52002DC0487

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN OM STRØMLINING AF DEN ÅRLIGE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK OG BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN

I - Baggrund

1. I de seneste år, navnlig på Det Europæiske Råd i Lissabon og Göteborg, har Den Europæiske Union udviklet en økonomisk, social og miljømæssig strategi baseret på følgende målsætninger:

- opnåelse af en så høj økonomisk vækst som mulig bl.a. gennem en forbedring af vækstpotentialet

- fremskridt mod fuld beskæftigelse

- fremme af den europæiske sociale model for at sikre social samhørighed

- bæredygtig udvikling.

For at sikre en effektiv gennemførelse af denne strategi og muliggøre en bearbejdning af de opnåede resultater, er det nødvendigt, at EU har effektive koordineringsmekanismer. Fællesskabet har i den henseende udarbejdet og udvidet de gældende rammer, procedurer og instrumenter for at koordinere den økonomiske politik og dertil knyttede politikker. Navnlig blev der i anden halvdel af 1990'erne udarbejdet og yderligere udviklet nye fremgangsmåder og procedurer. Ud over de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker foreskrives det nu i traktaten, at der skal ske en koordinering af den førte politik via stabilitets- og vækstpagten og den europæiske beskæftigelsesstrategi. Der sker ligeledes en koordinering af den økonomiske politik på en række områder gennem Cardiff-processen for økonomiske reformer. Derudover er arbejdsmarkedets parter involveret gennem den makroøkonomiske dialog under Köln-processen. Endvidere opfordrede Det Europæiske Råd i Lissabon til at anvende en såkaldt åben koordinationsmetode, der skal hjælpe medlemsstaterne med gradvist at udvikle deres egne politikker og hjælpe med at udbrede "bedste praksis" og fremme konvergensen om de væsentligste EU-mål. Metoden anvendes på en række områder, herunder social integration og pensioner. Endelig er der indført flere benchmarking-processer, ligesom der er udviklet resultattavler.

2. De nye elementer er imidlertid ofte blevet indført på ad hoc-basis, uden at man nødvendigvis har taget højde for situationen generelt, og de nuværende rammer er derfor uden tvivl blevet komplekse og vanskeligere at forstå og forklare. Denne situation gør det ikke nemmere at udforme og effektivt udbrede kendskabet til EU's politiske retningslinjer, der skal være sammenhængende både tidsmæssigt og inden for rammerne af de forskellige processer.

Endvidere bidrager det til en situation, hvor der lægges mere vægt på opstillingen af politiske retningslinjer end på gennemførelsen af dem.

3. I 2000 og 2001 tog Den Europæiske Union i Lissabon og Göteborg et afgørende skridt mod en mere strategisk og mellemsigtet tilgang til politikudformning, da EU fastsatte den politiske dagsorden for de næste ti år. Siden er det blevet stadig mere klart, at det er nødvendigt at strømline og synkronisere de relevante politiske koordineringsprocesser og i højere grad have det mellem- og langsigtede perspektiv for øje. Det Europæiske Råd har ved flere lejligheder, senest på forårsmødet i Barcelona i marts 2002, anmodet om, at situationen blev forbedret. I Barcelona anmodede det Rådet og Kommissionen om at strømline de relevante politiske koordineringsprocesser og i højere grad fokusere på gennemførelse end på den årlige opstilling af retningslinjer [1].

[1] Se del 1, punkt 49, i formandskabets konklusioner.

4. Som svar på denne anmodning fremsætter Kommissionen nedenfor sine hovedsynspunkter om, hvordan der inden for rammerne af den nuværende traktat kan opnås en mere strømlinet cyklus for den politiske koordinering, der kan bidrage til:

* at gøre den politiske koordinering mere effektiv, bl.a. ved at sikre en bedre opfølgning af gennemførelsen

* at bedre sammenhængen og komplementariteten mellem de forskellige processer og instrumenter

* at tilvejebringe et bredere engagement og tilhørsforhold, bl.a. gennem en stærkere involvering af Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter og en bedre høring af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet

* at gøre den politiske koordinering mere gennemsigtig og forståelig og dermed styrke dens synlighed og virkning.

