EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014R0651

Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 EØS-relevant tekst

OJ L 187, 26.6.2014, p. 1–78 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force: This act has been changed. Current consolidated version: 01/07/2023

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2014/651/oj

26.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 187/1


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 651/2014

af 17. juni 2014

om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 108, stk. 4,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 994/98 af 7. maj 1998 om anvendelse af artikel 92 og 93 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på visse former for horisontal statsstøtte (1), særlig artikel 1, stk. 1, litra a), og b),

efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Statsstøtte, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Statslig finansiering, som opfylder kriterierne i traktatens artikel 107, stk. 1, udgør statsstøtte og skal anmeldes til Kommissionen i henhold til traktatens artikel 108, stk. 3. I medfør af traktatens artikel 109 kan Rådet imidlertid bestemme, at visse kategorier af statsstøtte skal være fritaget for denne anmeldelsespligt. I henhold til artikel 108, stk. 4, i traktaten kan Kommissionen vedtage forordninger vedrørende disse former for statsstøtte. I forordning (EF) nr. 994/98 gives Kommissionen bemyndigelse til i medfør af traktatens artikel 109 at erklære, at følgende kategorier af statsstøtte på visse betingelser kan fritages fra anmeldelsespligten: støtte til små og mellemstore virksomheder (SMV'er), støtte til forskning og udvikling, støtte til miljøbeskyttelse, beskæftigelses- og uddannelsesstøtte samt støtte, der er i overensstemmelse med det kort, som Kommissionen har godkendt for tildeling af regionalstøtte i de enkelte medlemsstater. Kommissionen vedtog på dette grundlag Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 (2). Forordning (EF) nr. 800/2008 fandt oprindeligt anvendelse indtil den 31. december 2013, men blev efterfølgende forlænget ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1224/2013 af 29. november 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 800/2008, for så vidt angår anvendelsesperioden (3) og udløber nu den 30. juni 2014. Den 22. juli 2013 vedtog Rådet forordning (EU) nr. 733/2013 af 7. juli 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 994/98 om anvendelse af artikel 92 og 93 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på visse former for horisontal statsstøtte (4) for at bemyndige Kommissionen til at udvide gruppefritagelsen med nye kategorier af støtte, for hvilke der kan fastlægges klare forenelighedskriterier. Disse nye kategorier af gruppefritaget støtte omfatter støtte, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af visse naturkatastrofer, social støtte til beboere i afsidesliggende områder til transportformål, støtte til bredbåndsinfrastruktur, støtte til innovation, støtte til kultur og bevarelse af kulturarv samt støtte til sportsinfrastruktur og multifunktionel infrastruktur til rekreative aktiviteter. Under forudsætning af at der indhøstes tilstrækkelig yderligere erfaring, som gør det muligt at opstille anvendelige kriterier for fritagelse, der på forhånd sikrer foreneligheden af andre kategorier af støtte, har Kommissionen til hensigt at tage denne forordnings anvendelsesområde op til fornyet overvejelse med henblik på at medtage visse former for støtte inden for de relevante områder. Kommissionen påtænker navnlig at opstille kriterier for havne- og lufthavnsinfrastruktur inden december 2015.

(2)

Med meddelelsen om modernisering af EU's statsstøttepolitik (5) indledte Kommissionen en generel revision af statsstøttereglerne. Hovedformålene med denne revision er i) at fremme bæredygtig, intelligent og inklusiv vækst på et konkurrencepræget indre marked og samtidig bidrage til medlemsstaternes indsats for at opnå en mere effektiv udnyttelse af de offentlige finanser, ii) at koncentrere Kommissionens forudgående undersøgelser af støtteforanstaltninger om de sager, som har størst indvirkning på det indre marked, og samtidig styrke medlemsstaternes samarbejde om håndhævelse af statsstøttereglerne og iii) at gøre reglerne ensartede og fremme en hurtigere og mere robust beslutningstagning på et mere oplyst grundlag, baseret på en klar økonomisk begrundelse, en fælles tilgang og entydige forpligtelser. Revisionen af forordning (EF) nr. 800/2008 udgør et centralt element i moderniseringen af statsstøttepolitikken.

(3)

Denne forordning bør gøre det muligt bedre at prioritere regelhåndhævelsesindsatsen på statsstøtteområdet, forenkle reglerne, øge gennemsigtigheden og styrke effektiv evaluering og kontrol med statsstøttereglernes overholdelse på nationalt plan og på EU-plan og samtidig bevare Kommissionens og medlemsstaternes institutionelle kompetencer. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for nå disse mål.

(4)

De erfaringer, som Kommissionen har indhøstet med anvendelse af forordning (EF) nr. 800/2008, har gjort det muligt bedre at definere, på hvilke betingelser visse kategorier af støtte kan anses for at være forenelige med det indre marked og at udvide gruppefritagelsernes anvendelsesområde. De har også gjort det klart, at det er nødvendigt at øge gennemsigtigheden, styrke kontrollen med og sikre en tilstrækkelig evaluering af meget omfattende ordninger med hensyn til deres følger for konkurrencen på det indre marked.

(5)

De generelle betingelser for anvendelse af denne forordning bør fastsættes på grundlag af en række fælles principper, som sikrer, at støtten tjener et formål af fælles interesse, har en klar tilskyndelsesvirkning, er hensigtsmæssig og står i et rimeligt forhold til målet, ydes under fuld gennemsigtighed og er genstand for kontrol og regelmæssig vurdering og ikke påvirker samhandelsvilkårene på en måde, der skader den fælles interesse.

(6)

Støtte, der opfylder alle betingelserne i denne forordning, såvel de generelle betingelser som de betingelser, der er specifikke for de relevante støttekategorier, bør være fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3.

(7)

Statsstøtte som omhandlet i traktatens artikel 107, stk. 1, der ikke er omfattet af denne forordning, er fortsat anmeldelsespligtig efter traktatens artikel 108, stk. 3. Denne forordning påvirker ikke medlemsstaternes mulighed for at anmelde støtte til formål, der svarer til dem, som denne forordning omfatter.

(8)

På grund af omfattende ordningers potentielt større virkninger for handel og konkurrence bør støtteordninger, for hvilke det gennemsnitlige årlige statsstøttebudget overstiger en tærskel, der fastsættes med udgangspunkt i en absolut værdi, principielt gøres til genstand for en evaluering. Evalueringen bør tage sigte på at kontrollere, om de antagelser og betingelser, der lå til grund for ordningens forenelighed, er opfyldt, og om ordningen fungerer effektivt, hvad angår dens generelle og specifikke mål, og belyse ordningens virkninger for konkurrence og samhandel. For at sikre lige behandling bør denne evaluering gennemføres på grundlag af en af Kommissionen godkendt evalueringsplan. En sådan plan bør normalt udfærdiges, når ordningen udformes, og godkendes, før ordningen træder i kraft, men det er ikke muligt i alle tilfælde. For ikke at forsinke deres ikrafttræden bør denne forordning finde anvendelse på sådanne ordninger i en periode på højst seks måneder. Kommissionen kan efter at have godkendt evalueringsplanen beslutte at forlænge denne periode. Med henblik herpå bør evalueringsplanen anmeldes til Kommissionen senest 20 arbejdsdage efter ordningens ikrafttræden. Kommissionen kan også undtagelsesvist beslutte, at en evaluering på grund af sagens særlige forhold ikke er nødvendig. Kommissionen bør modtage de oplysninger fra medlemsstaten, som er nødvendige for vurderingen af evalueringsplanen og sætter den i stand til uden unødig forsinkelse at anmode om yderligere oplysninger, så medlemsstaten kan indsende manglende oplysninger, som Kommissionen måtte have brug for til at træffe en afgørelse. Da denne procedure er ny, vil Kommissionen i et særskilt dokument give detaljeret vejledning om den procedure, der finder anvendelse i seksmånedersperioden, hvor evalueringsplanen er under godkendelse, og om de skemaer, der skal benyttes i forbindelse med indsendelse af evalueringsplanen. Ændringer af ordninger, der er underlagt krav om evaluering, med undtagelse af ændringer, som ikke kan påvirke støtteordningens forenelighed efter denne forordning eller ikke i væsentlig grad kan påvirke indholdet af den godkendte evalueringsplan, bør vurderes under hensyntagen til udfaldet af en sådan evaluering og bør udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde. Ændringer af rent formel eller administrativ karakter og ændringer, der gennemføres inden for rammerne af samfinansierede EU-foranstaltninger, bør i princippet ikke betragtes som værende af væsentlig betydning for indholdet af den godkendte evalueringsplan.

(9)

Denne forordning bør ikke finde anvendelse på støtte, der er betinget af, at der anvendes indenlandske produkter frem for importerede, eller på støtte til eksportrelaterede aktiviteter. Den bør navnlig ikke gælde for støtte til finansiering af etablering og drift af distributionsnet i andre lande. Støtte til omkostninger ved deltagelse i messer eller udgifter til undersøgelser eller konsulentydelser, der er nødvendige for at lancere et nyt eller eksisterende produkt på et nyt marked i en anden medlemsstat eller et tredjeland, betragtes normalt ikke som støtte til eksportrelaterede aktiviteter.

(10)

Denne forordning bør i princippet finde anvendelse på de fleste erhvervssektorer. Inden for nogle sektorer, såsom fiskeri og akvakultur og primærproduktion af landbrugsprodukter, bør anvendelsesområdet imidlertid begrænses i betragtning af de særlige regler, der finder anvendelse der.

(11)

Denne forordning bør finde anvendelse på forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, forudsat at visse betingelser er opfyldt. For så vidt angår denne forordning, bør hverken aktiviteter på landbrugsbedriften, der er nødvendige for at forberede et produkt til det første salg, eller en primærproducents første salg til forhandlere eller forarbejdningsvirksomheder eller en hvilken som helst aktivitet, hvorved et produkt forberedes til det første salg, betragtes som forarbejdning eller afsætning.

(12)

Denne forordning bør ikke finde anvendelse på støtte til fremme af lukning af ikke-konkurrencedygtige kulminer, som er omfattet af Rådets afgørelse 2010/787/EU af 10. december 2010 om statsstøtte til fremme af lukning af miner, der ikke er konkurrencedygtige (6). Denne forordning bør finde anvendelse på andre former for støtte i kulsektoren med undtagelse af regionalstøtte.

(13)

Kommissionen bør sikre, at godkendt støtte ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. Derfor bør denne forordning ikke omfatte støtte til en støttemodtager, der ikke har efterkommet et krav om tilbagebetaling af støtte, som Kommissionen ved en tidligere afgørelse eller beslutning har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked, med undtagelse af støtteordninger til at råde bod på skader, der er forårsaget af visse naturkatastrofer.

(14)

Støtte til kriseramte virksomheder bør ikke være omfattet af denne forordning, idet en sådan støtte bør vurderes i henhold til rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder af 1. oktober 2004 (7), hvis anvendelsesperiode blev forlænget ved Kommissionens meddelelse om forlængelse af Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder af 1. oktober 2004 (8), eller efterfølgende rammebestemmelser for at undgå, at disse bestemmelser omgås, med undtagelse af støtteordninger til at råde bod på skader, der er forårsaget af visse naturkatastrofer. Af hensyn til retssikkerheden bør der opstilles klare kriterier, som ikke forudsætter en vurdering af alle enkelthederne ved en virksomheds situation for at afgøre, om den i relation til denne forordning skal anses for at være kriseramt.

(15)

Håndhævelsen af statsstøttereglerne afhænger i høj grad af medlemsstaternes samarbejde. Derfor bør medlemsstaterne træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at denne forordning overholdes, herunder også med hensyn til individuel støtte, der ydes inden for rammerne af gruppefritagede ordninger.

(16)

Hvad enten de tildeles individuelt eller kumulativt, bør store støttebeløb anmeldes til og vurderes af Kommissionen, da de medfører stor risiko for påvirkning af samhandelen. For hver kategori af støtte, der er omfattet af denne forordning, bør der derfor fastsættes tærskler på et niveau, som tager hensyn til den pågældende kategori af støtte og dens sandsynlige virkninger for samhandelsvilkårene. Enhver støtte, der ydes over disse tærskler, bør fortsat være anmeldelsespligtig efter traktatens artikel 108, stk. 3. Tærsklerne i denne forordning bør ikke kunne omgås ved kunstigt at opsplitte støtteordninger eller -projekter i flere støtteordninger eller -projekter med tilsvarende karakteristika, mål eller støttemodtagere.

(17)

Af hensyn til gennemsigtigheden og for at sikre ligebehandling og effektiv kontrol, bør denne forordning kun finde anvendelse på støtte, hvis bruttosubventionsækvivalent kan forudberegnes præcist, uden at det er nødvendigt at foretage en risikovurdering (»gennemsigtig støtte«). I denne forordning bør det fastlægges, på hvilke betingelser visse specifikke støtteinstrumenter såsom lån, garantier, skattemæssige foranstaltninger, risikofinansieringsforanstaltninger og især tilbagebetalingspligtige forskud kan betragtes som gennemsigtige. Kapitaltilførsler bør ikke betragtes som gennemsigtig støtte, med mindre de opfylder specifikke betingelser vedrørende risikofinansiering og statsstøtte til nyetablerede virksomheder. Støtte indeholdt i garantier bør anses for at være gennemsigtig, når bruttosubventionsækvivalenten er blevet beregnet på basis af de minimumspræmier, der gælder for den pågældende virksomhedstype. For SMV'ers vedkommende er det i Kommissionens meddelelse om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte i form af garantier (9) fastsat, hvor stor den årlige garantipræmie skal være, for at garantien kan anses for ikke at udgøre statsstøtte.

(18)

For at sikre, at støtten er nødvendig og fungerer som tilskyndelse til at videreudvikle aktiviteter eller projekter, bør denne forordning ikke finde anvendelse på støtte til aktiviteter, som støttemodtageren også ville iværksætte uden støtten. Støtte bør kun fritages for anmeldelsespligten i henhold til denne forordning, hvis arbejdet med det projekt eller den aktivitet, hvortil der ydes støtte, først påbegyndes, efter at modtageren har indgivet en skriftlig ansøgning om støtten.

(19)

I forbindelse med enhver ad hoc-støtte, der er omfattet af denne forordning, og som ydes til en stor virksomhed, bør medlemsstaten ud over at overholde betingelserne vedrørende tilskyndelsesvirkning, der gælder for SMV'er, også sikre sig, at støttemodtageren i et internt dokument har analyseret det pågældende projekts eller den pågældende aktivitets levedygtighed med og uden støtte. Medlemsstaten bør kontrollere, at dette interne dokument viser, at støtten medfører en væsentlig forøgelse af projektets/aktivitetens omfang, en væsentlig forøgelse af det samlede beløb, støttemodtageren afsætter til det støttede projekt eller den støttede aktivitet, eller en væsentligt hurtigere gennemførelse af det pågældende projekt eller den pågældende aktivitet. Regionalstøtte bør betragtes som havende tilskyndelsesvirkning, hvis investeringsprojektet uden støtten ikke ville være blevet gennemført i det område, hvor der ydes støtte.

(20)

Automatiske støtteordninger i form af skattefordele bør fortsat være underlagt en særlig betingelse med hensyn til tilskyndelsesvirkningen, da denne form for støtte ydes efter procedurer, der er forskellige fra dem, der gælder for andre kategorier af støtte. Sådanne ordninger bør allerede være vedtaget, før arbejdet med det støttede projekt eller den støttede aktivitet er påbegyndt. Denne betingelse finder imidlertid ikke anvendelse på efterfølgerordninger på skatteområdet, såfremt den relevante aktivitet allerede var omfattet af de foregående ordninger med skattefordele. Ved vurderingen af sådanne ordningers tilskyndelsesvirkning er det det tidspunkt, hvor den skattemæssige foranstaltning første gang blev indført i den oprindelige ordning, som derefter blev erstattet af efterfølgerordningen, der er afgørende.

(21)

Hvad angår regional driftsstøtte, regional byudviklingsstøtte, støtte til SMV'ers adgang til finansiering, støtte til ansættelse af dårligt stillede arbejdstagere, støtte til beskæftigelse af handicappede arbejdstagere og støtte som kompensation for meromkostningerne ved beskæftigelse af handicappede arbejdstagere, støtte i form af nedsættelse af miljøskatter og -afgifter, støtte, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af visse naturkatastrofer, social støtte til bosiddende i afsidesliggende områder til transportformål og støtte til kultur og bevarelse af kulturarv, finder betingelsen vedrørende tilskyndelsesvirkning ikke anvendelse eller bør formodes at være opfyldt, hvis de særlige betingelser, der er fastsat for disse kategorier af støtte i denne forordning, er opfyldt.

(22)

For at sikre, at støtten står i rimeligt forhold til målet og er begrænset til det nødvendige beløb, bør de maksimale støttebeløb så vidt muligt være udtrykt i støtteintensitet i forhold til en række støtteberettigede omkostninger. Hvor de maksimale støtteintensiteter ikke kan bestemmes, fordi de støtteberettigede omkostninger ikke kan fastslås, eller for at forenkle reglerne i forbindelse med små beløb, bør de maksimale støttebeløb være udtrykt nominelt for at sikre, at støtteforanstaltningerne står i et rimeligt forhold til målet. Støtteintensiteten og de maksimale støttebeløb bør på baggrund af Kommissionens erfaringer fastsættes på et niveau, der minimerer konkurrencefordrejningerne inden for den sektor, hvor støtten ydes, og samtidig på passende vis imødegår markedssvigtet eller samhørighedsproblemet. For regional investeringsstøtte bør støtteintensiteten fastsættes på et niveau, der stemmer overens med den tilladte støtteintensitet i henhold til regionalstøttekortene.

(23)

Ved beregningen af støtteintensiteten bør der alene medtages støtteberettigede omkostninger. Denne forordning bør ikke kunne føre til fritagelse af støtte, der overstiger den relevante støtteintensitet, fordi der er medtaget omkostninger, der ikke er støtteberettigede. Fastlæggelsen af de støtteberettigede omkostninger skal understøttes af klar, detaljeret og ajourført dokumentation. Alle de anvendte tal bør være tallene før eventuelle fradrag af skatter eller andre udgifter. Støtte, der udbetales i flere rater, bør tilbagediskonteres til sin værdi på det tidspunkt, hvor den blev ydet. De støtteberettigede omkostninger bør ligeledes tilbagediskonteres til deres værdi på det tidspunkt, hvor støtten blev tildelt. Den rentesats, der skal anvendes til tilbagediskonteringsformål og til beregning af støttebeløbet i forbindelse med støtte, der ikke ydes som tilskud, bør være henholdsvis den kalkulationsrentesats og den referencesats, som var gældende på tildelingstidspunktet, som fastsat i Kommissionens meddelelse om revision af metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten (10). I sager, hvor støtten ydes i form af skattefordele, skal tilbagediskonteringen af støttetrancher tage udgangspunkt i kalkulationsrenten på de forskellige tidspunkter, hvor skattefordelene får virkning. Ydelse af støtte i form af tilbagebetalingspligtige forskud bør fremmes, idet disse risikodelingsinstrumenter er indrettet således, at de er befordrende for støttens tilskyndelsesvirkning. Derfor er det rimeligt at fastsætte, at når der tildeles støtte i form af tilbagebetalingspligtige forskud, kan de relevante støtteintensiteter, der er fastsat i denne forordning, forhøjes, dog med undtagelse af regionalstøtte, som alene kan fritages, hvis den er i overensstemmelse med de godkendte støttekort.

(24)

For fremtidige skattefordele kendes den relevante kalkulationsrente og støttetranchernes præcise størrelse ikke nødvendigvis i forvejen. I sådanne tilfælde bør medlemsstaten på forhånd fastsætte et loft over støttens tilbagediskonterede værdi under overholdelse af den gældende støtteintensitet. Når støttetranchens størrelse på et givet tidspunkt kendes, kan tilbagediskonteringen så finde sted med udgangspunkt i den på det pågældende tidspunkt gældende kalkulationsrente. Den tilbagediskonterede værdi af hver støttetranche bør trækkes fra det samlede beløbsloft.

(25)

Når det fastslås, om de anmeldelsestærskler og de maksimale støtteintensiteter, der er fastsat i denne forordning, er overholdt, er det den samlede statsstøtte til den støttede aktivitet eller det støttede projekt, der bør lægges til grund. Desuden bør det i denne forordning præciseres, under hvilke omstændigheder forskellige kategorier af støtte kan kumuleres. Støtte, der er fritaget ved denne forordning, og enhver anden forenelig støtte, der er fritaget ved en anden forordning eller godkendt af Kommissionen, kan kumuleres, så længe foranstaltningerne vedrører forskellige identificerbare støtteberettigede omkostninger. Når der fra forskellige kilder ydes støtte til de samme — helt eller delvist overlappende — identificerbare støtteberettigede omkostninger, bør kumulering tillades op til den højeste støtteintensitet eller det højeste støttebeløb, der i henhold til denne forordning kan finde anvendelse på den relevante støtte. Denne forordning bør også indeholde særlige bestemmelser om kumulering af støtteforanstaltninger med og uden identificerbare støtteberettigede omkostninger, om kumulering med de minimis-støtte og om kumulering med støtte til handicappede arbejdstagere. For de minimis-støtte gælder, at denne støtte ofte ikke kan henføres til specifikke støtteberettigede omkostninger. I sådanne tilfælde bør det være muligt frit at kumulere de minimis-støtte og statsstøtte, der er fritaget efter denne forordning. Når der tildeles de minimis-støtte til de samme identificerbare støtteberettigede omkostninger som statsstøtte, der er fritaget efter denne forordning, bør kumulering imidlertid alene tillades op til den højeste støtteintensitet, som er fastsat i denne forordnings kapitel III.

(26)

EU-finansiering, som forvaltes centralt af EU-institutioner, EU-agenturer, EU-kontorer, EU-fællesforetagender eller andre EU-organer, og som ikke direkte eller indirekte er underlagt medlemsstatens kontrol, udgør ikke statsstøtte. Hvis en sådan EU-finansiering kombineres med statsstøtte, bør kun sidstnævnte tages i betragtning ved vurderingen af, hvorvidt anmeldelsestærskler og maksimale støtteintensiteter er overholdt, forudsat at den samlede offentlige finansiering af de samme støtteberettigede omkostninger ikke overstiger de mest gunstige finansieringssatser, der er fastsat i de relevante bestemmelser i EU-lovgivningen.

(27)

Da statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1, i princippet er forbudt, er det vigtigt, at enhver har mulighed for at kontrollere, om støtten ydes i overensstemmelse med de gældende bestemmelser. Det har afgørende betydning for den korrekte anvendelse af traktatens bestemmelser, at statsstøtten er gennemsigtig, og gennemsigtighed fører desuden til bedre overholdelse af reglerne og større ansvarlighed, muliggør peer review og medfører i sidste ende en mere effektiv anvendelse af offentlige midler. For at sikre gennemsigtighed bør der stilles krav til medlemsstaterne om at etablere centrale statsstøttewebsteder på regionalt eller nationalt plan med kortfattede oplysninger om hver enkelt støtteforanstaltning, der er fritaget efter denne forordning. Denne forpligtelse bør være en betingelse for den enkelte støtteforanstaltnings forenelighed med det indre marked. I overensstemmelse med den standardpraksis for offentliggørelse af information, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/37/EU af 26. juni 2013 om ændring af direktiv 2003/98/EF om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (11), bør der anvendes et standardformat, som muliggør søgning, download og let offentliggørelse af informationerne på internettet. Der bør offentliggøres links til alle medlemsstaternes statsstøttewebsteder på Kommissionens websted. I henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 994/98, som ændret ved forordning (EU) nr. 733/2013, skal der på Kommissionens websted offentliggøres kortfattede oplysninger om hver enkelt støtteforanstaltning, der er fritaget i henhold til denne forordning.

(28)

Med henblik på at sikre en effektiv kontrol med støtteforanstaltninger i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 994/98, som ændret ved forordning (EU) nr. 733/2013, er det hensigtsmæssigt at fastsætte krav om medlemsstaternes indberetning af støtteforanstaltninger, der er fritaget i henhold til denne forordning, samt om anvendelsen af denne forordning. Desuden bør der fastlægges regler for medlemsstaternes fortegnelser over støtte, der er fritaget efter denne forordning, under hensyntagen til forældelsesfristen i artikel 15 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (12).

(29)

Med henblik på at styrke effektiviteten af de forenelighedsbetingelser, der fastsættes i denne forordning, bør Kommissionen kunne inddrage gruppefritagelsen for fremtidige støtteforanstaltninger, hvis disse krav ikke overholdes. Kommissionen bør kunne begrænse inddragelsen af gruppefritagelsen, så den kun inddrages for visse støttetyper, bestemte støttemodtagere eller foranstaltninger vedtaget af bestemte myndigheder, når det kun er for en begrænset gruppe af foranstaltningers eller for bestemte myndigheders vedkommende, at denne forordning ikke er overholdt. En sådan målrettet inddragelse af gruppefritagelsen bør være en rimelig og direkte følge af den konstaterede manglende overholdelse af denne forordning. Hvis forenelighedsbetingelserne i kapitel I og III ikke er overholdt, er den ydede støtte ikke omfattet af denne forordning og udgør derfor ulovlig støtte, som Kommissionen vil undersøge efter den relevante procedure i henhold til forordning (EF) nr. 659/1999. At gruppefritagelsen inddrages med hensyn til fremtidige støtteforanstaltninger, fordi kravene i kapitel II ikke er opfyldt, ændrer intet ved, at hidtidige foranstaltninger, som stemte overens med denne forordning, var gruppefritagede.

(30)

For at undgå forskelle, der kunne medføre konkurrencefordrejninger, og lette samordningen mellem EU-initiativer og medlemsstaternes initiativer vedrørende SMV'er, samt for at skabe administrativ klarhed og retssikkerhed, bør den definition af SMV'er, der anvendes i denne forordning, være baseret på definitionen i Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (13).

(31)

Ved at afhjælpe de begrænsninger, der præger ugunstigt stillede regioner, fremmer regionalstøtte den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i medlemsstaterne og i EU som helhed. Regionalstøtte tager sigte på at understøtte udviklingen i de dårligst stillede områder ved at fremme investeringer og jobskabelse på et bæredygtigt grundlag. I områder, der opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra a), kan der ydes regionalstøtte til etablering af nye virksomhedsenheder, udvidelse af en eksisterende virksomhedsenheds kapacitet, virksomhedsenheders diversificering til nye produkter eller fundamentale omlægninger i en eksisterende virksomhedsenheds overordnede produktionsproces. I betragtning af at store virksomheder påvirkes mindre af regionale begrænsninger end SMV'er i forbindelse med en investering i en region, der opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), bør regionalstøtte til store virksomheder kun fritages for anmeldelsespligten, for så vidt angår initialinvesteringer i nye aktiviteter i de pågældende regioner.

(32)

Når en regionalstøtteordning tager sigte på et begrænset antal erhvervssektorer, er dens formål og sandsynlige virkninger formodentlig snarere sektorbestemte end horisontale. Derfor kan sektorordninger ikke fritages for anmeldelsespligten. Efter en anmeldelse vil Kommissionen imidlertid kunne vurdere de mulige positive virkninger i henhold til de gældende retningslinjer eller rammebestemmelser eller afgørelser. Dette er navnlig tilfældet for støtteordninger, der omfatter økonomiske aktiviteter i kul-, skibsbygnings- og transportsektoren. På grund af de særlige forhold, der kendetegner stålsektoren og kunstfibersektoren, kan regionalstøttes negative virkninger inden for disse sektorer endvidere ikke antages at kunne opvejes af de positive virkninger for samhørigheden; derfor kan der ikke ydes regionalstøtte til disse sektorer. Endelig spiller turisme og bredbåndssektoren en vigtig rolle i de nationale økonomier og har generelt en særlig positiv indvirkning på regional udvikling. Regionalstøtteordninger, der tager sigte på turistsektoren og bredbånd, bør derfor være fritaget for anmeldelseskravet. Forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter er også tæt forbundet med lokale og regionale økonomier og bør være omfattet af gruppefritagelsen.

(33)

Energiproduktion, -distribution og -infrastruktur er genstand for sektorspecifik lovgivning om det indre marked, hvilket afspejles de kriterier, der skal sikre støttens forenelighed med det indre marked på disse områder og overensstemmelse med EU's miljø- og energipolitik. Regionalstøtte, der ydes efter denne forordnings afdeling 1, har økonomisk udvikling og samhørighed som mål og er derfor underlagt helt andre forenelighedsbetingelser. Derfor bør denne forordnings bestemmelser om regionalstøtte ikke finde anvendelse på foranstaltninger vedrørende energiproduktion, -distribution og -infrastruktur.

(34)

Investeringer, der sætter virksomheder i stand til at gå videre end EU-standarderne eller øge miljøbeskyttelsesniveauet, hvor der ikke er vedtaget EU-standarder, investeringer i tidlig tilpasning til fremtidige EU-standarder, investeringer i energieffektivitetsforanstaltninger, herunder projekter vedrørende bygningers energieffektivitet, investeringer i rensning af forurenede grunde og i miljøundersøgelser påvirker ikke direkte energimarkedernes funktion. Men sådanne investeringer kan bidrage til både regionale politiske mål og til EU's energi- og miljømål. I sådanne tilfælde kan denne forordnings bestemmelser om både regionalstøtte og miljøstøtte finde anvendelse, afhængigt af den relevante foranstaltnings hovedmål.

(35)

For at undgå at begunstige investeringer i kapital i forhold til investeringer i arbejdskraft bør det være muligt at måle regional investeringsstøtte på grundlag af enten investeringsomkostningerne eller lønomkostningerne ved den beskæftigelse, der skabes direkte af et investeringsprojekt.

(36)

Regional investeringsstøtte bør ikke fritages for anmeldelsespligten, når den ydes til en støttemodtager, der inden for en toårig periode forud for sin ansøgning om regional investeringsstøtte har nedlagt den samme eller en tilsvarende aktivitet i EØS, eller som på tidspunktet for ansøgningen har konkrete planer om at nedlægge en sådan aktivitet inden for to år, efter at initialinvesteringen, som der anmodes om støtte til, er afsluttet i det berørte område.

(37)

Kommissionen har indhøstet tilstrækkelig erfaring med anvendelse af traktatens artikel 107, stk. 3, litra a) og c), for så vidt angår regional driftsstøtte til kompensation for de meromkostninger ved transport af varer, der produceres i regionerne i den yderste periferi og i tyndt befolkede områder, og varer, der videreforarbejdes i disse områder, samt de meromkostninger ved produktion og drift (foruden meromkostninger ved transport), som støttemodtagere i regionerne i den yderste periferi må afholde. Da der er risiko for overkompensation for transportomkostninger, når der ydes yderligere støtte inden for rammerne af POSEI-programmerne i landbrugssektoren, og da det ikke kan udelukkes, at nogle landbrugsprodukter ikke produceres et alternativt sted, bør landbrugssektoren udelukkes fra at få tildelt regional driftsstøtte efter denne forordning til kompensation for meromkostninger ved transport af produkter, der er fremstillet i regionerne i den yderste periferi eller tyndt befolkede regioner. Regional driftsstøtte til at kompensere for meromkostningerne i regionerne i den yderste periferi med undtagelse af meromkostningerne ved transport bør kun anses for forenelig med det indre marked og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, når den er begrænset til enten 15 % af den årlige bruttoværditilvækst, som støttemodtageren skaber i den pågældende region i den yderste periferi, eller 25 % af de årlige arbejdskraftomkostninger, som støttemodtageren i den relevante region i den yderste periferi må afholde, eller 10 % af støttemodtagerens årsomsætning i den relevante region i den yderste periferi. Når støtten ikke overstiger det beløb, der fremkommer ved beregning af de yderligere driftsomkostninger (bortset fra transportomkostninger), efter en af disse forskellige metoder, kan den anses for velbegrundet, i kraft af dens bidrag til den regionale udvikling, og for at stå i et rimeligt forhold til de ulemper, som virksomheder i regioner i den yderste periferi står over for.

(38)

Byudviklingsstøtte, som er rettet mod den store koncentration af økonomiske, miljømæssige og sociale problemer i byområder i støtteberettigede områder, der er opført på et regionalstøttekort, bidrager til den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i medlemsstaterne og i EU som helhed. De markedssvigt, som byudviklingsstøtte tager sigte på at afhjælpe, kan omfatte finansieringsvilkårene for byudvikling, mangel på en integreret tilgang til byudvikling, finansieringsunderskud, der nødvendiggør en større mobilisering af begrænsede offentlige ressourcer, og behov for en mere forretningsbaseret tilgang til byfornyelse. Byudviklingsstøtte til deltagelsesbaserede, integrerede og bæredygtige strategier til håndtering af de yderligere problemer, der er identificeret i de støtteberettigede områder, bør derfor være omfattet af gruppefritagelsen.

(39)

Investeringer i prioriterede Europa-2020-mål (14) inden for grøn teknologi og omstilling til lavemissionsøkonomi i støtteberettigede områder, som er opført på et regionalstøttekort, bør være berettigede til højere støttebeløb via en regional bonus.

(40)

SMV'er spiller en afgørende rolle for jobskabelsen og medvirker mere generelt til at skabe social stabilitet og økonomisk udvikling. Markedssvigt kan imidlertid hæmme deres udvikling og påføre dem følgende typiske begrænsninger. SMV'er har ofte vanskeligt ved at skaffe kapital eller lån på grund af visse finansmarkeders uvilje mod at løbe risici og den begrænsede sikkerhed, virksomhederne er i stand til at stille. Deres begrænsede ressourcer kan også indskrænke deres adgang til information, især vedrørende ny teknologi og potentielle markeder. For at lette udviklingen af SMV'ers økonomiske aktiviteter bør denne forordning derfor fritage bestemte kategorier af støtte, når de ydes til SMV'er. Disse kategorier bør navnlig omfatte investeringsstøtte til SMV'er og SMV'ers deltagelse i messer.

(41)

SMV'er, der deltager i projekter, som hører under det europæiske territoriale samarbejde (ETC), og er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde (15), har ofte vanskeligt ved at finansiere meromkostninger, der følger af samarbejdet mellem parter i forskellige regioner og i forskellige medlemsstater eller tredjelande. Som følge af den betydning ETC har for samhørighedspolitikken ved at skabe en ramme for gennemførelse af fælles aktioner og udveksling af politiske løsningsmodeller mellem nationale, regionale og lokale aktører fra forskellige medlemsstater eller tredjelande, bør der i denne forordning tages hensyn til visse vanskeligheder, som projekter under ETC står over for, med henblik på at fremme projekternes forenelighed med statsstøttereglerne. De forhold, der specifikt angår ETC, og som bør tilgodeses i denne forordning, har at gøre med de regionalstøtteintensiteter, der finder anvendelse på ETC-projekter, omkostninger ved SMV'ers samarbejde om ETC-projekter, offentliggørelses- og oplysningspligt, indberetning og registrering til kontrolformål.

