EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52000DC0524
Report from the Commission to the Council and the European Parliament on the borrowing and lending activities of the Community in 1999
Beretning fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om EU's lånoptagelse og långivning i 1999
Beretning fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om EU's lånoptagelse og långivning i 1999
/* KOM/2000/0524 endelig udg. */
Beretning fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om EU's lånoptagelse og långivning i 1999 /* KOM/2000/0524 endelig udg. */
BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET OM EU'S LÅNOPTAGELSE OG LÅNGIVNING I 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 1. LånoPtagelse i 1999 1.1. Fællesskabsemissioner 1.2. Udviklingen i lånoptagelsen 2. Långivningsaktiviteter i tredjelandE 2.1. Samlet billede 2.2. EU's makrofinansielle bistand 2.3. Långivningsaktiviteter inden for rammerne af rådets afgørelse 97/256/ef som ændret ved rådets afgørelse 98/348/ef og 98/729/ef: De Central- og Østeuropæiske Lande, Middelhavslandene, Asien og Latinamerika, Republikken Sydafrika, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (FYROM), Bosnien-Hercegovina 2.3.1. EIB's mål og prioriteter 2.3.2. Långivningsaktiviteter 2.3.3. Risikodeling 2.3.4. Samarbejde med andre institutioner 3. Långivningens og lånoptagelsens budgetmæssige følger 3.1. Rentegodtgørelser 3.2. Budgetgarantier 4. Statistisk bilag INDLEDNING 1. Rådets afgørelser om Fællesskabets låneinstrumenter, der er anført i oversigten i fodnote [1] fastsætter, [2] at Kommissionen hvert år skal informere Rådet og Europa-Parlamentet om anvendelsen af disse instrumenter. [1] Afgørelse 78/870/EØF, EFT L 298 af 25.10.1978 [2] Afgørelse 77/270/Euratom, EFT L 88 af 6.4.1977. Da opførelsen af atomkraftværker i EU er indstillet, Rådets bevillinger til Det Nye Fællesskabsinstrument (NIC) er opbrugt og EKSF's långivning er standset i takt med, at traktaten nærmer sig sit udløb i 2002, finder Kommissionen, at det ikke længere er nødvendigt at informere Rådet og Parlamentet om Fællesskabets långivningsaktiviteter i forbindelse med instrumenterne inden for Fællesskabet. Kun de elementer, der giver mulighed for at følge med i tilbagebetalingen af lånene, er medtaget i denne rapport under det relevante kapitel vedrørende långivningen. 2. Med hensyn til Fællesskabets eksterne långivningsaktiviteter har en rådsafgørelse [3] siden 1997 pålagt Kommissionen hvert år at informere Rådet og Europa-Parlamentet om anvendelsen af EIB-lån, for hvilke der stilles garanti over EU-budgettet, i de central- og østeuropæiske lande, Middelhavslandene, landene i Latinamerika og Asien samt Den Sydafrikanske Republik. [3] Afgørelse 97/256/EØF, EFT L 102 af 19.4.1997. For at opfylde denne forpligtelse redegøres der for disse transaktioner for hvert enkelt område. Rapport indeholder lige ledes en sammenfatning af EU's makroøkonomiske bistand til de central- og østeuropæiske lande. 1. LånoPtagelse i 1999 1.1. Fællesskabsemissioner For at finansiere de långivningsaktiviteter, Rådet har godkendt, er Kommissionen bemyndiget til at optage lån på kapitalmarkedet. Da NIC-lofterne imidlertid er fuldstændig opbrugt, Euratom-aktiviteterne inden for EU er standset, og da EKSF-traktaten udløber i 2002, er der ikke mobiliseret nogen finansiering i 1999 i forbindelse med disse instrumenter. De eneste lån, der er optaget sidste år, har været i forbindelse med den makrofinansielle bistand til de central- og østeuropæiske lande, lån til landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) og initiativer inden for rammerne af protokollerne med Middelhavslandene samt EIB's aktiviteter både i og uden for EU (især de central- og østeuropæiske lande, AV, Middelhavslandene), der tegner sig for størstedelen af EU-lånoptagelsen. 