27.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 345/27

(1)

Den 24. juli 2014 offentliggjorde International Accounting Standard Board International Financial Reporting Standard (IFRS) 9 Finansielle instrumenter (IFRS 9). IFRS 9 har til formål at forbedre regnskabsaflæggelsen vedrørende finansielle instrumenter ved at håndtere betænkeligheder, der opstod på dette område under finanskrisen. IFRS 9 udgør navnlig en reaktion på G20-landenes opfordring til at gå over til en mere fremadskuende model til indregning af forventede kredittab på finansielle aktiver. I forbindelse med indregningen af forventede kredittab på finansielle aktiver erstatter IFRS 9 den internationale regnskabsstandard (IAS) 39.

(2)

Kommissionen vedtog IFRS 9 ved Kommissionens forordning (EU) 2016/2067 (4). I overensstemmelse med nævnte forordning skal kreditinstitutter og investeringsselskaber, der anvender IFRS ved udarbejdelsen af deres regnskaber, anvende IFRS 9 fra den første dag i deres første regnskabsår, der begynder den 1. januar 2018 eller derefter.

(3)

Anvendelsen af IFRS 9 kan føre til en pludselig markant stigning i nedskrivninger til forventede kredittab og dermed til et pludseligt fald i institutternes egentlige kernekapital. Mens Baselkomitéen for Banktilsyn i øjeblikket overvejer den mere langsigtede reguleringsmæssige behandling af nedskrivninger til forventede kredittab, bør der i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (5) indføres overgangsordninger, som afbøder, at der opstår potentielle betydelige negative indvirkninger på egentlig kernekapital som følge af indregningen af forventede kredittab.

(4)

Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning af 6. oktober 2016 om International Financial Reporting Standards: IFRS 9 (6) til, at der indføres en gradvis indfasningsordning med henblik på at afbøde virkningerne af den nye værdiforringelsesmodel i IFRS 9.

(5)

Hvis et instituts primobalance på den dag, hvor det første gang anvender IFRS 9, afspejler et fald i den egentlige kernekapital som følge af øgede nedskrivninger til forventede kredittab, herunder den nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden for finansielle aktiver, der er værdiforringede, som defineret i tillæg A til IFRS 9 som fastsat i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 (7) (»bilaget vedrørende IFRS 9«), i forhold til ultimobalancen den foregående dag, bør instituttet i en overgangsperiode kunne indregne en del af de øgede nedskrivninger til forventede kredittab i sin egentlige kernekapital. Denne overgangsperiode bør have en maksimal varighed på fem år og bør begynde i 2018. Den del af nedskrivningerne til forventede kredittab, der kan indregnes i den egentlige kernekapital, bør med tiden falde til nul for at sikre fuld gennemførelse af IFRS 9 på dagen umiddelbart efter udløbet af overgangsperioden. Virkningen af nedskrivningerne til forventede kredittab på egentlig kernekapital bør ikke neutraliseres fuldstændigt i overgangsperioden.

(6)

Institutterne bør træffe afgørelse om, hvorvidt disse overgangsordninger skal anvendes, og underrette den kompetente myndighed herom. Et institut bør i overgangsperioden have mulighed for én gang at ændre sin oprindelige beslutning med forbehold af den kompetente myndigheds forudgående tilladelse, som bør sikre, at en sådan afgørelse ikke er begrundet i regelarbitrage.

(7)

Da nedskrivninger til forventede kredittab som følge af en forværring af de makroøkonomiske udsigter vil kunne stige uventet efter den dag, hvor et institut første gang anvender IFRS 9, bør institutterne i sådanne tilfælde gives yderligere lempelser.

(8)

Institutter, som beslutter at anvende overgangsordninger, bør være forpligtet til at tilpasse beregningen af lovregulerede poster, der påvirkes direkte af nedskrivninger til forventede kredittab, for at sikre, at de ikke får en uforholdsmæssig lempelse af kapitalkravene. For eksempel bør de specifikke kreditrisikojusteringer, som eksponeringsværdien reduceres med efter standardmetoden for kreditrisiko, reduceres med en faktor, der har som virkning at øge eksponeringsværdien. Dette vil sikre, at et institut ikke vil nyde godt af både en forøgelse af dets egentlige kernekapital som følge af overgangsordninger og en reduceret eksponeringsværdi.

(9)

Institutter, som beslutter at anvende de IFRS 9-overgangsordninger, der er fastsat i denne forordning, bør offentliggøre deres kapitalgrundlag, kapitalprocenter og gearingsgrad, både med og uden anvendelse af disse ordninger, således at offentligheden får mulighed for at fastslå ordningernes indvirkning.

