EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32012D0506
2012/506/EU: Commission Implementing Decision of 8 August 2012 amending Decision 2002/253/EC laying down case definitions for reporting communicable diseases to the Community network under Decision No 2119/98/EC of the European Parliament and of the Council (notified under document C(2012) 5538) Text with EEA relevance
2012/506/EU: Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 8. august 2012 om ændring af beslutning 2002/253/EF om definitioner af tilfælde med henblik på anmeldelse af overførbare sygdomme til EF-nettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2119/98/EF (meddelt under nummer C(2012) 5538) EØS-relevant tekst
2012/506/EU: Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 8. august 2012 om ændring af beslutning 2002/253/EF om definitioner af tilfælde med henblik på anmeldelse af overførbare sygdomme til EF-nettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2119/98/EF (meddelt under nummer C(2012) 5538) EØS-relevant tekst
OJ L 262, 27.9.2012, p. 1–57
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 15 Volume 014 P. 263 - 319
No longer in force, Date of end of validity: 25/07/2018; stiltiende ophævelse ved 32018D0945
27.9.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 262/1 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
af 8. august 2012
om ændring af beslutning 2002/253/EF om definitioner af tilfælde med henblik på anmeldelse af overførbare sygdomme til EF-nettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2119/98/EF
(meddelt under nummer C(2012) 5538)
(EØS-relevant tekst)
(2012/506/EU)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2119/98/EF af 24. september 1998 om oprettelse af et net til epidemiologisk overvågning af og kontrol med overførbare sygdomme i Fællesskabet (1), særlig artikel 3, litra c), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til artikel 2 i Kommissionens beslutning 2002/253/EF (2) skal de definitioner af tilfælde, der er angivet i bilaget til nævnte beslutning, ændres i det omfang, det er nødvendigt, på baggrund af de seneste videnskabelige oplysninger. |
(2) |
I henhold til artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 851/2004 af 21. april 2004 om oprettelse af et europæisk center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme (3) (ECDC) fremlagde ECDC på Kommissionens anmodning en videnskabelig udtalelse om definitioner af tilfælde, der skal være en hjælp for Kommissionen og medlemsstaterne ved udarbejdelsen af interventionsstrategier på området for overvågning af og reaktion på overførbare sygdomme. |
(3) |
De definitioner af tilfælde, der er opført i bilaget til beslutning 2002/253/EF for hiv/aids, difteri, Haemophilus influenzae (invasiv sygdom), hepatitis B og C, meningokok-sygdomme, parotitis, legionellose, kongenit rubella, shiga/verocyto-toksinproducerende Escherichia coli-infektion (STEC/VTEC), salmonellose og leptospirose, bør ajourføres på baggrund af nævnte videnskabelige udtalelse fra ECDC. |
(4) |
Der bør desuden i bilaget til beslutning 2002/253/EF indsættes en generisk definition af tilfælde af antimikrobiel resistens, en generisk definition af nosokomielle infektioner, en række specifikke definitioner af tilfælde af nosokomielle infektioner samt en definition af tilfælde af centraleuropæisk hjernebetændelse på baggrund af nævnte videnskabelige udtalelse fra ECDC. |
(5) |
Af hensyn til klarheden bør opbygningen af bilaget til beslutning 2002/253/EF ændres, så det sikres, at definitioner af tilfælde af overførbare sygdomme er at finde på en anden liste end definitionerne af særlige sundhedsspørgsmål, og at definitionerne af tilfælde i begge lister er opført i numerisk orden. |
(6) |
Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved beslutning nr. 2119/98/EF — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilaget til beslutning 2002/253/EF erstattes af bilaget til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. august 2012.
På Kommissionens vegne
John DALLI
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 268 af 3.10.1998, s. 1.
(2) EFT L 86 af 3.4.2002, s. 44.
(3) EUT L 142 af 30.4.2004, s. 1.
BILAG
1. FORKLARING TIL AFSNITTENE OM DEFINITION OG KATEGORISERING AF TILFÆLDE
Kliniske kriterier
Kliniske kriterier omfatter almindelige og relevante symptomer på sygdomme, som enten enkeltvis eller sammen giver et karakteristisk eller vejledende klinisk billede af sygdommen. De giver et bredt billede af sygdommen, som ikke nødvendigvis angiver alle de særlige forhold, som den enkelte kliniske diagnosticering af sygdommen hviler på.
Kriterier for laboratoriediagnose
Kriterier for laboratoriediagnose er en liste over laboratoriemetoder, der anvendes til at bekræfte et tilfælde. Normalt vil en af testene på listen være tilstrækkelig til at bekræfte tilfældet. Hvis en kombination af metoder er nødvendig, for at tilfældet kan bekræftes, er dette angivet. Den type prøvemateriale, der skal indsamles til brug for laboratorietestene, angives kun, hvis kun bestemte typer prøvematerialer anses for relevante for bekræftelsen af en diagnose. I en række fastsatte undtagelsestilfælde er kriterierne for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde medtaget. Kriterierne for laboratoriediagnose består i en liste over laboratoriemetoder, der kan anvendes som støtte for diagnosticeringen af et tilfælde, men som ikke er konfirmatoriske.
Epidemiologiske kriterier og epidemiologisk forbindelse
De epidemiologiske kriterier betragtes som opfyldt, når en epidemiologisk forbindelse kan fastslås.
Der er tale om en epidemiologisk forbindelse i inkubationsperioden, hvis en af følgende seks definitioner er opfyldt:
— overførsel mellem mennesker: at en person har været i kontakt med et laboratorieverificeret tilfælde hos mennesker på en måde, der har gjort det muligt at pådrage sig infektionen
— overførsel fra dyr til mennesker: at en person har været i kontakt med et dyr med en laboratorieverificeret infektion/kolonisering på en måde, der har gjort det muligt at pådrage sig infektionen
— eksponering for en fælles kilde: at en person har været eksponeret for samme fælles infektionskilde eller -vehikel som et bekræftet humant tilfælde
— eksponering for kontaminerede fødevarer/kontamineret drikkevand: at en person har indtaget fødevarer eller drikkevand, hvis kontaminering er laboratorieverificeret, eller har indtaget potentielt kontaminerede produkter fra et dyr med en laboratorieverificeret infektion/kolonisering
— miljøeksponering: at en person har badet i kontamineret vand eller har været i kontakt med en laboratorieverificeret kontamineret miljøkilde
— laboratorieeksponering: at en person har arbejdet på et laboratorium, hvor der er en potentiel eksponering.
En person kan anses for at have en epidemiologisk forbindelse til et bekræftet tilfælde, hvis mindst ét tilfælde i overførselskæden er laboratorieverificeret. I tilfælde af et udbrud af fækal-orale eller luftbårne infektioner skal overførselskæden ikke nødvendigvis fastslås for at betragte et tilfælde som epidemiologisk forbundet.
Overførsel kan ske via en eller flere af følgende ruter:
— luftbåren: ved spredning af aerosol fra en inficeret person til en anden persons slimhinder via hoste, spyt, sang eller tale, eller når mikrobielle aerosoler, der er spredt i atmosfæren, indåndes af andre
— kontakt: direkte kontakt med en inficeret person (fækal-oral, dråber fra luftvejene, hudeksponering eller seksuel kontakt) eller et inficeret dyr (f.eks. bid eller berøring) eller indirekte kontakt med inficerede materialer eller genstande (smittespredende genstande, kropsvæsker, blod)
— vertikalt: fra mor til barn, ofte i livmoderen, eller som resultat af en utilsigtet udveksling af kropsvæsker i den perinatale periode
— vektorer: indirekte overførsel via inficerede myg, mider, fluer og andre insekter, som overfører sygdomme til mennesker gennem deres bid
— fødevarer eller vand: indtagelse af potentielt kontamineret mad eller drikkevand.
Kategorisering af tilfælde
Et tilfælde kategoriseres som »muligt«, »sandsynligt« og »bekræftet«. Inkubationsperioderne for sygdomme er angivet i de supplerende oplysninger for at lette vurderingen af den epidemiologiske forbindelse.
Muligt tilfælde
Ved et muligt tilfælde forstås et tilfælde, der klassificeres som muligt i forbindelse med anmeldelse. Det er normalt et tilfælde, der opfylder de kliniske kriterier, som er beskrevet i definition af tilfælde, uden epidemiologisk bevis for den pågældende sygdom, eller uden at sygdommen er laboratorieverificeret. Definitionen af et tilfælde som muligt har høj sensitivitet og lav specificitet. Den gør det muligt at påvise de fleste tilfælde, men nogle falsk positive tilfælde vil blive inkluderet i denne kategori.
Sandsynligt tilfælde
Ved et sandsynligt tilfælde forstås et tilfælde, der klassificeres som sandsynligt i forbindelse med anmeldelse. Det er normalt et tilfælde med kliniske kriterier og en epidemiologisk forbindelse som beskrevet i definition af tilfælde. Laboratorietest for sandsynlige tilfælde er kun angivet for nogle sygdomme.
Bekræftet tilfælde
Ved et bekræftet tilfælde forstås et tilfælde, der klassificeres som bekræftet i forbindelse med anmeldelse. Bekræftede tilfælde er laboratorieverificerede, og de kan opfylde de kliniske kriterier som beskrevet i definition af tilfælde eller ej. Definitionen af et tilfælde som bekræftet har høj specificitet og lavere sensitivitet, derfor vil de fleste af de undersøgte tilfælde være sikre tilfælde, selv om visse tilfælde vil blive overset.
De kliniske kriterier for visse sygdomme tager ikke hensyn til, at mange akutte tilfælde er asymptomatiske (f.eks. hepatitis A, B og C, campylobacteriose og salmonellose), selv om disse tilfælde absolut kan have betydning for folkesundheden på nationalt plan.
Bekræftede tilfælde falder ind under en af de tre underkategorier, der er anført nedenfor. De vil blive henført til en af disse underkategorier i forbindelse med analysen af data ved hjælp af de variabler, der er indsamlet som led i oplysninger om tilfældene.
Laboratorieverificeret tilfælde med kliniske kriterier
Tilfældet opfylder kriterierne for laboratoriediagnose for bekræftelse af et tilfælde og de kliniske kriterier medtaget under definition af tilfælde.
Laboratorieverificeret tilfælde med ukendte kliniske kriterier
Tilfældet opfylder kriterierne for laboratoriediagnose for bekræftelse af et tilfælde, men der foreligger ingen tilgængelige oplysninger om kliniske kriterier (f.eks. kun laboratorierapport).
Laboratorieverificeret tilfælde uden kliniske kriterier
Tilfældet opfylder kriterierne for laboratoriediagnose for et bekræftet tilfælde, men ikke de kliniske kriterier under definition af tilfælde, eller tilfældet er asymptomatisk.
2. DEFINITIONER AF TILFÆLDE AF OVERFØRBARE SYGDOMME
2.1. ERHVERVET IMMUNDEFEKT-SYNDROM (AIDS) OG INFEKTION MED HUMAN IMMUNDEFEKT-VIRUS (HIV)
Kliniske kriterier (aids)
Enhver person med et eller flere af de kliniske symptomer, som er opført under den europæiske definition af et aidstilfælde:
— |
voksne og unge ≥ 15 år |
— |
børn < 15 år. |
Kriterier for laboratoriediagnose (hiv)
— |
Voksne, unge og børn ≥ 18 måneder Mindst et af følgende tre:
|
— |
Børn under 18 måneder Positive resultater på to separate prøver (med undtagelse af blod fra navlestreng) ved mindst en af følgende tre test:
|
Epidemiologiske kriterier Ikke relevant
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde Ikke relevant
B. Sandsynligt tilfælde Ikke relevant
C. Bekræftet tilfælde
— |
Hivinfektion Enhver person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose af hivinfektion. |
— |
Aids Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier for aids og kriterierne for laboratoriediagnose af hivinfektion. |
2.2. ANTHRAX (MILTBRAND) (Bacillus anthracis)
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst et af følgende:
Kutan anthrax
Mindst et af følgende to:
— |
papuløs eller vesikulær læsion |
— |
sort skorpet fordybning med et omliggende ødem |
Gastrointestinal anthrax
— |
feber eller febertilstand |
OG mindst et af følgende to:
— |
alvorlige mavesmerter |
— |
diarré |
Inhalationsanthrax
— |
feber eller febertilstand |
OG mindst et af følgende to:
— |
akut respirationsbesvær |
— |
radiologisk påvisning af en mediastinal udvidelse |
Meningitis/meningo-encephalitis-anthrax
— |
feber |
OG mindst et af følgende tre:
— |
kramper |
— |
bevidstløshed |
— |
meningeale tegn |
Septikæmisk anthrax
Kriterier for laboratoriediagnose
— |
isolation af Bacillus anthracis fra klinisk prøvemateriale |
— |
påvisning af Bacillus anthracis-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale. |
Positiv næsepodning uden kliniske symptomer bidrager ikke til en bekræftet diagnose af tilfældet.
Epidemiologiske kriterier
Mindst en af følgende tre epidemiologiske forbindelser:
— |
overførsel fra dyr til mennesker |
— |
eksponering for en fælles kilde |
— |
eksponering for kontaminerede fødevarer/kontamineret drikkevand. |
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde Ikke relevant
B. Sandsynligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og med en epidemiologisk forbindelse.
C. Bekræftet tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose.
2.3. AVIÆR INFLUENZA A/H5 eller A/H5N1 HOS MENNESKER
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst et af følgende to:
— |
feber OG symptomer på akut luftvejsinfektion |
— |
dødsfald som følge af uforklarlig akut luftvejssygdom. |
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende tre:
— |
isolation af influenza A/H5N1 fra klinisk prøvemateriale |
— |
påvisning af influenza A/H5-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale |
— |
influenza A/H5-specifik antistofrespons (firdoblet eller derover eller en enkeltprøve med forhøjet titer). |
Epidemiologiske kriterier
Mindst et af følgende fire:
— |
overførsel mellem mennesker gennem tæt kontakt (mindre end en meter) med en person, der er anmeldt som et sandsynligt eller bekræftet tilfælde |
— |
laboratorieeksponering: hvor der er en potentiel eksponering for influenza A/H5N1 |
— |
tæt kontakt (mindre end en meter) med et dyr med en bekræftet A/H5N1-infektion undtagen fjerkræ eller vilde fugle (f.eks. kat eller svin) |
— |
bor i eller har besøgt et område, hvor der i øjeblikket er mistanke om influenza A/H5N1, eller hvor influenza A/H5N1 er bekræftet (1), OG mindst et af følgende to:
|
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og de epidemiologiske kriterier.
B. Sandsynligt tilfælde
Enhver person, der er testet positiv for influenza A/H5 eller A/H5N1 ved en test foretaget af et laboratorium, der ikke er et nationalt referencelaboratorium, som deltager i EU's fællesskabsnet af referencelaboratorier for human influenza (CNRL).
C. Nationalt bekræftet tilfælde
Enhver person, der er testet positiv for influenza A/H5 eller A/H5N1 ved en test foretaget af et nationalt referencelaboratorium, som deltager i EU's fællesskabsnet af referencelaboratorier for human influenza (CNRL).
D. WHO-bekræftet tilfælde
Enhver person med en laboratorieverifikation fra et WHO-samarbejdscenter for H5.
2.4. BOTULISME (Clostridium botulinum)
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst en af følgende kliniske former:
Fødevarebåren botulisme og sårbotulisme
Mindst et af følgende to:
— |
bilateral lammelse af kranienerverne (f.eks. dobbeltsyn, sløret syn, synkebesvær og bulbærparese) |
— |
perifer symmetrisk paralyse |
Infantil botulisme
Ethvert spædbarn med mindst et af følgende seks:
— |
obstipation |
— |
sløvhed |
— |
dårlig suttekraft |
— |
ptosis |
— |
synkebesvær |
— |
generel muskelsvækkelse. |
Den type botulisme, der normalt optræder hos spædbørn (< 12 måneder), kan også ramme børn over 12 måneder og af og til voksne med anatomiske forandringer i mave-tarm-kanalen og ændret mikroflora.
