52004DC0022

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET - Rapport om gennemførelsen af strategien for det indre marked (2003-2006)

INDHOLDSFORTEGNELSE

DEL A: INDLEDNING

DEL B: STATUS OVER DET INDRE MARKED - ADVARSELSSIGNALERNE ER BEGYNDT AT BLINKE

DEL C: UDVIDELSEN VIL, HVIS DEN FORVALTES OPTIMALT, SÆTTE FORNYET SKUB I MARKEDSINTEGRATIONEN

DEL D: STRATEGIEN FOR DET INDRE MARKED - HIDTIDIGE RESULTATER

BILAG 1: RESULTATTAVLE

BILAG 2: AKTIONER, DER SKULLE VÆRE GENNEMFØRT INDEN UDGANGEN

AF 2003

DEL A:

INDLEDNING

Strategien for det indre marked (2003-2006) [1] fastlægger, hvad der må gøres for at sikre, at et udvidet indre marked skal kunne bidrage mest muligt til at øge EU's konkurrenceevne, vækst og fremgang [2]. Det Europæiske Råd anerkendte på forårsmødet i marts 2003, at strategien er et vigtigt instrument til koordination af den økonomiske politik på EU-plan. Det Europæiske Råd understregede på topmødet i oktober 2003, at der hurtigst muligt må gøres fremskridt med hensyn til tjenesteydelser og finansielle tjenesteydelser samt gennemførelsen og håndhævelsen af EU-forskrifter, som alt sammen er kernepunkter i strategien. Rådet (konkurrenceevne) bifaldt strategien på samlingen i september og påtog sig hurtigt at iværksætte de fornødne aktioner. Det fremhævede desuden strategiens betydning som en del af en integreret strategi for konkurrenceevnen.

[1] KOM(2003) 238 endelig af 7.5.2003.

[2] I erkendelse af strategiens betydning for EU's konkurrenceevne har Kommissionen opfordret til en konsekvent iværksættelse af arbejdsprogrammet, jf. meddelelsen "Vigtige spørgsmål vedrørende Europas konkurrenceevne - mod en integreret tilgang", KOM(2003) 704 endelig af 21.11.2003.

Strategien indgår - sammen med de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker og beskæftigelsesretningslinjerne [3] - i pakken med retningslinjer. Ligesom disse to instrumenter har den fået et treårigt perspektiv for at sikre en mere samlet, effektiv og konsekvent tilgang til de økonomiske reformer i EU.

[3] Se Kommissionens meddelelse om strømlining af den årlige koordinering af den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken, KOM(2002) 487 endelig af 3.9.2002.

Dette er den første rapport om gennemførelsen af strategien. Der er udarbejdet tilsvarende statusrapporter for de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker og for beskæftigelsesretningslinjerne. Alle tre rapporter indgår i Kommissionens rapport til Det Europæiske Råds forårsmøde i 2004.

Strategien blev vedtaget for bare otte måneder siden. De hidtidige resultater er blandede. Over halvdelen af de aktioner, der skulle gennemføres inden udgangen af 2003, er gennemført til tiden. Mange af de aktioner, der er forsinkede, er imidlertid vigtige lovgivningstiltag, som er afgørende for EU's konkurrenceevne fremover.

I de næste tolv måneder vil der hurtigst muligt skulle sættes ind på to fronter:

* For det første må der gøres en fornyet indsats for de vigtigste lovgivningstiltag, der er blevet forsinket, bl.a. EF-patentet, direktivet om sikring af overholdelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder og direktivet om anerkendelse af faglige kvalifikationer, samt for en række nyere forslag som f.eks. investeringsservicedirektivet og transparensdirektivet som led i handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser. Forskrifter, der ikke vedtages inden det nuværende Europa-Parlaments sidste mødeperiode (i april 2004), kan blive yderligere forsinket. Dette vil have en dominoeffekt på alle efterfølgende tiltag til at forbedre det indre markeds funktion.

* For det andet må begrebet "bedre styreformer" i strategien videreudvikles og gennemføres i praksis. Det betyder, at medlemsstaterne som fælles ejere af det indre marked skal arbejde sammen og varetage de opgaver, der påhviler dem. Medlemsstaterne er kommet godt fra start med at bistå hinanden med at løse grænseoverskridende problemer [4]. Denne vilje skal nu udvides til andre opgaver som f.eks. at sikre en hurtigere og bedre gennemførelse af forskrifter, at forebygge problemer gennem et tættere dagligt samarbejde de nationale myndigheder imellem og at sikre borgerne og virksomhederne mere og bedre oplysning.

[4] Via SOLVIT-nettet på http://europa.eu.int/solvit.