II - Forslag til en strammere politikkoordineringscyklus

5. Under overholdelse af den traktatfæstede autonomi for koordineringsprocesserne og for at sikre mere sammenhæng, gennemsigtighed og effektivitet i politikkoordineringen foreslås det i højere grad at sætte fokus på det mellemsigtede perspektiv, lægge mere vægt på gennemførelse og evaluering og strømline de eksisterende processer omkring få nøglepunkter i løbet af året. Det vil give mere stabilitet og forudsigelighed for det politiske sigte og sætte skarpere fokus på gennemførelsen. De væsentligste byggesten i en strammere og klarere politikkoordineringscyklus kan kort beskrives som følger:

(i) Forberedelse af Det Europæiske Råds forårsmøde:

*

* Kommissionen skal i sin forårsrapport lægge vægt på de hovedområder, hvor der fortsat skal ske fremskridt, og de politiske nøgleområder, for hvilke det er nødvendigt, at Det Europæiske Råd på sit forårsmøde afstikker retningslinjer. Forårsrapporten skal suppleres og fremlægges sammen med gennemførelsespakken (herunder gennemførelsesrapporten for de overordnede økonomiske retningslinjer og udkastet til den fælles beskæftigelsesrapport og gennemførelsesrapporten for strategien for det indre marked). Kommissionens forskellige rapporter og resultattavler (herunder bl.a. Cardiff-rapporten og resultattavlerne for statsstøtte, innovation og erhvervspolitik) vil komme til at indgå i gennemførelsespakken og forårsrapporten. Dette bidrag fra Kommissionen vil være en hjælp for Rådet i dets forskellige sammensætninger og for andre berørte aktører, når gennemførelsen på deres specifikke politikområder skal gennemgås.

(ii) Det Europæiske Råds forårsmøde: Det Europæiske Råds forårsmøde er et afgørende tidspunkt i den årlige politikkoordineringscyklus. Her ses der på gennemførelsen, og på det grundlag fremsættes der generelle politiske retningslinjer for de væsentligste politiske prioriteter.

(iii) Kommissionens forslag til nye retningslinjer og henstillinger: På basis af de politiske retningslinjer fremsat på Det Europæiske Råds forårsmøde fremlægger Kommissionen samlet sine forslag til yderligere handling på de forskellige politikområder i form af en pakke med retningslinjer (der indeholder Kommissionens udkast til generelle og landespecifikke henstillinger således som indeholdt i de overordnede økonomiske retningslinjer, beskæftigelsesretningslinjerne og de årlige beskæftigelseshenstillinger til medlemsstaterne). Denne pakke, hvoraf den første skal udarbejdes i april 2003, skal i princippet dække en treårig periode, dvs. frem til 2006. Disse retningslinjer skal fortsat udarbejdes hvert år for at tage højde for eventuelle afgørende nye udviklinger, men skal ellers være gældende indtil 2006, medmindre der opstår en ny situation. På samme måde som henstillingerne i de overordnede økonomiske politiske retningslinjer og resultatet og konklusionerne fra Cardiff-processen skal strategien for det indre marked - som skal ledsage pakken med retningslinjer - omhandle forhold vedrørende det indre marked på EU-niveau indtil 2006 og kun justeres i de mellemliggende år, hvis det viser sig nødvendigt.

(iv) Vedtagelse af nye retningslinjer og henstillinger: Efter yderligere eventuelle forberedelser i de kompetente sammensætninger af Rådet før Det Europæiske Råd i juni og efter Det Europæiske Råds overvejelser vedtager de relevante sammensætninger af Rådet de overordnede økonomiske retningslinjer, beskæftigelsesretningslinjerne og beskæftigelseshenstillingerne til medlemsstaterne og/eller godkender handlingsplanerne (f.eks. strategien for det indre marked) for deres kompetenceområder.