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende to:
— |
isolation af Clostridium botulinum for infantil botulisme (fæces) eller sårbotulisme (sår) (isolation af Clostridium botulinum fra fæces fra voksne er ikke relevant for diagnosticering af fødevarebåren botulisme) |
— |
påvisning af botulinum-toksin i klinisk prøvemateriale. |
Epidemiologiske kriterier
Mindst en af følgende to epidemiologiske forbindelser:
— |
eksponering for en fælles kilde (f.eks. fødevarer, fælles brug af kanyler eller andet udstyr) |
— |
eksponering for kontaminerede fødevarer/kontamineret drikkevand. |
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde Ikke relevant
B. Sandsynligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og med en epidemiologisk forbindelse.
C. Bekræftet tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose.
2.5. BRUCELLOSE (Brucella spp.)
Kliniske kriterier
Enhver person med feber
OG mindst et af følgende syv:
— |
sved (voldsom, ildelugtende, især om natten) |
— |
kulderystninger |
— |
arthralgi |
— |
svaghed |
— |
depression |
— |
hovedpine |
— |
anoreksi. |
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende to:
— |
isolation af Brucella spp. fra klinisk prøvemateriale |
— |
Brucella-specifik antistofrespons (standard-agglutinationstest, komplementbinding, ELISA). |
Epidemiologiske kriterier
Mindst en af følgende fire epidemiologiske forbindelser:
— |
eksponering for kontaminerede fødevarer/kontamineret drikkevand |
— |
eksponering for produkter fra et smittet dyr (mælk eller mælkeprodukter) |
— |
overførsel fra dyr til mennesker (kontamineret sekret eller kontaminerede organer, f.eks. vaginalt sekret, placenta) |
— |
eksponering for en fælles kilde. |
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde Ikke relevant
B. Sandsynligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og med en epidemiologisk forbindelse.
C. Bekræftet tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose.
2.6. CAMPYLOBACTERIOSE (Campylobacter spp.)
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst et af følgende tre:
— |
diarré |
— |
mavesmerter |
— |
feber. |
Kriterier for laboratoriediagnose
— |
isolation af Campylobacter spp. fra fæces eller blod. |
Differentiering af Campylobacter spp. bør foretages, hvis det er muligt.
Epidemiologiske kriterier
Mindst en af følgende fem epidemiologiske forbindelser:
— |
overførsel fra dyr til mennesker |
— |
overførsel mellem mennesker |
— |
eksponering for en fælles kilde |
— |
eksponering for kontaminerede fødevarer/kontamineret drikkevand |
— |
miljøeksponering. |
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde Ikke relevant
B. Sandsynligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og med en epidemiologisk forbindelse.
C. Bekræftet tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose.
2.7. KLAMYDIAINFEKTION (Chlamydia trachomatis), herunder LYMPHOGRANULOMA VENEREUM (LGV)
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst en af følgende kliniske former:
Klamydiainfektion — ikke LGV
Mindst et af følgende seks:
— |
urethritis |
— |
epididymitis |
— |
akut salpingitis |
— |
akut endometritis |
— |
cervicitis |
— |
proctitis. |
Hos nyfødte børn mindst et af følgende to:
— |
conjunctivitis |
— |
lungebetændelse. |
LGV
Mindst et af følgende fem:
— |
urethritis |
— |
sår på kønsorganerne |
— |
hævede lymfeknuder i lysken |
— |
cervicitis |
— |
proctitis. |
Kriterier for laboratoriediagnose
Klamydiainfektion — ikke LGV
Mindst et af følgende tre:
— |
isolation af Chlamydia trachomatis fra prøvemateriale fra det ano-genitale område eller fra conjunctiva |
— |
påvisning af Chlamydia trachomatis ved en DFA-test på klinisk prøvemateriale |
— |
påvisning af Chlamydia trachomatis-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale. |
LGV
Mindst et af følgende to:
— |
isolation af Chlamydia trachomatis fra prøvemateriale fra det ano-genitale område eller fra conjunctiva |
— |
påvisning af Chlamydia trachomatis-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale |
OG
— |
identifikation af serovar (genovar) L1, L2 eller L3. |
Epidemiologiske kriterier
En epidemiologisk forbindelse ved overførsel mellem mennesker (seksuel kontakt eller vertikal overførsel).
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde Ikke relevant
B. Sandsynligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og med en epidemiologisk forbindelse.
C. Bekræftet tilfælde
Enhver person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose.
2.8. KOLERA (Vibrio cholerae)
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst et af følgende to:
— |
diarré |
— |
opkastning. |
Kriterier for laboratoriediagnose
— |
isolation af Vibrio cholerae fra klinisk prøvemateriale OG |
— |
påvisning af O1- eller O139-antigen i isolatet OG |
— |
påvisning af kolera-enterotoksin eller kolera-enterotoksin-genet i isolatet. |
Epidemiologiske kriterier
Mindst en af følgende fire epidemiologiske forbindelser:
— |
eksponering for en fælles kilde |
— |
overførsel mellem mennesker |
— |
eksponering for kontaminerede fødevarer/kontamineret drikkevand |
— |
miljøeksponering. |
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde Ikke relevant
B. Sandsynligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og med en epidemiologisk forbindelse.
C. Bekræftet tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose.
2.9. VARIANT CREUTZFELDT-JAKOBS SYGDOM (vCJD)
Forudsætninger
— |
enhver person med en gradvis forværret neuropsykiatrisk lidelse af en varighed på mindst seks måneder |
— |
rutineundersøgelser medfører ingen differentialdiagnose |
— |
ingen tidligere eksponering for humane hypofysehormoner eller human dura mater-transplantation |
— |
ingen påvisning af en genetisk form for transmissibel spongiform encephalopati. |
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst fire af følgende fem:
— |
initiale psykiatriske symptomer (3) |
— |
vedvarende smertefulde sensoriske symptomer (4) |
— |
ataksi |
— |
myoklonus eller chorea eller dystoni |
— |
demens. |
Diagnostiske kriterier
Diagnostiske kriterier til bekræftelse af tilfælde:
— |
neuropatologisk bekræftelse: spongiforme forandringer og udbredt prionproteinophobning af floride plaques i hele cerebrum og cerebellum |
Diagnostiske kriterier for et sandsynligt eller muligt tilfælde:
— |
EEG viser ikke typisk billede (5) af sporadisk CJD (6) i sygdommens tidlige faser |
— |
høj intensitet i bageste del af thalamus ved MR-scanning (bilateral pulvinar) |
— |
en biopsi af mandlerne, der testes positiv (7). |
Epidemiologiske kriterier
En epidemiologisk forbindelse ved overførsel mellem mennesker (f.eks. blodtransfusion).
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde
Enhver person, der opfylder forudsætningerne
OG
— |
opfylder de kliniske kriterier OG |
— |
med et negativt EEG for sporadisk CJD (8). |
B. Sandsynligt tilfælde
Enhver person, der opfylder forudsætningerne
OG
— |
opfylder de kliniske kriterier OG |
— |
med et negativt EEG for sporadisk CJD (9) OG |
— |
med en positiv MR-scanning ELLER |
— |
Enhver person, der opfylder forudsætningerne OG |
— |
med en biopsi af mandlerne, der testes positiv. |
C. Bekræftet tilfælde
Enhver person, der opfylder forudsætningerne
OG
opfylder de diagnostiske kriterier til bekræftelse af tilfælde.
2.10. KRYPTOSPORIDIOSE (Cryptosporidium spp.)
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst et af følgende to:
— |
diarré |
— |
mavesmerter. |
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende fire:
— |
påvisning af Cryptosporidium-oocyster i fæces |
— |
påvisning af Cryptosporidium i tarmsekret eller tyndtarmsbiopsi |
— |
påvisning af Cryptosporidium-nukleinsyre i fæces |
— |
påvisning af Cryptosporidium-antigen i fæces. |
Epidemiologiske kriterier
En af følgende fem epidemiologiske forbindelser:
— |
overførsel mellem mennesker |
— |
eksponering for en fælles kilde |
— |
overførsel fra dyr til mennesker |
— |
eksponering for kontaminerede fødevarer/kontamineret drikkevand |
— |
miljøeksponering. |
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde Ikke relevant
B. Sandsynligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og med en epidemiologisk forbindelse.
C. Bekræftet tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose.
2.11. DIFTERI (Corynebacterium diphtheriae, Corynebacterium ulcerans og Corynebacterium pseudotuberculosis)
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst et af følgende:
Klassisk difteri i luftvejene:
en sygdom i de øvre luftveje med laryngitis eller rhinopharyngitis eller tonsillitis
OG
fastsiddende belægning på slimhinder/pseudomembran
Mild difteri i luftvejene:
en sygdom i de øvre luftveje med laryngitis eller rhinopharyngitis eller tonsillitis
UDEN
fastsiddende belægning på slimhinder/pseudomembran
Kutan difteri:
hudlæsioner
Difteri andre steder
læsion af conjunctiva eller slimhinder.
Kriterier for laboratoriediagnose
Isolation af toksinproducerende Corynebacterium diphtheriae, Corynebacterium ulcerans eller Corynebacterium pseudotuberculosis fra klinisk prøvemateriale.
Epidemiologiske kriterier
Mindst en af følgende epidemiologiske forbindelser:
— |
overførsel mellem mennesker |
— |
overførsel fra dyr til mennesker. |
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier for klassisk difteri i luftvejene.
B. Sandsynligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier for difteri (klassisk difteri i luftvejene, mild difteri i luftvejene, kutan difteri, difteri andre steder) og med en epidemiologisk forbindelse til et bekræftet tilfælde hos mennesker eller med en epidemiologisk forbindelse til overførsel fra dyr til mennesker.
C. Bekræftet tilfælde
Enhver person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose OG mindst en af de kliniske former.
2.12. KINOKOKKOSE (Echinococcus spp.)
Kliniske kriterier
Ikke relevant i overvågningsøjemed.
Diagnostiske kriterier
Mindst et af følgende fem:
— |
histopatologi eller parasitologi, der er overensstemmende med Echinococcus multilocularis eller granulosus (f.eks. direkte visualisering af protoscolex i cystevæske) |
— |
påvisning af Echinococcus granulosus ved patognomonisk makroskopisk morfologi af cyste(r) i kirurgisk prøvemateriale |
— |
typiske organlæsioner påvist ved billeddannelsesteknikker (f.eks. computer-tomografi, sonografi, MRI) OG bekræftet ved en serologisk test |
— |
Echinococcus spp.-specifikke serumantistoffer ved serologisk test med høj sensitivitet OG bekræftet ved en serologisk test med høj specificitet |
— |
påvisning af Echinococcus multilocularis-nukleinsyre eller Echinococcus granulosus-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale. |
Epidemiologiske kriterier Ikke relevant
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde Ikke relevant
B. Sandsynligt tilfælde Ikke relevant
C. Bekræftet tilfælde
Enhver person, der opfylder de diagnostiske kriterier.
2.13. GIARDIASIS (Giardia lamblia)
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst et af følgende fire:
— |
diarré |
— |
mavesmerter |
— |
oppustethed |
— |
tegn på malabsorption (f.eks. steatoré, vægttab). |
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende to:
— |
påvisning af Giardia lamblia-cyster eller -trofozoitter i fæces, lymfevæske eller tyndtarmsbiopsi |
— |
påvisning af Giardia lamblia-antigen i fæces. |
Epidemiologiske kriterier
Mindst en af følgende fire epidemiologiske forbindelser:
— |
eksponering for kontaminerede fødevarer/kontamineret drikkevand |
— |
overførsel mellem mennesker |
— |
eksponering for en fælles kilde |
— |
miljøeksponering. |
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde Ikke relevant
B. Sandsynligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og med en epidemiologisk forbindelse.
C. Bekræftet tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose.
2.14. GONORRÉ (Neisseria gonorrhoeae)
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst et af følgende otte:
— |
urethritis |
— |
akut salpingitis |
— |
underlivsbetændelse |
— |
cervicitis |
— |
epididymitis |
— |
proctitis |
— |
pharyngitis |
— |
arthritis |
ELLER
alle nyfødte med conjunctivitis.
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende fire:
— |
isolation af Neisseria gonorrhoeae fra klinisk prøvemateriale |
— |
påvisning af Neisseria gonorrhoeae-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale |
— |
påvisning af Neisseria gonorrhoeae ved en sondeprøve på ikke-amplificeret nukleinsyre i klinisk prøvemateriale |
— |
mikroskopisk påvisning af intracellulære gram-negative diplokokker i prøvemateriale fra urethra ved mandlige patienter. |
Epidemiologiske kriterier
En epidemiologisk forbindelse ved overførsel mellem mennesker (seksuel kontakt eller vertikal overførsel).
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde Ikke relevant
B. Sandsynligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og med en epidemiologisk forbindelse.
C. Bekræftet tilfælde
Enhver person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose.
2.15. HAEMOPHILUS INFLUENZAE, INVASIV SYGDOM (Haemophilus influenzae)
Kliniske kriterier
Ikke relevant i overvågningsøjemed.
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende to:
— |
isolation af Haemophilus influenzae fra normalt sterilt prøvested |
— |
påvisning af Haemophilus influenzae-nukleinsyre fra normalt sterilt prøvested. |
Epidemiologiske kriterier Ikke relevant
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde Ikke relevant
B. Sandsynligt tilfælde Ikke relevant
C. Bekræftet tilfælde
Enhver person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose.
2.16. HEPATITIS A (Hepatitis A-virus)
Kliniske kriterier
Enhver person med langsomt opståede symptomer (f.eks. træthed, mavesmerter, appetitløshed, periodisk kvalme og opkastning)
OG
mindst et af følgende tre:
— |
feber |
— |
gulsot |
— |
forhøjet niveau af aminotransferaser i serum. |
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende tre:
— |
påvisning af hepatitis A-virusnukleinsyre i serum eller fæces |
— |
hepatitis A-virusspecifik antistofrespons |
— |
påvisning af hepatitis A-virusantigen i fæces. |
Epidemiologiske kriterier
Mindst et af følgende fire:
— |
overførsel mellem mennesker |
— |
eksponering for en fælles kilde |
— |
eksponering for kontaminerede fødevarer/kontamineret drikkevand |
— |
miljøeksponering. |
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde Ikke relevant
B. Sandsynligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og med en epidemiologisk forbindelse.
C. Bekræftet tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose.
2.17. HEPATITIS B (Hepatitis B-virus)
Kliniske kriterier
Ikke relevant i overvågningsøjemed.
Kriterier for laboratoriediagnose
Positive resultater af mindst en eller flere af følgende test eller kombination af test:
— |
IgM-kerneantistof mod hepatitis B (anti-HBc IgM) |
— |
overfladeantigen mod hepatitis B (HBsAg) |
— |
e-antigen mod hepatitis B (HBeAg) |
— |
Hepatitis B-nukleinsyre (HBV-DNA). |
Epidemiologiske kriterier
Ikke relevant i overvågningsøjemed.
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde Ikke relevant
B. Sandsynligt tilfælde Ikke relevant
C. Bekræftet tilfælde
Enhver person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose.
2.18. HEPATITIS C (Hepatitis C-virus)
Kliniske kriterier
Ikke relevant i overvågningsøjemed.
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende tre:
— |
påvisning af hepatitis C-virusnukleinsyre (HCV RNA) |
— |
påvisning af hepatitis C-viruskerneantigen (HCV-core) |
— |
hepatitis C-virusspecifik antistofrespons (anti-HCV-respons) bekræftet ved en konfirmatorisk (f.eks. immunoblot-)antistoftest på personer over 18 måneder uden tegn på helbredt infektion). |
Epidemiologiske kriterier Ikke relevant
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde Ikke relevant
B. Sandsynligt tilfælde Ikke relevant
C. Bekræftet tilfælde
Enhver person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose.
