52003DC0673

HVIDBOG - Rummet: en ny europæisk grænse for en større Union - En handlingsplan for gennemførelsen af den europæiske rumpolitik {SEK(2003) 1249}

(forelagt af Kommissionen)

INDHOLDSFORTEGNELSE

HVIDBOG Rummet: en ny europæisk grænse for en større Union En handlingsplan for gennemførelsen af den europæiske rumpolitik

Forord

1. INDLEDNING: En ny indfaldsvinkel til rumpolitikken i Europa

2. Rummets bidrag til de politiske udfordringer

3. Foranstaltninger inden for rumfart til støtte for den udvidede Union

3.1. Oprettelse af et europæisk aktiv for satellitnavigation samt tids- og positionsbestemmelse

3.2. Global overvågning af miljø og sikkerhed

3.3. Slå bro over den "digitale kløft"

3.4. Rummet som bidrag til FUSP, ESFP og til foregribelse og overvågning af humanitære kriser

3.5. Udvikling af internationale partnerskaber

4. Udvidelse og styrkelse af rumpolitikken: nøgler til succes

4.1. Sikring af strategisk uafhængighed og fælles aktiver til fælles initiativer

4.1.1. Garanti for uafhængig adgang til rummet

4.1.2. Styrkelse af rumteknologien for at imødekomme fremtidens behov

4.1.3. Fremme af udforskningen af rummet

4.1.4. Tilskyndelse til at gøre karriere inden for videnskab og teknologi

4.2. Styrkelse af den europæiske ekspertise inden for rumvidenskab

4.2.1. Forøget indsats inden for rumvidenskaberne

4.2.2. Stimulering af geovidenskaberne

4.2.3. Støtte til biovidenskaber og naturvidenskab i rummet

4.2.4. Lettere udnyttelse af videnskabelige data

4.3. Skabelse af det rette klima for innovation og konkurrenceevne

5. Styring og ressourcer

5.1. Fastlæggelse af en ny tilgang til styring af rumaktiviteterne

5.2. Overensstemmelse mellem ambitioner og ressourcer

KONKLUSIONER

BILAG 1 DET EUROPÆISKE RUMPROGRAM (rammer for hvidbogens handlingsplan) Første udkast

BILAG 2 RESSOURCER

BILAG 3 HØRING OM GRØNBOGEN: VIGTIGSTE BUDSKABER

BILAG 4 ORDFORKLARING

Rummet: en ny grænse for en større Union

Resumé

Med udgangspunkt i den vellykkede høring om grønbogen om mulighederne for Europas aktiviteter i rummet foreslår Kommissionen i denne hvidbog, at der gennemføres en udvidet europæisk rumpolitik for at støtte gennemførelsen af Den Europæiske Unions politiske mål. Følgende aspekter behandles:

Europa behøver en udvidet rumpolitik, som styres af efterspørgslen, og som kan udnytte de særlige fordele, som rumteknologier kan give i form af støtte til Unionens politikker og mål: hurtigere økonomisk vækst, jobskabelse og erhvervslivets konkurrenceevne, udvidelse og samhørighed, bæredygtig udvikling samt sikkerhed og forsvar.

Den Europæiske Rumorganisation (ESA), EU og ESA's medlemsstater med deres nationale rumagenturer, forskningscentre og erhvervslivet fortjener alle ros for at have placeret Europa som en central aktør i rummet. Hvidbogen skal ses som en appel til disse partnere, herunder rumindustrien, om at handle, at mobilisere sig om nye mål og tage nye udfordringer op.

Den europæiske rumpolitik vil blive gennemført inden for et flerårigt europæisk rumprogram, der bliver den mekanisme, der skal anvendes til at fastsætte prioriteringer, fastsætte målsætninger, tildele roller og ansvarsområder samt lægge rammerne for de årlige budgetter. Den skal omfatte F&U, infrastrukturudvikling, tjenesteydelser og teknologi, og den bør revideres og ajourføres regelmæssigt.

Politikken vil kræve en forøgelse af de samlede udgifter til udvikling og indsættelse af applikationer og som støtte til forskning og udvikling, teknologi og infrastrukturer. I forbindelse med sine kommende finansielle overslag bør Unionen overveje at tilføje ressourcer, som skal bevilliges som en reaktion på behovene inden for EU-politikkerne.

Hvis Europa ikke lægger sig fast på den foreslåede indfaldsvinkel til rumpolitikken, vil vi miste indflydelse som rummagt på grund af manglende evne til at udvikle nye teknologier og bevare applikationer, hvilket vil få alvorlige følger for den overordnede konkurrenceevne.

Europa besidder allerede mange af de evner, der er nødvendige for at udvikle tjenester og applikationer til støtte for EU-politikkerne. Europa har indført operationelle kommunikations- og vejrsystemer og har vedtaget et ambitiøst program for satellitnavigation og tids- og positionsbestemmelse (GALILEO) og vil i januar 2004 fremlægge sin plan for indførelse af et globalt overvågnings- og jordobservationssystem (Global Monitoring for the Environment and Security: GMES). Ud over at støtte en lang række civile politikker kan rumsystemerne også yde et direkte bidrag til Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og til den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik.

Det international samarbejde giver gode muligheder for at udbygge Europas styrke inden for rumteknologier og -applikationer gennem partnerskaber med USA, Rusland og nye rumnationer.

Gennemførelsen af den europæiske rumpolitik vil ske i to faser: den første (2004-2007) vil omfatte gennemførelsen af de aktiviteter, der er omfattet af den nye rammeaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og ESA; og den anden (2007 og frem) indledes, når Europas nye forfatningstraktat er trådt i kraft, hvor det ventes, at rummet indføjes som en fælles kompetence mellem Unionen og dens medlemsstater.

Forord

Dette er et vigtigt øjeblik i Europas historie. Man drøfter nu den kommende forfatningstraktat, og dermed vil Unionen træde ind i en ny og mere politisk fase, der sigter mod et tættere forhold til borgerne.

Dette er ligeledes et vigtigt øjeblik i historien for Europas aktiviteter i rummet. Tiden er inde til at sætte dem på Unionens politiske dagsorden i centrum af processen for opbygningen af det fælles Europa, idet rumapplikationer knyttet til inspirerende mål anvendes til gavn for det udvidede Europa og alle dets borgere.

Efter 40 år med solide europæiske resultater inden for udvikling af rumvidenskaber, -teknologier og -applikationer foreslår Kommissionen i denne hvidbog at tage et kvantespring fremad i kontinentets ambitioner for og tilrettelæggelse af denne centrale sektor.

Kommissionen er overbevist om, at rumteknologierne kan blive en vigtig støtte for Unionens politikker og målsætninger, og ligeledes for deres fantastiske sociale, økonomiske og kommercielle potentiale. Den anbefaler, at: (i) der gøres en ekstra indsats inden for en række ruminfrastrukturer og -applikationer, der kan blive til enestående bidrag til opfyldelse af borgernes behov og af Unionens politiske mål, (ii) konsolidere det videnskabelige og tekniske grundlag for rumaktiviteterne. Den tilskynder også til en ændring af styringsparadigmet, således at Unionen overdrages nye ansvarsområder for gennemførelse, finansiering og koordinering af aktiviteterne inden for en udvidet rumpolitik.

Den Europæiske Rumorganisation (ESA), medlemsstaterne og deres nationale rumagenturer og forskningscentre fortjener sammen med erhvervslivet alle ros for at have placeret Europa som en central aktør i rummet. Hvidbogen er en opfordring til alle disse interessenter om at mobilisere sig bag nye ambitiøse mål. Den søger også at anspore den europæiske rumindustri til at tage nye udfordringer op. Den politiske målsætning er at skabe en mere sikker og forudsigelig ramme, der kan hjælpe virksomhederne med at investere og opbygge en større andel af kommercielle og institutionelle markeder.

I disse forslag, som er baseret på en detaljeret analyse, tages der hensyn til resultaterne af den intense høringsrunde, der blev gennemført om spørgsmålene i grønbogen om rumpolitik, der blev offentliggjort i januar 2003. Der blev afholdt separate konferencer og workshops i 10 europæiske hovedstæder, og Kommissionen er taknemmelig for de hundredvis af indsendte forslag.

I Europa findes der en stærk vilje til at udnytte vores videnskabelige talenter, vores teknologier og vores iværksætterevne inden for rumsektoren til gavn for Europa og Europas borgere. I hvidbogen forklares det, hvorfor vi skal gøre det, og hvordan vi skal gøre det. Inden for nogle af de behandlede spørgsmål kan der endnu ikke fremsættes præcise konklusioner, men der indføres mekanismer og milepæle, der skal gøre det muligt at nå frem til dem.

Sigtet med hvidbogen er, at den skal blive et referencepunkt: Den indeholder en handlingsplan ("det europæiske rumprogram") med en liste over anbefalede foranstaltninger til gennemførelse af den europæiske rumpolitik. Hvorvidt den bliver vellykket, skal måles på de fordele, som Den Europæiske Union, dens borgere og rumsektoren får ud af bestræbelserne.

1. INDLEDNING: En ny indfaldsvinkel til rumpolitikken i Europa

Rummet kan støtte Unionens centrale politiske mål

Europa har i løbet af de sidste 40 år etableret sig som en aktør i rummet med en lang række muligheder inden for opsendelse af raketter, satellitteknologier, rumvidenskab og -applikationer samt brugertjenester. Det er et imponerende resultat.

Selv om en fælles EU-politik for rummet må vente til efter en traktatændring, hedder det i denne hvidbog, at nøgleelementerne for en udvidet rumpolitik skal indføres på unionsniveau, før forfatningstraktaten træder i kraft, hvor rumpolitikken, hvis konklusionerne fra Det Europæiske Konvent ikke ændres ved regeringskonferencen, vil blive nævnt blandt de kompetencer, som Unionen deler med medlemsstaterne. Der kan allerede nævnes en række retsgrundlag, som giver de eksisterende EU-politikker mulighed for at inddrage rummet som en relevant teknologi, der kan støtte deres gennemførelse. [1]

[1] Jf. artikel 70, 154, 157, 163 til 173 i traktaten om De Europæiske Fællesskaber.

Hidtil har flere europæiske lande forfulgt deres nationale mål og samtidig nydt godt af den europæiske dimension ved at kunne kombinere det meste af deres indsats inden for rammerne af Den Europæiske Rumorganisation (ESA).

I hvidbogen søger man at bygge videre på tidligere succeser og nuværende kompetencer på alle niveauer for at sikre et mere omkostningseffektivt udbytte af rumteknologier, -infrastrukturer og -tjenester for Den Europæiske Unions politikker og mål, end der er tale om i øjeblikket. Den politiske ramme i unionsregi er den eneste, der er velegnet til at skabe de rette betingelser for at kunne høste fordelene ved en udvidet politik.

Disse fordele vil fremkomme gennem rumteknologiernes og -applikationernes bidrag til:

* økonomisk vækst, jobskabelse og erhvervslivets konkurrenceevne

* en vellykket udvidelse af Unionen

* bæredygtig udvikling

* forstærket sikkerhed og forsvar for alle

* bekæmpelse af fattigdom og bidrag til udviklingen

I henhold til Kommissionens anbefalinger skal alle interessenterne samarbejde og kombinere deres indsats om en fælles vision. En af dens bestanddele skal være tillid til, at rumpolitikken kan bidrage til at gøre Europa til en bedre nabo og en respekteret global partner. Unionen vil i højere grad kunne forsvare sine kerneværdier som demokrati, respekt for retsstaten, bæredygtig udvikling og opretholdelse af fred og orden gennem dialog og diplomati.

Unionen vil desuden være bedre klædt på til en global førerrolle på det politiske, det økonomiske og det videnskabelige område. Ved at investere i de rigtige områder og i effektive programmer vil en udvidet rumpolitik bidrage til at øge Unionens politiske status i verden, skærpe dens økonomiske konkurrenceevne og styrke dens ry for videnskabelig ekspertise. Europas entusiasme for internationalt samarbejde inden for rumaktiviteter betyder, at mange af fordelene ved rumpolitikken kan deles med menneskeheden som sådan.

Endelig skal betydelige fremskridt inden for økonomisk, social og videnskabelig udvikling hos de nye medlemsstater have en fremtrædende plads i enhver vision om Unionens fremtid. En udvidet rumpolitik kan fremskynde deres bestræbelser på at opnå øget fremgang og resultater på det sociale og kulturelle område.

Status quo er ikke en gangbar mulighed

Hvidbogen drejer sig ikke om, at vi skal forsøge at opbygge Europas prestige på et nyt fundament. Den drejer sig om behovet for at sikre nye infrastrukturer og tjenester og at være åben for nye muligheder. Dens ambitioner er praktiske og realistiske, og udgifterne skal stå mål med ambitionerne.

En bredere og omkostningseffektiv rumpolitik kræver en forøgelse af de samlede udgifter på mellemlangt og langt sigt. En omfordeling af de nuværende budgetter bringer os ikke fremad. Dette er ikke et forslag om en konstant stigning op imod USA's udgiftsniveau - mere end syv gange højere pr. capita end i Europa - men om at udvikle konkrete foranstaltninger med henblik på at reagere på konkrete behov og skabe virkelige fordele med en dertil svarende gradvis forøgelse af budgettet.

Hvis man intet gør, vil Europa blive sårbar over for to reelle farer:

* Europa vil miste noget af sin position som en central aktør på rumområdet, hvis væksten her ikke holder trit med den globale udvikling inden for rumsektoren. Evnen til at udvikle og fastholde nye teknologier og applikationer kan komme i fare.

* Europa kan miste nogle af sine førende rumfartsvirksomheder på grund af svage kommercielle markeder og manglende offentlige investeringer i nye programmer.

I denne hvidbog...

Indeholder afsnit 2 en generel gennemgang af de applikationer og teknologier, der kan kædes sammen med de vigtigste politiske udfordringer for Unionen. I afsnit 3 skitseres specifikke aktiviteter, der er under udvikling med henblik på at underbygge centrale politikker og mål inden for EU. I afsnit 4 anbefales detaljerede foranstaltninger til konsolidering og videreudvikling af Europas nuværende videnskabelige og teknologiske kapacitet og til styrkelse af Europas rumindustri, hvilket er en forudsætning for at udforme applikationer til støtte for EU's politiske målsætninger. I afsnit 5 skitseres nogle af de nødvendige ændringer med hensyn til finansieringen af Europas aktiviteter i rummet.

Bilag 1 indeholder en første skitse til et muligt europæisk rumprogram og en køreplan, der tager udgangspunkt i de anbefalinger, der beskrives nærmere i denne hvidbog. En første analyse af de nødvendige ressourcer til gennemførelsen findes i bilag 2. I bilag 3 sammenfattes de vigtigste resultater af høringsprocessen. Bilag 4 indeholder en ordliste.

2. Rummets bidrag til de politiske udfordringer

At føje rummet til Europas politiske værktøjskasse

Hvis Europa vier flere ressourcer til rummet og tilrettelægger sin indsats rigtigt, kan Europa virkelig forbedre livskvaliteten for sine borgere og samtidig bidrage til økonomisk vækst og jobskabelse. På verdensplan skønnes markedet for rumfartsrelaterede applikationer til 350 mia. EUR i 2010. [2]

[2] Euroconsult 2002.

Men de konkrete og potentielle fordele ved rumteknologierne kan ikke sikres fuldt ud under de nuværende institutionelle og budgetmæssige betingelser. Disse er hovedsagelig fokuseret på forskning og udvikling og er ikke velegnede til en optimal udnyttelse af aktiverne ved rummet.

Hvis man ikke høster disse fordele, vil det have betydelige konsekvenser for Europas økonomi og dets rolle i verden. Som en horisontal politik er rummet særligt relevant med hensyn til at underbygge Europas økonomiske udsigter, landbrugspolitiske mål, beskæftigelsesniveau, forvaltningen af miljøet samt udenrigs- og sikkerhedspolitikken.

Rumteknologier er særdeles velegnede til løsning af spørgsmål i stor skala og af global rækkevidde. Rummet er ikke svaret på alle problemer, men det bør optage en betydningsfuld plads i Europas politiske værktøjskasse. Inden for transport og landbrug har man allerede taget en række politiske udfordringer op ved hjælp af rumteknologier.

Andre politiske udfordringer, som er blevet Unionens mål som følge af Det Europæiske Råds beslutninger, findes opført nedenfor. Rumpolitikken vil kunne yde et værdifuldt bidrag til mange af disse til en rimelig pris og med større effektivitet.

Politiske udfordringer: Investering i videnøkonomien for at styrke økonomisk vækst, jobskabelse og konkurrenceevne (Lissabon-strategien) og sikre en vellykket udvidelse ved at støtte samhørighed og økonomisk, industriel og teknologisk vækst i alle medlemsstater.

Rumbaserede værktøjer: Satellitkommunikation er en del af en teknologiportefølje, der kan sikre bredbåndsadgang til 20 % af EU's befolkning på steder, hvor dette ellers ikke kan stilles til rådighed på mellemlangt sigt. Den kan bidrage til at slå bro over den "digitale kløft" i forhold til de nye medlemsstater og videre endnu som et supplement til jordbaserede løsninger.

Politisk udfordring: Gennemføre målsætninger for bæredygtig udvikling

På Det Europæiske Råds møde i Göteborg i juni 2001 vedtog man en strategi for bæredygtig udvikling. Rådet bemærkede, at dens målsætninger havde "... potentiale til at udløse en ny bølge af teknologisk innovation og investeringer og vil dermed skabe vækst og beskæftigelse." Rådet har bedt om, at der i 2008 etableres en europæisk kapacitet til global overvågning vedrørende miljø og sikkerhed.

Rumbaserede værktøjer: Jordobservation fra rummet underbygger en forsvarlig miljøforvaltning og -beskyttelse gennem levering af grundlæggende, homogene observationer med en hidtil uset dækning vedrørende klima og vejr, oceaner, fiskeri, landjord og vegetation. Rummet har givet mulighed for vejrudsigter, der dækker fem dage. En bæredygtig landbrugsmodel kan ligeledes have fordel af at benytte jordobservationsværktøjer. Tilsvarende vil kontrollen med anvendelsen af Kyoto-protokollen kræve, at Europa har en uafhængig rumkapacitet.

* Politisk udfordring: Unionen står over for at påtage sig en større rolle i verden gennem en styrket fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) bakket op af en europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP)

I de kommende år vil Unionen skulle gennemføre Helsinki-målene, der omfatter kapacitet til f.eks. kontakt til hurtige indsatsstyrker og globale efterretninger.

Rumbaserede værktøjer: For at være troværdige og effektive skal FUSP og ESFP være baserede på uafhængig adgang til pålidelige oplysninger for at give mulighed for beslutningstagning på et velinformeret grundlag.

Rumteknologier og -infrastrukturer sikrer adgangen til viden, information og militær kapacitet på jorden, der kun kan sikres gennem evnen til at opsende, udvikle og drive satellitter, der giver mulighed for globale kommunikations-, positionerings- og observationssystemer. Samtidig kan rumbaserede systemer give borgerne et højere sikkerhedsniveau, f.eks. gennem en bedre håndhævelse af grænse- og kystkontrol samt muligheden for at konstatere humanitære kriser i deres tidlige faser.

* Politisk udfordring: Forbedring af erhvervslivets resultater ved at intensivere F&U og teknologisk udvikling og samtidig definere prioriteringer for transeuropæiske transportnet (TEN-T)

Det Europæiske Råd har opstillet et mål om at forøge Unionens samlede F&U-udgifter fra 1,8 % til 3 % af bruttonationalproduktet inden 2010. Den økonomiske vækst vil blive stimuleret på ny af, at vi går videre med TEN-T. Gennemførelse af TEN-T-prioriteringerne vil skabe fordele for Unionens økonomi og samfund, som på langt sigt skønnes at føre til en vækst i BNP på 0,23 %.

Rumbaserede værktøjer:

F&U og rummet og udviklingen af TEN-T er ligeledes et led i en længere værdikæde, der stimulerer F&U inden for andre sektorer og fører til kommercielle applikationer, som f.eks. GALILEO med mulighed for meget store indtægter og jobskabelsesmuligheder. Hver euro, der investeres i rumapplikationer, genererer en omsætning på 7-8 EUR som følge af udviklingen tjenester med værditilvækst. [3]

[3] Euroconsult 2002.

* Politisk udfordring: Bekæmpelse af fattigdom og udvikling af bistanden

Rumbaserede værktøjer: Unionen er verdens største leverandør af udviklingsbistand. Rumteknologierne kan styrke Unionens udviklingsindsats og hjælpe andre lande med at udvikle adgangen til information, øge kvalifikationsniveauet og forvalte deres ressourcer bedre.

Ud over støtten til oprettelse af kommercielle kommunikationsinfrastrukturer kan rumteknologier som jordobservation og globale positionsbestemmelsessystemer anvendes til en række forskellige opgaver såsom: beskyttelse af jorden og forvaltning af vandressourcer; overvågning af afgrøders udvikling og prognoser for fødevareproduktion; etablering af tidlige advarselssystemer vedrørende risikoen for oversvømmelser og brande; overvågning af tropeskove; forebyggelse af risiko for jordskred; sikring af kyst- og havovervågning; prognoser for samt forebyggelse og forvaltning af naturkatastrofer.