1.2. Udviklingen i lånoptagelsen På grund af ovennævnte forhold er de europæiske institutioners lånoptagelse i 1999 faldet med 6,7 %; for EIB's vedkommende er der tale om en nedgang på 5,8%. Den samlede lånoptagelse beløb sig således til 28,5 mia. ECU mod 30,5 mia. ECU sidste år (jf. tabel 4-1 i bilaget). Korrigeret for tilbagebetalinger, annulleringer og kursændringer beløb lånoptagelsen sig pr. 31.12.1999 til 154,7 mia. ECU, hvilket er en stigning på 18,2 % i forhold til 1998 (jf. tabel 4-2 i bilaget). Efter indførelsen af den fælles valuta den 1-1-1999 er låntagningen i euro næsten firdoblet i forhold til 1998 og nåede op på et niveau, der ligger lidt under det samlede beløb for låntagning i ECU og de nationale valutaer, der indgår i den monetære union. Andelen for valutaer fra de lande, der ikke indgår i euroområdet, er faldet betydeligt, medens låntagning i dollar og schweiziske franc et steget betydeligt. Der kan endvidere noteres en kraftig stigning i låntagningen til variabel rente, hvilket sandsynligvis skyldes usikkerheden på det monetære område og en forventning om, at den europæiske centralbank hæver den ledende rentesats, hvilket skete senere i 2000. Hvad angår den særlige situation omkring NIC er næsten alle lån nu tilbagebetalt; den tilsvarende situation for den aktuelle låntagning er vist fordelt på de enkelte valutaer i tabel 4-4 i det statistiske bilag. 2. Långivningsaktiviteter i tredjelandE 2.1. Samlet billede Den finansielle støtte til tredjelande, der har indgået samarbejdsaftaler med EU, antager forskellige former alt efter, hvilket geografisk område der er tale om, og hvilke målsætninger der forfølges. Der kan være tale om lån fra stat til stat, hvis EU har til hensigt at genetablere makroøkonomisk balance i disse lande, om individuelle lån, hvis EU tilsigter at udbygge infrastrukturer og foretage større saneringsarbejder, og om globallån til de lokale pengeinstitutter, hvis EU ønsker at udbygge SMV's produktionskapacitet og stimulere markedsøkonomien. Navnlig skal EIB's aktiviteter i de central- og østeuropæiske lande ses som led i EU's førtiltrædelsesstrategi, som skal lette integrationsprocessen. I Middelhavslandene skal bankens lån ses i sammenhæng med landenes europartnerskab. I Latinamerika og Asien fortsætter banken sin finansiering af projekter af fælles interesse. I Sydafrika skal lånene understøtte genopbygnings- og udviklingsprogrammet for landet. Sluttelig udvikler bankens aktivitet i AVS-staterne sig inden for rammerne af Lomé-konventionen og de særligt privilegerede forbindelser til EU. Tabel Error! No text of specified style in document.-1 Finansiering uden for EU i 1999 - Oversigt (mio. ECU) >TABLE POSITION> 2.2. EU's makrofinansielle bistand Den makrofinansielle bistand i form af lån er ved sin art exceptionel og et led i det internationale samfunds bestræbelser på i samarbejde med Bretton Woods-institutionerne at yde betalingsbalancestøtte til visse lande, der i en overgangsperiode står over for vanskeligheder. For EU's vedkommende er støtten koncentreret om de geografisk nærliggende områder, nemlig landene i Central- og Østeuropa, de europæiske lande, der var en del af det tidligere Sovjetunionen, og landene syd for Middelhavet. Udbetalingen af støtten er betinget af, at modtagerlandene opfylder visse målsætninger om makroøkonomisk stabilitet og strukturelle reformer. På denne baggrund er antallet af transaktioner hvert år begrænsede, og det er ikke muligt at foretage fornuftige sammenligninger i udviklingen i den ydede støtte fra år til år. I 1999 godkendte Rådet fem transaktioner om makroøkonomisk bistand i form af lån til Albanien (højst 20 mio. EUR), Bosnien-Hercegovina (højst 20. mio. i form af lån og et beløb på højst 40 mio. i form af gavebistand ), Bulgarien (højst 100 mio.), Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (højst 50 mio. i form af lån og 30 mio. i form af gavebistand) og Rumænien (højst 200 mio.). Det samlede beløb i form af lån, der er godkendt af Rådet, beløber sig til 390 mio. EUR. Hvad angår udbetalinger androg bistanden i form af lån i 1999 108 mio. EUR fordelt med: 58 mio. til Ukraine på basis af en transaktion, der blev godkendt af Rådet i 1998; 40 mio. til Bulgarien på basis af en transaktion godkendt i 1999 og 10 mio. til Bosnien-Hercegovina på basis af en transaktion, godkendt i 1999 (sidstnævnte lån blev ledsaget af en gavebistand på 15 mio. ECU). 