2.19. INFLUENZA (Influenzavirus)
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst en af følgende kliniske former:
Influenzalignende sygdom
— |
pludseligt opståede symptomer |
OG
— |
mindst et af følgende fire systemiske symptomer:
|
OG
— |
mindst et af følgende tre luftvejssymptomer:
|
Akut luftvejsinfektion
— |
pludseligt opståede symptomer |
OG
— |
mindst et af følgende fire luftvejssymptomer:
|
OG
— |
en klinikers vurdering af, at sygdommen skyldes en infektion. |
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende fire:
— |
isolation af influenzavirus fra klinisk prøvemateriale |
— |
påvisning af influenzavirusnukleinsyre i klinisk prøvemateriale |
— |
identifikation af influenzavirusantigen ved en DFA-test på klinisk prøvemateriale |
— |
influenza-specifik antistofrespons. |
Subtypning af influenza-isolatet bør foretages, hvis det er muligt.
Epidemiologiske kriterier
En epidemiologisk forbindelse ved overførsel mellem mennesker.
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier.
B. Sandsynligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og med en epidemiologisk forbindelse.
C. Bekræftet tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose.
2.20. INFLUENZA A (H1N1)
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst et af følgende tre:
— |
feber > 38 °C OG symptomer på akut luftvejsinfektion |
— |
lungebetændelse (alvorlig luftvejssygdom) |
— |
dødsfald som følge af uforklarlig akut luftvejssygdom. |
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst en af følgende test:
— |
RT-PCR |
— |
dyrkning af virus (forudsætter BSL 3-faciliteter) |
— |
firdobling af ny influenza-virus A (H1N1)-specifikke neutraliserende antistoffer (dvs. at der er behov for parrede sera, fra sygdom i akut fase og senere i rekonvalescensfasen mindst 10-14 dage senere). |
Epidemiologiske kriterier
Mindst et af følgende tre inden for de seneste syv dage før sygdommens udbrud:
— |
en person, som var i tæt kontakt med et bekræftet tilfælde af ny influenza A (H1N1)-virusinfektion, mens den inficerede person var syg |
— |
en person, der har rejst til et område, hvor der er dokumentation for fortsat smitte mellem mennesker med ny influenza A (H1N1) |
— |
en person, der arbejder på et laboratorium, hvor prøver af det nye influenza A (H1N1)-virus testes. |
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og de epidemiologiske kriterier.
B. Sandsynligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier OG de epidemiologiske kriterier, OG for hvem der foreligger et laboratorieresultat, der viser en positiv influenza A-infektion af en type, hvis subtype ikke kan bestemmes.
C. Bekræftet tilfælde
Enhver person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose til bekræftelse.
2.21. LEGIONELLOSE (Legionella spp.)
Kliniske kriterier
Enhver person med lungebetændelse.
Kriterier for laboratoriediagnose
Kriterier for laboratoriediagnose til bekræftelse af tilfælde
Mindst et af følgende tre:
— |
isolation af Legionella spp. fra trakealsekreter eller ethvert normalt sterilt prøvested |
— |
påvisning af Legionella pneumophila-antigen i urin |
— |
signifikant stigning i antallet af specifikke antistoffer mod Legionella pneumophila serotype 1 i parrede serumprøver. |
Kriterier for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde
Mindst et af følgende fire:
— |
påvisning af Legionella pneumophila-antigen i trakealsekreter eller lungevæv f.eks. ved DFA med anvendelse af monoklonale antistofreagenser |
— |
påvisning af Legionella spp.-nukleinsyre i trakealsekreter, lungevæv eller ethvert normalt sterilt prøvested |
— |
signifikant stigning i antallet af specifikke antistoffer mod Legionella pneumophila, bortset fra serotype 1, eller andre Legionella spp. i parrede serumprøver |
— |
en enkeltprøve med forhøjet specifikt antistof mod Legionella pneumophila serotype 1 i serum. |
Epidemiologiske kriterier Ikke relevant
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde Ikke relevant
B. Sandsynligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier OG mindst et af kriterierne for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde.
C. Bekræftet tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier OG mindst et af kriterierne for laboratoriediagnose af et bekræftet tilfælde.
2.22. LEPTOSPIROSE (Leptospira spp.)
Kliniske kriterier
Enhver person med
— |
feber |
ELLER
mindst to af følgende elleve:
— |
kulderystninger |
— |
hovedpine |
— |
myalgi |
— |
conjunctival blodudtrædning |
— |
blødninger i hud og slimhinder |
— |
eksantem |
— |
gulsot |
— |
myocarditis |
— |
meningitis |
— |
nyreinsufficiens |
— |
luftvejssymptomer som f.eks. hæmoptyse. |
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende fire:
— |
isolation af Leptospira interrogans eller enhver anden patogen Leptospira spp. fra klinisk prøvemateriale |
— |
påvisning af Leptospira interrogans-nukleinsyre eller nukleinsyre fra enhver anden patogen Leptospira spp. i klinisk prøvemateriale |
— |
påvisning ved immunfluorescens af Leptospira interrogans eller enhver anden patogen Leptospira spp. i klinisk prøvemateriale |
— |
Leptospira interrogans-specifik antistofrespons eller enhver anden patogen Leptospira spp.-specifik antistofrespons. |
Epidemiologiske kriterier
Mindst en af følgende tre epidemiologiske forbindelser:
— |
overførsel fra dyr til mennesker |
— |
miljøeksponering |
— |
eksponering for en fælles kilde. |
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde Ikke relevant
B. Sandsynligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og med en epidemiologisk forbindelse.
C. Bekræftet tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose.
2.23. LISTERIOSE (Listeria monocytogenes)
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst et af følgende tre:
— |
Listeriose hos nyfødte dødfødsel ELLER med mindst et af følgende fem i den første levemåned:
|
— |
Listeriose under graviditet — mindst et af følgende tre:
|
— |
Andre former for listeriose — mindst et af følgende fire:
|
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende to:
— |
isolation af Listeria monocytogenes fra normalt sterilt prøvested |
— |
isolation af Listeria monocytogenes fra normalt ikke-sterilt prøvested i et foster, hos et dødfødt eller nyfødt barn eller moderen senest 24 timer efter fødslen. |
Epidemiologiske kriterier
Mindst en af følgende tre epidemiologiske forbindelser:
— |
eksponering for en fælles kilde |
— |
overførsel mellem mennesker (vertikal overførsel) |
— |
eksponering for kontaminerede fødevarer/kontamineret drikkevand. |
Yderligere information
Inkubationsperiode: 3-70 dage, oftest 21 dage.
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde Ikke relevant
B. Sandsynligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og med en epidemiologisk forbindelse.
C. Bekræftet tilfælde
Enhver person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose
ELLER
enhver mor, hvis foster, dødfødte barn eller nyfødte barn har en laboratorieverificeret listeriainfektion.
2.24. MALARIA (Plasmodium spp.)
Kliniske kriterier
Enhver person, der har ELLER har haft feber.
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende tre:
— |
påvisning ved lysmikroskopi af malariaparasitter i udstrygningspræparat af blod |
— |
påvisning af Plasmodium-nukleinsyre i blod |
— |
påvisning af Plasmodium-antigen. |
Differentiering af Plasmodium spp. bør foretages, hvis det er muligt.
Epidemiologiske kriterier Ikke relevant
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde Ikke relevant
B. Sandsynligt tilfælde Ikke relevant
C. Bekræftet tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose.
2.25. MÆSLINGER (Mæslingevirus)
Kliniske kriterier
Enhver person med feber
OG
— |
maculopapuløst eksantem |
OG mindst et af følgende tre:
— |
hoste |
— |
snue |
— |
conjunctivitis. |
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende fire:
— |
isolation af mæslingevirus fra klinisk prøvemateriale |
— |
påvisning af mæslingevirusnukleinsyre i klinisk prøvemateriale |
— |
mæslingevirus-specifik antistofrespons, der er karakteristisk for akut infektion, i serum eller spyt |
— |
påvisning af mæslingevirusantigen ved DFA på klinisk prøvemateriale ved hjælp af specifikke monoklonale antistoffer. |
Vurdering af laboratorieresultaterne skal ske på grundlag af vaccinationsstatus. Hvis patienten for nylig er vaccineret, undersøges for vildtypevirus.
Epidemiologiske kriterier
En epidemiologisk forbindelse ved overførsel mellem mennesker.
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier.
B. Sandsynligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og med en epidemiologisk forbindelse.
C. Bekræftet tilfælde
Enhver person, der ikke er vaccineret for nylig, og som opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose.
2.26. INVASIV MENINGOKOKSYGDOM (Neisseria meningitidis)
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst et af følgende symptomer:
— |
meningeale tegn |
— |
hæmoragisk eksantem |
— |
septisk chok |
— |
septisk arthritis. |
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende fire:
— |
isolation af Neisseria meningitidis fra normalt sterilt sted eller fra hudblødninger |
— |
påvisning af Neisseria meningitidis-nukleinsyre fra normalt sterilt sted eller fra hudblødninger |
— |
påvisning af Neisseria meningitidis-antigen i CSF |
— |
påvisning af gram-negative diplokokker i CSF. |
Epidemiologiske kriterier
En epidemiologisk forbindelse ved overførsel mellem mennesker.
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier.
B. Sandsynligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og med en epidemiologisk forbindelse.
C. Bekræftet tilfælde
Enhver person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose.
2.27. FÅRESYGE (Parotitisvirus)
Kliniske kriterier
Enhver person med
— |
feber |
OG
mindst et af følgende tre:
— |
akut én- eller dobbeltsidede ømme hævelser af parotis- eller andre spytkirtler uden anden åbenbar årsag |
— |
orchitis |
— |
meningitis. |
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende tre:
— |
isolation af parotitisvirus fra klinisk prøvemateriale |
— |
påvisning af parotitisvirusnukleinsyre |
— |
parotitisvirus-specifik antistofrespons, der er karakteristisk for akut infektion, i serum eller spyt. |
Vurdering af laboratorieresultaterne skal ske på grundlag af vaccinationsstatus.
Epidemiologiske kriterier
En epidemiologisk forbindelse ved overførsel mellem mennesker.
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier.
B. Sandsynligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og med en epidemiologisk forbindelse.
C. Bekræftet tilfælde
Enhver person, der ikke er vaccineret for nylig, og som opfylder kriterierne for laboratoriediagnose.
I tilfælde af nylig vaccination: enhver person med påvisning af vilde parotitisvirusstammer.
2.28. KIGHOSTE (Bordetella pertussis)
Kliniske kriterier
Enhver person, der har hostet i mindst to uger
OG mindst et af følgende tre:
— |
hostestød |
— |
hivende indånding (»kigen«) |
— |
opkastning efter hosteanfald |
ELLER
ethvert tilfælde, der af en læge er diagnosticeret som kighoste
ELLER
Apnø-tilfælde hos spædbørn.
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende tre:
— |
isolation af Bordetella pertussis fra klinisk prøvemateriale |
— |
påvisning af Bordetella pertussis-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale |
— |
Bordetella pertussis-specifik antistofrespons. |
Epidemiologiske kriterier
En epidemiologisk forbindelse ved overførsel mellem mennesker.
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier.
B. Sandsynligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og med en epidemiologisk forbindelse.
C. Bekræftet tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose.
2.29. PEST (Yersinia pestis)
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst et af følgende:
Byldepest
— |
feber |
OG
— |
akut smertefuld lymfadenitis |
Septikæmisk pest
— |
feber |
Lungepest
— |
feber |
OG
mindst et af følgende tre:
— |
hoste |
— |
brystsmerter |
— |
hæmoptyse. |
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende tre:
— |
isolation af Yersinia pestis fra klinisk prøvemateriale |
— |
påvisning af Yersinia pestis-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale (F1-antigen) |
— |
Yersinia pestis F1-antigen-specifik antistofrespons. |
Epidemiologiske kriterier
Mindst en af følgende fire epidemiologiske forbindelser:
— |
overførsel mellem mennesker |
— |
overførsel fra dyr til mennesker |
— |
laboratorieeksponering (hvor der er mulig eksponering for pest) |
— |
eksponering for en fælles kilde. |
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde Ikke relevant
B. Sandsynligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og med en epidemiologisk forbindelse.
C. Bekræftet tilfælde
Enhver person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose.
2.30. INVASIV PNEUMOKOKSYGDOM(ME) (Streptococcus pneumoniae)
Kliniske kriterier
Ikke relevant i overvågningsøjemed.
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende tre:
— |
isolation af Streptococcus pneumoniae fra normalt sterilt prøvested |
— |
påvisning af Streptococcus pneumoniae-nukleinsyre fra normalt sterilt prøvested |
— |
påvisning af Streptococcus pneumoniae-antigen fra normalt sterilt prøvested. |
Epidemiologiske kriterier Ikke relevant
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde Ikke relevant
B. Sandsynligt tilfælde Ikke relevant
C. Bekræftet tilfælde
Enhver person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose.
2.31. POLIOMYELITIS (Poliovirus)
Kliniske kriterier
Enhver person < 15 år med akut slap paralyse (AFP)
ELLER
enhver person, som en læge mistænker for at have polio.
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende tre:
— |
isolation af poliovirus og intratypisk differentiering — vild poliovirus (WPV) |
— |
vaccine-poliovirus (VDPV) (med hensyn til VDPV mindst 85 % lighed med vaccinevirus i nukleotidsekvenserne i VP1-sektionen) |
— |
poliovirus af typen Sabin: intratypisk differentiering udført af et WHO-akkrediteret poliolaboratorium (for VDPV: > 1 % op til 15 % VP1-sekvensforskel sammenlignet med vaccinevirus af samme serotype). |
Epidemiologiske kriterier
Mindst en af følgende to epidemiologiske forbindelser:
— |
overførsel mellem mennesker |
— |
rejse til et polioendemisk område eller et område, hvor der er mistanke om eller bekræftet forekomst af poliovirus. |
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier.
B. Sandsynligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og med en epidemiologisk forbindelse.
C. Bekræftet tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose.
2.32. Q-FEBER (Coxiella burnetii)
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst et af følgende tre:
— |
feber |
— |
lungebetændelse |
— |
hepatitis. |
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende tre:
— |
isolation af Coxiella burnetii fra klinisk prøvemateriale |
— |
påvisning af Coxiella burnetii-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale |
— |
Coxiella burnetii-specifik antistofrespons (IgG eller IgM fase II). |
Epidemiologiske kriterier
Mindst en af følgende to epidemiologiske forbindelser:
— |
eksponering for en fælles kilde |
— |
overførsel fra dyr til mennesker. |
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde Ikke relevant
B. Sandsynligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og med en epidemiologisk forbindelse.
C. Bekræftet tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose.
2.33. RABIES (Lyssavirus)
Kliniske kriterier
Enhver person med akut encephalomyelitis
OG
mindst to af følgende syv:
— |
sensoriske forandringer omkring det sted, hvor patienten er blevet bidt af et dyr |
— |
parese eller paralyse |
— |
spasmer i spiserøret |
— |
hydrofobi |
— |
delirium |
— |
kramper |
— |
angst. |
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende fire:
— |
isolation af lyssavirus fra klinisk prøvemateriale |
— |
påvisning af lyssavirus-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale (f.eks. spyt eller hjernevæv) |
— |
påvisning af viralt antigen ved en DFA i klinisk prøvemateriale |
— |
lyssavirus-specifik antistofrespons ved virusneutraliseringsanalyse i serum eller CSF. |
Vurdering af laboratorieresultaterne skal ske på grundlag af vaccinations- eller immuniseringsstatus.
Epidemiologiske kriterier
Mindst en af følgende tre epidemiologiske forbindelser:
— |
overførsel fra dyr til mennesker (dyr med mistanke om eller bekræftet infektion) |
— |
eksponering for en fælles kilde (samme dyr) |
— |
overførsel mellem mennesker (f.eks. transplantation af organer). |
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier.
B. Sandsynligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og med en epidemiologisk forbindelse.
C. Bekræftet tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose.
2.34. RUBELLA (RØDE HUNDE) (Rubellavirus)
Kliniske kriterier
Enhver person med akut generaliseret maculopapuløst eksantem
OG
mindst et af følgende fem:
— |
cervikal adenopati |
— |
sub-occipital adenopati |
— |
post-auriculær adenopati |
— |
arthralgi |
— |
arthritis. |
Kriterier for laboratoriediagnose
— |
Kriterier for laboratoriediagnose til bekræftelse af tilfælde Mindst et af følgende tre:
|
— |
kriterier for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde
|
Vurdering af laboratorieresultaterne skal ske på grundlag af vaccinationsstatus.