Lykkes dette, vil det:

* puste nyt liv i Lissabon-strategien, fordi det vil fremgå, at de politiske erklæringer om behovet for at forbedre konkurrenceevnen bliver omsat til handling i form af beslutninger om økonomiske reformtiltag

* forstærke grundlaget for et udvidet indre marked, fremme samhandelen mellem medlemsstaterne og skærpe konkurrencen i medlemsstaterne, hvilket vil tvinge virksomhederne til at blive mere effektive og produktive. Dette er vigtigt, da øget produktivitet i en økonomi som EU med et relativt højt lønniveau er afgørende for at kunne fremme konkurrenceevnen og sikre fremgang på lang sigt

* bidrage til at forbedre adgangen til investeringskapital og skabe de uhindrede vilkår, der fremmer investering i den private sektor, herunder i transeuropæiske net og FoU, jf. vækstinitiativet [5] og handlingsplanen for investering i forskning [6]

[5] "Et europæisk vækstinitiativ: investering i net og viden med henblik på vækst og beskæftigelse - Interimsrapport til Det Europæiske Råd", KOM(2003) 579 af 1.10.2003.

[6] "Investering i forskning: en handlingsplan for Europa", KOM(2003) 226 endelig.

* gøre EU bedre rustet til at klare et øget konkurrencepres som følge af udviklingen i valutakurserne mellem euroen og andre store valutaer.

DEL B:

STATUS OVER DET INDRE MARKED - ADVARSELSSIGNALERNE ER BEGYNDT AT BLINKE

Siden de indre grænser blev ophævet for ti år siden, har det indre marked øget EU's økonomiske vækst med mindst 1,8 % - svarende til en velstandsvækst på hen ved 900 mia. EUR og 2,5 millioner ekstra arbejdspladser [7].

[7] "Det indre marked - ti år uden grænser", SEK(2002) 1417 af 7.1.2003.

Trods de mange fremskridt fungerer det indre marked imidlertid stadig ikke efter hensigten. For mange hindringer hæmmer fortsat udviklingen. Desuden er der flere vigtige områder, f.eks. i servicesektoren, der hidtil stort set er ladt urørt i forbindelse med politikken for det indre marked.

I øjeblikket er der særlig grund til bekymring. Efter flere år med støt fremgang i 1990'erne er en række af de vigtige indikatorer, der viser graden af markedsintegration, begyndt at pege den forkerte vej.

For det første er der nu tilbagegang i handelen med industrivarer i EU (figur 1). I 2001 var der en beskeden stigning, og i 2002 gik den så tilbage.

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

For det andet er der ikke længere konvergens i priserne i EU (figur 2). Det er ikke alle produkter, der let kan afsættes internationalt, men mange kan. Var samhandelen mellem medlemsstaterne i vækst, burde priserne på de pågældende produkter nærme sig hinanden, for jo større handelen er, desto sværere er det at fastholde prisforskelle. Derfor er det foruroligende, at priskonvergensen er stagneret i EU.

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Billedet er særlig foruroligende, når det sammenholdes med de andre store markeder i verden, f.eks. USA. Prisspredningen i USA var i 1998 meget mindre end i EU (figur 3). Da priskonvergensen i EU gik i stå inden 1998, kan denne kløft ikke have aftaget.

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

For det tredje investerer EU mere i resten af verden, end resten af verden investerer i EU (figur 4). Forskellen er aftaget i de seneste to år, men ikke fordi udenlandske investorers interesse i EU-økonomien er steget. Det skyldes snarere et brat fald i EU's investeringer i tredjelande. Der er flere årsager til faldet i investeringerne i EU, men skuffelse over de generelle regelrammer og over den mangelfulde integration af det indre marked kan være en af de faktorer, der har påvirket potentielle investorer i deres beslutninger.

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

En del af faldet inden for disse indikatorer kan være konjunkturbestemt. Det er derfor endnu for tidligt at drage nogen konklusioner. Samtidig vil det dog også være uklogt ikke at lytte til advarselssignalerne. Den bedste måde at forebygge en yderligere tilbagegang på er ved at fjerne de barrierer, der stadig er i vejen for, at EU's produkt- og kapitalmarkeder kan fungere optimalt, at mindske omkostningerne ved handel på tværs af grænserne og på ny at få sat gang i markedsintegrationen.

Dette kræver ikke nødvendigvis nogen større indsats. Omkostningerne i forbindelse med handelen skal ikke falde meget for at øge samhandelen mellem medlemsstaterne markant. De sidste tyve års høje vækst i handelen mellem medlemsstaterne skyldes et anslået fald i handelsomkostningerne på bare 2-5 % [8]. Alle EU-institutioner og medlemsstater skal nu arbejde sammen for igen at opnå tilsvarende resultater.

