Help Print this page 

Document 32011D0314

Title and reference
2011/314/EU: Kommissionens afgørelse af 12. maj 2011 om den tekniske specifikation for interoperabilitet for delsystemet »Drift og trafikstyring« i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog (meddelt under nummer K(2011) 3099) EØS-relevant tekst
  • No longer in force
OJ L 144, 31.5.2011, p. 1–112 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 13 Volume 057 P. 196 - 307

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2011/314/oj
Multilingual display
Text

31.5.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 144/1


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 12. maj 2011

om den tekniske specifikation for interoperabilitet for delsystemet »Drift og trafikstyring« i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog

(meddelt under nummer K(2011) 3099)

(EØS-relevant tekst)

(2011/314/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF af 17. juni 2008 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet (1), særlig artikel 6, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 881/2004 om oprettelse af et europæisk jernbaneagentur (2) skal Det Europæiske Jernbaneagentur (herefter benævnt »agenturet«) sikre, at de tekniske specifikationer for interoperabilitet (herefter benævnt »TSI’erne«) er tilpasset de tekniske fremskridt, markedsudviklingen og de samfundsmæssige krav, og foreslå Kommissionen de ændringer i TSI’erne, som det finder nødvendige.

(2)

Ved beslutning K(2007) 3371 af 13. juli 2007 udstedte Kommissionen et rammemandat til agenturet, hvori det fik til opgave at varetage visse opgaver i medfør af Rådets direktiv 96/48/EF af 23. juli 1996 om interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog (3) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/16/EF af 19. marts 2001 om interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog (4). I dette rammemandat anmodes agenturet om at revidere den TSI, som blev vedtaget den 11. august 2006 ved Kommissionens beslutning 2006/920/EF, om den tekniske specifikation for interoperabilitet for delsystemet drift og trafikstyring i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog (5).

(3)

Den 17. juli 2009 udstedte agenturet fire henstillinger om driftsregler under European Rail Traffic Management System (det europæiske system til styring af jernbanetrafik) (ERTMS) (ERA/REC/2009-02/INT) om revision af tillæg P til TSI’erne om drift og trafikstyring (ERA/REC/2009-03/INT), om revision af tillæg T til TSI’en om driftskontrol og trafikstyring for konventionelle tog (ERA/REC/2009-04/INT) og om overensstemmelse mellem bestemmelserne om lokomotivføreres kvalifikationer i direktiv 2007/59/EF (ERA/REC/2009-05/INT). Disse fire henstillinger resulterede i forslaget til Kommissionens afgørelse om ændring af beslutning 2006/920/EF og 2008/231/EF om TSI’er for drift og trafikstyring, om hvilket det udvalg, som er nedsat ved artikel 29, stk. 1, i direktiv 2008/57/EF, afgav en positiv udtalelse den 25. februar 2010.

(4)

I agenturets henstilling af 7. maj 2010 (ERA/REC/03-2010/INT) foreslås yderligere ændringer af TSI’en for drift og trafikstyring for jernbanesystemet for konventionelle tog vedrørende bl.a. togets synlighed (slutsignal), identifikation af tog og overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF af 29. april 2004 om jernbanesikkerhed i EU og om ændring af Rådets direktiv 95/18/EF om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder og direktiv 2001/14/EF om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering (6).

(5)

Af hensyn til klarheden og enkeltheden bør beslutning 2006/920/EF erstattes.

(6)

TSI’en i bilaget bør ikke kræve anvendelse af bestemte teknologier eller tekniske løsninger, undtagen hvor dette er strengt nødvendigt af hensyn til interoperabiliteten i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog.

(7)

Gennemførelsen af TSI’en i bilaget og overensstemmelsen med de relevante punkter i TSI’en skal fastlægges i overensstemmelse med en gennemførelsesplan, som medlemsstaterne skal ajourføre for de strækninger, de har ansvaret for.

(8)

I den nuværende situation reguleres jernbanetrafikken af eksisterende nationale, bilaterale, multilaterale eller internationale aftaler. Det er vigtigt, at disse aftaler ikke hæmmer den igangværende og kommende udvikling hen imod interoperabilitet. Derfor må Kommissionen undersøge disse aftaler for at afgøre, om TSI’en i bilaget bør revideres ud fra dette hensyn.

(9)

De i denne afgørelse fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, som er nedsat ved artikel 29, stk. 1, i direktiv 2008/57/EF —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.   Kommissionen vedtager herved den tekniske specifikation for interoperabilitet (TSI) for delsystemet drift og trafikstyring i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog som anført i bilaget.

2.   TSI’en i bilaget til denne afgørelse anvendes på delsystemet drift og trafikstyring som anført i bilag II, punkt 2.4, til direktiv 2008/57/EF.

Artikel 2

1.   Agenturet offentliggør på sit websted lister over de tekniske koder, der er nævnt i del 9, 10, 11, 12 og 13 i tillæg Pa.

2.   Agenturet fører listerne over de i artikel 1 anførte koder ajour og underretter Kommissionen om deres udvikling.

Kommissionen underretter medlemsstaterne om udviklingen i disse tekniske koder gennem det udvalg, der er nedsat ved artikel 29 i direktiv 2008/57/EF.

Artikel 3

Hvis et køretøj som defineret i artikel 2, litra c), i direktiv 2008/57/EF sælges eller lejes ud i en sammenhængende periode på mere end seks måneder, og hvis alle de tekniske egenskaber, som lå til grund for udstedelsen af køretøjets ibrugtagningstilladelse, er uændrede, kan dets europæiske køretøjsnummer (herefter benævnt »EVN-nummer«) indtil den 31. december 2013 ændres ved en ny registrering af køretøjet og inddragelse af den første registrering.

Vedrører den nye registrering en anden medlemsstat end den, hvori køretøjet første gang blev registreret, kan registreringsenheden for den nye registrering forlange kopi af dokumentationen vedrørende den forrige registrering.

En sådan ændring af EVN-nummer indskrænker ikke anvendelsen af artikel 21 til 26 i direktiv 2008/57/EF, for så vidt angår tilladelsesprocedurerne.

Administrationsomkostningerne ved at ændre et EVN-nummer dækkes af den, der ansøger om ændring af EVN-nummeret.

Artikel 4

Medlemsstaterne fremsender følgende typer aftaler til Kommissionen senest seks måneder, efter at TSI’en i bilaget er trådt i kraft, forudsat at de ikke allerede er fremsendt i henhold til beslutning 2006/920/EF:

1)

nationale aftaler mellem medlemsstaterne og jernbanevirksomheder eller infrastrukturforvaltere, som enten er indgået for en begrænset periode eller på ubestemt tid, og som er nødvendige, fordi den omhandlede transporttjeneste har en meget specifik eller lokal karakter

2)

bilaterale eller multilaterale aftaler mellem en eller flere jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere eller sikkerhedsmyndigheder, som fører til en høj grad af lokal eller regional interoperabilitet

3)

internationale aftaler mellem en eller flere medlemsstater og mindst et tredjeland eller mellem en eller flere jernbanevirksomheder eller infrastrukturforvaltere fra medlemsstater og mindst en jernbanevirksomhed eller infrastrukturforvalter fra et tredjeland, som fører til en høj grad af lokal eller regional interoperabilitet.

Artikel 5

Medlemsstaterne ajourfører den nationale gennemførelsesplan for TSI’en, som er udarbejdet i henhold til artikel 4 i beslutning 2006/920/EF. Den ajourførte gennemførelsesplan udarbejdes i overensstemmelse med kriterierne i bilagets kapitel 7.

De enkelte medlemsstater sender senest den 31. december 2012 den ajourførte gennemførelsesplan til de øvrige medlemsstater og Kommissionen.

Artikel 6

Kommissionens beslutning 2006/920/EF ophæves med virkning fra den 1. januar 2012.

Artikel 7

Denne afgørelse anvendes fra den 1. januar 2012.

Dog gælder følgende:

1)

Tillæg P finder anvendelse fra den 1. januar 2012 til den 31. december 2013.

2)

Tillæg Pa finder anvendelse fra den 1. januar 2014.

Artikel 8

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. maj 2011.

På Kommissionens vegne

Siim KALLAS

Næstformand


(1)  EUT L 191 af 18.7.2008, s. 1.

(2)  EUT L 164 af 30.4.2004, s. 1.

(3)  EFT L 235 af 17.9.1996, s. 6.

(4)  EFT L 110 af 20.4.2001, s. 1.

(5)  EUT L 359 af 18.12.2006, s. 1.

(6)  EUT L 164 af 30.4.2004, s. 44.


BILAG

DEN TEKNISKE SPECIFIKATION FOR INTEROPERABILITET FOR DELSYSTEMET DRIFT OG TRAFIKSTYRING

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.

INDLEDNING

1.1.

Teknisk omfang

1.2.

Geografisk omfang

1.3.

Indholdet af denne TSI

2.

BESKRIVELSE AF DELSYSTEM/ANVENDELSESOMRÅDE

2.1.

Delsystem

2.2.

Anvendelsesområde

2.2.1.

Personale og tog

2.2.2.

Principper

2.2.3.

Anvendelse på eksisterende køretøjer og infrastruktur

3.

VÆSENTLIGE KRAV

3.1.

Overholdelse af væsentlige krav

3.2.

Væsentlige krav — oversigt

4.

DELSYSTEMETS EGENSKABER

4.1.

Indledning

4.2.

Funktionelle og tekniske specifikationer for delsystemet

4.2.1.

Specifikationer for personale

4.2.1.1.

Generelle krav

4.2.1.2.

Dokumentation til lokomotivførerne

4.2.1.2.1.

Lokomotivførerens regelsæt

4.2.1.2.2.

Beskrivelse af banestrækningen og relevante anlæg langs de berørte strækninger

4.2.1.2.2.1.

Udarbejdelse af strækningsoversigten

4.2.1.2.2.2.

Ændring af oplysningerne i strækningsoversigten

4.2.1.2.2.3.

Tidstro informering af lokomotivføreren

4.2.1.2.3.

Køreplaner

4.2.1.2.4.

Rullende materiel

4.2.1.3.

Dokumentation til andet personale i jernbanevirksomheden end lokomotivførerne

4.2.1.4.

Dokumentation til infrastrukturforvalterens trafikstyringspersonale

4.2.1.5.

Sikkerhedsrelateret kommunikation mellem togets personale, jernbanevirksomhedens øvrige personale og trafikstyringspersonalet

4.2.2.

Specifikationer for tog

4.2.2.1.

Kendings- og slutsignal

4.2.2.1.1.

Generelt krav

4.2.2.1.2.

Kendingssignal

4.2.2.1.3.

Slutsignal

4.2.2.2.

Togets hørbarhed

4.2.2.2.1.

Generelt krav

4.2.2.2.2.

Reference

4.2.2.3.

Identificering af køretøjer

4.2.2.4.

Passagerernes og lastens sikkerhed

4.2.2.4.1.

Lastens sikkerhed

4.2.2.4.2.

Passagerernes sikkerhed

4.2.2.5.

Oprangering

4.2.2.6.

Bremsning af tog

4.2.2.6.1.

Minimumskrav til bremsesystemet

4.2.2.6.2.

Bremseevne

4.2.2.7.

Kontrol af togets driftstilstand

4.2.2.7.1.

Generelt krav

4.2.2.7.2.

Datakrav

4.2.2.8.

Krav til observering af signaler og mærker langs strækningen

4.2.2.9.

Dødmandsanlæg

4.2.3.

Specifikationer for togdrift

4.2.3.1.

Køreplanlægning

4.2.3.2.

Identificering af tog

4.2.3.2.1.

Tognummerets format

4.2.3.3.

Togafgang

4.2.3.3.1.

Kontroller og test inden afgang

4.2.3.3.2.

Information til infrastrukturforvalteren om togets driftsstatus

4.2.3.4.

Trafikstyring

4.2.3.4.1.

Almindelige krav

4.2.3.4.2.

Rapportering af togets position

4.2.3.4.2.1.

Datakrav i forbindelse med rapportering af togets position

4.2.3.4.2.2.

Forventet overleveringstidspunkt

4.2.3.4.3.

Farligt gods

4.2.3.4.4.

Driftskvalitet

4.2.3.5.

Dataregistrering

4.2.3.5.1.

Registrering af overvågningsdata uden for toget

4.2.3.5.2.

Registrering af overvågningsdata i toget

4.2.3.6.

Uregelmæssig drift

4.2.3.6.1.

Underretning af andre brugere

4.2.3.6.2.

Underretning af lokomotivførerne

4.2.3.6.3.

Beredskab

4.2.3.7.

Håndtering af nødsituationer

4.2.3.8.

Hjælp til togets personale i tilfælde af en hændelse eller alvorlig fejl ved det rullende materiel

4.3.

Funktionelle og tekniske specifikationer for grænsefladerne

4.3.1.

Grænseflader til TSI'en for infrastruktur

4.3.2.

Grænseflader til TSI'en for togkontrol og signaler

4.3.3.

Grænseflader til TSI'en for rullende materiel

4.3.3.1.

Grænseflader til TSI'en for lokomotiver og rullende materiel

4.3.3.2.

Grænseflader til TSI'en for godsvogne

4.3.4.

Grænseflader med TSI'en for energi

4.4.

Driftsregler

4.5.

Vedligeholdelsesregler

4.6.

Faglige kvalifikationer

4.6.1.

Faglig kompetence

4.6.1.1.

Faglig viden

4.6.1.2.

Evnen til at anvende denne viden i praksis

4.6.2.

Sprogkompetence

4.6.2.1.

Principper

4.6.2.2.

Sprogbeherskelse

4.6.3.

Indledende og løbende evaluering af personalet

4.6.3.1.

Væsentlige elementer

4.6.3.2.

Vurdering af uddannelsesbehov

4.6.3.2.1.

Iværksættelse af vurderingen af uddannelsesbehovet

4.6.3.2.2.

Ajourføring af vurderingen af uddannelsesbehovet

4.6.3.2.3.

Særlige elementer vedrørende togets personale og hjælpepersonale

4.6.3.2.3.1.

Infrastrukturkendskab

4.6.3.2.3.2.

Kendskab til det rullende materiel

4.6.3.2.3.3.

Hjælpepersonale

4.7.

Sundheds- og sikkerhedsbetingelser

4.7.1.

Indledning

4.7.2.

Udgår

4.7.3.

Udgår

4.7.4.

Helbredsundersøgelser og psykologiske vurderinger

4.7.4.1.

Før ansættelsen:

4.7.4.1.1.

Helbredsundersøgelsernes minimumsindhold

4.7.4.1.2.

Psykologisk vurdering

4.7.4.2.

Efter ansættelsen

4.7.4.2.1.

Hyppigheden af de periodiske helbredsundersøgelser

4.7.4.2.2.

Minimumskrav til indholdet af de periodiske helbredsundersøgelser

4.7.4.2.3.

Supplerende helbredsundersøgelser og/eller psykologiske vurderinger

4.7.5.

Helbredskrav

4.7.5.1.

Almindelige krav

4.7.5.2.

Krav til synsevnen

4.7.5.3.

Krav til hørelsen

4.8.

Infrastrukturregister og køretøjsregister

4.8.1.

Infrastruktur

4.8.2.

Rullende materiel

5.

INTEROPERABILITETSKOMPONENTER

5.1.

Definition

5.2.

Liste over komponenter

6.

VURDERING AF KOMPONENTERNES OVERENSSTEMMELSE OG/ELLER ANVENDELSESEGNETHED OG VERIFIKATION AF DELSYSTEMET

6.1.

Interoperabilitetskomponenter

6.2.

Delsystemet drift og trafikstyring

6.2.1.

Principper

7.

GENNEMFØRELSE

7.1.

Principper

7.2.

Retningslinjer for gennemførelsen

7.3.

Særtilfælde

7.3.1.

Indledning

7.3.2.

Liste over særtilfælde

7.3.2.1.

Midlertidigt særtilfælde (T1) for Estland, Letland og Litauen

7.3.2.2.

Midlertidigt særtilfælde (T2) for Irland og Det forenede Kongerige

Tillæg A:

ERTMS/ETCS driftsregler

Tillæg B:

Andre regler, der muliggør en sammenhængende drift

Tillæg C:

Sikkerhedsrelaterede kommunikationsmetoder

Tillæg D:

Information, som jernbanevirksomheden skal have adgang til i forbindelse med de strækninger, den ønsker at operere på

Tillæg E:

Sprog og kommunikationsniveau

Tillæg F:

 

Tillæg G:

 

Tillæg H:

 

Tillæg I:

 

Tillæg J:

Minimumskrav til faglige kvalifikationer i forbindelse med udførelse af opgaver i tilknytning til »ledsagelse af tog«

Tillæg K:

 

Tillæg L:

Minimumskrav til faglige kvalifikationer i forbindelse med klargøring af tog

Tillæg M:

 

Tillæg N:

 

Tillæg O:

 

Tillæg P:

 

Tillæg Pa:

 

Tillæg Q:

 

Tillæg R:

 

Tillæg S:

 

Tillæg T:

Bremseevne

Tillæg U:

Liste over åbne punkter

Tillæg V:

 

Tillæg W:

Ordliste

1.   INDLEDNING

1.1.   Teknisk omfang

Denne tekniske specifikation for interoperabilitet (herefter benævnt »TSI«) vedrører delsystemet drift og trafikstyring, der er anført på listen i punkt 1 i bilag II til direktiv 2008/57/EF. Mere information om dette delsystem findes i kapitel 2.

1.2.   Geografisk omfang

Det geografiske omfang af denne TSI er det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog, som det er beskrevet i bilag I til direktiv 2008/57/EF.

1.3.   Indholdet af denne TSI

I henhold til artikel 5, stk. 3, i direktiv 2008/57/EF fastlægger denne TSI følgende forhold:

a)

den angiver anvendelsesområdet for delsystemet drift og trafikstyring — kapitel 2

b)

den præciserer de væsentlige krav for det berørte delsystem og dets grænseflader til de andre delsystemer — kapitel 3

c)

den fastlægger de funktionelle og tekniske specifikationer, som det pågældende delsystem og dets grænseflader til de andre delsystemer skal opfylde. Disse specifikationer kan, om nødvendigt, variere alt efter delsystemets anvendelse, f.eks. efter kategori af strækning, knudepunkt og/eller rullende materiel, jf. bilag I til direktiv 2008/57/EF — kapitel 4

d)

den fastlægger, for hvilke interoperabilitetskomponenter og for hvilke grænseflader der udarbejdes europæiske specifikationer, herunder europæiske standarder, som er nødvendige for at tilvejebringe interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog — kapitel 5

e)

den angiver i hvert enkelt tilfælde, hvilke procedurer der skal anvendes ved vurderingen af overensstemmelsen eller anvendelsesegnetheden af interoperabilitetskomponenterne — kapitel 6

f)

den angiver strategien for anvendelsen af TSI’en. Navnlig præciseres faserne og de elementer, der kan gøres brug af, i den gradvise overgang fra den bestående til den endelige situation, hvor overholdelse af TSI'en er generaliseret — kapitel 7

g)

den angiver med hensyn til det berørte personale, hvilke krav til faglige kvalifikationer samt sundhed og sikkerhed under arbejdet der gælder for driften og vedligeholdelsen af det pågældende delsystem og for anvendelsen af TSI'en — kapitel 4.

I henhold til artikel 5, stk. 5, i direktiv 2008/57/EF kan der endvidere fastsættes særtilfælde for hver TSI. Disse særtilfælde er angivet i kapitel 7.

Drifts- og vedligeholdelsesreglerne vedrørende det anvendelsesområde, der er beskrevet i punkt 1.1 og 1.2 i dette bilag, er desuden anført i kapitel 4 i denne TSI.

2.   BESKRIVELSE AF DELSYSTEM/ANVENDELSESOMRÅDE

2.1.   Delsystem

Delsystemet drift og trafikstyring er beskrevet i punkt 2.4 i bilag II til direktiv 2008/57/EF som følger:

»De procedurer med tilhørende udstyr, som giver mulighed for at sikre en sammenhængende drift af de forskellige strukturelt definerede delsystemer, både under normal drift og under svigtende drift, herunder navnlig formering af og kørsel med tog og planlægning og styring af trafikken.

Alle de faglige kvalifikationer, der er nødvendige for at kunne præstere grænseoverskridende tjenester«.

2.2.   Anvendelsesområde

Denne TSI finder anvendelse på delsystemet drift og trafikstyring, der varetages af infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder, og omhandler togdrift på konventionelle jernbanestrækninger i det transeuropæiske net (TEN-nettet).

Specifikationerne i TSI'en for drift og trafikstyring kan også anvendes som referencedokument for togdrift uden for denne TSI's anvendelsesområde.

2.2.1.   Personale og tog

Punkt 4.6. og 4.7. gælder for personale, som udfører sikkerhedskritiske opgaver i tog, og som passerer en eller flere landegrænser og er på arbejde længere end til den eller de lokaliteter, der er angivet som »grænselokaliteter« i infrastrukturforvalterens netredegørelse og omfattet af dennes sikkerhedsgodkendelse.

Punkt 4.6.2. gælder også for lokomotivførere i henhold til punkt 8 i bilag VI til direktiv 2007/59/EF. En medarbejder, hvis opgaver kun indebærer arbejde frem til og med en »grænselokalitet« som omhandlet i dette punkts første afsnit, anses ikke for at passere en grænse.

Personale, der udfører sikkerhedskritiske opgaver i forbindelse med togafgang og trafikstyring, er underlagt kravene om gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer samt de sundheds- og sikkerhedsbetingelser, der gælder i forholdet mellem medlemsstaterne.

Personale, som udfører sikkerhedskritiske opgaver i forbindelse med den sidste klargøring af tog før planmæssig grænsepassage, og som er på arbejde længere end til en eller flere »grænselokaliteter«, jf. dette punkts første afsnit, er omfattet af punkt 4.6. og af kravet om gensidig anerkendelse af sundheds- og sikkerhedsbetingelser mellem medlemsstaterne. Toget betragtes ikke som grænseoverskridende, hvis ingen af de køretøjer, der krydser landegrænsen, kører længere end til de »grænselokaliteter«, der er omhandlet i dette punkts første afsnit.