2.3. Långivningsaktiviteter inden for rammerne af rådets afgørelse 97/256/ef som ændret ved rådets afgørelse 98/348/ef og 98/729/ef: De Central- og Østeuropæiske Lande, Middelhavslandene, Asien og Latinamerika, Republikken Sydafrika, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (FYROM), Bosnien-Hercegovina Afsnit 2.3 udgør den rapport, der skal forelægges Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 2 og 3 i Rådets afgørelse 97/256/EF, omfatter halvårsrapporten for andet halvår af 1999 og årsrapporten for 1999. 2.3.1. EIB's mål og prioriteter I Central- og Østeuropa yder Banken bistand til de lande, der har ansøgt om at tiltræde EU. Den hjælper med til at skabe den økonomiske ramme, der gør tiltrædelsen mulig (Banken hjælper ligeledes Cypern og Malta, der også er ansøgerlande) [4]. Banken yder endvidere bistand til Albanien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Bosnien-Hercegovina. [4] Udover sine aktiviteter inden for rammerne af Rådets afgørelser har EIB for nylig fornyet sin betydelige førtiltrædelsesfacilitet for långivning af egne midler uden budgetgaranti for at hjælpe de lande, der har ansøgt om EU-medlemskab EIB lægger hovedvægt på forbedring, modernisering og udvikling af kommunikations- og energisektoren, og lægger specielt vægt på de transeuropæiske net (TEN's). Den baserer sig på de vej- og jernbanekorridorer, der blev fremhævet som udviklingsprioriteterne på mellemlang sigt af transportministrene ved den Pan-europæiske Konference. Miljøproblemer, der er forbundet med EIB's projekter prioriteres ligeledes højt som led i en gradvis tilpasning af de berørte landes lovgivning til EU-lovgivningen. EIB støtter endvidere, enten direkte eller gennem Bankens globale låneinstrument, støtte til SMV og andre industriinitiativer, især når EU-partnere er involveret. I Middelhavsområdet yder Banken især lån inden for rammerne af Euro-Middelhavspartnerskabet for at støtte de berørte landes økonomiske udvikling. EIB yder lån til individuelle investeringsprojekter, og gennem det globale låneinstrument yder Banken støtte til mindre projekter og SMV samtidig med, at man styrker finanssektoren i de forskellige lande. Inden for rammerne af Euro-Middelhavspartnerskabet suppleres EIB's egne udlånsmidler med rentegodtgørelser (til lån på miljøområdet) og risikovillig kapital fra EU's budgetmidler, der forvaltes af Banken. I Asien og Latinamerika finansierer Banken projekter, der er af fælles interesse for de berørte lande og Den Europæiske Union - samfinansiering med EU-initiativtagere, overførsel af teknologi, samarbejde på energi- og miljøområdet. Nærmere oplysninger om den gensidige interesse i de berørte projekter findes i tabel 2.7. I Sydafrika går Bankens arbejde ud på at afslutte landets genopbygnings- og udviklingsprogram. I Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien yder Banken hovedsagelig støtte til transportinfrastrukturprojekter. I Bosnien-Hercegovina finansierer Banken infrastrukturprojekter. 2.3.2. Långivningsaktiviteter I 1999 undertegnede Banken 19 lånekontrakter i de Central- og Østeuropæiske lande og i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien i henhold til Rådets afgørelser (dvs. foruden betydelig långivning i henhold til førtiltrædelsesfaciliteten) for et samlet beløb på 966 mio. EUR. Lån til projekter i Bulgarien, Rumænien og Den Slovakiske Republik tegnede sig for 82% af den samlede långivning. Banken undertegnede lån i henhold til Rådets afgørelser i 6 lande. * EIB's aktiviteter tager fortsat sigte på at støtte de pågældende landes økonomiske udvikling, primært via finansiering af den strategiske infrastruktur. 