EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32016R2281
Commission Regulation (EU) 2016/2281 of 30 November 2016 implementing Directive 2009/125/EC of the European Parliament and of the Council establishing a framework for the setting of ecodesign requirements for energy-related products, with regard to ecodesign requirements for air heating products, cooling products, high temperature process chillers and fan coil units (Text with EEA relevance )
Kommissionens forordning (EU) 2016/2281 af 30. november 2016 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter for så vidt angår krav til miljøvenligt design af luftvarmeprodukter, køleprodukter, HT-chillers til proceskøling og fancoil-enheder (EØS-relevant tekst )
Kommissionens forordning (EU) 2016/2281 af 30. november 2016 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter for så vidt angår krav til miljøvenligt design af luftvarmeprodukter, køleprodukter, HT-chillers til proceskøling og fancoil-enheder (EØS-relevant tekst )
C/2016/7769
OJ L 346, 20.12.2016, p. 1–50
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force: This act has been changed. Current consolidated version: 09/01/2017
|
20.12.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 346/1 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2016/2281
af 30. november 2016
om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter for så vidt angår krav til miljøvenligt design af luftvarmeprodukter, køleprodukter, HT-chillers til proceskøling og fancoil-enheder
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (1), særlig artikel 15, stk. 1,
efter høring af Konsultationsforummet for Miljøvenligt Design og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ifølge direktiv 2009/125/EF fastlægger Kommissionen krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter, der sælges og handles i betydelige mængder, har en væsentlig miljøpåvirkning og har et betydeligt potentiale med hensyn til at mindske deres miljøpåvirkning ved at forbedre deres design, uden at det medfører urimelige omkostninger. |
|
(2) |
I henhold til artikel 16, stk. 2, litra a), i direktiv 2009/125/EF foreslår Kommissionen, hvis det er hensigtsmæssigt, gennemførelsesforanstaltninger for produkter med et betydeligt potentiale for omkostningseffektiv nedbringelse af drivhusgasemissionerne, f.eks. luftvarmeprodukter og køleprodukter. Gennemførelsesforanstaltningerne vedtages efter proceduren i artikel 19, stk. 3, i direktiv 2009/125/EF og kriterierne i samme direktivs artikel 15, stk. 2. Kommissionen hører Konsultationsforummet for Miljøvenligt Design om de foreslåede foranstaltninger. |
|
(3) |
Kommissionen har udført to forberedende tekniske, miljømæssige og økonomiske undersøgelser med henblik på en analyse af luftvarmeprodukter, køleprodukter og HT-proceschillers, som typisk anvendes i EU. De to undersøgelser er foretaget i samarbejde med interessenter og berørte parter fra EU og tredjelande, og resultaterne er gjort offentligt tilgængelige. |
|
(4) |
De aspekter ved luftvarmeprodukter, køleprodukter og HT-chillers til proceskøling, der er udpeget som væsentlige i forbindelse med denne forordning, er energiforbruget i brugsfasen og emissionen af nitrogenoxider i brugsfasen. Direkte emissioner fra kølemidler og støjemissionen blev også udpeget som relevante. |
|
(5) |
De forberedende undersøgelser viser, at yderligere krav med hensyn til andre parametre for miljøvenligt design, som omhandlet i bilag I, del 1, til direktiv 2009/125/EF, er unødvendige for luftvarmeprodukter, køleprodukter og HT-chillers til proceskøling. |
|
(6) |
Denne forordning bør finde anvendelse på luftvarmeprodukter, køleprodukter og HT-chillers til proceskøling, der er udformet til at bruge gasformige eller flydende brændsler eller elektricitet, samt på fancoil-enheder. |
|
(7) |
Kølemidler er reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 (2), så der fastsættes ingen specifikke krav for kølemidler i nærværende forordning. |
|
(8) |
Støjemissionen fra luftvarmeprodukter, køleprodukter, HT-chillers til proceskøling og fancoil-enheder er også relevant. De omgivelser, hvor luftvarmeprodukter, køleprodukter og HT-chillers til proceskøling installeres, har dog betydning for de maksimale støjemissioner, der kan accepteres. Herudover kan der træffes yderligere foranstaltninger for at afbøde virkningerne af støjemissioner. Følgelig fastsættes der ingen mindstekrav til maksimalt tilladt støjemission. Der indføres krav om oplysninger om lydeffektniveau. |
|
(9) |
Det samlede årlige energiforbrug for luftvarmeprodukter, køleprodukter og HT-chillers til proceskøling i EU blev anslået til at være 2 477 PJ (59 Mtoe) årligt for 2010, svarende til udledning af 107 Mt CO2. Medmindre der træffes særlige foranstaltninger, forventes det årlige energiforbrug til luftvarmeprodukter, køleprodukter og HT-chillers til proceskøling at stige til 2 534 PJ (60 Mtoe) årligt i 2030. |
|
(10) |
Energiforbruget for luftvarmeprodukter, køleprodukter og HT-chillers til proceskøling kan mindskes yderligere ved at anvende allerede eksisterende generiske teknologier uden at øge de samlede omkostninger til anskaffelse og drift af produkterne. |
|
(11) |
De samlede årlige emissioner af nitrogenoxider i EU, først og fremmest fra gasfyrede luftvarmeanlæg, blev skønnet til 36 Mt SOx-ækvivalent årligt for 2010 (udtrykt som deres bidrag til forsuring). Emissionerne forventes at falde til 22 Mt SOx-ækvivalent årligt i 2030. |
|
(12) |
Emissionerne fra luftvarmeprodukter, køleprodukter og HT-chillers til proceskøling kan mindskes yderligere ved at anvende allerede eksisterende generiske teknologier uden at øge de samlede omkostninger til anskaffelse og drift af produkterne. |
|
(13) |
Kravene til miljøvenligt design i denne forordning anslås at give en samlet årlig energibesparelse på ca. 203 PJ (5 Mtoe) i 2030, svarende til en reduktion af CO2-emissionerne på 9 Mt. |
|
(14) |
Kravene til miljøvenligt design i denne forordning anslås at nedbringe emissionerne af nitrogenoxider med 2,6 Mt SOx-ækvivalent årligt i 2030. |
|
(15) |
Kravene til miljøvenligt design bør harmonisere kravene vedrørende energieffektivitet og emissioner af nitrogenoxider for luftvarmeprodukter og køleprodukter i hele EU. Det vil både gøre det indre marked mere effektivt og forbedre disse produkters miljøresultater. |
|
(16) |
Kravene til miljøvenligt design i denne forordning bør ikke påvirke brugsegenskaberne eller prisen for luftvarmeprodukter, køleprodukter og HT-chillers til proceskøling, sådan som de opleves af slutbrugeren, eller skade sundhed, sikkerhed eller miljø. |
|
(17) |
Producenterne bør gives tilstrækkelig tid til at foretage de nødvendige designændringer af deres produkter, så disse overholder forordningens bestemmelser. Det bør tages med i overvejelserne, når datoen fastsættes, fra hvilken kravene skal anvendes. Fristerne bør planlægges, så der tages hensyn til omkostningsvirkningerne for producenterne, navnlig for små og mellemstore virksomheder, samtidig med at forordningens målsætninger nås inden for den planlagte tidsramme. |
|
(18) |
Målingerne af de relevante produktparametre bør udføres ved pålidelige, nøjagtige og reproducerbare målemetoder under anvendelse af de nyeste, almindeligt anerkendte målemetoder, herunder harmoniserede standarder fra de europæiske standardiseringsorganisationer, når sådanne er vedtaget, jf. bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 (3). |
|
(19) |
I overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i direktiv 2009/125/EF præciserer denne forordning de gældende procedurer for overensstemmelsesvurdering. |
|
(20) |
For at lette kontrollen af overensstemmelsen bør producenterne give oplysninger i den i bilag IV og V til direktiv 2009/125/EF omhandlede tekniske dokumentation i det omfang, oplysningerne vedrører kravene i denne forordning. |
|
(21) |
Med henblik på at begrænse miljøvirkningerne af luftvarmeprodukter, køleprodukter, HT-chillers til proceskøling og fancoil-enheder yderligere bør producenterne give oplysninger om demontering, genanvendelse og/eller bortskaffelse. |
|
(22) |
Ud over de retligt bindende krav i denne forordning bør der angives vejledende referenceværdier (benchmarks) for de bedste tilgængelige teknologier med henblik på at sikre, at oplysninger om de miljømæssige egenskaber for luftvarmeprodukter, køleprodukter og HT-chillers til proceskøling i hele deres livscyklus er alment og let tilgængelige. |
|
(23) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 19, stk. 1, i direktiv 2009/125/EF — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1. Ved denne forordning fastsættes krav til miljøvenligt design med henblik på markedsføring og/eller ibrugtagning af:
|
a) |
luftvarmeprodukter med en nominel varmeydelse, som ikke overstiger 1 MW |
|
b) |
køleprodukter og HT-chillers til proceskøling med en nominel køleydelse, som ikke overstiger 2 MW |
|
c) |
fancoil-enheder. |
2. Denne forordning finder ikke anvendelse på produkter, som opfylder mindst ét af følgende kriterier:
|
a) |
produkter omfattet af Kommissionens forordning (EU) 2015/1188 (4) for så vidt angår krav til miljøvenligt design af produkter til lokal rumopvarmning |
|
b) |
produkter omfattet af Kommissionens forordning (EU) nr. 206/2012 (5) for så vidt angår krav til miljøvenligt design af klimaanlæg og komfortventilatorer |
|
c) |
produkter omfattet af Kommissionens forordning (EU) nr. 813/2013 (6) for så vidt angår krav til miljøvenligt design af anlæg til rumopvarmning og anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning |
|
d) |
produkter omfattet af Kommissionens forordning (EU) 2015/1095 (7) for så vidt angår krav til miljøvenligt design for professionelle lagerkøleskabe/lagerfryseskabe, blæstkølere/frysere, kondenseringsaggregater og væskekølere til proceskøling |
|
e) |
chillers til komfortkøling, hvor det kolde vands udløbstemperatur er lavere end + 2 °C, og HT-chillers til proceskøling, hvor det kolde vands udløbstemperatur er under + 2 °C eller over + 12 °C |
|
f) |
produkter, som først og fremmest er beregnet til fyring med biomassebrændsel |
|
g) |
produkter til fyring med fast brændsel |
|
h) |
produkter, som leverer varme eller kulde og samtidig elektricitet (»samproduktion«) gennem forbrænding af brændsel eller en omdannelsesproces |
|
i) |
produkter i anlæg, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU (8) om industriemissioner |
|
j) |
HT-chillers til proceskøling, som udelukkende fungerer med fordampningskondensering |
|
k) |
specialfremstillede produkter, som samles på brugsstedet, og som kun fremstilles i ét eksemplar |
|
l) |
HT-chillers til proceskøling, hvor kølingen sker ved hjælp af en absorptionsproces, der anvender varme som energikilde, og |
|
m) |
luftvarmeprodukter og/eller køleprodukter, hvis primære funktion er produktion eller opbevaring af letfordærvelige materialer ved specifikke temperaturer i kommercielle, institutionelle eller industrielle anlæg, og som har rumopvarmning og/eller rumkøling som en sekundær funktion, og hvor rumopvarmnings- og/eller rumkølingsfunktionens virkningsgrad afhænger af den primære funktion. |
Artikel 2
Definitioner
Ud over definitionerne i direktiv 2009/125/EF gælder følgende definitioner:
1) »luftvarmeprodukt«: et apparat, som
|
a) |
producerer eller leverer varme til et luftbåret varmesystem |
|
b) |
