Help Print this page 

Document 32013H0179

Title and reference
2013/179/EU: Kommissionens henstilling af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus EØS-relevant tekst
  • In force
OJ L 124, 4.5.2013, p. 1–210 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/reco/2013/179/oj
Multilingual display
Text

4.5.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 124/1


KOMMISSIONENS HENSTILLING

af 9. april 2013

om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus

(EØS-relevant tekst)

(2013/179/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 191 og artikel 292,

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Når aktørerne inden for en bred vifte af sektorer skal træffe beslutninger i miljøspørgsmål, er det afgørende, at de råder over pålidelige og korrekte målinger af og oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer.

(2)

De mange forskellige metoder og initiativer til at vurdere og formidle oplysninger om miljøpræstationer, der for tiden vokser frem, fører til forvirring og mistillid til oplysningerne om miljøpræstationer. Det kan også medføre yderligere omkostninger for virksomhederne, hvis forskellige offentlige myndigheder, forretningspartnere, private initiativer og investorer kræver, at de måler produkters og organisationers miljøpræstationer på grundlag af forskellige metoder. Disse omkostninger begrænser mulighederne for handel med miljøvenlige produkter på tværs af grænserne. Der er risiko for, at disse problemer på markedet for miljøvenlige produkter fortsat vil forværres (1).

(3)

I meddelelsen til Rådet og Europa-Parlamentet om "Integreret produktpolitik - Miljøpåvirkninger set i et livscyklusperspektiv" (2) anerkendte Kommissionen, at det er vigtigt at gribe miljøpåvirkningerne i den samlede livscyklus for et produkt an på en integreret måde.

(4)

Rådet opfordrede i sine konklusioner af 20. december 2010 om "Bæredygtig materialeforvaltning, bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug" (3) Kommissionen til at udvikle en fælles metode til kvantitativ vurdering af produkters miljøvirkning over hele deres livscyklus for at understøtte vurderingen og mærkningen af produkter.

(5)

Kommissionen anførte i sin meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, "På vej mod en akt for det indre marked. For en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne: 50 forslag med henblik på at blive bedre til at arbejde, iværksætte og handle sammen" (4), at mulighederne for at opstille en fælles europæisk metode til evaluering og angivelse af dem ville blive undersøgt som reaktion på problemet vedrørende varers miljøpåvirkning, herunder CO2-udledninger. Behovet for et sådant initiativ blev bekræftet i de to opfølgende akter for det indre marked (5).

(6)

I meddelelsen om "En europæisk forbrugerdagsorden - øget tillid og vækst" blev det understreget, at forbrugerne har ret til at kende miljøpåvirkningen af et produkts livscyklus, når de agter at købe det, og de bør hjælpes til let at kunne identificere et ægte bæredygtigt valg. Den forklarede endvidere, at Kommissionen vil udvikle harmoniserede metoder til at vurdere produkters og virksomheders miljøpræstationer over hele deres livscyklus, og de skal bruges til at give forbrugerne pålidelige oplysninger.

(7)

I meddelelsen om "En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning - Ajourføring af meddelelsen om industripolitikken" (6) nævnte Kommissionen, at den var i færd med at undersøge, hvorledes "grønne produkter og tjenesteydelser" bedst muligt integreres på det indre marked, og hvordan de påvirker miljøet.

(8)

I meddelelsen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: "Køreplan til et ressourceeffektivt Europa" (7), forpligtede Europa-Kommissionen sig til at fastlægge en fælles metodologisk tilgang, så medlemsstaterne og den private sektor bliver i stand til at vurdere, formidle og benchmarke miljøhensyn i produkter, tjenester og virksomheder, som er baseret på en alsidig vurdering af deres miljømæssige indvirkning over hele deres livscyklus ("miljøaftryk").

(9)

I samme dokument opfordres medlemsstaterne til at indføre incitamenter, der stimulerer langt hovedparten af virksomhederne til at måle, benchmarke og forbedre deres ressourceeffektivitet systematisk.

(10)

Som svar på disse politiske behov har Kommissionen på grundlag af eksisterende, almindeligt anerkendte systemer udviklet metoder til beregning af produkters miljøaftryk (Product Environmental Footprint) og organisationers miljøaftryk (Organisation Environmental Footprint). I meddelelsen "Opbygning af det indre marked for grønne produkter" skitseres en ramme for videre udvikling og finjustering af disse metoder, hvor en bred kreds af interesseparter (herunder erhvervslivet og især SMV'er) medvirker til at afprøve metoderne. Afprøvningen skal også udforske mulige løsninger på praktiske udfordringer såsom adgang til og kvaliteten af livscyklusdata eller rentable afprøvningsmetoder.

(11)

Det endelige formål med initiativet er at afhjælpe fragmenteringen af de indre marked, for så vidt angår forskellige metoder til at måle miljøpræstationer. Kommissionen finder, at der er behov for yderligere udvikling for at mindske de administrative byrder herved, inden ordningen kan gøre obligatorisk. Der må, som ved indførelsen af enhver ny metode, forventes at være nogle indledende omkostninger, og Kommissionen anbefaler derfor, at de virksomheder, som beslutter at anvende metoderne frivilligt, først bør gøre dette efter en nøje vurdering af, hvordan metoderne påvirker deres konkurrencedygtighed. Medlemsstater, der anvender metoderne, bør ligeledes først vurdere omkostninger og fordele for SMV'er.

(12)

Kommissionen arbejder på at udvikle tilgange, der er skræddersyet til sektor- og produktkategorier, i tråd med kravene til miljøaftryksmetoderne og under hensyntagen til de særlige egenskaber som komplekse produkter, fleksible forsyningskæder og dynamiske markeder har.

(13)

Ved at henstille til medlemsstaterne, private virksomheder og sammenslutninger, finansverdenen og forvaltere af ordninger vedrørende måling af miljøpræstationer eller formidling af oplysninger herom, at de anvender miljøaftryksmetoderne, forventer Kommissionen, at den nuværende vækst i antallet af metoder og mærkningsordninger begrænses, og dette vil komme både leverandørerne og brugerne af oplysninger om miljøpræstationer til gode. Af klarhedshensyn findes en liste over mulige anvendelsesområder i bilag I til denne henstilling.

(14)

Kommissionen bemærker, at selvom dette initiativ tager sigte på de miljømæssige virkninger, spiller også andre præstationsindikatorer som f.eks. økonomiske og sociale virkninger samt spørgsmål vedrørende arbejdspraksis en stadig vigtigere rolle på det overordnede plan, og disse hensyn skal afvejes mod hinanden. Kommissionen følger udviklingen og andre internationale metoder tæt (såsom Global Reporting Initiative/Sustainability Reporting Guidance).

(15)

De fleste små og mellemstore virksomheder (SMV) mangler ekspertise og ressourcer til at imødekomme efterspørgslen efter oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus. Derfor bør medlemsstaterne og erhvervssammenslutningerne yde SMV'erne bistand.

(16)

Samtidig med pilotfasen vil der på medlemsstats- og EU-niveau blive udviklet støtteværktøjer (som f.eks. kvalitetskriterier for LCA-databaser (Life-cycle Assessment), datastyringssystemer, videnskabelig mægling, overholdelses- og kontrolsystemer og koordineringsmyndigheder), som skal hjælpe med at opnå de politiske mål. Kommissionen er opmærksom på, at vi befinder os i et globalt marked, og vil sørge for at holde internationale organisationer orienteret om dette frivillige initiativ —

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

1.   FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE

1.1.

Formålet med denne henstilling er at fremme brugen af miljøaftryksmetoderne i relevante politikker og ordninger, der vedrører måling og benchmarking af produkters og organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus samt formidling af oplysninger herom.

1.2.

Henstillingen er rettet til medlemsstaterne og til private og offentlige organisationer, der måler eller har til hensigt at måle deres produkters, tjenesteydelsers eller organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus, eller som formidler eller har til hensigt at formidle oplysninger om sådanne miljøpræstationer over hele deres livscyklus til private og offentlige interesseparter samt civilsamfundet på det indre marked.

1.3.

Henstillingen finder ikke anvendelse på gennemførelsen af obligatorisk EU-lovgivning, som fastlægger en specifik metode til beregning af produkters miljøpræstationer over hele deres livscyklus.

2.   DEFINITIONER

I denne henstilling forstås ved:

a)   metoden vedrørende produkters miljøaftryk (Product Environmental Footprint method – PEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om et produkts potentielle miljøpåvirkninger over hele dets livscyklus, jf. bilag II.

b)   metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (Organisation Environmental Footprint method – OEF-metoden): en overordnet metode til at måle og formidle oplysninger om en organisations potentielle miljøpåvirkninger over hele dens livscyklus, jf. bilag III.

c)   et produkts miljøaftryk (Product Environmental Footprint): resultatet af en undersøgelse af et produkts miljøaftryk baseret på metoden vedrørende produkters miljøaftryk.

d)   en organisations miljøaftryk (Organisation Environmental Footprint): resultatet af en undersøgelse af en organisations miljøaftryk baseret på metoden vedrørende organisationers miljøaftryk.

e)   miljøpræstationer over den samlede livscyklus: kvantificerede målinger af potentielle miljøpræstationer, hvor alle relevante faser af et produkts eller en organisations livscyklus tages i betragtning, set ud fra et forsyningskædeperspektiv.

f)   formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus: enhver formidling af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, herunder til forretningspartnere, investorer, offentlige organer og forbrugere.

g)   organisation: virksomhed, sammenslutning, firma, bedrift, myndighed eller institution eller dele eller kombinationer heraf - uanset om de er juridiske personer, offentlige eller private - som har sine egne funktioner og egen administration.

h)   ordning: et profitsøgende eller ikke-profitsøgende initiativ, der er truffet af private virksomheder eller en sammenslutning heraf, af et offentlig-privat partnerskab eller af ikke-statslige organisationer, og som går ud på at måle eller formidle oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus.

i)   erhvervssammenslutning: en organisation, der repræsenterer private virksomheder, som er medlemmer af organisationen, eller private virksomheder, der tilhører en sektor på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt plan.

j)   finansverdenen: alle aktører, der leverer finansielle tjenesteydelser (bl.a. finansiel rådgivning), herunder banker, investorer og forsikringsselskaber.

k)   livscyklusdata: livscyklusoplysninger om et bestemt produkt, en bestemt organisation eller en anden reference. Livscyklusdata omfatter beskrivende metadata og kvantitative livscyklusopgørelsesdata såvel som livscyklusvurderingsdata.

l)   livscyklusopgørelsesdata: kvantificerede input og output for et produkt eller en organisation gennem hele dets/dens livscyklus, enten i form af specifikke data (direkte målt eller indsamlet) eller generiske data (ikke direkte målt eller indsamlet, gennemsnit).

3.   BRUG AF PEF- OG OEF-METODERNE I MEDLEMSSTATERNES POLITIKKER

Medlemsstaterne bør:

3.1.

hvor det er hensigtsmæssigt, anvende PEF-metoden eller OEF-metoden ved frivillige politikker, der indebærer måling af produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus og/eller formidling af oplysninger herom, alt imens det sikres, at disse politikker ikke skaber forhindringer for varernes frie bevægelighed på det indre marked

3.2.

anse oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus eller anprisninger, der er baseret på PEF-metoden eller OEF-metoden, som gyldige i forbindelse med relevante nationale ordninger, der indebærer måling af produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus eller formidling af oplysninger herom

3.3.

gøre en indsats for at øge udbuddet af tilgængelige livscyklusdata af høj kvalitet ved at iværksætte foranstaltninger med henblik på at udvikle og revidere nationale databaser og stille dem til rådighed samt bidrage til indføring af data i eksisterende offentlige databaser på grundlag af datakvalitetskravene i PEF- og OEF-metoderne

3.4.

yde bistand til SMV'er og stille redskaber til rådighed for dem til at måle og forbedre deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus på grundlag af PEF- og OEF-metoderne

3.5.

tilskynde til brug af OEF-metoden til at måle eller formidle oplysninger om offentlige organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.

4.   BRUG AF PEF- OG OEF-METODERNE I VIRKSOMHEDER OG ANDRE PRIVATE ORGANISATIONER

Virksomheder og andre private organisationer, der beslutter at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør:

4.1.

anvende PEF-metoden og OEF-metoden til at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus

4.2.

medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet, der som minimum opfylder de datakvalitetskrav, der er fastlagt i PEF-metoden eller OEF-metoden

4.3.

overveje at bistå SMV'er, der er led i deres forsyningskæder, med at levere oplysninger på grundlag af produkters og organisationers miljøaftryk og forbedre deres organisationers og produkters miljøpræstationer over den samlede livscyklus.

Erhvervssammenslutninger bør:

4.4.

tilskynde deres medlemmer til at bruge PEF-metoden og OEF-metoden

4.5.

medvirke til at revidere offentlige databaser og forsyne disse med livscyklusdata af høj kvalitet, der som minimum opfylder kravene til datakvalitet ifølge PEF-metoden eller OEF-metoden

4.6.

stille forenklede beregningsværktøjer og ekspertise til rådighed for at bistå deres SMV-medlemmer med at beregne deres produkters eller organisations miljøpræstationer over den samlede livscyklus på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden.

5.   BRUG AF PEF- OG OEF-METODERNE I ORDNINGER VEDRØRENDE MÅLING AF MILJØPRÆSTATIONER OVER HELE DERES LIVSCYKLUS ELLER FORMIDLING AF OPLYSNINGER HEROM

Ordninger vedrørende måling af miljøpræstationer over hele deres livscyklus eller formidling af oplysninger herom bør:

5.1.

anvende PEF-metoden og OEF-metoden som referencemetode til at måle eller formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus.

6.   BRUG AF PEF- OG OEF METODERNE I FINANSVERDENEN

Medlemmer af finansverdenen bør eventuelt:

6.1.

fremme brugen af oplysninger om miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, der er beregnet på grundlag af PEF-metoden eller OEF-metoden i vurderingen af de økonomiske risici, der er forbundet med miljøpræstationerne over den samlede livscyklus

6.2.

fremme brugen af oplysninger baseret på OEF-undersøgelser i deres vurdering af resultaterne for miljøkomponenten i bæredygtighedsindekser.

7.   VERIFIKATION

7.1.

Hvis PEF- og OEF-undersøgelser skal bruges til formidling af oplysninger, bør undersøgelserne verificeres efter kravene til PEF- og OEF-metoderne.

7.2.

Verifikationen bør baseres på følgende retningslinjer:

a)

verifikationen bør sikre en høj grad af troværdighed for måling og formidling af oplysninger

b)

omkostningerne ved verifikationen bør stå i et rimeligt forhold til fordelene, set på baggrund af den tilsigtede brug af PEF- og OEF-resultaterne

c)

livscyklusdataene bør være verificerbare, og produkter og organisationer bør være sporbare.

8.   RAPPORTERING OM HENSTILLINGENS GENNEMFØRELSE

8.1.

Medlemsstaterne opfordres til årligt at underrette Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet på baggrund af denne henstilling. De første oplysninger bør forelægges et år efter vedtagelsen af denne henstilling. Indberetningen bør omfatte oplysninger om:

a)

hvordan PEF-metoden og OEF-metoden anvendes i de politiske initiativer

b)

antallet af produkter og/eller organisationer, der er omfattet af initiativerne

c)

incitamenter vedrørende miljøpræstationer over den samlede livscyklus

d)

initiativer vedrørende udvikling af livscyklusdata af høj kvalitet

e)

hvordan SMV'er bistås med at levere livscyklusmiljødata og forbedre deres miljøpræstationer over den samlede livscyklus

f)

eventuelle problemer og flaskehalse, som identificeres ved brug af metoderne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. april 2013.

På Kommissionens vegne

Janez POTOČNIK

Medlem af Kommissionen


(1)  Konsekvensanalyse, der ledsager Kommissionens meddelelse om opbygning af det indre marked for grønne produkter: Indførelse af bedre og troværdige oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer (SWD(2013) 111 endelig).

(2)  KOM (2003) 302 endelig.

(3)  3 161. møde i Rådet (miljø) i Bruxelles den 20. december 2010.

(4)  KOM(2010) 608 endelig/2.

(5)  KOM(2011) 206 endelig: Akten for det indre marked. Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid "Sammen om fornyet vækst", og COM(2012) 573 endelig: Akten for det indre marked II. Sammen om fornyet vækst.

(6)  COM(2012) 582 final.

(7)  KOM(2011) 571 final.


BILAG I

LISTE OVER MULIGE ANVENDELSESOMRÅDER FOR METODER OG RESULTATER VEDRØRENDE PRODUKTERS OG ORGANISATIONERS MILJØAFTRYK

Mulige anvendelsesområder for PEF-metoden og PEF-resultater:

optimering af processerne i et produkts livscyklus

støtte til produktudformning, der begrænser miljøvirkningerne over produktets livscyklus mest muligt

oplysning på produkterne om deres miljøpræstationer over den samlede livscyklus (f.eks. ved hjælp af dokumentation, der ledsager produktet, websteder og apps) foretaget af individuelle virksomheder eller gennem frivillige ordninger

ordninger vedrørende miljøanprisninger, navnlig med henblik på at sikre, at anprisningerne er tilstrækkeligt funderet og fuldstændige

omdømmeordninger, der synliggør produkter, hvis miljøpræstationer over den samlede livscyklus beregnes

kortlægning af væsentlige miljøvirkninger med henblik på at fastsætte kriterier for miljømærkning

indførelse af incitamenter baseret på miljøpræstationer over den samlede livscyklus, hvor det er hensigtsmæssigt.

Mulige anvendelsesområder for OEF-metoden og OEF-resultater:

optimering af processerne i hele forsyningskæden for en organisations produktportefølje

formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus til interesserede parter (f.eks. gennem årsberetninger, rapportering om bæredygtighed, som svar på spørgeskemaer fra investorer eller interesseparter)

omdømmeordninger, der synliggør organisationer, hvis miljøpræstationer over den samlede livscyklus beregnes, eller organisationer, der forbedrer deres miljøpræstationer over tid (f.eks. år efter år)

ordninger, der kræver rapportering af miljøpræstationerne over den samlede livscyklus

formidling af oplysninger om miljøpræstationer over den samlede livscyklus og om opfyldelse af målene inden for rammerne af et miljøledelsessystem

indførelse af incitamenter baseret på forbedring af miljøpræstationerne over den samlede livscyklus, beregnet på grundlag af OEF-metoden, hvor det er hensigtsmæssigt.


BILAG II

VEJLEDNING OM PRODUKTERS MILJØAFTRYK

Resumé

Baggrund

Mål og målgruppe

Proces og resultater

Sammenhæng med vejledningen om organisationers miljøaftryk

Terminologi: skal, bør og kan

1.

Terminologi: skal, bør og kan

1.1

Tilgang og eksempler til brug for potentielle anvendelser

1.2

Sådan bruges denne vejledning

1.3

Principper for undersøgelser af produkters miljøaftryk

1.4

Faser i en undersøgelse af et produkts miljøaftryk

2.

Betydningen af regler for en produktkategoris miljøaftryk

2.1

Generelt

2.2

PEFCR'ernes rolle og sammenhæng med eksisterende produktkategoriregler

2.3

Regelstruktur baseret på den aktivitetstilknyttede produktklassifikation (CPA)

3.

Definition af mål for undersøgelse af et produkts miljøaftryk

3.1

Generelt

4.

Definition af omfang af undersøgelse af et produkts miljøaftryk

4.1

Generelt

4.2

Analyseenhed og referencestrøm

4.3

Systemgrænser for undersøgelser af produkters miljøaftryk

4.4

Valg af påvirkningskategorier for miljøaftryk og vurderingsmetoder

4.5

Valg af yderligere miljøoplysninger, der skal angives i miljøaftryksundersøgelsen

4.6

Forudsætninger/begrænsninger

5.

Oprettelse og registrering af ressourceforbrugs- og emissionsprofilen

5.1

Generelt

5.2

Screening (anbefales)

5.3

Datastyringsplan (valgfri)

5.4

Data til ressourceforbrugs- og emissionsprofil

5.4.1

Anskaffelse og forbehandling af råvarer (vugge til dør)

5.4.2

Kapitalgoder

5.4.3

Produktion

5.4.4

Distribution og oplagring af produkter

5.4.5

Anvendelsesfasen

5.4.6

Udarbejdelse af modeller for logistik for det undersøgte produkt

5.4.7

Bortskaffelse

5.4.8

Opgørelse af elektricitetsforbrug (herunder forbrug af vedvarende energi)

5.4.9

Yderligere overvejelser i forbindelse med oprettelse af ressourceforbrugs- og emissionsprofilen

5.5

Nomenklatur for ressourceforbrugs- og emissionsprofilen

5.6

Krav til datakvalitet

5.7

Indsamling af specifikke data

5.8

Indsamling af generiske data

5.9

Håndtering af resterende datamangler for enhedsproces

5.10

Håndtering af multifunktionelle processer

5.11

Indsamling af data vedrørende de næste metodologiske faser i en miljøaftryksundersøgelse

6.

Vurdering af virkninger af miljøaftryk

6.1

Klassificering og karakterisering (obligatorisk)

6.1.1

Klassificering af et produkts miljøaftryksstrømme

6.1.2

Karakterisering af et produkts miljøaftryksstrømme

6.2

Normalisering og vægtning (anbefalet/valgfri)

6.2.1

Normalisering af resultater af en vurdering af virkninger af miljøaftryk (anbefalet)

6.2.2

Vægtning af resultater af en vurdering af virkninger af miljøaftryk (valgfri)

7.

Fortolkning af miljøaftryksresultater for produkter

7.1

Generelt 3

7.2

Vurdering af miljøaftryksmodellens robusthed

7.3

Identifikation af brændpunkter

7.4

Vurdering af usikkerhed

7.5

Konklusioner, anbefalinger og begrænsninger

8.

Rapporter om produkters miljøaftryk

8.1

Generelt

8.2

Rapportelementer

8.2.1

Første element: resumé

8.2.2

Andet element: hovedrapporten

8.2.3

Tredje element: bilag

8.2.4

Fjerde element: fortrolig rapport

9.

Kritisk gennemgang af undersøgelse af et produkts miljøaftryk

9.1

Generelt

9.2

Gennemgangstype

9.3

Eksperternes kvalifikationer

10.

Akronymer og forkortelser

11.

Ordliste

12.

Referencer

Bilag I:

Oversigt over vigtige obligatoriske krav til undersøgelser af produkters miljøaftryk og udvikling af regler for en produktkategoris miljøaftryk

Bilag II:

Datastyringsplan (tilpasset fra GHG-protokollen)

Bilag III:

Tjekliste for dataindsamling

Bilag IV:

Identifikation af nomenklatur og egenskaber for specifikke strømme

Bilag V:

Håndtering af multifunktionalitet i forbindelse med genanvendelse

Bilag VI:

Vejledning i beregning af emissioner som følge af direkte og indirekte ændringer i arealanvendelse med betydning for klimaændringer

Bilag VII:

Eksempel på regler for en produktkategoris miljøaftryk for mellemprodukter (papir) – Datakvalitetskrav

Bilag VIII:

Terminologi anvendt i denne vejledning sammenlignet med ISO-terminologi

Bilag IX:

Vejledningen om produkters miljøaftryk og ILCD-håndbogen: vigtige forskelle

Bilag X:

Sammenligning af nøglekrav i vejledningen om produkters miljøaftryk med andre metoder

RESUMÉ

Produkters miljøaftryk (Product Environmental Footprint – PEF) er et multikriteriemål for en vares eller en tjenestes miljøpræstation i hele varens eller tjenestens livscyklus. Oplysninger om produkters miljøaftryk udarbejdes med det overordnede formål at reducere miljøvirkningen af varer og tjenester ved at tage forsyningskædeaktiviteter (1) i betragtning (fra udvinding af råvarer via produktion og anvendelse til endelig affaldshåndtering). I denne vejledning om produkters miljøaftryk fastlægges der en metode til at udarbejde scenarier for miljøvirkningerne af materiale- og energistrømme samt emissioner og affaldsstrømme i løbet af et produkts livscyklus.

Dette dokument beskriver, hvordan et produkts miljøaftryk beregnes, og hvordan produktkategorispecifikke metodekrav udvikles til brug i forbindelse med regler for en produktkategoris miljøaftryk (Product Environmental Footprint Category Rules – PEFCR'er). Miljøaftryksberegninger supplerer andre instrumenter, der har fokus på specifikke steder og tærskler.

Baggrund

Denne vejledning om produkters miljøaftryk er udarbejdet inden for rammerne af én af byggestenene i flagskibsinitiativet under Europa 2020-strategien – "Et ressourceeffektivt Europa" (2). I sin "Køreplan for et ressourceeffektivt Europa" (3) foreslår Europa-Kommissionen metoder til at forøge ressourceproduktiviteten og afkoble økonomisk vækst fra både ressourceanvendelse og miljøvirkninger ud fra et livscyklusperspektiv. Et af målene er at "fastlægge en fælles metodologisk tilgang, så medlemsstaterne og den private sektor bliver i stand til at vurdere, formidle og benchmarke miljøhensyn i produkter, tjenester og virksomheder, som er baseret på en alsidig vurdering af deres miljømæssige indvirkning i hele deres livscyklus ("miljøaftryk")". Rådet har opfordret Kommissionen til at udvikle understøttende metodologier.

Projektet vedrørende produkters og organisationers miljøaftryk blev derfor iværksat med henblik på at udvikle en harmoniseret europæisk metodologi til undersøgelser af miljøaftryk, som kan inddrage et bredere spektrum af relevante kriterier for miljøpræstation med udgangspunkt i en livscyklustilgang (4). Ved en livscyklustilgang tages der hensyn til alle ressourcestrømme og miljøvirkninger i forbindelse med et produkt eller en organisation fra et forsyningskædeperspektiv. Den omfatter alle faser fra anskaffelse af råvarer til forarbejdning, distribution, anvendelse og bortskaffelse samt alle relevante tilknyttede indvirkninger på miljøet, sundhedsvirkninger samt ressourcerelaterede trusler mod og byrder for samfundet. Denne tilgang er også nødvendig for at afsløre eventuelle afvejninger mellem forskellige typer miljøvirkninger i forbindelse med specifikke politiske og forvaltningsmæssige beslutninger. Den hjælper dermed med til at undgå utilsigtet byrdeflytning.

Mål og målgruppe

Dette dokument har til formål at give en detaljeret og omfattende teknisk vejledning i, hvordan en undersøgelse af et produkts miljøaftryk (miljøaftryksundersøgelse) udføres. Miljøaftryksundersøgelser kan bruges til en lang række formål, herunder intern forvaltning og deltagelse i valgfrie eller obligatoriske programmer. Vejledningen henvender sig primært til tekniske eksperter, der skal udarbejde en undersøgelse af miljøaftryk, f.eks. ingeniører og miljøchefer i virksomheder og andre institutioner. Der kræves ingen erfaring med miljøvurderingsmetoder for at bruge denne vejledning til at udføre en undersøgelse af miljøaftryk.

Denne vejledning har ikke til formål direkte at understøtte sammenligninger eller sammenlignende påstande (f.eks. påstande om et produkts generelt bedre eller ækvivalente miljøegenskaber sammenlignet med et andet (baseret på ISO 14040:2006)). Sådanne sammenligninger kræver, at der udvikles yderligere regler for en produktkategoris miljøaftryk, som kan supplere den mere generelle vejledning, der gives her, med henblik på yderligere at styrke harmoniseringen, specificiteten, relevansen og reproducerbarheden af metodologier for en bestemt produkttype. Sådanne regler vil desuden gøre det lettere at fokusere på de vigtigste parametre og vil dermed reducere den tid, den indsats og de omkostninger, der kræves til en undersøgelse af et produkts miljøaftryk. Ud over generel vejledning og fastlæggelse af kravene til undersøgelser af produkters miljøaftryk angiver dette dokument også kravene til udvikling af regler for en produktkategoris miljøaftryk.

Proces og resultater

Alle krav i denne vejledning er valgt på baggrund af anbefalinger fra lignende bredt anerkendte beregningsmetoder og vejledningsdokumenter på miljøområdet. Følgende metodologivejledninger er taget i betragtning: ISO-standarder (5) (herunder ISO 14044(2006), Draft ISO/DIS 14067(2012), ISO 14025(2006), ISO 14020(2000)), ILCD (International Reference Life Cycle Data System) Handbook (ILCD-håndbogen) (6), Ecological Footprint Standards (7), GHG-protokollen (8) (WRI/ WBCSD), BPX 30-323-0 (ADEME) om de generelle principper for en miljømeddelelse vedrørende masseprodukter (9) og PAS 2050 med en specifikation til brug for beregning af vugge til grav-emissioner af drivhusgasser fra (2011) (10).

Resultatet af denne analyse er opsummeret i bilag X. En mere detaljeret beskrivelse findes i "Analysis of Existing Environmental Footprint Methodologies for Products and Organizations: Recommendations, Rationale, and Alignment" (EC-JRC-IES 2011b) (11). Mens eksisterende metoder giver flere alternativer i forbindelse med et bestemt metodologisk beslutningspunkt, angives der i denne vejledning så vidt muligt ét krav for hvert beslutningspunkt, eller der gives yderligere vejledning, så der kan udvikles mere konsistente, robuste og reproducerbare undersøgelser af produkters miljøaftryk. Sammenlignelighed prioriteres derfor højere end fleksibilitet.

Som tidligere angivet er regler for en produktkategoris miljøaftryk en nødvendig udvidelse af og et nødvendigt supplement til den mere generelle vejledning til undersøgelser af produkters miljøaftryk, der gives i dette dokument (dvs. med hensyn til sammenlignelighed mellem forskellige undersøgelser af produkters miljøaftryk). Når reglerne er udviklet, vil de yde et væsentligt bidrag til at forbedre reproducerbarheden, kvaliteten, konsistensen og relevansen af undersøgelser af produkters miljøaftryk.

Sammenhæng med vejledningen om organisationers miljøaftryk

Både organisationers miljøaftryk og produkters miljøaftryk repræsenterer en livscyklustilgang til kvantificering af miljøpræstationer. Mens produkters miljøaftryk er specifikt for enkelte varer eller tjenester, vedrører organisationers miljøaftryk organisationers aktiviteter som helhed, dvs. alle aktiviteter med relation til de varer og/eller tjenester, som en organisation leverer, fra et forsyningskædeperspektiv (fra udvinding af råvarer via produktion og anvendelse til endelig affaldshåndtering). Fastlæggelse af organisationers og produkters miljøaftryk kan derfor betragtes som aktiviteter, der gensidigt supplerer hinanden, og som hver i sær gennemføres med specifikke formål.

Beregning af organisationers miljøaftryk kræver ikke flere produktanalyser. I stedet beregnes organisationers miljøaftryk ved hjælp af samlede data, der repræsenterer de ressource- og affaldsstrømme, der krydser en defineret organisationsgrænse. Når en organisations miljøaftryk er beregnet, kan det opsplittes til produktniveau ved hjælp af relevante fordelingsnøgler. I teorien bør summen af produkters miljøaftryk, som en organisation oplyser i en bestemt rapporteringsperiode (f.eks. et år), være næsten lig med organisationens miljøaftryk i samme periode (12). Metodologierne i denne vejledning om produkters miljøaftryk er udviklet med dette for øje. Organisationers miljøaftryk kan desuden bidrage til at udpege de områder i organisationens produktportefølje, hvor miljøvirkningerne er størst, og dermed hvor individuelle analyser på produktniveau evt. skal gennemføres.

Terminologi: skal, bør og kan

I denne vejledning bruges der præcis terminologi for at angive de krav, anbefalinger og muligheder, som virksomheder kan vælge.

Ordet "skal" bruges til at angive, hvad der kræves, for at en undersøgelse af produkters miljøaftryk er i overensstemmelse med denne vejledning.

Ordet "bør" bruges til at angive en anbefaling, som ikke er et krav. Enhver afvigelse fra et "bør"-krav skal begrundes af den, der gennemfører undersøgelsen, og skal fremgå tydeligt.

Ordet "kan" bruges til at angive en mulighed, der tillades.

1.   GENERELLE OVERVEJELSER I FORBINDELSE MED UNDERSØGELSER AF PRODUKTERS MILJØAFTRYK

1.1   Tilgang og eksempler til brug for potentielle anvendelser

Produkters miljøaftryk (Product Environmental Footprint – PEF) er et multikriteriemål for en vares eller en tjenestes miljøpræstation i hele varens eller tjenestens livscyklus (13). Oplysninger om produkters miljøaftryk udarbejdes med det overordnede formål at reducere miljøvirkningen af varer og tjenester.

Dette dokument beskriver, hvordan et produkts miljøaftryk beregnes, og hvordan produktkategorispecifikke metodekrav udvikles til brug i forbindelse med regler for en produktkategoris miljøaftryk (Product Environmental Footprint Category Rules – PEFCR'er). Disse regler er en nødvendig udvidelse af og et nødvendigt supplement til den generelle vejledning til undersøgelser af produkters miljøaftryk. Når reglerne er udviklet, vil de yde et væsentligt bidrag til at forbedre reproducerbarheden, konsistensen og relevansen af undersøgelser af produkters miljøaftryk. Regler for en produktkategoris miljøaftryk gør det lettere at fokusere på de vigtigste parametre og vil dermed reducere den tid, den indsats og de omkostninger, der kræves til en undersøgelse af et produkts miljøaftryk.

Med udgangspunkt i en livscyklustilgang (14) fastlægges der i vejledningen om produkters miljøaftryk en metode til at udarbejde scenarier for miljøvirkningerne af materiale- og energistrømme samt emissioner og affaldsstrømme (15) i forbindelse med et produkt (16) fra et forsyningskædeperspektiv (17) (fra udvinding af råvarer (18) via produktion og anvendelse til endelig affaldshåndtering). Ved en livscyklustilgang tages der hensyn til alle ressourcestrømme og miljøvirkninger i forbindelse med et produkt eller en organisation fra et forsyningskædeperspektiv. Den omfatter alle faser fra anskaffelse af råvarer til forarbejdning, distribution, anvendelse og bortskaffelse samt alle relevante tilknyttede indvirkninger på miljøet, sundhedsvirkninger samt ressourcerelaterede trusler mod og byrder for samfundet.

Den henvender sig primært til tekniske eksperter, der skal udarbejde en undersøgelse af miljøaftryk, f.eks. ingeniører og miljøchefer. Der kræves ingen erfaring med miljøvurderingsmetoder for at bruge denne vejledning til at udføre en undersøgelse af miljøaftryk.

Miljøaftryksmetoden er baseret på livscyklustilgangen. Livscyklustilgangen til miljøforvaltning og livscyklustankegangen generelt omfatter alle relevante miljøvirkninger i forbindelse med en vare, tjeneste, aktivitet eller enhed fra et forsyningskædeperspektiv. Dette er i modsætning til at fokusere alene på lokale virkninger eller på enkelte miljøvirkninger og har til formål at reducere risikoen for utilsigtet byrdeflytning, hvor byrden i forbindelse med en miljøvirkning flyttes fra én fase i forsyningskæden til en anden, fra én påvirkningskategori til en anden, mellem virkninger og ressourceeffektivitet og/eller mellem lande.

For at udvikle en model, der giver et realistisk billede af disse fysiske strømme og virkninger, skal modelparametre så vidt muligt defineres ud fra klare fysiske betingelser og sammenhænge.

Alle krav i denne vejledning er valgt på baggrund af anbefalinger fra lignende bredt anerkendte beregningsmetoder og vejledningsdokumenter på miljøområdet. Følgende metodologivejledninger er taget i betragtning:

ISO-standarder (19) (herunder ISO 14044(2006), Draft ISO/DIS 14067(2012), ISO 14025(2006), ISO 14020(2000)

ILCD (International Reference Life Cycle Data System) Handbook (ILCD-håndbogen) (20)

Ecological Footprint Standards (21)

Greenhouse Gas Protocol (GHG-protokollen) (22) (WRI/WBCSD)

BPX 30-323-0 (ADEME) om de generelle principper for en miljømeddelelse vedrørende masseprodukter (23)

PAS 2050 med en specifikation til brug for beregning af vugge til grav-emissioner af drivhusgasser fra (2011) (24).

I bilag X gives der en oversigt over udvalgte nøglekrav i denne vejledning sammenlignet med krav/specifikationer i ovennævnte metodologivejledninger. En mere detaljeret beskrivelse af de analyserede metoder og af resultatet af analysen findes i "Analysis of Existing Environmental Footprint Methodologies for Products and Organizations: Recommendations, Rationale, and Alignment" (25). Mens eksisterende metoder giver flere alternativer i forbindelse med et bestemt metodologisk beslutningspunkt, angives der i denne vejledning så vidt muligt ét krav for hvert beslutningspunkt, eller der gives yderligere vejledning, så der kan udvikles mere konsistente, robuste og reproducerbare undersøgelser af produkters miljøaftryk.

Potentielle anvendelser af miljøaftryksundersøgelser kan grupperes afhængigt af interne eller eksterne mål:

Interne anvendelser kan omfatte støtte til miljøforvaltning, identifikation af miljøbrændpunkter samt forbedring og sporing af miljøpræstationer og kan indirekte omfatte muligheder for omkostningsbesparelser.

Eksterne anvendelser (f.eks. business to business (B2B) eller business to consumers (B2C)) omfatter en lang række muligheder fra opfyldelse af kunde- og forbrugerbehov til afsætning, benchmarking, miljømærkning, støtte til miljøvenligt design i hele forsyningskæden, grønne indkøb og opfyldelse af miljøpolitiske krav på europæisk eller nationalt plan.

Benchmarking kan f.eks. omfatte definition af et gennemsnitsprodukt (baseret på data fra interessenter, generelle data eller tilnærmelsesværdier) efterfulgt af en graduering af andre produkter ud fra deres præstation i forhold til dette benchmark.

Tabel 1 giver en oversigt over de tiltænkte anvendelser af miljøaftryksundersøgelser i forhold til nøglekravene til gennemførelse af miljøaftryksundersøgelser i henhold til denne vejledning.

Tabel 1

Nøglekrav til undersøgelser af produkters miljøaftryk i forhold til den tiltænkte anvendelse

Tiltænkt anvendelse

Definition af mål og omfang

Screening

Opfyldelse af krav til datakvalitet

Multifunktionalitetshierarki

Valg af metode til vurd. af virkninger

Klassifikation og karakterisering

Normalisering

Vægtning

Fortolkning af miljøaftryksresultater

Krav til rapporteringselementer

Kritisk gennemgang (1 person)

Kritisk gennemgang (3 personer)

Krav om PEFCR

Intern

(hævder at være i overensstemmelse med vejledningen om produkters miljøaftryk)

O

A

A

O

O

O

A

V

O

V

O

V

V

Ekstern

B2B/B2C uden sammen-ligninger/sammenlignende påstande

O

A

O

O

O

O

A

V

O

O

O

A

A

B2B/B2C med sammen-ligninger/sammenlignende påstande

O

A

O

O

O

O

A

V

O

O

/

O

O

"O"

=

obligatorisk;

"A"

=

anbefalet (ikke obligatorisk);

"V"

=

valgfri (ikke obligatorisk);

"/”

=

ikke relevant

Krav til undersøgelser af produkters miljøaftryk

En undersøgelse af et produkts miljøaftryk skal baseres på en livscyklustilgang.

1.2   Sådan bruges denne vejledning

Denne vejledning indeholder de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre en undersøgelse af et produkts miljøaftryk. Materialet i vejledningen om produkters miljøaftryk præsenteres i samme rækkefølge som de metodologiske faser, der skal gennemføres ved beregning af et produkts miljøaftryk. Hvert afsnit indledes med en generel beskrivelse af den metodologiske fase, og der gives en oversigt over de nødvendige overvejelser og understøttende eksempler. Under "Krav" angives de metodologiske standarder, der "skal/bør" opfyldes for at opnå en undersøgelse, der er i overensstemmelse med vejledningen om produkters miljøaftryk. De er anført i tekstbokse med en enkelt ramme efter afsnittene med den generelle beskrivelse. Under "Tip" beskrives bedste praksis, der ikke er obligatorisk, men som anbefales. De er anført i indrammede, skraverede tekstbokse. Hvis der er anført yderligere krav om udvikling af regler for en produktkategoris miljøaftryk, er disse anført i tekstbokse med dobbelt ramme efter hvert afsnit.

1.3   Principper for undersøgelser af produkters miljøaftryk

For at udarbejde konsistente, robuste og reproducerbare miljøaftryksundersøgelser skal en række centrale analyseprincipper overholdes. Disse principper udgør de overordnede retningslinjer for anvendelsen af miljøaftryksmetoden. De skal overvejes i hver fase af en miljøaftryksundersøgelse lige fra definitionen af undersøgelsens mål og omfang via dataindsamling og konsekvensanalyse til rapportering og verifikation af undersøgelsens resultater.

Krav til undersøgelser af produkters miljøaftryk

Brugere af denne vejledning skal overholde følgende principper, når de udfører en undersøgelse af et produkts miljøaftryk:

1)

Relevans

Alle anvendte metoder og data, der er indsamlet med henblik på at kvantificere miljøaftrykket, skal være så relevante for undersøgelsen som muligt.

2)

Fuldstændighed

Kvantificering af miljøaftrykket skal omfatte alle miljømæssigt relevante materiale- og energistrømme og andre miljøvirkninger, der er nødvendige for at overholde de definerede systemgrænser (26), datakravene og de anvendte metoder til vurdering af virkninger.