(v) Samlet kontrol af gennemførelsen i fjerde kvartal: En mere strømlinet kontrol af gennemførelsen kræver:

* Systematisk information fra medlemsstaternes side om gennemførelsen af de politikker, der er vedtaget på EU-niveau. I den forbindelse kan det være klogt at rationalisere og strømline de nugældende krav til medlemsstaternes indberetninger. Færre og mere omfattende rapporter [2], der ligeledes indeholder oplysninger om nye områder (hvorved man undgår at indføre nye rapporter og procedurer), kunne ligeledes bidrage til at afklare og styrke sammenhængen mellem medlemsstaternes svar på de politiske henstillinger fra EU. Rapporterne skal fremlægges samtidig senest i oktober måned. De nationale beskæftigelsesplaner skal fremsendes separat omkring samme tidspunkt.

[2] Man kunne endda overveje at fremsende de oplysninger, som den multilaterale overvågning kræver, i en enkelt national rapport om den økonomiske politik.

* Kommissionens vurdering af gennemførelsen. Kommissionen vil på grundlag af de foreliggende oplysninger (rapporter, bilaterale kontakter og resultaterne fra forskellige benchmarking-øvelser) vurdere gennemførelsen på de forskellige relevante politikområder. Kommissionen vil fremlægge resultaterne af sin gennemgang i form af en ny gennemførelsespakke sammen med Kommissionens forårsrapport medio januar, der således vil være starten på en ny cyklus.

6. De forskellige ovenfor nævnte faser er illustreret grafisk i bilag 1. Generelt ville det være en fordel at integrere andre lignende processer, således at de på et givet tidspunkt kan bidrage til udarbejdelsen af gennemførelsespakken og Kommissionens forårsrapport. Kommissionen vil også i de kommende måneder overveje, hvordan man kan strømline den åbne koordinationsmetode på det sociale område - der på nuværende tidspunkt omfatter social integration og pensioner - og hvordan man kan knytte denne proces til den nye strømlinede tilgang.

7. Samtidig med at denne tidsplan overholdes, ville det være ønskeligt at indføre andre forbedringer på indholdssiden, og hvad angår den politiske koordinerings effektivitet, ved i højere grad at satse på mellemsigtede politiske retningslinjer og ved at gøre pakken med retningslinjer mere sammenhængende.

8. Mere vægt på det mellemsigtede perspektiv ved udarbejdelsen af de grundlæggende økonomiske og beskæftigelsesmæssige politiske retningslinjer vil bidrage til:

* at gøre de politiske retningslinjer og henstillinger mere stabile, hvorved medlemsstaterne får mulighed for at vedtage troværdige og realistiske strategier, og som på den måde bidrager til en effektiv opfølgning, der giver Rådet og Europa-Parlamentet mulighed for at vedtage de nødvendige foranstaltninger, der pr. definition kan kræve en længere tidshorisont.

* at undgå at give det indtryk, at den politiske strategi er ufuldstændig og konstant skal omdefineres.

* klarere at knytte den politiske strategi til gennemførelsen af de strategiske mål, der er opstillet for 2005 og 2010 i Lissabon-dagsordenen

*

* at skifte fokus fra opstilling af politiske strategier til gennemførelsen af dem, og

* at gøre strategien mere synlig og effektiv.

