Help Print this page 
Title and reference
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Mobile bredbåndstjenester

/* KOM/2004/0447 endelig udg. */
Languages and formats available
Multilingual display
Text

52004DC0447

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Mobile bredbåndstjenester /* KOM/2004/0447 endelig udg. */


MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET - Mobile bredbåndstjenester

1. INDLEDNING

Væksten inden for mobilkommunikation har medført dybtgående økonomiske og sociale virkninger både i og uden for Europa. Mobiltelefoner ses nu overalt og bruges inden for stort set alle aktivitetsområder - i privatlivet, i erhvervslivet og i det offentlige. De vil sandsynligvis vinde endnu større udbredelse, men den vigtigste udvikling fremover bliver den vækst i mobile bredbåndstjenester, vi vil opleve, efterhånden som det lykkes at udnytte potentialet i tredje generations mobiltelefoni (3G) og videreudviklingen heraf samt andre trådløse teknologier såsom RLAN og satellitteknologi. Udbredelsen af disse teknologier udgør et paradigmeskift, der muliggør udvikling af nye datatjenester, som kombinerer fordelene ved bredbånd med mobilitet. Disse tjenester kan få omfattende sociale konsekvenser og vil ændre måden at formidle offentlige tjenester på, men de kan desuden få væsentlige økonomiske virkninger i kraft af deres potentiale for at ændre måden at drive virksomhed på.

Elektroniske kommunikationstjenester har leveret det største bidrag til arbejdskraftens produktivitetsvækst i EU i de senere år [1]. Der er to vigtige tendenser i sektoren. For det første er Europa, med en vækst på bredbåndsområdet på over 80% sidste år, godt rustet til at høste et endnu større produktivitetsudbytte [2]. For det andet er mobilindtægternes relative vægt stigende og har overhalet fastnettelefoniens. Brugerorienterede mobilbredbåndstjenester kan derfor udnyttes til at skabe væsentlige sociale fordele og produktivitetsgevinster for hele økonomien. I en verden, der er kendetegnet ved stigende mobilitet for mennesker, varer og tjenesteydelser, bliver det et afgørende krav, at man kan få adgang til tjenester hvor som helst og når som helst. Muligheden for at ajourføre kundeoplysninger der, hvor salgs-/serviceaktiviteterne finder sted, og for at forbinde mobil arbejdskraft med virksomheden og dens dataressourcer samt muligheden for at udveksle store mængder data vil påvirke arbejdsprocesserne og medføre organisatoriske forandringer, der øger virksomhedernes effektivitet. Virksomhederne vil investere i at omlægge deres forretnings- og arbejdsmetoder, når lederne tvinges til fornyelse på grund af stærk konkurrence.

[1] KOM(2004) 61 endelig.

[2] KOM(2004) 369 endelig.

Europas succes på mobilkommunikationsområdet bygger på et solidt retligt og politisk fundament. En enkelt åben digital standard for mobilkommunikation af anden generation (2G) - GSM, F&U på prækonkurrencestadiet, et konkurrencebaseret marked, en strategisk tilgang til frekvensforvaltning og certificering af udstyr for at stabilisere teknologien har været kritiske faktorer.

Som det blev understreget på topmødet i Lissabon i 2000, er det vigtigt at Europa bevarer føringen på nøgleteknologiområder som mobilkommunikation. Ved senere lejligheder, navnlig topmødet i Sevilla i juni 2002, har Det Europæiske Råd opfordret medlemsstaterne til at fjerne hindringerne for udbredelsen af mobiltjenester. Senest erindrede formandskabet i sine konklusioner af forårstopmødet i 2004 om, at "EU skal udforme rettidige svar på de nye udfordringer, f.eks. med hensyn til elektronisk kommunikation, som er et vigtigt område, hvor nye EU-strategier på mobil- og bredbåndsområdet skal sikre, at EU fortsat er med helt fremme." En række af de rejste spørgsmål er blevet behandlet, men der er stadig uløste problemer, der må gribes an, dels af aktørerne på markedet, og dels af myndighederne i medlemsstaterne samt EU-institutionerne.