3. Foranstaltninger inden for rumfart til støtte for den udvidede Union

I det foregående kapitel blev det beskrevet, hvordan rumværktøjer kan hjælpe Unionen med at gennemføre dens politiske mål. På de følgende sider beskrives de initiativer, der skal fungere som flagskibe for denne rumpolitik. Der bliver behov for økonomisk støtte fra Unionen, ESA og medlemsstaterne i et solidt partnerskab med den private sektor.

Hvert af disse initiativer vil forbedre menneskers levevilkår, enten direkte eller indirekte. De kan også bidrage til Europas sikkerhed og evne til at styrke sin positive rolle i det internationale samarbejde. Gennemførelsen af de tre applikationer, der beskrives nedenfor, er et centralt element i målsætningen for det europæiske vækstinitiativ til fremme af investeringer i netværk og viden.

3.1. Oprettelse af et europæisk aktiv for satellitnavigation samt tids- og positionsbestemmelse

Vejen frem

Udfordringen

At sikre en globalt konkurrencedygtig, uafhængig satellitbaseret europæisk kapacitet for navigation samt tids- og positionsbestemmelse, der kan blive økonomisk levedygtig på længere sigt.

Muligheden

At sikre Europa et alternativ inden for navigation og positionsbestemmelse med gode kommercielle muligheder og udsigter til jobskabelse, som kan levere tjenester, der umiddelbart gavner borgerne og EU's politikker.

En innovativ og nødvendig løsning

I februar 1999 fremsatte Europa-Kommissionen forslag om GALILEO, et internationalt program for satellitbaseret radionavigation, det første store projekt, der finansieres af Unionen og ESA i fællesskab. I maj 2003 banede de to organisationer vejen for gennemførelsen af udviklingsfasen for GALILEO-programmet.

GALILEO er både et vigtigt element i den europæiske rumpolitik og en innovativ løsning på Europas klare behov for navigation samt tids- og positionsbestemmelse. Det bidrager direkte til definitionen af en ny global standard og indeholder adskillige nyskabelser. Det er:

- det første større rumprojekt, der er iværksat under EU's ledelse;

- første gang, at Den Europæiske Union kontrollerer et sådant strategisk aktiv, der bliver et nøgleelement i EU's strategiske projekt for transportinfrastruktur;

- et nyt eksempel på offentligt-privat partnerskab: Udviklingsfasen forvaltes af et fællesforetagende, der omfatter investorrepræsentanter. Senere vil private virksomheder drive og forvalte systemet under en koncessionsordning.

GALILEO's konstellation af 30 satellitter og tilhørende jordstationer er beregnet på at tilbyde en række tjenester på globalt plan i 2008. Markedsudsigterne er lovende: Efterspørgslen efter satellitnavigationstjenester og afledte produkter verden over vokser med hele 25 % om året og kan nå op på 275 mia. EUR i 2020 og skabe 100.000 kvalificerede arbejdspladser i den periode. Tiltrædelseslandene vil blive tilbudt at deltage i forvaltningsstrukturen.

Brugen GALILEO-signaler fra rummet kan kombineres med andre globale positionsbestemmelsessystemer og derigennem tilbyde mere driftsikre tjenester. Man har identificeret en lang række kategorier af applikationer inden for en række forskellige kommercielle tjenester. De dækker så forskellige områder som transport, energi, finans, forsikring, fiskeri, landbrug, miljø, geologi, tjenesteydelser og offentlige arbejder. Systemet vil også kunne opfylde individuelle behov - f.eks. vil dets navigationstjenester hjælpe synshandicappede og mennesker i de tidlige faser af Alzheimers sygdom.

Anbefalede aktioner

- udvælgelse af en koncessionshaver til forvaltning af programmets næste fase efter en konkurrencebaseret udbudsprocedure, der forvaltes af fællesforetagendet for Galileo;

- forhandling med den private sektor, efter en konkurrencebaseret udbudsprocedure, om en samlet aftale vedrørende gennemførelse af yderligere forskningsaktiviteter med henblik på innovative applikationer;

- sikring af adgangen til regulerings- og certificeringsprocedurer samt mekanismer til indsamling af indtægter.

3.2. Global overvågning af miljø og sikkerhed

Vejen frem

Udfordringen

At maksimere brugen af rumdata til støtte for bæredygtige udviklingspolitikker med særligt henblik på miljøbeskyttelse, forvaltning af ressourcer samt borgernes livskvalitet og sikkerhed.

Muligheden

At udlede en lang række tjenester til støtte for centrale miljøpolitikker samt udenrigs- og sikkerhedspolitiske mål.

Et versatilt værktøj til støtte for en bred vifte af politiker

På Göteborg-topmødet i juni 2001 opfordrede Det Europæiske Råd til, at der inden 2008 etableres en europæisk kapacitet til global overvågning af miljø og sikkerhed. Som reaktion herpå oprettede Europa-Kommissionen og Den Europæiske Rumorganisation den globale overvågning for miljø og sikkerhed (GMES) som et initiativ, der skal levere uafhængige, operationelle og relevante informationer som støtte for en række politikker til støtte for bæredygtige mål som miljø, landbrug, fiskeri, transport og regionaludvikling. Den vil også underbygge målsætningerne i forbindelse med gennemførelsen af en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt tidlige advarsler og hurtig skadesvurdering ved naturkatastrofer.

GMES sikrer Europas interesser som aktør på den globale scene, hvor man er har behov for uafhængige metoder til indsamling af data og information. Samtidig er systemet resultatet af en erkendelse af, at udformningen, gennemførelsen og evalueringen af politikker skal være baseret på hensigtsmæssig viden.

Man er i øjeblikket i færd med at vurdere dets potentielle værdi i forhold til kravene inden for den fælles europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik.

Betydningen af rumdata

Gennem de seneste 10-15 år er der sket betydelige fremskridt med hensyn til levering af data fra satellitter. Observationer fra satellitter i kredsløb giver fordele ved overvågningen, idet der er tale om globale værktøjer, der løbende kan observere alle hjørner af kloden og give mulighed for globale vurderinger samt detaljerede optagelser af bestemte steder.

Rumbaserede jordobservationsteknologier bidrager til målsætningerne for GMES sammen med overvågningskapacitet på stedet, som de er integreret med gennem informations- og kommunikationsteknologier.

Gennemførelsen af GMES

GMES-kapaciteten er beregnet på at levere bæredygtige tjenester, der understøttes af observationssystemer, der kan være baseret i rummet, på jorden, i luften eller til søs. Dets potentiale og rækkevidde kan forøges betydeligt, hvis det kombineres med positionsbestemmelsessystemer og telekommunikationssatellitter.

Gennemførelsen af GMES vil omfatte en struktureret dialog med brugerne og opbygningen af et paneuropæisk partnerskab, der omfatter ejere og operatører inden for eksisterende eller planlagte observationssystemer med hensigtsmæssige mekanismer til udveksling af data og oplysninger. I første omgang drejer GMES sig om at samle nuværende og fremtidige brugere, der har brug for miljø- og sikkerhedsdata, såsom miljøministerier og civilbeskyttelsesmyndigheder. GMES-rammerne skal bruges til at samordne brugernes krav på europæisk plan, til at samle en tilstrækkelig kritisk masse og sikre en bedre udnyttelse af eksisterende infrastrukturer og systemer.

De forberedende aktiviteter er blevet gennemført af henholdsvis Kommissionen inden for rammeprogrammet for forskning og af ESA inden for rammerne af programmet for GMES-tjenester. EU's Ministerråd har anmodet Kommissionen og ESA om at aflægge rapport ved afslutningen af den indledende periode (2001-2003). Kommissionen vil uddrage erfaringerne og i januar 2004 præsentere en handlingsplan for gennemførelsesperioden (2004-2008), der samler EU, ESA, medlemsstaterne, EUMETSAT og andre aktører inden for rammerne af en overordnet metode.

GMES rummer potentiale til at dække en lang række af politikker. Men under hensyntagen til politiske prioriteringer og udviklingsstadet for infrastrukturerne bør man prioritere udviklingen af tjenester til støtte for:

Fysisk planlægning for at støtte områder som landbrugspolitik, bæredygtig udvikling af afgrøder, tidlige advarselssystemer for fødevaresikkerhed, beskyttelse af jorden, forvaltning af naturressourcer, overvågning af biodiversitet og byplanlægning.

Overvågning af oceaner for at opnå større forståelse af klimaændringer og støtte en bæredygtig forvaltning af ressourcer som f.eks. fiskeri. Søtransport kræver også hensigtsmæssig overvågning for at skabe øget sikkerhed og miljøbeskyttelse.

Overvågning af atmosfæren for at bidrage til forståelsen af klimaændringer, analyse af vejrfænomener og måling af forurenende stoffer, der skader menneskers sundhed. Tjenesterne vil omfatte tidstro oplysninger om atmosfærens kemi, forurening, aerosoler og ozonkomponenter.

Forvaltningen af vandressourcer som fremhævet på verdenstopmødet i Johannesburg om bæredygtig udvikling i 2002 er et anliggende for de kommende årtier. Tjenesterne kan bidrage til at sikre menneskers og landbrugets adgang til rent vand.

Risikoforvaltning er påkrævet for så vidt angår naturlige og industriskabte risici, der truer menneskers liv og forårsager betydelig skade på infrastrukturer. Tjenesterne skal omfatte levering af oplysninger om industriskabte risici, oversvømmelser, jordskælv, uvejr, skovbrande, jordskred og tørke.

Humanitær bistand og sikkerhedspolitik har behov for støtteværktøjer gennem levering af kortlægning og beslutningsstøtte i forbindelse med bistand og genopbygning, minerydning og udvikling af værktøjer til krisestyring og konfliktforebyggelse.

Disse forskellige tjenester vil kræve, at man anvender specifikke jordobservationssystemer, navnlig sensorteknologier som: høj og mellemhøj opløsning, optiske billeder og radarbilleder af landoverflader, kystzoner og overvågning af oceaner; avancerede optiske og mikrobølgebaserede sensorer til måling af atmosfærens sammensætning og avancerede aktive passive mikrobølgebaserede instrumenter til overvågning af oceaner.

Disse systemer vil supplere de nødvendige jord-, luft- og vandbaserede observationssystemer og vil ligeledes kræve komponenter på stedet til datavalidering. Aktiviteterne vedrørende indførelse af GMES-kapacitet vil derfor kræve etablering og udvikling af interoperable elementer på stedet og disses sammenkobling med dataindsamlings-, dataforvaltnings- og kommunikationsinfrastruktur, herunder satellitkommunikation. Det skal lægges særlig vægt på fremme af interoperabilitet mellem eksisterende systemer.

En effektiv udnyttelse af data indsamlet gennem rum-, jord-, luft- og vandbaserede systemer og deres integration med socioøkonomiske oplysninger vil ligeledes afhænge af adgangen til koordinerede datapolitikker og hensigtsmæssige infrastrukturer for rumlige datainfrastrukturer. Dette vil give tjenesterne mulighed for at finde, tilgå, dele og handle med data og information uden unødvendige restriktioner.

Anbefalede aktioner

* Inden for EF/ESA-rammeaftalen vil Kommissionen og ESA udarbejde en særlig ordning, der skal udgøre:

- en forvaltningsstruktur, der samler de forskellige GMES-interessenter;

- en køreplan for udvikling og etablering af interoperable GMES-observationssystemer samt infrastrukturer og tjenester for rumlige data;

- en fælleseuropæisk arbejdsplan for forskning og udvikling, herunder scenarier for demonstrationsprojekter under rammeprogrammet.

* Kommissionen bør foreslå scenarier for grænsefladen mellem civil anvendelse og anvendelse til sikkerhedsformål.

3.3. Slå bro over den "digitale kløft"

Vejen frem

Udfordringen

At gennemføre målsætningerne for eEurope 2005-handlingsplanen og sikre udbredelsen og brugen af højhastigheds-internet i hele den udvidede Europæiske Union.

Muligheden

At udnytte det fulde potentiale ved alle tilgængelige bredbåndsteknologier (herunder satellitkommunikation) til at slå bro over den digitale kløft.

Satellitteknologier giver ikke blot mulighed for at nå de mål for den offentlige politik, der beskrives i de to foregående afsnit, men udgør ligeledes en infrastruktur til levering af elektroniske kommunikationstjenester. Dette marked er kommercielt og er kendetegnet af en intens konkurrence mellem operatører og teknologier. I Den Europæiske Union er elektroniske kommunikationsinfrastrukturer og -tjenester underlagt den nye lovgivningmæssige ramme, som er baseret på en teknologineutral fremgangsmåde.

Gennem sin eEurope 2005-handlingsplan, [4] som blev godkendt på Det Europæiske Råds møde i Sevilla i juni 2002, har Unionen sat sig det mål at skabe et gunstigt miljø for private investeringer og skabelse af nye arbejdspladser, øge produktiviteten, modernisere de offentlige tjenester og give alle mulighed for at deltage i det globale informationssamfund. For at nå dette mål mangler man stadig at etablere omfattende adgang til og anvendelse af bredbåndsbaseret højhastigheds-internet overalt i Den Europæiske Union.

[4] KOM (2002) 263: eEurope 2005: et informationssamfund for alle.

Et stort antal europæiske husholdninger i fjerntliggende områder - så mange som 14 mio. - har ikke realistiske udsigter til at få adgang til højhastigheds-internet før om mange år. Dette udgør en alvorlig hindring for ønsket om at give alle borgere og virksomheder i Den Europæiske Union adgang til informationssamfundet.

Udsigterne for mange af de mindre udviklede af EU's partnere, navnlig i Afrika, vækker også bekymring. At slå bro over den digitale kløft på globalt plan for at sikre, at alle dele af verden kan høste fordelene ved informationssamfundet, er det centrale punkt ved verdenstopmødet om informationssamfundet, der afholdes i Genève i december 2003 og i Tunis i 2005.

EU's medlemsstater lægger vægt på at indføre nationale bredbåndsstrategier inden udgangen af 2003; i nogle medlemsstater er et dynamisk marked på vej frem for levering af bredbåndsadgang til fjerntliggende områder og landdistrikter. Men billedet er fortsat fragmenteret, og det kan være svært for lokale eller regionale samfund i forskellige lande at se deres egne løsninger i en mere global dækning, der kan skabe øgede stordriftsfordele. De bør derfor tilskyndes til at sammenligne deres behov for at se, hvilke fælles løsninger de kan nå frem til.

Satellitteknologier kan udgøre hensigtsmæssige løsninger, navnlig for regioner i landdistrikter, perifere regioner og øer, men de bør kun indføres, hvis de er omkostningseffektive. Unionens udvidelse har stillet disse muligheder i et nyt perspektiv.

Der kan nu leveres bredbåndsadgang gennem en række forskellige netværk og platforme såsom xDSL fremført via telefonlinjer, kabelmodemer via kabelnet, lyslederkabler, satellitter, trådløse løsninger og kommunikation via elledninger. Disse teknologier kan erstatte og konkurrere med hinanden, men også supplere og sameksistere med hinanden afhængigt af de lokale geografiske behov.

I de områder, hvor markedskræfterne alene ikke er tilstrækkelige, kan der stilles offentlig finansiering til rådighed, enten fra Fællesskabet gennem strukturfondene eller fra medlemsstaterne selv, under forudsætning af, at visse betingelser er opfyldt. Disse beskrives i retningslinjerne for anvendelse af strukturfondene til indførelse af bredbåndsbaseret adgang, som Europa-Kommissionen offentliggjorde i juli 2003. [5]

[5] SEK(2003)895: Retningslinjer om kriterier og regler for gennemførelse af Strukturfondenes støtte til elektronisk kommunikation.

De deraf følgende teknologiske valg vil i høj grad afhænge af de lokale forhold og af de nødvendige investeringer (f.eks. har nogle skoler måske kun brug for finansiering af forbindelserne til slutbrugeren, mens andre måske også har brug for det til backhaul-kanalen).

Anbefalede aktioner

Inden for rammerne af midtvejsrevisionen af eEurope 2005-handlingsplanen i begyndelsen af 2004 vil Europa-Kommissionen foreslå, at der oprettes et forum om den digitale kløft. Dette forum kommer til at bestå af alle interessenter inden for informationssamfundet og elektronisk kommunikation, herunder satellitbranchen og ESA, og man vil analysere, hvordan man kan slå bro over den digitale kløft. Denne foranstaltning vil bl.a. omfatte følgende:

- definition af det offentliges og brugernes behov, der skal tages op under et initiativ vedrørende den digitale kløft for den udvidede Union;

- udarbejdelse af en cost-benefitanalyse af de forskellige teknologiske muligheder, herunder de rumbaserede;

- en vurdering af, hvordan de forskellige muligheder passer ind i de nationale strategier, som EU's medlemsstater skal udarbejde inden udgangen af 2003;

- uddragelse af erfaringer og identificering af bedste praksis på grundlag af igangværende initiativer.

Kommissionen vil rapportere om resultaterne af forumet i sommeren 2004.

I lighed med forumets arbejde bør Kommissionen tilskynde til oprettelse af innovative, paneuropæiske pilotprojekter i stor skala.

3.4. Rummet som bidrag til FUSP, ESFP og til foregribelse og overvågning af humanitære kriser

Vejen frem

Udfordringen

At mobilisere EU's beslutningstagere til at styrke rumteknologierne til støtte for sikkerheds- og forsvarspolitiske krav.

Muligheden

At supplere den eksisterende rumbaserede kapacitet i Europa og undersøge nye, som er nødvendige for at etablere en troværdig sikkerhedskapacitet med høj merværdi for EU.

Rummet har en sikkerhedsdimension, og sikkerheden har en rumdimension

Rumteknologi, -infrastruktur og -tjenester udgør et væsentligt grundlag for en af de EU-politikker, der udvikler sig hurtigst - den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), herunder den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP). De fleste rumsystemer er som udgangspunkt egnede til flere anvendelser, og troværdigheden af de ovennævnte politikker vil blive styrket betydeligt, hvis rumapplikationerne udnyttes bedre.

ESFP har brug for adgang til rumbaserede systemer og tjenester, både på grund af deres strategiske muligheder, og fordi de giver mulighed for selvstændig beslutningstagning. I dag kommer de fleste oplysninger, som anvendes på EU-niveau, fra satellitter, der drives inden for nationale, bilaterale eller mellemstatslige rammer. Det er vigtigt at sikre adgangen på langt sigt til strategiske oplysninger, som EU's medlemsstater kan anvende kollektivt, ved at yde støtte til ruminfrastrukturer.

Rumbaserede aktiver kan give borgerne et højere sikkerhedsniveau, navnlig i en udvidet Union. Deres overvågningsmuligheder giver mulighed for en bedre håndhævelse af grænsekontrol og kystkontrol og derigennem en mere effektiv kontrol med illegal indvandring og menneskesmugling. De kan også styrke konfliktforebyggelsen, idet man kan holde et vågent øje med potentielle sikkerhedstrusler og identificere humanitære kriser i deres tidlige faser.

Den Europæiske Unions Militærkomité har klart tilkendegivet, at rumbaserede aktiver kan være et effektivt værktøj i krisestyringsoperationer. EU's Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité har anbefalet yderligere overvejelser om, hvordan man sikrer, at der tages hensyn til sikkerheds- og forsvarspolitiske aspekter ved fastlæggelsen af EU's rumpolitik og programmerne i samme forbindelse.

Det er indlysende, at sikkerhedspolitiske og militære brugere har særlige krav, og der skal udarbejdes protokoller for at kunne kombinere militær og civil anvendelse af aktiver, der har flere anvendelsesmuligheder. Her vil man f.eks. skulle tage hensyn til militærets krav om at bevare kontrollen med eneadgang til bestemte kategorier af oplysninger med tidstro reaktionskapacitet.

Ingen medlemsstater vil nogensinde alene kunne udvikle og drive alle de nødvendige kapaciteter, og man får mere for pengene gennem forskellige former for samarbejde på EU-niveau. Der bør udvikles metoder, der kan sikre dobbelt anvendelse af rumbaserede aktiver afhængigt af brugernes behov, således som de defineres på europæisk plan. Ud over de telekommunikations- og observationssatellitter, der allerede anvendes til sikkerhedsformål, er der behov for videreudvikling inden for global overvågning, positionsbestemmelse, navigation og tidsbestemmelse og kommunikation, signalfortolkning og rumovervågning for at opfylde EU's og medlemsstaters sikkerhedsmålsætninger.

Med hensyn til global overvågning planlægges det opfylde en stor del af de observationskrav, der udspringer af sikkerheds- og forsvarsmæssige behov, gennem tjenester, der leveres via GMES. De forventede fordele er udvikling af værktøjer til støtte for:

- overvågning af overholdelsen af traktaterne;

- grænseovervågning;

- overvågning af kritiske steder og anlæg;

- foregribelse og overvågning af humanitære kriser.

EU bør etablere den nødvendige organisation, således at GMES-tjenesterne kan opfylde Unionens kollektive krav til billedmateriale og kortlægning til sikkerhedsformål under hensyntagen til de eksisterende strukturer.

