52000DC0466

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN om retningslinjer for vurdering af kemiske, fysiske og biologiske agenser og industrielle processer, der anses for at udgøre en fare for sikkerheden og sundheden for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer (Rådets direktiv 92/85/EØF)

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

om retningslinjer for vurdering af kemiske, fysiske og biologiske agenser og industrielle processer, der anses for at udgøre en fare for sikkerheden og sundheden for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer (Rådets direktiv 92/85/EØF)

RESUME

I artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EFT L 348 af 28. november 1992, s. 1) er der fastsat følgende:

"Kommissionen fastlægger i samråd med medlemsstaterne og bistået af Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen retningslinjer for vurdering af de kemiske, fysiske og biologiske agenser samt de industrielle processer, der anses for at udgøre en fare for de i artikel 2 definerede arbejdstageres sikkerhed og sundhed.

Retningslinjerne i første afsnit skal også omfatte arbejdsbevægelser og -stillinger, psykisk og fysisk træthed og andre fysiske og psykiske belastninger i forbindelse med de i artikel 2 definerede arbejdstageres arbejdsopgaver."

Ifølge artikel 3, stk. 2, skal retningslinjerne være vejledende for den vurdering, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, hvori det er fastsat følgende: "For alle arbejdsopgaver, som kan indebære en specifik risiko for, at arbejdstagere udsættes for de agenser, arbejdsprocesser eller arbejdsforhold, som er opført på en ikke-udtømmende liste i bilag I, skal arbejdsgiveren eller de beskyttelses- og forebyggelsestjenester, som er omhandlet i artikel 7 i direktiv 89/391/EØF, vurdere arten, omfanget og varigheden af den belastning, arbejdstagere som defineret i artikel 2 udsættes for i den pågældende virksomhed og/eller institution, således at man kan:

-foretage en bedømmelse af alle risici for sikkerheden og sundheden samt alle virkninger for de i artikel 2 definerede arbejdstagere under graviditet eller amning

-afgøre, hvilke foranstaltninger der skal træffes."

Kommissionen har i samråd med medlemsstaterne og bistået af Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen fastlagt retningslinjerne, der findes i det følgende.

Kommissionen anser alle foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed for at være yderst vigtige, især foranstaltninger vedrørende visse særlige sårbare grupper af arbejdstagere, f.eks. arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer. Det er så meget desto mere vigtigt, som de risici, de udsættes for, ikke blot kan skade deres eget helbred, men også fostrenes og de nyfødtes, idet der er en meget tæt fysiologisk og følelsesmæssig kontakt mellem mor og barn.

Denne meddelelse udgør derfor efter Kommissionens opfattelse et effektivt og praktisk anvendeligt redskab, der kan fungere som vejledning i forbindelse med vurdering af risici for sikkerheden og sundheden for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer. Denne vurdering kan danne grundlag for en mere effektiv fastlæggelse af, hvilke foranstaltninger der skal træffes.

Kommissionen vil derfor sørge for, at retningslinjerne finder så vid udbredelse som muligt blandt instanser og personer, der beskæftiger sig med arbejdsmiljø.

INDHOLDSFORTEGNELSE

INDLEDNING 7

Hvordan man foretager en risikovurdering 7

Retlig baggrund 8

Tidligere foranstaltninger knyttet til nærværende aktion 9

Særlige forhold, der bør understreges: 9

ARBEJDSGIVERS GENERELLE FORPLIGTELSER VEDRØRENDE RISIKOVURDERING 10

RISIKOVURDERING AF GENERISKE FARER OG DERMED FORBUNDNE SITUATIONER 14

Psykisk og fysisk træthed og arbejdstid 14

Belastende arbejdsstilling forbundet med nybagte mødres eller gravides aktiviteter 15

Arbejde i højder 15

At arbejde alene 15

Erhvervsbetinget stress 15

Stående aktiviteter 17

Siddende aktiviteter 17

Manglende hvilefaciliteter og lignende 17

Risiko for infektion eller nyresygdom som følgende af dårlige hygiejnefaciliteter 18