Denne meddelelse undersøger de bredere politiske og retlige rammer for mobile bredbåndstjenester. Hovedformålet er at skitsere, hvordan de resterende udfordringer kan takles, med henblik på at bidrage til vedvarende langsigtet fremgang. Under udarbejdelsen af meddelelsen har Kommissionen rådført sig med vide kredse af erhvervslivet gennem forummet for mobilkommunikation og -teknologi og via en workshop om mobilsektoren, der blev afholdt i juni 2004.

Meddelelsen foregriber ikke de kommende beslutninger om de næste finansielle overslag (2007/2013) og om det syvende rammeprogram for F&U.

2. UDVIKLINGEN I MOBILKOMMUNIKATIONSSEKTOREN

Efter et par år med langsommere vækst er der nu tegn på et opsving i sektoren. I løbet af det sidste år har europæiske 3G-mobiloperatører lanceret kommercielle tjenester i ti medlemsstater, og der forventes etableret flere net i det kommende halvår. På lidt længere sigt vil sammensmeltningen mellem telekommunikation, radio/tv og internet medføre et væld af nye højhastighedsmultimedietjenester, der leveres via mobilnet. 2,5G/3G og R-LAN vil eksistere side om side og supplere hinanden i udbuddet af tjenester.

Brugerne kan benytte sig af trådløs højhastighedsadgang, når de er i nærheden af et "hot-spot", og modtage 3G-tjenester i et større område. Mobile "virksomhedsløsninger" vil drive indførelsen af 3G-datatjenester frem. Løbende teknologisk innovation vil også påvirke andre platforme (f.eks. radio/tv og trådløs adgang), og dette kan igen påvirke udviklingen af 3G ved at skabe et bredere teknologigrundlag, på hvilket der kan udvikles nye innovative tjenester til glæde for alle. For eksempel vil sammensmeltningen mellem fastnet- og mobiltjenester gennem kombinerede tilbud også give yderligere muligheder for innovation.

3. FREMADRETTEDE POLITISKE SPØRGSMÅL

På verdensplan er situationen for mobil og trådløs kommunikation ved at ændre sig. Adskillige lande investerer kraftigt i F&U for at øge deres industrielle kompetence, med yderst konkurrencedygtige omkostninger. Men for at sikre, at 3G bliver en succes, og derudover forberede fremtiden, skal der en beslutsom og samordnet indsats til på EU-plan på alle fronter, fra F&U til politik, regulering og frekvensforvaltning. I dette afsnit undersøges de bredere politiske og retlige rammer for mobile bredbåndstjenester.

3.1. Forskning og udvikling

Forskningsmiljøet har ændret sig dramatisk siden 1998, da ETSI vedtog UMTS-standarden for 3G-mobilkommunikation. Konkurrenceevnen på verdensplan afhænger af evnen til fornyelse samt omkostningseffektivitet. For at bevare og forbedre konkurrenceevnen må Europa fokusere på innovation som hovedforudsætningen for at opnå konkurrencefordele. Dette mål kan kun nås, hvis der i nær fremtid iværksættes et omfattende program med integrerede aktiviteter, baseret på den fremgangsmåde, der hidtil har været en succes. På grund af de fremtidige systemers kompleksitet og behovet for verdensdækkende standarder er det yderst vigtigt, at der skabes et samarbejde mellem hovedaktørerne i forskningsfasen forud for konkurrencestadiet.

Kompleksiteten og omfanget af de teknologiske udfordringer forude nødvendiggør en større samarbejdsindsats inden for F&U, så der opnås en kritisk masse af ressourcer og øget ekspertise. Dette vil give de nationale initiativer et skub fremad og forbedre koordineringen af medlemsstaternes aktiviteter i sektoren. Et sådant fremstød kan kun gennemføres på EU-plan. En øget indsats på EU-plan vil frem for alt have en kraftig og specifik løftestangseffekt på private investeringer i forskning og udgøre et passende svar på den konkurrenceudfordring, som lignende storstilede F&U-initiativer i andre egne af verden indebærer.