(42)

I betragtning af de specifikke begrænsninger for og forskellene mellem SMV'er bør der kunne anvendes forskellige basisstøtteintensiteter og forskellige bonusser.

(43)

Erfaringerne med anvendelsen af EU-retningslinjerne for statsstøtte til fremme af risikokapitalinvesteringer i SMV'er (16) viser, at der findes en række specifikke markedssvigt på EU's risikokapitalmarkeder, når det gælder visse typer investeringer i forskellige faser af en virksomheds udvikling. Disse markedssvigt skyldes et misforhold mellem udbud af og efterspørgsel efter risikokapital. Det betyder, at den risikokapital, der udbydes på markedet, kan være for begrænset, og at virksomhederne ikke kan skaffe finansiering til trods for, at de har en god forretningsmodel og gode vækstudsigter. Hovedårsagen til markedssvigt i forbindelse med risikokapitalmarkederne, som især påvirker SMV'ers adgang til kapital, og som kan begrunde offentlig intervention, skal findes i ufuldstændig eller asymmetrisk information. Den påvirker ikke blot tilvejebringelse af risikokapital, men hæmmer også visse SMV'ers adgang til lånefinansiering. Derfor bør risikofinansieringsforanstaltninger, som har til formål at tiltrække privat kapital til unoterede SMV'er med et udækket finansieringsbehov, og som sikrer profitdrevne og en kommercielt orienteret drift af de finansielle formidlere, på visse betingelser fritages for anmeldelsespligten.

(44)

På visse betingelser bør etableringsstøtte til små virksomheder, støtte til alternative handelsplatforme med speciale i SMV'er og støtte til omkostninger ved SMV'ers forudgående undersøgelser af et marked også være fritaget for anmeldelsespligten.

(45)

Støtte til forskning, udvikling og innovation (FUI) kan bidrage til at skabe bæredygtig økonomisk vækst, styrke konkurrenceevnen og fremme beskæftigelsen. Erfaringerne med anvendelsen af forordning (EF) nr. 800/2008 og EU's rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation (17) viser, at markedssvigt kan hindre markedet i at opnå et optimalt udbytte og medføre ineffektivitet, for så vidt angår eksternaliteter, afsmitningseffekter af offentlige goder/vidensoverførsel, ufuldstændig og asymmetrisk information samt koordinerings- og netværkssvigt.

(46)

SMV'er kan have vanskeligt ved at få adgang til ny teknologisk udvikling, teknologioverførsel og højt kvalificeret personale. Støtte til forsknings- og udviklingsprojekter, støtte til gennemførlighedsundersøgelser og innovationsstøtte til SMV'er, herunder støtte til dækning af omkostninger ved industrielle ejendomsrettigheder, kan afhjælpe disse problemer og bør derfor på visse betingelser være fritaget for anmeldelsespligten.

(47)

Hvad angår støtte til forsknings- og udviklingsprojekter, bør den del af forskningsprojektet, hvortil der ydes støtte, falde fuldstændigt ind under kategorierne grundforskning, industriel forskning eller eksperimentel udvikling. Når et forskningsprojekt omfatter forskellige opgaver, bør det for hver enkelt opgave angives, om den falder ind under en af disse kategorier, eller om den ikke falder ind under nogen af disse kategorier. Dette behøver ikke nødvendigvis at ske efter en kronologisk fremgangsmåde, hvor man bevæger sig fortløbende fra grundforskning til aktiviteter, der er tættere på markedet. En opgave, der udføres i en sen fase af projektet, vil således kunne karakteriseres som industriel forskning. Tilsvarende vil en aktivitet, der gennemføres i en tidligere fase, kunne betragtes som eksperimentel udvikling. Den del af projektet, hvortil der ydes støtte, kan også omfatte gennemførlighedsundersøgelser som forberedelse til forskningsaktiviteter.

(48)

Det er i stigende grad en forudsætning for at skabe banebrydende forskningsresultater og innovation at disponere over førsteklasses forskningsinfrastruktur, fordi den tiltrækker den globale talentmasse og er af afgørende vigtighed for fremme af ny IKT og centrale støtteteknologier. Offentlig forskningsinfrastruktur bør fortsat indgå i partnerskaber med den industrielle forskning. Der bør gives adgang til offentligt finansieret forskningsinfrastruktur på gennemsigtige og ikkediskriminerende betingelser og på markedsvilkår. Hvis disse vilkår og betingelser ikke overholdes, bør støtteforanstaltningen ikke fritages for anmeldelsespligten. Flere parter kan eje, drive og anvende en given forskningsinfrastruktur, og offentlige enheder og virksomheder kan anvende infrastrukturen i fællesskab.

(49)

Der kan både udøves økonomiske og ikke-økonomiske aktiviteter ved brug af forskningsinfrastruktur. For at undgå at der gennem offentlig støtte til ikke-økonomiske aktiviteter ydes statsstøtte til økonomiske aktiviteter, bør omkostningerne ved og finansieringen af økonomiske og ikke-økonomiske aktiviteter holdes klart adskilt. Når en infrastruktur anvendes til både økonomiske og ikke-økonomiske aktiviteter, udgør finansiering ved hjælp af statsmidler af omkostningerne ved infrastrukturens ikke-økonomiske aktiviteter ikke statsstøtte. Offentlig finansiering falder alene ind under statsstøttereglerne, for så vidt som den omfatter omkostninger ved de økonomiske aktiviteter. Kun sidstnævnte bør tages i betragtning med henblik på at sikre overholdelse af anmeldelsestærsklerne og de maksimale støtteintensiteter. Hvis infrastrukturen næsten udelukkende anvendes til en ikke-økonomisk aktivitet, kan dens finansiering som helhed falde uden for statsstøttereglerne, hvis anvendelsen i økonomisk øjemed er rent accessorisk, hvilket vil sige, at der er tale om en aktivitet, som er direkte knyttet til og nødvendig for infrastrukturens drift eller uadskilleligt forbundet med dens væsentligste ikke-økonomiske anvendelse og af begrænset omfang. Dette bør anses for at være tilfældet, når der anvendes de samme input (såsom materialer, udstyr, arbejdskraft og fast kapital) til den økonomiske aktivitet som til de ikke-økonomiske aktiviteter, og den økonomiske aktivitet årligt tegner sig for højst 20 % af forskningsinfrastrukturens samlede årlige kapacitet.

(50)

Støtte til innovationsklynger er rettet mod markedssvigt, som beror på koordinationsproblemer, der hæmmer udviklingen af klynger eller begrænser samspillet og videnstrømmen i klyngerne. Statsstøtte kan enten ydes som støtte til investeringer i åbne og fælles infrastrukturer for innovationsklynger eller som støtte til driften af klyngerne, hvorved samarbejde, netværksdannelse og læring styrkes. Driftsstøtte til innovationsklynger bør imidlertid alene ydes midlertidigt og i en begrænset periode på højst 10 år. Det samlede støttebeløbs andel af de samlede støtteberettigede omkostninger bør ikke overstige 50 % i den periode, hvor støtten ydes.

(51)

Proces- og organisationsinnovation kan lide under markedssvigt i form af mangel på oplysninger og positive eksterne virkninger, der bør håndteres gennem specifikke foranstaltninger. Støtte til denne form for innovation er især relevant for SMV'er, som er konfronteret med begrænsninger, der kan hæmme deres evne til at forbedre deres produktions- eller leveringsmetoder eller til i væsentlig grad at forbedre deres forretningspraksis, tilrettelæggelse af arbejdspladsen eller eksterne forbindelser. For at tilskynde store virksomheder til at samarbejde med SMV'er om proces- og organisationsinnovation bør støtte til dækning af store virksomheders omkostninger ved sådanne aktiviteter på visse betingelser også være omfattet af gruppefritagelsen.

(52)

Det er en central målsætning for EU's og medlemsstaternes økonomiske og sociale politik at fremme uddannelse og ansættelse/beskæftigelse af dårligt stillede og handicappede arbejdstagere.

(53)

Uddannelse har i almindelighed positive eksterne virkninger for samfundet som helhed, da uddannelse øger udbuddet af faglærte arbejdstagere, som andre virksomheder kan trække på, forbedrer konkurrenceevnen for industrien i EU og spiller en væsentlig rolle i EU's beskæftigelsesstrategi. Støtte til fremme af uddannelse bør derfor på visse betingelser være fritaget for anmeldelsespligten. I betragtning af SMV'ers særlige begrænsninger og de højere relative omkostninger, de skal afholde, når de investerer i uddannelse, bør de maksimale støtteintensiteter for støtte, der er fritaget ved denne forordning, forhøjes for SMV'er. De ved denne forordning fritagne støtteintensiteter bør desuden forhøjes, når der er tale om uddannelse af dårligt stillede eller handicappede arbejdstagere. De særlige forhold, der gør sig gældende for uddannelse i søtransportsektoren, gør det berettiget at følge en særlig fremgangsmåde for denne sektor.

(54)

Det er stadig vanskeligt for visse kategorier af dårligt stillede og handicappede arbejdstagere at komme ind på og blive på arbejdsmarkedet. Derfor kan offentlige myndigheder gennemføre foranstaltninger, der tilskynder virksomheder til at øge beskæftigelsen af disse arbejdstagere, navnlig af unge. Da arbejdskraftomkostninger udgør en stor del af de normale driftsomkostninger for enhver virksomhed, bør støtte til beskæftigelse af dårligt stillede og handicappede arbejdstagere have en positiv virkning på deres beskæftigelsesniveau og ikke blot give virksomhederne mulighed for at mindske omkostninger, som de ellers selv skulle afholde. En sådan støtte bør derfor fritages for anmeldelsespligten, når den sandsynligvis vil hjælpe arbejdstagere fra disse kategorier til at træde ind på eller vende tilbage til og blive på arbejdsmarkedet. Som fastsat i Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Den europæiske handicapstrategi 2010-2020: Et nyt tilsagn om et Europa uden barrierer (18) er de centrale elementer i EU's handicapstrategi en kombination af bekæmpelse af forskelsbehandling, foranstaltninger til fremme af lige muligheder og aktiv integration, hvilket afspejler de Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder, som EU og de fleste medlemsstater er part i. I denne forordning bør støtte til handicappede arbejdstagere forstås i den betydning, der fastlægges i konventionens artikel 1.

(55)

Som det fremgår af Meddelelse fra Kommissionen — Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (19) er bæredygtig vækst, der kan fremme af en ressourceeffektiv, grønnere og mere konkurrencedygtig økonomi, en af grundpillerne i Europa 2020-strategiens mål om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Bæredygtig udvikling bygger blandt andet på et højt beskyttelsesniveau og en forbedring af miljøkvaliteten. På miljøbeskyttelsesområdet forekommer der markedssvigt, som bevirker, at virksomheder under normale markedsforhold ikke nødvendigvis er tilskyndet til at mindske deres forurening, da enhver sådan formindskelse kan medføre en forøgelse af deres omkostninger, uden at det giver virksomhederne tilsvarende fordele. Når virksomhederne ikke er forpligtede til at internalisere forureningsomkostningerne, er det samfundet som helhed, der kommer til at bære disse omkostninger.

(56)

Dette markedssvigt kan afhjælpes ved at indføre bindende miljøstandarder. Der kan opnås et højere miljøbeskyttelsesniveau gennem investeringer, der går ud over de bindende EU-standarder. For at tilskynde virksomheder til at forbedre miljøbeskyttelsesniveauet ud over de bindende EU-standarder bør statsstøtte på dette område være omfattet af gruppefritagelsen. For ikke at afskrække medlemsstaterne fra at fastsætte bindende nationale standarder, der er strengere end de tilsvarende EU-standarder, bør en sådan statsstøtte være fritaget, uanset om der findes obligatoriske nationale standarder, som er strengere end EU-standarderne.

(57)

I princippet bør der ikke ydes støtte, hvis investeringerne tager sigte på at sikre virksomheders opfyldelse af EU-standarder, der allerede er vedtaget, men endnu ikke er trådt i kraft. Statsstøtte kan imidlertid medføre, at virksomheder forbedrer deres miljømæssige adfærd, hvis den tilskynder virksomhederne til tidligt at tilpasse sig fremtidige EU-standarder, før sådanne standarder træder i kraft, og så længe sådanne standarder ikke finder anvendelse med tilbagevirkende kraft. Støtte til virksomheders tilpasning til fremtidige EU-standarder kan bevirke, at der hurtigere opnås et højt miljøbeskyttelsesniveau, og en sådan støtte bør derfor fritages.

(58)

Som en del af EU 2020-strategien har EU fastsat det mål at opnå en 20 % stigning i energieffektiviteten inden udgangen af 2020 og har navnlig vedtaget Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (20), hvori der opstilles fælles rammer for fremme af energieffektiviteten inden for EU med det mål at opnå samlede besparelser på EU's primære energiforbrug på mindst 20 %. For at lette virkeliggørelsen af disse mål bør foranstaltninger til fremme af energieffektivitet, højeffektiv kraftvarmeproduktion samt energieffektiv fjernvarme og fjernkøling være omfattet af gruppefritagelsen.

(59)

Foranstaltninger, der øger bygningers energieffektivitet, er i overensstemmelse med Europa 2020-prioriteterne om overgang til en lavemissionsøkonomi. På grund af fraværet af en integreret tilgang til bygningers energieffektivitet kan der i forbindelse med sådanne investeringer ofte opstå finansieringsunderskud, der nødvendiggør mere omfattende brug af begrænsede offentlige ressourcer. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at støtte investeringer i bygningers energieffektivitet via direkte tilskud til bygningernes ejere eller lejere i overensstemmelse med de generelle bestemmelser om energieffektivitetsforanstaltninger, men også i form af lån og garantier via finansielle formidlere, der vælges gennem en gennemsigtig udvælgelsesmekanisme efter de særlige bestemmelser om energieffektivitetsprojekter vedrørende bygninger.

(60)

Støtte til investeringer til fremme af energi fra vedvarende energikilder bør være omfattet af gruppefritagelsen med henblik på at nå EU's mål for vedvarende energi i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (21) og i det omfang, der er behov for yderligere støtte ud over lovgivningsmæssige rammer såsom EU's emissionshandelssystem i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (22).

(61)

I betragtning af den begrænsede risiko for fordrejning af konkurrencen og samhandelen bør gruppefritagelsen på nøje fastlagte betingelser også omfatte driftsstøtte til små anlæg, der benyttes til fremstilling af vedvarende energi. Driftsstøtte til større anlæg bør være omfattet af gruppefritagelsen, når konkurrencefordrejningerne er af begrænset omfang. Derfor kan en sådan driftsstøtte være omfattet af gruppefritagelsen, når den ydes til nye og innovative teknologier, hvis den ydes på grundlag af en konkurrencepræget udbudsprocedure, der er åben for mindst én sådan teknologi, og ved brug af en mekanisme, som sikrer, at producenter af vedvarende energi udsættes for konkurrence på grundlag af markedspriser. Den samlede støtte, der ydes på dette grundlag, kan højst andrage 5 % af den planlagte nye elkapacitet fra vedvarende energikilder. Støtte, der ydes gennem udbudsprocedurer, som er åbne for alle teknologier til produktion af energi fra vedvarende energikilder, bør være fuldt omfattet af gruppefritagelsen. For at begrænse de samlede fordrejende virkninger bør andre EØS-lande og kontraherende parter i Energifællesskabet i princippet gives adgang til driftsstøtteordningerne. Medlemsstaterne opfordres til at overveje at etablere en samarbejdsmekanisme, før de giver tilladelse til støtte på tværs af grænserne. I fraværet af en sådan samarbejdsmekanisme vil produktionen fra anlæg i andre lande ikke tælle med i opgørelsen af den støttegivende stats opfyldelse af sit mål for vedvarende energi. I betragtning af disse forhold bør medlemsstaterne gives en tilstrækkeligt lang frist til at udforme passende støtteordninger, der er åbne for andre lande. Derfor bør en sådan åbning ikke være en betingelse for fritagelse fra anmeldelsespligten i det omfang, der ikke stilles krav herom i traktaten.

(62)

Støtte til produktion af vandkraft kan have to virkninger. På den ene side har den en positiv virkning i form af lave drivhusgasemissioner, og på den anden side kan den også have en negativ virkning på vandsystemerne og biodiversiteten. Når medlemsstaterne yder støtte til vandkraft, bør de derfor overholde Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (23), særlig artikel 4, stk. 7, hvori der fastlægges kriterier for nye ændringer i vandforekomster og vandområder.

(63)

Der bør alene ydes støtte til bæredygtige former for vedvarende energi. Støtte til biobrændstoffer bør kun være omfattet af denne forordning, for så vidt som den ydes til bæredygtige biobrændstoffer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF. Støtte til fødevarebaserede biobrændstoffer bør imidlertid udelukkes fra støtte efter denne forordning for at fremme overgangen til produktion af mere avancerede former for biobrændstoffer. Støtte til biobrændstoffer, som er omfattet af en forsynings- eller iblandingspligt, bør ikke være omfattet af gruppefritagelsen, idet ovennævnte retlige forpligtelse kan udgøre tilstrækkelig tilskyndelse til at investere i disse former for energi fra vedvarende energikilder.

(64)

Støtte i form af skatte- og afgiftslempelser i henhold til Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (24) til fremme af miljøbeskyttende foranstaltninger, der er omfattet af denne forordning, kan indirekte gavne miljøet. Miljøskatter og -afgifter bør afspejle de sociale omkostninger ved emissioner, men nedsatte skatter og afgifter kan have en negativ virkning på dette mål. Varigheden af sådanne lempelser bør derfor begrænses til denne forordnings anvendelsesperiode. Herefter bør medlemsstaterne tage de pågældende skatte- og afgiftslettelser op til fornyet overvejelse. For at minimere konkurrencefordrejningen bør støtten ydes på samme måde til alle konkurrenter, der vurderes at være i en sammenlignelig faktuel situation. For bedre at bevare det prissignal til virksomhederne, som er et formål med miljøafgiften, bør medlemsstaterne have mulighed for at udforme skatte- og afgiftslempelsesordningen på en sådan måde, at der udbetales et fast årligt godtgørelsesbeløb (skatte- og afgiftsrefusion).

(65)

I lyset af princippet om at forureneren skal betale, bør omkostningerne ved forureningsbekæmpelse dækkes af dem, der forårsager forureningen. Støtte til rensning af forurenede grunde er berettiget i tilfælde, hvor den person, som efter gældende ret er ansvarlig for forureningen, ikke kan identificeres. Imidlertid bør betingelserne vedrørende miljøansvar med hensyn til forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (25), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndtering af affald fra udvindingsindustrien og om ændring af direktiv 2004/35/EF (26) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 (27) finde anvendelse. Derfor bør denne type støtte på visse betingelser være omfattet af gruppefritagelsen efter denne forordning for at lette afhjælpningen af eksisterende miljøskader.

(66)

I det 7. miljøhandlingsprogram identificeres genbrug af affald og genanvendelse i tråd med affaldshierarkiet i EU's affaldsrammedirektiv som nøgleprioriteter i EU's miljøpolitik. Støtte til disse aktiviteter kan bidrage til miljøbeskyttelsen, forudsat at artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (affaldsrammedirektivet) (28) overholdes. Desuden bør en sådan støtte ikke indirekte lette forurenerne for en byrde, som de bør bære i henhold til EU-lovgivningen, eller for en byrde, der bør betragtes som en normal virksomhedsomkostning. Derfor bør støtte til sådanne aktiviteter være omfattet af gruppefritagelsen, også når den vedrører andre virksomheders affald, og når de behandlede materialer ellers ville blive bortskaffet eller behandlet på en mindre miljøvenlig måde.

(67)

En moderne energiinfrastruktur er afgørende både for et integreret energimarked og for at gøre det muligt for EU at nå sine klima- og energimål. Navnlig bidrager etablering og modernisering af infrastruktur i støtteberettigede områder til den økonomiske, sociale og geografiske samhørighed i medlemsstaterne og i EU som helhed ved at støtte investeringer, jobskabelse og energimarkedernes funktion i de mest ugunstigt stillede områder. For at begrænse enhver unødig konkurrencefordrejende virkning af en sådan støtte bør kun støtte til infrastrukturer, der er underlagt og i overensstemmelse med lovgivningen for det indre energimarked, gruppefritages.

(68)

Miljøundersøgelser kan bidrage til at identificere de investeringer, der er nødvendige for at opnå et højere miljøbeskyttelsesniveau. Statsstøtte til fremme af gennemførelsen af miljøundersøgelser, der har til formål at støtte investeringer i miljøbeskyttelse, som er omfattet af denne forordning, bør derfor være omfattet af gruppefritagelsen. Da energisyn er obligatoriske for store virksomheder, bør der ikke ydes statsstøtte dertil.

(69)

Støtte, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer, er i henhold til traktatens artikel 107, stk. 2, litra b), forenelig med det indre marked. Af hensyn til retssikkerheden er det nødvendigt at definere, hvilke typer hændelser der kan udgøre en naturkatastrofe i relation til fritagelse efter denne forordning. I denne forordning bør jordskælv, jordskred, oversvømmelser, især oversvømmelser som følge af, at floder eller søer går over sine bredder, laviner, tornadoer, orkaner, vulkanudbrud og naturligt opståede naturbrande betragtes som hændelser, der udgør en naturkatastrofe. Skader, der skyldes ugunstige vejrforhold såsom frost, hagl, is, regn eller tørke, der opstår regelmæssigt, bør ikke betragtes som naturkatastrofer i henhold til traktatens artikel 107, stk. 2, litra b). For at sikre, at støtte, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer, faktisk er omfattet af fritagelsen, bør der i nærværende forordning fastsættes betingelser i overensstemmelse med etableret praksis, hvis opfyldelse sikrer, at støtteordninger, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer, kan falde ind under gruppefritagelsen. Disse betingelser bør navnlig være knyttet til krav om, at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne officielt har anerkendt begivenheden som en naturkatastrofe, og at der består en direkte årsagssammenhæng mellem naturkatastrofen og de skader, som den støttemodtagende virksomhed, herunder kriseramte virksomheder, har lidt, og bør sikre, at overkompensation undgås. Kompensationen bør ikke overstige, hvad der er nødvendigt for at sætte støttemodtageren i samme situation, som før katastrofen.

(70)

Støtte til befordring af passagerer ad luft- og søvejen har en social karakter, når den afhjælper problemer med vedvarende forbindelser for personer bosat i afsidesliggende områder ved at mindske visse af deres billetudgifter. Dette kan være tilfældet, når det drejer sig om regioner i den yderste periferi, Malta, Cypern, Ceuta og Melilla og andre øer, som er en del af en medlemsstats område, samt tyndt befolkede områder. Hvis en afsidesliggende region er forbundet til Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde via forskellige transportruter, herunder indirekte ruter, bør det være muligt at yde støtte til alle disse ruter og til transport med alle de befordringsvirksomheder, som er aktive på disse ruter. Støtten bør ydes uden forskelsbehandling, for så vidt angår befordringsvirksomhedens identitet eller tjenesteydelsens art, som kan omfatte rute-, charter- og lavprisbefordring.

(71)

Bredbåndsforbindelser er af strategisk betydning for opfyldelsen af Europa 2020-strategiens målsætning om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og innovation og for den sociale og territoriale samhørighed (29). Investeringsstøtte til bredbåndsinfrastruktur har til formål at fremme udbredelsen af sådan infrastruktur og dertil knyttet bygge- og anlægsarbejde i områder, hvor der ikke findes nogen sammenlignelig infrastruktur, og hvor en sådan sandsynligvis ikke vil blive etableret af markedsoperatører inden for den nærmeste fremtid. Det er Kommissionen erfaring, at en sådan investeringsstøtte ikke giver anledning til urimelig fordrejning af konkurrencen eller påvirkning af samhandelen, forudsat at visse betingelserne er opfyldt. Disse betingelser bør navnlig sigte på at begrænse konkurrencefordrejninger ved brug af teknologineutral, udbudsbaseret udvælgelse og ved at sikre engrosadgang til de støttede net under hensyntagen til den støtte, som netoperatøren har modtaget. Selv om virtuel unbundling på visse betingelser kan anses for at være ækvivalent med fysisk unbundling, er det, indtil der indhøstes flere erfaringer, nødvendigt at vurdere den enkelte sag for at fastslå, om et bestemt ikke-fysisk eller virtuelt engrosadgangsprodukt bør betragtes som ækvivalent med ubundtet adgang til accesnettet i et kobber- eller fibernet. Af denne årsag, og indtil der ved en fremtidig revision kan tages hensyn til den erfaring, der indhøstes i individuelle statsstøttesager eller under arbejdet med forhåndsregulering, bør fysisk unbundling være et krav for gruppefritagelse efter nærværende forordning. Når der hersker usikkerhed om udviklingen i fremtidige omkostninger og indtægter og udpræget informationsasymmetri, bør medlemsstaterne også vedtage finansieringsmodeller, der omfatter kontrol- og tilbagebetalingsklausuler med henblik på at muliggøre en passende fordeling af uventede gevinster. For at undgå at pålægge små, lokale projekter en uforholdsmæssigt stor byrde, bør sådanne modeller kun indføres for projekter, der overskrider en minimumstærskel.

(72)

Inden for kultur og bevarelse af kulturarv udgør en række foranstaltninger, som medlemsstaterne iværksætter, muligvis ikke støtte, fordi de ikke opfylder alle betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 1, f.eks. fordi aktiviteten ikke er af økonomisk art, eller fordi samhandelen mellem medlemsstaterne ikke påvirkes. I det omfang sådanne foranstaltninger er omfattet af traktatens artikel 107, stk. 1, giver kulturinstitutioner og -projekter typisk ikke anledning til nogen betydelig konkurrencefordrejning, og praksis har vist, at en sådan støtte har begrænsede virkninger for samhandelen. I traktatens artikel 167 anerkendes betydningen af kulturfremmende foranstaltninger i EU og i medlemsstaterne, og det fastsættes, at EU bør tage hensyn til kulturelle aspekter i sin indsats i henhold til andre bestemmelser i traktaten, navnlig med henblik på at respektere og fremme den kulturelle mangfoldighed. Da naturarven ofte er af afgørende betydning for udformningen af kunst- og kulturarven, bør kulturarvsbevarelse i denne forordning forstås således, at termen også omfatter naturarven, for så vidt som denne er knyttet til kulturarven eller formelt er anerkendt af en medlemsstats kompetente myndigheder. På grund af kulturens dobbelte natur — på den ene side et økonomisk gode, der giver betydelige muligheder for at skabe velstand og beskæftigelse, og på den anden side en bærer af identiteter, værdier og betydning, der på én gang spejler og former vore samfund — bør det i statsstøttereglerne anerkendes, at kultur og de økonomiske aktiviteter, der er knyttet hertil, er af en særlig karakter. Der bør opstilles en liste over støtteberettigede kulturelle formål og aktiviteter, og de støtteberettigede omkostninger bør specificeres. Gruppefritagelsen bør omfatte både investerings- og driftsstøtte under fastlagte tærskelværdier, forudsat at der ikke overkompenseres. Generelt bør aktiviteter, der, selv om de måske nok har et kulturelt aspekt, har en overvejende kommerciel karakter, herunder (trykte eller elektroniske) aviser og magasiner, ikke være omfattet på grund af den potentielt højere risiko for konkurrencefordrejninger. Desuden bør listen over støtteberettigede kulturelle formål og aktiviteter ikke omfatte kommercielle aktiviteter såsom mode, design og computerspil.

(73)

Audiovisuelle værker spiller en vigtig rolle for skabelsen af europæiske identiteter og afspejler medlemsstaterne og regionernes forskellige traditioner. Mens der er skarp konkurrence mellem film, der er produceret uden for EU, distribueres europæiske film kun i begrænset udstrækning uden for deres oprindelsesland på grund af opsplitningen i nationale eller regionale markeder. Sektoren er præget af høje investeringsomkostninger, en udbredt antagelse om lav rentabilitet på grund af begrænsede målgrupper og vanskeligheder med at generere yderligere privat finansiering. Som følge af disse særlige forhold har Kommissionen opstillet særlige kriterier til vurdering af, om støtte til manuskriptskrivning, udvikling, produktion, distribution og markedsføring af audiovisuelle værker er nødvendig, forholdsmæssig og hensigtsmæssig. I Meddelelse fra Kommissionen om statsstøtte til film og audiovisuelle værker (30) blev der fastlagt nye kriterier, som bør afspejles i reglerne om gruppefritagelse for støtteordninger for audiovisuelle værker. Det er berettiget at anvende højere støtteintensiteter, når det drejer sig om grænseoverskridende produktioner og samproduktioner, som med større sandsynlighed vil blive distribueret i flere medlemsstater.

(74)

Investeringsstøtteforanstaltninger til sportsinfrastruktur bør være omfattet af gruppefritagelsen, hvis de opfylder betingelserne i denne forordning, i det omfang de udgør statsstøtte. Inden for sportssektoren udgør en række af de foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne, muligvis ikke statsstøtte, fordi støttemodtageren ikke udøver en økonomisk aktivitet, eller fordi samhandelen mellem medlemsstaterne ikke påvirkes. Dette kan under visse omstændigheder være tilfældet for støtteforanstaltninger, som har en rent lokal karakter, eller som gennemføres inden for amatørsport. I traktatens artikel 165 anerkendes vigtigheden af at fremme sport i EU under hensyntagen til sportens specifikke forhold, dens strukturer, der bygger på frivillighed, og dens sociale og uddannende funktion. Støtte til infrastruktur, der tjener mere end ét rekreativt formål og dermed er multifunktionel, bør også være omfattet af gruppefritagelsen. Støtte til multifunktionel turismeinfrastruktur såsom rekreative forlystelsesparker og hotelfaciliteter bør dog kun være fritaget, hvis den indgår i en regionalstøtteordning rettet mod turisme i en støtteberettiget region, der har en særlig positiv indvirkning på den regionale udvikling. Ved støtte til sport eller multifunktionel infrastruktur bør betingelserne for forenelighed navnlig sikre åben og ikkediskriminerende adgang til infrastrukturen og en fair procedure for tildeling af koncessioner til tredjepart til opførelse, opgradering og/eller drift af infrastrukturen i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i EU-retten og EU's eksisterende retspraksis. Når sportsinfrastruktur anvendes af professionelle sportsklubber, bør betingelserne for fastsættelse af prisen for disse klubbers anvendelse af infrastruktur gøres offentligt tilgængelige for at sikre gennemsigtighed og ligebehandling af brugerne. Det bør sikres, at der ikke overkompenseres.

(75)

Som det understreges i Det Europæiske Råds konklusioner af 17. juni 2010, hvori Europa 2020-strategien godkendes (31), bør der sættes ind over for de væsentligste flaskehalse, der på EU-niveau hæmmer væksten, herunder dem der er knyttet til det indre markeds funktion og infrastruktur. Det er en vigtig forudsætning for udvikling af erhvervs- og forbrugermiljøet og for modernisering og udvikling af industrigrundlaget, at der er lokal infrastruktur til rådighed, så det sikres, at det indre marked er fuldt funktionsdygtigt, som omhandlet i Rådets henstilling 2010/410/EU af 13. juni 2010 om overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (32), der indgår i de integrerede retningslinjer for Europa 2020. Når en sådan infrastruktur stilles til rådighed for interesserede parter på et åbent, gennemsigtigt og ikkediskriminerende grundlag, gør den det muligt at skabe et miljø, der fremmer private investeringer og vækst, og bidrager således positivt til mål af fælles interesse og navnlig til Europa 2020-prioriteterne og -målene (33), mens risikoen for konkurrencefordrejninger er begrænset. En række af de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet vedrørende lokale infrastrukturer, udgør ikke støtte, fordi de ikke opfylder alle kriterierne i traktatens artikel 107, stk. 1, f.eks. fordi støttemodtageren ikke udøver en økonomisk aktivitet, eller fordi samhandelen mellem medlemsstaterne ikke påvirkes, eller fordi foranstaltningen består af kompensation for en tjeneste af almindelig økonomisk interesse, der opfylder alle kriterierne i Altmarkdommen (34). Når finansieringen af sådanne lokale infrastrukturer ikke udgør statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1, og når der blot ydes små støttebeløb, bør denne støtte imidlertid være fritaget for anmeldelsespligten.

(76)

Eftersom støtte til andre typer infrastruktur kan være genstand for specifikke og veludformede kriterier, der sikrer støttens forenelighed med det indre marked, bør bestemmelserne i denne forordning vedrørende støtte til lokal infrastruktur ikke finde anvendelse på støtte til følgende typer infrastruktur: forskningsinfrastruktur, innovationsklynger, energieffektiv fjernvarme og -køling, energiinfrastruktur, genbrug og genanvendelse af affald, bredbåndsinfrastruktur, bevarelse af kultur og kulturarv, infrastruktur til sport og multifunktionel infrastruktur til rekreative formål, lufthavne og havne.

(77)

Kommissionens erfaringer på dette område viser, at det er nødvendigt regelmæssigt at revidere statsstøttepolitikken. Derfor bør denne forordnings anvendelsesperiode begrænses. Der bør således fastsættes overgangsbestemmelser, herunder regler, der skal finde anvendelse på fritagne støtteordninger ved udløbet af denne forordnings anvendelsesperiode. Disse regler bør give medlemsstaterne tid til at tilpasse sig eventuelle fremtidige regelsæt. Tilpasningsperioden bør dog ikke finde anvendelse på regionalstøtteordninger, herunder regionalstøtteordninger vedrørende byudvikling, hvor fritagelsen skal udløbe på den dato, hvor de godkendte regionalstøttekort udløber, ligesom tilpasningsperioden ikke bør finde anvendelse på visse støtteordninger vedrørende risikofinansiering —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

INDHOLDSFORTEGNELSE

KAPITEL I:

Fælles bestemmelser 15

KAPITEL II:

Kontrol 36

KAPITEL III:

Særlige bestemmelser om forskellige kategorier af støtte 37

Afdeling 1 —

Regionalstøtte 37

Afdeling 2 —

Støtte til SMV'er 41

Afdeling 3 —

Støtte til SMV'ers adgang til finansiering 43

Afdeling 4 —

Støtte til forskning, udvikling og innovation 47

Afdeling 5 —

Uddannelsesstøtte 51

Afdeling 6 —

Støtte til dårligt stillede og handicappede arbejdstagere 52

Afdeling 7 —

Støtte til miljøbeskyttelse 53

Afdeling 8 —

Støtte til at råde bod på skader, der er forårsaget af visse naturkatastrofer 62

Afdeling 9 —

Social støtte til beboere i afsidesliggende områder til transportformål 63

Afdeling 10 —

Støtte til bredbåndsinfrastruktur 63

Afdeling 11 —

Støtte til kultur og bevarelse af kulturarv 64

Afdeling 12 —

Støtte til sportsinfrastruktur og multifunktionel infrastruktur til rekreative aktiviteter 67

Afdeling 13 —

Støtte til lokal infrastruktur 68

KAPITEL IV:

Afsluttende bestemmelser 68

KAPITEL I

FÆLLES BESTEMMELSER

Artikel 1

Anvendelsesområde

1.   Denne forordning finder anvendelse på følgende kategorier af støtte:

a)

regionalstøtte

b)

drifts- og investeringsstøtte til SMV'er og støtte til SMV'ers adgang til finansiering

c)

støtte til miljøbeskyttelse

d)

støtte til forskning, udvikling og innovation

e)

uddannelsesstøtte

f)

ansættelses- og beskæftigelsesstøtte til dårligt stillede og handicappede arbejdstagere

g)

støtte, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af visse naturkatastrofer

h)

social støtte til beboere i afsidesliggende områder til transportformål

i)

støtte til bredbåndsinfrastruktur

j)

støtte til kultur og bevarelse af kulturarv

k)

støtte til sportsinfrastruktur og multifunktionel infrastruktur til rekreative aktiviteter samt

l)

støtte til lokal infrastruktur.