Farer som følge af dårlig ernæring 18

Farer som følge af dårlige eller manglende faciliteter 19

SPECIFIKKE FARER, RISIKOVURDERING (OG HVORDAN MAN UNDGÅR RISICI) 20

FYSISKE AGENSER 20

Stød, vibrationer eller bevægelser 20

Støj 21

Ioniserende stråling 21

Ikke-ioniserende elektromagnetisk stråling 22

Ekstrem kulde og varme 22

Arbejde under højt tryk, f.eks. trykkamre og dykning 23

BIOLOGISKE AGENSER 24

KEMISKE AGENSER 26

Stoffer, der er mærket R40, R45, R46, R49, R61, R63 og R64 26

Præparater, der er mærket på grundlag af direktiv 83/379/EØF eller 1999/45/EF 27

Kviksølv og kviksølvderivater 27

Mitosehæmmende (cytotoksiske) lægemidler 28

Farlige, kemiske agenser, der optages gennem huden (dvs. som kan absorberes gennem huden). Dette omfatter visse pesticider. 28

Kulilte 29

Bly og blyderivater - for så vidt disse agenser kan absorberes a f den menneskelige organisme 30

Kemiske agenser og industrielle processer i bilag 1 til direktiv 90/394/EØF 31

ARBEJDSFORHOLD 32

Manuel håndtering af byrder 32

Bevægelser og stillinger 33

Omplaceringer, enten i eller uden for virksomheden 34

Arbejde under jorden i miner 34

Arbejde med skærmterminaler (VDU) 35

Arbejdsudstyr og personlige værnemidler (herunder tøj) 36

BILAG

Aspekter af graviditeten, som kan forudsætte ændringer i arbejdets tilrettelæggelse 37

INDLEDNING

Graviditet er ikke en sygdom, men som en del af dagligdagen. Beskyttelse af gravides sundhed og sikkerhed kan ofte sikres ved anvendelse af de eksisterende regler og procedurer inden for de relevante områder. Mange kvinder arbejder under graviditeten, og mange vender tilbage til arbejdet, samtidig med at de ammer. Visse farer på arbejdspladsen kan påvirke sundheden og sikkerheden for nybagte mødre og deres spædbørn samt gravide arbejdstagere. En graviditet medfører store psykiske og fysiske ændringer. Hormonbalancen er meget følsom, og påvirkninger, der kan indvirke forstyrrende på denne balance, kan medføre komplikationer, der kan ende med abort.

Det kan forekomme, at forhold, der normalt betragtes som acceptable, ikke længere er det under graviditeten.

Hvordan man foretager en risikovurdering

En risikovurdering er en systematisk gennemgang af alle arbejdets aspekter med henblik på at identificere de mulige årsager til skader og undersøge, hvordan disse årsager kan isoleres for at fjerne eller reducere risikoen.

I overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 92/85/EØF skal vurderingen bestå af mindst tre faser:

1. identifikation af farer (fysiske, kemiske og biologiske agenser; industrielle processer; bevægelser og stillinger; psykisk og fysisk træthed; andre fysiske og psykiske belastninger)

2. identifikation af arbejdstagerkategorier (udsatte gravide arbejdstagere, arbejdstagere, som lige har født, eller som ammer)

3. både kvalitativ og kvantitativ risikovurdering.

Fare: Potentielt skadelige eller skadevoldende egenskaber ved ting eller handlinger (f.eks. arbejdsmaterialer, arbejdsredskaber, arbejdsmetoder og former for arbejdspraksis).

Risiko: Sandsynligheden for, at skadespotentialet vil blive nået under de forhold, hvorunder brugen og/eller eksponeringen finder sted, samt skadens mulige omfang.

Vedrørende punkt 1 (identifikation af farer) findes der på nuværende tidspunkt omfattende data om fysiske agenser (herunder ioniserende stråling), kemiske agenser og biologiske agenser.