Forskning i sektoren for mobil og trådløs kommunikation skal nødvendigvis dække hele værdikæden, fra teknologiudvikling (radioforbindelse, net, tjenesteplatform, systemarkitektur, mulighed for omkonfigurering i alle led, osv.) til udvikling af tjenester og applikationer samt indhold. Samtidig skal der tages hensyn til, at innovationscyklusserne for de forskellige områder (radioforbindelser, net og tjenester) har forskellige tidsrammer, selv om de er indbyrdes sammenhængende og afhængige. Globale standarder og platforme for udvikling af innovative og hurtige mobile bredbåndstjenester bliver en forudsætning for at skabe et "de facto" globalt marked og for at øge konkurrencen. Sådanne standarder og platforme skal indføres i stor skala - europæisk og senere verdensdækkende skala - for at undgå et opsplittet marked.

I forbindelse med udformningen af det syvende rammeprogram er det sandsynligt, at det nuværende initiativ vedrørende et forum for mobilkommunikation og -teknologi, som Kommissionen har lanceret [3], vil udvikle sig til et formelt forum således som beskrevet i meddelelserne "Et europæisk vækstinitiativ " [4] og "Fremtiden skaber vi i fællesskab" [5].

[3] KOM(2004) 61 endelig.

[4] Meddelelse fra Kommissionen om et europæisk vækstinitiativ - Investering i net og viden med henblik på vækst og beskæftigelse, KOM(2003) 690 endelig.

[5] Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet - Fremtiden skaber vi i fællesskab - Politikudfordringer og budgetmidler i det udvidede EU 2007-2013, KOM(2004) 101 endelig.

Hovedmålene for dette teknologiforum vil være:

* at opstille en strategisk forskningsdagsorden

* at skabe den nødvendige kritiske masse for forskning og innovation

* at mobilisere omfattende offentlige og private midler.

Konklusion

Udarbejdelsen af det syvende rammeprogram er en lejlighed til at etablere et teknologiforum for mobil og trådløs kommunikation.

3.2. Interoperabilitet

Interoperabilitet er af afgørende betydning for indførelsen af mobile bredbåndstjenester. Det er et mangesidet problem, der skal takles på forskellige niveauer: der skal være interoperabilitet mellem udstyr og net (radioforbindelse og centralnet), mellem forskellige slags udstyr, mellem forskellige net og mellem indhold og/eller applikationer.

Uden tilstrækkelig interoperabilitet mellem forskellige infrastruktur- og terminalløsninger risikerer 3G-markedet at blive opsplittet. Der bør være forskellige tjenester og terminaler til rådighed for forskellige typer brugere, og interoperabilitet er en forudsætning for, at et net og en terminal på pålidelig vis kan understøtte de funktioner, der nødvendige for en bestemt tjeneste og/eller indholdstype. Derfor er interoperabilitet mellem tjenester, indhold og terminaler afgørende for at opnå accept på massemarkedet.

Under forhold, der er kendetegnet af sammensmeltende teknologier, opstår der nye problemer, der skal løses for at sikre interoperabilitet. Sammensmeltning af teknologier betyder, at nye systemer og tjenester udvikles med bidrag fra forskellige brancher, bl.a. telesektoren, radio/tv-branchen, internetbranchen, computer- og softwareindustrien samt medie- og forlagssektoren, hvor betydningen og afhængigheden af standardisering og interoperabilitet varierer.

På denne baggrund er en række fora involveret i specifikation og standardisering af tjenester med det formål at skabe interoperabilitet mellem tjenester. Imidlertid er der bred enighed om, at den stigende kompleksitet som følge af sammensmeltningen af teknologier udgør en ny udfordring, der må tages op - uanset at der allerede er omfattende aktiviteter i gang vedrørende interoperabilitet. Det er nødvendigt at sætte skub i dialogen og forbedre koordineringen mellem samtlige interesseparter.

Samarbejdet mellem 3GPP [6] og GCF [7] er et godt grundlag at bygge videre på. GCF arbejder også på MMS (Multimedia Messaging Service) inden for rammerne af den overordnede OMA-dagsorden [8], og der er drøftelser i gang om at udvide denne dagsorden til at omfatte andre OMA-standarder.

[6] 3rd Generation Partnership Project.

[7] Global Certification Forum.

[8] Open Mobile Alliance.

Interoperabilitet er industriens ansvar, og uden interoperabilitet er der risiko for, at markederne svigter. Dette kan kuldkaste de politiske planer om at fremme innovation, styrke konkurrencen og sikre et stort udvalg af forskellige tjenester. I så fald kan det blive nødvendigt med lovindgreb [9].

