars 2002, il a convenu, pour le financement de la phase de déploiement, « de s'efforcer de garantir une répartition selon laquelle un tiers au maximum provienne du budget communautaire et deux tiers au minimum du secteur privé ». Sur cette base, le secteur privé devrait prendre en charge au moins 1,4 milliards d'euros et le reste, soit quelque 700 millions d'euros, serait financé par le secteur public. En conséquence, compte tenu des financements déjà prévus par les actuelles perspectives financières, le montant du financement de la phase de déploiement supporté par le budget communautaire dans le cadre des nouvelles perspectives financières devrait s'élever à [500] millions d'euros.

Le financement de la phase d'exploitation, qui débutera en 2008, sera assuré par le secteur privé. Néanmoins, compte tenu de la nature particulière du marché de la radionavigation par satellite et de la commercialisation de ses services ainsi que de la garantie de mise à disposition de ceux-ci dans l'intérêt du secteur public, il sera nécessaire d'apporter une part de financements publics exceptionnels pendant les premières années de la phase d'exploitation. Dans les conclusions qu'il a adoptées lors de sa réunion des 25 et 26 mars 2002 ainsi que lors de sa réunion des 8 et 9 mars 2004, le Conseil a d'ailleurs explicitement prévu l'intervention de fonds communautaires pour le financement de la phase d'exploitation. Le montant exact de la contribution communautaire ne sera connu qu'à l'issue des négociations sur le contrat de concession, qui se poursuivront en 2005. Toutefois, à la lumière des résultats de l'étude PricewaterhouseCoopers(http://europa.eu.int/comm/dgs/energy_transport/galileo/documents/technical_en.htm) effectuée en 2001 et portant en particulier sur le ratio coûts/bénéfices du projet, il est raisonnable de prévoir à ce titre une somme d'un montant de [500] millions d'euros dans les nouvelles perspectives financières.

Sur le schéma institutionnel il convient à signaler que pendant ces deux phases la construction, puis la gestion du système seront confiées à un concessionnaire privé placé sous le contrôle de l'Autorité de Surveillance, agence communautaire qui jouera le rôle d'autorité concédante. La solution de la concession est, en effet, apparue comme la plus appropriée pour assurer le succès du programme dans le cadre d'un partenariat public privé.

Pendant les phases de déploiement et d'exploitation, l'Autorité de Surveillance surveillera en particulier les activités du concessionnaire et vérifiera qu'elles correspondent aux spécifications du contrat et du cahier des charges.

GALILEO étant un service public mondial, le nombre de récepteurs en service dans le monde constituera, à moyen et long terme, l'un des principaux indicateurs de la réussite du programme et du bon emploi des fonds communautaires.

5.2 Actions envisagées et modalités de l'intervention budgétaire

La contribution communautaire allouée au programme Galileo par le présent règlement est octroyée dans le but de co-financer :

- des activités liées à la phase de déploiement, qui comprend la construction et le lancement des satellites ainsi que la mise en place complète de l'infrastructure terrestre;

- la première série des activités liées au lancement de la phase d'exploitation, qui comprend la gestion de l'infrastructure composée des satellites et des stations terrestre associées à son fonctionnement, ainsi que l'entretien et le perfectionnement constant de ce système.

Il résulte de ce qui précède qu'il convient de prévoir à la charge du budget communautaire une somme d'[un milliard] d'euros pour le financement des phases de déploiement et d'exploitation de GALILEO pendant la période s'étendant de 2007 à 2013. Cette somme sera versée à l'Autorité de Surveillance qui en fera usage conformément aux dispositions précitées du règlement n° ___/2004.

La ligne budgétaire sur laquelle sera imputée cette somme ne saurait être celle du budget de la recherche ou celle des réseaux transeuropéens des transports, mais une ligne particulière créée pour les phases de déploiement et d'exploitation du programme GALILEO, dès lors que :

- le programme est maintenant parvenu à maturité et a pris une dimension qui s'étend bien au-delà des politiques sectorielles poursuivies par la Commission, notamment en matière de recherche et d'innovation, de transports, de télécommunications, etc ;

- la taille des actions couvertes impose des obligations de transparence et de rigueur budgétaire ainsi qu'un suivi scrupuleux du programme ;

- il importe que le schéma institutionnel et le cadre budgétaire apparaissent clairs, cohérents et sans équivoques vis à vis du concessionnaire du système, à qui la Communauté impose de son côté des exigences de transparence et de solidité comparables.

