8.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/1

(1)

Overgangen til en videnbaseret økonomi (Det Europæiske Råds møde i Lissabon i 2000) kræver modernisering og løbende forbedring af erhvervsuddannelsessystemerne som reaktion på hastige forandringer i økonomien og samfundet, således at de kan bidrage til at øge beskæftigelsesegnetheden og den sociale inddragelse og forbedre adgangen til livslang læring for alle, herunder dårligt stillede personer.

(2)

På Det Europæiske Råds møde i Barcelona i 2002 blev det fastsat som mål at gøre Europas uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer til en kvalitetsreference på verdensplan senest i 2010.

(3)

I de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse (2005-2008), der blev vedtaget i Lissabon, opfordres medlemsstaterne til at udvikle systemer for livslang læring, der er overkommelige i pris og lettilgængelige samt i stand til at reagere på de ændrede behov i en videnbaseret økonomi og et videnbaseret samfund. Tilpasning og kapacitetsopbygning i erhvervsuddannelsessystemerne er en forudsætning for at øge deres relevans for arbejdsmarkedet. De målsætninger, der fastsættes inden for rammerne af uddannelsespolitikken, bør derfor i stigende grad supplere de målsætninger, der fastsættes inden for rammerne af den økonomiske politik og arbejdsmarkedspolitikken, for at kombinere social samhørighed og konkurrenceevne.

(4)

Efter Rådets resolution af 19. december 2002 om fremme af styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse (4) (»Københavnsprocessen«) og som et resultat af et efterfølgende samarbejde mellem Kommissionen, medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter, EØS- og EFTA-landene samt kandidatlandene om det prioriterede område kvalitetssikring er der blevet udviklet en fælles referenceramme for kvalitetssikring (Common Quality Assurance Framework, »CQAF«), som tager hensyn til eksisterende erfaring og god praksis i de forskellige deltagerlande.

(5)

I henhold til Rådets og Kommissionens fælles 2004-midtvejsrapport til Det Europæiske Råd om arbejdsprogrammet uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 (5) bør CQAF inden for erhvervsuddannelser (som led i opfølgningen på Københavnserklæringen) og udarbejdelsen af en række vedtagne standarder, procedurer og retningslinjer for kvalitetssikring (6) (i tilknytning til Bolognaprocessen og som led i arbejdsprogrammet for uddannelsessystemernes mål) være nogle af Europas allerhøjeste prioriteter.

(6)

Rådet (uddannelse) godkendte i maj 2004 (7) CQAF-tilgangen og opfordrede medlemsstaterne og Kommissionen til på frivilligt plan at fremme den inden for deres respektive kompetenceområder sammen med de relevante berørte parter.

(7)

Det europæiske netværk for kvalitetssikring inden for erhvervsuddannelser (8) opstillede en europæisk platform, der muliggjorde en passende opfølgning af Rådets konklusioner fra 2004 og Helsingforskommunikéet og lettede et varigt samarbejde mellem landene.

(8)

I 2006 understregede Helsingforskommunikéet behovet for videreudvikling og indførelse af fælles europæiske redskaber, der specifikt er rettet mod erhvervsuddannelserne, idet der trækkes på principperne for en fælles referenceramme for kvalitetssikring som omhandlet i Rådets konklusioner fra maj 2004 om kvalitetssikring inden for erhvervsuddannelserne med henblik på at fremme en kultur med kvalitetsforbedring og øget deltagelse i det europæiske netværk for kvalitetssikring inden for erhvervsuddannelser.

(9)

Nærværende henstilling fastlægger en europæisk referenceramme for kvalitetssikring (»referencerammen«) som et referenceinstrument, der kan hjælpe medlemsstaterne med at fremme og overvåge løbende forbedring af deres erhvervsuddannelsessystemer på grundlag af fælles europæiske referencer, som bygger på og videreudvikler CQAF. Referencerammen bør bidrage til kvalitetsforbedring af erhvervsuddannelserne og til øget gennemsigtighed og ensartethed i forbindelse med den erhvervsuddannelsespolitiske udvikling mellem medlemsstaterne, hvorved gensidig tillid, arbejdstagernes og elevers/studerendes mobilitet og livslang læring fremmes.

