Help Print this page 
Title and reference
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet - Halvårlig ajourføring af resultattavlen vedrørende fremskridt hen imod oprettelsen af et område med "frihed, sikkerhed og retfærdighed" i EU (første halvår 2002)

/* KOM/2002/0261 endelig udg. */
Languages and formats available
Multilingual display
Text

52002DC0261

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet - Halvårlig ajourføring af resultattavlen vedrørende fremskridt hen imod oprettelsen af et område med "frihed, sikkerhed og retfærdighed" i EU (første halvår 2002) /* KOM/2002/0261 endelig udg. */


MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET - HALVÅRLIG AJOURFØRING AF RESULTATTAVLEN VEDRØRENDE FREMSKRIDT HEN IMOD OPRETTELSEN AF ET OMRÅDE MED "FRIHED, SIKKERHED OG RETFÆRDIGHED" I EU (FØRSTE HALVÅR 2002)

FORORD

Kommissionen udarbejder med regelmæssige mellemrum denne resultattavle for oprettelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed for at overvåge fremskridt i vedtagelsen og gennemførelsen af den lange række nødvendige foranstaltninger for at opfylde de mål, der er fastsat i Amsterdam-traktaten og fastlagt af Det Europæiske Råd på mødet i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999.

Denne udgave af resultattavlen opstiller som de foregående udgaver de mål og frister, som Det Europæiske Råd fastlagde i Tammerfors, samt den aftalte ansvarsfordeling for de enkelte sager for at komme i gang, komme videre og fuldføre målene. For at lette forståelsen af de opnåede resultater, skelnes der i tabellerne mellem forelagte forslag og initiativer, status over arbejdet i Rådet og i givet fald i Europa-Parlamentet, samt det planlagte arbejde fremover. Rubrikken "gennemførelse" af vedtagne retsakter giver ligeledes oplysninger om de vedtagne afgørelser og foranstaltningers ikrafttræden og iværksættelse.

Som i den foregående udgave er der tilføjet en sammenfatning af de vigtigste virkeliggørelser siden Tammerfors for at hjælpe læseren med at fortolke tabelopstillingen.

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Sammenfatning

2. En fælles europæisk asyl- og indvandringspolitik

2.1. Partnerskab med hjemlandene

2.2. Et fælles europæisk asylsystem

2.3. Retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere

2.4. Forvaltning af indvandrerstrømme

3. Et ægte, europæisk retligt område

3.1. Bedre adgang til domstolene og tilsvarende organer i Europa

3.2. Gensidig anerkendelse af retsafgørelser

3.3. Større konvergens på det civilretlige område

4. Kriminalitetsbekæmpelse på EU-plan

4.1. Kriminalitetsforebyggelse på EU-plan

4.2. Udbygning af samarbejdet om kriminalitetsbekæmpelse

4.3. Bekæmpelse af visse former for kriminalitet

4.4. Særlige foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvaskning af penge

5. Emner vedrørende indre og ydre grænser og visumpolitik, gennemførelse af EF-traktatens artikel 62 og konvertering af Schengen-reglerne

6. Unionsborgerskab

7. Samarbejde om narkotikabekæmpelse

8. Styrket indsats udadtil

9. Andre igangværende initiativer

1. Sammenfatning

Dette afsnit indeholder en oversigt over de vigtigste resultater i iværksættelsen af konklu sionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tammerfors i forhold til sidste udgave af resul tattavlen, som Kommissionen fremlagde den 30. oktober 2001. Resultaterne er mere detaljeret beskrevet i den efterfølgende tabel opstilling.

Udgaven fra før Laeken-mødet indeholdt Kommissionens midtvejsevaluering af frem skridtene med iværksættelsen af Tammerfors-programmet. Som anført kendes foranstalt ningerne nu i alle detaljer, og de fleste ligger parate på forhandlingsbordet. Kommissionens evaluering var dog noget blandet for de områder, der indebærer udformning af en fælles politik og lovgivningsmæssige initiativer, og den understregede, at nogle af forslagene på bordet satte medlemsstaternes vilje på prøve med hensyn til at gå videre i overensstem melse med deres forpligtelser.

Resultaterne i de seneste seks måneder, og navnlig godkendelserne af forslagene om en europæisk arrestordre og rammeafgørelsen om terrorisme, som burde kunne føre til en snarlig formel vedtagelse, synes at vise, at EU har evnen til at konkretisere Amsterdam-traktatens mål, når behovet for at gøre en indsats kombineres med viljen til at opnå resul tater.

Disse reelle fremskridt skal imidlertid også vurderes i forhold til dels Tammerfors-tids planen og det resterende arbejde for at gennemføre programmet inden for fristerne, dels medlemsstaternes faktiske gennemførelse.