Dette er illustreret i nedenstående tabeller:

Personale i tog, der krydser landegrænserne og fortsætter længere end til grænselokaliteten

Opgave

Faglige kvalifikationer

Helbredskrav

Personale i tog

4.6

4.7

Trafikstyring

Gensidig anerkendelse

Gensidig anerkendelse

Klargøring af tog

4.6

Gensidig anerkendelse

Afsendelse af tog

Gensidig anerkendelse

Gensidig anerkendelse


Personale i tog, der ikke krydser landegrænserne eller ikke kører længere end til grænselokaliteten

Opgave

Faglige kvalifikationer

Helbredskrav

Personale i tog

Gensidig anerkendelse

Gensidig anerkendelse

Trafikstyring

Gensidig anerkendelse

Gensidig anerkendelse

Klargøring af tog

Gensidig anerkendelse

Gensidig anerkendelse

Afsendelse af tog

Gensidig anerkendelse

Gensidig anerkendelse

2.2.2.   Principper

Denne TSI omfatter de komponenter (jf. kapitel 4) i delsystemet drift og trafikstyring vedrørende konventionelle jernbaner, hvor der findes driftsmæssige grænseflader mellem jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere, og hvor der især er mulighed for at fremme interoperabiliteten.

Jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere skal fastsætte passende procedurer, der sikrer, at alle krav i regler og procedurer samt dokumentation opfyldes. Fastsættelsen af disse procedurer er en relevant del af jernbanevirksomheders og infrastrukturforvalteres sikkerhedsledelsessystem i henhold til direktiv 2004/49/EF. Sikkerhedsledelsessystemet vurderes af den relevante nationale sikkerhedsmyndighed, før der udstedes et sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse.

2.2.3.   Anvendelse på eksisterende køretøjer og infrastruktur

De fleste af kravene i denne TSI vedrører processer og procedurer, men nogle af dem vedrører også fysiske komponenter, tog og køretøjer, der er vigtige for driften.

Kriterierne for udformningen af disse komponenter er bl.a. beskrevet i TSI for rullende materiel. I denne TSI fokuseres der på deres driftsmæssige funktion.

3.   VÆSENTLIGE KRAV

3.1.   Overholdelse af væsentlige krav

I henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv 2008/57/EF skal det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog og dets delsystemer og interoperabilitetskomponenter opfylde de væsentlige krav, der er anført i direktivets bilag III.

3.2.   Væsentlige krav — oversigt

De væsentlige krav omfatter:

sikkerhed

pålidelighed og tilgængelighed

sundhed

miljøbeskyttelse

teknisk kompatibilitet.

I henhold til direktiv 2008/57/EF består de væsentlige krav både af generelle krav, der gælder for hele det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog, og særlige krav, der gælder for de enkelte delsystemer og deres komponenter.

I den følgende tabel sammenfattes forbindelsen mellem de væsentlige krav i bilag III til direktiv 2008/57/EF og denne TSI.

Punkt

Overskrift

Sikkerhed

Driftssikkerhed og tilgængelighed

Sundhed

Miljøbeskyttelse

Teknisk kompatibilitet

Væsentlige krav, der gælder specielt for drift og trafikstyring

1.1.1

1.1.2

1.1.3

1.1.4

1.1.5

1.2

1.3.1

1.3.2

1.4.1

1.4.2

1.4.3

1.4.4

1.4.5

1.5

2.6.1

2.6.2

2.6.3

4.2.1.2

Dokumentation til lokomotivførerne

 

 

 

 

 

X

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

X

4.2.1.2.1

Regelsæt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

 

X

 

X

4.2.1.2.2

Strækningsoversigt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

X

4.2.1.2.2.1

Udarbejdelse af strækningsoversigt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

 

4.2.1.2.2.2

Ændring af oplysningerne i strækningsoversigten

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

X

4.2.1.2.2.3

Tidstro informering af lokomotivføreren

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

X

X

4.2.1.2.3

Køreplaner

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

X

X

4.2.1.2.4

Rullende materiel

 

 

 

 

 

X

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

X

4.2.1.3

Dokumentation til andet personale i jernbanevirksomheden end lokomotivførerne

 

 

 

 

 

X

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

X

4.2.1.4

Dokumentation til infrastrukturforvalterens trafikstyringspersonale

 

 

 

 

 

X

 

 

 

 

 

 

 

 

X

X

 

4.2.1.5

Sikkerhedsrelateret kommunikation mellem togets personale, jernbanevirksomhedens øvrige personale og trafikstyringspersonalet

 

 

 

 

 

X

 

 

 

 

 

 

 

 

X

X

X

4.2.2.1

Kendings- og slutsignal

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

X

4.2.2.1.1

Generelt krav

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

X

4.2.2.1.2

Kendingssignal

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

X

4.2.2.1.3

Slutsignal

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

X

4.2.2.2

Togets hørbarhed

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

 

X

 

X

4.2.2.2.1

Generelt krav

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

X

4.2.2.2.2

Betjening

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

4.2.2.3

Identificering af køretøjer

 

 

 

 

 

X

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

X

4.2.2.4

Passagerernes og lastens sikkerhed

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

 

4.2.2.5

Oprangering

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

 

4.2.2.6

Bremsning af tog

 

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

X

4.2.2.6.1

Minimumskrav til bremsesystemet

 

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

X

4.2.2.6.2

Bremseevne

 

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

X

4.2.2.7

Kontrol af togets driftstilstand

 

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

X

4.2.2.7.1

Generelt krav

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

X

4.2.2.7.2

Datakrav

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

X

4.2.2.8

Krav til observering af signaler og markeringspunkter langs strækningen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

X

 

 

4.2.2.9

Dødmandsanlæg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

 

4.2.3.1

Køreplanlægning

 

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

X

4.2.3.2

Identificering af tog

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

X

X

4.2.3.3

Togafgang

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

X

4.2.3.3.1

Kontroller og test inden afgang

 

X

 

 

 

X

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

X

4.2.3.3.2

Information til infrastrukturforvalteren om togets driftsstatus

 

X

 

 

 

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

X

4.2.3.4

Trafikstyring

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

X

X

4.2.3.4.1

Almindelige krav

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

X

X

4.2.3.4.2

Rapportering af togets position

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

X

X

4.2.3.4.2.1

Datakrav i forbindelse med rapportering af togets position

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

X

4.2.3.4.2.2

Forventet overleveringstidspunkt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

X

4.2.3.4.3

Farligt gods

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

X

 

4.2.3.4.4

Driftskvalitet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

X

4.2.3.5

Dataregistrering

 

 

 

 

 

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

4.2.3.5.1

Registrering af overvågningsdata uden for toget

 

 

 

 

 

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

4.2.3.5.2

Registrering af overvågningsdata i toget

 

 

 

 

 

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

4.2.3.6

Uregelmæssig drift

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

X

X

4.2.3.6.1

Underretning af andre brugere

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

X

4.2.3.6.2

Underretning af lokomotivførerne

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

 

4.2.3.6.3

Beredskab

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

X

X

4.2.3.7

Håndtering af nødsituationer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

X

X

4.2.3.8

Hjælp til togets personale i tilfælde af en hændelse eller alvorlig fejl ved det rullende materiel

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

4.4

Driftsregler for ERTMS

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

X

 

4.6

Faglige kvalifikationer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

X

X

4.7

Sundheds- og sikkerhedsbetingelser

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

X

 

 

4.   DELSYSTEMETS EGENSKABER

4.1.   Indledning

Under hensyntagen til alle de relevante væsentlige krav omfatter delsystemet drift og trafikstyring som beskrevet i punkt 2.2 kun de elementer, der er anført i dette kapitel.

Infrastrukturforvalteren har i henhold til direktiv 2001/14/EF det overordnede ansvar for at formulere alle de relevante krav, der skal være opfyldt for at opnå tilladelse til togkørsel på dennes net, og skal i den forbindelse tage hensyn til de geografiske karakteristika, der knytter sig til bestemte banestrækninger, og til de funktionelle og tekniske specifikationer, der er fastsat i dette kapitel.

4.2.   Funktionelle og tekniske specifikationer for delsystemet

De funktionelle og tekniske specifikationer for delsystemet drift og trafikstyring omfatter:

specifikationer for personale

specifikationer for tog

specifikationer for togdrift.

4.2.1.   Specifikationer for personale

4.2.1.1.   Generelle krav

Dette punkt omhandler personale, som bidrager til delsystemets anvendelse ved at udføre sikkerhedskritiske opgaver, hvor der er en direkte grænseflade mellem en jernbanevirksomhed og en infrastrukturforvalter.

1)

Ansatte i jernbanevirksomheder, som:

a)

er beskæftiget med at køre togene (herefter i denne TSI benævnt »lokomotivføreren«) og indgår i »togets personale«

b)

varetager serviceopgaver (ud over kørsel) og indgår i »togets personale«

c)

er beskæftiget med klargøring af tog.

2)

Ansatte i infrastrukturforvalterens trafikstyring

Specifikationerne omfatter følgende områder:

Dokumentation

Kommunikation

Endvidere fastsættes i denne TSI for personalet i henhold til punkt 2.2.1. krav til:

Kvalifikationer (se punkt 4.6. og tillæg L)

Sundheds- og sikkerhedsbetingelser (se punkt 4.7.).

4.2.1.2.   Dokumentation til lokomotivførerne

Den jernbanevirksomhed, der står for togdriften, skal forsyne lokomotivføreren med alle de oplysninger og den dokumentation, der er nødvendige for, at han kan udføre sit arbejde.

Der skal oplyses om alle nødvendige aspekter med henblik på drift under normale og uregelmæssige driftsforhold og i nødsituationer for de strækninger, der arbejdes på, og det rullende materiel, der anvendes på disse strækninger.

4.2.1.2.1.   Lokomotivførerens regelsæt

Alle nødvendige procedurer for lokomotivføreren skal være inkluderet i »lokomotivførerens regelsæt«, der består af et dokument eller computermedie.

Lokomotivførerens regelsæt skal indeholde kravene til samtlige strækninger og til det rullende materiel, der bliver brugt på disse strækninger, i de situationer med normal og uregelmæssig drift og i de nødsituationer, som lokomotivføreren kan komme ud for.

Lokomotivførerens regelsæt skal rettes mod to forskellige aspekter:

det skal beskrive de fælles regler og procedurer, der gælder for hele TEN-nettet (under hensyntagen til indholdet af tillæg A, B og C)

det skal beskrive de eventuelle særlige regler og procedurer, der anvendes af den enkelte infrastrukturforvalter.

Regelsættet skal som et minimum omfatte procedurer for følgende forhold:

Personalets sikkerhed

Signalering og togkontrol

Drift af toget, herunder drift under svigtforhold

Trækkraftenheder og rullende materiel

Hændelser og ulykker.

Lokomotivførerens regelsæt udarbejdes af jernbanevirksomheden.

Jernbanevirksomheden skal opstille lokomotivførerens regelsæt i samme format for hele den infrastruktur, lokomotivførerne skal arbejde på.

Jernbanevirksomheden skal udarbejde lokomotivførerens regelsæt på en sådan måde, at lokomotivføreren sættes i stand til at anvende alle driftsbestemmelser.

Det skal indeholde to bilag:

Tillæg 1: Håndbog i kommunikationsprocedurer

Tillæg 2: Blanketsamling.

Meddelelser og blanketter skal udarbejdes på infrastrukturforvalterens/-ernes »driftssprog«.

Lokomotivførerens regelsæt skal udarbejdes og opdateres i følgende trin:

infrastrukturforvalteren (eller den organisation, der har til opgave at udarbejde driftsreglerne) skal forsyne jernbanevirksomheden med den fornødne information på infrastrukturforvalterens driftssprog

jernbanevirksomheden skal udarbejde det første eller opdaterede dokument

hvis det sprog, som jernbanevirksomheden har valgt til lokomotivførerens regelsæt, ikke er det, der blev benyttet ved fremsendelsen af den fornødne information, skal jernbanevirksomheden sørge for en eventuel oversættelse og/eller medtage forklarende tekst på et andet sprog.

Infrastrukturforvalteren skal sikre, at indholdet af den dokumentation, der leveres til jernbanevirksomheden/-erne, er komplet og korrekt.

Jernbanevirksomheden skal sikre, at indholdet af lokomotivførerens regelsæt er komplet og korrekt.

4.2.1.2.2.   Beskrivelse af banestrækningen og relevante anlæg langs de berørte strækninger

Lokomotivførerne skal forsynes med en beskrivelse af banestrækningerne og de anlæg, som findes langs de strækninger, der køres på, og som er relevante for kørselsfunktionen. Disse oplysninger skal angives i et samlet dokument ved navn »strækningsoversigten« (som enten kan være et traditionelt dokument eller computerbaseret).

Strækningsoversigten skal som et minimum indeholde følgende oplysninger:

generel beskrivelse af driften

strækningens stigninger og fald

detaljeret diagram over banestrækningen.

4.2.1.2.2.1.   Udarbejdelse af strækningsoversigten

Strækningsoversigten skal udarbejdes på samme måde for alle de infrastrukturer, som tog fra den samme jernbanevirksomhed kører på.

Jernbanevirksomheden har ansvaret for en komplet og korrekt samling af strækningsoversigten (den skal f.eks. sørge for en eventuel nødvendig oversættelse og/eller medtagelse af forklarende tekst) på grundlag af oplysningerne fra infrastrukturforvalteren/-erne.

Bogen skal omfatte følgende information (listen er ikke udtømmende):

a)

generelle driftsforhold:

signalsystem og tilhørende trafikafvikling (dobbeltspor, vekselspor, venstre- eller højrekørsel osv.)

kørestrømstype

radioudstyr til kommunikation mellem tog og ikke-kørende personale

b)

oplysning om ændringer i stigningsforhold med værdier for stigningsforhold og angivelser af områder med stigninger

c)

detaljeret diagram over banestrækningen:

navn og beliggenhed for stationer og andre vigtige anlæg på strækningen

tunnellers beliggenhed, navn og længde med særlige oplysninger om eksempelvis gangstier og sikre nødudgange samt angivelse af sikre steder, hvor evakuering af passagerer kan finde sted

vigtige lokaliteter såsom neutralsektioner

tilladte hastighedsgrænser for de enkelte spor og eventuelle andre hastighedsgrænser for visse togtyper

den ansvarlige infrastrukturforvalter

midler til kommunikation med trafikstyringen/kontrolcentret i situationer med normal og uregelmæssig drift.

Infrastrukturforvalteren skal sikre, at indholdet af den dokumentation, der leveres til jernbanevirksomheden/-erne, er komplet og korrekt.

Jernbanevirksomheden skal sikre, at indholdet af strækningsoversigten er komplet og korrekt.

4.2.1.2.2.2.   Ændring af oplysningerne i strækningsoversigten

Infrastrukturforvalteren skal underrette jernbanevirksomheden om enhver permanent eller midlertidig ændring af oplysninger, der er givet i overensstemmelse med punkt 4.2.1.2.2.1.

Disse ændringer skal jernbanevirksomheden samle i et særskilt dokument eller på et computermedie i samme format for alle de infrastrukturer, som tog fra den pågældende jernbanevirksomhed kører på.

Infrastrukturforvalteren skal sikre, at indholdet af den dokumentation, der leveres til jernbanevirksomheden/-erne, er komplet og korrekt.

Jernbanevirksomheden skal sikre, at indholdet af det dokument, der samler ændringerne af oplysningerne i strækningsoversigten, er komplet og korrekt.

4.2.1.2.2.3.   Tidstro informering af lokomotivføreren

Infrastrukturforvalteren skal underrette lokomotivførerne om enhver ændring af strækningen eller de relevante anlæg langs banestrækningerne, der ikke er meddelt som ændringer af oplysningerne til strækningsoversigten i henhold til punkt 4.2.1.2.2.2.

4.2.1.2.3.   Køreplaner

Tidsmæssige oplysninger om togdriften gør det muligt at sikre, at togene kører præcist, og at der ydes en tilfredsstillende service.

Jernbanevirksomheden skal forsyne lokomotivførerne med den information, der er nødvendig for normal drift af toget. Den skal som et minimum oplyses om:

tognummer

togets køredage (hvis relevant)

standsningssteder og de aktiviteter, der skal udføres der

andre koordineringspunkter

tidspunkter for ankomst/afgang/passage for hvert af disse steder.

Denne information om togdriften baseres på de oplysninger, der gives af infrastrukturforvalteren, og kan enten udleveres elektronisk eller på papir.

Informationen til lokomotivføreren skal udarbejdes på samme måde for alle de strækninger, jernbanevirksomheden betjener.

4.2.1.2.4.   Rullende materiel

Jernbanevirksomheden skal forsyne lokomotivføreren med alle oplysninger, der er relevante for arbejdet med det rullende materiel under svigtforhold (f.eks. når der skal ydes hjælp til togene). Der skal i denne dokumentation også fokuseres på den særlige grænseflade til infrastrukturforvalterens personale i disse tilfælde.

4.2.1.3.   Dokumentation til andet personale i jernbanevirksomheden end lokomotivførerne

Jernbanevirksomheden skal forsyne alle de medarbejdere (uanset om de arbejder i togene eller ej), som udfører sikkerhedskritiske opgaver, der bringer dem i direkte kontakt med infrastrukturforvalterens personale, udstyr eller systemer, med de oplysninger om regler, procedurer, rullende materiel og banestrækninger, som den finder nødvendige for varetagelsen af disse opgaver. Oplysningerne skal kunne anvendes under både normale og uregelmæssige driftsforhold.

Informationen til togets personale skal med hensyn til struktur, format, indhold, udarbejdelse og opdatering baseres på specifikationen i punkt 4.2.1.2. i denne TSI.

4.2.1.4.   Dokumentation til infrastrukturforvalterens trafikstyringspersonale

Alle oplysninger, der er nødvendige for den sikkerhedsrelaterede kommunikation mellem trafikstyringspersonalet og togets personale, skal angives i:

de dokumenter, der beskriver kommunikationsprincipperne (tillæg C)

den såkaldte blanketsamling.

Infrastrukturforvalteren skal udarbejde disse dokumenter på sit eget driftssprog.

4.2.1.5.   Sikkerhedsrelateret kommunikation mellem togets personale, jernbanevirksomhedens øvrige personale og trafikstyringspersonalet

Den sikkerhedsrelaterede kommunikation mellem togets personale, jernbanevirksomhedens øvrige personale (jf. tillæg L) og trafikstyringspersonalet skal foregå på det driftssprog (se ordlisten), som infrastrukturforvalteren anvender på den pågældende strækning.

Principperne for den sikkerhedsrelaterede kommunikation mellem togets personale og det personale, der giver tilladelse til togkørslen, er anført i tillæg C.

Infrastrukturforvalteren har ifølge direktiv 2001/14/EF pligt til at oplyse, hvilket driftssprog dennes ansatte anvender i deres daglige arbejde.

Såfremt lokal praksis imidlertid kræver, at der også benyttes et andet sprog, er det infrastrukturforvalteren, der fastsætter de geografiske grænser for anvendelsen af dette sprog.

4.2.2.   Specifikationer for tog

4.2.2.1.   Kendings- og slutsignal

4.2.2.1.1.   Generelt krav

Jernbanevirksomheden skal sørge for, at togene er udstyret med anordninger, der markerer togets for- og bagende.

4.2.2.1.2.   Kendingssignal

Jernbanevirksomheden skal sørge for, at tog, der nærmer sig, er fuldt synlige og genkendelige, ved at de udstyres med korrekt udformede hvide frontlys.

Det forreste køretøj i toget skal på fronten udstyres med tre lys, der anbringes i en ligebenet trekant med spidsen opad som vist herunder. Lysene skal altid være tændt, når toget fremføres fra denne del af toget.

Image

Kendingssignalet skal gøre det let at få øje på toget (bl.a. for personer, der arbejder i sporet, og personer, der krydser offentlige jernbaneovergange) (identificeringslys) og sikre, at lokomotivføreren har tilstrækkeligt udsyn (belysning af sporet forude, markeringspunkter og informationstavler mv.) (forlygter) om natten og ved nedsat sigtbarhed, og de må ikke blænde lokomotivførere i modkørende tog.

Standarderne for afstanden mellem lysene, højden over sporet, lysenes diameter og intensitet samt den udsendte lyskegles dimensioner og form både ved kørsel i dagslys og i mørke er fastsat i TSI'en for det rullende materiel (herefter benævnt »RST TSI«).

4.2.2.1.3.   Slutsignal

Jernbanevirksomheden skal sørge for, at togene er udstyret med anordninger, der markerer togets bagende. Slutsignalet må kun være synligt på bagenden af det sidste køretøj i toget. Det skal vises som vist nedenfor.

Image

4.2.2.1.3.1.   Passagertog

Slutsignalet på et passagertog skal bestå af to stationære røde lys, som er placeret i den samme vandrette højde over pufferne.

4.2.2.1.3.2.   Godstog i international trafik

En medlemsstat skal meddele, hvilket af følgende krav der gælder på medlemsstatens jernbanenet for tog, der krydser medlemsstatens grænse:

Enten

to faste røde lys eller

to reflekterende plader med følgende form med hvide trekanter i siden og en rød trekant øverst og nederst:

Image

Lysene eller pladerne skal være placeret i samme vandrette højde over pufferne. En medlemsstat, som kræver to reflekterende plader, skal også acceptere to stationære røde lys som slutsignal.

4.2.2.1.3.3.   Godstog, som ikke krydser en medlemsstats grænse

For godstog, som ikke krydser en medlemsstats grænse, er slutsignalet et åbent punkt (se tillæg U).

4.2.2.2.   Togets hørbarhed

4.2.2.2.1.   Generelt krav

Jernbanevirksomheden skal sørge for, at togene udstyres med akustisk advarselsudstyr, som indikerer, at toget nærmer sig.

4.2.2.2.2.   Reference

Lokomotivføreren skal kunne aktivere det akustiske advarselsudstyr fra alle arbejdspositioner.

4.2.2.3.   Identificering af køretøjer

Det enkelte køretøj skal tildeles et nummer, der klart adskiller det fra alle andre jernbanekøretøjer. Nummeret skal placeres på et iøjnefaldende sted og mindst være anført på begge langsider af køretøjet.

Køretøjets driftsmæssige begrænsninger skal også fremgå.

De øvrige krav er anført i tillæg P.

4.2.2.4.   Passagerernes og lastens sikkerhed

4.2.2.4.1.   Lastens sikkerhed

Jernbanevirksomheden skal sørge for, at godsvogne er læsset på en sikker og forsvarlig måde under hele transporten.

