EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015R0029

Kommissionens forordning (EU) 2015/29 af 17. december 2014 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår international regnskabsstandard 19 EØS-relevant tekst

OJ L 5, 9.1.2015, p. 11–13 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 15/10/2023; stiltiende ophævelse ved 32023R1803

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2015/29/oj

9.1.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 5/11


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2015/29

af 17. december 2014

om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår international regnskabsstandard 19

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (1), særlig artikel 3, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 (2) blev der vedtaget visse internationale standarder og fortolkninger, der eksisterede pr. 15. oktober 2008.

(2)

Den 21. november 2013 offentliggjorde International Accounting Standards Board en række ændringer til international regnskabsstandard IAS 19 Personaleydelser med titlen Ydelsesbaserede pensionsordninger: Arbejdstagerbidrag. Ændringerne tager sigte på at forenkle og afklare den regnskabsmæssige behandling af bidrag fra arbejdstagere eller tredjeparter i forbindelse med ydelsesbaserede pensionsordninger.

(3)

Høringen af Den Tekniske Ekspertgruppe under European Financial Reporting Advisory Group bekræfter, at ændringerne til IAS 19 opfylder de tekniske kriterier for vedtagelse som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1606/2002.

(4)

Forordning (EF) nr. 1126/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med Regnskabskontroludvalgets udtalelse —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I bilaget til forordning (EF) nr. 1126/2008 ændres international regnskabsstandard (IAS) 19 Personaleydelser som anført i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Virksomhederne anvender de i artikel 1 nævnte ændringer senest fra den første dag i det regnskabsår, der starter på eller efter 1. februar 2015.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2014.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 af 3. november 2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 (EUT L 320 af 29.11.2008, s. 1).


BILAG

Ydelsesbaserede pensionsordninger: Arbejdstagerbidrag  (1)

(Ændringer af IAS 19)

Afsnit 93-94 ændres, og afsnit 175 tilføjes. Afsnit 92 er blot til orientering.

Aktuarmæssige forudsætninger: Lønninger, ydelser og sygesikringsomkostninger

92

Nogle ydelsesbaserede pensionsordninger kræver, at ansatte eller tredjemand bidrager til ordningens omkostninger. Bidrag fra arbejdstagere mindsker ydelsesomkostningerne for virksomheden. En virksomhed vurderer, hvorvidt tredjeparters bidrag mindsker ydelsesomkostningerne for virksomheden eller er en godtgørelsesret som beskrevet i afsnit 116. Bidrag fra ansatte eller tredjemand er enten fastsat i henhold til pensionsordningens formelle vilkår (eller hidrører fra en faktisk forpligtelse, som ligger uden for disse vilkår) eller er skøn. Skønsmæssige bidrag fra ansatte eller tredjemand reducerer pensionsomkostninger ved indbetaling af disse bidrag til ordningen.

93

Bidrag fra ansatte eller tredjemand som fastsat i ordningens formelle vilkår reducerer enten pensionsomkostningerne (hvis de er tilknyttet arbejdsydelser), eller påvirker eftermålinger af den ydelsesbaserede nettopensionsforpligtelse (aktiv), (hvis de ikke er tilknyttet arbejdsydelser). (Bidrag, som er nødvendige for at mindske underskuddet som følge af tab på ordningens aktiver eller aktuarmæssige tab), er et eksempel på bidrag, som ikke er tilknyttet arbejdsydelser. Hvis bidrag fra arbejdstagere eller tredjeparter er tilknyttet arbejdsydelser, reducerer bidragene pensionsomkostningerne på følgende måde:

a)

hvis bidragenes størrelse afhænger af antallet af arbejdsår, skal en virksomhed henføre bidragene til arbejdsperioder ved hjælp af samme fordelingsprincip, som kræves i afsnit 70 for bruttoydelsen (dvs. enten pensionsordningens bidragssammensætning eller lineært), eller

b)

hvis bidragenes størrelse ikke afhænger af antallet af arbejdsår, kan virksomheden anerkende sådanne bidrag som en reduktion af pensionsomkostningerne i den periode, som de tilknyttede arbejdsydelser vedrører. Bidrag, som udgør en bestemt procentdel af arbejdstagerens løn, et fast beløb i hele arbejdsperioden eller et beløb, der afhænger af arbejdstagerens alder, er eksempler på bidrag, som ikke afhænger af antallet af arbejdsår.

Afsnit A1 indeholder anvendelsesvejledning i denne forbindelse.

94

For bidrag fra arbejdstagere eller tredjeparter, som henføres til arbejdsperioder i overensstemmelse med afsnit 93, litra a), medfører ændringer i bidragene:

a)

aktuelle pensionsomkostninger og pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår (hvis ændringerne ikke er fastsat i en pensionsordnings formelle vilkår og ikke hidrører fra en faktisk forpligtelse), eller

b)

aktuarmæssige gevinster og tab (hvis ændringerne er fastsat i en pensionsordnings formelle vilkår eller hidrører fra en faktisk forpligtelse).

OVERGANG OG IKRAFTTRÆDELSESDATO

175

Ydelsesbaserede pensionsordninger Arbejdstagerbidrag (Ændringer af IAS 19), udstedt i november 2013, ændring af afsnit 93-94. En virksomhed skal anvende disse ændringer med tilbagevirkende kraft i overensstemmelse med IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl for regnskabsår, der begynder 1. juli 2014 eller derefter. Det er tilladt at anvende dem tidligere. Hvis en virksomhed anvender disse ændringer for et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning herom.

Ændringer af tillæggene til IAS 19 Personaleydelser

Tillæg A tilføjes.

Tillæg A

Anvendelsesvejledning

Dette appendiks er en integreret del af standarden. Det indeholder en beskrivelse af anvendelsen af afsnit 92-93 og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden.

A1

Regnskabskravene for bidrag fra arbejdstagere eller tredjeparter vises i diagrammet nedenfor.

Image


(1)  »Kopiering tilladt inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Alle eksisterende rettigheder forbeholdes uden for EØS med undtagelse af retten til at kopiere til personlig brug eller anden form for fair dealing. Yderligere oplysninger fås hos IASB på internetadressen www.iasb.org«.


Top