EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 51995PC0653
Proposal for a Council Decision designating 1997 as European Year against Racism
Forslag til Rådets afgørelse om udpegning af 1997 som Det Europæiske År mod Racisme
Forslag til Rådets afgørelse om udpegning af 1997 som Det Europæiske År mod Racisme
/* KOM/95/0653 endelig udg. - CNS 95/0355 */
OJ C 89, 26.3.1996, p. 7–10
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Forslag til Rådets afgørelse om udpegning af 1997 som Det Europæiske År mod Racisme /* KOM/95/0653 ENDEL - CNS 95/0355 */
EF-Tidende nr. C 089 af 26/03/1996 s. 0007
Forslag til Rådets afgørelse om udpegning af 1997 som Det Europæiske År mod Racisme (96/C 89/07) KOM(95) 653 endelig udg. - 95/0355(CNS) (Forelagt af Kommissionen den 22. januar 1996) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 235, under henvisning til forslag fra Kommissionen, under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg, under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget, og ud fra følgende betragtninger: Medlemsstaterne har i præamblen til Den Europæiske Fælles Akt fremhævet behovet for »at fremme demokratiet på grundlag af de grundlæggende rettigheder, der er anerkendt i medlemsstaternes forfatninger og love, i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og i den europæiske socialpagt, navnlig frihed, lighed og social retfærdighed«; i artikel F, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unionen er det fastsat, at Unionen »respekterer de grundlæggende rettigheder, således som de garanteres ved den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950, og således som de følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner, som generelle principper for fællesskabsretten«; et højt beskæftigelsesniveau og et højt socialt beskyttelsesniveau i hele Fællesskabet og en højnelse af levestandarden og livskvaliteten i medlemsstaterne er fastsat som mål for Fællesskabet; fremme af økonomiske og sociale fremskridt gennem styrkelse af den økonomiske og sociale samhørighed er fastsat som mål for Den Europæiske Union; den fortsatte forekomst af racisme og fremmedfjendske holdninger skader den økonomiske og sociale samhørighed i Den Europæiske Union; racistiske og fremmedfjendske holdninger kan udgøre en hindring for den faktiske udøvelse af retten til fri bevægelighed; de stigende økonomiske vanskeligheder udelukker mange i Den Europæiske Union fra enhver deltagelse i det økonomiske, sociale og politiske liv og giver grobund for racistiske og fremmedfjendske holdninger; racisme, fremmedhad og antisemitisme er problemer, der navnlig må løses på lokalt, regionalt og nationalt plan; problemerne har dog en grundlæggende europæisk dimension; udvekslinger af oplysninger og erfaringer samt samarbejde og konsultationer vedrørende foranstaltninger, der er truffet for at bekæmpe racisme og fremmedhad, mellem Kommissionen, medlemsstaterne og repræsentanter for organer, der bekæmper racisme, er af betydning for udviklingen af solidaritet inden for Fællesskabet; de foranstaltninger, der skal gennemføres på europæisk plan, skal samordne og supplere foranstaltninger, der gennemføres på forskellige planer i medlemsstaterne; i fælleserklæringen af 5. april 1977 fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om de grundlæggende rettigheder hedder det, at »de grundlæggende rettigheder, således som disse navnlig fremgår af medlemsstaternes forfatninger samt af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder«, vil blive overholdt af institutionerne (1); den 11. juni 1986 vedtog Europa-Parlamentet, Rådet, repræsentanterne for medlemsstaterne, forsamlet i Rådet, og Kommissionen en fælleserklæring mod racisme og fremmedhad og fremhævede heri »betydningen af fyldestgørende information og bevidstgørelse af alle borgere om farerne ved racisme og fremmedhad samt nødvendigheden af at sikre, at enhver form for diskrimination eller enhver diskriminerende handling undgås eller bekæmpes« (2); den 29. maj 1990 vedtog Rådet og repræsentanterne for medlemsstaterne, forsamlet i Rådet, en resolution om bekæmpelse af racisme og fremmedhad (3); Det Europæiske Råd har ved flere lejligheder fordømt racisme og fremmedhad og krævet, at medlemsstaterne træffer effektive foranstaltninger (4); Det Europæiske Råd vedtog i juni 1994 i Korfu at fremme udformningen af en samlet strategi på unionsplan for bekæmpelse af racisme og fremmedhad; Det Europæiske Råd udtrykte i juni 1995 i Cannes tilfredshed med resultaterne i den endelige rapport af 30. maj 1995 fra Den Rådgivende Kommission for Bekæmpelse af Racisme og Fremmedhad og rapporten fra Rådet (retlige og indre anliggender); Europa-Parlamentets