2.   Denne forordning finder ikke anvendelse på:

a)

ordninger, der er omfattet af bestemmelserne i afdeling 1 (med undtagelse af artikel 15), 2, 3, 4, 7 (med undtagelse af artikel 44) og 10 i kapitel III i denne forordning, for hvilke det gennemsnitlige årlige statsstøttebudget overstiger 150 mio. EUR, fra seks måneder efter de er trådt i kraft. Kommissionen kan senest 20 arbejdsdage fra ordningens ikrafttræden beslutte, at denne forordning skal finde anvendelse på en af disse støtteordninger i en længere periode, efter vurdering af den relevante evalueringsplan, som medlemsstaten har anmeldt til Kommissionen

b)

ændringer af ordninger, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), med undtagelse af ændringer, som ikke kan påvirke støtteordningens forenelighed efter denne forordning eller ikke i væsentlig grad kan påvirke indholdet af den godkendte evalueringsplan

c)

støtte til aktiviteter, der er knyttet til eksport til tredjelande eller medlemsstaterne, dvs. støtte, der er direkte knyttet til de eksporterede mængder, etablering og drift af distributionsnet eller andre løbende udgifter i forbindelse med eksportvirksomheden

d)

støtte, som er betinget af, at der anvendes indenlandske varer frem for importerede.

3.   Denne forordning finder ikke anvendelse på:

a)

støtte til fiskeri- og akvakultursektoren, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 af 11. december 2013 om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 (35), med undtagelse af uddannelsesstøtte, støtte til SMV'ers adgang til finansiering, støtte til forskning og udvikling, innovationsstøtte til SMV'er og støtte til dårligt stillede og handicappede arbejdstagere

b)

støtte, der ydes inden for sektoren for primærproduktion af landbrugsprodukter med undtagelse af kompensation for andre meromkostninger end transportomkostninger i regioner i den yderste periferi, som omhandlet i artikel 15, stk. 2, litra b), støtte til konsulentbistand til SMV'er, risikofinansieringsstøtte, støtte til forskning og udvikling, innovationsstøtte til SMV'er, miljøstøtte, uddannelsesstøtte og støtte til dårligt stillede og handicappede arbejdstagere

c)

støtte ydet inden for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, når:

i)

støttebeløbet fastsættes på grundlag af prisen på eller mængden af sådanne produkter, der købes fra primærproducenter eller udbydes på markedet af de pågældende virksomheder, eller

ii)

støtten er betinget af, at den helt eller delvis videregives til primærproducenter

d)

støtte til fremme af lukning af miner, der ikke er konkurrencedygtige, som omhandlet i afgørelse 2010/787/EU

e)

de i artikel 13 udelukkede kategorier af regionalstøtte.

Når en virksomhed både er aktiv inden for de udelukkede sektorer, som er nævnt i første afsnit, litra a), b) eller c), og inden for sektorer, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, finder forordningen anvendelse på støtte, som ydes inden for sidstnævnte sektorer, forudsat at medlemsstaterne ved hjælp af egnede midler, f.eks. gennem adskillelse af aktiviteterne eller omkostningerne, sikrer, at der ikke i henhold til denne forordning ydes støtte til aktiviteterne i de udelukkede sektorer.

4.   Denne forordning finder ikke anvendelse på:

a)

støtteordninger, som ikke udtrykkeligt udelukker individuel støtte til en virksomhed, der ikke har efterkommet et krav om tilbagebetaling af støtte, som Kommissionen ved en tidligere afgørelse har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked, med undtagelse af støtteordninger, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af visse naturkatastrofer

b)

ad hoc-støtte til en i litra a) omhandlet virksomhed

c)

støtte til kriseramte virksomheder, med undtagelse af støtteordninger, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af visse naturkatastrofer.

5.   Denne forordning finder ikke anvendelse på statsstøtteforanstaltninger, der i sig selv, som følge af de betingelser, der er knyttet til dem, eller i kraft af deres finansieringsmåde uundgåeligt vil føre til en overtrædelse af EU-retten, navnlig:

a)

støtteforanstaltninger, hvor støtten betinges af, at modtageren har sit hovedkontor eller hovedsagelig er etableret i den relevante medlemsstat; det er dog tilladt at stille krav om at have et forretningssted eller en filial i den støtteydende medlemsstat på tidspunktet for udbetaling af støtte

b)

støtteforanstaltninger, hvor støtten betinges af, at modtageren gør brug af nationalt producerede varer eller nationale tjenesteydelser

c)

støtteforanstaltninger, som indebærer, at modtagernes mulighed for at udnytte resultaterne af forskning, udvikling og innovation i andre medlemsstater begrænses.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)   »støtte«: enhver foranstaltning, der opfylder alle kriterierne i traktatens artikel 107, stk. 1

2)   »små og mellemstore virksomheder« eller »SMV'er«: virksomheder, som opfylder kriterierne i bilag I

3)   »handicappet arbejdstager«: en person, der:

a)

er anerkendt som handicappet i henhold til national ret eller

b)

har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre ham i fuldt og effektivt at indgå i et arbejdsmiljø på lige fod med andre arbejdstagere

4)   »dårligt stillet arbejdstager«: en person, der:

a)

ikke har haft regelmæssigt lønnet arbejde i de foregående 6 måneder eller

b)

er mellem 15 og 24 år gammel eller

c)

ikke har en boglig eller faglig uddannelse på gymnasieniveau (International Standard Classification of Education 3) eller inden for de seneste to år har afsluttet en fuldtidsuddannelse, og som ikke tidligere har haft fast, lønnet beskæftigelse eller

d)

er over 50 år eller

e)

er voksen enlig forsørger eller

f)

arbejder i en sektor eller et erhverv i en medlemsstat, hvor der er en ulige kønsfordeling, som ligger mindst 25 % over den gennemsnitlige ulighed i alle økonomiske sektorer i den pågældende medlemsstat, og som tilhører det underrepræsenterede køn, eller

g)

tilhører et etnisk mindretal i en medlemsstat, og som har behov for at udbygge sit sproglige, erhvervsuddannelses- eller erhvervserfaringsmæssige profil for at forbedre mulighederne for at få adgang til fast beskæftigelse

5)   »transport«: transport af passagerer med fly, søtransport, ad vej, jernbane eller indre vandveje eller godstransport for fremmed regning

6)   »transportomkostninger«: omkostninger til transport for fremmed regning, som støttemodtagerne faktisk betaler pr. transportvej, hvilket omfatter:

a)

fragtafgifter, håndteringsomkostninger og omkostninger ved midlertidig opbevaring i det omfang, disse omkostninger er knyttet til transportvejen

b)

omkostninger ved forsikring af godset

c)

skatter, told og afgifter på godset og, hvor det er relevant, på baggrund af dødvægten, både på oprindelses- og bestemmelsesstedet samt

d)

udgifter til sikkerhedskontrol, ekstraudgifter til forhøjede brændstofomkostninger

7)   »afsidesliggende områder«: regioner i den yderste periferi, Malta, Cypern, Ceuta, Melilla og øer, som er en del af en medlemsstats område, samt tyndt befolkede områder

8)   »afsætning af landbrugsprodukter«: opbevaring eller udstilling med henblik på salg, udbydelse til salg, levering eller enhver anden form for markedsføring, med undtagelse af en primærproducents første salg til forhandlere eller forarbejdningsvirksomheder og enhver aktivitet til forberedelse af et produkt til et sådant første salg; en primærproducents salg til den endelige forbruger betragtes som markedsføring, hvis det finder sted i særskilte lokaler, der er indrettet til dette formål

9)   »primær landbrugsproduktion«: produktion af de produkter fra jordbrug og husdyrbrug, som er opført i bilag I til traktaten, uden at der udføres nogen anden handling, der ændrer disse produkters karakter

10)   »forarbejdning af landbrugsprodukter«: en operation, hvorved et landbrugsprodukt omdannes til et andet landbrugsprodukt, undtagen aktiviteter på bedriften, der er nødvendige for at forberede et animalsk produkt eller et planteprodukt til det første salg

11)   »landbrugsprodukt«: produkt opført i traktatens bilag I med undtagelse af fiskeri- og akvakulturprodukter, der er opført i bilag I til forordning (EU) nr. 1379/2013 af 11. december 2013

12)   »regioner i den yderste periferi«: regioner som defineret i traktatens artikel 349. I overensstemmelse med Rådets afgørelse 2010/718/EU ophørte Saint-Barthélemy den 1. januar 2012 med at være en region i den yderste periferi. I overensstemmelse med Rådets afgørelse 2012/419/EU blev Mayotte den 1. januar 2014 en region i den yderste periferi

13)   »kul«: højkvalitets-, middelkvalitets- og lavkvalitetskul af kategori A og B i henhold til det internationale kulklassificeringssystem, som er udarbejdet af FN's Økonomiske Kommission for Europa og præciseret i Rådets afgørelse 2010/787/EU af 10. december 2010 om statsstøtte til fremme af lukning af miner, der ikke er konkurrencedygtige (36)

14)   »individuel støtte«:

i)

ad hoc-støtte samt

ii)

tildelinger af støtte til individuelle støttemodtagere på grundlag af en støtteordning

15)   »støtteordning«: enhver retsakt, i henhold til hvilken der kan tildeles individuel støtte til virksomheder, som i retsakten er defineret generelt og abstrakt, uden at der er behov for yderligere gennemførelsesforanstaltninger, og enhver retsakt, i henhold til hvilken der kan ydes en eller flere virksomheder støtte, som ikke er knyttet til et bestemt projekt, i en ikke nærmere defineret periode og/eller for et ikke nærmere defineret beløb

16)   »evalueringsplan«: et dokument, der mindst indeholder følgende: målene med den støtteordning, der skal evalueres, evalueringsspørgsmålene, resultatindikatorerne, den metode, der planlægges anvendt ved evalueringen, kravene til dataindsamling, den foreslåede tidsplan for evalueringen, herunder datoen for indgivelse af den endelige evalueringsrapport, en beskrivelse af det uafhængige organ, der skal gennemføre evalueringen, eller de kriterier, der vil blive anvendt ved udvælgelsen af organet samt den fremgangsmåde, der vil blive fulgt for at sikre, at evalueringen offentliggøres

17)   »ad hoc-støtte«: støtte, der ikke ydes inden for rammerne af en støtteordning

18)   »kriseramt virksomhed«: virksomhed, for hvilken mindst én af følgende omstændigheder gælder:

a)

for selskaber med begrænset ansvar (bortset fra en SMV, der har bestået i mindre end tre år, eller, med hensyn til støtteberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV inden for de første syv år efter dens første kommercielle salg, der efter en due diligence-undersøgelse foretaget af den udvalgte finansielle formidler opfylder betingelserne for risikofinansieringsinvestering), når over halvdelen af selskabets tegnede kapital er forsvundet som følge af akkumulerede tab. Dette er tilfældet, når der ved at trække de akkumulerede tab fra reserverne (og alle andre poster, der almindeligvis betragtes som en del af virksomhedens egenkapital) forekommer et negativt akkumuleret beløb på over halvdelen af den tegnede kapital. I denne bestemmelse forstås ved »selskab med begrænset ansvar« navnlig de virksomhedstyper, der nævnes i bilag I i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (37), og »kapital« omfatter, når det er relevant, en eventuel kurspræmie

b)

for selskaber, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ubegrænset for selskabets gæld (bortset fra en SMV, der har bestået i mindre end tre år, eller, med hensyn til støtteberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV inden for de første syv år efter dens første kommercielle salg, der efter en due diligence-undersøgelse foretaget af den udvalgte finansielle formidler opfylder betingelserne for risikofinansieringsinvestering), når over halvdelen af selskabets kapital som opført i selskabets regnskaber er forsvundet som følge af akkumulerede tab. I denne bestemmelse forstås ved »selskab, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ubegrænset for selskabets gæld« navnlig de virksomhedstyper, der er nævnt i bilag II i direktiv 2013/34/EU

c)

når virksomheden er under konkursbehandling eller efter de nationale regler opfylder kriterierne for konkursbehandling på begæring af dens kreditorer

d)

når virksomheden har modtaget redningsstøtte og endnu ikke har tilbagebetalt lånet eller bragt garantien til ophør eller har modtaget omstruktureringsstøtte og stadig er underlagt en omstruktureringsplan

e)

når virksomheden ikke er en SMV og i de seneste to år har haft og stadig har:

1)

en gældsandel, dvs. et forhold mellem bogført gæld og egenkapital, på over 7,5 og

2)

en EBITDA-rentedækningsrate på under 1,0

19)   »territoriale udgiftsforpligtelser«: forpligtelser, som den støttetildelende myndighed pålægger støttemodtagere, til at anvende et minimumsbeløb og/eller opretholde et minimumsniveau af produktionsaktivitet i et bestemt territorium

20)   »justeret støttebeløb«: den maksimalt tilladte støtte til et stort investeringsprojekt beregnet efter følgende formel:

maksimalt støttebeløb = R × (A + 0,50 × B + 0 × C)

hvor: R er den maksimale støtteintensitet for det pågældende område, der er fastsat i et godkendt regionalstøttekort, som er i kraft på datoen, hvor støtten tildeles, uden hensyn til den forhøjede støtteintensitet for SMV'er; A er de første 50 mio. EUR af de støtteberettigede omkostninger, B er de støtteberettigede omkostninger mellem 50 mio. EUR og 100 mio. EUR, og C er de støtteberettigede omkostninger over 100 mio. EUR

21)   »tilbagebetalingspligtigt forskud«: et lån til et projekt, der udbetales i en eller flere rater, og hvor betingelserne for tilbagebetalingen afhænger af projekts resultater

22)   »bruttosubventionsækvivalent«: støttebeløbet, hvis støtten var blevet ydet i form af et tilskud til støttemodtageren, før eventuelle fradrag af skatter og afgifter

23)   »arbejdets påbegyndelse«: enten påbegyndelsen af etablerings-/anlægsarbejdet i forbindelse med investeringsprojektet eller det første retligt bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel, alt efter hvad der indtræffer først. Erhvervelse af jord og andet forberedende arbejde såsom indhentning af tilladelser og gennemførlighedsundersøgelser betragtes ikke som en påbegyndelse af arbejdet. I forbindelse med virksomhedsovertagelser er »arbejdets påbegyndelse« tidspunktet for erhvervelsen af aktiver, der er direkte knyttet til den erhvervede virksomhedsenhed

24)   »store virksomheder«: virksomheder, der ikke opfylder kriterierne i bilag I

25)   »efterfølgerordning på skatteområdet«: en ordning i form af skattefordele, som udgør en ændret udgave af en tidligere eksisterende ordning i form af skattefordele, og som erstatter den

26)   »støtteintensitet«: bruttostøttebeløbet udtrykt i procent af de støtteberettigede omkostninger, før eventuelt fradrag af skat og andre afgifter

27)   »støtteberettigede områder«: områder, der er udpeget i et godkendt regionalstøttekort for perioden 1. juli 2014-31. december 2020 i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra a) og c)

28)   »dato for støttens tildeling«: det tidspunkt, hvor støttemodtageren gives ret til at modtage støtten i henhold til de gældende nationale retsregler

29)   »materielle aktiver«: aktiver bestående i jord, bygninger og anlæg, maskiner og udstyr

30)   »immaterielle aktiver«: aktiver, der ikke antager fysisk eller finansiel form, såsom patenter, licenser, knowhow eller anden intellektuel ejendom

31)   »lønomkostninger«: det samlede beløb, der faktisk udbetales af støttemodtageren i forbindelse med det relevante beskæftigelsesforhold, herunder bruttoløn før skat og obligatoriske bidrag som f.eks. omkostninger ved social sikring og børne- og forældrepasning i et bestemt tidsrum

32)   »nettoforøgelse af antallet af beskæftigede«: en nettoforøgelse af antallet af ansatte i den pågældende virksomhedsenhed sammenlignet med gennemsnittet i en given periode, hvor nedlagte stillinger i samme periode fraregnes, og hvor antallet af fuldtids- og deltidsbeskæftigede og sæsonarbejdere skal opgøres som brøkdele af årsværk

33)   »specialiseret infrastruktur«: infrastruktur, der er opført til virksomheder, der på forhånd kan identificeres, og som er indrettet med henblik på deres behov

34)   »finansiel formidler«: en formidler af finansiering, uanset form og ejerskabsforhold, herunder investeringsinstitutforeninger, kapitalfonde, offentlige investeringsfonde, banker, mikrofinansieringsinstitutter og garantiselskaber

35)   »transportvej«: varers flytning fra oprindelsesstedet til bestemmelsesstedet, herunder mellemliggende strækninger eller etaper inden for eller uden for den berørte medlemsstat ved brug af en eller flere transportmåder

36)   »passende forrentning«: den forventede forrentning svarende til en risikovægtet kalkulationsrente, der afspejler risikoniveauet for et projekt og arten og mængden af kapital, som de private investorer planlægger at investere

37)   »den samlede finansiering«: det samlede beløb, der er investeret i en støtteberettiget virksomhed eller et støtteberettiget projekt efter bestemmelserne i afdeling 3 eller efter artikel 16 eller 39 i denne forordning, dog undtaget helt private investeringer, der ydes på markedsvilkår og uden for anvendelsesområdet for den relevante statsstøtteforanstaltning

38)   »konkurrencepræget udbudsprocedure«: en ikkediskriminerende udbudsprocedure, der sikrer deltagelse af et tilstrækkeligt stort antal virksomheder, og hvor støtten ydes på grundlag af enten det første bud indgivet af tilbudsgiveren eller en auktionspris. Desuden er det budget eller den volumen, der er knyttet til udbudsproceduren bindende og skal sikre, at ikke alle deltagere kan modtage støtte

39)   »driftsoverskud«: forskellen mellem de tilbagediskonterede indtægter og de tilbagediskonterede driftsudgifter i investeringens relevante levetid, hvis denne forskel er positiv. Driftsudgifterne omfatter udgifter til personale, materialer, udliciterede tjenester, kommunikation, energi, vedligeholdelse, husleje og administration, men, for så vidt angår denne forordning, ikke afskrivninger og finansieringsomkostninger, hvis de er omfattet af investeringsstøtte.

Definitioner vedrørende regionalstøtte

40)

Definitioner vedrørende støtte til bredbåndsinfrastruktur (afdeling 10) finder anvendelse på de relevante regionalstøttebestemmelser.

41)

»regional investeringsstøtte«: regionalstøtte til en initialinvestering eller en initialinvestering i en ny økonomisk aktivitet

42)

»regional driftsstøtte«: støtte til nedbringelse af en virksomheds løbende udgifter uden tilknytning til en initialinvestering. Dette omfatter omkostninger ved personale, materialer, udliciterede tjenester, kommunikation, energi, vedligeholdelse, husleje, administration osv., men ikke afskrivninger og finansieringsomkostninger, hvis de var medregnet i de støtteberettigede omkostninger, da investeringsstøtten blev ydet

43)

»stålsektoren«: alle aktiviteter i forbindelse med produktion af et eller flere af følgende produkter:

a)

råjern og ferrolegeringer:

råjern til fabrikation af stål, støbejern og andre råjernsorter, spejljern og kulstofholdigt ferromangan, andre ferrolegeringer ikke indbefattet

b)

råprodukter og halvfabrikata af jern, stål eller specialstål:

flydende stål, støbt eller ikke i ingots, herunder ingots bestemt til smedning af halvfabrikata: blooms, billets, og slabs; sheet bars og tinplate bars; varmtvalsede pladeemner i ruller, heri ikke indbefattet fremstilling af flydende støbestål i små og middelstore støberier

c)

varmtbehandlede produkter af jern, stål eller specialstål:

skinner, sveller, underlagsplader og lasker, bjælker, svære profiler på 80 mm og derover, spunsvægjern, stænger og profiler på under 80 mm samt fladjern på under 150 mm, valstråd, rørrundstål og rørfirkantstål, varmtvalsede bånd (herunder bånd til fremstilling af rør), varmtvalsede plader på 3 mm og derover (med eller uden overtræk), universalplader på 150 mm og derover, heri ikke indbefattet tråd og trådprodukter, blanke stænger og støbte produkter af jern

d)

koldtvalsede færdigprodukter:

hvidblik, forblyede plader, sortblik, galvaniserede plader og andre plader forsynet med overtræk, koldtvalsede plader, transformator- og dynamoblik, bånd bestemt til fremstilling af hvidblik, koldtvalsede plader, i ruller eller som plade

e)

rør:

alle sømløse stålrør, svejste stålrør med en diameter på over 406,4 mm

44)

»kunstfibersektoren«:

a)

ekstrudering/teksturering af alle generiske typer fiber og garn fremstillet på basis af polyester, polyamid, akryl eller polypropylen uden hensyntagen til deres endelige anvendelse eller

b)

polymerisation (herunder polykondensation), når den er integreret med ekstruderingen på produktionsmaskinplan, eller

c)

enhver anden industriproces forbundet med samtidig installation af ekstruderings-/tekstureringskapacitet hos den potentielle støttemodtager eller hos en anden virksomhed i samme koncern, og som i forbindelse med denne specifikke erhvervsaktivitet normalt er integreret med denne kapacitet på produktionsmaskinplan

45)

»transportsektor«: transport af passagerer med fly, søtransport, ad vej eller jernbane eller indre vandveje eller godstransport for fremmed regning; ved »transportsektor« forstås nærmere bestemt følgende aktiviteter i NACE rev. 2:

a)

NACE 49: landtransport og rørtransport, undtagen NACE 49.32 taxikørsel, 49.42 flytteforretninger og 49.5 rørtransport

b)

NACE 50: skibsfart

c)

NACE 51: luftfart, undtagen NACE 51.22 rumfart

46)

»ordning rettet mod et begrænset antal specifikke erhvervssektorer«: en ordning, der dækker aktiviteter omfattet af færre end fem klasser (firecifret talkode) i den statistiske nomenklatur NACE rev. 2

47)

»turisme«: følgende aktiviteter i NACE rev. 2:

a)

NACE 55: overnatningsfaciliteter

b)

NACE 56: restaurationsvirksomhed

c)

NACE 79: rejsebureauers og rejsearrangørers virksomhed, reservationstjenesteydelser og tjenesteydelser i forbindelse hermed

d)

NACE 90: kreative aktiviteter, kunst og forlystelser

e)

NACE 91: biblioteker, arkiver, museer og anden kulturel virksomhed

f)

NACE 93: sport, forlystelser og fritidsaktiviteter

48)

»tyndt befolkede områder«: områder, som Kommissionen har anerkendt som sådanne i de enkelte afgørelser om regionalstøttekort for perioden 1. juli 2014-31. december 2020

49)

»initialinvestering«:

a)

en investering i materielle og immaterielle aktiver i forbindelse med etablering af en ny virksomhedsenhed, udvidelse af en eksisterende virksomhedsenheds kapacitet, diversificering af en virksomhedsenheds produktion til produkter, der ikke tidligere blev produceret i virksomhedsenheden, eller en grundlæggende ændring af en eksisterende virksomhedsenheds produktionsproces eller

b)

erhvervelse af aktiver tilhørende en virksomhedsenhed, som er lukket, eller som ville være blevet lukket, hvis den ikke var blevet købt, når aktiverne erhverves af en investor uden forbindelse til sælger, hvilket ikke omfatter en simpel erhvervelse af en virksomheds aktier

50)

»samme eller tilsvarende aktivitet«: en aktivitet, som hører under samme klasse (firecifret talkode) i statistisk nomenklatur for økonomiske aktiviteter, NACE rev. 2, som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, NACE rev. 2, og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (38)

51)

»initialinvestering i ny økonomisk aktivitet«:

a)

en investering i materielle og immaterielle aktiver i forbindelse med etablering af en ny virksomhedsenhed eller diversificering af den aktivitet, der udøves af en virksomhedsenhed, under forudsætning af, at den nye aktivitet ikke er den samme aktivitet eller en aktivitet svarende til den, der tidligere blev udøvet i virksomhedsenheden

b)

erhvervelse af aktiver tilhørende en virksomhedsenhed, som er lukket, eller som ville være blevet lukket, hvis den ikke var blevet erhvervet, når aktiverne købes af en investor uden forbindelse til sælger, såfremt den nye aktivitet, der skal udøves ved hjælp af de erhvervede aktiver, ikke er den samme som eller svarer til den aktivitet, der blev udøvet i virksomhedsenheden forud for erhvervelsen

52)

»stort investeringsprojekt«: en initialinvestering med støtteberettigede omkostninger på over 50 mio. EUR, beregnet efter de priser og valutakurser, der er gældende på det tidspunkt, hvor støtten tildeles

53)

»bestemmelsessted«: det sted, hvor varerne aflæsses

54)

»oprindelsessted«: det sted, hvor varerne lastes på transportmidlet

55)

»områder, der er berettigede til driftsstøtte«: en region i den yderste periferi, som omhandlet i traktatens artikel 349, eller et tyndt befolket område, som fastsat i det for den berørte medlemsstat godkendte regionalstøttekort for perioden 1. juli 2014-31. december 2020

56)

»transportmåde«: jernbanetransport, vejgodstransport, transport ad indre vandveje, søtransport, lufttransport og intermodal transport

57)

»byudviklingsfond«: en specialiseret investeringsstruktur, der er skabt med henblik på at investere i byudviklingsprojekter inden for rammerne af en støtteforanstaltning til byudvikling. Disse fonde forvaltes af en forvalter af byudviklingsfonde

58)

»forvalter af byudviklingsfonde«: et professionelt administrationsselskab med status som juridisk person, der udvælger og foretager investeringer i støtteberettigede byudviklingsprojekter

59)

»byudviklingsprojekt«: et investeringsprojekt, som har potentiale til at støtte gennemførelsen af projekter som en del af en integreret tilgang til bæredygtig byudvikling og bidrage til at nå de deri definerede mål, herunder projekter med en intern forrentning, som eventuelt ikke er tilstrækkelig til at tiltrække finansiering på et rent kommercielt grundlag. Et byudviklingsprojekt kan være organiseret som et særskilt finansieringsobjekt inden for den støttemodtagende private investors retlige strukturer eller som en separat juridisk person, f.eks. en virksomhed til et specielt formål (»special purpose vehicle«)

60)

»integreret strategi for bæredygtig byudvikling«: en strategi, der officielt er foreslået og godkendt af en relevant lokal myndighed eller en offentlig instans, der udformes til et bestemt geografisk byområde og et bestemt tidsrum, hvori der defineres integrerede tiltag til håndtering af økonomiske, miljømæssige, demografiske og sociale udfordringer, der påvirker byområder

61)

»bidrag i naturalier«: bidrag i form af jord eller fast ejendom, hvor jorden eller den faste ejendom udgør en del af byudviklingsprojektet

Definitioner vedrørende støtte til SMV'er

62)   »beskæftigelse, der skabes direkte af et investeringsprojekt«: beskæftigelse, der vedrører den aktivitet, investeringen omfatter, herunder beskæftigelse, der skabes som følge af en forøgelse af udnyttelsesgraden for den kapacitet, der skabes via investeringen

63)   »organisatorisk samarbejde«: udvikling af fælles forretningsstrategier eller forvaltningsstrukturer, levering af fælles tjenesteydelser eller tjenesteydelser til fremme af samarbejde, koordinerede aktiviteter som forskning eller markedsføring, støtte til netværk og klynger, forbedring af tilgængelighed og kommunikation, brug af fælles instrumenter til fremme af iværksætterkultur og handel med SMV'er

64)   »rådgivningstjenester i forbindelse med samarbejde«: konsulentydelser, bistand og uddannelse inden for vidensoverførsel, erfaringsudveksling og samarbejde

65)   »supporttjenester i forbindelse med samarbejde«: tilvejebringelse af kontorplads, websider, databaser, biblioteker, markedsundersøgelser, håndbøger, arbejds- og standarddokumenter

Definitioner vedrørende SMV'ers adgang til finansiering

66)   »kvasiegenkapitalinvestering«: en type finansiering, der rangerer mellem egenkapital og lån, idet den indebærer en større risiko end foranstående gæld og en lavere risiko end kernekapital, hvis afkast for indehaveren primært er baseret på målvirksomhedens overskud eller tab, og som der ikke er sikkerhed for i tilfælde af misligholdelse. Kvasiegenkapitalinvesteringer kan struktureres som usikret og efterstillet gæld, herunder mezzaningæld, og i nogle tilfælde som gæld, der kan konverteres til egenkapital eller »preferred equity«

67)   »garanti«: i forbindelse med forordningens afdeling 1, 3 og 7 forstås herved en skriftlig forpligtelse til at påtage sig hæftelse for alle eller en del af en tredjeparts nye lånetransaktioner såsom gælds- eller leasinginstrumenter samt kvasiegenkapitalinstrumenter

68)   »garantisats«: en offentlig investors procentvise tabsdækning af enhver transaktion, som er støtteberettiget efter den relevante statsstøtteforanstaltning

69)   »exit«: en finansiel formidler eller investors afvikling af kapitalinteresser, herunder salg, afskrivning, indløsning af aktier/tilbagebetaling af lån, salg til andre finansielle formidlere eller investorer, salg til finansinstitutter og salg ved offentligt udbud, herunder børsintroduktion

70)   »indskud af offentlig kapital«: en tilbagebetalingspligtig offentlig investering i en finansiel formidler med henblik på at foretage investeringer inden for rammerne af en risikofinansieringsforanstaltning, og hvor provenuet skal overføres til den offentlige investor

71)   »risikofinansieringsinvestering«: egenkapital- og kvasiegenkapitalinvestering, lån, herunder leasingaftaler, garantier eller en blanding heraf, i støtteberettigede virksomheder med henblik på at foretage nye investeringer

72)   »uafhængig privat investor«: en privat investor, som ikke er aktionær i den støtteberettigede virksomhed, hvori investoren investerer, herunder »business angels« og finansielle institutioner, uanset deres ejerskabsforhold, i det omfang de bærer den fulde risiko ved deres investering. Ved oprettelsen af et nyt selskab betragtes private investorer, herunder stifterne, som uafhængige af dette selskab

73)   »fysisk person«: med hensyn til artikel 21 og 23 en person, der ikke er en juridisk person og ikke en virksomhed i relation til traktatens artikel 107, stk. 1

74)   »egenkapitalinvestering«: tilrådighedsstillelse af kapital til en virksomhed gennem direkte eller indirekte investering til gengæld for ejerskab af en tilsvarende del af denne virksomhed

75)   »første kommercielle salg«: en virksomheds første salg på et produktmarked eller et marked for tjenesteydelser, undtagen begrænset salg med henblik på at afprøve markedet

76)   »unoteret SMV«: en SMV, der ikke er noteret på en fondsbørs' officielle liste, undtaget alternative handelsplatforme

77)   »opfølgende investering«: yderligere risikofinansieringsinvestering i en virksomhed i forlængelse af en eller flere forudgående risikofinansieringsinvesteringsrunder

78)   »erstatningskapital«: køb af eksisterende aktier i en virksomhed fra en tidligere investor eller aktieejer

79)   »bemyndiget enhed«: Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond, en international finansiel institution, hvor en medlemsstat er aktionær, eller en finansiel institution, der er etableret i en medlemsstat med det formål at opfylde målsætninger i offentlighedens interesse under tilsyn af en offentlig myndighed, offentligretlige og privatretlige organer, der har fået overdraget en public service-opgave: Den bemyndigede enhed kan vælges eller udpeges direkte i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (39) eller efterfølgende lovgivning, der helt eller delvist erstatter dette direktiv

80)   »innovativ virksomhed«: en virksomhed, der:

a)

ved hjælp af en evaluering, der udføres af en ekstern sagkyndig, godtgør, at den inden for en overskuelig fremtid vil udvikle produkter, tjenesteydelser eller processer, som er nye eller væsentligt forbedrede sammenlignet med den seneste teknologi inden for den pågældende branche, og som indebærer en risiko for teknologisk eller erhvervsmæssig fiasko, eller

b)

har udgifter til forskning og udvikling, som udgør mindst 10 % af virksomhedens samlede driftsudgifter i mindst et af de tre år forud for ydelsen af støtte, eller, for nystartede virksomheder uden forudgående afsluttede regnskaber, mindst 10 % af de reviderede udgifter i det indeværende regnskabsår som attesteret af en ekstern revisor

81)   »alternativ handelsplatform«: en multilateral handelsfacilitet som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 15), i direktiv 2004/39/EF, hvor størstedelen af de finansielle instrumenter, der optages til handel, er udstedt af SMV'er

82)   »lån«: en aftale, som forpligter långiver til at stille et aftalt pengebeløb til rådighed for låntager i en aftalt periode, og i henhold til hvilken låntager er forpligtet til at tilbagebetale beløbet inden for den aftalte periode. Aftalen kan bestå i lån og andre finansieringsinstrumenter, herunder leasing, som giver långiver en overvejende komponent af fast minimumsafkast. En refinansiering af eksisterende lån udgør ikke et støtteberettiget lån.