Vedrørende især kemiske agenser indeholder Rådets direktiv 67/548/EØF som ændret ved Kommissionens direktiv 2000/33/EF om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer, nedenstående risikoangivelser for stoffer og præparater:

-mulighed for varig skade på helbred (R40)

-kan fremkalde kræft (R45)

-kan forårsage arvelige genetiske skader (R46)

-kan fremkalde kræft ved indånding (R49)

-kan skade barnet under graviditeten (R61)

-mulighed for skade på barnet under graviditeten (R63)

-kan skade børn i ammeperioden (R64).

I forbindelse med vurderingen af eksisterende stoffer og arbejdet under SCOEL (Videnskabeligt Udvalg vedrørende Grænseværdier for Erhvervsmæssig Eksponering for Kemiske Agenser) har Kommissionen også udarbejdet en række dokumenter, der til dels behandler dette emne

Punkt 2 (identifikation af kategorien udsatte arbejdstagere). Mens der ikke er problemer med at identificere arbejdstagere, der lige har født eller ammer, er det samme ikke gældende for gravide arbejdstagere. Der er en periode på mellem 30 og 45 dage, hvor en arbejdstager måske ikke er klar over, at hun er gravid og derfor er ude af stand til eller måske ikke ønsker at oplyse arbejdsgiveren herom. Der findes imidlertid visse agenser, navnlig fysiske og kemiske, som kan skade det ufødte barn i perioden umiddelbart efter undfangelsen, hvilket betyder, at forebyggende foranstaltninger er af afgørende betydning. Problemet er vanskeligt at løse, da det betyder, at der skal tages særlige hensyn til alle arbejdstagere ved at nedbringe deres eksponering for disse skadelige agenser.

Punkt 3 (kvalitativ og kvantitativ risikovurdering) er den mest følsomme fase i processen, idet den person, der udfører risikovurderingen, skal være kompetent og tage skyldigt hensyn til alle relevante oplysninger, herunder fra den gravide kvinde eller hendes rådgivere og anvende hensigtsmæssige metoder for at kunne konkludere, om den identificerede fare indebærer en risiko for arbejdstageren.

Retlig baggrund

I henhold til artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 (EFT L 348 af 28. november 1992, s. 1) om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, der er gravide, som lige har født, eller som ammer (10. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1 i direktiv 89/391/EØF) hedder det, at Kommissionen skal fastlægge retningslinjer for risikovurdering efter høring af medlemsstaterne og bistået af Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen.

Disse retningslinjer skal fungere som grundlag for den vurdering, der nævnes i artikel 4, stk. 1 i samme direktiv, og som er en integreret del af den risikovurdering, der er omhandlet i artikel 9 i rammedirektivet (Rådets direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet). Det fastsættes, at:

"For alle arbejdsopgaver, som kan indebære en specifik risiko for, at arbejdstagere udsættes for de agenser, arbejdsprocesser eller arbejdsforhold, som er opført på en ikke-udtømmende liste i bilag I, skal arbejdsgiveren eller de beskyttelses- og forebyggelsestjenester, som er omhandlet i artikel 7 i direktiv 89/391/EØF, vurdere arten, omfanget og varigheden af den belastning, arbejdstagere som defineret i artikel 2 udsættes for i den pågældende virksomhed og/eller institution, således at man kan:

-foretage en bedømmelse af alle risici for sikkerheden og sundheden samt alle virkninger for de i artikel 2 definerede arbejdstagere under graviditet eller amning

-afgøre, hvilke foranstaltninger der skal træffes."

Det bør bemærkes, at:

-Arbejdsgiveren er forpligtet til at gennemføre en risikovurdering for alle kvindelige arbejdstagere, der opfylder de af direktivets artikel 2 omfattede kriterier (se definitioner side 7). Dette omfatter kvinder i de væbnede styrker, i politiet og i visse aktiviteter i civilforsvaret.

-Risikovurderingen for gravide arbejdstagere supplerer ovenstående og skal udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i rammedirektivet.

