32009G1219(01)

Language
- My EUR-Lex
- Sign in
- Register
- My recent searches (0)

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 32009G1219(01) - EN

Document 32009G1219(01)

Help

Rådets Resolution af 27. november 2009 om nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018)

OJ C 311, 19.12.2009, p. 1–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

HTML

PDF

Official Journal

19.12.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/1

RÅDETS RESOLUTION

af 27. november 2009

om nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018)

2009/C 311/01

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

DER MINDER om

resolutionen vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, den 27. juni 2002 om rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (1), der omfattede anvendelse af den åbne koordinationsmetode og integrering af ungdomsspørgsmål i andre politikker, og den europæiske ungdomspagt, der blev vedtaget i marts 2005 af Det Europæiske Råd (2), som et af de instrumenter, der kan bidrage til at virkeliggøre Lissabonmålene for vækst og beskæftigelse,

den nye sociale dagsorden, der som en hovedprioritet tager sigte på børn og unge, (3)

og ANERKENDER

konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, den 11. maj 2009 om evaluering af de nuværende rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet og om de fremtidige perspektiver for de nye rammer (4),

UDTRYKKER TILFREDSHED med

Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen En EU-strategi for unge — investering og mobilisering. En fornyet åben koordinationsmetode tilpasset udfordringer og muligheder på ungdomsområdet, (5)

ANERKENDER,

at unge kvinder og mænd spiller en afgørende rolle for tacklingen af de mange socioøkonomiske, demografiske, kulturelle, miljømæssige og teknologiske udfordringer og muligheder, som EU og dets borgere står over for i dag og vil stå over for i årene fremover. Det er af væsentlig betydning for at nå målene for Europas Lissabonstrategi for vækst og beskæftigelse, at unge kvinders og mænds samfundsmæssige og erhvervsmæssige integration fremmes, samtidig med at den enkeltes personlige udvikling, sociale samhørighed og aktive medborgerskab fremmes,

at EU-ungdomsrapporten fra 2009 (6) viser, at selv om et flertal af nutidens unge europæere har gode levevilkår, er der stadig udfordringer, der skal tages op, bl.a. ungdomsarbejdsløshed, unge, der ikke deltager i uddannelse eller erhvervsuddannelse, fattigdom blandt unge, ringe deltagelse og repræsentation af unge i den demokratiske proces og forskellige sundhedsmæssige problemer. Økonomiske kriser, som den, der startede i 2008, er tilbøjelige til at få en markant negativ indvirkning på unge, og der er risiko for, at virkningerne bliver langvarige,

at de nuværende rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet har vist sig at være en nyttig platform for medlemsstaterne i deres arbejde med ungdomsspørgsmål, og at den åbne koordinationsmetode, integreringen af ungdomsspørgsmål i andre politikområder og initiativer som den europæiske ungdomspagt (7) har lettet en fleksibel tilgang på en måde, der er tilpasset ungdomsområdet, med behørig hensyntagen til medlemsstaternes beføjelser og subsidiaritetsprincippet,

at nye rammer, der fastlægger en strategi for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet for det næste årti — samtidig med at der tages udgangspunkt i de hidtidige fremskridt og erfaringer, og samtidig med at medlemsstaternes ansvar for ungdomspolitik respekteres — vil øge effektiviteten af dette samarbejde yderligere og give unge i EU flere fordele, navnlig i forbindelse med Lissabonstrategien for tiden efter 2010,

at det er af afgørende betydning at sætte alle unge kvinder og mænd i stand til at udnytte deres potentiale bedst muligt. Dette indebærer ikke kun investering i de unge ved tilvejebringelse af flere ressourcer med henblik på at udvikle politikområder af betydning for de unges dagligdag og at forbedre deres trivsel, men også mobilisering af de unge ved fremme af de unges uafhængighed og deres muligheder for at bidrage til en bæredygtig udvikling af samfundet og til europæiske værdier og mål. Det opfordrer også til bedre samordning mellem ungdomspolitikker og relevante politikområder, navnlig uddannelse, beskæftigelse, social inddragelse, kultur og sundhed.