Definitioner vedrørende støtte til forskning, udvikling og innovation

83)   »forsknings- og videnformidlingsorganisation«: en enhed, (f.eks. en højere læreanstalt eller et forskningsinstitut, et teknologioverførselsagentur, en innovationsformidler, en forskningsorienteret fysisk eller virtuel samarbejdsenhed), uanset dens retlige status (offentligretlig eller privatretlig status) eller finansieringsform, hvis primære mål er uafhængigt af andre interesser at bedrive grundforskning, industriel forskning eller eksperimentel udviklingsaktivitet eller formidle resultaterne heraf til en bredere kreds gennem undervisning, udgivelsesaktivitet eller vidensoverførsel. Hvis enheden tillige udøver økonomiske aktiviteter, skal der føres særskilte regnskaber for omkostninger og indtægter herved. Virksomheder, som kan øve afgørende indflydelse på en sådan enhed i deres egenskab af f.eks. aktionærer eller medlemmer, må ikke have privilegeret adgang til de resultater, enheden opnår

84)   »grundforskning«: eksperimentelt eller teoretisk arbejde, hovedsagelig med henblik på erhvervelse af ny viden om de grundlæggende årsager til fænomener og observerbare forhold uden direkte kommerciel anvendelse for øje

85)   »industriel forskning«: planlagt forskning eller kritiske undersøgelser med henblik på erhvervelse af ny viden og nye færdigheder med det formål at udvikle nye produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser, eller, med henblik på en væsentlig forbedring af eksisterende produkter, at udvikle nye produktionsmetoder eller tjenesteydelser. Dette omfatter frembringelse af komponenter til komplekse systemer og kan omfatte konstruktion af prototyper i et laboratoriemiljø eller i et miljø med simulerede brugerflader til eksisterende systemer samt pilotlinjer, hvor det måtte være nødvendigt for den industrielle forskning og navnlig for validering af generisk teknologi

86)   »eksperimentel udvikling«: erhvervelse, kombination, udformning og anvendelse af eksisterende videnskabelig, teknologisk, forretningsmæssig og anden relevant viden og færdigheder, der har som mål at udvikle nye eller forbedrede produkter, processer eller tjenesteydelser. Dette kan f.eks. også omfatte aktiviteter, der er rettet mod konceptformulering, planlægning og frembringelse af dokumentation vedrørende nye produkter, processer eller tjenesteydelser.

Eksperimentel udvikling kan omfatte fremstilling af prototyper, demonstrationer, fremstilling af piloter, afprøvning og validering af nye eller forbedrede produkter, processer eller tjenesteydelser i sammenhænge, der er repræsentative for de reelle driftsforhold, med det primære formål teknisk at videreudvikle produkter, processer eller tjenesteydelser, som endnu ikke har fået en endelig form. Dette kan omfatte udvikling af en kommercielt anvendelig prototype eller pilot, når en sådan nødvendigvis må være det endelige kommercielle produkt, og såfremt den er for kostbar at fremstille til kun at blive brugt til demonstrations- og valideringsformål.

Eksperimentel udvikling omfatter ikke rutinemæssige eller regelmæssige ændringer af eksisterende produkter, produktionslinjer, fremstillingsmetoder, tjenesteydelser og andre igangværende transaktioner, selv om sådanne ændringer kan udgøre forbedringer

87)   »gennemførlighedsundersøgelse«: evaluering og analyse af potentialet i et projekt, der sigter mod at støtte beslutningstagningsprocessen ved objektivt og rationelt at afdække styrker og svagheder, muligheder og risici samt kortlægge de ressourcer, der er nødvendige for at gennemføre projektet og i sidste ende udsigterne for et vellykket udfald

88)   »personaleomkostninger«: omkostninger ved forskere, teknikere og andet hjælpepersonale i det omfang, de arbejder på det relevante projekt eller den relevante aktivitet

89)   »armslængdeprincippet«: betingelserne for transaktionen mellem de kontraherende parter adskiller sig ikke fra dem, der ville være blevet aftalt mellem uafhængige virksomheder, og omfatter ikke nogen form for samråd. Armslængdeprincippet opfattes som værende opfyldt, når en transaktion er resultatet af et åbent, gennemsigtigt og ikkediskriminerende forløb

90)   »effektivt samarbejde«: samarbejde mellem mindst to uafhængige parter om udveksling af viden eller teknologi eller om at opnå et fælles mål baseret på arbejdsdeling, hvor parterne i fællesskab fastlægger rækkevidden af samarbejdsprojektet og deler de dermed forbundne risici og resultater. En eller flere parter kan bære projektets fulde omkostninger og dermed holde andre parter fri af projektets finansielle risici. Kontraktforskning og levering af forskningstjenester anses ikke for samarbejde.

91)   »forskningsinfrastruktur«: faciliteter, ressourcer og tilknyttede tjenester, som videnskaben anvender til forskning inden for de respektive fagområder, herunder videnskabeligt udstyr eller apparatursamlinger, vidensbaserede ressourcer som f.eks. samlinger, arkiver eller strukturerede videnskabelige data, adgangsgivende IKT-baserede infrastrukturer såsom netværk, databehandling, software og kommunikation eller enhver anden unik enhed, som er afgørende for at udføre forskning. Sådanne infrastrukturer kan være »etsteds«-infrastrukturer eller »distribuerede« (i et organiseret ressourcenet) i overensstemmelse med artikel 2, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 723/2009 af 25. juni 2009 om fællesskabsrammebestemmelser for et konsortium for en europæisk forskningsinfrastruktur (ERIC) (40)

92)   »innovationsklynger«: strukturer eller organiserede grupper af uafhængige parter (f.eks. innovative nyetablerede virksomheder, små, mellemstore og store virksomheder samt forsknings- og vidensformidlende organisationer, nonprofitorganisationer og andre tilknyttede økonomiske aktører), som har til formål at stimulere innovativ aktivitet gennem promovering, deling af faciliteter og udveksling af viden og ekspertise samt ved at bidrage effektivt til vidensoverførsel, netværkssamarbejde, formidling af oplysninger og samarbejde mellem virksomheder og andre organisationer i klyngen

93)   »højt kvalificeret personale«: personale med en uddannelse fra et universitet eller en højere læreanstalt og mindst fem års relevant faglig erfaring, som også kan omfatte ph.d.-uddannelse

94)   »innovationsrådgivning«: rådgivning, bistand og uddannelse inden for vidensoverførsel, erhvervelse, beskyttelse og udnyttelse af immaterielle aktiver, anvendelse af standarder og regler herfor

95)   »innovationssupportydelser«: tilrådighedsstillelse af kontorplads, databaser, biblioteker, markedsundersøgelser, laboratorier, kvalitetsmærkning, afprøvning og certificering med henblik på at udvikle mere effektive produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser

96)   »organisationsinnovation«: indførelse af en ny organisationsmetode i virksomhedens forretningspraksis, arbejdspladsorganisation eller eksterne forbindelser med undtagelse af ændringer, som er baseret på organisationsmetoder, der allerede er i brug i virksomheden, ændret ledelsesstrategi, fusioner og overtagelser, stop for anvendelse af en proces, almindelig udskiftning eller udvidelse af kapital, ændringer, der udelukkende skyldes skiftende faktorpriser, tilpasning, lokalisering, regelmæssige udsving, sæsonudsving eller andre konjunkturudsving samt handel med nye eller væsentligt forbedrede produkter

97)   »procesinnovation«: gennemførelse af en ny eller betydeligt forbedret produktions- eller distributionsmetode (herunder væsentlige ændringer i teknik, udstyr eller software), med undtagelse af mindre ændringer eller forbedringer, forøgelse af produktionskapaciteten eller evnen til at levere tjenesteydelser gennem tilføjelse af produktions- eller logistiksystemer, der er meget lig dem, der allerede er i brug, stop for anvendelse af en proces, almindelig udskiftning eller udvidelse af kapital, ændringer, der udelukkende skyldes skiftende faktorpriser, tilpasning, lokalisering, regelmæssige udsving, sæsonudsving og andre konjunkturudsving samt handel med nye eller væsentligt forbedrede produkter

98)   »udstationering«: en støttemodtagers midlertidige ansættelse af medarbejdere, som har ret til at vende tilbage til den tidligere arbejdsgiver

Definitioner vedrørende støtte til dårligt stillede og handicappede arbejdstagere

99)   »meget dårligt stillet arbejdstager«: en person, der:

a)

ikke har haft regelmæssigt lønnet arbejde i de foregående 24 måneder eller

b)

ikke har haft regelmæssigt lønnet arbejde i de foregående 12 måneder og tilhører en af kategorierne b)-g) i definitionen af »dårligt stillet arbejdstager«

100)   »beskyttet beskæftigelse«: beskæftigelse i en virksomhed, hvor mindst 30 % af de ansatte er handicappede

Definitioner vedrørende støtte til miljøbeskyttelse

101)   »miljøbeskyttelse«: enhver foranstaltning, der tager sigte på at afværge eller forebygge skader på det fysiske miljø eller naturressourcerne ved støttemodtagerens egne aktiviteter, at mindske risikoen for sådanne skader eller at udnytte naturressourcerne mere effektivt, herunder energibesparende foranstaltninger og anvendelse af vedvarende energikilder

102)   »EU-standard«:

a)

en obligatorisk EU-standard for grænseværdier på miljøområdet, som den enkelte virksomhed skal overholde, eller

b)

en forpligtelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU (41) til at anvende den bedste tilgængelige teknik og sikre, at emissionsniveauet for forurenende stoffer ikke er højere end det ville være ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik; i de tilfælde, hvor de emissionsniveauer, der er forbundet med brug af den bedste tilgængelige teknik, er defineret i gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til direktiv 2010/75/EU, vil disse niveauer finde anvendelse, for så vidt angår denne forordning; hvis disse niveauer er udtrykt som et interval, er det det laveste niveau, der opnås ved brug af den bedste tilgængelige teknik, der finder anvendelse

103)   »energieffektivitet«: en mængde sparet energi, der konstateres ved at måle og/eller anslå forbruget før og efter gennemførelsen af en foranstaltning til forbedring af energieffektiviteten, idet der korrigeres for eksterne forhold, der påvirker energiforbruget

104)   »energieffektivitetsprojekt«: et investeringsprojekt, som øger en bygnings energieffektivitet

105)   »energieffektivitetsfond«: et specialiseret investeringsinstrument, der er etableret med henblik på at investere i energieffektivitetsprojekter til forbedring af bygningers energieffektivitet i både indenlandske og udenlandske sektorer. Disse fonde forvaltes af en forvalter af energieffektivitetsfonde

106)   »forvalter af energieffektivitetsfonde«: en professionel forvaltningsvirksomhed med status som juridisk person, der udvælger og investerer i støtteberettigede energieffektivitetsfonde

107)   »højeffektiv kraftvarmeproduktion«: kraftvarmeproduktion, der lever op til definitionen af højeffektiv kraftvarmeproduktion i artikel 2, stk. 34, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (42)

108)   »kraftvarmeproduktion«: kombineret produktion af termisk energi og elektrisk og/eller mekanisk energi i en og samme proces

109)   »energi fra vedvarende energikilder«: energi produceret i anlæg, hvor der udelukkende benyttes vedvarende energikilder, samt den andel af energi udtrykt i varmeværdi, der fremstilles på grundlag af vedvarende energikilder i hybridanlæg, hvor der også benyttes konventionelle energikilder. Det omfatter elektricitet fra vedvarende energikilder, der benyttes til opfyldning af lagringssystemer, men ikke el fremstillet på grundlag af lagringssystemer

110)   »vedvarende energikilder«: følgende vedvarende ikke-fossile energikilder: vind, sol, aerotermisk, geotermisk, hydrotermisk energi og havenergi, vandkraft, biomasse, gas fra deponeringsanlæg, gas fra spildevandsbehandlingsanlæg og biogas

111)   »biobrændstof«: flydende eller gasformigt brændstof til transport fremstillet med brug af biomasse

112)   »bæredygtigt biobrændstof«: biobrændstof, der opfylder de bæredygtighedskriterier, som er fastsat i artikel 17 i direktiv 2009/28/EF

113)   »fødevarebaseret biobrændstof«: biobrændstof, der fremstilles af korn og andre stivelsesholdige afgrøder, sukker og olieholdige afgrøder, som defineret i Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af Rådets direktiv 2009/28/EF om fremme af energi fra vedvarende energikilder (43)

114)   »ny og innovativ teknologi«: en ny og uprøvet teknologi sammenlignet med branchens seneste teknologi, som indebærer en risiko for teknologisk eller erhvervsmæssig fiasko, og som ikke er en optimering eller opskalering af eksisterende teknologi

115)   »balanceansvar«: en markedsdeltagers eller dennes valgte repræsentants ansvar for ubalancer (afvigelser mellem produktion, forbrug og kommercielle transaktioner), benævnt den »balanceansvarlige part«, inden for en given periode, benævnt »periode for opgørelse af ubalancer«

116)   »almindeligt balanceansvar«: ansvar for balancering uden forskelsbehandling på tværs af teknologier, som ikke fritager nogen producent fra dette ansvar

117)   »biomasse«: den bionedbrydelige del af produkter, affald og rester fra landbrug (omfattende både vegetabilske og animalske stoffer), skovbrug og tilknyttede industrier, herunder fiskeri og akvakultur, samt biogasser og den bionedbrydelige del af industri- og husholdningsaffald

118)   »samlede normaliserede omkostninger ved produktion af energi«: beregning af omkostningerne ved produktion af el ved tilslutningspunktet til en belastning eller et elektricitetsnet. Beregningen omfatter den oprindelige kapital, kalkulationsrenten samt udgifterne til kontinuerlig drift, brændstof og vedligeholdelse

119)   »miljøskatter og -afgifter«: skatter eller afgifter, hvis skatte- eller afgiftsgrundlag har en klar negativ miljøpåvirkning, eller som har til formål at belægge visse aktiviteter, varer eller tjenester med skat eller afgift, således at miljøomkostningerne kan indregnes i deres pris, og/eller således at producenter og forbrugere kanaliseres mod aktiviteter, der i højere grad skåner miljøet

120)   »Unionens minimumsafgiftssatser«: de minimumsafgiftssatser, der er fastsat i EU-lovgivningen; for så vidt angår energiprodukter og el, er minimumsafgiftssatserne fastlagt i bilag I til Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (44)

121)   »forurenet grund«: en grund, hvor der er konstateret tilstedeværelse af farlige stoffer på grund af menneskelig aktivitet i et sådant omfang, at de udgør en alvorlig fare for sundheden eller miljøet under hensyntagen til den nuværende og godkendte fremtidige brug af grunden

122)   »forureneren betaler-princippet«: princippet om, at omkostninger til forureningsbekæmpelse dækkes af den forurener, der forårsager forureningen

123)   »forurening«: den skade, som forårsages, når en forurener direkte eller indirekte volder skade på miljøet, eller ved at der skabes betingelser, der fører til en sådan skade på fysiske omgivelser eller naturressourcer

124)   »energieffektiv fjernvarme og fjernkøling«: fjernvarme- og fjernkølingssystem, der lever op til definitionen på effektive fjernvarme- og fjernkølesystemer, som fastsat i direktiv 2012/27/EU, artikel 2, nr. 41) og 42. Definition omfatter varme-/køleproduktionsanlæg og det net (herunder tilknyttede faciliteter), der er nødvendigt for at distribuere varme/køling fra produktionsenhederne til kundens lokaler

125)   »forurener«: den, der direkte eller indirekte påfører miljøet skade eller skaber betingelser, der fører til en sådan skade

126)   »genbrug«: enhver operation, hvor produkter eller komponenter, der ikke er affald, bruges igen til samme formål, som de var udformet til

127)   »forberedelse med henblik på genbrug«: kontrol, rengøring eller reparation, hvor produkter eller produktkomponenter, der er blevet til affald, forberedes, således at de kan genbruges uden anden forbehandling

128)   »genanvendelse«: enhver nyttiggørelsesaktivitet, hvor affaldsmaterialer omforarbejdes til produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller til andre formål. Heri indgår omforarbejdning af organisk materiale, men ikke energiudnyttelse og omforarbejdning til materialer, der skal anvendes til brændsel eller til opfyldning

129)   »seneste teknologi«: en proces, hvor genbrug af et affaldsprodukt til fremstilling af et slutprodukt er en økonomisk rentabel normal praksis. Når det er relevant, skal begrebet »seneste teknologi« fortolkes fra et teknologisk perspektiv på EU-plan og et indre markeds-perspektiv

130)   »energiinfrastruktur«: fysisk udstyr eller anlæg, der befinder sig i EU eller forbinder EU og et eller flere tredjelande, og som falder ind under følgende kategorier:

a)

el:

i)

transmissionsinfrastruktur, som defineret i artikel 2, nr. 3), i direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet (45)

ii)

distributionsinfrastruktur, som defineret i artikel 2, nr. 5), i direktiv 2009/72/EF

iii)

oplagring af el, forstået som faciliteter til permanent eller midlertidig oplagring af el i infrastruktur over eller under jorden eller i geologiske formationer, forudsat at der er en direkte forbindelse til højspændingstransmissionslinjer konstrueret til en spænding på mindst 110 kV

iv)

udstyr eller anlæg, som er væsentlige for systemer, der er defineret i nr. i)-iii), med henblik på sikkerhed, sikring og effektiv drift, herunder beskyttelses-, overvågnings- og kontrolsystemer på alle spændingsniveauer og transformerstationer og

v)

intelligente net, forstået som udstyr, ledninger, kabler eller anlæg, både på transmissions- og distributionsniveau (lav- og mellemspænding), beregnet til tovejs digital kommunikation i realtid eller tæt på realtid, interaktiv og intelligent overvågning og styring af elproduktion, -transmission, -distribution og -forbrug i et elnet med henblik på at udvikle et net, som effektivt integrerer adfærden og handlingerne hos netforbundne brugere — producenter, forbrugere og dem, der er begge dele — for at sikre et økonomisk effektivt og bæredygtigt elsystem med lave tab, høj kvalitet, forsyningssikkerhed og sikkerhed

b)

gas:

i)

transmissions- og forsyningsrørledninger til transport af naturgas og biogas, der indgår i nettet, herunder højtryksrørledninger, der anvendes til upstrømsdistribution af naturgas

ii)

underjordiske lagre tilsluttet de i nr. i) omhandlede højtryksgasrørledninger

iii)

modtagelses-, oplagrings- og forgasnings- eller trykfaldsfaciliteter til flydende naturgas (LNG) eller komprimeret naturgas (CNG) og

iv)

udstyr eller anlæg, der er afgørende for, at systemet drives sikkert, forsvarligt og effektivt eller for at muliggøre tovejskapacitet, herunder kompressorstationer

c)

olie:

i)

rørledninger til transport af råolie

ii)

pumpestationer og lagerfaciliteter, der er nødvendige for driften af rørledninger til råolie og

iii)

udstyr eller anlæg, der er afgørende for, at det pågældende system kan fungere korrekt, sikkert og effektivt, herunder beskyttelses-, overvågnings- og kontrolsystemer og udstyr til at vende strømmen

d)

CO2: rørledningsnet, herunder tilknyttede pumpestationer, til transport af CO2 til lagringslokaliteter med henblik på CO2-injektion i passende underjordiske geologiske formationer til permanent oplagring

131)   »lovgivning om det indre marked for energi«: omfatter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas (46), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 713/2009 af 13. juli 2009 om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder (47), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling (48) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet (49) eller efterfølgende lovgivning, der helt eller delvist erstatter disse retsakter

Definitioner vedrørende social støtte til beboere i afsidesliggende områder til transportformål

132)   »sædvanligt opholdssted«: det sted, hvor en person bor mindst 185 dage i hvert kalenderår som følge af personlig og erhvervsmæssig tilknytning; i tilfælde hvor en person, hvis erhvervsmæssige tilknytning findes et andet sted end dennes personlige tilknytning, bor i to eller flere medlemsstater, anses det sædvanlige opholdssted for at være det sted, hvortil den pågældende har personlig tilknytning, såfremt denne med regelmæssige mellemrum vender tilbage hertil; når en person opholder sig i en medlemsstat med henblik på at udføre en arbejdsopgave af en bestemt varighed, anses dennes sædvanlige opholdssted stadig for at være det sted, hvortil den pågældende har sit personlige tilknytningsforhold, uanset om vedkommende vender tilbage dertil i løbet af denne aktivitet; universitetsophold eller skolegang i en anden medlemsstat udgør ikke en ændring af det sædvanlige opholdssted; alternativt skal »sædvanligt opholdssted« forstås i den betydning, termen har i medlemsstatens nationale lovgivning

Definitioner vedrørende støtte til bredbåndsinfrastrukturer

133)   »basalt bredbånd«, »basale bredbåndsnet«: net med basale funktioner, som bygger på teknologiplatforme såsom asymmetriske digitale abonnentlinjer (op til ADSL2+), uforstærkede kabelforbindelser (f.eks. DOCSIS 2.0), 3. generations mobile net (UMTS) og satellitsystemer

134)   »bredbåndsrelaterede anlægsarbejder«: de anlægsarbejder, der er nødvendige for etableringen af et bredbåndsnet, som f.eks. opgravning af en vej med henblik på placering af (bredbånds-)kabelkanaler

135)   »kabelkanaler«: underjordiske rør eller kanaler til kabelføring (fiber-, kobber- eller koaksialkabler) i et bredbåndsnet

136)   »fysisk unbundling«: giver adgang til slutbrugerens acceslinje og giver konkurrenterne mulighed for at transmittere direkte via sine egne transmissionssystemer

137)   »passiv bredbåndsinfrastruktur«: bredbåndsnet uden aktive komponenter. En sådan struktur omfatter typisk bygge- og anlægsinfrastruktur, kabelkanaler, mørke fibre og gadeskabe

138)   »net til næstegenerationsnetadgang (NGA-net)«: avancerede net, som mindst har følgende egenskaber: a) leverer stabile tjenester ved meget høj hastighed pr. abonnent gennem optiske (eller tilsvarende teknologi) backhaulnet, der er tilstrækkeligt tæt på brugeren til, at leveringen af meget høj hastighed reelt kan garanteres, b) understøtter en bred vifte af avancerede digitale tjenester, bl.a. konvergerede all-IP-tjenester, og c) har markant højere uploadhastigheder (sammenlignet med basale bredbåndsnet). I den nuværende fase af markedsudviklingen og den teknologiske udvikling er NGA-net: a) fiberbaserede adgangsnet (FTTx), b) avancerede opgraderede kabelnet og c) visse avancerede trådløse net, der muliggør vedvarende høje hastigheder pr. abonnent.

139)   »en gros-adgang«: adgang, som gør det muligt for en operatør at benytte en anden operatørs faciliteter. Den bredest mulige adgang skal på grundlag af den aktuelle teknologiske udvikling mindst omfatte følgende adgangsprodukter. Hvad angår FTTH-/FTTB-net: adgang til kabelkanaler, adgang til mørke fibre, ubundtet adgang til accesnettet og bitstrømsadgang. Hvad angår kabelnet: adgang til kabelkanaler og bitstrømsadgang. Hvad angår FTTC-net: adgang til kabelkanaler, unbundling af afsnit af accesnettet og bitstrømsadgang. Hvad angår passiv netinfrastruktur: adgang til kabelkanaler, adgang til mørke fibre og/eller ubundtet adgang til accesnettet. Hvad angår ADSL-baserede bredbåndsnet: ubundtet adgang til accesnettet og bitstrømsadgang. Hvad angår mobilnet eller trådløse net: bitstrøm, delte fysiske master og adgang til backhaulnettene. Hvad angår satellitplatforme: bitstrømsadgang.

Definitioner vedrørende støtte til kultur og bevarelse af kulturarv

140)   »vanskelige audiovisuelle værker«: værker, der af medlemsstaterne er identificeret som sådanne på grundlag af på forhånd fastlagte kriterier, når der indføres ordninger eller tildeles støtte, hvilket kan omfatte film, hvis eneste originalversion er på sproget i en medlemsstat med begrænset territorium, befolkning eller sprogområde, kortfilm, film af første- og andengangsinstruktører, dokumentarfilm, lavbudgetfilm og andre kommercielt set vanskelige værker.

141)   »OECD's DAC-liste«: alle lande og territorier, der er berettigede til at modtage officiel udviklingsbistand, og som er opført på den liste, som vedrørende Komitéen for Udviklingsbistand har opstillet

142)   »rimelig fortjeneste«: fastsættes under hensyntagen til den typiske fortjeneste i den berørte sektor. Under alle omstændigheder betragtes en forrentningsgrad, der ikke overstiger den relevante swap-rentesats med tillæg af 100 basispoints, som rimelig

Definitioner vedrørende støtte til sportsinfrastruktur og multifunktionel infrastruktur til rekreative aktiviteter

143)   »professionel sport«: sportsudøvelse som har karakter af lønnet beskæftigelse eller lønnet tjeneste, uanset om der findes en formel ansættelseskontrakt mellem den professionelle sportsudøver og den relevante sportsorganisation eller ej, hvis godtgørelsen overstiger omkostningerne ved deltagelsen og udgør en betydelig del af sportsudøverens indkomst. Rejse- og opholdsudgifter til deltagelse i sportsarrangementer betragtes ikke som godtgørelse i forbindelse med denne forordning.

Artikel 3

Betingelser for fritagelse

Støtteordninger, individuel støtte ydet efter støtteordninger og ad hoc-støtte er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 2 eller 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at støtten både opfylder alle betingelserne i denne forordnings kapitel I og de særlige betingelser for den relevante kategori af støtte, der er fastsat i denne forordnings kapitel III.

Artikel 4

Anmeldelsestærskler

1.   Denne forordning finder ikke anvendelse på støtte, der overskrider følgende tærskler:

a)

regional investeringsstøtte: støttens »justerede støttebeløb«, beregnet efter formlen i artikel 2, nr. 20), til en investering med støtteberettigede omkostninger på 100 mio. EUR

b)

regional byudviklingsstøtte: 20 mio. EUR som fastsat i artikel 16, stk. 3

c)

investeringsstøtte til SMV'er: 7,5 mio. EUR pr. virksomhed pr. investeringsprojekt

d)

støtte til konsulentbistand til SMV'er: 2 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt

e)

støtte til SMV'ers deltagelse i messer: 2 mio. EUR årligt pr. virksomhed

f)

støtte til SMV'ers omkostninger ved samarbejde om projekter inden for det europæiske territoriale samarbejde: 2 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt

g)

risikofinansieringsstøtte: 15 mio. EUR pr. støtteberettiget virksomhed som fastsat i artikel 21, stk. 9

h)

etableringsstøtte: de beløb, der er fastsat pr. virksomhed i artikel 22, stk. 3, 4 og 5

i)

støtte til forskning og udvikling:

i)

når projektet overvejende består i grundforskning: 40 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt; dette er tilfældet, når mere end halvdelen af de støtteberettigede projektomkostninger vedrører aktiviteter, der falder inden for kategorien grundforskning

ii)

når projektet overvejende består i industriel forskning: 20 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt; dette er tilfældet, når mere end halvdelen af de støtteberettigede projektomkostninger påløber i forbindelse med aktiviteter, der falder inden for kategorien industriel forskning eller kategorierne industriel forskning og grundforskning taget under et

iii)

når projektet overvejende består i eksperimentel udvikling: 15 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt; dette er tilfældet, når mere end halvdelen af de støtteberettigede projektomkostninger vedrører aktiviteter, der falder inden for kategorien eksperimentel udvikling

iv)

når der er tale om et EUREKA-projekt eller et projekt gennemført af et fællesforetagende, der er etableret efter traktatens artikel 185 eller 187, fordobles beløbene i nr. i)-iii)

v)

når støtten til forsknings- og udviklingsprojekter ydes i form af tilbagebetalingspligtige forskud, som i mangel af en godkendt metode til beregning af deres bruttosubventionsækvivalent er udtrykt som en procentdel af de støtteberettigede omkostninger, og det indgår i foranstaltningen, at forskuddene, såfremt projektet på basis af en rimelig og forsigtig hypotese kan betegnes som vellykket, skal tilbagebetales med en forrentning svarende mindst til den gældende kalkulationsrente, da tilskuddet blev ydet, forhøjes beløbene i nr. i)-iv) med 50 %

vi)

støtte til gennemførlighedsundersøgelser som forberedelse til forskningsaktiviteter: 7,5 mio. EUR pr. undersøgelse

j)

investeringsstøtte til forskningsinfrastruktur: 20 mio. EUR pr. infrastruktur

k)

støtte til innovationsklynger: 7,5 mio. EUR pr. klynge

l)

innovationsstøtte til SMV'er: 5 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt

m)

støtte til proces- og organisationsinnovation: 7,5 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt

n)

uddannelsesstøtte: 2 mio. EUR pr. uddannelsesprojekt

o)

støtte til ansættelse af dårligt stillede arbejdstagere: 5 mio. EUR årligt pr. virksomhed

p)

støtte i form af løntilskud til beskæftigelse af handicappede arbejdstagere: 10 mio. EUR årligt pr. virksomhed

q)

støtte til kompensation for meromkostninger ved beskæftigelse af handicappede arbejdstagere: 10 mio. EUR årligt pr. virksomhed

r)

støtte til kompensation for omkostninger ved bistand til dårligt stillede arbejdstagere: 5 mio. EUR årligt pr. virksomhed

s)

investeringsstøtte til miljøbeskyttelse med undtagelse af investeringsstøtte til rensning af forurenede grunde og støtte til distributionsnetdelen af anlæg til energieffektiv fjernvarme og -køling: 15 mio. EUR pr. virksomhed pr. investeringsprojekt

t)

støtte til energieffektivitetsprojekter: 10 mio. EUR som fastsat i artikel 39, stk. 5

u)

investeringsstøtte til rensning af forurenede grunde: 20 mio. EUR pr. virksomhed pr. investeringsprojekt

v)

driftsstøtte til produktion af el fra vedvarende energikilder og driftsstøtte til fremme af energi fra vedvarende energikilder i små anlæg: 15 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt. Når støtten ydes på grundlag af en konkurrencepræget udbudsprocedure efter artikel 42: 150 mio. EUR årligt under hensyntagen til det samlede budget for alle ordninger, der falder ind under artikel 42

w)

investeringsstøtte til distributionsnet til fjernvarme og -køling: 20 mio. EUR pr. virksomhed pr. investeringsprojekt

x)

investeringsstøtte til energiinfrastruktur: 50 mio. EUR pr. virksomhed pr. investeringsprojekt

y)

støtte til bredbåndsinfrastruktur: 70 mio. EUR samlede omkostninger pr. projekt

z)

investeringsstøtte til kultur og bevarelse af kulturarv: 100 mio. EUR pr. projekt; driftsstøtte til kultur og bevarelse af kulturarv: 50 mio. EUR årligt pr. virksomhed

aa)

støtteordninger for audiovisuelle værker: 50 mio. EUR årligt pr. virksomhed

bb)

investeringsstøtte til sportsinfrastruktur og multifunktionel infrastruktur: 15 mio. EUR eller de af de samlede omkostninger, der overstiger 50 mio. EUR pr. projekt; driftsstøtte til sportsinfrastruktur: 2 mio. EUR årligt pr. virksomhed og

cc)

investeringsstøtte til lokal infrastruktur: 10 mio. EUR eller de af de samlede omkostninger, der overstiger 20 mio. EUR pr. infrastruktur.

2.   De tærskler, der er fastsat eller omhandlet i stk. 1, må ikke omgås via kunstig opsplitning af støtteordninger eller -projekter.

Artikel 5

Støttens gennemsigtighed

1.   Denne forordning finder kun anvendelse på støtte, hvis bruttosubventionsækvivalent kan forudberegnes præcist, uden at det er nødvendigt at foretage en risikovurdering (»gennemsigtig støtte«).

2.   Følgende kategorier af støtte betragtes som gennemsigtige:

a)

støtte indeholdt i tilskud og rentetilskud

b)

støtte indeholdt i lån, når bruttosubventionsækvivalenten er blevet beregnet på basis af de gældende referencesatser på det tidspunkt, hvor lånet blev ydet

c)

støtte indeholdt i garantier, når:

i)

bruttosubventionsækvivalenten er blevet beregnet på grundlag af de minimumspræmier, der er fastsat i en Kommissionsmeddelelse, eller

ii)

metoden til beregning af garantiens bruttosubventionsækvivalent inden foranstaltningens gennemførelse er blevet godkendt på grundlag af Kommissionens meddelelse om anvendelsen af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte i form af garantier (50) eller en eventuel efterfølgende meddelelse, efter anmeldelsen af denne metode til Kommissionen i henhold til en forordning vedtaget af Kommissionen på statsstøtteområdet, der var gældende på det tidspunkt, og den godkendte metode udtrykkeligt tager sigte på den type garantier og den type underliggende transaktioner, der er relevante i forbindelse med anvendelsen af denne forordning

d)

støtte i form af skattefordele, når foranstaltningen omfatter et loft, som sikrer, at den gældende tærskel ikke overskrides

e)

regional byudviklingsstøtte, hvis betingelserne i artikel 16 er opfyldt

f)

støtte indeholdt i risikofinansieringsforanstaltninger, hvis betingelserne i artikel 21 er opfyldt

g)

etableringsstøtte, hvis betingelserne i artikel 22 er opfyldt

h)

støtte til energieffektivitetsprojekter, hvis betingelserne i artikel 39 er opfyldt

i)

støtte i form af tillæg til markedsprisen, såfremt betingelserne i artikel 42 er opfyldt

j)

støtte i form af tilbagebetalingspligtige forskud, hvis det samlede pålydende ikke overstiger de tærskler, der finder anvendelse i henhold til denne forordning, eller hvis metoden til beregning af bruttosubventionsækvivalenten for det tilbagebetalingspligtige forskud inden gennemførelsen af foranstaltningen er blevet godkendt af Kommissionen på grundlag af en anmeldelse.

Artikel 6

Tilskyndelsesvirkning

1.   Denne forordning finder kun anvendelse på støtte med tilskyndelsesvirkning.

2.   Støtte anses for at have tilskyndelsesvirkning, hvis modtageren før projektets eller aktivitetens påbegyndelse har indgivet en skriftlig støtteansøgning til den pågældende medlemsstat. Ansøgningen om støtte skal mindst indeholde følgende oplysninger:

a)

virksomhedens navn og størrelse

b)

en beskrivelse af projektet, herunder dets start- og slutdato

c)

projektets beliggenhed

d)

en liste over projektomkostningerne

e)

støttetype (tilskud, lån, garanti, tilbagebetalingspligtigt forskud, egenkapitaltilførsel eller andet) og beløbet for den offentlige finansiering, som projektet kræver

3.   Ad hoc-støtte til store virksomheder anses for at have en tilskyndelsesvirkning, når medlemsstaten ud over at sikre, at betingelsen i stk. 2 er opfyldt, inden den yder den pågældende støtte, har kontrolleret, at den dokumentation, som støttemodtageren har udarbejdet, godtgør, at støtten vil føre til et eller flere af følgende resultater:

a)

ved regional investeringsstøtte: at der gennemføres et projekt, som ikke ville være blevet gennemført i det pågældende område eller ikke ville have været tilstrækkeligt rentabelt for støttemodtageren i det pågældende område uden støtten

b)

i alle andre tilfælde, at der sker:

en væsentlig udvidelse af projektets/aktivitetens omfang på grund af støtten eller

en væsentlig forhøjelse af det samlede beløb, som støttemodtageren bruger til projektet/aktiviteten, på grund af støtten eller

en betydeligt hurtigere gennemførelse af projektet/aktiviteten.

4.   Uanset stk. 2 og 3 anses foranstaltninger i form af skattefordele for at have tilskyndelsesvirkning, når følgende betingelser er opfyldt:

a)

foranstaltningen giver ret til støtte efter objektive kriterier, og uden at medlemsstaten skal tage yderligere stilling dertil, og

b)

foranstaltningen er vedtaget og trådt i kraft, før arbejdet med det projekt eller den aktivitet, hvortil der ydes støtte, påbegyndes, undtagen hvis det drejer sig om efterfølgerordninger på skatteområdet, når aktiviteten allerede var omfattet af de foregående ordninger med skattefordele.