I denne risikovurdering skal der tages hensyn til de forebyggende aspekter i rammedirektivet, og der bør mindst henvises til de potentielle risici for gravide arbejdstagere, for så vidt sådanne risici er kendte (f.eks. risici forbundet med visse kemiske stoffer).

Tidligere foranstaltninger knyttet til nærværende aktion

I 1993-94 udarbejdede Kommissionen et dokument med retningslinjer for risikovurderinger på arbejdspladsen [ISBN 97-727-4278-9]. Målgruppen for dette dokument er medlemsstaterne, som efter eventuel tilpasning kan bruge det som retningslinjer for arbejdsgivere, arbejdstagere og andre, der måtte stå over for de praktiske aspekter af bestemmelserne om risikovurdering i Rådets direktiv 89/391/EØF om iværksættelsen af foranstaltninger til at forbedre arbejdstagernes sikkerhed og sundhed på arbejdet, navnlig artikel 6, stk. 3a og 9, stk. 1a.

Dette dokument, der blev offentliggjort i 1996, er det ideelle grundlag for at udarbejde de retningslinjer, der henvises til i artikel 3, stk. 1 i direktiv 92/85/EØF.

Særlige forhold, der bør understreges:

-For at tage hensyn til rammedirektivets princip om forebyggelse skal risikovurderingen revideres, hvis der ændres på arbejdets tilrettelæggelse, og arbejdstagerne skal uddannes tilsvarende.

-Det er klart, at den risikovurdering, der henvises til i dette direktiv, er noget speciel, da den er udformet, så den passer til det enkelte individs situation, som er i konstant forandring. Endvidere påvirker den ikke alene kvinden, men også det ufødte barn og spædbarnet. I erhverv, hvor farer for forplantningsevnen og for gravide kan forventes, er det nødvendigt at alle arbejdstagere informeres om mulige risici.

-En enkeltstående risikovurdering er muligvis ikke nok, da graviditet er en dynamisk proces, ikke en statisk tilstand. Ikke kun under en graviditets forskellige stadier, men også efter fødslen kan forskellige risici påvirke kvinden og hendes nyfødte eller ufødte barn i forskellig grad. Det samme gør sig gældende, hvis arbejdsforhold, udstyr eller maskiner ændres eller udskiftes.

-I lægers rådgivning, rapporter og attester skal der tages hensyn til arbejdsforholdene. Det er særlig relevant for den enkeltes forhold (f.eks. morgenkvalme og øget følsomhed over for lugte som tobaksrøg), der skal behandles som yderst fortrolige oplysninger. Fortrolighed vedrørende en kvindes 'tilstand' skal også sikre, at arbejdsgiveren ikke kan fortælle, at en kvinde er gravid, hvis hun ikke ønsker det, eller hvis hun ikke indvilliger i det. Det modsatte kan for eksempel medføre en betragtelig psykisk belastning for en kvinde, som allerede har haft en eller flere aborter.

Under visse omstændigheder kan det være nødvendigt at tage forholdsregler (herunder begrænset meddelelse om graviditeten) for at beskytte kvindens helbred, sikkerhed og velvære, men det bør ske med kvindens accept efter forudgående møde.

I risikovurderingen bør der tages hensyn til lægens råd og den enkelte kvindes eventuelle problemer.

-For så vidt angår farer på grund af kemiske stoffer, bør det bemærkes, at grænserne for erhvervsbetingede påvirkninger er fastsat for voksne arbejdstagere i et arbejdsmiljø, og kvinder, der arbejder med farlige stoffer, bør derfor underrettes om de yderligere risici, som disse stoffer kan udgøre for det ufødte barn eller det barn, hun ammer.

-Direktivet giver både medlemsstaterne og kvinderne en vis fleksibilitet angående barselsorlov efter fødslen (obligatorisk barselsorlov på kun to uger, men der fastsættes i alt 14 uger (fordelt på tiden før og efter fødslen). De forskellige risici, der kan opstå for gravide og kvinder, som lige har født, skal registreres og bedømmes.

