EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017R1456

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1456 af 10. august 2017 om ændring af Rådets forordning (EU) 2016/44 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen

C/2017/5703

OJ L 208, 11.8.2017, p. 31–32 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2017/1456/oj

11.8.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 208/31


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/1456

af 10. august 2017

om ændring af Rådets forordning (EU) 2016/44 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1333 af 31. juli 2015 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen og om ophævelse af afgørelse 2011/137/FUSP (1),

under henvisning til Rådets forordning (EU) 2016/44 af 18. januar 2016 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen og om ophævelse af forordning (EU) nr. 204/2011 (2), særlig artikel 20, litra b), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag V til forordning (EU) 2016/44 indeholder en liste over skibe, der er udpeget af FN's sanktionskomité i henhold til punkt 11 i FN's Sikkerhedsråds resolution (UNSCR) 2146 (2014). Disse skibe er underlagt en række forbud i henhold til nævnte forordning, herunder forbud mod at laste, transportere eller losse råolie fra Libyen og anløbe havne på Unionens område.

(2)

Den 2. august 2017 tilføjede De Forenede Nationers Sikkerhedsråds komité skibet Lynn S til listen over skibe, der er omfattet af restriktive foranstaltninger. Bilag V til forordning (EU) 2016/44 bør derfor ændres.

(3)

Da skibet Lynn S er det andet skib på listen i bilag V, bør listen over skibe forsynes med nummerering.

(4)

For at sikre, at foranstaltningerne i denne forordning er effektive, bør denne forordning træde i kraft øjeblikkeligt —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag V til forordning (EU) 2016/44 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. august 2017.

På Kommissionens vegne

For formanden

Chef for Tjenesten for Udenrigspolitiske Instrumenter


(1)  EUT L 206 af 1.8.2015, s. 34.

(2)  EUT L 12 af 19.1.2016, s. 1.


BILAG

I bilag V til forordning (EU) 2016/44 foretages følgende ændringer:

1.

Punktet:

»Navn: CAPRICORN

opføres på listen i henhold til resolution 2146 (2014), stk. 10, litra a) og b), som ændret og modificeret ved resolution 2362 (2017), stk. 2, (forbud mod at laste, transportere eller losse; forbud mod at anløbe havne). I henhold til resolution 2146, stk. 11, er denne opførelse på listen gyldig fra den 21. juli 2017 til den 21. oktober 2017, medmindre komitéen bringer den til ophør tidligere i henhold til resolution 2146, stk. 12. Flagstat: Tanzania.

Supplerende oplysninger:

Skibet befandt sig den 16. juli 2017 ud for Cypern.«

erstattes af følgende:

»1.   Navn: CAPRICORN

opføres på listen i henhold til resolution 2146 (2014), stk. 10, litra a) og b), som ændret og modificeret ved resolution 2362 (2017), stk. 2, (forbud mod at laste, transportere eller losse; forbud mod at anløbe havne). I henhold til resolution 2146, stk. 11, er denne opførelse på listen gyldig fra den 21. juli 2017 til den 21. oktober 2017, medmindre komitéen bringer den til ophør tidligere i henhold til resolution 2146, stk. 12. Flagstat: Tanzania.

Supplerende oplysninger:

Den Internationale Søfartsorganisation (IMO): 8900878. Skibet befandt sig den 16. juli 2017 ud for Cypern.«

2.

Følgende rubrik tilføjes:

»2.   Navn: Lynn S

opføres på listen i henhold til resolution 2146 (2014), stk. 10, litra a) og b), som ændret og modificeret ved resolution 2362 (2017), stk. 2, (forbud mod at laste, transportere eller losse; forbud mod at anløbe havne). I henhold til resolution 2146, stk. 11, er denne opførelse på listen gyldig fra den 2. august 2017 til den 2. november 2017, medmindre komitéen bringer den til ophør tidligere i henhold til resolution 2146, stk. 12. Flagstat: Saint Vincent og Grenadinerne.

Supplerende oplysninger:

Den Internationale Søfartsorganisation (IMO): 8706349. Skibet befandt sig den 26. juli 2017 i internationalt farvand ca. 50 sømil sydøst for Cypern.«


Top