9. Det øgede fokus på det mellemsigtede perspektiv skal afspejles i de forskellige retningslinjer og strategier.

10. De overordnede økonomiske retningslinjer vil fortsat være årlige, men de vil i princippet kun blive fuldt ud gennemgået hvert tredje år. Kommissionen kan imidlertid anvende sin initiativret og afvige fra tidsplanen ved at fremsætte en henstilling vedrørende vigtige ændringer eller helt nye overordnede retningslinjer også i de mellemliggende år, hvis situationen kræver det. De overordnede økonomiske politiske retningslinjer vil omfatte alle relevante økonomiske politikker og både indeholde generelle og landespecifikke henstillinger, men de vil få større strategisk betydning, da de i højere grad vil fokusere på politiske nøgleområder. I de mellemliggende år kan henstillingen vedrørende de overordnede økonomiske retningslinjer være mere kortfattet og være koncentreret om større politiske tilpasninger, der måtte være nødvendige i lyset af udviklingen i den økonomiske situation og i lyset af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen, hvorved der skabes en forbindelse til rapporten om gennemførelsen af de overordnede økonomiske retningslinjer, Kommissionens forårsrapport og de efterfølgende konklusioner fra Det Europæiske Råds forårsmåde.

11. Det vil ligeledes være en fordel at styrke det mellemsigtede perspektiv i beskæftigelsesretningslinjerne. Det vil sige, at samtidig med, at de årlige udkast til retningslinjer som foreskrevet i traktaten fastholdes, bør det om muligt undgås at ændre dem i de mellemliggende år og i princippet foretage en mere grundig undersøgelse af situationen hvert tredje år, idet der tages højde for behovet for at indrette tidsplanen efter tidshorisonten i 2010.

12. Hvad angår det indre marked, skal den økonomiske reform af vare- og kapitalmarkederne, der blev lanceret i Cardiff, koncentreres om en dybdegående analyse af et begrænset antal nøgleemner hvert år. Det vil bidrage til at styrke det mellemsigtede perspektiv og i højere grad være foreneligt med det mellemsigtede perspektiv i strategien for det indre marked, der har været gældende, siden strategien blev lanceret i 1999. Selv om strategien dækker en femårig periode, vil de foreslåede initiativer blive gennemgået og ajourført hvert år. Den næste fase af strategien forventes imidlertid at blive mere knyttet til Lissabon-strategien ved hjælp af en handlingsplan, der skal gennemføres over de kommende tre år, dvs. frem til 2006, således at foranstaltningerne, når de er gennemført, kan være fuldt effektive inden Lissabon-fristen.

13. Det er muligt at forbedre sammenhængen i pakken med retningslinjer ved klarere at specificere det indhold, der skal omfattes af de respektive instrumenter, samtidig med at de overordnede økonomiske politiske retningslinjer bevarer deres centrale rolle for koordineringen af den økonomiske politik. De overordnede økonomiske politiske retningslinjer vil fortsat dække den makroøkonomiske politik og sætte det nødvendige fokus på strukturpolitikker og reformer, der tager sigte på at fremme det økonomiske vækstpotentiale, beskæftigelsen og den sociale samhørighed, bæredygtig udvikling samt overgangen til en videnbaseret økonomi. Cardiff- og Luxembourg-processerne skal gøre det muligt at behandle de forskellige områder mere detaljeret.

14. I den forbindelse skal beskæftigelsesretningslinjerne bevare deres brede politiske perspektiv, der afspejler viften af beskæftigelsesrelaterede politikker og den europæiske beskæftigelsesstrategis integrerede karakter, og på den anden side deres rolle som det væsentligste værktøj for fastsættelsen af de gældende principper og retningslinjer for politikkoordineringen på beskæftigelsesområdet i fuld overensstemmelse med de overordnede økonomiske retningslinjer. En strømlining af de overordnede økonomiske politiske retningslinjer og beskæftigelsesretningslinjerne vil derfor kræve, at der tages skridt til at styrke komplementariteten mellem de overordnede økonomiske retningslinjer og beskæftigelsesretningslinjerne ved i højere grad at sondre mellem de "brede" henstillinger vedrørende beskæftigelse i de overordnede økonomiske retningslinjer, der fastsætter de generelle rammer for den økonomiske politik, og de mere specifikke retningslinjer og henstillinger inden for rammerne af de politikker, der er omfattet af den europæiske beskæftigelsesstrategi. Den foreslåede synkronisering af starten for de to processer ved at Kommissionen samtidig præsenterer sit bidrag til begge instrumenter og den efterfølgende gennemgang i de relevante organer vil kunne bidrage til en sådan sammenhæng.