har en eller flere varmeproducerende enheder og |
|
c) |
kan omfatte et luftbåret varmesystem til at fordele luften direkte ind i det opvarmede rum ved hjælp af en blæser. |
En varmeproducerende enhed beregnet til et luftvarmeprodukt og en luftvarmeproduktindkapsling, som er beregnet til indbygning af en sådan varmeproducerende enhed, anses tilsammen for at være et luftvarmeprodukt
2) »luftbåret varmesystem«: de nødvendige komponenter og/eller det nødvendige udstyr til at levere varm luft ved hjælp af en blæser, enten via luftkanaler eller direkte i det opvarmede rum, for at nå og bibeholde en ønsket indendørs temperatur og et niveau af termisk komfort for personer i et lukket rum, f.eks. en bygning eller dele heraf
3) »varmeproducerende enhed«: den del af et luftvarmeprodukt, som producerer nyttevarme ved hjælp af en eller flere af følgende processer:
|
a) |
forbrænding af flydende eller gasformige brændsler |
|
b) |
Joule-effekten i varmelegemerne i et elektrisk modstandsopvarmningssystem |
|
c) |
ved at optage varme fra den omgivende luft, udsugningsluft, vand eller underjordisk(e) varmekilde(r) og overføre denne varme til det luftbårne varmesystem ved hjælp af en dampkompressionscyklus eller en sorptionscyklus |
4) »køleprodukt«: et apparat, som:
|
a) |
omfatter, eller leverer kold luft eller koldt vand til, et luftbåret kølesystem eller et vandbåret kølesystem og |
|
b) |
har en eller flere kuldeproducerende enheder. |
En kuldeproducerende enhed beregnet til et køleprodukt og en køleproduktindkapsling, som er beregnet til indbygning af en sådan kuldeproducerende enhed, anses tilsammen for at være et køleprodukt
5) »luftbåret kølesystem«: de nødvendige komponenter og/eller det nødvendige udstyr til at levere kølet luft ved hjælp af en blæser, enten via luftkanaler eller direkte i det kølede rum, for at nå og bibeholde en ønsket indendørs temperatur og et niveau af termisk komfort for personer i et lukket rum, f.eks. en bygning eller dele heraf
6) »vandbåret kølesystem«: de nødvendige komponenter og/eller det nødvendige udstyr til fordeling af koldt vand og overførsel af varme fra indendørs områder til koldt vand for at nå og bibeholde en ønsket indendørs temperatur og et niveau af termisk komfort for personer i et lukket rum, f.eks. en bygning eller dele heraf
7) »kuldeproducerende enhed«: den del af et køleprodukt som genererer en temperaturforskel, som gør det muligt at optage varme fra varmekilden, køle det indendørs rum og overføre varmen til et varmedræn, f.eks. den omgivende luft, vand eller jorden, ved hjælp af en dampkompressionscyklus eller en sorptionscyklus
8) »chiller til komfortkøling«: et køleprodukt,
|
a) |
hvis indendørs varmeveksler (fordamperen) optager varme fra et vandbåret kølesystem (varmekilden), dimensioneret til drift med en udløbstemperatur for det kolde vand på + 2 °C eller derover |
|
b) |
som har en kuldeproducerende enhed og |
|
c) |
hvis udendørs varmeveksler (kondensatoren) afgiver varmen til varmedræn såsom den omgivende luft, vand eller jorden |
9) »fancoil-enhed«: et apparat, som sørger for cirkulation af indendørs luft med henblik på et eller flere formål, f.eks. opvarmning, køling, affugtning og filtrering af indendørs luft, med sigte på at nå et niveau af termisk komfort for personer, men som ikke omfatter en varmeproducerende eller kuldeproducerende enhed og heller ikke en udendørs varmeveksler. Apparatet kan have nogle få kanaler til indtag og udløb af luft, herunder konditioneret luft. Produktet kan være udformet til indbygning eller have en indkapsling, så det kan placeres i det rum, hvor luften skal konditioneres. Det kan have en varmeproducerende enhed, som anvender Joule-effekten, og som kun anvendes som backup-varmeaggregat
10) »HT-chiller til proceskøling«: et produkt,
|
a) |
med mindst én indbygget kompressor, der drives af eller er beregnet til drift med en elmotor, og med mindst én fordamper |
|
b) |
som kan nedkøle og vedvarende bibeholde en væskes temperatur med henblik på at levere køling til et køleudstyr eller -system, som ikke har til formål at levere rumkøling for at nå et niveau af termisk komfort for personer |
|
c) |
som kan levere sin nominelle kuldeydelse med en udløbstemperatur ved den indendørs varmeveksler på 7 °C ved standarddriftsforhold |
|
d) |
som eventuelt har indbygget kondensator, kølekredsløbselementer eller andet hjælpeudstyr |
11) »nominel kuldeydelse (P)«: den kuldeydelse (i kW), som HT-chilleren til proceskøling kan nå ved fuldlastdrift og målt ved en luftindløbstemperatur på 35 °C for luftkølede HT-chillers til proceskøling og en vandindløbstemperatur på 30 °C for vandkølede HT-chillers til proceskøling
12) »luftkølet HT-chiller til proceskøling«: en HT-chiller til proceskøling, hvor varmeoverførselsmediet på kondenseringssiden er luft
13) »vandkølet HT-chiller til proceskøling«: en HT-chiller til proceskøling, hvor varmeoverførselsmediet på kondenseringssiden er vand eller en væske
14) »biomassebrændsel«: brændsel fremstillet på grundlag af biomasse
15) »biomasse«: den bionedbrydelige del af produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindelse fra landbrug (herunder vegetabilske og animalske stoffer), skovbrug og tilknyttede erhvervsgrene, herunder fiskeri og akvakultur, og den bionedbrydelige del af industriaffald og kommunalt affald
16) »fast brændsel«: brændsel, der er fast ved normale indendørs temperaturer
17) »nominel varmeydelse (Prated,h)«: den varmeydelse (i kW), som en varmepumpe, et luftvarmeanlæg eller fancoil-enheder kan nå ved »standarddriftsforhold«
18) »nominel køleydelse (Prated,c)«: den køleydelse (i kW), som en chiller til komfortkøling og/eller et klimaanlæg eller fancoil-anlæg kan levere ved rumkøling ved »standarddriftsforhold«
19) »standarddriftsforhold«: de driftsforhold, under hvilke chillers til komfortkøling, klimaanlæg og varmepumper prøves for at bestemme deres nominelle varmeydelse og nominelle køleydelse, lydeffektniveau og/eller emissionsniveau for nitrogenoxider. For produkter med intern forbrændingsmotor er det rpm-ækvivalenten (Erpmequivalent)
20) »udløbstemperatur for koldt vand«: temperaturen (i °C) af udløbsvandet for en chiller til komfortkøling.
Til brug i forbindelse med bilag II-V er der anført yderligere definitioner i bilag I.
Artikel 3
Krav til miljøvenligt design og tidsplan
1. Kravene til miljøvenligt design for luftvarmeprodukter, køleprodukter, fancoil-enheder og HT-chillers til proceskøling er anført i bilag II.
2. De forskellige krav til miljøvenligt design træder i kraft efter følgende tidsplan:
|
a) |
Fra den 1. januar 2018:
|
|
b) |
Fra den 26. september 2018:
|
|
c) |
Fra den 1. januar 2021:
|
3. Om kravene til miljøvenligt design er opfyldt, fastslås ved målinger og beregninger, der opfylder kravene i bilag III.
Artikel 4
Overensstemmelsesvurdering
Producenterne kan i forbindelse med proceduren for overensstemmelsesvurdering, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i direktiv 2009/125/EF, vælge enten den interne designkontrol, der er fastsat i samme direktivs bilag IV, eller det forvaltningssystem, der er fastsat i direktivets bilag V.
Producenterne skal forelægge teknisk dokumentation, som omfatter de oplysninger, der er anført i punkt 5, litra c), i denne forordnings bilag II.
Artikel 5
Kontrolprocedure i forbindelse med markedstilsyn
Medlemsstaternes kompetente myndigheder skal anvende den kontrolprocedure, der er fastsat i bilag IV til denne forordning, når de udfører de i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/125/EF omhandlede markedstilsyn, for at sikre, at der er overensstemmelse med de krav, der er fastsat i bilag II til denne forordning.
Artikel 6
Referenceværdier (benchmarks)
De vejledende referenceværdier for de miljømæssigt bedste luftvarmeprodukter, køleprodukter og HT-chillers til proceskøling på markedet på tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden er anført i bilag V.
Artikel 7
Revision
Kommissionen tager denne forordning op til revision i lyset af den teknologiske udvikling af luftvarmeprodukter, køleprodukter og HT-chillers til proceskøling. Den forelægger resultaterne af revisionen for Konsultationsforummet for Miljøvenligt Design senest den 1. januar 2022. Revisionen skal omfatte en vurdering af følgende aspekter:
|
a) |
hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at indføre krav til miljøvenligt design for så vidt angår direkte drivhusgasemissioner, der skyldes kølemidler |
|
b) |
hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at indføre krav til miljøvenligt design for så vidt angår HT-chillers til proceskøling, som anvender fordampningskondensering, og HT-chillers til proceskøling, som anvender absorptionsteknologi |
|
c) |
hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at fastsætte strengere krav til miljøvenligt design for energieffektiviteten og emissionen af nitrogenoxider for luftvarmeprodukter, køleprodukter og HT-chillers til proceskøling |
|
d) |
hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at indføre krav til miljøvenligt design for støjemissionen af luftvarmeprodukter, køleprodukter, HT-chillers til proceskøling og fancoil-enheder |
|
e) |
hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at fastsætte krav til emissioner på grundlag af nyttevarme- eller nyttekøleproduktionen i stedet for energitilførslen |
|
f) |
hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at fastsætte krav til miljøvenligt design for luftvarmeanlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning |
|
g) |
hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at fastsætte krav til energimærkning for luftvarmeprodukter til husholdningsbrug |
|
h) |
hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at fastsætte strengere krav til miljøvenligt design for C2- og C4-luftvarmeanlæg |
|
i) |
hvorvidt det er hensigtsmæssigt at fastsætte strengere krav til miljøvenligt design for rooftop-klimaanlæg og kanaltilsluttede klimaanlæg samt varmepumper |
|
j) |
hvorvidt tredjepartscertificering er hensigtsmæssig og |
|
k) |
for alle produkter — værdien af de tilladte tolerancer i forbindelse med kontrollen, jf. kontrolprocedurerne i bilag IV. |
Artikel 8
Undtagelse
1. Indtil den 1. januar 2018 kan medlemsstaterne tillade, at luftvarmeprodukter, køleprodukter og HT-chillers til proceskøling bringes i omsætning og/eller tages i brug, hvis de på tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden er i overensstemmelse med de gældende nationale bestemmelser om årsvirkningsgrad eller sæsonenergivirkningsfaktor.
2. Indtil den 26. september 2018 kan medlemsstaterne tillade, at luftvarmeprodukter og køleprodukter bringes i omsætning og/eller tages i brug, hvis de på tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden er i overensstemmelse med de gældende nationale bestemmelser om emission af nitrogenoxider.
Artikel 9
Ikrafttrædelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. november 2016.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af 16. april 2014 om fluorholdige drivhusgasser og om ophævelse af forordning (EF) nr. 842/2006 (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 195).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12).
(4) Kommissionens forordning (EU) 2015/1188 af 28. april 2015 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af produkter til lokal rumopvarmning (EUT L 193 af 21.7.2015, s. 76).