-Da det er i de første tre måneder af graviditeten, der er størst fare for varige skader på det ufødte barn, bør den fornødne beskyttelse af moderen og det ufødte barn iværksættes så hurtigt som muligt.

ARBEJDSGIVERS GENERELLE FORPLIGTELSER VEDRØRENDE RISIKOVURDERING

I henhold til direktivet skal arbejdsgiveren vurdere risici for alle arbejdstagere, herunder nybagte mødre og gravide, samt undgå eller kontrollere disse risici. Når arbejdsgiveren foretager risikovurdering, bør vedkommende tage hensyn til eksisterende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering. Disse grænse for eksponering for farlige stoffer og andre agenser er fastsat til et niveau, der ikke skulle udgøre en risiko for gravide arbejdstagere, ammende kvinder eller deres børn. I nogle tilfælde er grænsen for eksponering lavere for gravide arbejdstagere end andre.

I direktivet for gravide arbejdstagere hedder det eksplicit, at arbejdsgiveren skal tage særligt hensyn til risici for kvinder, som er gravide, som lige har født, eller som ammer, i forbindelse med risikovurderingen af den pågældende aktivitet. Hvis risikoen ikke kan undgås på anden vis, skal arbejdsforhold eller -tid ændres, eller den pågældende kvinde skal have tilbud om et passende alternativt arbejde. Hvis det ikke er muligt, skal arbejdstageren være fritaget for arbejde så længe, det er nødvendigt for at beskytte hendes eller hendes barns sikkerhed og sundhed.

Hvad skal en arbejdsgiver gøre-

Udover at udarbejde en risikovurdering, således som det er bestemt i rammedirektivet og direktiv 92/85/EØF, skal en arbejdsgiver efter meddelelse om, at en af hans arbejdstagere er gravid, vurdere de særlige risici, som denne arbejdstager er udsat for, og træffe foranstaltninger for at sikre, at hun ikke udsættes for noget, der kan skade hende eller fostret.

Arbejdsgiveren skal:

-vurdere risikoen

Det betyder, at han skal bedømme:

a) hvilke risici den gravide kvinde eller den nybagte eller ammende mor er udsat for

b) arten, intensiteten og varigheden af denne påvirkning.

(I bilag 1 henvises der til aspekter af graviditeten, som kan forudsætte ændringer i arbejdets tilrettelæggelse.]

-fjerne faren og undgå eller mindske risikoen

-træffe foranstaltninger for at sikre, at der ikke består nogen helbredsrisiko

Det betyder en risiko for personlige skader, der her skal forstås som sygdom eller skade på en persons fysiske eller psykiske helbred, eller mulige følger for graviditeten, det ufødte eller nyfødte barn eller for kvinder, der lige har født.

Hvis vurderingen viser, at der består en risiko, skal arbejdsgiveren oplyse kvinden om denne risiko og om, hvad der vil blive gjort for at sikre kvinden eller fostret mod uheldige følger.

Definitioner

I direktivet om gravide arbejdstagere forstås ved:

a) gravid arbejdstager: enhver arbejdstager, som er gravid, og som underretter arbejdsgiveren om sin tilstand i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis

b) arbejdstager, som lige har født: enhver arbejdstager, som lige har født som defineret efter national lovgivning og/eller praksis, og som underretter arbejdsgiveren om sin tilstand i overensstemmelse med denne lovgivning og/eller praksis

c) ammende arbejdstager: enhver arbejdstager, som ammer som defineret i national lovgivning og/eller praksis, og som underretter arbejdsgiveren om sin tilstand i overensstemmelse med denne lovgivning og/eller praksis.

Identifikation af farer

Fysiske, biologiske og kemiske agenser, arbejdsprocesser og -forhold, som kan påvirke nybagte mødres eller gravide kvinders helbred, er beskrevet i kapitlet om særlige farer (side 12). Disse omfatter mulige farer, som er opført i bilagene til direktivet om sundhed og sikkerhed for gravide arbejdstagere.