Generelt kan GMES bidrage til humanitære opgaver og redningsopgaver, fredsbevarende opgaver samt yde støtte til kampstyrker i forbindelse med krisestyringsopgaver, herunder fredsskabende opgaver.

I det multinationale militære initiativ om fælles operationelle krav til et europæisk globalt satellitsystem, som seks EU-lande er tilknyttet, beskrives de fælles operationelle specifikationer, der er nødvendige for udvikling af et militært, globalt satellitobservationssystem. Denne aftale, som skal udvides til de øvrige EU-medlemsstater, udgør et nyttigt instrument til definition af en europæisk indfaldsvinkel til jordbaserede segmenter og infrastruktur.

Med hensyn til signalfortolkning, tidlig advarsel og rumovervågning og med henblik på at opbygge en omfattende rumbaseret sikkerhedskapacitet for EU på længere sigt har Europa også brug for udvikling af systemer og tjenester inden for:

- signalfortolkning, der er nødvendig for overvågning af elektromagnetiske aktiviteter;

- tidlig detektering af aktiviteter, der fører til spredning af missiler;

- rumovervågning, der giver EU mulighed for at opbygge en selvstændig kapacitet til detektering og identificering af genstande i rummet.

Der kan også være behov for en særlig indsats for at sikre, at Europa har kapacitet til at give forskellige brugere væsentlige oplysninger om solpletter, objekter nær Jorden og rumaffald ("rum-vejrudsigter").

Der er fortsat behov for en grundig vurdering af rumpolitikkens kapacitet og rolle til støtte for forsvar og sikkerhed. Kommissionen er for sin del parat til at bidrage til en samlet vurdering af den eksisterende kapacitet og fremtidige krav samt identificering af de yderligere investeringer, der er påkrævede for at sikre udviklingen af en omfattende rumbaseret forsvars- og sikkerhedskapacitet for EU.

Anbefalede aktioner

* Kommissionen og medlemsstaterne skal mod slutningen af 2004 udarbejde en rapport gennem en særlig arbejdsgruppe inden for EU, der består af relevante repræsentanter for EU, medlemsstaterne, ESA og rumorganisationer, der omfatter civile og militære brugere af rummet, om:

- EU's nuværende behov for kapacitet med flere anvendelser;

- forbindelsen til det europæiske agentur for våbenforskning og kapacitet (under oprettelse);

- tilrettelæggelsen af adgangen til billedmateriale under hensyntagen til det igangværende arbejde inden for handlingsplanen for europæisk kapacitet;

- den potentielle rolle for EU's satellitcenters og ESA's rolle.

* Kommissionen skal sørge for, at de forberedende foranstaltninger vedrørende sikkerhedsforskning iværksættes tidligt i 2004.

3.5. Udvikling af internationale partnerskaber

Vejen frem

Udfordringen

At skabe internationale partnerskaber, der kan tjene Europas rumpolitiske mål til støtte for EU's politikker over et bredt spektrum.

Muligheden

Inden for rammerne af de eksisterende politiske aftaler at afveje fordelene ved at etablere et strategisk partnerskab med Rusland, ved at bevare og udvikle Europas langvarige partnerskab med USA og ved at udnytte andre nye muligheder for samarbejde med nye rummagter som Brasilien, Kina, Indien, Japan og Ukraine.

Grundlæggende retningslinjer

Rummet er et privilegeret instrument til udvikling af internationale samarbejdsaftaler. Udforskningen og udnyttelsen af rummet er i sagens natur globale projekter. Der er opbygget adskillige samarbejdsprojekter inden for mange områder af rumbaserede aktiviteter. En stærk europæisk kapacitet inden for rumteknologier og -applikationer er en vigtig forudsætning for at sikre afbalancerede og vellykkede internationale partnerskaber.

Det internationale samarbejde inden for en europæisk rumpolitik er ikke blot et spørgsmål om videnskabeligt samarbejde om teknologier og applikationer. Det skal sigte mod at tjene det bredest mulige spektrum af EU's målsætninger, herunder økonomisk og social udvikling, miljøbeskyttelse, uddannelse, sundhed, videnskab, teknologi og sikkerhed.

Samarbejdsområder

De nuværende samarbejdsområder som bemandede rumflyvninger, udforskning af solsystemet, rumvidenskab og geovidenskab kan udvides til nye anvendelsesområder med henblik på at forbedre infrastrukturer, samfundsudvikling og sikkerhed i bredeste forstand. Dette vil omfatte satellitbaseret telekommunikation, jordobservation og navigation. Under processen med grønbogen modtog man interessetilkendegivelser fra en række lande.

Partnerskaber

Partnerskaber er baseret på fælles værdier med henblik på løsning af fælles udfordringer. De kan være vigtige for at nå politiske mål. Samarbejdet kan i hovedsagen foregå under tre former:

* Samarbejde med rummagter, navnlig på områder, hvor Europa næppe kan nå sine mål ved at handle alene. Dette samarbejde skal være i overensstemmelse med EU's medlemsstaters og ESA's bilaterale aktiviteter med tredjelande.

Det langvarige rumpartnerskab med USA er værdifuldt. Selv om USA's rumpolitik sigter mod at give USA en dominerende stilling i rummet, kan partnerskabet uddybes yderligere på en række områder, herunder rumvidenskab, bemandede rumflyvninger og bæredygtig udvikling. Men mulighederne kan imidlertid udmærket ændre sig som følge af den igangværende revision af USA's rumpolitik, der omfatter grundlæggende spørgsmål vedrørende fremtiden for systemer for adgang til rummet og bemandede rumflyvninger. Mange af disse spørgsmål vil være besvaret inden udgangen af 2003.

I anerkendelse af Ruslands enestående erfaring og kapacitet inden for rumsektoren bør Europa udvide det nuværende samarbejde, der omfatter fælles forskning og udvikling på området løfteraket-teknologi, og opbygge et nyt strategisk og vidtgående partnerskab med Den Russiske Føderation. Dette vil skulle baseres på et entydigt, langsigtet engagement og være en videreudbygning af rammerne inden for den eksisterende partnerskabs- og samarbejdsaftale.

Det seneste resultat af Europas rumsamarbejde med Rusland er aftalen, der betyder at mellemklasse løfteraketten Sojus skal benyttes på rumcentret i Guyana fra 2006. Dette center er oprettet og drives af ESA og den franske regering i fællesskab og huser allerede Ariane 5-infrastrukturen (ejes af ESA) og omfatter en række faciliteter og systemer, der finansieres af det franske rumagentur, CNES. Eftersom Sojus-infrastrukturen er af central betydning for samarbejdet med Rusland, vil det være passende, at Unionen dækker en del af de tilhørende udgifter på rumcentret.

Europa må anlægge en diversificeret indfaldsvinkel til behovet for samarbejde, og dette skal være et centralt element i Europas politik, således at man maksimerer fordelene og minimerer risiciene. Blandt kandidaterne til samarbejde blandt andre etablerede eller nye rummagter er Folkerepublikken Kina, Indien og Japan. Ukraine fortjener særlig opmærksomhed som et land med en anerkendt rumsektor, der er omfattet af EU's politiske initiativ om det bredere Europa.

Kina vil navnlig komme til at fremstå som en vigtig aktør i rummet, som mestrer hele rækken af rumteknologier og efter al sandsynlighed vil generere verdens største efterspørgsel efter ruminfrastrukturer, hvilket til dels forklarer landets nylige engagement i GALILEO-programmet. Desuden anvender et stigende antal lande satellitter til fredelige formål, og rumsamarbejdet bør være på dagsordenen for bilaterale drøftelser mellem disse lande og Unionen.

* Samarbejde med nye medlemsstater og naboregioner

Dette samarbejde skal først og fremmest omfatte de lande, der snart bliver medlemmer af Unionen, og de nabolande, med hvem Unionen gennemfører en række politikker, navnlig initiativet med "det bredere Europa" i forbindelserne med naboerne mod øst og syd og det tilhørende Barcelona-initiativ med landene i Nordafrika og Mellemøsten. Begge disse rammer giver mulighed for at bruge rumapplikationer til støtte for økonomisk og social udvikling og miljøbeskyttelse.

* Samarbejde med udviklingslandene

Rummets fordele skal også stilles til rådighed for udviklingslandene. Anvendelsesområder som jordobservation og telekommunikation kan hjælpe dem på vej imod en bæredygtig økonomisk og social udvikling. I den forbindelse bør EU undersøge mulighederne for samarbejde med internationale udviklingsbanker og FN-agenturer med henblik på at identificere, hvor rumaktiverne bedst kan støtte udviklingslandenes udviklingsstrategier og gennemføre sådanne initiativer på en overordnet og effektiv måde. Afrika vil blive betragtet som en af de geografiske prioriteringer i forbindelse med Johannesburg-handlingsplanen.

Indsatsen i den bredere internationale dimension

Styrken ved Europas kapacitet giver stadig bedre muligheder for at handle som en central rumaktør på globalt plan. EU vil skulle tage ansvaret for at definere og repræsentere den eksterne dimension af det europæiske rumprogram.

Ved topmødet om jordobservation i Washington i juli 2003 tilbød Europa at samarbejde med de deltagende stater og internationale organisationer om udvikling af en 10-årig strategi med henblik på at forbedre og opretholde globale jordobservationssystemer. Dette var en opfølgning på Johannesburg-topmødet i 2002 og G-8-topmødet i Evian i 2003, hvor man anerkendte jordobservations- og satellitteknologiens rolle med hensyn til overvågning af atmosfæren, landjorden og oceanerne for at kunne frembringe data af høj kvalitet, der kan videreformidles til alle, navnlig udviklingslandene.

Strategien for jordobservation, som defineres i GMES-initiativet, bør udgøre grundlaget for samarbejdet til støtte for de forpligtelser, Europa har indgået i disse globale fora. Desuden står Europa godt placeret med hensyn til at yde et væsentligt bidrag til globale klimaobservationssystemer, hvor rumteknologien spiller en central rolle.

Endelig bør EU gennem sit medlemskab af internationale organisationer som De Forenede Nationer deltage i initiativer, der er relevante for målene i rummet og sikre et hensigtsmæssigt bidrag til udviklingen af nye globale regler og standarder.

Anbefalede aktioner

- Europa-Kommissionen bør udnytte sit samarbejde med ESA til at udarbejde en strategi for internationalt rumsamarbejde for det kommende årti med særligt fokus på støtte til EU's strategier for FUSP og bæredygtig udvikling; der bør afholdes en international konference om rummet inden udgangen af 2004;

- EU bør bevare og videreudvikle sit langvarige partnerskab med USA og opbygge et strategisk partnerskab med Den Russiske Føderation (herunder støtte til Sojus på rumcentret i Guyana); Unionen bør ligeledes bidrage til at formidle bedre information til politikerne i udviklingslandene.

4. Udvidelse og styrkelse af rumpolitikken: nøgler til succes

Sikring af fremtiden

Europas resultatliste inden for rumvidenskab og -applikationer, som hovedsagelig stammer fra samarbejdet inden for Den Europæiske Rumorganisation og ligeledes fra den nationale indsats, har fastslået kontinentets position som en konkurrencedygtig aktør på mange offentlige og kommercielle markeder.

Europa har midlerne til at fortsætte sine egne rumaktiviteter inden for løfteraketter, satellitter, rumvidenskab og applikationer. Desuden har Europa etableret operationelle kommunikationssystemer, udviklet ambitiøse programmer for satellitnavigation, tids- og positionsbestemmelse samt for jordobservation og global overvågning. Dette grundlag er i dag baseret på offentlige investeringer, for det meste nationale F&U-budgetter, og kommercielle ressourcer, der hentes fra salg af opsendelsestjenester og telekommunikationssatellitter.

Men rumpolitikken skal skue fremad og ikke bagud. Nye konkurrenter sigter mod at opnå strategiske positioner i rummet: Kina spiller allerede en vigtig rolle inden for opsendelse af satellitter og har for nylig gennemført sin første vellykkede bemandede rumflyvning. Brasilien og Indien er på vej ind på markedet for løfteraketter. Desuden ligger det kommercielle marked et godt stykke under det tidligere niveau, og det bliver stadig mere konkurrencepræget.

EU's udvidelse og opbygningen af det fælles Europa skaber nye behov og krav til rumsystemerne. Europa må derfor konsolidere de grundlæggende elementer, som er nødvendige for en gennemførelse af rumpolitikken: adgang til rummet, det videnskabelige og teknologiske grundlag samt den industrielle kapacitet. I dette kapitel beskrives specifikke henstillinger med henblik på gennemførelse af denne målsætning.

En stor del af den potentielle vækst inden for Europas rumindustri ligger i gennemførelsen af EU's politikker. Behovet for udvikling og udnyttelse af nye ruminfrastrukturer samt udnyttelse af eksisterende og nye rumsystemer vil gavne den europæiske rumsektor som helhed og skabe grundlaget for en konkurrencedygtig og avanceret industri, som er i stand til at levere applikationer og tjenester, der kan bidrage til gennemførelsen af mange af Unionens vigtigste politiske prioriteringer samt til at skabe succes på kommercielle markeder.

4.1. Sikring af strategisk uafhængighed og fælles aktiver til fælles initiativer

4.1.1. Garanti for uafhængig adgang til rummet

Vejen frem

Udfordringen

At opnå uafhængig adgang til rummet på økonomisk overkommelige vilkår.

Muligheden

Rumprogrammer og rumtjenester, som øger EU-politikkernes gennemslagskraft og styrker samfundsøkonomien og borgernes livskvalitet.

Fast og prisoverkommelig adgang til rummet

Den strategiske forudsætning for at gennemføre enhver form for rumpolitik i Den Europæiske Union er, at EU opnår og fastholder uafhængig adgang til rummet.

Uafhængigheden skal bygge på økonomisk overkommelige vilkår, idet investeringerne på området har lange gennemløbstider. Som væsentligt modstykke til de offentlige midler står de europæiske producenter af løfteraketter, som skal konkurrere og være rentable på de kommercielle markeder, fordi man er nødt til at opretholde en tilstrækkelig omsætning for at kunne sikre et pålideligt resultatniveau, ikke mindst fordi der kun er tale om et begrænset antal institutionelt iværksatte opsendelser.

Europas Ariane-løfteraketter er et eksempel på en konkurrencebaseret og vellykket markedsføring på gunstige markedsvilkår. Imidlertid har den manglende efterspørgsel fra institutionerne og den seneste alvorlige nedgang i den kommercielle efterspørgsel kombineret med en ekstremt aggressiv prispolitik fra konkurrenternes side sat Ariane-systemet under et enormt pres og undervejs rettet lyset mod dets meget store afhængighed af den rent kommercielle del af forretningen.

De amerikanske konkurrenter har derimod løbende fået støtte fra et stort institutionelt marked og en streng præferencepolitik om kun at anvende amerikansk fremstillede løfteraketter til statslige rummissioner. Denne forskel i fremgangsmåderne bekymrer de europæiske myndigheder.

Med programmet European Guaranteed Access to Space (EGAS) 2005-2009, der blev vedtaget i maj 2003, traf ESA's medlemsstater en usædvanlig foranstaltning med henblik på at tilvejebringe såvel en kortfristet genopretning af Arianespace og en mellemlangsigtet støtte hertil, så den europæiske løfteraketindustri kan bringes på højde med konkurrenterne inden programmets udløb. Med programmet sættes der fokus på de betingelser, der skal opfyldes for at sikre langsigtet stabilitet for dette europæiske strategiske aktiv.

Europas uafhængige adgang til rummet på langt sigt kræver et stabilt statsligt engagement og støtte på følgende områder:

* Konstruktion og udvikling af løfteraketter

ESA er den førende rumorganisation for udvikling af løfteraketter og opsendelsesinfrastruktur med teknisk støtte fra nationale rumorganisationer. Løfteraketten Ariane-5, som er konstrueret til de mest krævende institutionelle og kommercielle missioner på basis af europæisk teknologi, udgør platformen for Europas fortsatte, uafhængige adgang til rummet.

Udviklingen af løfteraketter står aldrig stille og er desuden en risikabel forretning. For at kunne bevare sin position på det globale marked for løfteraketter skal Ariane-5 konstant have forbedret parametrene ydelse, pålidelighed og pris gennem en stabil proces med nyudvikling og teknisk opgradering. Løsningen af denne opgave er ligeledes afgørende for, om industrien kan opretholde et kritisk niveau af viden og ekspertise.

Europas udbud af løfteraketter bliver styrket gennem udvikling af den lette løfteraket Vega og en nylig aftale om opsendelse af den russiskbyggede Sojus af mellemklassen fra 2006 fra rumcentret i Guyana (CSG).

* Vedligeholdelse og reparation af infrastruktur

Som forklaret ovenfor i afsnit 3.5 er den europæiske rumbase i Fransk Guyana blevet etableret og vedligeholdt af ESA og den franske stat i fællesskab. Som opsendelsesland påtager Frankrig sig desuden de tilhørende internationale forpligtelser.

Mens opsendelseskomplekset for ESA-CNES-serien har fået løbende støtte siden begyndelsen af Ariane-programmet, er der ydet mere uregelmæssig støtte til de specifikke opsendelsesfaciliteter for Ariane-5. EGAS-programmet skal ses som en indsats for at fastholde nøgleværdierne ved Ariane-5 såvel i Fransk Guyana som i Europa gennem finansiering af udvalgte kapacitetsomkostninger på mellemlangt sigt (2005-2009). Denne form for statslig forpligtelse til at påtage sig kapacitetsomkostninger er blevet anvendt i USA og Rusland i ikke mindre end 40 år og vil sandsynligvis fortsætte.

Vedligeholdelse og reparation af både produktionsanlægget for Ariane-5 og rumcentret i Guyana har afgørende betydning for Europas adgang til rummet. Disse infrastrukturer skal betragtes som projekter af fælles europæisk interesse og finansieres derefter.

* Forskning og udvikling inden for løfteraketteknologi

ESA's forberedelsesprogram for fremtidens løfteraketter rummer delmål for udvikling af de eksisterende opsendelsessystemer og en beslutning, der skal træffes omkring 2001 om den næste generation af europæiske løfteraketter. Programmet dækker dog ikke basal forskning i engangs- og flergangsløfteraketter og fremdriftsteknologi, som stadig foregår spredt og uden tilstrækkelig finansiering rundt om i nationale programmer og ESA-programmerne. Den mest lovende og prisoverkommelige måde at sikre langsigtet konkurrencedygtighed og pålidelighed på i Europas adgang til rummet er at etablere en integreret europæisk tilgang og genskabe et tilstrækkeligt indsatsniveau i forberedelsen af en ny generation af løfteraketter.

Anbefalede aktioner

- EU skal tilkendegive sit forpligtende engagement i at sikre uafhængig, pålidelig og prisoverkommelig adgang til rummet og skal fastlægge retningslinjer, som kan tilskynde Europas institutionelle kunder til at anvende europæiske løfteraketter.

- EU skal udforme og etablere forhandlinger om globale, harmoniserede lovgivningsrammer for offentlige indkøb og konkurrence.

- ESA skal fortsat være den førende rumorganisation vedrørende udvikling af løfteraketter, mens EU skal afsætte midler til at understøtte driftsinfrastruktur på jorden som et område af fælles europæisk interesse og som supplement til et sammenhængende europæisk løfteraketinitiativ (navnlig med henblik på et strategisk partnerskab med Rusland).

4.1.2. Styrkelse af rumteknologien for at imødekomme fremtidens behov

Vejen frem

Udfordringen

At optimere og koordinere anvendelsen af F&U-ressourcer til at afbøde teknologiske mangler, der truer Europas uafhængighed og konkurrencedygtighed på verdensplan.

Muligheden

En væsentlig bedre udnyttelse af Europas rumteknologiske ressourcer til støtte for EU-politikkerne (herunder om sikkerhed).

Europa bliver nødt til at ruste sig bedre

Europa har brug for en bred teknologisk basis for at kunne agere uafhængigt i rummet og bevare en rumfartsindustri, som er konkurrencedygtig på de globale markeder. Det kan ikke lade sig gøre uden offentlig støtte til forskning og udvikling i rumteknologier på grund af de høje omkostninger og risici, der er forbundet hermed, samt de forholdsvis beskedne fortjenester, der kan hentes på de kommercielle og institutionelle markeder.

I kraft af medlemsstaternes investeringer gennem ESA, EU og nationale rumorganisationer og forskningsinstitutioner har Europa adgang til en solid teknologisk og industriel basis, hvor man mestrer de fleste kritiske teknologier.

Imidlertid er det forskellige mekanismer, der driver de teknologier, som understøtter henholdsvis den kortsigtede konkurrencedygtighed og den strategiske uafhængighed og langsigtede forberedelse. På det område er Europa ikke tilstrækkeligt rustet af følgende årsager:

- Europa er afhængigt af andre med hensyn til bestemte kritiske rumkomponenter (f.eks. strålingsbeskyttede komponenter osv.). Europa er prisgivet de skrappe amerikanske eksportkontrolregler.