Det skal her erindres, at Det Europæiske Råd i Laeken på ny bekræftede Rådets forpligtelse over for Tammerfors-retningslinjerne og noterede sig, at der, selv om der er konstateret visse fremskridt, "er brug for nye impulser og rettesnore for at indhente forsinkelserne" på visse områder. Det Europæiske Råd understregede endvidere, hvor vigtigt det er, at EU's afgørelser hurtigt gennemføres i national lovgivning og/eller iværksættes af medlems staterne [1], og at de konventioner, der er indgået efter Maastricht-traktatens ikrafttræden, rati ficeres uden forsinkelse [2].

[1] Det skal bemærkes, at Rådet den 28. februar 2002 vedtog sin første rapport om Rådets rammeafgørelse om styrkelse af beskyttelsen af euroen mod falskmøntneri, ved hjælp af strafferetlige sanktioner. Rapporten udgør den første evaluering af et instrument vedtaget under EU-traktatens afsnit VI.

[2] De ratificeringer, der fremgår af resultattavlen, afspejler medlemsstaternes notificeringer til Rådets Generalsekretariat.

Læseren får ved gennemgangen af tabellerne et mere nøjagtigt billede af arbejdet samt Kommissionens prioriteringer for det næste halvår på de nøgleområder vedrørende opret telsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, som udgøres af asylspørgsmål, indvandring, retligt samarbejde, bekæmpelse af kriminalitet, ydre grænser, EU-borgerskab samt styrkelsen af indsatsen udadtil.

En fælles europæisk asyl- og indvandringspolitik

Målene fra Tammerfors-mødet blev på ny bekræftet på Det Europæiske Råds møde i Laeken den 14. og 15. december 2001. En fælles asyl- og indvandringspolitik bør vedtages "hurtigst muligt".

For så vidt angår asyl fortsætter Rådet sit arbejde om de forslag, der er forelagt, og som er nødvendige for gennemførelsen af første fase af den fælles politik, der blev vedtaget i Tammerfors. Rådet gav på sit møde i april 2002 sin tilslutning til forlaget til direktiv om fastlæggelse af fælles minimumsvilkår for modtagelse af asylansøgere.

Sideløbende hermed og i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Laeken vil Kommissionen snarligt forelægge et ændret forslag til vedtagelse af fælles minimumsstandarder for procedurer for tildeling og frakendelse af flygtningestatus. Med hensyn til forslaget til Dublin II-forordning er Kommissionen og Rådet efter høring nået til enighed om at fortsætte arbejde på grundlag af Kommissionens forslag.

Eurodac-systemet, som især gør det muligt at sammenligne asylansøgeres fingeraftryk, og hvis store betydning for en egentlig fælles asyl- og indvandringspolitik på ny blev gentaget på Det Europæiske Råds møde i Laeken, er under udvikling. Rådet vedtog i februar 2002 en forordning med visse gennemførelsesbestemmelser til forordningen fra december 2000 om indførelse af systemet.

For så vidt angår indvandring forelagde Kommissionen i maj 2002 et ændret forslag om familiesammenføring i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Laeken.

Det Europæiske Råd fastlagde i Tammerfors, at indbyrdes tilnærmelse af betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold skulle være et af målene for en integrations politik, der navnlig skulle baseres på bekæmpelsen af enhver form for forskelsbehandling. Begrundet i et ønske om at supplere eksisterende bestemmelser forelagde Kommissionen i november 2001 et forslag til rammeafgørelse om racisme og fremmedhad. Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog for sit vedkommende på sit møde i april 2002 konklusioner om bekæmpelsen af racisme, antisemitisme og fremmedhad.

Bekæmpelsen af ulovlig indvandring har også været en prioritet de seneste måneder. Kommissionen forelagde i november 2001 en meddelelse om dette emne og inddrog også denne dimension i den nylige meddelelse om forvaltningen af de ydre grænser (se nedenfor). For at styrke midlerne til bekæmpelse af denne trafik, forelagde Kommissionen i februar 2002 et forslag til direktiv om en kortvarig opholdstilladelse til ofre for menneske handel og ulovlig menneskesmugling, som samarbejder i kampen mod smuglerne.

I overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Laeken vedtog Rådet i februar 2002 en handlingsplan for bekæmpelsen af ulovlig indvandring og menne skehandel i EU.

Med hensyn til bistand til hjem- og transitlande agter Kommissionen inden udgangen af året at forelægge et forslag til retsgrundlag for iværksættelsen af det nye budgetinstrument for samarbejdet med disse lande, et tiltag som følge af Europa-Parlamentets beslutning fra marts 2002. I overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Laeken har Rådet og Kommissionen for så vidt angår tilbagetagelse udarbejdet en ny liste over prioriteringer i forbindelse med forhandlinger og indgåelse af europæiske aftaler om tilbagetagelse. Der er indgået en aftale med Hong Kong, og forhandlingerne fortsætter med Rusland, Pakistan, Sri Lanka, Marokko og Macao. Kommissionen har ligeledes forelagt Rådet et forslag til forhandlingsmandat for en aftale med Ukraine.