3)

Konsistens

Denne vejledning skal overholdes nøje på hvert trin i undersøgelsen af et produkts miljøaftryk med henblik på at sikre intern konsistens og sammenlignelighed med lignende analyser.

4)

Nøjagtighed

Der skal ydes enhver rimelig indsats for at reducere usikkerheden i forbindelse med udarbejdelse af modeller for produktsystemer (27) og rapportering af resultater.

5)

Gennemsigtighed

Oplysninger om miljøaftryk skal fremlægges på en sådan måde, at målgruppen får det nødvendige beslutningsgrundlag, og interessenter kan vurdere dets robusthed og pålidelighed.

Principper for regler for en produktkategoris miljøaftryk

1.   Sammenhæng med vejledningen om produkters miljøaftryk

Ud over kravene i denne vejledning skal de metodologiske krav, der fastsættes i reglerne for en produktkategoris miljøaftryk, også finde anvendelse på miljøaftryksundersøgelser. Hvis kravene i reglerne er mere specifikke end kravene i vejledningen om produkters miljøaftryk, skal sådanne specifikke krav opfyldes.

2.   Inddragelse af udvalgte interesserede parter

Processen med at udvikle regler skal være åben og gennemsigtig og skal omfatte høring af relevante interessenter. Der bør ydes en rimelig indsats for at opnå enighed i hele processen (tilpasset fra ISO 14020:2000, 4.9.1, princip 8). Reglerne skal underkastes peer review.

3.   Tilstræbt sammenlignelighed

Resultaterne af miljøaftryksundersøgelser, der er gennemført i overensstemmelse med denne vejledning og det relevante regeldokument, kan anvendes til at støtte sammenligningen af miljøpræstationerne for produkter i samme produktkategori i hele deres livscyklus og til at støtte sammenlignende påstande (28) (som vil blive offentliggjort). Det er derfor afgørende, at resultaterne er sammenlignelige. De oplysninger, der gives til denne sammenligning, skal være gennemsigtige, således at brugeren kan forstå de begrænsninger for sammenlignelighed, der følger af det beregnede resultat (tilpasset fra ISO 14025).

1.4   Faser i en undersøgelse af et produkts miljøaftryk

Der skal gennemføres en række faser, når en miljøaftryksundersøgelse udføres i overensstemmelse med denne vejledning, dvs. måldefinition, definition af omfang, ressourceforbrugs- og emissionsprofil, vurdering af virkninger af miljøaftryk og fortolkning og rapportering af miljøaftryk – se figur 1.

Figur 1

Faser i en undersøgelse af et produkts miljøaftryk

Image

2.   BETYDNINGEN AF REGLER FOR EN PRODUKTKATEGORIS MILJØAFTRYK

2.1   Generelt

Ud over generel vejledning og fastlæggelse af kravene til undersøgelser af produkters miljøaftryk angiver denne vejledning også kravene til udvikling af regler for en produktkategoris miljøaftryk (PEFCR'er). Disse regler kan yde et væsentligt bidrag til at forbedre reproducerbarheden, konsistensen (og dermed sammenligneligheden mellem miljøaftryksberegninger inden for samme produktkategoriniveau (29)) og relevansen af miljøaftryksundersøgelser. Reglerne gør det lettere at fokusere på de vigtigste parametre i miljøaftryksundersøgelsen, så både tid, indsats og omkostninger reduceres.

Målet er at sikre, at regler udvikles i overensstemmelse med vejledningen om produkters miljøaftryk, og at de fastlægger de specifikationer, der er nødvendige for at opnå sammenlignelighed, forbedret reproducerbarhed, konsistens, relevans, fokus og effektivitet i forbindelse med miljøaftryksundersøgelser. Reglerne bør sikre, at miljøaftryksundersøgelser fokuseres på de forhold og parametre, der er mest relevante for fastlæggelsen af en bestemt produkttypes miljøpræstation. Regler for en produktkategoris miljøaftryk kan i yderligere detaljer specificere kravene i denne vejledning og tilføje nye krav, hvis vejledningen om produkters miljøaftryk giver flere valgmuligheder.

Miljøaftryksundersøgelser kan gennemføres uden sådanne regler, hvis de ikke skal anvendes i forbindelse med sammenlignende påstande henvendt til offentligheden.

Krav til undersøgelser af produkters miljøaftryk

Hvis regler for en produktkategoris miljøaftryk ikke foreligger, skal de nøgleområder, der i henhold til denne vejledning skulle omfattes af sådanne regler, angives, begrundes og udtrykkeligt fremlægges i miljøaftryksundersøgelsen.

2.2   PEFCR'ernes rolle og sammenhæng med eksisterende produktkategorier

Regler for en produktkategoris miljøaftryk (PEFCR'er) har til formål at give en detaljeret teknisk vejledning i, hvordan en miljøaftryksundersøgelse udføres for en bestemt produktkategori. Reglerne skal sikre yderligere specifikation på proces- og/eller produktniveau. Reglerne sikrer typisk yderligere specifikation og vejledning ved bl.a. at:

definere undersøgelsens mål og omfang

definere relevante/irrelevante kategorier af virkninger

fastlægge relevante systemgrænser for analysen

fastlægge nøgleparametre og livscyklusfaser

vejlede om mulige datakilder

gennemføre fasen for ressourceforbrugs- og emissionsprofil

beskrive, hvordan problemer med multifunktionalitet (30) løses.

Alle disse aspekter er omhandlet i denne vejledning.

Som defineret i ISO 14025(2006) omfatter produktkategoriregler (31) sæt af specifikke regler, retningslinjer og krav, der bruges til at udvikle type III-miljøvaredeklarationer for en produktkategori (dvs. varer og/eller tjenester med tilsvarende funktioner). "Type III-miljøvaredeklarationer" er kvantitative påstande om en bestemt vares eller tjenestes miljøforhold (32) baseret på en livscyklusvurdering, f.eks. kvantitative oplysninger om potentielle miljøvirkninger.

Hvad angår udvikling og gennemgang af produktkategoriregler, beskriver ISO 14025(2006) proceduren og fastlægger kravene til sammenlignelighed for forskellige såkaldte "type III-miljøvaredeklarationer". Type III-miljøvaredeklarationer kan f.eks. være en potentiel anvendelse af en miljøaftryksundersøgelse.

Retningslinjerne for udvikling af regler for en produktkategoris miljøaftryk er baseret på minimumsindholdet af et miljøaftryksdokument som krævet i henhold til ISO 14025. Ifølge ISO 14025 for produkters miljøaftryk omfatter dette bl.a.:

identifikation af den produktkategori, en produktkategoriregel udvikles for, herunder en beskrivelse af f.eks. produktets funktion(er), tekniske præstation og anvendelse(r)

definition af målet for og omfanget af livscyklusvurderingen (33) for produktet i overensstemmelse med kravet i ISO 14040-serien med hensyn til f.eks. funktionel enhed, systemgrænse og krav til datakvalitet (34)

beskrivelse af livscyklusopgørelse med særligt fokus på dataindsamlingsfasen, beregningsprocedurer og fordelingsregler (35)

valg af påvirkningskategoriindikatorer for miljøaftryk, der skal medtages i livscyklusvurderingen

beskrivelse af foruddefinerede parametre for rapportering af data fra livscyklusvurderingen, f.eks. bestemte foruddefinerede datakategorier og/eller påvirkningskategoriindikatorer for miljøaftryk

oplysninger om/begrundelser for faser, der ikke er omfattet, hvis ikke alle livscyklusfaser er omhandlet i livscyklusvurderingen

gyldighedsperiode for de udviklede regler.

Hvis andre produktkategoriregler er tilgængelige under andre ordninger, kan disse bruges som grundlag for udvikling af disse regler (36) i overensstemmelse med kravene i denne vejledning.

Krav til regler for en produktkategoris miljøaftryk

Disse regler bør så vidt muligt og afhængigt af de forskellige anvendelsesområder være i overensstemmelse med eksisterende internationale vejledningsdokumenter vedrørende produktkategoriregler.

2.3   Regelstruktur baseret på den aktivitetstilknyttede produktklassifikation (CPA)

Regeldokumentet beskriver den type oplysninger, der skal gives om et produkt ud fra et livscyklusperspektiv, og hvordan disse oplysninger genereres. Aktivitetstilknyttet produktklassifikation (CPA) (figur 2) skal bruges til at kode og definere de informationsmoduler, der anvendes til at repræsentere produktets livscyklus.

CPA-produktkategorier vedrører aktiviteter som defineret ved hjælp af NACE-koder (den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Det Europæiske Fællesskab). Hvert CPA-produkt er tilknyttet én NACE-aktivitet, og CPA-strukturen er derfor parallel med NACE-strukturen på alle niveauer.

NACE består af følgende hierarkiske struktur (NACE Rev. 2 2008 (37), side 15):

1.

et første niveau identificeret ved en bogstavkode (hovedafdelinger)

2.

et andet niveau identificeret ved en tocifret talkode (hovedgrupper)

3.

et tredje niveau identificeret ved en trecifret talkode (grupper)

4.

et fjerde niveau identificeret ved en firecifret talkode (undergrupper).

ISIC (FN's internationale standardklassifikation af al erhvervsmæssig virksomhed) og NACE har samme kode på de højeste niveauer, men NACE er mere detaljeret på de laveste niveauer. Eftersom NACE-koden i forbindelse med denne undersøgelse gælder på sektorniveau, skal der tildeles en kode på mindst to cifre (dvs. på hovedgruppeniveau) (38). Dette er i overensstemmelse med ISIC-systemet.

Et eksempel på en sådan tilgang for et regeldokument gives nedenfor for "Mælk og mælkeprodukter". Her definerer den tocifrede kode (hovedgruppe) en industrispecifik produktgruppe (f.eks. hovedgruppe 10 – Fødevarer), som har en række individuelle produkter under sig (f.eks. gruppe 10.51.1 – Behandlet mælk og fløde, flydende) (figur 2). Den tocifrede kode og i nogle tilfælde den encifrede kode kan derfor bruges til at definere industrispecifikke informationsmoduler, der i kombination danner specifikke produktlivscyklusser i en horisontal struktur. Hvert modul repræsenterer også en vertikal struktur, der bevæger sig fra en generel produktgruppe til mere specifikke individuelle produkter.

Figur 2

Principperne i CPA-strukturen

Image

Krav til regler for en produktkategoris miljøaftryk

R egler skal som minimum baseres på en tocifret CPA-kode (standard). Regler kan dog understøtte (begrundede) undtagelser (f.eks. brug af trecifrede koder). Der kræves f.eks. mere end to cifre, når kompleksiteten af sektoren beskrives. Hvis flere produktionsruter er defineret for lignende produkter ved hjælp af alternative CPA'er, skal reglen understøtte alle sådanne CPA'er.

3.   DEFINITION AF MÅL FOR UNDERSØGELSE AF ET PRODUKTS MILJØAFTRYK

3.1   Generelt

Definitionen af mål er det første trin i en miljøaftryksundersøgelse, som fastlægger den overordnede sammenhæng for undersøgelsen. Den klare definition af mål skal sikre, at de analytiske formål, metoder, resultater og tiltænkte anvendelser er tilpasset hinanden, og at der fastlægges en fælles vision, som kan vejlede deltagerne i undersøgelsen. Beslutningen om at bruge vejledningen om produkters miljøaftryk betyder, at visse aspekter af måldefinitionen allerede er fastlagt. Det er dog vigtigt, at man tager sig tid til nøje at overveje og formulere målene, så miljøaftryksundersøgelsen bliver vellykket.

Ved definitionen af mål er det vigtigt at identificere de tiltænkte anvendelser og graden af analytisk dybde og fokus i undersøgelsen. Dette bør afspejles i de definerede begrænsninger for undersøgelsen (fasen for definition af omfang). Kvantitative undersøgelser i overensstemmelse med de analysekrav, der er anført i denne vejledning, er nødvendige for analyser, der f.eks. er målrettet mod omkostningsminimerende miljøvenlig sourcing, produktdesign, benchmarking og rapportering. Der kan også anvendes kombinerede tilgange i en miljøaftryksundersøgelse, hvis kun visse dele af forsyningskæden analyseres kvantitativt analyse, mens andre beskrives kvalitativt ud fra potentielle miljøbrændpunkter (f.eks. en kvantitativ vugge til dør-analyse (39) kombineret med kvalitative beskrivelser af dør til grav-miljøhensyn (40) eller kombineret med kvantitative analyser af anvendelses- og bortskaffelsesfaserne for udvalgte repræsentative produkttyper).

Krav til undersøgelser af produkters miljøaftryk

Definition af mål for en miljøaftryksundersøgelse skal omfatte oplysninger om:

tiltænkte anvendelser

begrundelse for gennemførelsen af undersøgelsen og beslutningsramme

målgruppe

om sammenligninger og/eller sammenlignende påstande (41) vil blive offentliggjort

initiativtageren til undersøgelsen

procedure for kritisk gennemgang (hvis relevant).

Eksempel – Miljøaftryk for en skjorte: måldefinition

Forhold

Detalje

Tiltænkte anvendelser:

Angiv produktinformation til kunden

Begrundelse for gennemførelsen af undersøgelsen og beslutningsramme:

Besvar en forespørgsel fra en kunde

Sammenligninger henvendt til offentligheden:

Nej. De bliver offentligt tilgængelige, men anvendes ikke til sammenligninger eller sammenlignende påstande.

Målgruppe:

Ekstern teknisk målgruppe, business to business.

Gennemgang:

Uafhængig ekstern ekspert, hr. Y

Initiativtageren til undersøgelsen:

G virksomhed A/S

Yderligere krav til regler for en produktkategoris miljøaftryk

Reglerne skal angive kravene om gennemgang i forbindelse med en miljøaftryksundersøgelse.

4.   DEFINITION AF OMFANG AF UNDERSØGELSE AF ET PRODUKTS MILJØAFTRYK

4.1   Generelt

Ved definitionen af omfanget af miljøaftryksundersøgelsen beskrives det system, der skal evalueres, og de tilknyttede analysespecifikationer i detaljer.

Krav til undersøgelser af produkters miljøaftryk

Definitionen af omfanget af en miljøaftryksundersøgelse skal være i overensstemmelse med de definerede mål for undersøgelsen og skal omfatte (se de enkelte afsnit nedenfor for en mere detaljeret beskrivelse):

analyseenhed (42) og referencestrøm (43)

systemgrænser

påvirkningskategorier for miljøaftryk

forudsætninger/begrænsninger.

4.2   Analyseenhed og referencestrøm

Brugere af vejledningen om produkters miljøaftryk skal definere analyseenheden og referencestrømmen for miljøaftryksundersøgelsen. Analyseenheden beskriver kvalitativt og kvantitativt produktets funktioner og varighed.

Krav til undersøgelser af produkters miljøaftryk

Analyseenheden for en miljøaftryksundersøgelse skal defineres ud fra følgende forhold:

de leverede funktioner/tjenester: "hvad"

omfanget af funktionen eller tjenesten: "hvor meget"

det forventede kvalitetsniveau: "hvor godt"

produktets varighed/levetid: "hvor længe"

NACE-koden eller -koderne.

Yderligere krav til regler for en produktkategoris miljøaftryk

Reglerne skal angive analyseenheden (eller analyseenhederne).

Eksempel:

Vejledning/krav: Definer analyseenhed. Identificerer og kvantificerer og kvantitative forhold af produktets funktion(er) ved hjælp af spørgsmålene "hvad", "hvor meget", "hvor godt" og "hvor længe".

Eksempel på definition af analyseenhed:

Analyseenhed for skjorte:

 

(HVAD) Skjorte (gennemsnit for str. S, M, L) fremstillet af polyester,

 

(HVOR MEGET) En skjorte

 

(HVOR GODT) Bruges én gang om ugen, maskinvaskes ved 30 grader

 

(HVOR LÆNGE) Fem år.

Bemærk:

Nogle mellemprodukter kan have mere end én funktion. Det kan være nødvendigt at identificere og vælge mellem disse funktioner.

Referencestrømmen er den mængde af produktet, der skal bruges for at levere den definerede funktion. Alle andre input- (44) og outputstrømme (45) i analysen er kvantitativt forbundet med den. Referencestrømmen kan udtrykkes i direkte forhold til analyseenheden eller på en mere produktorienteret måde.

Krav til undersøgelser af produkters miljøaftryk

En relevant referencestrøm skal fastlægges i forhold til analyseenheden. De kvantitative input- og outputdata, der indsamles til støtte for analysen, skal beregnes i forhold til denne strøm.

Eksempel:

Referencestrøm: 160 g polyester

4.3   Systemgrænser for undersøgelser af produkters miljøaftryk

Systemgrænserne definerer de dele af produktets livscyklus og de tilknyttede processer, der tilhører det undersøgte system (dvs. de dele, der kræves for at udføre produktets funktion som defineret af analyseenheden). Systemgrænsen skal derfor defineres klart, for at produktsystemet kan evalueres.

Diagram over systemgrænse (anbefales)

Et diagram over systemgrænsen eller et procesdiagram er en skematisk gengivelse af det undersøgte system. Det beskriver de dele af produktets livscyklus, der er medtaget i eller udelukket fra analysen. Et diagram over systemgrænsen kan være et nyttigt redskab, når systemgrænsen fastlægges, og de efterfølgende dataindsamlingsaktiviteter tilrettelægges.

TIP: Det er ikke obligatorisk at udarbejde et diagram over systemgrænsen, men det anbefales på det kraftigste. Diagrammet vil hjælpe med at definere og strukturere analysen.

Krav til undersøgelser af produkters miljøaftryk

Systemgrænsen skal defineres i overensstemmelse med den generelle opbygning af forsyningskæden, herunder alle faser fra udvinding af råvarer (46) til forarbejdning, produktion, distribution, lagring, anvendelse og bortskaffelse af produktet (dvs. vugge til grav (47)), for så vidt det er relevant for den tiltænkte anvendelse af undersøgelsen. Systemgrænserne skal omfatte alle processer, der vedrører forsyningskæden for produktet, i forhold til analyseenheden.

De processer, der er omfattet af systemgrænserne, skal opdeles i forgrundsprocesser (dvs. kerneprocesser i produktets livscyklus, for hvilke der er direkte adgang til information (48)) og baggrundsprocesser (dvs. processer i produktets livscyklus, for hvilke der ikke er direkte adgang til information (49)).

Et diagram over systemgrænsen bør være en del af definitionen af omfang.

Yderligere krav til regler for en produktkategoris miljøaftryk

Reglerne skal angive systemgrænserne for miljøaftryksundersøgelser for produktkategorier og i den forbindelse angive de relevante livscyklusfaser og processer, der generelt bør tildeles hver fase (herunder tidsmæssige, geografiske og teknologiske specifikationer). Enhver afvigelse fra vugge til grav-tilgangen skal udtrykkeligt angives og begrundes, f.eks. udelukkelse af ukendt anvendelsesfase eller bortskaffelse af mellemprodukter (50).

Reglerne skal angive downstreamscenarier (51) med henblik på at sikre sammenlignelighed og konsistens mellem miljøaftryksundersøgelser.

Udligninger

Udtrykket "udligning" bruges ofte til at henvise til tredjeparters aktiviteter til afbødning af drivhusgasemissioner, f.eks. regulerede ordninger inden for rammerne af Kyotoprotokollen (mekanismen for bæredygtig udvikling, fælles gennemførelse eller EU's emissionshandelssystem), eller frivillige ordninger. Udligninger er særskilte reduktioner af drivhusgasemissioner, der bruges til at kompensere for (udligne) drivhusgasemissioner andre steder, f.eks. for at opfylde et valgfrit eller obligatorisk mål eller loft for drivhusgasemissioner. Udligninger beregnes i forhold til en basislinje, der repræsenterer et hypotetisk scenarie for, hvad emissionerne ville have været, hvis det afbødningsprojekt, som genererer udligningerne, ikke var blevet iværksat. Eksempler på udligninger af emissioner er kulstofudligningen under mekanismen for bæredygtig udvikling, emissionskreditter og andre udligninger uden for systemet.

Krav til undersøgelser af produkters miljøaftryk

Udligninger skal ikke medtages i miljøaftryksundersøgelsen, men kan rapporteres særskilt under "Yderligere miljøoplysninger".

4.4   Valg af påvirkningskategorier for miljøaftryk og vurderingsmetoder

Påvirkningskategorier for miljøaftryk (52) er specifikke kategorier af virkninger, der er omhandlet i en miljøaftryksundersøgelse. De vedrører generelt ressourceanvendelse og emissioner af miljøskadelige stoffer (f.eks. drivhusgasser og giftige kemikalier), som kan være sundhedsskadelige. Metoder til vurdering af virkninger af miljøaftryk anvender modeller, der kvantificerer årsagssammenhængen mellem materiale-/energiinput og emissioner i forbindelse med produktets livscyklus (opgjort i ressourceforbrugs- og emissionsprofilen) og hver af de overvejede påvirkningskategorier (53). Hver kategori henviser derfor til en bestemt særskilt model for vurdering af virkninger af miljøaftryk.

Formålet med vurderingen af virkningerne af miljøaftryk (54) er at gruppere og samle de data, der er opgjort i ressourceforbrugs- og emissionsprofilen, i overensstemmelse med deres bidrag til hver påvirkningskategori for miljøaftryk. Dette skaber efterfølgende det nødvendige grundlag for fortolkningen af resultaterne af miljøaftryksundersøgelsen i forhold til målene for dens mål (f.eks. identifikation af "brændpunkter" i forsyningskæden og "muligheder" for forbedring). De valgte påvirkningskategorier for miljøaftryk bør derfor være omfattende, således at de dækker alle miljøspørgsmål, der er relevante for den undersøgte forsyningskæde.

I tabel 2 vises en standardliste over påvirkningskategorier for miljøaftryk og de tilknyttede vurderingsmetoder, der skal anvendes. (55) Yderligere anvisninger i, hvordan disse virkninger beregnes, findes i kapitel 6.

Tabel 2

Standardpåvirkningskategorier for miljøaftryk (med påvirkningskategoriindikatorer for miljøaftryk) og modeller for vurdering af virkninger af miljøaftryk til brug i forbindelse med miljøaftryksundersøgelser

Påvirkningskategori for miljøaftryk

Model for vurdering af virkninger af miljøaftryk

Påvirkningskategoriindikator for miljøaftryk

Kilde

Klimaændringer

Bernmodellen – globalt opvarmningspotentiale (GWP) over en tidshorisont på 100 år

kg CO2-ækvivalent

Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer, 2007

Nedbrydning af ozonlaget

EDIP-modellen baseret på ODP'er fra Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO) over en uendelig tidshorisont

kg CFC-11 (56) -ækvivalent

WMO, 1999

Økotoksicitet ferskvandsmiljøet

USEtox-modellen

CTUe (Comparative Toxic Unit for økosystemer)

Rosenbaum et al., 2008

Human toksicitet – kræftvirkninger

USEtox-modellen

CTUh (Comparative Toxic Unit for mennesker)

Rosenbaum et al., 2008

Human toksicitet – ikke-kræftvirkninger

USEtox-modellen

CTUh (Comparative Toxic Unit for mennesker)

Rosenbaum et al., 2008

Partikelstof/respiratoriske uorganiske stoffer

RiskPoll-modellen

kg PM2,5 (57) -ækvivalent

Humbert, 2009

Ioniserende stråling – sundhedsvirkninger

Human Health Effect-modellen

kg U235-ækvivalent (til luft)

Dreicer et al., 1995

Fotokemisk ozondannelse

LOTOS-EUROS-modellen

kg NMVOC (58) -ækvivalent

Van Zelm et al., 2008, som anvendt i ReCiPe

Forsuring

Accumulated Exceedance-modellen

mol H+-ækvivalent

Seppälä et al., 2006; Posch et al., 2008

Eutrofiering – terrestrisk

Accumulated Exceedance-modellen

mol N-ækvivalent

Seppälä et al., 2006; Posch et al., 2008

Eutrofiering – akvatisk

EUTREND-modellen

ferskvand: kg P-ækvivalent havmiljø: kg N-ækvivalent

Struijs et al., 2009, som gennemført i ReCiPe

Ressourceudtømning – vand

Ecoscarcity-modellen (Schweiz)

m3 vandforbrug i forhold til lokal vandknaphed

Frischknecht et al., 2008

Ressourceudtømning – mineraler, fossil

CML2002-modellen

kg antimon-ækvivalent (Sb)

van Oers et al., 2002

Ændret arealanvendelse

SOM-modellen (Soil Organic Matter)

Kg (underskud)

Milà i Canals et al., 2007

Afhængigt af produktsystemet og den tiltænkte anvendelse kan brugere af denne vejledning vælge at indsnævre det udvalg af påvirkningskategorier for miljøaftryk, der tages i betragtning. En sådan udvælgelse skal understøttes af relevant dokumentation, som f.eks. (ikke-udtømmende liste):

international beslutningsproces

uafhængig ekstern gennemgang

multiinteressentproces

livscyklusvurderinger efter peer review

screening (se afsnit 5.2).

Krav til undersøgelser af produkters miljøaftryk

De valgte påvirkningskategorier for miljøaftryk bør være omfattende, således at de dækker alle miljøspørgsmål, der er relevante for den undersøgte forsyningskæde. For en miljøaftryksundersøgelse skal alle de angivne standardpåvirkningskategorier for miljøaftryk og tilknyttede angivne modeller for vurdering af virkninger af miljøaftryk anvendes. Enhver udelukkelse skal udtrykkeligt dokumenteres, begrundes, rapporteres i rapporten om miljøaftryksundersøgelsen og understøttes af relevante dokumenter.

En udelukkelses indflydelse på de endelige resultater, navnlig i forhold til begrænsning af sammenligneligheden med andre miljøaftryksundersøgelser, skal drøftes i fortolkningsfasen og rapporteres. Sådanne udelukkelser skal underkastes gennemgang.

Yderligere krav til regler for en produktkategoris miljøaftryk

Reglerne skal angive og begrunde enhver udelukkelse af standardpåvirkningskategorier for miljøaftryk, navnlig kategorier, der har betydning for sammenligneligheden.

4.5   Valg af yderligere miljøoplysninger, der skal angives i miljøaftryksundersøgelsen

Relevante potentielle miljøvirkninger af et produkt kan være mere vidtrækkende end de alment accepterede livscyklusbaserede modeller for vurdering af virkninger af miljøaftryk. Sådanne miljøvirkninger skal så vidt muligt tages i betragtning. Biodiversiteten kan f.eks. blive påvirket som følge af ændret arealanvendelse i forbindelse med et bestemt sted eller en bestemt aktivitet. Dette kan kræve, at der anvendes yderligere påvirkningskategorier for miljøaftryk, som ikke er anført på standardlisten i denne vejledning, eller endda yderligere kvalitative beskrivelser, hvis virkninger ikke kvantitativt kan kædes sammen med forsyningskæden. Sådanne yderligere metoder bør betragtes som supplementer til standardlisten over påvirkningskategorier for miljøaftryk.

Nogle produkter produceres f.eks. i virksomheder, der ligger tæt på havet. Deres emissioner kan derfor direkte påvirke havvand i stedet for ferskvand. Eftersom standardlisten over påvirkningskategorier for miljøaftryk kun omfatter økotoksicitet som følge af emissioner til ferskvand, er det vigtigt også at undersøge emissioner direkte til havvand. Disse skal medtages på det grundlæggende niveau, da der i øjeblikket ikke findes en model for vurdering af virkninger for sådanne emissioner.

Yderligere miljøoplysninger kan omfatte (ikke-udtømmende liste):

(a)

materialeliste

(b)

muligheder for afmontering, genanvendelse og genindvinding, oplysninger om genbrug og ressourceeffektivitet

(c)

oplysninger om brug af farlige stoffer

(d)

oplysninger om bortskaffelse af farligt/ikke-farligt affald

(e)

oplysninger om energiforbrug

(f)

oplysninger om lokale/anlægsspecifikke virkninger, f.eks. lokale virkninger på forsuring, eutrofiering og biodiversitet

andre relevante miljøoplysninger om de involverede aktiviteter og/eller anlæg og om produktoutput.

Krav til undersøgelser af produkters miljøaftryk

Hvis standardlisten over påvirkningskategorier for miljøaftryk eller standardmodellerne for vurdering af virkninger ikke i tilstrækkelig grad dækker de potentielle miljøvirkninger af det undersøgte produkt, skal alle tilknyttede relevante (kvalitative/kvantitative) miljøforhold desuden angives under "Yderligere miljøoplysninger". De må dog ikke erstatte de obligatoriske modeller for vurdering af virkninger, der er fastlagt for standardpåvirkningskategorierne for miljøaftryk. Der skal angives tydelige referencer til de supplerende modeller for disse yderligere kategorier, og de skal dokumenteres med de tilsvarende indikatorer.

Yderligere miljøoplysninger skal:

baseres på oplysninger, der er dokumenteret, revideret og verificeret i overensstemmelse med kravene i ISO 14020 og punkt 5 i ISO 14021:1999

være specifikke, nøjagtige og retvisende

være relevante for den specifikke produktkategori.

Emissioner direkte til havvand skal angives under de yderligere miljøoplysninger (på opgørelsesniveau).

Hvis yderligere miljøoplysninger bruges til at understøtte fortolkningsfasen i en miljøaftryksundersøgelse, skal alle data, der er nødvendige for at frembringe sådanne oplysninger, opfylde de kvalitetskrav, der også gælder for data, der anvendes til at beregne miljøaftryksresultaterne (se afsnit 5.6 (59)).

Yderligere miljøoplysninger skal alene vedrøre miljøspørgsmål. Oplysninger og anvisninger, f.eks. produktsikkerhedsblade, som ikke vedrører produktets miljøpræstation, skal ikke indgå i en miljøaftryksundersøgelse. Ligeledes skal oplysninger vedrørende juridiske krav heller ikke medtages.

Yderligere krav til regler for en produktkategoris miljøaftryk

Reglerne skal angive og begrunde yderligere miljøoplysninger, der skal medtages i miljøaftryksundersøgelsen. Sådanne yderligere oplysninger skal rapporteres særskilt fra de livscyklusbaserede miljøaftryksresultater, og alle metoder og forudsætninger skal klart dokumenteres. Yderligere miljøoplysninger kan være kvantitative og/eller kvalitative.

Yderligere miljøoplysninger kan omfatte (ikke-udtømmende liste):

andre relevante miljøvirkninger for produktkategorien

andre relevante tekniske parametre, der kan bruges til at vurdere det undersøgte produkt, og som muliggør sammenligning af produktets samlede effektivitet med andre produkter. Disse tekniske parametre kan f.eks. vedrøre anvendelsen af vedvarende energi i forhold til ikke-vedvarende energi, anvendelsen af vedvarende brændsler i forhold til ikke-vedvarende brændsler, anvendelsen af sekundære materialer, anvendelsen af ferskvandskilder eller bortskaffelse af farligt affald i forhold til ikke-farligt affald

andre relevante tilgange til karakterisering (60) af strømmene fra ressourceforbrugs- og emissionsprofilen, når karakteriseringsfaktorer (61) ikke er tilgængelige i standardmetoden for visse strømme (f.eks. grupper af kemikalier)

miljøindikatorer eller produktansvarsindikatorer (i overensstemmelse med GRI (Global Reporting Initiative))

energiforbrug i livscyklussen fordelt efter primær energikilde, således at forbruget af vedvarende energi opgøres særskilt

direkte energiforbrug fordelt efter primær energikilde, således at forbruget af vedvarende energi opgøres særskilt

for dør til dør-faser antallet af arter på IUCN's røde liste og nationale lister over truede arter med levesteder inden for områder, der berøres af operationer, fordelt efter udryddelsesrisiko

beskrivelse af væsentlige virkninger af aktiviteter, produkter og tjenester på biodiversiteten i beskyttede områder og i områder med høj biodiversitetsværdi uden for beskyttede områder

samlet vægt af affald efter type og bortskaffelsesmetode

vægt af transporteret, importeret, eksporteret eller håndteret affald, der betragtes som farligt i henhold til Baselkonventionens bilag I, II, III og VIII, og procentdelen af affald, der transporteres på tværs af landegrænser.

4.6   Forudsætninger/begrænsninger

I miljøaftryksundersøgelser kan der være flere begrænsninger for gennemførelsen af analysen, og der skal derfor opstilles forudsætninger. Generiske data (62) repræsenterer f.eks. ikke altid det analyserede produkt, som det ser ud i virkeligheden, og skal derfor tilpasses for at sikre bedre repræsentation.

Krav til undersøgelser af produkters miljøaftryk

Alle begrænsninger og forudsætninger skal rapporteres på en gennemsigtig måde.

Yderligere krav til regler for en produktkategoris miljøaftryk

Reglerne skal omfatte begrænsninger, der gælder for den specifikke produktkategori, og definere de forudsætninger, der er nødvendige for at afhjælpe begrænsningerne.

5.   OPRETTELSE OG REGISTRERING AF RESSOURCEFORBRUGS- OG EMISSIONSPROFILEN

5.1   Generelt

Der skal udarbejdes en opgørelse (profil) over alle input/output af materialer og energiressourcer samt emissioner til luft, vand og jord for forsyningskæden som grundlag for udarbejdelsen af modeller for et produkts miljøaftryk. Denne opgørelse kaldes ressourceforbrugs- og emissionsprofilen (63).

Ideelt opbygges produktets forsyningskæde ved hjælp af anlægs- eller produktspecifikke data (dvs. modeller for den faktiske livscyklus med angivelse af forsyningskæde-, brugs- og bortskaffelsesfaser). I praksis og generelt bør anlægsspecifikke data, der er indsamlet direkte, anvendes, når det er muligt. For processer, hvor virksomheden ikke har direkte adgang til specifikke data (dvs. baggrundsprocesser), anvendes oftest generiske data (64). Det er dog god praksis så vidt muligt at vurdere data, der er indsamlet direkte fra leverandører for de mest relevante produkter, de leverer, medmindre generiske data er mere repræsentative eller hensigtsmæssige.

Ressourceforbrugs- og emissionsprofilen skal omfatte følgende klassificeringer (65) af de angivne strømme:

Elementære strømme, som er (ISO 14040:2006, 3.12) materiale eller energi, der tilføres det undersøgte system, som er hentet fra miljøet uden forudgående menneskelig bearbejdning, eller materiale eller energi, der forlader det undersøgte system, som frigives til miljøet uden efterfølgende menneskelig bearbejdning. Elementære strømme er f.eks. ressourcer, der udvindes fra naturen, eller emissioner til luft, vand og jord, som er direkte forbundet med karakteriseringsfaktorerne for påvirkningskategorierne.

Ikke-elementære (eller komplekse) strømme, som er alle de øvrige input (f.eks. elektricitet, materialer og transportprocesser) og output (f.eks. affald og biprodukter) i et system, der kræver yderligere udarbejdelse af modeller for at blive omdannet til elementære strømme.

Alle ikke-elementære strømme i ressourceforbrugs- og emissionsprofilen skal omdannes til elementære strømme. Det er f.eks. ikke tilstrækkeligt at rapportere affaldsstrømme som kg husholdningsaffald eller farligt affald. Emissioner til vand, luft og jord som følge af håndteringen af fast affald skal også rapporteres. Dette er nødvendigt af hensyn til sammenligneligheden af miljøaftryksundersøgelser. Ressourceforbrugs- og emissionsprofilen er derfor færdig, når alle strømme er udtrykt som elementære strømme.

TIP: Med henblik på at forbedre datakvaliteten over tid, forberede til kritisk gennemgang (66) og revidere fremtidige produktopgørelser, så de afspejler ændringer i produktionspraksis, bør dataindsamlingsprocessen dokumenteres. For at sikre, at alle relevante oplysninger dokumenteres, bør en datastyringsplan udarbejdes så tidligt i opgørelsesprocessen som muligt (se bilag II).

Ressourceforbrugs- og emissionsprofilen kan udarbejdes i to trin som forklaret i figur 3. Første trin er ikke obligatorisk, men anbefales på det kraftigste.

Figur 3

Oprettelse af ressourceforbrugs- og emissionsprofil i to trin

Image

Krav til undersøgelser af produkters miljøaftryk

Ethvert ressourceforbrug og alle emissioner i forbindelse med livscyklusfaserne inden for de definerede systemgrænser skal medtages i ressourceforbrugs- og emissionsprofilen. Strømmene skal opdeles i "elementære strømme" og "ikke-elementære (eller komplekse) strømme". Alle ikke-elementære strømme i ressourceforbrugs- og emissionsprofilen skal derefter omdannes til elementære strømme.

5.2   Screening (anbefales)

Det anbefales, at der udarbejdes en indledende ressourceforbrugs- og emissionsprofil på "screeningsniveau", kaldet screeningen, fordi den kan hjælpe med at målrette dataindsamlingsaktiviteterne og datakvalitetsmålene for den faktiske ressourceforbrugs- og emissionsprofil.

Krav til undersøgelser af produkters miljøaftryk

Hvis en screening udføres (anbefales), skal umiddelbart tilgængelige specifikke og/eller generiske data bruges til at opfylde datakvalitetskravene som defineret i afsnit 5.6. Alle processer og aktiviteter, der indgår i ressourceforbrugs- og emissionsprofilen, skal medtages i screeningen. Enhver udelukkelse af forsyningskædefaser skal begrundes udtrykkeligt og underkastes gennemgangsprocessen, og deres indflydelse på de endelige resultater skal drøftes.

For forsyningskædefaser, hvor en kvantitativ vurdering af virkninger for miljøaftryk ikke ønskes, skal screeningen henvise til eksisterende litteratur og andre kilder med henblik på kvalitativt at beskrive processer med potentiel indvirkning på miljøet. Sådanne kvalitative beskrivelser skal angives under Yderligere miljøoplysninger.

Yderligere krav til regler for en produktkategoris miljøaftryk

Regler for en produktkategoris miljøaftryk skal angive de processer, der skal medtages, og tilknyttede krav vedrørende datakvalitet og gennemgang, som kan være strengere end kravene i denne vejledning. De skal også angive de processer, der kræves specifikke data for, og de processer, hvor brugen af generiske data tillades eller kræves.

5.3   Datastyringsplan (valgfri)

En datastyringsplan kan være et værdifuldt redskab til håndtering af data og sporing af processen for oprettelse af ressourceforbrugs- og emissionsprofilen.

Datastyringsplanen kan omfatte:

en beskrivelse af dataindsamlingsprocedurerne

datakilder

beregningsmetoder

procedurer for dataoverførsel, -lagring og -sikkerhedskopiering

kvalitetskontrol- og gennemgangsprocedurer for aktiviteter i forbindelse med dataindsamling, input og håndtering, datadokumentation og beregninger af emissioner.

Se bilag II for yderligere oplysninger om, hvordan en datastyringsplan kan udformes.

5.4   Data til ressourceforbrugs- og emissionsprofil

Krav til undersøgelser af produkters miljøaftryk

Ethvert ressourceforbrug og alle emissioner i forbindelse med livscyklusfaserne inden for de definerede systemgrænser skal medtages i ressourceforbrugs- og emissionsprofilen.

Følgende elementer skal indgå i ressourceforbrugs- og emissionsprofilen:

anskaffelse og forbehandling af råvarer

kapitalgoder: lineær afskrivning skal anvendes. Kapitalgodernes forventede levetid skal tages med i betragtning (og ikke den tid, det tager at opnå en regnskabsmæssig værdi på 0.

produktion

distribution og oplagring af produkter

anvendelse

logistik

bortskaffelse.

Yderligere krav til regler for en produktkategoris miljøaftryk

Regler for en produktkategoris miljøaftryk bør give et eller flere eksempler på, hvordan en ressourceforbrugs- og emissionsprofil oprettes, herunder specifikationer med hensyn til:

stoflister for omfattede aktiviteter/processer

enheder

nomenklatur for elementære strømme.

De kan gælde for en eller flere forsyningskædefaser, -processer eller -aktiviteter med henblik på at sikre standardiseret dataindsamling og -rapportering. I reglerne kan der angives strengere datakrav for centrale upstream-, dør til dør- (67) eller downstreamfaser end de krav, der er fastlagt i denne vejledning.

Med henblik på at udarbejde modeller for processer/aktiviteter inden for kernemodulet (dvs. dør til dør-fasen) skal reglerne også angive:

de omfattede processer/aktiviteter

specifikationer for indsamling af data om nøgleprocesser, herunder beregning af gennemsnitsdata på tværs af faciliteter

alle anlægsspecifikke data, der skal rapporteres under Yderligere miljøoplysninger

specifikke datakvalitetskrav, f.eks. vedrørende måling af specifikke aktivitetsdata.

Hvis der i reglerne kræves afvigelser fra den fastlagte vugge til grav-systemgrænse (reglerne kræver f.eks. vugge til dør-grænse), skal det i reglerne angives, hvordan der skal redegøres for materiale-/energibalancer i ressourceforbrugs- og emissionsprofilen.

5.4.1   Anskaffelse og forbehandling af råvarer (vugge til dør)  (68)

Fasen for anskaffelse og forbehandling af råvarer indledes, når ressourcer udvindes fra naturen, og slutter, når produktkomponenterne ankommer til (døren til) produktets produktionsanlæg. Processer, der kan forekomme i denne fase, omfatter:

minedrift og udvinding af ressourcer

forbehandling af alle materialeinput til det undersøgte produkt, f.eks.:

støbning af metal i blokke

rensning af kul

omdannelse af genanvendte materialer

fotosyntese for biogene materialer

dyrkning og høst af træer eller afgrøder

transport inden for og mellem udvindings- og forbehandlingsanlæg og til produktionsanlægget.

