41996A1023(01)

BILAG

PROTOKOL udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union, til konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER i denne protokol, Den Europæiske Unions medlemsstater,

SOM HENVISER til retsakt vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union den 27. september 1996,

SOM ØNSKER, at deres strafferet bidrager effektivt til at beskytte De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser,

SOM ERKENDER, at konventionen af 26. juli 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser er vigtig for bekæmpelsen af svig, der skader De Europæiske Fællesskabers indtægter og udgifter,

SOM ER SIG BEVIDST, at De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser kan skades eller trues af andre lovovertrædelser, bl.a. bestikkelse, der begås af eller over for såvel nationale tjenestemænd som fællesskabstjenestemænd, der er ansvarlige for opkrævning, forvaltning eller udbetaling af fællesskabsmidler, der er undergivet deres kontrol,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at personer af forskellig nationalitet, der er ansat af forskellige offentlige instanser eller organer, kan blive involveret i en sådan bestikkelse, og at det for at sikre en effektiv indsats mod en sådan adfærd, der kan have internationale forgreninger, er vigtigt, at der i medlemsstaternes strafferet er en konvergerende opfattelse af, at bestikkelse er strafbar,

SOM KONSTATERER, at flere medlemsstaters strafferet med hensyn til forbrydelser i forbindelse med udøvelse af offentlig tjeneste og i særdeleshed med hensyn til bestikkelse kun omfatter strafbare handlinger, der begås af eller over for nationale tjenestemænd, og ikke, eller kun i undtagelsestilfælde, adfærd, der involverer fællesskabstjenestemænd eller tjenestemænd fra andre medlemsstater,

SOM ER OVERBEVIST OM, at det er nødvendigt at tilpasse de nationale lovgivninger, i det omfang bestikkelse, der skader eller vil kunne skade De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, og hvori fællesskabstjenestemænd eller tjenestemænd fra andre medlemsstater er involveret, ikke er strafbar ifølge disse lovgivninger,

SOM LIGELEDES ER OVERBEVIST OM, at en sådan tilpasning af de nationale lovgivninger, for så vidt angår fællesskabstjenestemænd, ikke bør begrænses til aktiv eller passiv bestikkelse, men også bør omfatte andre lovovertrædelser, der skader eller vil kunne skade De Europæiske Fællesskabers indtægter eller udgifter, herunder lovovertrædelser, der begås af eller over for personer, der beklæder ansvarsfulde poster på højeste niveau,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at der ligeledes bør fastsættes passende regler med hensyn til straffemyndighed og gensidigt samarbejde, med forbehold af de juridiske betingelser for deres anvendelse i konkrete tilfælde, herunder efter omstændighederne ophævelse af immunitet,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at de relevante bestemmelser i konventionen af 26. juli 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser bør kunne anvendes på de lovovertrædelser, der er omhandlet i denne protokol,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER:

Artikel 1

Definitioner

I denne protokol forstås ved:

1) a) »tjenestemand«: enhver tjenestemand, såvel en fællesskabstjenestemand som en national tjenestemand, herunder enhver national tjenestemand fra en anden medlemsstat

b) »fællesskabstjenestemand«:

- enhver, der har status som tjenestemand eller kontraktansat i henhold til vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber eller ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber

- enhver, som af medlemsstaterne eller af en offentlig eller privat institution er stillet til rådighed for De Europæiske Fællesskaber, og som dér udøver hverv svarende til de hverv, der udøves af tjenestemænd eller øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber.

Medlemmer af de organer, der er oprettet i overensstemmelse med traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber, samt personalet i disse organer sidestilles med fællesskabstjenestemænd, for så vidt vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber eller ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber ikke finder anvendelse på dem

c) »national tjenestemand«: en tjenestemand eller en anden person, der virker i offentlig tjeneste, som defineret i den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor personen varetager et sådant hverv, med henblik på anvendelse af den pågældende medlemsstats strafferet.