[8] Cavelaars, P. (2001): "International trade costs, home bias and Europe's single markets", Nederlandenes Centralbank, MEB Series 2001-8.

Ud over at lette den grænseoverskridende levering af varer og tjenesteydelser er det også vigtigt at se på efterspørgslen (dvs. forbrugersiden). Når forbrugerne er usikre på sikkerheden ved og kvaliteten af importerede produkter eller ikke er bekendt med de klagemuligheder, de har, handler de også mindre hos leverandører i andre medlemsstater. Den bedste måde at løse dette problem på er hård konkurrence på markedet samt tiltag på EU-plan for at øge forbrugernes tillid og sikre overholdelsen af de gældende forskrifter.

DEL C:

UDVIDELSEN VIL, HVIS DEN FORVALTES OPTIMALT, SÆTTE FORNYET SKUB I MARKEDSINTEGRATIONEN

Ud over de fordele, det vil give at få fjernet de resterende hindringer, kan udvidelsen også sætte betydeligt nyt skub i det indre marked. Det kræver dog, at de nuværende og kommende medlemsstater arbejder tæt sammen og ikke gør noget, der kan føre til en opsplitning af det indre marked. I den forbindelse er det vigtigt, at de tiltrædende lande følger op på konklusionerne i Kommissionens statusrapport om landenes forberedelser [9] og omgående tager resolut fat på at afhjælpe de resterende svagheder.

[9] KOM(2003) 675 endelig af 5.11.2003.

Handelen mellem EU-15 og de tiltrædende lande blev allerede mere end ottedoblet i perioden 1995-2000 - ikke mindst grundet Europa-aftalerne. Trods denne fremgang kunne de dog selv ved det aktuelle udviklingsniveau stadig næsten fordoble deres eksport til EU-15. Tiltrædelsen til EU vil således betyde en yderligere nedbrydning af handelshindringerne for disse lande.

Var de aktuelle tiltrædende lande allerede tiltrådt EU, havde deres eksport til EU-15 i 2000 ifølge en økonomisk grundmodel [10] været på ca. 63 % af, hvad den burde. En række af de tiltrædende lande, særlig Cypern og Slovenien, har et endnu større latent eksportpotentiale (figur 5). Polen vil formentlig have den største effekt - som det største tiltrædende land, hvis eksport til EU-15 i 2000 kun udgjorde 54 % af, hvad der normalt kan forventes af en medlemsstat af den størrelse og med den geografiske placering.

[10] "Eastern Europe's International Trade", med Z. K. Wang, Manchester University Press, London, 1992.

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Det forhold, at EU-15's import fra de tiltrædende lande hidtil er vokset hurtigt (modsat EU-15's eksport, som kun udvikler sig langsomt), tyder på, at de tiltrædende lande stadig har mere potentiale til at øge eksporten til EU-15 (se figur 6) - forudsat at alle overholder reglerne, og at der ikke er pres på at opsplitte det indre marked.

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Stigningen i EU-15's eksport til de tiltrædende lande har stabiliseret sig efter en tid med hurtig vækst i anden halvdel af 1990'erne. Efterhånden som de tiltrædende lande bliver mere velstående, og deres infrastruktur forbedres, vil de dog blive mere attraktive afsætningsmarkeder for de nuværende medlemsstater.

Fremgangen i de tiltrædende landes handel med de nuværende medlemsstater er i vid udstrækning et direkte resultat af de udenlandske direkte investeringer.

I 1995 fik de sammenlagt tilført lidt over 10 mia. EUR. I 2000 - altså bare fem år senere - var dette tal steget til lidt over 25 mia. EUR eller mere end det dobbelte. De udenlandske investeringer har været afgørende for de tiltrædende landes finansiering af deres kroniske handelsunderskud; ca. 75 % af deres handelsunderskud blev dækket af udenlandske direkte investeringer sidst i 1990'erne.

Det er også afgørende, at investeringerne fortsætter. Ellers kan de tiltrædende lande ikke indhente de nuværende medlemsstater. De har ikke tilstrækkelig indenlandsk opsparing til at finansiere de krævede investeringer.

Udenlandske direkte investeringer foretages generelt i lande med stabile, troværdige makroøkonomiske rammebetingelser, pålidelige retlige rammer og et gunstigt erhvervsklima. Dette gælder også for de tiltrædende lande, men i deres tilfælde er det desuden begrundet i et andet forhold - lave produktionsomkostninger kombineret med muligheden for at eksportere til EU. Om kapitalinvesteringerne udefra stiger, vil derfor fremover afhænge af, om de bliver fuldt integrerede i det indre marked og gennemfører de forskrifter, det bygger på.