For så vidt angår hjemsendelse har Kommissionen I april 2002 fremlagt en grønbog om en fælles politik om tilbagesendelse af personer med ulovligt ophold.

I forbindelse med iværksættelsen af tiltagene under handlingsplanen mod terrorisme skal det endelig bemærkes, at Kommissionen i et arbejdsdokument forelagt Rådet og Europa-Parlamentet har evalueret samtlige sine forslag i forhold til beskyttelse af den indre sikkerhed og efterlevelse af internationale beskyttelsesforpligtelser og -instrumenter [3].

[3] KOM (2001) 743 af 5.12.2001.

Grænse- og visumpolitik, gennemførelse af EF-traktatens artikel 62 og konvertering af Schengen-reglerne

Ud over Rådets vedtagelse af mere tekniske afgørelser, om konsulære instrukser eller stan dardmodeller for visa, er der indledt overvejelser om indførelse af et fælles visumidentifi kationssystem (Kommissionen iværksætter snart en gennemførlighedsundersøgelse om dette), og på anmodning fra Det Europæiske Råd fremsat i Laeken, om muligheden for at indføre fælles konsulatskontorer.

For så vidt angår forvaltningen af de ydre grænser anmodede Det Europæiske Råd i Laeken om fastlæggelse af mekanismer for samarbejde mellem myndigheder med ansvar for de kontrollen ved de ydre grænser, og om en undersøgelse af, hvordan der kan oprettes en mekanisme eller fælles kontroltjenester. Kommissionen forelagde i maj 2002 en meddelelse om forvaltningen af de ydre grænser, hvori den navnlig undersøger mulighederne for at styrke samarbejde mellem de nationale myndigheder samt for indførelse af en mekanisme eller fælles kontroltjenester ved de ydre grænser.

Endelig forelagde Kommissionen i december 2001 en meddelelse om udviklingen af anden generation af Schengen-informationssystemet, som hen imod 2006 bør erstatte det nuvæ rende system og omfatte de nye medlemsstater under anvendelse af nyere teknologi og tilføjelse af nye funktioner, som for øjeblikket drøftes i Rådet. Sideløbende hermed har Rådet vedtaget det retsgrundlag, som sætter Kommissionen i stand til at overtage ansvaret for det tekniske udviklingsprojekt fra og med januar 2002 bistået af et udvalg bestående af eksperter fra medlemsstaterne.

Et ægte, europæisk retligt område

På de to prioriterede områder, hvor Det Europæiske Råd på mødet i Tammerfors krævede iværksat konkrete foranstaltninger, nemlig forbedring af retsadgangen og gensidig anerken delse af retsafgørelser, er der sket fremskridt i løbet af de seneste seks måneder.

Med hensyn til retsadgangen forelagde Kommissionen i november 2001 et ændret forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af en generel ramme for Fællesskabets aktiviteter med henblik på at fremme gennemførelsen af et europæisk civilretligt område, og dette blev vedtaget af Rådet i april 2002. For et andet vigtigt aspekt af retsadgangen forelagde Kommissionen i januar 2002 et forslag til direktiv om retshjælp og finansielle spørgsmål i forbindelse med retslige procedurer.

Som fortsættelse af sit arbejde med alternativ konfliktløsning efter lanceringen i oktober 2001 af det europæiske udenretslige net for forbrugere, forelagde Kommissionen i april 2002 en grønbog med henblik på at fastsætte minimumskvalitetsnormer for alternative måder at bilægge tvister på.

Kommissionen forelagde ligeledes i april 2002 et forslag til forordning om indførelse af et europæisk fuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav, hvorefter det bliver muligt at afskaffe enhver mellemliggende foranstaltning for at opnå fuldbyrdelse. Kommissionen planlægger i øvrigt at fremlægge en grønbog om mere vidtgående tilnærmelse af procedure reglerne for ubestridte krav og mindre krav.

Endelig har Kommissionen og medlemsstaterne indledt det forberedende arbejde for de operationelle aspekter ved det europæiske retlige netværk på det civilretlige område, som blev oprettet i marts 2001 og bliver operationelt fra og med december 2002.

For så vidt angår gensidig anerkendelse af retsafgørelser, som i overensstemmelse med Det Europæiske Råds udtalelse i Laeken skal gøre det muligt "at overvinde de vanskeligheder, der skyldes forskelle mellem retssystemerne", er der sket fremskridt både på det civilretlige og det strafferetlige område.

Programmet om gensidig anerkendelse, vedtaget af Rådet i november 2000, udgør rammen for den gradvise indførelse af princippet om gensidig anerkendelse.

På det familieretlige område forelagde Kommissionen i maj 2002 et forslag, der sigter på at samle forslaget til forordning om forældremyndighed fra september 2001 og det franske initiativ vedrørende samværsret samt forordning (EF) nr. 1347/2000 (den såkaldte Bruxelles II-forordning).