Epidemiologiske kriterier
En epidemiologisk forbindelse ved overførsel mellem mennesker.
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier.
B. Sandsynligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og mindst et af følgende to kriterier:
— |
en epidemiologisk forbindelse |
— |
kriterierne for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde. |
C. Bekræftet tilfælde
Enhver person, der ikke er vaccineret for nylig, og som opfylder kriterierne til bekræftelse af tilfælde.
I tilfælde af nylig vaccination: en person med påvisning af vildtype rubellavirus-stamme.
2.35. RUBELLA, KONGENIT (herunder kongenit rubella-syndrom)
Kliniske kriterier
Kongenit rubellainfektion (CRI)
Der kan ikke fastsættes nogen kliniske kriterier for CRI.
Kongenit rubellasyndrom (CRS)
Spædbørn under 1 år eller dødfødte med:
mindst to af de kriterier, der er anført under kategori A
ELLER
et kriterium i kategori A og et i kategori B
A
— |
katarakt(er) |
— |
kongenit glaukom |
— |
kongenit hjertesygdom |
— |
høretab |
— |
pigmentdannende retinopati |
B
— |
purpura |
— |
splenomegali |
— |
microcephali |
— |
forsinket udvikling |
— |
meningo-encephalitis |
— |
radiolucent knoglesygdom |
— |
gulsot, der begynder inden for 24 timer efter fødslen. |
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende fire:
— |
isolation af rubellavirus fra klinisk prøvemateriale |
— |
påvisning af rubellavirusnukleinsyre |
— |
rubellavirus-specifik antistofrespons (IgM) |
— |
forekomst af rubella IgG hos børn på mellem 6 og 12 måneder (mindst to prøver med samme koncentration af rubella IgG). |
Vurdering af laboratorieresultaterne skal ske på grundlag af vaccinationsstatus.
Epidemiologiske kriterier
Alle spædbørn eller dødfødte, der er født af en kvinde med en laboratorieverificeret rubellainfektion under graviditeten (overførsel mellem mennesker/vertikal overførsel).
Kategorisering af tilfælde — kongenit rubella
A. Muligt tilfælde Ikke relevant
B. Sandsynligt tilfælde
Alle dødfødte eller spædbørn, som enten ikke er testet, ELLER hvor laboratorieresultaterne er negative, og som opfylder mindst et af følgende to kriterier:
— |
en epidemiologisk forbindelse OG mindst et klinisk kriterium for CRS i kategori A |
— |
de kliniske kriterier for CRS. |
C. Bekræftet tilfælde
Alle dødfødte, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose
ELLER
alle spædbørn, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose OG mindst et af følgende to kriterier:
— |
en epidemiologisk forbindelse |
— |
mindst et klinisk kriterium for CRS i kategori A. |
2.36. SALMONELLOSE (Salmonella spp. ud over Salmonella typhi og Salmonella paratyphi)
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst et af følgende fire:
— |
diarré |
— |
feber |
— |
mavesmerter |
— |
opkastning. |
Kriterier for laboratoriediagnose
Isolation af Salmonella (bortset fra Salmonella typhi og Salmonella paratyphi) fra fæces, urin, et sted på kroppen (f.eks. et inficeret sår) eller normalt sterile kropsvæsker og væv (f.eks. blod, CSF, knogle eller ledvæske).
Epidemiologiske kriterier
Mindst en af følgende fem epidemiologiske forbindelser:
— |
overførsel mellem mennesker |
— |
eksponering for en fælles kilde |
— |
overførsel fra dyr til mennesker |
— |
eksponering for kontaminerede fødevarer/kontamineret drikkevand |
— |
miljøeksponering. |
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde Ikke relevant
B. Sandsynligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og med en epidemiologisk forbindelse.
C. Bekræftet tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose.
2.37. SARS — ALVORLIGT AKUT LUFTVEJSSYNDROM (SARS-coronavirus, SARS-CoV)
Kliniske kriterier
Enhver person, der har eller har haft feber
OG
mindst et af følgende tre:
— |
hoste |
— |
vejrtrækningsbesvær |
— |
åndenød |
OG
mindst et af følgende fire:
— |
røntgenpåvisning af lungebetændelse |
— |
røntgenpåvisning af Acute Respiratory Distress Syndrome |
— |
obduktionsfund, som viser lungebetændelse |
— |
obduktionsfund, som viser Acute Respiratory Distress Syndrome |
OG
ingen alternative diagnoser, som fuldt ud kan forklare sygdommen.
Kriterier for laboratoriediagnose
— |
Kriterier for laboratoriediagnose til bekræftelse af tilfælde Mindst et af følgende tre:
|
— |
Kriterier for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde Mindst et af følgende to:
|
Epidemiologiske kriterier
Mindst et af følgende tre:
— |
Enhver person, der opfylder mindst et af følgende tre kriterier:
|
— |
to eller flere ansatte inden for sundhedssektoren (12) med klinisk påvisning af SARS i samme plejeenhed og med pludseligt opstået sygdom inden for samme 10-dages periode |
— |
tre eller flere personer (ansatte i sundhedssektoren og/eller patienter og/eller besøgende) med klinisk påvisning af SARS med pludseligt opstået sygdom i samme 10-dages periode og med epidemiologisk forbindelse til en sundhedsfacilitet. |
Kategorisering af tilfælde for den inter-epidemiske periode
Gælder også under et udbrud i et ikke-sygdomsramt land eller område.
A. Muligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og med en epidemiologisk forbindelse.
B. Sandsynligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier OG med en epidemiologisk forbindelse, OG som opfylder kriterierne for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde.
C. Nationalt bekræftet tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose, når testen er foretaget af et nationalt referencelaboratorium.
D. Bekræftet tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose, når testen er foretaget af et WHO-reference- og verifikationslaboratorium for SARS.
Kategorisering af tilfælde under et udbrud
Gælder under et udbrud i et land/område, hvor SARS er blevet bekræftet hos mindst en person af et WHO-reference- og verifikationslaboratorium for SARS.
A. Muligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier.
B. Sandsynligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og med en epidemiologisk forbindelse til et nationalt bekræftet eller et bekræftet tilfælde.
C. Nationalt bekræftet tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose, når testen er foretaget af et nationalt referencelaboratorium.
D. Bekræftet tilfælde
Et af følgende tre:
— |
enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose, når testen er foretaget af et WHO-reference- og verifikationslaboratorium for SARS |
— |
alle nationalt bekræftede tilfælde med en epidemiologisk forbindelse til en overførselskæde, når mindst et tilfælde er blevet uafhængigt verificeret af et WHO-reference- og verifikationslaboratorium for SARS |
— |
enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose med en epidemiologisk forbindelse til en overførselskæde, når mindst et tilfælde er blevet uafhængigt verificeret af et WHO-reference- og verifikationslaboratorium for SARS. |
2.38. SHIGA/VEROCYTO-TOKSINPRODUCERENDE ESCHERICHIA COLI-INFEKTION (STEC/VTEC)
Kliniske kriterier
STEC/VTEC-diarré
Enhver person med mindst et af følgende to:
— |
diarré |
— |
mavesmerter |
Hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS)
Enhver person med akut nyresvigt og mindst et af følgende to:
— |
mikroangiopatisk hæmolytisk anæmi |
— |
trombocytopeni. |
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende fire:
— |
isolation af en Escherichia coli-stamme, der producerer shigatoksin (stx) eller indeholder et eller flere stx1- eller stx2-gener |
— |
isolation af ikke-sorbitol-fermenterende (NSF) Escherichia coli O157 (uden testning for stx eller stx-gener) |
— |
direkte påvisning af nukleinsyre fra stx1- eller stx2-gener (uden isolation af stamme) |
— |
direkte påvisning af frit stx i fæces (uden isolation af stamme). |
Gælder kun for HUS: Følgende kan anvendes som kriterium for laboratoriediagnose til bekræftelse af STEC/VTEC:
— |
Escherichia coli-serotype-specifik antistofrespons. |
Der bør foretages isolation af en STEC/VTEC-stamme og yderligere karakterisering efter serotype, fagtypning, eae-gener og subtyper af stx1/stx2, hvis det er muligt.
Epidemiologiske kriterier
Mindst en af følgende fem epidemiologiske forbindelser:
— |
overførsel mellem mennesker |
— |
eksponering for en fælles kilde |
— |
overførsel fra dyr til mennesker |
— |
eksponering for kontaminerede fødevarer/kontamineret drikkevand |
— |
miljøeksponering. |
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde af STEC-forbundet HUS
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier for HUS.
B. Sandsynligt tilfælde af STEC/VTEC
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og med en epidemiologisk forbindelse.
C. Bekræftet tilfælde af STEC/VTEC
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose.
2.39. SHIGELLOSE (Shigella spp.)
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst et af følgende fire:
— |
diarré |
— |
feber |
— |
opkastning |
— |
mavesmerter. |
Kriterier for laboratoriediagnose
— |
isolation af Shigella spp. fra klinisk prøvemateriale. |
Epidemiologiske kriterier
Mindst en af følgende fem epidemiologiske forbindelser:
— |
overførsel mellem mennesker |
— |
eksponering for en fælles kilde |
— |
overførsel fra dyr til mennesker |
— |
eksponering for kontaminerede fødevarer/kontamineret drikkevand |
— |
miljøeksponering. |
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde Ikke relevant
B. Sandsynligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og med en epidemiologisk forbindelse.
C. Bekræftet tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose.
2.40. KOPPER (Variolavirus)
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst et af følgende to:
— |
feber |
OG
eksantem med blærer eller faste pustler på samme udviklingstrin med centrifugal distribution
— |
atypiske sygdomsbilleder med mindst et af følgende fire:
|
Kriterier for laboratoriediagnose
— |
Kriterier for laboratoriediagnose til bekræftelse af tilfælde Mindst en af følgende to laboratorietest:
Vurdering af laboratorieresultaterne skal ske på grundlag af vaccinationsstatus. |
— |
Kriterier for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde
|
Epidemiologiske kriterier
Mindst en af følgende to epidemiologiske forbindelser:
— |
overførsel mellem mennesker |
— |
laboratorieeksponering (hvor der er en mulig eksponering for variolavirus). |
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier.
B. Sandsynligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og mindst et af følgende to kriterier:
— |
en epidemiologisk forbindelse til et bekræftet tilfælde hos mennesker ved overførsel mellem mennesker |
— |
kriterierne for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde. |
C. Bekræftet tilfælde
Enhver person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose til bekræftelse af tilfælde.
Under et udbrud: enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og med en epidemiologisk forbindelse.
2.41. SYFILIS (Treponema pallidum)
Kliniske kriterier
— |
Syfilis, primær Enhver person med en eller flere (normalt smertefrie) chankere i det genitale, perineale eller anale område eller i mund, svælg eller andre ekstragenitale områder. |
— |
Syfilis, sekundær Enhver person med mindst et af følgende fem:
|
— |
Tidlig latent syfilis (< 1 år) En forhistorie med symptomer, der er i overensstemmelse med symptomerne for syfilis i de tidlige stadier, inden for de seneste 12 måneder. |
— |
Sen latent syfilis (> 1 år) Enhver person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose (specifikke serologiske test). |
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst en af følgende fire laboratorietest:
— |
påvisning af Treponema pallidum i exsudater fra læsioner eller i væv ved mørkefeltsmikroskopi |
— |
påvisning af Treponema pallidum i exsudater fra læsioner eller i væv ved DFA-test |
— |
påvisning af Treponema i exsudater fra læsioner eller i væv ved PCR-test |
— |
påvisning af antistoffer mod Treponema pallidum ved en screeningtest (TPHA, TPPA eller EIA) OG yderligere påvisning af Tp-IgM-antistoffer (ved IgM-ELISA, IgM immunblot eller 19S-IgM-FTA-abs) — bekræftet af endnu en IgM-analyse. |
Epidemiologiske kriterier
— |
Syfilis, primær/sekundær En epidemiologisk forbindelse ved overførsel mellem mennesker (seksuel kontakt). |
— |
Tidlig latent syfilis (< 1 år) En epidemiologisk forbindelse ved overførsel mellem mennesker (seksuel kontakt) inden for de seneste 12 måneder. |
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde Ikke relevant
B. Sandsynligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og med en epidemiologisk forbindelse.
C. Bekræftet tilfælde
Enhver person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose til bekræftelse af tilfælde.
2.42. SYFILIS — KONGENIT OG HOS DET NYFØDTE BARN (Treponema pallidum)
Kliniske kriterier
Alle spædbørn under 2 år med mindst et af følgende ti:
— |
hepato-spenomegali |
— |
mucokutane læsioner |
— |
condyloma lata |
— |
vedvarende rhinitis |
— |
gulsot |
— |
pseudoparalyse (som følge af periostitis og osteochondritis) |
— |
påvirkning af centralnervesystemet |
— |
anæmi |
— |
nefrotisk syndrom |
— |
malnutrition. |
Kriterier for laboratoriediagnose
— |
Kriterier for laboratoriediagnose til bekræftelse af tilfælde Mindst et af følgende tre:
OG en reaktiv ikke-treponemal test (VDRL, RPR) af barnets serum. |
— |
Kriterier for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde Mindst et af følgende tre:
|
Epidemiologiske kriterier
Alle spædbørn med en epidemiologisk forbindelse ved overførsel mellem mennesker (vertikal transmission).
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde Ikke relevant
B. Sandsynligt tilfælde
Alle børn eller spædbørn, der opfylder de kliniske kriterier og mindst et af følgende to kriterier:
— |
en epidemiologisk forbindelse |
— |
kriterierne for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde. |
C. Bekræftet tilfælde
Alle spædbørn, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose til bekræftelse af tilfælde.
2.43. TETANUS (STIVKRAMPE) (Clostridium tetani)
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst to af følgende tre:
— |
smertefulde muskelsammentrækninger, først og fremmest af tygge- og halsmuskler, hvilket fører til spasmer i ansigtet (trismus) og »risus sardonicus« |
— |
smertefulde sammentrækninger af truncus-musklerne |
— |
generaliserede spasmer, der ofte fører til opistotonus. |
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende to:
— |
isolation af Clostridium tetani fra infektionssted |
— |
påvisning af tetanustoksin i en serumprøve. |
Epidemiologiske kriterier Ikke relevant
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde Ikke relevant
B. Sandsynligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier.
C. Bekræftet tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose.
2.44. CENTRALEUROPÆISK HJERNEBETÆNDELSE (TBE-virus)
Kliniske kriterier
Enhver person med symptomer på betændelse i centralnervesystemet (f.eks. meningitis, meningo-encephalitis, encephalomyelitis, encephaloradiculitis).
Kriterier for laboratoriediagnose (13)
— |
Kriterier for laboratoriediagnose til bekræftelse af tilfælde Mindst et af følgende fem:
|
— |
Kriterier for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde: påvisning af TBE-specifikke IgM-antistoffer i en enkelt serumprøve. |
Epidemiologiske kriterier
Eksponering for en fælles kilde (upasteuriserede mejeriprodukter).
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde Ikke relevant
B. Sandsynligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde.
ELLER
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og med en epidemiologisk forbindelse.
C. Bekræftet tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose til bekræftelse af tilfælde.
2.45. TOXOPLASMOSE — KONGENIT (Toxoplasma gondii)
Kliniske kriterier
Ikke relevant i overvågningsøjemed.
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende fire:
— |
påvisning af Toxoplasma gondii i kropsvæv eller -væsker |
— |
påvisning af Toxoplasma gondii-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale |
— |
Toxoplasma gondii-specifik antistofrespons (IgM, IgG, IgA) hos nyfødt |
— |
vedvarende stabil IgG Toxoplasma gondii-titer hos spædbarn (< 12 måneder). |
Epidemiologiske kriterier Ikke relevant
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde Ikke relevant
B. Sandsynligt tilfælde Ikke relevant
C. Bekræftet tilfælde
Alle spædbørn, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose.