ER DERFOR ENIGT om,

at i perioden til og med 2018 bør de overordnede målsætninger for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet være:

i)	at skabe flere og lige muligheder for alle unge med hensyn til uddannelse og på arbejdsmarkedet, og

ii)	at fremme aktivt medborgerskab, social inddragelse og solidaritet for alle unge,

at de vigtigste indsatsområder, hvor der bør tages initiativer, bør være dem, der er skitseret nedenfor og omhandlet mere detaljeret i bilag I:

—	Uddannelse

—	Beskæftigelse og iværksætterkultur

—	Sundhed og trivsel

—	Deltagelse

—	Frivilligt arbejde

—	Social inddragelse

—	Unge og verden

—	Kreativitet og kultur

at mens medlemsstaternes ansvar for ungdomspolitik og den frivillige karakter af det europæiske samarbejde på ungdomsområdet respekteres fuldt ud, indebærer opnåelsen af de to indbyrdes forbundne generelle mål en tostrenget tilgang, der omfatter udvikling og fremme af både:

i)	specifikke initiativer på ungdomsområdet — dvs. politikker og tiltag, der specifikt er rettet mod unge på områder såsom ikke-formel læring, deltagelse og frivilligt arbejde, ungdomsarbejde, mobilitet og information, og

ii)

integreringsinitiativer — dvs. initiativer, der skal åbne mulighed for en tværsektoriel tilgang, hvor der tages behørigt hensyn til ungdomsspørgsmål ved udformningen, gennemførelsen og evalueringen af politikker og tiltag på andre politikområder, der har en betydelig indvirkning på de unges liv. Med udgangspunkt i eksemplet med den europæiske ungdomspagt bør der fortsat integreres en ungdomsdimension i Lissabonstrategien for tiden efter 2010 og den nye sociale dagsorden samt i relevante EU-strategier og -programmer, som f.eks. den nye strategiramme for europæisk samarbejde på uddannelsesområdet, retningslinjerne for beskæftigelsen, sundhedsstrategien og kulturdagsordenen,

UNDERSTREGER,

at det europæiske samarbejde på det ungdomspolitiske område bør forankres forsvarligt i det internationale menneskerettighedssystem. En række ledende principper bør følges i alle politikker og aktiviteter vedrørende unge, nemlig vigtigheden af

a)	fremme af ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling med respekt for rettighederne og under iagttagelse af principperne som anerkendt bl.a. i artikel 21 og 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

b)	hensyntagen til eventuelle forskelle i unges levevilkår, behov, forhåbninger, interesser og holdninger, der skyldes en række faktorer, idet der lægges særlig vægt på dem, der af forskellige årsager har færre muligheder

c)	anerkendelse af, at alle unge er en ressource for samfundet, og opretholdelse af unges ret til at deltage i udviklingen af politikker, der berører dem, ved hjælp af en løbende, struktureret dialog med unge og ungdomsorganisationerne.

ER ENDVIDERE ENIGT om,

1.	at i perioden indtil 2018 bør det europæiske samarbejde på ungdomsområdet gennemføres ved hjælp af en fornyet åben koordinationsmetode, og det bør bygge på de overordnede mål, den tostrengede tilgang og de vigtigste indsatsområder som skitseret ovenfor,

2.	at det europæiske samarbejde på ungdomsområdet bør være evidensbaseret, relevant og konkret. Det bør producere klare og synlige resultater, som bør forelægges, gennemgås og formidles regelmæssigt og på en struktureret måde, så der etableres et grundlag for løbende evaluering og udvikling,

at et vellykket resultat af den åbne koordinationsmetode på ungdomsområdet afhænger af medlemsstaternes politiske vilje og af effektive arbejdsmetoder på nationalt plan og EU-plan. Ud fra dette perspektiv bør de arbejdsmetoder, der anvendes inden for det europæiske samarbejde, bygge på følgende:

i)	Arbejdscyklusser: Perioden frem til 2018 vil blive opdelt i en række 3-års-cyklusser, hvor den første cyklus omfatter årene fra 2010 til 2012.

ii)