DEL D:

STRATEGIEN FOR DET INDRE MARKED - HIDTIDIGE RESULTATER

Selv om der kan noteres visse succeser, har gennemførelsen af strategien generelt været skuffende. Af de 45 aktioner, der skulle gennemføres inden udgangen af 2003, er kun 27 blevet gennemført til tiden. Hertil kommer, at det i mange tilfælde er vigtige lovgivningstiltag, der er blevet forsinket. Nærmere oplysninger om de enkelte aktioner findes i bilag 2. Nedenfor gives der et kort resumé af resultaterne på de ti prioriterede indsatsområder, der er udpeget i strategien.

1. Fremme af de frie varebevægelser

Gennemførelsen af aktionerne på dette område for 2003 er godt på vej. Mange af strategiens aktioner til fremme af varehandelen kommer dog først til at vise konkrete resultater i løbet af de næste tolv måneder. Vigtigst er forslaget om en ny forordning, som skal forbedre anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse ved at indføre nye procedureregler (bl.a. pligt til underretning, når der nægtes markedsadgang, pligt til at begrunde afslag og klageprocedurer for virksomhederne).

Forslaget bygger på et omfattende samarbejde mellem de nationale forvaltninger, som Kommissionen håber vil komme i stand i forbindelse med de igangværende tiltag for "bedre styreformer" i det indre marked.

En anden vigtig aktion er også undervejs inden for harmoniserede produkter for yderligere at styrke den operative effektivitet af direktiverne efter den såkaldte nye metode. Rådet har taget positivt imod Kommissionens meddelelse [11] herom. Det har opfordret Kommissionen til at udvikle klarere rammer for overensstemmelsesvurdering, akkreditering og markedsovervågning og til at fremme anvendelsen af CE-mærkning. Kommissionen agter at forelægge et lovgivningsforslag inden udgangen af 2004.

[11] KOM(2003) 704 endelig af 21.11.2003.

2. Integrering af tjenestemarkederne

Der er endnu ikke noget egentligt indre marked for tjenesteydelser, og 53,6 % af det europæiske erhvervsliv er stadig ikke integreret. Den opsplitning og manglende konkurrence, det fører med sig, er til skade for EU-tjenesteydernes produktivitet, som steg med 0,6 % i perioden 1996-2000 - mod en produktivitetsvækst på 1,5 % i USA i samme periode. Derudover hæmmes den grænseoverskridende udnyttelse af tjenesteydelser af manglende tillid fra forbrugernes side.

I strategien forpligtede Kommissionen sig til inden udgangen af 2003 at forelægge et forslag til direktiv om tjenesteydelser i det indre marked. Kommissionen har nu forelagt dette forslag og opfordrer Rådet og Parlamentet til at behandle det som et prioriteret emne.

Der må også gøres fremskridt med forordningen om salgsfremmende foranstaltninger - som skulle have været vedtaget i 2003, men nu er forsinket - samt med direktivet om urimelig handelspraksis og direktivet om anerkendelse af falige kvalifikationer. De to direktiver er vigtige, hvis det indre marked for tjenesteydelser skal blive en realitet.

De finansielle markeder i EU kunne og burde være mere integrerede. Det ville give store fordele. Undersøgelser [12] anslår, at en af de mulige gevinster - lavere spreads på aktier og selskabsobligationer - kan give:

[12] "Quantification of the macro-economic impact of the integration of EU financial markets", undersøgelse, udført af London Economics for Generaldirektoratet for det Indre Marked.

* en vækst i EU's BNP på 1,1 % over de næste ti år

* en stigning i beskæftigelsen på 0,5 %

* et gennemsnitligt fald i kapitalomkostningerne på 0,5 %.

36 af de oprindelige 42 tiltag i handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser er nu vedtaget [13], herunder bl.a. prospektdirektivet. Tiltagene skaber konsekvente og markedsorienterede reguleringsrammer. De skal nu gennemføres og håndhæves effektivt, så fordelene kan høstes.

[13] "The FSAP enters the home straight", niende statusrapport over handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser, 25.11.2003.

3. Sikring af netværksindustrier af høj kvalitet

Som påpeget i strategien for det indre marked har markedsåbningen inden for netværksindustrier (energi, transport, teletjenester og post) givet både virksomhederne og forbrugerne store fordele [14].

[14] Se fodnote 6.

Kommissionen er derfor besluttet på at videreføre markedsåbningen med fuld respekt for forsyningspligten - dvs. så alle forbrugere og brugere på en medlemsstats område har adgang til tjenester af en bestemt kvalitet til en overkommelig pris [15].

[15] KOM(2003) 270 endelig af 21.5.2003.

Der er gjort gode fremskridt i de seneste seks måneder. Nu er der behov for de sidste anstrengelser for at fuldføre tiltagene med henblik på at liberalisere godstransporten i jernbanesektoren.