[9] Direktiv 91/250/EØF indeholder specifikke bestemmelser, der skal sikre interoperabilitet under visse omstændigheder. I øvrigt forhindrer direktivet ikke, at konkurrencereglerne anvendes, hvis en leverandør med en dominerende stilling afslår at gøre oplysninger, der er nødvendige for at opnå interoperabilitet som defineret i direktivet, tilgængelige.

Konklusion

Kommissionen tilskynder industrien til straks at tage skridt til at sikre interoperabilitet mellem mobile bredbåndstjenester.

3.3. Indhold: tekniske udfordringer

Det er vigtigt at styrke udbuddet af indholdsapplikationer til mobilnet, både ved at tilbyde nye typer af applikationer og ved at øge kvaliteten, for at stimulere efterspørgslen efter mobilkommunikation og udviklingen af nye tjenester. Derfor må mulige hindringer for en hurtig udbredelse af avancerede mobiltjenester kortlægges og ryddes af vejen. I den forbindelse har Kommissionen for nylig iværksat en sektorundersøgelse af salget af sportsrettigheder til 3G-netoperatører for at sikre, at udviklingen af sådanne afgørende tjenester ikke bremses af presset fra mere modne mediemarkeder. Kommissionen har også til hensigt at gennemføre en undersøgelse af de tekniske og andre mulige hindringer, der kan forsinke udbredelsen af mobiltjenester i Europa, samt af forbrugeraspekterne.

Af hensyn til udviklingen af avancerede tjenester er det yderst vigtigt, at der skabes sikre rammer for indhold. Interoperable teknologier til digital rettighedsforvaltning (Digital Rights Management - DRM), der forhindrer uautoriseret brug af beskyttet indhold og sikrer, at de dermed forbundne rettigheder håndhæves, og at rettighedshaverne får en passende betaling for brug af beskyttet indhold, kan blive et vigtigt redskab for det nye mobilindholdsmarked. Disse teknologier vil kunne støtte fremvæksten af nye forretningsmodeller samt gøre håndhævelsen af intellektuel ejendomsret mere effektiv. Samtidig skal forbrugernes rettigheder, især med hensyn til databeskyttelse og sikkerhed også respekteres.

Gruppen på højt plan vedrørende digital rettighedsforvaltning, der er nedsat af Kommissionen, skal drøfte spørgsmålene om interoperabilitet mellem DRM-systemer samt andre bruger- og forbrugerkrav.

Muligheden for at lade forvaltningsselskaber opkræve afgift for kopiering af beskyttet indhold til private formål, er et spørgsmål der må behandles inden for de nationale lovrammer, men de negative virkninger, som en sådan afgift kan forventes at få på udviklingen af indhold til mobiltjenester, hvis den udvides til at omfatte mobiludstyr og -håndsæt, må undersøges nærmere. Spørgsmålet om, hvorvidt der er DRM-systemer og -tjenester til distribution af indhold via mobilnet til rådighed, må tages med i betragtning, når man fastlægger en rimelig kompensation for privat brug i lyset af bestemmelserne i direktivet om ophavsret [10]. Den rapport om anvendelsen af direktivet, der senere vil blive offentliggjort, kan danne grundlag for Kommissionens evaluering af situationen i de enkelte medlemsstater.

[10] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet, EFT L 167, 22.6.2001, s. 10.

Det traditionelle system med geografisk begrænsede licenser, der indrømmes af nationale rettighedshavere, anses af mobilbranchen for utilstrækkeligt til at opfylde informationssamfundets behov i et udvidet EU. Muligheden for at gøre en indsats for at fremme EU-dækkende licenser til mobilt indhold, bl.a. gennem brug af kvikskranker, bør derfor drøftes yderligere i forbindelse med den igangværende høring om forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder i det indre marked [11].

[11] Meddelelse fra Kommissionen om forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder i det indre marked, KOM(2004) 261 endelig.