2.46. TRIKINOSE (Trichinella spp.)
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst tre af følgende seks:
— |
feber |
— |
muskelømhed og -smerter |
— |
diarré |
— |
facialt ødem |
— |
eosinofili |
— |
subconjunctivale, subunguale og retinale blødninger. |
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende to:
— |
påvisning af Trichinella-larver i muskelbiopsivæv |
— |
påvisning af specifik Trichinella-antistofrespons (IFA-test, ELISA eller Western Blot). |
Epidemiologiske kriterier
Mindst en af følgende to epidemiologiske forbindelser:
— |
eksponering for kontaminerede fødevarer (kød) |
— |
eksponering for en fælles kilde. |
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde Ikke relevant
B. Sandsynligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og med en epidemiologisk forbindelse.
C. Bekræftet tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose.
2.47. TUBERKULOSE (Mycobacterium tuberculosis complex)
Kliniske kriterier
Enhver person med følgende to:
— |
symptomer og/eller radiologiske resultater, der er overensstemmende med aktiv tuberkulose |
OG
— |
en klinikers beslutning om, at personen skal gennemgå en komplet antituberkulosebehandling |
ELLER
et tilfælde, der opdages post mortem med patologiske fund, der en overensstemmende med aktiv tuberkulose, og som ville have indikeret antituberkulosebehandling, hvis patienten var blevet diagnosticeret inden sin død.
Kriterier for laboratoriediagnose
— |
Kriterier for laboratoriediagnose til bekræftelse af tilfælde Mindst et af følgende to:
|
— |
Kriterier for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde Mindst et af følgende tre:
|
Epidemiologiske kriterier Ikke relevant
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier.
B. Sandsynligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde.
C. Bekræftet tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose til bekræftelse af tilfælde.
2.48. TULARÆMI (Francisella tularensis)
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst en af følgende kliniske former:
— |
Ulcero-glandulær tularæmi
|
— |
Glandulær tularæmi
|
— |
Oculo-glandulær tularæmi
|
— |
Tularæmi i mundsvælget
OG mindst et af følgende tre:
|
— |
Intestinal tularæmi Mindst et af følgende tre:
|
— |
Tularæmi i lungerne
|
— |
Tyføs tularæmi Mindst et af følgende to:
|
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende tre:
— |
isolation af Francisella tularensis fra klinisk prøvemateriale |
— |
påvisning af Francisella tularensis-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale |
— |
Francisella tularensis-specifik antistofrespons. |
Epidemiologiske kriterier
Mindst en af følgende tre epidemiologiske forbindelser:
— |
eksponering for en fælles kilde |
— |
overførsel fra dyr til mennesker |
— |
eksponering for kontaminerede fødevarer/kontamineret drikkevand. |
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde Ikke relevant
B. Sandsynligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og med en epidemiologisk forbindelse.
C. Bekræftet tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose.
2.49. TYFUS/PARATYFUS (Salmonella typhi/paratyphi)
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst et af følgende to:
— |
akut, vedvarende feber |
— |
mindst to af følgende fire:
|
Paratyfus har samme symptomer som tyfus, dog med et mildere forløb.
Kriterier for laboratoriediagnose
— |
isolation af Salmonella typhi eller paratyphi fra klinisk prøvemateriale. |
Epidemiologiske kriterier
Mindst en af følgende tre epidemiologiske forbindelser:
— |
eksponering for en fælles kilde |
— |
overførsel mellem mennesker |
— |
eksponering for kontaminerede fødevarer/kontamineret drikkevand. |
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde Ikke relevant
B. Sandsynligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og med en epidemiologisk forbindelse.
C. Bekræftet tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose.
2.50. VIRAL HÆMORAGISK FEBER (VHF)
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst et af følgende to:
— |
feber |
— |
forskellige blødningsfænomener, der kan føre til multiorgansvigt. |
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende to:
— |
isolation af specifik virus fra klinisk prøvemateriale |
— |
påvisning af specifik virusnukleinsyre i klinisk prøvemateriale og genotypebestemmelse. |
Epidemiologiske kriterier
Mindst et af følgende:
— |
rejse inden for de seneste 21 dage til et område, hvor tilfælde af VHF er konstateret eller menes at have forekommet |
— |
eksponering inden for de seneste 21 dage for et sandsynligt eller bekræftet tilfælde af VHF med debut inden for de seneste seks måneder. |
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde Ikke relevant
B. Sandsynligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og med en epidemiologisk forbindelse.
C. Bekræftet tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose.
2.51. VESTNILFEBER (Infektion med vestnilvirus, VNV)
Kliniske kriterier
Enhver person med feber
ELLER
mindst et af følgende to:
— |
encephalitis |
— |
meningitis. |
Kriterier for laboratoriediagnose
— |
Laboratorietest til bekræftelse af tilfælde Mindst et af følgende fire:
|
— |
Laboratorietest for et sandsynligt tilfælde VNV-specifik antistofrespons i serum. Vurdering af laboratorieresultaterne skal ske på grundlag af vaccinationsstatus for flavivirus. |
Epidemiologiske kriterier
Mindst en af følgende to epidemiologiske forbindelser:
— |
overførsel fra dyr til mennesker (bosiddende, har besøgt eller har været eksponeret for myggestik i områder, hvor VNV er endemisk hos heste eller fugle) |
— |
overførsel mellem mennesker (vertikal overførsel, blodtransfusion, transplantation). |
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde Ikke relevant
B. Sandsynligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier OG mindst et af følgende to kriterier:
— |
en epidemiologisk forbindelse |
— |
en laboratorietest for et sandsynligt tilfælde. |
C. Bekræftet tilfælde
Enhver person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose til bekræftelse af tilfælde.
2.52. GUL FEBER (Gul feber-virus)
Kliniske kriterier
Enhver person med feber
OG
mindst et af følgende to:
— |
gulsot |
— |
generaliserede blødninger. |
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende fem:
— |
isolation af gul feber-virus fra klinisk prøvemateriale |
— |
påvisning af gul feber-virusnukleinsyre |
— |
påvisning af gul feber-antigen |
— |
gul feber-specifik antistofrespons |
— |
påvisning af typiske læsioner ved post mortem-histopatologi af lever. |
Vurdering af laboratorieresultaterne skal ske på grundlag af vaccinationsstatus for flavivirus.
Epidemiologiske kriterier
Rejse inden for den seneste uge til et område, hvor tilfælde af gul feber er konstateret eller menes at have forekommet.
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde Ikke relevant
B. Sandsynligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og med en epidemiologisk forbindelse.
C. Bekræftet tilfælde
Enhver person, der ikke er vaccineret for nylig, og som opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose.
I tilfælde af nylig vaccination: en person med påvisning af vildtype gul feber-virusstamme.
2.53. YERSINIOSE (Yersinia enterocolitica, Yersinia pseudotuberculosis)
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst et af følgende fem:
— |
feber |
— |
diarré |
— |
opkastning |
— |
mavesmerter (pseudoappendicitis) |
— |
tenesmus. |
Kriterier for laboratoriediagnose
— |
isolation af humanpatogene Yersinia enterocolitica eller Yersinia pseudotuberculosis fra klinisk prøvemateriale. |
Epidemiologiske kriterier
Mindst en af følgende fire epidemiologiske forbindelser:
— |
overførsel mellem mennesker |
— |
eksponering for en fælles kilde |
— |
overførsel fra dyr til mennesker |
— |
eksponering for kontaminerede fødevarer. |
Kategorisering af tilfælde
A. Muligt tilfælde Ikke relevant
B. Sandsynligt tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og med en epidemiologisk forbindelse.
C. Bekræftet tilfælde
Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose.
3. DEFINTIONER AF TILFÆLDE FOR SÆRLIGE SUNDHEDSPROBLEMER
3.1. GENEREL DEFINITION AF TILFÆLDE AF NOSOKOMIEL INFEKTION (ELLER »INFEKTION ERHVERVET I SUNDHEDSSEKTOREN«)
En nosokomiel infektion i forbindelse med et aktuelt hospitalsophold defineres som en infektion, der stemmer overens med en af definitionerne af tilfælde, OG
— |
symptomerne opstod dag 3 eller senere (indlæggelsesdagen = dag 1) af den aktuelle hospitalsindlæggelse, ELLER |
— |
patienten blev opereret dag 1 eller dag 2 og udvikler symptomer på en kirurgisk infektion før dag 3, ELLER |
— |
invasivt udstyr blev anlagt dag 1 eller 2, hvilket resulterer i en nosokomiel infektion før dag 3. |
En nosokomiel infektion i forbindelse med et tidligere hospitalsophold defineres som en infektion, der stemmer overens med en af definitionerne af tilfælde
OG
— |
patienten søger behandling for en infektion, men er blevet genindlagt mindre end 2 dage efter en tidligere indlæggelse på et hospital med akutbehandling ELLER |
— |
patienten er blevet indlagt med en infektion, der svarer til definitionen af et tilfælde af en kirurgisk infektion (»SSI«), dvs. denne opstod inden for 30 dage efter operationen (eller, ved kirurgi i forbindelse med et implantat, var en dyb SSI eller en SSI i et organ eller et hulrum, der udviklede sig inden for et år efter operationen), og patienten har enten symptomer, der svarer til definitionen af tilfælde og/eller er i antimikrobiel behandling for denne infektion ELLER |
— |
patienten blev indlagt (eller udvikler symptomer inden for 2 dage) med Clostridium difficile-infektion mindre end 28 dage efter en tidligere udskrivning fra et hospital med akutbehandling. |
Med henblik på undersøgelser af punktprævalens defineres en aktiv nosokomiel infektion på undersøgelsesdagen som en infektion, for hvilken der er tegn og symptomer på infektionen på undersøgelsesdagen, eller for hvilken der tidligere var tegn og symptomer, og patienten modtager (stadig) behandling for denne infektion på undersøgelsesdatoen. Tilstedeværelsen af symptomer og tegn bør verificeres indtil behandlingens start for at fastslå, om den behandlede infektion stemmer overens med definitionerne af tilfælde for nosokomiel infektion.
3.1.1. BJ: KNOGLE- OG LEDINFEKTION
BJ-BONE: osteomyelitis
Osteomyelitis skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
— |
dyrkning af organismer fra patientens knogle |
— |
påvisning af osteomyelitis ved direkte undersøgelse af knoglen under operation eller ved histopatologisk undersøgelse |
— |
patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), lokal hævelse, ømhed, varme eller sekretion på det formodede infektionssted |
OG mindst et af følgende:
— |
dyrkning af organismer fra blod |
— |
positiv antigentest på blod (f.eks. Haemophilus influenzae, Streptococcus pneumoniae) |
— |
radiologisk påvisning af infektion (f.eks. anormale resultater ved røntgen, CT-scanning, MRI, scanning med radioaktivt mærkede sporstoffer (gallium, technetium etc.)). |
Anmeldelsesinstruks
Mediastinitis efter hjertekirurgi, som ledsages af osteomyelitis, anmeldes som kirurgisk infektion-organ/hulrum (SSI-O).
BJ-JNT: led eller slimsæk
Infektioner i led eller slimsæk skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
— |
dyrkning af organismer fra patientens ledvæske eller synovialbiopsi |
— |
påvisning af infektion i led eller slimsæk under operation eller ved histopatologisk undersøgelse |
— |
patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: ledsmerter, hævelse, ømhed, varme, tegn på effusion eller begrænset bevægelighed |
OG mindst et af følgende:
— |
organismer og hvide blodlegemer synlige ved gramfarvning af ledvæske |
— |
positiv antigentest på blod, urin eller ledvæske |
— |
ledvæskens celleprofil og kemiske sammensætning stemmer overens med infektion og kan ikke forklares ved en underliggende reumatologisk lidelse |
— |
radiologisk påvisning af infektion (f.eks. anormale resultater ved røntgen, CT-scanning, MRI, scanning med radioaktivt mærkede sporstoffer (gallium, technetium etc.)). |
BJ-DISC: infektion i diskusrummet
Infektion i det vertebrale diskusrum skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
— |
dyrkning af organismer fra diskusvæv, der er tilvejebragt under operation eller ved nåleaspiration |
— |
påvisning af infektion i det vertebrale diskusrum under operation eller ved histopatologisk undersøgelse |
— |
patienten har feber (> 38 °C) uden andre kendte årsager eller smerte ved det pågældende vertebrale diskusrum |
— |
OG radiologisk påvisning af infektion (f.eks. anormale resultater ved røntgen, CT-scanning, MRI, scanning med radioaktivt mærkede sporstoffer (gallium, technetium etc.)). |
Patienten har feber (> 38 °C) uden andre kendte årsager og smerte ved det berørte vertebrale diskusrum
— |
OG positiv antigentest på blod eller urin (f.eks. Haemophilus influenzae, Streptococcus pneumoniae, Neisseria meningitidis eller gruppe B Streptococcus). |
3.1.2. BSI: INFEKTION I BLODBANEN
BSI: laboratorieverificeret infektion i blodbanen
En positiv bloddyrkning med et konstateret patogen
ELLER
patienten har mindst et af følgende tegn eller symptomer: feber (> 38 °C), kulderystninger eller hypotension
OG to positive bloddyrkninger med en almindelig hudkontaminant (fra to separate blodprøver, normalt inden for 48 timer).
Hudkontaminanter = koagulase-negative stafylokokker, Micrococcus spp., Propionibacterium acnes, Bacillus spp., Corynebacterium spp.
Kilde til infektion i blodbanen:
— kateterrelateret: den samme mikroorganisme blev dyrket fra katetret, eller symptomerne forbedredes inden for 48 timer, efter at katetret blev fjernet (C-PVC: perifert kateter, C-CVC: centralt venekateter (bemærk: C-CVC eller C-PVC BSI anmeldes som henholdsvis CRI3-CVC eller CRI3-PVC, hvis mikrobiologisk verificeret, jf. definition af CRI3))
— sekundær til anden infektion: den samme mikroorganisme blev isoleret fra et andet infektionssted, eller der foreligger stærk klinisk evidens for, at infektionen i blodbanen var sekundær til andet infektionssted, invasiv diagnostisk procedure eller fremmedlegeme
lungeinfektion (S-PUL)
urinvejsinfektion (S-UTI)
infektion i mave-tarmkanalen (S-DIG)
SSI (S-SSI): kirurgisk infektion
hud og blødt væv (S-SST)
andet (S-OTH)
— ukendt oprindelse (UO): ingen af ovenstående, infektion i blodbanen af ukendt oprindelse (verificeret ved undersøgelse og kilden ikke fundet)
— ukendt (UNK): ingen tilgængelige oplysninger om kilden til infektionen i blodbanen, eller der mangler oplysninger.
3.1.3. CNS: INFEKTION I CENTRALNERVESYSTEMET
CNS-IC: intrakranial infektion (hjerneabsces, subdural eller epidural infektion, encephalitis)
Intrakranial infektion skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
— |
dyrkning af organismer fra patientens hjernevæv eller dura |
— |
patienten har en absces eller intrakranial infektion, påvist under operation eller ved histopatologisk undersøgelse |
— |
patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: hovedpine, svimmelhed, feber (> 38 °C), lokaliserede neurologiske tegn, skiftende bevidsthedsniveau eller konfusion |
OG mindst et af følgende:
— |
organismer synlige ved mikroskopi af hjerne- eller abscesvæv, der er tilvejebragt ved nåleaspiration eller ved biopsi under en operation eller obduktion |
— |
positiv antigentest på blod eller urin |
— |
radiologisk påvisning af infektion (f.eks. anormale resultater ved ultralyd, CT-scanning, MRI, hjernescanning med radionuklider eller ateriogram) |
— |
enkelt diagnostisk antistoftiter (IgM) eller 4-folds-stigning i parrede sera (IgG) for patogenet |
OG hvis diagnosen stilles ante mortem, påbegynder lægen passende antimikrobiel behandling.