83 % af den samlede finansiering (803 mio. EUR) gik til kommunikationssektoren, bl.a. genopbygning og færdiggørelse af motorveje i Rumænien på den paneuropæiske transportkorridor IV, modernisering af jernbanenet i Den Slovakiske Republik, Bulgarien og Litauen, det rumænske luftfartsselskabs erhvervelse af fly og udvidelse af GSM-nettet i Litauen. * Et lån til støtte for industri- og servicesektoren til en bilfabrik i Den Slovakiske Republik, tegnede sig for 4% af den samlede finansiering (40 mio. EUR). * Inden for energisektoren blev der ydet et lån på 4 mio. EUR til et fjernvarmenet i Rumænien. * Inden for sektoren vandforvaltning og andre sektorer blev der ydet 25 mio. EUR til beskyttelsesarbejde ved Sortehavets kyst og Donaus bredder til et projekt, der medfører meget store miljømæssige fordele. * Endelig blev der ydet globallån på i alt 50 mio. EUR til SMV i Bulgarien og Den Slovakiske Republik. Tabel 2-2 EIB's lån til Central- og Østeuropa i 1999 - fordelt på lande og sektorer >TABLE POSITION> I Middelhavsområdet undertegnede Banken i 1999 20 lån i 7 lande (heri ikke medtaget to lån til Cypern som led i førtiltrædelsesfaciliteten og 2 lån - 1 i Egypten og 1 i Tunesien - under den fjerde finansprotokol med disse lande). Lån til projekter i Egypten og Marokko tegnede sig for 59% af det samlede lånebeløb. * 17 % af den samlede finansiering (122 mio. EUR) blev tildelt sektoren Vandforvaltning og diverse. Blandt de finansierede projekter er genopbygning og udvidelse af spildevands- og rensningsanlæg i Marokko, Egypten, og Tyrkiet. * Inden for energisektoren, der tegnede sig for 0,7% af den samlede finansiering (5 mio. EUR) var en gasledning i Egypten. * Egypten, Jordan, Marokko og Tunesien har nydt godt af lån til Industri- og servicesektoren, der tegnede sig for 46% af den samlede finansiering (330 mio. EUR). Lånene er tildelt til et industrigasanlæg og et hydrokrakningsanlæg i Egypten, to kemiske fabrikker i Marokko, gødningsanlæg i Tunesien og Jordan og en fosfatmine i Jordan. * Et vejprojekt i Tunesien og et jernbaneprojekt i Marokko blev finansieret under overskriften kommunikation og tegnede sig for 23% af den samlede finansiering i regionen (167 mio. EUR). * Globallån i Egypten, Libanon og Tyrkiet tegnede sig for 13% af den samlede finansiering (95 mio. EUR). Tabel 2-3 EIB's lån til Middelhavslandene i 1999 fordelt på lande og sektorer >TABLE POSITION> Banken har undertegnet 6 lån i 4 lande i Asien og Latinamerika samt et lån i forbindelse med et regionalt projekt (genopbygning efter en orkan) i Mellemamerika for et beløb på i alt 310 mio. EUR. * Et vandbehandlingsprojekt i Kina tegnede sig for 8% af de samlede lån (25 mio. EUR). * Inden for energisektoren tegnede et gasdrevet varmekraftværk i Thailand og et gasdistributionsprojekt i Mexico sig for 31% af de samlede lån (97 mio. EUR). * Et telekommunikationsprojekt i Brasilien tegnede sig for 19 % af de samlede lån (58 mio. EUR). * Lån til industrien og SMV i Brasilien tegnede sig for 31% af den samlede finansiering (96 mio. EUR). Tabel 2-4 EIB-lån i Asien og Latinamerika i 1999 - fordelt på lande og sektorer >TABLE POSITION> EIB undertegnede i 1999 4 låneaftaler i Republikken Sydafrika for et samlet beløb på 150 mio. EUR. Dette beløb er fordelt med 55 mio. EUR til to projekter inden for energisektoren, 45 mio. EUR til et projekt inden for kommunikationssektoren (veje) og 50 mio. EUR til et globallån med henblik på erhvervelse af små og mellemstore anparter, hovedsagelig inden for vand- og vandbygningssektoren. 