Mange af farerne i tabellen er allerede omfattet af særlig EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed, for eksempel Rådets direktiv 90/394/EØF, som ændret, om kræftfremkaldende stoffer, Rådets direktiv 90/679/EØF, som ændret, om biologiske agenser, Rådets direktiv 80/1107/EØF om kemiske, fysiske og biologiske agenser, der ophæves i forbindelse med medlemsstaternes gennemførelse af direktiv 98/24/EF (inden den 5. maj 2001), Rådets direktiv 82/605/EØF om bly, Rådets direktiv 97/43/EURATOM om ioniserende stråling, Rådets direktiv 90/269/EØF om manuel håndtering af byrder og Rådet direktiv 90/270/EØF om skærmterminaler. Hvis disse farer findes på arbejdspladsen, skal arbejdsgiverne konsultere den relevante lovgivning for at indhente oplysninger om, hvad de skal gøre. Farerne kan få flere forskellige følger.

Fastslå, hvem der er udsat for fare og hvordan

Risikovurderingen viser måske, at visse stoffer, agenser eller arbejdsprocesser på arbejdspladsen kan være til skade for nybagte mødres, deres børns eller gravide kvinders helbred. Arbejdsgiveren skal gøre sig klart, at der kan være tale om forskellige risici afhængigt af, om arbejdstageren er gravid, lige har født eller ammer. Arbejdstagergruppen omfatter for eksempel vedligeholdelses- og rengøringspersonale, og det kan blive nødvendigt med et samarbejde med arbejdsgiverne, hvis en arbejdsgivers personale arbejder på en anden arbejdsgivers arbejdsplads.

Fortæl arbejdstagerne om risikoen

Hvis risikovurderingen afslører en risiko, skal arbejdsgiveren underrette alle berørte arbejdstagere om de potentielle risici. De skal også forklare, hvad de påtænker at gøre for at sikre, at nybagte mødre og gravide kvinder ikke udsættes for risici, der kan forvolde dem skade. Disse oplysninger skal ligeledes gives til arbejdstagernes repræsentanter.

Hvis der foreligger en risiko skal arbejdsgiverne orientere de ansatte om betydningen af, at graviditet konstateres på et tidligt tidspunkt.

Undgå risikoen

Hvis der identificeres en større risiko for en nybagt mor eller gravid kvinde, skal der træffes beslutning om, hvilke foranstaltninger der kan indføres for at reducere denne risiko.

Hold altid øje med risiciene

Arbejdsgiveren skal revidere risikovurderingen for nybagte mødre eller gravide kvinder, hvis han har kendskab til eventuelle ændringer. Skønt mange farer sandsynligvis er konstante, vil risikoen for skade på det ufødte barn som følge af en fare sandsynligvis variere afhængigt af de forskellige stadier i graviditeten. Der skal tages hensyn til andre risici for arbejdstagere, der lige har født, eller som ammer.

Arbejdsgiveren skal sikre, at ammende arbejdstagere ikke udsættes for risici, der kan være til skade for sikkerhed og sundhed, så længe de fortsat ammer. I henhold til direktivet om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen (89/654/EØF) skal der stilles passende hvilefaciliteter til rådighed for gravide og kvinder, der lige har født.

Hvis arbejdstagerne fortsætter amningen flere måneder efter fødslen, skal arbejds giverne regelmæssigt kontrollere eventuelle risici. Når arbejdstagerne har afdækket en eller flere risici, skal de fortsat følge disse tre trin for at undgå risikoen, nemlig tilpasning af arbejdstid/-forhold, alternativt arbejde eller arbejdsfritagelse så længe, risikoen udgør en trussel for den ammende arbejdstagers eller hendes barns helbred. Den største risiko er eksponering for stoffer som bly, organiske opløsnings midler, pesticider og mitosehæmmende lægemidler, da nogle af disse stoffer udskilles gennem mælken, og barnet formodes at være specielt modtageligt. Det vigtigste er "at undgå" - eller at reducere - eksponering. I visse tilfælde kan der blive behov for professionel rådgivning fra specialister.