5.   Uanset stk. 2, 3 og 4 gælder kravet om tilskyndelsesvirkning ikke, eller en tilskyndelsesvirkning formodes at bestå, for følgende kategorier af støtte:

a)

regional driftsstøtte, hvis betingelserne i artikel 15 er opfyldt

b)

støtte til SMV'ers adgang til finansiering, hvis de relevante betingelser i artikel 21 og 22 er opfyldt

c)

støtte til ansættelse af dårligt stillede arbejdstagere i form af løntilskud og støtte til beskæftigelse af handicappede arbejdstagere i form af løntilskud, hvis de relevante betingelser i henholdsvis artikel 32 og 33 er opfyldt

d)

støtte til kompensation for yderligere omkostninger ved beskæftigelse af handicappede arbejdstagere, hvis betingelserne i artikel 34 er opfyldt

e)

støtte i form af nedsættelse af miljøskatter og -afgifter efter direktiv 2003/96/EF, hvis betingelserne i artikel 44 er opfyldt

f)

støtte til kompensation for skader forårsaget af visse naturkatastrofer, hvis betingelserne i artikel 50 er opfyldt

g)

social støtte til beboere i afsidesliggende områder til transportformål, hvis betingelserne i artikel 51 er opfyldt

h)

støtte til kultur og bevarelse af kulturarven, hvis betingelserne i artikel 53 er opfyldt.

Artikel 7

Støtteintensitet og støtteberettigede omkostninger

1.   Ved beregning af støtteintensitet og støtteberettigede omkostninger skal alle anvendte tal opgøres inden eventuelt fradrag af skat og andre afgifter. Der skal foreligge klar, specificeret og aktuel dokumentation for de støtteberettigede omkostninger.

2.   Hvis støtten ydes som andet end tilskud, er støttebeløbet støttens bruttosubventionsækvivalent.

3.   Støtte, der udbetales i flere rater, tilbagediskonteres til sin værdi på det tidspunkt, hvor den blev ydet. De støtteberettigede omkostninger tilbagediskonteres til deres værdi på det tidspunkt, hvor støtten blev ydet. Den rentesats, der anvendes til tilbagediskonteringen, er den gældende kalkulationsrentesats på det tidspunkt, hvor støtten blev ydet.

4.   Hvis støtten ydes i form af skattefordele, tilbagediskonteres støttetrancherne på grundlag af de gældende kalkulationsrentesatser på det tidspunkt, hvor skattefordelen får virkning.

5.   Når støtten ydes i form af tilbagebetalingspligtige forskud, som i mangel af en godkendt metode til beregning af deres bruttosubventionsækvivalent er udtrykt som en procentdel af de støtteberettigede omkostninger, og det indgår i foranstaltningen, at forskuddene, såfremt projektet på basis af en rimelig og forsigtig hypotese kan betegnes som vellykket, skal tilbagebetales med en forrentning svarende mindst til kalkulationsrenten, da tilskuddet blev ydet, kan de maksimale støtteintensiteter, der er fastsat i kapitel III, forhøjes med 10 procentpoint.

6.   Når der tildeles regionalstøtte i form af tilbagebetalingspligtige forskud, kan de på regionalstøttekortene fastsatte maksimale støtteintensiteter, der gælder på støttetidspunktet, ikke forhøjes.

Artikel 8

Kumulering

1.   Ved vurderingen af, om tærsklerne for anmeldelse i artikel 4 og de maksimale støtteintensiteter i kapitel III er overholdt, skal der tages hensyn til den samlede statsstøtte til den aktivitet eller det projekt, hvortil der ydes støtte.

2.   Når EU-finansiering, der forvaltes centralt af institutionerne, agenturerne, fællesforetagender eller andre Unionsorganer, som ikke kontrolleres direkte eller indirekte af medlemsstaten, kombineres med statsstøtte, vil alene sidstnævnte blive taget i betragtning ved vurderingen af, hvorvidt anmeldelsestærskler og maksimale støtteintensiteter eller -beløb er overholdt, forudsat at den samlede offentlige finansiering af de samme støtteberettigede omkostninger ikke overstiger den højeste støttesats, der er fastsat i de relevante bestemmelser i EU-retten.

3.   Støtte med identificerbare støtteberettigede omkostninger, der er fritaget ved denne forordning, kan kumuleres med:

a)

enhver anden statsstøtte, når de pågældende foranstaltninger vedrører forskellige, identificerbare støtteberettigede omkostninger

b)

anden statsstøtte til de samme støtteberettigede omkostninger, hvad enten de overlapper delvist eller helt, på betingelse af, at en sådan kumulering ikke medfører en overskridelse af den maksimale støtteintensitet eller det maksimale støttebeløb, der finder anvendelse på denne støtte efter denne forordning.

4.   Støtte uden identificerbare støtteberettigede omkostninger, som er fritaget efter denne forordnings artikel 21, 22 og 23, kan kumuleres med enhver anden statsstøtte med identificerbare støtteberettigede omkostninger. Støtte uden identificerbare støtteberettigede omkostninger kan kumuleres med enhver anden statsstøtte uden identificerbare støtteberettigede omkostninger op til den højeste relevante finansieringstærskel, som under de særlige omstændigheder i hvert enkelt tilfælde gælder i henhold til denne eller en anden gruppefritagelsesforordning eller afgørelse, der er vedtaget af Kommissionen.

5.   Statsstøtte, der er fritaget efter denne forordning, kan ikke kumuleres med nogen form for de minimis-støtte til de samme støtteberettigede omkostninger, hvis en sådan kumulering ville medføre en overskridelse af den højeste støtteintensitet som fastsat i kapitel III i denne forordning.

6.   Uanset stk. 3, litra b), kan støtte til handicappede arbejdstagere, som fastsat i artikel 33 og 34, kumuleres med støtte, der er fritaget efter denne forordning, og som vedrører de samme støtteberettigede omkostninger, ud over den højeste tærskel, der finder anvendelser efter denne forordning, forudsat at kumuleringen ikke medfører en støtteintensitet, der overstiger 100 % af de relevante omkostninger i en af de perioder, hvor de pågældende arbejdstagere er beskæftigede.

Artikel 9

Offentliggørelse og oplysninger

1.   Den berørte medlemsstat offentliggør på et centralt statsstøttewebsted, på nationalt eller regionalt niveau:

a)

et resumé, som omhandlet i artikel 11, i det standardiserede format, der er fastsat i bilag II, eller et link hertil

b)

den fulde ordlyd af hver enkelt støtteforanstaltning, som omhandlet i artikel 11, eller et link, der giver adgang hertil

c)

de i bilag III anførte oplysninger om hver enkelt individuel støttetildeling på over 500 000 EUR.

For så vidt angår støtte til projekter vedrørende europæisk territorialt samarbejde, indlæses oplysningerne, der er omhandlet i dette stykke, på webstedet for den medlemsstat, hvor den berørte forvaltningsmyndighed, som defineret i forordning (EU) nr. 1299/2013, artikel 21, er beliggende. Alternativt kan de deltagende medlemsstater også beslutte, at hver af dem skal indlæse oplysningerne om støtteforanstaltningerne på deres territorium på deres respektive websteder.

2.   For så vidt angår ordninger i form af skattefordele og ordninger efter artikel 16 og 21 (51), anses betingelserne i stk. 1, litra c), for at være opfyldt, når medlemsstaterne offentliggør de krævede oplysninger om individuelle støttebeløb inden for følgende intervaller (mio. EUR):

 

0,5-1

 

1-2

 

2-5

 

5-10

 

10-30 og

 

30 og derover.

3.   For ordninger efter artikel 51 finder forpligtelsen til at offentliggøre i denne artikel ikke anvendelse på slutforbrugere.

4.   De i stk. 1, litra c), omhandlede oplysninger struktureres og gøres tilgængelige på den standardiserede måde, der er fastlagt i bilag III, med effektive søge- og downloadfunktioner. De i stk. 1 nævnte oplysninger offentliggøres senest 6 måneder efter, at støtten blev tildelt, eller, hvis det drejer sig om støtte i form af skattefordele, senest et år efter udløbet af fristen for indgivelse af skatteangivelsen, og skal være tilgængelig i mindst 10 år fra det tidspunkt, hvor støtten blev tildelt.

5.   Kommissionen offentliggør på sit websted:

a)

links til statsstøttewebstederne som omhandlet i stk. 1

b)

det resumé, der er omhandlet i artikel 11.

6.   Medlemsstaterne skal overholde bestemmelserne i denne artikel senest to år efter denne forordnings ikrafttræden.

KAPITEL II

KONTROL

Artikel 10

Inddragelse af gruppefritagelsen

Hvis en medlemsstat yder støtte, der hævdes at være fritaget for anmeldelsespligten i denne forordning, uden at leve op til betingelserne i kapitel I-III, kan Kommissionen, efter at have givet den pågældende medlemsstat lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger, vedtage en afgørelse om, at alle eller nogle af de fremtidige støtteforanstaltninger, som den pågældende medlemsstat vedtager, og som i øvrigt lever op til betingelserne i denne forordning, skal anmeldes til Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 108, stk. 3. De foranstaltninger, der skal anmeldes, kan begrænses til de foranstaltninger, hvorved visse typer støtte ydes, eller visse støttemodtagere tilgodeses, eller til statsstøtteforanstaltninger, som vedtages af visse af den pågældende medlemsstats myndigheder.

Artikel 11

Indberetning

Medlemsstaterne eller, såfremt der er tale om støtte til ETC-projekter, medlemsstaten, hvori den forvaltende myndighed, jf. artikel 21 i forordning (EU) nr. 1299/2013, er etableret, tilsender Kommissionen følgende:

a)

via Kommissionens elektroniske notifikationssystem, et resumé af hver enkelt støtteforanstaltning, der er fritaget efter denne forordning, i det standardiserede format, som er fastsat i bilag II, sammen med et link med adgang til støtteforanstaltningens fulde ordlyd, herunder ændringer af den, senest 20 arbejdsdage efter foranstaltningens ikrafttræden

b)

i elektronisk form en årlig rapport, som omhandlet i Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (52), som senere ændret, vedrørende anvendelsen af denne forordning med de oplysninger, der er angivet i gennemførelsesforordningen, og for hvert hele kalenderår eller for den del af et kalenderår, hvor nærværende forordning finder anvendelse.

Artikel 12

Kontrol

For at give Kommissionen mulighed for at føre kontrol med den støtte, der ved denne forordning er fritaget for anmeldelsespligt, fører medlemsstaterne eller, såfremt der er tale om støtte, der ydes til projekter vedrørende europæisk territorialt samarbejde, den medlemsstat, hvori forvaltningsmyndigheden er beliggende, detaljerede registre med de oplysninger og den støttedokumentation, der er nødvendig for at godtgøre, at alle de i denne forordning fastsatte betingelser er opfyldt. De registrerede oplysninger opbevares i ti år fra det tidspunkt, hvor ad hoc-støtten blev tildelt, eller hvor den seneste støtte blev tildelt i henhold til ordningen. På Kommissionens anmodning indsender medlemsstaten inden for en frist på 20 arbejdsdage eller en i anmodningen eventuelt fastsat længere frist alle de oplysninger og al den dokumentation, som Kommissionen finder nødvendige for at kunne føre kontrol med anvendelsen af denne forordning.

KAPITEL III

SÆRLIGE BESTEMMELSER OM FORSKELLIGE KATEGORIER AF STØTTE

AFDELING 1

Regionalstøtte

Underafdeling A

Regional investerings- og driftsstøtte

Artikel 13

Anvendelsesområde for regionalstøtte

Denne forordning finder ikke anvendelse på:

a)

støtte til aktiviteter i stål-, kul-, skibsbygnings-, kunstfiber- og transportsektoren samt tilknyttet infrastruktur, energiproduktion, -distribution og infrastruktur

b)

regionalstøtte i form af ordninger, som er rettet mod et begrænset antal specifikke erhvervssektorer; ordninger, som er rettet mod turisterhverv, bredbåndsinfrastruktur eller forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, betragtes ikke som værende rettet mod bestemte erhvervssektorer

c)

regionalstøtte i form af ordninger, hvorved der ydes kompensation for transportomkostninger ved varer, der produceres i regioner i den yderste periferi eller i tyndt befolkede områder, og som tilgodeser:

i)

aktiviteter vedrørende produktion, forarbejdning og afsætning af de produkter, der er opført i bilag I til traktaten, eller

ii)

aktiviteter, der i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (53) er klassificeret som landbrug, skovbrug og fiskeri i hovedafdeling A i statistisk nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Den Europæiske Union NACE rev. 2, råstofindvinding i hovedafdeling B i NACE rev. 2 og el-, gas- og fjernvarmeforsyning i hovedafdeling D i NACE rev. 2 eller

iii)

transport af varer gennem rørledninger

d)

individuel regional investeringsstøtte til en støttemodtager, der inden for en toårig periode forud for sin ansøgning om regional investeringsstøtte har nedlagt den samme eller en tilsvarende aktivitet i EØS, eller som på ansøgningstidspunktet har konkrete planer om at nedlægge en sådan aktivitet inden for to år, efter at den oprindelige investering, som der anmodes om støtte til, er afsluttet i det berørte område

e)

regional driftsstøtte, der ydes til virksomheder, hvis hovedaktiviteter falder ind under Hovedafdeling K, »Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring« i NACE rev. 2, eller til virksomheder, der udøver koncerninterne aktiviteter, hvis hovedaktivitet falder ind under gruppe 70.10, »Hovedsæders virksomhed«, eller gruppe 70.22, »Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse«, i NACE rev. 2.

Artikel 14

Regional investeringsstøtte

1.   Regionale investeringsstøtteforanstaltninger er forenelige med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

2.   Støtten ydes i støtteberettigede områder.

3.   I støtteberettigede områder, som opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra a), kan støtten ydes til en initialinvestering, uanset støttemodtagerens størrelse. I støtteberettigede områder, som opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), kan støtten ydes til SMV'er til enhver form for initialinvestering. Støtte til store virksomheder ydes alene til en initialinvestering i nye økonomiske aktiviteter i det berørte område.

4.   Følgende omkostninger er støtteberettigede:

a)

investeringer i materielle og immaterielle aktiver

b)

de anslåede lønomkostninger i forbindelse med jobskabelse, der skyldes en initialinvestering, beregnet over en periode på to år, eller

c)

en kombination af litra a) og b), der ikke overstiger omkostningerne ved enten litra a) eller b), afhængigt af hvilke der er højest.

5.   Investeringen skal fastholdes i den støttemodtagende region i mindst fem år eller for SMV'ers vedkommende i mindst tre år, efter at investeringen er afsluttet. Dette er ikke til hinder for udskiftning af anlæg eller udstyr, som er blevet utidssvarende, eller som er brudt sammen i denne periode, forudsat at den økonomiske aktivitet forbliver i den pågældende region i den relevante minimumsperiode.

6.   De erhvervede aktiver skal være nye, medmindre der er tale om SMV'er eller erhvervelse af virksomhedsenheder. Udgifter til leje af materielle aktiver må medregnes, når følgende betingelser er opfyldt:

a)

ved leje af jord og bygninger skal lejeaftalen have en løbetid på mindst fem år efter det tidspunkt, hvor investeringsprojektet forventes afsluttet, hvad angår store virksomheder, og tre år, hvad angår SMV'er

b)

ved leje af udstyr og maskiner skal der være tale om finansiel leasing, hvor støttemodtageren er forpligtet til at købe det pågældende aktiv, når leasingperioden udløber.

Ved overtagelse af en virksomhedsenheds aktiver, jf. artikel 2, nr. 49), medregnes alene udgifterne til køb af aktiverne fra en tredjepart uden tilknytning til køberen. Transaktionen skal gennemføres på markedsvilkår. Hvis der allerede er ydet støtte til erhvervelse af aktiver forud for erhvervelsen heraf, fratrækkes omkostningerne til disse aktiver de støtteberettigede omkostninger, der er knyttet til købet af en virksomhedsenhed. Når en lille virksomhed overdrages til den oprindelige ejers familie eller til en medarbejder, gælder betingelsen om, at aktiverne skal købes af en tredjepart uden tilknytning til køberen, ikke. Erhvervelse af aktier udgør ikke en initialinvestering.

7.   For støtte ydet til en gennemgribende ændring i produktionsprocessen gælder, at de støtteberettigede omkostninger skal overstige afskrivningen på de aktiver, som er knyttet til den aktivitet, der skal moderniseres, i de tre forudgående regnskabsår. For støtte ydet til diversificering af en eksisterende virksomhedsenheds aktiviteter gælder, at de støtteberettigede omkostninger skal overstige den bogførte værdi af de aktiver, der genbruges, med mindst 200 % i det regnskabsår, der gik forud for arbejdets påbegyndelse.

8.   Immaterielle aktiver kan indgå i beregningen af investeringsomkostninger, hvis de opfylder følgende betingelser:

a)

de anvendes udelukkende i den virksomhed, der modtager støtten

b)

de kan afskrives

c)

de erhverves fra tredjeparter uden tilknytning til køberen og på markedsvilkår, og

d)

de indgår i den støttemodtagende virksomheds aktiver og forbliver tilknyttet det projekt, hvortil støtten ydes, i mindst fem år, eller tre år for SMV'er.

For store virksomheders vedkommende er omkostninger til immaterielle aktiver kun støtteberettigede op til 50 % af initialinvesteringens samlede støtteberettigede investeringsomkostninger.

9.   Når de støtteberettigede omkostninger beregnes på grundlag af de anslåede lønomkostninger, som fastsat i stk. 4, litra b), skal følgende betingelser være opfyldt:

a)

investeringsprojektet medfører en nettoforøgelse af antallet af beskæftigede i den pågældende virksomhedsenhed sammenlignet med gennemsnittet i de forudgående 12 måneder forstået således, at en tabt arbejdsplads i den pågældende periode skal trækkes fra antallet af synlige arbejdspladser, der skabes i samme periode

b)

alle stillinger besættes senest tre år efter projektets gennemførelse og

c)

alle arbejdspladser, der skabes via investeringen, fastholdes i den relevante region i mindst fem år fra den dato, stillingen første gang blev besat, eller tre år for SMV'ers vedkommende.

10.   Regionalstøtte til udvikling af bredbåndsnet skal opfylde følgende betingelser:

a)

støtte ydes kun i områder, hvor der ikke findes net af samme type (enten basale bredbåndsnet eller NGA-net), og hvor der ikke er sandsynlighed for, at et sådant net vil blive udviklet på kommercielle vilkår inden for tre år, fra der træffes beslutning om at yde støtten, og

b)

den netværksoperatør, som modtager støtte, udbyder aktiv og passiv adgang på engros-vilkår og på rimelige og ikkediskriminerede betingelser, herunder fysisk unbundling, hvis det drejer sig om NGA-net, og

c)

støtten ydes på grundlag af en konkurrencepræget udvælgelsesprocedure.

11.   Regionalstøtte til forskningsinfrastruktur må alene ydes, hvis støtten er betinget af, at der gives gennemsigtig og ikkediskriminerende adgang til den støttede infrastruktur.

12.   Støtteintensiteten målt i bruttosubventionsækvivalent må ikke overstige den maksimale støtteintensitet, der er fastsat i det regionalstøttekort, der gælder for det pågældende støtteberettigede område på det tidspunkt, hvor støtten tildeles. Hvis støtteintensiteten beregnes efter stk. 4, litra c), må den maksimale støtteintensitet ikke være højere end det mest gunstige beløb, der fremkommer ved at anvende støtteintensiteten på enten investeringsomkostningerne eller lønomkostningerne. Ved store investeringsprojekter må støttebeløbet ikke overstige det justerede støttebeløb beregnet efter formlen i artikel 2, nr. 20).

13.   Initialinvesteringer, der foretages af den samme støttemodtager (på koncernniveau) inden for en periode på tre år, fra arbejdet påbegyndes på et andet projekt, hvortil der ydes støtte, i samme NUTS-3-region, opfattes som et enkelt investeringsprojekt. Hvis en sådant investeringsprojekt er et stort investeringsprojekt, må det samlede støttebeløb til investeringsprojektet ikke overstige det justerede støttebeløb til store investeringsprojekter.

14.   Støttemodtageren skal yde et finansielt bidrag på mindst 25 % af de støtteberettigede omkostninger, enten med sine egne midler eller ved fremmedfinansiering, i en form, der ikke indebærer offentlig støtte. I regionerne i den yderste periferi kan en SMV's investering modtage støtte med en maksimal støtteintensitet på over 75 %, når den resterende del tilvejebringes som et finansielt bidrag fra støttemodtageren.

15.   I forbindelse med initialinvesteringer med tilknytning til det europæiske territoriale samarbejde, der er omfattet af forordning (EU) nr. 1299/2013, finder støtteintensiteten i det område, hvor initialinvesteringen foretages, anvendelse på alle støttemodtagere, der deltager i projektet. Hvis initialinvesteringen foretages i to eller flere støtteberettigede områder, er den maksimale støtteintensitet den, der finder anvendelse i det støtteberettigede område, hvor den største andel af de støtteberettigede omkostninger afholdes. I områder, som er berettiget til støtte i medfør af traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), finder denne bestemmelse kun anvendelse på store virksomheder, hvis initialinvesteringen vedrører en ny økonomisk aktivitet.

Artikel 15

Regional driftsstøtte

1.   Regionale driftsstøtteordninger i regioner i den yderste periferi og i tyndt befolkede områder, som fastlagt af medlemsstaterne i deres regionalstøttekort, der er godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med stk. 161 i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte for 2014-2020 (54), er forenelige med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og er fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

2.   De regionale driftsstøtteordninger skal kompensere for:

a)

meromkostninger ved transport af varer, der er produceret i områder, som er berettiget til driftsstøtte, samt meromkostninger ved varer, der videreforarbejdes i disse områder, på følgende betingelser:

i)

støttemodtagernes produktionsaktivitet findes i disse områder

ii)

støtten kan på forhånd kvantificeres objektivt på grundlag af et fast beløb eller pr. ton/kilometer eller en anden relevant enhed

iii)

disse meromkostninger ved transport beregnes på grundlag af transportvejen for varerne inden for den pågældende medlemsstats nationale grænser ved brug af den transportmåde, som medfører de laveste omkostninger for modtageren. Det gælder alene for regionerne i den yderste periferi, at meromkostninger ved varer, der videreforarbejdes i disse områder, kan omfatte omkostningerne ved transport af varer fra et hvilket som helst produktionssted til disse områder

b)

andre meromkostninger ved drift end transportomkostninger, der opstår i regioner i den yderste periferi som en direkte følge af en eller flere af de vedvarende begrænsninger, der er omhandlet i traktatens artikel 349, forudsat at:

i)

støttemodtagerne driver deres økonomiske aktivitet i en region i den yderste periferi

ii)

det årlige støttebeløb pr. støttemodtager for alle driftsstøtteordninger ikke overstiger:

15 % af den årlige bruttoværditilvækst, som støttemodtageren årligt skaber i den pågældende region i den yderste periferi eller

25 % af støttemodtagerens årlige arbejdskraftomkostninger i den pågældende region i den yderste periferi eller

10 % af støttemodtagerens årlige omsætning i den pågældende region i den yderste periferi.

3.   Støtteintensiteten må ikke overstige 100 % af de støtteberettigede meromkostninger, som fastsat i denne artikel.

Underafdeling B

Byudviklingsstøtte

Artikel 16

Regional byudviklingsstøtte

1.   Regional byudviklingsstøtte er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

2.   Byudviklingsprojekter skal opfylde følgende betingelser:

a)

de skal gennemføres via byudviklingsfonde i støtteberettigede områder

b)

de skal samfinansieres af EU's strukturfonde og investeringsfonde

c)

de skal fremme gennemførelsen af en »integreret tilgang til bæredygtig byudviklingsstrategi«.

3.   Den samlede investering i et byudviklingsprojekt, der er omfattet af en byudviklingsstøtteforanstaltning, må ikke overstige 20 mio. EUR.

4.   De støtteberettigede omkostninger er de samlede omkostninger ved byudviklingsprojektet i det omfang, de er i overensstemmelse med artikel 65 og 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (55).

5.   Støtte, der ydes af en byudviklingsfond til støtteberettigede byudviklingsprojekter, kan tage form af egenkapital, kvasiegenkapital, lån, garantier eller en blanding heraf.

6.   Byudviklingsstøtten skal tiltrække yderligere investeringer fra private investorer i byudviklingsfondene eller i byudviklingsprojekterne, så disse yderligere investeringer udgør mindst 30 % af den samlede finansiering, der ydes til et byudviklingsprojekt.

7.   Private og offentlige investorer kan yde kontant- eller naturaliebidrag eller en kombination heraf til gennemførelse af et byudviklingsprojekt. Bidrag i naturalier vurderes til markedsværdi, som attesteret af en uafhængig, kvalificeret ekspert eller et behørigt autoriseret officielt organ.

8.   Byudviklingsforanstaltningerne skal opfylde følgende betingelser:

a)

forvalterne af byudviklingsfonde udvælges gennem en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende procedure i overensstemmelse med gældende EU-ret og national lovgivning. Der må navnlig ikke diskrimineres mellem forvaltere af byudviklingsfonde på grundlag af deres etablering eller registrering i en bestemt medlemsstat. Der kan stilles krav om, at forvaltere af byudviklingsfonde opfylder foruddefinerede kriterier, der er objektivt begrundet af investeringernes art

b)

de uafhængige private investorer vælges gennem en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende procedure i henhold til gældende EU-ret og national lovgivning, der har til formål at fastlægge passende overskuds-/tabsdelingsordninger, hvor — hvad angår andre investeringer end garantier — asymmetrisk profitdeling har forrang frem for foranstaltninger til beskyttelse mod tab (downside protection). Hvis der ikke udvælges private investorer ved en sådan procedure, fastlægger en uafhængig ekspert, der udvælges gennem en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende procedure, den passende forrentning for private investorer

c)

ved asymmetrisk tabsdeling mellem offentlige og private investorer er loftet for den offentlige investors »first loss« 25 % af den samlede investering

d)

for garantier til private investorer i forbindelse med byudviklingsprojekter er garantisatsen begrænset til 80 %, og det samlede tab kan højst være på 25 % af den portefølje, for hvilken garantien er udstedt

e)

investorerne skal have mulighed for at være repræsenteret i byudviklingsfondens styrende organer som f.eks. bestyrelsen eller det rådgivende udvalg

f)

byudviklingsfonden skal etableres i henhold til relevant lovgivning. Medlemsstaten gennemfører en due diligence-undersøgelse for at sikre en kommercielt forsvarlig investeringsstrategi med henblik på gennemførelse af byudviklingsstøtteforanstaltningen.

9.   Byudviklingsfonde skal forvaltes på et kommercielt grundlag, og der skal træffes profitdrevne investeringsbeslutninger. Dette anses for at være tilfældet, når forvalterne af en byudviklingsfond opfylder følgende betingelser:

a)

forvalterne af en byudviklingsfond er ved lov eller kontrakt forpligtet til at handle med den omhu, som kræves af en professionel fondsadministrator i god tro, og undgå interessekonflikter; de følger bedste praksis og er underlagt lovbestemt tilsyn

b)

forvalterne af en byudviklingsfond aflønnes i overensstemmelse med markedspraksis. Denne betingelse anses for at være opfyldt, når forvalterne udvælges gennem en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende procedure, der bygger på objektive kriterier med udgangspunkt i erfaring og ekspertise samt driftskapacitet og finansiel kapacitet

c)

forvalterne af en byudviklingsfond modtager et resultatafhængigt vederlag og deler nogle investeringsrisici ved at medinvestere egne midler, så det sikres, at forvalternes interesser er varigt knyttet sammen med de offentlige investorers interesser

d)

forvalterne af en byudviklingsfond fastlægger en investeringsstrategi, tilhørende kriterier og et forslag til tidsplan for investeringerne i byudviklingsprojekter, hvilket omfatter en forhåndsundersøgelse af projekternes økonomiske levedygtighed og en vurdering af deres forventede virkning på byudviklingen

e)

der foreligger en klar og realistisk exit-strategi for hver investering i egenkapital og kvasiegenkapital.

10.   Når en byudviklingsfond yder lån eller garantier til byudviklingsprojekter, skal følgende betingelser være opfyldt:

a)

for lån tages der hensyn til lånets pålydende værdi ved beregning af det investeringsloft, som er fastsat i stk. 3

b)

for garantier tages der hensyn til det garanterede låns pålydende værdi ved beregning af det investeringsloft, som er fastsat i stk. 3.

11.   Medlemsstaten kan overdrage gennemførelsen af byudviklingsforanstaltningen til en bemyndiget enhed.

AFDELING 2

Støtte til SMV'er

Artikel 17

Investeringsstøtte til SMV'er

1.   Investeringsstøtte til SMV'er, der er aktive inden for eller uden for EU's territorium, er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

2.   Følgende omkostninger er støtteberettigede:

a)

omkostningerne ved investering i materielle og immaterielle aktiver, og/eller

b)

de anslåede lønomkostninger ved beskæftigelse, der skabes direkte af investeringsprojektet, beregnet over en toårig periode.

3.   For at kunne betragtes som støtteberettigede omkostninger ved anvendelse af denne artikel skal en investering bestå af følgende:

a)

en investering i materielle og/eller immaterielle aktiver til etablering af en ny virksomhedsenhed, udvidelse af en eksisterende virksomhedsenhed, diversificering af en virksomhedsenheds produktion til flere nye produkter eller en grundlæggende ændring af en eksisterende virksomhedsenheds overordnede produktionsproces eller

b)

køb af aktiver, der tilhører en virksomhedsenhed, når følgende betingelser er opfyldt:

virksomhedsenheden er blevet lukket eller ville være blevet lukket, hvis den ikke var blevet købt

aktiverne erhverves fra tredjeparter uden tilknytning til køberen

transaktionen gennemføres på markedsvilkår.

Når en lille virksomhed overdrages til den oprindelige ejers familie eller til en medarbejder, gælder betingelsen, om at aktiverne skal købes af en tredjepart uden tilknytning til køberen, ikke. Køb af en virksomheds aktier betragtes ikke i sig selv som en investering.

4.   Der gælder følgende betingelser for immaterielle aktiver:

a)

de må udelukkende anvendes i den virksomhed, der modtager støtten

b)

de skal være afskrivningsberettigede

c)

de skal erhverves fra tredjeparter uden tilknytning til køberen og på markedsvilkår

d)

de skal være opført blandt virksomhedens aktiver i mindst tre år.

5.   Beskæftigelse opfattes som værende direkte skabt af et investeringsprojekt på følgende betingelser:

a)

den har fundet sted inden tre år efter investeringens afslutning

b)

der er sket en nettoforøgelse af antallet af beskæftigede i den pågældende virksomhedsenhed i forhold til gennemsnittet for de foregående 12 måneder

c)

de nyoprettede job opretholdes i mindst tre år fra den dato, hvor stillingen første gang blev besat.

6.   Støtteintensiteten må ikke overstige:

a)

20 % af de støtteberettigede omkostninger for små virksomheder

b)

10 % af de støtteberettigede omkostninger for mellemstore virksomheder.

Artikel 18

Støtte til konsulentbistand til SMV'er

1.   Støtte til konsulentbistand til SMV'er er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

2.   Støtteintensiteten må ikke overstige 50 % af de støtteberettigede omkostninger.

3.   De støtteberettigede omkostninger er omkostningerne ved konsulenttjenester, der leveres af eksterne konsulenter.

4.   De pågældende tjenester må hverken være varige eller regelmæssige og må ikke indgå i virksomhedens almindelige driftsudgifter, såsom løbende skatterådgivning, regelmæssig juridisk rådgivning eller reklamevirksomhed.

Artikel 19

Støtte til SMV'ers deltagelse i messer

1.   Støtte til SMV'ers deltagelse i messer er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

2.   De støtteberettigede omkostninger er omkostningerne ved leje, indretning og drift af standen, når en virksomhed deltager i en bestemt messe eller udstilling.

3.   Støtteintensiteten må ikke overstige 50 % af de støtteberettigede omkostninger.

Artikel 20

Støtte til SMV'ers omkostninger ved samarbejde om projekter inden for det europæiske territoriale samarbejde

1.   Støtte til SMV'ers omkostninger ved samarbejde om projekter inden for rammerne af det europæiske territoriale samarbejde, der er omfattet af forordning (EU) nr. 1299/2013, er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

2.   Følgende omkostninger er støtteberettigede:

a)

omkostninger ved organisatorisk samarbejde, herunder udgifter til personale og kontorer i det omfang, omkostningerne er knyttet til samarbejdsprojektet

b)

omkostninger ved rådgivnings- og supportydelser i forbindelse med samarbejdet, som leveres af eksterne konsulenter og tjenesteudbydere

c)

rejseudgifter, omkostninger ved udstyr og investeringer, der er direkte knyttet til projektet, afskrivning på værktøj og udstyr, der direkte anvendes til projektet.

3.   De i stk. 2, litra b), omhandlede tjenester må hverken være varige eller regelmæssige og må ikke indgå i virksomhedens almindelige driftsudgifter, såsom løbende skatterådgivning, regelmæssig juridisk rådgivning og regelmæssig reklamevirksomhed.

4.   Støtteintensiteten må ikke overstige 50 % af de støtteberettigede omkostninger.

AFDELING 3

Støtte til SMV'ers adgang til finansiering

Artikel 21

Risikofinansieringsstøtte

1.   Risikofinansieringsstøtte til SMV'er er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

2.   På de finansielle formidleres niveau kan der ydes risikofinansieringsstøtte til uafhængige private investorer i form af:

a)

indskud af egenkapital eller kvasiegenkapital eller indskud af offentlig kapital til direkte eller indirekte risikofinansieringsinvesteringer i støtteberettigede virksomheder

b)

lån til direkte eller indirekte risikofinansieringsinvesteringer i støtteberettigede virksomheder

c)

garantier til dækning af tab ved direkte eller indirekte risikofinansieringsinvesteringer i støtteberettigede virksomheder.

3.   På de uafhængige private investorers niveau kan risikofinansieringsstøtte antage de former, der er nævnt i stk. 2, eller bestå i skattefordele til de private investorer, der er fysiske personer, som yder direkte eller indirekte risikofinansiering til støtteberettigede virksomheder.

4.   På de støtteberettigede virksomheders niveau kan risikofinansieringsstøtte bestå i egenkapital- og kvasiegenkapitalinvesteringer, lån, garantier eller en blanding heraf.