2.3.3. Risikodeling [5] [5] I Rådets afgørelse 97/256/EF opfordres EIB til at sigte mod, at 25% af dens samlede lån i henhold til denne afgørelse, for så vidt angår de kommercielle risici, dækkes af ikke-statslige garantier, der kan udvides på grundlag af individuelle mandater, når markedsbetingelserne gør det muligt. EIB bestræbte sig i 1999 fortsat på at opfylde målsætningen om risikodeling. Det samlede beløb for risikodelte projekter siden låneaktiviteterne i henhold til Rådets afgørelser blev indledt var ved udgangen af 1999 på 1,484 mia. EUR på basis af et globalt mandat, hvilket svarer til 20,5% af det samlede låneloft og 21,8% af den hidtidige långivning. Risikodelingen fordeler sig som følger på de forskellige områder: * I Central- og Østeuropa nåede risikodelingen i tilknytning til EIB-lån op på i alt 819 mio. EUR, svarende til 23,3 % af låneloftet for disse lande og 24,3 % af den hidtidige långivning. I Central- og Østeuropa påtager EIB sig den fuldstændige risiko i forbindelse med långivning under bankens førtiltrædelsesfacilitet, hvorfor risikodeling med EIB derfor "pr. definition" er højere end 50% af den samlede långivning i området (långivning under førtiltrædelses faciliteten, hvortil kommer risikodelingsprojekter, der undertegnes inden for rammerne af Rådets afgørelser). * I Middelhavsområdet nåede risikodelingen i tilknytning til EIB-lån op på i alt 71 mio. EUR, svarende til 3,1 % af låneloftet for disse lande og 3,1% af den hidtidige långivning (hele beløbet er undertegnet). I overensstemmelse med planlægningsprocedurerne i Euro-Middelhavspartnerskabet er de fleste projekter blevet undertegnet med statslige eller offentlige institutioner. Det er derfor ikke overraskende, at den samlede risikodeling for Middelhavslandene er forholdsvis lav. * I Asien og Latinamerika nåede risikodelingen i tilknytning til EIB-lån op på i alt 594 mio. EUR, svarende til 66 % af låneloftet [6] for disse lande og 77,8 % af den hidtidige långivning. [6] Det samlede lånebeløb på 122 mio. EUR, der er godkendt i Asien og Latinamerika som led i det tidligere foreløbige mandat, er ligeledes dækket af garantibestemmelserne i Rådets afgørelser. * Der er ikke undertegnet noget lån med risikodeling i Sydafrika og i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. * Der er ikke tale om risikodeling i forbindelse med lån til Bosnien-Hercegovina. De regionale tabeller i slutningen af afsnit 2.3 viser lån med risikodeling. 2.3.4. Samarbejde med andre institutioner I ansøgerlandene gennemføres Bankens aktiviteter inden for rammerne af EU's program for at hjælpe ansøgerlandene med at forberede tiltrædelsen, især ved at finansiere investeringer med henblik på at integrere deres infrastruktur i Unions infrastruktur og støtte SMV. Projekter samfinansieres med andre institutioner i det omfang det er muligt. EIB's aktiviteter er således en del af en samlet aktion, der gennemføres i nært samarbejde med Kommissionen og efter behov med de internationale finansielle institutioner, der opererer i det pågældende område Banken arbejder tæt sammen med PHARE-programmet, som den har udviklet et frugtbart samarbejde med, der påskønnes meget af modtagerlandene. Udover den støtte, som Banken yder til PHARES projekter forud for investeringen for at sikre, at disse understøttes med de nødvendige undersøgelser og den nødvendige tekniske bistand, samarbejder Banken ligeledes med PHARE om samfinansiering af infrastrukturprojekter. PHARE og IFI'ers bidrag til projekter, der er finansieret af EIB i 1999, fremgår af nedenstående tabel. Hertil kommer projekter, som blev samfinansieret inden for rammerne af EIB's førtiltrædelsesfacilitet, men ikke skal behandles i denne rapport. For Sydøsteuropa er der oprettet en særlig Balkan-taskforce der skal undersøge, hvilke infrastrukturprojekter der primært skal finansieres i samarbejdet med andre IFI inden