5.4.2   Kapitalgoder

Eksempler på kapitalgoder, der skal medtages, omfatter:

maskiner, der anvendes i produktionsprocesser

bygninger

kontorudstyr

transportkøretøjer

transportinfrastrukturer.

Lineær afskrivning skal anvendes for kapitalgoder. Kapitalgodernes forventede levetid skal tages med i betragtning (og ikke den tid, det tager at opnå en regnskabsmæssig værdi på 0.

5.4.3   Produktion (68)

Produktionsfasen indledes, når produktkomponenterne ankommer til produktionsstedet, og slutter, når det færdige produkt forlader produktionsanlægget. Eksempler på produktionsrelaterede aktiviteter omfatter:

kemisk behandling

fremstilling

transport af halvfabrikata mellem fremstillingsprocesser

montering af materialekomponenter

emballering

affaldshåndtering

transport af medarbejdere (hvis relevant)

forretningsrejser (hvis relevant).

5.4.4   Distribution og oplagring af produkter (68)

Produkter distribueres til brugere og kan oplagres på forskellige punkter i forsyningskæden. Eksempler på processer vedrørende distribution og oplagring, som skal medtages, omfatter bl.a.:

energiinput til lagerbelysning og -opvarmning

brug af kølemidler i lagre og transportkøretøjer

køretøjers brændstofforbrug.

5.4.5   Anvendelsesfasen (68)

Denne fase indledes, når forbrugeren eller slutbrugeren overtager produktet, og slutter, når det anvendte produkt kasseres og transporteres til et genanvendelses- eller affaldshåndteringsanlæg. Eksempler på processer i anvendelsesfasen, som skal medtages, omfatter bl.a.:

anvendelses-/forbrugsmønstre, tid (dag/nat, sommer/vinter, hverdage/weekend) og forudsat levetid for produkter i anvendelsesfasen

transport til anvendelsesstedet

køling af anvendelsesstedet

klargøring til brug (f.eks. opvarmning i mikrobølgeovn)

ressourceforbrug under anvendelse (f.eks. vaskemiddel og energi- og vandforbrug for vaskemaskine)

reparation og vedligeholdelse af produktet i anvendelsesfasen.

Anvendelsesscenariet skal også afspejle, om brugen af de undersøgte produkter kan føre til ændringer af de systemer, hvori de bruges. Energiforbrugende produkter kan f.eks. påvirke den energi, der er nødvendig for at opvarme/køle en bygning, og vægten af en bilakkumulator kan påvirke bilens brændstofforbrug. Følgende kilder til teknisk information om anvendelsesscenariet bør bl.a. tages i betragtning:

offentliggjorte internationale standarder med vejledning og krav vedrørende udviklingen af scenarier for anvendelsesfasen og scenarier for (dvs. estimering af) levetiden for produktet

offentliggjorte nationale retningslinjer for udviklingen af scenarier for anvendelsesfasen og scenarier for (dvs. estimering af) levetiden for produktet

offentliggjorte brancheretningslinjer for udviklingen af scenarier for anvendelsesfasen og scenarier for (dvs. estimering af) levetiden for produktet

markedsundersøgelser og andre markedsdata.

Bemærk: Den anvendelsesmetode, producenten anbefaler i anvendelsesfasen (f.eks. stegning i ovn ved en bestemt temperatur i en bestemt tid), kan danne grundlaget for fastlæggelsen af produktets anvendelsesfase. Det faktiske anvendelsesmønster kan dog adskille sig fra det anbefalede og bør følges, når denne information foreligger.

Krav til undersøgelser af produkters miljøaftryk

Hvis der ikke er fastlagt en metode til bestemmelse af produkters anvendelsesfase i overensstemmelse med de teknikker, der er anført i denne vejledning, skal den tilgang, der benyttes til at fastlægge anvendelsesfasen for produkter, fastlægges af den organisation, der gennemfører undersøgelsen. Det faktiske anvendelsesmønster kan dog adskille sig fra det anbefalede og bør følges, når denne information foreligger. Relevant påvirkning af andre systemer som følge af anvendelsen af produkterne skal angives.

Dokumentation for metoder og forudsætninger skal fremlægges. Alle relevante forudsætninger vedrørende anvendelsesfasen skal dokumenteres.

Yderligere krav til regler for en produktkategoris miljøaftryk

Reglerne skal præcisere:

de scenarier for anvendelsesfasen, der skal medtages i undersøgelsen

det tidsrum, der skal overvejes i forbindelse med anvendelsesfasen.

5.4.6   Udarbejdelse af modeller for logistik for det undersøgte produkt

Vigtige parametre, der bør eller skal (i bestemte tilfælde, se nedenfor) tages i betragtning ved fastlæggelse af transportmodel, omfatter:

1.

Transporttype: Transporttypen, f.eks. landtransport (lastbil, jernbane eller rørledning), transport ad vandveje (båd, færge eller flodpram) eller lufttransport (fly), skal tages i betragtning.

2.

Køretøjstype og brændstofforbrug: Køretøjstypen skal tages i betragtning under transporttype, og brændstofforbruget ved fuld last og i tom tilstand skal tages i betragtning. Der skal justeres for et fuldt lastet køretøjs forbrug i overensstemmelse med læsseratioen (69).

3.

Læsseratio: Virkninger på miljøet hænger direkte sammen med den faktiske læsseratio, som derfor skal tages i betragtning.

4.

Antal tomkørsler: Antallet af tomkørsler (dvs. forholdet mellem den afstand, der tilbagelægges for at hente næste læs efter aflæsning af produktet, og den afstand, der tilbagelægges for at transportere produktet) skal tages i betragtning, hvis det er relevant. De km, som det tomme køretøj tilbagelægger, fordeles til produktet. Der skal udvikles specifikke værdier for hvert land og type af transporteret produkt.

5.

Transportafstand: Transportafstande skal dokumenteres, og der skal anvendes gennemsnitlige transportafstande, der gælder for den undersøgte sammenhæng.

6.

Fordeling af virkninger af transport: En brøkdel af virkningerne af transportaktiviteter skal fordeles til analyseenheden (det undersøgte produkt) ud fra lastbegrænsningsfaktoren. Følgende modelprincipper skal tages i betragtning:

Godstransport: tid eller afstand OG masse eller volumen (eller i særlige tilfælde: stk./paller) af det transporterede gods:

a)

Hvis den tilladte totalvægt nås, inden den tilladte maksimumslast er nået for køretøjet: Ved 100 % af dets volumen (produkter med høj massefylde) skal fordelingen baseres på de transporterede produkters masse.

b)

Hvis køretøjet er lastet med 100 % af dets volumen, men det ikke når den tilladte totalvægt (produkter med høj massefylde), skal fordelingen baseres på de transporterede produkters volumen.

Persontransport: tid eller afstand.

Personales forretningsrejser: tid, afstand og økonomisk værdi.

7.

Brændstofproduktion: Brændstofproduktion skal tages i betragtning. Standardværdier for brændstofproduktion findes i f.eks. ELCD (europæisk referencelivscyklusdatabase) (70).

8.

Infrastruktur: Transportinfrastrukturen, dvs. vej, jernbane og vandveje, bør tages i betragtning.

9.

Ressourcer og værktøjer: Mængden og typen af yderligere ressourcer og værktøjer, der skal bruges til de logistiske operationer, f.eks. kraner og transportører, bør tages i betragtning.

Krav til undersøgelser af produkters miljøaftryk

Følgende transportparametre skal tages i betragtning: transporttype, køretøjstype og brændstofforbrug, læsseratio, antal tomkørsler (hvis relevant), transportafstand, fordeling for godstransport baseret på lastbegrænsningsfaktor (dvs. masse for produkter med høj massefylde og volumen for produkter med lav massefylde) og brændstofproduktion.

Følgende transportparametre bør tages i betragtning: transportinfrastruktur, yderligere ressourcer og redskaber, som f.eks. kraner og transportører, fordeling til persontransport baseret på tid eller afstand, fordeling til personales forretningsrejser baseret på tid, afstand eller økonomisk værdi.

Virkningerne af transport skal udtrykkes i standardreferenceenheder, dvs. ton-km for gods og person-km for passagertransport. Enhver afvigelse fra disse standardreferenceenheder skal begrundes og rapporteres.

Miljøvirkningen af transport skal beregnes ved at multiplicere virkningen pr. referenceenhed for hver køretøjstype med

a)

for gods: afstanden og lasten

b)

for personer: afstanden og antallet af personer baseret på de definerede transportscenarier.

Yderligere krav til regler for en produktkategoris miljøaftryk

Reglerne skal angive de scenarier for transport, distribution og oplagring, der evt. skal medtages i undersøgelsen.

5.4.7   Bortskaffelse  (71)

Bortskaffelsesfasen indledes, når det anvendte produkt kasseres af brugeren, og slutter, når produktet er returneret til naturen som et affaldsprodukt eller tilføres et andet produkts livscyklus (dvs. som genanvendt input). Eksempler på bortskaffelsesprocesser, der skal medtages i miljøaftryksundersøgelsen, omfatter:

indsamling og transport af bortskaffelsesprodukter og -emballage

afmontering af komponenter

fragmentering og sortering

omdannelse til genanvendte materialer

kompostering eller anden organisk affaldshåndteringsmetode

førneproduktion

forbrænding og deponering af slagge

deponering og drift og vedligeholdelse af affaldsdepoter

transport i forbindelse med alle bortskaffelsesanlæg.

Da det ofte ikke præcist er fastlagt, hvad der vil ske ved bortskaffelsen af et produkt, skal der defineres bortskaffelsesscenarier.

Krav til undersøgelser af produkters miljøaftryk

Der skal udarbejdes modeller for affaldsstrømme fra processer inden for systemgrænserne til niveauet for elementære strømme.

Yderligere krav til regler for en produktkategoris miljøaftryk

Evt. bortskaffelsesscenarier skal defineres i reglerne for en produktkategoris miljøaftryk. Disse scenarier skal baseres på praksis, teknologi og data fra det indeværende år (analyseår).

5.4.8   Opgørelse af elektricitetsforbrug (herunder forbrug af vedvarende energi)

Der skal udarbejdes modeller for elektricitet fra nettet, der forbruges upstream eller inden for den definerede miljøaftryksgrænse, der er så præcise som muligt, og som prioriterer leverandørspecifikke data. Hvis (en del af) elektriciteten stammer fra vedvarende energikilder, er det vigtigt, at der ikke foretages dobbelttælling. Leverandøren skal derfor garantere, at den elektricitet, der leveres til organisationen med henblik på at producere produktet, i realiteten produceres ved hjælp af vedvarende kilder og ikke tilføres nettet til anvendelse af andre forbrugere (f.eks. oprindelsesgaranti for produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder (72)).

Krav til undersøgelser af produkters miljøaftryk

For elektricitet fra nettet, der forbruges upstream eller inden for den definerede miljøaftryksgrænse, skal der anvendes leverandørspecifikke data, hvis de er tilgængelige. Hvis leverandørspecifikke data ikke er tilgængelige, skal landespecifikke forbrugsmiksdata anvendes for det land, hvori livscyklusfaserne forekommer. For elektricitet, der forbruges i produkternes anvendelsesfase, skal energimikset afspejle forholdet mellem afsætning til forskellige lande og regioner. Hvis sådanne data ikke er tilgængelige, anvendes det gennemsnitlige EU-forbrugsmiks eller det mest repræsentative miks.

Det skal garanteres, at elektriciteten fra vedvarende energikilder (og tilknyttede virkninger) fra nettet, som forbruges upstream eller inden for den definerede miljøaftryksgrænse, ikke tælles to gange. En leverandørerklæring skal vedhæftes som bilag til miljøaftryksrapporten og skal garantere, at den leverede elektricitet i realiteten er produceret ved hjælp af vedvarende energikilder og ikke sælges til en anden organisation.

5.4.9   Yderligere overvejelser i forbindelse med oprettelse af ressourceforbrugs- og emissionsprofilen

Biogene CO2-optag og -emissioner

CO2 fjernes for eksempel fra atmosfæren på grund af trævækst (karakteriseringsfaktor (73) på -1 CO2-ækvivalent for global opvarmning), men frigives ved forbrænding af træ (karakteriseringsfaktor på +1 CO2-ækvivalent for global opvarmning).

Krav til undersøgelser af produkters miljøaftryk

Optag og emission af biogene CO2-kilder skal angives særskilt i ressourceforbrugs- og emissionsprofilen (74).

Direkte ændringer i arealanvendelse (indvirkning på klimaændringer): Indvirkningen af ændret arealanvendelse på klimaændringer er generelt resultatet af ændrede kulstoflagre på arealet. Direkte ændringer i arealanvendelse opstår, når en arealtype omlægges til en anden inden for et unikt arealdække, så der muligvis opstår ændringer i det pågældende areals kulstoflager, men som ikke fører til ændringer i andre systemer. Se bilag VI for flere oplysninger.

Indirekte ændringer i arealanvendelse (indvirkning på klimaændringer): Indvirkningen af ændret arealanvendelse på klimaændringer er generelt resultatet af ændrede kulstoflagre på arealet. Indirekte ændringer i arealanvendelse opstår, når en vis ændring i arealanvendelsen medfører ændringer uden for systemgrænserne, dvs. for andre typer arealanvendelse. Da der ikke er enighed om metoden til bestemmelse af miljøaftrykket som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen, vil disse ændringer ikke indgå i beregningen af drivhusgasemissioner i PEF-sammenhæng.

Krav til undersøgelser af produkters miljøaftryk

Drivhusgasemissioner, der forekommer som resultat af direkte ændringer i arealanvendelse, skal fordeles til produkter i enten i) 20 år efter ændringen i arealanvendelse eller ii) en enkelt høstperiode fra udvindingen af det bedømte produkt (selv om denne er længere end 20 år) (75), og den længste periode vælges. Se bilag VI for flere oplysninger. Drivhusgasemissioner, der forekommer som resultat af indirekte ændringer i arealanvendelse, tages ikke med i betragtning, medmindre der er regler for en produktkategoris miljøaftryk (PEFCR), der udtrykkeligt kræver det. I så fald rapporteres de indirekte ændringer i arealanvendelse særskilt som "Yderligere miljøoplysninger", men medtages ikke i beregningen af virkningerne af drivhusgasemissioner.

Opgørelse af produktion af vedvarende energi

Inden for den undersøgte systemgrænse kan energi produceres ved hjælp af vedvarende energikilder. Hvis produktionen af vedvarende energi overstiger forbruget inden for systemgrænsen, og den overskydende vedvarende energi f.eks. leveres til elektricitetsnettet, kan denne energi kun krediteres det undersøgte produkt, hvis kreditten ikke allerede er indregnet under andre ordninger. Der skal fremlægges dokumentation (f.eks. oprindelsesgaranti for produktion af vedvarende elektricitet (76)), som forklarer, hvorvidt kreditten indgår i beregningen.

Krav til undersøgelser af produkters miljøaftryk

Kreditter vedrørende vedvarende energi, der produceres inden for systemgrænsen, skal beregnes, for så vidt angår det korrigerede (dvs. ved at fratrække den mængde vedvarende energi, der leveres af eksterne kilder) gennemsnitlige landespecifikke forbrugsmiks for det land, som energien leveres til. Hvis sådanne data ikke er tilgængelige, anvendes det korrigerede gennemsnitlige EU-forbrugsmiks eller det mest repræsentative miks. Hvis data om beregningen af korrigerede miks ikke er tilgængelige, anvendes de ukorrigerede gennemsnitlige miks. Det skal åbent angives, hvilke energimiks der forudsættes i beregningen af støtten, og om disse er blevet korrigeret eller ej.

Opgørelse af midlertidig (CO2-)lagring og forsinkede emissioner

Midlertidig CO2-lagring sker, når et produkt “reducerer drivhusgasserne i atmosfæren” eller skaber “negative emissioner” ved at fjerne og lagre CO2 i et begrænset tidsrum.

Forsinkede emissioner er emissioner, der frigives over et længere tidsrum, f.eks. gennem længere brugs- eller bortskaffelsesfaser, i modsætning til en enkelt emission på et bestemt tidspunkt t.

Et forklarende eksempel: Hvis der fremstilles træmøbler med en levetid på 120 år, betyder det, at der lagres CO2 i 120 år, og at emissionerne som følge af bortskaffelse eller forbrænding forsinkes med 120 år. Der optages CO2 til fremstilling af træmøblerne, den lagres i 120 år og frigives, når møblerne til slut bortskaffes eller forbrændes. Der lagres CO2 i 120 år, og de forsinkede CO2 emissioner finder først sted efter 120 år (ved slutningen af møblernes levetid) i stedet for med det samme.

Krav til undersøgelser af produkters miljøaftryk

Kreditter i forbindelse med midlertidig (CO2-)lagring og forsinkede emissioner skal ikke medtages i beregningen af standardpåvirkningskategorierne for miljøaftryk. De kan dog angives under Yderligere miljøoplysninger. De skal endvidere angives under Yderligere miljøoplysninger, hvis de er angivet i de tilknyttede regler for en produktkategoris miljøaftryk.

5.5   Nomenklatur for ressourceforbrugs- og emissionsprofilen

Udviklere af miljøaftryksundersøgelser skal kontrollere den angivne nomenklatur og de angivne egenskaber for en bestemt strøm i ressourceforbrugs- og emissionsprofilen i forhold til ILCD-nomenklaturen og -egenskaberne (International Reference Life Cycle Data System) (77).

Krav til undersøgelser af produkters miljøaftryk

Ethvert relevant ressourceforbrug og alle relevante emissioner i forbindelse med livscyklusfaserne inden for de definerede systemgrænser skal dokumenteres ved hjælp af ILCD-nomenklaturen og -egenskaberne (74), jf. bilag IV.

Hvis nomenklaturen og egenskaberne for en bestemt strøm ikke findes i ILCD, skal den ansvarlige for undersøgelsen oprette en hensigtsmæssig nomenklatur og dokumentere egenskaberne for strømmen.

5.6   Krav til datakvalitet

Dette afsnit beskriver, hvordan datakvaliteten skal vurderes. Der anvendes seks kvalitetskriterier i miljøaftryksundersøgelser, hvoraf fem vedrører dataene, og et vedrører metoden. Kriterierne er opsummeret i tabel 3. Ud fra kriterierne om repræsentativitet (teknologisk, geografisk og tidsmæssig) vurderes det, i hvilken grad de udvalgte processer og produkter afbilder det system, der analyseres. Når de processer og produkter, der repræsenterer det pågældende system, er valgt, og disse processers og produkters ressourceforbrugs- og emissionsprofil er opgjort, vurderes det ud fra fuldstændighedskriteriet, om ressourceforbrugs- og emissionsprofilen dækker samtlige ressourcer og emissioner for de pågældende processer og produkter.

Ud over disse kriterier omfatter kvalitetsvurderingen tre yderligere forhold, dvs. gennemgang, dokumentation (overensstemmelse med ILCD-formatet) og overensstemmelse med ILCD-nomenklaturen. De tre sidstnævnte indgår ikke i den semikvantitative vurdering af datakvaliteten, der er beskrevet i de følgende afsnit. De skal dog opfyldes.

Tabel 3

Datakvalitetskriterier, dokumentation, nomenklatur og gennemgang

Datakvalitets-kriterier

Teknologisk repræsentativitet (78)

Geografisk repræsentativitet (79)

Tidsmæssig repræsentativitet (80)

Fuldstændighed

Parameterusikkerhed (81)

Metodologisk relevans og konsistens (82) (kravene i tabel 7 gælder indtil udgangen af 2015. Fra 2016 kræves der fuld overensstemmelse med metodologien for miljøaftryksundersøgelser)

Dokumentation

I overensstemmelse med ILCD-formatet

Nomenklatur

I overensstemmelse med ILCD-nomenklaturen (f.eks. brug af elementære ILCD-referencestrømme for it-kompatible beholdninger)

Gennemgang

Kontrol foretaget af kvalificeret ekspert (se kapitel 8):

Separat rapport om gennemgang


Tabel 4

Oversigt over datakvalitetskrav og vurdering af datakvalitet

 

Minimumskrav til datakvalitet

Type af krævet datakvalitetsvurdering

Data, der dækker mindst 70 % af bidragene til hver påvirkningskategori for miljøaftryk

Generelt "god" datakvalitet (DQR ≤ 3,0)

Semikvantitativ, jf. tabel 5

Data, der dækker 20-30 % af bidragene til hver påvirkningskategori for miljøaftryk

Generelt "rimelig" datakvalitet

Kvalitativ ekspertvurdering (tabel 7 kan bruges som grundlag for ekspertvurderingen). Kvantificering kræves ikke.

Data anvendt til tilnærmelsesværdier og udfyldelse af identificerede mangler (højst 10 % af bidragene til hver påvirkningskategori for miljøaftryk)

Bedste tilgængelige data

Kvalitativ ekspertvurdering (tabel 7 kan bruges som grundlag for ekspertvurderingen).

Semikvantitativ datakvalitetsvurdering

Tabel 5 indeholder en oversigt over de kriterier, der anvendes til semikvantitativ vurdering af datakvalitet. Tabel 6 og de tilsvarende formler beskriver de kriterier, der skal anvendes ved semikvantitativ vurdering af datakvalitet. I bilag VII gives der et eksempel på datakvalitetskravene for mellemprodukter (papir).

Tabel 5

Kriterier for semikvantitativ vurdering af generel datakvalitet for datasæt i livscyklusopgørelse anvendt i miljøaftryksundersøgelse.

Kvalitetsniveau

Kvalitetsvurdering

Definition

Fuldstændighed

Metodologisk relevans og konsistens

Tidsmæssig repræsentativitet

Teknologisk repræsentativitet

Geografisk repræsentativitet

Parameterusikkerhed

 

 

 

Vurderes med hensyn til dækning for hver påvirkningskategori og sammenlignet med en hypotetisk ideel datakvalitet

De anvendte livscyklusopgørelsesmetoder og metodologiske valg (f.eks. fordeling, substitution osv.) er i overensstemmelse med mål for og omfang af datasættet, navnlig dets tiltænkte anvendelser som beslutningsgrundlag. Metoderne skal også anvendes ensartet på tværs af alle data (83).

Omfang, hvori datasættet afspejler de specifikke forhold for det undersøgte system med hensyn til dataenes tid/alder, herunder evt. baggrundsdatasæt.

Kommentar: dvs. for det angivne år (og for evt. forskelle i løbet af et år eller en dag).

Omfang, hvori datasættet afspejler den undersøgte population med hensyn til teknologi, herunder for evt. baggrundsdatasæt.

Kommentar: dvs. for teknologiske egenskaber, herunder driftsforhold.

Omfang, hvori datasættet afspejler den undersøgte population med hensyn til geografi, herunder for evt. baggrundsdatasæt.

Kommentar: dvs. for det angivne sted/anlæg, land, marked eller kontinent eller den angivne region osv.

Kvalitativ ekspertvurdering eller relativ standardafvigelse som en %, hvis en Monte Carlo-simulering anvendes.

Kommentar: Usikkerhedsvurderingen vedrører kun ressourceforbrugs- og emissionsdata. Den vedrører ikke vurderingen af virkninger af miljøaftryk.

Meget god

1

Opfylder kriteriet i meget høj grad; ingen behov for forbedring.

Meget god fuldstændighed

(≥ 90 %)

Fuld overensstemmelse med alle krav i vejledningen om produkters miljøaftryk

Kontekstspecifik

Kontekstspecifik

Kontekstspecifik

Meget lav usikkerhed

Meget lav usikkerhed

(≤ 10 %)

God

2

Opfylder kriteriet i høj grad; begrænset behov for forbedring.

God fuldstændighed

(80-90 %)

Attributiv (84) procesbaseret tilgang OG:

Opfyldelse af følgende tre metodekrav i vejledningen om produkters miljøaftryk:

håndtering af multifunktionalitet

bortskaffelsesmodel

systemgrænse

Kontekstspecifik

Kontekstspecifik

Kontekstspecifik

Lav usikkerhed

Lav usikkerhed

(10-20 %)

Rimelig

3

Opfylder kriteriet i rimelig grad; forbedring anbefales.

Rimelig fuldstændighed

(70-80 %)

Attributiv procesbaseret tilgang OG:

Opfyldelse af to af følgende tre metodekrav i vejledningen om produkters miljøaftryk:

håndtering af multifunktionalitet

bortskaffelsesmodel

systemgrænse

Kontekstspecifik

Kontekstspecifik

Kontekstspecifik

Rimelig usikkerhed:

Rimelig usikkerhed

(20-30 %)

Ringe

4

Opfylder ikke kriteriet i tilstrækkelig grad; forbedring påkrævet.

Ringe fuldstændighed

(50-70 %)

Attributiv procesbaseret tilgang OG:

Opfyldelse af et af følgende tre metodekrav i vejledningen om produkters miljøaftryk:

håndtering af multifunktionalitet

bortskaffelsesmodel

systemgrænse

Kontekstspecifik

Kontekstspecifik

Kontekstspecifik

Høj usikkerhed

Høj usikkerhed

(30-50 %)

Meget ringe

5

Opfylder ikke kriteriet; væsentlig forbedring påkrævet ELLER:

Kriteriet blev ikke vurderet/gennemgået, ellers dets kvalitet kunne ikke bekræftes/er ukendt.

Meget ringe eller ukendt fuldstændighed

(< 50 %)

Attributiv procesbaseret tilgang, MEN:

Ingen af følgende tre metodekrav i vejledningen om produkters miljøaftryk er opfyldt:

håndtering af multifunktionalitet

bortskaffelsesmodel

systemgrænse

Kontekstspecifik

Kontekstspecifik

Kontekstspecifik

Meget høj usikkerhed

Meget høj usikkerhed

(> 50 %)

Den generelle datakvalitet beregnes ved at lægge den opnåede kvalitetsklasse for hvert kvalitetskriterium sammen og dividere resultatet med det samlede antal kriterier (dvs. seks). DQR-resultatet (Data Quality Rating) bruges til at identificere det tilsvarende kvalitetsniveau i tabel 6. Beregningen fortages ved hjælp af formel 1:

Formula 1

Formula

—   DQR:

Data Quality Rating for datasættet

—   TeR:

Teknologisk repræsentativitet

—   GR:

Geografisk repræsentativitet

—   TiR:

Tidsmæssig repræsentativitet

—   C:

Fuldstændighed

—   P:

Nøjagtighed/usikkerhed

—   M:

Metodologisk relevans og konsistens

Formel 1 skal anvendes til at identificere det generelle datakvalitetsniveau ud fra den opnåede datakvalitetsvurdering.

Tabel 6

Generelt datakvalitetsniveau ud fra den opnåede datakvalitetsvurdering

Generel datakvalitetsvurdering (DQR)

Generelt datakvalitetsniveau

≤ 1,6

"Fremragende kvalitet"

1,6 til 2,0

"Meget god kvalitet"

2,0 til 3,0

"God kvalitet"

3 til 4,0

"Rimelig kvalitet"

> 4

"Ringe kvalitet"


Tabel 7

Eksempel på semikvantitativ vurdering af datakvalitet til brug for nøgledatasæt i livscyklusopgørelse.

Proces: farveproces


Kvalitetsniveau

Kvalitetsvurdering

Definition

Fuldstændighed

Metodologisk relevans og konsistens

Tidsmæssig repræsentativitet

Teknologisk repræsentativitet

Geografisk repræsentativitet

Parameterusikkerhed (relativ standardafvigelse som en %, hvis en Monte Carlo-simulering anvendes, ellers kvalitativ ekspertvurdering)

Meget god

1

Opfylder kriteriet i meget høj grad; ingen behov for forbedring.

Meget god fuldstændighed

(≥ 90 %)

Fuld overensstemmelse med alle krav i vejledningen om produkters miljøaftryk

2009-2012

Diskontinuerlig i forhold til farvningsmaskiner med luftgennemstrømning

Centraleuropæisk miks

Meget lav usikkerhed

(≤ 10 %)

God

2

Opfylder kriteriet i høj grad; begrænset behov for forbedring.

God fuldstændighed

(80-90 %)

Attributiv procesbaseret tilgang OG:

Opfyldelse af følgende tre metodekrav i vejledningen om produkters miljøaftryk:

håndtering af multifunktionalitet

bortskaffelsesmodel

systemgrænse

2006-2008

F.eks. "Forbrugsmiks i EU: 30 % halvkontinuerlig, 50 % røgfarvning og 20 % kontinuerlig farvning"

EU 27-miks; UK, DE; IT; FR

Lav usikkerhed

(10-20 %)

Rimelig

3

Opfylder kriteriet i rimelig grad; forbedring anbefales.

Rimelig fuldstændighed

(70-80 %)

Attributiv procesbaseret tilgang OG:

Opfyldelse af følgende to metodekrav i vejledningen om produkters miljøaftryk:

håndtering af multifunktionalitet

bortskaffelsesmodel

Følgende metodekrav i vejledningen om produkters miljøaftryk er dog ikke opfyldt:

systemgrænse

1999-2005

F.eks. "Produktionsmiks i EU: 35 % halvkontinuerlig, 40 % røgfarvning og 25 % kontinuerlig farvning"

Skandinavien; andre EU-27-lande

Rimelig usikkerhed

(20-30 %)

Ringe

4

Opfylder ikke kriteriet i tilstrækkelig grad; forbedring påkrævet.

Ringe fuldstændighed

(50-75 %)

Attributiv procesbaseret tilgang OG:

Opfyldelse af følgende metodekrav i vejledningen om produkters miljøaftryk:

håndtering af multifunktionalitet

Følgende to metodekrav i vejledningen om produkters miljøaftryk er dog ikke opfyldt:

bortskaffelsesmodel

systemgrænse

1990-1999

F.eks. "Røgfarvning"

Mellemøsten; USA; JP

Høj usikkerhed

(30-50 %)

Meget ringe

5

Opfylder ikke kriteriet; væsentlig forbedring påkrævet ELLER:

Kriteriet blev ikke vurderet/gennemgået, ellers dets kvalitet kunne ikke bekræftes/er ukendt.

Meget ringe eller ukendt fuldstændighed

(< 50 %)

Attributiv procesbaseret tilgang, MEN:

Ingen af følgende tre metodekrav i vejledningen om produkters miljøaftryk er opfyldt:

håndtering af multifunktionalitet

bortskaffelsesmodel

systemgrænse

< 1990; ukendt

Kontinuerlig farvning; andet; ukendt

Andet; ukendt

Meget høj usikkerhed

(> 50 %)

Krav til undersøgelser af produkters miljøaftryk

Datakvalitetskrav skal opfyldes af miljøaftryksundersøgelser til ekstern formidling, dvs. B2B og B2C. For miljøaftryksundersøgelser (der hævder at være i overensstemmelse med denne vejledning) til interne formål bør de angivne datakvalitetskrav opfyldes (dvs. anbefales), men det er ikke obligatorisk. Enhver afvigelse fra kravene skal dokumenteres. Datakvalitetskrav gælder for både specifikke (85) og generiske data (86).

Følgende seks kriterier skal anvendes ved semikvantitativ vurdering af datakvalitet i miljøaftryksundersøgelser: teknologisk repræsentativitet, geografisk repræsentativitet, tidsmæssig repræsentativitet, fuldstændighed, parameterusikkerhed og metodologisk relevans og konsistens.

I den valgfrie screening kræves som minimum datakvalitetsvurderingen "rimelig" for data, der bidrager til mindst 90 % af den virkning, der anslås for hver påvirkningskategori vurderet ud fra en kvalitativ ekspertvurdering.

I den endelige ressourceforbrugs- og emissionsprofil for processer eller aktiviteter, der tegner sig for mindst 70 % af bidragene til hver påvirkningskategori, skal både specifikke og generiske data opnå et generelt niveau på mindst "god kvalitet" (tærsklen på 70 % er valgt for at afbalancere målet om en robust vurdering med behovet for at gøre det muligt og tilgængeligt). En semikvantitativ vurdering af datakvalitet skal udføres og rapporteres for disse processer. Mindst 2/3 af de resterende 30 % (dvs. 20-30 %) skal modelleres med data af mindst "rimelig kvalitet". Data med ringere vurdering end rimelig kvalitet må højst tegne sig for 10 % af bidragene til hver påvirkningskategori.

Datakvalitetskravene vedrørende teknologisk, geografisk og tidsmæssig repræsentativitet skal underkastes gennemgang som en del af miljøaftryksundersøgelsen. Datakvalitetskravene vedrørende fuldstændighed, metodologisk relevans og konsistens og parameterusikkerhed bør opfyldes ved kun at indhente generiske data fra datakilder, der overholder kravene i vejledningen om produkters miljøaftryk.

Med hensyn til datakvalitetskriteriet "metodologisk relevans og konsistens" gælder kravene i tabel 6 indtil udgangen af 2015. Fra 2016 kræves der fuld overensstemmelse med metodologien for miljøaftryksundersøgelser.

For generiske data skal datakvalitetsvurderingen gennemføres på niveauet for inputstrømme (f.eks. indkøbt papir brugt i trykkeri), mens den for specifikke data skal gennemføres på niveauet for de individuelle processer eller samlede processer eller på niveauet for individuelle inputstrømme.

Yderligere krav til regler for en produktkategoris miljøaftryk

Reglerne skal give yderligere vejledning om resultaterne af datakvalitetsvurderinger for produktkategorien med hensyn til tidsmæssig, geografisk og teknologisk repræsentativitet. De skal f.eks. angive, hvilken datakvalitetsvurdering vedrørende tidsmæssig repræsentativitet der skal tildeles et datasæt, der repræsenterer et bestemt år.

I reglerne kan der angives yderligere kriterier for vurderingen af datakvalitet (i forhold til standardkriterier).

I reglerne kan der angives strengere datakvalitetskrav, hvis det er relevant for den undersøgte produktkategori. De kan omfatte:

dør til dør-aktiviteter/-processer

upstream- eller downstreamfaser

vigtige forsyningskædeaktiviteter for produktkategorien

vigtige standardpåvirkningskategorier for produktkategorien.

Eksempel på bestemmelse af datakvalitetsvurdering

Komponent

Opnået kvalitetsniveau

Tilsvarende kvalitetsvurdering

Teknologisk repræsentativitet (TeR)

god

2

Geografisk repræsentativitet (GR)

god

2

Tidsmæssig repræsentativitet (TiR)

rimelig

3

Fuldstændighed (C)

god

2

Parameterusikkerhed (P)

god

2

Metodologisk relevans og konsistens (M)

god

2

Formula

En DQR på 2,2 svarer til den generelle vurdering "god kvalitet".

5.7   Indsamling af specifikke data

Dette afsnit beskriver indsamlingen af specifikke data, som er direkte målte eller indsamlede data, der er repræsentative for aktiviteterne på et bestemt anlæg eller på bestemte samlinger af anlæg. Dataene bør omfatte alle kendte input og output for processerne. Input omfatter bl.a. energi, vand, materialer osv. Output er produkter, sideprodukter (87) og emissioner. Emissioner kan opdeles i fire kategorier: emissioner til luft, vand og jord og emissioner som fast affald. Specifikke data kan indsamles, måles eller beregnes ved hjælp af aktivitetsdata (88) og relaterede emissionsfaktorer. Det bemærkes, at emissionsfaktorer kan udledes af generiske data, der opfylder datakvalitetskrav.

Dataindsamling – målinger og skræddersyede spørgeskemaer

De mest repræsentative datakilder for specifikke processer er målinger, der foretages direkte i processen eller indhentes fra operatører via interview eller spørgeskemaer. Dataene skal muligvis skaleres, samles eller på anden måde behandles matematisk for at bringe dem i overensstemmelse med analyseenheden og referencestrømmen for processen.

Typiske specifikke datakilder omfatter:

forbrugsdata på proces- eller anlægsniveau

fakturaer og lagerændringer for forbrugsstoffer

målinger af emissioner (mængder og koncentrationer af emissioner fra gas og spildevand)

sammensætning af produkter og affald

indkøbs- og salgsafdelinger/-enheder.

Krav til undersøgelser af produkters miljøaftryk

Specifikke data (89) skal indhentes for alle forgrundsprocesser og evt. baggrundsprocesser (90). Hvis generiske data er mere repræsentative eller relevante end specifikke data for forgrundsprocesser (begrundes og rapporteres), skal generiske data også anvendes for forgrundsprocesserne

Yderligere krav til regler for en produktkategoris miljøaftryk

Reglerne skal:

1.

angive de processer, der skal indsamles specifikke data for

2.

angive kravene til indsamlingen af specifikke data

3.

definere kravene til indsamling for hvert anlæg med hensyn til:

målfase(r) og dataindsamlingsomfang

sted for dataindsamling (nationalt, internationalt, bestemte fabrikker osv.)

tidsrum for dataindsamling (år, årstid, måned osv.)

en begrundelse, hvis stedet eller tidsrummet for dataindsamling skal begrænses til et bestemt interval, og påvisning af, at de indsamlede data kan fungere som tilstrækkelige stikprøver.

5.8   Indsamling af generiske data

Generiske data er data, der ikke er baseret på direkte målinger eller beregninger af de pågældende processer i systemet. Generiske data kan være sektorspecifikke, dvs. specifikke for den sektor, der er omfattet af miljøaftryksundersøgelsen, eller de kan gælde for flere sektorer. Generiske data omfatter bl.a.:

data fra litteraturen eller videnskabelige rapporter

industrigennemsnitlige livscyklusdata fra databaser med livscyklusdata, rapporter fra industrisammenslutninger, officielle statistikker osv.

Indhentning af generiske data

Generiske data bør så vidt muligt indhentes fra datakilder, der er anført i denne vejledning. Øvrige generiske data bør indhentes fra:

databaser, der leveres af mellemstatslige organisationer (f.eks. FAO og UNEP)

officielle landespecifikke nationale databaser med livscyklusdata (for data, der er specifikke for værtslandets database)

nationale databaser med livscyklusdata

andre tredjepartsdatabaser med livscyklusdata

specialiseret videnskabelig litteratur.

Andre potentielle kilder til generiske data findes f.eks. på Det Fælles Forskningscenters websted under "Resource Directory of the European Platform" (91). Hvis de nødvendige data ikke findes blandt ovennævnte kilder, kan andre kilder anvendes.

Krav til undersøgelser af produkters miljøaftryk

Generiske data bør kun anvendes i forbindelse med processer i baggrundssystemet, medmindre (generiske data) er mere repræsentative eller relevante end specifikke data for forgrundsprocesser. Hvis det er tilfældet, skal generiske data også anvendes for processer i forgrundssystemet. Sektorspecifikke generiske data bør anvendes frem for generiske data, der omfatter flere sektorer. Alle generiske data skal opfylde datakvalitetskravene i dette dokument. Kilderne til de anvendte data skal dokumenteres klart og angives i miljøaftryksrapporten.

Generiske data (som opfylder datakvalitetskravene i denne vejledning) bør så vidt muligt indhentes fra:

data, der er udviklet i overensstemmelse med kravene i de relevante regler for en produktkategoris miljøaftryk

data, der er udviklet i overensstemmelse med kravene vedrørende miljøaftryksundersøgelser

ILCD-datanettet (92) (hvor datasæt, der er i fuld overensstemmelse med ILCD, foretrækkes frem for data, der kun er overensstemmende på elementært niveau)

ELCD-databasen (93).

Yderligere krav til regler for en produktkategoris miljøaftryk

Regler for en produktkategoris miljøaftryk skal præcisere følgende:

hvis brugen af generiske data tillades for et stof, hvor specifikke data ikke er tilgængelige

omfanget af krævede ligheder mellem det faktiske stof og det generiske stof

kombinationen af mere end ét generisk datasæt, hvis det er nødvendigt.

5.9   Håndtering af resterende datamangler for enhedsproces

Der er tale om datamangler, hvis der ikke foreligger specifikke eller generiske data, som er tilstrækkeligt repræsentative for en proces i produktets livscyklus. For de fleste processer, hvor data mangler, bør det være muligt at indhente tilstrækkelige oplysninger til at give et rimeligt overslag over de manglende data. Der bør derfor kun være få, hvis nogen, datamangler i den endelige ressourceforbrugs- og emissionsprofil. Manglende data kan være af forskellige typer og have forskellige karakteristika, som kræver hver sin separate tilgang for at blive afhjulpet.

Datamangler kan forekomme, når:

der ikke findes data om et bestemt input/produkt, eller

der findes data for en lignende proces, men:

dataene er blevet genereret i en anden region

dataene er blevet genereret ved hjælp af en anden teknologi

dataene er blevet genereret i en anden tidsperiode.

Krav til undersøgelser af produkters miljøaftryk

Evt. datamangler skal afhjælpes ved hjælp af de bedste tilgængelige generiske eller ekstrapolerede data (94). Bidraget fra sådanne data (herunder mangler i generiske data) må højst udføre 10 % af det samlede bidrag til hver undersøgt påvirkningskategori. Dette fremgår af datakvalitetskravene, som fastsætter, at 10 % af dataene kan udvælges fra de bedste tilgængelige data (uden yderligere datakvalitetskrav).

Yderligere krav til regler for en produktkategoris miljøaftryk

Reglerne skal angive potentielle datamangler og give detaljeret vejledning i, hvordan disse mangler afhjælpes.

5.10   Håndtering af multifunktionelle processer

Hvis en proces eller et anlæg omfatter mere end én funktion, dvs. den/det leverer flere varer og/eller tjenester ("sideprodukter"), er processen eller anlægget "multifunktionelt". I det tilfælde skal alle input og emissioner i forbindelse med processen fordeles mellem det undersøgte produkt og de øvrige sideprodukter på en fastlagt måde. Der skal oprettes modeller for systemer, der omfatter multifunktionelle processer, i overensstemmelse med følgende beslutningshierarki, hvor der gives yderligere vejledning i reglerne for en produktkategoris miljøaftryk, hvis de foreligger.