(10)

Det er også hensigtsmæssigt at fastsætte overgangsordninger for undtagelsen fra den grænse for store eksponeringer, der er til rådighed for visse typer af medlemsstaternes offentlige gæld, som er denomineret i en hvilken som helst medlemsstats valuta. Overgangsperioden bør have en varighed på tre år fra den 1. januar 2018 for eksponeringer af denne type, der er opstået på eller efter den 12. december 2017, mens eksponeringer af denne type, som er opstået før denne dato, bør være omfattet af overgangsbestemmelser og fortsat bør nyde godt af undtagelsen for store eksponeringer.

(11)

For at gøre det muligt, at overgangsordningerne fastsat i denne forordning kan anvendes fra den 1. januar 2018, bør denne forordning træde i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(12)

Forordning (EU) nr. 575/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 473a

Indførelse af IFRS 9

1.   Uanset artikel 50 og indtil udgangen af den overgangsperiode, der er fastsat i nærværende artikels stk. 6, kan følgende institutter indregne beløbet beregnet i overensstemmelse med nærværende stykke i deres egentlige kernekapital:

Beløbet omhandlet i første afsnit beregnes som summen af følgende:

a)

for eksponeringer, der er underlagt risikovægtning i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2, et beløb (ABSA) beregnet efter følgende formel: hvor: A2,SA = beløb beregnet i overensstemmelse med stk. 2 A4,SA = beløb beregnet i overensstemmelse med stk. 4 på grundlag af beløbene beregnet i overensstemmelse med stk. 3 f= den gældende faktor fastlagt i stk. 6 t= stigning i den egentlige kernekapital, der skyldes skattemæssige fradrag af beløbene A2,SA og A4,SA

b)

for eksponeringer, der er underlagt risikovægtning i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 3, et beløb (ABIRB) beregnet efter følgende formel: hvor: A2,IRB = beløb beregnet i overensstemmelse med stk. 2 og justeret i overensstemmelse med stk. 5, litra a) A4,IRB = beløb beregnet i overensstemmelse med stk. 4 på grundlag af beløbene beregnet i overensstemmelse med stk. 3, som justeret i overensstemmelse med stk. 5, litra b) og c) f= den gældende faktor fastlagt i stk. 6 t= stigning i den egentlige kernekapital, der skyldes skattemæssige fradrag af beløbene A2,IRB og A4,IRB.

2.   Institutter beregner de i stk. 1, andet afsnit, litra a) og b), omhandlede beløb A2,SA og A2,IRB som det største af beløbene omhandlet i henholdsvis litra a) og b) i nærværende stykke særskilt for deres eksponeringer, der er underlagt risikovægtning i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2, og for deres eksponeringer, der er underlagt risikovægtning i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 3:

3.   Institutter beregner det beløb, hvormed beløbet omhandlet i litra a) overstiger beløbet omhandlet i litra b) særskilt for deres eksponeringer, der er underlagt risikovægtning i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2, og for deres eksponeringer, der er underlagt risikovægtning i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 3:

4.   For eksponeringer, der er underlagt risikovægtning i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2, hvor det beløb, som er fastsat i henhold til stk. 3, litra a), overstiger det beløb, som er fastsat i stk. 3, litra b), sætter institutter A4,SA lig forskellen mellem disse beløb, ellers sætter de A4,SA til nul.

For eksponeringer, der er underlagt risikovægtning i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 3, hvor det beløb, som er fastsat i henhold til stk. 3, litra a), efter anvendelse af stk. 5, litra b), overstiger beløb for disse eksponeringer, som er fastsat i stk. 3, litra b), efter anvendelse af stk. 5, litra c), sætter institutter A4,IRB lig forskellen mellem disse beløb, ellers sætter de A4,IRB til nul.

5.   For eksponeringer, der er underlagt risikovægtning i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 3, anvender institutter stk. 2-4 således:

6.   Institutter anvender følgende faktorer til beregning af de beløb ABSA og ABIRB, der er omhandlet i henholdsvis stk. 1, andet afsnit, litra a) og b):

Institutter, hvis regnskabsår begynder efter den 1. januar 2018, men inden den 1. januar 2019, skal tilpasse datoerne i første afsnit, litra a)-e), så de svarer til deres regnskabsår, indberette de justerede datoer til deres kompetente myndighed og offentliggøre dem.