Undersøgelsesudvalg om Racisme og Fremmedhad henstillede i sin betænkning af 23. juli 1990, at der blev udpeget et Europæisk År for Harmoni mellem Racerne; i Europa-Parlamentets beslutninger mod racisme og fremmedhad, navnlig beslutningerne af 21. april 1993, 3. december 1993, 27. oktober 1994, 27. april 1995 og 27. oktober 1995, fordømmes racisme og fremmedhad i stærke vendinger (5); Europa-Parlamentet opfordrede den 19. januar 1995 i sin beslutning til besvarelse af Kommissionens hvidbog om europæisk social- og arbejdsmarkedspolitik Kommissionen til at fremlægge forslag med henblik på at sikre lige muligheder på arbejdsstedet, uanset alder, race, køn, handicap eller politisk, religiøs eller anden overbevisning (6); Det Økonomiske og Sociale Udvalg opfordrede den 25. november 1992 i en resolution om racisme, fremmedhad og religiøs intolerance medlemsstaterne til straks at træffe effektive foranstaltninger og henstillede til Det Europæiske Råd, at dette fastsatte retningslinjer for fremsættelse af forslag om vedtagelse af praktiske foranstaltninger til bekæmpelse af racistiske fordomme og racistisk vold; Rådet (arbejds- og socialministrene) og Rådet (undervisningsministrene) tog i deres resolutioner om racisme og fremmedhad af henholdsvis 5. og 23. oktober 1995 til efterretning, at Kommissionen ville fremsætte forslag om fremtidige foranstaltninger til bekæmpelse af racisme og fremmedhad (7); De Forenede Nationer har udpeget 1995 til »Det Internationale År for Tolerance«, og Europarådet har på grundlag af Wienererklæringen af 9. oktober 1993 gennemført en europæisk ungdomskampagne mod racisme, fremmedhad, antisemitisme og intolerance som led i sin virksomhed på dette område; det er vigtigt, at der bygges videre på disse erfaringer på unionsplan, navnlig for at undgå dobbeltarbejde, hvilket blev understreget i firepartsmødet mellem Den Europæiske Union og Europarådet i Madrid den 6. november 1995; på topmødet den 21. oktober 1995 i Firenze mellem arbejdsmarkedets parter blev der vedtaget en fælleserklæring om forebyggelse af racediskrimination og fremmedhad og fremme af ligebehandling på arbejdsstedet; Kommissionen har i en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet gjort rede for sin indsats mod racisme; traktaten indeholder ikke anden hjemmel for vedtagelsen af denne beslutning end artikel 235 - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 1997 udpeges som »Det Europæiske År mod Racisme«. Artikel 2 Formålet med Det Europæiske År mod Racisme er at: a) bevidstgøre og sprede oplysninger om racisme, fremmedhad og antisemitisme i Fællesskabet b) fremhæve den trussel, som diskrimination på grund af race, hudfarve, religion og national eller etnisk oprindelse udgør for den økonomiske og sociale samhørighed i Fællesskabet c) gøre offentligheden opmærksom på fordelen ved en integrationspolitik, navnlig på uddannelses-, bolig- og beskæftigelsesområdet d) fremme overvejelser og drøftelser om de aktioner, der er nødvendige for at bekæmpe racisme, fremmedhad og antisemitisme i Fællesskabet e) sørge for, at oplysninger om foranstaltninger og aktioner mod racisme, fremmedhad og antisemitisme, der gennemføres på nationalt og europæisk plan, spredes til en bred kreds f) fremme princippet om solidaritet mellem alle medlemmer af samfundet g) inddrage ofrene for racisme, fremmedhad og antisemitisme i den europæiske integrationsproces. Artikel 3 1. De foranstaltninger, der skal sikre opfyldelsen af de i artikel 2 fastsatte formål, omfatter navnlig: - brug af et fælles logo og slogan - organisering af konkurrencer og prisuddelinger på fællesskabsplan - organisering af lokale og rejsende oplysningskampagner til fremhævelse og promovering af de resultater, der opnås i forbindelse med projekter vedrørende social integration og kampagner mod racisme, fremmedhad og antisemitisme, som gennemføres på nationalt og fællesskabsplan af offentlige og private organer og af arbejdsmarkedets parter - samarbejde med medierne om informationskampagner, navnlig om indvandrernes og de etniske minoriteters bidrag til Fællesskabets velstand - offentliggørelse af information på nationalt og fællesskabsplan om bl.a. de begivenheder, der finder sted i løbet af året. 2. De i stk. 1 nævnte foranstaltninger beskrives nærmere i bilaget. Artikel 4 1. Kommissionen er ansvarlig for gennemførelsen af denne beslutning. 2. Kommissionen bistås af et rådgivende udvalg, der består af repræsentanterne for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand. Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster, i givet fald ved afstemning. Udtalelsen optages i mødeprotokollen; derudover har hver medlemsstat ret til at anmode om, at dens holdning indføres i mødeprotokollen. Kommissionen tager størst muligt hensyn til udvalgets udtalelse. Den underretter udvalget om, hvorledes den har taget hensyn til dets udtalelse. 