Beslutningshierarki

I)   Opdeling eller systemudvidelse

Om muligt bør opdeling eller systemudvidelse anvendes for at undgå fordeling. Opdeling er, når multifunktionelle processer eller anlæg opdeles for at isolere de inputstrømme, der er direkte knyttet til hvert proces- eller anlægsoutput. Systemudvidelse er, når systemet udvides ved at inkludere yderligere funktioner, der er knyttet til sideprodukterne. Det skal først undersøges, om den analyserede proces kan opdeles eller udvides. Hvis opdeling er mulig, bør data kun indsamles for de enhedsprocesser (95), der er direkte attributive (96) til de undersøgte varer/tjenester. Hvis systemet kan udvides, skal de yderligere funktioner medtages i analysen, og resultater skal rapporteres for det udvidede system som helhed og ikke for de enkelte sideprodukter.

II)   Fordeling baseret på et relevant underliggende fysisk forhold

Hvis opdeling eller systemanvendelse ikke kan anvendes, bør fordeling anvendes: Systeminput og -output bør deles mellem dets forskellige produkter eller funktioner på en måde, som afspejler de relevante underliggende fysiske forhold mellem dem (ISO 14044:2006, 14).

Ved fordeling baseret på et relevant underliggende fysisk forhold deles input- og outputstrømme i en multifunktionel proces eller et multifunktionelt anlæg i overensstemmelse med et relevant, kvantificerbart fysisk forhold mellem procesinput og output af sideprodukter (f.eks. en fysisk egenskab for input og output, der er relevant for den funktion, som det undersøgte sideprodukt tilvejebringer). Der kan oprettes modeller for fordeling baseret på et fysisk forhold ved hjælp af direkte substitution, hvis der kan identificeres et produkt, der kan substitueres direkte (97).

Kan der oprettes en robust model for en direkte substitutionsvirkning? Dette kan påvises ved at bevise, at 1) der er en direkte substitutionsvirkning, som kan dokumenteres i praksis, OG 2) der kan oprettes en model for substitutproduktet, og ressourceforbrugs- og emissionsprofildataene kan fratrækkes på en direkte repræsentativ måde:

Hvis ja (dvs. begge betingelser er opfyldt), oprettes en model for substitutionsvirkningen.

Eller

Kan input-/outputstrømme fordeles baseret på et andet relevant underliggende forhold, der forbinder input og output med den funktion, systemet leverer? Dette kan påvises ved at bevise, at der kan defineres et relevant fysisk forhold, hvormed de strømme, der kan tilskrives leveringen af den definerede funktion for produktsystemet, kan fordeles (98):

Hvis ja, foretages fordeling ud fra dette fysiske forhold.

III)   Fordeling baseret på et andet forhold

Fordeling baseret på et andet forhold kan være en mulighed. Økonomisk fordeling henviser f.eks. til fordeling af input og output, der er knyttet til multifunktionelle processer, til outputtet for sideprodukter i forhold til deres relative markedsværdier. Sidefunktionernes markedspris bør henvise til den særlige betingelse og det punkt, hvor sideprodukterne produceres. Fordeling baseret på økonomisk værdi anvendes kun, når I og II ikke er mulige. Under alle omstændigheder skal der gives en klar begrundelse for at have fravalgt I og II og for at have valgt en bestemt fordelingsregel i trin III med henblik på så vidt muligt at sikre, at resultaterne af miljøaftryksundersøgelsen er fysisk repræsentative.

Fordeling baseret på et andet forhold kan foretages på en af følgende alternative måder:

Kan en indirekte substitutionsvirkning (99) identificeres? OG kan der oprettes en model for det substituerede produkt, og kan beholdningen fratrækkes på en rimeligt repræsentativ måde?

Hvis ja (dvs. begge betingelser er opfyldt), oprettes en model for den indirekte substitutionsvirkning.

Eller

Kan input-/outputstrømmene fordeles mellem produkter og funktioner på grundlag af et andet forhold (f.eks. den relative økonomiske værdi af sideprodukter)?

Hvis ja, fordeles produkter og funktioner på grundlag af det identificerede forhold.

Det er især udfordrende at arbejde med produkters multifunktionalitet, når et eller flere af disse produkter genanvendes eller energiudnyttes, da systemerne i det tilfælde ofte er ganske komplekse. I bilag V beskrives en tilgang, der skal benyttes til at anslå de samlede emissioner i forbindelse med en bestemt proces, der omfatter genanvendelse og/eller energiudnyttelse. Disse vedrører endvidere også affaldsstrømme, der genereres inden for systemgrænserne.

Eksempler på direkte og indirekte substitution

Direkte substitution:

Direkte substitution kan beskrives som en form for fordeling, der er baseret på et underliggende fysisk forhold, når en direkte virkning kan identificeres i praksis. Når husdyrgødning tilføres landbrugsjord som direkte substitut for en tilsvarende mængde kunstgødning, som landbrugeren ellers ville have anvendt, krediteres det husdyravlssystem, som gødningen kommer fra, for den fortrængte produktion af kunstgødning (under hensyntagen til forskelle i transport, håndtering og emissioner).

Indirekte substitution:

Indirekte substitution kan beskrives som en form for "fordeling baseret på et andet forhold", når et sideprodukt antages at fortrænge et marginalt eller ækvivalent gennemsnitprodukt via markedsprocesser. Når husdyrgødning emballeres og sælges til brug i private haver, krediteres det husdyravlssystem, som gødningen kommer fra, for det markedsgennemsnitlige havegødningsprodukt, der antages at være blevet fortrængt (under hensyntagen til forskelle i transport, håndtering og emissioner).

Krav til undersøgelser af produkters miljøaftryk

Følgende beslutningshierarki ved multifunktionalitet skal anvendes til løsning af alle problemer med multifunktionalitet i forbindelse med miljøaftryksundersøgelser: 1) opdeling eller systemudvidelse; 2) fordeling baseret på et relevant underliggende fysisk forhold (herunder direkte substitution eller et relevant underliggende fysisk forhold); 3) fordeling baseret på et andet forhold (herunder indirekte substitution eller et andet relevant underliggende forhold).

Alle valg, der træffes i den forbindelse, skal rapporteres og begrundes med henblik på generelt at sikre fysisk repræsentative og miljømæssigt relevante resultater. For produkters multifunktionalitet i forbindelse med genanvendelse eller en energiudnyttelse benyttes den formel, der er beskrevet i bilag V. Ovennævnte beslutningsproces gælder også for multifunktionalitet ved bortskaffelse.

Yderligere krav til regler for en produktkategoris miljøaftryk

I reglerne skal der angives yderligere multifunktionalitetsløsninger, som anvendes inden for de definerede systemgrænser og for upstream- og downstreamfaser, hvis det er relevant. Hvis det er muligt/hensigtsmæssigt, kan reglerne omfatte yderligere specifikke faktorer, der skal anvendes i forbindelse med fordeling. Alle sådanne multifunktionalitetsløsninger, som er angivet i reglerne, skal klart begrundes med henvisning til hierarkiet for multifunktionalitetsløsninger i forbindelse med miljøaftryksundersøgelser.

Hvis opdeling anvendes, skal reglerne angive de processer, der skal opdeles, og principperne for denne opdeling.

Hvis fordeling efter fysisk forhold anvendes, skal reglerne angive de relevante underliggende fysiske forhold, der skal tages i betragtning, og fastlægge de relevante fordelingsfaktorer.

Hvis fordeling efter et andet forhold anvendes, skal reglerne angive dette forhold og fastlægge de relevante fordelingsfaktorer. I tilfælde af f.eks. økonomisk fordeling skal reglerne angive principperne for at fastlægge den økonomiske værdi af sideprodukter.

Med hensyn til multifunktionalitet ved bortskaffelse skal reglerne angive, hvordan de forskellige dele beregnes i den obligatoriske formel, som er anført.

Figur 4

Beslutningstræ for håndtering af multifunktionelle processer

Image

5.11   Indsamling af data vedrørende de næste metodologiske faser i en miljøaftryksundersøgelse

Figur 5 illustrerer den dataindsamling, der foretages i forbindelse med udarbejdelse af en miljøaftryksundersøgelse. "Skal/bør/kan"-kravene er opsummeret for både specifikke og generiske data. Figuren angiver desuden sammenhængen mellem dataindsamlingen og oprettelsen af ressourceforbrugs- og emissionsprofilen og den efterfølgende vurdering af virkninger af miljøaftryk.

Figur 5

Forhold mellem dataindsamling, ressourceforbrugs- og emissionsprofil og vurdering af virkninger af miljøaftryk.

Image

6.   VURDERING AF VIRKNINGER AF MILJØAFTRYK

Når ressourceforbrugs- og emissionsprofilen er blevet oprettet, skal vurderingen af virkninger af miljøaftryk gennemføres for at beregne produktets miljøpræstation ved hjælp af de valgte påvirkningskategorier og modeller for miljøaftryk. Vurdering af virkninger af miljøaftryk omfatter to obligatoriske og to valgfrie trin. Vurderingen af virkninger af miljøaftryk har ikke til formål at erstatte andre (lovgivningsmæssige) redskaber, der har et andet omfang og mål, f.eks. miljørisikovurdering, VVM-undersøgelse for et bestemt sted eller sundheds- og sikkerhedsbestemmelser på produktniveau eller vedrørende arbejdsmiljø. Vurderingen af virkninger af miljøaftryk har navnlig ikke til formål at forudsige, om tærskler overskrides, og der forekommer faktiske virkninger på et bestemt sted og tidspunkt. Den beskriver i stedet den eksisterende belastning af miljøet. Vurderingen af virkninger af miljøaftryk supplerer derfor andre velafprøvede redskaber, som udvider livscyklusperspektivet.

6.1   Klassificering og karakterisering (obligatorisk)

Krav til undersøgelser af produkters miljøaftryk

Vurderingen af virkninger af miljøaftryk skal omfatte en klassificering og karakterisering af produktets miljøaftryksstrømme.

6.1.1   Klassificering af et produkts miljøaftryksstrømme

Ved klassificering tildeles materiale-/energiinput og -output opgjort i ressourceforbrugs- og emissionsprofilen til den relevante påvirkningskategori for miljøaftryk. I klassificeringsfasen tildeles alle input/output, der resulterer i drivhusgasemissioner, til kategorien Klimaændringer. Input/output, der resulterer i emissioner af ozonnedbrydende stoffer, tildeles på samme måde til kategorien Nedbrydning af ozonlaget. I nogle tilfælde kan input/output bidrage til flere påvirkningskategorier. Chlorfluorcarboner (CFC'er) bidrager f.eks. til både Klimaændringer og Nedbrydning af ozonlaget.

Det er vigtigt, at dataene beskriver de anvendte stoffer, for hvilke karakteriseringsfaktorer (se næste afsnit) er tilgængelige. Data vedrørende et sammensat NPK-gødningsprodukt bør f.eks. opsplittes og klassificeres i overensstemmelse med dets N-, P- og K-bestanddele, fordi hver bestanddel bidrager til forskellige påvirkningskategorier. I praksis kan en stor del af dataene til ressourceforbrugs- og emissionsprofilen hentes fra eksisterende offentlige eller kommercielle livscyklusdatabaser, hvor klassificering allerede er gennemført. I sådanne tilfælde skal f.eks. leverandøren sikre, at klassificeringen og de tilknyttede løsninger med hensyn til vurdering af virkninger af miljøaftryk opfylder kravene i denne vejledning.

Krav til undersøgelser af produkters miljøaftryk

Alle input/output, der er opgjort i forbindelse med oprettelsen af ressourceforbrugs- og emissionsprofilen, skal tildeles de påvirkningskategorier for miljøaftryk, som de bidrager til ("klassificering"), ved hjælp af de klassificeringsdata, der findes på http://lct.jrc.ec.europa.eu/assessment/projects.

I forbindelse med klassificeringen af ressourceforbrugs- og emissionsprofilen skal data beskrive de anvendte stoffer, for hvilke karakteriseringsfaktorer er tilgængelige.

Eksempel: Klassificering af data til undersøgelse af en skjortes miljøaftryk

Klassificering af data i påvirkningskategorien Klimaændringer:

CO2

Ja

CH4

Ja

SO2

Nej

NOx

Nej


Klassificering af data i påvirkningskategorien Forsuring:

CO2

Nej

CH4

Nej

SO2

Ja

NOx

Ja

6.1.2   Karakterisering af et produkts miljøaftryksstrømme

Karakterisering er beregningen af omfanget af bidraget fra hvert klassificeret input/output til deres respektive påvirkningskategorier for miljøaftryk og de samlede bidrag inden for hver kategori. Karakterisering fortages ved at multiplicere værdierne i ressourceforbrugs- og emissionsprofilen med den relevante karakteriseringsfaktor for hver påvirkningskategori.

Karakteriseringsfaktorerne er stof- eller ressourcespecifikke. De repræsenterer virkningsintensiteten for et stof i forhold til et fælles referencestof for en påvirkningskategori (påvirkningskategoriindikator). Ved beregning af f.eks. virkningerne på klimaændringer vægtes alle drivhusgasemissioner, der er opgjort i ressourceforbrugs- og emissionsprofilen, ud fra deres virkningsintensitet i forhold til kuldioxid, som er referencestoffet for denne kategori. Det gør det muligt at lægge alle potentielle virkninger sammen og udtrykke dem som ét ækvivalent stof (i dette tilfælde CO2-ækvivalenter) for hver påvirkningskategori. Karakteriseringsfaktorerne udtrykt som globalt opvarmningspotentiale for methan er f.eks. lig med 25 CO2-ækvivalenter og dens virkning på global opvarmning er således 25 gange større end CO2 (dvs. karakteriseringsfaktor for 1 CO2-ækvivalent).

Krav til undersøgelser af produkters miljøaftryk

Alle klassificerede input/output i hver påvirkningskategori for miljøaftryk skal tildeles karakteriseringsfaktorer, der repræsenterer bidraget pr. input-/outputenhed til kategorien, ved hjælp af de karakteriseringsfaktorer, der findes online på http://lct.jrc.ec.europa.eu/assessment/projects. Miljøaftryksresultater skal derefter beregnes for hver påvirkningskategori ved at multiplicere mængden af hvert input/output med karakteriseringsfaktoren og lægge bidragene fra alle input/output i hver kategori sammen i ét mål udtrykt i den relevante referenceenhed.

Hvis karakteriseringsfaktorer ikke er tilgængelige i standardmodellen for visse strømme (f.eks. grupper af kemikalier) i ressourceforbrugs- og emissionsprofilen, kan der benyttes andre tilgange for disse strømme. Det skal i så fald angives under "Yderligere miljøoplysninger". Karakteriseringsmodellerne skal være videnskabeligt og teknisk gyldige og skal baseres på særskilte, identificerbare miljøsystemer (100) eller reproducerbare observationer fra praksis.

Eksempel: Beregning af resultater af vurdering af virkninger af miljøaftryk

Global opvarmning

Karakteriseringsfaktor

CO2

g

5,132

×

1

=

5,132 kg CO2-ækvivalent

CH4

g

8,2

×

25

=

0,205 kg CO2-ækvivalent

SO2

g

3,9

×

0

=

0 kg CO2-ækvivalent

NOx

g

26,8

×

0

=

0 kg CO2-ækvivalent

I alt

=

5,337 kg CO2-ækvivalent


Forsuring

Karakteriseringsfaktor

CO2

g

5,132

×

0

=

0 Mol H+-ækvivalent

CH4

g

8,2

×

0

=

0 Mol H+-ækvivalent

SO2

g

3,9

×

1,31

=

0,005 Mol H+-ækvivalent

NOx

g

26,8

×

0,74

=

0,019 Mol H+-ækvivalent

I alt

=

0,024kg Mol H+-ækvivalent

6.2   Normalisering og vægtning (anbefalet/valgfri)

Efter de to obligatoriske trin med klassificering og karakterisering kan vurderingen af virkninger af miljøaftryk suppleres med normalisering og vægtning, der er anbefalede/valgfrie trin.

6.2.1   Normalisering af resultater af en vurdering af virkninger af miljøaftryk (anbefalet)

Normalisering er ikke et obligatorisk, men anbefalet trin, hvor resultaterne af en vurdering af virkninger af miljøaftryk multipliceres med normaliseringsfaktorer med henblik på at beregne og sammenligne omfanget af deres bidrag til påvirkningskategorierne i forhold til en referenceenhed (typisk den belastning af kategorien, som emissioner forårsager i løbet af et år i et helt land eller for en gennemsnitsborger). Derved fås der normaliserede miljøaftryksresultater uden dimensioner. De afspejler de belastninger, der kan tilskrives et produkt i forhold til referenceenheden, f.eks. pr. indbygger for et bestemt år og en bestemt region. Derved kan betydningen af de enkelte processers bidrag sammenlignes med referenceenheden for de undersøgte påvirkningskategorier. Resultater af en vurdering af virkninger af miljøaftryk kan f.eks. sammenlignes med de samme resultater af en vurdering af virkninger af miljøaftryk for en bestemt region, f.eks. EU-27, og for et individ. I det tilfælde afspejler de personækvivalenter i forhold til emissionerne for EU-27. Normaliserede resultater af miljøaftryksundersøgelser angiver dog ikke graden/relevansen af de forskellige virkninger.

Krav til undersøgelser af produkters miljøaftryk

Normalisering er ikke obligatorisk, men anbefales i miljøaftryksundersøgelser. Hvis normalisering foretages, skal de normaliserede resultater af miljøaftryksundersøgelsen angives under "Yderligere miljøoplysninger", og alle metoder og forudsætninger skal dokumenteres.

Normaliserede resultater må ikke aggregeres, da det implicit medfører vægtning. Resultater af en vurdering af virkninger af miljøaftryk før normalisering skal rapporteres sammen med de normaliserede resultater.

6.2.2   Vægtning af resultater af en vurdering af virkninger af miljøaftryk (valgfri)

Vægtning er ikke et obligatorisk, men anbefalet trin, der kan understøtte fortolkningen og formidlingen af undersøgelsens resultater. I dette trin multipliceres miljøaftryksresultaterne, f.eks. de normaliserede resultater, med et sæt vægtningsfaktorer, der afspejler den opfattede relative betydning af de undersøgte påvirkningskategorier. Vægtede miljøaftryksresultater kan dermed sammenlignes, således at deres relative betydning kan vurderes. De kan også aggregeres på tværs af påvirkningskategorier, så der fås flere aggregerede værdier eller én samlet påvirkningsindikator.

Vægtning kræver, at værdier vurderes med hensyn til deres betydning for de undersøgte påvirkningskategorier. Disse vurderinger kan baseres på ekspertudtalelser, kulturelle/politiske synspunkter eller økonomiske hensyn (101).

Krav til undersøgelser af produkters miljøaftryk

Vægtning er ikke obligatorisk, men valgfrit i miljøaftryksundersøgelser. Hvis vægtning foretages, skal metoderne og resultaterne rapporteres under "Yderligere miljøoplysninger". Resultater af en vurdering af virkninger af miljøaftryk før vægtning skal rapporteres sammen med de vægtede resultater.

Anvendelsen af normalisering og vægtning i miljøaftryksundersøgelser skal være i overensstemmelse med de mål og det omfang, der er fastlagt for undersøgelsen, herunder de tiltænkte anvendelser (102).

7.   FORTOLKNING AF MILJØAFTRYKSRESULTATER FOR PRODUKTER

7.1   Generelt

Fortolkning af resultaterne af en miljøaftryksundersøgelse for et produkt (103) tjener to formål:

For det første at sikre, at resultatet af miljøaftryksmodellen svarer til undersøgelsens mål og kvalitetskrav. I den henseende kan miljøaftryksfortolkning bruges som grundlag for iterativ forbedring af miljøaftryksmodellen, indtil alle mål og krav er opfyldt.

For det andet at drage robuste konklusioner og udlede robuste anbefalinger på baggrund af analysen, f.eks. til støtte for miljøforbedringer.

For at opfylde disse mål skal fasen for miljøaftryksfortolkning omfatte fire centrale trin, der er beskrevet i det følgende.

Krav til undersøgelser af produkters miljøaftryk

Fortolkningsfasen skal omfatte følgende trin: "vurdering af miljøaftryksmodellens robusthed", "identifikation af brændpunkter", "vurdering af usikkerhed" og "konklusioner, anbefalinger og begrænsninger".

7.2   Vurdering af miljøaftryksmodellens robusthed

Vurderingen af miljøaftryksmodellens robusthed vurderer det omfang, hvori metodologiske valg, f.eks. systemgrænser, datakilder og valg med hensyn til fordeling, og omfanget af påvirkningskategorier for miljøaftryk påvirker analyseresultaterne.

Redskaber, der bør bruges til at vurdere miljøaftryksmodellens robusthed, omfatter:

Fuldstændighedskontrol: Vurdering af data i ressourceforbrugs- og emissionsprofilen med henblik på at sikre, at den er fuldstændig i forhold til de mål, det omfang, de systemgrænser og de kvalitetskriterier, der er fastlagt. Dette omfatter fuldstændighed af procesdækning (dvs. at alle processer i hver undersøgt forsyningskædefase er medtaget) og input-/outputdækning (dvs. at alle materiale- eller energiinput og emissioner i forbindelse med hver proces er medtaget).

Følsomhedskontrol: Vurdering af det omfang, hvori resultaterne afgøres af bestemte metodologiske valg, og virkningen af gennemførelsen af alternative valg, hvis sådanne kan identificeres. Det er en fordel at strukturere følsomhedskontrol for hver fase af miljøaftryksundersøgelsen, herunder definition af mål og omfang, ressourceforbrugs- og emissionsprofilen og vurderingen af virkninger af miljøaftryk.

Konsistenskontrol: Vurdering af det omfang, hvori forudsætninger, metoder og datakvalitetshensyn er anvendt på en ensartet måde i hele miljøaftryksundersøgelsen.

Problemer, der påpeges i forbindelse med denne evaluering, kan bruges som grundlag for iterativ forbedring af miljøaftryksundersøgelsen.

Krav til undersøgelser af produkters miljøaftryk

Vurderingen af miljøaftryksmodellens robusthed skal omfatte en vurdering af det omfang, hvori metodologiske valg påvirker resultaterne. Disse valg skal være i overensstemmelse med kravene i denne vejledning og skal tilpasses sammenhængen. Redskaber, der bør bruges til at vurdere miljøaftryksmodellens robusthed, omfatter fuldstændighedskontrol, følsomhedskontrol og konsistenskontrol.

7.3   Identifikation af brændpunkter

Når det er fastslået, at miljøaftryksmodellen er robust og er i overensstemmelse med alle forhold, der er fastlagt i faserne for definition af mål og omfang, identificeres de elementer, der yder det væsentligste bidrag til miljøaftryksresultaterne. Dette trin kan også kaldes analysen af brændpunkter eller svagheder. Bidragende elementer kan være specifikke livscyklusfaser, processer eller individuelle materiale-/energiinput/-output, der er knyttet til en bestemt fase eller proces i produktforsyningskæden. Disse identificeres ved systematisk at gennemgå resultaterne af miljøaftryksundersøgelsen for produktet. I denne sammenhæng kan grafiske værktøjer med fordel bruges. Sådanne analyser tilvejebringer det nødvendige grundlag for at identificere muligheder for forbedringer i forbindelse med specifikke forvaltningsinterventioner.

Krav til undersøgelser af produkters miljøaftryk

Resultater af miljøaftryksundersøgelser skal evalueres med henblik på at vurdere virkningen af brændpunkter/svagheder i forsyningskæden på niveauet for input/output, processer og forsyningskædefaser og vurdere potentielle forbedringer.

Krav til regler for en produktkategoris miljøaftryk

Reglerne skal angive de mest relevante påvirkningskategorier for miljøaftryk for sektoren. Normalisering og vægtning kan anvendes til at foretage en sådan prioritering.

7.4   Vurdering af usikkerhed

Vurdering af usikkerheder i forbindelse med de endelige miljøaftryksresultater støtter iterativ forbedring af miljøaftryksundersøgelser. Det hjælper også målgruppen med at vurdere robustheden og anvendeligheden af resultaterne af miljøaftryksundersøgelsen.

Der er to primære kilder til usikkerhed i miljøaftryksundersøgelser:

1)

Stokastiske usikkerheder for ressourceforbrugs- og emissionsprofildata

Stokastiske usikkerheder (både parameter og model) er statistiske beskrivelser af varians omkring en middelværdi/et gennemsnit. For normalt distribuerede data beskrives denne varians typisk med hensyn til en gennemsnits- og standardafvigelse. Miljøaftryksresultater, der beregnes ved hjælp af gennemsnitsdata (dvs. middelværdien af flere datapunkter for en bestemt proces), afspejler ikke usikkerheden i forbindelse med en sådan varians. Usikkerhed kan dog estimeres og formidles ved hjælp af relevante statistiske værktøjer.

2)

Valgrelaterede usikkerheder

Valgrelaterede usikkerheder opstår som følge af metodologiske valg, herunder modelprincipper, systemgrænser, fordelingsvalg og valg af metoder til vurdering af virkninger af miljøaftryk, og andre forudsætninger relateret til tid, teknologi, geografi osv. Disse kan ikke umiddelbart beskrives statistisk, men kan i stedet kun karakteriseres ved hjælp af scenariemodeller (f.eks. oprettelse af model for worst- og best case-scenarier for væsentlige processer) og følsomhedsanalyser.

Krav til undersøgelser af produkters miljøaftryk

Der skal som minimum gives en kvalitativ beskrivelse af usikkerhederne for miljøaftryksresultater for både valgrelaterede usikkerheder og usikkerheder for profildata, således at de overordnede usikkerheder for resultaterne af miljøaftryksundersøgelsen kan vurderes.

Krav til regler for en produktkategoris miljøaftryk

Reglerne skal beskrive de usikkerheder, der er fælles for produktkategorien, og bør identificere det interval, hvor det kan anføres, at resultaterne ikke er væsentligt forskellige, i sammenligninger eller sammenlignende påstande.

TIP: Kvantitative vurderinger af usikkerhed kan beregnes for varians forbundet med ressourceforbrugs- og emissionsprofildata ved hjælp af f.eks. Monte Carlo-simuleringer. Betydningen af valgrelaterede usikkerheder bør estimeres ved den øvre og nedre grænse ved hjælp af følsomhedsanalyser baseret på scenarievurderinger. Disse bør klart dokumenteres og rapporteres.

7.5   Konklusioner, anbefalinger og begrænsninger

I den sidste del af fortolkningsfasen for miljøaftryk drages konklusioner baseret på analyseresultaterne, de spørgsmål, der blev stillet ved begyndelsen af miljøaftryksundersøgelsen, besvares, og der fremsættes anbefalinger, der er relevante for målgruppen og sammenhængen, og som samtidig tager højde for eventuelle begrænsninger for resultaternes robusthed og anvendelighed. Miljøaftryksundersøgelsen skal ses som et supplement til andre vurderinger og instrumenter, f.eks. lokale VVM-undersøgelser eller kemiske risikovurderinger.

Potentielle forbedringer bør identificeres, f.eks. teknikker til renere teknologi, ændringer i produktdesign, miljøledelsessystemer (f.eks. ordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS) eller ISO 14001), sammen med andre systematiske tilgange.

Krav til undersøgelser af produkters miljøaftryk

Konklusioner, anbefalinger og begrænsninger skal beskrives i overensstemmelse med de mål og det omfang, der er fastlagt for miljøaftryksundersøgelsen. Undersøgelser af et produkts miljøaftryk, der har til formål at støtte sammenlignende påstande, der offentliggøres (dvs. påstande om et produkts generelt bedre eller ækvivalente miljøegenskaber), skal baseres på denne vejledning og tilknyttede regler for en produktkategoris miljøaftryk. Konklusionerne bør omfatte et resumé af de identificerede brændpunkter i forsyningskæden og de potentielle forbedringer i forbindelse med forvaltningsinterventioner.

8.   RAPPORTER OM PRODUKTERS MILJØAFTRYK

8.1   Generelt

En rapport om et produkts miljøaftryk (en miljøaftryksrapport) er en relevant, omfattende, konsistent, præcis og gennemsigtig redegørelse for undersøgelsen og de beregnede miljøvirkninger af produktet. Den afspejler de bedste tilgængelige oplysninger på en sådan måde, at den er af maksimal nytte for nuværende og fremtidige brugere, samtidig med at den ærligt og åbent fremlægger alle begrænsninger. Effektiv rapportering af produkters miljøaftryk kræver, at flere kriterier, både proceduremæssige (rapportkvalitet) og indholdsmæssige (rapportindhold), opfyldes.

8.2   Rapportelementer

En miljøaftryksrapport består af mindst tre elementer: et resumé, hovedrapporten og et bilag. Fortrolige og ejendomsretligt beskyttede oplysninger kan dokumenteres i et fjerde element – en supplerende fortrolig rapport. Rapporter om gennemgang vedhæftes som bilag eller angives i referencer.

8.2.1   Første element: resumé

Resuméet skal kunne læses separat, uden at resultaterne og anbefalingerne (hvis de er anført) kompromitteres. Resuméet skal opfylde de samme kriterier med hensyn til gennemsigtighed, konsistens osv. som selve rapporten. Resuméet skal mindst indeholde følgende oplysninger:

centrale elementer af undersøgelsens mål og omfang med relevante begrænsninger og forudsætninger

en beskrivelse af systemgrænsen

de væsentligste resultater fra ressourceforbrugs- og emissionsprofilen og komponenterne i vurderingen af virkninger af miljøaftryk, som skal præsenteres på en måde, som sikrer, at oplysningerne kan anvendes korrekt

evt. miljøforbedringer sammenlignet med de foregående perioder

relevante udsagn om datakvalitet, forudsætninger og værdivurderinger

en beskrivelse af det, der er opnået med undersøgelsen, evt. anbefalinger og konklusioner, der er udarbejdet

generel vurdering af resultaternes usikkerheder.

8.2.2   Andet element: hovedrapporten

Hovedrapporten (104) skal som minimum indeholde følgende elementer:

Undersøgelsens mål:

Obligatoriske elementer i rapporten omfatter som minimum:

tiltænkte anvendelser

metodologiske begrænsninger eller begrænsninger af påvirkningskategorier for miljøaftryk

begrundelse for gennemførelsen af undersøgelsen

målgruppe

om undersøgelsen er beregnet til sammenligning eller sammenlignende påstande, der vil blive offentliggjort

tilknyttede regler for en produktkategoris miljøaftryk

initiativtageren til undersøgelsen.

Undersøgelsens omfang:

Undersøgelsens omfang skal identificere det analyserede system i detaljer og beskrive, hvordan systemgrænserne generelt er fastlagt. Undersøgelsens omfang skal omhandle datakvalitetskravene. Endelig skal omfanget omfatte en beskrivelse af de metoder, der er anvendt til at vurdere potentielle miljøvirkninger, og de anvendte påvirkningskategorier, metoder samt normaliserings- og vægtningskriterier.

Obligatoriske elementer i rapporten omfatter som minimum:

analyseenhed og referencestrøm

systemgrænser, herunder udeladte livscyklusfaser, processer eller databehov, kvantificering af energi- og materialeinput og -output, forudsætninger vedrørende faserne for elektricitetsproduktion, anvendelse og bortskaffelse

begrundelse for og potentiel betydning af evt. udelukkelser

alle forudsætninger og værdivurderinger sammen med begrundelser for disse forudsætninger

datarepræsentativitet, datarelevans samt typer af og kilder til krævede data og oplysninger

påvirkningskategorier, modeller og indikatorer for produkters miljøaftryk

normaliserings- og vægtningsfaktorer (hvis anvendt)

håndtering af problemer med multifunktionalitet konstateret under oprettelse af miljøaftryksmodel.

Oprettelse og registrering af ressourceforbrugs- og emissionsprofil:

Obligatoriske elementer i rapporten omfatter som minimum:

beskrivelse af og dokumentation for alle indsamlede data om enhedsprocesser (105)

dataindsamlingsprocedurer

offentliggjort litteratur anvendt som kilder

oplysninger om anvendelses- og bortskaffelsesscenarier, der tages i betragtning i downstreamfaser

beregningsprocedurer

validering af data, herunder dokumentation for og begrundelse af fordelingsprocedurer

angivelse af evt. følsomhedsanalyse (106).

Beregning af resultater af vurdering af virkninger af miljøaftryk:

Obligatoriske elementer i rapporten omfatter som minimum:

proceduren for vurdering af virkninger af miljøaftryk, beregninger og resultater af miljøaftryksundersøgelsen

begrænsning af miljøaftryksresultaterne i forhold til det fastlagte mål og omfang for miljøaftryksundersøgelsen

forholdet mellem miljøaftryksresultaterne og det fastlagte mål og omfang

angivelse af evt. udelukkelser fra standardpåvirkningskategorierne, herunder begrundelser

hvis standardmodellerne for vurdering af virkninger af miljøaftryk er fraveget, skal dette begrundes og angives under Yderligere miljøoplysninger, og følgende skal rapporteres:

undersøgte påvirkningskategorier og indikatorer for påvirkningskategorier, herunder baggrunden for deres udvælgelse og en reference til deres kilde

beskrivelse af eller reference til alle anvendte karakteriseringsmodeller, -faktorer og -metoder, herunder alle forudsætninger og begrænsninger

beskrivelse af eller reference til alle valg af værdier, der er foretaget med hensyn til påvirkningskategorier, karakteriseringsmodeller, karakteriseringsfaktorer, normalisering, gruppering og vægtning, og en begrundelse for deres anvendelse og betydning for resultater, konklusioner og anbefalinger

angivelse af og begrundelse for evt. gruppering af påvirkningskategorierne

evt. analyse af indikatorresultaterne, f.eks. følsomheds- og usikkerhedsanalyse af anvendelse af andre påvirkningskategorier eller yderligere miljøoplysninger, herunder betydning for resultaterne

evt. yderligere miljøoplysninger

oplysninger om kulstoflagring i produkter

oplysninger om forsinkede emissioner

data- og indikatorresultater inden normalisering

normaliserings- og vægtningsfaktorer og -resultater (hvis anvendt).

Fortolkning af miljøaftryksresultater:

Obligatoriske elementer i rapporten omfatter som minimum:

vurdering af datakvalitet

åben fremlæggelse af valg af værdier, baggrund og ekspertvurderinger

identifikation af miljøbrændpunkter

usikkerhed (som minimum en kvalitativ beskrivelse)

konklusioner, anbefalinger, begrænsninger og muligheder for forbedring.

8.2.3   Tredje element: bilag

Bilaget bruges til at dokumentere elementer, som understøtter hovedrapporten, og som er af en mere teknisk karakter. Det skal omfatte:

beskrivelser af alle forudsætninger, herunder forudsætninger, der har vist sig at være irrelevante

rapport om kritisk gennemgang, herunder (hvis relevant) navn og organisation for den person eller gruppe, der har foretaget gennemgangen, og svar på evt. anbefalinger

ressourceforbrugs- og emissionsprofil (valgfri, hvis den vurderes at være fortrolig og fremlægges separat i den fortrolige rapport, se nedenfor)

Eksperternes egenerklæring om deres kvalifikationer, herunder en angivelse af det antal point, de har opnået for hvert kriterium defineret i afsnit 10.3 i denne vejledning.

8.2.4   Fjerde element: fortrolig rapport

Den fortrolige rapport er et valgfrit rapporteringselement, der skal indeholde alle data (herunder rådata) og oplysninger, der er fortrolige eller ejendomsretligt beskyttede og ikke må offentliggøres. Den skal under overholdelse af tavshedspligt stilles til rådighed for kritisk gennemgang.

Krav til undersøgelser af produkters miljøaftryk

En miljøaftryksundersøgelse, der skal offentliggøres eksternt, skal indeholde en rapport om produktets miljøaftryk, der skal udgøre et robust grundlag for vurdering, sporing og forbedring af produktets miljøpræstation over tid. Miljøaftryksrapporten skal som minimum indeholde et resumé, en hovedrapport og et bilag. De skal indeholde alle de elementer, der er angivet i dette kapitel. Evt. yderligere understøttende oplysninger kan også angives i en fortrolig rapport eller lignende.

Yderligere krav til regler for en produktkategoris miljøaftryk

Reglerne skal angive og begrunde evt. afgivelser fra standardrapporteringskravene, der er beskrevet i kapitel 8, samt angive og begrunde eventuelle yderligere rapporteringskrav og/eller andre rapporteringskrav, der f.eks. afhænger af formålet med miljøaftryksundersøgelsen og den undersøgte produkttype. Reglerne skal angive, om miljøaftryksresultaterne skal rapporteres separat for hver af de valgte livscyklusfaser.

9.   KRITISK GENNEMGANG AF UNDERSØGELSE AF ET PRODUKTS MILJØAFTRYK

9.1   Generelt  (107)

En kritisk gennemgang er nødvendig for at sikre, at resultatet af miljøaftryksundersøgelsen er pålideligt, og for at forbedre kvaliteten af undersøgelsen.

Krav til undersøgelser af produkters miljøaftryk

En miljøaftryksundersøgelse, der er beregnet til intern brug, som hævder at være i overensstemmelse med vejledningen om produkters miljøaftryk, og en miljøaftryksundersøgelse til ekstern formidling (f.eks. B2B eller B2C) skal underkastes kritisk gennemgang for at sikre, at:

de anvendte metoder er i overensstemmelse med denne vejledning

de anvendte metoder er videnskabeligt og teknisk pålidelige

de anvendte data er hensigtsmæssige og rimelige og opfylder definerede datakvalitetskrav

fortolkningen af resultater afspejler de identificerede begrænsninger

undersøgelsesrapporten er gennemsigtig, nøjagtig og konsistent.

9.2   Gennemgangstype

Den mest hensigtsmæssige type gennemgang, der sikrer den krævede minimumsgaranti for kvalitetssikring, er en uafhængig ekstern gennemgang. Valget af gennemgangstype bør baseres på miljøaftryksundersøgelsens mål og tiltænkte anvendelser.

Krav til undersøgelser af produkters miljøaftryk

Medmindre andet er angivet i de relevante politiske instrumenter, skal en undersøgelse, som skal formidles eksternt (108), gennemgås kritisk af mindst én uafhængig og kvalificeret ekspert (eller ekspertgruppe). En miljøaftryksundersøgelse til støtte for en sammenlignende påstand, der offentliggøres, skal baseres på relevante regler for en produktkategoris miljøaftryk og skal kritisk gennemgås af et uafhængigt panel af tre kvalificerede eksterne eksperter. En miljøaftryksundersøgelse til intern brug, som hævder at være i overensstemmelse med vejledningen om produkters miljøaftryk, skal gennemgås kritisk af mindst én uafhængig og kvalificeret ekspert (eller ekspertgruppe).

Valget af gennemgangstype bør baseres på miljøaftryksundersøgelsens mål og tiltænkte anvendelser.

Krav til regler for en produktkategoris miljøaftryk

Reglerne skal angive kravene til gennemgang for miljøaftryksundersøgelser, der skal bruges i forbindelse med offentliggørelse af sammenlignende påstande (f.eks. om en gennemgang foretaget af mindst tre uafhængige kvalificerede eksterne eksperter er tilstrækkelig).

9.3   Eksperternes kvalifikationer

Vurderingen af potentielle eksperters egnethed baseres på et scoringssystem, der tager højde for erfaring med gennemgang og revision, miljøaftryks- og livscyklusmetodologier og -praksis og kendskab til relevante teknologier, processer eller andre aktiviteter, som det undersøgte produkt vedrører. I tabel 8 vises scoringssystemet for hvert relevant kompetence- og erfaringsområde.

Medmindre andet er angivet i forbindelse med den tiltænkte anvendelse, opfylder ekspertens egenerklæring baseret på scoringssystemet minimumskravet.

Tabel 8

Scoringssystem for egnede eksperter/ekspertgrupper

 

Score (point)

 

Område

Kriterier

0

1

2

3

4

Obligatoriske kriterier

Gennemgang, verifikation og revision i praksis

Års erfaring (109)

0 – 2

3 – 4

5 – 8

9 – 14

> 14

Antal gennemgange (110)

0 – 2

3 – 5

6 – 15

16 – 30

> 30

Livscyklusmetodologi og -praksis

Års erfaring (111)

0 – 2

3 – 4

5 – 8

9 – 14

> 14

"Erfaringer" med deltagelse i livscyklusarbejde

0 – 4

5 – 8

9 – 15

16 – 30

> 30

Teknologier eller andre aktiviteter, der er relevante for miljøaftryksundersøgelsen

Års erfaring i den private sektor (112)

0 – 2

(inden for de sidste 10 år)

3 – 5

(inden for de sidste 10 år)

6 – 10

(inden for de sidste 20 år)

11 – 20

> 20

Års erfaring i den offentlige sektor (113)

0 – 2

(inden for de sidste 10 år)

3 – 5

(inden for de sidste 10 år)

6 – 10

(inden for de sidste 20 år)

11 – 20

> 20

Andre (114)

Gennemgang, verifikation og revision i praksis

Valgfri scores vedrørende revision

2 point: Akkreditering som tredjepartsrevisor for mindst én EPD-ordning, ISO 14001 eller andet miljøledelsessystem.

1 point: Gennemførte kurser i miljørevision (mindst 40 timer).