Prioriteter: For hver af disse cyklusser vil der blive udvalgt en række prioriteter for det europæiske samarbejde, som vil bidrage til de indsatsområder, der er fastlagt inden for disse rammer. Prioriteterne vil blive vedtaget af Rådet på grundlag af den relevante fælles rapport fra Rådet og Kommissionen — som omhandlet i det følgende — og i samarbejde med repræsentanterne for de to formandskabstrioer, der dækker den pågældende arbejdscyklus. Disse prioriteter for det europæiske samarbejde skal udformes, så de muliggør samarbejde mellem alle medlemsstaterne eller et tættere samarbejde mellem et mere begrænset antal medlemsstater (klynger) afhængigt af de nationale prioriteter. Prioriteterne for første del af den første arbejdscyklus inden for denne nye ramme er fastlagt i bilag II. Prioriteterne for anden del af denne cyklus forelægges og vedtages af Rådet på et senere tidspunkt.

iii)

Gennemførelsesinstrumenter: For at samarbejdsrammerne kan gennemføres effektivt, er der behov både for instrumenter på det specifikke ungdomsområde og for instrumenter på andre dermed forbundne politikområder.

På det specifikke ungdomsområde er instrumenterne skitseret nedenfor under litra a)-g). De bør anvendes til at understøtte den tostrengede tilgang, dvs. til at gennemføre specifikke initiativer på ungdomsområdet samt til at fremme en tværsektoriel tilgang til at støtte integreringen af et ungdomsperspektiv i andre dermed forbundne politikområder. I forbindelse med denne integrering bør instrumenterne anvendes som et grundlag for dialog med og støtte for andre politikområder, således at disse kan integrere et ungdomsperspektiv, hvor og når det er relevant.

Videnopbygning og evidensbaseret ungdomspolitik: Ungdomspolitik bør være evidensbaseret. Der skal tilvejebringes bedre kendskab til og forståelse af unge kvinders og mænds levevilkår, værdier og holdninger, og det skal deles med andre relevante politikområder, således at der gives mulighed for, at der kan træffes passende og rettidige foranstaltninger. Sådan viden kan blandt andet fremmes via støtte til det europæiske videncenter for ungdomspolitik og dets kontaktpersoner, EU-dækkende analytisk kapacitet (Eurydice), forskning på ungdomsområdet, undersøgelser, særlige europæiske ungeundersøgelser og forskernetværk. EU-ungdomsrapporten vil også udgøre et væsentligt bidrag til evidensbaseret politikformulering. Samarbejdet mellem relevante myndigheder, ungdomsforskere, unge mennesker, ungdomsorganisationer og dem, der er aktive inden for ungdomsarbejde, bør fremmes.

Gensidig læring: Gensidig læring er et nøgleelement inden for disse samarbejdsrammer. Den gør det muligt at indkredse og lære af god praksis i forskellige medlemsstater. Gensidig læring vil foregå ved hjælp af f.eks. peerlæringsaktiviteter, konferencer og seminarer, fora på højt plan eller ekspertgrupper, og gennem undersøgelser og analyser og webbaserede netværk samt ved inddragelse af relevante interessenter. Emnerne for disse aktiviteter bør være tæt knyttet til prioriteterne for de respektive 3-års-arbejdscyklusser. Alle disse initiativer bør udvikles med klare målsætninger og på grundlag af klare mandater, tidsplaner og planer for resultaterne, der foreslås af Kommissionen i samråd med medlemsstaterne.

Den politiske dialog med tredjelande og samarbejdet med internationale organisationer, som f.eks. Europarådet, OECD (8) og FN, bør videreføres og derved være en reference- og inspirationskilde.

Fremskridtsrapportering: EU-ungdomsrapporten bør udarbejdes af Kommissionen ved afslutningen af hver arbejdscyklus — hvor den første under de nye rammer bliver i 2012. EU-ungdomsrapporten består af to dele: En fælles rapport fra Rådet og Kommissionen (politisk del) og dokumentationsmateriale (statistisk og analytisk del). I EU-ungdomsrapporten vil såvel fremskridtene hen imod rammernes overordnede mål som fremskridtene med hensyn til de prioriteter, der er fastlagt for den seneste arbejdscyklus, blive evalueret, og der vil blive fastlagt god praksis. EU-ungdomsrapporten bør bygge på nationale rapporter, der er udarbejdet af medlemsstaterne inden for ungdomsområdet og andre relevante politikområder, samt på andre eksisterende oplysninger og statistiske data. Overlapning af rapporteringsforpligtelserne bør undgås. EU-ungdomsrapporten bør også tjene som grundlag for udarbejdelsen af et sæt prioriteter for den følgende arbejdscyklus.