(10)

Referencerammen bør omfatte en kvalitetssikrings- og forbedringscirkel inden for planlægning, gennemførelse, evaluering/vurdering og fornyet gennemgang/revision af erhvervsuddannelserne suppleret med fælles kvalitetskriterier, indikative deskriptorer og indikatorer. Overvågningsprocesserne, herunder en kombination af interne og eksterne evalueringsmekanismer, skal i nødvendigt omfang defineres af medlemsstaterne med henblik på at udpege systemernes, processernes og procedurernes styrke samt de områder, der skal forbedres. Referencerammen bør omfatte anvendelse af måleredskaber for at dokumentere effektiviteten.

(11)

Referencerammen bør anvendes af erhvervsuddannelsessystemerne og udbyderne af erhvervsuddannelse samt ved godkendelse af kvalifikationer. Den giver en systematisk tilgang til kvalitet, idet den omfatter og skaber indbyrdes forbindelse mellem de relevante niveauer og aktører. Referencerammen bør indebære, at der lægges stor vægt på overvågning og forbedring af kvaliteten, idet intern og ekstern evaluering, revision og forbedringsprocesser kombineres og suppleres med målinger og kvalitativ analyse. Referencerammen bør danne grundlag for videreudvikling gennem samarbejde på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan.

(12)

Idet denne henstilling giver konkrete redskaber til støtte for en evaluerings- og kvalitetsforbedringskultur på alle niveauer, bidrager den til brug af politikker og praksis, der er videnskabeligt baserede, som grundlag for politikker, der i højere grad er præget af effektivitet og lige muligheder for alle i overensstemmelse med de i 2006 af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, vedtagne konklusioner om effektivitet og lige muligheder for alle i de europæiske uddannelsessystemer (9).

(13)

Denne henstilling udgør en referenceramme for udpegning, støtte og udveksling af bedste praksis, ikke kun på nationalt, men også på lokalt og regionalt plan i alle relevante netværk, herunder netværket for den europæiske referenceramme for kvalitetssikring.

(14)

Denne henstilling tager hensyn til de fælles principper for kvalitetssikring inden for videregående uddannelse og erhvervsuddannelse i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (10) (European Qualifications Framework, »EQF«). Referencerammen bør derfor være til støtte for gennemførelsen af EQF, navnlig kvaliteten af godkendelsen af læringsresultater. Referencerammen bør ligeledes være til støtte for gennemførelsen af andre europæiske redskaber som f.eks. det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse og de fælles europæiske principper for validering af ikke-formel og uformel læring.

(15)

Denne henstilling er på grund af sin ikke bindende karakter i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet i traktatens artikel 5, eftersom den har til formål at støtte og supplere medlemsstaternes indsats ved at fremme yderligere samarbejde mellem medlemsstaterne for at øge erhvervsuddannelsernes gennemsigtighed og fremme mobilitet og livslang læring. Den bør gennemføres i overensstemmelse med national lovgivning og praksis. Denne henstilling er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i ovennævnte artikel, for så vidt som den hverken erstatter eller definerer nationale kvalitetssikringssystemer. Referencerammen foreskriver ikke et særligt kvalitetssikringssystem eller en særlig tilgang, men fastlægger fælles principper, kvalitetskriterier, indikative deskriptorer og indikatorer, som kan bidrage til vurdering og forbedring af eksisterende systemer og gennemførelsen af erhvervsuddannelserne.

(16)

Formålet med referenceindikatorerne i bilag II er at støtte evaluering og kvalitetsforbedring af erhvervsuddannelsessystemer og/eller blandt udbyderne i overensstemmelse med national lovgivning og praksis, og at fungere som en »værktøjskasse«, som de forskellige brugere kan anvende til at vælge de indikatorer, som de finder mest relevante for kravene i deres særlige kvalitetssikringssystem. For så vidt angår deres art og formål bør de holdes adskilt fra de indikatorer og benchmarks, som der henvises til i Rådets konklusioner af 25. maj 2007 om et sammenhængende sæt indikatorer og benchmarks til overvågning af udviklingen i retning af opfyldelse af Lissabonmålene inden for uddannelse og erhvervsuddannelse (11).