Alt afhængigt af de specifikke kendetegn kan mobile radio-/tv-tjenester enten betragtes som informationssamfundstjenester [12] eller som tv-radiospredningstjenester [13]. I et miljø med flere platforme vil mange tjenesteudbydere i stigende grad anvende radiospredningsteknik til at distribuere deres tjenester til abonnenter og kunder. Dette betyder ikke, at deres tjenester er tv-radiospredningstjenester i tv-spredningsdirektivets forstand [14].

[12] Hvis de falder ind under definitionen i direktiv 2000/31/EF om e-handel (artikel 2).

[13] Hvis de falder ind under definitionen i direktiv 97/36/EF om tv-spredningsvirksomhed (artikel 1).

[14] KOM(2003) 410 - Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om Hindringer for udstrakt adgang til informationssamfundets nye tjenester og applikationer ved hjælp af åbne platforme for digitalt tv og 3G-mobilkommunikation.

Konklusion

For at takle de mulige hindringer for avancerede mobiltjenester har Kommissionen til hensigt - ud over den igangværende sektorundersøgelse - at gennemføre en undersøgelse af de tekniske og andre mulige hindringer, der kan forsinke udbredelsen af mobiltjenester i Europa, samt af forbrugeraspekterne.

Kommissionen vil fortsat overvåge gennemførelsen af direktiv 2001/29 og aflægge rapport herom. Som led i opfølgningen på meddelelsen af 16. april 2004 om forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder i det indre marked [15] vil Kommissionen også overveje, hvordan man bedst fremmer udstedelse af licenser, der dækker hele EU, bl.a. via kvikskranker.

[15] KOM(2004) 261 endelig.

3.4. Frekvenspolitik

Med indførelsen af det nye regelsæt for elektronisk kommunikation er der sket et skift i frekvenspolitikken med det formål at skabe større fleksibilitet i frekvensudnyttelsen på EU-plan på grundlag af en koordineret, konsensussøgende EU-strategi. I den kommende tid vil en række frekvenspolitiske spørgsmål blive behandlet. Frekvenspolitikgruppen er i øjeblikket ved at gennemgå de forskellige strategier for frekvensforvaltning. Navnlig følgende spørgsmål, der er relevante for mobile bredbåndstjenester, tages op til overvejelse:

* Ud fra målet om at fremme en koordineret indførelse af innovative måder at forvalte radiofrekvenser på på tværs af medlemsstaterne vil behovet for et EU-initiativ inden for handel med frekvensrettigheder blive vurderet på grundlag af en udtalelse fra Frekvenspolitikudvalget [16] og en uafhængig undersøgelse gennemført for Kommissionen [17].

[16] Dokument RSPG03-13, som findes på:

[17] Rapport, se http://www.analysys.com/default_acl.asp?mode=article&iLeftArticle=1361

* Frekvensudvalget vil opstille politiske prioriteter for forberedelsen af den verdensomspændende radiokonference i 2007 (WRC-07). Det er sandsynligt, at en af prioriteterne vil have at gøre 3G og efterfølgende systemer.

* Kommissionen vil bede Frekvensudvalget udarbejde en udtalelse om en koordineret strategi for forvaltning af frekvensressourcer til trådløse platforme. Dette vil støtte en fremadrettet, strategisk vision for frekvensforvaltning. Levedygtigheden af et sådant strategisk koncept må afprøves på eksisterende adgangsplatforme såsom GSM, 3G, RLAN, satellitkommunikation mv.

* Ud over specifikke spørgsmål vil Frekvensudvalget fortsætte med at vurdere de mulige fordele og ulemper ved de forskellige modeller for frekvensforvaltning, nemlig de traditionelle centraliserede administrative beslutninger, markedsorienterede løsninger og fri brug af frekvenser (dvs. uden tilladelse) og begrænsning af frekvensressourcer med enebrugsret. EU bør sørge for, at der indføres nye strategier for frekvensforvaltning, der sikrer, at der skabes et indre marked for varer og tjenesteydelser.

Konklusion

Frekvenspolitiske spørgsmål bør fortsat drøftes med henblik på at sikre en koordineret EU-strategi, der går ud på at stille tilstrækkelige frekvensressourcer til rådighed og muliggøre fleksibel brug, samtidig med at der skabes et indre marked for varer og tjenesteydelser.