- Europa halter - primært på grund af utilstrækkelig finansiering - bagud i udviklingen af fremtidens teknologier. Der bør fastlægges et mål om realisering af en række teknologiske gennembrud, f.eks. nye fremdriftsteknikker, som kunne medføre radikale ændringer i rumtransportsystemerne, samt nanoteknologier.

- Europas begrænsede engagement i forsvarsrelaterede rumaktiviteter fører til teknologiske mangler på grund af utilstrækkelige investeringer på visse områder.

Teknologiafhængighed kan virke hæmmende på den europæiske industris evne til at klare de udfordringer, der følger med, når den både skal støtte EU-politikkerne og konkurrere på kommercielle markeder, navnlig inden for sikkerhed og forsvar.

Autonomi og uafhængighed kan fremmes ved en fælles indsats af EU, ESA, nationale rumorganisationer og industrien. I definitionen og udviklingen af rumteknologierne skal der tages højde for fremtidens behov, hvis de skal kunne bidrage til udviklingen af applikationer og tjenester i rette tid til EU og markedet.

Rettidig levering kræver en løbende dialog og samordning mellem teknologiudbyderne og brugerne og fuld udnyttelse af den dobbelte anvendelse af rumteknologien i form af fælles forskning og udvikling i teknologi til civile formål henholdsvis forsvarsformål, hvilket også vil være til gavn for et ekspanderende institutionelt marked.

For at kunne tage udfordringer op og sikre sammenhæng i de løbende investeringer har Europa for nylig fastlagt et sæt teknologiske prognosticerings- og harmoniseringsprocesser med henblik på at koordinere alle aktørerne - ESA, EU og nationale rumorganisationer og forskningsinstitutioner samt industrien.

Disse aktiviteter er organiseret i forbindelse med den europæiske masterplan for rumteknologi (ESTMP) og udmøntes i en definition af kravene til næste generation af rumteknologi og de tilsvarende mangler og uønskede overlapninger i de nuværende aktiver samt en prioritering af de nødvendige initiativer og en fortegnelse over de aktører, der er engageret i udviklingen af disse teknologier.

ESTMP vil også gøre det muligt for nye EU-medlemsstater at planlægge og udvikle deres kompetencer og deltage i fælles forskningsaktiviteter med institutionel støtte.

Europæiske ressourcer kan bruges mere effektivt og synergier maksimeres på tværs af hele værdikæden, hvis denne proces åbnes op for et udvidet internationalt samarbejde om både civil- og forsvarsrelateret forskning og udvikling, og hvis forbindelsen til applikationer og tjenester inddrages heri. Fremme af teknologioverførsel vil virke som en yderligere løftestang for de investeringer, der foretages i rumrelateret forskning og udvikling.

Men det er ikke i sig selv nok til at modsvare de stigende budgetter, som andre rumfartsnationer afsætter, eller til at imødegå presset fra konkurrenterne.

Anbefalede aktioner

- EU skal øge de samlede offentlige udgifter til teknologi i overensstemmelse med den europæiske masterplan for rumteknologi med særlig vægt på applikationer og teknologier til flere formål.

- Kommissionen og ESA skal fremme teknologioverførsel.

- Nye EU-medlemsstater skal inddrages i de overordnede harmoniseringsinitiativer.

4.1.3. Fremme af udforskningen af rummet

Vejen frem

Udfordringen

At flytte grænserne for menneskelig kunnen, udforske rummet ud over de nuværende videngrænser og inspirere den kommende generation.

Muligheden

At forberede Europa til eventuelt at kunne bidrage til den fremtidige internationale udforskning af solsystemet.

Valg af scenario til udforskningen af solsystemet

Solsystemets udforskning og bemandede rumflyvninger har offentlighedens bevågenhed. Astronauter er genstand for beundring og fascination, fordi de er modige eksempler på menneskehedens dybt rodfæstede ønske om at flytte grænserne for viden og erfaring.

I løbet af høringen om grønbogen tegnede bemandede rumflyvninger og udforskning af rummet sig som et særligt emne. Europa-Parlamentets betænkning om grønbogen var også i det store og hele positiv. Der findes både argumenter for, at Europa skal bidrage til udforskningen af solsystemet med sin egen kapacitet inden for bemandede rumflyvninger, og for, at man skal koncentrere sig mere om ubemandet udforskning.

Kommissionen og medlemsstaterne bliver nødt til at tage initiativ til en høring på højt plan blandt nøgleaktørerne fra forskellige discipliner for at udvikle et scenario, der kan stimulere befolkningens interesse. Den langsigtede Aurora-vision, som ESA for tiden er i færd med at definere vedrørende udforskningen af solsystemet, skal tages med i betragtning og støttes i tilstrækkeligt omfang.

Den Internationale Rumstations rolle

Europa har opsendt astronauter i rummet gennem nogle år, men ikke med egne løfteraketter. Der findes en mængde arbejde og resultater, som man i Europa kan bygge videre på, hvis man vælger at satse på et rumflyvningsprogram. Europa har sit eget astronautkorps opbygget af ESA, og mange af medlemmerne har været opsendt til ISS, Den Internationale Rumstation, som er en rumstation i kredsløb.

ISS er det første større samarbejdsprojekt (med deltagelse af USA, Rusland, Europa, Canada og Japan) siden den kolde krig, og det bygger på gennemførelse af fælles videnskabelige programmer og teknologideling. Selv om projektet ikke holder tidsplanen og endnu ikke fuldt ud har levet op til forventningerne, har Europa indgået en strategisk forpligtelse til at deltage i ISS i henhold til en beslutning truffet i 1995 i Ministerrådet (ESA).

Deltagelse i ISS-arbejdet giver mulighed for at udvikle kapacitet inden for systemkonstruktion og missionsstyring i rummet, samtidig med at det giver erfaring i langvarige ophold i rummet og mulighed for at imødegå den tilhørende fysiske svækkelse af mandskabet. ISS er også som sådan en forløber for fremtidens udforskning af vort solsystem, herunder Månen og Mars, og den er et aktiv for Europa, navnlig det europæiske Columbus-laboratoriemodul, som bør kunne benyttes af alle europæiske lande.

Imidlertid er Europa i kritisk grad afhængig af USA og Rusland med hensyn til fuld udnyttelse og anvendelse af ISS, og navnlig til transport af astronauter til og fra stationen. I henseende til disse bemandede rumflyvninger kunne europæerne få mulighed for at øge kapaciteten ved hjælp af den kommende placering af en Sojus-løfteraket på det europæiske rumcenter i Fransk Guyana (CSG). Over de næste 10 år vil der med Ariane 5-løfteraketten blive opsendt en række ubemandede transportfartøjer af europæisk konstruktion og fremstilling for at fragte forsyninger til ISS.

Anbefalede aktioner

- Kommissionen skal nedsætte en vismandsgruppe, som inden for 12 måneder skal udforme en vision for udforskning af rummet, som ESA kan bruge som grundlag for en undersøgelse af gennemførlighed, omkostninger og muligheder i en europæisk deltagelse i menneskehedens udforskning af solsystemet.

- Alt efter resultatet af den foregående anbefaling skal Den Europæiske Union sammen med ESA vurdere og sikre, at der i Europa er de kernekompetencer og den knowhow til rådighed, som er påkrævet i forberedelsen af bemandede rumflyvninger og udforskning. Udnyttelsen af ISS som en fælles infrastruktur skal fortsætte, hvor det er muligt, også i forbindelse med det sjette rammeprogram.

4.1.4. Tilskyndelse til at gøre karriere inden for videnskab og teknologi

Vejen frem

Udfordringen

At forynge en aldrende forskerstand ved at øge tilgangen af unge videnskabsfolk og ingeniører til rumsektoren.

Muligheden

At anvende rumpolitikken til at bidrage effektivt til aktuelle bestræbelser på at øge rekrutteringen til tekniske og videnskabelige uddannelser (led i strategien om det europæiske forskningsrum).

Brug for unge talenter

Den rette type menneskelige kapital er en nøglefaktor for Europas mulighed for at realisere sine ambitioner i rummet. Men forsyningen er langt fra sikret, fordi interessen for videnskabelige studier er faldende i hele Europa, hvilket for rumsektorens vedkommende betyder en aldrende forskerstand og mangel på unge talenter. Den yderst motiverede generation, som indledte karrieren i rummet i 1960'erne, er nu ved at gå på pension, mens der kan registreres et brat fald i antallet af unge under 30 år blandt Europas forskere i rumvidenskab og rumteknologi. Der er nu overhængende risiko for at miste værdifulde kompetencer og knowhow. USA står over for lignende problemer, og det har fået NASA til at bruge ca. 160 mio. USD om året til uddannelsesprogrammer.

Mangel på forskere inden for videnskab og teknologi er en alvorlig udfordring for Den Europæiske Union. Kommissionen har i sine seneste meddelelser understreget behovet for at øge rekrutteringen til tekniske og videnskabelige uddannelser som et vigtigt element i dens strategi for opbygning af det europæiske forskningsrum.

Selve rummets egenart betyder, at der er tale om et internationalt arbejdsmiljø for arbejdsstyrken, som til gengæld skal være mobil for at sikre tilgangen af videnskabsfolk og ingeniører. EU har i sin strategi for gennemførelse af det europæiske forskningsrum foreslået en lang række foranstaltninger for at lette mobiliteten for forskerne og gøre en videnskabelig karriere endnu mere attraktiv. Disse foranstaltninger skal iværksættes inden for en bred vifte af politikker på såvel europæisk som nationalt plan.

Anbefalede aktioner

Europa-Kommissionen skal med teknisk støtte fra ESA udforme en uddannelses- og bevidsthedsfremmende aktion for unge europæere og studerende med følgende indhold:

- aktioner for at indføre rumtemaer i skoler og universitetsstudier,

- en samlet reklamekampagne for rumvidenskabelige karrieremuligheder,

- foranstaltninger til optimal udnyttelse af mobilitetsprogrammer (dvs. Marie Curie),

- målrettede mediekampagner for at øges befolkningens viden om rummet.

4.2. Styrkelse af den europæiske ekspertise inden for rumvidenskab

Vejen frem

Udfordringen

At forstærke Europas førerposition inden for rumvidenskab og det europæiske potentiale til at udvikle kompetencer, som kan understøtte EU-politikkerne.

Muligheden

At styrke Europas videnbaserede samfund gennem frontforskning i solsystemet, jorden som system samt biovidenskaber og naturvidenskab.

Beskyttelse af den videnskabelige ekspertise

Rumforskning er en videnskab, der foregår i, om og fra rummet. Rumforskningen tilvejebringer ikke blot vidtrækkende indsigt i universets struktur, bedre forståelse af planeten Jorden og en ny tilgang til biovidenskaber og naturvidenskab, men den er også en stærk drivkraft for ny teknologisk udvikling med mange afledte applikationer af stor nytte for samfundet og miljøet.

Rumforskningen har vist, at den kan tiltrække unge mennesker til professioner, som styrker Europas teknologiske kompetencer over hele linjen. Det er den disciplin, der er længst fremme inden for internationalt rumsamarbejde, og den har afgørende betydning for Europas identitet og førende position som videnbaseret samfund.

ESA er Europas førende rumorganisation med hensyn til fastlæggelse af rumforskningsprogrammer, teknologi og systemudvikling og kredsløbsoperationer. Sammen med de nationale rumorganisationer, videnskabelige institutioner og industrien har den bestræbt sig på at blive effektiv og konkurrencedygtig inden for et samlet budget til rumvidenskabelig forskning, som blot svarer til en sjettedel af USA's budget.

En række større, vellykkede rumforskningsmissioner under europæisk ledelse har placeret det europæiske forskersamfund og industrien helt fremme i spidsen og skabt en stærk position, som kan bruges, når Europa skal forhandle om samarbejdsprojekter med de internationale partnere. Men med kravet om opfyldelse af en stigende efterspørgsel efter applikationer må man øge indsatsen for at styrke den videnskabelige viden og udvikle innovative teknologier.

4.2.1. Forøget indsats inden for rumvidenskaberne

Europas position på den globale rumvidenskabelige scene er blevet befæstet gennem en nøje udvælgelse af projekter på basis af videnskabelig kvalitet, ESA's omhyggelige planlægning og den tilhørende BNP-afhængige finansiering fra organisationens medlemsstater. Denne finansiering er imidlertid langsomt blevet udhulet gennem det seneste årti. Hertil kommer, at medlemsstaterne i stigende grad har fundet det vanskeligt på nationalt plan at støtte en mere og mere kompleks videnskabelig nyttelast.

Dette budgetmæssige pres har nu nået det punkt, hvor det begynder at ødelægge den fine balance mellem discipliner og missioner af forskellig størrelsesorden. En gradvis forøgelse af finansieringen ville betyde et højt udbytte af investeringen, fordi man således kunne optimere industriens udviklingsomkostninger til fremtidens store satellitter og samtidig give små nye missioner og satellitter den fornødne kortsigtede fleksibilitet. Der er akut behov for korrigerende foranstaltninger i så henseende.

4.2.2. Stimulering af geovidenskaberne

Jordobservation fra rummet er et slående eksempel på den løbende sammenhæng og stærke synergi, der er mellem grundforskningsmissioner og operationelle applikationer. Som det tydeligt illustreres af EUMETSAT inden for meteorologi i rummet, skal nye instrumentkoncepter afprøves i kredsløb, før de integreres i en fremtidig operationel applikation. Samtidig bruger det geovidenskabelige forskersamfund konsekvent operationelle systemer for at få løbende og ensartet adgang til data.

ESA's Earth Observation Envelope Programme, som er specifikt rettet mod udforskning af og grundviden om jordens processer, er en velegnet indsats med hensyn til at strukturere forskningen på dette område. Imidlertid får programmet stadig for få ressourcer og kan kun understøtte den tidlige videnskabelige udnyttelse af de indsamlede jordobservationsdata. Dette er en trussel mod kommende europæiske operationelle kompetencer, som danner grundlag for de miljøpolitiske beslutninger, der dermed ville blive svækket, medmindre brugen af de amerikanske kompetencer blev øget.

Europa har brug for et solidt europæisk program for undersøgelser af Jorden fra rummet med et passende finansieringsniveau og langsigtet stabilitet, så rumdataene kan udnyttes ordentligt af det videnskabelige samfund.

4.2.3. Støtte til biovidenskaber og naturvidenskab i rummet

I det europæiske rumforskningsprogram inden for biovidenskaber og fysik, der hovedsagelig varetages af Den Internationale Rumstation (ISS), behandles grundlæggende spørgsmål og findes potentiale til at frembringe nyttige applikationer på Jorden, samtidig med at programmet danner grundlag for menneskets fremtidige udforskning af planeterne.

Programmet har dog to begrænsninger, nemlig at der mangler støtte i tilstrækkeligt omfang til de jordbaserede aktiviteter, der supplerer rumforsøgene, fra forberedende forskning til senere applikationer, og at gennemførelsen af programmet på ISS lider alvorligt under en kun beskeden andel af ISS-ressourcerne (5 %) og de begrænsninger, der ifølge de aktuelle NASA-planer er lagt på ISS-operationerne.

4.2.4. Lettere udnyttelse af videnskabelige data

Rumvidenskabelige data repræsenterer en betydelig, langsigtet investering. De skal nødvendigvis være prisoverkommelige og tilgængelige i en periode, der strækker sig langt ud over missionernes nominelle levetid. Der er behov for at udvikle og befæste nye infrastrukturer - tematiske centre og net - til langsigtet lagring og distribution af europæiske rumdata. Den kommende infrastruktur skal kunne rumme arkiver for både rumdata og andre data, hvilket er en afgørende faktor i tværfagligt arbejde.

Anbefalede aktioner

Rumforskningen skal gradvis have mere støtte fra ESA og medlemsstaterne. EU og ESA samt medlemsstaterne skal i fællesskab gennemgå strategiplaner og ressourcer for de europæiske rumvidenskaber med særligt henblik på:

- styrkelse af grundforskning og -udvikling,

- udvikling af den understøttende infrastruktur til datafangst, langsigtet lagring og udbredelse,

- støtte til den operationelle udnyttelse af jordobservationsdata,

- støtte til anvendelse af ISS og fremme af teknologioverførsel til ikke-rumrelaterede applikationer.

4.3. Skabelse af det rette klima for innovation og konkurrenceevne

Vejen frem

Udfordringen

At etablere grundlaget for en globalt konkurrencedygtig og innovativ rumfartsindustri i Europa.

Muligheden

En troværdig rumpolitik, som giver den europæiske industri samme fodfæste som dens konkurrenter og tiltrækker nye investeringer til sektoren for at fremme en konsolidering heraf, som kan imødekomme efterspørgslen i overensstemmelse med institutionernes og markedets behov.

Rumaktiviteterne bidrager til beskæftigelse og konkurrenceevne i mange samfundsøkonomiske sektorer. Disse fordele afhænger imidlertid af, om der findes en innovativ og konkurrencedygtig europæisk rumfartsindustri.

Som led i sin opfordring til at udarbejde en integreret strategi for europæisk konkurrenceevne krævede Det Europæiske Råd [6], at der gennemføres politikker for at sikre et sammenhængende bidrag til målet om styrkelse af konkurrenceevnen på virksomheds- og brancheplan.

[6] På mødet den 16.-17. oktober 2003.

Selv om industripolitikken i sig selv er horisontal og har til formål at sikre gunstige rammebetingelser for industriens konkurrenceevne, skal den også rumme hensyn til de enkelte industrisektorers specifikke behov og karakteristika [7].

[7] KOM(2002) 714 endelig: Industripolitik i et udvidet Europa.

I overensstemmelse med denne fremgangsmåde i luft- og rumfartssektoren er det nødvendigt af hensyn til sektorens fremtidige konkurrenceevne, at der findes en europæisk politik, som dækker alle aspekter af rumfartsindustrien [8] og omfatter fuld udnyttelse af de specifikke kompetencer, der ligger hos alle de involverede institutioner.

[8] KOM(2003) 600 endelig: Et fast grundlag for luft- og rumfartsindustrien - opfølgning af STAR 21-rapporten.

Gennem tidligere institutionelle programmer og indsatsen fra sektorens virksomheder har Europa udviklet førende rumkompetencer og en industriel kapacitet i verdensklasse inden for løfteraketter og satellitter. Denne position trues imidlertid nu af den bratte og vedvarende nedgang i de kommercielle markeder, hvor væksten førhen gjorde det muligt for den europæiske industri at opnå den kritiske masse, der var nødvendig for at fastholde og udvide kompetencerne og konkurrere på internationalt plan med udenlandske virksomheder, der nød godt af meget større, beskyttede institutionelle markeder.

Hvis Europa skal overvinde disse vanskeligheder og bevare en konkurrencedygtig rumfartsindustri og den deraf afledte handlefrihed, er der behov for en konsolideret industriel og institutionel tilgang til rumrelaterede aktiviteter i overensstemmelse med Kommissionens nylige meddelelse [9] om et fast grundlag for luft- og rumfarten. Det indebærer også en effektiv tildeling af ressourcer og fjernelse af forældede nationale restriktioner på rumbaserede tjenester samt en dertil egnet frekvenspolitik. Med oplægget til en samlet europæisk rumpolitik, hvori der tages hensyn til sektorens strategiske karakter og tilvejebringes en fælles ramme for, at den europæiske industri og de berørte nationale og mellemstatslige organisationer kan optimere deres aktiviteter, rummer nærværende hvidbog mange af de faktorer, der er nødvendige for at skabe det gunstigst mulige miljø for industriens muligheder for at bevare og yderligere udvikle sine kompetencer.

[9] KOM(2003) 600 endelig.

Disse faktorer bør suppleres af en sammenhængende tilgang til politikken internt og eksternt for at skabe et forudsigeligt og rationelt miljø for innovation og industriel konkurrenceevne.

Industriel tilpasning og tiltrækning af investeringer

Nedgangen på det kommercielle marked tvinger rumfartsindustrien til at omstrukturere sine operationer. Eftersom Europas rumfartsindustri er mere afhængig end andre af det kommercielle marked, er det afgørende, at der ikke findes nogen unødige hindringer inden for Europas grænser for den nødvendige rationalisering og tilpasning af den industrielle struktur til markedskravene. Så når der føres konkurrencepolitik, skal der i hvert enkelt tilfælde tages hensyn til de særlige træk ved rumfartsindustrien, f.eks. den dobbelte anvendelse.

Hvis industrien skal være i stand til at tiltrække de nødvendige investeringer i fremtiden, vil den også have behov for et stabilt aktivitetsniveau affødt af et stærkt institutionelt marked, hvilket betyder, at den fragmenterede situation i Europa med hensyn til forsvarsrelaterede programmer skal løses, og at der skal ske en bedre samordning af henholdsvis civile og forsvarsrelaterede aktiviteter.

Det er imidlertid klart, at især i det aktuelle økonomiske klima kan det selv i den mest optimistiske vurdering af en eventuel stigning i de offentlige rumfartsbudgetter ikke udelukkes, at europæiske virksomheder vil være langt bagefter deres amerikanske konkurrenter med hensyn til at drage nytte af støtten fra det institutionelle marked.