Derudover er Kommissionen ved at gennemgå de retlige og administrative ordninger for vandforsyning, herunder spildevandsrensning, og anvendelsen af EU's konkurrenceregler og forskrifter for det indre marked på disse sektorer. Målet er at fastslå, om der er fordele at hente ved en yderligere modernisering af sektoren. Kommissionen forventer at afslutte gennemgangen inden for den nærmeste fremtid.

Det blev også fremhævet i strategien, at offentlige-private partnerskaber bliver stadig vigtigere. De er afgørende, hvis der skal findes innovative finansieringsløsninger til de transeuropæiske net og de forsknings- og innovationsprojekter, der har en central plads i "vækstinitiativet". Kommissionen forventer at kunne forelægge en grønbog om offentlige-private partnerskaber og udbudsreglerne i foråret 2004.

4. Begrænsning af følgerne af skattemæssige hindringer

Skattemæssige hindringer hæmmer i vid udstrækning det indre marked og påfører erhvervslivet unødige omkostninger i forbindelse med overholdelsen af forskrifterne, som ofte lægges over på forbrugerne.

Kommissionen har overholdt alle frister på området. Som eksempel kan nævnes, at den har forelagt forslag til ændring af moder-/datterselskabsdirektivet og fusions direktivet. Skal der gøres fremskridt, må medlemsstaterne imidlertid opgive deres principstandpunkter og arbejde mere pragmatisk for at opnå resultater, der kan forbedre konkurrenceevnen i det indre marked. Kommissionen mener fortsat, at kravet om enstemmighed i Rådet på beskatningsområdet, som er vigtigt for det indre markeds funktion, må afskaffes, og at der i stedet bør træffes afgørelse med kvalificeret flertal. Ellers bliver det stort set umuligt at gøre fremskridt i et EU med 25 eller flere medlemsstater.

5. Flere muligheder på det offentlige udbudsmarked

Ifølge en nyere undersøgelse [16] kan det give en forskel på indtil 34 % af de samlede omkostninger, alt efter om EU's offentlige udbudsregler anvendes eller ej. Med en besparelse på kun 10 % af de nuværende udgifter til offentlige indkøb ville alle medlemsstater kunne overholde stabilitets- og vækstpagten.

[16] COWI. "Monitoring Public Procurement in the European Union using Public Authorities Panel Data". Parti 2. Slutrapport fra juli 2003.

Alligevel er der mange offentlige instanser, der stadig indgår kontrakter uden reel konkurrence. Det må medlemsstaterne snarest muligt få rådet bod på. For at hjælpe dem vil Kommissionen i 2004 forelægge et forslag, der skal styrke direktivet om klageprocedurerne ved offentlige indkøb.

Hovedmålet for 2003 var at få vedtaget lovpakken om offentlige kontrakter. Tidsplanen herfor ser nu ud til at holde. Den nye pakke vil gøre det muligt for medlemsstaterne at gennemføre elektroniske udbud i den offentlige sektor og inden for forsyningsvirksomhed. Der er enorme besparelser at hente. I Italien anslår regeringen således, at der i 2003 allerede er sparet 3,7 mia. EUR ved offentlige indkøb for i alt 23 mia. EUR. Ifølge nye skøn vil Irland de næste fem år kunne spare 1 mia. EUR - eller dobbelt så meget som hidtil anslået.

Kommissionen forpligtede sig i strategien til at udarbejde en handlingsplan for at fremme elektroniske udbud. Dette arbejde er påbegyndt og vil tage fart, når de retlige forudsætninger (som lovpakken skaber) er på plads.

6. Bedre vilkår for erhvervslivet

Dette afsnit vedrører primært beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder og selskabsret - to spørgsmål, der er af direkte relevans for at fremme iværksætterånden og innovation i EU og af stor betydning for det indre marked.

Inden for intellektuelle ejendomsrettigheder er der tre vigtige lovgivningsforslag - EF-patentet, direktivet om computerimplementerede opfindelsers patenterbarhed og direktivet om sikringen af overholdelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, der hver især på sin måde skal sikre, at systemet også fremover tilgodeser industriens og forbrugernes behov.

Der er kun langsom fremgang i disse forslag. Uden tidssvarende retlige rammer på området vil de investeringer i forskning og den innovation og kreativitet, der er grundlaget for en stærk videnbaseret EU-økonomi, lide skade.

Kommissionen har nu iværksat sin handlingsplan om modernisering af selskabsretten og forbedret virksomhedsledelse i Den Europæiske Union [17]. Det er et vigtigt initiativ, som vil hjælpe virksomhederne med at operere i det indre marked og skabe øget tillid til kapitalmarkederne efter de seneste erhvervsskandaler.