1 point: Formand for mindst én ekspertgruppe (for livscyklusvurderinger eller andre miljøundersøgelser).

1 point: Kvalificeret underviser på kursus i miljørevision.

Krav til undersøgelser af produkters miljøaftryk

En kritisk gennemgang af miljøaftryksundersøgelsen skal gennemføres i overensstemmelse med de krav, der gælder for den tiltænkte anvendelse. Medmindre andet er angivet, skal en ekspert eller en ekspertgruppe mindst have seks point for at kvalificere sig, herunder mindst ét point for hver af de tre obligatoriske kriterier (dvs. verifikations- og revisionspraksis, livscyklusmetodologier og -praksis og kendskab til relevante teknologier, processer eller andre aktiviteter, som det undersøgte produkt vedrører). Point pr. kriterium skal opnås af enkeltpersoner, men point kan opsummeres på tværs af kriterier for en gruppe. Eksperter eller ekspertgrupper skal indgive en egenerklæring om deres kvalifikationer, herunder en angivelse af det antal point, de har opnået for hvert kriterium, og det samlede antal opnåede point. Egenerklæringen er en del af miljøaftryksrapporten.

10.   AKRONYMER OG FORKORTELSER

ADEME

Agence de l'Environnement et de la Maîtrise de l'Energie

B2B

Business to Business

B2C

Business to Consumer

BSI

British Standards Institution

CF

Karakteriseringsfaktor

CFC'er

Chlorfluorcarboner

CPA

Statistisk klassificering af produkter efter aktivitet

DQR

Data Quality Rating

VVM

Vurdering af virkningerne på miljøet

ELCD

European Reference Life Cycle Database

EF

Miljøaftryk

EMAS

Ordninger for miljøledelse og miljørevision

EMS

Miljøledelsessystemer

EoL

End-of-Life (bortskaffelse)

EPD

Miljøvaredeklaration

GHG

Drivhusgas

GRI

Global Reporting Initiative

ILCD

International Reference Life Cycle Data System

IPCC

Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer

ISIC

FN's internationale standardklassifikation af al erhvervsmæssig virksomhed

ISO

Den Internationale Standardiseringsorganisation

IUCN

Den Internationale Naturværnsunion

LCA

Livscyklusvurdering

LCI

Livscyklusopgørelse

LCIA

Livscyklusvurdering af virkninger

LCT

Livscyklustankegang

NACE

Nomenclature Générale des Activités Economiques dans les Communautés Européennes

OEF

Miljøaftryk for organisation

PAS

Publicly Available Specification

PCR

Regel for produktkategori

PEFCR

Regel for en produktkategoris miljøaftryk

WRI

Instituttet for Verdens Ressourcer

WBCSD

World Business Council for Sustainable Development

11.   ORDLISTE

Yderligere miljøoplysninger– Påvirkningskategorier for produkters miljøaftryk og andre miljøindikatorer, der beregnes og oplyses sammen med miljøaftryksresultater.

Forsuring– Påvirkningskategori for produkters miljøaftryk, der omhandler virkninger som følge af forsuring af stoffer i miljøet. Emissioner af NOx, NH3 og SOx fører til frigivelse af hydrogen-ioner (H+), når gasserne mineraliseres. Protonerne medvirker til forsuring af jord og vand, når de frigives i områder med lav bufferkapacitet, hvilket resulterer i skovdød og forsuring af søer.

Fordeling– En tilgang til løsning af problemer i forbindelse med multifunktionalitet. Den omfatter opdeling af input- eller outputstrømme for en proces eller et produktsystem mellem det undersøgte produktsystem og et eller flere andre produktsystemer (ISO 14040:2006).

Attributiv– Henviser til procesbaserede modeller, der har til formål at give en statisk repræsentation af de gennemsnitlige forhold, herunder markedsskabte virkninger.

Gennemsnitsdata– Henviser til et produktionsvægtet gennemsnit af specifikke data.

Baggrundsprocesser– De processer i produktets livscyklus, for hvilke der ikke er direkte adgang til information. De fleste processer tidligere i livscyklussen (upstream) og generelt alle processer senere (downstream) betragtes f.eks. som en del af baggrundsprocesserne.

Business to Business (B2B)– Transaktioner mellem virksomheder, f.eks. mellem en producent og en grossist eller mellem en grossist og en detailhandlende.

Business to Consumers (B2C)– Transaktioner mellem en virksomhed og forbrugere, f.eks. mellem detailhandlende og forbrugere. I ISO 14025:2006 defineres en forbruger som "an individual member of the general public purchasing or using goods, property or services for private purposes" (et individuelt medlem af offentligheden, der køber varer, ejendom eller tjenester til private formål).

Karakterisering– Beregningen af omfanget af bidraget fra hvert klassificeret input/output til deres respektive påvirkningskategorier for miljøaftryk og de samlede bidrag inden for hver kategori. Dette kræver en lineær multiplikation af de foreliggende data med karakteriseringsfaktorer for hvert stof og hver undersøgt påvirkningskategori for miljøaftryk. For påvirkningskategorien for miljøaftryk "Klimaændringer" er CO2 f.eks. valgt som referencestof, og referenceenheden er kg CO2-ækvivalent.

Karakteriseringsfaktor– En faktor udledt af en karakteriseringsmodel, der anvendes til at omregne et resultat af en ressourceforbrugs- og emissionsprofil til den fælles enhed for påvirkningskategoriindikatoren for miljøaftryk (baseret på ISO 14040:2006).

Klassificering– Tildeling af materiale-/energiinput og -output opgjort i ressourceforbrugs- og emissionsprofilen til påvirkningskategorier for miljøaftryk i overensstemmelse med hvert stofs potentiale til at bidrage til hver af de undersøgte påvirkningskategorier for miljøaftryk.

Sidefunktion– To eller flere funktioner, der kommer fra samme enhedsproces eller produktsystem.

Sammenlignende påstand– En miljøpåstand om et produkts generelt bedre eller ækvivalente miljøegenskaber baseret på resultaterne af en miljøaftryksundersøgelse og tilknyttede regler for en produktkategoris miljøaftryk (baseret på ISO 14040:2006).

Sammenligning– En sammenligning (grafisk eller andet) af to eller flere produkter med hensyn til resultaterne af deres miljøaftryksundersøgelse og tilknyttede regler for en produktkategoris miljøaftryk.

Sideprodukt– To eller flere produkter, der kommer fra samme enhedsproces eller produktsystem (ISO 14040:2006).

Vugge til dør– En del af forsyningskæden for et produkt fra udvinding af råvarer (vugge) til producentens "dør". Distributions-, lagrings-, anvendelses- og bortskaffelsesfaserne i forsyningskæden er udeladt.

Vugge til grav– Et produkts livscyklus, der omfatter faserne for udvinding af råvarer, forarbejdning, distribution, lagring, anvendelse, bortskaffelse eller genanvendelse. Alle relevante input og output tages i betragtning for alle livscyklusfaser.

Kritisk gennemgang– Proces, der har til formål at sikre konsistens mellem en miljøaftryksundersøgelse og principperne og kravene i denne vejledning og evt. regler for en produktkategoris miljøaftryk (baseret på ISO 14040:2006).

Datakvalitet– Beskrivelse af data med hensyn til deres evne til at opfylde de angivne krav (ISO 14040:2006). Datakvalitet omfatter forskellige forhold, f.eks. teknologisk, geografisk og tidsmæssig repræsentativitet samt fuldstændighed og nøjagtighed af de foreliggende data.

Forsinkede emissioner– Emissioner, der frigives over et længere tidsrum, f.eks. gennem længere brugs- eller bortskaffelsesfaser, i modsætning til en enkelt emission på et bestemt tidspunkt t.

Direkte ændringer i arealanvendelse– Omlægning fra en type arealanvendelse til en anden, som finder sted inden for et unikt arealdække, og som ikke fører til ændringer i andre systemer.

Direkte attributiv– Beskriver en proces, aktivitet eller virkning, der opstår inden for den definerede systemgrænse.

Downstream– Forekommer i forsyningskæden for et produkt efter referencepunktet.

Økologisk aftryk– Henviser til "the area of productive land and water ecosystems required to produce the resources that the population consumes and assimilate the wastes that the population produces, wherever on Earth the land and water is located" (område til landbrugsproduktion og vandøkosystemer, der kræves for at producere de ressourcer, som befolkningen forbruger, og optage det affald, som befolkningen producerer, uanset hvor på jorden arealet og vandet er beliggende) (Wackernagel og Rees, 1996). I henhold til vejledningen om produkters miljøaftryk er miljøaftrykket ikke det samme som det økologiske aftryk defineret af Wackernagel og Rees. De væsentligste forskelle er fremhævet i bilag X.

Økotoksicitet– Påvirkningskategori for miljøaftryk, som omhandler de toksiske virkninger på et økosystem, som skader individuelle arter og ændrer økosystemets struktur og funktion. Økotoksicitet er resultatet af en række forskellige toksikologiske mekanismer forårsaget af frigivelsen af stoffer med direkte virkning på økosystemets sundhed.

Elementære strømme– Omfatter i ressourceforbrugs- og emissionsprofilen materiale eller energi, der tilføres det undersøgte system, som er hentet fra miljøet uden forudgående menneskelig bearbejdning, eller materiale eller energi, der forlader det undersøgte system, som frigives til miljøet uden efterfølgende menneskelig bearbejdning (ISO 14040, 3.12). Elementære strømme er f.eks. ressourcer, der udvindes fra naturen, eller emissioner til luft, vand og jord, som er direkte forbundet med karakteriseringsfaktorerne for påvirkningskategorierne.

Miljøforhold– Et element af en organisations aktiviteter eller produkter, som påvirker eller kan påvirke miljøet (EMAS-forordningen).

Vurdering af virkninger af miljøaftryk– Fase i undersøgelsen af et produkts miljøaftryk, som har til formål at afdække og evaluere omfanget og betydningen af de potentielle miljøvirkninger af et produkt i hele dets livscyklus (baseret på ISO 14044:2006). Metoderne til vurdering af virkninger af miljøaftryk omfatter faktorer til virkningskarakterisering for elementære strømme, således at virkningen kan sammenfattes i et begrænset antal midtvejs- og/eller skadesindikatorer.

Metode til vurdering af virkninger af miljøaftryk– Protokol for kvantitativ omskrivning af data i ressourceforbrugs- og emissionsprofilen til bidrag til en undersøgt miljøvirkning.

Påvirkningskategori for miljøaftryk– Kategori af ressourceanvendelse eller miljøvirkning, som data i ressourceforbrugs- og emissionsprofilen vedrører.

Påvirkningskategoriindikator for miljøaftryk– Kvantificerbar repræsentation af en påvirkningskategori for miljøaftryk (baseret på ISO 14000:2006).

Miljøvirkning– Enhver ændring i miljøet, hvad enten den er skadelig eller gavnlig, som helt eller delvis er et resultat af en organisations aktiviteter, produkter og tjenesteydelser (EMAS-forordningen).

Miljøsystem– Et system af fysiske, kemiske og biologiske processer for en bestemt påvirkningskategori for miljøaftryk, der kæder ressourceforbrugs- og emissionsprofilen sammen med påvirkningskategoriindikatorer (baseret på ISO 14040:2006).

Eutrofiering– Næringsstoffer (primært nitrogen og fosfor) fra kloakudledninger og gødet landbrugsjord accelererer væksten af alger og anden vegetation i vand. Ved nedbrydning af organisk stof forbruges ilt, hvilket resulterer i iltmangel og i nogle tilfælde fiskedød. Eutrofiering omdanner den udledte mængde stoffer til et fælles mål udtrykt som ilt, der kræves til nedbrydning af død biomasse.

Ekstrapolerede data– Data fra en bestemt proces, som bruges til at repræsentere en lignende proces, for hvilken data ikke er tilgængelige, og som antages at være rimeligt repræsentative.

Procesdiagram– Skematisk gengivelse af de strømme, der forekommer i en eller flere procesfaser inden for det undersøgte produkts livscyklus.

Forgrundsprocesser– De processer i produktets livscyklus, for hvilke der er direkte adgang til information. Producentens anlæg og andre processer, der gennemføres af producenten eller dennes leverandører, som f.eks. varetransport, tjenester på hovedkontoret osv., er eksempler på forgrundsprocesser

Dør til dør– En del af forsyningskæden for et produkt, der kun omfatter de processer, et produkt underkastes inden for en bestemt organisation eller et bestemt anlæg.

Dør til grav– En del af forsyningskæden for et produkt, der kun omfatter faserne for distribution, lagring, anvendelse, bortskaffelse eller genanvendelse.

Generiske data– Henviser til data, der ikke direkte er indsamlet, målt eller anslået, men som i stedet er hentet fra en tredjepartsdatabase med livscyklusdata eller andre kilder, der opfylder datakvalitetskravene i metoden for produkters miljøaftryk.

Global Warming Potential– En drivhusgas' evne til at påvirke strålingsforcering udtrykt ved et referencestof (f.eks. CO2-ækvivalenter) og en angivet tidshorisont (f.eks. GWP 20 for 20 år, GWP 100 for 100 år og GWP 500 for 500 år). Værdien vedrører evnen til at påvirke ændringer i den globale gennemsnitstemperatur og efterfølgende ændringer i forskellige klimaparametre og deres virkninger, som f.eks. frekvens og intensitet af storm, nedbørsintensitet og frekvens af oversvømmelser osv.

Human toksicitet – kræftvirkninger– Påvirkningskategori for miljøaftryk, der omhandler negative virkninger på menneskers sundhed forårsaget af giftige stoffer, der optages ved inhalation af luft, indtagelse af mad/vand eller indtrængning gennem huden, for så vidt de er relateret til kræft.

Human toksicitet – ikke-kræftvirkninger– Påvirkningskategori for miljøaftryk, der omhandler negative virkninger på menneskers sundhed forårsaget af giftige stoffer, der optages ved inhalation af luft, indtagelse af mad/vand eller indtrængning gennem huden, for så vidt de er relateret til ikke-kræftvirkninger, som ikke er forårsaget af partikelstof, respiratoriske uorganiske stoffer eller ioniserende stråling.

Indirekte ændringer i arealanvendelse– Opstår, når en vis ændring i arealanvendelsen medfører ændringer uden for systemgrænserne, dvs. for andre typer arealanvendelse. Disse indirekte virkninger kan navnlig vurderes ved hjælp af økonomiske modeller for efterspørgslen efter jord eller modeller for flytningen af aktiviteter på globalt plan. Den væsentligste ulempe ved sådanne modeller er deres afhængighed af tendenser, som muligvis ikke afspejler den fremtidige udvikling. De bruges oftest som grundlag for politiske beslutninger.

Input– Produkt-, materiale- eller energistrøm, der tilføres en enhedsproces. Produkter og materialer omfatter råvarer, mellemprodukter og sideprodukter (ISO 14040:2006).

Mellemprodukt– Output fra enhedsproces, der er input til andre enhedsprocesser, der kræver yderligere transformation i systemet (ISO 14040:2006).

Ioniserende stråling, menneskers sundhed– Påvirkningskategori for miljøaftryk, der omhandler negative virkninger på menneskers sundhed forårsaget af radioaktivt udslip.

Arealanvendelse– Påvirkningskategori for miljøaftryk, der omhandler anvendelse (udnyttelse) og omlægning (omstilling) af arealer ved hjælp af aktiviteter, som f.eks. landbrug, veje, boliger, minedrift osv. Arealudnyttelse beskriver virkningerne af arealanvendelsen, størrelsen af det involverede område og varigheden af udnyttelsen (ændringer i kvalitet multipliceret med areal og varighed). Omlægning i arealanvendelse omhandler omfanget af ændringer i arealers egenskaber og det berørte areal (ændringer i kvalitet multipliceret med areal).

Livscyklus– De fortløbende og sammenhængende faser for et produktsystem fra anskaffelse eller indvinding af råvarer til bortskaffelse (ISO 14040:2006).

Livscyklustilgang– Omfatter alle ressourcestrømme og miljøvirkninger i forbindelse med et produkt fra et forsyningskædeperspektiv, herunder alle faser fra anskaffelse af råvarer til forarbejdning, distribution, anvendelse og bortskaffelse samt alle relevante tilknyttede indvirkninger på miljøet (i stedet for at fokusere på én del af livscyklussen).

Livscyklusvurdering– Samling og evaluering af et produktsystems input, output og potentielle miljøvirkninger i hele dets livscyklus (ISO 14040:2006).

Livscyklusvurdering af virkninger (LCIA)– Fase i livscyklusvurderingen, som har til formål at afdække og evaluere omfanget og betydningen af de potentielle miljøvirkninger af et produkt i hele dets livscyklus (ISO 14040:2006). LCIA-metoden omfatter faktorer til virkningskarakterisering for elementære strømme, således at virkningen kan sammenfattes i et begrænset antal midtvejs- og/eller skadesindikatorer.

Læsseratio– Forholdet mellem et køretøjs faktiske last og den fulde last eller kapacitet (f.eks. masse eller volumen) pr. tur.

Multifunktionalitet– Hvis en proces eller et anlæg omfatter mere end én funktion, dvs. den/det leverer flere varer og/eller tjenester ("sideprodukter"), er processen eller anlægget "multifunktionelt". I det tilfælde skal alle input og emissioner i forbindelse med processen fordeles mellem det undersøgte produkt og de øvrige sideprodukter på en fastlagt måde.

Ikke-elementære (eller komplekse) strømme– I ressourceforbrugs- og emissionsprofilen omfatter ikke-elementære strømme er alle de input (f.eks. elektricitet, materialer og transportprocesser) og output (f.eks. affald og biprodukter) i et system, der kræver yderligere udarbejdelse af modeller for at blive omdannet til elementære strømme.

Normalisering– Et valgfrit trin efter karakteriseringstrinnet, hvor resultaterne af en vurdering af virkninger af miljøaftryk multipliceres med normaliseringsfaktorer, som repræsenterer den samlede beholdning af en referenceenhed (f.eks. et helt land eller en gennemsnitsborger). Normaliserede resultater af en vurdering af virkninger af miljøaftryk udtrykker de relative andele af det undersøgte systems virkninger med hensyn til hver påvirkningskategoris samlede bidrag til hver påvirkningskategori pr. referenceenhed. Når de normaliserede resultater af en miljøaftryksvurdering af de forskellige virkningsforhold udtrykkes ved siden af hinanden, ses det tydeligt, hvilke påvirkningskategorier der er mest og mindst berørt af det undersøgte system. Normaliserede resultater af en miljøaftryksvurdering afspejler kun det undersøgte systems bidrag til de samlede mulige virkninger, ikke graden/relevansen af de respektive samlede virkninger. Normaliserede resultater er uden dimensioner, men er ikke additive.

Output– Produkt-, materiale- eller energistrøm, der forlader en enhedsproces. Produkter og materialer omfatter råvarer, mellemprodukter, sideprodukter og udslip (ISO 14040:2006).

Nedbrydning af ozonlaget– Påvirkningskategori for miljøaftryk, der omhandler nedbrydningen af stratosfærens ozonlag som følge af emissioner af ozonnedbrydende stoffer, f.eks. chlor- og bromholdige gasser med lang levetid (f.eks. CFC'er, HCFC'er, haloner).

Partikelstof/respiratoriske uorganiske stoffer– Påvirkningskategori for miljøaftryk, der omhandler negative virkninger på menneskers sundhed forårsaget af emissioner af partikelstof og dets prækursorer (NOx, SOx, og NH3).

Fotokemisk ozondannelse– Påvirkningskategori for miljøaftryk, der omhandler dannelsen af ozon ved jordoverfladen i troposfæren forårsaget af fotokemisk oxidering af flygtige organiske forbindelser (VOC'er) og kulmonoxid (CO) ved tilstedeværelse af nitrogenoxider (NOx) og sollys. Høje koncentrationer af jordnær troposfærisk ozon er skadelige for vegetation, menneskers luftveje og menneskeskabte materialer som følge af reaktionen med organiske materialer.

Produkt– En vare eller en tjeneste (ISO 14040:2006).

Produktkategori– En gruppe af produkter, der kan opfylde tilsvarende funktioner (ISO 14025:2006).

Produktkategoriregler– Et sæt specifikke regler, krav og retningslinjer, der finder anvendelse ved udvikling af type III-miljøvaredeklarationer for en eller flere produktkategorier (ISO 14025:2006).

Regler for en produktkategoris miljøaftryk (PEFCR'er)– Produkttypespecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle vejledning til undersøgelser af produkters miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt produktkategori. Disse regler kan medvirke til at målrette en miljøaftryksundersøgelse mod de vigtigste forhold og parametre og dermed sikre forbedret relevans, reproducerbarhed og konsistens.

Produktstrøm– Produkter, der tilføres fra eller overføres til et andet produktsystem (ISO 14040:2006).

Produktsystem– Samling af enhedsprocesser med elementære strømme og produktstrømme, der udfører en eller flere definerede funktioner, og som modellerer et produkts livscyklus (ISO 14040:2006).

Råvarer– Primære eller sekundære materialer, der anvendes til at producere et produkt (ISO 14040:2006).

Referencestrømme– Måling af output fra processer i et bestemt produktsystem, der kræves for at opfylde den funktion, der udtrykkes ved analyseenheden (baseret på ISO 14040:2006).

Udslip– Emissioner til luft og udledninger til vand og jord (ISO 14040:2006).

Ressourceudtømning– Påvirkningskategori for produkters miljøaftryk, der omhandler brugen af naturressourcer, både vedvarende og ikke-vedvarende, biotiske og abiotiske.

Ressourceforbrugs- og emissionsprofil– Opgørelsen af data indsamlet for at repræsentere input og output i forbindelse med hver fase i det undersøgte produkts forsyningskæde. Oprettelsen af ressourceforbrugs- og emissionsprofilen er færdig, når alle ikke-elementære strømme (dvs. komplekse) er omdannet til elementære strømme.

Resultater af ressourceforbrugs- og emissionsprofil– Resultat af en ressourceforbrugs- og emissionsprofil, som grupperer de strømme, der krydser systemgrænsen, og danner udgangspunktet for vurderingen af virkninger af miljøaftryk.

Følsomhedsanalyse– Systematiske procedurer for estimering af betydningen af valg, der træffes med hensyn til metoder og data, for resultaterne af en miljøaftryksundersøgelse (baseret på ISO 14040: 2006).

SOM (Soil Organic Matter)– Måling af indholdet af organisk stof i jorden. Det kommer fra planter og dyr og omfatter alt organisk stof i jorden med undtagelse af stof, der ikke er nedbrudt.

Specifikke data– Henviser til direkte målte eller indsamlede data, der er repræsentative for aktiviteterne på et bestemt anlæg eller på bestemte samlinger af anlæg. Synonym med "primære data".

Opdeling– Opdeling er, når multifunktionelle processer eller anlæg opdeles for at isolere de inputstrømme, der er direkte knyttet til hvert proces- eller anlægsoutput. Det undersøges, om en proces kan opdeles. Hvis opdeling er mulig, bør data kun indsamles for de enhedsprocesser, der er direkte attributiv til de undersøgte produkter/tjenester.

Systemgrænse– Definition af forhold, der er omfattet af eller udelukket fra undersøgelsen. I en miljøaftryksanalyse fra vugge til grav bør systemgrænsen f.eks. omfatte alle aktiviteter fra udvinding af råvarer til forarbejdning, distribution, lagring, anvendelse og bortskaffelse eller genanvendelse.

Diagram over systemgrænse– Grafisk gengivelse af den systemgrænse, der er defineret for miljøaftryksundersøgelsen.

Midlertidig CO2-lagring– sker, når et produkt “reducerer drivhusgasserne i atmosfæren” eller skaber “negative emissioner” ved at fjerne og lagre CO2 i et begrænset tidsrum.

Type III-miljøvaredeklaration– En miljøvaredeklaration med kvantificerede miljødata, der er baseret for forudbestemte parametre og evt. yderligere miljøoplysninger (ISO 14025:2006). De forudbestemte parametre er baseret på ISO 14040-standarderne, som består af ISO 14040 og ISO 14044.

Usikkerhedsanalyse– Procedure, der har til formål at vurdere usikkerheden for resultaterne af en miljøaftryksundersøgelse som følge af datavariabilitet og valgrelaterede usikkerheder.

Analyseenhed– Definerer de kvalitative og kvantitative forhold for de funktioner og/eller tjenester, som det undersøgte produkt leverer. Definitionen af analyseenheden besvarer spørgsmålene "hvad?", "hvor meget?", "hvor godt?" og "hvor længe?".

Enhedsproces– Det mindste element, der indgår i ressourceforbrugs- og emissionsprofilen, for hvilket input- og outputdata er kvantificeret (baseret på ISO 14040:2006).

Upstream– Forekommer i forsyningskæden for købte varer/tjenester, før de kommer inden for systemgrænsen.

Affald– Ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren agter eller er forpligtet til at skille sig af med (ISO 14040:2006).

Vægtning– Vægtning er endnu et trin (valgfrit), der kan understøtte fortolkningen og formidlingen af undersøgelsens resultater. Miljøaftryksresultater multipliceres med et sæt vægtningsfaktorer, der afspejler den opfattede relative betydning af de undersøgte påvirkningskategorier. Vægtede miljøaftryksresultater kan sammenlignes direkte på tværs af påvirkningskategorier og lægges sammen på tværs af påvirkningskategorier, så der fås én samlet påvirkningsindikator. Vægtning kræver, at værdier vurderes med hensyn til deres betydning for de undersøgte påvirkningskategorier. Disse vurderinger kan baseres på ekspertudtalelser, samfundsvidenskabelige metoder, kulturelle/politiske synspunkter eller økonomiske hensyn.

12.   REFERENCER

ADEME (2011): "General principles for an environmental communication on mass market products" BPX 30-323-0. Findes online på http://www2.ademe.fr/servlet/getDoc?id=38480&m=3&cid=96.

BSI (2011): PAS 2050:2011 "Specification for the assessment of the life cycle greenhouse gas emissions of goods and services". BSI, London, 38 s.

CE Delft (2010). "Biofuels: GHG impact of indirect land use change". Tilgængelig på http://www.birdlife.org/eu/pdfs/PPT_carbon_bomb_CE_delft.pdf.

Rådet for Den Europæiske Union (2008): Rådets konklusioner om handlingsplanen for bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og en bæredygtig industripolitik (http://www.eu2008.fr/webdav/site/PFUE/shared/import/1204_Conseil_Environnement/Council_conclusions_Sustainable_consumption_and_production_EN.pdf).

Rådet for Den Europæiske Union (2010): Council conclusions on sustainable materials management and sustainable production and consumption: key contribution to a resource-efficient Europe. (Rådets konklusioner om bæredygtig materialeforvaltning, bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug: nøglebidrag til et ressourceeffektivt Europa)

(http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/envir/118642.pdf).

Dreicer M., Tort V. og Manen P. (1995): ExternE, Externalities of Energy, Vol. 5 Nuclear, Centre d'étude sur l'Evaluation de la Protection dans le domaine nucléaire (CEPN), redigeret af Europa-Kommissionen, GDXII for Videnskab, Forskning og Udvikling, JOULE, Luxembourg.

Europa-Kommissionen – Det Fælles Forskningscenter – Institut for Miljø og Bæredygtig Udvikling (2010): ILCD (International Reference Life Cycle Data System) Handbook – General guide for Life Cycle Assessment – Detailed guidance. Første udgave, marts 2010. ISBN 978-92-79-19092-6, doi: 10.2788/38479. Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg.

Europa-Kommissionen – Det Fælles Forskningscenter – Institut for Miljø og Bæredygtig Udvikling (2010): ILCD (International Reference Life Cycle Data System) Handbook – Review schemes for Life Cycle Assessment. Første udgave, marts 2010. ISBN 978-92-79-19094-0, doi: 10.2788/39791. Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg.

Europa-Kommissionen – Det Fælles Forskningscenter – Institut for Miljø og Bæredygtig Udvikling (2010): ILCD (International Reference Life Cycle Data System) Handbook – Framework and Requirements for Life Cycle Impact Assessment Models and Indicators. Første udgave, marts 2010. ISBN 978-92-79-17539-8, doi: 10.2788/38719. Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg.

Europa-Kommissionen – Det Fælles Forskningscenter – Institut for Miljø og Bæredygtig Udvikling (2010): ILCD (International Reference Life Cycle Data System) Handbook – Nomenclature and other conventions. Første udgave, marts 2010. ISBN 978-92-79-15861-2, doi: 10.2788/96557. Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg.

Europa-Kommissionen – Det Fælles Forskningscenter – Institut for Miljø og Bæredygtig Udvikling (2011a): ILCD (International Reference Life Cycle Data System) Handbook – Recommendations based on existing environmental impact assessment models and factors for Life Cycle Assessment in a European context. Den Europæiske Unions Publikationskontor, i trykken.

Europa-Kommissionen – Det Fælles Forskningscenter – Institut for Miljø og Bæredygtig Udvikling (2011b): Analysis of Existing Environmental Footprint Methodologies for Products and Organizations: Recommendations, Rationale, and Alignment, i trykken.

http://ec.europa.eu/environment/eussd/corporate_footprint.htm.

Europa-Kommissionen (2010): Kommissionens afgørelse af 10. juni 2010 om retningslinjer for beregning af kulstoflagre i jorden med henblik på bilag V til direktiv 2009/28/EF (meddelt under nummer K(2010) 3751), Den Europæiske Unions Tidende, Bruxelles.

Europa-Kommissionen (2011): Køreplan til et ressourceeffektivt Europa (KOM(2011) 571).

Europa-Kommissionen (2012). Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 98/70/EC vedrørende kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, KOM (2012) 595 endelig. Bruxelles.

Europa-Parlamentet og Rådet (2009): direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, Den Europæiske Unions Tidende, Bruxelles.

EU (2009): Direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, Den Europæiske Unions Tidende.

Eurostat: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/environment/data/main_tables

Frischknecht R., Steiner R. og Jungbluth N. (2008): The Ecological Scarcity Method – Eco-Factors 2006. A method for impact assessment in LCA. Environmental studies no. 0906. Federal Office for the Environment (FOEN), Bern. 188 s.

Global Footprint Network (2009): Ecological Footprint Standards 2009. Findes online på http://www.footprintnetwork.org/images/uploads/Ecological_Footprint_Standards_2009.pdf.

IPCC (Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer), 2007: IPCC Climate Change, Fourth Assessment Report: Climate Change 2007. http://www.ipcc.ch/ipccreports/assessments-reports.htm.

IPCC (Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer), 2003: IPCC Good Practice Guidance for Land Use, Land-Use Change and Forestry, Intergovernmental Panel on Climate Change, Hayama.

IPCC (Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer), 2006: IPCC Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories: Volume 4 Agriculture, Forestry and Other Land Use, IGES, Japan.

ISO 14025:2006. International Standard – Environmental labels and declarations – Type III environmental declarations – Principles and procedures (Miljømærker og -deklarationer – Type III-miljøvaredeklarationer – Principper og procedurer). Den Internationale Standardiseringsorganisation. Genève, Schweiz.

ISO 14040:2006. International Standard – Environmental management – Life cycle assessment – Principles and framework (Miljøledelse – Livscyklusvurdering – Principper og rammer). Den Internationale Standardiseringsorganisation. Genève, Schweiz.

ISO 14044:2006. International Standard – Environmental management – Life cycle assessment – Principles and framework (Miljøledelse – Livscyklusvurdering – Krav og vejledning). Den Internationale Standardiseringsorganisation. Genève, Schweiz.

Milà i Canals L., Romanyà J. og Cowell S.J. (2007): Method for assessing impacts on life support functions (LSF) related to the use of ‘fertile land’ in Life Cycle Assessment (LCA). Journal of Cleaner Production 15: 1426-1440.

PAS 2050 (2011). Specifications for the assessment of the life cycle greenhouse gas emissions of goods and services. Findes online på http://www.bsigroup.com/en/Standards-and-Publications/How-we-can-help-you/Professional-Standards-Service/PAS-2050/.

Rabl A. og Spadaro J.V. (2004): The RiskPoll software, version 1.051 (august 2004). http://www.arirabl.com.

Rosenbaum R.K., Bachmann T.M., Gold L.S., Huijbregts M.A.J., Jolliet O., Juraske R., Köhler A., Larsen H.F., MacLeod M., Margni M., McKone T.E., Payet J., Schuhmacher M., van de Meent D. og Hauschild M.Z. (2008): USEtox – The UNEP-SETAC toxicity model: recommended characterisation factors for human toxicity and freshwater ecotoxicity in Life Cycle Impact Assessment. International Journal of Life Cycle Assessment 13(7): 532-546, 2008.

Seppälä J., Posch M., Johansson M. og Hettelingh J.P. (2006): Country-dependent Characterisation Factors for Acidification and Terrestrial Eutrophication Based on Accumulated Exceedance as an Impact Category Indicator. International Journal of Life Cycle Assessment 11(6): 403-416.

Struijs J., Beusen A., van Jaarsveld H. og Huijbregts M.A.J. (2009): Aquatic Eutrophication. Kapitel 6 i: Goedkoop M., Heijungs R., Huijbregts M.A.J., De Schryver A., Struijs J., Van Zelm R. (2009): ReCiPe 2008 – A life cycle impact assessment method which comprises harmonised category indicators at the midpoint and the endpoint level. Report I: Characterisation factors, first edition.

Van Oers L., de Koning A., Guinee J.B. og Huppes G. (2002): Abiotic Resource Depletion in LCA. Road and Hydraulic Engineering Institute, Ministry of Transport and Water, Amsterdam.

Van Zelm R., Huijbregts M.A.J., Den Hollander H.A., Van Jaarsveld H.A., Sauter F.J., Struijs J., Van Wijnen H.J. og Van de Meent D. (2008): recommended characterisation factors for human toxicity and freshwater ecotoxicity in Life Cycle Impact Assessment. Atmospheric Environment 42, 441-453.

WMO (Den Meteorologiske Verdensorganisation) (1999): Scientific Assessment of Ozone Depletion: 1998. Global Ozone Research and Monitoring Project – Report No. 44, ISBN 92-807-1722-7, Genève.

WRI (Instituttet for Verdens Ressourcer), World Business Council for Sustainable Development (2011): Product Life Cycle Accounting and Reporting Standard. Greenhouse Gas Protocol. WRI, USA, 144 s.

WRI (Instituttet for Verdens Ressourcer) og World Business Council for Sustainable Development (2004): Greenhouse Gas Protocol – Corporate Accounting and Reporting Standard.

WRI (Instituttet for Verdens Ressourcer) og World Business Council for Sustainable Development (2011): Greenhouse Gas Protocol Corporate Value Chain (Scope 3) Accounting and Reporting Standard.

Bilag I

Oversigt over vigtige obligatoriske krav til undersøgelser af produkters miljøaftryk og udvikling af regler for en produktkategoris miljøaftryk

I følgende tabel gives der en oversigt over alle obligatoriske ("skal") krav til miljøaftryksundersøgelser for produkter og alle yderligere krav ("skal", "bør" og "kan") til reglerne for en produktkategoris miljøaftryk. De er udførligt forklaret i denne vejledning i de afsnit, der er angivet i tabellens venstre kolonne.

Tabel 9

Vigtige obligatoriske krav til undersøgelser af produkters miljøaftryk og yderligere krav til regler for en produktkategoris miljøaftryk

Kapitel/afsnit

Kriterier

Krav til miljøaftryksundersøgelse

Yderligere krav til regler for en produktkategoris miljøaftryk

1

Generel tilgang

En undersøgelse af et produkts miljøaftryk skal baseres på en livscyklustilgang.

 

1.1

Principper

Brugere af denne vejledning skal overholde følgende principper, når de udfører en undersøgelse af et produkts miljøaftryk:

1.

relevans

2.

fuldstændighed

3.

konsistens

4.

nøjagtighed

5.

gennemsigtighed.

Principper for regler for en produktkategoris miljøaftryk:

1.

sammenhæng med vejledningen om produkters miljøaftryk

2.

inddragelse af udvalgte interesserede parter

3.

tilstræbt sammenlignelighed.

2.1

Reglernes rolle

Hvis regler for en produktkategoris miljøaftryk ikke foreligger, skal de nøgleområder, der i henhold til denne vejledning skulle omfattes af sådanne regler, angives, begrundes og udtrykkeligt fremlægges i miljøaftryksundersøgelsen.

 

2.2

Sammenhæng med eksisterende produktkategoriregler

 

Regler for en produktkategoris miljøaftryk bør så vidt muligt og afhængigt af de forskellige anvendelsesområder være i overensstemmelse med eksisterende internationale vejledningsdokumenter vedrørende produktkategoriregler.

2.3

CPA-baseret regelstruktur

 

Regler for en produktkategoris miljøaftryk skal som minimum baseres på en tocifret CPA-kode (standard). Regler kan dog understøtte (begrundede) undtagelser (f.eks. brug af trecifrede koder). Der kræves f.eks. mere end to cifre, når kompleksiteten af sektoren beskrives. Hvis flere produktionsruter er defineret for lignende produkter ved hjælp af alternative CPA'er, skal reglen understøtte alle sådanne CPA'er.

3.1

Måldefinition

Definition af mål for en miljøaftryksundersøgelse skal omfatte oplysninger om:

tiltænkte anvendelser

begrundelse for gennemførelsen af undersøgelsen og beslutningsramme

målgruppe

om sammenligninger og/eller sammenlignende påstande vil blive offentliggjort

initiativtageren til undersøgelsen

procedure for kritisk gennemgang (hvis relevant).

Regler for en produktkategoris miljøaftryk skal angive kravene om gennemgang i forbindelse med en miljøaftryksundersøgelse.

4.1

Definition af omfang

Definitionen af omfanget af en miljøaftryksundersøgelse skal være i overensstemmelse med de definerede mål for undersøgelsen og skal omfatte:

analyseenhed og referencestrøm

systemgrænser

påvirkningskategorier for miljøaftryk

forudsætninger og begrænsninger.

 

4.2

Analyseenhed og referencestrøm

Analyseenheden for en miljøaftryksundersøgelse skal defineres ud fra følgende forhold:

de leverede funktioner/tjenester: "hvad"

omfanget af funktionen eller tjenesten: "hvor meget"

det forventede kvalitetsniveau: "hvor godt"

produktets varighed/levetid: "hvor længe"

NACE-koden eller -koderne.

En relevant referencestrøm skal fastlægges i forhold til analyseenheden. De kvantitative input- og outputdata, der indsamles til støtte for analysen, skal beregnes i forhold til denne strøm.

Regler for en produktkategoris miljøaftryk skal angive analyseenheden (eller analyseenhederne).

4.3

Systemgrænser

Systemgrænsen skal defineres i overensstemmelse med den generelle opbygning af forsyningskæden, herunder alle faser fra udvinding af råvarer til forarbejdning, produktion, distribution, lagring, anvendelse og bortskaffelse af produktet (dvs. vugge til grav), for så vidt det er relevant for den tiltænkte anvendelse af undersøgelsen. Systemgrænserne skal omfatte alle processer, der vedrører forsyningskæden for produktet, i forhold til analyseenheden.

De processer, der er omfattet af systemgrænserne, skal opdeles i forgrundsprocesser (dvs. kerneprocesser i produktets livscyklus, for hvilke der er direkte adgang til information) og baggrundsprocesser (dvs. processer i produktets livscyklus, for hvilke der ikke er direkte adgang til information).

Regler for en produktkategoris miljøaftryk skal angive systemgrænserne for miljøaftryksundersøgelser for produktkategorier, herunder de relevante livscyklusfaser og processer. Enhver afvigelse fra vugge til grav-tilgangen skal udtrykkeligt angives og begrundes, f.eks. udelukkelse af ukendt anvendelsesfase eller bortskaffelse af mellemprodukter.

Reglerne skal angive downstreamscenarier med henblik på at sikre sammenlignelighed og konsistens mellem miljøaftryksundersøgelser.

4.3

Udligninger

Udligninger skal ikke medtages i miljøaftryksundersøgelsen, men kan rapporteres særskilt under "Yderligere miljøoplysninger".

 

4.4

Valg af påvirkningskategorier for miljøaftryk og metoder

For en miljøaftryksundersøgelse skal alle de angivne standardpåvirkningskategorier for miljøaftryk og tilknyttede angivne modeller for vurdering af virkninger af miljøaftryk anvendes.

Enhver udelukkelse skal udtrykkeligt dokumenteres, begrundes, rapporteres i rapporten om miljøaftryksundersøgelsen og understøttes af relevante dokumenter. En udelukkelses indflydelse på de endelige resultater, navnlig i forhold til begrænsning af sammenligneligheden med andre miljøaftryksundersøgelser, skal drøftes i fortolkningsfasen og rapporteres. Sådanne udelukkelser skal revideres.

Regler for en produktkategoris miljøaftryk skal angive og begrunde enhver udelukkelse af standardpåvirkningskategorier for miljøaftryk, navnlig kategorier, der har betydning for sammenligneligheden.

4.5

Valg af yderligere miljøoplysninger

Hvis standardlisten over påvirkningskategorier for miljøaftryk eller standardmodellerne for vurdering af virkninger ikke i tilstrækkelig grad dækker de potentielle miljøvirkninger af det undersøgte produkt, skal alle tilknyttede relevante (kvalitative/kvantitative) miljøforhold desuden angives under "Yderligere miljøoplysninger". De må dog ikke erstatte de obligatoriske modeller for vurdering af virkninger, der er fastlagt for standardpåvirkningskategorierne for miljøaftryk. Der skal angives tydelige referencer til de supplerende modeller for disse yderligere kategorier, og de skal dokumenteres med de tilsvarende indikatorer.