15. Samtidig vil en strømlining af de overordnede økonomiske retningslinjer og strategien for det indre marked kræve, at der tages skridt til en bedre sondring mellem de "brede" henstillinger om vare- og kapitalmarkederne i de overordnede økonomiske retningslinjer og de specifikke målrettede foranstaltninger på EU-niveau i strategien for det indre marked. Strategien for det indre marked vil blive opdateret samtidig med de overordnede økonomiske retningslinjer ved fremlæggelse af særlige politiske mål i relation til det indre marked.

16. De væsentligste følger af disse ændringer fremgår af bilag 2.

17. For at drage størst mulig nytte af strømliningen af de nuværende procedurer og for i fremtiden at sikre sammenhængende rammer for den løbende politikkoordinering skal det for alle nye processer godtgøres, at 1) de emner, der behandles, ikke kan behandles inden for rammerne af de eksisterende procedurer, og 2) de nye processer skaber en reel merværdi.

III - Tidsplan

18. Hvad angår tidsplanen for lanceringen af strømliningen og de øvrige forslag til forbedringer, mener Kommissionen, at:

* For at sikre en troværdig og rettidig opfølgning på konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Barcelona skal strømliningen gennemføres allerede ved forberedelsen af Det Europæiske Råds møde i foråret 2003 og inden udarbejdelsen af de næste overordnede økonomiske politiske retningslinjer, beskæftigelsesretningslinjerne og strategien for det indre marked. Når de er blevet vedtaget i juni 2003 - i princippet for en treårig periode - vil den første fulde anvendelse af de foreslåede nye ordninger for gennemgang af gennemførelsen ske i efteråret 2003. Det vil også give Europa-Parlamentet mulighed for at vænne sig til den nye cyklus inden næste valg i 2004.

* Tidsplanen for gennemførelsen af den strømlinede og synkroniserede tilgang skal tage højde for behovet for, at alle institutioner og alle implicerede parter deltager, herunder Rådet, Europa-Parlamentet og arbejdsmarkedets parter.

19. Som en overgangsforanstaltning vil Kommissionen vedtage udkastet til den fælles beskæftigelsesrapport i august 2002 i stedet for januar 2003 i medfør af den generelle tilgang, der er fastsat i denne meddelelse. I januar vil Kommissionen fremlægge sin forårsrapport sammen med rapporten om gennemførelsen af de overordnede økonomiske politiske retningslinjer og en meddelelse om fremgangsmåder for revisionen af den europæiske beskæftigelsesstrategi.

20. Udvidelsen gør det endnu vigtigere med strømlinede procedurer (da de nuværende vanskeligheder kun vil blive større, hvis der ikke gøres noget).

Bilag 1: Diagram over den strømlinede politikkoordineringscyklus

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Bilag 2: De væsentligste følger af de foreslåede ændringer

1. De væsentligste følger af de foreslåede ændringer skitseres nedenfor. Der sondres mellem følgerne for de forskellige procedurer og for de forskellige involverede institutioner.

Følger for procedurerne

2. Hvad angår de overordnede økonomiske politiske retningslinjer, vil strømliningen få nedenstående følger:

* Henstilling fra Kommissionen: I princippet vil Kommissionen kun fremlægge henstillinger for helt nye overordnede økonomiske retningslinjer hvert tredje år (altså i år 't', 't+3' osv.). I de mellemliggende år (år 't+1', 't+2') vil henstillingen vedrørende de overordnede økonomiske retningslinjer være mere kortfattet og kun vedrøre større tilpasninger [3].