4.2.2.4.2.   Passagerernes sikkerhed

Jernbanevirksomheden skal sørge for, at passagertransporten foregår på en sikker måde ved afgang og under hele rejsen.

4.2.2.5.   Oprangering

Jernbanevirksomheden skal fastsætte de regler og procedurer, som dens ansatte skal overholde for at sikre, at toget opfylder kravene for den tildelte kanal.

Toget skal oprangeres under hensyntagen til følgende forhold:

a)

køretøjerne

de enkelte køretøjer i toget skal opfylde alle de krav, der gælder for de strækninger, toget skal køre på

de enkelte køretøjer i toget skal være i stand til at køre med den maksimale hastighed, som det er meningen, at toget skal køre med

de enkelte køretøjer i toget skal være vedligeholdt med de foreskrevne intervaller, og disse intervaller må ikke overskrides (hverken med hensyn til tid eller afstand) i løbet af togets kørsel

b)

toget

de køretøjer, toget består af, skal oprangeres ud fra de tekniske begrænsninger, der er knyttet til den pågældende banestrækning, og toget må ikke overskride den maksimale længde, der er fastsat for afsendelses- og bestemmelsesstationerne

jernbanevirksomheden skal sørge for, at toget både før og under togets kørsel teknisk set anses for at være i stand til at gennemføre kørslen

c)

vægt og akseltryk

togets vægt må ikke overskride det maksimum, der er fastsat i forhold til den pågældende strækning, koblingernes styrke, trækkraften og andre relevante togegenskaber. Det maksimale akseltryk skal overholdes

d)

togets maksimale hastighed

togets maksimale kørehastighed skal fastsættes ud fra eventuelle begrænsninger på den eller de pågældende strækninger, og ud fra bremseevne, akseltryk og køretøjstyper

e)

den kinematiske profil

den kinematiske profil for de enkelte køretøjer (inklusive lasten) i toget må ikke overstige de maksimumsværdier, der gælder for den pågældende banestrækning.

Der kan være behov for eller pålægges yderligere begrænsninger af hensyn til det konkrete togs bremsesystem eller trækkraft.

4.2.2.6.   Bremsning af tog

4.2.2.6.1.   Minimumskrav til bremsesystemet

Alle køretøjer i toget skal tilsluttes det gennemgående automatiske bremsesystem, der er beskrevet i TSI for rullende materiel.

Den automatiske bremse skal være virksom på forreste og bageste køretøj (herunder eventuelle trækkraftenheder) i toget.

Hvis toget ved et uheld deles i to, skal de to adskilte togdele automatisk bringes til standsning ved maksimal aktivering af bremsen.

4.2.2.6.2.   Bremseevne

Infrastrukturforvalteren skal oplyse jernbanevirksomheden om den faktiske krævede bremseevne. Oplysningerne skal om nødvendigt omfatte betingelserne for anvendelse af bremsesystemer, der kan påvirke infrastrukturen, som f.eks. en magnetskinnebremse, en regenerativ bremse og en hvirvelstrømsbremse.

Jernbanevirksomheden skal udarbejde bremseforskrifter, som de ansatte skal overholde, med henblik på at sikre, at toget har den fornødne bremseevne.

Bremseforskrifterne skal forvaltes inden for infrastrukturforvalterens og jernbanevirksomhedens sikkerhedsledelsessystem.

De øvrige krav er anført i tillæg T.

4.2.2.7.   Kontrol af togets driftstilstand

4.2.2.7.1.   Generelt krav

Jernbanevirksomheden skal fastsætte en procedure, der sikrer, at alt sikkerhedsrelateret indbygget udstyr i toget er fuldt funktionsdygtigt, og at toget er sikkert at køre med.

Jernbanevirksomheden skal oplyse infrastrukturforvalteren om enhver ændring af togets egenskaber, som påvirker dets ydeevne, og om enhver ændring, der kan have betydning for togets evne til at benytte den tildelte kanal.

Infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden skal fastsætte og ajourføre betingelser og procedurer for togdrift under uregelmæssige forhold.

4.2.2.7.2.   Datakrav

Der skal i de data, der er nødvendige for en sikker og effektiv drift, og i den procedure, der benyttes ved fremsendelsen af disse data, fokuseres på:

tognummer

identiteten af den jernbanevirksomhed, der er ansvarlig for toget

togets faktiske længde

om toget medtager passagerer eller dyr, selv om det ikke er planlagt hertil

eventuelle driftsmæssige begrænsninger og angivelse af det/de pågældende køretøjer (profil, hastighedsgrænser mv.)

oplysninger, som infrastrukturforvalteren kræver i forbindelse med transport af farligt gods.

Jernbanevirksomheden skal sørge for, at disse data stilles til rådighed for infrastrukturforvalteren/-erne, inden toget afgår.

Jernbanevirksomheden skal underrette infrastrukturforvalteren/-erne, hvis toget ikke kommer til at benytte den tildelte kanal eller bliver aflyst.

4.2.2.8.   Krav til observering af signaler og mærker langs strækningen

Lokomotivføreren skal være i stand til at se de signaler og mærker, der findes langs strækningen, og disse skal kunne ses af lokomotivføreren. Det samme gælder for andre former for markeringer langs strækningen, såfremt de er af sikkerhedsmæssig art.

Derfor skal signaler, mærker, markeringer og informationstavler udformes og placeres på en ensartet måde, der letter denne opgave for lokomotivføreren. Der skal tages hensyn til følgende faktorer:

de skal placeres på et hensigtsmæssigt sted, således at lokomotivføreren kan opfatte informationerne ved hjælp af togets frontlys

når det er nødvendigt at belyse informationerne, skal belysningen være velegnet og tilstrækkelig stærk

når der anvendes retroreflekterende materialer, skal reflektionsegenskaberne opfylde de relevante specifikationer, og mærkerne skal fremstilles således, at det er let for lokomotivføreren at aflæse informationerne ved hjælp af togets frontlys.

Førerrummene skal til enhver tid indrettes, så lokomotivføreren uden vanskeligheder kan se de oplysninger, der vises.

4.2.2.9.   Dødmandsanlæg

Det er nødvendigt at have et system i toget til overvågning af lokomotivførerens reaktioner. Dette bringer toget til standsning, hvis lokomotivføreren ikke reagerer inden for et bestemt tidsrum, som er fastsat i TSI'en for det rullende materiel.

4.2.3.   Specifikationer for togdrift

4.2.3.1.   Køreplanlægning

I henhold til direktiv 2001/14/EF skal infrastrukturforvalteren oplyse, hvilke data der kræves, når der ansøges om en køreplanskanal til tog.

4.2.3.2.   Identificering af tog

Det enkelte tog skal identificeres ved hjælp af togets tognummer. Tognummeret tildeles af infrastrukturforvalteren, når han tildeler en køreplanskanal, og det skal kendes af jernbanevirksomheden og alle infrastrukturforvaltere, som står for togets drift. Tognummeret skal være entydigt for hvert net. Tognummeret bør ikke ændres undervejs.

4.2.3.2.1.   Tognummerets format

Tognummerets format er fastsat i TSI'en for togkontrol og signaler (herefter benævnt »CCS TSI«).

4.2.3.3.   Togafgang

4.2.3.3.1.   Kontroller og test inden afgang

Jernbanevirksomheden skal bestemme, hvilke kontroller og test der skal foretages for at sikre, at afgangen foregår på en sikker måde (f.eks. døre, last og bremser).

4.2.3.3.2.   Information til infrastrukturforvalteren om togets driftsstatus

Jernbanevirksomheden skal orientere infrastrukturforvalteren om, at et tog er klart til at få adgang til nettet.

Jernbanevirksomheden skal både før togets afgang og undervejs orientere infrastrukturforvalteren om enhver unormal tilstand, der vil kunne påvirke togkørslen.

4.2.3.4.   Trafikstyring

4.2.3.4.1.   Almindelige krav

Formålet med trafikstyring er at skabe en sikker, effektiv og præcis jernbanedrift og at sætte effektivt ind mod trafikforstyrrelser.

Infrastrukturforvalteren skal fastsætte procedurer og metoder for:

tidstro overvågning og disponering af togenes kørsel

driftsforanstaltninger for at sikre, at infrastrukturen fungerer med størst mulig kapacitet i tilfælde af faktiske eller forventede forsinkelser eller hændelser og

informering af jernbanevirksomheden/-erne i sådanne tilfælde.

Jernbanevirksomheden kan efter aftale med infrastrukturforvalteren indføre de yderligere procedurer, som den har behov for, og som berører grænsefladen til infrastrukturforvalteren/-erne.

4.2.3.4.2.   Rapportering af togets position

4.2.3.4.2.1.   Datakrav i forbindelse med rapportering af togets position

Infrastrukturforvalteren skal:

a)

fastsætte en metode til tidstro registrering af de tidspunkter, hvor togene forlader, ankommer til eller passerer bestemte foruddefinerede rapporteringspunkter på deres net, og af den pågældende deltatid

b)

tilvejebringe de særlige data, der kræves med henblik på rapportering af togets position. Oplysningerne skal omfatte:

tognummer

det rapporteringspunkt, der er tale om

den strækning, toget kører på

den planmæssige tilstedeværelse ved rapporteringspunktet

den faktiske tilstedeværelse ved rapporteringspunktet (afgang, ankomst eller passage — der skal anføres særskilte ankomst- og afgangstider for de rapporteringspunkter, hvor toget standser)

antal minutter forud for tid eller forsinket ved rapporteringspunktet

den umiddelbare årsag til enhver forsinkelse, der er større end 10 minutter, eller som krævet ifølge kvalitetsovervågningssystemet

forsinkelse af en rapportering og med hvor mange minutter

eventuelt tidligere tognummer

aflysning af toget over hele eller en del af kørselsstrækningen.

4.2.3.4.2.2.   Forventet overleveringstidspunkt

Infrastrukturforvalteren skal indføre en procedure, der gør det muligt at angive den forventede afvigelse i minutter fra køreplanstidspunktet for overlevering af et tog fra en infrastrukturforvalter til en anden.

Der skal i den forbindelse oplyses om eventuelle driftsforstyrrelser (beskrivelse af problemet og hvor det er opstået).

4.2.3.4.3.   Farligt gods

Jernbanevirksomheden skal fastsætte procedurer for overvågning af transport af farligt gods.

Disse procedurer skal omfatte:

bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF (1)

oplysning til lokomotivføreren om tilstedeværelsen og placeringen af farligt gods i toget

oplysninger, som infrastrukturforvalteren kræver i forbindelse med transport af farligt gods

planlægning af kommunikationsveje i samarbejde med infrastrukturforvalteren og planlægning af de særlige foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af nødsituationer, som er relateret til det pågældende gods.

4.2.3.4.4.   Driftskvalitet

Infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden skal iværksætte procedurer, der gør det muligt at overvåge, om alle de omhandlede tjenester drives på en effektiv måde.

Overvågningsprocedurerne skal gøre det muligt at analysere data og identificere de underliggende tendenser, både hvad angår menneskelige fejl og systemfejl. Resultaterne af denne analyse skal anvendes til iværksættelse af forbedringstiltag med henblik på at forhindre hændelser, der kan gøre driften af nettet mindre effektiv, eller begrænse deres følger.

I tilfælde hvor sådanne forbedringstiltag vil være til gavn for hele nettet, dvs. også for andre infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder, skal der informeres om dem på en passende måde, uden at forretningsoplysninger afsløres.

Hændelser, der har haft alvorlig indvirkning på driften, skal analyseres så hurtigt som muligt af infrastrukturforvalteren. Infrastrukturforvalteren skal, hvor det er hensigtsmæssigt, opfordre den eller de jernbanevirksomheder, der er involveret i hændelsen, til at bidrage til analysen; det gælder især, hvor en af deres ansatte er berørt. Hvis resultatet af analysen udmøntes i anbefalinger til forbedring af nettet, som sigter mod at forhindre eller mindske årsagerne til, at ulykker/hændelser indtræffer, skal alle de berørte infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder gøres bekendt med disse anbefalinger.

Disse procedurer skal dokumenteres og kontrolleres internt.

4.2.3.5.   Dataregistrering

Data vedrørende togkørslen skal registreres og opbevares med henblik på:

at sikre en systematisk sikkerhedsovervågning, der gør det muligt at forebygge hændelser og ulykker

at undersøge lokomotivførerens, togets og infrastrukturens præstation i perioden umiddelbart før og (hvis det er relevant) efter en hændelse eller ulykke med henblik på at afdække årsager, der er knyttet til togets kørsel eller udstyr, og for at identificere behov for nye eller ændrede foranstaltninger, der kan forhindre gentagelser

at indsamle oplysninger om såvel lokomotivets/trækkraftenhedens og lokomotivførerens præstation.

De registrerede data skal kunne henføres til:

datoen og tidspunktet for registreringen

den præcise geografiske placering af det sted, hvor den registrerede hændelse fandt sted (afstand i kilometer fra en kendt lokalitet)

tognummer

lokomotivførerens identitet.

Kravene med hensyn til opbevaring og regelmæssig evaluering af og adgang til disse data er anført i de relevante nationale regler:

i den medlemsstat, hvor jernbanevirksomhedens licens er udstedt (for data, der er registreret i toget), eller

i den medlemsstat, hvor infrastrukturen er placeret (for data, der er registreret uden for toget).

4.2.3.5.1.   Registrering af overvågningsdata uden for toget

Infrastrukturforvalteren skal som et minimum registrere data om:

svigt i de anlæg langs banestrækningerne, som er knyttet til togenes kørsel (signaler, sporskifter mv.)

detektering af et overophedet akselleje, hvis der forefindes et sådant udstyr

kommunikationen mellem lokomotivføreren og personalet i infrastrukturforvalterens trafikstyring.

4.2.3.5.2.   Registrering af overvågningsdata i toget

Jernbanevirksomheden skal som et minimum registrere data om:

forbikørsel af signaler i stopstilling eller af slutpunktet for køretilladelsen (»end of authority« — EOA) uden tilladelse

aktivering af nødbremsen

den hastighed, toget kører med

enhver udkobling eller overstropning af togets mobile togkontrolsystemer

aktivering af det akustiske advarselsudstyr (tyfon)

betjening af døre (frigivelse, lukning)

melding fra eventuelle indbyggede varmløbningsdetektorer

identificering af det førerrum, for hvilket der registreres data med henblik på kontrol

4.2.3.6.   Uregelmæssig drift

4.2.3.6.1.   Underretning af andre brugere

Infrastrukturforvalteren skal sammen med jernbanevirksomheden/-erne etablere en procedure for hurtig gensidig underretning i situationer, der forringer jernbanenettets eller det rullende materiels sikkerhed, præstation og/eller tilgængelighed.

4.2.3.6.2.   Underretning af lokomotivførerne

Er der uregelmæssig drift på en infrastrukturforvalters område, skal infrastrukturforvalteren give lokomotivførerne formelle instrukser om, hvilke foranstaltninger de skal træffe for at håndtere det pågældende svigt på en sikker måde.

4.2.3.6.3.   Beredskab

Infrastrukturforvalteren skal sammen med alle de jernbanevirksomheder, der anvender dennes infrastruktur, og eventuelle naboinfrastrukturforvaltere fastsætte og bekendtgøre de fornødne beredskabsforanstaltninger samt klarlægge ansvarsfordelingen ud fra kravet om at mindske eventuelle negative påvirkninger fra den uregelmæssige drift.

Planlægningskravene og reaktionen på sådanne hændelser skal stå mål med det pågældende svigt og dets potentielle konsekvenser.

Foranstaltningerne skal under alle omstændigheder omfatte planer for genoprettelse af »normal« drift på nettet og desuden omhandle:

fejl ved det rullende materiel (f.eks. fejl, der kan resultere i alvorlige driftsforstyrrelser, og procedurer for hjælp til nedbrudte tog)

fejl ved infrastrukturen (f.eks. i forbindelse med strømsvigt eller i situationer, hvor togene kan blive omdirigeret til en anden kørestrækning end planlagt)

ekstreme vejrforhold.

Infrastrukturforvalteren skal indhente og ajourføre kontaktoplysninger vedrørende nøglepersonale hos infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden, som kan kontaktes i tilfælde af driftsforstyrrelser, der resulterer i uregelmæssig drift. Det skal oplyses, hvordan de pågældende kan kontaktes både i og uden for arbejdstiden.

Jernbanevirksomheden skal fremlægge denne information for infrastrukturforvalteren og orientere infrastrukturforvalteren om ændringer i disse kontaktoplysninger.

Infrastrukturforvalteren skal underrette jernbanevirksomheden/-erne om ændringer i sine kontaktoplysninger.

4.2.3.7.   Håndtering af nødsituationer

Infrastrukturforvalteren skal i samråd med:

alle de jernbanevirksomheder, der anvender dennes infrastruktur, eller de eventuelle organer, som repræsenterer de jernbanevirksomheder, der benytter dennes infrastruktur

naboinfrastrukturforvaltere

lokale myndigheder og organer på lokalt eller nationalt niveau, der repræsenterer beredskabstjenesterne (herunder brand- og redningstjenesterne).

udarbejde og bekendtgøre de forskrifter, der er nødvendige for at håndtere nødsituationer og genskabe normal drift på strækningen.

Disse forskrifter vil typisk skulle omhandle:

sammenstød

brand i toget

evakuering af tog

ulykker i tunneler

hændelser, der involverer farligt gods

afsporinger.

Jernbanevirksomheden skal forsyne infrastrukturforvalteren med nærmere oplysninger om disse omstændigheder, navnlig med hensyn til bjærgning eller sporsætning af deres tog.

Jernbanevirksomheden skal desuden fastsætte retningslinjer for underretning af passagererne om togets nød- og sikkerhedsprocedurer.

4.2.3.8.   Hjælp til togets personale i tilfælde af en hændelse eller alvorlig fejl ved det rullende materiel

Jernbanevirksomheden skal fastsætte passende procedurer for hjælpen til togets personale under uregelmæssigheder med henblik på at forhindre eller reducere forsinkelser, der skyldes fejl af teknisk eller anden art ved det rullende materiel (f.eks. vedrørende kommunikationsveje og foranstaltninger, der skal træffes i forbindelse med evakuering af et tog).

4.3.   Funktionelle og tekniske specifikationer for grænsefladerne

På baggrund af de væsentlige krav i kapitel 3 gælder der følgende funktionelle og tekniske specifikationer for grænsefladerne:

4.3.1.   Grænseflader til TSI'en for infrastruktur

Henvisning til TSI'en for drift og trafikstyring, konventionelle tog

 

Henvisning til TSI'en for infrastruktur, konventionelle tog

 

Parameter

Punkt

Parameter

Punkt

Bremseevne

4.2.2.6.2

Sporets modstandsevne i længderetningen

4.2.7.2

Ændring af oplysningerne i strækningsoversigten

4.1.2.2.2

Driftsregler

4.4

Uregelmæssig drift

4.2.3.6

4.3.2.   Grænseflader til TSI'en for togkontrol og signaler

Henvisning til TSI'en for drift og trafikstyring, konventionelle tog

 

Henvisning til TSI'en for togkontrol og signaler, konventionelle tog

 

Parameter

Punkt

Parameter

Punkt

Regelsæt

4.2.1.2.1

 

 

Driftsregler

4.4

Driftsregler

4.4

Observering af signaler og markeringspunkter langs strækningen

4.2.2.8

Faste togkontrolelementers synlighed

4.2.16

Bremseevne

4.2.2.6

Togets bremseevne og egenskaber

4.3.2.3

Regelsæt

4.2.1.2.1

Brug af sandingsudstyr

4.2.10

Tognummer

4.2.3.2.1

Lokomotivførerens brugerflade til ETCS

4.2.12

 

Lokomotivførerens brugerflade til GSM-R

4.2.13

Dataregistrering i toget

4.2.3.5

Grænseflade til dataregistrering til lovmæssige formål

4.2.15

4.3.3.   Grænseflader til TSI'en for rullende materiel

4.3.3.1.   Grænseflader til TSI'en for lokomotiver og rullende materiel

Henvisning til TSI'en for drift og trafikstyring, konventionelle tog

 

Henvisning til TSI'en for lokomotiver og passagervogne til konventionelle tog

 

Parameter

Punkt

Parameter

Punkt

Beredskab

4.2.3.6.3

Sammenkobling ved bugsering

4.2.2.2.4

Oprangering

4.2.2.5

Grænseflade til infrastruktur akseltrykparameter

4.2.3.2

Minimumskrav til bremsesystemet

4.2.2.6.1

Bremseevne

4.2.4.5

Kendings- og slutsignaler

4.2.2.1

Udvendige lygter

4.2.7.1

Togets hørbarhed

4.2.2.2

Tyfon

4.2.7.2

Observering af signaler

4.2.2.8

Udsyn

4.2.9.1.3

Forrudens optiske egenskaber

4.2.9.2.2

Indvendig belysning

4.2.9.1.8

Dødmandsanlæg

4.2.2.9

Kontrol med lokomotivførerens aktivitet

4.2.9.3.1

Dataregistrering

4.2.3.5.2

Registreringsanordning

4.2.9.5

4.3.3.2.   Grænseflader til TSI'en for godsvogne

Henvisning til TSI'en for drift og trafikstyring, konventionelle tog

 

Henvisning til udkast til TSI'en for rullende materiel – godsvogne, konventionelle tog

 

Parameter

Punkt

Parameter

Punkt

Slutsignal

4.2.2.1.3.2

Fastgørelsesanordninger til togets slutsignal

4.2.6.3

Slutsignal

4.2.2.1.3.2

Togets slutsignal

Tillæg E

Oprangering

4.2.2.5

Profilkontrol

4.2.3.1

Oprangering

4.2.2.5

Akseltrykparameter

4.2.3.3.2

Beredskab

4.2.3.6.3

Løftning og hævning

4.2.2.2

Bremsning af tog

4.2.2.6

Bremse

4.2.4

4.3.4.   Grænseflader med TSI'en for energi

Henvisning til TSI'en for drift og trafikstyring, konventionelle tog

 

Henvisning til TSI'en for energi, konventionelle tog

 

Parameter

Punkt

Parameter

Punkt

Beskrivelse af banestrækningen og relevante anlæg langs de berørte strækninger

4.2.1.2.2

Styring af strømforsyningen

4.4.2

Tidstro informering af lokomotivføreren

4.2.1.2.2.3

 

 

Ændring af oplysningerne i strækningsoversigten

4.2.1.2.2.2

Udførelse af arbejder

4.4.3

4.4.   Driftsregler

Regler og procedurer, der skal sikre en sammenhængende drift af nye og forskellige strukturelt definerede delsystemer, der forudsættes anvendt i TEN-nettet, skal være identiske i ensartede situationer. Det gælder navnlig dem, der er direkte knyttet til driften af et nyt togkontrol- og signalsystem.