Yderligere miljøoplysninger skal:

baseres på oplysninger, der er dokumenteret, revideret og verificeret i overensstemmelse med kravene i ISO 14020 og punkt 5 i ISO 14021:1999

være specifikke, nøjagtige og retvisende

være relevante for den specifikke produktkategori.

Emissioner direkte til havvand skal angives under de yderligere miljøoplysninger (på opgørelsesniveau).

Hvis yderligere miljøoplysninger bruges til at understøtte fortolkningsfasen i en miljøaftryksundersøgelse, skal alle data, der er nødvendige for at frembringe sådanne oplysninger, opfylde de kvalitetskrav, der også gælder for data, der anvendes til at beregne miljøaftryksresultaterne.

Yderligere miljøoplysninger skal alene vedrøre miljøspørgsmål. Oplysninger og anvisninger, f.eks. produktsikkerhedsblade, som ikke vedrører produktets miljøpræstation, skal ikke indgå i en miljøaftryksundersøgelse. Ligeledes skal oplysninger vedrørende juridiske krav heller ikke medtages.

Regler for en produktkategoris miljøaftryk skal angive og begrunde yderligere miljøoplysninger, der skal medtages i miljøaftryksundersøgelsen. Sådanne yderligere oplysninger skal rapporteres særskilt fra de livscyklusbaserede miljøaftryksresultater, og alle metoder og forudsætninger skal klart dokumenteres. Yderligere miljøoplysninger kan være kvantitative og/eller kvalitative. Yderligere miljøoplysninger kan omfatte (ikke-udtømmende liste):

andre relevante miljøvirkninger for produktkategorien

andre relevante tekniske parametre, der kan bruges til at vurdere det undersøgte produkt, og som muliggør sammenligning af produktets samlede effektivitet med andre produkter. Disse tekniske parametre kan f.eks. vedrøre anvendelsen af vedvarende energi i forhold til ikke-vedvarende energi, anvendelsen af vedvarende brændsler i forhold til ikke-vedvarende brændsler, anvendelsen af sekundære materialer, anvendelsen af ferskvandskilder eller bortskaffelse af farligt affald i forhold til ikke-farligt affald

andre relevante tilgange til karakterisering af strømmene fra ressourceforbrugs- og emissionsprofilen, når karakteriseringsfaktorer ikke er tilgængelige i standardmetoden for visse strømme (f.eks. grupper af kemikalier)

miljøindikatorer eller produktansvarsindikatorer (i overensstemmelse med GRI (Global Reporting Initiative))

energiforbrug i livscyklussen fordelt efter primær energikilde, således at forbruget af vedvarende energi opgøres særskilt

direkte energiforbrug fordelt efter primær energikilde, således at forbruget af vedvarende energi opgøres særskilt for anlæg

for dør til dør-faser antallet af arter på IUCN's røde liste og nationale lister over truede arter med levesteder inden for områder, der berøres af operationer, fordelt efter udryddelsesrisiko

beskrivelse af væsentlige virkninger af aktiviteter, produkter og tjenester på biodiversiteten i beskyttede områder og i områder med høj biodiversitetsværdi uden for beskyttede områder

samlet vægt af affald efter type og bortskaffelsesmetode

vægt af transporteret, importeret, eksporteret eller håndteret affald, der betragtes som farligt i henhold til Baselkonventionens bilag I, II, III og VIII, og procentdelen af affald, der transporteres på tværs af landegrænser.

4.6

Forudsætninger/begrænsninger

Alle begrænsninger og forudsætninger skal rapporteres på en gennemsigtig måde.

Regler for en produktkategoris miljøaftryk skal omfatte begrænsninger, der gælder for den specifikke produktkategori, og definere de forudsætninger, der er nødvendige for at afhjælpe begrænsningerne.

5.1

Ressourceforbrugs- og emissionsprofil

Ethvert ressourceforbrug og alle emissioner i forbindelse med livscyklusfaserne inden for de definerede systemgrænser skal medtages i ressourceforbrugs- og emissionsprofilen. Strømmene skal opdeles i "elementære strømme" og "ikke-elementære (eller komplekse) strømme". Alle ikke-elementære strømme i ressourceforbrugs- og emissionsprofilen skal derefter omdannes til elementære strømme.

 

5.2

Ressourceforbrugs- og emissionsprofil – screening

Hvis en screening udføres (anbefales), skal umiddelbart tilgængelige specifikke og/eller generiske data bruges til at opfylde datakvalitetskravene som defineret i afsnit 5.6. Alle processer og aktiviteter, der indgår i ressourceforbrugs- og emissionsprofilen, skal medtages i screeningen. Enhver udelukkelse af forsyningskædefaser skal begrundes udtrykkeligt og underkastes gennemgangsprocessen, og deres indflydelse på de endelige resultater skal drøftes.

For forsyningskædefaser, hvor en kvantitativ vurdering af virkninger for miljøaftryk ikke ønskes, skal screeningen henvise til eksisterende litteratur og andre kilder med henblik på kvalitativt at beskrive processer med potentiel indvirkning på miljøet. Sådanne kvalitative beskrivelser skal angives under Yderligere miljøoplysninger.

Regler for en produktkategoris miljøaftryk skal angive de processer, der skal medtages, og tilknyttede krav vedrørende datakvalitet og gennemgang, som kan være strengere end kravene i denne vejledning. De skal også angive de processer, der kræves specifikke data for, og de processer, hvor brugen af generiske data tillades eller kræves.

5.4

Ressourceforbrugs- og emissionsprofil – data

Ethvert ressourceforbrug og alle emissioner i forbindelse med livscyklusfaserne inden for de definerede systemgrænser skal medtages i ressourceforbrugs- og emissionsprofilen.

Følgende elementer skal indgå i ressourceforbrugs- og emissionsprofilen:

anskaffelse og forbehandling af råvarer

kapitalgoder: lineær afskrivning skal anvendes. Den forventede levetid for kapitalgoderne skal tages i betragtning (og ikke den tid, det tager at opnå en regnskabsmæssig værdi på 0)

produktion

distribution og oplagring af produkter

anvendelse

logistik

bortskaffelse.

Regler for en produktkategoris miljøaftryk bør give et eller flere eksempler på, hvordan en ressourceforbrugs- og emissionsprofil oprettes, herunder specifikationer med hensyn til:

stoflister for omfattede aktiviteter/processer

enheder

nomenklatur for elementære strømme.

De kan gælde for en eller flere forsyningskædefaser, -processer eller -aktiviteter med henblik på at sikre standardiseret dataindsamling og -rapportering. I reglerne kan der angives strengere datakrav for centrale upstream-, dør til dør- eller downstreamfaser end de krav, der er fastlagt i denne vejledning.

Med henblik på at udarbejde modeller for processer/aktiviteter inden for kernemodulet (dvs. dør til dør-fasen) skal reglerne også angive:

de omfattede processer/aktiviteter

specifikationer for indsamling af data om nøgleprocesser, herunder beregning af gennemsnitsdata på tværs af faciliteter

alle anlægsspecifikke data, der skal rapporteres under Yderligere miljøoplysninger

specifikke datakvalitetskrav, f.eks. vedrørende måling af specifikke aktivitetsdata.

Hvis der i reglerne kræves afvigelser fra den fastlagte vugge til grav-systemgrænse (reglerne kræver f.eks. vugge til dør-grænse), skal det i reglerne angives, hvordan der skal redegøres for materiale-/energibalancer i ressourceforbrugs- og emissionsprofilen.

5.4.5

Anvendelse

Hvis der ikke er fastlagt en metode til bestemmelse af produkters anvendelsesfase i overensstemmelse med de teknikker, der er anført i denne vejledning, skal den tilgang, der benyttes til at fastlægge anvendelsesfasen for produkter, fastlægges af den organisation, der gennemfører undersøgelsen. Det faktiske anvendelsesmønster kan dog adskille sig fra det anbefalede og bør følges, når denne information foreligger. Relevant påvirkning af andre systemer som følge af anvendelsen af produkterne skal angives.

Dokumentation for metoder og forudsætninger skal fremlægges. Alle relevante forudsætninger vedrørende anvendelsesfasen skal dokumenteres.

Regler for en produktkategoris miljøaftryk skal præcisere:

de scenarier for anvendelsesfasen, der skal medtages i undersøgelsen

det tidsrum, der skal overvejes i forbindelse med anvendelsesfasen.

5.4.6

Logistik

Følgende transportparametre skal tages i betragtning: transporttype, køretøjstype og brændstofforbrug, læsseratio, antal tomkørsler (hvis relevant), transportafstand, fordeling for godstransport baseret på lastbegrænsningsfaktor (dvs. masse for produkter med høj massefylde og volumen for produkter med lav massefylde) og brændstofproduktion.

Virkningerne af transport skal udtrykkes i standardreferenceenheder, dvs. ton-km for gods og person-km for passagertransport. Enhver afvigelse fra disse standardreferenceenheder skal begrundes og rapporteres.

Miljøvirkningen af transport skal beregnes ved at multiplicere virkningen pr. referenceenhed for hver køretøjstype med a) for gods: afstanden og lasten og b) for personer: afstanden og antallet af personer baseret på de definerede transportscenarier.

Reglerne skal angive de scenarier for transport, distribution og oplagring, der evt. skal medtages i undersøgelsen.

5.4.7

Bortskaffelse

Der skal udarbejdes modeller for affaldsstrømme fra processer inden for systemgrænserne til niveauet for elementære strømme.

Evt. bortskaffelsesscenarier skal defineres i reglerne for en produktkategoris miljøaftryk. Disse scenarier skal baseres på praksis, teknologi og data fra det indeværende år (analyseår).

5.4.8

Elektricitetsforbrug

For elektricitet fra nettet, der forbruges upstream eller inden for den definerede miljøaftryksgrænse, skal der anvendes leverandørspecifikke data, hvis de er tilgængelige. Hvis leverandørspecifikke data ikke er tilgængelige, skal landespecifikke forbrugsmiksdata anvendes for det land, hvori livscyklusfaserne forekommer. For elektricitet, der forbruges i produkternes anvendelsesfase, skal energimikset afspejle forholdet mellem afsætning til forskellige lande og regioner. Hvis sådanne data ikke er tilgængelige, anvendes det gennemsnitlige EU-forbrugsmiks eller det mest repræsentative miks.

Det skal garanteres, at elektriciteten fra vedvarende energikilder (og tilknyttede virkninger) fra nettet, som forbruges upstream eller inden for den definerede miljøaftryksgrænse, ikke tælles to gange. En leverandørerklæring skal vedhæftes som bilag til miljøaftryksrapportenog skal garantere, at den leverede elektricitet i realiteten er produceret ved hjælp af vedvarende energikilder og ikke sælges til en anden organisation.

 

5.4.9

Biogene CO2-optag og -emissioner

Optag og emission af biogene CO2-kilder skal angives særskilt i ressourceforbrugs- og emissionsprofilen.

 

5.4.9

Direkte og indirekte ændringer i arealanvendelse (indvirkning på klimaændringer)

Drivhusgasemissioner, der forekommer som resultat af direkte ændringer i arealanvendelse, skal fordeles til produkter i enten i) 20 år efter ændringen i arealanvendelse eller ii) en enkelt høstperiode fra udvindingen af det bedømte produkt (selv om denne er længere end 20 år), og den længste periode vælges. Se bilag VI for flere oplysninger. Drivhusgasemissioner, der forekommer som resultat af indirekte ændringer i arealanvendelse, tages ikke med i betragtning, medmindre der er regler for en produktkategoris miljøaftryk (PEFCR), der udtrykkeligt kræver det. I så fald rapporteres de indirekte ændringer i arealanvendelse særskilt som "Yderligere miljøoplysninger", men medtages ikke i beregningen af virkningerne af drivhusgasemissioner.

 

5.4.9

Vedvarende energiproduktion

Kreditter vedrørende vedvarende energi, der produceres inden for systemgrænsen, skal beregnes, for så vidt angår det korrigerede (dvs. ved at fratrække den mængde vedvarende energi, der leveres af eksterne kilder) gennemsnitlige landespecifikke forbrugsmiks for det land, som energien leveres til. Hvis sådanne data ikke er tilgængelige, anvendes det korrigerede gennemsnitlige EU-forbrugsmiks eller det mest repræsentative miks. Hvis data om beregningen af korrigerede miks ikke er tilgængelige, anvendes de ukorrigerede gennemsnitlige miks. Det skal åbent angives, hvilke energimiks der forudsættes i beregningen af støtten, og om disse er blevet korrigeret eller ej.

 

5.4.9

Midlertidig (CO2-)lagring og forsinkede emissioner

Kreditter i forbindelse med midlertidig (CO2-)lagring og forsinkede emissioner skal ikke medtages i beregningen af standardpåvirkningskategorierne for miljøaftryk. De kan dog angives under Yderligere miljøoplysninger. De skal endvidere angives under Yderligere miljøoplysninger, hvis de er angivet i de tilknyttede regler for en produktkategoris miljøaftryk.

 

5.5

Nomenklatur

Ethvert relevant ressourceforbrug og alle relevante emissioner i forbindelse med livscyklusfaserne inden for de definerede systemgrænser skal dokumenteres ved hjælp af ILCD-nomenklaturen og -egenskaberne, jf. bilag IV. Hvis nomenklaturen og egenskaberne for en bestemtstrøm ikke findes i ILCD, skal den ansvarlige for undersøgelsen oprette en hensigtsmæssig nomenklatur og dokumentere egenskaberne for strømmen.

 

5.6

Datakvalitetskrav

Datakvalitetskrav skal opfyldes af miljøaftryksundersøgelser til ekstern formidling, dvs. B2B og B2C. For miljøaftryksundersøgelser (der hævder at være i overensstemmelse med denne vejledning) til interne formål bør de angivne datakvalitetskrav opfyldes (dvs. anbefales), men det er ikke obligatorisk. Enhver afvigelse fra kravene skal dokumenteres. Datakvalitetskrav gælder for både specifikke og generiske data.

Følgende seks kriterier skal anvendes ved semikvantitativ vurdering af datakvalitet i miljøaftryksundersøgelser: teknologisk repræsentativitet, geografisk repræsentativitet, tidsmæssig repræsentativitet, fuldstændighed, parameterusikkerhed og metodologisk relevans og konsistens.

I den valgfrie screening kræves som minimum datakvalitetsvurderingen "rimelig" for data, der bidrager til mindst 90 % af den virkning, der anslås for hver påvirkningskategori vurderet ud fra en kvalitativ ekspertvurdering.

I den endelige ressourceforbrugs- og emissionsprofil for processer eller aktiviteter, der tegner sig for mindst 70 % af bidragene til hver påvirkningskategori, skal både specifikke og generiske data opnå et generelt niveau på mindst "god kvalitet". En semikvantitativ vurdering af datakvalitet skal udføres og rapporteres for disse processer. Mindst 2/3 af de resterende 30 % (dvs. 20-30 %) skal modelleres med data af mindst "rimelig kvalitet". Data med ringere vurdering end rimelig kvalitet må højst tegne sig for 10 % af bidragene til hver påvirkningskategori.

Datakvalitetskravene vedrørende teknologisk, geografisk og tidsmæssig repræsentativitet skal underkastes gennemgang som en del af miljøaftryksundersøgelsen. Datakvalitetskravene vedrørende fuldstændighed, metodologisk relevans og konsistens og parameterusikkerhed bør opfyldes ved kun at indhente generiske data fra datakilder, der overholder kravene i vejledningen om produkters miljøaftryk.

Med hensyn til datakvalitetskriteriet "metodologisk relevans og konsistens" gælder kravene i tabel 6 indtil udgangen af 2015. Fra 2016 kræves der fuld overensstemmelse med metodologien for miljøaftryksundersøgelser.

For generiske data skal datakvalitetsvurderingen gennemføres på niveauet for inputstrømme (f.eks. indkøbt papir brugt i trykkeri), mens den for specifikke data skal gennemføres på niveauet for de individuelle processer eller samlede processer eller på niveauet for individuelle inputstrømme.

Regler for en produktkategoris miljøaftryk skal give yderligere vejledning om resultaterne af datakvalitetsvurderinger for produktkategorien med hensyn til tidsmæssig, geografisk og teknologisk repræsentativitet. De skal f.eks. angive, hvilken datakvalitetsvurdering vedrørende tidsmæssig repræsentativitet der skal tildeles et datasæt, der repræsenterer et bestemt år.

I reglerne kan der angives yderligere kriterier for vurderingen af datakvalitet (i forhold til standardkriterier).

I reglerne kan der angives strengere datakvalitetskrav, hvis det er relevant for den undersøgte produktkategori. De kan omfatte:

dør til dør-aktiviteter/-processer

upstream- eller downstreamfaser

vigtige forsyningskædeaktiviteter for produktkategorien

vigtige standardpåvirkningskategorier for produktkategorien.

5.7

Indsamling af specifikke data

Specifikke data skal indhentes for alle forgrundsprocesser og evt. baggrundsprocesser. Hvis generiske data er mere repræsentative eller relevante end specifikke data for forgrundsprocesser (begrundes og rapporteres), skal generiske data også anvendes for forgrundsprocesserne Det bemærkes, at emissionsfaktorer kan udledes af generiske data, der opfylder datakvalitetskrav.

Regler for en produktkategoris miljøaftryk skal:

1.

angive de processer, der skal indsamles specifikke data for

2.

angive kravene til indsamlingen af specifikke data

3.

definere kravene til indsamling for hvert anlæg med hensyn til:

målfase(r) og dataindsamlingsomfang

sted for dataindsamling (nationalt, internationalt, repræsentative fabrikker osv.)

tidsrum for dataindsamling (år, årstid, måned osv.)

en begrundelse, hvis stedet eller tidsrummet for dataindsamling skal begrænses til et bestemt interval, og påvisning af, at de indsamlede data kan fungere som tilstrækkelige stikprøver.

5.8

Indsamling af generiske data

Sektorspecifikke generiske data bør anvendes frem for generiske data, der omfatter flere sektorer.

Alle generiske data skal opfylde datakvalitetskravene i dette dokument.

Kilderne til de anvendte data skal dokumenteres klart og angives i miljøaftryksrapporten.

Generiske data (som opfylder datakvalitetskravene i denne vejledning) bør så vidt muligt indhentes fra:

data, der er udviklet i overensstemmelse med kravene i de relevante regler for en produktkategoris miljøaftryk

data, der er udviklet i overensstemmelse med kravene vedrørende miljøaftryksundersøgelser

ILCD-datanettet (hvor datasæt, der er i fuld overensstemmelse med ILCD, foretrækkes frem for data, der kun er overensstemmende på elementært niveau)

ELCD-databasen.

Regler for en produktkategoris miljøaftryk skal præcisere følgende:

hvis brugen af generiske data tillades for et stof, hvor specifikke data ikke er tilgængelige

omfanget af krævede ligheder mellem det faktiske stof og det generiske stof

kombinationen af mere end ét generisk datasæt, hvis det er nødvendigt.

5.9

Håndtering af datamangler

Evt. datamangler skal afhjælpes ved hjælp af de bedste tilgængelige generiske eller ekstrapolerede data. Bidraget fra sådanne data (herunder mangler i generiske data) må højst udføre 10 % af det samlede bidrag til hver undersøgt påvirkningskategori. Dette fremgår af datakvalitetskravene, som fastsætter, at 10 % af dataene kan udvælges fra de bedste tilgængelige data (uden yderligere datakvalitetskrav).

Regler for en produktkategoris miljøaftryk skal angive potentielle datamangler og give detaljeret vejledning i, hvordan disse mangler afhjælpes.

5.10

Håndtering af multifunktionalitet

Følgende multifunktionelle beslutningshierarki skal anvendes til løsning af alle problemer med multifunktionalitet i forbindelse med miljøaftryksundersøgelser: 1) opdeling eller systemudvidelse; 2) fordeling baseret på et relevant underliggende fysisk forhold (herunder direkte substitution eller et relevant underliggende fysisk forhold); 3) fordeling baseret på et andet forhold (herunder indirekte substitution eller et andet relevant underliggende forhold).

Alle valg, der træffes i den forbindelse, skal rapporteres og begrundes med henblik på generelt at sikre fysisk repræsentative og miljømæssigt relevante resultater. For produkters multifunktionalitet i forbindelse med genanvendelse eller en energiudnyttelse benyttes den formel, der er beskrevet i bilag V. Ovennævnte beslutningshierarki gælder også for multifunktionalitet ved bortskaffelse.

I regler for en produktkategoris miljøaftryk skal der angives yderligere multifunktionalitetsløsninger, som anvendes inden for de definerede systemgrænser og for upstream- og downstreamfaser, hvis det er relevant. Hvis det er muligt/hensigtsmæssigt, kan reglerne omfatte yderligere specifikke faktorer, der skal anvendes i forbindelse med fordeling. Alle sådanne multifunktionalitetsløsninger, som er angivet i reglerne, skal klart begrundes med henvisning til hierarkiet for multifunktionalitetsløsninger i forbindelse med miljøaftryksundersøgelser.

Hvis opdeling anvendes, skal reglerne angive de processer, der skal opdeles, og principperne for denne opdeling.

Hvis fordeling efter fysisk forhold anvendes, skal reglerne angive de relevante underliggende fysiske forhold, der skal tages i betragtning, og fastlægge de relevante fordelingsfaktorer.

Hvis fordeling efter et andet forhold anvendes, skal reglerne angive dette forhold og fastlægge de relevante fordelingsfaktorer. I tilfælde af f.eks. økonomisk fordeling skal reglerne angive principperne for at fastlægge den økonomiske værdi af sideprodukter.

Med hensyn til multifunktionalitet ved bortskaffelse skal reglerne angive, hvordan de forskellige dele beregnes i den obligatoriske formel, som er anført.

6.1

Vurdering af virkninger af miljøaftryk

Vurderingen af virkninger af miljøaftryk skal omfatte en klassificering og karakterisering af produktets miljøaftryksstrømme.

 

6.1.1

Klassificering

Alle input/output, der er opgjort i forbindelse med oprettelsen af ressourceforbrugs- og emissionsprofilen, skal tildeles de påvirkningskategorier for miljøaftryk, som de bidrager til ("klassificering"), ved hjælp af de klassificeringsdata, der findes på http://lct.jrc.ec.europa.eu/assessment/projects.

I forbindelse med klassificeringen af ressourceforbrugs- og emissionsprofilen skal data beskrive de anvendte stoffer, for hvilke karakteriseringsfaktorer er tilgængelige.

 

6.1.2

Karakterisering

Alle klassificerede input/output i hver påvirkningskategori for miljøaftryk skal tildeles karakteriseringsfaktorer, der repræsenterer bidraget pr. input-/outputenhed til kategorien, ved hjælp af de karakteriseringsfaktorer, der findes online på http://lct.jrc.ec.europa.eu/assessment/projects.

Resultater af vurdering af virkninger af miljøaftryk skal derefter beregnes for hver påvirkningskategori ved at multiplicere mængden af hvert input/output med karakteriseringsfaktoren og lægge bidragene fra alle input/output i hver kategori sammen i ét mål udtrykt i den relevante referenceenhed.

Hvis karakteriseringsfaktorer ikke er tilgængelige i standardmodellen for visse strømme (f.eks. grupper af kemikalier) i ressourceforbrugs- og emissionsprofilen, kan der benyttes andre tilgange for disse strømme. Det skal i så fald angives under "Yderligere miljøoplysninger". Karakteriseringsmodellerne skal være videnskabeligt og teknisk gyldige og skal baseres på særskilte, identificerbare miljøsystemer eller reproducerbare observationer fra praksis.

 

6.2.1

Normalisering (hvis anvendt)

Normalisering er ikke obligatorisk, men anbefales i miljøaftryksundersøgelser. Hvis normalisering foretages, skal de normaliserede miljøaftryksresultater angives under "Yderligere miljøoplysninger", og alle metoder og forudsætninger skal dokumenteres.

Normaliserede resultater må ikke aggregeres, da det implicit medfører vægtning. Resultater af en vurdering af virkninger af miljøaftryk før normalisering skal rapporteres sammen med de normaliserede resultater.

 

6.2.2

Vægtning (hvis anvendt)

Vægtning er ikke obligatorisk, men valgfri i miljøaftryksundersøgelser. Hvis vægtning foretages, skal metoderne og resultaterne rapporteres under "Yderligere miljøoplysninger". Resultater af en vurdering af virkninger af miljøaftryk før vægtning skal rapporteres sammen med de vægtede resultater.

Anvendelsen af normalisering og vægtning i miljøaftryksundersøgelser skal være i overensstemmelse med de mål og det omfang, der er fastlagt for undersøgelsen, herunder de tiltænkte anvendelser.

 

7.1

Fortolkning af resultater

Fortolkningsfasen skal omfatte følgende trin: "vurdering af miljøaftryksmodellens robusthed", "identifikation af brændpunkter", "vurdering af usikkerhed" og "konklusioner, anbefalinger og begrænsninger".

 

7.2

Modellens robusthed

Vurderingen af miljøaftryksmodellens robusthed skal omfatte en vurdering af det omfang, hvori metodologiske valg påvirker resultaterne. Disse valg skal være i overensstemmelse med kravene i denne vejledning og skal tilpasses sammenhængen. Redskaber, der bør bruges til at vurdere miljøaftryksmodellens robusthed, omfatter fuldstændighedskontrol, følsomhedskontrol og konsistenskontrol.

 

7.3

Identifikation af brændpunkter

Resultater af miljøaftryksundersøgelser skal evalueres med henblik på at vurdere virkningen af brændpunkter/svagheder i forsyningskæden på niveauet for input/output, processer og forsyningskædefaser og vurdere potentielle forbedringer.

Regler for en produktkategoris miljøaftryk skal angive de mest relevante påvirkningskategorier for miljøaftryk for sektoren. Normalisering og vægtning kan anvendes til at foretage en sådan prioritering.

7.4

Vurdering af usikkerhed

Der skal som minimum gives en kvalitativ beskrivelse af usikkerhederne for de endelige miljøaftryksresultater for både valgrelaterede usikkerheder og usikkerheder for profildata, så der opnås et samlet billede af usikkerhederne for resultaterne af miljøaftryksundersøgelsen.

Regler for en produktkategoris miljøaftryk skal beskrive de usikkerheder, der er fælles for produktkategorien, og bør identificere det interval, hvor det kan anføres, at resultaterne ikke er væsentligt forskellige, i sammenligninger eller sammenlignende påstande.

7.5

Konklusioner, anbefalinger og begrænsninger

Konklusioner, anbefalinger og begrænsninger skal beskrives i overensstemmelse med de mål og det omfang, der er fastlagt for miljøaftryksundersøgelsen. Undersøgelser af et produkts miljøaftryk, der har til formål at støtte sammenlignende påstande, der offentliggøres (dvs. påstande om et produkts generelt bedre eller ækvivalente miljøegenskaber), skal baseres på denne vejledning og tilknyttede regler for en produktkategoris miljøaftryk.

Konklusioner af en miljøaftryksundersøgelse bør omfatte et resumé af de identificerede brændpunkter i forsyningskæden og de potentielle forbedringer i forbindelse med forvaltningsinterventioner.

 

8.2

Rapporter

En miljøaftryksundersøgelse, der skal offentliggøres eksternt, skal indeholde en rapport om produktets miljøaftryk, der skal udgøre et robust grundlag for vurdering, sporing og forbedring af produktets miljøpræstation over tid. Miljøaftryksrapporten skal som minimum indeholde et resumé, en hovedrapport og et bilag. De skal indeholde alle de elementer, der er angivet i dette kapitel. Evt. yderligere understøttende oplysninger kan også angives i en fortrolig rapport eller lignende.

Regler for en produktkategoris miljøaftryk skal angive og begrunde evt. afgivelser fra standardrapporteringskravene i kapitel 8 sammen med yderligere og/eller andre rapporteringskrav, der f.eks. afhænger af formålet med miljøaftryksundersøgelsen og den undersøgte produkttype. Reglerne skal angive, om miljøaftryksresultaterne skal rapporteres separat for hver af de valgte livscyklusfaser.

9.1

Gennemgang

En miljøaftryksundersøgelse, der er beregnet til intern brug, som hævder at være i overensstemmelse med vejledningen om produkters miljøaftryk, og en miljøaftryksundersøgelse til ekstern formidling (f.eks. B2B eller B2C) skal underkastes kritisk gennemgang for at sikre, at:

de anvendte metoder er i overensstemmelse med denne vejledning

de anvendte metoder er videnskabeligt og teknisk pålidelige

de anvendte data er hensigtsmæssige og rimelige og opfylder definerede datakvalitetskrav

fortolkningen af resultater afspejler de identificerede begrænsninger

undersøgelsesrapporten er gennemsigtig, nøjagtig og konsistent.

 

9.2

Gennemgangstype

Medmindre andet er angivet i de relevante politiske instrumenter, skal en undersøgelse, som skal formidles eksternt (f.eks. B2B og B2C), gennemgås kritisk af mindst én uafhængig og kvalificeret ekspert (eller ekspertgruppe). En miljøaftryksundersøgelse til støtte for ensammenlignende påstand, der offentliggøres, skal baseres på relevante regler for en produktkategoris miljøaftryk og skal kritisk gennemgås af et uafhængigt panel af tre kvalificerede eksterne eksperter. En miljøaftryksundersøgelse til intern brug, som hævder at være i overensstemmelse med vejledningen om produkters miljøaftryk, skal gennemgås kritisk af mindst én uafhængig og kvalificeret ekspert (eller ekspertgruppe).

Regler for en produktkategoris miljøaftryk skal angive kravene til gennemgang for miljøaftryksundersøgelser, der skal bruges i forbindelse med offentliggørelse af sammenlignende påstande (f.eks. om en gennemgang foretaget af mindst tre uafhængige kvalificerede eksterne eksperter er tilstrækkelig).

9.3

Eksperternes kvalifikationer

En kritisk gennemgang af miljøaftryksundersøgelsen skal gennemføres i overensstemmelse med de krav, der gælder for den tiltænkte anvendelse. Medmindre andet er angivet, skal en ekspert eller en ekspertgruppe mindst have seks point for at kvalificere sig, herunder mindst ét point for hver af de tre obligatoriske kriterier (dvs. verifikations- og revisionspraksis, livscyklusmetodologier og -praksis og kendskab til relevante teknologier, processer eller andre aktiviteter, som det undersøgte produkt vedrører). Point pr. kriterium skal opnås af enkeltpersoner, men point kan opsummeres på tværs af kriterier for en gruppe. Eksperter eller ekspertgrupper skal indgive en egenerklæring om deres kvalifikationer, herunder en angivelse af det antal point, de har opnået for hvert kriterium, og det samlede antal opnåede point. Egenerklæringen er en del af miljøaftryksrapporten.

 

(TIL ORIENTERING)

Bilag II

Datastyringsplan (tilpasset fra GHG-protokollen  (115))

Hvis en datastyringsplan udarbejdes, bør følgende trin følges og dokumenteres.

1.

Udpeg person/gruppe med ansvar for produktkvalitetsvurdering . Denne person/gruppe er ansvarlig for at gennemføre vedligeholde datastyringsplanen, løbende forbedre kvaliteten af produktopgørelser og koordinere intern dataudveksling og eksterne interaktioner (f.eks. med relevante produktregnskabsprogrammer og revisorer).

2.

Udarbejd datastyringsplan og tjekliste . Udarbejdelsen af datastyringsplanen skal påbegyndes, inden data indsamles, for at sikre, at alle relevante oplysninger om produkterne dokumenteres i forløbet. Planen tilpasses, efterhånden som dataindsamling og processer forbedres. I planen skal kvalitetskriterier og evt. evaluerings- eller scoringssystemer defineres. I tjeklisten angives de komponenter, der skal medtages i datastyringsplanen. Tjeklisten kan bruges som rettesnor ved udarbejdelsen af en plan eller til at samle eksisterende dokumenter i en plan.

3.

Udfør datakvalitetskontrol. Alle elementer i opgørelsesprocessen bør kontrolleres med fokus på datakvalitet, datahåndtering, dokumentation og beregningsprocedurer. De definerede kvalitetskriterier og scoringssystemer danner grundlaget for datakvalitetskontrollen.

4.

Gennemgang af organisationens opgørelse og rapporter . Udvalgte uafhængige eksterne eksperter bør gennemgå undersøgelsen, helst fra begyndelsen.

5.

Fastlæg formelle tilbagemeldingsprocedurer for at forbedre processerne for dataindsamling, -håndtering og -dokumentation . Tilbagemeldingsprocedurer er nødvendige for at forbedre kvaliteten af organisationens opgørelser over tid og korrigere evt. fejl eller uoverensstemmelser, der konstateres i forbindelse med gennemgangen.

6.

Fastlæg rapporterings-, dokumentations- og arkiveringsprocedurer . Fastlæg registreringsprocesser for, hvilke data der skal lagres, hvordan de skal lagres, hvilke oplysninger der skal rapporteres som en del af interne og eksterne opgørelsesrapporter, og hvad der skal dokumenteres for at understøtte dataindsamlings- og beregningsmetodologier. Processen kan også omfatte tilpasning eller udvikling af relevante databasesystemer til registrering.

Datastyringsplanen vil sandsynligvis være et dynamisk dokument, der opdateres, efterhånden som datakilder ændres, datahåndteringsprocedurer forbedres, beregningsmetodologier forbedres, ansvaret for organisationens opgørelser flyttes internt, eller forretningsmålene for organisationens opgørelser ændres.

(TIL ORIENTERING)

Bilag III

Tjekliste for dataindsamling

En dataindsamlingsskabelon kan bruges til at organisere dataindsamlingsaktiviteter og -resultater, når ressourceforbrugs- og emissionsprofilen oprettes. Følgende ikke-udtømmende tjekliste kan bruges som udgangspunkt for dataindsamling og opbygning af en dataindsamlingsskabelon.

Nøgleelementer i dataindsamling omfatter:

introduktion til miljøaftryksundersøgelsen, herunder en oversigt over målene for dataindsamlingen og den anvendte skabelon eller det anvendte spørgeskema

oplysninger om de enheder eller personer, der er ansvarlige for måle- og dataindsamlingsprocedurer

beskrivelse af det anlæg, hvor data skal indsamles (f.eks. maksimal og normal driftskapacitet, årlig produktion, sted, antal medarbejdere osv.)

datakilder og datakvalitetsvurdering (DQR)

dato/år for dataindsamling

beskrivelse af produktet (og analyseenhed)

beskrivelse af produktsystem og systemgrænse

diagram over individuel procesfase

input og output pr. referencestrøm pr. enhed.

Eksempel: forenklet dataindsamlingsskabelon

Teknisk oversigt

Figur: Procesdiagram for produktionsfasen på en skjortefabrik.

Image

Liste over processer inden for systemgrænsen: fiberproduktion, spinding, tvinding, teksturering, vævning, forbehandling, farvning, trykning, overfladebehandling og færdigbearbejdning.

Indsamling af data om enhedsproces – ressourceforbrugs- og emissionsprofil

Procesnavn: Færdigbearbejdning

Procesdiagram: Færdigbearbejdning er processer, der udføres på garn eller stof efter vævning eller strikning for at forbedre det færdige tekstilprodukts udseende og funktion.

Figur

Procesdiagram – færdigbearbejdningsproces

Image

Input

Kode

Navn

Mængde

Enhed

 

 

 

 

 

 

 

 

Output (pr. referencestrøm)

Kode

Navn

Mængde

Enhed

 

 

 

 

 

 

 

 


Tabel 10

Eksempel på ressourceforbrugs- og emissionsprofil  (116)

Parameter

Enhed/kg

Mængde

Energiforbrug (ikke-elementære strømme)

MJ

115,5

Elektricitet (elementære strømme)

MJ

34,6

Fossile brændstoffer (elementære strømme)

MJ

76

Andet (ikke-elementære strømme)

MJ

4,9

Ikke-vedvarende ressourcer (ikke-elementære strømme)

kg

2,7

Naturgas (elementære strømme)

kg

0,59

Naturgas, fødestrøm (elementære strømme)

kg

0,16

Råolie (elementære strømme)

kg

0,57

Råolie, fødestrøm (elementære strømme)

kg

0,48

Kul (elementære strømme)

kg

0,66

Kul, fødestrøm (elementære strømme)

kg

0,21

LPG (elementære strømme)

kg

0,02

Vandkraft (MJel) (elementære strømme)

MJ

5,2

Vand (elementære strømme)

kg

12 400

Emissioner til luft (elementære strømme)

CO2

g

5,132

CH4

g

8,2

SO2

g

3,9

NOx

g

26,8

CH

g

25,8

CO

g

28

Udledninger til vand (elementære strømme)

COD Mn

g

13,3

BOD

g

5,7

Tot-P

g

0,052

Tot-N

g

0,002

Bilag IV

Identifikation af nomenklatur og egenskaber for specifikke strømme

Den primære målgruppe for dette bilag er personer og eksperter, der har erfaring med miljøaftryksundersøgelser.

Dette bilag er baseret på "International Reference Life Cycle Data System (ILCD) Handbook – Nomenclature and other conventions" (EU, JRC-IES, 2010). Hvis der er behov for yderligere oplysninger og baggrund, henvises til ovennævnte dokument, som findes på: http://lct.jrc.ec.europa.eu/.

Forskellige grupper bruger ofte meget forskellige nomenklaturer og andre konventioner. Ressourceforbrugs- og emissionsprofiler (i livscyklusvurderinger: LCI-datasæt) er derfor ofte uforenelige på forskellige niveauer, hvilket begrænser muligheden for at kombinere ressourceforbrugs- og emissionsprofiler fra forskellige kilder og for effektiv elektronisk udveksling af data mellem de ansvarlige for sådanne undersøgelser. Denne situation hæmmer også en klar, utvetydig og effektiv forståelse og gennemgang af rapporter fra miljøaftryksundersøgelser og livscyklusvurderinger.

Dette bilag har til formål at støtte dataindsamling, -dokumentation og -anvendelse i forbindelse med ressourceforbrugs- og emissionsprofiler og LCI'er i miljøaftryksundersøgelser og livscyklusvurderinger ved at fastlægge fælles nomenklatur og bestemmelser om tilknyttede forhold. Bilaget er også grundlaget for en fælles referenceliste for elementære strømme, der bruges i både miljøaftryks- og livscyklusvurderingsaktiviteter.

Dette vil understøtte effektiv miljøaftryksundersøgelse, livscyklusvurdering og dataudveksling mellem forskellige værktøjer og databaser.

Målet er at styre dataindsamling, navngivning og dokumentation på en sådan måde, at dataene:

er meningsfulde, nøjagtige og anvendelige i yderligere vurderinger, fortolkninger og rapportering af virkninger af miljøaftryk

kan samles og tilvejebringes på en omkostningseffektiv måde

er omfattende og ikke overlapper

effektivt kan udveksles mellem personer, der foretager sådanne undersøgelser, men som arbejder med forskellige databaser og softwaresystemer, så risikoen for fejl reduceres.

Denne nomenklatur og andre konventioner fokuserer på elementære strømme, egenskaber for strømme og de relaterede enheder og giver forslag til navngivning af procesdatasæt, produkt- og affaldsstrømme, så der opnås bedre forenelighed mellem forskellige databasesystemer. Der fremsættes også grundlæggende anbefalinger og krav vedrørende klassificeringen af kilde- og kontaktdatasæt. Tabel 11 viser de regler fra ILCD-håndbogen, der skal overholdes i miljøaftryksundersøgelser. Tabel 12 angiver regelkategorien og de relevante kapitler i ILCD-håndbogen.

Tabel 11

Krævede regler for hver type strøm

Element

Krævede regler fra ILCD-nomenklaturen

(se tabel 14)

Råvarer, input

2, 4, 5

Emission, output

2, 4, 9

Produktstrøm

10, 11, 13, 14, 15, 16, 17


Tabel 12

Nomenklaturregler

Regel nr.

Regelkategori

Afsnit i ILCD-håndbogen (Nomenclature and other conventions)

2

Kategorier af elementære strømme efter afsendende/modtagende delmiljø

Afsnit 2.1.1

4

Yderligere differentiering af afsendende/modtagende delmiljøer

Afsnit 2.1.2

5

Yderligere ikke-identificerende klassificering af elementære strømme for ressourcer fra jordniveau

Afsnit 2.1.3.1

9

Anbefales for både teknisk og ikke-teknisk målgruppe: Yderligere ikke-identificerende klassificering af emissioner

Afsnit 2.1.3.2

10

Klassificering af produktstrømme, affaldsstrømme og processer på øverste niveau

Afsnit 2.2

11

Klassificering af produktstrømme, affaldsstrømme og processer på andet niveau (i forhold til forudgående klassificering på øverste niveau)

Afsnit 2.2

13

Feltet "Base name"

Afsnit 3.2

14

Feltet "Treatment, standards, routes"

Afsnit 3.2

15

Feltet "Mix type and location type"

Afsnit 3.2

16

Feltet "Quantitative flow properties"

Afsnit 3.2

17

Navngivningskonvention for strømme og processer

Afsnit 3.2

Eksempel på identifikation af nomenklatur og egenskaber for specifikke strømme

Råvarer, input: råolie (regel 2, 4 og 5)

(1)

Angiv kategori af elementære strømme efter afsendende/modtagende delmiljø:

Eksempel: Ressourcer – Ressourcer fra jordniveau

(2)

Yderligere differentiering af afsendende/modtagende delmiljøer

Eksempel: Ikke-vedvarende energiressourcer fra jordniveau

(3)

Yderligere ikke-identificerende klassificering af elementære strømme for ressourcer fra jordniveau

Eksempel: Ikke-vedvarende energiressourcer fra jord (f.eks. "Råolie; 42,3 MJ/kg nedre brændværdi")

Datasæt for strøm: Råolie: 42,3 MJ/kg nedre brændværdi

Image

Emission, output: Eksempel: Kuldioxid (regel 2, 4 og 9)

1)

Angiv kategorier af elementære strømme efter afsendende/modtagende delmiljø:

Eksempel: Emissioner – Emissioner til luft – Emissioner til luft, uspecificerede

2)

Yderligere differentiering af afsendende/modtagende delmiljøer

Eksempel: "Emission til luft, DE"

3)

Yderligere ikke-identificerende klassificering af emissioner

Eksempel: Uorganiske kovalente forbindelser (f.eks. "Kuldioxid, fossilt", "Kulmonoxid", "Svovldioxid", "Ammoniak" osv.)