3. På formandens initiativ eller efter anmodning fra et af medlemmerne behandler udvalget enhver sag vedrørende gennemførelsen af denne beslutning og vedrørende de nationale foranstaltninger, der træffes som led i Det Europæiske År. Artikel 5 1. Hver medlemsstat sørger for, at der oprettes et nationalt samordningsudvalg eller et tilsvarende administrativt organ, der kan tilrettelægge medlemsstaternes - og i givet fald de lokale og regionale myndigheders - deltagelse i Det Europæiske År. 2. Det i stk. 1 omhandlede udvalg eller organ sørger for at være repræsentativt for hele rækken af organer og organisationer, der er involveret i kampen mod racisme, fremmedhad og antisemitisme. Artikel 6 1. Ansøgninger om økonomisk støtte til aktionerne i henhold til bilagets afsnit B indgives til Kommissionen af de pågældende medlemsstater efter høring af Det Nationale Samordningsudvalg eller det tilsvarende administrative organ, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 5. 2. Kommissionen træffer efter proceduren i artikel 4 afgørelse om aktioner i henhold til bilagets afsnit A og B. Kommissionen sørger for en afbalanceret fordeling mellem medlemsstaterne og mellem de forskellige organisationer, der er involveret i kampen mod racisme, fremmedhad og antisemitisme. Artikel 7 Kommissionen sørger for, at de i denne beslutning fastsatte aktioner har sammenhæng med og supplerer andre fællesskabsaktioner, navnlig uddannelsesprogrammer og aktioner til bekæmpelse af social udstødelse, samt Europarådets aktioner. Artikel 8 Kommissionen underretter Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om, hvorledes arbejdet skrider frem, og forelægger dem en endelig rapport om programmets gennemførelse senest den 31. december 1998. (1) EFT nr. C 103 af 27. 4. 1977, s. 1. (2) EFT nr. C 158 af 25. 6. 1986, s. 1. (3) EFT nr. C 157 af 27. 6. 1990, s. 1. (4) Dublin, juni 1990; Maastricht, december 1991; Edinburgh, december 1992; København, juni 1993. (5) EFT nr. C 150 af 31. 5. 1993, s. 127; EFT nr. C 342 af 20. 12. 1993, s. 19; EFT nr. C 323 af 21. 11. 1994, s. 154; EFT nr. C 126 af 22. 6. 1995, s. 75 (Beslutningen af 27. oktober 1995 er endnu ikke offentliggjort). (6) EFT nr. C 43 af 20. 2. 1995, s. 63, punkt 24. (7) EFT nr. C 296 af 10. 11. 1995, s. 13; EFT nr. C 312 af 23. 11. 1995, s. 1. BILAG AKTIONER VEDRØRENDE FORANSTALTNINGER, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 3 A. Projekter, der udelukkende skal finansieres over fællesskabsbudgettet 1. Organisering af seminarer på europæisk plan for at øge det tværnationale samarbejde, herunder de arrangementer, der markerer årets åbning og afslutning. Skønnede omkostninger: 17 %. 2. Informations- og reklamekampagne på fællesskabsplan, herunder: - udformning og promovering af et fælles logo og slogan for Det Europæiske År - udarbejdelse og distribution af skriftligt og audiovisuelt materiale for at stimulere offentlighedens interesse - samarbejde med medierne. Skønnede omkostninger: 25 %. 3. Priser og konkurrencer, herunder: - organisering af konkurrencer på europæisk plan, der retter søgelyset mod resultaterne af kampen mod racisme - uddeling af priser til medierne på europæisk plan som belønning for tolerance og forståelse. Skønnede omkostninger: 25 %. 4. Andre aktioner Undersøgelser og analyser med henblik på bevidstgørelse om temaerne for Det Europæiske År; evaluering af Det Europæiske Års virkninger. Skønnede omkostninger: 5 %. 5. Administrative omkostninger i forbindelse med Det Europæiske År Teknisk bistand til gennemførelsen af de i beslutningens artikel 3 omhandlede aktiviteter. Skønnede omkostninger: ECU (endnu ikke fastsat). B. Foranstaltninger, der samfinansieres over Fællesskabets budget Projekter og arrangementer på regionalt eller nationalt plan vedrørende temaerne for Det Europæiske År. Der kan ydes finansiel støtte på indtil 50 % af omkostningerne ved disse foranstaltninger. Ansøgninger om tilbagebetalinger skal indgives til Kommissionen af medlemsstaterne, som foretager den foreløbige udvælgelse af projekterne ud fra en vurdering af, hvorledes projekterne kan bidrage til opfyldelsen af målene for denne beslutning. Skønnede omkostninger: 28 %. C. Foranstaltninger, der ikke har finansielle følger for Fællesskabets budget Frivillige aktioner, der skal gennemføres af offentlige og private aktører: - anvendelse af det fælles logo og sloganet for Det Europæiske År i forbindelse med bevidstgørelseskampagner og arrangementer - spredning af oplysninger om Det Europæiske År i medierne.