For så vidt angår retsforfølgning i en medlemsstat, der involverer en tjenestemand i en anden medlemsstat, er førstnævnte medlemsstat dog kun forpligtet til at anvende definitionen af »national tjenestemand«, i det omfang denne definition er forenelig med dens nationale lovgivning.

2. »Konvention«: den konvention, der blev indgået den 26. juli 1995 på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union, om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (1).

Artikel 2

Passiv bestikkelse

1. I henhold til denne protokol betragtes det som passiv bestikkelse, at en tjenestemand med forsæt, direkte eller gennem tredjemand, anmoder om eller modtager fordele, uanset disses art, for sig selv eller for tredjemand, eller tager imod et løfte herom, for i strid med sine officielle pligter at udføre eller undlade at udføre en handling, der er omfattet af vedkommendes hverv eller udøvelsen heraf, og som skader eller vil kunne skade De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser.

2. Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den adfærd, der er omhandlet i stk. 1, er strafbar.

Artikel 3

Aktiv bestikkelse

1. I henhold til denne protokol betragtes det som aktiv bestikkelse, at en person med forsæt, direkte eller gennem tredjemand, lover eller yder en tjenestemand en fordel, uanset dennes art, for ham selv eller for tredjemand, for at han i strid med sine officielle pligter foretager eller undlader at foretage en handling, der er omfattet af hans hverv eller udøvelsen heraf, og som skader eller vil kunne skade De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser.

2. Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den adfærd, der er omhandlet i stk. 1, er strafbar.

Artikel 4

Ligestilling

1. Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at definitionerne i dens strafferet af lovovertrædelser, der består i en adfærd som omhandlet i konventionens artikel 1, og som begås af nationale tjenestemænd under udøvelsen af deres hverv, finder anvendelse i samme omfang i tilfælde, hvor adfærden udvises af fællesskabstjenestemænd under udøvelsen af deres hverv.

2. Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de i stk. 1 og i artikel 2 og 3 omhandlede definitioner af lovovertrædelser, der begås af eller over for ministre i dens regering, medlemmer af dens parlamentariske forsamlinger, af dens højesteret eller af dens revisionsret under udøvelsen af deres hverv, finder anvendelse i samme omfang i tilfælde, hvor overtrædelsen begås af eller over for medlemmer af henholdsvis Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Europa-Parlamentet, De Europæiske Fællesskabers Domstol og De Europæiske Fællesskabers Revisionsret under udøvelsen af deres hverv.

3. Har en medlemsstat vedtaget særlove vedrørende handlinger eller undladelser, som ministre i dens regering er ansvarlige for som følge af deres særlige politiske stilling i vedkommende medlemsstat, er medlemsstaten ikke forpligtet til at lade artikel 4, stk. 2, finde anvendelse på sådan særlovgivning, såfremt medlemsstaten sikrer, at medlemmerne af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber er omfattet af de strafferetlige bestemmelser, der vedtages til gennemførelse af artikel 2 og 3 og artikel 4, stk. 1.

4. Stk. 1, 2 og 3 berører ikke de bestemmelser om straffeproces og om domstolskompetence, der gælder i hver enkelt medlemsstat.

5. Denne protokol finder anvendelse under nøje overholdelse af de relevante bestemmelser i traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber, protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter, protokollerne vedrørende Domstolens statutter samt tekster vedtaget med henblik på gennemførelse heraf, for så vidt angår ophævelse af immunitet.

Artikel 5

Sanktioner

1. Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den i artikel 2 og 3 omhandlede adfærd samt medvirken og anstiftelse hertil kan straffes med strafferetlige sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning, herunder, i det mindste i grove tilfælde, frihedsstraf, som kan medføre udlevering.

2. Stk. 1 berører ikke de kompetente myndigheders udøvelse af disciplinære beføjelser over for nationale tjenestemænd eller fællesskabstjenestemænd. Ved fastlæggelsen af en strafferetlig sanktion kan de nationale domstole i henhold til principperne i deres nationale lovgivning tage hensyn til disciplinære sanktioner, som tidligere er pålagt samme person for samme adfærd.