Image

Produktstrøm: Eksempel: Skjorte (regel 10-17)

1)

Klassificering af produktstrømme, affaldsstrømme og processer på øverste niveau:

Eksempel: "System"

2)

Klassificering af produktstrømme, affaldsstrømme og processer på andet niveau (i forhold til forudgående klassificering på øverste niveau)

Eksempel: "Tekstiler, møbler og andre indretningsartikler"

3)

Feltet "Base name":

Eksempel: "Base Name: Hvid polyesterskjorte"

4)

Feltet "Treatment, standards, routes":

Eksempel:" “

5)

Feltet "Mix type and location type":

"Produktionsmiks, på salgssted"

6)

Feltet "Quantitative flow properties":

Eksempel: "160 g polyester"

7)

Navngivningskonvention for strømme og processer.

<"Base name"; "Treatment, standards, routes"; "Mix type and location type"; "Quantitative flow properties">.

Eksempel: "Hvid polyesterskjorte; produkt miks på salgssted; 160 g polyester".

Bilag V

Håndtering af multifunktionalitet i forbindelse med genanvendelse

Det er især udfordrende at arbejde med produkters multifunktionalitet, når et eller flere af disse produkter genanvendes eller energiudnyttes, da systemerne i det tilfælde ofte er ganske komplekse.

Den samlede oprettede ressourceforbrugs- og emissionsprofil (profilværdi) pr. enhedsanalyse kan estimeres ved hjælp af formlen nedenfor, som:

gælder for både open loop-genanvendelse (117) og closed loop-genanvendelse (118)

kan omfatte genbrug af det undersøgte produkt, hvis det er relevant (modelleres på samme måde som genanvendelse)

kan omfatte downcycling, dvs. evt. forskelle i kvaliteten mellem det sekundære materiale (dvs. det genanvendte eller genbrugte materiale) og det primære materiale (dvs. nyfremstillet materiale), hvis det er relevant

kan omfatte energiudnyttelse, hvis det er relevant.

fordeler virkningerne og fordelene som følge af genanvendelse ligeligt mellem den producent, som anvender genanvendt materiale, og den producent, der producerer et genanvendt produkt: fordeling på 50/50 (119).

De kvantitative tal for de relevante anvendte parametre skal indsamles for at bruge formlen nedenfor til at estimere den samlede profilværdi pr. analyseenhed. Hvis det er muligt, bør parametrene bestemmes på grundlag af data vedrørende de processer, der faktisk er involveret. Dette er dog ikke altid muligt, og data skal evt. indhentes fra andre kilder. Bemærk, at forklaringen af hver betingelse i formlen nedenfor indeholder en anbefaling med hensyn til, hvordan og hvor manglende data kan findes.

Profilværdien pr. analyseenhed (120) beregnes ved hjælp af følgende formel:

Formula

Denne formel kan opdeles i fem blokke:

Formula

De læses på følgende måde (de forskellige parametre forklares i detaljer nedenfor):

Formula repræsenterer profilværdien fra anskaffelse og forbehandling af nyfremstillet materiale.

Formula repræsenterer profilværdien for inputtet af genanvendt materiale og er proportional med den andel af materialeinput, der er genanvendt i et forudgående system.

Formula repræsenterer profilværdien for den genanvendelsesproces (eller genbrugsproces), som kreditten for det undgåede input af nyfremstillet materiale (med indregning af downcycling) fratrækkes.

Formula repræsenterer profilværdien for den energiudnyttelsesproces, som kreditten for de undgåede emissioner som følge af den substituerede energikilde fratrækkes.

Formula repræsenterer nettoprofilværdien for håndteringen af den andel af materialet, der ikke er blevet genanvendt (eller genbrugt) ved bortskaffelsesfasen, eller er blevet tilført en energiudnyttelsesproces.

Hvor:

—   EV= specifikke emissioner og forbrugte ressourcer (pr. analyseenhed) som følge af anskaffelse og forbehandling af nyfremstillet materiale. Hvis denne information ikke er tilgængelig, anvendes generiske data, der indhentes fra de kilder til generiske data, der er anført i afsnit 5.8.

—   E*V= specifikke emissioner og forbrugte ressourcer (pr. analyseenhed) som følge af anskaffelse og forbehandling af nyfremstillet materiale, der antages at blive substitueret af genanvendelige materialer:

Hvis kun closed loop-genanvendelse finder sted: E*V = EV

Hvis kun open loop-genanvendelse finder sted: E*V = E’V repræsenterer input af nyfremstillet materiale, der henviser til det nyfremstillede materiale, som faktisk er substitueret gennem open loop-genanvendelse. Hvis denne information ikke er tilgængelig, opstilles der forudsætninger med hensyn til, hvilket nyfremstillet materiale der substitueres, eller der anvendes gennemsnitsdata, der indhentes fra de kilder til generiske data, der er anført i afsnit 5.8. Hvis ingen anden relevant information er tilgængelig, antages det, at E’V = EV, som om closed loop-genanvendelse havde fundet sted.

—   Erecycled= specifikke emissioner og forbrugte ressourcer (pr. analyseenhed) som følge af genanvendelsesprocessen for det genanvendte (eller genbrugte) materiale, herunder indsamling, sortering og transport. Hvis denne information ikke er tilgængelig, anvendes generiske data, der indhentes fra de kilder til generiske data, der er anført i afsnit 5.8.

—   ErecyclingEoL= specifikke emissioner og forbrugte ressourcer (pr. analyseenhed) som følge af genanvendelsesprocessen i bortskaffelsesfasen, herunder indsamling, sortering og transport. Hvis denne information ikke er tilgængelig, anvendes generiske data, der indhentes fra de kilder til generiske data, der er anført i afsnit 5.8.

Bemærk: I tilfælde af closed loop-genanvendelse er Erecycled = ErecyclingEoL og E*V = EV.

—   ED= specifikke emissioner og forbrugte ressourcer (pr. analyseenhed) som følge af håndtering af affaldsmateriale i bortskaffelsesfasen for det analyserede produkt (f.eks. deponering, forbrænding eller pyrolyse). Hvis denne information ikke er tilgængelig, anvendes generiske data, der indhentes fra de kilder til generiske data, der er anført i afsnit 5.8.

—   E*D= specifikke emissioner og forbrugte ressourcer (pr. analyseenhed) som følge af bortskaffelse af affaldsmateriale (f.eks. deponering, forbrænding, pyrolyse) i bortskaffelsesfasen for materialet, hvor det genanvendte indhold tages fra. Hvis disse oplysninger ikke er tilgængelige, bør der anvendes generiske data, som bør indsamles i overensstemmelse med de kilder til generiske data, som er anført i afsnit 5.8.

Hvis kun closed-loop-genanvendelse finder sted: E*D = ED

Hvis kun open-loop-genanvendelse finder sted: E*D = E’D repræsenterer bortskaffelsen af materialet, hvorfra det genanvendte indhold tages. Hvis disse oplysninger ikke er tilgængelige, bør der fastlægges forudsætninger for, hvordan dette materiale vil blive bortskaffet, hvis det ikke bliver genanvendt. Hvis der ikke findes nogen relevante oplysninger, kan det forudsættes, at E’D = ED, som om closed-loop-genanvendelse havde fundet sted.

—   EER= specifikke emissioner og forbrugte ressourcer (pr. analyseenhed) som følge af energiudnyttelsesprocessen. Hvis denne information ikke er tilgængelig, anvendes generiske data, der indhentes fra de kilder til generiske data, der er anført i afsnit 5.8.

—   ESE,heat og ESE,elec= specifikke emissioner og forbrugte ressourcer (pr. analyseenhed), som ville være opstået som følge af den specifikke substituerede energikilde, henholdsvis varme og elektricitet. Hvis denne information ikke er tilgængelig, anvendes generiske data, der indhentes fra de kilder til generiske data, der er anført i afsnit 5.8.

—   R1 [uden dimension]= "genanvendt (eller genbrugt) indhold af materiale", som er den del af materiale i inputtet til produktionen, der er blevet genanvendt i et forudgående system (0=<R1<=1). Hvis denne information ikke er tilgængelig, kan der indhentes omfattende og ajourførte statistiske oplysninger om genanvendelsesrater og andre relevante parametre fra agenturer, som f.eks. Eurostat (121).

—   R2 [uden dimension]= "andel af materiale til genanvendelse (eller genbrug)", som er den del af materiale i produktet, der vil blive genanvendt (eller genbrugt) i et efterfølgende system. R2 skal derfor tage højde for manglende effektivitet i indsamlings- og genanvendelsesprocesserne (eller genbrugsprocesserne) (0=<R2=<1). Hvis denne information ikke er tilgængelig, kan der indhentes omfattende og ajourførte statistiske oplysninger om genanvendelsesrater og andre relevante parametre fra agenturer, som f.eks. Eurostat (122).

—   R3 [uden dimension]= andel af materiale i produkt, der anvendes til energiudnyttelse (f.eks. forbrænding med energiudnyttelse) i bortskaffelsesfasen (0=<R3=<1). Hvis denne information ikke er tilgængelig, kan der indhentes omfattende og ajourførte statistiske oplysninger om genanvendelsesrater og andre relevante parametre fra agenturer, som f.eks. Eurostat.

—   LHV= nedre brændværdi [f.eks. J/kg] for det materiale i produktet, der er anvendt til energiudnyttelse. Denne værdi bør bestemmes ved hjælp af en hensigtsmæssig laboratoriemetode. Hvis det ikke er muligt, bør generiske data anvendes (se f.eks. ELCD-referencelisten for elementære strømme (123) og ELCD-databasen under "EoL treatment/Energy recycling" (124)).

—   XER,heat and XER,elec [uden dimension]= effektiviteten af energiudnyttelsesprocessen (0<XER<1) for både varme og elektricitet, dvs. forholdet mellem energiindhold i output (f.eks. output af varme eller elektricitet) og energiindhold i materialet i det produkt, der anvendes til energiudnyttelse. XER skal derfor tage højde for manglende effektivitet i energiudnyttelsesprocessen (0=<XER<1). Hvis denne information ikke er tilgængelig, anvendes generiske data (se f.eks. ELCD-databasen under "EoL treatment/Energy recycling").

—   Qs= kvalitet af sekundært materiale, dvs. kvaliteten af det genanvendte eller genbrugte materiale (se Bemærk nedenfor).

—   Qs= kvalitet af primært materiale, dvs. kvaliteten af det nyfremstillede materiale (se Bemærk nedenfor).

Bemærk: Qs/Qp er et forhold uden dimension, der bruges til at anslå evt. forskelle i kvaliteten mellem det sekundære materiale og det primære materiale ("downcycling"). I overensstemmelse med beslutningshierarkiet ved multifunktionalitet (se afsnit 5.10) vurderes muligheden for at identificere et relevant underliggende fysisk forhold som grundlag for kvalitetskorrektionsforholdet (den begrænsende faktor er afgørende). Hvis det ikke er muligt, anvendes et andet forhold, f.eks. økonomisk værdi. I det tilfælde antages det, at prisen på primære materialer i forhold til prisen på sekundære materialer kan overføres til kvaliteten. I en sådan situation svarer Qs/Qp til forholdet mellem markedsprisen på det sekundære materiale (Qs) og markedsprisen på det primære materiale (Qp). Markedspriser på primære og sekundære materialer kan findes på internettet (125). De kvalitetsforhold, der skal overvejes i forbindelse med primære og sekundære materialer, skal angives i reglerne for en produktkategoris miljøaftryk.

Bilag VI

Vejledning i redegørelse for emissioner som følge af direkte ændringer i arealanvendelse med betydning for klimaændringer

Dette bilag indeholder vejledning om, hvordan der gøres rede for drivhusgasemissioner, som er forårsaget af direkte ændringer i arealanvendelse, og som bidrager til klimaændringer.

Indvirkningen på klimaet er resultatet af biogene CO2-emissioner og -optag forårsaget af ændringer i kulstoflagre og af biogene og ikke-biogene CO2-, N2O- og CH4-emissioner (f.eks. afbrænding af biomasse). Biogene emissioner er resultatet af afbrænding (forbrænding) eller nedbrydning af biogene materialer, spildevandsrensning og biologiske kilder i jord og vand (herunder CO2, CH4 og N2O), mens biogene optag svarer til optagelsen af CO2 ved fotosyntese. Ikke-biogene emissioner er alle emissioner, der er resultatet af ikke-biogene kilder, f.eks. fossile materialer, mens ikke-biogene optag svarer til den CO2, der fjernes fra atmosfæren af en ikke-biogen kilde (WRI og WBCSD 2011b).

Ændringer i arealanvendelse kan klassificeres som direkte eller indirekte.

 

Direkte ændringer i arealanvendelse opstår, når en arealtype omlægges til en anden inden for et unikt arealdække, så der muligvis opstår ændringer i det pågældende areals kulstoflager, men som ikke fører til ændringer i andre systemer.

 

Indirekte ændringer i arealanvendelse opstår, når en vis omlægning af arealanvendelsen medfører ændringer uden for systemgrænserne, dvs. for andre typer arealanvendelse.

Figur 6 viser skematisk både direkte og indirekte ændringer i arealanvendelse i forbindelse med produktion af biobrændsel.

Figur 6

Skematisk oversigt over direkte og indirekte ændringer i arealanvendelse [tilpasset fra (CE Delft 2010].

Image

Image

Resten af dette bilag fokuserer på direkte ændringer i arealanvendelse, da PEF kun kræver, at dette tages i betragtning og ikke gør det muligt at tage indirekte ændringer arealanvendelse i betragtning (se afsnit 5.4.4)

DEL 1   REFERENCER FOR BEREGNINGERNE AF EMISSIONER SOM FØLGE AF DIREKTE ÆNDRINGER I AREALANVENDELSE

Kommissionens afgørelse K(2010)3751 opstiller retningslinjer for beregning af kulstoflagre i jorden, for så vidt angår referencearealanvendelsen og den faktiske arealanvendelse. Afgørelsen indeholder værdier for kulstoflagre for fire forskellige kategorier af arealanvendelse: dyrkede arealer, flerårige afgrøder, græsarealer og skovarealer. Når der er tale om ændringer i arealanvendelsen inden for disse kategorier skal retningslinjerne i Kommissionens afgørelse K(2010)3751 følges. Hvis der imidlertid er tale om emissioner som følge af omlægning til andre kategorier af arealanvendelse såsom vådområder, bebyggede områder og andre arealanvendelser (f.eks. bar jord, sten og is), der ikke er omfattet af afgørelsen, følges i stedet "IPCC Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories" (IPCC, 2006).

For frigivelse og optagelse af CO2 forårsaget af direkte ændringer i arealanvendelse skal IPCC's seneste CO2-emissionsfaktorer anvendes, jf. Kommissionens afgørelse K(2010)3751, medmindre der foreligger mere nøjagtige og specifikke data. Andre emissioner forårsaget af ændret arealanvendelse (f.eks. NO3-udslip til vand, emissioner fra afbrænding af biomasse, jorderosion osv.) bør måles eller modelleres i det enkelte tilfælde eller ved hjælp af anerkendte kilder.

DEL 2   PRAKTISK VEJLEDNING IFØLGE PAS 2050:2011

Når det gælder praktisk vejledning i specifikke spørgsmål (f.eks. i tilfælde, hvor den tidligere arealanvendelse er ukendt), anbefales det at bruge PAS 2050:2011 (BSI 2011) (i overensstemmelse med "European Food Sustainable Consumption and Production Roundtable" (Food SCP) og den offentliggjorte ENVIFOOD-protokol). PAS 2050:2011 suppleres af PAS2050-1 (BSI 2012) til vurdering af drivhusgasemissioner fra vugge til dør (fra råvareudvinding til produktion) i livscyklussen for gartneriprodukter. PAS 2050-1:2012 tager højde for de emissioner og optag, der opstår ved dyrkning af gartneriafgrøder, og supplerer PAS 2050:2011 (men erstatter den ikke). British Standard Institution (BSI) tilbyder også en supplerende Excel-fil til PAS 2050-1:2012-beregningerne.

Tidligere arealanvendelseskategori og produktionssted

I henhold til PAS 2050:2011 (BSI 2011) kan der identificeres tre særskilte situationer (og respektive retningslinjer), afhængigt af om der foreligger oplysninger om produktionsstedet og den tidligere arealanvendelseskategori:

Produktionsland og tidligere arealanvendelse er kendt: Drivhusgasemissioner fra ændringer af arealanvendelse fra en tidligere arealanvendelse til den nuværende anvendelse kan måske findes i bilag C, fra PAS 2050:2011 (BSI 2011). For de emissioner, der ikke er opført i bilag C, bør IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser anvendes” (BSI 2011).

Produktionsland er kendt, og tidligere arealanvendelse er ukendt: Drivhusgasemissioner skal være et skøn over de gennemsnitlige emissioner fra ændringen af arealanvendelse for den pågældende afgrøde i det land” (BSI 2011).

Produktionsland og tidligere arealanvendelse er ukendt: Drivhusgasemissioner skal være de vægtede gennemsnitlige emissioner fra ændringerne af arealanvendelse for den specifikke vare i de lande, den dyrkes i” (BSI 2011).

Drivhusgasemissioner og -optag, der skal medtages i vurderingen

I henhold til PAS 2050:2011 (BSI 2011) skal følgende emissioner og optag medtages i vurderingen:

Gasser medtaget i bilag A i PAS 2050:2011 (BSI 2011);

Bemærk: Der kan gælde visse undtagelser for biogene kulstofemissioner og -optag forbundet med fødevare- og dyrefoderprodukter. For fødevarer og foder kan emissioner og optag hidrørende fra biogene kilder, som bliver en del af produktet, udelukkes. Dette gælder dog ikke for:

emissioner og optag af biogent kulstof, der anvendes ved fremstilling af fødevarer og foder (f.eks. ved afbrænding af biomasse som brændsel), hvor det biogene kulstof ikke bliver en del af produktet

ikke-CO2-emissioner som følge af nedbrydning af fødevare- og foderaffald samt tarmgæring

enhver biogen komponent i materiale, der er en del af slutproduktet, men som ikke er bestemt til at blive indtaget (f.eks. emballage).”(BSI 2011, s. 9).

For methan (CH4)-emissioner som følge af affaldsforbrænding med energigenvinding henvises til 8.2.2, side 22, PAS 2050:2011.

(TIL ORIENTERING)

Bilag VII

Eksempel på regler for en produktkategoris miljøaftryk for mellemprodukter (papir) - Datakvalitetskrav

Følgende tabel er et eksempel på datakvalitetskrav og det relaterede datakvalitetsniveau hentet fra eksisterende regler for en produktkategoris miljøaftryk for mellemprodukter (papir).

Tabel 13

Eksempel på datakvalitetskrav for mellemprodukter (papir)  (126)

 

 

 

Datakvalitetselementer

 

 

 

Repræsentativitet

Fuldstændighed

Metodologisk relevans og konsistens

Nøjagtighed/usikkerhed

Kvalitetsniveau

Kvalitetsvurdering

Definition

Teknologisk

Geografisk

Tidsmæssig

Fremragende

1

Opfylder kriteriet i meget høj grad; ingen behov for forbedring.

F.eks. Proces er den samme. For elektricitet fra net, gennemsnitsteknologi som landespecifikt forbrugsmiks.

Landespecifikke data

≤ 3 år gamle data

Meget god fuldstændighed

(≥ 90 %)

Fuld overensstemmelse med alle krav i vejledningen om produkters miljøaftryk

Meget lav usikkerhed

(≤ 7 %)

Meget god

2

Opfylder kriteriet i høj grad; begrænset behov for forbedring.

F.eks. gennemsnitsteknologi som landespecifikt forbrugsmiks.

Centraleuropa, Nordeuropa, repræsentativt EU-27-miks

3-5 år gamle data

God fuldstændighed

(80-90 %)

Attributiv procesbaseret tilgang OG Opfyldelse af følgende tre metodekrav i vejledningen om produkters miljøaftryk: (1) håndtering af multifunktionalitet; (2) bortskaffelsesmodel; (3) systemgrænse.

Lav usikkerhed

(7-10 %)

God

3

Opfylder kriteriet i rimelig grad; forbedring anbefales.

F.eks. gennemsnitsteknologi som landespecifikt produktionsmiks eller gennemsnitsteknologi som gennemsnitligt EU-forbrugsmiks.

EU-27-lande, andet europæisk land

5-10 år gamle data

Rimelig fuldstændighed

(70-80 %)

Attributiv procesbaseret tilgang OG Opfyldelse af to af følgende tre metodekrav i vejledningen om produkters miljøaftryk: (1) håndtering af multifunktionalitet; (2) bortskaffelsesmodel; (3) systemgrænse.

Rimelig usikkerhed

(10-15 %)

Rimelig

4

Opfylder ikke kriteriet i tilstrækkelig grad; forbedring påkrævet.

F.eks. gennemsnitsteknologi som landespecifikt forbrugsmiks for en gruppe lignende produkter.

Mellemøsten, Nordamerika, Japan osv.

10-15 år gamle data

Ringe fuldstændighed

(50-70 %)

Attributiv procesbaseret tilgang OG Opfyldelse af et af følgende tre metodekrav i vejledningen om produkters miljøaftryk: (1) håndtering af multifunktionalitet; (2) bortskaffelsesmodel; (3) systemgrænse.

Høj usikkerhed

(15-25 %)

Ringe

5

Opfylder ikke kriteriet; væsentlig forbedring påkrævet.

F.eks. anden proces eller ukendt

Globale data eller ukendt

≥ 15 år gamle data

Meget ringe eller ukendt fuldstændighed

(< 50 %)

Attributiv procesbaseret tilgang, MEN Ingen af følgende tre metodekrav i vejledningen om produkters miljøaftryk er opfyldt: (1) håndtering af multifunktionalitet; (2) bortskaffelsesmodel; (3) systemgrænse.

Meget høj usikkerhed

(>25 %)

Bilag VIII

Terminologi anvendt i denne vejledning sammenlignet med ISO-terminologi

I dette bilag stilles de nøgletermer, der anvendes i denne vejledning, over for de tilsvarende termer i ISO 14044:2006. Afvigelserne fra ISO-terminologien har til formål at gøre vejledningen om produkters miljøaftryk lettere tilgængelig for dens målgruppe, som omfatter grupper, der ikke nødvendigvis besidder udførlig baggrundsviden om miljøvurdering. De divergerende termer fremgår af tabellerne nedenfor.

Tabel 14

Oversigt over nøgletermer

Termer anvendt i ISO 14044:2006

Tilsvarende termer anvendt i denne vejledning

Functional unit (funktionel enhed)

Analyseenhed

Life cycle inventory analysis (livscyklusopgørelse)

Ressourceforbrugs- og emissionsprofil

Life cycle impact assessment (livscyklusvurdering af virkninger)

Vurdering af virkninger af miljøaftryk

Life cycle interpretation (livscyklusfortolkning)

Fortolkning af miljøaftryk

Impact category (påvirkningskategori)

Påvirkningskategori for miljøaftryk

Impact category indicator (påvirkningskategoriindikator)

Påvirkningskategoriindikator for miljøaftryk


Tabel 15

Oversigt over datakvalitetskriterier

Termer anvendt i ISO 14044:2006

Tilsvarende termer anvendt i denne vejledning

Time-related coverage (tidsmæssig dækning)

Tidsmæssig repræsentativitet

Geographical coverage (geografisk dækning)

Geografisk repræsentativitet

Technology coverage (teknologisk dækning)

Teknologisk repræsentativitet

Precision (nøjagtighed)

Parameterusikkerhed

Completeness (fuldstændighed)

Fuldstændighed

Consistency (konsistens)

Metodologisk relevans og konsistens

Datakilder

Omfattet af ressourceforbrugs- og emissionsprofil

Usikkerhed for oplysningerne

Omfattet af parameterusikkerhed

Bilag IX

Vejledningen om produkters miljøaftryk og ILCD-håndbogen: vigtige forskelle

Hvis der er uoverensstemmelser mellem vejledningen om produkters miljøaftryk og ILCD-håndbogen, gælder vejledningen om produkters miljøaftryk.

Dette bilag omhandler de vigtigste områder, hvor denne vejledning adskiller sig fra ILCD-håndbogen, og giver en præcis begrundelse for forskellene. Det skal dog bemærkes, at ILCD-håndbogen har været udgangspunktet for arbejdet med produkters miljøaftryk. ILCD-håndbogen vil muligvis blive yderligere revideret, så den bringes i overensstemmelse med denne vejledning, og overflødige afsnit, der er omhandlet i denne vejledning, vil evt. udgå fra ILCD-håndbogen.

1.

Målgruppe(r)

I modsætning til ILCD-håndbogen er vejledningen om produkters miljøaftryk henvendt til personer med begrænset kendskab til livscyklusvurdering. Den er derfor skrevet på en mere læsevenlig måde.

2.

Fuldstændighedskontrol

I ILCD-håndbogen gives der to muligheder for at kontrollere fuldstændigheden: 1) fuldstændighedskontrol på niveauet for hver miljøvirkning og 2) fuldstændighedskontrol på niveauet for den samlede (dvs. aggregerede) miljøvirkning. Vejledningen om produkters miljøaftryk omhandler kun fuldstændighed på niveauet for hver miljøvirkning. Eftersom denne vejledning ikke anbefaler et bestemt sæt vægtningsfaktorer, kan der ikke gives estimater for den samlede (dvs. aggregerede) miljøvirkning.

3.

Udvidelse af måldefinitionen

Vejledningen om produkters miljøaftryk er udformet til brug i bestemte anvendelser, og derfor er udvidelser af måldefinitionen ikke omhandlet.

4.

Definition af omfang omfatter "begrænsninger"

Definitionen af omfang i denne vejledning skal også omfatte begrænsninger for undersøgelsen. Erfaringer fra ILCD-håndbogen viser faktisk, at begrænsninger kun kan defineres korrekt af personer, der har adgang til oplysninger om alle forhold vedrørende måldefinitionen og gennemførelsen af analysen.

5.

Procedure for gennemgang er defineret i måldefinitionen

Proceduren for gennemgang er vigtig for at forbedre kvaliteten af en miljøaftryksundersøgelse, og den skal derfor defineres i processens første trin, dvs. måldefinitionen.

6.

Screening i stedet for iterativ tilgang

Vejledningen om produkters miljøaftryk anbefaler, at der gennemføres en screening for at få et omtrentligt billede af hver miljøvirkning for standardpåvirkningskategorierne for miljøaftryk. Dette trin svarer til den iterative tilgang, der anbefales i ILCD-håndbogen.

7.

Datakvalitetsvurdering

Vejledningen om produkters miljøaftryk bruger fem vurderingsniveauer ved evalueringen af datakvalitet (fremragende, meget god, god, rimelig og ringe). I ILCD-håndbogen bruges der tre. Det gør det muligt at brugere data med lavere datakvalitet i undersøgelsen sammenlignet med dem, der kræves i ILCD-håndbogen. Denne vejledning bruger desuden en semikvantitativ formel til vurdering af datakvaliteten, så det er nemmere at opnå f.eks. "god" datakvalitet.

8.

Beslutningshierarki ved multifunktionalitet

Vejledningen om produkters miljøaftryk fastlægger et beslutningshierarki til løsning af problemer med multifunktionaliteten for produkter, som afgiver fra den tilgang, der anbefales i ILCD-håndbogen. Denne vejledning indeholder også en formel for løsning af multifunktionalitet ved genanvendelse og energiudnyttelse i bortskaffelsesfasen.

9.

Følsomhedsanalyse

Udførelsen af en følsomhedsanalyse af resultaterne er et valgfrit trin i henhold til denne vejledning. Dette forventes at mindske arbejdsbyrden for vejledningens brugere.

Bilag X

Sammenligning af nøglekrav i vejledningen om produkters miljøaftryk med andre metoder

Selv om der i høj grad er overensstemmelse i den metodologiske vejledning, der gives i lignende bredt anerkendte beregningsmetoder og vejledningsdokumenter på miljøområdet for produkter, er der visse uoverensstemmelser og/eller uklarheder omkring en række vigtige beslutningspunkter, som reducerer konsistensen og sammenligneligheden af analyseresultaterne. Dette bilag opsummerer udvalgte nøglekrav i denne vejledning om produkters miljøaftryk og sammenligner disse med en række eksisterende metoder. Det er baseret på dokumentet "Analysis of Existing Environmental Footprint Methodologies for Products and Organizations: Recommendations, Rationale, and Alignment", som findes på http://ec.europa.eu/environment/eussd/corporate_footprint.htm. (EC-JRC-IES, 2011b). Der er anvendt forskellige baggrunde til at vise, hvor denne vejledning er i overensstemmelse med (lysegrå baggrund), i modsætning til (skraveret baggrund) eller går videre end en anden metode (f.eks. giver flere detaljer eller fastsætter højere krav) (mørkegrå baggrund). Hvis der ikke kan gives en meningsfuld sammenligning, er baggrunden ikke udfyldt.

Tabel 16

Sammenligning af nøglekrav: Vejledning om produkters miljøaftryk i forhold til andre metoder

Kriterier

Vejledning om produkters miljøaftryk

ISO 14044 (2006) LCA – requirements and guidelines

ISO/DIS 14067 (2012): carbon footprint of product

ILCD Handbook – 1st Edition (2010) (127)

Ecological Footprint (2009) (128)

GHG Protocol (2011) (WRI – WBCSD) (129)

Fransk Miljøaftryk

(BPX 30-323) (130)

Det Forenede Kongeriges "Product Carbon Footprint" PAS 2050 (2011) (131)

Baseret på livscyklustankegang

Ja.

Ja.

Ja.

Ja.

Ja.

Ja.

Ja.

Ja.

Anvendelser og udelukkelser

Interne anvendelser kan omfatte støtte til miljøforvaltning, identifikation af miljøbrændpunkter samt forbedring og sporing af miljøpræstationer.

Eksterne anvendelser (f.eks. B2B, B2C) omfatter en lang række muligheder fra opfyldelse af kunde- og forbrugerbehov til afsætning, benchmarking, miljømærkning, osv.

Identifikation af muligheder for at forbedre disse produkters miljøpræstation.

Sammenlignende påstand med yderligere krav.

Oplysninger til beslutningstagere.

Oplysninger til forbrugere til brug for beslutningstagning.

Sporing af præstationer.

Sammenlignende påstand med yderligere krav.

Anvendelse "A": Analyse af miljøpræstationer i hele livscyklussen for produkter med henblik på forbedring (sporing af præstationer), sammenligninger, informationer til kunden (virksomhed, forbruger). Omfatter sammenlignende påstande med yderligere krav.

Oplysninger til beslutningstagere og forbrugere om forbrugeradfærd på forskellige niveauer, f.eks. nationalt, subregionalt, virksomhed.

Sporing af præstationer omfatter identifikation af muligheder for at reducere drivhusgasser.

Levering af data om drivhusgasemissioner til virksomheder og interesserede parter ved hjælp af offentlig rapportering.

Supplerende kommunikationstyper (f.eks. etiketter, påstande) understøttes af standarden med yderligere specifikationer (f.eks. produktregler).

Sammenlignende påstande (som defineret i ISO 14044) understøttes ikke.

Oplysninger til forbrugeren, mulighed for sammenligning af produkter, der tilhører samme kategori, og mellem produktkategorier.

Metoden er beregnet til at blive brugt til intern vurdering, f.eks.:

til at lette evalueringen af alternative produktkonfigurationer eller benchmarking

til at spore præstationer, herunder identifikation af muligheder for at reducere drivhusgasser

til at lette sammenligning af drivhusgasemissioner fra varer og tjenester

Meddelelsens målgruppe

B2B og B2C.

B2B og B2C.

B2B og B2C.

B2B og B2C.

Offentligheden.

B2B og B2C.

B2C.

Angiver ingen krav til meddelelsen.

Funktionel enhed

Analyseenheden for en miljøaftryksundersøgelse skal defineres ud fra følgende forhold: de leverede funktioner/tjenester: "hvad" – omfanget af funktionen eller tjenesten: "hvor meget" – den leverede tjenestes varighed eller tjenestens levetid: "hvor længe" – det forventede kvalitetsniveau: "hvor godt".

En relevant referencestrøm skal fastlægges i forhold til analyseenheden. De kvantitative input- og outputdata, der indsamles til støtte for analysen, skal beregnes i forhold til denne strøm.

Den funktionelle enhed skal være i overensstemmelse med undersøgelsens mål og omfang. Den skal være klart defineret og målbar.

Efter valg af funktionel enhed skal referencestrømmen defineres.

Klart defineret og målbar.

Den funktionelle enhed skal være i overensstemmelse med undersøgelsens mål og omfang. Den skal være klart defineret med hensyn til både kvantitative og kvalitative forhold.

Separat referencestrøm som støtte for dataindsamlingen.

Selve standarden omfatter ingen specifikke oplysninger om definitionen af en funktionel enhed. Flere forskellige undersøgelser benytter konceptet med funktionel enhed baseret på ISO 14044.

Omfanget, varigheden og det forventede kvalitetsniveau af funktionen eller tjenesten.

Separat referencestrøm som støtte for dataindsamlingen.

Den funktionelle enhed er defineret på produktkategoriniveau.

Henviser til den funktionelle enhed som analyseenheden.

Der er angivet meget begrænsede oplysninger og vejledninger.

Systemgrænse

Systemgrænserne skal omfatte alle processer, der vedrører forsyningskæden for produktet, i forhold til analyseenheden.

Vugge til grav som standardmetode eller på anden måde, hvis det på anden måde er angivet i PEFCR'er.

De processer, der er omfattet af systemgrænserne, skal opdeles i forgrundsprocesser (dvs. kerneprocesser i produktets livscyklus, for hvilke der er direkte adgang til information) og baggrundsprocesser (dvs. processer i produktets livscyklus, for hvilke der ikke er direkte adgang til information).

Iterativ proces:

De indledende systemgrænser defineres ud fra undersøgelsens mål og omfang.

De endelige systemgrænser bestemmes efter indledende beregninger og følsomhedsanalyser.

[…]

Fra anskaffelse af råvarer til bortskaffelse og deponering. Giver mulighed for både vugge til grav- og vugge til dør-analyser.

Fra anskaffelse af råvarer til bortskaffelse og deponering. Iterativ med fokus på de mest relevante processer.

Omfatter alle relevante processer (både attributive processer og ikke-attributive processer).

Standarden angiver ingen regler for definition af systemgrænser. Krav om, at rapporten klart definerer alle aktiviteter inden for systemgrænserne.

De fleste miljøaftryksanalyser angiver "livscyklus"-grænser til at omfatte

aktiviteter fra vugge til salgssted.

Fra anskaffelse af råvarer til bortskaffelse og deponering. Attributive processer kræves; relevante ikke-attributive processer anbefales.

Giver mulighed for både vugge til grav- og vugge til dør-analyser.

Fra anskaffelse af råvarer til bortskaffelse og deponering.

Udelukkelser:

Kulstofudligning

FoU

Transport af medarbejdere fra hjem til arbejdsplads

Tjenester, der er knyttet til produkt eller system (f.eks. annoncering, afsætning osv.)

Transport af forbruger til og fra detailsalgssted.

Fra anskaffelse af råvarer til bortskaffelse og deponering. Giver mulighed for både vugge til grav- og vugge til dør-analyser.

Andre supplerende krav gælder.

Udelukkelser:

Kapitalgoder

Menneskers energiinput til processer.

Dyr, der bruges til transport

Transport af forbruger til og fra detailsalgssted (tilføjes evt. efter revision)

Medarbejderes pendling.

Cut-off

Tillades Ikke.

Tillades – baseret på masse, energi eller miljømæssig betydning.

Ingen retningslinjer.

Cut-off-kriterier bør omhandle den kvantitative fuldstændighed med hensyn til produktsystemets samlede miljøvirkning.

Ved sammenlignende undersøgelser skal cut-off også altid relatere til masse og energi.

Ingen retningslinjer.

Tillades Ikke.

5 % masse og energi og miljøvirkning.

5 % GWP (alle emissioner med væsentligt bidrag

(dvs. >1 % af emissionerne) skal medtagesog mindst 95 % af totalen).

Påvirkningskategori

Metoder til livscyklusvurdering af virkninger

Et standardsæt med 14 midpoint-påvirkningskategorier skal overvejes, medmindre 1) andet er angivet i PEFCR, eller 2) udelukkelse af bestemte påvirkningskategorier er begrundet, jf. vejledningen om produkters miljøaftryk.

Standardsæt af angivne midpoint LCIA-metoder skal anvendes.

Flere miljøvirkninger, der opstår som følge af levering af produkter, herunder:

drivhusgasemissioner

ozonnedbrydningspotentiale

forsuringspotentiale

eutrofieringspotentiale

potentiale for fotokemisk ozondannelse

andre miljøvirkninger, f.eks. ressourceudtømning og menneskers sundhed (endpoint).

Klimaændringer, herunder ændret arealanvendelse.

Alle drivhusgasemissioner skal rapporteres.

Omhandler 12 midpoint-påvirkningskategorier og tre endpoint-påvirkningskategorier.

ILCD-håndbogen anbefaler både midpoint- og endpointmetoder (for beskyttede områder).

Værdier for økologisk aftryk (f.eks. globale hektar)

Klimaændringer, herunder ændret arealanvendelse.

De seks stoffer, der er omhandlet i Kyotoprotokollen, skal rapporteres. Andre stoffer, der er relevante for det undersøgte produkt eller forsyningskæden, anbefales.

LCIA-metoder anbefalet af JRC følges.

Påvirkningskategorier er fastsat efter produktkategori.

Standardsæt af angivne midpoint LCIA-metoder skal anvendes.

Klimaændringer, herunder ændret arealanvendelse.

Alle drivhusgasemissioner skal rapporteres.

Modeltilgang (attributiv vs. konsekventiel)

Benytter elementer fra både attributive og konsekventielle modeltilgange.

Angiver et princip for beregning af miljøbelastningen for produkter. "Undgå fordeling" er den foretrukne tilgang.

Angiver et princip beregning af drivhusemissioner (klimaændringer) for produkter. "Undgå fordeling" er den foretrukne tilgang.

Attributiv tilgang plus substitution for bortskaffelse og processer med flere produkter. "Undgå fordeling" er den foretrukne tilgang.

Opgørelsestilgang (svarer til attributiv tilgang).

Muliggør oprettelse af proces-LCA-, input/output- eller hybrid-model.

Attributiv tilgang plus direkte systemudvidelse for processer med flere produkter og closed loop-estimering for genanvendelse (i overensstemmelse med standardens krav).

Attributiv tilgang.

Fordelingsregler for genanvendelse og energiudnyttelse foreslår pr. materiale.

Attributiv tilgang. "Undgå fordeling" er den foretrukne tilgang.

Datakvalitet

Datakvalitet vurderes i forhold til følgende kriterier:

Teknologisk repræsentativitet

Geografisk repræsentativitet

Tidsmæssig repræsentativitet

Fuldstændighed

Parameterusikkerhed

Metodologisk relevans og konsistens (dvs. oprettelse af ressourceforbrugs- og emissionsprofil i henhold til denne vejledning).

Datakvalitetskrav skal opfyldes (for både specifikke og generiske data) af miljøaftryksundersøgelser til ekstern formidling. For miljøaftryksundersøgelser (der hævder at være i overensstemmelse med denne vejledning) til interne formål bør de angivne datakvalitetskrav opfyldes (dvs. anbefales), men det er ikke obligatorisk.

I den endelige ressourceforbrugs- og emissionsprofil for processer eller aktiviteter, der tegner sig for mindst 70 % af bidragene til hver påvirkningskategori (baseret på en evt. screening), skal både specifikke og generiske data opnå et generelt niveau på mindst "god kvalitet". En semikvantitativ vurdering af datakvalitet skal udføres og rapporteres for disse processer. […]

Med hensyn til niveauet for datakvalitetsvurderingen:

For generiske data skal vurderingen gennemføres på niveauet for inputstrømme (f.eks. indkøbt papir brugt i trykkeri).

For specifikke data skal den gennemføres på niveauet for de individuelle processer eller samlede processer eller på niveauet for individuelle inputstrømme.

Der skal angives datakvalitetskrav for følgende kriterier:

Tidsmæssig dækning

Geografisk dækning

Teknologisk dækning

Nøjagtighed

Fuldstændighed

Konsistens

Datakilder

Usikkerhed for oplysningerne

Der angives ingen minimumskrav til datakvalitet.

Ovennævnte otte kriterier skal omhandles i sammenlignende påstande.

Sammenligning af vejledning om produkters miljøaftryk (PEF) med ISO 14044:

1.

