EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32016D1968

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1968 af 9. november 2016 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 i Ungarn (meddelt under nummer C(2016) 7245) (EØS-relevant tekst )

C/2016/7245

OJ L 303, 10.11.2016, p. 23–25 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 01/12/2016; ophævet ved 32016D2122

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2016/1968/oj

10.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 303/23


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2016/1968

af 9. november 2016

om visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 i Ungarn

(meddelt under nummer C(2016) 7245)

(Kun den ungarske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 9, stk. 4,

under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (2), særlig artikel 10, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Aviær influenza er en infektiøs virussygdom hos fugle, herunder fjerkræ. Infektioner med aviær influenza-virus hos tamfjerkræ forårsager to hovedformer af sygdommen, som har forskellig virulens. Den lavpatogene form giver generelt kun milde symptomer, mens den højpatogene form forårsager meget stor dødelighed hos de fleste fjerkræarter. Sygdommen kan have alvorlige konsekvenser for fjerkræopdrættets rentabilitet.

(2)

Selv om aviær influenza primært forekommer hos fugle, er mennesker lejlighedsvis og under visse omstændigheder også blevet inficeret med den virus, der forårsager sygdommen.

(3)

Ved udbrud af aviær influenza er der risiko for, at sygdomsagensen spreder sig til andre bedrifter, hvor der holdes fjerkræ eller andre fugle i fangenskab. Den kan således sprede sig fra én medlemsstat til andre medlemsstater eller til tredjelande via handel med levende fjerkræ eller andre fugle i fangenskab eller produkter fremstillet heraf.

(4)

Rådets direktiv 2005/94/EF (3) indeholder bestemmelser om visse forebyggende foranstaltninger vedrørende overvågning og tidlig påvisning af aviær influenza samt minimumsbekæmpelsesforanstaltninger, som skal gennemføres i tilfælde af et udbrud af aviær influenza hos fjerkræ eller andre fugle i fangenskab. I henhold til direktivet skal der oprettes beskyttelses- og overvågningszoner i tilfælde af et udbrud af højpatogen aviær influenza.

(5)

Ungarn har underrettet Kommissionen om et udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 på en bedrift i landet, hvor der holdes fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, og truffet foranstaltninger i henhold til direktiv 2005/94/EF, herunder oprettelse af beskyttelses- og overvågningszoner.

(6)

Kommissionen har gennemgået de pågældende foranstaltninger og finder det godtgjort, at grænserne for de beskyttelses- og overvågningszoner, som denne medlemsstats kompetente myndighed har oprettet, ligger tilstrækkelig langt fra den bedrift, hvor der er bekræftet et udbrud.

(7)

For at hindre unødvendige forstyrrelser i samhandelen i Unionen og for at undgå, at tredjelande indfører uberettigede handelshindringer, er det nødvendigt, i samarbejde med den berørte medlemsstat, hurtigt at afgrænse de beskyttelses- og overvågningszoner, som Ungarn har oprettet, på EU-plan.

(8)

De beskyttelses- og overvågningszoner i Ungarn, hvor de i direktiv 2005/94/EF fastsatte dyresundhedsmæssige bekæmpelsesforanstaltninger anvendes, bør derfor afgrænses i bilaget til denne afgørelse, ligesom regionaliseringens varighed bør fastsættes.

(9)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ungarn påser, at de beskyttelses- og overvågningszoner, der er oprettet i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 2005/94/EF, som minimum omfatter de områder, der er angivet som beskyttelses- og overvågningszoner i del A og B i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse anvendes indtil den 31. december 2016.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Ungarn.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. november 2016.

På Kommissionens vegne

Vytenis ANDRIUKAITIS

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13.

(2)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.

(3)  Rådets direktiv 2005/94/EF af 20. december 2005 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza og om ophævelse af direktiv 92/40/EØF (EUT L 10 af 14.1.2006, s. 16).


BILAG

DEL A

Beskyttelseszone, jf. artikel 1:

ISO-landekode

Medlemsstat

Kode

(hvis en sådan findes)

Navn

Anvendelsen ophører (dato) (artikel 29 i direktiv 2005/94/EF)

HU

Ungarn

 

Område:

 

 

 

 

De dele af distriktet Orosháza i amtet Békés og de dele af distriktet Makó i amtet Csongrád, der ligger i en cirkel med en radius på 3 km med centrum i GPS-koordinaterne N46.39057; E20.74251, samt alle bebyggede områder i lokaliteterne Tótkomlós og Nagyér

27.11.2016

DEL B

Overvågningszone, jf. artikel 1:

ISO-landekode

Medlemsstat

Kode

(hvis en sådan findes)

Navn

Anvendelsen ophører (dato) (artikel 31 i direktiv 2005/94/EF)

HU

Ungarn

 

Område:

 

 

 

 

De dele af distrikterne Orosháza og Mezőkovácsháza i amtet Békés og de dele af distriktet Makó i amtet Csongrád, der ligger uden for den beskrevne beskyttelseszone og inden for en cirkel med en radius på 10 km med centrum i GPS-koordinaterne N46.39057; E20.74251, samt alle bebyggede områder i lokaliteterne Békéssámson, Kaszaper, Végegyháza og Mezőhegyes

6.12.2016

 

De dele af distriktet Orosháza i amtet Békés og de dele af distriktet Makó i amtet Csongrád, der ligger i en cirkel med en radius på 3 km med centrum i GPS-koordinaterne N46.39057; E20.74251, samt alle bebyggede områder i lokaliteterne Tótkomlós og Nagyér

28.11.2016-6.12.2016


Top