Artikel 6

Straffemyndighed

1. Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at fastlægge sin straffemyndighed med hensyn til den strafbare adfærd, den har fastlagt i overensstemmelse med artikel 2, 3 og 4 i de tilfælde, hvor

a) lovovertrædelsen helt eller delvis er begået på dens område

b) gerningsmanden er statsborger eller tjenestemand i denne medlemsstat

c) lovovertrædelsen er begået over for en af de i artikel 2 omhandlede personer eller et medlem af de i artikel 4, stk. 2, nævnte institutioner, der er statsborger i den pågældende medlemsstat

d) gerningsmanden er fællesskabstjenestemand i en af De Europæiske Fællesskabers institutioner eller et organ, som er oprettet i overensstemmelse med traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber, med hjemsted i den berørte medlemsstat.

2. En medlemsstat kan i forbindelse med den i artikel 9, stk. 2, omhandlede notifikation erklære, at den ikke anvender en eller flere af de i stk. 1, litra b), c) og d), fastsatte kompetencebestemmelser, eller at den kun anvender dem i særlige tilfælde eller på særlige betingelser.

Artikel 7

Tilknytning til konventionen

1. Bestemmelserne i konventionens artikel 3, artikel 5, stk. 1, 2 og 4, og artikel 6 finder anvendelse, som havde der været en henvisning dertil, på den adfærd, der er omhandlet i denne protokols artikel 2, 3 og 4.

2. Følgende af konventionens bestemmelser finder tilsvarende anvendelse på denne protokol:

- artikel 7, idet enhver erklæring i henhold til konventionens artikel 7, stk. 2, ligeledes gælder for denne protokol, medmindre andet er angivet ved den i artikel 9, stk. 2, omhandlede notifikation

- artikel 9

- artikel 10.

Artikel 8

Domstolen

1. Tvister mellem medlemsstaterne om fortolkningen eller anvendelsen af denne protokol behandles, med henblik på bilæggelse, i første omgang af Rådet efter proceduren i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union.

Har det efter en frist på seks måneder ikke været muligt at bilægge tvisten, kan en part i tvisten indbringe spørgsmålet for De Europæiske Fællesskabers Domstol.

2. En tvist mellem en eller flere medlemsstater og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber vedrørende anvendelsen af artikel 1, med undtagelse af punkt 1, litra c), artikel 2, 3, 4 og artikel 7, stk. 2, tredje led, i denne protokol, som ikke har kunnet løses ved forhandling, kan indbringes for De Europæiske Fællesskabers Domstol.

Artikel 9

Ikrafttrædelse

1. Denne protokol skal vedtages af medlemsstaterne efter deres forfatningsmæssige bestemmelser.

2. Medlemsstaterne giver generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union notifikation om afslutningen af de procedurer, der i henhold til deres forfatningsmæssige bestemmelser kræves for vedtagelse af denne protokol.

3. Denne protokol træder i kraft 90 dage efter, at den i stk. 2 omhandlede notifikation er givet af den stat, der på tidspunktet for Rådets vedtagelse af retsakten om udarbejdelse af denne protokol er medlem af Den Europæiske Union, og der som den sidste opfylder denne formalitet. Er konventionen ikke trådt i kraft på denne dato, træder protokollen dog først i kraft på datoen for konventionens ikrafttrædelse.

Artikel 10

Nye medlemsstaters tiltrædelse

1. Denne protokol er åben for tiltrædelse af enhver stat, der bliver medlem af Den Europæiske Union.

2. Teksten til denne protokol på den tiltrædende stats sprog, som udformet af Rådet for Den Europæiske Union, har gyldighed som autentisk.

3. Tiltrædelsesinstrumenterne deponeres hos depositaren.

4. Denne protokol træder i kraft over for enhver stat, der tiltræder den, 90 dage efter deponeringen af den pågældende stats tiltrædelsesdokument eller på datoen for protokollens ikrafttræden, hvis den endnu ikke er trådt i kraft ved udløbet af perioden på 90 dage.