(17)

Referencerammen kan, hvis den anvendes og videreudvikles af medlemsstaterne, være med til at fremme yderligere forbedring og udvikling af disses erhvervsuddannelsessystemer, støtte til strategier for livslang læring, yderligere integration på det europæiske arbejdsmarked og gennemførelse af EQF samt fremme af en kvalitetsforbedringskultur på alle niveauer, samtidig med at den rige mangfoldighed i de nationale uddannelsessystemer respekteres.

(18)

Denne henstilling bør bidrage til at modernisere uddannelsessystemer, forbedre uddannelsernes effektivitet ved at søge at sikre, at folk ikke forlader uddannelsessystemet uden kvalifikationer, forbedre det indbyrdes forhold mellem uddannelse og beskæftigelse, bygge bro mellem formel, ikke-formel og uformel læring og udbygge godkendelse af kvalifikationer på grundlag af erhvervet erfaring,

1)

at de anvender og videreudvikler den europæiske referenceramme for kvalitetssikring (»referencerammen«), kvalitetskriterierne, de indikative deskriptorer og referenceindikatorerne, der er beskrevet mere indgående i bilag I og II, med henblik på yderligere forbedring og udvikling af deres erhvervsuddannelsessystemer, støtte til strategier for livslang læring og gennemførelse af EQF og det europæiske kvalitetscharter for mobilitet samt fremme af en kvalitetsforbedringskultur og innovation på alle niveauer. Der bør lægges særlig vægt på overgangen fra erhvervsuddannelse til videregående uddannelse

2)

at de hver især senest 18. juni 2011 udvikler en tilgang, der har til formål at forbedre kvalitetssikringssystemerne på nationalt plan, hvor dette er hensigtsmæssigt, og at sikre den bedst mulige udnyttelse af referencerammen, idet arbejdsmarkedets parter, regionale og lokale myndigheder og alle andre relevante berørte parter inddrages i overensstemmelse med national lovgivning og praksis

3)

at de deltager aktivt i netværket for referencerammen som grundlag for videreudvikling af fælles principper, referencekriterier og -indikatorer, retningslinjer og redskaber til relevante kvalitetsforbedringer af erhvervsuddannelserne på nationalt, regionalt og lokalt plan

4)

at de, hvor der ikke allerede forefindes et sådant, opretter et nationalt referencepunkt for kvalitetssikring inden for erhvervsuddannelserne, der er knyttet til de særlige strukturer og krav i hver enkelt medlemsstat, og som i overensstemmelse med national praksis samler eksisterende relevante organer og inddrager arbejdsmarkedets parter og alle relevante berørte parter på nationalt og regionalt plan med henblik på at sikre opfølgning af initiativer. Referencepunkterne bør:

5)

at de foretager en revision af gennemførelsesprocessen hvert fjerde år — en revision, som indarbejdes i hver anden national fremskridtsrapport udarbejdet som led i den fremtidige strategiske ramme for europæisk samarbejde på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet — på grundlag af referencekriterier, der defineres af netværket for referencerammen i samarbejde med Kommissionen og medlemsstaterne.

1)

at støtte medlemsstaterne ved gennemførelsen af ovennævnte opgaver, navnlig gennem fremme af samarbejde og gensidig læring, afprøvning og udvikling af vejledningsmateriale og oplysning om kvalitetsudvikling af erhvervsuddannelserne på tværs af medlemsstaterne

2)

at fremme og sammen med medlemsstaterne deltage i netværket for referencerammen ved at bidrage til den politiske udvikling på dette område gennem konkrete forslag og initiativer, hvor dette er hensigtsmæssigt

3)

at sikre opfølgning af gennemførelsen af denne henstilling ved hvert fjerde år at aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om de indhøstede erfaringer og følgerne for fremtiden, herunder om nødvendigt om en revision af denne henstilling, der foretages i samarbejde med medlemsstaterne og under inddragelse af forskellige interessenter

4)

på baggrund af denne rapport og i samarbejde med medlemsstaterne at foretage en evaluering af gennemførelsen af denne henstilling og om nødvendigt en revision heraf.