Indførelsen af det europæiske fuldbyrdelsesdokument som nævnt ovenfor vil være et væsentligt fremskridt i iværksættelsen af princippet om gensidig anerkendelse på det civil retlige område.

I forbindelse med de internationale forhandlinger om retternes kompetence og gensidig anerkendelse af retsafgørelser i civilsager, herunder handelssager, vedtog Rådet i marts 2002 på forslag fra Kommissionen nye forhandlingsdirektiver til de igangværende Haag-forhandlinger med henblik på en verdensomspændende konvention. Kommissionen fore lagde i øvrigt i marts 2002 forslag til forhandlingsmandat, så EU kan forhandle en aftale med medlemslandene i Lugano-konventionen.

På det strafferetlige område vil den formelle vedtagelse, som nu forventes efter opnåelse af Det Europæiske Råd principielle tilslutning på mødet i Laeken, af forslaget til ramme afgørelse om indførelse af en europæisk arrestordre og indeholdende en retlig overgivelses procedure mellem medlemsstaterne, skabe en absolut landvinding, da den skal træde i stedet for de eksisterende udleveringsprocedurer. Dette er også et konkret eksempel på anvendelse af gensidig anerkendelse på det strafferetlige område.

For så vidt angår anvendelse af gensidig anerkendelse på afgørelser, der træffes forud for selve domsfasen, har Rådet også givet sin principielle tilslutning i februar 2002 til en rammeafgørelse om fuldbyrdelse i EU af afgørelser vedrørende indefrysning af midler og beviser, som nu forventes formelt vedtaget. Som en direkte fortsættelse af meddelelsen fra juli 2000 om gensidig anerkendelse af endelige afgørelser på det strafferetlige område forbereder Kommissionen en meddelelse om fastlæggelse af kompetencekriterier på det strafferetlige område. Som supplement til programmet om gensidig anerkendelse agter Kommissionen endvidere meget snart at fremlægge en meddelelse med forslag til minimumsstandarder for specifikke aspekter af den strafferetlige retspleje. Kommissionen har ligeledes påbegyndt en analyse af niveauet for beskyttelse af personrettigheder i straffe procedurer med henblik på at øge den gensidige tillid, som er nødvendig for at lette anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse.

Resultaterne vedrørende gensidig anerkendelse bør suppleres af større konvergens mellem retssystemerne. I tilknytning til drøftelserne om harmonisering af sanktioner, et område hvor Rådet i april 2002 vedtog konklusioner om fremgangsmåden ved harmonisering af sanktioner, hvilket skulle kunne lette diskussionen af indeværende (se næste afsnit) eller kommende forslag og initiativer, iværksatte Kommissionen i foråret 2002 en forberedende undersøgelse om kontrollen med frihedsberøvelse i medlemsstaterne.

Kriminalitetsbekæmpelse på EU-plan, herunder bekæmpelse af terrorisme

EU prioriterer bekæmpelse af kriminalitet, herunder terrorisme, hvilket kommer til udtryk i de væsentlige resultater, såvel i det operationelle samarbejde som i de retlige rammer, som på europæisk plan er udformet for at fremme og lette dette samarbejde.

For så vidt angår bekæmpelse af terrorisme antager EU's indsats flere former og skal ses som led i iværksættelsen af den handlingsplan, som Det Europæiske Råd vedtog på mødet den 21. september 2001. Der redegøres for tiltagene i den køreplan, som formandskabet udarbejder på månedsbasis [4].

[4] Når foranstaltninger i tilknytning til Tammerfors-konklusionerne ligeledes indgår i handlingsplanen mod terrorisme, henvises der i en fodnote til handlingsplanen af 21.9.2001.

Eurojust, dvs. enheden bestående af nationale offentlige anklagere, retsembedsmænd eller polititjenestemænd med tilsvarende kompetence, har eksisteret i en foreløbig form siden marts 2001 og blev oprettet i sin endelige form med Rådets afgørelse den 28. februar 2002. Enhedens oprettelse, planlagt til inden september 2003, er et vigtigt element for at sikre en god koordinering mellem de nationale myndigheder med ansvar for retsforfølgning, og for at yde bistand i efterforskningen af sager om organiseret kriminalitet og terrorisme.

På initiativ fra flere medlemsstater og efter udtalelse fra Europa-Parlamentet gav Rådet sin principielle tilslutning i december 2001 til oprettelse af fælles efterforskningshold som omhandlet i konventionen om gensidig retshjælp vedtaget i maj 2000. Denne nye ramme afgørelse, som forventes formelt vedtaget meget snart, skulle kunne fremskynde ikraft trædelsen af 2000-konventionen om gensidig retshjælp, som hidtil kun er ratificeret af Portugal.