(5) Kommissionens forordning (EU) nr. 206/2012 af 6. marts 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af klimaanlæg og komfortventilatorer (EUT L 72 af 10.3.2012, s. 7).
(6) Kommissionens forordning (EU) nr. 813/2013 af 2. august 2013 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af anlæg til rumopvarmning og anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning (EUT L 239 af 6.9.2013, s. 136).
(7) Kommissionens forordning (EU) 2015/1095 af 5. maj 2015 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design for professionelle lagerkøleskabe/lagerfryseskabe, blæstkølere/frysere, kondenseringsaggregater og væskekølere til proceskøling (EUT L 177 af 8.7.2015, s. 19).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).
BILAG I
Definitioner, der gælder for bilag II-V
I forbindelse med denne forordning gælder ud over definitionerne i direktiv 2009/125/EF følgende definitioner:
Fælles definitioner
1) »omregningskoefficient« (CC): en koefficient, der afspejler elproduktionens anslåede gennemsnitlige effektivitet på 40 % i EU, jf. bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (1); værdien af omregningskoefficienten er CC = 2,5
2) »øvre brændværdi« (GCV): den samlede varmemængde, der frigøres af en brændselsenhed, når den forbrændes fuldstændigt med oxygen, og når forbrændingsprodukterne nedkøles til omgivelsestemperatur; denne varmemængde omfatter kondensationsvarme fra vanddamp i brændslet og vanddamp, der dannes ved forbrænding af hydrogen i brændslet
3) »globalt opvarmningspotentiale« (GWP): en drivhusgas' klimaopvarmningspotentiale set i forhold til kuldioxids (CO2) potentiale, beregnet som opvarmningspotentialet over en periode på 100 år af et kilogram drivhusgas i forhold til et kilogram CO2; de anvendte GWP-værdier er de værdier, der er anført i bilag I, II og IV til forordning (EU) nr. 517/2014. GWP-værdier for blandinger af kølemidler baseres på den metode, der er anført i bilag IV til forordning (EU) nr. 517/2014.
4) »luftgennemstrømning«: luftgennemstrømningen i m3/h målt ved luftudløbet på køleanlægs, klimaanlægs eller varmepumpers indendørs og/eller udendørs dele (hvis relevant) og fancoil-enheder under standarddriftsforhold for køling (eller opvarmning, hvis produktet ikke har en kølefunktion)
5) »lydeffektniveau« (LWA ): det A-vægtede lydeffektniveau (i dB) indendørs og/eller udendørs målt ved standarddriftsforhold
6) »supplerende varmeenhed«: en varmeproducerende enhed i et luftvarmeprodukt, der producerer ekstra varme under forhold, hvor varmelasten overstiger den primære varmeproducerende enheds varmeydelse
7) »primær varmeproducerende enhed«: den varmeproducerende enhed i et luftvarmeprodukt, som bidrager mest til den samlede mængde varme, der leveres over varmesæsonen
8) »årsvirkningsgrad ved rumopvarmning« (ηs,h ): forholdet (i %) mellem det årlige referencevarmebehov for en varmesæson, der dækkes af et luftvarmeprodukt, og det årlige energiforbrug til opvarmning, korrigeret for bidrag, der tager højde for temperaturstyring og elforbrug til brine-pumpe(r), hvis relevant
9) »årsvirkningsgrad ved rumkøling« (ηs,c ): forholdet (i %) mellem det årlige referencekølebehov for en kølesæson, der dækkes af et køleprodukt, og det årlige energiforbrug til køling, korrigeret for bidrag, der tager højde for temperaturstyring og elforbrug til brine-pumpe(r), hvis relevant
10) »temperaturstyring«: udstyr, der danner grænseflade mod slutbrugeren for så vidt angår værdier og tidsrum for ønsket indetemperatur, og som sender relevante data om f.eks. faktiske inde- og/eller udetemperaturer til en grænseflade på luftvarmeproduktet eller køleproduktet, f.eks. en CPU, og dermed bidrager til reguleringen af indetemperaturen
11) »bin« (binj ): en kombination af en »udetemperatur (Tj )« og »bin-timer (hj )«, jf. bilag III, tabel 26, 27 og 28
12) »bin-timer« (hj ): antallet af timer pr. sæson (timer/år), hvor en udetemperatur optræder for hver bin, jf. bilag III, tabel 26, 27 og 28
13) »indetemperatur« (Tin ): tørtemperaturen indendørs, angivet i °C; den relative luftfugtighed kan angives ved en tilsvarende vådtemperatur
14) »udetemperatur« (Tj ): tørtemperaturen udendørs, angivet i °C; den relative luftfugtighed kan angives ved en tilsvarende vådtemperatur
15) »ydelsesregulering«: muligheden for en varmepumpe, et klimaanlæg, en chiller til komfortkøling eller en HT-chiller til proceskøling til at kunne ændre opvarmnings- eller køleydelsen ved at ændre kølemidlets(-ernes) volumenstrøm; betegnelsen; »fast« bruges, hvis volumenstrømmen ikke kan ændres, »trinvis«, hvis volumenstrømmen kan ændres eller varieres i serier på højst to trin, og »variabel«, hvis volumenstrømmen kan ændres eller varieres i serier på mindst tre trin
16) »koefficient for effektivitetstab ((Cdh ) for opvarmning og (Cdc ) for køling eller kulde)«: målet for effektivitetstab på grund af et produkts cykliske aktivitet; hvis den ikke fastslås ved målinger, er standardkoefficienten for effektivitetstab 0,25 for et klimaanlæg eller en varmepumpe, og 0,9 for en chiller til komfortkøling eller en HT-chiller til proceskøling
17) »nitrogenoxidemissioner«: de samlede emissioner af nitrogenmonoxid og nitrogendioxid fra luftvarmeprodukter eller køleprodukter, der fyres med gasformige eller flydende brændsler, udtrykt i nitrogendioxid, målt, når den nominelle varmeydelse leveres, udtrykt i mg/kWh på grundlag af GCV
Definitioner i forbindelse med luftvarmeanlæg
18) »luftvarmeanlæg«: et luftvarmeprodukt, som overfører varmen fra en varmeproducerende enhed, direkte til luft, og som omfatter eller fordeler varmen gennem et luftbåret varmesystem
19) »luftvarmeanlæg til gasformigt/flydende brændsel«: et luftvarmeanlæg, hvis varmeproducerende enhed anvender forbrænding af gasformigt eller flydende brændsel
20) »luftvarmeanlæg til elektricitet«: et luftvarmeanlæg, hvis varmeproducerende enhed anvender Jouleeffekten i elektrisk modstandsopvarmning
21) »B1-luftvarmeanlæg«: et luftvarmeanlæg til gasformige/flydende brændsler, beregnet til at blive tilsluttet et røgrør med naturligt aftræk, som fører forbrændingsresterne ud af det rum, hvor B1-luftvarmeanlægget er placeret, og som henter forbrændingsluften direkte fra rummet; et type B1-luftvarmeanlæg markedsføres kun som et B1-luftvarmeanlæg
22) »C2-luftvarmeanlæg«: et luftvarmeanlæg til gasformige/flydende brændsler, som specielt er beregnet til at hente forbrændingsluften fra et delt aftrækssystem, der har flere apparater tilsluttet, og til at føre røggas til aftrækssystemet; et type C2-luftvarmeanlæg markedsføres kun som et C2-luftvarmeanlæg
23) »C4-luftvarmeanlæg«: et luftvarmeanlæg til gasformige/flydende brændsler, som specielt er beregnet til at hente forbrændingsluften fra et delt aftrækssystem, der har flere apparater tilsluttet, og til at føre røggas til et andet rør i røggassystemet; et type C4-luftvarmeanlæg markedsføres kun som et C4-luftvarmeanlæg
24) »mindste ydelse«: luftvarmeanlæggets mindste varmeydelse (Pmin ), udtrykt i kW
25) »virkningsgrad ved nominel varmeydelse« (ηnom ): forholdet (i %) mellem den nominelle varmeydelse og den samlede energitilførsel for at opnå varmeydelsen, hvorved den samlede energitilførsel baseres på brændslets GCV, hvis der fyres med gasformigt/flydende brændsel
26) »virkningsgrad ved mindste ydelse« (ηpl ): forholdet (i %) mellem den mindste ydelse og den samlede energitilførsel for at opnå varmeydelsen, hvorved den samlede energitilførsel baseres på brændslets GCV
27) »årsvirkningsgrad ved rumopvarmning i aktiv tilstand« (ηs,on ): den termiske årsvirkningsgrad ganget med emissionseffektiviteten, udtrykt i %
28) »termisk årsvirkningsgrad ved rumopvarmning« (ηs,th ): det vægtede gennemsnit af virkningsgraden ved nominel varmeydelse og virkningsgraden ved mindste ydelse, som tager højde for transmissionstab
29) »emissionseffektivitet« (ηs,flow ): en korrektion, som anvendes ved beregningen af årsvirkningsgraden ved rumopvarmning i aktiv tilstand, og som tager højde for den opvarmede lufts ækvivalente luftstrøm og varmeydelsen
30) »transmissionstabsfaktor« (Fenv ): tabet (i %) i årsvirkningsgrad ved rumopvarmning på grund af den varmeproducerende enheds varmetab til områder uden for det rum, der skal opvarmes
31) »supplerende elforbrug«: tabene (i %) i årsvirkningsgrad ved rumopvarmning som følge af elforbrug ved nominel varmeydelse (elmax ), ved mindste ydelse (elmin ) og i standbytilstand (elsb )
32) »pilotflammetab«: tabene (i %) i årsvirkningsgrad ved rumopvarmning, som skyldes tændbrænderens elforbrug
33) »permanent pilotflammes elforbrug« (Pign ): elforbruget (i W) til en brænder, der har til formål at tænde hovedbrænderen, og som kun kan slukkes ved brugerens indgriben, baseret på brændslets GCV
34) »røggastab«: tab (i %) i årsvirkningsgrad ved rumopvarmning i perioder, hvor den primære varmeproducerende enhed ikke er i drift
Definitioner for varmepumper, klimaanlæg og chillers til komfortkøling
35) »varmepumpe«: et luftvarmeprodukt:
|
a) |
hvis udendørs varmeveksler (fordamperen) optager varme fra den omgivende luft, udsugningsluft, vand eller varmekilder i jorden |
|
b) |
som har en varmeproducerende enhed, der anvender en dampkompressionscyklus eller en sorptionscyklus |
|
c) |