3.5. Pålidelige og sikre rammer

De mobile bredbåndstjenester, der vokser frem, vil omfatte virksomheds- og forbrugerapplikationer, der behandler personlige og fortrolige data. Til sådanne transaktioner er der behov for en sikker identifikations- og autentificeringsproces, som brugerne kan have tillid til. Fælles interoperable autentificeringsrammer er nødvendige for at sikre autentificering til almindelige formål i hele Europa. Mobilkommunikationsbaseret autentificering er godt rustet til at tjene som grundlag, da denne metode støttes af de alment udbredte GSM-net og -terminaler i hele Europa.

Endvidere må der træffes passende foranstaltninger til bekæmpelse af ulovligt og skadeligt indhold samt beskyttelse af mindreårige.

Konklusion

Erhvervslivet bør mødes i passende fora for at enes om fælles interoperable autentificeringsmekanismer, der sikrer autentificering almindelige til formål i hele Europa.

3.6. M-betalinger

Afpassede og klare lovrammer for e-penge er altafgørende for fremvæksten af mobile bredbåndstjenester. Hvis forudbetalte telefonkort anvendes som et middel til at købe andre produkter og tjenester end kommunikationstjenester, kan der være tale om udstedelse af e-penge, og mobiloperatører kan således blive udstedere af e-penge og være omfattet af direktivet om e-penge [18]. Dette rejser spørgsmålet om, hvordan reglerne for udstedere af e-penge skal anvendes på mobiloperatører.

[18] Direktiv 2000/46/EF.

Der hersker i øjeblikket stor usikkerhed om anvendelsen af EF-reglerne for e-penge og hvidvaskning af penge på mobilbetalingstjenester. Kommissionens tjenestegrene har iværksat en offentlig høring for at skabe klarhed over anvendelsen af direktivet på mobiloperatører. For de mobilbetalingstjenester, der falder ind under direktivets anvendelsesområde, skal høringen afklare, hvordan direktivets regler anvendes på en afpasset måde. Reglerne om genindløsning skal anvendes på en måde, der afspejler de indbyggede risici for forbrugerne. Desuden skal reguleringen af disse tjenester begrænses til det nødvendige minimum for at sikre, at eksisterende mobilindholdstjenester bliver ved med at være levedygtige, og at der fortsat er et incitament til at skabe nye mobilindholdstjenester i fremtiden. Nogle mobiloperatører har meddelt, at de har udsat indførelsen af tjenester på grund af usikkerhed om lovgrundlaget.

Ifølge et kommende forslag til et nyt lovgrundlag for betalinger i EU skal der etableres et fælles betalingsområde i EU. Denne retsakt skal også dække efterbetalte tjenester, der opføres på en abonnents regning, og som leveres af tredjepart. Reguleringen af sådanne tjenester skal holdes på et rimeligt niveau. Det kommende forslag til et tredje direktiv om hvidvaskning af penge vil, ligesom de eksisterende to direktiver, også gælde for mobiloperatører. På grundlag af en afpasset fremgangsmåde, baseret på en risikovurdering, vil medlemsstaterne dog kunne fravige direktivet, når det gælder produkter og transaktioner, hvor risikoen for hvidvaskning er lav. I denne forbindelse er det hensigten at tillade medlemsstaterne at fravige direktivet, for så vidt angår elektroniske penge [19], der udstedes eller anvendes i små mængder.

[19] Som defineret i direktiv 2000/46/EF.

På kort sigt har mobilindustrien brug for en foreløbig løsning under direktivet om e-penge, der skaber retssikkerhed. Kommissionen vil overveje at indføre retningslinjer for de nationale myndigheder, eventuelt i form af et sæt kriterier for anvendelse af direktivet, der måske bliver et resultat af den igangværende høring. Sådanne kriterier bør afspejle de risici med hensyn til finansiel stabilitet, hvidvaskning af penge og forbrugerbeskyttelse, som mobiloperatørers aktiviteter på området finansielle ydelser skaber. På længere sigt bliver det måske nødvendigt at ændre eller ophæve direktivet om e-penge for at tage hensyn til, at mobilbetalingstjenester fungerer på en anden måde. Dette kan gøres på en teknologineutral måde, under hensyntagen til resultatet af høringen.