Driftsreglerne for det europæiske system til styring af jernbanetrafik (ERTMS/ETCS) og for radiosystemet ERTMS/GSM-R er anført i tillæg A.

De øvrige driftsregler, der vil kunne standardiseres inden for TEN-nettet, er anført i tillæg B.

4.5.   Vedligeholdelsesregler

Ikke relevant

4.6.   Faglige kvalifikationer

Dette afsnit omhandler i overensstemmelse med punkt 2.2.1 i denne TSI den faglige og sproglige kompetence og den vurderingsprocedure, der skal anvendes for at klarlægge, om personalet besidder denne kompetence.

4.6.1.   Faglig kompetence

Jernbanevirksomhedens og infrastrukturforvalterens personale (herunder entreprenører) skal være i besiddelse af den faglige kompetence, der kræves for at varetage alle nødvendige sikkerhedsrelaterede opgaver under normale og uregelmæssige driftsforhold og i nødsituationer. Faglig viden og evne til at anvende denne viden i praksis er en del af denne kompetence.

Minimumskravene til de faglige kvalifikationer, der kræves for at kunne udføre de enkelte opgaver, er anført i tillæg H, J og L.

4.6.1.1.   Faglig viden

Med henvisning til kravene i disse bilag og afhængigt af den enkelte medarbejders opgaver kræves der kendskab til følgende forhold:

a)

almindelig jernbanedrift med særlig vægt på sikkerhedskritisk arbejde:

de grundlæggende principper i jernbanevirksomhedens eller infrastrukturforvalterens sikkerhedsledelsessystem

roller og ansvarsområder for hovedaktører, som medvirker ved gennemførelse af grænseoverskridende trafik

vurdering af faremomenter og navnlig af risici i forbindelse med jernbanedrift og kørestrømsanlæg.

b)

tilstrækkelig viden om sikkerhedsrelaterede opgaver hvad angår procedurer for og grænseflader til:

de pågældende jernbanestrækninger og de anlæg, der findes langs disse strækninger

rullende materiel

miljøet.

4.6.1.2.   Evnen til at anvende denne viden i praksis

Personalet skal for at kunne anvende denne viden under almindelige og uregelmæssige driftsforhold samt i nødsituationer være fuldt bekendt med:

metoden og principperne for anvendelsen af disse regler og procedurer

proceduren for anvendelse af anlæg langs strækningerne, rullende materiel og andet sikkerhedsrelateret udstyr

de principper i sikkerhedsledelsessystemet, der sigter mod at undgå, at der opstår unødig risiko for mennesker og for driften.

Personalet skal også besidde en generel evne til at tilpasse sig forskellige situationer.

Jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne skal udvikle et kompetencestyringssystem for at sikre, at deres personales specifikke kompetencer vurderes og vedligeholdes. De skal også efteruddanne medarbejderne for at sikre, at deres viden og færdigheder holdes ajour, navnlig i forhold til svagheder eller mangler i jernbanesystemets eller personalets præstationer.

4.6.2.   Sprogkompetence

4.6.2.1.   Principper

Infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden skal sørge for, at det relevante personale er i stand til at benytte de kommunikationsprotokoller og -principper, der er fastlagt i denne TSI.

Hvis infrastrukturforvalteren benytter et andet driftssprog end det, jernbanevirksomhedens personale plejer at anvende, er det vigtigt, at jernbanevirksomheden fokuserer på undervisning i sprog og kommunikation i sit overordnede kompetencestyringssystem.

De af jernbanevirksomhedens ansatte, der i forbindelse med deres arbejde er nødt til at kommunikere med infrastrukturforvalterens ansatte om sikkerhedskritiske forhold, skal, uanset om der er tale om normale eller uregelmæssige driftsforhold eller nødsituationer, have tilstrækkeligt kendskab til infrastrukturforvalterens driftssprog.

4.6.2.2.   Sprogbeherskelse

Kendskabet til infrastrukturforvalterens driftssprog skal af sikkerhedshensyn ligge på et tilstrækkeligt højt niveau:

a)

Lokomotivføreren skal som et minimum være i stand til at:

afgive og forstå alle de meddelelser, der er angivet i tillæg C til denne TSI

kommunikere effektivt under normale og uregelmæssige driftsforhold og i nødsituationer

udfylde de blanketter, der er knyttet til anvendelsen af blanketsamlingen.

b)

Andet personale i toget, der i forbindelse med sit arbejde kommunikerer med infrastrukturforvalteren vedrørende sikkerhedsmæssige forhold, skal som et minimum være i stand til at afgive og forstå informationer, der beskriver toget og dets driftsstatus.

Nærmere anvisninger om krævede kompetenceniveauer findes i tillæg E. Lokomotivførernes sprogkendskab skal mindst ligge på niveau 3. For det øvrige personale i toget skal sprogkendskabet mindst ligge på niveau 2.

4.6.3.   Indledende og løbende evaluering af personalet

4.6.3.1.   Væsentlige elementer

Jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne har pligt til at fastsætte en procedure for evaluering af deres personale.

Det anbefales, at der tages hensyn til følgende aspekter:

A.   Personaleudvælgelse

vurdering af den enkelte medarbejders erfaring og kompetence

vurdering af den enkelte medarbejders beherskelse af de eventuelle fremmedsprog, der måtte kræves, eller dennes evne til at lære sprog.

B.   Indledende faglig uddannelse

vurdering af uddannelsesbehov

uddannelsesressourcer

uddannelse af undervisere.

C.   Indledende vurdering

grundlæggende betingelser

evalueringsprogram, der også omfatter praktisk demonstration af evner/færdigheder

uddannelse af undervisere

udstedelse af et kompetencecertifikat.

D.   Opretholdelse af kompetencer

principper for opretholdelse af kompetencer

metoder, der skal benyttes

formalisering af den proces, der skal sikre, at kompetencerne opretholdes

vurderingsprocedure.

E.   Genopfriskningskurser

principper for løbende uddannelse (bl.a. inden for sprog).

4.6.3.2.   Vurdering af uddannelsesbehov

4.6.3.2.1.   Iværksættelse af vurderingen af uddannelsesbehovet

Jernbanevirksomheden og infrastrukturforvalteren skal foretage en vurdering af det berørte personales uddannelsesbehov.

Der skal i denne vurdering fokuseres på både omfang og kompleksitet og tages hensyn til de risici, der er forbundet med togdriften på TEN-nettet, navnlig med hensyn til den menneskelige formåen og dens grænser (menneskelige faktorer), hvilket afhænger af:

forskelle i driftspraksis mellem infrastrukturforvaltere og de risici, der er forbundet med at veksle mellem disse

forskelle mellem opgaver, driftsregler og kommunikationsprotokoller

eventuel anvendelse af et andet driftssprog blandt infrastrukturforvalterens ansatte

lokale driftsinstrukser, der kræver anvendelse af bestemte procedurer eller særligt udstyr i visse tilfælde, f.eks. i en bestemt tunnel.

Nærmere anvisninger om de elementer, der bør tages i betragtning, findes i de tillæg, der er nævnt i punkt 4.6.1. De forskellige elementer i personaleuddannelsen skal inddrages og tages i betragtning, hvor det er relevant.

Visse af elementerne i de tillæg, der er nævnt i punkt 4.6.1, vil måske ikke være relevante på grund af den driftsform, jernbanevirksomheden har planlagt, eller det net, infrastrukturforvalteren er ansvarlig for. Det skal i forbindelse med vurderingen af uddannelsesbehovet anføres, hvilke elementer der ikke anses for relevante, og årsagerne hertil.

4.6.3.2.2.   Ajourføring af vurderingen af uddannelsesbehovet

Jernbanevirksomheden og infrastrukturforvalteren skal udarbejde en procedure for revurdering og ajourføring af deres særlige uddannelsesbehov og i den forbindelse tage hensyn til tidligere vurderinger, systemfeedback og kendte ændringer i regler og procedurer, infrastruktur og teknologi.

4.6.3.2.3.   Særlige elementer vedrørende togets personale og hjælpepersonale

4.6.3.2.3.1.   Infrastrukturkendskab

Jernbanevirksomheden skal sikre, at togets personale har tilstrækkeligt kendskab til den relevante infrastruktur.

Jernbanevirksomheden skal definere, hvordan togets personale skaffer sig viden om de strækninger, der betjenes, og hvordan denne viden vedligeholdes. Det skal ske:

på grundlag af infrastrukturforvalterens oplysninger om strækningen og

i overensstemmelse med den procedure, der er beskrevet i punkt 4.2.1.

4.6.3.2.3.2.   Kendskab til det rullende materiel

Jernbanevirksomheden skal definere, hvordan togets personale skaffer sig viden om trækkraft og rullende materiel, og hvordan denne viden vedligeholdes.

4.6.3.2.3.3.   Hjælpepersonale

Jernbanevirksomheden skal sikre sig, at det hjælpepersonale (f.eks. catering- og rengøringspersonale), der ikke er en del af togets personale, ud over deres grundlæggende uddannelse også instrueres i, hvordan de skal reagere på anvisninger fra fuldt uddannede medlemmer af togets personale.

4.7.   Sundheds- og sikkerhedsbetingelser

4.7.1.   Indledning

Det personale, der som beskrevet i punkt 4.2.1. udfører sikkerhedskritiske opgaver i henhold til punkt 2.2., skal være i besiddelse af de egenskaber, der kræves for at overholde de generelle drifts- og sikkerhedsforskrifter.

Jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne skal udarbejde de procedurer, der skal iværksættes for at opfylde de fysiske, psykologiske og helbredsmæssige krav, der stilles til deres personale, og beskrive disse procedurer som led i deres sikkerhedsledelsessystem.

De helbredsundersøgelser, der er anført i punkt 4.7.4., skal udføres af en anerkendt bedriftslæge, og eventuelle afgørelser om de ansattes helbredstilstand skal træffes af denne læge.

Personalet må ikke udføre sikkerhedskritisk arbejde, hvis deres årvågenhed er nedsat efter indtagelse af stoffer som alkohol, narkotika eller psykofarmaka. Jernbanevirksomheden og infrastrukturforvalteren skal derfor iværksætte procedurer med henblik på at begrænse den risiko, som personalet udsættes for, hvis de arbejder under påvirkning af sådanne stoffer eller indtager disse stoffer i tjenesten.

Indtagelsen af de nævnte stoffer er underlagt restriktionerne i de nationale regler, der gælder i den medlemsstat, hvor togdriften finder sted.

4.7.2.   Udgår

4.7.3.   Udgår

4.7.4.   Helbredsundersøgelser og psykologiske vurderinger

4.7.4.1.   Før ansættelsen

4.7.4.1.1.   Helbredsundersøgelsernes minimumsindhold

Helbredsundersøgelserne skal omfatte:

en generel lægeundersøgelse

en undersøgelse af sansefunktionerne (syn, hørelse og farvesans)

en analyse af urin- eller blodprøve for at undersøge for sukkersyge (diabetes mellitus) og andre helbredstilstande efter indikation fra den kliniske undersøgelse

en screening for misbrugsstoffer.

4.7.4.1.2.   Psykologisk vurdering

Formålet med den psykologiske vurdering er at understøtte jernbanevirksomheden ved ansættelsen af og ledelsen af personale, som har de kognitive, psykomotoriske, adfærdsmæssige og personlighedsmæssige egenskaber, der gør dem egnede til at udføre deres opgaver uden risiko.

Ved fastsættelsen af indholdet af den psykologiske vurdering skal psykologen som minimum tage hensyn til følgende kriterier, som er relevante for de enkelte sikkerhedsfunktioner:

a)

kognitive egenskaber:

opmærksomhed og koncentration

hukommelse

opfattelsesevne

dømmekraft

kommunikation

b)

psykomotoriske egenskaber:

reaktionshastighed

koordinering af bevægelser

c)

Adfærds- og personlighedsmæssige egenskaber:

følelsesmæssig selvkontrol

adfærdsmæssig pålidelighed

selvstændighed

samvittighedsfuldhed.

Hvis psykologen udelader et af ovennævnte kriterier, skal beslutningen herom begrundes og dokumenteres.

4.7.4.2.   Efter ansættelsen

4.7.4.2.1.   Hyppigheden af de periodiske helbredsundersøgelser

Der skal foretages mindst en helbredsundersøgelse:

hvert femte år for personale i alderen indtil 40 år

hvert tredje år for personale, der er mellem 41 og 62 år

hvert år for personale, der er over 62 år.

Bedriftslægen skal tilrettelægge hyppigere undersøgelser, hvis den ansattes helbredstilstand kræver det.

4.7.4.2.2.   Minimumskrav til indholdet af de periodiske helbredsundersøgelser

Hvis den ansatte opfylder kriterierne ved den undersøgelse, der foretages, før han påbegynder arbejdet, skal de periodiske undersøgelser mindst indeholde:

en generel lægeundersøgelse

en undersøgelse af sansefunktionerne (syn, hørelse og farvesans)

en analyse af urin- eller blodprøve for at undersøge for sukkersyge (diabetes mellitus) og andre helbredstilstande efter indikation fra den kliniske undersøgelse

screening for misbrugsstoffer, hvis den kliniske undersøgelse indikerer det.

4.7.4.2.3.   Supplerende helbredsundersøgelser og/eller psykologiske vurderinger

Ud over den periodiske helbredsundersøgelse skal der udføres en særlig supplerende helbredsundersøgelse og/eller psykologisk vurdering, hvis der er rimelig grund til at betvivle den ansattes fysiske eller psykologiske egnethed, eller der foreligger begrundet mistanke om anvendelse af misbrugsstoffer eller misbrug eller uhensigtsmæssig brug af alkohol. Det vil navnlig være tilfældet efter en hændelse eller en ulykke, som skyldes menneskelige fejl begået af den pågældende.

Arbejdsgiveren skal anmode om en lægeundersøgelse, hvis den ansatte har været fraværende i over 30 dage på grund af sygdom. En sådan undersøgelse kan i relevante tilfælde indskrænkes til, at bedriftslægen ud fra de forhåndenværende helbredsoplysninger fastslår, at den ansattes arbejdsevne ikke er blevet påvirket.

Jernbanevirksomheden og infrastrukturforvalteren skal iværksætte systemer for at sikre, at der foretages de supplerende undersøgelser og vurderinger, der måtte være behov for.

4.7.5.   Helbredskrav

4.7.5.1.   Almindelige krav

Personalet må ikke have helbredsproblemer eller være under en medicinsk behandling, der kan forårsage:

pludselig bevidstløshed

nedsat opmærksomhed eller koncentration

pludseligt tab af arbejdsevnen

nedsat balance- eller koncentrationsevne

betydelig begrænsning af bevægelsesevnen.

Der stilles følgende krav til synsevnen og hørelsen:

4.7.5.2.   Krav til synsevnen

Synsstyrke på afstand med eller uden korrektion: 0,8 (højre øje + venstre øje — målt separat); mindst 0,3 på det svagest seende øje.

Maksimalværdier for korrigerende linser: langsynethed + 5/nærsynethed — 8. Bedriftslægen kan i særlige tilfælde tillade værdier, der ligger uden for dette interval, efter at have indhentet en udtalelse fra en øjenlæge.

Synsstyrke på kort og mellemlang afstand: tilstrækkelig med eller uden korrektion.

Kontaktlinser er tilladt.

Normalt farvesyn: Der anvendes en anerkendt test, f.eks. Ishihara, suppleret af en anden anerkendt test, hvis det kræves.

Synsfelt: normalt (ingen abnormitet af betydning for det arbejde, der skal udføres).

Syn på begge øjne: fyldestgørende.

Binokulært syn: fyldestgørende.

Kontrastfølsomhed: god.

Ingen fremadskridende øjensygdom.

Øjenimplantater, keratotomi og keratektomi er kun tilladt, hvis de kontrolleres årligt eller med en hyppighed, som bedriftslægen fastsætter.

4.7.5.3.   Krav til hørelsen

Tilstrækkelig hørelse bekræftet ved toneaudiogram, dvs.:

Hørelsen skal være tilstrækkelig til, at personen kan føre en telefonsamtale samt høre alarmtoner og radiomeddelelser.

Følgende værdier er udelukkende vejledende:

Hørenedsættelsen må ikke være større end 40 dB ved 500 og 1 000 Hz.

Hørenedsættelsen må ikke være større end 45 dB ved 2 000 Hz for det øre, hvor hørelsen ved luftledning er dårligst.

4.8.   Infrastrukturregister og køretøjsregister

På grund af infrastrukturregisterets og køretøjsregisterets egenskaber, som er fastsat i artikel 33, 34 og 35 i direktiv 2008/57/EF, er de ikke relevante for de konkrete krav, der stilles under delsystemet drift og trafikstyring. Denne TSI indeholder derfor ikke nærmere bestemmelser om disse registre.

Et af driftskravene går dog ud på, at visse data vedrørende infrastrukturen skal stilles til rådighed for jernbanevirksomheden, og at visse data vedrørende det rullende materiel omvendt skal stilles til rådighed for infrastrukturforvalteren, jf. punkt 4.8.1 og punkt 4.8.2. De pågældende data skal i begge tilfælde være komplette og korrekte.

4.8.1.   Infrastruktur

Kravene til de data vedrørende den konventionelle jernbaneinfrastruktur, der skal stilles til rådighed for jernbanevirksomhederne, er for delsystemet drift og trafikstyring angivet i tillæg D. Infrastrukturforvalteren har ansvaret for, at dataene er korrekte.

4.8.2.   Rullende materiel

Følgende data vedrørende rullende materiel skal stilles til rådighed for infrastrukturforvalterne. Indehaveren har ansvaret for, at dataene er korrekte:

hvorvidt køretøjet er konstrueret af materialer, der kan være farlige i forbindelse med ulykker eller brand (f.eks. asbest)

længden over puffere.

5.   INTEROPERABILITETSKOMPONENTER

5.1.   Definition

I henhold til artikel 2, litra f), i direktiv 2008/57/EF forstås ved en interoperabilitetskomponent: »hver enkelt del, gruppe af dele, underenhed eller komplet enhed af udstyr, som indgår i eller er bestemt til at indgå i et delsystem, som er direkte eller indirekte afgørende for interoperabiliteten i jernbanesystemet. Begrebet »komponent« omfatter både materielle og immaterielle objekter, f.eks. programmel«.

5.2.   Liste over komponenter

Der er i øjeblikket ingen interoperabilitetskomponenter i delsystemet drift og trafikstyring.

6.   VURDERING AF KOMPONENTERNES OVERENSSTEMMELSE OG/ELLER ANVENDELSESEGNETHED OG VERIFIKATION AF DELSYSTEMET

6.1.   Interoperabilitetskomponenter

Da der endnu ikke er specificeret interoperabilitetskomponenter i denne TSI, er der ikke truffet bestemmelser om vurderingen heraf.

6.2.   Delsystemet drift og trafikstyring

6.2.1.   Principper

Delsystemet drift og trafikstyring er et funktionelt defineret delsystem, jf. bilag II til direktiv 2008/57/EF.

I henhold til artikel 10 og 11 i direktiv 2004/49/EF skal jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne bevise, at de opfylder kravene i denne TSI inden for deres sikkerhedsledelsessystem, når de ansøger om nye eller ændrede sikkerhedscertifikater eller -godkendelser.

I henhold til de fælles sikkerhedsmetoder, der skal fastsættes med henblik på at vurdere overensstemmelsen, skal de nationale sikkerhedsmyndigheder indføre en tilsynsordning til overvågning af den daglige overholdelse af sikkerhedsledelsessystemet for alle TSI'er. Det bemærkes, at det på nuværende tidspunkt ikke kræves, at elementer i denne TSI vurderes særskilt af et bemyndiget organ.

Kravene i denne TSI, som henviser til strukturelt definerede delsystemer, og som er anført i grænsefladerne (punkt 4.3), vurderes under de relevante strukturelle TSI'er.

7.   GENNEMFØRELSE

7.1.   Principper

Reglerne for gennemførelsen af denne TSI og overensstemmelsen med de relevante punkter i denne TSI fastsættes i en gennemførelsesplan, som de enkelte medlemsstater opstiller for de strækninger, de har ansvaret for.

Der skal i denne plan tages hensyn til:

a)

de særlige menneskelige faktorer, der spiller ind ved driften af en konkret strækning

b)

de enkelte drifts- og sikkerhedselementer, der vedrører hver af de pågældende strækninger, og

c)

hvorvidt gennemførelsen af det/de omhandlede elementer skal gælde:

for alle tog på den pågældende strækning eller kun for en del af disse tog

kun for visse strækninger

for alle TEN-strækninger

for alle tog, der kører på TEN-strækninger

d)

relationer til gennemførelsen af de øvrige delsystemer (togkontrol og signaler, rullende materiel osv.).

Eventuelle særlige undtagelser skal i den forbindelse tages i betragtning og dokumenteres som led i planen.

Gennemførelsesplanen skal udarbejdes under hensyntagen til de forskellige gennemførelsesmuligheder i følgende situationer:

a)

når en jernbanevirksomhed eller infrastrukturforvalter påbegynder driften

b)

når en jernbanevirksomhed eller infrastrukturforvalter fornyer eller opdaterer sine driftssystemer

c)

når et nyt eller opdateret delsystem for infrastruktur, energi, rullende materiel eller togkontrol og signaler, som kræver et tilsvarende sæt driftsregler, tages i brug.

Det siger sig selv, at denne TSI ikke vil kunne gennemføres på alle punkter, før den hardware (infrastruktur, togkontrol mv.), der skal benyttes, er blevet harmoniseret. Retningslinjerne i dette kapitel skal derfor kun ses som en overgangsløsning på vej mod iværksættelsen af det endelige system.

7.2.   Retningslinjer for gennemførelsen

Gennemførelsen bygger på tre forskellige elementer:

a)

bekræftelse af, at eventuelle eksisterende systemer og procedurer opfylder kravene i denne TSI

b)

tilpasning af eventuelle eksisterende systemer og procedurer, så de opfylder kravene i denne TSI

c)

indførelse af nye systemer og procedurer i forbindelse med gennemførelsen af andre delsystemer

nye eller opgraderede konventionelle strækninger (infrastruktur/energi)

nye eller opgraderede ETCS-signalanlæg, GSM-R-radiosystemer, varmløbningsdetektorer osv. (togkontrol og signaler)

nyt rullende materiel (rullende materiel).