hvis indendørs varmeveksler (kondensatoren) afgiver varmen til et luftbåret varmesystem |
|
d) |
som kan være udstyret med en supplerende varmeenhed |
|
e) |
som kan være reversibel, dvs. den fungerer som et klimaanlæg |
36) »luft-luft-varmepumpe«: en varmepumpe, som har en varmeproducerende enhed, der anvender en dampkompressionscyklus, som drives af en elmotor eller en intern forbrændingsmotor, og hvor den udendørs varmeveksler (fordamperen) muliggør overførsel af varme fra den omgivende luft
37) »vand/væske-luft-varmepumpe«: en varmepumpe, som har en varmeproducerende enhed, der anvender en dampkompressionscyklus, som drives af en elmotor eller en intern forbrændingsmotor, og hvor den udendørs varmeveksler (fordamperen) muliggør overførsel af varme fra vand eller væske
38) »rooftop-varmepumpe«: en luft-luft-varmepumpe drevet af en elkompressor, hvor fordamper, kompressor og kondensator er integreret i én enhed
39) »sorptionsvarmepumpe«: en varmepumpe med en varmeproducerende enhed, som anvender en sorptionscyklus baseret på ekstern forbrænding af brændsel og/eller en varmedrevet proces
40) »multisplit-varmepumpe«: en varmepumpe, som har en eller flere indendørs enheder, et eller flere kuldekredsløb, en eller flere kompressorer og en eller flere udendørs enheder, og hvor enhederne indendørs kan være individuelt styret
41) »klimaanlæg«: et køleprodukt, som leverer rumkøling, og:
|
a) |
hvis indendørs varmeveksler (fordamperen) optager varme fra et luftbåret kølesystem (varmekilden) |
|
b) |
som har en kuldeproducerende enhed, der anvender en dampkompressionscyklus eller en sorptionscyklus |
|
c) |
hvis udendørs varmeveksler (kondensatoren) afgiver varme til den omgivende luft, vand eller til jorden, og som kan omfatte overførsel af varme baseret på fordampning af eksternt tilført vand |
|
d) |
som kan være reversibelt, dvs. det fungerer som en varmepumpe |
42) »luft-luft-klimaanlæg«: et klimaanlæg, som har en kuldeproducerende enhed, der anvender en dampkompressionscyklus, som drives af en elmotor eller en intern forbrændingsmotor, og hvor den udendørs varmeveksler (kondensatoren) muliggør overførsel af varme til den omgivende luft
43) »vand/væske-luft-klimaanlæg«: et klimaanlæg, som har en kuldeproducerende enhed, der anvender en dampkompressionscyklus, som drives af en elmotor eller en intern forbrændingsmotor, og hvor den udendørs varmeveksler (kondensatoren) muliggør overførsel af varme til vand eller en væske
44) »rooftop-klimaanlæg«: et luft-luft-klimaanlæg drevet af en elkompressor, hvor fordamper, kompressor og kondensator er integreret i én enhed
45) »multisplit-klimaanlæg«: et klimaanlæg, som har en eller flere indendørs enheder, et eller flere kuldekredsløb, en eller flere kompressorer og en eller flere udendørs enheder, og hvor enhederne indendørs kan være individuelt styret
46) »sorptionsklimaanlæg«: et klimaanlæg med en kuldeproducerende enhed, som anvender en sorptionscyklus baseret på ekstern forbrænding af brændsel og/eller en varmedrevet proces
47) »luft-vand-chiller til komfortkøling«: en chiller til komfortkøling, som har en kuldeproducerende enhed, der anvender en dampkompressionscyklus, som drives af en elmotor eller en intern forbrændingsmotor, og hvor den udendørs varmeveksler (kondensatoren) muliggør overførsel af varme til luft, herunder varmeoverførsel baseret på fordampning af eksternt tilført vand i denne luft, forudsat at apparatet også kan fungere uden ekstra tilført vand, kun ved brug af luft
48) »vand/væske-vand-chiller til komfortkøling«: en chiller til komfortkøling, som har en kuldeproducerende enhed, der anvender en dampkompressionscyklus, som drives af en elmotor eller en intern forbrændingsmotor, og hvor den udendørs varmeveksler (kondensatoren) muliggør overførsel af varme til vand eller en væske, dog ikke varmeoverførsel baseret på fordampning af eksternt tilført vand
49) »sorptionschiller til komfortkøling«: en chiller til komfortkøling med en kuldeproducerende enhed, som anvender en sorptionscyklus baseret på ekstern forbrænding af brændsel og/eller en varmedrevet proces
Definitioner i forbindelse med beregningsmetoden for chillers til komfortkøling, klimaanlæg og varmepumper
50) »dimensionerende referencebetingelser«: kombinationen af den »dimensionerende referencetemperatur«, den »maksimale bivalenttemperatur« og den »maksimale temperaturgrænse for drift«, jf. bilag III, tabel 24
51) »dimensionerende referencetemperatur«: »udetemperaturen« (i °C) for enten køling (Tdesign,c ) eller opvarmning (Tdesign,h ), der er angivet i bilag III, tabel 24, hvor »dellastfaktoren« er lig med 1, og som varierer alt efter køle- eller varmesæsonen
52) »bivalenttemperatur« (Tbiv ): den udetemperatur (Tj ) (i °C), for hvilken producenten har oplyst, at varmeydelsen er lig med dellasten for opvarmning, hvilket indebærer, at hvis temperaturen er lavere, må den oplyste varmeydelse suppleres med elektrisk backup-varmeydelse for at dække varmedellasten
53) »temperaturgrænse for drift« (Tol ): den af producenten oplyste udetemperatur (i °C) ved opvarmning, som er den nedre temperaturgrænse for, at varmepumpen kan levere nogen varmeydelse, og hvor den oplyste varmeydelse er nul
54) »dellastfaktor« (pl(Tj)): »udetemperaturen« minus 16 °C divideret med den »dimensionerende referencetemperatur« minus 16 °C, for enten rumkøling eller rumopvarmning
55) »sæson«: et sæt omgivelsesforhold udpeget som enten en varmesæson eller en kølesæson, som for hver bin beskriver kombinationen af udetemperaturer og antallet af bin-timer for den pågældende sæson
56) »varmedellast« (Ph(Tj)): varmelasten (i kW) ved en specifik udetemperatur beregnet som den dimensionerende varmelast ganget med dellastfaktoren
57) »køledellast« (Pc(Tj ): kølelasten (i kW) ved en specifik udetemperatur beregnet som den dimensionerende kølelast ganget med dellastfaktoren
58) »sæsonenergieffektivitetsfaktor« (SEER): klimaanlæggets eller chilleren til komfortkølings overordnede energieffektivitetsfaktor, der er repræsentativ for kølesæsonen, beregnet som det årlige »referencekølebehov« divideret med det »årlige energiforbrug til køling«
59) »sæsoneffektivitetsfaktor« (SCOP): den overordnede effektivitetsfaktor for en varmepumpe til elektricitet, som er repræsentativ for varmesæsonen, beregnet som det årlige referencevarmebehov divideret med det »årlige energiforbrug til opvarmning«
60) »årligt referencekølebehov« (QC ): det referencekølebehov (i kWh), der skal bruges som grundlag for beregningen af SEER og beregnes som produktet af den dimensionerende kølelast (Pdesign,c ) og køletimeækvivalenterne (HCE )
61) »årligt referencevarmebehov« (QH ): referencevarmebehovet (i kWh), der vedrører en bestemt varmesæson, som skal bruges som grundlag for beregningen af SCOP og beregnes som produktet af den dimensionerende varmelast (Pdesign,h ) og varmetimeækvivalenterne (HHE )
62) »årligt energiforbrug til køling« (QCE ): energiforbruget (i kWh), der kræves for at dække det »årlige referencekølebehov«, der beregnes som det »årlige referencekølebehov« divideret med »sæsonenergieffektivitetsfaktoren i aktiv tilstand« (SEERon ), og apparatets elforbrug i kølesæsonen i følgende tilstande: termostat fra, standby og slukket samt krumtaphusopvarmning
63) »årligt energiforbrug til opvarmning« (QHE ): energiforbruget (i kWh), der kræves for at dække det »årlige referencevarmebehov«, der vedrører en bestemt varmesæson, og som beregnes som det »årlige referencevarmebehov« divideret med »sæsoneffektivitetsfaktoren i aktiv tilstand« (SCOPon ), og apparatets elforbrug i varmesæsonen i følgende tilstande: termostat fra, standby og slukket samt krumtaphusopvarmning
64) »køletimeækvivalenter« (HCE ): det skønnede antal timer pr. år, hvor apparatet skal levere den »dimensionerende kølelast« (Pdesign,c ) for at dække det »årlige referencekølebehov«, udtrykt i timer
65) »varmetimeækvivalenter« (HHE ): det skønnede antal timer pr. år, hvor et varmepumpeluftvarmeanlæg skal levere den dimensionerende varmelast for at dække det årlige referencevarmebehov, udtrykt i timer
66) »sæsonenergieffektivitetsfaktor i aktiv tilstand« (SEERon ): den gennemsnitlige energieffektivitetsfaktor for apparatet i aktiv køletilstand, sammensat af dellast og bin-specifikke energieffektivitetsfaktorer (EERbin(Tj)) og vægtet med de bin-timer, hvor bin-tilstanden forekommer
67) »sæsoneffektivitetsfaktor i aktiv tilstand« (SCOPon ): den gennemsnitlige effektivitetsfaktor for varmepumpen i aktiv opvarmningstilstand for varmesæsonen, sammensat af dellast, elektrisk backup-varmeydelse (hvis påkrævet) og bin-specifikke effektivitetsfaktorer (COPbin(Tj)) og vægtet med de bin-timer, hvor bin-tilstanden forekommer
68) »bin-specifik effektivitetsfaktor« (COPbin(Tj)): den effektivitetsfaktor for varmepumpen, der er specifik for hver binj med udetemperatur (Tj ) i en sæson, afledt af dellasten, den oplyste ydelse og den oplyste effektivitetsfaktor (COPd(Tj)) og beregnet for andre bins gennem inter/ekstrapolation, og om nødvendigt korrigeret med koefficienten for effektivitetstab
69) »bin-specifik energieffektivitetsfaktor« (EERbin(Tj)): den energieffektivitetsfaktor, der er specifik for hver binj med udetemperatur (Tj ) i en sæson, afledt af dellasten, den oplyste ydelse og den oplyste energieffektivitetsfaktor (EERd(Tj)) og beregnet for andre bins gennem inter/ekstrapolation, og om nødvendigt korrigeret med koefficienten for effektivitetstab