Anmeldelsesinstruks
Hvis der både foreligger meningitis og en hjerneabsces, anmeldes infektionen som IC.
CNS-MEN: meningitis eller ventrikulitis
Meningitis eller ventrikulitis skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
— |
dyrkning af organismer fra cerebrospinalvæske (CSF) |
— |
patienten udviser mindst et af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), hovedpine, nakkestivhed, meningeale tegn, kranienervetegn eller irritabilitet |
OG mindst et af følgende:
— |
forhøjet antal hvide blodlegemer, forhøjet protein og/eller nedsat glukose i CSF |
— |
organismer synlige ved gramfarvning af CSF |
— |
dyrkning af organismer fra blod |
— |
positiv antigentest på CSF, blod eller urin |
— |
enkelt diagnostisk antistoftiter (IgM) eller 4-folds-stigning i parrede sera (IgG) for patogenet |
OG hvis diagnosen stilles ante mortem, påbegynder lægen passende antimikrobiel behandling.
Anmeldelsesinstrukser
— |
infektion i CSF-shunt anmeldes som SSI, hvis den indtræffer ≤ 1 år efter indsættelsen; hvis senere eller efter manipulering af/adgang til shunt, anmeldes den som CNS-MEN |
— |
meningoencephalitis anmeldes som MEN |
— |
spinal absces med meningitis anmeldes som MEN. |
CNS-SA: spinal absces uden meningitis
En absces i det spinale epidural- eller subduralrum uden påvirkning af cerebrospinalvæsken eller den omgivende knoglestruktur skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
— |
dyrkning af organismer fra absces i det spinale epidural- eller subduralrum |
— |
patienten har en absces i det spinale epidural- eller subduralrum, som er synlig under operation eller ved obduktion, eller påvisning af en absces ved histopatologisk undersøgelse |
— |
patienten udviser mindst et af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), rygsmerter, fokal ømhed, radikulitis, paraparese eller paraplegi |
OG mindst et af følgende:
— |
dyrkning af organismer fra blod |
— |
radiologisk påvisning af spinal absces (f.eks. anormale resultater ved myelografi, ultralyd, CT-scanning, MRI eller anden scanning (gallium, technetium etc.)) |
OG hvis diagnosen stilles ante mortem, påbegynder lægen passende antimikrobiel behandling.
Anmeldelsesinstruks
Spinal absces med meningitis anmeldes som meningitis (CNS-MEN).
3.1.4. CRI: KATETERRELATERET INFEKTION (14)
CRI1-CVC: lokal CVC-relateret infektion (ingen positiv bloddyrkning)
— |
kvantitativ CVC-dyrkning ≥ 103 CFU/ml eller semikvantitativ CVC-dyrkning > 15 CFU |
— |
OG pus/inflammation ved indsættelsessted eller tunnel. |
CRI1-PVC: lokal PVC-relateret infektion (ingen positiv bloddyrkning)
— |
kvantitativ PVC-dyrkning ≥ 103 CFU/ml eller semikvantitativ PVC-dyrkning > 15 CFU |
— |
OG pus/inflammation ved indsættelsessted eller tunnel. |
CRI2-CVC: generel CVC-relateret infektion (ingen positiv bloddyrkning)
— |
kvantitativ CVC-dyrkning ≥ 103 CFU/ml eller semikvantitativ CVC-dyrkning > 15 CFU |
— |
OG kliniske tegn forbedres inden for 48 timer efter kateterfjernelse. |
CRI2-PVC: generel PVC-relateret infektion (ingen positiv bloddyrkning)
— |
kvantitativ PVC-dyrkning ≥ 103 CFU/ml eller semikvantitativ PVC-dyrkning > 15 CFU |
— |
OG kliniske tegn forbedres inden for 48 timer efter kateterfjernelse. |
CRI3-CVC: mikrobiologisk bekræftet CVC-relateret infektion i blodbanen
— |
BSI indtræffer 48 timer før eller efter kateterfjernelse |
OG positiv dyrkning med samme mikroorganisme i enten:
— |
kvantitativ CVC-dyrkning ≥ 103 CFU/ml eller semikvantitativ CVC-dyrkning > 15 CFU |
— |
kvantitativ bloddyrkningsratio CVC-blodprøve/perifer blodprøve > 5 |
— |
differential forsinkelse af positiv bloddyrkning: CVC-blodprøvedyrkningen er positiv mindst to timer før den perifere blodprøvedyrkning (blodprøverne tages samtidigt) |
— |
positiv dyrkning med samme mikroorganisme fra pus fra indsættelsesstedet. |
CRI3-PVC: mikrobiologisk bekræftet PVC-relateret infektion i blodbanen
BSI indtræffer 48 timer før eller efter kateterfjernelse
OG positiv dyrkning med samme mikroorganisme i enten:
— |
kvantitativ PVC-dyrkning ≥ 103 CFU/ml eller semikvantitativ PVC-dyrkning > 15 CFU |
— |
positiv dyrkning med samme mikroorganisme fra pus fra indsættelsesstedet. |
3.1.5. CVS: INFEKTION I HJERTE-KAR-SYSTEMET
CVS-VASC: arteriel eller venøs infektion
Arteriel eller venøs infektion skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
— |
dyrkning af organismer fra patientens arterier eller vener, som er fjernet under operation |
— |
OG ingen bloddyrkning eller ingen dyrkning af organismer fra blod |
— |
påvisning af arteriel eller venøs infektion under operation eller ved histopatologisk undersøgelse |
— |
patienten udviser mindst et af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), smerter, erytem eller varme på det vaskulære sted |
— |
OG dyrkning af over 15 kolonier fra intravaskulær kanylespids med semikvantitativ dyrkningsmetode |
— |
OG ingen bloddyrkning eller ingen dyrkning af organismer fra blod |
— |
patienten har purulent sekretion på det pågældende vaskulære sted |
— |
OG ingen bloddyrkning eller ingen dyrkning af organismer fra blod. |
Anmeldelsesinstruks
Infektioner i en arteriovenøs graft, shunt eller fistel eller på et intravaskulært sted for indførelse af kanyle uden dyrkning af organismer fra blod anmeldes som CVS-VASC.
CVS-ENDO: endokarditis
Endokarditis i naturlig hjerteklap eller i hjerteklapprotese skal mindst opfylde et af følgende kriterier:
— |
dyrkning af organismer fra patientens hjerteklap eller vegetation |
— |
patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), ny eller ændret mislyd, embolisk fænomen, hudmanifestationer (f.eks. petekkier, splintblødninger, smertefulde subkutane noduli), kongestiv hjerteinsufficiens eller ledningsforstyrrelser i hjertet |
OG mindst et af følgende:
— |
dyrkning af organismer fra mindst to bloddyrkninger |
— |
organismer synlige ved gramfarvning af hjerteklap, når dyrkning er negativ eller ikke foretaget |
— |
vegetation på hjerteklap synlig under operation eller ved obduktion |
— |
positiv antigentest på blod eller urin (f.eks. Haemophilus influenzae, Streptococcus pneumoniae, Neisseria meningitidis eller gruppe B Streptococcus) |
— |
påvisning af ny vegetation på ekkokardiogram |
OG hvis diagnosen stilles ante mortem, påbegynder lægen passende antimikrobiel behandling.
CVS-CARD: myokarditis eller perikarditis
Myokarditis eller perikarditis skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
— |
dyrkning af organismer fra perikardievæv eller -væske, der er tilvejebragt ved nåleaspiration eller under operation |
— |
patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), brystsmerter, pulsus paradoxus eller hjerteforstørrelse |
OG mindst et af følgende:
— |
anormalt EKG, der er overensstemmende med myokarditis eller perikarditis |
— |
positiv antigentest på blod (f.eks. Haemophilus influenzae, Streptococcus pneumoniae) |
— |
påvisning af myokarditis eller perikarditis ved histologisk undersøgelse af hjertevæv |
— |
firdobling af typespecifikt antistof med eller uden isolation af virus fra svælg eller fæces |
— |
perikardieeffusion identificeret ved ekkokardiogram, CT-scanning, MRI eller angiografi. |
CVS-MED: mediastinitis
Mediastinitis skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
— |
dyrkning af organismer fra patientens mediastinalvæv eller -væske, der er tilvejebragt under operation eller ved nåleaspiration |
— |
påvisning af mediastinitis hos patienten under operation eller ved histopatologisk undersøgelse |
— |
patienten udviser mindst et af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), brystsmerter eller ustabilt sternum |
OG mindst et af følgende:
— |
purulent sekretion fra det mediastinale område |
— |
dyrkning af organismer fra blod eller sekret fra det mediastinale område |
— |
radiologisk påvisning af mediastinal udvidelse. |
Anmeldelsesinstruks
Mediastinitis efter hjertekirurgi, som ledsages af osteomyelitis, anmeldes som SSI-O.
3.1.6. EENT: INFEKTION I ØJE, ØRE, NÆSE, HALS ELLER MUND
EENT-CONJ: conjunctivitis
Conjunctivitis skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
— |
dyrkning af patogener fra purulent ekssudat, der er tilvejebragt fra conjunctiva eller omgivende væv, f.eks. øjenlåg, cornea, meibomske kirtler eller tårekirtler |
— |
patienten har smerter eller rødmen i conjunctiva eller rundt om øjet |
OG mindst et af følgende:
— |
hvide blodlegemer og organismer synlige ved gramfarvning af ekssudat |
— |
purulent ekssudat |
— |
positiv antigentest (f.eks. ELISA eller IF for Chlamydia trachomatis, herpes simplex-virus, adenovirus) på ekssudat eller skrab fra conjunctiva |
— |
flerkernede kæmpeceller synlige ved mikroskopi af conjunctivalt ekssudat eller skrab |
— |
positiv virusdyrkning |
— |
enkelt diagnostisk antistoftiter (IgM) eller 4-folds-stigning i parrede sera (IgG) for patogenet. |
Anmeldelsesinstrukser
— |
andre infektioner i øjet anmeldes som EYE |
— |
kemisk conjunctivitis forårsaget af sølvnitrat (AgNO3) anmeldes ikke som infektion erhvervet i sundhedssektoren |
— |
conjunctivitis, som opstår som del af en mere udbredt virussygdom (f.eks. mæslinger, skoldkopper eller en infektion i de øvre luftveje), anmeldes ikke. |
EENT-EYE: øje, bortset fra conjunctivitis
En infektion i øjet, bortset fra conjunctivitis, skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
— |
dyrkning af organismer fra patientens forreste eller bageste kammer eller fra væsken i glaslegemet |
— |
patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: øjensmerter, synsforstyrrelser eller hypopyon |
OG mindst et af følgende:
— |
lægelig diagnose af øjeninfektion |
— |
positiv antigentest på blod (f.eks. Haemophilus influenzae, Streptococcus pneumoniae) |
— |
dyrkning af organismer fra blod. |
EENT-EAR: øre, processus mastoideus
Infektioner i øre og processus mastoideus skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
Otitis externa skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
— |
dyrkning af patogener fra purulent sekret fra patientens øregang |
— |
patienten udviser mindst et af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), smerte, rødme eller sekretion fra øregangen |
— |
OG organismer synlige ved gramfarvning af purulent sekret. |
Otitis media skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
— |
dyrkning af organismer fra væske fra patientens mellemøre, der er tilvejebragt ved tympanocentese eller operation |
— |
patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), smerte i tommehinden, inflammation, retraktion eller nedsat bevægelighed af trommehinden eller væske bag trommehinden. |
Otitis interna skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
— |
dyrkning af organismer fra væske fra patientens indre øre, der er tilvejebragt ved operation |
— |
lægelig diagnose af infektion i det indre øre. |
Mastoiditis skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
— |
dyrkning af organismer fra purulent sekret fra patientens processus mastoideus |
— |
patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), smerter, ømhed, erytem, hovedpine eller facialisparese |
OG mindst et af følgende:
— |
organismer synlige ved gramfarvning af purulent materiale fra processus mastoideus |
— |
positiv antigentest på blod. |
EENT-ORAL: mundhule (mund, tunge eller gummer)
Infektioner i mundhulen skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
— |
dyrkning af organismer fra purulent materiale fra væv fra mundhulen |
— |
patienten har en absces eller andre tegn på infektion i mundhulen, som påvises ved direkte undersøgelse, under operation eller ved histopatologisk undersøgelse |
— |
patienten udviser mindst et af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: absces, ulceration eller ophøjede hvide pletter på betændt slimhinde eller belægninger på mundslimhinden |
OG mindst et af følgende:
— |
organismer synlige ved gramfarvning |
— |
positiv KOH-farvning (kaliumhydroxid) |
— |
flerkernede kæmpeceller synlige ved mikroskopi af skrab fra slimhinden |
— |
positiv antigentest på orale sekreter |
— |
enkelt diagnostisk antistoftiter (IgM) eller 4-folds-stigning i parrede sera (IgG) for patogenet |
— |
lægelig diagnose af infektion og topisk eller oral behandling mod svamp. |
Anmeldelsesinstruks
Nosokomielle primære herpes simplex-infektioner i mundhulen anmeldes som ORAL; rekurrente herpesinfektioner er ikke nosokomielle.
EENT-SINU: sinuitis
Sinuitis skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
— |
dyrkning af organismer fra purulent materiale fra væv fra patientens bihuler |
— |
patienten udviser mindst et af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), smerter eller ømhed over den berørte bihule, hovedpine, purulent ekssudat eller næsetæthed |
OG mindst et af følgende:
— |
positiv transillumination |
— |
positiv radiologisk undersøgelse (herunder CT-scanning). |
EENT-UR: øvre luftveje, pharyngitis, laryngitis, epiglottitis
Infektioner i de øvre luftveje skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
— |
patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), erytem i svælget, ondt i halsen, hoste, hæshed eller purulent ekssudat i halsen |
OG mindst et af følgende:
— |
dyrkning af organismer fra det specifikke sted |
— |
dyrkning af organismer fra blod |
— |
positiv antigentest på blod eller luftvejsekreter |
— |
enkelt diagnostisk antistoftiter (IgM) eller 4-folds-stigning i parrede sera (IgG) for patogenet |
— |
lægelig diagnose af infektion i de øvre luftveje. |
Patienten har en absces, påvist ved direkte undersøgelse, under operation eller ved histopatologisk undersøgelse.