7.3.   Særtilfælde

7.3.1.   Indledning

Følgende særlige bestemmelser er tilladt i de nedenfor anførte særtilfælde.

Disse særtilfælde falder inden for to kategorier:

a)

bestemmelserne gælder enten på permanent basis (»P«-tilfælde) eller midlertidigt (»T«-tilfælde)

b)

i midlertidige tilfælde skal medlemsstaterne indføre det relevante delsystem enten i 2016 (»T1«-tilfælde) eller i 2024 (»T2«-tilfælde).

7.3.2.   Liste over særtilfælde

7.3.2.1.   Midlertidigt særtilfælde (T1) for Estland, Letland og Litauen

Med henblik på gennemførelsen af punkt 4.2.2.1.3.2 i denne TSI kan tog, der udelukkende kører på jernbanenettet med en sporvidde på 1 520 mm i Estland, Letland og Litauen, anvende et andet nærmere angivet slutsignal til togene.

7.3.2.2.   Midlertidigt særtilfælde (T2) for Irland og Det forenede Kongerige

Med henblik på gennemførelsen af punkt 4.2.3.2.1 i denne TSI benytter Irland og Det Forenede Kongerige alfanumeriske numre i de eksisterende systemer. Medlemsstaterne fastsætter kravene og tidsplanen for overgangen fra alfanumeriske tognumre til numeriske tognumre i målsystemet.


(1)  EUT L 260 af 30.9.2008, s. 13.

Tillæg A

ERTMS/ETCS DRIFTSREGLER

Driftsreglerne for ERTMS/ETCS og ERTMS/GSM-R er anført i det tekniske dokument »ETCS and GSM-R rules and principles — Version 1« på Det Europæiske Jernbaneagenturs websted (http://www.era.europa.eu).

Tillæg B

ANDRE REGLER, DER MULIGGØR EN SAMMENHÆNGENDE DRIFT

A.   GENERELT

Reserveret

B.   PERSONALESIKKERHED

Reserveret

C.   DRIFTSMÆSSIG GRÆNSEFLADE MED UDSTYR TIL SIGNALERING OG TOGKONTROL

C1.   Sanding

Hvis toget er udstyret med sandingsanlæg, som aktiveres manuelt, skal lokomotivføreren altid have mulighed for at tilføre sand, men dette bør så vidt muligt undgås:

omkring sporskifter og overkørsler

ved opbremsning ved hastigheder på under 20 km/t

når toget holder stille.

Undtagelserne hertil er:

hvis der er risiko for passage af et signal i stopstilling (SPAD), eller for andre alvorlige hændelser, hvor sanding vil kunne forbedre friktionen

ved igangsætning af tog, eller

når det er nødvendigt for at afprøve sandingsanlægget på trækkraftenheden. (Afprøvningen bør normalt finde sted i områder, der er specifikt udpeget hertil i infrastrukturregistret).

C2.   Aktivering af varmløbningsdetektorer

Reserveret

D.   TOGKØRSEL

D1.   Normale driftsforhold

D2.   Uregelmæssige driftsforhold

Reserveret

E.   UREGELMÆSSIGHEDER, HÆNDELSER OG ULYKKER

Reserveret

Tillæg C

SIKKERHEDSRELATEREDE KOMMUNIKATIONSMETODER

INDLEDNING

Formålet med dette tillæg er at fastsætte regler for sikkerhedsrelateret kommunikation mellem infrastruktur og tog, som anvendes til information, der sendes eller udveksles om sikkerhedskritiske situationer på det interoperable net og navnlig:

at fastsætte de sikkerhedsrelaterede meddelelsers art og struktur

at fastsætte metodologien for mundtlig kommunikation af disse meddelelser.

Dette bilag skal danne grundlag for:

at sætte infrastrukturforvaltere i stand til at udforme meddelelser og blanketsamlinger. Disse elementer stiles til jernbanevirksomheden samtidig med, at regler og forskrifter stilles til rådighed, således at infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden kan udarbejde dokumenter til brug for deres personale (blanketsamlinger), instruktioner til personalet om tilladelse til togkørsel og bilag 1 til lokomotivførerens regelsæt »Håndbog i kommunikationsprocedurer«.

Det kan variere, i hvilket omfang der anvendes blanketter, og hvordan de er struktureret. For nogle risici vil brugen af blanketter være relevant, mens den for andre ikke vil være relevant.

I forbindelse med en bestemt risiko skal infrastrukturforvalteren afgøre, om brugen af en blanket er relevant. En blanket bør kun anvendes, hvis det giver større fordele end ulemper for sikkerhed og drift.

Infrastrukturforvalterne skal strukturere deres kommunikationsprotokoller på en formaliseret måde og i overensstemmelse med nedenstående tre kategorier:

hastende (nødstilfælde) mundtlige meddelelser

skriftlige anvisninger

andre meldinger.

Til støtte for den stramme fremgangsmåde i forbindelse med transmission af disse meddelelser er der blevet udarbejdet kommunikationsmetoder.

1.   KOMMUNIKATIONSMETODER

1.1.   Metodernes elementer og principper

1.1.1.   Standardterminologi, der skal anvendes i forbindelse med procedurerne

1.1.1.1.   Procedure for mundtlige meddelelser

Term, der giver modparten mulighed for at tale:

1.1.1.2.   Procedure for modtagelse af meddelelse

når en direkte meddelelse modtages

Term, der bekræfter, at den sendte meddelelse er modtaget:

Term, der anvendes, hvis meddelelsen skal gentages i tilfælde af dårlig modtagelse eller misforståelse

ved modtagelse af en meddelelse, der er blevet læst op af modtageren

Term, der anvendes til at fastslå, om en meddelelse oplæst af modtageren stemmer helt overens med den sendte meddelelse:

eller, hvis det ikke er tilfældet:

1.1.1.3.   Afbrydelse af kommunikationsprocedure

hvis meddelelsen er slut:

hvis afbrydelsen er midlertidig, og forbindelsen ikke afbrydes

Term, der anvendes for at bede modparten vente:

hvis afbrydelsen er midlertidig, men forbindelsen afbrydes

Term, der anvendes for at fortælle modparten, at kommunikationen vil blive afbrudt, men vil blive genoptaget senere:

1.1.1.4.   Annullering af en skriftlig anvisning

Term, der anvendes til at annullere en igangværende skriftlig anvisningsprocedure:

Hvis meddelelsen derefter skal genoptages, skal proceduren gentages fra starten.

1.1.2.   Principper, der anvendes i tilfælde af fejl eller misforståelser

For at gøre det muligt at rette eventuelle fejl i løbet af kommunikationen anvendes følgende regler:

1.1.2.1.   Fejl

fejl i sendt melding

Når en transmissionsfejl opdages af afsenderen selv, skal afsenderen kræve annullering ved at sende følgende proceduremeddelelse:

eller:

og derefter sende den oprindelige meddelelse igen.

fejl, når modtageren gentager meddelelsen

Når afsenderen opdager en fejl, når meddelelsen gentages af modtageren, skal afsenderen sende følgende proceduremeddelelse:

og sende den oprindelige meddelelse igen.

1.1.2.2.   Misforståelse

Hvis en af parterne misforstår en meddelelse, skal han bede den anden part gentage meddelelsen ved at bruge følgende udtryk:

1.1.3.   Stavekode for ord, tal, tidspunkt, afstand, hastighed og dato

For at hjælpe på forståelsen og formuleringen af meddelelser i forskellige situationer skal hvert ord udtales langsomt og korrekt ved at stave ord eller navne og tal, der kan misforstås. Et eksempel kunne være identifikationskoder for signaler og sporskifter.

Følgende staveregler finder anvendelse:

1.1.3.1.   Stavning af ord og bogstavgrupper

Det internationale fonetiske alfabet skal anvendes.

A

Alpha

B

Bravo

C

Charlie

D

Delta

E

Echo

F

Foxtrot

G

Golf

H

Hotel

I

India

J

Juliet

K

Kilo

L

Lima

M

Mike

N

November

O

Oscar

P

Papa

Q

Quebec

R

Romeo

S

Sierra

T

Tango

U

Uniform

V

Victor

W

Whisky

X

X-ray

Y

Yankee

Z

Zulu

Eksempel:

Sporskifterne A B= sporskifterne alpha-bravo

Signalnummer KX 835= signal Kilo X-Ray otte tre fem.

Infrastrukturforvalteren kan tilføje yderligere bogstaver sammen med en fonetisk udtalelse for hvert bogstav, der tilføjes, hvis det kræves i det alfabet, der anvendes på infrastrukturforvalterens driftssprog.

Jernbanevirksomheden kan tilføje yderligere oplysninger om udtalen, hvis den skønner det nødvendigt.

1.1.3.2.   Angivelse af tal

Tal skal angives ciffer for ciffer.

0

Nul

1

Et

2

To

3

Tre

4

Fire

5

Fem

6

Seks

7

Syv

8

Otte

9

Ni

Eksempel: tog 2183 = tog to-et-otte-tre.

Decimaler skal angives med ordet »komma«.

Eksempel: 12,50 = et-to-komma-fem-nul

1.1.3.3.   Angivelse af tid

Tid skal angives i lokal tid i almindeligt sprog.

Eksempel: Kl. 10:52 = ti tooghalvtreds.

Dette er princippet, men det accepteres også, at tidspunkt, når det er nødvendigt, angives ciffer for ciffer (klokken et nul fem to).

1.1.3.4.   Angivelse af afstande og hastigheder

Afstande angives i kilometer og hastigheder i kilometer i timen.

Engelske mil (miles) kan anvendes, hvis det anvendes på den pågældende infrastruktur.

1.1.3.5.   Angivelse af datoer

Datoer angives på den sædvanlige måde.

Eksempel: 10. december

1.2.   Kommunikationsstruktur

Mundtlige sikkerhedsrelaterede meddelelser skal i princippet bestå i følgende 2 trin:

identifikation og anmodning om instruktioner

fremsendelse af selve meddelelsen og afslutning af transmissionen.

Første trin kan begrænses eller helt springes over ved topprioriterede sikkerhedsmeddelelser.

1.2.1.   Regler for identifikation og anmodninger om instruktioner

For at gøre det muligt for parterne at identificere hinanden anvendes følgende regler til at klarlægge den operationelle situation og fremsende proceduremæssige instruktioner:

1.2.1.1.   Identifikation

Det er meget vigtigt, at de personer, der skal kommunikere med hinanden, identificerer sig selv ved hver kommunikations begyndelse, bortset fra når der er tale om topprioriterede meddelelser til kritiske situationer. Lokomotivførere identificerer sig selv ved hjælp af tognummer og position. I forbindelse med kommunikation mellem lokomotivføreren og stationsbestyreren er det stationsbestyrerens ansvar at sikre, at det er den rigtige stationsbestyrer og lokomotivfører, der kommunikerer. Dette er især afgørende, når kommunikationen finder sted i områder, hvor kommunikationsgrænserne overlapper hinanden.

Dette princip gælder også, når transmissionen har været afbrudt.

Parterne anvender følgende meddelelser anvendes med henblik herpå:

Trafikstyringen anvender:

tog …

(nummer)

her er … Station/FC

(navn)

af lokomotivføreren:

… Station/FC

(navn)

her er tog …

(nummer)

Det skal bemærkes, at identifikationen kan efterfølges af en ekstra informationsmeddelelse, der giver trafikstyringen nok oplysninger om situationen til at afgøre helt præcist, hvilken procedure lokomotivføreren efterfølgende skal følge.

1.2.1.2.   Anmodning om instruktioner

Forud for enhver anvendelse af en procedure, der er baseret på en skriftlig anvisning, skal der fremsættes en anmodning om instruktioner.

Følgende udtryk anvendes til at anmode om instruktioner:

1.2.2.   Regler for brug af skriftlige anvisninger og mundtlige meddelelser

1.2.2.1.   Topprioriterede sikkerhedsmeddelelser

På grund af deres hastende og bydende nødvendige karakter:

kan disse meddelelser sendes eller modtages under kørslen

kan man i forbindelse med disse meddelelser springe over identifikationsdelen

skal disse meddelelser gentages

skal disse meddelelser snarest muligt følges op af yderligere oplysninger.

1.2.2.2.   Skriftlige anvisninger

For at meddelelser med fast ordlyd i blanketsamlingen skal kunne sendes eller modtages pålideligt (når toget holder stille), skal nedenstående regler følges:

1.2.2.2.1.   Afsendelse af meddelelse

Blanketten kan udfyldes, inden meddelelsen sendes, så meddelelsens fulde tekst kan sendes i en enkelt transmission.

1.2.2.2.2.   Modtagelse af meddelelse

Modtageren af meddelelsen skal udfylde den blanket, der er indeholdt i blanketsamlingen på grundlag af den information, som afsenderen giver.

1.2.2.2.3.   Gentagelse

Alle de forud fastlagte jernbanetekniske meldinger i blanketsamlingen skal kræves læst op. Oplæsningen skal omfatte den meddelelse, der står i det grå felt på blanketten, »tilbagemelding«-afsnittet og eventuelle yderligere eller supplerende oplysninger.

1.2.2.2.4.   Kvittering for korrekt gentagelse

Alle oplæsninger skal følges af en kvittering fra meddelelsens afsender med angivelse af, om meddelelsen er korrekt forstået.

eller

og derefter gentagelse af den oprindelige meddelelse.

1.2.2.2.5.   Kvittering

Man skal kvittere positivt eller negativt for alle modtagne meddelelser med enten:

eller

1.2.2.2.6.   Sporing og verificering af kommunikationsforløbet

Alle meddelelser fra det ikke-kørende personale skal være forsynet med et entydigt identifikations- eller tilladelsesnummer:

hvis meddelelsen vedrører en handling, som kræver, at lokomotivføreren har en særlig tilladelse (f.eks. passage af et signal i stopstilling, …):

tilladelse

(nummer)

i alle andre tilfælde (f.eks. hvis toget fortsætter med forsigtighed osv.):

meddelelse

(nummer)

1.2.2.2.7.   Tilbagemelding

Alle meddelelser, der indeholder en anmodning om »tilbagemelding«, skal følges af en tilbagemelding.

1.2.2.3.   Andre meddelelser

Andre meddelelser

skal indledes med identifikationsproceduren

skal være korte og præcise (så vidt muligt begrænset til den information, der skal gives, og hvor den gælder)

skal gentages og efterfølges af en kvittering for korrekt gentagelse eller ej

kan efterfølges af en anmodning om instruktioner eller om yderligere information.

1.2.2.4.   Informative meddelelser uden fast ordlyd

Informative meddelelser uden fast ordlyd skal:

indledes med identifikationsproceduren

udarbejdes før afsendelse

gentages og efterfølges af en kvittering for korrekt gentagelse eller ej.

2.   MEDDELELSER MED FAST ORDLYD

2.1.   Meddelelsernes art

Meddelelser med fast ordlyd bruges til at give driftsinstruktioner i forbindelse med de situationer, der er beskrevet i lokomotivførerens regelsæt.

De består af en fast meddelelsestekst, der passer til situationen, og et nummer, der identificerer meddelelsen.

Hvis meddelelsen kræver svar fra modtageren, anføres svarteksten også.

Til disse meddelelser benyttes en forud fastsat ordlyd som anført af infrastrukturforvalterne på deres »driftssprog«, og de formidles i form af fortrykte papirblanketter eller på et elektronisk medie.

2.2.   Blanketter

Blanketter er det formaliserede medie til meddelelser med fast ordlyd. Disse meddelelser er generelt meddelelser i tilknytning til uregelmæssige driftsforhold. Typiske eksempler kunne være tilladelse til, at lokomotivføreren passerer et signal i stopstilling eller en »tilladelse til at indstille kørslen«, et krav om at køre med nedsat hastighed i et bestemt område eller om at holde skærpet udkik. Der kan være andre omstændigheder, der kræver brug af sådanne meddelelser.

De har til formål at:

udgøre et fælles arbejdsdokument til samtidig brug for trafikstyringen og for lokomotivførerne

give lokomotivføreren (navnlig når han arbejder i en ukendt eller sjælden situation) en påmindelse om den procedure, han skal følge

gøre det muligt at følge kommunikationsforløbet.

Der skal udarbejdes en entydig forkortelse eller nummerering for proceduren til identifikation af blanketterne. Nummereringen kunne bygge på, hvor hyppigt blanketterne anvendes. Hvis det er sandsynligt, at den hyppigst anvendte blanket er den, der vedrører passage af et signal i stopstilling eller et EOA i en faresituation, kan denne blanket få nummeret 001 og så videre.

2.3.   Blanketsamling

Når alle de blanketter, der skal anvendes, er blevet identificeret, skal hele sættet samles i en bog i papirform eller et computermedie kaldet blanketsamling.

Det er et fælles dokument, der vil blive anvendt af lokomotivføreren og af trafikstyringen, når de kommunikerer med hinanden. Det er derfor vigtigt, at den bog, der anvendes af lokomotivføreren, og den, der anvendes af trafikstyringen, er udformet og nummereret ens.

Infrastrukturforvalteren har ansvaret for udarbejdelsen af blanketsamlingen og selve blanketterne på det anvendte driftssprog.

Det sprog, der skal anvendes, når meddelelser udveksles, skal altid være infrastrukturforvalterens driftssprog.

Blanketsamlingerne består af to dele.

I den første del findes følgende:

en forklaring på, hvordan blanketsamlingen skal anvendes

en indeksliste over blanketter fra trafikstyringen

en indeksliste over blanketter fra lokomotivføreren, hvor det er relevant

en liste over de situationer, hvor der er krydsreferencer til de blanketter, der skal anvendes

en ordliste med de situationer, hvor hver enkelt blanket er gældende

den kode, der skal benyttes til meddelelsen (det fonetiske alfabet osv.).

I den anden del findes selve blanketterne. Disse skal samles af jernbanevirksomheden og gives til lokomotivføreren.

3.   ANDRE MEDDELELSER

Andre meddelelser anvendes til at informere om situationer, der er så sjældne, at det ikke skønnes nødvendigt, at anvende en på forhånd udarbejdet blanket, eller som vedrører togdriften eller togets eller infrastrukturens tekniske tilstand, og de anvendes enten:

af lokomotivføreren til at informere trafikstyringens personale, eller

af trafikstyringen til at informere lokomotivføreren.

For at gøre det nemmere at beskrive disse situationer og formulere informationsmeddelelser, kan der udarbejdes en vejledning, en ordliste med jernbanetermer, et beskrivende diagram over det anvendte rullende materiel og en beskrivelse af infrastrukturen (spor, forsyning med trækkraft osv.).

3.1.   Vejledende struktur for meddelelser

Disse meddelelser kan struktureres efter følgende retningslinjer:

Fase i kommunikationsstrømmen

Meddelelsesbestanddel

Begrundelse for at give informationen

til orientering

med henblik på handling

Bemærkning

Der er

Jeg så

Jeg havde

Jeg ramte

Position

 

langs jernbanestrækningen

ved … (stationens navn)

(karakteristisk sted)

ved milpost/kilometerpunkt… (nummer)

med hensyn til mit tog

motorvogn … (nummer)

bivogn … (nummer)

Art

genstand

person

(se ordliste)

Tilstand

 

statisk

der står på

der ligger på

der er faldet på

i bevægelse

gående

løbende

i retning af

Placering i forhold til sporene

Image

Image

Disse meddelelser kan afsluttes med en anmodning om instruktioner.

Meddelelsens indhold skal være både på det sprog, som jernbanevirksomheden har valgt, og på de pågældende infrastrukturforvalteres driftssprog.

3.2.   Ordliste med jernbanetermer

Jernbanevirksomheden skal udarbejde en ordliste med jernbanetermer til hvert af de net, der køres på. Den skal indeholde de udtryk, der normalt anvendes på det sprog, som jernbanevirksomheden har valgt, og på driftssproget for de infrastrukturforvaltere, hvis infrastruktur anvendes.

Ordlisten skal bestå af to dele:

en emneopdelt termliste

en alfabetisk termliste.

3.3.   Beskrivende diagram over det rullende materiel

Hvis jernbanevirksomheden mener, at det vil være til gavn for driften, skal der udarbejdes et beskrivende diagram over det anvendte rullende materiel. Det skal indeholde en liste over de forskellige dele, der kan danne grundlag for kommunikationen med de forskellige involverede infrastrukturforvaltere, samt de almindelige navne for standardudtrykkene på det sprog, som jernbanevirksomheden har valgt, og på driftssproget for de infrastrukturforvaltere, hvis infrastruktur anvendes.

3.4.   Beskrivelse af de karakteristiske træk ved infrastrukturen (spor, trækkraftforsyning osv.)

Hvis jernbanevirksomheden mener, at det vil være til gavn for driften, skal der udarbejdes en beskrivelse af de karakteristiske træk ved infrastrukturen (spor, forsyning med trækkraft osv.) på den strækning, der køres på. Denne beskrivelse skal indeholde en liste over de forskellige dele, der kan danne grundlag for kommunikationen med de forskellige involverede infrastrukturforvaltere. Den skal indeholde de almindelige navne for standardudtryk på det sprog, som jernbanevirksomheden har valgt, og på driftssproget for de infrastrukturforvaltere, hvis infrastruktur anvendes.

4.   TYPE MUNDTLIGE MEDDELELSER OG DERES STRUKTUR

4.1.   Meddelelser til kritiske situationer

Meddelelser til kritiske situationer har til formål hurtigt at give vigtige driftsinstruktioner, der har direkte tilknytning til jernbanens sikkerhed.

For at undgå enhver risiko for misforståelser, skal meddelelserne altid gentages en gang.

Nedenfor ses de vigtigste meddelelser, der kan sendes, sorteret efter vigtighed.

Hvis der er behov for det, kan infrastrukturforvalteren fastsætte andre meddelelser til kritiske situationer.

Meddelelser til kritiske situationer kan efterfølges af en skriftlig anvisning (se underafsnit 2).

Tekster, der anvendes til meddelelser til kritiske situationer, skal medtages i bilag 1 »Håndbog i kommunikationsprocedurer« til lokomotivførerens regelsæt og i instruktionsstoffet til trafikstyringen.