Europols rolle er ligeledes blevet styrket med Rådets vedtagelse i december 2001 af en udvidelse af kompetenceområdet til at omfatte alle de former for kriminalitet, der er anført i Europol-konventionen. Endvidere gav Rådet i april 2002 sin principielle tilslutning til ændringen af Europol-konventionen, så Europol dels kan deltage i de fælles efter forskningshold, dels anmode de nationale myndigheder om at foretage eller koordinere efterforskning i overensstemmelse med Amsterdam-traktaten (EU-traktatens artikel 30, stk. 2).

Rådet nåede i april 2002 også til enighed om en midlertidig løsning for placeringen af Det Europæiske Politiakademis sekretariat, nemlig i København.

Som følge af denne udvikling blev spørgsmålet om demokratisk kontrol i forbindelse med Europol behandlet i en meddelelse fra Kommissionen forelagt i februar 2002.

For at styrke politisamarbejdet og det retlige samarbejde, navnlig med EU's eksterne samarbejdspartnere, vedtog Rådet i februar 2002 en ændring af retsakten om reglerne for overførsel af persondata fra Europol til tredjelande og øvrige instanser.

Sideløbende hermed og for at forenkle overførslerne, men samtidigt sikre et høje beskyt telsesniveau for persondata, agter Kommissionen snarligt at forelægge et forslag om garan tier i forbindelse med overførsel af persondata inden for rammerne af politisamarbejdet og det strafferetlige samarbejde.

Med hensyn til bekæmpelsen af terrorisme gav Rådet i december 2001 sin principielle tilslutning til det forslag til rammeafgørelse, som Kommissionen havde forelagt i september 2001. Forslaget ventes vedtaget efter ophævelsen af de nationale parlamentariske forbehold og vil være et stort skridt fremad i udformningen af en mere integreret EU-strategi på straffeområdet over for transnationale og meget grove strafbare fænomener. Det skulle kunne sætte gang i andre prioriterede områder inden for bekæmpelse af grov eller organi seret kriminalitet, nemlig narkotikahandel og seksuel udnyttelse af børn. Forslag vedrørende begge disse områder behandles for øjeblikket i Rådet.

For så vidt angår bekæmpelse af angreb på informationssystemer forelagde Kommissionen i april 2002 som opfølgning på sin meddelelse fra januar 2001 om computerrelateret krimi nalitet et forslag til rammeafgørelse.

Med bekæmpelsen af kriminelle net involveret i menneskehandel og ulovlig indvandring (se ovenfor) står bekæmpelse af økonomisk kriminalitet og hvidvaskning af penge stadig højt på den europæiske dagsorden. Således vedtog Rådet og Europa-Parlamentet i december 2001 Kommissionens forslag om ændring af direktivet om hvidvaskning af penge, og Rådet gav i februar 2002 sin principielle tilslutning til et initiativ vedrørende indefrysning af midler og beviser forelagt af Frankrig, Belgien og Sverige (se afsnittet om gensidig anerkendelse), som snarligt forventes vedtaget efter ophævelsen af de sidste natio nale parlamentariske forbehold.

For så vidt angår strafferetlig beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser vedtog Kommissionen i december 2001 en grønbog om strafferetlig beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser og oprettelse af en europæisk anklagemyndighed, som bør knyttes til de initiativer, der blev truffet i Tammerfors, f.eks. med hensyn til princippet om gensidig anerkendelse, den europæiske arrestordre og samarbejdet med Eurojust og Europol. Det Europæiske Råd opfordrede i Laeken medlemsstaterne til hurtigt at gennemgå grønbogen. Det skal endvidere bemærkes, at det forslag til direktiv, som Kommissionen havde forelagt i foråret 2001 for at styrke den strafferetlige beskyttelse af Fællesskabets finansielle inte resser, var genstand for en positiv udtalelse afgivet af Europa-Parlamentet og Revisions retten i november.

EU har også videreført sin indsats for det internationale samarbejde mod organiseret krimi nalitet inden for internationale fora. I april 2002 forelagde Kommissionen Rådet en henstil ling om forhandlingsdirektiver med henblik på det udkast til konvention om bekæmpelse af korruption, som for øjeblikket er til forhandling i FN-regi. Med hensyn til FN-konventionen om organiseret kriminalitet og de tre protokoller dertil, har Fællesskabet nu med under tegnelsen af protokollen om skydevåben undertegnet samtlige disse instrumenter, og Kommissionen agter nu at forelægge et forslag, hvorefter Fællesskabet kan indgå i instru menterne på sine kompetenceområder.

For EU er Europol også et værktøj i det internationale samarbejde, som gør det muligt at bidrage til og styrke det internationale samfunds bekæmpelse af kriminalitet. Således vedtog Rådet i december 2001 en afgørelse om bemyndigelse af Europols direktør til at indlede forhandlinger om aftaler med tredjelande og organisationer, der ikke er tilknyttet EU, og ændrede Rådets retsakt fra marts 1999 om reglerne for overførsel af persondata fra Europol til tredjelande og øvrige instanser.