[17] KOM(2003) 284 endelig.

Desuden har Kommissionen forelagt et forslag til 10. selskabsdirektiv om grænseoverskridende fusioner, og Rådet er nået til enighed om direktivet om overtagelsestilbud, som ganske vist vil give en mindre grad af harmonisering end det oprindelige kommissionsforslag.

7. Den demografiske udfordring

Aktionerne i strategien vedrører de to områder, hvor ændringerne i befolkningens aldersstruktur vil blive mærket mest, dvs. pensions- og sundhedsområdet. Der skulle kun gennemføres én enkelt aktion i 2003: Kommissionen skulle undersøge medlemsstaternes overholdelse af EF-Domstolens retspraksis vedrørende grænseoverskridende levering af og adgang til sundhedsydelser.

Undersøgelsen er nu afsluttet. Konklusionen er, at det indre marked ikke fungerer tilfredsstillende inden for sundhedsydelser, og at EU-borgerne støder på ubegrundede eller uforholdsmæssigt store hindringer, når de anmoder om at få godtgjort udgifter til lægebehandling, der er afholdt i andre medlemsstater. Kommissionen er besluttet på at løse dette problem. Den vil i den forbindelse tage hensyn til de 19 henstillinger, der er fremsat af gruppen på højt plan for patientmobilitet og sundhedspleje [18].

[18] Kommissionen har planer om i marts 2004 at udsende en meddelelse, hvori den vil redegøre for, hvordan den har fulgt op på henstillingerne.

8. Enklere lovgivning

Det går fremad med de mål, Kommissionen har opstillet i handlingsplanen for bedre og enklere lovgivningsmæssige rammer [19], selv om der stadig er et stykke vej igen, før man kan se de første væsentlige konkrete resultater.

[19] KOM(2002) 278 endelig af 5.6.2002. Se også beretningen "Bedre lovgivning 2003", KOM(2003) 770.

Nærmere bestemt udfører Kommissionen en udvidet konsekvensanalyse af en stadig større del af sit arbejdsprogram, og den hører konsekvent de berørte parter tidligt i forløbet. Derudover har de tre store EU-institutioner for nylig undertegnet [20] en aftale for at forbedre kvaliteten af EU-lovgivningen og gennemførelsen heraf i national ret.

[20] Det skete den 16. december 2003.

Bedre lovgivningsmæssige rammer kræver dog også, at der gøres en tilsvarende indsats på nationalt plan, som stadig er det niveau, hvor de fleste forskrifter fastlægges. Der er gjort fremskridt, men det er langt fra alle medlemsstater, der f.eks. foretager konsekvensanalyser af deres forslag, således som Kommissionen nu gør [21].

[21] Rapport til ministrene med ansvar for offentlig forvaltning i EU-landene om status i gennemførelsen af Mandelkern-rapportens handlingsplan for bedre lovgivningsmæssige rammer. Athen, maj 2003.

For 2003 omfattede strategien to aktioner - indførelse af en ordning for anmeldelse af særlig indviklede forskrifter og nedsættelse af en arbejdsgruppe for bedre lovgivning i Rådet. Ingen af de to aktioner er gennemført til tiden, selv om arbejdet med anmeldelsesordningen er godt undervejs.

Desuden blev det påpeget i strategien, at der bør være større sammenhæng i valget af (retlige) instrumenter og politiktiltag, særlig i et EU med 25 medlemsstater. Valget mellem gensidig anerkendelse og harmonisering, selvregulering og samregulering, direktiver og forordninger bør træffes efter nøje vurdering af, hvordan man bedst opnår de fastsatte mål, og ikke ud fra, hvad der er politisk hensigtsmæssigt. Kommissionen vil forelægge sine overvejelser herom i løbet af 2004, herunder om den "forenelighedstest" for det indre marked, der skal anvendes på al lovgivning, der vedtages på nationalt plan.

9. Håndhævelse af forskrifterne

Det indre marked kan ikke fungere, medmindre forskrifterne også gennemføres og anvendes korrekt af alle medlemsstater. Dette er endnu ikke tilfældet (se yderligere oplysninger i bilag 1).

Dette er et alvorligt problem. Det indre marked bygger på tillid - at man kan have tillid til, at alle overholder reglerne. Når EU med udvidelsen vokser i størrelse og mangfoldighed, er det vigtigt at styrke - og ikke undergrave - denne tillid.

I strategien foreslås en række aktioner til at forbedre situationen. Af de fire aktioner, der skulle gennemføres i 2003, er to blevet gennemført til tiden - iværksættelsen af en "forebyggende" dialog mellem Kommissionen og medlemsstaterne og forslaget til forordning om samarbejde mellem de nationale myndigheder, som har ansvaret for at håndhæve forbrugerbeskyttelseslovgivningen.