4.2.   Meddelelser enten fra det ikke-kørende personale eller fra lokomotivføreren

a)

Hvis alle tog skal standses:

Behovet for at standse alle tog skal transmitteres ved hjælp af et lydsignal; hvis et sådant ikke findes, skal følgende sætning anvendes:

Hvis det er nødvendigt, kan information om sted eller område angives i meddelelsen.

Dernæst skal meddelelsen, hvis det er muligt, hurtigt uddybes med begrundelse, sted for nødsituationen og identifikation af toget:

Forhindring

eller brand

eller

(anden årsag)

på strækningved(km)

(navn)

Lokomotivfører

(nummer)

b)

Hvis et bestemt tog skal standses:

Tog(på strækning/spor)

(navn) (navn/nummer)

I dette tilfælde kan navnet eller nummeret på den banestrækning eller det spor, hvor toget kører, anvendes til at supplere meddelelsen.

4.3.   Meddelelser fra lokomotivføreren

Behov for at afbryde kørestrømmen:

Dernæst skal meddelelsen, hvis det er muligt, hurtigt uddybes med begrundelse, sted for nødsituationen og identifikation af toget:

Ved

(km)

strækning/spor

(navn/nummer)

mellemog

(station) (station)

Grund

Lokomotivfører

(nummer)

I dette tilfælde kan navnet eller nummeret på den banestrækning eller det spor, hvor toget kører, anvendes til at supplere denne meddelelse.

Tillæg D

INFORMATION, SOM JERNBANEVIRKSOMHEDEN SKAL HAVE ADGANG TIL I FORBINDELSE MED DE STRÆKNINGER, DEN ØNSKER AT OPERERE PÅ

DEL 1.   GENERISK INFORMATION OM INFRASTRUKTURFORVALTEREN

1.1.   Infrastrukturforvalterens/infrastrukturforvalternes navn(e)/identitet

1.2.   Land (eller lande)

1.3.   Kort beskrivelse

1.4.   Liste over de generelle driftsregler og bekendtgørelser (og hvordan man får adgang til dem)

DEL 2.   KORT OG DIAGRAMMER

2.1.   Geografisk kort

2.1.1.

Kørestrækninger

2.1.2.

Vigtigste lokaliteter (stationer, depoter, knudepunkter, godsterminaler)

2.2.   Strækningsdiagram

Informationer, der skal medtages i diagrammerne, om nødvendigt med supplerende tekst. Når der findes et separat diagram over stationer/depoter, kan informationen i strækningsdiagrammet være forenklet

2.2.1.

Angivelse af afstand

2.2.2.

Identifikation af togvejsspor (hovedspor og vigespor) og dækningssporskifter.

2.2.3.

Forbindelser mellem togvejssporene

2.2.4.

Vigtigste lokaliteter (stationer, depoter, knudepunkter, godsterminaler)

2.2.5.

Alle de faste signalers placering og betydning

2.3.   Diagrammer over stationer/depoter (NB gælder kun lokaliteter, der er tilgængelige for interoperabel trafik)

Informationer, der skal medtages i diagrammer over de enkelte lokaliteter, om nødvendigt med supplerende tekst

2.3.1.

Lokalitetens navn

2.3.2.

Lokalitetens identitetskode

2.3.3.

Type lokalitet (passagerterminal, godsterminal, depot)

2.3.4.

Alle de faste signalers placering og betydning

2.3.5.

Identifikation af og plan over sporene, herunder dækningssporskifter

2.3.6.

Identifikation af perroner

2.3.7.

Perronlængde

2.3.8.

Perronhøjde

2.3.9.

Identifikation af sidespor

2.3.10.

Sidesporenes længde

2.3.11.

Tilgængeligheden af elforsyning fra fremmednettet

2.3.12.

Afstanden mellem perronens kant og spormidten, parallelt med køreoverfladen

2.3.13.

(For passagerstationer) Adgangsmuligheder for handicappede

DEL 3.   INFORMATION OM DE ENKELTE STRÆKNINGSAFSNIT

3.1.   Generelle karakteristika

3.1.1.

Land

3.1.2.

Identifikationskode for strækningsafsnittet: national kode

3.1.3.

Strækningsafsnit endestation 1

3.1.4.

Strækningsafsnit endestation 2

3.1.5.

Tidspunkter for tilgængelighed for trafik (tidspunkter, dage, specielle ferieordninger)

3.1.6.

Afstandsangivelser langs strækningen (hyppighed, udseende og placering)

3.1.7.

Type trafik (blandet, passager, gods osv.)

3.1.8.

Maksimal(e) tilladt(e) hastighed(er)

3.1.9.

Andre oplysninger af sikkerhedsmæssig betydning

3.1.10.

Specifikke, lokale driftskrav (herunder eventuelle særlige krav til personalets uddannelse)

3.1.11.

Særlige begrænsninger for farligt gods

3.1.12.

Særlige læssebegrænsninger

3.1.13.

Model til meddelelse om midlertidigt arbejde (og hvordan den kan fås)

3.1.14.

Angivelse af, at strækningsafsnittet er overbelastet (artikel 22 i direktiv 2001/14/EF)

3.2.   Særlige tekniske karakteristika

3.2.1.

EF-verifikation af TSI for infrastruktur

3.2.2.

Dato for ibrugtagning som en interoperabel strækning

3.2.3.

Liste over eventuelle særtilfælde

3.2.4.

Liste over eventuelle særlige undtagelser

3.2.5.

Sporvidde

3.2.6.

Fritrumsprofil

3.2.7.

Maksimalt akseltryk

3.2.8.

Maksimal metervægt

3.2.9.

Tværgående kræfter på sporet

3.2.10.

Sporkræfter i længderetningen

3.2.11.

Mindste kurveradius

3.2.12.

Hældningsgrad

3.2.13.

Hældningens placering

3.2.14.

Tilladt bremsekraft for bremsesystemer, der ikke anvender friktion mellem hjul og skinne

3.2.15.

Broer

3.2.16.

Viadukter

3.2.17.

Tunneller

3.2.18.

Bemærkninger

3.3.   Delsystemet energi

3.3.1.

EF-verifikation af TSI for energi

3.3.2.

Dato for ibrugtagning som en interoperabel strækning

3.3.3.

Liste over eventuelle særtilfælde

3.3.4.

Liste over eventuelle særlige undtagelser

3.3.5.

Kørestrømsforsyningssystem (f.eks. ingen, køreledning, strømskinne)

3.3.6.

Kørestrømssystem (f.eks. jævnstrøm, vekselstrøm)

3.3.7.

Minimumspænding

3.3.8.

Maksimumspænding

3.3.9.

Begrænsning i strømtræk fra specifikke elektriske trækkraftenheder.

3.3.10.

Begrænsning ved kørsel med flere strømaftagere (strømaftagernes indbyrdes afstand)

3.3.11.

Hvordan opnås elektrisk isolering

3.3.12.

Køreledningens højde

3.3.13.

Køreledningens tilladte hældning i forhold til sporet og forskellene i hældningen

3.3.14.

Godkendt type strømaftagere

3.3.15.

Mindste statiske kraft

3.3.16.

Maksimal statisk kraft

3.3.17.

Placering af neutralsektioner

3.3.18.

Driftsinformation

3.3.19.

Sænkning af strømaftagere

3.3.20.

Betingelser, der gælder for brug af regenerativ bremsning

3.3.21.

Maksimal tilladt traktionsstrøm

3.4.   Delsystemet togkontrol og signaler

3.4.1.

EF-verifikation af TSI for togkontrol og signaler

3.4.2.

Dato for ibrugtagning som interoperabel strækning

3.4.3.

Liste over eventuelle særtilfælde

3.4.4.

Liste over eventuelle særlige undtagelser

ERTMS/ETCS

3.4.5.

Anvendelsesniveau

3.4.6.

Valgfrie funktioner installeret i infrastrukturen

3.4.7.

Valgfrie funktioner, der kræves i toget

3.4.8.

Software-versionsnummer

3.4.9.

Dato for ibrugtagning af denne version

Radiosystemet ERTMS/GSM-R

3.4.10.

Valgfrie funktioner som angivet i FRS (functional requirements specifications)

3.4.11.

Versionsnummer

3.4.12.

Dato for ibrugtagning af denne version

For ERTM/ETCS niveau 1 med opdatering med linjeleder eller radio

3.4.13.

Teknisk løsning, der kræves for det rullende materiel

Klasse B-systemer til togkontrol og varsling

3.4.14.

Nationale regler for drift af klasse B-systemer (+ hvordan man får adgang til dem)

Strækningssystem(er)

3.4.15.

Ansvarlig medlemsstat

3.4.16.

Systemets navn

3.4.17.

Software-versionsnummer

3.4.18.

Dato for ibrugtagning af denne version

3.4.19.

Gyldighedsperiodens udløb

3.4.20.

Behov for mere end et system, der er aktivt på samme tid

3.4.21.

Indbygget system

Klasse B-radiosystem

3.4.22.

Ansvarlig medlemsstat

3.4.23.

Systemets navn

3.4.24.

Versionsnummer

3.4.25.

Dato for ibrugtagning af denne version

3.4.26.

Gyldighedsperiodens udløb

3.4.27.

Særlige betingelser for skift mellem forskellige klasse B-systemer til togkontrol og varsling

3.4.28.

Særlige tekniske betingelser, der kræves for at kunne skifte mellem ERTMS/ETCS og klasse B-systemer

3.4.29.

Særlige betingelser for skift mellem forskellige radiosystemer

Tekniske fall-back-muligheder ved uregelmæssig drift for:

3.4.30.

ERTMS/ETCS

3.4.31.

Klasse B-system for togkontrol og varsling

3.4.32.

ERTMS/GSM-R

3.4.33.

Klasse B-radiosystem

3.4.34.

Ydre signaler

Hastighedsbegrænsninger i tilknytning til bremseevnen

3.4.35.

ERTMS/ETCS

3.4.36.

Klasse B-systemer for togkontrol og varsling

Nationale bestemmelser for drift af et klasse B-system

3.4.37.

Nationale bestemmelser i tilknytning til bremseevne

3.4.38.

Andre nationale bestemmelser, som f.eks.: data svarende til UIC-leaflet 512 (8. udgave af 1. januar 1979 og to ændringer)

Følsomheden af infrastrukturbaseret togkontrol og signaler over for elektromagnetisk kompatibilitet

3.4.39.

Krav skal angives i henhold til de europæiske standarder

3.4.40.

Tilladelse til at anvende hvirvelstrømsbremse

3.4.41.

Tilladelse til at anvende magnetskinnebremse

3.4.42.

Krav til tekniske løsninger i forbindelse med gennemførte undtagelser

3.5.   Delsystemet drift og trafikstyring

3.5.1.

EF-verifikation af TSI for drift og trafikstyring

3.5.2.

Dato for ibrugtagning som en interoperabel strækning

3.5.3.

Liste over eventuelle særtilfælde

3.5.4.

Liste over eventuelle særlige undtagelser

3.5.5.

Sprog, der anvendes til sikkerhedskritisk kommunikation med infrastrukturforvalterens personale

3.5.6.

Særlige klimatiske forhold og tilknyttede ordninger

Tillæg E

SPROG OG KOMMUNIKATIONSNIVEAU

De mundtlige kvalifikationer på et sprog kan inddeles i fem niveauer:

Niveau

Beskrivelse

5

kan tilpasse den måde, hvorpå han/hun taler til en hvilken som helst samtalepartner

kan give udtryk for en holdning

kan forhandle

kan overtale

kan give råd

4

kan klare helt uforudsete situationer

kan lave antagelser

kan give udtryk for en velargumenteret holdning

3

kan klare praktiske situationer, der indebærer et uforudset element

kan beskrive

kan holde gang i en enkel konversation

2

klare enkle praktiske situationer

kan stille spørgsmål

kan besvare spørgsmål

1

kan tale med brug af udenadlærte sætninger

Tillæg F

Ikke relevant

Tillæg G

Ikke relevant

Tillæg H

Ikke relevant

Tillæg I

Ikke relevant

Tillæg J

MINIMUMSKRAV TIL FAGLIGE KVALIFIKATIONER I FORBINDELSE MED UDFØRELSE AF OPGAVER I TILKNYTNING TIL »LEDSAGELSE AF TOG«

1.   ALMINDELIGE KRAV

a)

Dette tillæg, der skal læses sammen med punkt 4.6 og 4.7, er en liste over de elementer, der anses for at være relevante, når man skal ledsage et tog på TEN-nettet.

b)

Ved »faglig kvalifikation« forstås i denne TSI elementer, der er vigtige for at sikre, at driftspersonalet er uddannet og i stand til at forstå og udføre dets opgaver.

c)

Der gælder regler og procedurer for de opgaver, der skal udføres, og for det personale, der skal udføre dem. Disse opgaver kan udføres af alt godkendt og kvalificeret personale, uanset hvilket navn, hvilken jobbetegnelse eller hvilken grad der anvendes i bestemmelser eller procedurer eller af den enkelte virksomhed.

d)

Enhver godkendt og kvalificeret person skal følge alle de regler og procedurer, der gælder for den opgave, der skal udføres.

2.   FAGLIG VIDEN

Enhver godkendelse kræver, at der er bestået en indledende eksamen, og omfatter bestemmelser om løbende evaluering og uddannelse, som beskrevet i punkt 4.6.

2.1.   Generel faglig viden

a)

Generelle principper for sikkerhedsledelse inden for jernbanesystemet, der er relevante for opgaven, herunder grænseflader med andre delsystemer

b)

Generelle betingelser i tilknytning til passagerernes eller godsets sikkerhed og sikkerheden for personer på eller omkring sporet

c)

Arbejdsmiljøvilkår

d)

Generelle principper for jernbanesystemets sikkerhed

e)

Personlig sikkerhed, også når toget forlades på fri strækning

2.2.   Kendskab til de driftsregler og sikkerhedssystemer, der gælder for den infrastruktur, der skal benyttes

a)

Driftsregler og sikkerhedsbestemmelser

b)

Togkontrol- og signalsystem

c)

Kommunikationsprincipper og formel meddelelsesprocedure, herunder brug af kommunikationsudstyr

2.3.   Kendskab til det rullende materiel

a)

Udstyr i passagerkøretøjer

b)

Reparation af mindre defekter i det rullende materiels passagerafsnit i overensstemmelse med jernbanevirksomhedens krav.

2.4.   Strækningskendskab

a)

Driftsregler (såsom procedurer for togafgang) på de enkelte lokaliteter (signaler, udstyr på stationen osv.)

b)

Af- og påstigningsstationer

c)

Lokale drifts- eller beredskabsforanstaltninger, der er specifikke for kørestrækningens afsnit.

3.   EVNEN TIL AT ANVENDE VIDEN I PRAKSIS

a)

Kontroller før afgang, herunder bremseprøve og korrekt lukning af dørene

b)

Afgangsprocedurer

c)

Kommunikation med passagererne, navnlig i situationer, der har indflydelse på passagerernes sikkerhed.

d)

Uregelmæssig drift

e)

Vurdere omfanget af en defekt i passagerafsnittet og reagere i henhold til regler og procedurer

f)

Beskyttelses- og varslingsforanstaltninger i henhold til regler og forskrifter eller som bistand til lokomotivføreren

g)

Togevakuering og passagersikkerhed, navnlig hvis passagererne skal opholde sig på eller i nærheden af sporet

h)

Kommunikere med infrastrukturforvalterens personale, når der ydes bistand til lokomotivføreren, eller i forbindelse med en evakuering

i)

Indberette alle usædvanlige hændelser i tilknytning til togdriften, det rullende materiels tilstand og passagersikkerheden. Hvis det kræves, skal disse indberetninger ske skriftligt på det sprog, som jernbanevirksomheden vælger.

Tillæg K

Ikke relevant

Tillæg L

MINIMUMSKRAV TIL FAGLIGE KVALIFIKATIONER I FORBINDELSE MED KLARGØRING AF TOG

1.   ALMINDELIGE KRAV

Dette tillæg, der skal læses sammen med punkt 4.6 og 4.7, indeholder en liste over de elementer, der anses for at være relevante, når man skal forberede et tog på TEN-nettet.

a)

Ved »faglig kvalifikation« forstås i denne TSI elementer, der er vigtige for at sikre, at driftspersonalet er uddannet og i stand til at forstå og udføre dets opgaver.

b)

Regler og procedurer finder anvendelse på den opgave, der udføres, og på den person, der udfører opgaven. Disse opgaver kan udføres af alt godkendt og kvalificeret personale, uanset hvilket navn, hvilken jobbetegnelse eller hvilken grad der anvendes i bestemmelser eller procedurer eller af den enkelte virksomhed.

c)

Enhver godkendt og kvalificeret person skal følge alle de regler og procedurer, der gælder for den opgave, der skal udføres.

2.   FAGLIG VIDEN

Enhver godkendelse kræver, at der er bestået en indledende eksamen, og omfatter bestemmelser om løbende evaluering og uddannelse, som beskrevet i punkt 4.6.

2.1.   Generel faglig viden

a)

Generelle principper for sikkerhedsledelse inden for jernbanesystemet, der er relevante for opgaven, herunder grænseflader med andre delsystemer

b)

Generelle betingelser vedrørende passagernes og/eller godsets sikkerhed, herunder transport af farligt gods eller en usædvanlig transport

c)

Arbejdsmiljøvilkår

d)

Generelle principper for jernbanesystemets sikkerhed

e)

Personsikkerhed, når man opholder sig på eller i nærheden af jernbanespor

f)

Kommunikationsprincipper og formel meddelelsesprocedure, herunder brug af kommunikationsudstyr

2.2.   Kendskab til de driftsregler og sikkerhedssystemer, der gælder for den infrastruktur, der skal benyttes

a)

Togenes drift under normale og uregelmæssige driftsforhold og i nødsituationer

b)

Trafikale procedurer på de enkelte lokaliteter (signaler, udstyr på stationer/depoter/rangerterræner) og sikkerhedsbestemmelser

c)

Lokale driftsforanstaltninger

2.3.   Kendskab til togets udstyr

a)

Funktion og brug af udstyr i køretøjer

b)

Identifikation af og tilrettelæggelse af tekniske tilsyn.

3.   EVNEN TIL AT ANVENDE VIDEN I PRAKSIS

a)

Anvendelse af oprangeringsregler, bremseregler for tog, læsseregler for tog osv. for at sikre, at toget er i driftsklar stand

b)

Forståelse af signaturer og mærkninger på køretøjerne

c)

Procedure for bestemmelse af togdata og af, hvordan de formidles

d)

Kommunikation med togets personale

e)

Kommunikation med det personale, der har ansvaret for kontrol med togtrafikken

f)

Uregelmæssige driftsforhold, især når de påvirker klargøringen af togene

g)

Beskyttelses- og varslingsforanstaltninger i henhold til regler og forskrifter eller lokale foranstaltninger på det pågældende sted

h)

Foranstaltninger, der skal træffes i forbindelse med hændelser, der omfatter fragt af farligt gods (når det er relevant).

Tillæg M

Ikke relevant

Tillæg N

Ikke relevant

Tillæg O

Ikke relevant

Tillæg P

DEL »0«   IDENTIFIKATION AF KØRETØJER

Generelle bemærkninger

1.

Dette tillæg beskriver det nummer og den tilknyttede mærkning, der anbringes på et synligt sted på køretøjet for at identificere det entydigt under kørslen. Det beskriver ikke andre numre eller mærker, der eventuelt indgraveres eller påsættes permanent på chassiset eller de primære dele af køretøjet, når det konstrueres.

2.

Nummerets og det tilknyttede mærkes overensstemmelse med retningslinjerne i dette tillæg er ikke obligatorisk for:

køretøjer, der kun benyttes på net, hvor denne TSI ikke finder anvendelse

veterantogskøretøjer

køretøjer, der ikke normalt anvendes eller transporteres på de net, som denne TSI finder anvendelse på.

Disse køretøjer skal dog tildeles et midlertidigt nummer for, at kørsel kan tillades.

Europæisk køretøjsnummer og tilknyttede forkortelser

De enkelte jernbanekøretøjer får tildelt et nummer bestående af 12 cifre (det såkaldte europæiske køretøjsnummer, EVN) med følgende struktur:

Typer rullende materiel

Type køretøj og angivelse af evnen til interoperabilitet

[to cifre]

Land, hvor køretøjet er registreret

[to cifre]

Tekniske karakteristika

[fire cifre]

Løbe-nummer

[tre cifre]

Selvkontrol-ciffer

[et ciffer]

Godsvogne

00 til 09

10 til 19

20 til 29

30 til 39

40 til 49

80 til 89

[nærmere oplysninger i del 6]

01 til 99

[nærmere oplysninger i del 4]

0000 til 9999

[nærmere oplysninger i del 9]

001 til 999

0 til 9

[nærmere oplysninger i del 3]

Passagervogne uden trækkraft

50 til 59

60 til 69

70 til 79

[nærmere oplysninger i del 7]

0000 til 9999

[nærmere oplysninger i del 10]

001 til 999

Rullende materiel med trækkraft

90 til 99

[nærmere oplysninger i del 8]

0000001 til 8999999

[betydningen af disse tal fastsættes af medlemsstaterne, eventuelt ved bilaterale eller multilaterale aftaler]

Specialkøretøjer

9000 til 9999

[nærmere oplysninger i del 11]

001 til 999

I et givent land er det 7-cifrede tal for de tekniske karakteristika og løbenummeret tilstrækkeligt til entydigt at identificere et køretøj inden for kategorierne godsvogne, passagervogne uden trækkraft, rullende materiel med trækkraft (1) og specialkøretøjer (2).

Bogstavkoder supplerer nummeret:

mærker i tilknytning til evnen til interoperabilitet (nærmere oplysninger i del 5);

forkortelse for det land, hvor køretøjet er grundregistreret (nærmere oplysninger i del 4);

forkortelse for ihændehaveren (3) (nærmere oplysninger i del 1);

—forkortelse for de tekniske karakteristika (nærmere oplysninger i del 13 for passagervogne uden trækkraft, del 12 for godsvogne og del 14 for specialkøretøjer).

Tekniske karakteristika, koder og forkortelser forvaltes af et eller flere organer (herefter »det centrale organ«), der foreslås af ERA (Det Europæiske Jernbaneagentur) som følge af aktivitet nr. 15 i dets arbejdsprogram for 2005.