RISIKOVURDERING AF GENERISKE FARER OG DERMED FORBUNDNE SITUATIONER

Nedenfor anføres generiske farer og dermed forbundne situationer, som de fleste gravide kvinder, kvinder, som lige har født, og ammende kvinder kan komme ud for:

>TABLE POSITION>

>TABLE POSITION>

>TABLE POSITION>

>TABLE POSITION>

>TABLE POSITION>

>TABLE POSITION>

SPECIFIKKE FARER, RISIKOVURDERING (OG HVORDAN MAN UNDGÅR RISICI [1])

[1] Eksemplerne i denne søjle er kun vejledende. For alle de nævnte risici findes der andre forebyggende foranstaltninger. Det er op til den enkelte virksomhed at vælge de foranstaltninger, der passer bedst til forholdene, samtidig med at de gældende EU-bestemmelser og nationale bestemmelser overholdes.

(herunder fysiske, kemiske og biologiske agenser og arbejdsforhold, se bilag 1 og 2 til direktiv 92/85/EØF)

Arbejdsforhold kan i høj grad påvirke nybagte mødres og gravides sundhed, sikkerhed og velvære. Undertiden er det forholdet mellem de forskellige faktorer, der bestemmer risikotypen, ikke så meget den enkelte risiko.

Da graviditet er en dynamisk proces i konstant udvikling og forandring, kan samme arbejdsforhold skabe forskellige sundheds- og sikkerhedsforhold for forskellige kvinder på forskellige tidspunkter i graviditeten og igen, når de vender tilbage til arbejdet efter fødslen, eller mens de ammer. Nogle af disse forhold kan forudskikkes og gælder generelt (se liste nedenfor). Andre afhænger af de forskellige omstændigheder og personlig medicinsk historie.

>TABLE POSITION>

>TABLE POSITION>

>TABLE POSITION>

>TABLE POSITION>

>TABLE POSITION>

>TABLE POSITION>

>TABLE POSITION>

>TABLE POSITION>

>TABLE POSITION>

>TABLE POSITION>

>TABLE POSITION>

>TABLE POSITION>

>TABLE POSITION>

>TABLE POSITION>

>TABLE POSITION>

>TABLE POSITION>

>TABLE POSITION>

BILAG

Aspekter af graviditeten, som kan forudsætte ændringer i arbejdets tilrettelæggelse

Ud over de i tabellen nævnte farer kan andre aspekter af graviditet påvirke arbejdet. Følgerne vil variere i løbet af graviditeten og skal holdes under opsyn, for eksempel således at der i arbejdssituationen tages hensyn til den gravides stilling i forhold til den øgede størrelse.

Aspekter af graviditet // Faktorer på arbejdet

Morgenkvalme // Tidligt skifteholdsarbejde

// Eksponering for stærke eller kvalmende lugte/dårlig udluftning Rejse/transport

Rygsmerter // Stående stilling/manuel håndtering

Åreknuder/andre kredsløbsproblemer/hæmorider // Lange perioder i stående/siddende stilling

Hvile og afslapning

Hyppige/hastende toiletbesøg // Regelmæssige spisepauser

Nærhed/rådighed over hvile-/vaske-/spise-/drikkefaciliteter

Hygiejne

// Problemer med at forlade arbejdet/arbejdspladsen

Komfort //

Øget omfang // Brug af beskyttende tøj/arbejdsudstyr

// Arbejde i fysisk begrænsede rum/højder

Fingerfærdighed, mobilitet, koordinationsevne, bevægelsernes hurtighed, begrænset rækkevidde på grund af øget størrelse. // Krav til stillinger, f.eks. at læne sig eller række sig for at nå noget

// Manuel håndtering

// Problemer med at arbejde i trange rum

Træthed/stress // Overarbejde

// Aften-/natarbejde

// Ikke nok hvilepauser

// For lang arbejdstid

// Arbejdets hastighed/intensitet

Balance (også relevant for ammende mødre) // Problemer med arbejde på glatte, våde overflader