[3] Kommissionen forbeholder sig imidlertid sin initiativret og vil også i de mellemliggende år fremsætte en henstilling vedrørende helt nye overordnede økonomiske retningslinjer, hvis situationen kræver det.

* Gennemførelsesrapport: Kommissionens gennemførelsesrapport om de overordnede økonomiske politiske retningslinjer vil blive fremrykket med 1-1,5 måned, så den kan fremlægges i midten af januar som en del af gennemførelsespakken sammen med Kommissionens forårsrapport. I årene efter vedtagelsen af helt nye overordnede økonomiske retningslinjer vil gennemførelsesrapporten være forholdsvis overordnet og være mere fokuseret på medlemsstaternes politiske intentioner vedrørende disse retningslinjer end på de faktisk trufne foranstaltninger.

3. Hvad angår beskæftigelsesretningslinjerne og Luxembourg-processen, vil strømliningen få nedenstående følger:

* Den nuværende beskæftigelsespakke vil blive opdelt: Udkastet til den fælles beskæftigelsesrapport vil blive fremlagt som en del af gennemførelsespakken sammen med Kommissionens forårsrapport.

* Beskæftigelsesretningslinjer og beskæftigelseshenstillinger: Kommissionens forslag til beskæftigelsesretningslinjer og de dertil knyttede henstillinger vil blive forelagt på Det Europæiske Råds forårsmøde sammen med henstillingen for de overordnede økonomiske politiske retningslinjer som en del af pakken med retningslinjer.

* Gennemførelsesrapport: Medlemsstaternes nationale handlingsplaner skal fremlægges senest i begyndelsen af oktober. Kommissionens udkast til den fælles beskæftigelsesrapport vil blive forelagt medio januar som en del af gennemførelsespakken sammen med Kommissionens forårsrapport.

4. Den økonomiske reformproces vedtaget i Cardiff er i øjeblikket ved at blive evalueret og gennemgået og vil ændre den nuværende cyklus. I princippet vil kombinationen af strømliningen og de nye foreslåede foranstaltninger få nedenstående følger:

* Kommissionens Cardiff-rapport: På grundlag af de foreliggende oplysninger vil de nye foranstaltninger kun få mindre følger for Kommissionens rapportering, da tidsplanen for processen allerede er blevet ændret, og da Kommissionens rapport skal offentliggøres i begyndelsen af december.

* Nationale Cardiff-rapporter: Inden for rammerne af et mere strømlinet indberetningssystem kan medlemsstaternes rapporter om strukturreformen integreres i en mere generel årsrapport om medlemsstaternes økonomiske politik, idet der dog stadig i tilstrækkelig grad skal fokuseres på mikroøkonomisk rapportering. Disse rapporter skal fremlægges senest i oktober måned, således at der er tid til at udarbejde gennemførelsespakken. De nationale rapporter skal være mere omfattende i de år, der går forud for en større revision af de overordnede økonomiske politiske retningslinjer (dvs. hvert tredje år i 't-1', 't+2'). For at gennemføre de nye foranstaltninger for Cardiff-processen kan medlemsstaterne blive bedt om at supplere deres nationale rapporter ved at besvare spørgeskemaer vedrørende et begrænset antal aspekter af det indre marked, som fastsættes af Rådet hvert år.

5. Hvad angår strategien for det indre marked, vil strømliningen få nedenstående følger:

* For rapporten om fremskridtene med gennemførelsen af det indre marked: Fremlæggelsen af gennemførelsesrapporten om strategien for det indre marked skal tilpasses, så den falder sammen med fremlæggelsen af forårsrapporten og gennemførelsespakken.