For at udvikle et stærkere institutionelt marked i Europa skal der sandsynligvis indgås flere offentlige/private partnerskaber. I denne forbindelse spiller gennemførelsen af GALILEO en vigtig rolle som det første store offentlige/private partnerskab, der er indgået på EU-plan. Erfaringerne fra GALILEO bliver vigtige med hensyn til at fastlægge den bedste tilgang til offentlig/privat finansiering af fremtidens rumprojekter.

Efterspørgselsudsving på det globale rumfartsmarked skaber særlige problemer for mindre virksomheder. Små og mellemstore virksomheder tilfører rumfartsindustrien kreativitet og innovation. Derfor skal EU og ESA fortsat udvikle deres programmer for temadage rettet mod teknologiske iværksættere og industri med det formål at fremme SMV'ernes rolle i rumfartsindustrien. EU og ESA skal i deres overordnede strategi tage hensyn til disse virksomheder, der hovedsagelig opererer på nichemarkeder. Det ville hindre unødig overlapning af forsknings- og udviklingsarbejdet og gøre det muligt at sprede overskuddet og udbyttet af investeringen overalt i Europa. "Ruminkubatorer" er en mekanisme, som kan bruges til at skabe innovation og SMV-deltagelse ved at tilvejebringe den nødvendige hjælp til at sikre, at teknologisk baserede projekter får kommerciel succes.

Mere effektiv anvendelse af offentlige indkøb

Industrien ville utvivlsomt nyde godt af en mere fleksibel europæisk tilgang til offentlige indkøb på rumfartsmarkedet. Det geografiske princip om rimelig modydelse (juste retour) - der er irrelevant i en EU-sammenhæng, hvor man søger at optimere kollektive interesser - er generelt motiverende for nationale investeringer. Princippet er vejledende for en stor del af ESA's indkøb, men ville vinde ved at blive anvendt mere fleksibelt og kreativt og med en bredere definition på udbytte for ikke at afskrække virksomhederne fra at foretage flere grænseoverskridende investeringer, navnlig i de nye medlemsstater, om end de dog skal undgå dobbeltarbejde. Desuden vil en del af indkøbsindsatsen blive målrettet mod at sikre, at der fortsat er strategisk teknologi til rådighed for Europa.

Sikring af ensartede spilleregler og mere balance i lovgivningen

Eftersom mange af verdens lande ser rumteknologien og rumfartsindustrien som strategiske aktiver, har de ofte en interesse i at udvikle rumfartskompetencer og komme ind på det globale rumfartsmarked. Det medfører offentlig støtte fra civile budgetter og forsvarsbudgetter til projekter, som også kan bruges til det kommercielle marked.

EU bør arbejde sammen med andre rumfartsnationer om at fjerne disse forvridninger af det kommercielle rumfartsmarked for at skabe ensartede spilleregler. Det indebærer også fremme af den yderligere indsats, der er nødvendig for at imødegå manglen på effektivitet og de skadelige virkninger af den aktuelle amerikanske eksportkontrol, der lægger en dæmper på udvidelsen af det globale kommercielle rumfartsmarked.

Samtidig må det erkendes, at konkurrencen er blevet mere og mere international, og at Europa kan drage nytte af joint ventures og andre former for samarbejde, som udnytter forskellige industrielle styrker såsom den teknologiske førerposition, teknologi til bemandede rumflyvninger og lavere fremstillingsomkostninger i forskellige lande.

EU bør fremme et internationalt industrielt samarbejde, som kan være til gensidig nytte, hvis det styrker den europæiske rumfartsindustris konkurrencefordele, fremmer beherskelsen af de essentielle teknologier eller tilskynder til udvikling af attraktive programmer.

Anbefalede aktioner

- Kommissionen skal stimulere en hurtigere udvikling hen imod et harmoniseret marked for rumtjenester i EU gennem en mere samordnet frekvenspolitik, sådan som det bestemmes i den nye frekvenspolitikbeslutning [10].

[10] Beslutning nr. 676/2002/EF om et frekvenspolitisk regelsæt i Det Europæiske Fællesskab.

- Kommissionen og ESA skal sikre, at SMV'erne får mulighed for at deltage og skabe fornyelse i rumfartssektoren, f.eks. gennem "ruminkubatorerne".

- Kommissionen skal trække på erfaringerne fra GALILEO for at udforme nyttige retningslinjer for fremtidens offentlige/private finansieringsinitiativer med kommercielt potentiale.

5. Styring og ressourcer

En række faktorer fremstår som argumenter for nye måder at definere og gennemføre en rumpolitik på i Europa, f.eks. EU's nært forestående udvidelse og den kommende vedtagelse af en forfatningstraktat, presset fra rumfartsindustrien (inklusive producenter, operatører og tjenesteudbydere) for en omstrukturering og en generel revurdering af deres politikker fra andre rumfartsnationers og mest af alt USA's side.

5.1. Fastlæggelse af en ny tilgang til styring af rumaktiviteterne

Vejen frem

Udfordringen

At identificere og fremme den mest effektive opgave- og ansvarsfordeling mellem EU, ESA, medlemsstaterne, nationale rumorganisationer og industrien med henblik på at fastslå og løbende formidle de rumrelaterede fordele til Den Europæiske Union og dens borgere.

Muligheden

At give EU-institutionerne, som samarbejder med ESA, andre europæiske organisationer og medlemsstaterne, en føring med hensyn til at udvikle tjenester og applikationer til støtte for EU's politikker og prioriteter.

Ny styreform

Målsætningerne skal være ambitiøse, og strukturerne skal tilrettelægges i henhold hertil.

Den europæiske rumpolitik, som er skitseret på de foregående sider, rummer et løfte om betydelige økonomiske, sociale og miljømæssige fordele for Unionen og dens borgere. Politikken vil også tilføre EU's eksterne aktioner ny kvalitet, navnlig inden for forsvar, sikkerhed, miljø og udvikling. Imidlertid er der ingen garanti for en vellykket realisering af disse fordele, medmindre de relevante aktører får tilpasset deres roller og ansvar.

Derfor kræver en vellykket gennemførelse også et styringssystem med klart definerede roller for aktørerne, egnede værktøjer til omhyggelig samordning og procedurer for ansvarsfordeling og -placering. Overlapninger af arbejde og strukturer skal naturligvis undgås. Dette system kræver, at alle interessenter bifalder og støtter det, og systemet skal respektere målsætningerne for og komplementariteten i interessenternes missioner samt være i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.

Med den nye forfatningstraktats ikrafttræden åbner der sig et langsigtet perspektiv, hvor Den Europæiske Union bliver det naturlige omdrejningspunkt for en efterspørgselsstyret europæisk rumpolitik, hvilket i høj grad bifaldes af Europa-Parlamentet i en nylig betænkning [11].

[11] Betænkning A5/2002/294.

I sidste ende skal ESA som en af nøglefaktorerne i den europæiske rumpolitik hente sin legitimitet i EU-systemet. Udviklingen i denne retning skal styres på en pragmatisk og naturlig måde, og der skal ske en jævnlig vurdering for at sikre, at interessenterne kan tilpasse deres strukturer og procedurer gradvis.

Fremgangsmåde i to faser

Nærværende hvidbog indeholder de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre den europæiske rumpolitik. Politikken skal gennemføres i to faser, nemlig

(1) fase et (2004-2007), som navnlig skal bestå i gennemførelsen af de punkter, der er omfattet af den nyligt indgåede rammeaftale mellem EU og ESA. Det vil sætte de to organisationer i stand til at fastlægge fælles mål og tage fælles initiativer, samtidig med at de bevarer deres respektive regler. ESA skal være EU's gennemførelsesorgan på rumfartsområdet.

(2) fase to (2007 og frem), som indledes med den foreslåede forfatningstraktats ikrafttræden, hvori rumfartsområdet fastlægges som en fælles kompetence for EU og medlemsstaterne, forudsat at ordlyden i udkastet fra Konventet om Europas fremtid bliver fulgt. ESA vil i så fald blive placeret inden for EU-systemet og konventionen om ESA's oprettelse ændret i henhold hertil.

Man bør planlægge en første vurdering af disse nye bestemmelser og deres virkninger nogle få år efter den nye traktats ikrafttræden.

Det europæiske rumprogram

Den europæiske rumpolitik vil blive gennemført inden for rammerne af et flerårigt europæisk rumprogram. Programmet skal fungere som en strategisk dagsorden for Europa og vil som sådan blive beslutningsgrundlag for prioriteringer, målsætninger, tildeling af roller og ansvar og fastlæggelse af de årlige budgetter. Programmet skal omfatte forskning og udvikling, infrastrukturudvikling, tjenester og teknologi. Det skal udformes, så det i form af ruminfrastrukturer kan imødekomme de krav og behov, som borgerne giver udtryk for gennem EU's politikker. Da der er tale om et "levende dokument", skal det gennemgås og ajourføres hvert femte år.

Et sådant program vil sikre den stabile fremadrettede kurs, som de forskellige aktører i Europa har behov for. EU skal udarbejde programmet ved hjælp af erfaringer fra samarbejdet med ESA, og der skal være tale om en efterspørgselsstyret interaktiv proces med bl.a. høringer af interessenterne i rumsektoren.

De centrale offentlige aktører omfatter nationale rumorganisationer, nationale forskningscentre, europæiske organisationer som EUMETSAT, ESO osv. Den private sektor bliver en nøglepartner, fordi så stor en del af programmets gennemførelse afhænger af den private sektors indsats. Første udkast til det europæiske rumprogram findes i bilag 1.

Udformningen og gennemførelsen af programmet bør give større sammenhæng og stabilitet og en betydelig bedre balance mellem ambitioner og offentlige midler, således at skatteborgerne får mere for pengene, og der opstår et stærkt rationale for nye investeringer. Programmet bør også danne grundlag for inspiration til fælles initiativer, hvor der skal ydes en fælles indsats fra nogle eller samtlige medlemsstaters side. Programmets virkning bør vurderes jævnligt.

Interessenternes ansvar

Den Europæiske Union skal som den part, der efterspørger rumbaserede løsninger, have det primære ansvar for at konsolidere samfundets behov for rumbaserede tjenester med relevans for EU's politikker og koordinere leveringen heraf, mens Den Europæiske Rumorganisation som leverandør skal påtage sig ansvaret for at projektere, foreslå og udvikle de efterspurgte løsninger.

Den Europæiske Union bør også sikre, at der inddrages etiske aspekter i gennemførelsen af den europæiske rumpolitik og udarbejdelsen af det europæiske rumprogram. EU skal desuden udarbejde forslag og varetage Europas interesser i forbindelse med internationale forhandlinger om rumrelateret lovgivning.

Medlemsstaterne og deres relevante rumorganisationer/forskningsinstitutioner bør inddrages i revisionen og den endelige vedtagelse af det europæiske rumprogram. De nationale rumorganisationer og forskningsinstitutioner vil hovedsagelig få ansvaret for gennemførelsen af de aktionslinjer i programmet, som er relevante for dem.

Helt i tråd med målene for det europæiske forskningsrum vil oprettelsen af et netværk af samarbejdende specialiserede tekniske centre udgøre en omkostningseffektiv måde at skabe en tilknytning på mellem de forskellige nationale aktører og det europæiske rumprogram. Et sådant netværk skal være et yderligere incitament til ikke blot integration og bedre samarbejde, men også øget specialisering og en nedbringelse af de samlede omkostninger og overlapningerne mellem aktiviteterne. Det vil kræve en omstrukturering af den europæiske offentlige tekniske infrastruktur på baggrund af pilotnetværk, som for øjeblikket samler ESA og nationale kapaciteter i gennemførelsen af igangværende programmer.

Anbefalede aktioner

- EU skal fastlægge den europæiske rumpolitik som en horisontal politik (der kan bidrage til alle andre EU-politikker). Ansvaret for rumpolitikken kan være en specifikt tildelt kompetence i Europa-Kommissionen.

- Kommissionen skal i samarbejde med ESA udarbejde det første udkast til det europæiske rumprogram inden udgangen af 2004. Derefter skal den jævnligt rapportere til Rådet og Parlamentet om centrale emner, herunder situationen i den europæiske rumfartsindustri, gennemførelsen af handlingsplanen og den generelle situation inden for rumsektoren.

- Kommissionen skal gøre brug af ESA's forslag om et netværk af tekniske centre, hvor man kan samle tilgængelige nationale kompetencer og ESA-kapacitet, herunder også ESA's definition af partnernes roller og tidsplanen for oprettelse af centrene.

- Kommissionen skal revidere den institutionelle struktur for rumpolitikken, når den har gjort sig visse erfaringer med EU's nuværende rumpolitik og under indtryk af den nye forfatningstraktat.

5.2. Overensstemmelse mellem ambitioner og ressourcer

De ressourcer, der er til rådighed i dag, er ikke tilstrækkelige til at opfylde målsætningerne for den overordnede europæiske rumpolitik, der er fastlagt i denne hvidbog.

En forudsætning for at kunne bevare den viden og kapacitet, der er opbygget over de sidste 40 år, er, at de budgetter, som de forskellige interessenter, der deltager i rumaktiviteter på nationalt og mellemstatsligt niveau, ikke ændres. Kun i meget begrænsede tilfælde vil der opstå en merværdi ved at overføre nogle af disse opgaver til EU-niveau.

Hvis borgerne og EU skal få del i de fordele, som rummet kan give, skal der investeres yderligere i F&U, teknologi, infrastruktur og tilsvarende tjenester. De ville bidrage til at styrke Europas muligheder for at gøre sig gældende på området og fremme de forskellige initiativer vedrørende hurtigere vækst i Europas økonomi.

Det har vist sig, at offentlige investeringer i rumaktiviteter, har en løftestangseffekt, der mobiliserer ressourcer fra andre EU-aktører. EU bør derfor overveje at afsætte flere ressourcer i de fremtidige finansielle overslag end de allerede eksisterende.

Disse ekstra ressourcer skal frem for alt bruges til at opfylde brugernes behov, som udmøntes i de forskellige EU-politikkers målsætninger. Den logiske følge er, at en "EU-budgetpost for rumfart" skal være virtuel, således at de reelle ressourcer afsættes til de relevante EU-politikker, og at det kun er en begrænset del, der bruges på horisontalt plan til aktiviteter af almen interesse.

Som supplement til navnlig ESA's indsats bør EU støtte grundforskning, forskning i infrastrukturer og anvendt forskning for at lette indførelsen og anvendelsen af rumbaseret infrastruktur og fremme de dertil svarende driftstjenesters bæredygtighed, især tjenester, der indgår i internationalt samarbejde.

Nogle af disse initiativer kan føre til, at der etableres private partnerskaber, som det ofte er tilfældet i forbindelse med infrastruktur af almen interesse, hvilket igen medfører etablering af en række - undertiden kommercielle - tjenester. Det er GALILEO et eksempel på.

Omfanget af og tidsplanen for de offentlige investeringer skal naturligvis være afstemt efter de forskellige risici og offentlighedens interesser og være baseret på en sund cost/benefit-analyse. Der er flere scenarier for, hvordan EU's investeringer i rumaktiviteter kan forøges, men det reelle omfang af de ressourcer, som i sidste instans afsætte til formålet, vil afhænge af både medlemsstaternes ambitionsniveau og EU's "rumtekniske systems" kapacitet til at reagere og absorbere dem.

Risiciene er måske høje, men det kan fordelene for offentligheden og erhvervslivet også være. Derfor er det hensigtsmæssigt at samle ressourcerne og dele investeringerne på EU-plan, ikke mindst fordi det vil give kommercielle tjenesteudbydere sikker adgang til et enormt marked med over 450 mio. forbrugere.

En første analyse af, hvor mange ressourcer det kræver at gennemføre hvidbogens målsætninger og de forskellige scenarier, er beskrevet i bilag 2.

KONKLUSIONER

Rummet er et must for et udvidet EU, og EU er nøglen til videreudviklingen af rumaktiviteterne i Europa.

Med offentliggørelsen af denne hvidbog har Europa taget det første skridt i retning af at føje nye, vigtige dimensioner til sin rumpolitik, styrke EU's politikker, opstille nye, ambitiøse mål og fremme vækstinitiativerne.

Forslaget til et europæisk rumprogram bliver en af hjørnestenene i gennemførelsen af de mange nye initiativer, især dem, der omfatter et samarbejde mellem EU og ESA, f.eks. "Global monitoring for environment and security" (global overvågning for miljø og sikkerhed - GMES), som vil blive beskrevet mere indgående i en efterfølgende meddelelse.

To forudsætninger skal være opfyldt, hvis de mere langsigtede målsætninger, der er beskrevet på disse sider, skal nås. Europa skal sigte mod en gradvis forøgelse af rumfartsbudgettet, og den igangværende regeringskonference skal bekræfte resultaterne fra Det Europæiske Konvent og give EU fælles kompetence på rumområdet i den kommende forfatningstraktat.

De samlede investeringer i rumaktiviteter skal stige i overensstemmelse med en langsigtet vision. Resultatet bliver mere virkningsfulde politikker og muligheder for en blomstrende rumfartsindustri, som bidrager til at øge Europas andel af de hurtigt voksende markeder for rumbaserede tjenester.

EU skal have større ansvar for at udforme og gennemføre politikker, hvis rumfartsbaserede teknologier og applikationer skal bidrage til gennemførelsen af EU's egne politikker. Rummet er i sagens natur internationalt, fordi tjenester og applikationer, der sendes ned fra rummet, går på tværs af alle nationale grænser. Hvis EU få et vist ansvar på rumområdet, sluttes cirklen. De emner, der drøftes overordnet i hvidbogen, bør nu diskuteres og fastlægges i de relevante europæiske institutioner.

Det potentielle udbytte er stort for borgerne, Europa og resten af verden. Rummet er ikke blot et eventyr - det er også en mulighed. En mulighed, som Europa ikke har råd til at gå glip af.

BILAG 1 DET EUROPÆISKE RUMPROGRAM (rammer for hvidbogens handlingsplan) Første udkast

I det udkast til forfatningstraktaten for Europa, som er udarbejdet af Konventet om Europas fremtid, henvises der i artikel III-155 til en europæisk rumpolitik og de dertil svarende foranstaltninger, der skal gennemføre den, nemlig et europæisk rumprogram.

Formålet med dette bilag er at beskrive nogle af hovedpunkterne i et sådant program og stille forslag til, hvordan det kan udarbejdes.

1. DEFINITION

Det europæiske rumprogram (ESP) skal opfattes som et gennemførelses- og benchmarkinginstrument for den europæiske rumpolitik. Det skal:

- give et overblik over alle relevante offentlige og private rumaktiviteter i Europa, der bidrager til at opfylde EU's politiske målsætninger,

- danne en platform for koordinering og harmonisering af de aktioner, der gennemføres under den europæiske rumpolitik.

ESP skal navnlig:

- indeholde retningslinjer for gennemførelsen af den programmæssige og tekniske del af den handlingsplan, der er beskrevet i denne hvidbog,

- identificere eksisterende teknologiske og finansielle mangler på de forskellige områder,

- prioritere aktiviteterne i relation til EU's politiske målsætninger,

- fastlægge de forskellige aktørers ansvar og opgaver,

- indeholde en tidsplan for gennemførelsen af de forskellige opgaver.

ESP skal udarbejdes gennem en proces med dialog og konsensusopbygning med deltagelse af alle interessenter (EU, ESA, medlemsstaterne med deres respektive rumorganisationer, europæiske organisationer som EUMETSAT, forskningsinstitutioner og europæisk erhvervsliv) med udgangspunkt i den såkaldte teknologiplatform, som EU har udarbejdet.

2. FØRSTE UDKAST

Første udkast til ESP skal navnlig baseres på:

- EU's nuværende politiske prioriteter

- erfaringer fra høringen om grønbogen

- ESA's gennemførelsesplan, "Agenda 2007".

I nedenstående tabel opregnes nogle af de hovedpunkter, som skal tages i betragtning i udarbejdelsen af ESP. Det er (vejledende) angivet, hvem der skal udføre hvilke aktioner.

Følgende er anført for hver af hvidbogens hovedaktionslinjer:

- aktører, der deltager i gennemførelsen,

- tre tidsintervaller (igangværende, kort og mellemlangt sigt),

- EU-politikker, som de tilsvarende aktiviteter direkte bidrager til gennemførelsen af.

Der er fastlagt en række hovedaktører, som får ansvar for gennemførelsen af de respektive aktionslinjer (listen er kun et første udkast; adskillige andre aktører bør også komme i betragtning).

EU // Den Europæiske Union

MS // Medlemsstater

EK // Europa-Kommissionen

ESA // Den Europæiske Rumorganisation

RA // Europa-Kommissionen og ESA gennemfører denne aktionslinje i overensstemmelse med rammeaftalen (andre aktører kan inddrages, f.eks. EUMETSAT).

Fællesforetagendet/ tilsynsmyndighed // Enhed, der oprettes i medfør af EU-traktatens artikel 171 under tilsyn af en offentlig struktur med ansvar for beskyttelse af offentlighedens interesser.

Offentligt/privat partnerskab (PPP) // Fælles offentlig/privat investering

Den private sektor // Producenter og tjenesteydere

Koncessionshaver // (Privat) operatør med ansvar for vedligeholdelse og drift af de pågældende infrastrukturtjenester.