for rammerne af stabilitetspagten for regionen. Tabel 2-5 Samfinansiering i 1999 i Central- og Østeuropa >TABLE POSITION> I Middelhavsområdet gennemføres EIB's aktiviteter inden for rammerne af EU's politik og indgår i den samordning, der sker i nært samarbejde med Kommissionen og efter behov med de øvrige internationale finansielle institutioner, herunder gennem samfinansiering. Bidrag fra sådanne institutioner til EIB-finansierede projekter fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 2-6 Samfinansiering i 1999 i Middelhavslandene >TABLE POSITION> I Asien og Latinamerika finansierer EIB fortsat projekter, som er af fælles interesse for det pågældende land og for EU. Den fælles interesse for de lån, der blev undertegnet i 1999, fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 2-7 Fælles interesse i projekter i landene i Asien og Latinamerika >TABLE POSITION> EIB samarbejder så vidt muligt med andre internationale finansielle institutioner i Asien og Latinamerika.. Nedenstående tabel indeholder oplysninger om samfinansierede projekter. Tabel 2-8 Samfinansiering i 1999 i Asien og Latinamerika >TABLE POSITION> 3. Långivningens og lånoptagelsens budgetmæssige følger EU's almindelige budget berøres af långivningen, når denne sker med rentegodtgørelse og/eller en garanti over budgettet. 3.1. Rentegodtgørelser EU yder rentegodtgørelser inden for følgende områder (se tabel 4-7): a) inden for rammerne af "SMV-faciliteten". b) industriel omstilling i kul- og stålområder (EKSF-traktatens artikel 56) c) genopbygning af katastroferamte områder i Italien, Grækenland og Portugal (den selvstyrende region Madeira). På Det Europæiske Råds møde i København i 1993 blev den midlertidige lånefacilitet, der blev vedtaget i Edinburgh til større infrastrukturarbejder, øget med 3 mia. EUR. Heraf gik 1 mia. ECU til styrkelse af konkurrenceevnen i små og mellemstore virksomheder i Europa, en støtte, der også omfattede rentegodtgørelser i forbindelse med beskæftigelsesprojekter. Godtgørelsen beløber sig til 3 000 ECU pr. nyoprettet arbejdsplads, hvilket svarer til en gennemsnitlig rentenedsættelse på 2%. Tildelingen af lån blev afsluttet den 15. december 1995, hvor der var givet tilsagn for hele beløbet på 1 mia. EUR. Med hensyn til EKSF er der ikke undertegnet nogen lån i 1998, hvorfor traktatens artikel 56 ikke har haft nogen budgetmæssige følger. Med hensyn til genopbygningen af katastroferamte områder udgør det kumulerede rentegodtgørelsesbeløb udbetalt i 1999 2,2 mio. EUR. Beløbet omfatter bl.a. Kommissionens direkte udbetalinger til den selvstyrende region Madeira, uden EIB's mellemkomst, for et beløb på 475.500 EUR. Der ydes ligeledes rentegodtgørelser i tilknytning til EIB-lån uden for EU. Disse er medtaget i de budgetmidler og EUF-midler, der er angivet i tabel 2-1. 3.2. Budgetgarantier Situationen vedrørende garantierne fremgår af Kommissionens rapport om budgetgarantifonden, der udarbejdes hvert halvår af GD BUDG. 4. Statistisk bilag Tabel 4-1 Årlig udvikling i EU's långivning og lånoptagelse (mio. EUR) >TABLE POSITION> Tabel 4-2 EU-lånoptagelser Lånoptagelser netto ved udgangen af hvert år (1) (mio. EUR) (mio. EUR) >TABLE POSITION> Tabel 4-3 EU-lånoptagelser i 1999 fordelt på lånevaluta (mio. EUR) >TABLE POSITION> Tabel 4-4 NIC-lånoptagelse fordelt på valuta: gældssituation pr. 31.12.1999 >TABLE POSITION> Tabel 4-5 Rentegodtgørelser via de forskellige fællesskabsinstrumenter 1987-1999 (mio. ECU/EUR) >TABLE POSITION> Tabel 4-6 Oversigt over EIB's lån i 1999 til Central- og Østeuropa og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien >TABLE POSITION> Tabel 4-7 Oversigt over EIB's lån i 1999 i Middelhavslandene >TABLE POSITION> Tabel 4-8 Oversigt over EIB's lån i 1999 i Asien og Latinamerika >TABLE POSITION> Tabel 4-9 Oversigt over EIB's lån i 1999 i Republikken Sydafrika >TABLE POSITION>