Datakvalitetskriterierne (seks i forhold til otte) dækker i vid udstrækning de samme forhold, men ISO går videre end PEF.

2.

I PEF skal de seks kriterier altid overvejes, mens de otte ISO-kriterier kunkan overvejes ved sammenlignende påstande.

3.

PEF fastsætter faktiske minimumskrav til datakvalitet, hvilket ISO ikke gør.

Anvender ISO 14044.

Tilpasset fra ISO 14044 (gælder for både primære og sekundære data):

Teknologisk repræsentativitet

Geografisk repræsentativitet

Tidsmæssig repræsentativitet

Fuldstændighed/nøjagtighed

Metodologisk relevans og konsistens.

Der angives ingen specifikke datakvalitets krav. Der henvises til ISO 14044.

Fem datakvalitetsindikatorer skal bruges til vurdering af datakvalitet:

Teknologisk repræsentativitet

Tidsmæssig repræsentativitet

Geografisk repræsentativitet

Fuldstændighed

Pålidelighed

For væsentlige processer skal virksomheder indgive en beskrivelse af datakilderne, datakvaliteten og evt. foranstaltninger for at forbedre datakvaliteten.

ADEME har nedsat et rådgivende udvalg vedrørende den offentlige database. Dette udvalg vurderer også datakvalitet/kvalitet og kritisk gennemgang.

Geografisk repræsentativitet

Teknologisk repræsentativitet

Tidsmæssig repræsentativitet

Fuldstændighed af elementære strømme

Nøjagtighed/usikkerhed

Reproducerbarhed

Der angives ingen minimumskrav til datakvalitet.

Tilpasset fra ISO 14044.

Der angives ingen minimumskrav til datakvalitet.

Datatype og dataindsamling

Dataindsamlingsskabelon

Specifikke data skal indhentes for alle forgrundsprocesser og evt. baggrundsprocesser. Hvis generiske data er mere repræsentative eller relevante end specifikke data for forgrundsprocesser (begrundes og rapporteres), skal generiske data også anvendes for forgrundsprocesserne

Generiske data bør kun anvendes i forbindelse med processer i baggrundssystemet, medmindre generiske data er mere repræsentative eller relevante end specifikke data for forgrundsprocesser. Hvis dette er tilfældet,skal generiske data også anvendes for processer i forgrundssystemet

Generiske data (som opfylder datakvalitetskravene i vejledningen om produkters miljøaftryk) skal så vidt muligt indhentes fra:

data, der er udviklet i overensstemmelse med kravene i de relevante PEFCR'er

data, der er udviklet i overensstemmelse med kravene vedrørende miljøaftryksundersøgelser

ILCD-datanettet (data, der overholder ILCD-kravene for situation A)

ELCD.

Dataindsamlingsskabelon: Den angivne skabelon er til orientering.

Primære data: Indsamles (måles, beregnes eller estimeres) fra produktionssteder tilknyttet enhedsprocesser inden for systemgrænsen.

Sekundære data: Data hentet fra andre kilder, f.eks. litteratur eller databaser. Der anbefales ingen specifik datakilde. Den ansvarlige for undersøgelsen skal følge de definerede datakvalitetskrav ved udvælgelse af sekundære data.

Dataindsamlingsskabelon: Se ISO/TR 14049.

Anvender ISO 14044.

Primære data: Primære data foretrækkes til forgrundssystemet og de vigtigste baggrundsprocesser. Sekundære data kan også bruges, hvis de er i overensstemmelse med ILCD og sikrer god og påviselig repræsentativitet for disse processer/produkter.

For alle andre databehov foretrækkes sekundære data af bedste kvalitet, som er i overensstemmelse med ILCD. Evt. datamangler skal afhjælpes ved hjælp af "dataestimater" af minimumskvalitet.

Metodologivejledningen anerkender, at datastyringsplanen bør indeholde en dataindsamlingsskabelon.

Hvis proces- LCA anvendes, skal kravet/anbefalingen vedrørende primære data opfylde ISO 14044.

Sekundære data: Der angives ingen specifik datakilde.

Der angives ingen dataindsamlingsskabelon.

Der kræves primære data for alle processer, der ejes eller kontrolleres af den rapporterende virksomhed.

Sekundære data: Data af bedste kvalitet anbefales, og primære data foretrækkes, hvis de er tilgængelige.

Metodologivejledningen anerkender, at datastyringsplanen bør indeholde en dataindsamlingsskabelon.

Der gives dog ingen eksempler i standarden.

Primære data foretrækkes.

Specifikt krav er anført på produktkategoriniveau.

Dataindsamlingsskabelon for transport og enhedsproces vedhæftet i bilag E.

Der kræves primære aktivitetsdata for alle processer, der ejes eller drives af den rapporterende organisation.

Sekundære data skal bruges for input, hvis primære aktivitetsdata ikke er fremskaffet.

Sekundære data bør overholde kravene i PAS. Udvælgelsen af sekundære data skal baseres på:

1)

datakvalitetsregler, der er hentet fra ISO 14044

2)

en præference for sekundære data fra peer review-publikationer eller andre kompetente kilder.

Dataindsamlingsskabelon: Findes i PAS 2050-vejledningen.

Fordeling/hierarki ved multifunktionalitet

Følgende beslutningshierarki ved multifunktionalitet skal anvendes til løsning af alle problemer med multifunktionalitet i forbindelse med miljøaftryksundersøgelser: 1) opdeling eller systemudvidelse; 2) fordeling baseret på et relevant underliggende fysisk forhold (evt. substitution); 3) fordeling baseret på et andet forhold.

Fordeling bør så vidt muligt undgås via procesopdeling eller systemudvidelse. Hvis det ikke er muligt, bør fysiske forhold (f.eks. masse eller energi) mellem produkter eller funktioner bruges til at opdele input og output.

Hvis fysiske forhold ikke kan fastslås, skal andre forhold anvendes (f.eks. økonomisk værdi).

Anvender ISO 14044.

Videreudviklet og detaljeret ud fra ISO 14044:

Fordeling undgås ved opdeling eller virtuel opdeling.

Substitution/systemudvidelse (også af bredere funktioner) af markedsmiks.

Årsagsbetinget fordeling af fysisk forhold, f.eks. masse eller energi.

Økonomisk fordeling.

Hvis analysen omfatter en nyudviklet beregning af P-LCA-data, der opsplitter et færdigt produkt i dets primære produktækvivalenter, skal den overholde ISO 14040 og 14044.

Tilpasset fra ISO 14044.

Virksomheder skal så vidt muligt undgå fordeling ved hjælp af procesopdeling, redefinition af den funktionelle enhed eller systemudvidelse.

Hvis fordeling ikke kan undgås, skal virksomheder fordele emissioner og optag baseret på de underliggende fysiske forhold mellem det undersøgte produkt og dets sideprodukter.

Når selve de fysiske forhold ikke kan fastlægges, skal virksomheder vælge økonomisk fordeling eller en anden fordelingsmetode, der afspejler andre forhold mellem det undersøgte produkt og dets sideprodukter.

Anvender ISO 14044.

Videreudviklet ud fra ISO 14044.

1.

Fordeling for sideprodukter undgås ved at opdele enhedsprocesseri delprocesser eller ved at udvide produktsystemet.

2.

Hvis 1 ikke er relevant, foretages fordeling i henhold til supplerende krav.

3.

Hvis der ikke er opstillet supplerende krav, foretrækkes økonomisk værdi.

Fordeling til genanvendelse

Specifik vejledning (herunder formel!) er angivet, som også omhandler energiudnyttelse.

Dette spørgsmål er omhandlet separat, og det generelle princip om at undgå fordeling anføres, men der gives ingen specifik regel – ingen formel.

Substitution af primær produktion af undgået produkt.

Følger fordelingshierarkiet i ISO 14044. Bilag C, somindeholder formlerne, er TIL ORIENTERING.

Substitution af markedsgennemsnitlig primær produktion af undgået produkt.

Ingen retningslinjer.

Metoden for closed loop-estimering eller genanvendt indhold skal anvendes. Hvis ingen af metoderne er hensigtsmæssig, kan andre metoder, som er i overensstemmelsemed ISO 14044, anvendes, hvis det oplyses og begrundes i rapporten.

Giver meget detaljerede retningslinjer og formler for closed loop- og open loop-genanvendelse med eller uden energiudnyttelse.

Omfatter formler til beregning af emissioner og skelner mellem metode for genanvendt indhold og metode til estimering af closed loop-genanvendelse.

(Fastlægger kriterier for anvendelse af 0/100 og100/0).

Fossile og biogene kulstofemissioner og -optag

Optag og emissioner skal rapporteres separat for både fossile og biogene kilder.

Ingen retningslinjer.

Optag og emissioner skal rapporteres separat for både fossile og biogene kilder.

Optag og emissioner skal rapporteres separat for både fossile og biogene kilder.

Ingen retningslinjer.

Både kulstofemissioner og -optag fra fossile og biogene kilder er medtaget i opgørelsens resultater og rapporteres separat for at sikre gennemsigtighed (obligatorisk, medmindre andet er angivet).

Både kulstofemissioner og -optag fra fossile og biogene kilder bør rapporteres separat.

Både kulstofemissioner og -optag er medtaget i vurderingen (obligatorisk), med undtagelse af biogene emissioner og optag fra fødevarer og foder (ikke obligatorisk).

Direkte/indirekte ændringer i arealanvendelse

Drivhusgasemissioner som følge af direkte ændringer i arealanvendelse skal fordeles til varer/tjenester i 20 år efter ændringen i arealanvendelse ved hjælp af IPCC's tabel over standardværdier.

Indirekte ændringer i arealanvendelse: Drivhusgasemissioner, der skyldes indirekte ændringer i arealanvendelse skal ikke tages i betragtning i standardpåvirkningskategorierne for miljøaftryk

Ingen retningslinjer.

Direkte ændringer i arealanvendelse: Bruger IPCC's retningslinjer.

Indirekte ændringer i arealanvendelse: Overvejes, når en internationalt fastlagt metode foreligger.

Direkte ændringer i arealanvendelse: Specifikke retningslinjer baseret på IPCC med standardtabel. Ændringer fordeles til varer/tjenester i 20 år efter ændringen i arealanvendelse (kan tilpasses i tilfælde af bedre specifikke kontrollerede data).

Indirekte ændringer i arealanvendelse: Er omhandlet under konsekventielmodellering, men ikke for (attributive) LCA'er på produktniveau.

Direkte ændringer i arealanvendelse: Arealanvendelsestyper anvendt i rapporten er i overensstemmelse med National Footprint Accounts for både aftryk og biokapacitet.

Indirekte ændringer i arealanvendelse: Ingen retningslinjer.

Direkte ændringer i arealanvendelse: Kræves ved attributive processer. Der gives yderligere vejledning i beregning. Se IPCC for datakilder.

Indirekte ændringer i arealanvendelse: Kræves ikke.

Direkte ændringer i arealanvendelse: Reference til IPCC-metodologi.

Indirekte ændringer i arealanvendelse: Overvejes, når en internationalt fastlagt metode foreligger.

Direkte ændringer i arealanvendelse: Omfatter specifikt emissioner fra ændringer i arealanvendelse inden for de sidste 20 år.

Indirekte ændringer i arealanvendelse er udelukket.

Kulstoflagring og forsinkede emissioner

Kreditter i forbindelse med midlertidig (CO2-)lagring og forsinkede emissioner skal ikke medtages i beregningen af standardpåvirkningskategorierne for miljøaftryk, medmindre det er anført i de tilknyttede regler for en produktkategoris miljøaftryk.

Ingen specifikke retningslinjer/oplysninger. I den angivne fortolkning af definitionen af LCA foreslås det dog, at kulstoflagring og forsinkede emissioner udelukkes fra undersøgelsens sædvanlige omfang.

Kulstoflagring skal rapporteres separat.

Udelukket fra undersøgelsens sædvanlige omfang. Hvis det er medtaget som en del af undersøgelsens mål, giver ILCD-håndbogen detaljeret operationel vejledning.

Svarer til den tilgang, der anbefales i PAS 2050 for metoder til beregning af virkningen af kulstoflagre.

Midlertidig lagring skal skelnes fra permanent lagring, hvis den er garanteret i mere end 10 000 år.

Ingen retningslinjer.

Kulstof, der frigives som resultat af bortskaffelsen i løbet af undersøgelsesperioden, behandles som lagret kulstof. Perioden skal så vidt muligt være videnskabeligt begrundet eller mindst 100 år.

Forsinkede emissioner eller vægtningsfaktorer (f.eks. midlertidigt kulstof) skal ikke medtages i opgørelsens resultater, men kan rapporteres separat.

Biogent og fossilt kulstof. Tidsvægtet gennemsnit for lagring/forsinkelse i op til 100 år.

Det er valgfrit, om begrebet forsinkede emissioner skal anvendes, og beslutningen træffes for hver PEFCR.

Optag af drivhusgasser kan medregnes for produkter, der indeholder biomasse, hvis denne biomasse stammer fra skov, der genplantes.

Alle virkninger af kulstoflagring medtages i opgørelsen, men skal også registreres separat. Vægtningsfaktorer for forsinkede emissioner indgår ikke i opgørelsens resultat, men der gives en metode (i bilag B), hvis organisationer vil anvende dem. Hvis det er tilfældet, skal dette registreres adskilt fra opgørelsens resultat.

Emissionsudligning

Skal ikke medtages i vurderingen.

Ingen retningslinjer.

Skal ikke medtages i vurderingen.

Skal ikke medtages i vurderingen.

Ingen retningslinjer.

Skal ikke medtages i vurderingen.

Skal ikke medtages i vurderingen.

Skal ikke medtages i vurderingen.

Gennemgang og kvalifikationer for eksperter

Medmindre andet er angivet i de relevante politiske instrumenter, skal en undersøgelse, som skal formidles eksternt, gennemgås en uafhængig og kvalificeret ekstern ekspert (eller ekspertgruppe). En miljøaftryksundersøgelse til støtte for en sammenlignende påstand, der offentliggøres, skal baseres på relevante PEFCR'er og skal gennemgås af en uafhængig ekspert og et panel af interessenter.

Der er fastlagt minimumskrav for eksperternes kvalifikationer.

Indeholder krav vedrørende sammenlignende undersøgelser:

Hvis undersøgelsen skal anvendes i forbindelse med en sammenlignende påstand, der skal offentliggøres, skal interessenter udføre denne evaluering som en kritisk gennemgang og fremlægge generelle oplysninger om typen af gennemgang.

Fastlægger forskellige verifikationsordninger afhængigt af karakteren af og formålet med undersøgelsen: erklæring, påstand eller mærkning.

Fastlægger minimumskrav med hensyn til type af gennemgang, ekspertens kvalifikationer, og hvordan gennemgangen foretages (for en generel LCA-undersøgelse er en uafhængig gennemgang f.eks. et minimumskrav).

Angiver, at rapporten bør vurderes uafhængigt, men der gives ingen specifikke retningslinjer.

Der kræves kontrol, som kan opnås gennem:

verifikation ved førstepart

verifikation ved tredjepart

kritisk gennemgang.

Sekundære data, der ikke er indhentet fra anbefalede kilder, skal gennemgås af udvalg.

I PCR defineres den tidsmæssige gyldighed af data samt opdateringsfrekvensen og valideringsprocessen for data og resultater.

Uafhængig verifikation ved uafhængigt certificeringsorgan, der er akkrediteret til at foretage vurdering og certificering i henhold til PAS 2050.

Der er andre muligheder for verifikation, herunder egenverifikation og verifikation ved ikke-akkrediteret organ afhængigt af den tiltænkte kommunikationsform.

Rapportering

Miljøaftryksrapporten skal som minimum indeholde et resumé, en hovedrapport og et bilag. De skal indeholde alle de angivne elementer. Evt. yderligere understøttende oplysninger kan også angives i en fortrolig rapport eller lignende.

(Indholdet af disse obligatoriske rapporteringselementer er i nøje overensstemmelse med rapporteringskravene i ISO 14044. Hvis vurderingen understøtter sammenlignende påstande (som skal offentliggøres), går rapporteringskravene i ISO dog videre end PEF-rapporteringskravene.

Opstiller generelle rapporteringskrav og yderligere krav i forbindelse med tredjepartsrapportering.

Der gives ikke et eksempel på LCA-rapportskabelonen i ISO 140xx.

ISO 14048 indeholder kun skabelonen og/eller kravene vedrørende datasættet.

Opstiller generelle rapporteringskrav (tilpasset fra ISO 14044).

Yderligere krav i forbindelse med tredjepartsrapportering:

a)

ændring af indledende omfang og begrundelse

b)

beskrivelse af livscyklusfaserne

c)

systemgrænse, herunder input- og outputtype i systemet som elementære strømme, […]

d)

beskrivelse af vigtige enhedsprocesser, […]

e)

data, […]

f)

resultater af fortolkningen, herunder konklusioner og begrænsninger.

Opstiller generelle rapporteringskrav og yderligere krav i forbindelse med tredjepartsrapportering.

Omfatter datasæt- og forsøgsrapportformat og -skabeloner.

Understøtter elektronisk/webbaseret dataudveksling og workflow.

Der angives ingen rapportskabelon.

Andre krav gælder […]

Opstiller en liste over krævede og valgfrie elementer til offentlig rapportering (skabelon findes på webstedet for GHG-protokollen).

Der angives ingen rapportskabelon.

Der angives ingen rapportskabelon.

Fortolkning af resultater

Fortolkningsfasen for miljøaftryksundersøgelsen skal omfatte følgende trin: 1) "vurdering af miljøaftryksmodellens robusthed", 2) "identifikation af brændpunkter", 3) "vurdering af usikkerhed" og 4) "konklusioner, anbefalinger og begrænsninger".

Valgfrit redskab til fortolkning af resultater: fuldstændighedskontrol, følsomhedskontrol og konsistenskontrol. Disse er obligatoriske i ISO 14044.

Identifikation af de væsentligste problemer baseret på resultaterne af LCI- og LCIA-faserne af LCA.

Evaluering, der omfatter fuldstændigheds-, følsomheds- og konsistenskontrol.

Konklusioner, begrænsninger og anbefalinger.

Anvender ISO 14044.

Videreudviklet ud fra ISO 14044.

Anvender ISO 14044.

Forhold vedrørende fortolkning er omhandlet i kapitlerne om usikkerhed, rapportering og præstationssporing.

Anvender ISO 14044.

Anvender ISO 14044.

Usikkerhed for resultater

Der skal mindst gives en kvalitativ beskrivelse af usikkerheder.

TIP: Kvantitative vurderinger af usikkerhed kan beregnes for varians forbundet med væsentlige processer og karakteriseringsfaktorer ved hjælp af Monte Carlo-simuleringer.

Anført som et krav, men der gives ikke detaljerede retningslinjer.

"En analyse af resultater med hensyn til følsomhed og usikkerhed skal gennemføres for undersøgelser, der påtænkes anvendt i sammenlignende påstande, der vil blive offentliggjort".

Anført som et krav, men der gives ikke detaljerede retningslinjer.

Ingen specifik metode i den nuværende vejledning. Der angives kun en ramme.

Der gives ingen detaljerede retningslinjer, men det anføres, at et estimat for følgende typer usikkerhed skal angives separat:

Inputparametre

Forudsat proportionalitet

Kategorifejl

Ufuldstændig eller delvis dækning

Kræver rapportering af kvalitativ usikkerhed for væsentlige processer.

Vejledning om og redskaber til udførelse af kvantitativ vurdering af usikkerhed findes som supplerende information for webstedet for GHG-protokollen.

De sektorspecifikke arbejdsgrupper skal gennemføre usikkerheds- og følsomhedsanalyse baseret på ISO 14040:2006.

Der fokuseres specifikt på væsentlige miljøaspekter for at sikre, at de oplysninger, der gives til forbrugere, altid er relevante.

Virksomheder skal indgive en kvalitativ erklæring om usikkerhed og metodologiske valg i forbindelse med opgørelsen. Metodologiske valg omfatter:

anvendelses- og bortskaffelsesprofil

fordelingsmetoder, herunder fordeling som følge af genanvendelse

kilde til anvendte GWP-værdier

beregningsmodeller.


(1)  Forsyningskæde betegnes ofte som "værdikæde" i litteraturen. Termen "forsyningskæde" foretrækkes dog i denne sammenhæng for at undgå den økonomiske betydning, der ligger i termen "værdikæde".

(2)  Europa-Kommissionen 2011: KOM(2011) 571 endelig: Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Køreplan til et ressourceeffektivt Europa.

(3)  http://ec.europa.eu/environment/resource_efficiency/index_en.htm.

(4)  http://ec.europa.eu/environment/eussd/corporate_footprint.htm.

(5)  Findes online på http://www.iso.org/iso/iso_catalogue.htm.

(6)  Findes online på http://lct.jrc.ec.europa.eu/assessment/publications.

(7)  "Ecological Footprint Standards 2009" – Global Footprint Network. Findes online på http://www.footprintnetwork.org/images/uploads/Ecological_Footprint_Standards_2009.pdf.

(8)  WRI og WBCSD (2011). Greenhouse Gas Protocol Product Life Cycle Accounting and Reporting Standard, 2011.

(9)  http://www2.ademe.fr/servlet/getDoc?id=11433&m=3&cid=96.

(10)  Findes online på http://www.bsigroup.com/en/Standards-and-Publications/How-we-can-help-you/Professional-Standards-Service/PAS-2050/.

(11)  Dette dokument kan hentes på http://ec.europa.eu/environment/eussd/corporate_footprint.htm

(12)  En virksomhed producerer f.eks. 40 000 skjorter og 20 000 par bukser om året med et miljøaftryk på X for skjorter og Y for bukser. Organisationens miljøaftryk for virksomheden er Z om året. I teorien er Formula.

(13)  Livscyklussen er lig med de fortløbende og sammenhængende faser for et produktsystem fra anskaffelse eller indvinding af råvarer til bortskaffelse (ISO 14040:2006).

(14)  En livscyklustilgang omfatter alle ressourcestrømme og miljøvirkninger i forbindelse med et produkt fra et forsyningskædeperspektiv, herunder alle faser fra anskaffelse af råvarer til forarbejdning, distribution, anvendelse og bortskaffelse samt alle relevante tilknyttede indvirkninger på miljøet (i stedet for at fokusere på én del af livscyklussen).

(15)  Affald defineres som ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren agter eller er forpligtet til at skille sig af med (ISO 14040:2006).

(16)  Produkt defineres som en vare eller en tjeneste (ISO 14040:2006).

(17)  Forsyningskæde betegnes ofte som "værdikæde" i litteraturen. Termen "forsyningskæde" foretrækkes dog i denne sammenhæng for at undgå den økonomiske betydning, der ligger i termen "værdikæde".

(18)  Råvare – primært eller sekundært materiale, der anvendes til fremstilling af et produkt (ISO 14040:2006).

(19)  Findes online på http://www.iso.org/iso/iso_catalogue.htm.

(20)  Findes online på http://lct.jrc.ec.europa.eu/assessment/publications.

(21)  "Ecological Footprint Standards 2009" – Global Footprint Network. Findes online på http://www.footprintnetwork.org/images/uploads/Ecological_Footprint_Standards_2009.pdf.

(22)  GHGP 2011, Greenhouse Gas Protocol Product Life Cycle Accounting and Reporting Standard.

(23)  Findes online på http://www2.ademe.fr/servlet/getDoc?id=11433&m=3&cid=96.

(24)  Findes online på http://www.bsigroup.com/en/Standards-and-Publications/How-we-can-help-you/Professional-Standards-Service/PAS-2050/.

(25)  Europa-Kommissionen – Det Fælles Forskningscenter – Institut for Miljø og Bæredygtig Udvikling (2011b). Analysis of Existing Environmental Footprint Methodologies for Products and Organizations: Recommendations, Rationale, and Alignment. EC – IES – JRC, Ispra, november 2011. http://ec.europa.eu/environment/eussd/corporate_footprint.htm.

(26)  Systemgrænse: forhold, der er omfattet af eller udelukket fra undersøgelsen. En miljøaftryksanalyse fra vugge til grav bør f.eks. omfatte alle aktiviteter fra udvinding af råvarer til forarbejdning, distribution, lagring, anvendelse og deponering eller genanvendelse.

(27)  Produktsystem: samling af enhedsprocesser med elementære strømme og produktstrømme, der udfører en eller flere definerede funktioner, og som modellerer et produkts livscyklus (ISO 14040:2006).

(28)  Sammenlignende påstande er miljøpåstande vedrørende et produkts generelt bedre eller ækvivalente miljøegenskaber sammenlignet med et konkurrerende produkt, der udfører samme funktion (ISO 14040:2006).

(29)  En produktkategori er en gruppe af produkter, der kan opfylde tilsvarende funktioner (ISO 14025:2006).

(30)  Hvis en proces eller et anlæg omfatter mere end én funktion, dvs. den/det leverer flere varer og/eller tjenester ("sideprodukter"), er processen eller anlægget "multifunktionelt". I det tilfælde skal alle input og emissioner i forbindelse med processen fordeles mellem det undersøgte produkt og de øvrige sideprodukter på en fastlagt måde (se afsnit 6.10 og bilag V).

(31)  Produktkategoriregler er et sæt specifikke regler, krav og retningslinjer, der finder anvendelse ved udvikling af type III-miljøvaredeklarationer for en eller flere produktkategorier (ISO 14025:2006).

(32)  Et miljøforhold defineres som et element af en organisations aktiviteter eller produkter, som påvirker eller kan påvirke miljøet.

(33)  Livscyklusvurdering er samling og evaluering af et produktsystems input, output og potentielle miljøvirkninger i hele dets livscyklus (ISO 14040:2006).

(34)  Datakvalitet beskriver data med hensyn til deres evne til at opfylde de angivne krav (ISO 14040:2006). Datakvalitet omfatter forskellige forhold, f.eks. teknologisk, geografisk og tidsmæssig repræsentativitet samt fuldstændighed og nøjagtighed af de foreliggende data.

(35)  Fordeling er en tilgang til løsning af problemer i forbindelse med multifunktionalitet. Den omfatter opdeling af input- eller outputstrømme for en proces eller et produktsystem mellem det undersøgte produktsystem og et eller flere andre produktsystemer (ISO 14040:2006).

(36)  I nogle tilfælde kan eksisterende produktkategoriregler blot ændres/suppleres.

(37)  http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/product_details/publication?p_product_code=KS-RA-07-015.

(38)  I henhold til NACE vises den alfabetiske kode ikke i talkoden og er derfor ikke relevant her.

(39)  En del af forsyningskæden for et produkt fra udvinding af råvarer (vugge) til producentens "dør". Distributions-, lagrings-, anvendelses- og bortskaffelsesfaserne i forsyningskæden er udeladt (se ordlisten).

(40)  Dør til grav: en del af forsyningskæden, der omfatter faserne for distribution, lagring, anvendelse og deponering eller genanvendelse. Alle relevante input og output tages i betragtning for alle livscyklusfaser (se ordlisten).

(41)  Sammenlignende påstande er miljøpåstande vedrørende et produkts generelt bedre eller ækvivalente miljøegenskaber sammenlignet med et konkurrerende produkt, der udfører samme funktion.

(42)  Udtrykket "analyseenhed" anvendes i denne vejledning i stedet for udtrykket "funktionel enhed" (functional unit), som anvendes i ISO 14044.

(43)  Referencestrømmen er en måling af output fra processer i et bestemt produktsystem, der kræves for at opfylde den funktion, der udtrykkes ved analyseenheden (baseret på ISO 14040:2006).

(44)  Input: produkt-, materiale- eller energistrøm, der tilføres en enhedsproces. Produkter og materialer omfatter råvarer, mellemprodukter og sideprodukter (ISO 14040:2006).

(45)  Output: produkt-, materiale- eller energistrøm, der forlader en enhedsproces. Produkter og materialer omfatter råvarer, mellemprodukter, sideprodukter og udslip (ISO 14040:2006).

(46)  Råvarer er primære eller sekundære materialer, der anvendes til at producere et produkt (ISO 14040:2006).

(47)  Vugge til grav: et produkts livscyklus, der omfatter faserne for udvinding af råvarer, forarbejdning, distribution, lagring, anvendelse samt bortskaffelse eller genanvendelse. Alle relevante input og output tages i betragtning for alle livscyklusfaser.

(48)  F.eks. producentens anlæg og andre processer, der gennemføres af producenten eller dennes leverandører, som f.eks. varetransport, tjenester på hovedkontoret osv.

(49)  F.eks. de fleste processer tidligere i livscyklussen (upstream), som f.eks. infrastrukturer og bygninger, og generelt alle processer senere i livscyklussen (downstream).

(50)  Mellemprodukt: output fra enhedsproces, der er input til andre enhedsprocesser, der kræver yderligere transformation i systemet (ISO 14040:2006).

(51)  Downstream: forekommer i forsyningskæden for varer/tjenester efter produktionspunktet.

(52)  Udtrykket "påvirkningskategori for miljøaftryk" anvendes i denne vejledning i stedet for udtrykket "påvirkningskategori" (impact category), som anvendes i ISO 14044.

(53)  Udtrykket "påvirkningskategoriindikator for miljøaftryk" anvendes i denne vejledning i stedet for udtrykket "impact category indicator" (påvirkningskategoriindikator), som anvendes i ISO 14044:2006.

(54)  Udtrykket "vurdering af virkning af miljøaftryk" bruges i denne vejledning i stedet for udtrykket "livscyklusvurdering af virkninger" (life cycle impact assessment), som anvendes i ISO 14044:2006. Det er den fase af miljøaftryksundersøgelsen, som har til formål at afdække og evaluere omfanget og betydningen af de potentielle miljøvirkninger af et produkt i hele dets livscyklus (baseret på ISO 14044:2006). Metoderne til vurdering af virkninger af miljøaftryk omfatter faktorer til virkningskarakterisering for elementære strømme, således at virkningen kan sammenfattes i et begrænset antal midtvejs- og/eller skadesindikatorer.

(55)  Oplysninger om miljøpåvirkningskategorier og vurderingsmetoder findes i ILCD-håndbøgerne "Framework and requirements for LCIA models and indicators", "Analysis of existing Environmental Assessment methodologies for use in LCA" og "Recommendation for life cycle impact assessment in the European context". Disse findes online på http://lct.jrc.ec.europa.eu/.

(56)  CFC-11 = trichlorfluormethan (også kaldet freon-11 eller R-11), er en chlorfluorcarbon.

(57)  PM2,5 = partikelstof med en diameter på 2,5 μm eller mindre.

(58)  NMVOC = flygtige organiske forbindelser, der ikke er metan (non-metan-VOC'er)

(59)  Datakvalitet: beskrivelse af data med hensyn til deres evne til at opfylde de angivne krav (ISO 14040:2006). Datakvalitet omfatter forskellige forhold, f.eks. teknologisk, geografisk og tidsmæssig repræsentativitet samt fuldstændighed og nøjagtighed af de foreliggende data.

(60)  Karakterisering er beregningen af omfanget af bidraget fra hvert klassificeret input/output til deres respektive påvirkningskategorier for miljøaftryk og de samlede bidrag inden for hver kategori. Dette kræver en lineær multiplikation af de foreliggende data med karakteriseringsfaktorer for hvert stof og hver undersøgt påvirkningskategori for miljøaftryk. For påvirkningskategorien for miljøaftryk "Klimaændringer" er CO2 f.eks. valgt som referencestof, og referenceenheden er kg CO2-ækvivalent.

(61)  En karakteriseringsfaktor er en faktor udledt af en karakteriseringsmodel, der anvendes til at omregne et resultat af en ressourceforbrugs- og emissionsprofil til den fælles enhed for påvirkningskategoriindikatoren for miljøaftryk (baseret på ISO 14040:2006).

(62)  Generiske data er data, der ikke direkte er indsamlet, målt eller anslået, men som i stedet er hentet fra en tredjepartsdatabase med livscyklusdata eller andre kilder, der opfylder datakvalitetskravene i metoden for organisationers miljøaftryk.

(63)  Udtrykket "ressourceforbrugs- og emissionsprofil" anvendes i denne vejledning i stedet for udtrykket "livscyklusopgørelse" (life cycle inventory), som anvendes i ISO 14044.

(64)  Generiske data er data, der ikke direkte er indsamlet, målt eller anslået, men som i stedet er hentet fra en tredjepartsdatabase med livscyklusdata eller andre kilder, der opfylder datakvalitetskravene i metoden for produkters miljøaftryk.

(65)  Klassificering er tildelingen af materiale-/energiinput og -output opgjort i ressourceforbrugs- og emissionsprofilen til påvirkningskategorier for miljøaftryk i overensstemmelse med hvert stofs potentiale til at bidrage til hver af de undersøgte påvirkningskategorier for miljøaftryk.

(66)  En kritisk gennemgang er en proces, der har til formål at sikre konsistens mellem en miljøaftryksundersøgelse og principperne og kravene i denne vejledning og evt. PEFCR'er (baseret på ISO 14040:2006).

(67)  Dør til dør (gate to gate): en del af forsyningskæden for et produkt, der kun omfatter processer inden for en bestemt organisation eller et bestemt anlæg.

(68)  Dette afsnit er baseret på kapitel 7.3.1 i Greenhouse Gas Protocol Product Life Cycle Accounting and Reporting Standard, 2011.

(69)  Læsseratioen er forholdet mellem et køretøjs faktiske last og den fulde last eller kapacitet (f.eks. masse eller volumen) pr. tur.

(70)  Yderligere oplysninger kan fås på: http://lct.jrc.ec.europa.eu/assessment/data.

(71)  Dette afsnit er baseret på kapitel 7.3.1 i Greenhouse Gas Protocol Product Life Cycle Accounting and Reporting Standard, 2011.

(72)  EU 2009: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (EFT L 140 af 5.6.2009, s. 16.)

(73)  En karakteriseringsfaktor er en faktor udledt af en karakteriseringsmodel, der anvendes til at konvertere et resultat af en ressourceforbrugs- og emissionsprofil til den fælles enhed for virkningskategoriindikatoren for miljøaftryk (baseret på ISO 14040:2006).

(74)  En særskilt opgørelse af emissioner/optag af biogene CO2-kilder betyder, at følgende karakteriseringsfaktorer (se afsnit 6.1.2) skal tildeles for virkningskategorien for miljøaftryk Klimaændringer: "– 1" for optag af biogent CO2; "+ 1" for emissioner af biogent CO2; "+ 25" for methanemissioner.

(75)  Hvis oplysningerne om perioden ikke foreligger, vælges en af følgende to muligheder mht. den dato, hvor ændringen i arealanvendelsen fandt sted: a) “Den 1. januar i det første år, for hvilket det kan påvises, at ændringen i arealanvendelsen har fundet sted”, eller b) “Den 1. januar i det år, hvor vurderingen af drivhusgasemissioner og optag gennemføres” (BSI 2011).

(76)  EU 2009: direktiv 2009/28/EF

(77)  Europa-Kommissionen – Det Fælles Forskningscenter – Institut for Miljø og Bæredygtig Udvikling (2010f). ILCD (International Reference Life Cycle Data System) Handbook – Nomenclature and other conventions. First edition. EUR 24 384. Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg. http://lct.jrc.ec.europa.eu/assessment/publications.

(78)  Udtrykket "teknologisk repræsentativitet" bruges i denne vejledning i stedet for udtrykket "teknologisk dækning" (technological coverage), som anvendes i ISO14044.

(79)  Udtrykket "geografisk repræsentativitet" bruges i denne vejledning i stedet for udtrykket "geografisk dækning" (geographical coverage), som anvendes i ISO14044.

(80)  Udtrykket "tidsmæssig repræsentativitet" bruges i denne vejledning i stedet for udtrykket "tidsmæssig dækning" (time-related coverage), som anvendes i ISO14044.

(81)  Udtrykket "parameterusikkerhed" bruges i denne vejledning i stedet for udtrykket "nøjagtighed" (precision), som anvendes i ISO14044.

(82)  Udtrykket "metodologisk relevans og konsistens" bruges i denne vejledning i stedet for udtrykket "konsistens" (consistency), som anvendes i ISO14044.

(83)  Dette krav gælder indtil udgangen af 2015. Fra 2016 kræves der fuld overensstemmelse med metodologien for miljøaftryksundersøgelser.

(84)  Attributiv: Henviser til procesbaserede modeller, der har til formål at give en statisk repræsentation af de gennemsnitlige forhold.

(85)  Henviser til direkte målte eller indsamlede data, der er repræsentative for aktiviteterne på et bestemt anlæg eller på bestemte samlinger af anlæg. Synonym med "primære data".

(86)  Henviser til data, der ikke direkte er indsamlet, målt eller anslået, men som i stedet er hentet fra en tredjepartsdatabase med livscyklusdata eller andre kilder, der opfylder datakvalitetskravene i metoden for produkters miljøaftryk.

(87)  Sideprodukt: to eller flere produkter, der kommer fra samme enhedsproces eller produktsystem (ISO 14040:2006).

(88)  Aktivitetsdata er data, der er specifikke for den undersøgte proces, i modsætning til generiske data.

(89)  Herunder gennemsnitsdata, der repræsenterer flere anlæg. Gennemsnitsdata henviser til et produktionsvægtet gennemsnit af specifikke data.

(90)  Se ordlisten for en definition af "forgrundsprocesser" og "baggrundsprocesser".

(91)  http://lca.jrc.ec.europa.eu/lcainfohub/datasetArea.vm.

(92)  http://lct.jrc.ec.europa.eu/assessment/data.

(93)  http://lct.jrc.ec.europa.eu/assessment/data.

(94)  Ekstrapolerede data er data fra en bestemt proces, som bruges til at repræsentere en lignende proces, for hvilken data ikke er tilgængelige, og som antages at være rimeligt repræsentative.

(95)  En enhedsproces er det mindste element, der indgår i ressourceforbrugs- og emissionsprofilen, for hvilket input- og outputdata er kvantificeret (baseret på ISO 14040:2006).

(96)  "En direkte attributiv proces" er en proces, aktivitet eller virkning, der opstår inden for den definerede systemgrænse.

(97)  Se et eksempel på direkte substitution nedenfor.

(98)  Et produktsystem er samlingen af enhedsprocesser med elementære strømme og produktstrømme, der udfører en eller flere definerede funktioner, og som modellerer et produkts livscyklus (ISO 14040:2006).

(99)  Indirekte substitution forekommer, når et produkt substitueres, men man ikke ved, præcist med hvilke produkter.

(100)  Et miljøsystem defineres som et system af fysiske, kemiske og biologiske processer for en bestemt påvirkningskategori for miljøaftryk, der kæder ressourceforbrugs- og emissionsprofilen sammen med påvirkningskategoriindikatorer (baseret på ISO 14040:2006).

(101)  Flere oplysninger om eksisterende tilgange til vægtning i forbindelse med livscyklusvurderinger findes i følgende rapporter fra JRC og CML: "Background review of existing weighting approaches in LCIA" og "Evaluation of weighting methods for measuring the EU-27 overall environmental impact". De findes online på http://lct.jrc.ec.europa.eu/assessment/publications.

(102)  Det bemærkes, at ISO 14040 og 14044 ikke tillader brug af vægtning til støtte for sammenlignende påstande, der offentliggøres.

(103)  Udtrykket "fortolkning af miljøaftryk" anvendes i denne vejledning i stedet for udtrykket "livscyklusfortolkning" (life cycle interpretation), som anvendes i ISO 14044.

(104)  Hovedrapporten som defineret her er så vidt muligt i overensstemmelse med ISO 14044-kravene til rapportering for undersøgelser, der ikke indeholder sammenlignende påstande, der skal offentliggøres.

(105)  En enhedsproces er det mindste element, der indgår i ressourceforbrugs- og emissionsprofilen, for hvilket input- og outputdata er kvantificeret (baseret på ISO 14040:2006).

(106)  Følsomhedsanalyser er systematiske procedurer for estimering af betydningen af valg, der træffes med hensyn til metoder og data, for resultaterne af en miljøaftryksundersøgelse (baseret på ISO 14040:2006).

(107)  Dette afsnit er baseret på kapitel 12.3 i Greenhouse Gas Protocol Product Life Cycle Accounting and Reporting Standard, 2011.

(108)  Se tabel 1 i afsnit 1.1.

(109)  Års erfaring inden for miljøgennemgang og -revision.

(110)  Antal gennemgange vedrørende ISO 14040/14044-overensstemmelse, ISO 14025-overensstemmelse (miljøvaredeklarationer (EPD)) eller LCI-datasæt.

(111)  Års erfaring inden for livscyklusvurderinger fra og med universitetsuddannelse.

(112)  Års erfaring inden for en sektor, der er relevant for det undersøgte produkt. Kendskab til teknologier eller andre aktiviteter kvalificeres ud fra NACE-koder (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter – NACE rev. 2). Tilsvarende klassificeringer fra andre internationale organisationer kan anvendes. Erfaringer med teknologier eller processer inden for en delsektor gælder for hele sektoren.

(113)  Års erfaring inden for den offentlige sektor, f.eks. forskningscenter, universitet eller offentlig institution, der er relevant for det undersøgte produkt.

(*)

Kandidaten skal beregne antallet af års erfaring ud fra ansættelseskontrakter. Professor A har f.eks. været deltidsansat på universitet B fra januar 2005 til december 2010 og deltidsansat i et raffinaderi. Professor A har således tre års erfaring fra den private sektor, og tre års erfaring fra den offentlige sektor (universitetet).

(114)  De yderligere scores er suppler