70) »oplyst varmeydelse« (Pdh(Tj)): varmeydelsen (i kW) fra en varmepumpes dampkompressionscyklus, der gælder for en udetemperatur (Tj ) og en indetemperatur (Tin ), som oplyst af producenten
71) »oplyst køleydelse« (Pdc(Tj)): køleydelsen (i kW) fra et klimaanlægs eller en chiller til komfortkølings dampkompressionscyklus, der gælder for en udetemperatur (Tj ) og en indetemperatur (Tin ), som oplyst af producenten
72) »dimensionerende varmelast« (Pdesign,h ): varmelasten (i kW) på en varmepumpe ved den dimensionerende referencetemperatur, hvorved den dimensionerende varmelast (Pdesign,h ) er lig med varmedellasten ved udetemperatur (Tj ) lig med den dimensionerende referencetemperatur for opvarmning (Tdesign,h )
73) »dimensionerende kølelast« (Pdesign,c ): kølelasten (i kW) på en chiller til komfortkøling eller et klimaanlæg ved den dimensionerende referencetemperatur, hvorved den dimensionerende kølelast (Pdesign,c ) er lig med den oplyste køleydelse ved udetemperatur (Tj ) lig med den dimensionerende referencetemperatur for køling (Tdesign,c )
74) »oplyst effektivitetsfaktor« (COPd(Tj)): effektivitetsfaktoren ved et begrænset antal angivne bins (j) med udetemperatur (Tj )
75) »oplyst energieffektivitetsfaktor« (EERd(Tj)): energieffektivitetsfaktoren ved et begrænset antal angivne bins (j) med udetemperatur (Tj )
76) »elektrisk backup-varmeydelse« (elbu(Tj)): varmeydelsen (i kW) fra en faktisk eller tænkt supplerende varmeenhed med en COP på 1, som supplerer den oplyste varmeydelse (Pdh(Tj)) for at dække varmedellasten (Ph(Tj)), hvis Pdh(Tj) er mindre end Ph(Tj), for udetemperaturen (Tj )
77) »ydelsesforhold«: varmedellasten (Ph(Tj)) divideret med den oplyste varmeydelse (Pdh(Tj)) eller køledellasten (Pc(Tj)) divideret med den oplyste køleydelse Pdc(Tj)
Driftstilstande til brug ved beregning af årsvirkningsgraden for opvarmning eller køling for luftvarmeprodukter og køleprodukter
78) »aktiv tilstand«: den tilstand, der svarer til timerne med en køle- eller varmelast fra bygningen, og hvor apparatets køle- eller varmefunktion er aktiveret. Tilstanden kan omfatte en cyklisk aktivitet, hvor apparatet starter og stopper for at nå eller bibeholde den ønskede indelufttemperatur
79) »standbytilstand«: en tilstand, hvor luftvarmeanlægget, chilleren til komfortkøling, klimaanlægget eller varmepumpen er tilsluttet elnettet, er afhængig af energitilførsel fra elnettet for at fungere efter hensigten og kun tilbyder følgende funktioner, som kan stå til rådighed i ubegrænset tid: en reaktiveringsfunktion eller en reaktiveringsfunktion sammen med en simpel angivelse af, at reaktiveringsfunktionen er slået til, og/eller informations- eller statusvisning
80) »reaktiveringsfunktion«: en funktion, der letter aktivering af andre tilstande, herunder tændt tilstand, ved hjælp af fjernomskiftning — der involverer fjernbetjening via netværk, intern sensor eller timer — til en tilstand, med det formål at aktivere yderligere funktioner, herunder hovedfunktionen
81) »informations- eller statusvisning«: en kontinuerlig funktion, der giver informationer eller viser udstyrets status i et display, herunder klokkeslæt
82) »slukket tilstand«: en tilstand, hvor chilleren til komfortkøling, klimaanlægget eller varmepumpen er tilsluttet elnettet og ikke yder nogen funktion. Som »slukket tilstand« betragtes også tilstande, som kun angiver »slukket tilstand«, og tilstande, der kun yder de funktioner, der er nødvendige for at sikre elektromagnetisk kompatibilitet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/108/EF (2)
83) »termostat fra-tilstand«: den tilstand, der svarer til timerne, hvor der ikke er nogen køle- eller varmelast, og hvor apparatets køle- eller varmefunktion er tændt, men apparatet ikke er i drift; cyklisk aktivitet i aktiv tilstand anses ikke for at være termostat fra-tilstand
84) »krumtaphusopvarmningstilstand«: den tilstand, hvor apparatet har aktiveret en varmegivende enhed for at forhindre, at der løber kølemiddel frem til kompressoren, med henblik på at begrænse kølemiddelkoncentrationen i olien ved kompressorstart
85) »elforbrug i slukket tilstand« (POFF ): et apparats elforbrug (i kW) i slukket tilstand
86) »elforbrug i termostat fra-tilstand« (PTO ): et apparats elforbrug (i kW) i termostat fra-tilstand
87) »elforbrug i standbytilstand« (PSB ): et apparats elforbrug (i kW) i standbytilstand
88) »elforbrug i krumtaphusopvarmningstilstand« (PCK ): et apparats elforbrug (i kW) i krumtaphusopvarmningstilstand
89) »driftstimer i slukket tilstand« (HOFF ): det årlige antal timer, hvor apparatet anses for at være i slukket tilstand, og som afhænger af den bestemte sæson og funktion
90) »driftstimer i termostat fra-tilstand« (HTO ): det årlige antal timer, hvor apparatet anses for at være i termostat fra-tilstand, og som afhænger af den bestemte sæson og funktion
91) »driftstimer i standbytilstand« (HSB ): det årlige antal timer, hvor apparatet anses for at være i standbytilstand, og som afhænger af den bestemte sæson og funktion
92) »driftstimer i krumtaphusopvarmningstilstand« (HCK ): det årlige antal timer, hvor apparatet anses for at være i krumtaphusopvarmningstilstand, og som afhænger af den bestemte sæson og funktion
Definitioner i forbindelse med beregningsmetoden for klimaanlæg, chillers til komfortkøling og varmepumper til brændsel
93) »sæson-primærenergifaktor i køletilstand« (SPERc ): den overordnede energifaktor for klimaanlægget eller chilleren til komfortkøling, der er repræsentativ for kølesæsonen
94) »sæson-gasvirkningsgrad i køletilstand« (SGUEc ): gasvirkningsgraden for hele kølesæsonen
95) »gasvirkningsgrad ved dellast«: gasvirkningsgraden i køletilstand (GUEc,bin ) eller opvarmningstilstand (GUEh,bin ) ved udetemperatur Tj
96) »gasvirkningsgrad ved oplyst ydelse«: gasvirkningsgraden i køletilstand (GUEcDC ) eller opvarmningstilstand (GUEhDC ) ved forholdene for oplyst ydelse, jf. bilag III, tabel 21, og korrigeret for apparatets eventuelle cykliske aktivitet, hvis den faktiske køleydelse (QEc ) overstiger kølelasten (Pc(Tj)) eller den faktiske varmeydelse (QEh ) overstiger varmelasten (Ph(Tj))
97) »faktisk køleydelse« (QEc ): den målte køleydelse (i kW) korrigeret for varme, der afgives af anordninger (pumpe(r) eller blæser(e)), der sørger for, at varmeoverførselsmediet cirkulerer gennem den indendørs varmeveksler
98) »faktisk varmegenvindingskapacitet«: den målte varmegenvindingskapacitet (i kW) korrigeret for varmen fra anordninger (pumpe(r)) i varmegenvindingskredsløbet for køling (QEhr,c ) eller opvarmning (QEhr,h )
99) »målt varmetilførsel til køling« (Qgmc ): den målte brændselstilførsel (i kW) ved dellastforhold, jf. bilag III, tabel 21
100) »hjælpeenergi-sæsoneffektivitetsfaktor i køletilstand« (SAEFc ): hjælpeenergieffektiviteten for kølesæsonen, inklusive bidraget fra følgende tilstande: termostat fra, standby og slukket samt krumtaphusopvarmning
101) »årligt referencekølebehov« (QC ): det årlige kølebehov beregnet som produktet af den dimensionerende kølelast (Pdesign,c ) og køletimeækvivalenterne (HCE )
102) »hjælpeenergi-sæsoneffektivitetsfaktor i køletilstand i aktiv tilstand« (SAEFc,on ): hjælpeenergieffektiviteten for kølesæsonen, eksklusive bidraget fra følgende tilstande: termostat fra, standby og slukket samt krumtaphusopvarmning
103) »hjælpeenergieffektivitetsfaktor i køletilstand ved dellast« (AEFc,bin ): hjælpeenergieffektiviteten ved køling ved udetemperatur (Tj )
104) »elektrisk effektoptag i køletilstand« (PEc ): det faktiske effektoptag (i kW) i køletilstand
105) »sæson-primærenergifaktor i opvarmningstilstand« (SPERh ): den overordnede energifaktor for varmepumpen til brændsel, der er repræsentativ for varmesæsonen
106) »sæson-gasvirkningsgrad i opvarmningstilstand« (SGUEh ): gasvirkningsgraden for varmesæsonen
107) »faktisk varmeydelse« (QEh ): den målte varmeydelse (i kW) korrigeret for varme, der afgives af anordninger (pumpe(r) eller blæser(e)), der sørger for, at varmeoverførselsmediet cirkulerer gennem den indendørs varmeveksler
108) »målt varmetilførsel til opvarmning« (Qgmh ): den målte brændselstilførsel (i kW) ved dellastforhold, jf. bilag III, tabel 21
109) »hjælpeenergi-sæsoneffektivitetsfaktor i opvarmningstilstand« (SAEFh ): hjælpeenergieffektiviteten for varmesæsonen, inklusive bidraget fra følgende tilstande: termostat fra, standby og slukket samt krumtaphusopvarmning
110) »årligt referencevarmebehov« (QH ): det årlige varmebehov beregnet som produktet af den dimensionerende varmelast ganget med de årlige varmetimeækvivalenter (HHE)
111) »hjælpeenergi-sæsoneffektivitetsfaktor i opvarmningstilstand i aktiv tilstand« (SAEFh,on ): hjælpeenergieffektiviteten for varmesæsonen, eksklusive bidraget fra følgende tilstande: termostat fra, standby og slukket samt krumtaphusopvarmning
112) »hjælpeenergieffektivitetsfaktor i opvarmningstilstand ved dellast« (AEFh,bin ): hjælpeenergieffektiviteten ved opvarmning ved udetemperatur (Tj )