>TABELPOSITION>

KØREPLAN

>TABELPOSITION>

BILAG 2 RESSOURCER

Dette bilag skal give et overblik over de finansielle ressourcer, der er nødvendige for at gennemføre den europæiske rumpolitik, som er beskrevet i denne hvidbog, samtidig med at man bevarer de landvindinger, der hidtil er gjort på området, og udvikler fremtidige muligheder. Efter en kort oversigt over de midler, der p.t. er afsat til området, beskrives de vigtigste scenarier.

Det er fra mange sider (f.eks. i forbindelse med høringen om grønbogen, de nylige rapporter fra Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg) blevet understreget, at investeringer i rummet skal opfattes som en kilde til innovation.

Som sådan bidrager disse investeringer til EU's og medlemsstaternes vækstinitiativer [12], fordi avancerede infrastrukturer gør det muligt at indføre nye tjenester med høj nytteværdi.

[12] Rumapplikationer som Galileo og GMES forventes at indgå i Kommissionens såkaldte kvikstartinitiativ, som skal fremlægges på det næste møde i Det Europæiske Råd. Der er desuden stillet forslag om et initiativ vedrørende den digitale kløft.

Investeringer i rumsektoren er også et led i opfyldelsen af målsætningen om, at EU skal investere 3 % af BNP i F&U inden 2010 [13] (om end adskillige dimensioner af rumpolitikken vedrører andre aspekter end F&U) [14]. Større investeringer i rumrelaterede aktiviteter i Europa i den kommende tid bør afspejles i EU's budget. Det vil få en løftestangsvirkning på andre offentlige aktiviteter på rumområdet og den private sektor og også tilskynde til at intensivere investeringerne.

[13] KOM(2003)226 endelig: Investering i forskning: en handlingsplan for Europa.

[14] I 2003 udgjorde de samlede europæiske investeringer i rumrelaterede aktiviteter 0,06 % af EU's BNP.

1. Kommissionens hidtidige og forventede udgifter på rumområdet (1995-2006)

Tabel 1 giver et billede af udviklingen i Kommissionens udgifter på rumområdet i perioden 1995-2006 og viser, at der har været en betydelig stigning i årenes løb (skønt de absolutte beløb er beskedne sammenholdt med nationale og mellemstatslige investeringer).

Størstedelen af investeringerne er F&U-ressourcer, som enten kommer direkte fra det femte og sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling eller fra de transeuropæiske netværk - budgetposten for transport. De fleste midler er i denne perioden afsat til GALILEO.

>TABELPOSITION>

2. Anslået offentlig finansiering pr. år i Europa i 2004

Den offentlige sektors årlige udgifter på rumområdet i 2004 i Europa anslås til omkring 5 380 mio. EUR og kommer fra fem hovedkilder:

>TABELPOSITION>

Kommissionens bidrag (se tabel 2) består udelukkende af ressourcer fra følgende finanseringsinstrumenter:

- transeuropæiske net - transport (5 år): 550 mio. EUR/år

- sjette rammeprogram (2002-2006): forskningstemaet "informationssamfundet": p.m.; forskningstemaet "luftfart og rumfart": 235 mio. EUR, forskningstemaet "energi, transport og bæredygtig udvikling": 50 mio. EUR, Det Fælles Forskningscenters rumrelaterede aktiviteter: 50 mio. EUR samt forskningstemaet "nanoteknologi og materialer", i alt anslået til 40 mio. EUR. De samlede udgifter udgør omkring 475 mio. EUR.

Der kan anvendes andre investeringer til enkeltstående projekter: midler fra strukturfondene, TACIS, EUF og MEDA, om end der ikke forud er fastsat et bestemt beløb til rumrelaterede aktiviteter.

3. Mulige scenarier (2004-2013)

I overensstemmelse med høringen om grønbogen og Europa-Parlamentets henstilling understreges det i hvidbogen, at det er meget vigtigt at udvikle en ambitiøs europæisk rumpolitik.

For at nå sine mål skal EU opprioritere støtten til rumområdet. Der bør også afsættes flere ressourcer til "katalysatorer" for sådanne anvendelser (f.eks. teknologi og adgang til rummet) med særlig vægt på internationalt samarbejde.

Hvis politikken skal gennemføres med held, skal der indføres et handlingsprogram - som er beskrevet i hvidbogen - som supplement til de igangværende og programsatte aktiviteter i Europa.

Den europæiske rumpolitik skal gennemføres i to faser, som er fastlagt i overensstemmelse med EU's finansielle overslag for hhv. 2000-2006 og 2007-2013:

- Første fase (2004-2006) er baseret på de nuværende finansielle overslag. I denne fase skal ressourcerne forvaltes gennem de eksisterende finansielle instrumenter og inden for det nuværende budget. Der kan evt. i enkelttilfælde stilles yderligere budgetressourcer til rådighed gennem sektorpolitikkerne. Der kan desuden opstå andre muligheder under det kommende vækstinitiativ, som vil blive forelagt Det Europæiske Råd til godkendelse i december 2003.

- Anden fase (2007-2013) indgår i de næste finansielle overslag, som p.t. drøftes i Kommissionen og måske munder ud i, at der indføjes en "virtuel budgetpost for rumaktiviteter", der understøtter EU og medlemsstaterne fælles kompetence på rumområdet, som bør nedfældes i den kommende traktatforfatning.

Analysen af de globale økonomiske faktorer og fremskrivninger vedrørende EU's vækstkurve peger på forskellige mulige scenarier. Her skal der også tages hensyn til overvejelser af mere specifik art om Europas rumsektor og især:

- resultatet af høringen om grønbogen (herunder det erklærede mål med at fordoble de private investeringer i rumrelaterede aktiviteter i Europa inden 2010),

- ESA's gennemførelsesplaner ("Agenda 2007"),

- analysen af Kommissionens udgifter til rumrelaterede aktiviteter i de sidste ti år.

Et andet spørgsmål er, om EU beslutter at øge sin deltagelse på sikkerheds-/forsvarsområdet. Varianter af hovedscenarierne findes i figur 1.

Endelig skal en eventuel stigning i ressourcer ske gradvist for at sikre, at de udnyttes bæredygtigt.

Tre hovedscenarier er beskrevet på dette grundlag sammen med et skøn over de nødvendige ressourcer hertil.

Scenario A er scenariet fra grønbogen. Det afspejler de behov, der blev afdækket under høringen om grønbogen. Pakken omfatter en vækst i de årlige udgifter på 4,6 % i det offentlige finansieringsniveau i 2003 (5 380 mio. EUR). Det er et aggressivt/ambitiøst scenario, som kræver høj økonomisk vækst på globalt plan for at være bæredygtigt for de offentlige bidragydere. Scenario A stemmer overens med alle de fastlagte målsætninger, også udforskning af rummet og betydelig udvikling inden for de sikkerheds-/forsvarsrelaterede aspekter af rumaktiviteterne. Dette scenario er desuden i overensstemmelse med ESA's målsætninger som beskrevet i "Agenda 2007".

Scenario B er det "politiske" scenario. Det svarer til en årlig vækst i udgifter på 3,4 % og markerer en ny start for rumforskningen i Europa, også i lyset af EU's nye forfatningstraktats ikrafttrædelse. Det er et ambitiøst scenario med en vækst, der er højere end den samlede vækst i EU's økonomi. Scenario B stemmer overens med EU's overordnede målsætninger.

Scenario C er det "lineære, naturlige" scenario, opbygget som en lineær forøgelse af Kommissionens nuværende udgiftsniveau. Det svarer til en vækst i de årlige offentlige udgifter på 2,3 %. Scenario C sikrer ikke 100 % uafhængighed i relation til teknologi og adgang til rummet.

Et første skøn over de offentlige udgifter, der er nødvendige for at gennemføre hvidbogens handlingsplan, findes i tabel 3; udviklingen inden for de forskellige muligheder fremgår af figur 1 (uden inflation). Som med alle aktiviteter med en lang modningstid er det vigtigt, at disse udgifter indgår i et flerårigt budget.

Den tilsvarende skønnede forøgelse i Europas udgifter over flere år vises i tabel 4.

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Translation of pie chart:

Space science: Rumforskning

Vocations: De unges interesse

Space exploration: Udforskning af rummet

Technology: Teknologi

Access to space: Adgang til rummet

International cooperation: Internationalt samarbejde

Standards/regulatory aspects: Normer/lovgivningsmæssige aspekter

De mørktskraverede områder i lagkagediagrammet viser "applikationerne", mens de lysere skraveringer er "katalysatorer".

Afsluttende bemærkninger

Uanset hvilket scenario der vælges, gør følgende sig gældende:

Der skal ikke blot være tale om en overførsel af midler: En ekstra indsats fra EU's side på rumområdet, affødt af nødvendigheden af at støtte applikationer af EU-interesse og dermed opfylde EU's politiske målsætninger, må ikke betragtes som et påskud for medlemsstaterne for at sende "sorteper" videre, overføre udgifterne til EU's budget og dermed mindske deres egne udgifter tilsvarende. Tværtimod skal dette fungere som et incitament til at følge med EU's nye investeringer.

Aktiviteter, der gennemføres inden for EU's rammer, optimeres til fælles bedste for EU som helhed. De nationale interesser bør søges fremmet gennem nationale eller mellemstatslige investeringer og mekanismer.

Anvendelse af mere innovative støtteformer: Rumforskning er hidtil i alt væsentligt blevet finansieret over F&U-budgetter med de begrænsninger, der ligger i det. Fremover bør man mere systematisk undersøge mulighederne for at finde supplerende finansieringskilder og -mekanismer, f.eks. offentligt-private partnerskaber (bruges allerede i forbindelse med GALILEO og kan anvendes til initiativet vedrørende den digitale kløft), en større rolle til Den Europæiske Investeringsbank (jf. initiativet "Innovation 2010") samt innovative investeringer under strukturfondene.

Endelig kan de ressourcer, der anvendes til rumrelaterede aktiviteter, ikke øges uendeligt. Afhængigt af hvilket scenario der vælges til at gennemføre de aktioner, der beskrives i denne hvidbog, kan man forvente, at de offentlige investeringer finder et stabilt niveau i perioden 2013-2020.

Den offentlige finansierings løftestangseffekt i rumsektoren er den nytteværdi, som denne sektor kan generere i forhold til andre EU-politikker.

BILAG 3 HØRING OM GRØNBOGEN: VIGTIGSTE BUDSKABER

Grønbogen om europæisk rumpolitik blev vedtaget af Europa-Kommissionen den 21. januar 2003. Den var startskuddet til en debat om, hvordan rummet på mellemlangt og langt sigt kan udnyttes til fordel for Europa.

Grønbogsprocessen bestod af en lang række begivenheder, workshops og møder, som fandt sted på tværs af kontinentet med bidrag fra hundredvis af repræsentanter for rumsektoren.

Debatten var åben for alle aktører, for industri og institutioner såvel som for den almindelige borger.

Den fælles task force bestående af repræsentanter fra Kommissionens tjenestegrene og ESA afholdt fælles workshops i adskillige europæiske hovedstæder om specifikke emner og samfund. Høringen blev udbygget med et åbent netstedsforum.

Nedenstående tabel er en sammenfatning af de mest relevante budskaber fra høringen:

Workshop/begivenhed

//

Vigtigste budskaber

Industriens synspunkter // Styrkelse af europæisk rumfartsindustri

Behov for et bredere institutionelt marked med større EU-engagement

Garanti for adgang til rummet som et strategisk behov

Styrkelse af unges interesse gennem europæiske flagskibsprogrammer på rumområdet

Behov for EU-lovgivning (harmonisering)

Udfyldelse af hullerne i den strategiske rumfartsteknologi

Forskersamfundets synspunkter // Stop for nedskæringer i finansiering, fordobling af budgettet til rumforskning

Behov for en sammenhængende datapolitik (harmoniseret formidling)

Støtte til horisontale og infrastrukturmæssige aktiviteter

Støtte til ISS-anvendelse og -operationer

Institutionernes synspunkter // Behov for en europæisk rumpolitik, der drøftes på højeste politiske niveau

En legitim rolle til EU i forbindelse med europæisk rumpolitik

En legitim rolle til ESA i forbindelse med europæiske institutioner

Støtte til princippet om kompetencedeling (forfatningstraktat)

Sikkerheds- og forsvarsaspekter // Rummet som centralt støtteelement for FUSP/ESFP

Udvikling af teknologier til flere formål

Koordination af nuværende aktiviteter med henblik på det kommende europæiske våbenagentur

Operatørers og tjenesteudbyderes synspunkter // Rumtekniske applikationer som centralt led i europæisk rumpolitik, der bibringer europæiske borgere konkrete fordele

Behov for et fælles ESA/EU-initiativ om bredbåndskommunikation (bro over den digitale kløft)

Vigtighed af jordobservation (et strategisk emne)

Brug af satellitnavigation til fordel for europæiske borgere

Den internationale sammenhæng // Rummet som bidragyder til en vellykket udvidelse

Rusland og Ukraine som det udvidede EU's tætteste samarbejdspartnere

Rummet som et strategisk værktøj til udvikling/gennemførelse af internationalt samarbejde

Netstedsforummet // Behov for flagskibsprogrammer på rumområdet

Støtte til udforskning af solsystemet

Behov for langsigtede visioner, herunder rumfart for mennesker

Den fuldstændige rapport fra Kommissionen og ESA om resultatet af høringsprocessen kan hentes på følgende netsted: http:\\europa.eu.int\comm\space\index_en.html

Vedlagt findes en liste over bidragydere, der har reageret på eller deltaget i høringen om grønbogen.

Ordførere for de forskellige workshops:

G. Beretta, formand for ESOA

C. Bildt, tidl. statsminister i Sverige

Prof R. Bonnet, tidl. forskningsdirektør i ESA

A. Kolovos, leder af National Centre for Space Applications, det græske forsvarsministerium

R. Loosch, tidl. departementschef, det tyske forskningsministerium

P. Sourisse, formand for Eurospace

Biddragydere:

V. Santoro, EU's Ministerråd

Dr. D. Deniozos, generalsekretør for forskning og teknologi, udviklingsministeriet, Grækenland

Dr. F. Merkle, OHB, director, SAR-Lupe-projektet

Dr. G. Thiele, ESA, Köln, Tyskland

Dr. J.-L. Fellous, medlem af ESF og IFREMER, Issy-les-Moulineaux, France

Dr. P. Norsk, medlem af ESA's European Users Board, Rigshospitalet, København, Danmark

General B. Molard (pens.), forsvars- og sikkerhedsrådgiver for CEO, EUROSPACE

Lord Sainsbury, minister for videnskab og teknologi, Det Forenede Kongerige

A. Husniaux, det belgiske forsvarsministerium

D. Gavoty, leder af Bureau Espace, Frankrig

M. Vankeirsbilck, det belgiske forsvarsministerium

A. Gaubert, generalsekretær, Eurospace

Prof. A. Lebeau, tidl. forskningsdirektør, ESA

A. Patacchini, Eutelsat

Mr B. Andersen, Norsk Romsenter

B. Lançon, SNECMA

C. Hicks, generaldirektør, BNSC

C. Paynter, Paradigm

D. El Hadani, direktør for Centre Royal de Télédétection Spatiale, Marokko

D. Levesque, SARSAT/COSPAS

D. Verhulst, Alcatel

E. Both, Hungarian Space Office, Ungarn

E. Kuznietsov, vicegeneraldirektør, National Space Agency, Ukraine

E. Saggese, Telespazio

F. Davara, direktør, EU-Satellitcentret

F. De Winne, europæisk astronaut, Den Europæiske Rumorganisation

F. Huyns, Institut de Recherche pour le Développement, Montpellier, Frankrig

G. Aridon, seniorvicepræsident, virksomhedsudvikling, Alenia Spazio / Finmeccanica

G. Dahan, vicepræsident, European Federation of High Tech SMEs

G. Savary, næstformand, Udvalget for Transport, Regionalpolitik og Turisme, intergruppen om luft- og rumfart

G. Sawyer, Astrium

G.Bodrato, medlem af Europa-Parlamentet og ordfører vedrørende rumfartsspørgsmål

H. Diehl, det tyske uddannelses- og forskningsministerium

H. Haubold, United Nations Office for Outer Space Affairs

I. Shepherd, medlem af GMES Security Group

J. Broquet, Astrium

J. Davey, tidl. formand for Galileo Security Board

J. Garcia Palacios, Hispasat

J. Kolar, formand for det tjekkiske nationale udvalg for rumforskning

J. Maury, Astrium

J. Nebrera, Proespacio

J. Rønneberg, Norsk Romsenter

J. Storey, Eurocontrol

J.-L. Dehaene, næstformand for Det Europæiske Konvent

J.-M. Luton, præsident, Arianespace

K. Becher, forsker, EU's institute for sikkerhedsstudier

K.-U. Schrogl, German Aerospace Centre DLR, formand for udvalget om internationale forbindelser, ESA

Kremék, ministeriet for uddannelse, ungdom og sport, Den Tjekkiske Republik

L. Mayo, GMV

M. Bartolomey, Arianespace

M. Dillon, direktør, ESYS plc

M. Kracht, Thales Communications

M.A. Llorca, EADS/CASA

M.-I. Piso, Romanian Space Agency

O. Colaitis, Alcatel Space

P. Kent, European Maritime Radionavigation Forum

P. Kompfner, Ertico

P. Morenés, minister for forskning og teknologi, Spanien

P. Norris, LogicaCMG

P. Rudolff, Corporate Affairs, Arianespace

P.M. Borgeal, Bureau Espace, Frankrig

R. Bausch, SES-Global

R. Buttiglione, italiensk EU-minister

K. Madders, Systemics Network International

R. Olsen, Forsvarets forskningsinstitutt

T. Pirard, Space Information Center

R. Williams, Eumetsat

S. Buffetaut, Det Økonomiske og Sociale Udvalg

S. Kulik, leder af den internationale afdeling, Rosaviakosmos

S. Plattard, direktør for internationale forbindelser, Centre National d'Etudes Spatiales, Frankrig

S.Vetrella, formand for det italienske rumagentur

T. Dachev, det bulgarske videnskabernes akademi

T. Eltges, Newtech

V. Gomez, direktør, CDTI, Spanien

Y. Papantoniou, forsvarsminister, Grækenland

Z. Klos, det polske rumforskningscenter

C. Haigneré, minister for forskning og ny teknologi, Frankrig

F. Ghiron, Esinet

L. Moratti, minister for undervisning, videregående uddannelse og forskning, Italien

M. Flaminia Rossi, det italienske rumagentur

C. Jacob, Eurospace

C. Noguez, tidl. konferencearrangør og direktør

E. McNally, medlem af Europa-Parlamentet

Prof. A. Colombati, Udine universitet, Italien

Prof. F. Rocca, Politecnico Milano, Italen

Prof. G. Corazza, Bologna universitet, Italien

Prof. G. Haerendel, Ecole Nationale Supérieure de Physique de Strasbourg, Illkirch, Frankrig

Prof. H. Balsinger, Physikalisches Institute, Bern universitet, Schweitz

Prof. J.-P. Swings, Institut d'Astrophysique et de Géophysique, Liège, Belgien

Prof. L. Bengtsson, Max Planck Institute für Meteorologie, Hamburg, Tyskland

Prof. M. Grewing, Institut de Radio-Astronomie Millimétrique, Grenoble, Frankrig

Prof. R. Pellinen, meteorologisk institut, Finland

Prof. S. Hobe, Köln universitet, Tyskland

Prof. C. Cesarsky, Den Europæiske Organisation for Astronomisk Forskning vedrørende den Sydlige Stjernehimmel, Garching, Tyskland

R. Gibson, tidl. direktør for ESA

P. Munier, Spotimage

Virksomheder og institutioner:

ACCESS Tyskland

Advisory Board of Global Network Against Weapons and Nuclear Power in Space International

AECMA - European Association of Aerospace Ind. Belgien

AENA - Aeropuertos Españoles y Navegación Aérea Spanien

Aeronautical Research and Test Institute Tjekkiet

Aeronautics and Space Technologies Institute Turkey Tyrkiet

Aerospace Institute Germany Tyskland

Aerospace Institute Greece Grækenland

Agencia EFE Spanien

AGi Agenzia Giornalistica Italia Italien

AIAD - The Italian Industries Association for Aerospace Systems and Defence Italien

Airclaims Det Forenede Kongerige

AirPresse Italien

ALCATEL Frankrig

Alcatel Frankrig

Alcatel Espacio Spanien

Alcatel ETCA Belgien

Alcatel Space Frankrig

Alenia Spazio Italien

ALTEC - Advanced Logistics Technology Engineering Center Italien

ANSA (Press) Italien

ARD - Studio Brüssel Belgien

AREA (Press) Italien

Argongra Spanien

Arianespace Frankrig

Astrium GmbH Tyskland

Astrium Space Det Forenede Kongerige

Astrium-Crisa Det Forenede Kongerige

Astronomy Working Group (FR) Frankrig

Astrophysikalisches Institut Postdam Tyskland

Aurensa Spanien

Austrian Federal Ministry for Education and Research Tyskland

Austrian Federal Ministry for Transport, Innovation and Technology Østrig

Austrian Federal Ministry of Defence Østrig

Austrian Space Agency Østrig

B612 Foundation Nederlandene

Baden-Wuettemburg at the European Union Belgien

BBC Det Forenede Kongerige

BDLI - German Aerospace Industries Association Tyskland

Belgian Air Force Belgien

Belgian Defence Staff Department for Strategic Affairs Belgien

Belgian Federal Office for Scientific Affairs Belgien

Belgian Government Space Department Belgien

Belgian Institute for Space Aeronomy Belgien

Belgian Minister of Defence Belgien

United Kingdom Department for Environment Food and Rural Affairs Det Forenede Kongerige