Tildeling af nummer

Reglerne for forvaltning af numrene vil blive foreslået af ERA som en del af aktivitet nr. 15 i dets arbejdsprogram for 2005.

DEL 1 —   IHÆNDEHAVERIDENTIFIKATIONSMÆRKE

Definition af ihændehaveridentifikationsmærket (VKM)

Et ihændehaveridentifikationsmærke (Vehicle Keeper Marking: VKM) er en alfanumerisk kode bestående af 2 til 5 bogstaver/cifre (4) . Et VKM anbringes på hvert enkelt jernbanekøretøj i nærheden af køretøjets nummer. Et VKM angiver den ihændehaver af køretøjet, der er grundregistreret i registret over rullende materiel.

Et VKM er entydigt i alle lande omfattet af denne TSI og alle lande, som indgår en aftale, der indebærer anvendelse af systemet til nummerering af køretøjer og ihændehaveridentifikationsmærke som beskrevet i denne TSI.

Ihændehaveridentifikationsmærkets format

VKM'et angiver køretøjets ihændehavers fulde navn eller forkortelse om muligt på en genkendelig måde. Alle 26 bogstaver i det latinske alfabet kan anvendes. Der anvendes store bogstaver i VKM'et. Bogstaver, der ikke står for det første bogstav i ihændehaverens navn, kan skrives med lille. Entydigheden må ikke afhænge af, om bogstaverne er store eller små.

Bogstaverne kan indeholde diakritiske tegn (5) . Entydigheden må ikke afhænge af de diakritiske tegn, der anvendes i disse bogstaver.

For køretøjer, der forvaltes af ihændehavere, der er bosiddende i et land, der ikke anvender det latinske alfabet, kan en oversættelse af VKM'et til landets eget alfabet anvendes bagefter VKM'et adskilt fra dette med en skråstreg (»/«). Der ses bort fra dette oversatte VKM i forbindelse med databehandling.

Undtagelser fra brugen af et VKM

Medlemsstaterne kan beslutte at anvende følgende undtagelser.

Der kræves ikke et VKM for køretøjer, hvis nummereringssystem ikke følger dette tillæg (jf. del 0, punkt 2). Dog skal relevant information om køretøjets ihændehavers identitet videregives til de organisationer, der er involveret i disse køretøjers drift på de net, som denne TSI finder anvendelse på.

Når information om det fulde navn og adresse er anført på køretøjet, er et VKM ikke påkrævet for:

køretøjer, der forvaltes af ihændehavere med en så begrænset køretøjsflåde, at dette ikke kræver brug af et VKM

specialkøretøjer til vedligeholdelse af infrastrukturen.

Der kræves ikke et VKM for lokomotiver, togsæt og passagervogne, der kun anvendes til national trafik, når:

de er påført ihændehaverens logo, og dette logo indeholder de samme og letgenkendelige bogstaver som VKM'et

de er forsynet med et letgenkendeligt logo, der er accepteret af den kompetente nationale myndighed som en passende ækvivalent for VKM'et.

Når en virksomheds logo er anført tillige med et VKM, er kun VKM'et gyldigt, og der skal ses bort fra logoet.

Bestemmelser om tildeling af VKM'er

En køretøjsihændehaver kan få udstedt mere end et VKM, hvis:

køretøjsihændehaveren har et formelt navn på mere end et sprog

køretøjsihændehaveren har en god grund til at skelne mellem separate køretøjsflåder i sin organisation.

Der kan udstedes et enkelt VKM for en gruppe af virksomheder:

der tilhører en enkelt organisationsstruktur, der har udpeget og givet mandat til en organisation i sin struktur til at håndtere alle spørgsmål på vegne af alle andre

der har givet en enkelt, separat juridisk enhed mandat til at håndtere alle spørgsmål på deres vegne, i hvilket tilfælde den juridiske enhed er ihændehaveren.

Register over VKM'er og procedure for tildeling

VKM-registret er offentligt og ajourføres løbende.

En ansøgning om et VKM indgives til ansøgerens kompetente nationale myndighed og fremsendes til det centrale organ. Et VKM kan først benyttes, når det er offentliggjort af det centrale organ.

Indehaveren af et VKM skal informere den kompetente nationale myndighed, når han ophører med at benytte et VKM, og den kompetente nationale myndighed videresender denne information til det centrale organ. Et VKM tilbagekaldes så, når ihændehaveren har fremlagt bevis for, at mærkningen er blevet ændret på alle de pågældende køretøjer. Det vil ikke blive genudstedt i en periode på 10 år, medmindre det genudstedes til den oprindelige indehaver eller på dennes foranledning til en anden indehaver.

Et VKM kan overføres til en anden indehaver, der er den oprindelige indehavers juridiske efterfølger. Et VKM forbliver gyldigt, når indehaveren ændrer sit navn til et navn, der ikke har nogen lighed med VKM'et.

Den første liste over VKM'er vil blive udarbejdet ved hjælp af de eksisterende forkortelser for jernbanevirksomheder.

VKM'et vil blive påført alle nybyggede køretøjer efter ikrafttrædelsen af de relevante TSI'er. Eksisterende køretøjer skal bringes i overensstemmelse med VKM-mærkningen senest den 31. december 2013. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem VKM-mærkningen på køretøjet og de data, der er grundregistreret i det nationale køretøjsregister, har registreringen i det nationale køretøjsregister forrang.

DEL 2 —   PÅFØRING AF NUMMERET OG DEN TILKNYTTEDE LITRERING PÅ VOGNKASSEN

Generelle retningslinjer for ekstern mærkning

De store bogstaver og tal, der udgør mærkningen, skal være mindst 80 mm høje og med typer uden seriffer af ensartet kvalitet. En mindre højde kan kun benyttes, når der ikke er andre muligheder end at anbringe mærkningen på længdedrageren.

Mærkningen anbringes højst 2 meter over skinneoverkant.

Godsvogne

Mærkningen skal anbringes på vognkassen på følgende måde

23

TEN

80

-RFC

7369 553-4

Zcs

31

TEN

80

-DB

0691 235-2

Tanoos

33

TEN

84

-ACTS

4796 100-8

Slpss

43

 

87

4273 361-3

Laeks

(I dette tilfælde uden VKM, information om fulde navn og adresse er anbragt på køretøjet)

Når der er tale om godsvogne, hvis vognkasse ikke har et areal, der er stort nok til denne form for mærkning, navnlig når der er tale om flade vogne, skal mærkningen anbringes som følger:

0187

3320

644-7

TEN:

F-SNCF

Ks

Når et eller flere underlitra af national betydning er anbragt på vognen, skal denne mærkning angives efter den internationale litrering og adskilles fra denne med en tankestreg.

Passagervogne uden trækkraft

Nummeret skal anbringes på begge sider af køretøjet på følgende måde:

-SNCF

61 87 – 7

 

B10 tu

Mærkningen af det land, hvor køretøjet er grundregistreret, og af de tekniske karakteristika anbringes direkte foran, bagved eller under det tolvcifrede vognnummer.

Når der er tale om styrevogne, skal nummeret også anbringes i førerrummet.

Lokomotiver, motorvogne og specialkøretøjer

Det 12-cifrede europæiske køretøjsnummer skal anbringes på begge sider af den trækkraftenhed, der anvendes til international drift, på følgende måde:

91 88 0001323-0

Det 12-cifrede europæiske køretøjsnummer anbringes ligeledes inde i førerrummene.

Ihændehaveren kan anbringe sin egen nummermærkning (normalt bestående af løbenummerets tal suppleret med en alfabetisk kode) med typer, der er større end det europæiske køretøjsnummer, hvilket kan være nyttigt i forbindelse med driften. Ihændehaveren kan selv bestemme, hvor hans eget nummer skal anbringes.

Eksempler

SP 42037

ES 64 F4-099

88-1323

473011

 

 

92 51 0042037-9

94 80 0189 999-6

91 88 0001323-0

92 87 473011-0

94 79 2 642 185-5

Disse regler kan ændres i bilaterale aftaler for køretøjer, der eksisterer på tidspunktet for TSI'ens ikrafttræden, og som anvendes til et specifikt arbejde, hvis der ikke er nogen risiko for sammenblanding af de forskellige enheder, der opererer på det pågældende jernbanenet. Undtagelsen er gældende i en periode, hvis længde fastsættes af de kompetente nationale myndigheder.

Den nationale myndighed kan kræve, at den alfabetiske landekode og VKM anvendes sammen med det 12-cifrede køretøjsnummer.

DEL 3 —   REGLER FOR FASTSÆTTELSE AF KONTROLCIFFERET (12. CIFFER)

Kontrolcifferet fastsættes på følgende måde:

cifrene på de lige pladser i grundtallet (talt fra højre) indgår med deres egen decimalværdi

cifrene på de ulige pladser i grundtallet (talt fra højre) ganges med 2

summen, der udgøres af cifrene på de lige pladser og af alle de cifre, der udgør delprodukterne fra de ulige pladser, udregnes derefter

den udregnede sums endetal findes

det supplement, der kræves for at bringe endetallet op på 10, udgør kontroltallet; er dette endetal nul, er kontroltallet også nul.

Eksempler

1 —

Lad grundtallet være

3

3

8

4

4

7

9

6

1

0

0

Multiplikationsfaktor

2

1

2

1

2

1

2

1

2

1

2

 

6

3

16

4

8

7

18

6

2

0

0

Sum: 6 + 3 + 1 + 6 + 4 + 8 + 7 + 1 + 8 + 6 + 2 + 0 + 0 = 52

Denne sums endetal er 2.

Denne sums endetal er 2. Kontrolcifferet vil derfor være 8, og grundnummeret bliver således registreringsnummer 33 84 4796 100-8.

2 —

Lad grundtallet være

3

1

5

1

3

3

2

0

1

9

8

Multiplikationsfaktor

2

1

2

1

2

1

2

1

2

1

2

 

6

1

10

1

6

3

4

0

2

9

16

Sum: 6 + 1 + 1 + 0 + 1 + 6 + 3 + 4 + 0 + 2 + 9 + 1 + 6 = 40

Denne sums endetal er 0.

Denne sums endetal er 0. Kontrolcifferet vil derfor være 0, og grundnummeret bliver således registreringsnummer 31 51 3320 198-0.

DEL 4 —   KODER FOR DE LANDE, HVOR KØRETØJERNE ER GRUNDREGISTRERET (3.-4. CIFFER OG FORKORTELSE)

Information om tredjelande er udelukkende anført til orientering

Lande

Alfabetisk landekode (6)

Numerisk landekode

Virksomheder i de firkantede parenteser i del 6 og del 7 (7)

Albanien

AL

41

HSh

Algeriet

DZ

92

SNTF

Armenien

AM (8)

58

ARM

Østrig

A

81

ÖBB

Aserbajdsjan

AZ

57

AZ

Belarus

BY

21

BC

Belgien

B

88

SNCB/NMBS

Bosnien-Hercegovina

BIH

44

ŽRS

50

ŽFBH

Bulgarien

BG

52

BDZ, SRIC

Kina

RC

33

KZD

Kroatien

HR

78

Cuba

CU (8)

40

FC

Cypern

CY

 

 

Tjekkiet

CZ

54

ČD

Danmark

DK

86

DSB, BS

Egypten

ET

90

ENR

Estland

EST

26

EVR

Finland:

FIN

10

VR, RHK

Frankrig

F

87

SNCF, RFF

Georgien

GE

28

GR

Tyskland

D

80

DB, AAE (9)

Grækenland

GR

73

CH

Ungarn

H

55

MÁV, GySEV/ROeEE (9)

Iran

IR

96

RAI

Irak

IRQ (8)

99

IRR

Irland

IRL

60

CIE

Israel

IL

95

IR

Italien

I

83

FS, FNME (9)

Japan

J

42

EJRC

Kasakhstan

KZ

27

KZH

Kirgisistan

KS

59

KRG

Letland

LV

25

LDZ

Libanon

RL

98

CEL

Liechtenstein

LIE (8)

 

 

Litauen

LT

24

LG

Luxembourg:

L

82

CFL

Makadonien (Den Tidligere Jugoslaviske Republik)

MK

65

CFARYM (MŽ)

Malta

M

 

 

Moldova

MD (8)

23

CFM

Monaco

MC

 

 

Mongoliet

MGL

31

MTZ

Marokko

MA

93

ONCFM

Nederlandene

NL

84

NS

Nordkorea

PRK (8)

30

ZC

Norge

N

76

NSB, JBV

Polen

PL

51

PKP

Portugal

P

94

CP, REFER

Rumænien

RO

53

CFR

Rusland

RUS

20

RZD

Serben-Montenegro

SCG

72

Slovakiet

SK

56

ŽSSK, ŽSR

Slovenien

SLO

79

Sydkorea

ROK

61

KNR

Spanien

E

71

RENFE

Sverige

S

74

GC, BV

Schweiz

CH

85

SBB/CFF/FFS, BLS (9)

Syrien

SYR

97

CFS

Tadsjikistan

TJ

66

TZD

Tunesien

TN

91

SNCFT

Tyrkiet

TR

75

TCDD

Turkmenistan

TM

67

TRK

Ukraine

UA

22

UZ

Det Forenede Kongerige

GB

70

BR

Usbekistan

UZ

29

UTI

Vietnam

VN (8)

32

DSVN

DEL 5 —   ALFABETISK MÆRKNING AF EVNE TIL INTEROPERABILITET

‘TEN’: »TEN«: Køretøj, som:

»PPV/PPW«:: Køretøj, der opfylder PPV/PPW-aftalen eller PGW-aftalen (i OSJD-landene),

(originalsprog: PPV/PPW: ППВ (Правила пользования вагонами в международном сообщении); PGW: Правила Пользования Грузовыми Вагонами)

Bemærkninger:

(a)

TEN-mærkede køretøjer skal mærkes med 0 til 3 i første ciffer af den interoperabilitetskode, der anvises i del 6.

(b)

Køretøjer, der ikke har tilladelse til drift i alle medlemsstater skal mærkes med de medlemsstater, hvor de har tilladelse. Listen over medlemsstater, der har givet tilladelse, bør udformes efter en af følgende tegninger, hvor D står for den medlemsstat, der har givet den første tilladelse (i eksemplet Tyskland), og F for den næste medlemsstat, der har givet tilladelse (i eksemplet Frankrig). Medlemsstaterne anføres med de koder, der er anvist i del 4. Dette kan omfatte både TSI-konforme og ikke-TSI-konforme køretøjer. Disse køretøjer skal mærkes med 4 til 8 i første ciffer af den interoperabilitetskode, der anvises i del 6.

Image

Image

DEL 6 —   INTEROPERABILITETSKODER FOR GODSVOGNE (1. OG 2. CIFFER)

 

2. ciffer

1. ciffer

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

2. ciffer

1. ciffer

 

 

Akselafstand

fast eller variabel

fast

variabel

fast

variabel

fast

variabel

fast

variabel

fast eller variabel

Akselafstand

 

TSI (10) og/eller COTIF (11) og/eller PPW

0

med aksler

Reserveret

TSI og/eller COTIF vogne (11)

[hvis ihændehaver er en jernbanevirksomhed, der er anført i del 4]

Anvendes ikke, før der er truffet ny beslutning

PPW-vogne

(variabel akselafstand)

med aksler

0

1

med bogier

Vogne, der anvendes af industrien

med bogier

1

2

med aksler

Reserveret

TSI og/eller COTIF vogne (11)

[hvis ihændehaver er en jernbanevirksomhed, der er anført i del 4]

PPW-vogne

TSI og/eller COTIF vogne (11)

PPW-vogne

Andre TSI og/eller COTIF vogne (11)

PPW-vogne

PPW-vogne

(fast akselafstand

med aksler

2

3

med bogier

med bogier

3

Ikke TSI og ikke COTIF (11) og ikke PPW

4

med aksler (12)

Servicevogne

Andre vogne

[hvis ihændehaver er en jernbanevirksomhed, der er anført i del 4]

Andre vogne

Andre vogne

Vogne med særlig nummerering for tekniske karakteristika

med aksler (12)

4

8

med bogier (12)

med bogier (12)

8

 

 

Trafik

Indenlandsk trafik eller international trafik efter særlig aftale

International trafik efter særlig aftale

Indenlandsk trafik

International trafik efter særlig aftale

Indenlandsk trafik

International trafik efter særlig aftale

Indenlandsk trafik

International trafik efter særlig aftale

Indenlandsk trafik

Indenlandsk trafik eller international trafik efter særlig aftale

Trafik

 

 

1. ciffer

2. ciffer

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

1. ciffer

2. ciffer

DEL 7 —   KODER FOR EVNE TIL INTERNATIONAL TRAFIK, DER ANVENDES FOR PASSAGERKØRETØJER UDEN TRÆKKRAFT (1. OG 2. CIFFER)

Advarsel: Betingelserne i de kantede parenteser er overgangsbetingelser og vil blive slettet i fremtidige udgaver af RIC (se de generelle bemærkninger i punkt 3).

 

Indenlandsk trafik

TSI (13) og/eller RIC/COTIF (14) og/eller PPW

Indenlandsk trafik eller international trafik efter særlig aftale

TSI (13) og/eller RIC/COTIF (14)

PPW

2. ciffer

1. ciffer

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

5

Køretøjer til indenlandsk trafik

[hvis ihændehaver er en RIC-jernbanevirksomhed, der er anført i del 4]

Køretøjer med fast akselafstand, uden klimaanlæg (herunder bil-transportvogne)

[hvis ihændehaver er en RIC-jernbanevirksomhed, der er anført i del 4]

Køretøjer med variabel akselafstand (1435/1520) uden klimaanlæg,

[hvis ihændehaver er en RIC-jernbanevirksomhed, der er anført i del 4]

Reserveret

Køretøjer med variabel akselafstand (1435/1672) uden klimaanlæg,

[hvis ihændehaver er en RIC-jernbanevirksomhed, der er anført i del 4]

Køretøjer med særlig nummerering for tekniske karakteristika

Køretøjer med fast akselafstand

Køretøjer med fast akselafstand

Køretøjer med variabel akselafstand (1435/1520) med skift af bogier

Køretøjer med variabel akselafstand (1435/1520), der kan tilpasses akselafstanden

6

Servicekøretøjer, der ikke anvendes til indtægtsskabende formål

Køretøjer med fast akselafstand med klimaanlæg,

[hvis ihændehaver er en RIC-jernbanevirksomhed, der er anført i del 4]

Køretøjer med variabel akselafstand (1435/1520) med klimaanlæg,

[hvis ihændehaver er en RIC-jernbanevirksomhed, der er anført i del 4]

Servicekøretøjer, der ikke anvendes til indtægtsskabende formål

[hvis ihændehaver er en RIC-jernbanevirksomhed, der er anført i del 4]

Køretøjer med variabel akselafstand (1435/1672) med klimaanlæg,

[hvis ihændehaver er en RIC-jernbanevirksomhed, der er anført i del 4]

Biltransportvogne

Køretøjer med variabel akselafstand

7

Lufttætte køretøjer med klimaanlæg

[hvis ihændehaver er en RIC-jernbanevirksomhed, der er anført i del 4]

Reserveret

Reserveret

Lufttætte køretøjer med klimaanlæg og fast akselafstand

[hvis ihændehaver er en RIVC-jernbanevirksomhed, der er anført i del 4]

Reserveret

Andre køretøjer

Reserveret

Reserveret

Reserveret

Reserveret

DEL 8 —   TYPER TRÆKKRAFT (1. OG 2. CIFFER)

Det første ciffer er »9«.

Det andet ciffer fastsættes af de enkelte medlemsstater. Det kan f.eks. passe med selvkontrolcifferet, hvis dette ciffer også beregnes med løbenummeret.

Hvis det andet ciffer beskriver trækkrafttypen, er følgende koder obligatoriske:

Kode

Generel køretøjstype

0

Diverse

1

Elektrisk lokomotiv

2

Diesellokomotiv

3

Eldrevet togsæt (højhastighed) [motorvogn eller bivogn]

4

Eldrevet togsæt (undtagen højhastighed) [motorvogn eller bivogn]

5

Dieseldrevet togsæt [motorvogn eller bivogn]

6

Specialvogn med særlig funktion

7

Elektrisk rangermaskine

8

Dieselrangermaskine

9

Specialkøretøj

DEL 9 —   MÆRKNING AF GODSVOGNE MED EUROPÆISK KØRETØJSNUMMER (EVN) (5.-8. CIFFER)

Denne del angiver i tabeller den numeriske mærkning med fire cifre, der følger vognens vigtigste tekniske karakteristika.

Denne del distribueres på et separat medie (elektronisk fil).

DEL 10

KODER FOR TEKNISKE KARAKTERISTIKA FOR PASSAGERVOGNE UDEN TRÆKKRAFT (5.-6. CIFFER)

 

6. ciffer

5. ciffer

0

1

2

3

4

Reserveret

0

Reserveret

Reserveret

Reserveret

Reserveret

Reserveret

Køretøjer med 1. klasse sæder

1

10 kupéer med sidegang eller tilsvarende åben vogn med midtergang

≥ 11 kupéer med sidegang eller tilsvarende åben vogn med midtergang

Reserveret

Reserveret

2- eller 3-akslet

Køretøjer med 2. klasse sæder

2

10 kupéer med sidegang eller tilsvarende åben vogn med midtergang

11 kupéer med sidegang eller tilsvarende åben vogn med midtergang

≥ 12 kupéer med sidegang eller tilsvarende åben vogn med midtergang

3-akslet

2-akslet

Køretøjer med 1. klasse eller 1./2. klasse sæder

3

10 kupéer med sidegang eller tilsvarende åben vogn med midtergang

11 kupéer med sidegang eller tilsvarende åben vogn med midtergang

≥ 12 kupéer med sidegang eller tilsvarende åben vogn med midtergang

Reserveret

2- eller 3-akslet

1. klasse eller 1./2. klasse liggevogne

4

10 1./2. klasse kupéer

Reserveret

Reserveret

Reserveret

≤ 9 1./2. klasse kupéer

2. klasse liggevogne

5

10 kupéer

11 kupéer

≥ 12 kupéer

Reserveret

Reserveret

Reserveret

6

Reserveret

Reserveret

Reserveret

Reserveret

Reserveret

Sovevogne

7

10 kupéer

11 kupéer

12 kupéer

Reserveret

Reserveret

Specialdesignede køretøjer og rejsegodsvogne

8

Styrevogn med sæder, alle klasser, med eller uden bagageafsnit med førerrum til kørsel i begge retninger

Køretøjer med 1. eller 1./2. klasse sæder med bagage- eller postafsnit

Køretøjer med 2. klasse sæder med bagage- eller postafsnit

Reserveret

Køretøjer med sæder, alle klasser med specialindrettede områder, f.eks. legeområde til børn

9

Postvogne

Rejsegodsvogne med postafsnit

Rejsegodsvogne

2- eller 3 akslede rejsegodsvogne og 2. klasse køretøjer med sæder, med bagage- eller postafsnit

Rejsegodsvogne med sidegang med eller uden toldforseglet afsnit

Bemærk: Dele af en kupé tages ikke i betragtning. Det tilsvarende antal pladser i åbne vogne med en midtergang fås ved at dividere antallet af tilgængelige sæder med 6, 8 eller 10 afhængigt af køretøjets konstruktion.