113) »hjælpeenergieffektivitetsfaktor ved oplyst ydelse«: hjælpeenergieffektivitetsfaktoren i køletilstand (AEFc,dc ) eller opvarmningstilstand (AEFh,dc ) ved dellastforhold for oplyst ydelse, jf. bilag III, tabel 21, og korrigeret for apparatets eventuelle cykliske aktivitet, hvis den faktiske køleydelse (QEc ) overstiger kølelasten (Pc(Tj)) eller den faktiske varmeydelse (QEh ) overstiger varmelasten (Ph(Tj))
114) »elektrisk effektoptag i opvarmningstilstand« (PEh ): det faktiske effektoptag (i kW) i opvarmningstilstand
115) »NOx-emissioner fra varmepumper, chillers til komfortkøling og klimaanlæg med intern forbrændingsmotor«: de samlede emissioner af nitrogenmonoxid og nitrogendioxid fra varmepumper, chillers til komfortkøling og klimaanlæg med en intern forbrændingsmotor, målt ved standarddriftsforhold under anvendelse af en motor-rpm-ækvivalent, udtrykt i mg nitrogendioxid pr. kWh tilført brændsel på grundlag af GCV
116) »motor-rpm-ækvivalent« (Erpmequivalent ): den interne forbrændingsmotors omdrejninger pr. minut beregnet på grundlag af et motor-rpm på hhv. 70, 60, 40 og 20 % dellast i opvarmningstilstand (eller køletilstand, hvis apparatet ikke har nogen opvarmningsfunktion) og vægtningsfaktorer på hhv. 0,15, 0,25, 0,30 og 0,30
Definitioner til brug i forbindelse med HT-chillers til proceskøling
117) »nominelt effektoptag« (DA ): det elektriske effektoptag (i kW med to decimaler), som er nødvendig, for at en HT-chiller til proceskøling (inklusive kompressor, kondensatorens blæser(e) eller -pumpe(r), fordamperens pumpe(r) og evt. hjælpeudstyr) kan levere den nominelle kuldeydelse
118) »nominel energieffektivitetsfaktor« (EERA ): den nominelle kuldeydelse i kW divideret med det nominelle effektoptag, udtrykt i kW med to decimaler
119) »sæsonenergieffektivitetsfaktor« (SEPR): effektivitetsfaktoren for en HT-chiller til proceskøling ved standarddriftsforhold, som er repræsentativ for variationerne i last og omgivelsestemperatur over hele året og beregnet som forholdet mellem det årlige kuldebehov og det årlige elforbrug
120) »årligt kuldebehov«: summen af hver bin-specifik kuldelast ganget med det modsvarende antal bin-timer
121) »kuldelast«: den nominelle kuldeydelse (i kW med to decimaler) ganget med dellastfaktoren for HT-chillers til proceskøling
122) »dellast« (PC(Tj)): kuldelasten (i kW med to decimaler) ved den specifikke omgivelsestemperatur (Tj ), beregnet som fuldlasten ganget med den dellastfaktor for HT-chillers til proceskøling, der modsvarer den samme omgivelsestemperatur Tj
123) »dellastfaktor for HT-chillers til proceskøling (PR(Tj)):
|
a) |
for HT-chillers til proceskøling med luftkølet kondensering er det omgivelsestemperaturen Tj minus 5 °C divideret med referenceomgivelsestemperaturen minus 5 °C ganget med 0,2 og lagt til 0,8. For omgivelsestemperaturer højere end referenceomgivelsestemperaturen er dellastfaktoren for HT-chillers til proceskøling lig med 1. For omgivelsestemperaturer lavere end 5 °C er dellastfaktoren for HT-chillers til proceskøling 0,8 |
|
b) |
for HT-chillers til proceskøling med vandkølet kondensering er det vandindløbstemperaturen (kondensatorens vandindløb) minus 9 °C divideret med referenceomgivelsestemperaturen ved kondensatorens vandindløb (30 °C) minus 9 °C ganget med 0,2 og lagt til 0,8. For omgivelsestemperaturer (kondensatorens vandindløb) højere end referenceomgivelsestemperaturen er dellastfaktoren for HT-chillers til proceskøling lig med 1. For omgivelsestemperaturer lavere end 9 °C (kondensatorens vandindløb) er dellastfaktoren for HT-chillers til proceskøling 0,8. |
|
c) |
som angives i % med én decimal |
124) »årligt elforbrug«: beregnes som summen af forholdet mellem hvert bin-specifikt kølebehov og den modsvarende bin-specifikke energieffektivitetsfaktor, ganget med det modsvarende antal bin-timer
125) »omgivelsestemperatur«:
|
a) |
for HT-chillers til proceskøling med luftkølet kondensering er det luftens tørtemperatur i °C |
|
b) |
for HT-chillers til proceskøling med vandkølet kondensering er det vandindløbstemperaturen ved kondensatoren i °C |
126) »referenceomgivelsestemperatur«: omgivelsestemperaturen, angivet i °C, hvor dellastfaktoren for HT-chillers til proceskøling er lig med 1. Den fastsættes til 35 °C. For luftkølede HT-chillers til proceskøling fastsættes luftindløbstemperaturen til kondensatoren til 35 °C, og for vandkølede HT-chillers til proceskøling fastsættes vandindløbstemperaturen til kondensatoren til 30 °C med 35 °C udendørs lufttemperatur ved kondensatoren
127) »energieffektivitetsfaktor ved dellast (EERPL(Tj))«: energieffektivitetsfaktoren for hver bin i året, afledt af den oplyste energieffektivitetsfaktor (EERDC ) for angivne bin og beregnet for andre bin ved lineær interpolation
128) »oplyst kuldebehov«: kuldelasten ved angivne binforhold og beregnet som den nominelle kuldeydelse ganget med den modsvarende dellastfaktor for HT-chillers til proceskøling
129) »oplyst energieffektivitetsfaktor (EERDC )«: HT-chillers til proceskølings energieffektivitetsfaktor ved et specifikt målepunkt, i givet fald korrigeret med koefficienten for effektivitetstab, hvis den oplyste minimumskuldeydelse overstiger kuldelasten, eller interpoleret, hvis de nærmeste oplyste kuldeydelser ligger over og under kuldelasten
130) »oplyst effektoptag«: det elektriske effektoptag, som er nødvendigt for at HT-chillers til proceskøling kan levere den oplyste kuldeydelse ved et specifikt målepunkt
131) »oplyst kuldeydelse«: den kuldeydelse, som HT-chillers til proceskøling leverer for at dække det oplyste kuldebehov ved et specifikt målepunkt
Definitioner i forbindelse med fancoil-enheder
132) »samlet elektrisk effektoptag (Pelec)«: enhedens samlede elforbrug, herunder også til blæser(e) og udstyr.
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/108/EF af 15. december 2004 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet og om ophævelse af direktiv 89/336/EØF (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 24).
BILAG II
Krav til miljøvenligt design
|
1. |
Årsvirkningsgrad ved rumopvarmning for luftvarmeprodukter:
|
|
2. |
Årsvirkningsgrad ved rumkøling for køleprodukter:
|
|
3. |
Sæsonenergieffektivitetsfaktor for HT-chillers til proceskøling:
|
|
4. |
Emissioner af nitrogenoxider
|
|
5. |
Produktinformation:
Tabel 9 Krav til produktoplysninger for luftvarmeanlæg
Tabel 10 Krav til produktoplysninger for chillers til komfortkøling
Tabel 11 Krav til produktoplysninger for luft-luft-klimaanlæg
Tabel 12 Krav til produktoplysninger for vand/væske-luft-klimaanlæg
Tabel 13 Krav til produktoplysninger for fancoil-enheder
Tabel 14 Krav til produktoplysninger for varmepumper
Tabel 15 Krav til produktoplysninger for HT-chillers til proceskøling
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
(*1) Angives i de relevante tabeller i dette bilag og i den tekniske dokumentation afrundet til én decimal.
(*2) Angives i de relevante tabeller i dette bilag og i den tekniske dokumentation afrundet til én decimal.
(*3) Angives i de relevante tabeller i dette bilag og i den tekniske dokumentation afrundet til én decimal.
(*4) Angives i de relevante tabeller i dette bilag og i den tekniske dokumentation afrundet til én decimal.
(*5) Angives i de relevante tabeller i dette bilag og i den tekniske dokumentation afrundet til to decimaler.
(*6) Angives i de relevante tabeller i dette bilag og i den tekniske dokumentation afrundet til to decimaler.
(*7) Ikke relevant for elektriske luftvarmeanlæg.
(*8) Fra den 26. september 2018.
(*9) Hvis Cdc ikke bestemmes ved måling, er koefficienten for effektivitetstab for chiller som standard 0,9.
(*10) Fra den 26. september 2018
(*11) Hvis Cdc ikke bestemmes ved måling, er koefficienten for effektivitetstab for klimaanlæg som standard 0,25.
(*12) Fra den 26. september 2018.
Hvis oplysningerne vedrører multisplit-klimaanlæg, kan prøvningsresultater og ydelsesdata fremkomme på grundlag af udendørsenhedens ydelser med en kombination af indendørsenheder, som er anbefalet af producenten eller importøren.
(**) Hvis Cdc ikke bestemmes ved måling, er koefficienten for effektivitetstab for klimaanlæg som standard 0,25.
(***) Fra den 26. september 2018. Hvis oplysningerne vedrører multisplit-klimaanlæg, kan prøvningsresultater og ydelsesdata fremkomme på grundlag af udendørsenhedens ydelser med en kombination af indendørsenheder, som er anbefalet af producenten eller importøren.
(**) Hvis Cdh ikke bestemmes ved måling, er koefficienten for effektivitetstab for varmepumper som standard 0,25.
(***) Fra den 26. september 2018.
Hvis oplysningerne vedrører multisplit-varmepumper, kan prøvningsresultater og ydelsesdata fremkomme på grundlag af udendørsenhedens ydelser med en kombination af indendørsenheder, som er anbefalet af producenten eller importøren.
(*13) Hvis Cdc ikke bestemmes ved måling, er koefficienten for effektivitetstab for chillers som standard 0,9.
(*14) For apparater med trinvis ydelsesregulering angives to værdier adskilt med en skrå streg (»/«) i hvert felt i afsnittet »kuldeydelse« og »EER«.
BILAG III
Målinger og beregninger
|
1. |
Når det skal sikres og kontrolleres, at kravene i denne forordning overholdes, skal der foretages målinger og beregninger under anvendelse af harmoniserede standarder, hvis referencenumre er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, eller andre pålidelige, nøjagtige og reproducerbare metoder, som bygger på de seneste alment anerkendte metoder. De skal opfylde betingelserne og de tekniske parametre i punkt 2-8. |