Il convient d'insister sur le fait que le financement du programme GALILEO par le budget communautaire sera limité dans le temps, les revenus commerciaux générés par l'exploitation du système devant à terme en assurer l'équilibre financier. Ils devraient même être suffisants pour assurer le perfectionnement et le renouvellement du système. A cet égard, outre les fonds provenant du budget communautaire, le plan de financement des phases de déploiement et d'exploitation comprend trois autres ressources qui ont été identifiées et décrites par les consortia candidats à la concession.

En premier lieu, le concessionnaire du système se rétribuera par la fourniture des différents services générés par le système GALILEO.

En second lieu, le concessionnaire tirera également partie des licences et des droits de propriété intellectuelle sur les composants du système, dont la jouissance lui aura été gratuitement concédée par l'Autorité de Surveillance.

En troisième lieu, la Banque Européenne d'Investissement s'est déclarée favorable à l'octroi de prêts. A cet égard, l'importance de disposer de prêts à long terme assortis d'une période de grâce permettant un remboursement à partir du moment où le système commencera à générer des flux commerciaux conséquents, n'est plus à démontrer.

Par ailleurs, s'agissant des fonds d'origine publique, il convient de mentionner que plusieurs pays tiers, principalement la Chine, Israël et l'Inde, ont prévu de participer financièrement au programme dans le cadre d'accords de coopération.

Enfin, l'Autorité de Surveillance pourra utiliser les fonds destinés au financement des actions de recherche et de développement technologique dans les domaines associés à la radionavigation par satellite et à ses multiples applications, notamment pour moderniser et améliorer constamment le système.

5.3 Modalités de mise en uvre

La création de l'Autorité de Surveillance et la gestion par cette Autorité des fonds alloués au programme européen de radionavigation par satellite constituent une forme d'externalisation qui va dans le sens de la politique de simplification des modes de gestion que s'est fixée la Commission.

L'Autorité de Surveillance a été créée par le règlement du Conseil n° ___/2004 du ___ 2004 sur les structures de gestion du programme européen de radionavigation par satellite. Elle sera mise en place durant la première moitié de l'année 2005.

Elle a pour objet d'assurer la gestion des intérêts publics relatifs aux programmes européens de radionavigation par satellite et de jouer le rôle d'autorité concédante à l'égard du futur concessionnaire. Parmi ses missions figurent la gestion des fonds publics alloués aux programmes européens de radionavigation par satellite ainsi que le suivi de la gestion financière de ces programmes afin d'optimiser l'utilisation des fonds publics.

En outre, l'Autorité de Surveillance exécutera les tâches budgétaires qui lui seront confiées par la Commission conformément aux dispositions de l'article 54 (2) (b) du règlement financier applicable au budget de la Communauté européenne.

Il importe de souligner qu'afin de permettre à l'Autorité de Surveillance de mener à bien ses missions, son Conseil d'Administration, composé de représentants des Etats membres et de la Commission, a reçu des pouvoirs étendus pour établir le budget, en contrôler l'exécution, approuver le programme de travail, adopter les mesures financières adéquates et mettre en place des procédures transparentes de prise de décision. Par ailleurs, les activités de l'Autorité de Surveillance sont soumises au contrôle de la Cour des comptes.

6. INCIDENCE FINANCIÈRE

6.1 Incidence financière totale sur la partie B (pour toute la période de programmation)

La contribution communautaire affectée au programme européen de radionavigation par satellite sera octroyée à l'Autorité de surveillance Galileo qui assurera la gestion et le contrôle de l'utilisation des fonds. Le financement prendra la forme d'une subvention au budget de l'Autorité de surveillance Galileo, conformément aux dispositions de l'article 2e) du règlement n° ___/2004.