Formidling af resultater: For at forbedre synligheden og gennemslagskraften af samarbejdet inden for disse rammer på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan bør resultaterne af samarbejdet blive formidlet bredt blandt alle relevante interessenter og eventuelt drøftet på generaldirektør- eller ministerplan.

Overvågning af processen: Med henblik på at fremme opnåelsen af resultater gennem den åbne koordinationsmetode samt ejerskab til metoden både på nationalt plan og på EU-plan arbejder medlemsstaterne og Kommissionen tæt sammen om at styre, fremme og evaluere processen og dens resultater. I den forbindelse bør der arbejdes på grundlag af eksisterende indikatorer, der har indflydelse på de unges situation på områder som f.eks. uddannelse, beskæftigelse, sundhed og social inddragelse, og der bør, hvor det er relevant, udarbejdes forslag vedrørende potentielle nye indikatorer med henblik på behandling i Rådet.

Høringer og struktureret dialog med unge og ungdomsorganisationerne: Den strukturerede dialog med unge og ungdomsorganisationerne, der tjener som forum for fortløbende fælles overvejelse af prioriteterne, gennemførelsen og opfølgningen af det europæiske samarbejde på ungdomsområdet, bør videreføres og udvikles.

De emner, der tages op under dialogen, bør tilpasses de generelle mål for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet og prioriteterne for hver arbejdscyklus. Der bør fastsættes klare målsætninger og realistiske procedurer for hver cyklus i dialogen for at sikre kontinuitet og opfølgning. Dialogen bør være så omfattende som muligt og bør udarbejdes på lokalt, regionalt og nationalt plan samt på EU-plan, og den bør inddrage ungdomsforskere og dem, der er aktive inden for ungdomsarbejde. En struktureret dialog med unge og ungdomsorganisationerne på andre politikområder bør også understøttes. Gennemførelsen af den strukturerede dialog er yderligere skitseret i bilag III.

Mobilisering af EU-programmer og -fonde: Tilgængelige EU-fonde, som f.eks. strukturfondene, og relevante programmer, som f.eks. Aktive Unge-programmet, handlingsprogrammet for livslang læring, kulturprogrammet, progressprogrammet, mediaprogrammet, Erasmus for unge iværksættere og programmet for konkurrenceevne og innovation, samt de relevante EU-programmer og -fonde på områderne eksterne forbindelser og udviklingssamarbejde, bør anvendes effektivt.

4.	For hver 3-års-cyklus bør instrumenterne så vidt muligt bruges til at arbejde i retning af prioriteterne.

Inden for disse samarbejdsrammer bør støtte til og udvikling af ungdomsarbejde betragtes som tværsektorielle spørgsmål. Ungdomsarbejde er et bredt begreb, der dækker en lang række aktiviteter af social, kulturel, uddannelsesmæssig eller politisk art, som organiseres af, med og for unge. I stigende grad omfatter sådanne aktiviteter også sport og tilbud til unge. Ungdomsarbejde hører under området uddannelse uden for skolemiljøet ligesom de specifikke fritidsaktiviteter, der forvaltes af professionelle eller frivillige ungdomsarbejdere og -ledere, og bygger på ikke-formelle læringsprocesser og frivillighed. De måder, hvorpå ungdomsarbejde kan bidrage til at nå de overordnede mål, der er indkredset ovenfor, og også blive understøttet og anerkendt som en ekstra gevinst for sit økonomiske og sociale bidrag, bør undersøges nærmere og drøftes inden for disse rammer. Blandt de spørgsmål, der skal drøftes, er: passende uddannelse af ungdomsarbejdere og -ledere, anerkendelse af deres færdigheder ved hjælp af passende europæiske instrumenter, støtte til ungdomsarbejderes og -lederes mobilitet og fremme af innovative tjenester og tilgange inden for ungdomsarbejde.

6.	De nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet kan revideres, og Rådet kan foretage nødvendige tilpasninger i lyset af en eventuel væsentlig ny udvikling i Europa, især de beslutninger, der måtte blive truffet vedrørende en Lissabonstrategi for tiden efter 2010.