Unionsborgerskab

Kommissionens forslag til direktiv, der skal sikre en større gennemsigtighed og opbløde visse aspekter af den nuværende ordning for indrejse- og opholdsret, har fået en positiv modtagelse i Regionsudvalget og Det Sociale og Økonomiske Udvalg. Det drøftes for øjeblikket i Rådet, og Europa-Parlamentet forbereder aktivt sin første udtalelse inden for rammerne af den fælles beslutningsprocedure.

Kommissionen forelægger snarligt et forslag til forordning om ensartet udformning af opholdskort til unionsborgere og deres familiemedlemmer.

Samarbejde om narkotikabekæmpelse

Inden for rammerne af EU's handlingsplan for bekæmpelse af narkotikamisbrug (2000-2004) foretager Kommissionen en evaluering af de opnåede resultater på EU-plan og natio nalt.

For så vidt angår bekæmpelsen af syntetiske narkotikaformer og handel med kemiske prækursorer, foretager Kommissionen en evaluering af fællesskabsretten for så vidt angår den internationale kontrol med kemiske prækursorer og om den interne overvågning i Fællesskabet af disse prækursorer. Kommissionen har endvidere iværksat en evaluering af Rådets fælles aktion om kontrol med nye syntetiske narkotikaformer. Resultaterne af disse forskellige evalueringer ventes at forelægge inden årets udgang. Rådet vedtog for sit vedkommende i februar 2002 på forslag fra Kommissionen en afgørelse, der definerer PMMA som en ny syntetisk narkotikaform, som bør underlægges kontrolforanstaltninger og strafferetlige foranstaltninger, og i april 2002 en henstilling om nødvendigheden af at styrke samarbejdet og informationsudvekslingen mellem medlemsstaternes forskellige operative enheder, der er specialiseret i bekæmpelse af ulovlig handel med prækursorer.

Endelig har forslaget til rammeafgørelse om fastsættelse af mindsteregler for, hvad der udgør kriminelle handlinger, og for straffene for narkotikahandel, højeste prioritering i Rådet og Europa-Parlamentet i tråd med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Laeken, hvori der opfordres til vedtagelse af dette forslag inden udgangen af maj måned 2002. Europa-Parlamentet afgav sin udtalelse om Kommissionens forslag i april 2002.

Styrket indsats udadtil

At styrke EU's indsats udadtil for så vidt angår indførelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed er en prioritering, der blev fastlag på Det Europæiske Råds møde i Feira, og som den internationale udvikling kun har forstærket. Det Europæiske Råd erin drede på ny i Laeken om betydningen heraf.

Indsatsen har udviklet sig inden for rammerne af forskellige forløb.

Først og fremmest udvidelsen gennem bestræbelserne på at integrere retlige og indre anliggender og ved at fremme kandidatlandenes indsats på at skabe administrativ og retslig kapacitet. Gennemgangen af kapitlet om retlige og indre anliggender (kapitel 24) har nu kunnet afsluttes med syv kandidatlande, Ungarn, Den Tjekkiske Republik, Slovenien, Cypern, Malta, Estland og Litauen.

Dernæst stabiliseringen af Balkan-regionen med udarbejdelse af en regional strategi og landestrategier under Cards-programmet (Community Assistance for Reconstruction, Development and Stabilisation) og forberedelsen til forhandlingerne om stabiliserings- og associeringsaftaler med Albanien og Forbundsrepublikken Jugoslavien.

Endelig Euromed-dialogen med styrkelsen af samarbejdet om retlige og indre anliggender under bistands programmet Meda.

Samarbejdet med tredjelande er også blevet styrket, navnlig med USA i overensstemmelse med Rådets konklusioner fra den 20. september 2001 (Rådet gav i april 2002 sin tilslutning til forhandlingsmandat med henblik på en aftale mellem EU og USA om strafferetligt samarbejde) samt med Rusland inden for rammerne af samarbejds- og partnerskabsaftalen og den fælles handlingsplan til bekæmpelse af organiseret kriminalitet og med Ukraine inden for rammerne af den nye handlingsplan for retlige og indre anliggender.

2. En fælles europæisk asyl- og indvandringspolitik

Prioriteringerne fra Tammerfors:

De særskilte, men indbyrdes forbundne spørgsmål asyl og indvandring kræver, at der udformes en fælles EU-politik.

I tråd med disse prioriteringer forpligtede Det Europæiske Råd sig i Laeken til at vedtage en fælles asyl- og indvandringspolitik ved først kommende lejlighed.

2.1. Partnerskab med hjemlandene

EU har behov for en samlet strategi for indvandring, som tager fat på de politiske spørgsmål samt spørgsmålene menneskerettigheder og udvikling i hjem- og transitlandene og hjem- og transitregionerne. Et partnerskab med de berørte lande er også et afgørende element for en vellykket politik på området med henblik på at fremme fælles udvikling.