|
2. |
Generelle betingelser for målinger og beregninger:
|
|
3. |
Årsvirkningsgrad ved rumopvarmning for luftvarmeanlæg:
|
|
4. |
Årsvirkningsgrad ved rumkøling for chillers til komfortkøling og klimaanlæg, hvis drevet af elmotor:
|
|
5. |
Årsvirkningsgrad ved rumkøling for chillers til komfortkøling og klimaanlæg drevet af intern forbrændingsmotor:
|
|
6. |
Årsvirkningsgrad ved rumopvarmning for elektriske varmepumper:
|
|
7. |
Årsvirkningsgrad ved rumopvarmning for varmepumper drevet af intern forbrændingsmotor:
|
|
8. |
Generelle betingelser for målinger og beregninger for HT-chillers til proceskøling |
Med henblik på at bestemme værdierne for nominel og oplyst køleydelse, effektoptag, energieffektivitetsfaktor og sæsonenergieffektivitetsfaktor foretages der målinger under følgende forhold:
|
a) |
referenceomgivelsestemperaturen ved udendørs varmeveksler skal være 35 °C for luftkølede HT-chillers til proceskøling, og for vandkølede HT-chillers til proceskøling skal vandindløbstemperatur ved kondensatoren være 30 °C (målepunkt med udelufttemperatur 35 °C) |
|
b) |
udløbstemperaturen for væsken ved indendørs varmeveksler skal være 7 °C tørtemperatur |
|
c) |
variationerne i omgivelsestemperatur over hele året, som er repræsentative for de gennemsnitlige klimaforhold i Unionen, og det modsvarende antal timer, hvor disse temperaturer forekommer, skal være som angivet i tabel 28 |
|
d) |
der tages hensyn til virkningen af effektivitetstab som følge af cyklisk aktivitet afhængigt af, hvilken type ydelesesregulering HT-chilleren til proceskøling er udstyret med, eller der anvendes en standardværdi. |
Tabel 16
Standarddriftsforhold for luft-luft-varmepumper og -klimaanlæg
|
|
Udendørs varmeveksler |
Indendørs varmeveksler |
|||
|
indløb, tørtemperatur °C |
indløb, vådtemperatur °C |
indløb, tørtemperatur °C |
indløb, vådtemperatur °C |
||
|
Opvarmningstilstand (for varmepumper) |
Udeluft/recirkuleret luft |
7 |
6 |
20 |
15 maks. |
|
Udsugningsluft/udeluft |
20 |
12 |
7 |
6 |
|
|
Køletilstand (for klimaanlæg) |
Udeluft/recirkuleret luft |
35 |
24 (*1) |
27 |
19 |
|
Udeluft/recirkuleret luft |
27 |
19 |
27 |
19 |
|
|
Udsugningsluft/udeluft |
27 |
19 |
35 |
24 |
|
Tabel 17
Standarddriftsforhold for vand/væske-luft-chillers til komfortkøling
|
|
Udendørs varmeveksler |
Indendørs varmeveksler |
|||
|
indløbstemperatur °C |
udløbstemperatur °C |
indløbstemperatur °C |
udløbstemperatur °C |
||
|
Køletilstand |
Vand-vand (LT-opvarmning) fra køletårn |
30 |
35 |
12 |
7 |
|
Vand-vand (MT-opvarmning) fra køletårn |
30 |
35 |
23 |
18 |
|
Tabel 18
Standarddriftsforhold for luft-vand-chillers til komfortkøling
|
|
Udendørs varmeveksler |
Indendørs varmeveksler |
|||
|
indløbstemperatur °C |
udløbstemperatur °C |
indløbstemperatur °C |
udløbstemperatur °C |
||
|
Køletilstand |
Luft-vand (LT-anvendelser) |
35 |
— |
12 |
7 |
|
Luft-vand (MT-anvendelser) |
35 |
— |
23 |
18 |
|
Tabel 19
Standarddriftsforhold for vand/væske-luft-varmepumper og -klimaanlæg
|
|
Udendørs varmeveksler |
Indendørs varmeveksler |
|||
|
indløbstemperatur °C |
udløbstemperatur °C |
indløb, tørtemperatur °C |
indløb, vådtemperatur °C |
||
|
Opvarmningstilstand (for varmepumper) |
Vand |
10 |
7 |
20 |
15 maks. |
|
Væske |
0 |
– 3 (*2) |
20 |
15 maks. |
|
|
Vandkredsløb |
20 |
17 (*2) |
20 |
15 maks. |
|
|
Køletilstand (for klimaanlæg) |
Køletårn |
30 |
35 |
27 |
19 |
|
Jordkredsløb (vand eller væske) |
10 |
15 |
27 |
19 |
|
Tabel 20
Referenceomgivelsestemperaturer for HT-chillers til proceskøling
|
Målepunkt |
Dellastfaktor for HT-chillers til proceskøling |
Dellastfaktor (%) |
Udendørs varmeveksler (°C) |
Indendørs varmeveksler |
|
Fordamper vandindløbs/udløbstemperatur (°C) |
||||
|
Fast udløb |
||||
|
A |
80 % + 20 %*(TA – TD )/(TA – TD ) |
100 |
Indløbsluftens temperatur 35 |
12/7 |
|
Vandindløbs/udløbstemperatur 30/35 |
Tabel 21
Dellastbetingelser for klimaanlæg, chillers til komfortkøling og varmepumper
|
Målepunkt |
Udetemperatur |
Dellastfaktor |
Udendørs varmeveksler |
Indendørs varmeveksler |
|||
|
Luft-luft-klimaanlæg |
|||||||
|
|
Tj (°C) |
|
Udelufttemperatur, tør (°C) |
Indelufttemperatur, tør (våd) (°C) |
|||
|
A |
35 |
100 % |
35 |
27 (19) |
|||
|
B |
30 |
74 % |
30 |
27 (19) |
|||
|
C |
25 |
47 % |
25 |
27 (19) |
|||
|
D |
20 |
21 % |
20 |
27 (19) |
|||
|
Vand-luft-klimaanlæg |
|||||||
|
Målepunkt |
Tj (°C) |
Dellastfaktor |
Køletårn eller vandkredsløb indløbs/udløbstemperatur (°C) |
Jordkredsløb (vand eller væske) indløbs/udløbstemperatur (°C) |
Indelufttemperatur, tør (våd) (°C) |
||
|
A |
35 |
100 % |
30/35 |
10/15 |
27 (19) |
||
|
B |
30 |
74 % |
26/ (*3) |
10/ (*3) |
27 (19) |
||
|
C |
25 |
47 % |
22/ (*3) |
10/ (*3) |
27 (19) |
||
|
D |
20 |
21 % |
18/ (*3) |
10/ (*3) |
27 (19) |
||
|
Luft-vand-chillers til komfortkøling |
|||||||
|
Målepunkt |
Tj (°C) |
Dellastfaktor |
Udelufttemperatur, tør (°C) |
Anvendelse af fancoil vandindløbs/udløbstemperatur (°C) |
Fladekøling vandindløbs/udløbstemperatur (°C) |
||
|
Fast udløb |
|||||||
|
A |
35 |
100 % |
35 |
12/7 |
12/7 |
23/18 |
|
|
B |
30 |
74 % |
30 |
(*3)/7 |
(*3)/8.5 |
(*3)/18 |
|
|
C |
25 |
47 % |
25 |
(*3)/7 |
(*3)/10 |
(*3)/18 |
|
|
D |
20 |
21 % |
20 |
(*3)/7 |
(*3)/11,5 |
(*3)/18 |
|
|
Vand/vand-chillers til komfortkøling |
|||||||
|
Måle-punkt |
Tj (°C) |
Dellastfaktor |
Køletårn eller vandkredsløb indløbs/udløbstemperatur (°C) |
Jordkredsløb (vand eller væske) indløbs/udløbstemperatur (°C) |
Anvendelse af fancoil vandindløbs/udløbstemperatur (°C) |
Fladekøling vandindløbs/udløbstemperatur (°C) |
|
|
Fast udløb |
|||||||
|
A |
35 |
100 % |
30/35 |
10/15 |
12/7 |
12/7 |
23/18 |
|
B |
30 |
74 % |
26/ (*3) |
10/ (*3) |
(*3)/7 |
(*3)/8,5 |
(*3)/18 |
|
C |
25 |
47 % |
22/ (*3) |
10/ (*3) |
(*3)/7 |
(*3)/10 |
(*3)/18 |
|
D |
20 |
21 % |
18/ (*3) |
10/ (*3) |
(*3)/7 |
(*3)/11,5 |
(*3)/18 |
|
Luft-luft-varmepumper |
|||||||
|
Målepunkt |
Tj (°C) |
Dellastfaktor |
Udelufttemperatur, tør (våd) (°C) |
Indelufttemperatur, tør (°C) |
|||
|
A |
– 7 |
88 % |
– 7(– 8) |
20 |
|||
|
B |
+ 2 |
54 % |
+ 2(+ 1) |
20 |
|||
|
C |
+ 7 |
35 % |
+ 7(+ 6) |
20 |
|||
|
D |
+ 12 |
15 % |
+ 12(+ 11) |
20 |
|||
|
E |
Tol |
Tol -afhængigt |
Tj = Tol |
20 |
|||
|
F |
Tbiv |
Tbiv -afhængigt |
Tj = Tbiv |
20 |
|||
|
Vand-væske-luft-varmepumper |
|||||||
|
Målepunkt |
Tj (°C) |
Dellast-faktor |
Grundvand |
Væske |
Indelufttemperatur, tør (°C) |
||
|
indløbs-/udløbstempera-tur (°C) |
indløbs-/udløbstempera-tur (°C) |
||||||
|
A |
– 7 |
88 % |
10/ (*3) |
0/ (*3) |
20 |
||
|
B |
+ 2 |
54 % |
10/ (*3) |
0/ (*3) |
20 |
||
|
C |
+ 7 |
35 % |
10/ (*3) |
0/ (*3) |
20 |
||
|
D |
+ 12 |
15 % |
10/ (*3) |
0/ (*3) |
20 |
||
|
E |
Tol |
Tol -afhængigt |
10/ (*3) |
0/ (*3) |
20 |
||
|
F |
Tbiv |
Tbiv -afhængigt |
10/ (*3) |
0/ (*3) |
20 |
||
Tabel 22
Dellastbetingelser ved beregning af SEPR for luftkølede HT-chillers til proceskøling
|
Målepunkt |
Dellastfaktor for HT-chillers til proceskøling |
Dellastfaktor (%) |
Udendørs varmeveksler |
Indendørs varmeveksler |
|
Indløbsluftens temperatur (°C) |
Fordamper Vandindløbs/udløbstemperatur (°C) |
|||
|
Fast udløb |
||||
|
A |
80 % + 20 % × (TA – TD )/(TA – TD ) |
100 |
35 |
12/7 |
|
B |
80 % + 20 % × (TB – TD )/(TA – TD ) |
93 |
25 |
(*4)/7 |
|
C |
80 % + 20 % × (TC – TD )/(TA – TD ) |
87 |
15 |
(*4)/7 |
|
D |
80 % + 20 % × (TD – TD )/(TA – TD ) |
80 |
5 |
(*4)/7 |
Tabel 23
Dellastbetingelser ved beregning af SEPR for vandkølede HT-chillers til proceskøling
|
Målepunkt |
Dellastfaktor for HT-chillers til proceskøling |
Dellastfaktor (%) |
Vandkølet kondensator |
Indendørs varmeveksler |
|
|
Vandindløbs/udløbstemperatur (°C) |
Udelufttemperatur (°C) |
Fordamper Vandindløbs/udløbstemperatur (°C) |
|||
|
Fast udløb |
|||||
|
A |
80 % + 20 % × (TA – TD )/(TA – TD ) |
100 |
30/35 |
35 |
12/7 |
|
B |
80 % + 20 % × (TB – TD )/(TA – TD ) |
93 |
23/ (*5) |
25 |
(*5)/7 |
|
C |
80 % + 20 % × (TC – TD )/(TA – TD ) |
87 |
16/ (*5) |
15 |
(*5)/7 |
|
D |
80 % + 20 % × (TD – TD )/(TA – TD ) |
80 |
9/ (*5) |
5 |
(*5)/7 |
Tabel 24
Dimensionerende referencebetingelser for chillers til komfortkøling, klimaanlæg og varmepumper
|
Funktion |
Sæson |
Dimensionerende referencetemperatur, tør (våd) |
||
|
Tdesign,c |
||||
|
Køling |
Gennemsnitlig |
35 (24) °C |
||
|
Dimensionerende referencetemperatur |
Bivalenttemperatur maksimum |
Temperaturgrænse for drift maksimum |
||
|
Tdesign,h |
Tbiv |
Tol |
||
|
Opvarmning |
Middel |
– 10 (– 11) °C |
+ 2 °C |
– 7 °C |
|
Varmere |
2 (– 1) °C |
7 °C |
2 °C |
|
|
Køligere |
– 22 (– 23) °C |
– 7 °C |
– 15 °C |
|
Tabel 25
Standarddriftsforhold for fancoil-enheder
|
Køleprøvning |
Opvarmningsprøvning |
Lydeffektniveauprøvning |
||
|
Lufttemperatur |
27 °C (tør) 19 °C (våd) |
Lufttemperatur |
20 °C (tør) |
Under omgivende forhold uden vandgennemstrømning |
|
Vandindløbstemperatur |
7 °C |
vandindløbstemperatur |
45 °C for enheder med 2 rør 65 °C for enheder med 4 rør |
|
|
Stigning i vandtemperatur |
5 °C |
Fald i vandtemperatur |
5 °C for enheder med 2 rør 10 °C for enheder med 4 rør |
|
Tabel 26
Europæiske varmesæsoner for varmepumper
|