* For udarbejdelsen og justeringen af strategien for det indre marked: Strategien for det indre marked skal have et klarere mellemsigtet perspektiv (og i første omgang dække perioden 2003-2006 som de nye overordnede økonomiske retningslinjer), således som fastsat i Lissabon-strategien. Kommissionen forbeholder sig ret til at revurdere målaktionerne i de mellemliggende år for at tage højde for nye udviklinger, ligesom det er tilfældet for de overordnede økonomiske retningslinjer, men formålet er at opstille en flerårig tidsplan for foranstaltninger i relation til det indre marked. Opdateringen af tidsplanen for strategien for det indre marked skal samordnes med de overordnede økonomiske politiske retningslinjer og indeholde særlige årlige politikmål for det indre marked.

6. For andre tilknyttede procedurer vil strømliningen få nedenstående følger:

* Resultattavler: Hvis det er nødvendigt, skal tidsplanen for offentliggørelsen af de forskellige relevante resultattavler (statsstøtte, innovation, virksomhedspolitik osv.) tilpasses, så de på rette tid kan bidrage ved gennemgangen af gennemførelsen.

* Stabilitets- og vækstpagten: Opdateringerne af stabilitets- og konvergens programmerne skal fremsendes så tidligt i efteråret, at de kan anvendes ved gennemgangen af gennemførelsen. Samtidig skal Rådets udtalelser om opdateringerne vedtages (senest) i årets første måneder, så de foreligger, når der skal udarbejdes nye overordnede økonomiske politiske retningslinjer.

* Følger for andre processer, som stadig er på et tidligt udviklingstrin, f.eks. det sociale område, skal undersøges nærmere, således at disse processer i højere grad kan bidrage til opfølgningen af Lissabon-strategien.

Følger for institutionerne

7. Hvad angår Kommissionen, vil strømliningen få nedenstående følger:

* Den ændrede tidsplan for flere procedurer (eller dele deraf), herunder koncentrationen af gennemgangen af gennemførelsen i fjerde kvartal med offentliggørelsen af de forskellige gennemførelsesrapporter medio januar sammen med forårsrapporten og fremlæggelsen af alle (mellemsigtede) politiske retningslinjer efter Det Europæiske Råds forårsmøde vil kræve en tilsvarende tilpasning af Kommissionens måde at arbejde på, navnlig i år ('t', t+3), hvor retningslinjerne eller handlingsplanerne vil blive grundlæggende ændret. Fremskyndelsen af gennemgangen af gennemførelsen til fjerde kvartal vil give et solidt grundlag for at udarbejde Kommissionens forårsrapport, hvor fremskridtene vil blive skitseret, og de væsentligste hindringer for yderligere fremskridt vil blive fremhævet.

* Skiftet til et mellemsigtet perspektiv vil give større stabilitet og forudsigelighed. En samtidig behandling af så vigtige sager, navnlig hvert tredje år, vil give Kommissionen og de mest involverede tjenestegrene en stor arbejdsbyrde, men vil også bidrage til at gøre det arbejde, der gøres på disse områder, mere sammenhængende. I de mellemliggende år vil der derimod blive frigivet ressourcer, der kan støtte gennemførelsen.

* Samtidig med at der lægges mere vægt på gennemførelsen, kan det blive nødvendigt, at Kommissionens tjenestegrene bruger mere tid på at indhente oplysninger og føre drøftelser med medlemsstaterne, før gennemførelsesrapporterne færdiggøres, navnlig hvad angår den økonomiske politik og strukturpolitikken.

8. Hvad angår Rådet, vil strømliningen få nedenstående følger:

* Den ændrede tidsplan for flere procedurer (eller dele deraf) vil kræve en tilsvarende tilpasning af Rådets og de forberedende udvalgs måde at arbejde på. Rådet skal vedtage udkastet til den fælles beskæftigelsesrapport som led i dets bidrag til forberedelsen af forårsmødet i Det Europæiske Råd.