5.   Støtteberettigede virksomheder er virksomheder, som på tidspunktet for den oprindelige risikofinansieringsinvestering er unoterede SMV'er og opfylder mindst en af følgende betingelser:

a)

de har ikke været aktive på noget marked

b)

de har været aktive på et marked i mindre end 7 år efter deres første kommercielle salg

c)

de har brug for en første risikofinansieringsinvestering, som er større end 50 % af deres gennemsnitlige årsomsætning i de foregående 5 år, beregnet på grundlag af en forretningsplan, der er udarbejdet med henblik på at trænge ind på et nyt produktmarked eller geografisk marked.

6.   Risikofinansieringsstøtten kan også omfatte opfølgende investeringer i støtteberettigede virksomheder, også efter den 7-årige periode, der er nævnt i stk. 5, litra b), såfremt følgende kumulative betingelser er opfyldt:

a)

loftet over den samlede risikofinansiering i stk. 9 er ikke overskredet

b)

muligheden for at foretage opfølgende investeringer indgik i den oprindelige forretningsplan

c)

den virksomhed, der er genstand for opfølgende investeringer, er ikke blevet knyttet til en anden virksomhed, som omhandlet i bilag I, artikel 3, stk. 3, ud over den finansielle formidler eller uafhængige private investor, der stiller risikofinansiering til rådighed inden for rammerne af foranstaltningen, medmindre den nye enhed opfylder betingelserne i definitionen af SMV'er.

7.   Ved egenkapital- og kvasiegenkapitalinvesteringer i støtteberettigede virksomheder kan der alene ydes risikofinansieringsstøtte til erstatningskapital, hvis denne kombineres med ny kapital, der udgør mindst 50 % af investeringen i den støtteberettigede virksomhed i hver investeringsrunde.

8.   Ved egenkapital- og kvasiegenkapitalinvesteringer, som omhandler i stk. 2, litra a), må højst 30 % af den finansielle formidlers samlede indskud og uudnyttede kapitaltilsagn anvendes til likviditetsforvaltning.

9.   Den samlede risikofinansiering, der er omhandlet i stk. 4, må højst beløbe sig til 15 mio. EUR pr. støtteberettiget virksomhed pr. risikofinansieringsforanstaltning.

10.   Risikofinansieringsforanstaltninger i form af egenkapital- eller kvasiegenkapitalinvestering i eller lån til støtteberettigede virksomheder skal tiltrække yderligere finansiering fra uafhængige private investorer, enten fra de finansielle formidlere eller fra de støtteberettigede virksomheder, så den samlede private deltagelse når følgende minimumstærskler:

a)

10 % af risikofinansieringen til støtteberettigede virksomheder, der ikke på noget marked har foretaget deres første kommercielle salg

b)

40 % af risikofinansieringen til de i stk. 5, litra b), omhandlede støtteberettigede virksomheder

c)

60 % af risikofinansieringen til investeringer i de i stk. 5, litra c), nævnte støtteberettigede virksomheder og til opfølgende investeringer i støtteberettigede virksomheder efter den 7-årige periode, der er nævnt i stk. 5, litra b).

11.   Hvis en risikofinansieringsforanstaltning, som gennemføres via en finansiel formidler og er rettet mod støtteberettigede virksomheder på forskellige udviklingsstadier, jf. stk. 10, ikke åbner mulighed for private kapitalindskud på de støtteberettigede virksomheders niveau, skal den finansielle formidler sikre en samlet privat deltagelse, som mindst svarer til et vægtet gennemsnit baseret på de individuelle investeringers volumen i den underliggende portefølje og anvendelsen af de i stk. 10 fastsatte minimumsdeltagelsesprocenter for sådanne investeringer.

12.   Der må med en risikofinansieringsforanstaltning ikke diskrimineres mellem finansielle formidlere på grundlag af deres etablering eller registrering i en bestemt medlemsstat. Der kan stilles krav om, at finansielle formidlere opfylder foruddefinerede kriterier, der er objektivt begrundet af investeringernes art.

13.   En risikofinansieringsforanstaltning skal opfylde følgende betingelser:

a)

den skal gennemføres via en eller flere finansielle formidlere, undtaget herfra er dog skatte- og afgiftsmæssige incitamenter til private investorer i tilknytning til deres direkte investeringer i støtteberettigede virksomheder

b)

finansielle formidlere, investorer og fondsforvaltere skal udvælges gennem en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende procedure, der gennemføres i overensstemmelse med gældende EU-ret og national lovgivning og har til formål at fastlægge passende overskuds-/tabsdelingsordninger, hvor asymmetrisk profitdeling har forrang frem for foranstaltninger til beskyttelse mod tab (downside protection), ved andre investeringer end garantier

c)

ved asymmetrisk tabsdeling mellem offentlige og private investorer er loftet for den offentlige investors »first loss« 25 % af den samlede investering

d)

når det drejer sig om garantier som omhandlet i stk. 2, litra c), er garantisatsen begrænset til 80 %, og de samlede tab kan højst være på 25 % af den portefølje, for hvilken garantien er udstedt. Kun garantier til dækning af forventede tab ved den underliggende garanterede portefølje må ydes vederlagsfrit. Hvis en garanti også omfatter dækning af uventede tab, skal den finansielle formidler betale en markedskonform garantipræmie for den del af garantien, der dækker uventede tab.

14.   Risikofinansieringsforanstaltningerne skal sikre, at der foretages profitdrevne investeringsbeslutninger. Det er tilfældet, når følgende betingelser er opfyldt:

a)

de finansielle formidlere er etableret henhold til relevant lovgivning

b)

den medlemsstat eller den enhed, der har ansvar for foranstaltningens gennemførelse, gennemfører en due diligence-undersøgelse for at sikre en kommercielt forsvarlig investeringsstrategi med henblik på at gennemføre risikofinansieringsforanstaltningen, herunder en passende risikospredning, hvorved der opnås økonomisk levedygtighed og en effektiv skalering, hvad angår størrelse og territorialt omfang af den relevante investeringsportefølje

c)

risikofinansieringen til de støtteberettigede virksomheder baseres på en levedygtig forretningsplan, som indeholder udførlige oplysninger om produkt-, salgs- og rentabilitetsudviklingen, og som på forhånd godtgør, at projektet er økonomisk levedygtigt

d)

der foreligger en klar og realistisk exit-strategi for hver investering i egenkapital og kvasiegenkapital.

15.   Finansielle formidlere skal forvaltes på markedsvilkår. Denne betingelse anses for at være opfyldt, når den finansielle formidler og, afhængigt af risikofinansieringsforanstaltningens art, fondsforvalteren, opfylder følgende betingelser:

a)

de er ved lov eller kontrakt forpligtet til at handle med den omhu, som kræves af en professionel administrator i god tro, og undgå interessekonflikter; de følger bedste praksis og er underlagt lovbestemt tilsyn

b)

de aflønnes i overensstemmelse med den etablerede markedspraksis. Denne betingelse anses for at være opfyldt, når forvalteren eller den finansielle formidler udvælges gennem en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende procedure, der bygger på objektive kriterier med udgangspunkt i erfaring og ekspertise samt driftskapacitet og finansiel kapacitet

c)

de modtager et resultatafhængigt vederlag eller deler nogle investeringsrisici ved at medinvestere egne midler, så det sikres, at forvalternes interesser er varigt knyttet sammen med den offentlige investors interesser

d)

de fastlægger en investeringsstrategi samt kriterierne og den foreslåede tidsplan for investeringerne

e)

investorerne har mulighed for at være repræsenteret i investeringsfondens styrende organer som f.eks. bestyrelsen eller det rådgivende udvalg.

16.   En risikofinansieringsforanstaltning med garantier eller lån til støtteberettigede virksomheder skal opfylde følgende betingelser:

a)

den finansielle formidler foretager som følge af foranstaltningen investeringer, der ikke ville være blevet gennemført eller ville være blevet gennemført i et begrænset omfang eller på anden måde uden støtten. Den finansielle formidler skal kunne dokumentere, at der følges en ordning, som sikrer, at alle fordelene i størst muligt omfang videregives til de endelige støttemodtagere i form af større finansieringsvolumener, mere risikofyldte porteføljer, lavere krav til sikkerhedsstillelse, lavere garantipræmier eller lavere rentesatser

b)

for låns vedkommende tages der hensyn til lånets pålydende værdi ved beregning investeringsloftet i stk. 9

c)

for garantiers vedkommende tages der hensyn til det garanterede låns pålydende værdi ved beregning af investeringsloft i stk. 9. Garantien må ikke overstige 80 % af det garanterede lån.

17.   En medlemsstat kan overdrage gennemførelsen af risikofinansieringsforanstaltningen til en bemyndiget enhed.

18.   Risikofinansieringsstøtte til SMV'er, der ikke opfylder betingelserne i stk. 5, er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og er fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat

a)

at støtten på SMV'ernes niveau opfylder betingelserne i forordning (EU) nr. 1407/2013, og

b)

at alle betingelserne i denne artikel, med undtagelse af de i stk. 5, 6, 9, 10 og 11 anførte, er opfyldt, og

c)

hvor der er tale om risikofinansieringsforanstaltninger i form af egenkapital- eller kvasiegenkapitalinvesteringer eller lån til støtteberettigede virksomheder, at foranstaltningen tiltrækker yderligere finansiering fra uafhængige private investorer til finansielle formidlere eller SMV'erne, så den samlede private deltagelse når op på mindst 60 % af den risikofinansiering, der ydes til SMV'erne.

Artikel 22

Etableringsstøtte

1.   Etableringsstøtteordninger er forenelige med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

2.   De støtteberettigede virksomheder er unoterede små virksomheder i de første fem år efter deres registrering, som endnu ikke har udloddet overskud og ikke er dannet ved fusion For støtteberettigede virksomheder, som ikke skal registreres, kan den femårige støtteberettigelsesperiode anses for at begynde fra det tidspunkt, hvor virksomheden enten indleder sin økonomiske aktivitet eller skal afregne skat for sin økonomiske aktivitet.

3.   Etableringsstøtte kan ydes i form af:

a)

lån med rentesatser, der ikke følger markedsvilkårene, med en løbetid på 10 år og med et pålydende på højst 1 mio. EUR, eller 1,5 mio. EUR for virksomheder, der er etableret i støtteberettigede områder, og som opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), eller 2 mio. EUR for virksomheder, der er etableret i støtteberettigede områder, og som opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra a). Det maksimale pålydende for lån med en løbetid på mellem 5 og 10 år kan justeres ved at gange ovennævnte beløb med forholdet mellem 10 år og lånets faktiske løbetid. Det maksimale pålydende for lån med en løbetid under 5 år er det samme som for lån med en løbetid på 5 år

b)

garantier med præmier, der ikke følger markedsvilkårene, med en løbetid på 10 år og et garanteret pålydende på højst 1,5 mio. EUR, eller 2,25 mio. EUR for virksomheder, der er etableret i støtteberettigede områder, som opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), eller 3 mio. EUR for virksomheder, der er etableret i støtteberettigede områder, som opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra a). Det maksimale pålydende for garantier med en løbetid på mellem 5 og 10 år kan justeres ved at gange ovennævnte beløb med forholdet mellem 10 år og garantiens faktiske løbetid. Det maksimale pålydende for garantier med en løbetid under 5 år er det samme som for garantier med en løbetid på 5 år. Garantien må ikke overstige 80 % af det garanterede lån

c)

tilskud, herunder egenkapital- eller kvasiegenkapitalinvesteringer, reducerede rentesatser og garantipræmier med en bruttosubventionsækvivalent på højst 0,4 mio. EUR, eller 0,6 mio. EUR for virksomheder, der er etableret i støtteberettigede områder, som opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), eller 0,8 mio. EUR for virksomheder, der er etableret i støtteberettigede områder, som opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra a).

4.   En støttemodtager kan modtage støtte via en blanding af de støtteinstrumenter, der er omhandlet i stk. 3, forudsat at der tages hensyn til det enkelte støtteinstruments andel af det maksimale støttebeløb, der er tilladt for det pågældende instrument, ved bestemmelsen af det maksimalt tilladte støttebeløb, der resterer til de andre instrumenter, der indgår i en sådan blanding af støtteinstrumenter.

5.   De i stk. 3 fastsatte maksimumsbeløb kan fordobles, når det drejer sig om små og innovative virksomheder.

Artikel 23

Støtte til alternative handelsplatforme med speciale i SMV'er

1.   Støtte til alternative handelsplatforme med speciale i SMV'er er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

2.   Når platformsoperatøren er en lille virksomhed, kan støtteforanstaltningen bestå i etableringsstøtte til platformsoperatøren, og i så fald finder betingelserne i artikel 22 anvendelse.

Støtteforanstaltningen kan bestå i skatteincitamenter til uafhængige private investorer, der er fysiske personer, til deres risikofinansieringsinvesteringer, der foretages gennem en alternativ handelsplatform i virksomheder, der er støtteberettigede i henhold til artikel 21.

Artikel 24

Støtte til forudgående undersøgelser

1.   Støtte til forudgående undersøgelser er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

2.   De støtteberettigede omkostninger er omkostningerne ved en første screening og formelle due diligence-undersøgelser, der udføres af forvaltere af finansielle formidlere eller investorer med henblik på at identificere støtteberettigede virksomheder efter artikel 21 og 22.

3.   Støtteintensiteten må ikke overstige 50 % af de støtteberettigede omkostninger.

AFDELING 4

Støtte til forskning, udvikling og innovation

Artikel 25

Støtte til forsknings- og udviklingsprojekter

1.   Støtte til forsknings- og udviklingsprojekter er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

2.   Den del af forsknings- og udviklingsprojektet, hvortil der ydes støtte, skal i sin helhed falde ind under en eller flere af følgende kategorier:

a)

grundforskning

b)

industriel forskning

c)

eksperimentel udvikling

d)

gennemførlighedsundersøgelser.

3.   De støtteberettigede omkostninger ved forsknings- og udviklingsprojekter skal kunne henføres til en specifik kategori af forskning og udvikling og omfatter:

a)

personaleomkostninger: forskere, teknikere og andet hjælpepersonale i det omfang, de arbejder på projektet

b)

udgifter til instrumenter og udstyr, i det omfang og i den periode de eller det anvendes til projektet. Hvis sådanne instrumenter og sådant udstyr ikke anvendes til projektet i hele deres livscyklus, anses kun afskrivningsomkostningerne under projektets varighed beregnet på grundlag af alment anerkendt regnskabspraksis for støtteberettigede.

c)

udgifter til bygninger og jord, i det omfang og i den periode der gøres brug deraf til projektet. Hvad angår bygninger, anses kun afskrivningsomkostningerne under projektets varighed beregnet på grundlag af alment anerkendt regnskabspraksis for støtteberettigede. For så vidt angår jord, er omkostningerne ved kommerciel erhvervelse eller de faktiske påløbne kapitalomkostninger støtteberettigede.

d)

omkostninger ved kontraktforskning og køb eller licensering af viden og patenter fra eksterne kilder på armslængdebetingelser samt omkostninger ved konsulentbistand og tilsvarende tjenester, som udelukkende anvendes til projektet

e)

yderligere generalomkostninger og andre driftsudgifter, herunder udgifter til materialer, forsyninger og lignende produkter, der afholdes i direkte tilknytning til projektet

4.   De støtteberettigede omkostninger ved gennemførlighedsundersøgelser er omkostningerne ved undersøgelsen.

5.   Støtteintensiteten for den enkelte modtager må højst udgøre:

a)

100 % af de støtteberettigede omkostninger for grundforskning

b)

50 % af de støtteberettigede omkostninger for industriel forskning

c)

25 % af de støtteberettigede omkostninger for eksperimentel udvikling

d)

50 % af de støtteberettigede omkostninger for gennemførlighedsundersøgelser.

6.   Støtteintensiteterne for industriel forskning og eksperimentel udvikling kan op til en maksimal støtteintensitet på 80 % af de støtteberettigede omkostninger forhøjes med:

a)

10 procentpoint for mellemstore virksomheder og med 20 procentpoints for små virksomheder

b)

15 procentpoint, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

i)

projektet vedrører et reelt samarbejde:

mellem virksomheder, hvoraf mindst én er en SMV, eller gennemføres i mindst to medlemsstater eller i en medlemsstat og i en kontraherende part til EØS-aftalen, og ingen virksomhed afholder mere end 70 % af de støtteberettigede omkostninger, eller

mellem en virksomhed og en eller flere forsknings- og vidensformidlende organisationer, hvor sidstnævnte afholder mindst 10 % af de støtteberettigede omkostninger og har ret til at offentliggøre egne forskningsresultater

ii)

projektets resultater formidles bredt gennem konferencer, publikationer, open access-samlinger, gratis software eller open source-software.

7.   For gennemførlighedsundersøgelser kan støtteintensiteten forhøjes med 10 procentpoint for mellemstore virksomheder og med 20 procentpoints for små virksomheder

Artikel 26

Investeringsstøtte til forskningsinfrastruktur

1.   Støtte til etablering eller opgradering af forskningsinfrastruktur, der anvendes til økonomiske aktiviteter, er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

2.   Når en forskningsinfrastruktur både anvendes til økonomiske og ikke-økonomiske aktiviteter, skal der føres adskilte regnskaber for deres respektive finansieringsforhold, omkostninger og indtægter på grundlag af konsekvent anvendte og objektivt begrundede omkostningsregnskabsprincipper.

3.   Den betaling, der opkræves for driften eller anvendelsen af infrastrukturen, skal svare til markedsprisen.

4.   Det skal være muligt for flere brugere at få adgang til infrastrukturen, og adgangen skal gives på gennemsigtige og ikkediskriminerende betingelser. Virksomheder, som har finansieret mindst 10 % af investeringsomkostningerne ved infrastrukturen, kan indrømmes præferentiel adgang på mere favorable betingelser. For at undgå overkompensation skal en sådan adgang stå i et rimeligt forhold til virksomhedens bidrag til investeringsomkostningerne, og disse betingelser skal gøres offentligt tilgængelige.

5.   De støtteberettigede omkostninger er omkostninger ved materielle og immaterielle aktiver.

6.   Støtteintensiteten må ikke overstige 50 % af de støtteberettigede omkostninger.

7.   Når en forskningsinfrastruktur modtager offentlige midler til både økonomiske og ikke-økonomiske aktiviteter, skal medlemsstaterne indføre et kontrolsystem og en tilbagebetalingsmekanisme for at sikre, at den gældende støtteintensitet ikke overskrides som følge af en stigning i andelen af de økonomiske aktiviteter i forhold til den forudsatte situation på tidspunktet for støttens tildeling.

Artikel 27

Støtte til innovationsklynger

1.   Støtte til innovationsklynger er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

2.   Støtte til innovationsklynger må alene ydes til den juridiske person, der driver innovationsklyngen (klyngeorganisationen).

3.   Det skal være muligt for flere brugere på gennemsigtige og ikkediskriminerende betingelser at få adgang til klyngens lokaler, faciliteter og aktiviteter. Virksomheder, som har finansieret mindst 10 % af innovationsklyngens investeringsomkostninger, kan indrømmes præferentiel adgang på mere favorable betingelser. For at undgå overkompensation skal en sådan adgang stå i et rimeligt forhold til virksomhedens bidrag til investeringsomkostningerne, og disse betingelser skal gøres offentligt tilgængelige.

4.   Den betaling, der opkræves for anvendelse af de til klyngen hørende faciliteter og for deltagelse i klyngens aktiviteter, skal svare til markedsprisen eller afspejle omkostningerne.

5.   Der kan ydes investeringsstøtte til etablering eller opgradering af innovationsklyngerne. De støtteberettigede omkostninger består i materielle og immaterielle aktiver.

6.   Støtteintensiteten for investeringsstøtte til innovationsklynger må ikke overstige 50 % af de støtteberettigede omkostninger. Støtteintensiteten kan forhøjes med 15 procentpoint for innovationsklynger i støtteberettigede områder, der opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra a), og med 5 procentpoint for innovationsklynger i støtteberettigede områder, der opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra c).

7.   Der kan ydes støtte til drift af innovationsklynger. Den kan ydes i højst ti år.

8.   De støtteberettigede omkostninger i forbindelse med driftsstøtte til innovationsklynger er omkostninger ved personale og administration (herunder generalomkostninger) i tilknytning til:

a)

aktivering af klyngen med henblik på at fremme samarbejde, informationsudveksling og tilrådighedsstillelse eller formidling af specialiserede og tilpassede erhvervsstøttetjenester

b)

markedsføring af klyngen med henblik på at øge andelen af nye virksomheder eller organisationer i klyngen og at øge klyngens synlighed

c)

forvaltning af klyngens faciliteter, organisering af uddannelsesprogrammer, workshops og konferencer til støtte for vidensdeling og netværk og grænseoverskridende samarbejde.

9.   Driftsstøtteintensiteten må ikke overstige 50 % af de samlede støtteberettigede omkostninger i den periode, hvor støtten ydes.

Artikel 28

Innovationsstøtte til SMV'er

1.   Innovationsstøtte til SMV'er er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

2.   Følgende omkostninger er støtteberettigede:

a)

omkostninger ved udtagning, validering og beskyttelse af patenter og andre immaterielle aktiver

b)

omkostninger ved udstationering fra en forsknings- og vidensformidlende organisation eller en stor virksomhed af højt kvalificeret personale, der skal arbejde med FUI i en nyskabt funktion i den støttemodtagende virksomhed og ikke erstatter andet personale

c)

omkostninger ved innovationsrådgivning og supportydelser.

3.   Støtteintensiteten må ikke overstige 50 % af de støtteberettigede omkostninger.

4.   Når det drejer sig om det særlige tilfælde, hvor der ydes støtte til innovationsrådgivning og innovationssupportydelser, kan støtteintensiteten forhøjes op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger under forudsætning af, at det samlede støttebeløb til innovationsrådgivning og innovationssupportydelser ikke overstiger 200 000 EUR pr. virksomhed inden for en treårig periode.

Artikel 29

Støtte til proces- og organisationsinnovation

1.   Støtte til proces- og organisationsinnovation er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

2.   Støtte til store virksomheder er alene forenelig, hvis de reelt samarbejder med SMV'er om den støttede aktivitet, og de samarbejdende SMV'er afholder mindst 30 % af de samlede støtteberettigede omkostninger.

3.   Følgende omkostninger er støtteberettigede:

a)

personaleomkostninger

b)

omkostninger ved instrumenter, udstyr, bygninger og jord, i det omfang og i den periode de anvendes til projektet

c)

omkostninger ved kontraktforskning, viden og patenter, der købes eller lejes hos eksterne leverandører på armslængdebetingelser

d)

yderligere generalomkostninger og andre driftsudgifter, herunder udgifter til materialer, forsyninger og lignende produkter, der afholdes i direkte tilknytning til projektet.

4.   Støtteintensiteten må ikke overstige 15 % af store virksomheders støtteberettigede omkostninger og 50 % af SMV'ers støtteberettigede omkostninger.

Artikel 30

Støtte til forskning og udvikling i fiskeri- og akvakultursektoren

1.   Støtte til forskning og udvikling i fiskeri- og akvakultursektoren er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

2.   Det støttede projekt skal være af interesse for alle virksomheder i den pågældende sektor eller delsektor

3.   Før datoen for det støttede projekts påbegyndelse skal følgende oplysninger offentliggøres på internettet:

a)

oplysning om, at det støttede projekt vil blive iværksat

b)

formålene med det støttede projekt

c)

den omtrentlige dato for offentliggørelse af de forventede resultater af det støttede projekt og en angivelse af det sted, de offentliggøres på internettet

d)

angivelse af, at projektets resultater stilles gratis til rådighed for alle virksomheder, der er aktive i den pågældende sektor eller delsektor.

4.   Resultaterne af det støttede projekt skal gøres tilgængelige på internettet fra det støttede projekts slutdato eller den dato, hvor oplysninger vedrørende disse resultater gives til medlemmerne af en specifik organisation, afhængigt af hvad der indtræder først. Resultaterne skal være tilgængelige på internettet i mindst 5 år fra udløbet af det støttede projekt.

5.   Støtten skal ydes direkte til den forsknings- og vidensformidlende organisation og må ikke omfatte direkte støtte, som ikke er forskningsrelateret, til en virksomhed, der fremstiller, forarbejder eller markedsfører fiske- eller akvakulturprodukter.

6.   De støtteberettigede omkostninger er de i artikel 25, stk. 3, nævnte omkostninger.

7.   Støtteintensiteten må ikke overstige 100 % af de støtteberettigede omkostninger.

AFDELING 5

Uddannelsesstøtte

Artikel 31

Uddannelsesstøtte

1.   Uddannelsesstøtte er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

2.   Der må ikke ydes støtte til uddannelse, som virksomheder gennemfører for at overholde de obligatoriske nationale standarder vedrørende uddannelse.

3.   Følgende omkostninger er støtteberettigede:

a)

omkostninger ved underviserne i de timer, hvor underviserne deltager i undervisningen

b)

driftsomkostninger ved undervisere og deltagere i direkte tilknytning til uddannelsesprojektet såsom rejseomkostninger, materiale og forsyninger, der er direkte knyttet til projektet, afskrivning af hjælpemidler og udstyr, i det omfang de eller det udelukkende anvendes til uddannelsesprojektet. Omkostninger ved indkvartering er ikke omfattet med undtagelse af de nødvendige minimumsomkostninger ved indkvartering af deltagere, der er handicappede arbejdstagere

c)

omkostninger ved rådgivning i tilknytning til uddannelsesprojektet

d)

personaleomkostninger ved deltagelse i uddannelsesprojektet og generelle indirekte omkostninger (administrationsomkostninger, leje, generalomkostninger) ved de timer, hvor deltagerne deltager i uddannelsen.

4.   Støtteintensiteten må ikke overstige 50 % af de støtteberettigede omkostninger. Op til en maksimal støtteintensitet på 70 % af de støtteberettigede omkostninger kan den forhøjes således:

a)

med 10 procentpoint, hvis uddannelsen gælder dårligt stillede eller handicappede arbejdstagere

b)

med 10 procentpoint, hvis støtten ydes til mellemstore virksomheder, og med 20 procentpoint, hvis støtten ydes til små virksomheder.

5.   Hvis støtten ydes inden for søtransportsektoren, kan den nå op på en intensitet på 100 % af de støtteberettigede omkostninger, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)

deltagerne er ikke aktive besætningsmedlemmer, men overtallige på skibet, og

b)

uddannelsen gennemføres om bord på skibe, der er registreret i EU.

AFDELING 6

Støtte til dårligt stillede og handicappede arbejdstagere

Artikel 32

Støtte i form af løntilskud til ansættelse af dårligt stillede arbejdstagere

1.   Støtteordninger til ansættelse af dårligt stillede arbejdstagere er forenelige med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

2.   De støtteberettigede omkostninger er lønomkostningerne i en periode på højst 12 måneder efter ansættelse af en dårligt stillet arbejdstager. Tilhører den pågældende arbejdstager kategorien af meget dårligt stillede arbejdstagere, er de støtteberettigede omkostninger lønomkostningerne i en periode på højst 24 måneder efter ansættelsen.

3.   Hvis ansættelsen ikke indebærer en nettoforøgelse af antallet af beskæftigede i den pågældende virksomhed i forhold til det gennemsnitlige antal i de foregående 12 måneder, skal stillingerne være blevet ledige som følge af frivillig afgang, invaliditet, afgang på grund af alder, frivillig reduktion af arbejdstiden eller lovlig afskedigelse på grund af forseelse og ikke som følge af almindelig afskedigelse.

4.   De dårligt stillede arbejdstagere har ret til beskæftigelse i en sammenhængende periode, der mindst svarer til den minimumsperiode, der er fastsat i den relevante nationale lovgivning eller i kollektive overenskomster, der regulerer ansættelseskontrakter, undtagen i tilfælde af lovlig afskedigelse på grund af forseelse.

5.   Er beskæftigelsesperioden kortere end 12 måneder eller 24 måneder, hvis det drejer sig om meget dårligt stillede arbejdstagere, nedsættes støtten tilsvarende.

6.   Støtteintensiteten må ikke overstige 50 % af de støtteberettigede omkostninger.

Artikel 33

Støtte i form af løntilskud til beskæftigelse af handicappede arbejdstagere

1.   Støtte til beskæftigelse af handicappede arbejdstagere er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

2.   De støtteberettigede omkostninger er lønomkostningerne i den periode, hvor den handicappede er ansat.

3.   Hvis ansættelsen ikke indebærer en nettoforøgelse af antallet af beskæftigede i den pågældende virksomhed i forhold til det gennemsnitlige antal i de foregående 12 måneder, skal stillingerne være blevet ledige som følge af frivillig afgang, invaliditet, afgang på grund af alder, frivillig reduktion af arbejdstiden eller lovlig afskedigelse på grund af forseelse og ikke som følge af almindelig afskedigelse.

4.   Den handicappede arbejdstager har ret til beskæftigelse i en sammenhængende periode, der mindst svarer til den minimumsperiode, som er fastsat i den relevante nationale lovgivning eller i kollektive overenskomster, der er retligt bindende for virksomheden og regulerer ansættelseskontrakter, undtagen i tilfælde af lovlig afskedigelse på grund af forseelse.

5.   Støtteintensiteten må ikke overstige 75 % af de støtteberettigede omkostninger.

Artikel 34

Støtte til kompensation for meromkostninger ved beskæftigelse af handicappede arbejdstagere

1.   Støtte til kompensation for meromkostninger ved beskæftigelse af handicappede arbejdstagere er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelseskravet i artikel 108, stk. 3, forudsat at betingelserne i denne artikel og i kapitel I er opfyldt.

2.   Følgende omkostninger er støtteberettigede:

a)

omkostninger ved tilpasning af lokaler

b)

omkostninger ved beskæftigelse af personale udelukkende for den tid, der anvendes til at bistå de handicappede arbejdstagere, og til at uddanne personalet til at bistå handicappede arbejdstagere

c)

omkostninger ved tilpasning eller erhvervelse af udstyr eller erhvervelse og validering af software til brug for handicappede arbejdstagere, herunder tilpassede teknologiske hjælpemidler, som er meromkostninger i forhold til de omkostninger, støttemodtageren ville have haft ved beskæftigelse af arbejdstagere, der ikke er handicappede

d)

omkostninger, der er direkte knyttet til transport af handicappede arbejdstagere til arbejdspladsen og til arbejdsrelaterede aktiviteter

e)

lønomkostninger ved de timer, en handicappet arbejdstager anvender på rehabilitering

f)

når støttemodtageren tilbyder beskyttet beskæftigelse, omkostninger ved opførelse, montering eller modernisering af de relevante fremstillingsenheder i virksomheden samt eventuelle administrations- og transportomkostninger, som direkte skyldes beskæftigelsen af handicappede arbejdstagere.

3.   Støtteintensiteten må ikke overstige 100 % af de støtteberettigede omkostninger.

Artikel 35

Støtte til kompensation for omkostninger ved bistand til dårligt stillede arbejdstagere

1.   Støtte til kompensation for omkostningerne ved bistand til dårligt stillede arbejdstagere er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

2.   De støtteberettigede omkostninger er omkostningerne ved:

a)

beskæftigelse af personale alene i den tid, der er anvendt til bistand til dårligt stillede arbejdstagere i en periode på højst 12 måneder efter ansættelsen af en dårligt stillet arbejdstager eller i en periode på højst 24 måneder efter ansættelse af en meget dårligt stillet arbejdstager

b)

uddannelse af personale til at bistå dårligt stillede arbejdstagere.

3.   Bistanden består i foranstaltninger til fremme af den dårligt stillede arbejdstagers autonomi og tilpasning til arbejdsmiljøet, ledsageforanstaltninger i forbindelse med sociale og administrative procedurer, fremme af kommunikation med entreprenøren og konflikthåndtering.

4.   Støtteintensiteten må ikke overstige 50 % af de støtteberettigede omkostninger.

AFDELING 7

Støtte til miljøbeskyttelse

Artikel 36

Investeringsstøtte, der sætter virksomheder i stand til at gå videre end EU-standarderne for miljøbeskyttelse eller øge miljøbeskyttelsesniveauet i fravær af EU-standarder

1.   Investeringsstøtte, der sætter virksomheder i stand til at gå videre end EU-standarderne for miljøbeskyttelse eller øge miljøbeskyttelsesniveauet i fravær af EU-standarder, er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og er fritaget for anmeldelseskravet i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at betingelserne i denne artikel og i kapitel I er opfyldt.

2.   Investeringen skal opfylde en af følgende betingelser:

a)

den sætter støttemodtageren i stand til at højne det miljøbeskyttelsesniveau, der følger af dens aktiviteter, ved at gå videre end de gældende EU-standarder, uanset om der foreligger bindende nationale standarder, der er strengere end EU-standarderne

b)

den sætter støttemodtageren i stand til at øge det miljøbeskyttelsesniveau, der følger af dennes aktiviteter i fravær af EU-standarder.

3.   Der må ikke ydes støtte, hvis investeringerne skal sikre, at virksomheder overholder EU-standarder, der allerede er vedtaget, men endnu ikke er trådt i kraft.

4.   Uanset stk. 3 kan der ydes støtte til

a)

erhvervelse af nye transportmidler til transport ad vej, jernbane og indre vandveje samt søtransport, der er i overensstemmelse med vedtagne EU-standarder, hvis erhvervelsen sker, før disse standarder træder i kraft, og hvis de nye standarder, når de bliver obligatoriske, ikke finder anvendelse på allerede erhvervede transportmidler

b)

opdatering af eksisterende transportmidler til transport ad vej, jernbane og indre vandveje samt søtransport, hvis EU-standarderne endnu ikke var trådt i kraft på det tidspunkt, hvor disse transportmidler blev taget i drift, og som, når de bliver obligatoriske, ikke finder anvendelse med tilbagevirkende kraft på disse transportmidler.

5.   De støtteberettigede omkostninger omfatter de yderligere investeringsomkostninger, der er nødvendige for at gå videre end de gældende fællesskabsstandarder eller øge miljøbeskyttelsesniveauet, hvor der ikke er vedtaget EU-standarder. De fastsættes som følger:

a)

hvis omkostningerne ved investering i miljøbeskyttelse kan identificeres blandt de samlede investeringsomkostninger som en separat investering, udgør disse miljøbeskyttelsesrelaterede omkostninger de støtteberettigede omkostninger

b)

i alle andre tilfælde fastlægges omkostningerne ved investering i miljøbeskyttelse under hensyntagen til omkostningerne ved den lignende, mindre miljøvenlige investering, som rimeligvis kan antages at ville have været blevet gennemført uden støtten. Forskellen mellem omkostningerne ved disse to investeringer udgør den miljøbeskyttelsesrelaterede omkostning og udgør de støtteberettigede omkostninger.

Omkostninger, der ikke er direkte knyttet til opnåelse af det højere miljøbeskyttelsesniveau, er ikke støtteberettigede.

6.   Støtteintensiteten må ikke overstige 40 % af de støtteberettigede omkostninger.

7.   Støtteintensiteten kan forhøjes med 10 procentpoint, hvis det drejer sig om støtte til mellemstore virksomheder, og med 20 procentpoint, hvis det drejer sig om støtte til små virksomheder.