Mål: Vurdering af hjem- og transitlande eller -regioner med henblik på at formulere specifikke integrerede strategier

>TABELPOSITION>

2.2. Et fælles europæisk asylsystem

Formålet er at sikre en fuldstændig og inklusiv anvendelse af Genève-konventionen, hvorved det garanteres, at ingen sendes tilbage til forfølgelse, dvs. at "non-refoulement"-princippet opretholdes.

På længere sigt bør der etableres en for hele EU gældende fælles asylprocedure og ensartet status for dem, der indrømmes asyl.

Asylansøgeres ret til at bevæge sig mellem medlemsstaterne bør begrænses.

Aftale om en midlertidig beskyttelsesordning for fordrevne personer vil aktivt blive søgt opnået på grundlag af solidaritet mellem medlemsstaterne.

Mål: Fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

2.3. Retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere

Der vil ske en indbyrdes tilnærmelse af betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold på grundlag af en fælles vurdering af den økonomiske og befolkningsmæssige udvikling i EU samt af situationen i hjemlandene.

En integrationspolitik bør sigte mod at indrømme tredjelandsstatsborgere, der lovligt opholder sig på en medlemsstats område (og især personer, der har opholdt sig i længere tid i den pågældende medlemsstat), rettigheder og pligter, der kan sidestilles med dem, der gælder for EU-borgere, og endvidere støtte ikke-forskelsbehandling og bekæmpelse af racisme og fremmedhad.

>TABELPOSITION>

2.4. Forvaltning af indvandrerstrømme

Forvaltningen af indvandrerstrømme bør forbedres i alle dens faser gennem nært samarbejde med hjem- og transitlande. Det Europæiske Råd erindrede på mødet i Laeken om, hvor vigtigt det er at integrerer politikken vedrørende migrationsstrømme i Den Europæiske Unions udenrigspolitik. Bekæmpelsen af ulovlig indvandring vil blive styrket gennem bekæmpelse af de involverede net af kriminelle, samtidig med at ofrenes rettigheder vil blive beskyttet. Det Europæiske Råd anmodede i Laeken om, at der udarbejdes en handlingsplan på grundlag af Kommissionens meddelelse om ulovlig indvandring og menneskehandel.

>TABELPOSITION>

3. Et ægte, europæisk retligt område

Prioriteringerne fra Tammerfors:

Formålet er at give borgerne i hele EU en fælles retsfølelse, hvilket skal opfattes som noget, der letter folks dagligliv og drager dem til ansvar, der truer friheden og sikkerheden for den enkelte eller samfundet som helhed. Det indebærer både bedre adgang til domstolene og et fuldt udbygget retligt samarbejde mellem medlemsstaterne.

Det Europæiske Råd anmodede på mødet i Tammerfors om, at der træffes foranstaltninger for at forbedre retsadgangen i Europa og etableres mekanismer til beskyttelse af ofres rettigheder. Det Europæiske Råd anmodede også om indførelse af ordninger for gensidig anerkendelse af retsafgørelser.

3.1. Bedre adgang til domstolene og tilsvarende organer i Europa

I et ægte, europæisk retligt område bør enkeltpersoner og virksomheder have lige så let adgang til domstole og myndigheder i andre medlemsstater som i deres egen, og de retlige og administrative systemer i medlemsstaterne må ikke være så komplicerede, at det forhindrer dem i eller på forhånd får dem til at opgive at udøve deres rettigheder.

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

3.2. Gensidig anerkendelse af retsafgørelser

Et ægte retsområde må give privatpersoner og erhvervsdrivende retssikkerhed. Derfor bør domme og andre retsafgørelser respekteres og fuldbyrdes over hele EU.

Øget gensidig anerkendelse af retsafgørelser og domme vil sammen med den nødvendige indbyrdes tilnærmelse af lovgivningen kunne lette samarbejdet mellem myndighederne og fremme den retlige beskyttelse af den enkeltes rettigheder, og vil, som Det Europæiske Råd erindrede om på mødet i Laeken, gøre det muligt "at overvinde de vanskeligheder, der skyldes forskelle mellem retssystemerne". Derfor støttes princippet om gensidig anerkendelse, der bør være hjørnestenen i det retlige samarbejde inden for EU både på det civil- og det strafferetlige område.

På det civilretlige område:

>TABELPOSITION>

3.3. Større konvergens på det civilretlige område

For at smidiggøre det retlige samarbejde og give bedre adgang til domstolene må der skabes større overensstemmelse og konvergens mellem retssystemerne.