OPFORDRER DERFOR MEDLEMSSTATERNE til

at samarbejde med støtte fra Kommissionen, idet de anvender den åbne koordinationsmetode som skitseret i denne resolution, med henblik på at forbedre det europæiske samarbejde på ungdomsområdet i perioden indtil 2018 på grundlag af de overordnede mål, indsatsområderne, den tostrengede tilgang, de principper og gennemførelsesinstrumenter, der er beskrevet ovenfor, og prioriteterne, der er aftalt for hver arbejdscyklus,

på grundlag af de nationale prioriteter at vedtage foranstaltninger på nationalt plan, der kan bidrage til at nå de overordnede mål, der er skitseret i de nye rammer, samt overveje, om der kan hentes inspiration fra gensidig læring på EU-plan, når der udformes nationale politikker på ungdomsområdet og andre beslægtede politikområder.

OPFORDRER KOMMISSIONEN til

at samarbejde med og støtte medlemsstaterne inden for denne ramme — i perioden indtil 2018 — på grundlag af de overordnede mål, indsatsområderne, den tostrengede tilgang, de principper og gennemførelsesinstrumenter, der er beskrevet ovenfor, og de prioriteter, der er vedtaget for hver arbejdscyklus,

især gennem EU-ungdomsrapporten at undersøge, i hvor høj grad de overordnede mål i denne ramme er nået. I den forbindelse opfordres Kommissionen til at nedsætte en arbejdsgruppe, der i samråd med de relevante politikområder skal drøfte eksisterende data om de unges situation og det eventuelle behov for udarbejdelse af indikatorer på områder, hvor sådanne ikke findes, eller hvor der ikke er et åbenbart ungdomsperspektiv. Resultaterne af dette arbejde og forslag vedrørende potentielle nye indikatorer bør forelægges Rådet til overvejelse senest i december 2010,

3.	at foreslå en fleksibel ramme for peerlæringsaktiviteter og indlede undersøgelser, der er relevante for de overordnede mål og prioriteter, samt regelmæssigt at aflægge rapport til Rådet om de forskellige aktiviteter,

4.	i 2017 sammen med medlemsstaterne at udarbejde en endelig evalueringsrapport, der omfatter disse samarbejdsrammer. Den endelige evalueringsrapport bør drøftes af Rådet i 2018.

(1) EFT C 168 af 13.7.2002, s. 2.

(2) 7619/1/05.

(3) 11517/08.

(4) 9169/09.

(5) 9008/09.

(6) 9008/09 ADD 4.

(7) 7619/05: bilag I til Det Europæiske Råds konklusioner, 22.-23. marts 2005.

(8) Samtlige medlemsstater bør sikres ret til at deltage i dette arbejde.

BILAG I

UNGDOMSRELATEREDE MÅL OG EVENTUELLE INITIATIVER FOR MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN

Mange af de indsatsområder, der er opført i punkt 2 under afsnittet »ER DERFOR ENIGT om« ovenfor og nærmere beskrevet nedenfor, har klart deres egne overordnede mål og prioriteter og er skitseret inden for særskilte samarbejdsrammer og -strategier, og de behandles inden for rammerne af deres respektive åbne koordinationsmetode. Der er imidlertid brug for en indsats for at sikre et passende ungdomsperspektiv inden for hvert område. Med henblik herpå foreslås der i dette bilag under del A) en række initiativer for alle områder og under del B) en række specifikke ungdomsrelaterede mål, der sigter mod at præcisere ungdomsdimensionen på hvert af de nævnte indsatsområder, sammen med en ikke-udtømmende liste over eventuelle initiativer, som medlemsstaterne og/eller Kommissionen kan tage inden for deres respektive kompetenceområder og med behørig hensyntagen til subsidiaritetsprincippet.

a) Generelle initiativer

Der bør tages hensyn til følgende generelle initiativer inden for alle fastlagte indsatsområder:

—	Udvikle og styrke samarbejdet mellem beslutningstagere inden for de respektive indsatsområder og ansvarlige for ungdomspolitikken, blandt andet via en forbedret dialog og deling af viden og ekspertise