3.1.7. GI: GASTROINTESTINAL INFEKTION
GI-CDI: Clostridium difficile-infektion
En Clostridium difficile-infektion (tidligere også benævnt Clostridium difficile-associeret diarré eller CDAD) skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
— |
diarré eller toksisk megakolon og en positiv laboratorieanalyse for Clostridium difficile toksin A og/eller B i afføring |
— |
pseudomembranøs kolitis afsløret ved nedre gastroinstestinal endoskopi |
— |
histopatologisk karakteristik af Clostridium difficile-infektion i kolon (med eller uden diarré) på en prøve, der er tilvejebragt ved endoskopi, kolektomi eller obduktion. |
GI-GE: gastroenteritis (undtagen CDI)
Gastroenteritis skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
— |
patienten har akut opstået diarré (flydende afføring i over 12 timer) med eller uden opkastning eller feber (> 38 °C) og ingen sandsynlig ikke-infektiøs årsag (f.eks. diagnostiske test, behandling med andet end antimikrobielle midler, akut eksacerbation af en kronisk lidelse eller psykologisk stress) |
— |
patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: kvalme, opkastning, mavesmerter, feber (> 38 °C) eller hovedpine |
OG mindst et af følgende:
— |
dyrkning af et enteropatogen fra afføring eller rektalafskrab |
— |
påvisning af enteropatogen ved rutinemikroskopi eller elektronmikroskopi |
— |
påvisning af enteropatogen ved antigen- eller antistofanalyse af blod eller fæces |
— |
tegn på et enteropatogen, påvist ved cytopatiske forandringer i vævsdyrkning (toksinanalyse) |
— |
enkelt diagnostisk antistoftiter (IgM) eller 4-folds-stigning i parrede sera (IgG) for patogenet. |
GI-GIT: mave-tarm-kanalen (øsfagus, mave, tyndtarm, tyktarm og rektum) med undtagelse af gastroenteritis og appendicitis
Infektioner i mave-tarm-kanalen, med undtagelse af gastroenteritis og appendicitis, skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
— |
patienten har en absces eller andre tegn på infektion, som påvises under operation eller ved histopatologisk undersøgelse |
— |
patienten har mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager, som er overensstemmende med infektion i det berørte organ eller væv: feber (> 38 °C), kvalme, opkastning, mavesmerter eller ømhed |
OG mindst et af følgende:
— |
dyrkning af organismer fra sekret eller væv, der er tilvejebragt under operation eller endoskopi eller fra kirurgisk anlagt dræn |
— |
organismer synlige ved gram- eller KOH-farvning eller flerkernede kæmpeceller synlige ved mikroskopi af sekret eller væv, der er tilvejebragt under operation eller endoskopi eller fra et kirurgisk anlagt dræn |
— |
dyrkning af organismer fra blod |
— |
påvisning af patologiske fund ved radiologi |
— |
påvisning af patologiske fund ved endoskopi (f.eks. Candida spp.-øsofagitis eller -proktitis). |
GI-HEP: hepatitis
Hepatitis skal opfylde følgende kriterium:
patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), anoreksi, kvalme, opkastning, mavesmerter, gulsot eller transfusion inden for de sidste tre måneder
OG mindst et af følgende:
— |
positiv antigen- eller antistoftest for hepatitis A, hepatitis B, hepatitis C eller deltahepatitis |
— |
anormale leverfunktionstest (f.eks. forhøjet ALT/AST, bilirubin) |
— |
cytomegalovirus (CMV) påvist i urin eller i sekret fra mundsvælget. |
Anmeldelsesinstrukser
— |
hepatitis eller gulsot af ikke-infektiøs oprindelse (alfa-1-antitrypsinmangel etc.) anmeldes ikke |
— |
hepatitis eller gulsot, som skyldes eksponering for hepatotoksiner (alkoholisk eller paracetamolinduceret hepatitis, etc.) anmeldes ikke |
— |
hepatitis eller gulsot, der skyldes galdevejsobstruktion (cholecystitis) anmeldes ikke. |
GI-IAB: intraabdominal, ikke andetsteds nævnt, herunder galdeblære, galdegange, lever (undtagen viral hepatitis), milt, bugspytkirtel, bughinde, det subfreniske eller subdiafragmatiske rum eller andet intraabdominalt væv eller område, som ikke er nævnt andetsteds
Intraabdominale infektioner skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
— |
dyrkning af organismer fra purulent materiale fra det intraabdominale rum, der er tilvejebragt under operation eller ved nåleaspiration |
— |
patienten har en absces eller andre tegn på intraabdominal infektion, som påvises under operation eller ved histopatologisk undersøgelse |
— |
patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), kvalme, opkastning, mavesmerter eller gulsot |
OG mindst et af følgende:
— |
dyrkning af organismer fra sekret fra kirurgisk anlagt dræn (f.eks. lukket sugedrænagesystem, åbent dræn, T-dræn) |
— |
organismer synlige ved gramfarvning af sekret eller væv, der er tilvejebragt under operation eller ved nåleaspiration |
— |
dyrkning af organismer fra blod og radiologisk påvisning af infektion (f.eks. anormale resultater ved ultralyd, CT-scanning, MRI, scanning med radioaktivt mærkede sporstoffer (gallium, technetium etc.) eller abdominal røntgen). |
Anmeldelsesinstruks
Pancreatitis (et inflammatorisk syndrom karakteriseret ved abdominale smerter, kvalme og opkastning med samtidige øgede serumniveauer af pankreatiske enzymer) anmeldes ikke, medmindre det fastslås, at den er af infektiøs oprindelse.
3.1.8. LRI: INFEKTIONER AF DE NEDRE LUFTVEJE, BORTSET FRA LUNGEBETÆNDELSE
LRI-BRON: bronkitis, trakeobronkitis, bronkiolitis, trakeitis, uden tegn på lungebetændelse
Trakeobronkiale infektioner skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
Patienten udviser ikke tegn på lungebetændelse, hverken klinisk eller ved røntgenundersøgelse
OG patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), hoste, nyopstået eller øget produktion af sputum, rhonchi, hivende vejrtrækning
OG mindst et af følgende:
— |
positiv dyrkning af materiale ophentet fra de nedre luftveje ved aspiration eller bronkoskopi |
— |
positiv antigentest på trakealsekreter. |
Anmeldelsesinstruks
Kronisk bronkitis hos en patient med kronisk lungesygdom anmeldes ikke som en infektion, medmindre der er tegn på en akut sekundær infektion, fremkaldt af en anden organisme.
LRI-LUNG: andre infektioner i de nedre luftveje
Andre infektioner af de nedre luftveje skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
— |
organismer synlige i udstrygning eller dyrket fra lungevæv eller -væske, herunder pleuravæske |
— |
patienten har en lungeabsces eller et empyem, påvist under operation eller ved histopatologisk undersøgelse |
— |
patienten har en absceshule, påvist ved røntgenundersøgelse af lungerne. |
Anmeldelsesinstruks
Lungeabsces eller empyem uden lungebetændelse anmeldes som LUNG.
3.1.9. NEO: DEFINITIONER AF TILFÆLDE, SOM ER SPECIFIKKE FOR NYFØDTE BØRN
NEO-CSEP: klinisk sepsis
ALLE følgende tre kriterier:
— |
den ansvarlige læge har påbegyndt passende antimikrobiel behandling for sepsis af mindst 5 dages varighed |
— |
patogener ikke påvist ved bloddyrkning, eller der er ikke testet for patogener |
— |
ingen synlig infektion andre steder |
OG to af følgende kriterier (uden anden åbenbar årsag):
— |
feber (> 38 °C) eller ustabil temperatur (hyppig indstilling af kuvøse) eller hypotermi (< 36,5 °C) |
— |
takykardi (> 200/min) eller nyopstået/øget bradykardi (< 80/min) |
— |
»capillary refill time« (CRT) > 2s |
— |
nyopstået eller øget apnø (> 20s) |
— |
uforklarlig metabolisk acidose |
— |
nyopstået hyperglykæmi (> 140 mg/dl) |
— |
andre tegn på sepsis (hudfarve (kun hvis CRT ikke er anvendt), laboratorietegn (CRP, interleukin), øget iltbehov (intubering), ustabil generel tilstand, apati). |
NEO-LCBI: laboratorieverificeret BSI
— |
Mindst to af følgende: temperatur > 38 °C eller < 36,5 °C eller ustabil temperatur, takykardi eller bradykardi, apnø, forlænget »capillary refill time« (CRT), metabolisk acidose, hyperglykæmi, andre tegn på BSI som f.eks. apati |
OG
— |
et anerkendt patogen, dog ikke koagulase-negative stafylokokker (CNS), dyrket fra blod eller cerebrospinalvæske (CSF nævnes her, da meningitis i denne aldersgruppe som regel er hæmatogen, således at positiv CSF kan betragtes som et sikkert tegn på BSI, selv om bloddyrkningen er negativ, eller der ikke er foretaget en sådan). |
Anmeldelsesinstrukser
— |
af hensyn til overensstemmelsen med anmeldelse af BSI hos voksne (herunder sekundær BSI) er kriteriet om, at organismen ikke er relateret til en infektion et andet sted, fjernet fra Neo-KISS-definitionen med henblik på EU's PPS (punktprævalensundersøgelse) |
— |
årsagen til BSI hos nyfødte anmeldes i det relevante felt |
— |
hvis tilfældet modsvarer både NEO-LCBI- og NEO-CNSB-definitionen, anmeldes det som NEO-LCBI. |
NEO-CNSB: laboratorieverificeret BSI med koagulase-negative stafylokokker (CNS)
— |
Mindst to af følgende: temperatur > 38 °C eller < 36,5 °C eller ustabil temperatur, takykardi eller bradykardi, apnø, forlænget »capillary refill time« (CRT), metabolisk acidose, hyperglykæmi, andre tegn på BSI som f.eks. apati |
— |
OG der er dyrket CNS fra blod eller kateterstuds |
— |
OG patienten har et af følgende: C-reaktivt protein > 2,0 mg/dl, forholdet mellem antal umodne neutrofiler og det samlede antal neutrofiler (I/T-ratioen) > 0,2, leukocytter < 5/nl, trombocytter < 100/nl. |
Anmeldelsesinstrukser
— |
af hensyn til overensstemmelsen med anmeldelse af BSI hos voksne (herunder sekundær BSI) er kriteriet om, at organismen ikke er relateret til en infektion et andet sted, fjernet fra Neo-KISS-definitionen med henblik på EU's PPS |
— |
årsagen til BSI hos nyfødte anmeldes i det relevante felt |
— |
hvis tilfældet modsvarer både NEO-LCBI- og NEO-CNSB-definitionen, anmeldes det som NEO-LCBI. |
NEO-PNEU: lungebetændelse
— |
åndenød |
— |
OG nyopstået infiltrat, konsolidering eller pleuraexsudat påvist ved røntgenundersøgelse af brystkassen |
— |
OG mindst fire af følgende: temperatur > 38 °C eller < 36,5 °C eller ustabil temperatur, takykardi eller bradykardi, takypnø eller apnø, dyspnø, øgede trakealsekreter, nyopstået purulent sputum, isolation af patogen fra trakealsekreter, C-reaktivt protein > 2,0 mg/dl, I/T-ratio > 0,2. |
NEO-NEC: nekrotiserende enterokolit
— |
histopatologisk påvisning af nekrotiserende enterokolit |
ELLER
— |
mindst en karakteristisk anomali ved røntgenundersøgelse (pneumoperitoneum, pneumatosis intestinalis, varige »stive« bøjninger på tyndtarmen) plus mindst to af følgende uden anden forklaring: opkastning, udspilet mave eller ufordøjede madrester eller vedvarende mikroskopisk eller makroskopisk blod i fæces. |
3.1.10. PN: LUNGEBETÆNDELSE
To eller flere serielle røntgenundersøgelser eller CT-scannninger af brystkassen, som tyder på lungebetændelse hos patienter, der i forvejen har en hjerte- eller lungesygdom. Hos patienter, der ikke i forvejen har en hjerte- eller lungesygdom, er en enkelt, afgørende røntgenundersøgelse eller CT-scanning af brystkassen tilstrækkelig
OG mindst et af følgende symptomer:
feber > 38 °C uden anden årsag
leukopeni (< 4 000 WBC/mm3) eller leucocytose (≥ 12 000 WBC/mm3)
OG mindst et af følgende (eller mindst to, hvis kun klinisk påvisning af lungebetændelse = PN 4 og PN 5)
— |
nyopstået purulent sputum eller forandret sputum (farve, lugt, mængde, konsistens) |
— |
hoste eller dyspnø eller takypnø |
— |
sygdomsrelateret auskultation (rallen eller bronkiale respirationslyde), rhonchi, hivende vejrtrækning |
— |
forringet luftstofskifte (f.eks. manglende iltmætning eller øget iltbehov eller øget ventilationsbehov) |
og i henhold til den anvendte diagnostiske metode.
a) Bakteriologisk diagnose udført ved:
|
positiv kvantitativ dyrkning fra minimalt kontamineret prøvemateriale fra de nedre luftveje (15) (PN 1)
|
|
positiv kvantitativ dyrkning af prøvemateriale fra de nedre luftveje, som muligvis er kontamineret (PN 2)
|
b) Alternative mikrobiologiske metoder (PN 3)
— |
positiv bloddyrkning uden relation til anden infektionskilde |
— |
positiv vækst ved dyrkning fra pleuravæske |
— |
absces i pleura eller lunger med positiv nåleaspiration |
— |
histologisk undersøgelse af lunger med tegn på lungebetændelse |
— |
positive undersøgelser for lungebetændelse med virus eller særlige bakterier (f.eks. Legionella, Aspergillus, mykobakterier, mykoplasma, Pneumocystis jirovecii) |
— |
positiv påvisning af viralt antigen eller antistof i trakealsekreter (f.eks. EIA, FAMA, shell vial-analyse, PCR) |
— |
positiv direkte undersøgelse eller positiv dyrkning fra bronkialsekreter eller -væv |
— |
serokonvertering (f.eks. influenzavirusser, Legionella, Chlamydia) |
— |
påvisning af antigener i urin (Legionella). |
c) Andre metoder
— |
Positiv dyrkning af sputum eller ikke-kvantitativ dyrkning af prøvemateriale fra de nedre luftveje (PN 4) |
— |
Ingen positive mikrobiologiske resultater (PN 5) |
Anm.: |
PN 1- og PN 2-kriterierne er valideret uden forudgående antimikrobiel behandling. |
Intuberingsrelateret lungebetændelse
Lungebetændelse defineres som intuberingsrelateret, hvis patienten var i invasiv respiratorbehandling (også med afbrydelser) i de 48 timer, der gik forud for lungebetændelsens begyndelse.
Anm.: |
Lungebetændelse, hvor intubering blev påbegyndt på dagen for sygdommens begyndelse, uden at der foreligger yderligere oplysninger om begivenhedernes rækkefølge, betragtes ikke som intuberingsrelateret. |
3.1.11. REPR: INFEKTION AF FORPLANTNINGSORGANERNE
REPR-EMET: endometritis
Endometritis skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
— |
dyrkning af organismer fra væske eller væv fra endometrium, tilvejebragt under operation, ved nåleaspiration eller børstebiopsi |
— |
patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), mavesmerter, ømhed i livmoderen eller purulent udflåd fra livmoderen. |
Anmeldelsesinstruks
Postpartum endometritis anmeldes som en infektion erhvervet i sundhedssektoren, medmindre fostervandet var inficeret ved indlæggelsen, eller patienten blev indlagt 48 timer efter fostervandsafgang.
REPR-EMET: episiotomi
Infektion i forbindelse med episiotomi skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
— |
patienten har purulent udflåd fra episiotomien efter fødslen |
— |
patienten har en absces ved episiotomien efter fødslen. |
REPR-VCUF: infektion i toppen af skeden
Infektioner i toppen af skeden skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
— |
patienten har purulent udflåd fra toppen af skeden efter hysterektomi |
— |
patienten har en absces i toppen af skeden efter hysterektomi |
— |
dyrkning af patogener fra væske eller væv hidrørende fra toppen af skeden. |
Anmeldelsesinstruks
Infektioner i toppen af skeden anmeldes som SSI-O.