6.1.1 Intervention financière

Crédits d'engagement en millions d'euros (à la 3e décimale)

+++++ TABLE +++++

6.1.2 Assistance technique et administrative (ATA), dépenses d'appui (DDA) et dépenses TI (crédits d'engagement)

6.2. Calcul des coûts par mesure envisagée en partie B (pour toute la période de programmation)[25]

Les conventions de financements seront conclues entre la Commission, agissant au nom de la Communauté, et l'Autorité de surveillance Galileo. Le montant de chaque convention annuelle sera déterminé sur la base du programme de travail de l'Autorité de surveillance approuvé par son Conseil d'administration, conformément à la procédure prévue par l'article 6 du règlement XXXX. Les termes de ces conventions stipulent en particulier les conditions générales de la gestion des fonds confiés à l'Autorité de surveillance.

7. INCIDENCE SUR LES EFFECTIFS ET LES DÉPENSES ADMINISTRATIVES

Non applicable

8. SUIVI ET ÉVALUATION

8.1 Système de suivi

Le suivi sera assuré par l'Autorité de Surveillance Galileo. Elle fixera les objectives et les indicateurs au début de chaque année.

(voir point 5.3)

8.2 Modalités et périodicité de l'évaluation prévue

L'Autorité de Surveillance, selon les modalités prévues par son Règlement, assurera l'évaluation, la gestion et le contrôle de l'utilisation des fonds communautaire. (voir point 5.3)

9. MESURES ANTIFRAUDE

Selon l'article 6 du présent Règlement, les conventions de financement, ainsi que tout contrat ou instrument de mise en uvre qui en découle, prévoient expressément que la Cour des comptes et l'Office européen de lutte antifraude (OLAF) peuvent, au besoin, procéder à un contrôle sur place.

[1] KOM (2003) 673, 11.11.2003

[2] Artikel III-150

[3] KOM (2001) 370 endelig, 12.9.2001

[4] KOM (2004) 101 endelig

[5] Galileo-systemet omfatter konstellationens satellitter samt de jordstationer, der anvendes til drift af systemet.

[6] Rådets forordning (EF) nr. 876/2002 af 21.5.2002.

[7] Se betragtning 13 i forordning (EF) nr. 876/2002.

[8] Jf. artikel 2, stk. 3, i vedtægterne for fællesforetagendet Galileo.

[9] EUT C [...] af [...], s. [...].

[10] EUT C [...] af [...], s. [...].

[11] EUT C [...] af [...], s. [...].

[12] EUT C [...] af [...], s. [...].

[13] KOM(2001) 370 endelig, 12.9.2001

[14] KOM(2003) 673 endelig, 11.11.2003.

[15] EFT L228 af 23.9.1995, s.1, senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 807/2004 (EUT L 143 af 30.4.2004, s.46)

[16] EFT L138 af 28.5.2002, s.1

[17] EUT L 248 af 16.9.2002, s. 1

[18] EFT L 312 af 23.12.1995 s. 1

[19] EFT L 292 af 15.11.1996 s. 2

[20] EFT L 136 af 31.5.1999 s. 1

[21] Compte tenu des financements déjà prévus par les actuelles perspectives financières (130 millions d'euro), le montant du financement de la phase de déploiement supporté par le budget communautaire dans le cadre des nouvelles perspectives financières devrait s'élever à [500] millions d'euros

[22] La ventilation annuelle de la contribution communautaire est indicative et sera conditionnée aux résultats des négociations sur le contrat de concession, qui se poursuivront en 2005

[23] Pour plus d'informations, voir le document d'orientation déparé

[24] Compte tenu des financements déjà prévus par les actuelles perspectives financières (130 million d'euro) pour la première année de la phase de déploiement (2006), le montant du financement, pour la deuxième année de ladite phase, supporté par le budget communautaire dans le cadre des nouvelles perspectives financières devrait s'élever à [500] millions d'euros

[25] Pour plus d'informations, voir le document d'orientation séparé