Artikel 11

Forbehold

1. Forbehold er ikke tilladt, bortset fra dem, der er nævnt i artikel 6, stk. 2.

2. En medlemsstat, der har taget forbehold, kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde det helt eller delvis ved at give depositaren notifikation herom. Tilbagekaldelsen får virkning på datoen for depositarens modtagelse af notifikationen.

Artikel 12

Depositar

1. Generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union er depositar for denne protokol.

2. Depositaren offentliggør i De Europæiske Fællesskabers Tidende en oversigt over vedtagelser og tiltrædelser samt erklæringer, forbehold og enhver anden notifikation vedrørende denne protokol.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i et eksemplar på dansk, engelsk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk, svensk og tysk, hvilke tekster alle har samme gyldighed, og deponeret i arkiverne i Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union.

Pour le gouvernement du Royaume de Belgique

Voor de Regering van het Koninkrijk België

Für die Regierung des Königreichs Belgien

>REFERENCE TIL EN FILM>

For regeringen for Kongeriget Danmark

>REFERENCE TIL EN FILM>

Für die Regierung der Bundesrepublik Deutschland

>REFERENCE TIL EN FILM>

Ãéá ôçí ÊõâÝñíçóç ôçò ÅëëçíéêÞò Äçìïêñáôßáò

>REFERENCE TIL EN FILM>

Pour le gouvernement de la République française

>REFERENCE TIL EN FILM>

Thar ceann Rialtas na hÉireann

For the Government of Ireland

>REFERENCE TIL EN FILM>

Per il Governo della Repubblica italiana

>REFERENCE TIL EN FILM>

Pour le gouvernement du Grand-Duché de Luxembourg

>REFERENCE TIL EN FILM>

Voor de Regering van het Koninkrijk der Nederlanden

>REFERENCE TIL EN FILM>

Für die Regierung der Republik Österreich

>REFERENCE TIL EN FILM>

Pelo Governo da República Portuguesa

>REFERENCE TIL EN FILM>

Suomen hallituksen puolesta

På finska regeringens vägnar

>REFERENCE TIL EN FILM>

På svenska regeringens vägnar

>REFERENCE TIL EN FILM>

For the Government of the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland

>REFERENCE TIL EN FILM>

Por el Gobierno del Reino de España

>REFERENCE TIL EN FILM>

(1) EFT nr. C 316 af 27. 11. 1995, s. 49.

BILAG

Medlemsstaternes erklæringer ved vedtagelse af retsakten om udarbejdelse af protokollen

1. Erklæring fra den tyske delegation

»Forbundsrepublikken Tysklands regering erklærer, at den tilstræber, at der med hensyn til protokollen til konventionen om beskyttelse af de finansielle interesser (tjenestemænd) ved forhandling opnås samme enighed om De Europæiske Fællesskabers Domstols kompetence til at afgøre præjudicielle spørgsmål som for konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, og at dette sker på samme tidspunkt.«

2. Fælles erklæring fra den belgiske, luxembourgske og nederlandske delegation:

»Kongeriget Belgiens, kongeriget Nederlandenes og Storhertugdømmet Luxembourgs regering er af den opfattelse, at det, for at protokollen kan træde i kraft, er nødvendigt inden udgangen af november 1996 at finde en tilfredsstillende løsning på spørgsmålet om De Europæiske Fællesskabers Domstols kompetence til at fortolke protokollen, helst i forbindelse med de igangværende drøftelser om, hvorvidt Domstolen skal have kompetence til at afgøre præjudicielle spørgsmål i forbindelse med fortolkningen af konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser.«

3. Erklæring fra den østrigske delegation:

»Østrig går ud fra, at spørgsmålet om De Europæiske Fællesskabers Domstols kompetence til at afgøre præjudicielle spørgsmål vil blive afklaret på en tilfredsstillende måde inden for et overskueligt tidsrum, og den vil også fremover gøre en indsats derfor.«