REPR-OREP: andre infektioner af de mandlige eller kvindelige forplantningsorganer (epididymis, testis, prostata, vagina, ovarier, livmoder eller andet dybtliggende væv i pelvis, bortset fra endometritis og infektioner i toppen af skeden)
Andre infektioner af de mandlige eller kvindelige forplantningsorganer skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
— |
dyrkning af organismer fra væv eller væske fra det berørte sted |
— |
patienten har en absces eller andre tegn på infektion af det berørte sted, påvist under operation eller ved histopatologisk undersøgelse |
— |
patienten udviser to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), kvalme, opkastning, smerter, ømhed eller dysuri |
OG mindst et af følgende:
— |
dyrkning af organismer fra blod |
— |
lægelig diagnose. |
Anmeldelsesinstrukser
— |
Endometritis anmeldes som EMET. |
— |
Infektioner i toppen af skeden anmeldes som VCUF. |
3.1.12. SSI: KIRURGISK INFEKTION
Anm.: |
Alle definitioner antages at være bekræftede i overvågningsøjemed. |
Overfladisk infektion på incisionsstedet (SSI-S)
Infektionen opstår inden for 30 dage efter operationen OG berører kun hud og subkutant væv på incisionsstedet OG mindst et af følgende:
— |
purulent sekret fra den overfladiske incision med eller uden laboratorieverifikation |
— |
isolation af organismer fra dyrkning af aseptisk tilvejebragt væske eller væv fra den overfladiske incision |
— |
mindst et af følgende tegn eller symptomer på infektion: smerte eller ømhed, lokal hævelse, rødme eller varme, OG den overfladiske incision er forsætligt åbnet af kirurgen, medmindre dyrkning fra incisionen er negativ |
— |
diagnose på overfladisk SSI på infektionsstedet stillet af kirurg eller behandlende læge. |
Dyb infektion på incisionsstedet (SSI-D)
Infektionen opstår inden for 30 dage efter operationen, hvis der ikke er indsat et implantat, eller inden et år, hvis der er indsat et implantat, OG infektionen synes at være forbundet med operationen, OG infektionen berører dybtliggende blødt væv (f.eks. fascia eller muskelvæv) ved incisionen, OG mindst et af følgende:
— |
purulent udflåd fra den dybe incision, men ikke fra det organ/hulrum, der er berørt af operationen |
— |
en dyb incision rumperer spontant, eller den åbnes forsætligt af en kirurg, når patienten udviser mindst et af følgende tegn eller symptomer: feber (> 38 °C), lokal smerte eller ømhed, medmindre dyrkning fra incisionen er negativ |
— |
en absces eller andre tegn på infektion af en dyb incision påvises ved direkte undersøgelse, under genoperation eller ved histopatologisk eller radiologisk undersøgelse |
— |
diagnose på dyb SSI på infektionsstedet stillet af kirurg eller behandlende læge. |
Infektion af organ/hulrum (SSI-O)
Infektionen opstår inden for 30 dage efter operationen, hvis der ikke er indsat et implantat, eller inden for et år, hvis der er indsat et implantat, OG infektionen synes at være forbundet med operationen, OG infektionen berører en hvilken som helst anden del af anatomien end incisionen (f.eks. organer eller hulrum), som er blevet åbnet og manipuleret under en operation, OG mindst et af følgende:
— |
purulent udflåd fra et dræn, som er ført ind i organet/hulrummet gennem et stiksår |
— |
isolation af organismer fra dyrkning af aseptisk tilvejebragt væske eller væv fra organet/hulrummet |
— |
en absces eller andre tegn på infektion af et organ/hulrum påvises ved direkte undersøgelse, under genoperation eller ved histopatologisk eller radiologisk undersøgelse |
— |
diagnose på organ/hulrums-SSI på infektionsstedet stillet af kirurg eller behandlende læge. |
3.1.13. SST: INFEKTION AF HUD OG BLØDT VÆV
SST-SKIN: hudinfektion
Hudinfektioner skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
— |
patienten har purulent sekret, pustler, blærer eller bylder |
— |
patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: smerter eller ømhed, lokal hævelse, rødme eller varme |
OG mindst et af følgende:
— |
dyrkning af organismer fra aspirat eller sekret fra det berørte sted; hvis organismerne er normal hudflora (f.eks. diphteroider (Corynebacterium spp.), Bacillus (ikke B.anthracis) spp., Propionibacterium spp., koagulase-negative stafylokokker (herunder Staphylococcusepidermidis), streptokokker tilhørende viridans-gruppen, Aerococcus spp., Micrococcus spp.), skal der være tale om en rendyrkning |
— |
dyrkning af organismer fra blod |
— |
positiv antigentest udført på inficeret væv eller blod (f.eks. herpes simplex, varicella zoster, Haemophilus influenzae, Neisseria meningitidis) |
— |
flerkernede kæmpeceller synlige ved mikroskopi af berørt væv |
— |
enkelt diagnostisk antistoftiter (IgM) eller 4-folds-stigning i parrede sera (IgG) for patogenet |
Anmeldelsesinstrukser
— |
Inficerede liggesår (decubitus) anmeldes som DECU. |
— |
Inficerede brandsår anmeldes som BURN. |
— |
Brystabscesser eller mastitis anmeldes som BRST. |
SST-ST: blødt væv (nekrotiserende fasciitis, infektiøs gangræn, nekrotiserende cellulitis, infektiøs myositis, lymfadenitis eller lymfangitis)
Infektioner af blødt væv skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
— |
dyrkning af organismer fra væv eller sekret fra det berørte sted |
— |
patienten har purulent sekret på det berørte sted |
— |
patienten har en absces eller andre tegn på infektion, påvist under operation eller ved histopatologisk undersøgelse |
— |
patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer på det berørte sted uden andre kendte årsager: lokale smerte eller ømhed, rødme, hævelse eller varme |
OG mindst et af følgende:
— |
dyrkning af organismer fra blod |
— |
positiv antigentest udført på blod eller urin (f.eks. Haemophilus influenzae, Streptococcus pneumoniae, Neisseria meningitidis, gruppe B Streptococcus, Candida spp.) |
— |
enkelt diagnostisk antistoftiter (IgM) eller 4-folds-stigning i parrede sera (IgG) for patogenet. |
Anmeldelsesinstrukser
— |
Inficerede liggesår (decubitus) anmeldes som DECU. |
— |
Infektioner af dybtliggende væv i pelvis anmeldes som OREP. |
SST-DECU: liggesår (decubitus), herunder både overfladiske og dybe infektioner
Decubitus-infektioner skal opfylde følgende kriterium:
— |
patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: rødme, ømhed eller hævelse af sårkanter |
OG mindst et af følgende:
— |
dyrkning af organismer fra behørigt indsamlet væske eller væv |
— |
dyrkning af organismer fra blod. |
SST-BURN: brandsår
Infektion af brandsår skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
— |
Patientens brandsår har ændret udseende eller karakter, såsom at skorpen hurtigt falder af, eller at den misfarves og bliver mørkebrun, sort eller blåviolet, eller at der opstår ødem ved sårkanten |
OG histologisk undersøgelse af biopsi fra brandsår viser, at organismer har koloniseret tilstødende levedygtigt væv.
Patientens brandsår har ændret udseende eller karakter, såsom at skorpen hurtigt falder af, eller at den misfarves og bliver mørkebrun, sort eller blåviolet, eller at der opstår ødem ved sårkanten
OG mindst et af følgende:
— |
dyrkning af organismer fra blod, uden at der foreligger en anden identificerbar infektion |
— |
isolation af herpes simplex virus, histologisk påvisning af inklusioner ved lys- eller elektronmikroskopi eller visualisering af viruspartikler i biopsier eller skrab fra læsioner ved elektronmikroskopi. |
Patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C) eller hypotermi (< 36 °C), hypotension, oliguri (< 20 ml/t), hyperglykæmi ved et tidligere tolereret indtag af kulhydrat eller konfusion
OG mindst et af følgende:
— |
histologisk undersøgelse af biopsi fra brandsår viser, at organismer har koloniseret tilstødende levedygtigt væv |
— |
dyrkning af organismer fra blod |
— |
isolation af herpes simplex virus, histologisk påvisning af inklusioner ved lys- eller elektronmikroskopi eller visualisering af viruspartikler i biopsier eller skrab fra læsioner ved elektronmikroskopi. |
SST-BRST: brystabsces eller mastitis
En brystabsces eller mastitis skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
— |
positiv dyrkning af berørt brystvæv eller -væske tilvejebragt ved incision og dræning eller nåleaspiration |
— |
patienten har en brystabsces eller andre tegn på infektion, påvist under operation eller ved histopatologisk undersøgelse |
— |
patienten har feber (> 38 °C) og lokal inflammation af brystet |
OG lægelig diagnose på brystabsces.
3.1.14. SYS: SYSTEMISK INFEKTION
SYS-DI: dissemineret infektion
Dissemineret infektion er en infektion, der berører flere organer eller systemer uden noget synligt enkelt infektionssted, sædvanligvis forårsaget af virus, og med tegn og symptomer uden andre kendte årsager, som er forenelige med en infektion af flere organer eller systemer.
Anmeldelsesinstrukser
— |
Denne kode anvendes ved virusinfektioner, der berører flere organsystemer (f.eks. mæslinger, parotitis, rubella, varicella, erythema infectiosum). Disse infektioner kan ofte påvises alene på grundlag af kliniske kriterier. Denne kode anvendes ikke ved infektioner erhvervet i sundhedssektoren med flere metastatiske infektionssteder som f.eks. infektiøs endokarditis; ved disse infektioner anmeldes kun det primære infektionssted. |
— |
Feber af ukendt årsag anmeldes ikke som DI. |
— |
Eksantem (herunder viralt) anmeldes som DI. |
SYS-CSEP: klinisk sepsis hos voksne og børn
Patienten har mindst et af følgende:
— |
kliniske tegn eller symptomer uden andre kendte årsager |
— |
feber (> 38 °C) |
— |
hypotension (systolisk blodtryk < 90 mm/Hg) |
— |
eller oliguri (20 cm3 (ml)/t) |
og dyrkning af blod ikke foretaget, eller ingen organismer eller antigener påvist i blodet
og ingen synlig infektion andre steder
og læge indleder behandling for sepsis.
Anmeldelsesinstrukser
— |
Denne kode anvendes kun, hvis det er absolut nødvendigt. |
— |
Ved CSEP hos nyfødte anvendes NEO-CSEP-definitionen (se nedenfor). |
3.1.15. UTI: URINVEJSINFEKTION
UTI-A: mikrobiologisk verificeret symptomatisk UTI
Patienten udviser mindst et af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), pludselig vandladningstrang, hyppig vandladning, dysuri eller suprapubisk ømhed
OG
positiv dyrkning af urin, dvs. ≥ 105 mikroorganismer pr. ml urin med højst to arter af mikroorganismer.
UTI-B: ikke mikrobiologisk verificeret symptomatisk UTI
patienten udviser mindst to af følgende uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), pludselig vandladningstrang, hyppig vandladning, dysuri eller suprapubisk ømhed
OG
mindst et af følgende:
— |
positiv stix for leukocytter, esterase og/eller nitrat |
— |
urinprøve, der viser pyuri med ≥ 104 WBC/ml eller ≥ 3 WBC/stærkt forstørret synsfelt i ucentrifugeret urin |
— |
organismer synlige ved gramfarvning af ucentrifugeret urin |
— |
mindst to urindyrkninger med gentagen isolation af samme uropatogen (gram-negative bakterier eller Staphylococcus saprophyticus) med ≥ 102 kolonier/ml urin i ikke-udtømte prøver |
— |
≤ 105 kolonier/ml af et enkelt uropatogen (gram-negative bakterier eller Staphylococcus saprophyticus) hos en patient, der er under behandling med et effektivt antimikrobielt middel for urinvejsinfektion |
— |
lægelig diagnose på urinvejsinfektion |
— |
læge indleder passende behandling for urinvejsinfektion. |
Asymptomatisk bakteriuri anmeldes ikke, men infektion i blodbanen som følge af asymptomatisk bakteriuri anmeldes som BSI med S-UTI som kilde (årsag).
En urinvejsinfektion (UCA-UTI) defineres som kateterrelateret, hvis et fastliggende urinkateter var indsat (også med afbrydelser) i de syv dage, der gik forud for infektionens begyndelse.
3.2. GENERISK DEFINITION AF TILFÆLDE AF ANTIMIKROBIEL RESISTENS
Definition
En mikroorganisme defineres som klinisk følsom, klinisk intermediær eller klinisk resistent over for et antimikrobielt middel i forhold til EUCAST's kliniske breakpoints (grænseværdier), dvs. de kliniske MIC-breakpoints (MIC — mindste inhiberende koncentration) og den hertil svarende inhiberingszonediameter (17).
Klinisk følsom (S)
— |
en mikroorganisme defineres som følsom ved en grad af antimikrobiel aktivitet, der forbindes med stor sandsynlighed for succesfuld behandling |
— |
en mikroorganisme klassificeres som følsom (S) ved anvendelse af det relevante breakpoint i et bestemt fænotypisk testsystem |
— |
dette breakpoint kan ændres, hvis omstændighederne tilsiger det. |
Klinisk intermediær (I)
— |
en mikroorganisme defineres som intermediær ved en grad af antimikrobiel aktivitet, der forbindes med usikker terapeutisk virkning. Det indebærer, at en infektion forårsaget af isolatet kan behandles korrekt i dele af kroppen, hvor lægemidlet er fysisk koncentreret, eller når der kan anvendes en stor dosis af midlet; denne kategori har desuden en stødpudezone, der skal forhindre, at mindre, ukontrollerede, tekniske faktorer fører til store fortolkningsforskelle |
— |
en mikroorganisme klassificeres som intermediær (I) ved anvendelse af de relevante breakpoints i et bestemt fænotypisk testsystem |
— |
disse breakpoints kan ændres, hvis omstændighederne tilsiger det. |
Klinisk resistent (R)
— |
en mikroorganisme defineres som resistent ved en grad af antimikrobiel aktivitet, der forbindes med stor sandsynlighed for manglende terapeutisk virkning |
— |
en mikroorganisme klassificeres som resistent (R) ved anvendelse af det relevante breakpoint i et bestemt fænotypisk testsystem |
— |
dette breakpoint kan ændres, hvis omstændighederne tilsiger det. |
Kliniske breakpoints udtrykkes som S ≤ x mg/L; I > x, ≤ y mg/L; R > y mg/L.
De mikroorganismer og de tilsvarende antimikrobielle midler (»bug-drug«-kombinationer), som er relevante for overvågning hos mennesker, er fastsat i de relevante overvågningsprotokoller.
(1) Jf. Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE) og Europa-Kommissionen (SANCO): systemet for anmeldelse af dyresygdomme (ADNS): http://www.oie.int/eng/en_index.htm og http://ec.europa.eu/food/animal/diseases/adns/index_en.htm#.
(2) Dette omfatter ikke tilsyneladende raske fugle, der er blevet slået ihjel f.eks. i forbindelse med jagt.
(3) Depression, angst, apati, tilbagetrækning fra omgivelserne, delirium.
(4) Dette omfatter både direkte smerter og/eller dysæstesi.
(5) Typisk visning af sporadisk CJD ved EEG består af generaliserede periodiske komplekser med ca. ét sekunds mellemrum. De kan af og til ses i de sidste faser af vCJD.
(6) Se fodnote 5.
(7) Det anbefales ikke at foretage rutinemæssig biopsi af mandlerne, heller ikke i de tilfælde, hvor EEG viser typisk billede af sporadisk CJD, men en sådan kan være nyttig i tilfælde af mistanke om smitte, hvor der er klinisk overensstemmelse med vCJD, og MR ikke viser høj intensitet i bageste del af thalamus.
(8) Se fodnote 5.
(9) Se fodnote 5.
(10) Hvis der er mistanke om rubella hos gravide, er det nødvendigt med yderligere bekræftelse ved en positiv rubella IgM (f.eks. en rubellaspecifik IgG-aviditetstest, der viser lav aviditet). I visse situationer, f.eks. bekræftede udbrud af rubella, kan påvisning af rubellavirus IgM anses for konfirmatorisk i tilfælde, hvor patienten ikke er gravid.
(11) Tæt kontakt omfatter pleje, husstandslignende kontakt eller direkte kontakt med luftvejssekret, legemsvæsker og/eller ekskreter (f.eks. fæces) fra SARS-patient.
(12) I denne forbindelse dækker udtrykket »ansatte i sundhedssektoren« over alt hospitalspersonale. Definitionen af den plejeenhed, hvor cluster optræder, afhænger af de lokale forhold. Enhedens størrelse kan variere fra en hel sundhedsfacilitet (hvis den er lille) til en afdeling eller et afsnit på store tertiære hospitaler.
(13) Vurdering af de serologiske resultater skal ske på grundlag af vaccinationsstatus og tidligere eksponering for andre infektioner med flavivirus. Bekræftede tilfælde i sådanne situationer skal valideres ved virusneutraliseringsanalyse eller andre tilsvarende analyser.
(14) CVC = centralt kateter, PVC = perifert kateter.
Kolonisering af centralt kateter skal ikke anmeldes. En CRI3 (-CVC eller -PVC) er også en infektion i blodbanen med henholdsvis C-CVC eller C-PVC som kilde. Når en CRI3 anmeldes, skal BSI dog ikke medtages i undersøgelsen af punktprævalensen. Mikrobiologisk bekræftet kateterrelateret BSI skal anmeldes som CRI3.
(15) Vedrører ikke den danske udgave.
(16) CFU = Colony Forming Units (kolonidannende enheder).
(17) http://www.eucast.org/clinical_breakpoints/.