United Kingdom Department of Trade & Industry Det Forenede Kongerige

United Kingdom Embassy in Spain Spanien

United Kingdom Government Det Forenede Kongerige

United Kingdom Industrial Space Committee Det Forenede Kongerige

United Kingdom Minister for Science and Technology Det Forenede Kongerige

United Kingdom Ministry of Defence/BNS Det Forenede Kongerige

British National Space Centre Det Forenede Kongerige

British Telecom Det Forenede Kongerige

Bureau Space News - Paris Frankrig

Cabinet Yvan Ylieff Belgien

Canadian Embassy in Germany Tyskland

Canadian Embassy in Spain Spanien

Canadian Mission to the European Union Belgien

Canadian National Defence (OCIPEP) Canada

Carlo Gavazzi Space SpA Italien

CDTI - Centro para el Desarrollo Tecnológico Industrial Spanien

Cedarwood Associates International Belgien

CFE/CGC - Confédération Française de l'Encadrement Frankrig

Chinese Embassy in Prague Den Tjekkiske Republik

CIFOR-INIA - Instituto Nacional de Investigación y Tecnología Agraria y Alimentaria Spanien

CNES Bruxelles, Belgien

CNES / CFCIB Belgien

CNR Italien

Comitato VAS Italian Parliament , Italien

Comité économique et social européen Frankrig

Commitee Office, House of Lords Det Forenede Kongerige

Contraves Space Schweiz

COPItaly-ONLUS Italien

Corriere della Sera Italien

COSPAS-SARSAT Det Forenede Kongerige

CRO-IRCCS Italien

Crystal Science and Technolgy Institute Den Tjekkiske Republik

CS Systemes d'Information Frankrig

CVUT - Czech Technical University in Prague Den Tjekkiske Republik

Czech Astronomical Institute Den Tjekkiske Republik

Czech Ministry of Education, Youth and Sports Den Tjekkiske Republik

Czech National Committee for Space Research Den Tjekkiske Republik

Czech Space Office Den Tjekkiske Republik

Dassault Aviation Frankrig

Deimos Space SL Spanien

DEIS/ARCES - Univeristy of Bologna Italien

Democritus University of Thrace, Grækenland

Demos Det Forenede Kongerige

Deutsche Bundesregierung Tyskland

Deutschland Funk / German Nat'l Radio Hamburg, Tyskland

DLR - German Aerospace Centre , Belgien/Tyskland

DNV - Det Norske Veritas Norge

DOTARS - Department of Transport and Regional Services (AT) Østrig

Dutch Agency for Aerospace Programmes Nederlandene

Dutch Government Nederlandene

Dutch Ministry of Economic Affairs Nederlandene

Dutch Ministry of Education, Culture and Science Nederlandene

Dutch Ministry of Foreign Affairs Nederlandene

Dutch Space Research Organization Nederlandene

EADS Tyskland

EADS - Astrium Tyskland

EADS CASA Espacio , Spanien

EADS France Frankrig

EADS Hellas Grækenland

EADS Launch Vehicles Frankrig

EADS Space Division Frankrig

EARSC - European Association of Remote Sensing Companies Italien

Ecologic Germany

European Economic and Social Committee Belgien

Edisoft Portugal

EGIS Frankrig

Embassy of Estonia in Greece Grækenland

Energy co / TUB Berlin Tyskland

ERTICO - ItalyS Europe Belgien

ESO/EIROforum Tyskland

ESOA European Satellite Operators Association Belgien

ESSP - European Satellite Services Provider Belgien

ESYS plc Det Forenede Kongerige

Etat Major des Armées - Bureau Espace Frankrig

EU Council Secretariat General Belgien

EU Institute for Security Studies Frankrig

EU Military Staff Belgien

EU Satellite Centre Spanien

Eumetsat Frankrig

Euroconsult Frankrig

Eurocontrol Belgien

EUROGI Det Forenede Kongerige

European Astronaut Centre Tyskland

European Centre for Space and Security Belgien

European Convention Members EU/Belgien

European Martime Radionavigation Forum Det Forenede Kongerige

European Parliament EU/Belgien

European Satellite Operators Association Belgien

European Service Network Belgien

European Space Foundation/ESSC Frankrig

European Space Imaging Tyskland

European Voice Belgien

Eurospace Frankrig

Eutelsat Frankrig

Fachhochschule Heilbronn Tyskland

Fédération Confédérée FO de la Métallurgie Frankrig

Fédération des Travailleurs de la Métallurgie CGT Frankrig

FiatAvio Italien

Financial Times Det Forenede Kongerige

Finmeccanica Italien

Finnish Meteorological Institute Finland

Finnish Ministry of Trade and Industry Finland

Flight International Frankrig

FlugRevue Germany

Foreign and Commonwealth Office Det Forenede Kongerige

Freitag Tyskland

French Embassy in Germany Tyskland

French Embassy in Greece Grækenland

Permanent Representation of France to the EU Belgien

French Ministry of Defence Frankrig

French Ministry of Research Frankrig

French Ministry of Research and new Technologies Frankrig

Futuraspace Sarl Frankrig

Galileo Avionica Italien

Gebecoma Belgien

Geoinformatik FSU Jena Tyskland

German Federal Ministry for Education, Science and Culture Østrig/Tyskland

GFZ Tyskland

GIFAS - Groupement des Industries Françaises Aéronautiques et Spatiales Frankrig

GMV Spanien

GPlus Europe Belgien

Greek Centre of Space Science & Technology Grækenland

Greek National Center for Space Applications Grækenland

GRICES - Gabinete de Relações Internacionais da Ciência e do Ensino Superior Portugal

GTD Spanien

Helios Technology Det Forenede Kongerige

Hellenic Aerospace Industry Grækenland

Hellenic Air Force Grækenland

Hellenic Foundation for European & Foreign Policy Grækenland

Hellenic Ministry of Defence Grækenland

Hellenic Ministry of Development Grækenland

Hellenic Ministry of Foreign Affairs Grækenland

Hellenic Ministry of Transport and Communication Grækenland

Hellenic National Defence General Staff Grækenland

Hispasat Spanien

HiTec Marketing Østrig

Homes International s.a. Belgien

HTS Development Limited Det Forenede Kongerige

Hughes Network Systems USA

Hungarian Ministry of Defense Ungarn

Hungarian Space Office Ungarn

IberEspacio Spanien

IFAC - Istituto di Fisica Applicata "Nello Carrara" Italien

IFREMER - French Research Institute for Exploitation of the Sea Frankrig

Iguassu Software Systems Den Tjekkiske Republik

Il Corriere di Roma Italien

Il Manifesto Italien

il Sole 24 Ore Italien

Indra Espacio Spanien

Industrial Science & Technology Det Forenede Kongerige

Infoterra Det Forenede Kongerige

INMARSAT Ventures Det Forenede Kongerige

Institut de France - Académie des Sciences Frankrig

Institut de Recherche pour le Développement Frankrig

Institut Français de Navigation Frankrig

Institut für Quantenoptik Tyskland

Institute for Atmospheric Physics, Czech Acad. Sci. Den Tjekkiske Republik

Instituto Geografico Nacional Spanien

Instituto Geografico Portugues Portugal

INTA - Instituto Nacional de Técnica Aeroespacial Spanien

INTELLECT Det Forenede Kongerige

International Institute of Applied Technologies IIAT Belgien

International Space University Frankrig

IRAM - Institut de Recherches et d'Applications des Méthodes de Développement Frankrig

Istituto Affari Internazionali Italien

Italian European Policy Gov. Dept. Italien

Italian Institute of Navigation Italien

Italian Ministry of Defence Italien

Italian Ministry of Foreign Affairs Italien

Italian Ministry of Internal Affairs Italien

Italian Ministry of University and Research Italien

Italian Space Agency Italien

Katholieke Universiteit Leuven Belgien

Kayser-Threde Tyskland

La Libre Belgique Belgien

Laboratoire de Météorologie Dynamique Frankrig

Laboratoire de Physique et Chimie de l'Environnement Frankrig

L'Echo Belgien

Lockheed Martin Belgien

Logica CMG Det Forenede Kongerige

Luxemburg Aerospace Industries Luxembourg

Luxemburg Ministry of Culture, High Education and Research Luxembourg

Maltepe University Tyrkiet

MAN Technologie Tyskland

Mars Society Deutschland Tyskland

Massachusets - Institute of Technology USA

Max Planck Institut Tyskland

Mersey Reperter / Ukseds Liverpool

Météo France Frankrig

Metria Miljöanalys Sverige

Mier Communicaciones Spanien

Ministry of Flanders BE Belgien

Mitglied des Deutschen Bundestages Tyskland

Munich Orientation Convention Tyskland

NASDA - Japanese Space Agency Frankrig

National Audit Office UK Det Forenede Kongerige

National Observatory of Athens Grækenland

National Space Agency of Ukraine Det Forenede Kongerige

NATS - National Air Traffic Services Det Forenede Kongerige

NERA Satcom Spanien

NERC/UNSC Natural Environment Research Council Det Forenede Kongerige

New Skies satellites N.V. Nederlandene

Newtec Belgien

Norwegian Defence Research Establishment Norge

Norwegian Ministry of Trade and Industry Norway

Norwegian Space Centre Norge

NPA Satellite mapping and exploitation Det Forenede Kongerige

Occar - Organisation Conjointe de Coopération en matière d'Armement Tyskland

OECD Frankrig

OHB-System Tyskland

OMNI Communications Det Forenede Kongerige

Pagnanelli Risk Solutions Milano, Italien

People TV Frankrig

Permanent Representation of Denmark to the EU Belgien

Polish Academy of Science Polen

Polish Space Research Centre Polen

Politecnico di Milano Italien

Polspace Polen

Portuguese Embassy in Greece Grækenland

Portuguese Ministry of Science Portugal

Portuguese NSA Portugal

Prospace Frankrig

Prudential Det Forenede Kongerige

Publications UKSEDS Det Forenede Kongerige

Puertos del Estado Spanien

Qinetiq Ltd Det Forenede Kongerige

Radiacion y Microondas Spanien

RaumfahrtJournalist Tyskland

Regional Environmental Center for Central and Eastern Europe Ungarn

Romanyn Space Agency Rumænien

Rosaviakosmos Rusland

Royal Centre for Space Remote Sensing Marokko

Royal Ministry of Trade and Industry Norge

Saab Ericsson Space AB Sverige

Sabca Belgien

SAP REG - Satellite Action Plan Regulatory Group Belgien

SAT REG Ltd Det Forenede Kongerigea

Satlynx Luxembourg

SatNavConsult Tyskland

SchlumbergerSema Spanien

Science's Next Wave Det Forenede Kongerige

SCISYS Det Forenede Kongerige

Senat de Belgique Belgien

Sener Spanien

SES Global Belgien

SESO - Société Européenne de Systèmes Optiques Frankrig

SGAC - Space Generation Advisory Council Frankrig

Sira Electro-Optics Det Forenede Kongerige

Sky & Space Intergroup of the European Parliament EU/Belgien

Sky Logic - Eutelsat Italien

Slovenian Ministry of Education, Science & Sport Slovenien

Snecma Moteurs Frankrig

Solar - Terrestrial Influences Laboratory Bulgarien

Space Benefit Tyskland

Space Imaging Grækenland

Space Information Center Belgien

Space News Paris

SpaceChecker Belgien

Spanish Ministry for Science & Technology Spanien

Spanish Ministry of Defence Spanien

Spanish Ministry of Foreign Affairs Spanien

Spanish National Space Programme Spanien

Spanish Parliament Spanien

Spotimage Frankrig

SSTC Services fédéraux des affaires scientifiques, techniques et culturelles / Belgian Space Department Belgien

Stato Maggiore Difesa Italien

Stork Belgien

Stork Aerospace Nederlandene

Stork Product Engineering Nederlandene

Studio Legale Carnelutti Italien

Surrey Satellite Technology Det Forenede Kongerige

Swedish Embassy in Greece Grækenland

Swedish Ministry for Foreign Affairs Sverige

Swedish National Space Board Sverige

Swiss Mission to the European Union Belgien

Swiss Space Office Schweiz

Systemics Network International Belgien

Systems Engineering & Assessment Ltd Det Forenede Kongerige

TCP Sistemas e Ingenieria Spanien

Technology Centre AS CR Den Tjekkiske Republik

Techspace Aero Belgien

Tecnologica Spanien

Telelogic Spanien

Telesambre Belgien

Telespazio Italien

Terma A/S Danmark

Thales Frankrig

Thales ATM - Delegate European Affairs Belgien

Thales Avionics Frankrig

Thales Communications Frankrig

The Acronym Institute for Disarmament Diplomacy Det Forenede Kongerige

The Heart Centre Danmark

Top Strategies Belgien

Transplarety Belgien

Trinity House Lighthouse Service Det Forenede Kongerige

UDcast Frankrig

UNIFE Union of European Railway Belgien

United Nations, Office for Outer Space Affairs Østrig

Universidad Politecnica de Madrid Spanien

University College United Kingdom Det Forenede Kongerige

University of Aachen Tyskland

University of Aveiro Portugal

University of Berlin Tyskland

University of Bern Schweiz

University of Bologna Italien

University of Bremen Tyskland

University of Cologne Tyskland

University of Cranfield Det Forenede Kongerige

University of Darmstadt Tyskland

University of Greifswald Tyskland

University of Hamburg Tyskland

University of Leeds Det Forenede Kongerige

University of Liège Belgien

University of Marseille Frankrig

University of Oxford Det Forenede Kongerige

University of Patras Grækenland

University of Pisa Italien

University of Reading Det Forenede Kongerige

University of Rome Italien

University of Stuttgart Tyskland

University of Thessaloniki Grækenland

University of Trento Italien

Vitrociset SpA Italy

Vlaamse Ruimtevaart Industriëlen Belgium

Wallonia Space Logistics Belgien

WDR - Westdeutscher Rundfunk Tyskland

World Meteorological Organization Schweiz

Yuzhnoye SDO (Ukraine) Belgien

BILAG 4 ORDFORKLARING

Aurora: Den Europæiske Rumorganisations program for udforskning af solsystemet. Formålet er at udarbejde og gennemføre en langsigtet europæisk plan for robotteknisk og menneskelig udforskning af legemer i solsystemet, hvor der muligvis kan være spor af liv. Aurora-programmet skal danne en sammenhængende ramme på europæisk plan for udforskningen og bidrage til en gradvis udvikling af en fælles europæisk strategi; det er åbent for internationalt samarbejde.

FUSP: Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

Koncessionshaver: Operatør med ansvar for vedligeholdelse og drift af offentligt ejede infrastrukturer og disses levedygtighed.

CSG (Centre Spatial Guyanais): Europas rumhavn drives af Centre National d'Etudes Spatiales efter aftale med Den Europæiske Rumorganisation. Strategisk facilitet, der skal give Europa adgang til rummet under optimale geografiske forhold til opsendelse af raketter.

Den digitale kløft: Ulige mulighed for adgang til vidensamfundet med bredbåndsbaseret opkobling (f.eks. internettjenester). Den kan måles i form af udbredt adgang til forbindelser eller af omkostninger ved forbindelsen sammenholdt med et benchmark.

EGAS (European Guaranteed Access to Space programme): Gælder for 2005-2009 og er godkendt af ESA's ministerråd. Under programmet ydes der på kort og mellemlangt sigt støtte til de europæiske opsendelsesfaciliteter i Fransk Guyana og på det europæiske kontinent, og betingelserne for deres stabilitet på langt sigt beskrives.

Den Europæiske Rumorganisation (ESA): Mellemstatslig organisation grundlagt i 1975. Består for indeværende af følgende medlemsstater: Østrig, Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Nederlandene, Norge, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz og Det Forenede Kongerige.

ESFP: Europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik.

Europæisk rumpolitik: For at skabe sikrere rammer for at udnytte rummet i Europa søger EU at opbygge en europæisk rumpolitik, der er efterspørgselsstyret og bidrager til andre EU-politikker.

Det europæiske rumprogram (ESP): Et flerårigt program om udvikling af den europæiske rumpolitik.

ESTMP (European Space Technology Master Plan, en overordnet rumteknologisk plan for Europa): Denne plan konsoliderer den overordnede rumrelaterede F&U gennem en fælles indsats, der omfatter ESA, Europa-Kommissionen og industrien og belyser en række særskilte harmoniserede teknologiområder. I den nye ESTMP omtales alle institutionelle aktører, og den indeholder en beskrivelse af teknologiaktiviteter i Europa, strategier og finansieringsformer, parathedsniveau og forhold til europæiske partnere samt en database over teknologiaktiviteter.

EU (Den Europæiske Union): Består af følgende femogtyve medlemsstater (pr. 1. maj 2004): Østrig, Belgien, Cypern, Den Tjekkiske Republik, Estland, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Slovakiet, Slovenien, Sverige og Det Forenede Kongerige.

EU-satellitcentret (EUSC): Beliggende i Torrejón de Ardoz i Spanien og er den direkte efterfølger efter Den Vesteuropæiske Unions satellitcenter.

Rammeaftale: En formel aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Europæiske Rumorganisation indeholdende principper og mekanismer for et styrket samarbejde om rumrelaterede spørgsmål.

GALILEO: Europas overordnede radionavigationssatellitsystem. Fælles EU-USA-projekt bestående af en konstellation af 30 satellitter i mellemlavt kredsløb om jorden. GALILEO giver brugerne en yderst nøjagtig positions- og tidsbestemmelse.

GMES (Global Monitoring for the Environment and Security): GMES er et fælles EU-USA-initiativ, som kombinerer rum- og in situ-observationssystemer og støtter EU's mål i henseende til bæredygtig udvikling og globale beslutningsstrukturer.

Fællesforetagende: Juridisk enhed, der er oprettet i medfør af EF-traktatens artikel 171. Et fællesforetagende kan oprettes for at sikre en effektiv gennemførelse af programmerne for forskning, teknologisk udvikling og demonstration.

Netværk af centre: En omkostningseffektiv måde at samle de forskellige nationale aktører på rumområdet, så de kan gennemføre europæisk forskning under samme paraply. Netværket styrker integrationen og forbedrer samarbejdet, samtidig med at man fremmer specialiseringen og nedbringer de samlede omkostninger.

PPP (offentligt-privat partnerskab): Struktur bestående af tjenesteudbydere fra den offentlige og private sektor med ansvar for infrastrukturer. I denne struktur er ansvar, funktioner og risici fordelt mellem den offentlige og den private sektor.

Kompetencedeling: Kompetenceområde, som EU og medlemsstaterne deler.

Tilsynsmyndighed: Struktur oprettet ved en rådsforordning med det formål at forvalte offentlighedens interesser i et projekt, der omfatter et PPP.

Hvidbog: Hvidbøger er dokumenter med forslag til EU-aktiviteter på et bestemt område. Mens grønbøger indeholder en række ideer, som fremlægges til offentlig debat, indeholder hvidbøger officielle forslag til udvikling af specifikke politiske områder.

COMMISSION STAFF WORKING PAPER - GREEN PAPER ON EUROPEAN SPACE POLICY: REPORT ON THE CONSULTATION PROCESS - Information Document to the Joint Task Force 4 September 2003 {COM(2003)673}

Prepared by the Joint Task Force Secretariat

TABLE OF CONTENTS

1. Introduction

2. The Consultation Activity

3. Opening Conference (Brussels, 6th March, 2003)

4. Madrid Workshop: the Industrial View (25th March, 2003)

5. Berlin Workshop: the View of the Scientific Community (8th April, 2003)

6. Rome -the institutional vision (28th April)

7. London - Operators, service providers (20th May)

8. Prague - the International Context 2nd and 3rd June)

9. Closing Conference, Paris 23-24 June 2003

10. Activities after the Workshop sequence

1. Introduction

In its Resolution entitled "Europe and Space" of 17 January 2002, the European Parliament requested the European Commission to produce a White Paper on space "setting out the main objectives of the policy to be implemented in the medium and long term." [15]

[15] P5_TA(2002)0015.

In consequence and as a step towards the White Paper, the European Commission, in cooperation with ESA, elaborated a Green Paper on Space Policy, which was adopted by the Commission [16] on 21 January 2003. The objective of this document was to stimulate a European-wide debate on the issue and launch a process meant to gather inputs from all relevant actors in Europe.

[16] COM(2003)17 final, http://europa.eu.int/comm/space/doc_pdf/ space-green-paper_en.pdf.