binj |
Tj [°C] |
Hj [timer/år] |
||
|
Varmere |
Middel |
Køligere |
||
|
1 til 8 |
– 30 til — 23 |
0 |
0 |
0 |
|
9 |
– 22 |
0 |
0 |
1 |
|
10 |
– 21 |
0 |
0 |
6 |
|
11 |
– 20 |
0 |
0 |
13 |
|
12 |
– 19 |
0 |
0 |
17 |
|
13 |
– 18 |
0 |
0 |
19 |
|
14 |
– 17 |
0 |
0 |
26 |
|
15 |
– 16 |
0 |
0 |
39 |
|
16 |
– 15 |
0 |
0 |
41 |
|
17 |
– 14 |
0 |
0 |
35 |
|
18 |
– 13 |
0 |
0 |
52 |
|
19 |
– 12 |
0 |
0 |
37 |
|
20 |
– 11 |
0 |
0 |
41 |
|
21 |
– 10 |
0 |
1 |
43 |
|
22 |
– 9 |
0 |
25 |
54 |
|
23 |
– 8 |
0 |
23 |
90 |
|
24 |
– 7 |
0 |
24 |
125 |
|
25 |
– 6 |
0 |
27 |
169 |
|
26 |
– 5 |
0 |
68 |
195 |
|
27 |
– 4 |
0 |
91 |
278 |
|
28 |
– 3 |
0 |
89 |
306 |
|
29 |
– 2 |
0 |
165 |
454 |
|
30 |
– 1 |
0 |
173 |
385 |
|
31 |
0 |
0 |
240 |
490 |
|
32 |
1 |
0 |
280 |
533 |
|
33 |
2 |
3 |
320 |
380 |
|
34 |
3 |
22 |
357 |
228 |
|
35 |
4 |
63 |
356 |
261 |
|
36 |
5 |
63 |
303 |
279 |
|
37 |
6 |
175 |
330 |
229 |
|
38 |
7 |
162 |
326 |
269 |
|
39 |
8 |
259 |
348 |
233 |
|
40 |
9 |
360 |
335 |
230 |
|
41 |
10 |
428 |
315 |
243 |
|
42 |
11 |
430 |
215 |
191 |
|
43 |
12 |
503 |
169 |
146 |
|
44 |
13 |
444 |
151 |
150 |
|
45 |
14 |
384 |
105 |
97 |
|
46 |
15 |
294 |
74 |
61 |
|
Timer i alt: |
3 590 |
4 910 |
6 446 |
|
Tabel 27
Europæisk kølesæson for chillers til komfortkøling og klimaanlæg
|
Bin |
Udetemperatur (tør) |
Gennemsnitlig kølesæson |
EER-beregning |
|
bin-timer |
|||
|
j |
Tj |
hj |
|
|
# |
°C |
timer/år |
|
|
1 |
17 |
205 |
EER(D) |
|
2 |
18 |
227 |
EER(D) |
|
3 |
19 |
225 |
EER(D) |
|
4 |
20 |
225 |
D — Målt værdi |
|
5 |
21 |
216 |
Lineær interpolation |
|
6 |
22 |
215 |
Lineær interpolation |
|
7 |
23 |
218 |
Lineær interpolation |
|
8 |
24 |
197 |
Lineær interpolation |
|
9 |
25 |
178 |
C — Målt værdi |
|
10 |
26 |
158 |
Lineær interpolation |
|
11 |
27 |
137 |
Lineær interpolation |
|
12 |
28 |
109 |
Lineær interpolation |
|
13 |
29 |
88 |
Lineær interpolation |
|
14 |
30 |
63 |
B — Målt værdi |
|
15 |
31 |
39 |
Lineær interpolation |
|
16 |
32 |
31 |
Lineær interpolation |
|
17 |
33 |
24 |
Lineær interpolation |
|
18 |
34 |
17 |
Lineær interpolation |
|
19 |
35 |
13 |
A — Målt værdi |
|
20 |
36 |
9 |
EER(A) |
|
21 |
37 |
4 |
EER(A) |
|
22 |
38 |
3 |
EER(A) |
|
23 |
39 |
1 |
EER(A) |
|
24 |
40 |
0 |
EER(A) |
Tabel 28
Europæisk referencekuldesæson for HT-chillers til proceskøling
|
binj |
Tj [°C] |
Hj [timer/år] |
|
1 |
– 19 |
0,08 |
|
2 |
– 18 |
0,41 |
|
3 |
– 17 |
0,65 |
|
4 |
– 16 |
1,05 |
|
5 |
– 15 |
1,74 |
|
6 |
– 14 |
2,98 |
|
7 |
– 13 |
3,79 |
|
8 |
– 12 |
5,69 |
|
9 |
– 11 |
8,94 |
|
10 |
– 10 |
11,81 |
|
11 |
– 9 |
17,29 |
|
12 |
– 8 |
20,02 |
|
13 |
– 7 |
28,73 |
|
14 |
– 6 |
39,71 |
|
15 |
– 5 |
56,61 |
|
16 |
– 4 |
76,36 |
|
17 |
– 3 |
106,07 |
|
18 |
– 2 |
153,22 |
|
19 |
– 1 |
203,41 |
|
20 |
0 |
247,98 |
|
21 |
1 |
282,01 |
|
22 |
2 |
275,91 |
|
23 |
3 |
300,61 |
|
24 |
4 |
310,77 |
|
25 |
5 |
336,48 |
|
26 |
6 |
350,48 |
|
27 |
7 |
363,49 |
|
28 |
8 |
368,91 |
|
29 |
9 |
371,63 |
|
30 |
10 |
377,32 |
|
31 |
11 |
376,53 |
|
32 |
12 |
386,42 |
|
33 |
13 |
389,84 |
|
34 |
14 |
384,45 |
|
35 |
15 |
370,45 |
|
36 |
16 |
344,96 |
|
37 |
17 |
328,02 |
|
38 |
18 |
305,36 |
|
39 |
19 |
261,87 |
|
40 |
20 |
223,90 |
|
41 |
21 |
196,31 |
|
42 |
22 |
163,04 |
|
43 |
23 |
141,78 |
|
44 |
24 |
121,93 |
|
45 |
25 |
104,46 |
|
46 |
26 |
85,77 |
|
47 |
27 |
71,54 |
|
48 |
28 |
56,57 |
|
49 |
29 |
43,35 |
|
50 |
30 |
31,02 |
|
51 |
31 |
20,21 |
|
52 |
32 |
11,85 |
|
53 |
33 |
8,17 |
|
54 |
34 |
3,83 |
|
55 |
35 |
2,09 |
|
56 |
36 |
1,21 |
|
57 |
37 |
0,52 |
|
58 |
38 |
0,40 |
Tabel 29
Driftstimer pr. funktionstilstand for chillers til komfortkøling, klimaanlæg og varmepumper
|
Sæson |
Driftstimer |
|||||
|
Aktiv tilstand |
Termostat fra-tilstand |
Standbytilstand |
Slukket tilstand |
Krumtaphusopvarmningstilstand |
||
|
HCE (køling), HHE (opvarmning) |
HTO |
HSB |
HOFF |
HCK |
||
|
Køling (til beregning af SEER) |
Gennemsnitlig |
600 |
659 |
1 377 |
0 |
2 036 |
|
Køligere |
300 |
436 |
828 |
0 |
1 264 |
|
|
Varmere |
900 |
767 |
1 647 |
0 |
2 414 |
|
|
Kun opvarmning (til beregning af SCOP) |
Middel |
1 400 |
179 |
0 |
3 672 |
3 851 |
|
Køligere |
2 100 |
131 |
0 |
2 189 |
2 320 |
|
|
Varmere |
1 400 |
755 |
0 |
4 345 |
5 100 |
|
|
Opvarmning, hvis reversibel (til beregning af SCOP) |
Middel |
1 400 |
179 |
0 |
0 |
179 |
|
Køligere |
2 100 |
131 |
0 |
0 |
131 |
|
|
Varmere |
1 400 |
755 |
0 |
0 |
755 |
|
(*1) Vådtemperaturbetingelsen anvendes ikke ved prøvning af enheder, som ikke fordamper kondensat.
(*2) For enheder udformet til opvarmnings- og køletilstand anvendes gennemstrømningsraten, der fastslås under prøvningen ved standarddriftsforhold i køletilstand.
(*3) Udløbstemperatur afhængig af vandgennemstrømningen bestemt under standarddriftsforhold (100 % dellastfaktor ved køling, 88 % ved opvarmning).
(*4) Med vandgennemstrømning som bestemt under »A«-prøvning for apparater med fast vandgennemstrømning eller variabel vandgennemstrømning.
(*5) Med vandgennemstrømning som bestemt under »A«-prøvning for apparater med fast vandgennemstrømning eller variabel vandgennemstrømning.
BILAG IV
Kontrolprocedure
Når medlemsstaternes myndigheder udfører markedstilsyn i henhold til artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/125/EF, følger de nedenstående kontrolprocedure for de i bilag II anførte krav:
|
1. |
Medlemsstaternes myndigheder tester en enkelt enhed pr. model. |
|
2. |
Luftopvarmningsproduktet, køleproduktet, HT-chilleren til proceskøling eller fancoil-enheden anses for at opfylde kravene i bilag II til denne forordning,
|
|
3. |
For luftvarmeprodukter, køleprodukter, HT-chillers til proceskøling eller fancoil-enheder med en nominel varme-, køle- eller kuldeydelse ≥ 70 kW, eller som produceres i færre end 5 eksemplarer pr. år, gælder, at hvis resultat omhandlet i punkt 2 ikke nås, anses modellen og enhver anden model, hvor oplysningerne i den tekniske dokumentation er fremkommet på samme grundlag, for ikke at overholde bestemmelserne i denne forordning. |
|
4. |
For luftvarmeprodukter, køleprodukter, HT-chillers til proceskøling eller fancoil-enheder med en nominel varme-, køle- eller kuldeydelse < 70 kW, eller som produceres i flere end 5 eksemplarer pr. år, gælder, at hvis resultatet omhandlet i punkt 2, litra a), ikke nås, anses modellen og enhver anden model, hvor oplysningerne i den tekniske dokumentation er fremkommet på samme grundlag, for ikke at overholde bestemmelserne i denne forordning. |
|
5. |
For luftvarmeprodukter, køleprodukter, HT-chillers til proceskøling eller fancoil-enheder med en nominel varme-, køle- eller kuldeydelse < 70 kW, eller som produceres i flere end 5 eksemplarer pr. år, gælder, at hvis resultatet omhandlet i punkt 2, litra b), ikke nås, prøver medlemsstatens myndigheder yderligere tre tilfældigt udvalgte enheder af samme model. Luftopvarmningsproduktet, køleproduktet eller HT-chilleren til proceskøling anses for at opfylde kravene i bilag II til denne forordning,
|
|
6. |
Hvis de i punkt 5 omhandlede resultater ikke nås, anses modellen og enhver anden model, hvor oplysningerne i den tekniske dokumentation er fremkommet på samme grundlag, for ikke at overholde bestemmelserne i denne forordning. |
|
7. |
Medlemsstaternes myndigheder skal anvende de måle- og beregningsmetoder, der er fastsat i bilag III. |
|
8. |
Med tanke på vægt- og størrelsesbegrænsninger, når det gælder transport af luftopvarmningsprodukter, køleprodukter eller HT-chillers til proceskøling, kan medlemsstaternes myndigheder vælge at foretage kontrollen hos producenten, før produkterne tages i brug på deres endelige bestemmelsessted. |
|
9. |
Medlemsstaternes myndigheder skal fremsende prøvningsresultaterne og andre relevante oplysninger til de andre medlemsstater og Kommissionen, senest en måned efter at der træffes beslutning om, at modellen ikke opfylder kravene. |
|
10. |
Verifikationstolerancerne i dette bilag gælder kun i forbindelse med verifikationen af de målte parametre, som foretages af medlemsstaternes myndigheder; leverandøren må ikke bruge dem ved fastlæggelsen af værdierne i den tekniske dokumentation eller fortolke dem på nogen måde, der tager sigte på at opnå overensstemmelse, eller på nogen vis formidle indtryk af bedre præstationer. |
BILAG V
Referenceværdier (benchmarks)
På tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden var den bedste tilgængelige teknologi på markedet for luftvarmeprodukter og køleprodukter for så vidt angår årsvirkningsgrad ved rumopvarmning, årsvirkningsgrad ved rumkøling eller sæsonenergieffektivitetsfaktor og emissionen af nitrogenoxider:
|
1. |
Referenceværdierne for årsvirkningsgrad ved rumopvarmning eller årsvirkningsgrad ved rumkøling for hhv. luftvarmeprodukter og køleprodukter og sæsonenergieffektivitetsfaktor for HT-chillers til proceskøling er angivet i tabel 30. Tabel 30 Referenceværdierne for årsvirkningsgrad ved rumopvarmning eller årsvirkningsgrad ved rumkøling for hhv. luftvarmeprodukter og køleprodukter og sæsonenergieffektivitetsfaktor for HT-chillers til proceskøling
|
|
2. |
Referenceværdier for emissioner af nitrogenoxider, udtrykt som nitrogendioxid:
|
|
3. |
Referenceværdierne i punkt 1 og 2 indebærer ikke nødvendigvis, at en kombination af disse værdier kan nås af et enkelt produkt. |