8.   Støtteintensiteten kan forhøjes med 15 procentpoint for investeringer i støtteberettigede områder, der opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra a), og med 5 procentpoint for investeringer i støtteberettigede områder, der opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra c).

Artikel 37

Investeringsstøtte til tidlig tilpasning til kommende EU-standarder

1.   Støtte, der giver virksomheder tilskyndelse til at opfylde nye EU-standarder, der højner miljøbeskyttelsesniveauet og endnu ikke er trådt i kraft, er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelseskravet i artikel 108, stk. 3, forudsat at betingelserne i denne artikel og i kapitel I er opfyldt.

2.   EU-standarderne skal være vedtaget, og investeringen skal gennemføres og afsluttes, mindst et år inden standardens ikrafttrædelsesdato.

3.   De støtteberettigede omkostninger er de yderligere investeringsomkostninger, der er nødvendige for at gå ud over det niveau, der kræves i henhold til EU-standarderne. De fastsættes som følger:

a)

hvis omkostningerne ved investering i miljøbeskyttelse kan identificeres blandt de samlede investeringsomkostninger som en separat investering, udgør disse miljøbeskyttelsesrelaterede omkostninger de støtteberettigede omkostninger

b)

i alle andre tilfælde fastlægges omkostningerne ved investering i miljøbeskyttelse under hensyntagen til omkostningerne ved den lignende, mindre miljøvenlige investering, som rimeligvis kan antages at ville have været blevet gennemført uden støtten. Forskellen mellem omkostningerne ved disse to investeringer udgør den miljøbeskyttelsesrelaterede omkostning og udgør de støtteberettigede omkostninger.

Omkostninger, der ikke er direkte knyttet til opnåelse af det højere miljøbeskyttelsesniveau, er ikke støtteberettigede.

4.   Støtteintensiteten må ikke overstige:

a)

20 % af de støtteberettigede omkostninger for små virksomheder, 15 % af de støtteberettigede omkostninger for mellemstore virksomheder og 10 % af de støtteberettigede omkostninger for store virksomheder, hvis investeringen gennemføres og afsluttes mere end tre år før den nye EU-standards ikrafttrædelsesdato

b)

15 % af de støtteberettigede omkostninger for små virksomheder, 10 % af de støtteberettigede omkostninger for mellemstore virksomheder og 5 % af de støtteberettigede omkostninger for store virksomheder, hvis investeringen gennemføres og afsluttes mellem et og tre år før den nye EU-standards ikrafttrædelsesdato

5.   Støtteintensiteten kan forhøjes med 15 procentpoint for investeringer i støtteberettigede områder, der opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra a), og med 5 procentpoint for investeringer i støtteberettigede områder, der opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra c).

Artikel 38

Investeringsstøtte til energieffektivitetsforanstaltninger

1.   Investeringsstøtte til virksomheders energieffektivitetsforanstaltninger er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

2.   Der må ikke ydes støtte efter denne artikel, hvis forbedringerne skal sikre, at virksomheder efterkommer EU-standarder, der allerede er vedtaget, selv hvis de endnu ikke er trådt i kraft.

3.   De støtteberettigede omkostninger omfatter de yderligere investeringsomkostninger, der er nødvendige for at nå det højere energieffektivitetsniveau. De fastsættes som følger:

a)

hvis omkostningerne ved investering i energieffektivitet kan identificeres blandt de samlede investeringsomkostninger som en separat investering, udgør disse energieffektivitetsrelaterede omkostninger de støtteberettigede omkostninger

b)

i alle andre tilfælde fastlægges omkostningerne ved investering i energieffektivitet under hensyntagen til omkostningerne ved den lignende, mindre energieffektive investering, som kan antages at ville have været blevet gennemført uden støtten. Forskellen mellem omkostningerne ved disse to investeringer udgør den energieffektivitetsrelaterede omkostning og de støtteberettigede omkostninger.

Omkostninger, der ikke er direkte knyttet til opnåelse af et højere energieffektivitetsniveau, er ikke støtteberettigede.

4.   Støtteintensiteten må ikke overstige 30 % af de støtteberettigede omkostninger.

5.   Støtteintensiteten kan forhøjes med 20 procentpoint, hvis det drejer sig om støtte til små virksomheder, og med 10 procentpoint, hvis det drejer sig om støtte til mellemstore virksomheder.

6.   Støtteintensiteten kan forhøjes med 15 procentpoint for investeringer i støtteberettigede områder, der opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra a), og med 5 procentpoint for investeringer i støtteberettigede områder, der opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra c).

Artikel 39

Investeringsstøtte til energieffektivitetsprojekter i bygninger

1.   Investeringsstøtte til energieffektivitetsprojekter i bygninger er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

2.   De efter denne artikel støtteberettigede projekter er energieffektivitetsprojekter vedrørende bygninger.

3.   De støtteberettigede omkostninger er energieffektivitetsprojektets samlede omkostninger.

4.   Støtten ydes i form af et indskud af offentlig kapital, indskud af egenkapital, en garanti eller et lån til en energieffektivitetsfond eller en anden finansiel formidler, som overfører støtten i sin helhed til de endelige støttemodtagere, som er bygningens ejere eller lejere.

5.   Støtte fra energieffektivitetsfonden eller en anden finansiel formidler til de støtteberettigede energieffektivitetsprojekter kan bestå i lån eller garantier. Lånets eller garantiens pålydende må ikke overstige 10 mio. EUR pr. projekt for de endelige støttemodtagere. Garantien må højst omfatte 80 % af det garanterede lån

6.   Bygningsejerne skal mindst tilbagebetale lånets pålydende til energieffektivitetsfonden eller den finansielle formidler.

7.   Energieffektivitetsstøtten skal tiltrække yderligere investeringer fra private investorer, så disse yderligere investeringer udgør mindst 30 % af den samlede finansiering, der ydes til et energieffektivitetsprojekt. Når støtten ydes af en energieffektivitetsfond, kan de private investeringer, der tiltrækkes, tilføres energieffektivitetsfonden og/eller energieffektivitetsprojekterne, så der samlet nås op på mindst 30 % af den samlede finansiering, der ydes til et energieffektivitetsprojekt.

8.   Medlemsstaterne kan oprette energieffektivitetsfonde og/eller anvende finansielle formidlere, når der ydes energieffektivitetsstøtte. I så fald skal følgende betingelser være opfyldt:

a)

forvaltere af finansielle formidlere og forvaltere af energieffektivitetsfonde udvælges gennem en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende procedure i overensstemmelse med gældende EU-ret og national lovgivning. Der må navnlig ikke forskelsbehandles på grundlag af disses etablering eller registrering i en bestemt medlemsstat. Der kan stilles krav om, at de finansielle formidlere og forvalterne af energieffektivitetsfonde opfylder foruddefinerede kriterier, der er objektivt begrundet af investeringernes art

b)

de uafhængige private investorer udvælges gennem en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende procedure i henhold til gældende EU-ret og national lovgivning, der har til formål at fastlægge passende overskuds-/tabsdelingsordninger, hvor — hvad angår andre investeringer end garantier — asymmetrisk profitdeling har forrang frem for foranstaltninger til beskyttelse mod tab (downside protection). Hvis der ikke udvælges private investorer ved en sådan indkaldelse, fastlægger en uafhængig sagkyndig, der udvælges gennem en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende procedure, den passende forrentning for private investorer

c)

ved asymmetrisk tabsdeling mellem offentlige og private investorer er loftet for den offentlige investors »first loss« 25 % af den samlede investering

d)

når det drejer sig om garantier, er garantisatsen begrænset til 80 %, og de samlede tab kan højst være på 25 % af den portefølje, for hvilken garantien er udstedt. Kun garantier til dækning af de forventede tab ved den underliggende garanterede portefølje kan ydes vederlagsfrit. Hvis en garanti også omfatter dækning af uventede tab, betaler den finansielle formidler en markedskonform garantipræmie for den del af garantien, der dækker uventede tab

e)

investorerne har mulighed for at være repræsenteret i energieffektivitetsfondens eller den finansielle formidlers styrende organer, f.eks. i bestyrelsen eller det rådgivende udvalg

f)

energieffektivitetsfonden eller den finansielle formidler etableres i henhold til relevant lovgivning, og medlemsstaten gennemfører en due diligence-undersøgelse for at sikre en kommercielt forsvarlig investeringsstrategi med henblik på gennemførelse af energieffektivitetsforanstaltningen.

9.   Finansielle formidlere, herunder energieffektivitetsfonde, forvaltes på et kommercielt grundlag, og sikrer, at der træffes profitdrevne investeringsbeslutninger. Dette anses for at være tilfældet, når den finansielle formidler og, hvor det er relevant, forvalterne af energieffektivitetsfonden opfylder følgende betingelser:

a)

de er ved lov eller kontrakt forpligtet til at handle med den omhu, som kræves af en professionel administrator i god tro, og undgå interessekonflikter; de følger bedste praksis og er underlagt lovbestemt tilsyn

b)

de aflønnes i overensstemmelse med den etablerede praksis på markedet. Denne betingelse anses for at være opfyldt, når forvalteren udvælges gennem en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende procedure, der bygger på objektive kriterier med udgangspunkt i erfaring og ekspertise samt driftskapacitet og finansiel kapacitet

c)

de modtager et resultatafhængigt vederlag eller deler nogle investeringsrisici ved at medinvestere egne midler, så det sikres, at forvalternes interesser er varigt knyttet sammen med den offentlige investors interesser

d)

de fastlægger en investeringsstrategi samt kriterierne og et forslag til tidsplan for investeringerne i energieffektivitetsprojekter, hvilket omfatter en forhåndsundersøgelse af projekternes økonomiske levedygtighed og en vurdering af deres forventede virkning på energieffektiviteten.

e)

der findes en klar og realistisk exit-strategi for de offentlige midler, der investeres i energieffektivitetsfonden eller tildeles den finansielle formidler, så markedet har mulighed for at finansiere energieffektivitetsprojekter, når det er klart dertil.

10.   Energieffektiviseringer, der skal bringe støttemodtageren i overensstemmelse med EU-standarder, der allerede er vedtaget, er ikke fritaget for anmeldelsespligten efter denne artikel.

Artikel 40

Investeringsstøtte til højeffektiv kraftvarmeproduktion

1.   Investeringsstøtte til højeffektiv kraftvarmeproduktion er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

2.   Investeringsstøtten ydes alene til nyetablerede eller opgraderede anlæg.

3.   Den nye kraftvarmeenhed skal som helhed medføre primærenergibesparelser i forhold til separat produktion af varme og el som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (56). Forbedring af en eksisterende kraftvarmeenhed eller omdannelse af en eksisterende kraftværksenhed til en kraftvarmeenhed skal medføre primærenergibesparelser sammenlignet med den oprindelige situation.

4.   De støtteberettigede omkostninger er de yderligere investeringsomkostninger ved det udstyr, der er nødvendigt for at drive et anlæg til højeffektiv kraftvarmeproduktion, sammenlignet med konventionelle el- eller varmeanlæg med samme kapacitet eller med opgradering til en højere effektivitetsgrad, når et eksisterende anlæg allerede lever op til betingelserne for et højeffektivt anlæg.

5.   Støtteintensiteten må ikke overstige 45 % af de støtteberettigede omkostninger. Støtteintensiteten kan forhøjes med 20 procentpoint, hvis det drejer sig om støtte til små virksomheder, og med 10 procentpoint, hvis det drejer sig om støtte til mellemstore virksomheder.

6.   Støtteintensiteten kan forhøjes med 15 procentpoint for investeringer i støtteberettigede områder, der opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra a), og med 5 procentpoint for investeringer i støtteberettigede områder, der opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra c).

Artikel 41

Investeringsstøtte til fremme af energi fra vedvarende energikilder

1.   Investeringsstøtte til fremme af energi fra vedvarende energikilder er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelseskravet i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at betingelserne i denne artikel og i kapitel I er opfyldt.

2.   Investeringsstøtte til produktion af biobrændstoffer er kun fritaget for anmeldelsespligten i det omfang, de støttede investeringer anvendes til produktion af bæredygtige biobrændstoffer, som ikke er baseret på fødevarer. Investeringsstøtte til ombygning af eksisterende anlæg til fødevarebaserede biobrændstoffer til avancerede biobrændstofanlæg er imidlertid fritaget efter denne artikel, forudsat at den fødevarebaserede produktion reduceres i et omfang svarende til den nye kapacitet.

3.   Der må ikke ydes støtte til biobrændstoffer, som er omfattet af en forsynings- eller iblandingspligt.

4.   Der må ikke ydes støtte til vandkraftanlæg, der ikke lever op til betingelserne i direktiv 2000/60/EF.

5.   Investeringsstøtten ydes alene til nyetablerede anlæg. Der må ikke ydes eller udbetales støtte, efter at anlægget er sat i drift, og støtten skal være uafhængig af produktionen.

6.   De støtteberettigede omkostninger er de yderligere investeringsomkostninger, der er nødvendige for at fremme produktionen af energi fra vedvarende energikilder. De fastsættes som følger:

a)

hvis omkostningerne ved investering i produktion af energi fra vedvarende energikilder kan identificeres som en separat investering blandt de samlede investeringsomkostninger, f.eks. som en umiddelbart identificerbar tilføjelse til et eksisterende anlæg, udgør disse til vedvarende energi relaterede omkostninger de støtteberettigede omkostninger

b)

hvis omkostningerne ved investering i produktion af energi fra vedvarende energikilder kan identificeres med henvisning til en lignende, mindre miljøvenlig investering, som rimeligvis kan antages at ville have været blevet gennemført uden støtten, udgør forskellen mellem omkostningerne ved begge investeringer den vedvarende energirelaterede omkostning og de støtteberettigede omkostninger

c)

for visse små anlæg, hvor en mindre miljøvenlig investering ikke kan etableres, idet der ikke findes anlæg af begrænset størrelse, udgør de samlede investeringsomkostninger, som kræves for at opnå et højere miljøbeskyttelsesniveau, de støtteberettigede omkostninger.

Omkostninger, der ikke er direkte knyttet til opnåelse af det højere miljøbeskyttelsesniveau, er ikke støtteberettigede.

7.   Støtteintensiteten må ikke overstige:

a)

45 % af de støtteberettigede omkostninger, hvis de støtteberettigede omkostninger beregnes på grundlag af stk. 6, litra a), eller stk. 6, litra b)

b)

30 % af de støtteberettigede omkostninger, hvis de støtteberettigede omkostninger beregnes på grundlag af stk. 6, litra c).

8.   Støtteintensiteten kan forhøjes med 20 procentpoint, hvis det drejer sig om støtte til små virksomheder, og med 10 procentpoint, hvis det drejer sig om støtte til mellemstore virksomheder.

9.   Støtteintensiteten kan forhøjes med 15 procentpoint for investeringer i støtteberettigede områder, der opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra a), og med 5 procentpoint for investeringer i støtteberettigede områder, der opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra c).

10.   Når støtten ydes efter en konkurrencepræget udbudsprocedure på grundlag af klare, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier, kan støtteintensiteten nå op på 100 % af de støtteberettigede omkostninger. En sådan udbudsprocedure skal være ikkediskriminerede og give alle interesserede virksomheder mulighed for at deltage. Budgettet til udbudsproceduren skal være bindende forstået på den måde, at ikke alle deltagere kan modtage støtte, og at støtten skal ydes på grundlag af tilbudsgiverens oprindelige bud, hvilket udelukker efterfølgende forhandlinger.

Artikel 42

Driftsstøtte til fremme af energi fra vedvarende energikilder

1.   Driftsstøtte til fremme af el fra vedvarende energikilder er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelseskravet i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at betingelserne i denne artikel og i kapitel I er opfyldt.

2.   Støtten ydes på grundlag af klare, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier efter et konkurrencepræget udbud, der er åbent for alle producenter af el fra vedvarende energikilder på et ikkediskriminerende grundlag.

3.   Udbudsproceduren kan begrænses til specifikke teknologier, når en procedure, der er åben for alle producenter, ville medføre et uhensigtsmæssigt resultat, og dette problem ikke kan løses gennem udformningen af proceduren, navnlig på grund af:

i)

en given ny og innovativ teknologis langsigtede potentiale eller

ii)

behovet for diversificering eller

iii)

begrænsninger ved nettet og dets stabilitet eller

iv)

system(integrations-)omkostninger eller

v)

behovet for at undgå, at støtte til biomasse fordrejer konkurrencen på råvaremarkederne.

Medlemsstaterne gennemfører en detaljeret vurdering af, om sådanne forhold gør sig gældende indberetter herom til Kommissionen i henhold til den fremgangsmåde, der er opstillet i artikel 11, litra a).

4.   Der kan ydes støtte til nye og innovative teknologier til produktion af vedvarende energi efter en konkurrencepræget udbudsprocedure, der er åben for mindst én sådan teknologi, på grundlag af klare, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier. En sådan støtte ydes til samlet højst 5 % af den planlagte nye elkapacitet fra vedvarende energikilder pr. år.

5.   Støtten ydes i form af tillæg til den markedspris, som producenterne sælger deres el til direkte på markedet.

6.   Støttemodtagere er underlagt almindeligt balanceansvar. Støttemodtagere kan udlicitere balanceansvaret til andre virksomheder, f.eks. forsyningsvirksomheder.

7.   Der må ikke ydes støtte, hvis priserne er negative.

8.   Der kan ydes støtte uden en konkurrencepræget udbudsprocedure som beskrevet i stk. 2 til anlæg med en installeret elkapacitet på under 1 MW til produktion af el fra enhver vedvarende energikilde, dog undtaget vindenergi, hvortil der kan ydes støtte uden en konkurrencepræget udbudsprocedure, som omhandlet i stk. 2 til anlæg med en installeret elkapacitet på under 6 MW eller til installationer med færre end 6 produktionsenheder. Med mindre andet gælder efter stk. 9, skal betingelserne i stk. 5, 6 og 7 være opfyldt, når der ydes støtte uden en konkurrencepræget udbudsprocedure. Når der ydes støtte uden en konkurrencepræget udbudsprocedure, finder betingelserne i artikel 43, stk. 5, 6 og 7, desuden anvendelse.

9.   Betingelserne i stk. 5, 6 og 7 finder ikke anvendelse på driftsstøtte til anlæg med en installeret elkapacitet på under 500 kW til produktion af el fra enhver vedvarende energikilde, dog undtaget vindenergi, for hvilken disse betingelser ikke finder anvendelse på driftsstøtte til anlæg med en installeret elkapacitet på under 3 MW eller til anlæg med færre end 3 produktionsenheder.

10.   Ved beregningen af de i stk. 8 og 9 omhandlede maksimale kapaciteter betragtes anlæg med en fælles tilslutning til elnettet som ét anlæg.

11.   Der må alene ydes støtte, indtil det anlæg, der anvendes til fremstilling af el fra vedvarende energikilder, er fuldt afskrevet i henhold til almindeligt anerkendte regnskabsprincipper. Tidligere modtaget investeringsstøtte skal trækkes fra driftsstøtten.

Artikel 43

Driftsstøtte til fremme af energi fra vedvarende energikilder i små anlæg

1.   Driftsstøtte til fremme af energi fra små anlæg, hvor der anvendes vedvarende energikilder, er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelseskravet i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at betingelserne i denne artikel og i kapitel I er opfyldt.

2.   Der kan alene ydes støtte til anlæg med en installeret kapacitet på under 500 kW til produktion af energi fra enhver vedvarende energikilde, dog undtaget vindenergi, hvor der kan ydes støtte til anlæg med en installeret kapacitet på under 3 MW eller med færre end 3 produktionsenheder, og med undtagelse af biobrændstoffer, hvor der kan ydes støtte til installationer med en installeret kapacitet på under 50 000 ton/år. Ved beregningen af disse maksimale kapaciteter betragtes små anlæg med en fælles tilslutning til elnettet som ét anlæg.

3.   Der må alene ydes støtte til anlæg, der producerer bæredygtigt biobrændstof, som ikke er baseret på fødevarer. Driftsstøtte til anlæg, der producerer fødevarebaseret biobrændstof, som er sat i drift før den 31. december 2013, og som endnu ikke er fuldt afskrevet, er fritaget efter denne artikel, men senest til og med 2020.

4.   Der må ikke ydes støtte til biobrændstoffer, som er omfattet af en forsynings- eller iblandingspligt.

5.   Støtten pr. enhed energi må ikke overstige forskellen mellem de samlede normaliserede omkostninger ved produktion af energi fra den pågældende vedvarende energikilde og markedsprisen for den pågældende energiform. De normaliserede omkostninger ajourføres jævnligt og mindst en gang om året.

6.   Den maksimale forrentning, der anvendes til beregning af de normaliserede omkostninger, må ikke overstige den relevante swap-rentesats med tillæg af 100 basispoints. Den relevante swap-rentesats er swap-rentesatsen for den valuta, som støtten ydes i, med en løbetid, der afspejler afskrivningsperioden for de anlæg, hvortil der ydes støtte.

7.   Der må kun ydes støtte, indtil anlægget er fuldt afskrevet i overensstemmelse med almindeligt anerkendte regnskabsprincipper. Eventuel investeringsstøtte til anlægget trækkes fra driftsstøtten.

Artikel 44

Støtte i form af nedsættelse af miljøskatter og -afgifter efter direktiv 2003/96/EF

1.   Støtteordninger i form af lempelser af miljøskatter og -afgifter, der opfylder betingelserne i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (57), er forenelige med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelseskravet i artikel 108, stk. 3, forudsat at betingelserne i denne artikel og i kapitel I er opfyldt.

2.   Den, der bevilges en afgiftslempelse, udvælges på grundlag af gennemsigtige og objektive kriterier og skal mindst betale den relevante minimumsafgiftssats, der er fastsat i direktiv 2003/96/EF.

3.   Støtteordninger i form af afgiftslempelser baseres på en lempelse af den gældende miljøafgiftssats eller på udbetaling af en fast kompensation eller en kombination af disse mekanismer.

4.   Der må ikke ydes støtte til biobrændstoffer, som er omfattet af en forsynings- eller iblandingspligt.

Artikel 45

Investeringsstøtte til rensning af forurenede grunde

1.   Investeringsstøtte til virksomheder, der udbedrer miljøskader ved at rense forurenede grunde, er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

2.   Investeringen skal afstedkomme, at miljøskaden udbedres, herunder skade på jordkvaliteten eller på overflade- eller grundvandskvaliteten.

3.   Når den juridiske eller fysiske person, der er ansvarlig for miljøskaden efter den lov, der finder anvendelse i den enkelte medlemsstat, uden at dette berører EU-reglerne på dette område — navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (58), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndtering af affald fra udvindingsindustrien (59) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 (60) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF (61) — er identificeret, skal denne person finansiere rensningen i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, og der må ikke ydes statsstøtte. Hvis den i henhold til gældende ret ansvarlige person ikke er identificeret eller ikke kan formås til at betale omkostningerne, kan den person, der er ansvarlig for arbejdet med rensningen eller dekontamineringen, modtage statsstøtte.

4.   De støtteberettigede omkostninger er omkostningerne ved rensningen fratrukket grundens værdistigning. Uanset om en virksomhed kan regnskabsføre sine udgifter til rensning af sin egen grund som et anlægsaktiv, kan disse betragtes som en støtteberettiget investering, hvis det drejer sig om forurenede grunde.

5.   Vurderinger af grundværdistigninger, der følger af rensningen, udføres af en uafhængig sagkyndig.

6.   Støtteintensiteten må ikke overstige 100 % af de støtteberettigede omkostninger.

Artikel 46

Investeringsstøtte til energieffektiv fjernvarme og fjernkøling

1.   Investeringsstøtte til etablering af energieffektiv fjernvarme og fjernkøling er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

2.   De støtteberettigede omkostninger ved produktionsanlægget er meromkostningerne ved konstruktion, udvidelse og opdatering af en eller flere produktionsenheder, der skal fungere som et energieffektivt anlæg til fjernvarme og fjernkøling, sammenlignet med et konventionelt produktionsanlæg. Investeringen skal være en integrerende del af det energieffektive anlæg til fjernvarme og fjernkøling.

3.   Støtteintensiteten for produktionsanlæg må ikke overstige 45 % af de støtteberettigede omkostninger. Støtteintensiteten kan forhøjes med 20 procentpoint, hvis det drejer sig om støtte til små virksomheder, og med 10 procentpoint, hvis det drejer sig om støtte til mellemstore virksomheder.

4.   Støtteintensiteten for produktionsanlæg kan forhøjes med 15 procentpoint for investeringer i støtteberettigede områder, der opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra a), og med 5 procentpoint for investeringer i støtteberettigede områder, der opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra c).

5.   De støtteberettigede omkostninger til distributionsnettet er investeringsomkostningerne.

6.   Støttebeløbet til distributionsnettet må højst være lig forskellen mellem de støtteberettigede omkostninger og driftsresultatet. Driftsoverskud skal fratrækkes de støtteberettigede omkostninger forudgående eller via en tilbagebetalingsmekanisme.

Artikel 47

Investeringsstøtte til genbrug og genanvendelse af affald

1.   Investeringsstøtte til genbrug og genanvendelse af affald er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

2.   Investeringsstøtten må alene ydes til genbrug og genanvendelse af affald, der skabes af andre virksomheder.

3.   De behandlede genbrugte eller genanvendte materialer skal ellers ville blive bortskaffet eller behandlet på en mindre miljøvenlig måde. Støtte til aktiviteter til nyttiggørelse af affald, som ikke er genanvendelse, er ikke gruppefritaget efter denne artikel.

4.   Støtten må ikke indirekte lette forurenerne for en byrde, som de skal bære i henhold til EU-lovgivningen, eller for en byrde, der bør betragtes som en almindelig virksomhedsomkostning.

5.   Investeringen må ikke blot øge efterspørgslen efter genbrugsmaterialer uden at øge indsamlingen af disse materialer.

6.   Investeringen skal gå videre end den seneste teknologi.

7.   De støtteberettigede omkostninger er de yderligere investeringsomkostninger, der kræves for at gennemføre en investering, der medfører bedre eller mere effektive genbrugs- eller genanvendelsesaktiviteter, sammenlignet med de konventionelle genbrugs- og genanvendelsesaktiviteter med den samme kapacitet, der ville have været blevet opført uden støtten.

8.   Støtteintensiteten må ikke overstige 35 % af de støtteberettigede omkostninger. Støtteintensiteten kan forhøjes med 20 procentpoint, hvis det drejer sig om støtte til små virksomheder, og med 10 procentpoint, hvis det drejer sig om støtte til mellemstore virksomheder.

9.   Støtteintensiteten kan forhøjes med 15 procentpoint for investeringer i støtteberettigede områder, der opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra a), og med 5 procentpoint for investeringer i støtteberettigede områder, der opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra c).

10.   Støtte til investeringer i genbrug og genanvendelse af støttemodtagerens eget affald er ikke fritaget for anmeldelsespligten efter denne artikel.

Artikel 48

Investeringsstøtte til energiinfrastruktur

1.   Investeringsstøtte til opførelse eller opgradering af energiinfrastruktur er forenelig med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

2.   Støtten skal ydes til energiinfrastruktur i støtteberettigede områder.

3.   Energiinfrastrukturen er underlagt fuld takst- og adgangsregulering i henhold til lovgivningen vedrørende det indre energimarked.

4.   De støtteberettigede omkostninger er investeringsomkostningerne.

5.   Støttebeløbet må højst være lig forskellen mellem de støtteberettigede omkostninger og driftsresultatet af investeringen. Driftsoverskuddet skal fratrækkes de støtteberettigede omkostninger forudgående eller via en tilbagebetalingsmekanisme.

6.   Støtte til investeringer i el- og gaslagringsprojekter og olieinfrastruktur er ikke fritaget for anmeldelsespligten efter denne artikel.

Artikel 49

Støtte til miljøundersøgelser

1.   Støtte til undersøgelser, herunder energisyn, der er direkte knyttet til de investeringer, der er omhandlet i denne afdeling, er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelseskravet i artikel 108, stk. 3, forudsat at betingelserne i denne artikel og i kapitel I er opfyldt.

2.   De støtteberettigede omkostninger er omkostningerne ved de undersøgelser, der er omhandlet i stk. 1.

3.   Støtteintensiteten må ikke overstige 50 % af de støtteberettigede omkostninger.

4.   Støtteintensiteten kan forhøjes med 20 procentpoint for undersøgelser, der gennemføres for små virksomheder, og med 10 procentpoint for undersøgelser, der gennemføres for mellemstore virksomheder.

5.   Der må ikke ydes støtte til store virksomheder til energisyn, der gennemføres i henhold til artikel 8, stk. 4, i direktiv 2012/27/EU, med mindre energisynet gennemføres i tillæg til det obligatoriske energisyn efter det direktiv.

AFDELING 8

Støtte til at råde bod på skader, der er forårsaget af visse naturkatastrofer

Artikel 50

Støtte til at råde bod på skader, der er forårsaget af visse naturkatastrofer

1.   Støtte til at råde bod på skader, der er forårsaget af jordskælv, laviner, jordskred, oversvømmelser, tornadoer, orkaner, vulkanudbrud og naturligt opståede ukontrollable brande, er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 2, litra b), og er fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

2.   Støtten ydes på følgende betingelser:

a)

de kompetente offentlige myndigheder i en medlemsstat skal officielt have anerkendt begivenheden som en naturkatastrofe, og

b)

der skal bestå en direkte forbindelse mellem naturkatastrofen og den skade, som den berørte virksomhed har lidt.

3.   Støtteordninger i forbindelse med en bestemt naturkatastrofe skal være indført senest tre år efter, at begivenheden fandt sted. Støtte, der ydes på grundlag af sådanne ordninger, må ydes senest fire år efter, at begivenheden fandt sted.

4.   De støtteberettigede omkostninger er omkostningerne ved skader, som er en direkte følge af naturkatastrofen, som vurderet af en uafhængig sagkyndig, der er anerkendt af den kompetente nationale myndighed eller af et forsikringsselskab. Sådanne skader kan omfatte materiel skade på aktiver (såsom bygninger, udstyr, maskiner, beholdninger) og indkomsttab som følge af hel eller delvis indstilling af aktiviteten i en periode på højst seks måneder efter katastrofen. Beregningen af den materielle skade baseres på reparationsomkostningerne ved det berørte aktiv eller dets økonomiske værdi, før katastrofen indtraf. Resultatet af beregningen må ikke overstige de reparationsomkostninger eller det fald i reel markedsværdi, som katastrofen har forårsaget, dvs. forskellen mellem ejendommens værdi umiddelbart før og umiddelbart efter katastrofen. Indkomsttab beregnes på grundlag af den berørte virksomheds økonomiske data (resultatet før renter og skat (EBIT), afskrivninger og lønomkostninger, der alene er knyttet til den virksomhedsenhed, som er berørt af naturkatastrofen) ved at sammenligne de økonomiske data for de seks måneder, der efterfulgte katastrofen, med gennemsnittet af tre udvalgte år blandt de fem år, der gik forud for katastrofen (hvor der ses bort fra de to år med det bedste og det værste økonomiske resultat), og beregnes for samme seksmåneders periode af hvert år. Skaden beregnes for hver individuel støttemodtager.

5.   Støtten og andre udbetalinger, hvis formål er at kompensere for skaden, herunder betalinger i henhold til forsikringspolicer, må ikke overstige 100 % af de støtteberettigede omkostninger.

AFDELING 9

Social støtte til beboere i afsidesliggende områder til transportformål

Artikel 51

Social støtte til beboere i afsidesliggende områder til transportformål

1.   Støtte til luft- og søbefordring af passagerer er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 2, litra a), og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

2.   Hele støtten skal ydes til slutforbrugere, som har deres sædvanlige opholdssted i afsidesliggende områder.

3.   Støtten skal ydes til passagerbefordring på en rute, som forbinder en lufthavn eller havn i et afsidesliggende område med en anden lufthavn eller havn i EØS.

4.   Støtten ydes uden forskelsbehandling med hensyn til befordringsvirksomhedens identitet eller tjenesteydelsens art og uden begrænsninger med hensyn til den nøjagtige rute til eller fra det afsidesliggende område.

5.   De støtteberettigede omkostninger er prisen for en returbillet fra eller til det afsidesliggende område, inklusive alle de skatter og afgifter, som befordringsvirksomheden opkræver hos forbrugeren.

6.   Støtteintensiteten må ikke overstige 100 % af de støtteberettigede omkostninger.

AFDELING 10

Støtte til bredbåndsinfrastruktur

Artikel 52

Støtte til bredbåndsinfrastruktur

1.   Investeringsstøtte til udvikling af bredbåndsnet er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

2.   Følgende omkostninger er støtteberettigede:

a)

investeringsomkostninger ved udbredelse af passiv bredbåndsinfrastruktur

b)

investeringsomkostninger ved bredbåndsrelaterede anlægsarbejder

c)

investeringsomkostninger ved udbredelse af basale bredbåndsnet og

d)

investeringsomkostninger ved udbredelse af adgang til næstegenerationsnet (NGA-net).

3.   Investeringen foretages i områder, hvor der ikke findes tilsvarende infrastruktur (enten basalt bredbånd eller NGA-net), og når det ikke er sandsynligt, at en sådan infrastruktur vil blive udviklet på kommercielle vilkår inden for tre år, fra den planlagte støtteforanstaltning offentliggøres, hvilket også skal efterprøves gennem en offentlig høring.

4.   Støtten ydes på grundlag af en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende konkurrencepræget udvælgelsesprocedure med overholdelse af princippet om teknologineutralitet.

5.   Netoperatøren udbyder bredest mulig aktiv og passiv adgang på en gros-vilkår i henhold til artikel 2, nr. 139), og på fair og ikkediskriminerede betingelser, herunder fysisk unbundling, for så vidt angår NGA-net. En gros-adgangen tildeles for en periode på mindst syv år, og retten til adgang til kabelkanaler og master må ikke være tidsbegrænset. Ved støtte til anlæg af kabelkanaler skal kabelkanalerne være store nok til at omfatte flere kabelnet og forskellige nettopologier.

6.   Prisen for en gros-adgang baseres på prissætningsprincipper, der fastsættes af den nationale tilsynsmyndighed og tager udgangspunkt i benchmarks, der anvendes i andre sammenlignelige, mere konkurrenceprægede områder i den pågældende medlemsstat eller i EU, og fastsættes under hensyn til den støtte, som netoperatøren modtager. Den nationale tilsynsmyndighed skal høres om adgangsbetingelser, herunder prissætning, og i tilfælde af tvist mellem adgangssøgende virksomheder og den operatør af infrastruktur, der modtager støtte.

7.   Medlemsstaterne skal indføre en kontrol- og tilbagebetalingsmekanisme, hvis støtten til projektet overstiger 10 mio. EUR.