Institutter, der begynder at anvende regnskabsstandarder som omhandlet i stk. 1 den 1. januar 2019 eller derefter, skal anvende de relevante faktorer i overensstemmelse med første afsnit, litra b)-e), så de starter med den faktor, der svarer til året for den første anvendelse af disse regnskabsstandarder.

7.   Hvis et institut i sin egentlige kernekapital indregner et beløb i henhold til nærværende artikels stk. 1, genberegner det alle krav i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU, som anvender en af følgende poster, ved ikke at tage hensyn til den indvirkning, som de nedskrivninger til forventede kredittab, det har indregnet i sin egentlige kernekapital, har på disse poster:

b)

eksponeringsværdien som beregnet i henhold til artikel 111, stk. 1, hvorved de specifikke kreditrisikojusteringer, som eksponeringsværdien nedsættes med, multipliceres med følgende justeringsfaktor (sf): hvor: ABSA = beløb beregnet i henhold til stk. 1, andet afsnit, litra a) RASA = den samlede værdi af de specifikke kreditrisikojusteringer

8.   Udover at angive de oplysninger, der kræves i ottende del, oplyser institutter, der har besluttet at anvende overgangsordningerne fastsat i nærværende artikel, i den periode, der er fastsat i nærværende artikels stk. 6, værdien af kapitalgrundlaget, den egentlige kernekapital og kernekapitalen, den egentlige kernekapitalkapitalprocent, kernekapitalprocenten, den samlede kapitalprocent og gearingsgraden, som de ville have, hvis de ikke anvendte nærværende artikel.

9.   Et institut beslutter, om det vil anvende ordningerne fastsat i nærværende artikel i overgangsperioden og underretter den kompetente myndighed om sin beslutning senest den 1. februar 2018. Har et institut modtaget forudgående tilladelse fra den kompetente myndighed, kan det i overgangsperioden en enkelt gang omgøre sin oprindelige beslutning. Institutter skal offentliggøre enhver beslutning, der træffes i overensstemmelse med nærværende afsnit.

Et institut, der har besluttet at anvende overgangsordningerne fastsat i nærværende artikel, kan beslutte ikke at anvende stk. 4 og underretter i så fald den kompetente myndighed om sin beslutning senest den 1. februar 2018. I så fald skal instituttet sætte beløbet A4 omhandlet i stk. 1 til nul. Har et institut modtaget forudgående tilladelse fra den kompetente myndighed, kan det i overgangsperioden en enkelt gang omgøre sin oprindelige beslutning. Institutter skal offentliggøre enhver beslutning, der træffes i overensstemmelse med nærværende afsnit.

10.   I overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 udsteder EBA senest den 30. juni 2018 retningslinjer vedrørende de oplysningskrav, der er fastsat i nærværende artikel.«

2)

I artikel 493 tilføjes følgende stykker:

»4.   Uanset artikel 395, stk. 1, kan de kompetente myndigheder tillade institutter at indgå enhver eksponering fastsat i nærværende artikels stk. 5, som opfylder de betingelser, der er fastsat i nærværende artikels stk. 6, op til følgende grænser:

De grænser, der er omhandlet i første afsnit, litra a), b) og c), finder anvendelse på eksponeringsværdierne efter hensyntagen til virkningen af kreditrisikoreduktionen i overensstemmelse med artikel 399-403.

5.   Overgangsordningerne fastsat i stk. 4 finder anvendelse på følgende eksponeringer:

Med henblik på første afsnit, litra a), b) og c), finder overgangsordningerne fastsat i nærværende artikels stk. 4 kun anvendelse på aktivposter og andre eksponeringer mod eller garanteret af offentlige enheder, der behandles som eksponeringer mod en centralregering, en regional eller lokal myndighed i overensstemmelse med artikel 116, stk. 4. Hvis aktivposter og andre eksponeringer mod eller garanteret af offentlige enheder behandles som eksponeringer mod en regional eller lokal myndighed i overensstemmelse med artikel 116, stk. 4, finder overgangsordningerne fastsat i nærværende artikels stk. 4 kun anvendelse, hvis eksponeringer mod den pågældende regionale eller lokale myndighed behandles som eksponeringer mod en centralregering i overensstemmelse med artikel 115, stk. 2.

6.   Overgangsordningerne fastsat i stk. 4 finder kun anvendelse, hvis en eksponering omhandlet i stk. 5 opfylder alle følgende betingelser:

7.   En eksponering som omhandlet i nærværende artikels stk. 5, der er indgået inden den 12. december 2017, og som den 31. december 2017 blev tildelt en risikovægt på 0 % i henhold til artikel 495, stk. 2, undtages fra anvendelsen af artikel 395, stk. 1.«