* Det vil være nødvendigt at koordinere Rådets og de forberedende udvalgs arbejde for at sikre en effektiv og strømlinet opfølgning af de gennemførelsesrapporter og retningslinjer, som Kommissionen fremlægger. I den henseende er det vigtigt at sikre 1) en hensigtsmæssig fordeling af arbejdsbyrden i forskellige sammensætninger af Rådet (og de forberedende udvalg), og 2) en effektiv kommunikation i forhold til offentligheden om de forskellige faser i politikkoordineringen for at fremme forståelsen for, hvordan de forskellige dele indgår i den samlede politikkoordineringscyklus.

9. Hvad angår medlemsstaterne, vil strømliningen få nedenstående følger:

* Medlemsstaterne vil blive mest påvirket at de mulige ændringer af tidsplanen, antallet og arten af rapporter om deres politikker. En effektiv strømlining på EU-niveau og et mere systematisk og overordnet indberetningssystem kan give behov for større koordinering også i medlemsstaterne, men vil på den anden side nedbringe det dobbeltarbejde, der skyldes overlapninger mellem forskellige processer.

- Strømlining vil på den ene side medføre ændringer af tidsplanen; de forskellige rapporter (eller dele deraf) skal være parate på omkring samme tid og senest i oktober [4].

[4] I nogle tilfælde (f.eks. de nationale beskæftigelseshandlingsplaner) betyder det, at rapporterne kan fremsendes på et senere tidspunkt end i dag og derfor bedre kan tage højde for eventuelle nye foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne i forbindelse med fremsættelsen af budgetforslagene.

- Det vil måske være muligt at nedbringe antallet og hyppigheden af rapporter. Det kan endda overvejes at fremlægge de oplysninger, som den multilaterale overvågning kræver, i en enkelt national rapport om den økonomiske politik. De nationale beskæftigelsesplaner skal fortsat fremsendes separat.

-

- Endelig kan rapporternes art ændres fra år til år. For nogle års vedkommende vil det være tilstrækkeligt med mere kortfattede rapporter. Hvordan rapporteringen præcist skal udformes, skal drøftes yderligere. For de overordnede økonomiske politiske retningslinjers vedkommende kan man forestille sig, at medlemsstaternes rapporter kan være forskellige afhængig af, hvilket år det drejer sig om. Når der vedtages helt nye overordnede økonomiske retningslinjer eller beskæftigelsesretningslinjer kunne medlemsstaternes rapporter fokusere på prospektive politiske tiltag som svar på disse, mens der i de følgende år kunne fokuseres mere på den konkrete gennemførelse. Det bliver måske heller ikke nødvendigt at udarbejde en omfattende rapport om hvert politikområde hvert år. Revisionen af Cardiff-processen giver f.eks. mulighed for at vælge nogle politikområder ud hvert andet år, således at de nye foranstaltninger får tid til at virke og for at nedbringe arbejdsbyrden.

* Medlemsstaterne kunne investere mere i effektivt at oplyse medlemsstaternes parlamenter og borgerne om de forskellige faser i politikkoordineringscyklussen for at fremme forståelsen af, hvordan de forskellige dele indgår i en overordnet politikkoordineringscyklus og for at fremkalde et større engagement. En strømlining og forenkling af procedurerne vil gøre en sådan oplysning lettere.

10. Hvad angår Europa-Parlamentet, vil strømliningen få nedenstående følger:

* Europa-Parlamentet (EP) vil få mere tid til at overveje den egentlige gennemførelse af retningslinjerne med henblik på dets eventuelle bidrag til forårsmødet i Det Europæiske Råd.

* En ændret tidsplan for drøftelserne i EP kan også bidrage til i højere grad at involvere EP, når Kommissionen har forelagt pakken med retningslinjer, og før de forskellige sammensætninger af Rådet påbegynder forberedelsen af Det Europæiske Råd i juni måned. På den måde vil det måske være lettere i højere grad at involvere EP i udarbejdelsen af de overordnede økonomiske politiske retningslinjer gennem uformelle høringer. Det samme gælder strategien for det indre marked. Høringer af EP om beskæftigelsesretningslinjerne vil fortsat finde sted som foreskrevet i traktaten.