Konklusion

Et afpasset og teknologineutralt lovgrundlag bør tage højde for følgende aspekter:

* Betalinger, der foretages direkte til mobiloperatører for tjenesteydelser, der leveres af disse, falder ikke ind under området betalingstjenester.

* Kun e-pengeelementet af forudbetalte mobilkort bør være omfattet af direktivet om e-penge.

* Myndighederne bør stræbe mod kun at anvende det minimum af regulering, der er nødvendigt for at sikre, at risiciene for så vidt angår finansiel stabilitet og forbrugerbeskyttelse er dækket.

* Reglerne for genindløsning skal anvendes på en måde, der afspejler de indbyggede risici for forbrugerne.

* Lovgivningen om hvidvaskning af penge vil blive tilpasset for at tage hensyn til produkter og transaktioner, herunder e-penge [20], der udstedes eller anvendes i små mængder, hvor risikoen for hvidvaskning er lav.

[20] Som defineret i direktiv 2000/46/EF.

3.7. Hindringer for etablering af net

I meddelelsen "Højhastighedsforbindelser i EU" [21], påpeger Kommissionen, at en af de politiske udfordringer for udbygning af 3G-net og -tjenester ligger i at udrydde de retlige hindringer for oprettelse af nye basisstationer og master i visse af medlemsstaterne. 3G-mobilkommunikation vil kræve flere basisstationer end de tidligere GSM-net på grund af de højere frekvensbånd, der benyttes.

[21] KOM(2004) 61 endelig.

På topmødet den 21. og 22 juni 2002 i Sevilla opfordrede Det Europæiske Råd alle relevante administrationer til at bidrage til at løse problemerne i forbindelse med den fysiske etablering af 3G-net. I visse dele af EU er det umuligt at forudsige, hvor lang tid det vil tage at få en lokal tilladelse til at installere basisstationer, på grund af forsinkelser i procedurerne, stramme planlægningskrav og uenighed om de sundhedsmæssige virkninger. Hvad det sidste aspekt angår, er det Kommissionens opfattelse, at borgernes sundhed og sikkerhed er tilstrækkeligt beskyttet, når blot offentlighedens eksponering forbliver under EU-grænserne [22].

[22] Rådets henstilling 1999/519/EØF.

Konklusion

Medlemsstaterne må tage fat om de problemer, der skyldes forskellene mellem de lokale politikker for placering af basisstationer, og de bør sikre, at disse politikker bygger på en generelt accepteret vurdering af sundhedsrisiciene. Problemerne i forbindelse med den fysiske etablering af net skal løses ved at harmonisere vilkårene og fremskynde procedurerne for erhvervelse og etablering af basisstationer. Desuden bør medlemsstaterne medvirke til at øge offentlighedens bevidsthed om de risici, der er forbundet med mobilteknologi, og udbrede kendskabet til den gældende lovgivning, der beskytter offentligheden mod disse risici.

3.8. Internationalt samarbejde

Eftersom mobilkommunikation har en stærk global karakter, både hvad angår tjenester og udstyr, er internationalt samarbejde og dialog, der inddrager mobilsektoren, en absolut nødvendighed. Et vigtigt aspekt i denne sammenhæng er samarbejde om forskning og udvikling. I betragtning af de mobile bredbåndstjenesters forventede betydning i fremtiden bør man navnlig fortsætte med at fremme åbne og globale standarder på internationalt plan for at opnå global interoperabilitet og mulighed for global roaming, såvel som mere vidtrækkende stordriftsfordele. Desuden bør det understreges på internationalt plan, hvor vigtigt det er at have klare og forudsigelige lovrammer for avancerede mobiltjenester.

4. KONKLUSION

Udviklingen mod mobile bredbåndstjenester kan udnyttes til at opnå betydelige produktivitets- og effektivitetsstigninger samt sociale gevinster. Men efterhånden som andre egne af verden trænger frem på markedet, opstår der nye udfordringer. Denne meddelelse peger på, hvordan de berørte interesseparter kan tage disse udfordringer op.

Kommissionen vil fortsat samarbejde med samtlige interesseparter, herunder medlemsstaterne, i passende fora for at takle de centrale politiske spørgsmål, der rejses i denne meddelelse.

Top