AFDELING 11

Støtte til kultur og bevarelse af kulturarv

Artikel 53

Støtte til kultur og bevarelse af kulturarv

1.   Støtte til kultur og bevarelse af kulturarv er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

2.   Der kan ydes støtte til følgende kulturelle formål og aktiviteter:

a)

museer, arkiver, biblioteker, kunst- og kulturcentre og -steder, teatre, operaer, koncertsale, andre organisationer for udøvende kunst, filmhistoriske organisationer og andre lignende kunstneriske og kulturelle infrastrukturer, organisationer og institutioner

b)

materiel kulturarv, herunder alle former for flytbar og fast kulturarv og arkæologiske fundpladser, monumenter, steder og bygninger af historisk interesse, naturarv, der er direkte knyttet til kulturarv, eller som er formelt anerkendt som kultur- eller naturarv af en medlemsstats kompetente offentlige myndigheder

c)

immateriel kulturarv i enhver form, herunder folkloristiske traditioner og kunsthåndværk

d)

kunst- eller kulturarrangementer og forestillinger, festivaler, udstillinger og andre lignende kulturelle aktiviteter

e)

kulturelle og kunstneriske uddannelsesaktiviteter samt fremme af forståelsen for vigtigheden af at beskytte og fremme de kulturelle udtryksformers mangfoldighed gennem uddannelsesprogrammer og programmer, der øger offentlighedens indsigt, herunder med brug af nye teknologier

f)

skrivning, redigering, produktion, distribution, digitalisering og udgivelse af musik og litteratur, herunder oversættelser.

3.   Støtten kan bestå i:

a)

investeringsstøtte, herunder støtte til etablering eller opgradering af kulturinfrastruktur

b)

driftsstøtte.

4.   I forbindelse med investeringsstøtte består de støtteberettigede omkostninger i omkostninger ved investering i materielle og immaterielle aktiver, herunder:

a)

omkostninger ved etablering, opgradering, erhvervelse, bevarelse eller forbedring af infrastruktur, hvis mindst 80 % af den årlige kapacitet, målt enten som udnyttelse af tid eller plads, anvendes til kulturelle formål

b)

omkostninger ved erhvervelse, herunder leasing, overdragelse eller fysisk flytning af kulturarven

c)

omkostninger ved sikring, bevaring, genopretning og rehabilitering af materiel og immateriel kulturarv, herunder ekstraomkostninger ved opbevaring under passende forhold, specialværktøj, materialer og udgifter til dokumentation, forskning, digitalisering og offentliggørelse

d)

omkostninger ved forbedring af offentlighedens adgang til kulturarv, herunder omkostninger ved digitalisering og andre nye teknologier, omkostninger ved forbedring af tilgængeligheden for personer med særlige behov (navnlig ramper og lifte til handicappede, braille-angivelser og berøringsegnede udstillingsgenstande på museer) og ved fremme af kulturel mangfoldighed, hvad angår præsentationer, programmer og besøgende

e)

omkostninger ved kulturprojekter og -aktiviteter, samarbejde og udvekslingsprogrammer og tilskud, herunder omkostninger ved udvælgelsesprocedurer, reklameomkostninger og omkostninger, der afholdes i direkte tilknytning til projektet.

5.   Ved driftsstøtte er følgende omkostninger støtteberettigede:

a)

omkostninger forbundet med kulturinstitutionens eller kulturarvsstedets varige eller regelmæssigt tilbagevendende aktiviteter, herunder udstillinger, forestillinger og arrangementer og lignende kulturaktiviteter, der indgår i den almindelige drift

b)

omkostninger ved kulturelle og kunstneriske uddannelsesaktiviteter samt fremme af forståelsen for vigtigheden af at beskytte og fremme de kulturelle udtryksformers mangfoldighed gennem uddannelsesprogrammer og bevidsthedsskabende programmer, herunder med brug af nye teknologier

c)

omkostninger ved forbedring af offentlighedens adgang til kulturinstitutioner eller kulturarvslokaliteter og -aktiviteter, herunder omkostninger ved digitalisering og brug af nye teknologier samt omkostninger ved forbedring af tilgængeligheden for handicappede

d)

driftsomkostninger, der er direkte knyttet til kulturprojektet eller -aktiviteten, såsom leje eller leasing af fast ejendom og kultursteder, rejseomkostninger, materialer og forsyninger, der er direkte knyttet til kulturprojektet eller -aktiviteten, rumlige strukturer til udstillinger og kulisser, lån, leasing og afskrivning af værktøj, software og udstyr, omkostninger ved adgangsret til ophavsretsbeskyttede værker og andet beslægtet ophavsretsbeskyttet indhold, reklameomkostninger og omkostninger, der kan henføres direkte til projektet eller aktiviteten; afskrivningsomkostninger og finansieringsomkostninger er kun støtteberettigede, hvis de ikke er omfattet af investeringsstøtte

e)

omkostninger ved personale, der arbejder for kulturinstitutionen, kulturarvsstedet eller projektet

f)

omkostninger ved konsulent- og støttetjenester ydet af eksterne konsulenter og tjenesteudbydere, der afholdes i direkte tilknytning til projektet.

6.   For investeringsstøtte må støttebeløbet højst være lig forskellen mellem de støtteberettigede omkostninger og driftsresultatet af investeringen. Driftsoverskuddet skal på forhånd trækkes fra de støtteberettigede omkostninger på grundlag af rimelige fremskrivninger eller gennem en tilbagebetalingsmekanisme. Infrastrukturens operatør kan beholde en rimelig fortjeneste i den relevante periode.

7.   For driftsstøtte må støttebeløbet højst dække driftsunderskuddene og en rimelig fortjeneste i den relevante periode. Det skal sikres, at dette loft overholdes enten forudgående på grundlag af rimelige fremskrivninger eller via en tilbagebetalingsmekanisme.

8.   For støtte på højst 1 mio. EUR kan det maksimale støttebeløb alternativt fastsættes efter den metode, der er omhandlet i stk. 6 og 7 til 80 % af de støtteberettigede omkostninger.

9.   Hvad angår udgivelse af musik og litteratur, som fastsat i stk. 2, litra f), må det maksimale støttebeløb ikke overstige enten forskellen mellem de støtteberettigede omkostninger og projektets tilbagediskonterede indtægter eller 70 % af de støtteberettigede omkostninger. Indtægterne skal trækkes fra de støtteberettigede udgifter forudgående eller via en tilbagebetalingsmekanisme. De støtteberettigede omkostninger er omkostningerne ved udgivelse af musik og litteratur, herunder betaling af forfattere (ophavsretslige omkostninger), oversættere, redaktører og andre redaktionelle omkostninger (korrekturlæsning, indføring af rettelser, revision), omkostninger ved grafisk opsætning og ved arbejde til forberedelse af trykning samt trykning eller e-udgivelsesomkostninger.

10.   Der kan ikke efter denne artikel ydes støtte til aviser og tidsskrifter, hvad enten de udgives som trykte medier eller elektronisk.

Artikel 54

Støtteordninger for audiovisuelle værker

1.   Støtteordninger for manuskriptskrivning, udvikling, produktion, distribution og markedsføring af audiovisuelle værker er forenelige med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

2.   Støtten skal gå til et kulturelt produkt. For at undgå åbenbare fejl i klassificeringen af et produkt som kulturelt skal hver medlemsstat indføre effektive procedurer, f.eks. ved at forslag udvælges af en eller flere bemyndigede personer eller ved brug af en forud fastsat liste over kulturelle kriterier.

3.   Støtten kan tage form af:

a)

støtte til produktion af audiovisuelle værker

b)

støtte til forproduktion og

c)

distributionsstøtte.

4.   Hvis en medlemsstat gør støtten betinget af territoriale udgiftsforpligtelser, kan der i forbindelse med støtteordninger til produktion af audiovisuelle værker enten:

a)

stilles krav om, at op til 160 % af støtten til produktionen af et givet audiovisuelt værk anvendes i den medlemsstat, der yder støtten, eller

b)

foretages beregning af støtten til produktionen af et givet audiovisuelt værk som en procentdel af udgifterne til produktionsaktiviteter i den medlemsstat, der yder støtten, typisk i tilfælde af støtteordninger i form af skattelettelser.

I begge tilfælde gælder, at hvis en medlemsstat gør projekters støtteberettigelse betinget af et minimumsniveau af produktionsaktiviteter i den pågældende medlemsstat, må dette niveau ikke overstige 50 % af det samlede produktionsbudget. Desuden må det maksimale niveau for udgifter, der er underlagt territoriale udgiftsforpligtelser, under ingen omstændigheder overstige 80 % af det samlede produktionsbudget.

5.   Følgende omkostninger er støtteberettigede:

a)

hvad angår produktionsstøtte: de samlede produktionsomkostninger ved audiovisuelle værker, herunder omkostninger ved at forbedre tilgængeligheden for handicappede

b)

hvad angår forproduktionsstøtte: omkostningerne ved manuskriptskrivning og udvikling af audiovisuelle værker

c)

hvad angår distributionsstøtte: omkostningerne ved manuskriptskrivning og markedsføring af audiovisuelle værker.

6.   Støtteintensiteten for støtte til produktion af audiovisuelle værker må ikke overstige 50 % af de støtteberettigede omkostninger.

7.   Støtteintensiteten kan forhøjes, så den udgør:

a)

op til 60 % af de støtteberettigede omkostninger for produktioner, der går på tværs af grænserne, som støttes af mere end én medlemsstat og omfatter producenter fra mere end én medlemsstat

b)

op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger for vanskelige audiovisuelle værker og samproduktioner, der omfatter lande fra OECD's DAC-liste opstillet af Komitéen for Udviklingsbistand.

8.   Støtteintensiteten for støtte til forproduktion må ikke overstige 100 % af de støtteberettigede omkostninger. Hvis det udarbejdede manuskript eller projekt omarbejdes til et audiovisuelt værk som f.eks. en film, indregnes forproduktionsomkostningerne i det samlede budget og tages i betragtning ved beregningen af støtteintensiteten. For støtte til distribution gælder den samme støtteintensitet som for støtte til produktion.

9.   Støtte må ikke være forbeholdt specifikke produktionsaktiviteter eller enkelte dele af produktionens værdikæde. Støtte til filmstudieinfrastruktur er ikke støtteberettiget efter denne artikel.

10.   Støtte må ikke være forbeholdt egne statsborgere, og støttemodtagere må ikke være forpligtet til at have status som en virksomhed i henhold til national ret.

AFDELING 12

Støtte til sportsinfrastruktur og multifunktionel infrastruktur til rekreative aktiviteter

Artikel 55

Støtte til sportsinfrastruktur og multifunktionel infrastruktur til rekreative aktiviteter

1.   Støtte til sportsinfrastruktur og multifunktionel infrastruktur til rekreative aktiviteter er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

2.   Sportsinfrastruktur må ikke udelukkende anvendes af en enkelt professionel bruger, der anvender infrastrukturen til sport. Anvendelse af sportsinfrastrukturen af andre professionelle og ikkeprofessionelle brugere, der anvender infrastrukturen til sport, skal årligt optage mindst 20 % af infrastrukturens kapacitet målt i tid. Hvis infrastrukturen anvendes af flere brugere samtidig, beregnes de tilsvarende andele af udnyttelse af kapaciteten målt i tid.

3.   Multifunktionel infrastruktur til rekreative aktiviteter består af faciliteter til rekreative aktiviteter med en multifunktionel karakter og med navnlig et udbud af kulturelle og rekreative aktiviteter med undtagelse af forlystelsesparker og hotelfaciliteter.

4.   Det skal være muligt for flere brugere at få adgang til sportsinfrastrukturen eller den multifunktionelle infrastruktur til rekreative aktiviteter, og adgangen skal gives på gennemsigtige og ikkediskriminerende betingelser. Virksomheder, som har finansieret mindst 30 % af investeringsomkostningerne ved infrastrukturen, kan indrømmes præferentiel adgang på mere favorable betingelser, forudsat at disse betingelser er gjort offentligt tilgængelige.

5.   Når sportsinfrastruktur anvendes af professionelle sportsklubber, sikrer medlemsstaterne, at prisen for anvendelse er gjort offentligt tilgængelig.

6.   Koncessioner og andre former for overdragelse til tredjepart af opførelses-, opgraderings- og/eller driftsopgaver vedrørende sportsinfrastrukturen eller den multifunktionelle infrastruktur til rekreative aktiviteter skal tildeles på et åbent, gennemsigtigt og ikkediskriminerende grundlag under hensyntagen til de gældende regler for offentlige indkøb.

7.   Støtten kan bestå i:

a)

investeringsstøtte, herunder støtte til etablering eller opgradering af sportsinfrastruktur og multifunktionel infrastruktur til rekreative aktiviteter

b)

driftsstøtte til sportsinfrastruktur.

8.   Ved investeringsstøtte til sportsinfrastruktur og multifunktionel infrastruktur til rekreative aktiviteter består de støtteberettigede omkostninger i omkostningerne ved investering i materielle og immaterielle aktiver.

9.   Ved driftsstøtte til sportsinfrastruktur og multifunktionel infrastruktur til rekreative aktiviteter består de støtteberettigede omkostninger i driftsomkostningerne ved infrastrukturens serviceydelser. Disse driftsomkostninger omfatter udgifter til personale, materialer, udliciterede tjenester, kommunikation, energi, vedligeholdelse, husleje, administration osv., men ikke afskrivninger og finansieringsomkostninger, hvis de dækkes af investeringsstøtte.

10.   Ved investeringsstøtte til sportsinfrastruktur og multifunktionel infrastruktur til rekreative aktiviteter må støttebeløbet højst være lig forskellen mellem de støtteberettigede omkostninger og driftsresultatet af investeringen. Driftsoverskud trækkes fra de støtteberettigede omkostninger forudgående på grundlag af rimelige fremskrivninger eller via en tilbagebetalingsmekanisme.

11.   Ved driftsstøtte til sportsinfrastruktur og multifunktionel infrastruktur til rekreative aktiviteter må støttebeløbet højst være lig driftsunderskuddet i den relevante periode. Det skal sikres, at dette loft overholdes enten forudgående på grundlag af rimelige fremskrivninger eller via en tilbagebetalingsmekanisme.

12.   For støtte på højst 1 mio. EUR kan det maksimale støttebeløb alternativt fastsættes efter den metode, der er omhandlet i stk. 10 og 11 til 80 % af de støtteberettigede omkostninger.

AFDELING 13

Støtte til lokal infrastruktur

Artikel 56

Investeringsstøtte til lokal infrastruktur

1.   Finansiering af etablering eller opgradering af lokal infrastruktur der på lokalt plan bidrager til at forbedre erhvervs- og forbrugermiljøet og til at modernisere og udvikle industrigrundlaget, er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og er fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at betingelserne i denne artikel og i kapitel I er opfyldt.

2.   Denne artikel finder ikke anvendelse på støtte til infrastruktur, der er omfattet af andre dele af kapitel III i denne forordning, bortset fra afdeling 1 — Regionalstøtte. Denne artikel finder heller ikke anvendelse på lufthavns- og havneinfrastruktur.

3.   Der skal gives adgang til infrastrukturen til interesserede brugere på åbne, gennemsigtige og ikkediskriminerende betingelser. Den betaling, der opkræves for anvendelse eller ved salg af infrastrukturen, skal svare til markedsprisen.

4.   Koncessioner og andre former for overdragelse til tredjepart af infrastrukturens drift skal tildeles på åbent, gennemsigtigt og ikkediskriminerende grundlag under hensyntagen til de gældende regler for offentlige aftaler.

5.   De støtteberettigede omkostninger består i omkostningerne ved investering i materielle og immaterielle aktiver.

6.   Støttebeløbet må højst være lig forskellen mellem de støtteberettigede omkostninger og driftsresultatet af investeringen. Driftsoverskud trækkes fra de støtteberettigede omkostninger enten forudgående på grundlag af rimelige fremskrivninger eller via en tilbagebetalingsmekanisme.

7.   Specialiseret infrastruktur er ikke fritaget efter denne artikel.

KAPITEL IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 57

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 800/2008 ophæves.

Artikel 58

Overgangsbestemmelser

1.   Denne forordning finder anvendelse på individuel støtte, der ydes inden dens ikrafttrædelse, hvis støtten opfylder alle denne forordnings betingelser, med undtagelse af artikel 9.

2.   Støtte, der ikke er fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, i medfør af denne eller andre tidligere gældende forordninger, der er vedtaget i henhold til artikel 1 i forordning (EF) nr. 994/98, vurderes af Kommissionen i overensstemmelse med de relevante rammebestemmelser, retningslinjer og meddelelser.

3.   Individuel støtte, der ydes inden den 1. januar 2015 i overensstemmelse med en forordning, der er vedtaget i henhold til artikel 1 i forordning (EF) nr. 994/98, og som er i kraft på tidspunktet for støttens tildeling, er forenelig med det indre marked og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, dog undtaget regionalstøtte. Risikokapitalstøtteordninger til SMV'er, der er etableret inden den 1. juli 2014, og som er fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, efter forordning (EF) nr. 800/2008, er fortsat fritagede og forenelige med det indre marked, indtil finansieringsaftalen udløber, forudsat at tilsagnet om offentlig finansiering af den støttede kapitalfond på grundlag af denne aftale blev givet inden den 1. januar 2015, og at de øvrige betingelser for fritagelse fortsat er opfyldt.

4.   Bortset fra regionalstøtteordninger er enhver støtteordning, der er fritaget efter denne forordning, fortsat fritaget i en overgangsperiode på seks måneder efter forordningens udløb. Fritagelsen af regionalstøtteordninger udløber samtidig med de godkendte regionalstøttekort. Fritagelsen af risikofinansieringsstøtte i henhold til artikel 21, stk. 2, litra a), udløber ved udgangen af den periode, der er fastsat i finansieringsaftalen, forudsat at tilsagnet om offentlig finansiering til de støttede kapitalfonde blev givet på grundlag af en sådan aftale senest seks måneder efter udløbet af denne forordnings gyldighedsperiode, og at alle andre betingelser for fritagelse fortsat er opfyldt.

Artikel 59

Denne forordning træder i kraft den 1. juli 2014.

Den finder anvendelse indtil den 31. december 2020.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. juni 2014.

På Kommissionens vegne

Joaquín ALMUNIA

Næstformand


(1)  EFT L 142 af 14.5.1998, s. 1.

(2)  EUT L 214 af 9.8.2008, s. 1.

(3)  EUT L 320 af 30.11.2013, s. 22.

(4)  EUT L 204 af 31.7.2013, s. 11.

(5)  KOM(2012) 209 af 8.5.2012.

(6)  EUT L 336 af 21.12.2010, s. 24.

(7)  EUT C 244 af 1.10.2004, s. 2.

(8)  EUT C 296 af 2.10.2012, s. 3.

(9)  EUT C 155 af 20.6.2008, s. 10.

(10)  EUT C 14 af 19.1.2008, s. 6.

(11)  EUT L 175 af 27.6.2013, s. 1.

(12)  EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1.

(13)  EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36.

(14)  EUCO 13/10 REV 1.

(15)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259.

(16)  EUT C 194 af 18.8.2006, s. 2.

(17)  EUT C 323 af 30.12.2006, s. 1.

(18)  KOM(2010) 636 af 15.11.2010.

(19)  KOM(2010) 2020 af 3.3.2010.

(20)  EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1.

(21)  EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16.

(22)  EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32.

(23)  EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.

(24)  EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51.

(25)  EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56.

(26)  EUT L 102 af 11.4.2006, s. 15.

(27)  EUT L 140 af 5.6.2009, s. 114.

(28)  EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3.

(29)  KOM(2010) 245 af 19.5.2010.

(30)  EUT C 332 af 15.11.2013, s. 1.

(31)  EUCO 13/10 REV 1.

(32)  EUT L 191 af 23.7.2010, s. 28.

(33)  KOM(2010) 2020 af 3.3.2010.

(34)  Domstolens dom af 24. juli 2003 i sag C-280/00, Altmark Trans og Regierungspräsidium Magdeburg mod Nahverkehrsgesellschaft Altmark GmbH, med deltagelse af Oberbundesanwalt beim Bundesverwaltungsgericht (Sml. 2003 I, s. 7747).

(35)  EUT L 354 af 28.12.2013, s. 1.

(36)  EUT L 336 af 21.12.2010, s. 24.

(37)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).

(38)  EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1.

(39)  EUT L 134 af 30.4.2004, s. 114.

(40)  EUT L 206 af 8.8.2009, s. 1.

(41)  EUT L 24 af 29.1.2008, s. 8.

(42)  EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1.

(43)  COM(2012) 595 af 17.10.2012.

(44)  EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51.

(45)  EUT L 211 af 14.8.2009, s. 55.

(46)  EUT L 211 af 14.8.2009, s. 94.

(47)  EUT L 211 af 14.8.2009, s. 1.

(48)  EUT L 211 af 14.8.2009, s. 15.

(49)  EUT L 211 af 14.8.2009, s. 36.

(50)  EUT C 155 af 20.6.2008, s. 10.

(51)  Hvad angår ordninger efter artikel 16 og 21 i denne forordning, kan kravet om at offentliggøre oplysninger om hver enkelt tildeling over 500 000 EUR fraviges med hensyn til SMV'er, som ikke har foretaget kommercielle salg på noget marked.

(52)  EUT L 140 af 30.4.2004, s. 1.

(53)  EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1.

(54)  EUT C 209 af 23.7.2013, s. 1.

(55)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).

(56)  EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1.

(57)  EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51.

(58)  EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56.

(59)  EUT L 102 af 11.4.2006, s. 1.

(60)  EUT L 140 af 5.6.2009, s. 114.

(61)  EUT L 178 af 28.6.2013, s. 66.


BILAG I

DEFINITION AF SMV

Artikel 1

Virksomhed

Som virksomhed betragtes enhver enhed, uanset dens retlige form, der udøver en økonomisk aktivitet. Herunder hører også enkeltmandsvirksomheder og familievirksomheder, der udøver en håndværksmæssig aktivitet eller andre aktiviteter, samt partnerskaber eller foreninger, der regelmæssigt udøver en økonomisk aktivitet.

Artikel 2

Antal beskæftigede og finansielle tærskler til afgrænsning af virksomhedskategorierne

1.   Kategorien mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (SMV'er) omfatter virksomheder, som beskæftiger under 250 personer, og som har en årlig omsætning på højst 50 mio. EUR og/eller en samlet årlig balance på højst 43 mio. EUR.

2.   Ved små virksomheder i kategorien SMV forstås virksomheder, som beskæftiger under 50 personer, og som har en årlig omsætning og/eller en samlet årlig balance på højst 10 mio. EUR.

3.   Ved mikrovirksomheder i kategorien små og mellemstore virksomheder forstås virksomheder, som beskæftiger under 10 personer, og som har en årlig omsætning og/eller en samlet årlig balance på højst 2 mio. EUR.

Artikel 3

Typer af virksomheder, som tages i betragtning ved beregning af antal beskæftigede og beløbsstørrelser

1.   Ved »uafhængig virksomhed« forstås enhver virksomhed, der ikke betegnes som partnervirksomhed, jf. stk. 2, eller som tilknyttet virksomhed, jf. stk. 3.

2.   Ved »partnervirksomhed« forstås alle virksomheder, der ikke betegnes som tilknyttede virksomheder, jf. stk. 3, og mellem hvilke der består følgende forbindelse: en virksomhed (den overordnede virksomhed) besidder alene eller i fællesskab med en eller flere tilknyttede virksomheder, jf. stk. 3, 25 % eller derover af kapitalen eller stemmerettighederne i en anden virksomhed (den underordnede virksomhed).

En virksomhed kan dog stadig betegnes som uafhængig, dvs. uden partnervirksomheder, selv om 25 %-tærsklen er nået eller overskrides, hvis der er tale om følgende investorkategorier, forudsat at disse hverken enkeltvis eller i fællesskab er tilknyttet den pågældende virksomhed som defineret i stk. 3:

a)

offentlige investeringsselskaber, venturekapitalselskaber, fysiske personer eller grupper af fysiske personer, der regelmæssigt udøver virksomhed som venturekapitalinvestorer og investerer egne midler i ikke-børsnoterede virksomheder (»business angels«), forudsat at disse »business angels« samlet investerer under 1 250 000 EUR i en enkelt virksomhed.

b)

universiteter eller nonprofit-forskningscentre

c)

institutionelle investorer, herunder regionaludviklingsfonde

d)

selvstyrende lokale myndigheder med et årligt budget på mindre end 10 mio. EUR og færre end 5 000 indbyggere.

3.   Ved »tilknyttede virksomheder« forstås virksomheder, mellem hvilke der består en af følgende former for forbindelse:

a)

en virksomhed besidder flertallet af de stemmerettigheder, der er tillagt aktionærerne eller deltagerne i en anden virksomhed

b)

en virksomhed har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet i en anden virksomhed

c)

en virksomhed har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over en anden virksomhed i medfør af en med denne indgået aftale eller i medfør af en bestemmelse i dennes vedtægter

d)

en virksomhed, som er aktionær eller selskabsdeltager i en anden virksomhed, råder alene, i medfør af en aftale med andre aktionærer eller selskabsdeltagere i denne anden virksomhed, over flertallet af aktionærernes eller selskabsdeltagernes stemmerettigheder.

Der består en formodning om, at der ikke foreligger bestemmende indflydelse, hvis de i stk. 2, andet afsnit, nævnte investorer hverken direkte eller indirekte blander sig i forvaltningen af den pågældende virksomhed, når der ses bort fra de rettigheder, som de har i deres egenskab af indehavere af kapitalandele.

Virksomheder mellem hvilke der, via en eller flere andre virksomheder, eller med de i stk. 2 nævnte investorer, består en eller flere forbindelser som nævnt i første afsnit, betragtes også som tilknyttede virksomheder.

Virksomheder, mellem hvilke der via en fysisk person eller en gruppe af fysiske personer, som handler i fællesskab, består en eller flere af disse forbindelser, betragtes også som tilknyttede virksomheder, hvis disse virksomheder udøver deres aktiviteter eller en del af deres aktiviteter på det samme relevante marked eller på tilgrænsende markeder.

Som »tilgrænsende marked« betragtes markedet for et produkt eller en tjenesteydelse i et foregående eller efterfølgende omsætningsled i forhold til det relevante marked.

4.   Bortset fra de tilfælde, der er omhandlet i stk. 2, andet afsnit, betragtes en virksomhed ikke som en SMV, hvis mindst 25 % af dens kapital eller dens stemmerettigheder kontrolleres direkte eller indirekte af et eller flere offentlige organer enkeltvis eller i fællesskab.

5.   Virksomhederne kan afgive en erklæring om deres status som uafhængig virksomhed, partnervirksomhed eller tilknyttet virksomhed samt om dataene vedrørende de i artikel 2 nævnte tærskler. Selv om kapitalen er spredt på en sådan måde, at det ikke er muligt præcist at afgøre, hvem der ejer den, kan en sådan erklæring afgives, ved at virksomheden i god tro erklærer, at den med rimelighed kan antage, at en enkelt virksomhed eller flere indbyrdes tilknyttede virksomheder i fællesskab eller fysiske personer eller en gruppe af fysiske personer ikke ejer mindst 25 % af den. Sådanne erklæringer bevirker ingen indskrænkning af den kontrol, som er fastlagt i de nationale regler eller i EU-reglerne.

Artikel 4

Data, der skal anvendes ved beregning af antal beskæftigede, beløbsstørrelser og referenceperiode

1.   De data, der anvendes ved beregning af antal beskæftigede og beløbsstørrelser, er dataene fra det seneste afsluttede regnskabsår, og de beregnes på årsbasis. De anvendes fra datoen for regnskabsafslutningen. Det pågældende omsætningsbeløb beregnes eksklusive moms og andre indirekte skatter og afgifter.

2.   Hvis en virksomhed på datoen for regnskabsafslutningen konstaterer, at tærsklerne for antal beskæftigede eller de finansielle tærskler, som anført i artikel 2, på årsbasis er overskredet eller ikke er nået, medfører dette kun, at virksomheden får eller mister status som mellemstor virksomhed, lille virksomhed eller mikrovirksomhed, hvis tærsklerne er overskredet i to på hinanden følgende regnskabsår.

3.   Hvis der er tale om nyetablerede virksomheder, hvis regnskaber endnu ikke er afsluttet, beregnes de pågældende data på grundlag af et skøn foretaget i god tro i løbet af regnskabsåret.

Artikel 5

Antal beskæftigede

Antal beskæftigede er lig antallet af årsværk, dvs. det antal personer, der på fuld tid har arbejdet i den pågældende virksomhed eller for denne virksomheds regning i løbet af hele det pågældende år. Arbejde præsteret af personer, der ikke har arbejdet hele året, personer som har arbejdet på deltid, uanset arbejdsforholdets varighed, og sæsonarbejdende indgår som brøkdele af årsværk. Til beskæftigede medregnes:

a)

lønmodtagere

b)

personer, der arbejder for virksomheden, har et underordnelsesforhold til denne og sidestilles med lønmodtagere i national ret

c)

aktive virksomhedsejere

d)

partnere, der regelmæssigt arbejder i virksomheden og nyder godt af økonomiske fordele fra virksomhedens side.

Lærlinge og elever under erhvervsuddannelse, som har indgået en lærlingekontrakt eller en erhvervsuddannelseskontrakt, medregnes ikke i antal beskæftigede. Barselsorlov og forældreorlov medregnes ikke.

Artikel 6

Fastlæggelse af data om en virksomhed

1.   Er der tale om en uafhængig virksomhed, fastsættes dataene, herunder antal beskæftigede, udelukkende på grundlag af denne virksomheds regnskaber.

2.   Er der tale om en virksomhed, der har partnervirksomheder eller tilknyttede virksomheder, fastsættes dataene, herunder antal beskæftigede, på grundlag af virksomhedens regnskaber og andre data eller — såfremt sådanne foreligger — virksomhedens konsoliderede regnskab eller de konsoliderede regnskaber, hvori virksomheden indgår ved konsolidering.

De i første afsnit nævnte data forenes med dataene for den pågældende virksomheds eventuelle partnervirksomheder, der er umiddelbart over- eller underordnet denne. Foreningen sker proportionelt med den højeste af enten den procentvise andel af kapitalen eller af stemmerettighederne. Er der tale om gensidig deltagelse, anvendes den højeste af disse procentsatser.

Til de i første og andet afsnit nævnte data lægges 100 % af dataene for eventuelle virksomheder, der er direkte eller indirekte tilknyttet den pågældende virksomhed, og som ikke allerede indgår i regnskaberne ved konsolidering.

3.   Ved anvendelsen af stk. 2 er dataene for virksomheder, der er tilknyttet den pågældende virksomhed, de data, der fremgår af deres regnskaber og andre data, i konsolideret form, såfremt denne findes. Dertil lægges 100 % af dataene for virksomheder, der er tilknyttet disse partnervirksomheder, undtagen hvis deres data allerede indgår ved konsolidering.

Ved anvendelsen af stk. 2 er dataene for virksomheder, der er tilknyttet den pågældende virksomhed, de data, der fremgår af deres regnskaber og andre data, i konsolideret form, såfremt denne findes. Til disse føjes proportionelt dataene for eventuelle partnervirksomheder til disse tilknyttede virksomheder, der er umiddelbart over- eller underordnet disse, hvis de ikke allerede indgår i det konsoliderede regnskab i et forhold, som mindst svarer til den procentsats, der er fastsat i henhold til stk. 2, andet afsnit.

4.   Hvis antallet af beskæftigede i en given virksomhed ikke fremgår af det konsoliderede regnskab, beregnes antallet ved proportionel forening af dataene for de virksomheder, som denne virksomhed er partnervirksomhed med, og med tillæg af dataene vedrørende de virksomheder, som den er tilknyttet.


BILAG II

OPLYSNINGER VEDRØRENDE STATSSTØTTE, DER ER FRITAGET EFTER DENNE FORORDNING

DEL I

fremsendes via Kommissionens IT-applikation, jf. artikel 11

Image

Image

DEL II

fremsendes via Kommissionens IT-applikation, jf. artikel 11

Angiv i henhold til hvilken bestemmelse i den generelle gruppefritagelsesforordning støtteforanstaltningen gennemføres.

Image

Image

Image


BILAG III

Bestemmelser om offentliggørelse af oplysninger som fastsat i artikel 9, stk. 1

Medlemsstaternes centrale statsstøttewebsteder, hvor oplysningerne, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, skal offentliggøres, udformes på en måde, der giver let adgang til oplysningerne. Oplysningerne skal offentliggøres i et regnearkformat, som giver mulighed for at søge i, udvælge og let offentliggøre oplysninger på internettet, f.eks. i CSV- eller XML-format. Alle interesserede skal have ubegrænset adgang til webstedet. Der må ikke stilles krav om brugerregistrering forud for adgangen til webstedet.

I forbindelse med individuelle tildelinger efter artikel 9, stk. 1, litra c), skal følgende oplysninger offentliggøres:

Støttemodtagers navn

Støttemodtagers identifikator

Type virksomhed (SMV/stor), da støtten blev tildelt

Region, hvori støttemodtageren er etableret, på NUTS II-niveau (1)

Angiv NACE-reference på koncernniveau (2)

Støtteelement, hele beløb i national valuta (3)

Støtteinstrument (4) (tilskud/rentetilskud, lån/tilbagebetalingspligtige forskud/tilbagebetalingspligtigt lån, garanti, skattefordel eller skatte- og afgiftsfritagelse, risikofinansiering, andet (præciser venligst)

Dato for støttens tildeling

Målet med støtten

Støttetildelende myndighed

Hvad angår ordninger efter artikel 16 og 21, anføres navnet på den bemyndigede enhed og navnene på de udvalgte finansielle formidlere

Foranstaltningens betegnelse (5).


(1)  NUTS — Nomenklaturen over Statistiske Territoriale Enheder. Regionen specificeres typisk på niveau 2.

(2)  Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 af 9. oktober 1990 om den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber (EFT L 293 af 24.10.1990, s. 1), ændret ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 761/93 af 24. marts 1993 (EFT L 83 af 3.4.1993, s. 1) og berigtigelse (EFT L 159 af 11.7.1995, s. 31).

(3)  Bruttosubventionsækvivalenten eller investeringsbeløbet, når det drejer sig om risikofinansieringsordninger. Hvad angår driftsstøtte, kan det årlige støttebeløb pr. støttemodtager anføres. Hvad angår skatteordninger og ordninger efter artikel 16 (regional byudviklingsstøtte) og 21 (risikofinansieringsstøtte), kan dette beløb angives i de intervaller, der er fastsat i artikel 9, stk. 2, i denne forordning.

(4)  Hvis støtten ydes via flere støtteinstrumenter, skal støttebeløbet anføres pr. instrument.

(5)  Som anført af Kommissionen under den elektroniske procedure, der er omhandlet i artikel 11 i denne forordning.


Top