To andre - hhv. mere ambitiøse gennemførelsesmål og et websted med oplysninger om klageordninger for borgerne og virksomhederne - er blevet forsinket. Det er ikke realistisk at fastsætte mere ambitiøse gennemførelsesmål, så længe det kun er få medlemsstater, der har nået de hidtidige mål. Arbejdet med at samle de forskellige klageordninger i en central informationsportal er allerede langt fremskredent.

Mere generelt kan politisk pres - f.eks. via resultattavlen for det indre marked - til en vis grad bidrage til at forbedre situationen eller forhindre yderligere forværring. I et indre marked med 28 lande kræver virkelige fremskridt dog en helt anden indstilling og andre arbejdsforhold. Medlemsstaterne må tage det indre marked til sig og arbejde sammen indbyrdes og med Kommissionen for at få det til at fungere i praksis.

Det betyder bl.a., at medlemsstaterne skal overholde gennemførelsesfristerne, lære af hinanden, hvordan man bedst gennemfører EU-direktiver, og bistå ved løsningen af grænseoverskridende problemer (via SOLVIT). Kommissionen arbejder nu sammen med medlemsstaterne på at gennemføre denne vision i praksis.

10. Flere og bedre oplysninger

Et andet aspekt af "bedre styreformer" i det indre marked består i at oplyse borgerne og virksomhederne om, hvordan de kan udøve deres rettigheder i det indre marked. Skal der opnås konkrete resultater på området, må medlemsstaterne påtage sig et langt større ansvar i samarbejdet med Kommissionen.

I strategien blev medlemsstaterne opfordret til at udvikle nationale planer for at øge borgernes og virksomhedernes kendskab til de muligheder, der er forbundet med det indre marked. Kommissionen forpligtede sig til jævnligt at organisere drøftelser om disse planer på højt niveau. Medlemsstaterne blev desuden opfordret til at påtage sig et større ansvar for de nationale oplysninger, der formidles gennem Kommissionens dialog med borgerne (). Der lanceres en ny udgave af webstedet primo 2004. Der er gjort fremskridt på begge områder, selv om der stadig er et stykke vej igen.

BILAG 1

RESULTATTAVLE

1. Fortsat problemer med medlemsstaternes gennemførelse af forskrifterne for det indre marked i national ret

Med enkelte undtagelser har medlemsstaterne ikke gennemført en lang række vigtige direktiver om det indre marked i national ret inden for den frist, de selv har været med til at fastsætte. Som figur 1 viser, er der en mindre fremgang i resultaterne, som dog stadig er skuffende. Det aktuelle "gennemførelsesefterslæb" er på 2,3 %, dvs. langt fra de 1,5 %, som Det Europæiske Råd har opstillet som mål på flere topmøder. Konkret betyder det, at Kommissionen stadig mangler at modtage 527 anmeldelser af nationale gennemførelsesforanstaltninger. Hele 131 direktiver om det indre marked er ikke gennemført i national ret i alle medlemsstater. Det svarer til ca. 8,5 % af alle direktiver om det indre marked [22] og er en af hovedårsagerne til, at det indre marked er opsplittet.

[22] Pr. 31. oktober 2003 omhandlede 1 535 direktiver og 429 forordninger det indre marked som defineret i EF-traktaten.

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Til de lande, der har nået Det Europæiske Råds mål på 1,5 %, er der følgende at bemærke:

* Danmark og Spanien fortjener særlig anerkendelse for at have gjort de bedste resultater (figur 2) og for at have udvist beslutsomhed og organisatorisk talent til at forbedre deres i forvejen gode resultater

* Irland har gjort enorme fremskridt ved mere end at halvere gennemførelses efterslæbet siden maj 2003 og bør lykønskes med den beslutsomhed, landet dermed har udvist

* Finland og Det Forenede Kongerige bør også fremhæves, men bør følge Danmarks og Spaniens eksempel og forbedre deres resultater yderligere.

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Gennemførelsesefterslæb pr. EU-land, pr. 30. november 2003.

Til de medlemsstater, der ikke har nået 1,5 %-målet, er der følgende at bemærke:

* Sverige var ganske vist meget tæt på at nå målet, men har ikke haft så dårlige resultater siden 1999

* Portugal, Østrig og i mindre grad Italien har forsøgt at nedbringe efterslæbet (figur 3), men Italiens efterslæb er stadig dobbelt så højt som det fastsatte 1,5 %-mål

* Belgiens og Nederlandenes efterslæb er vokset markant på det seneste - for Belgiens vedkommende til næsten det dobbelte siden maj 2003, hvilket vækker bekymring

* Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Grækenland har stadig nogle af de dårligste resultater, og bortset fra Grækenland er efterslæbet vokset. Dette er beklageligt i betragtning af den beslutsomhed og de organisatoriske evner, som andre medlemsstater har udvist for at forbedre resultaterne og nå målet. Det er også beklageligt, at disse lande (sammen med Belgien og Italien) igen synes at mene, at det er helt i orden at have et gennemførelsesefterslæb, der er (mere end) dobbelt så højt som det 1,5 %-mål, der er fastsat af Det Europæiske Råd.