KODER FOR TEKNISKE KARAKTERISTIKA FOR PASSAGERVOGNE UDEN TRÆKKRAFT (5.-6. CIFFER)

 

6. ciffer

5. ciffer

5

6

7

8

9

Reserveret

0

Reserveret

Reserveret

Reserveret

Reserveret

Reserveret

Køretøjer med 1. klasse sæder

1

Reserveret

Dobbeltdækkerpassagervogne

≥ 7 kupéer med sidegang eller tilsvarende åben vogn med midtergang

8 kupéer med sidegang eller tilsvarende åben vogn med midtergang

9 kupéer med sidegang eller tilsvarende åben vogn med midtergang

Køretøjer med 2. klasse sæder

2

Kun for OSJD, dobbeltdækkerpassagervogne

Dobbeltdækkerpassagervogne

Reserveret

≥ 8 kupéer med sidegang eller tilsvarende åben vogn med midtergang

9 kupéer med sidegang eller tilsvarende åben vogn med midtergang

Køretøjer med 1. klasse eller 1./2. klasse sæder

3

Reserveret

Dobbeltdækkerpassagervogne

Reserveret

≥ 8 kupéer med sidegang eller tilsvarende åben vogn med midtergang

9 kupéer med sidegang eller tilsvarende åben vogn med midtergang

1. klasse eller 1./2. klasse liggevogne

4

Reserveret

Reserveret

Reserveret

Reserveret

≤ 9 1. klasse kupéer

2. klasse liggevogne

5

Reserveret

Reserveret

Reserveret

Reserveret

≤ 9 kupéer

Reserveret

6

Reserveret

Reserveret

Reserveret

Reserveret

Reserveret

Sovevogne

7

> 12 kupéer

Reserveret

Reserveret

Reserveret

Reserveret

Specialdesignede køretøjer og rejsegodsvogne

8

Passagervogne med sæder og liggevogne, alle klasser, med bar eller cateringafsnit

Dobbeltdækkerpassagervogn med sæder, alle klasser, med eller uden bagageafsnit med førerrum til kørsel i begge retninger

Spisevogne eller passagervogne med bar eller cateringafsnit og bagageafsnit

Spisevogne

Andre specialpassagervogne (konference, diskotek, bar, biograf, video, ambulancevogne)

9

2- eller 3-akslede rejsegodsvogne med postafsnit

Reserveret

2- eller 3-akslede biltransportvogne

Biltransportvogne

Servicekøretøjer

Bemærk: Dele af en kupé tages ikke i betragtning. Det tilsvarende antal pladser i åbne vogne med en midtergang fås ved at dividere antallet af tilgængelige sæder med 6, 8 eller 10 afhængigt af køretøjets konstruktion.

KODER FOR DE GENERELLE KARAKTERISTIKA FOR PASSAGERVOGNE UDEN TRÆKKRAFT (7.-8. CIFFER)

Energiforsyning

Maksimumshastighed

8. ciffer

7. ciffer

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

< 120 km/t

0

Alle spændinger (17)

Reserveret

3 000 V~ + 3 000 V =

1 000 V~ (17)

Reserveret

1 500 V~

Andre spændinger end 1 000 V, 1 500 V, 3 000 V

1 500 V~ + 1 500 V =

3 000 V =

Reserveret

1

Alle spændinger (17) + Damp (15)

1 000 V~ + Damp (15)

1 000 V~ + Damp (15)

1 000 V~ + Damp (15)

1 000 V~ + Damp (15)

1 000 V~ + Damp (15)

Reserveret

1 500 V~ + 1 500 V = + Damp (15)

3 000 V = + Damp (15)

3 000 V = + Damp (15)

2

Damp (15)

Damp (15)

3 000 V~ + 3 000 V = + Damp (15)

Damp (15)

3 000 V~ + 3 000 V = + Damp (15)

Damp (15)

3 000 V~ + 3 000 V = 1 500 V~ + Damp (15)

1 500 V~ + Damp (15)

1 500 V~ + Damp (15)

A (15)

121 to 140 km/t

3

Alle spændinger

Reserveret

1 000 V~ + 3 000 V =

1 000 V~ (17)  (15)

1 000 V~ (17)  (15)

1 000 V~

1 000 V~ + 1 500 V~ + 1 500 V =

1 500 V~ + 1 500 V =

3 000 V =

3 000 V =

4

Alle spændinger (17) + Damp (15)

Alle spændinger + Damp (15)

Alle spændinger + Damp (15)

1 000 V~ (17)  (15) + Damp (15)

1 500 V~ + 1 500 V =

1 000 V~ + Damp (15)

3 000 V~ + 3 000 V =

1 500 V~ + 1 500 V = + Damp (15)

3 000 V = + Damp (15)

Reserveret

5

Alle spændinger (17) + Damp (15)

Alle spændinger + Damp (15)

Alle spændinger + Damp (15)

1 000 V~ + Damp (15)

Reserveret

1 500 V~ + Damp (15)

Andre spændinger end 1 000 V, 1 500 V, 3 000 V

1 500 V~ + 1 500 V = + Damp (15)

Reserveret

Reserveret

6

Damp (15)

Reserveret

3 000 V~ + 3 000 V =

Reserveret

3 000 V~ + 3 000 V =

Reserved

Steam (15)

Reserveret

Reserveret

A (15)

141 to 160 km/t

7

Alle spændinger (17)

Alle spændinger

1 500 V~ (15) + 3 000 V = (15) Alle spændinger (16)

1 000 V~ (17)

1 500 V~ + 1 500 V =

1 000 V~

1 500 V~

1 500 V~ + 1 500 V =

3 000 V =

3 000 V =

8

Alle spændinger (17) + Damp (15)

Alle spændinger + Damp (15)

3 000 V~ + 3 000 V =

Reserveret

Alle spændinger (17) + Damp (15)

1 000 V~ + Damp (15)

3 000 V~ + 3 000 V =

Andre spændinger end1 000 V, 1 500 V, 3 000 V

Alle spændinger (17) + Damp (15)

A (15)

G (16)

> 160 km/h

9

Alle spændinger (17)  (16)

Alle spændinger

Alle spændinger+ Damp (15)

1 000 V~ + 1 500 V~

1 000 V~

1 000 V~

Reserved

1 500 V~ + 1 500 V =

3 000 V =

A (15)

G (16)

Alle spændinger.

Enkeltfase vekselstrøm 1 000 V 51 til 15 Hz, enkeltfase vekselstrøm 1 500 V 50 Hz, jævnstrøm 1 500 V, jævnstrøm 3 000 V. Kan omfatte enkeltfase vekselstrøm 3 000 V 50 Hz.

A

Selvstændig opvarmning uden elektricitetsforsyningslinje fra toget.

G

Køretøjer med elektricitetsforsyningslinje fra toget til alle spændinger, men som kræver en generatorvogn, der kan levere luftkonditionering.

Damp

Kun opvarmning med damp. Hvis spændingerne er angivet, kan koden også benyttes til vogne uden opvarmning med damp.

DEL 11

KODER FOR DE TEKNISKE KARAKTERISTIKA FOR SPECIALKØRETØJER (6.-8. CIFFER)

Tilladt hastighed for specialkøretøjer (6. ciffer)

Klassifikation

Selvkørende hastighed

≥ 100 km/t

< 100 km/t

0 km/t

Kan indsættes i et tog

V ≥ 100 km/t

Selvkørende

1

2

 

Ikke-selvkørende

 

 

3

V < 100 km/t og/eller begrænsninger (18)

Selvkørende

 

4

 

Ikke-selvkørende

 

 

5

Kan ikke indsættes i et tog

Selvkørende

 

6

 

Ikke-selvkørende

 

 

7

Selvkørende jernbane-/vejkøretøj, der kan indsættes i et tog (19)

 

8

 

Selvkørende jernbane-/vejkøretøj, der ikke kan indsættes i et tog (19)

 

9

 

Ikke-selvkørende jernbane-/vejkøretøj (19)

 

 

0

TYPE OG UNDERTYPE SPECIALKØRETØJ (7. OG 8. CIFFER)

7. ciffer

8. ciffer

Arbejdskøretøjer/maskiner

1

Infrastruktur og superstruktur

1

Tog til sporlægning og fornyelse af spor

2

Udstyr til nedlægning af sporskifter og overskæringer

3

Tog til genopretning af spor

4

Ballastrensemaskine

5

Maskine til jordarbejde

6

7

 

8

 

9

Skinnekran (ekskl. replacing)

0

Andet eller generelt

2

Spor

1

Højkapacitetssporstoppemaskine til almindelige spor

2

Andre sporstoppemaskiner til almindelige spor

3

Sporstoppemaskine med stabilisering

4

Sporstoppemaskine til sporskifter og overkørsler

5

Ballastfordeler

6

Stabiliseringsmaskine

7

Slibe- og svejsemaskine

8

Multifunktionsmaskine

9

Skinneinspektionskøretøj

0

Andet

3

Køreledning

1

Multifunktionsmaskine

2

Oprulnings- og udrulningsmaskine

3

Rammemaskine

4

Tromletrolje

5

Maskine til stramning af køreledningen

6

Maskine med hæveplatform og maskine med stillads

7

Rengøringstog

8

Smøretog

9

Inspektionsvogn til køreledning

0

Andet

4

Strukturer

1

Sporlægningsmaskine

2

Broinspektionsplatform

3

Tunnelinspektionsplatform

4

Gasrensningsmaskine

5

Ventilationsmaskine

6

Maskine med hæveplatform eller stillads

7

Tunneloplysningsmaskine

8

 

9

 

0

Andet

5

Læsning, losning og forskellig transport

1

Maskine til jernbanelæsning/-losning og -transport

2

Maskine til læsning/losning og transport af ballast, grus osv.

3

4

5

Maskine til læsning/losning og transport af jernbanesveller

6

7

8

Maskine til læsning/losning og transport af sporskifter osv.

9

Maskine til læsning/losning og transport af andre materialer

0

Andet

6

Måling

1

Vogn til kontrol af jordarbejde

2

Vogn til kontrol af spor

3

Vogn til kontrol af køreledning

4

Vogn til kontrol af sporvidde

5

Vogn til kontrol af signaler

6

Vogn til kontrol af telekommunikation

7

 

8

 

9

 

0

Andet

7

Beredskab

1

Beredskabskran

2

Nødtransportvogn

3

Nødtunneltog

4

Beredskabsvogn

5

Brandslukningsvogn

6

Sanitært køretøj

7

Reparationsvogn

8

 

9

 

0

Andet

8

Træk, transport, energi osv.

1

Trækenhed, trolje

2

3

Transportvogn (ekskl. 59) og troljeanhænger

4

Motorvogn

5

Dræsine/skinnebus

6

7

Betontog

8

 

9

 

0

Andet

9

Miljø

1

Selvkørende sneplov

2

Trukket sneplov

3

Snekost

4

Afisningsmaskine

5

Sprøjtetrolje

6

Sporrensningsmaskine

7

 

8

 

9

 

0

Andet

0

Jernbane/vej

1

Kategori 1 jernbane-/vejmaskine

2

3

Kategori 2 jernbane-/vejmaskine

4

5

Kategori 3 jernbane-/vejmaskine

6

7

Kategori 4 jernbane-/vejmaskine

8

9

 

0

Andet

DEL 12 —   LITRERING AF GODSVOGNE EKSKLUSIVE LEDVOGNE OG VOGNSÆT

BESTEMMELSE AF LITRA OG UNDERLITRA

1.   Vigtige bemærkninger

I de vedhæftede tabeller:

henviser oplysningerne angivet i meter til vognenes indvendige længde (lu)

svarer oplysningerne angivet i tons (tu) til den højeste læssegrænse, der er anført i læssetabellen for den pågældende vogn. Denne grænse fastsættes i henhold til de fastlagte procedurer.

2.   Underlitra med en international værdi, der er fælles for alle kategorier

q

ledning til elektrisk opvarmning, der kan leveres af alle godkendte strømstyrker

qq

ledning og installation til elektrisk opvarmning, der kan leveres af alle godkendte strømstyrker

s

vogne, der er godkendt til at køre under »s«-forhold (se bilag B til TSI for rullende materiel)

ss

vogne, der er godkendt til at køre under »ss«-forhold (se bilag B til TSI for rullende materiel)

3.   Underlitra med en national værdi

t, u, v, w, x, y, z

Værdien af disse bogstaver fastsættes af den enkelte medlemsstat.

LITRA: E — ÅBEN GODSVOGN MED HØJE SIDER

Referencevogn

af almindelig type

med nedklappelige side- og endevægge, med flad bund,

2-akslet: lu ≥ 7,70 m; 25 t ≤ tu ≤ 30 t

4-akslet: lu ≥ 12 m; 50 t ≤ tu ≤ 60 t

6-akslet eller derover: lu ≥ 12 m; 60 t ≤ tu ≤ 75 t

Under-litra

a

4-akslet

aa

6-akslet eller derover

c

med bundlemme (20)

k

2-akslet: tu < 20 t

4-akslet: tu < 40 t

6-akslet eller derover: tu < 50 t

kk

2-akslet: 20 t ≤ tu < 25 t

4-akslet: 40 t ≤ tu < 50 t

6-akslet eller derover: 50 t ≤ tu < 60 t

l

uden sidetip

ll

uden bundlemme (21)

m

2-akslet: lu < 7,70 m

4-akslet eller derover: lu < 12 m

mm

4-akslet eller derover: lu > 12 m b (21)

n

2-akslet: tu > 30 t

4-akslet: tu > 60 t

6-akslet eller derover: tu > 75 t

o

uden endetipning

p

med bremsestation (21)

LITRA: F — ÅBEN GODSVOGN MED HØJE SIDER

Referencevogn

Af speciel type

2-akslet: 25 t ≤ tu ≤ 30 t

3-akslet: 25 t ≤ tu ≤ 40 t

4-akslet: 50 t ≤ tu ≤ 60 t

6-akslet eller derover: 60 t ≤ tu ≤ 75 t

Under-litra

a

4-akslet

aa

6-akslet eller derover

b

høj kapacitet med aksler (volumen > 45 m3)

c

med kontrolleret losning ved tyngdekraft skiftevis i begge sider i toppen (22)

cc

med kontrolleret losning ved tyngdekraft skiftevis i begge sider i bunden (22)

f

egnet til trafik med Det Forenede Kongerige

ff

egnet til trafik med Det Forenede Kongerige (udelukkende via tunnelen)

fff

egnet til trafik med Det Forenede Kongerige (udelukkende via togfærge)

k

2- eller 3-akslet: tu < 20 t

4-akslet: tu < 40 t

6-akslet eller derover: tu < 50 t

kk

2- eller 3-akslet: 20 t < tu < 25 t

4-akslet: 40 t ≤ tu < 50 t

6-akslet eller derover: 50 t ≤ tu < 60 t

l

med bulklosning ved tyngdekraft samtidigt i begge sider i toppen (22)

ll

med bulklosning ved tyngdekraft samtidigt i begge sider i bunden (22)

n

2-akslet: tu > 30 t

3-akslet eller derover: tu > 40 t

4-akslet: tu > 60 t

6-akslet eller derover: tu > 75 t

o

med aksial bulklosning ved tyngdekraft i toppen (22)

oo

med aksial bulklosning ved tyngdekraft i bunden (22)

p

med aksial kontrolleret losning ved tyngdekraft i toppen (22)

pp

med aksial kontrolleret losning ved tyngdekraft i bunden (22)

ppp

med bremsestation (23)

Metoden til losning af disse vogne fastsættes ved hjælp af en kombination af følgende karakteristika:

 

Placering af losningsåbningerne:

:

aksial

:

Åbningerne er placeret over midten af sporet

:

bilateral

:

Åbningerne er placeret på hver sin side af sporet, uden for skinnerne

(For disse vogne sker losningen:

samtidig, hvis en fuldstændig tømning af vognen kræver, at åbningerne skal være på begge sider

skiftevis, hvis en fuldstændig tømning af vognen kan ske ved kun at åbne åbningerne på den ene side)

:

toppen

:

Losningskanalens nederste kant (uden medregning af mobile anordninger, der kan udvide denne kanal) er placeret mindst 0,700 m over skinnerne og muliggør anvendelse af et transportbånd til fjernelse af godset

:

nedefra

:

Losningskanalens nederste kant muliggør ikke anvendelse af transportbånd til fjernelse af godset

 

Losningsomfang

:

bulk

:

Når åbningerne er åbne for losning, kan de ikke lukkes igen, før vognen er tom

:

kontrolleret

:

Godsstrømmen kan reguleres eller endog standses på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af losningen

LITRA: G LUKKET GODSVOGN

Referencevogn

af almindelig type

med mindst 8 ventilationsåbninger

2-akslet: 9 m ≤ lu < 12 m; 25 t ≤ tu ≤ 30 t

4-akslet: 15 m ≤ lu < 18 m; 50 t ≤ tu ≤ 60 t

6-akslet eller derover: 15 m ≤ lu < 18 m; 60 t ≤ tu ≤ 75 t

Under-litra

a

4-akslet

aa

6-akslet eller derover

b

høj kapacitet:

2-akslet: lu ≥ 12 m og nyttelast ≥ 70 m3

4-akslet eller derover: lu ≥ 18 m

bb

4-akslet: lu > 18 m (24)

g

til korn

h

til frugt og grønsager (25)

k

2-akslet: tu < 20 t

4-akslet: tu < 40t

6-akslet eller derover: tu < 50 t

kk

2-akslet: 20 t ≤ tu < 25 t

4-akslet: 40 t ≤ tu < 50 t

6-akslet eller derover: 50 t ≤ tu < 60 t

l

med mindre end 8 ventilationsåbninger

ll

med udvidede døråbninger (24)

m

2-akslet: lu < 9 m

4-akslet eller derover: lu < 15 m

n

2-akslet: tu > 30 t

4-akslet: tu > 60 t

6-akslet eller derover: tu > 75 t

o

2-akslet: lu < 12 m og nyttelast ≥ 70 m3

p

med bremsestation (24)

LITRA: H — LUKKET GODSVOGN

Referencevogn

af speciel type

2-akslet: 9 m ≤ lu ≤ 12 m; 25 t ≤ tu ≤ 28 t

4-akslet: 15 m ≤ lu < 18 m; 50 t ≤ tu ≤ 60 t

6-akslet eller derover: 15 m ≤ lu < 18 m; 60 t ≤ tu ≤ 75 t

Under-litra

a

4-akslet

aa

6-akslet eller derover

b

2-akslet: 12 m ≤ lu ≤ 14 m og nyttelast ≥ 70 m3  (26)

4-akslet eller derover: 18 m ≤ lu < 22 m

bb

2-akslet: lu ≥ 14m

4-akslet eller derover: lu ≥ 22 m

c

med endevægge

cc

med endevægge og tilpasset indvendig til transport af biler

d

med bundlemme

dd

med tippelad (27)

e

med dobbeltbund

ee

med tredobbelt bund eller derover

f

egnet til trafik med Det Forenede Kongerige (26)

ff

egnet til trafik med Det Forenede Kongerige (udelukkende via tunnelen)

fff

egnet til trafik med Det Forenede Kongerige (udelukkende via togfærge) (26)

g

til korn

gg

til cement (27)

h

til frugt og grønsager (28)

hh

til kunstgødning (27)

i

med nedklappelige eller forskydelige vægge

ii

med meget robuste nedklappelige eller forskydelige vægge (29)

k

2-akslet: tu < 20 t

4-akslet: tu < 40 t

6-akslet eller derover: tu < 50 t

kk

2-akslet: 20 t ≤ tu < 25 t

4-akslet: 40 t ≤ tu < 50 t

6-akslet eller derover: 50 t ≤ tu < 60 t

l

med forskydelige skillevægge (30)

ll

med forskydelige skillevægge, der kan låses (27)

m

2-akslet: lu < 9 m

4-akslet eller derover: lu < 15 m

mm

4-akslet eller derover: lu > 18 m (27)

n

2-akslet: tu > 28 t

4-akslet: tu < 60 t

6-akslet eller derover: tu > 75 t

o

2-akslet: lu 12 m < 14 m og nytterumfang ≥ 70 m3

p

med bremsestation (27)

LITRA: I — TEMPERATURKONTROLLERET GODSVOGN

Referencevogn

kølevogn

med klasse IN termisk isolering

med motordreven ventilation, tremmerist og isbeholder ≥ 3,5 m3

2-akslet: 19 m2 ≤ gulvareal < 22 m2; 15 t ≤ tu ≤ 25 t

4-akslet: gulvareal ≥ 39 m2; 30 t ≤ tu ≤ 40 t

Under-litra

a

4-akslet

b

2-akslet med stort gulvareal: 22 m2 ≤ gulvareal ≤ 27 m2

bb

2-akslet med meget stort gulvareal: gulvareal > 27 m2

c

med kødkroge

d

til fisk

e

med elektrisk ventilation

f

egnet til trafik med Det Forenede Kongerige

ff

egnet til trafik med Det Forenede Kongerige (udelukkende via tunnelen)

fff

egnet til trafik med Det Forenede Kongerige (udelukkende via togfærge)

g

med mekanisk køling (31)  (32)

gg

køleanlæg med flydende gas (31)

h

med klasse IR termisk isolering

i

mekanisk kølet ved hjælp af maskineriet i en ledsagende teknisk vogn (31)  (32)  (33)

ii

ledsagende teknisk vogn (31)  (33)

k

2-akslet: tu > 15 t

4-akslet: tu < 30 t

l

isoleret uden isbeholdere (31)