EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015R1920

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/1920 af 26. oktober 2015 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 1352/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Yemen

OJ L 281, 27.10.2015, p. 3–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2015/1920/oj

27.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 281/3


RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1920

af 26. oktober 2015

om gennemførelse af forordning (EU) nr. 1352/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Yemen

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 1352/2014 af 18. december 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Yemen (1), særlig artikel 15, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 26. februar 2014 vedtog FN's Sikkerhedsråd resolution (»UNSCR«) 2140 (2014), der kræver, at der anvendes rejserestriktioner for personer, der skal udpeges af den komité, som er nedsat i henhold til punkt 19 i UNSCR 2140 (2014) (»komitéen«), og at pengemidler og aktiver tilhørende personer, der udpeges af komitéen, indefryses.

(2)

Den 7. november 2014 udpegede komitéen tre fysiske personer på grundlag af kriterierne i punkt 17 i UNSCR 2140 (2014).

(3)

Rådet vedtog den 18. december 2014 forordning (EU) nr. 1352/2014.

(4)

Den 16. september 2015 ændrede komitéen oplysningerne for én person.

(5)

Forordning (EU) nr. 1352/2014 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EU) nr. 1352/2014 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Luxembourg, den 26. oktober 2015.

På Rådets vegne

F. MOGHERINI

Formand


(1)  EUT L 365 af 19.12.2014, s. 60.


BILAG

I listen over personer, enheder og organer i bilag I til forordning (EU) nr. 1352/2014 affattes oplysningerne i nr. 5 i afsnittet A. »Personer« således:

»5.

Ahmed Ali Abdullah Saleh (alias: Ahmed Ali Abdullah Al-Ahmar)

Stilling: tidligere ambassadør, tidligere brigadegeneral. Fødselsdato: 25. juli 1972. Nationalitet: yemenitisk. Pas nr.: a) yemenitisk pasnummer 17979 udstedt i navnet Ahmed Ali Abdullah Saleh (jf. det diplomatiske identitetskortnummer: 31/2013/20/003140 nedenfor), b) yemenitisk pasnummer 02117777 udstedt den 8.11.2005 i navnet Ahmed Ali Abdullah Al-Ahmar, c) yemenitisk pasnummer 06070777 udstedt den 3.12.2014 i navnet Ahmed Ali Abdullah Al-Ahmar. Adresse: De Forenede Arabiske Emirater. Andre oplysninger: Har spillet en central rolle i houthiernes militære udbredelse. Har deltaget i handlinger, der truer freden, sikkerheden eller stabiliteten i Yemen. Ahmed Ali Saleh er søn af den tidligere præsident for Republikken Yemen, Ali Abdullah Saleh. Ahmed Ali Abdullah Saleh kommer fra et område, der er kendt som Bayt Al-Ahmar, der ligger ca. 20 km sydøst for hovedstaden Sana'a. Diplomatisk identitetskortnummer: 31/2013/20/003140 udstedt den 7.7.2013 af De Forenede Arabiske Emiraters udenrigsministerium i navnet Ahmed Ali Abdullah Saleh, nuværende status: annulleret. Dato for FN's optagelse på listen: 14.4.2015.

Yderligere oplysninger fra det beskrivende resumé af grundene til opførelse på listen fra sanktionskomitéen:

Ahmed Ali Saleh har søgt at underminere præsident Hadis myndighed, modarbejde Hadis bestræbelser på at reformere militæret og hindre Yemens fredelige overgang til demokrati. Saleh har spillet en central rolle i houthiernes militære udbredelse. I midten af februar 2013 havde Ahmed Ali Saleh udleveret tusinde af nye rifler til brigader under den republikanske garde og uidentificerede stammesheiker. Våbnene blev oprindeligt erhvervet i 2010 og blev brugt til at sikre modtagernes loyalitet med politisk vinding for øje på et senere tidspunkt.

Da Salehs far Ali Abdullah Saleh, den tidligere præsident for Republikken Yemen, trådte tilbage som Yemens præsident i 2011, beholdt Ahmed Ali Saleh sin post som øverstbefalende for Yemens republikanske garde. Lidt over et år senere blev Saleh afskediget af præsident Hadi, men havde fortsat betydelig indflydelse i Yemens militær, selv da han blev fjernet fra kommandoen. Ali Abdullah Saleh blev udpeget af FN i henhold til UNSCR 2140 i november 2014.«.


Top