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Det er også vigtigt at sikre, at forsinkelserne i gennemførelsen af direktiverne om det indre marked i national ret ikke får lov til at fortsætte. På topmødet i Barcelona i marts 2002 indførte Det Europæiske Råd derfor en "nultolerance" for direktiver, hvis gennemførelse i national ret er forsinket to år eller mere. Som figur 4 viser, har kun Danmark, Finland og Portugal nået dette mål, hvilket også var tilfældet, da resultattavlen blev forelagt i maj 2003. Frankrig, Grækenland, Irland, Italien og Østrig har forbedret deres resultater, mens Det Forenede Kongeriges og Luxembourgs resultater er dårligere end i maj 2003. Det er skuffende, at et mål, der er opstillet for alle medlemsstater, kun er blevet nået af tre af dem.

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Antallet af forsinkede direktiver, der skulle have været gennemført i national ret før den 31. oktober 2001, og som stadig ikke er gennemført pr. 30. november 2003.

Figur 5 viser, at de medlemsstater, der er bedst til at gennemføre direktiver til tiden, også har organiseret sig, så de kan reagere hurtigere, når fristen er overskredet, for at sikre, at de ikke overtræder deres forpligtelser i for lang tid. Desværre bruger de medlemsstater, der som f.eks. Luxembourg og Frankrig ofte først gennemfører direktiver sent, også generelt længst tid på at afhjælpe denne situation.

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Gennemsnitlig forsinkelse i antal måneder for direktiver, hvis gennemførelsesfrist er overskredet.

2. Problemer i forbindelse med anvendelsen af forskrifterne for det indre marked: Traktatbrudssager

Mener Kommissionen, at en medlemsstat ikke anvender forskrifterne for det indre marked korrekt, indleder den en traktatbrudssag mod den pågældende medlemsstat. Ethvert traktatbrud er ét for mange: Sagerne er dyre og kan tage lang tid. I strategien for det indre marked opfordrede Kommissionen medlemsstaterne til at få nedbragt antallet af traktatbrudssager med mindst 50 % inden udgangen af 2006. Det er et ambitiøst, men realistisk mål.

Desværre har medlemsstaterne, som figur 6 viser, kun gjort små fremskridt, idet antallet af sager kun er faldet med under 3 % - fra 1 033 [23] til 1 006. Mens ti medlemsstater synes at have fulgt Kommissionens opfordring og har nedbragt det antal af traktatbrudssager, der indgives mod dem, er antallet af traktatbrudssager mod Frankrig, Nederlandene og Luxembourg steget.

[23] Dette tal er lavere end i tidligere offentliggjorte statistikker, da der ikke er taget hensyn til de såkaldte "forenede" sager, som omfatter traktatbrudssager, der er indledt på basis af flere klager.

Frankrig og Italien tegner sig for ca. 28 % af traktatbrudssagerne, dvs. mere end Danmark, Finland, Sverige, Luxembourg, Portugal, Irland og Nederlandene tilsammen. Hvis Frankrig og Italien gjorde en indsats for at nedbringe antallet af traktatbrudssager, ville de yde et relativt større bidrag til at nå 50 %-målet, og de opfordres derfor til at gøre en ekstra indsats.

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Antallet af verserende traktatbrudssager, efter EU-land, pr. 31. oktober 2003, i forhold til situationen pr. 30. april 2003, da strategien for det indre marked blev vedtaget.

BILAG 2

AKTIONER, DER SKULLE VÆRE GENNEMFØRT INDEN UDGANGEN AF 2003

1. Fremme af de frie varebevægelser

>TABELPOSITION>

2. Integrering af tjenestemarkederne

>TABELPOSITION>

3. Sikring af netværksindustrier af høj kvalitet

>TABELPOSITION>

4. Begrænsning af følgerne af skattemæssige hindringer

>TABELPOSITION>

5. Flere muligheder på det offentlige udbudsmarked

>TABELPOSITION>

6. Bedre vilkår for erhvervslivet

>TABELPOSITION>

7. Den demografiske udfordring

>TABELPOSITION>

8. Enklere lovgivning

>TABELPOSITION>

9. Håndhævelse af forskrifterne

>TABELPOSITION>

10. Mere og bedre oplysning

>TABELPOSITION>