>TABELPOSITION>

4. Kriminalitetsbekæmpelse på EU-plan

Tammerfors-prioriteringerne og EU's strategi for bekæmpelse af organiseret kriminalitet i det nye årtusinde:

Det Europæiske Råd opfordrede i Tammerfors til, at der bør sikres en afbalanceret udvikling af kriminalitetsbekæmpende foranstaltninger på EU-plan, herunder grov organiseret, grænseoverskridende kriminalitet, samtidig med at enkeltpersoners og økonomiske aktørers frihed og lovfæstede rettigheder beskyttes. I denne forbindelse er opmærksomheden især rettet imod den "Europæiske Unions strategi for begyndelsen af det nye årtusinde" vedrørende forebyggelse og kontrol af organiseret kriminalitet. Nogle supplerende foranstaltninger, som går ud over konklusionerne fra Tammerfors, og som der stilles krav om i henstillingerne vedrørende denne strategi, er blevet inkluderet i dette kapitel.

4.1. Kriminalitetsforebyggelse på EU-plan

Skal en politik til bekæmpelse af alle former for kriminalitet være effektiv, må den omfatte tværgående, præventive foranstaltninger.

Kriminalpræventive aspekter må indarbejdes i alle aktioner og programmer til kriminalitetsbekæmpelse på EU-plan og nationalt plan.

Man bør fremme samarbejdet mellem nationale præventive organisationer, samtidig med at man prioriterer visse områder.

>TABELPOSITION>

4.2. Udbygning af samarbejdet om kriminalitetsbekæmpelse

I et ægte retsområde må kriminelle ikke kunne udnytte eventuelle forskelle mellem medlemsstaternes retssystemer. I forbindelse med beskyttelsen af Fællesskabets finansielle interesser tog Det Europæiske Råd i Laeken Kommissionens grønbog om en europæisk anklagemyndighed til efterretning og anmodede Rådet om at gennemgå den hurtigt.

Hvis borgerne skal sikres et højt beskyttelsesniveau, må der skabes et tættere samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder. Med det formål må der drages størst mulig fordel af samarbejdet mellem medlemsstaternes myndigheder, når de efterforsker grænseoverskridende tilfælde.

Amsterdam-traktaten gav Europol nye beføjelser og erkendte derved den helt centrale rolle, som organet spiller for samordningen på EU-plan af arbejdet med at forebygge og bekæmpe organiseret kriminalitet.

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

4.3. Bekæmpelse af visse former for kriminalitet

Med hensyn til de nationale straffelove bør bestræbelserne på at vedtage fælles definitioner, fælles regler for, hvad der er strafbart, og fælles sanktioner i første omgang koncentreres om et begrænset antal sektorer af særlig relevans. For at beskytte enkeltpersoners og økonomiske aktørers frihed og juridiske rettigheder er der således behov for at indgå aftaler om ovennævnte forhold for så vidt angår alvorlig organiseret, grænseoverskridende kriminalitet. Rådet forpligtede sig på sit møde den 27. og 28. september 2001 til hurtigst muligt at finde en global tilgang til, hvordan der kan ske en harmonisering af de strafferetlige sanktioner, og vedtog den 25. og 26. april 2002 konklusioner om fremgangsmåden for harmoniseringer af sanktionerne. Kommissionen overvejer at udarbejde en meddelelse om den indbyrdes tilnærmelse af sanktionerne.

>TABELPOSITION>

4.4. Særlige foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvaskning af penge

Hvidvaskning af penge er af central betydning i organiseret kriminalitet. Derfor må der træffes foranstaltninger for at udrydde fænomenet, og der må tages konkrete skridt til at opspore, indefryse, beslaglægge og konfiskere udbyttet fra strafbare forhold. Det Europæiske Råd understregede ligeledes på sit ekstraordinære møde den 21. september 2001 betydningen af bekæmpelsen af finansiering af terrorisme, og anmodede om udarbejdelse af en rapport herom inden juni 2002.

>TABELPOSITION>

5. Emner vedrørende indre og ydre grænser og visumpolitik, gennemførelse af EF-traktatens artikel 62 og konvertering af Schengen-reglerne

>TABELPOSITION>

6. Unionsborgerskab

>TABELPOSITION>

7. Samarbejde om narkotikabekæmpelse

Prioriteringer i EU's strategi for narkotikabekæmpelse:

Narkotikaproblemet udgør en trussel for den enkelte og for samfundet og bør derfor søges løst på en samlet, tværfaglig og integreret måde. EU's narkotikahandlingsplan for perioden 2000-2004 vil blive vurderet midtvejs og ved periodens slutning med hjælp fra Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug samt Europol.

>TABELPOSITION>

8. Styrket indsats udadtil

Det Europæiske Råds prioriteringer på møderne i Tammerfors og Feira:

EU understreger, at alle Unionens beføjelser og de instrumenter, den har til rådighed, ikke mindst når det drejer sig om forbindelserne udadtil, må anvendes på en integreret og sammenhængende måde ved opbygningen af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Hensynet til retlige og indre anliggender må integreres i udformningen og gennemførelsen af EU's øvrige politikker og aktiviteter.

>TABELPOSITION>

9. Andre igangværende initiativer

>TABELPOSITION>

Top