The consultation process following the publication of the Green Paper has been organised by the EC/ESA Joint Task Force. The present document is an EC/ESA joint report on the consultations, to be presented to the Joint Task Force. This report will lead the way to the White Paper (including an action plan), to be elaborated by the European Commission in cooperation with ESA. Encouragement to this has been given by the Council of the EU on May 13 and the ESA Ministerial Council on May 27.

The purpose of the present document is to give a first summary report on the Green Paper consultation process, focussing on the workshops of the targeted consultation which have taken place from March through June 2003.

2. The Consultation Activity

Three methods have been used to collect the inputs during the consultation process: an open web-consultation of European citizens, the targeted workshop consultation, and the way of written input received from various actors of the space domain.

The open web-consultation has received around 200 contributions and offered an excellent opportunity for a lively debate.

The opening conference in Brussels on 6 March was followed by a series of five consultation workshops, taking the debate to member states' capitals (Madrid, Berlin, Rome, London and Prague). The Greek Presidency of the European Union also convened a special workshop in Athens for 8/9th May, which concentrated on a discussion of security matters.

In addition, Austria, Italy and Portugal each held national meetings, supported by the European Commission and the European Space Agency, for discussion of the Green Paper, and a review of the national implications. The United Kingdom Industrial Space Committee made a presentation of its views on the Green Paper to the Commission, while the Belgian authorities have both organised a national review of space-based defence systems, and passed a Resolution on the Green Paper following discussion in the national Senate.

The targeted consultation finished with a closing conference in Paris on 23-24 June, at which reports from the whole series of workshops were presented and considered.

Other European institutions (i.e. the European Economic and Social Committee and the European Parliament) have been consulted during the Green paper consultation process and their position has been presented to the Commission services.

More than 70 written contributions have been received, including from industry, ESA/EU member states, associations and individual persons.

3. Opening Conference (Brussels, 6th March, 2003)

The Brussels conference served as the 'kick-off' meeting to initiate the consultation process and permitted a first exchange of views, which underlined the will for a stronger political vision for an increasingly ambitious space policy in Europe.

Main highlights of the discussion were:

- For the institutional framework in which space activities could be placed, vice-president DEHAENE of the Presidium of the European Convention presented the possibility of space as a competence in the future Treaty for the European Union.

- Notwithstanding the interest of satellite applications programmes, the basic role of space science was strongly underlined, as a driver for technological innovation and the initiation of applications. Specific guidelines are needed for co-operation, for co-ordination of and within national programmes, and for strengthening the scientific community.

- The concept of a 'flagship' programme to stimulate interest in space technology was discussed as a possibility to generate public interest and to stimulate interest of younger generations.

- Discussions of applications and technology programmes gave rise to a broad exchange of views on the concept of 'multiple-use' technologies. This concept deserves in-depth discussion, particularly in examining the use of satellite systems to increase the overall security of Europe and its citizens.

4. Madrid Workshop: the Industrial View (25th March, 2003)

The Madrid meeting provided the opportunity for an extended discussion of the current situation of the European space industry, covering not only satellites and launchers, but also system operators, ground segment interests and representatives of the insurance market. Highlights brought out during the meeting were:

- While the current arrangements for ESA and the use of existing structures received praise from industry, industry also welcomes and calls for a greater involvement of the European Union in space activities, notably as a provider of regulatory frameworks and additional funding.

- There is a need for a substantially widened institutional market, which fully recognises the potential of space systems to address policy objectives (monitoring of climate change, environmental damage, monitoring for treaty implementation, crisis monitoring, security, navigation, science). Should European and national institutions become convinced that space systems help in addressing policy objectives and could harmonise their programmes and requirements, the market potential would be substantially increased.

- ESA should continue to be the focus for funding the key activities of a space policy. The ESA current financial scheme (variable geometry, geographical return), with additional resources from the EU to serve European policies, seems to be adequate.

- A key element for Europe is to have available, reliable and affordable access to space; independent access is seen as mandatory. (Support in this direction has since been given strongly by the ESA Council at Ministerial level in May 2003.)

- The workshop noted that international co-operation remains attractive in numerous areas and is not per se incompatible with the objective of European autonomy. A particular example of such co-operation, the International Space Station (ISS), was underlined as first and foremost a political project, from which Europe cannot be absent, which constitutes a long-term investment for the benefit of future generations.

- A similar emphasis to that of the Brussels conference was made on the interest to the public - and by extension to young engineers - of new European ambitious programmes (cf. 'flagship programmes') [17]. A further common theme from the two workshops is the major role to be played by the EC in ensuring harmonised and well-founded regulations across Europe.

[17] The high level of public interest in the press and television coverage of the launch of ESA's Mars Express satellite and its Beagle 2 lander in early June showed the continuing stimulus of space activities when associated with tangible goals such as the exploration of Mars.

- Regarding multiple use systems, the need for greater recognition of space tools in the framework of an EU security and defence policy was underlined. This was accompanied by support for the introduction of 'space' into the present draft Treaty discussed by the European Convention.

- Finally, at a time when part of the European space industry is looking to restructure, participants at the workshop stressed that without a sufficiently ambitious political and financial commitment, this restructuring will not lead to a stronger industrial base. New vocations and competences cannot be expected without the underpinning of a long-term programme supported by a solid political and financial commitment.

5. Berlin Workshop: the View of the Scientific Community (8th April, 2003)

This meeting concentrated on the European space science community , and in particular underlined the underestimated contribution that it makes to the overall activity, not least in making available key technology developments to the applications programmes.

Main highlights:

- Space sciences must be an integral part of any European space policy.

- A plea was made to stop the trend to significantly reduce the funds for European space science research. Recognition was given to the ESA Science Programme as of top world quality, using only modest resources. For Earth Observation, a proposal was made to develop a mandatory programme (Earth Explorer missions) with a level of resources based on GNP contribution scales. The scientific role of the overall 'Global Monitoring for Environmental Security' (GMES) programme was stressed, as was the synergy between the research and development of scientific and security requirements.

- A problem common to scientific and applications programmes surfaced at this workshop: the exploitation of data. The need for a data policy harmonised at European level was underlined, with a role identified for the European Commission in support of a powerful data processing system to support for example climate forecasts and global change. This was associated with a call for sustainable funding and a long-term continuity of observing systems, information availability, fast data delivery and cost-effectiveness. In general, space sciences were underlined as a major element for building a knowledge based society.

- Discussion of the International Space Station underlined the scientific excellence of the ISS for microgravity activities, with access of European researchers to work in the fields of life and physical sciences. ISS should be exploited also for Earth observation and human spaceflight activities. Not least was the role of ESA's European Astronaut Corps as ambassadors of a European identity.

- The political and strategic need for Europe to maintain and develop its own means of access to space was stressed, with the provision that additional costs linked to this need should not reduce the existing science budget. The need for engineering excellence (cf 'reliability') of the launch infrastructure for a successful space science programme was underlined.

- The Aurora programme, which prepares for ensuring the future for next generation (science, exploration and human presence), was seen as an initiative to be welcomed, one concept on which ESA and the European Union can build a European role in space in the medium to long term.

- No merging of diverse institutions into centralized bodies (preserve a healthy « biodiversity » among the existing institutions). Maintain ESA as an independent institution for science working in close relationship with the European Union. A more coherent co-ordination throughout disciplines should be developed (EIROForum is an example to be exploited), as part of the ERA strategy.

Finally, the role of the European Union to contribute to horizontal and infrastructure activities was stressed with a number of fields identified for consideration: an independent data systems network, ISS utilisation, critical technologies for payloads, development of future nuclear and electric propulsion systems (critical for interplanetary missions), data analysis and archiving.

6. Rome -the institutional vision (28th April)

The workshop in Rome aimed at registering the views and reactions of the ESA/EU Member States (that is national administrations and other public institutions). The discussions provided i.a. the following inputs:

- Access to space: The need for independent access to space and the role of ESA's new EGAS (European Guaranteed Access to Space) programme were again confirmed.

- Science: The role of science (including research on the ISS) as the enabler (understanding and invention) for future applications and commercial activities was developed. A doubling of the science budget, without prejudice to other space programme funding, was requested.

- Industry: The dramatic situation in which the European space industry currently finds itself was again stressed. In order to remedy the situation and to ensure at least "a level playing field" with respect to the US, a doubling of the total yearly available institutional market was requested as a medium to long-term goal.

- Knowledge Society, Sustainable Development, Security: It was emphasised that the applications area is at the core of the present discussion, whilst the role of space as an important tool for the implementation of key Union policies and objectives was confirmed.

- Space policy should be guided and discussed at the highest political level.

- The European Parliament has taken a major interest in the European Space policy, both prior to and during the Green paper activity; in particular, it has concerned itself with the impact of space technologies on the European citizen. The contribution of Parliament to the dossier is a welcome and important addition.

- ESA (institutionally outside the EU framework) has proved capable of giving Europe a world-class space "acquis" that must be maintained in the future. Discussions on its future role and its relationship to Union Institutions should ensure that strengths are reinforced and organisational changes made only when called for. ESA should become the space agency of the Union (Europe) - in a first step through a framework agreement, and with a possible further rapprochement to be defined.

7. London - Operators, service providers (20th May)

The space applications workshop held in London assembled representatives of satellite operators, service providers, users, industry, SMEs, national space agencies and universities. The wide-ranging discussions highlighted the following points:

General

- Space Applications are key components of a Space Policy. They are market driven, therefore should ultimately be financed by end users, achieving optimal use and leverage of public funding. Earth Observation applications which are dominated by the public sector as user as well as regulator, are only partially driven by the commercial market.

- Applications bring concrete benefits to professionals and customers in their daily activities: taxpayers and their political representatives can see a concrete return from public funding invested in space activities.

Satellite Communications

- Satellite Communications provide 50% of all European space hardware industry revenues, and are the most efficient lever to revive and fund upstream players (satellite and launch manufacturers). They have an unrivalled ability for bridging the "digital divide" in Europe, as a complement to terrestrial networks, thereby addressing the more than 20% of the population left out of the Information Society. They should become a 'Third element' of joint ESA/EU space applications activities, alongside earth observation and navigation systems

- Fixed or mobile access through satellite to High-Speed Internet and essential Broadband Services on a universal basis must be included in any European Space Policy.

- It is recommended to establish immediately a forum at European level to co-ordinate and federate the players concerned with the definition, development, operation and utilisation of a satellite communications broadband infrastructure.

- Despite progress over the past decade in several regulatory areas at CEPT, EU and national levels, the satellite industry continues to face multiple, often inconsistent, regimes. Common regulatory conditions are essential:

- Harmonized and streamlined licensing procedures throughout the Union.

- Harmonized Spectrum Allocation enabling free circulation of User Terminals and the exemption from licensing for Satellite Earth Stations and User Terminals.

- Fair access to frequencies for satellite operators and exclusive frequency bands for 'point to point' satellite systems in Europe.

- Acceptance of market access principles for satellite services in the Member States of the enlarged Union and in third countries.

Earth Observation

- The establishment of a robust European Earth monitoring capability is of strategic importance for Europe, in particular for the implementation of policies bearing on such issues as management of renewable resources and security.

- There is a clear need for a co-ordinated approach aiming at the creation of an operational structure for data gathering , data handling, information production and dissemination.

- The demand for Earth Observation data is essentially public. There is a need to federate and organise at the European level the public demand for longer term commitments, and identify appropriate funding instruments.

- A significant catalyst for the exploitation of satellite remote sensing will come from applications in the Security/Defence fields. The Global Monitoring for Environmental Security (GMES) programme should act as a catalyst and demonstration of how space can address European strategic aims.

- There is a need to create an organisation, or network of organisations, to deal specifically with space imagery, integration and dissemination of geo-spatial information, taking into account the existing structures. An overall architecture including data collection and information dissemination should be defined.

Satellite Navigation, Positioning and Timing

- Satellite navigation is also a key dual-use technology having numerous applications and generating indirect returns far exceeding investment costs.

- A strong international cooperation is essential as in COSPAS/SARSAT. Users need the European GALILEO system to be interoperable and compatible with other systems. They want GPS and GALILEO (plus Glonass) in order to have at their disposal larger constellations that are inherently more reliable and provide more accurate navigation solutions in difficult environments.

- Safety issues should be managed and financed by each area of applications (air, rail, maritime...), since each application area has its own standards for precision and integrity and possible augmentations.

- Coupling navigation, positioning and timing with mobile/satcoms creates potential for commercial opportunities.

8. Prague - the International Context 2nd and 3rd June)

Located in Prague, the workshop was designed to bring out some of the international aspects of a European space policy. Particular points that were emphasised are:

- Europe must combine autonomy in strategic areas with co-operation in others. Where it collaborates, Europe must be a strong partner.

- Satellite technologies correctly and imaginatively exploited in pursuit of identified policy objectives can play a major role in the incorporation of the most far-flung corners of the Community.

- The need for strategic objectives for international cooperation (as well as for all relevant partners, i.e EU, ESA, other organisations in the space field such as Eumetsat, European States, users and industry).

- The new EU Member States have a strong interest in involvement as soon as possible in European space activities. This may go all the way from participation in individual programmes such as GALILEO and GMES, to associate status in ESA.

- Russia and the Ukraine have both indicated a willingness to enter into long-term strategic partnerships with Europe in key areas such as human space-flight, launchers, and applications such as navigation and global monitoring.

- The ,Wider Europe" initiative of the European Union, endorsed 2003 by the European Council in Thessaloniki, offers scope for the use of space technology in supporting Eastern and Southern neighbours of the EU as well as Europe's Overseas Countries and Territories in their development.

- The co-operation between the EU and the Mediterranean countries is based on the Barcelona process, and implemented through the MEDA programmes. These countries may expect to be the prime beneficiaries of an outward looking space programme making use of satellite technology.

The scope of the workshop concentrated on the pan-European context (international partners such as USA and Japan were not specifically targeted to give contributions to this European debate at this stage).

9. Closing Conference, Paris 23-24 June 2003

The conference was constituted by six panels and by seven speeches. More than 400 representatives from government, industry, research and civil society were present to the conference.

Mrs. Pascale Sourisse, president of Eurospace, presented the first panel related to the industrial view. Space cannot be considered as a strictly commercial sector. The institutional aspect of space is fundamental. Due to the severe crisis in the European space industry, there is a real danger that very high level of technologies and skills that Europe acquired cannot be maintained. The efforts towards the definition of a reinforced European Space Policy are therefore of critical importance.

Professor Roger Bonnet presented the Panel 2 related to the Berlin workshop on the view of the scientific community. The indisputable success of ESA sciences programmes has been underlined. A strong regret related to the too small emphasis on science in the Green Paper has also been underlined. The scientific community has claimed the right to be recognised. They regret the lack of political vision, of coherent ambition, and the immature coordination between ESA and EU. The starvation of science budgets cannot be the option. An increase of a factor two might be adequate, both at ESA and national levels, for all branches. The Science community insists on ESA's essential role, and ESA must be maintained as an independent institution in close association with the EU. ESA is essential for sciences.

EU should have a political role in defining European policies. EC has to compensate for the present deficit of resources, to use its institutional rules where ESA is not competent, and to participate in ESA delegate bodies much like an associated Member State. EC must organise itself more efficiently between its various directorates in view of GMES, and should support ISS utilisation through FP6.

Former Swedish Prime Minister Carl Bildt presented the Panel 3 related to the Rome workshop on ESA/EU Member States. Key points from Rome were that the messages coming out of the consultation must be radical and seize the momentum of current developments. Without institutional demand there will be no independent access to space. But independence of information should also be created. European Space Policy should be guided from the highest political level (European Council) and ESA should act as the EU's de facto space agency. The European Parliament should have a review function also on space policy. Mr Bildt also recalled the main points related to space in the EU draft Constitutional Treaty. He posed three main items for discussion: how could ESA become the space agency for the EU, how should EU funding be organised to support the policy goals, and how should a comprehensive European Space Programme be run.

Mr. Giuliano Berretta, president of the European Satellite Operators Association (ESOA) presented the Panel 4 related to space applications. Space applications are key components of the space policy. Applications bring concrete benefits to professionals and consumers in their daily activities. Taxpayers and political representatives can see a solid return on their contributions. Unlike many other space programmes, space applications address many user communities. The needs of all communities should be taken into account in the future space programme.

Sectorial recommendations have been made in the field of satellite communications, Earth observation, and positioning, navigation & timing.The future European Space Strategy should rest on three pillars: EGNOS and GALILEO for navigation, GMES for Earth observation, and a new SATCOM programme.

Mr. Reinhard Loosch, former Department Head at the German Federal Ministry for Research, presented the Panel 5 on EU accessing states and international cooperation aspects. First, the inherent international dimension of space activities has been underlined. There is a need for a coherent European Space Policy that sets strategic objectives and priorities, defining areas where Europe must attain autonomy and where Europe should accept a higher degree of /inter-/dependence through international cooperation. Coordination among all European actors is needed for a coherent approach to space. Europe should speak with one voice on the international scene, including in UN bodies. In the field of human spaceflight, Europe should forge a strategic cooperation with other space powers. Some instruments have been defined: ESA's PECS programme, EU Framework Programmes for RTD, and agreements between EU and third countries. Major recommendations have been addressed:

- European Space policy must provide for securing financing, covering the development and operations of a European infrastructure as well as applications, including science, in space and on Earth.

- European Space policy can build on existing structures of EU, ESA and other European institutions.

- European coordination should be improved, not only between EU and ESA, (and between them and European governments), but also between public institutions and industry and the scientific community.

Lieutenant-Colonel Alexandros Kolovos presented the Panel 6 on the security dimension, a special workshop organised by the Greek Presidency of the EU. The EU Space Policy should include the security dimension, taking into account the complete spectrum of security related activities. This security dimension of the EU space policy needs governmental programmes and efficient bodies.

The EU needs to consider space-based capabilities in the following fields:

- Global monitoring,

- Global reconnaissance, monitoring and surveillance including image intelligence and electro-magnetic signals analysis,

- Meteorology and oceanography,

- Telecommunications,

- Intelligence information and verification,

- Global command, control, communications and information,

- Global positioning, navigation and timing,

- Mapping,

- Space Surveillance,

- Early warning and distant detection,

- Search and rescue,

- Independent access to space is a prerequisite.

Bodies and agencies have to evolve and different schemes are possible. The first option is to transform the existing ones (EU Satellite Centre, ESA, ...). The second is to create new ones. A third is to use complementarities between EU agencies and national agencies.

The 24 June, Jack Metthey, Director for space and transport of the Commission DG RTD, introduced the following speakers:

Mr. Bodrato, European Parliament, recalled that the EC has been asked to define a European space policy. ESA should not be decreased, but EU has competence that ESA does not have. ESA is already de facto the EU agency. The fair return ESA rule should be redefined.The article 150 of the European Convention project gives EU competence in space but not an exclusive one. The article 207 of the Part III concerning the European Armaments Agency is also very important.

S. Buffetaut, Economic and Social Committee, explained that three kinds of financing schemes are possible for future space activities: a European programme, a reinforced cooperation, and the actual system.

Dr Diehl, the German representative of Minister E. Bulmahn, presented some views. The priority is a coherent European space policy. Roles between institutions have to be redefined. EU could play an important role concerning infrastructure. ESA manages perfectly space science.

DG A. Rodotà explained that he was in favour of the inclusion of space in the European Convention. He regretted only that space was assimilated with technological research and development. He also explained the ESA concept of the fair return as a very flexible rule.

ESA's future DG J.J. Dordain wanted to underline that in his speech there was lesser focus on institutions. Space is a question of programmes and not of institutions. He only explained that ESA was able to federate the tender, and EU the demand. A distinction has also to be done between respective budgets and interests.

Concluding addresses were made by Mrs. Claudie Haigneré, French Minister for Research and New Technologies, Mrs. Letizia Moratti, Italian Minister for Education, University and Research, and Mr. Philippe Busquin, European Commissioner for Research.

Mrs. C. Haigneré asked for a financial evolution and a doze of geographical return rules. She underlined the importance of the inclusion of space in the European Convention. EU has the political and societal legitimacy for initiatives in the space field. Some important reform has to be made. She notably asked for a (comprehensive) European Space programme and an EU budgetary line for space to be available in 2007.

Mrs. Moratti notably underlined the knowledge and competence patrimony of ESA.

Mr. Busquin stated that the White Paper would be elaborated in close cooperation with ESA. He made references to the Convention and the shared competence, to explain that a European Space Programme was a necessity. He concluded with mentioning the intention of the Commission to organise an international conference on space in November 2003 in Italy.

10. Activities after the Workshop sequence

As noted above, the Workshop sequence ended in the second half of June. The following series of activities are expected:

- The preparation of the present joint summary report on the whole consultation. This joint report is produced by the Commission/ESA Joint Task Force.

- The Commission will have to present to the Council of the Union and to the European Parliament an action plan (White Paper) elaborated in cooperation with ESA, as underlined by both the EU and ESA ministerial Councils in May 2003. This will acknowledge the contributions that have been received, and include proposals for the content, organisation and level of future European activities in space. This would be prepared for approval by the Commission in October, with consequent submission to the Council and Parliament.

- For discussion with the EU Council, an opportunity has already been foreseen at the Competitiveness Council currently planned by the Italian Presidency in November.