—	Tilskynde til og støtte unges og ungdomsorganisationers involvering og deltagelse i beslutningstagning, gennemførelse og opfølgning

—	Give vejledning og rådgivning af høj kvalitet

—	Forbedre adgangen til ungdomsinformation af høj kvalitet og udbrede information, bl.a. via alle mulige kanaler på lokalt, regionalt og nationalt plan og gennem organisationer, der dækker hele Europa såsom Eurodesk, ERYICA og EYCA samt andre europæiske netværk

—	Styrke samarbejdet med de lokale og regionale myndigheder

—	Støtte udviklingen af bedre viden om de unges situation, for eksempel gennem støtte til forskning på ungdomsområdet, forskningsnetværk, specifikke undersøgelser, osv.

—	Støtte udvikling af ungdomsarbejdet og anerkende dets værdi

—	Effektivt anvende og lette unges adgang til tilgængelige EU-fonde og -programmer

—	Støtte udvikling af eksperimenterende projekter og programmer for at afprøve nye og innovative idéer og udveksle god praksis

—	Anerkende værdien af bilateralt og multilateralt samarbejde for det europæiske samarbejde på det ungdomspolitiske område

—	Hvor det er relevant medtage en børnepolitisk dimension og tage hensyn til børns rettigheder og beskyttelse af børn, idet det tages i betragtning, at unges liv og fremtidsudsigter i betydelig grad bestemmes af, hvor mange muligheder og hvor megen støtte og beskyttelse der er modtaget i barndommen.

b) Ungdomsrelaterede mål og eventuelle initiativer for hvert indsatsområde

UDDANNELSE

Formål: Lige adgang for unge til uddannelse af høj kvalitet på alle niveauer og muligheder for livslang læring bør støttes. Som et supplement til formel uddannelse bør ikke-formel læring for unge fremmes og anerkendes, og der bør skabes bedre forbindelser mellem formel uddannelse og ikke-formel læring. Unges overgang mellem uddannelse og arbejdsmarkedet bør lettes og støttes, og skolefrafald reduceres.

Medlemsstaternes og Kommissionens initiativer inden for deres respektive kompetenceområder

—	Støtte til udvikling af muligheder for ungdomsarbejde og anden form for ikke-formel læring som et af en række tiltag, der skal løse problemerne vedrørende skolefrafald.

—	Fuld udnyttelse af de redskaber, der findes på EU-plan, til gennemsigtighed i forbindelse med og validering af færdigheder og anerkendelse af kvalifikationer (1).

—	Fremme af alle unges mobilitet inden for læring.

—	Løsning af problemerne vedrørende kønsbestemte og andre stereotyper gennem formel uddannelse og ikke-formel læring.

—	Anvendelse af formel uddannelse og ikke-formel læring til at fremme samhørighed og forståelse på tværs af forskellige grupper, fremme af lige muligheder og mindskelse af forskellene i resultater.

—	Udvikling af strukturer for deltagelse i uddannelse og samarbejde mellem skoler, familier og lokalsamfundene.

—	Fremme af formel uddannelse og ikke-formel læring til støtte for unges innovation, kreativitet og iværksætterånd.

—	Bevidstgørelse af en bredere offentlighed om værdien af resultater af ikke-formel læring.

Kommissionen vil videreudvikle Europass som et europæisk instrument med henblik på gennemsigtighed i forbindelse med færdigheder, herunder redskaber til selvevaluering af færdigheder og tredjeparters registrering af kompetencer såsom Europass-mobilitetsfremmende organisationer.

BESKÆFTIGELSE OG IVÆRKSÆTTERKULTUR

Formål: Integration af de unge på arbejdsmarkedet, enten som ansatte eller som iværksættere, bør støttes. Overgangen fra uddannelse eller arbejdsløshed eller inaktivitet til arbejdsmarkedet bør lettes og støttes. Muligheder for at forene arbejds- og familieliv bør forbedres. Inden for Lissabonstrategien for tiden efter 2010 er det nødvendigt at sikre et ungdomsperspektiv og sørge for, at det arbejde, der udføres i overensstemmelse med de overordnede mål for den europæiske ungdomspagt, fortsætter.

Medlemsstaternes og Kommissionens initiativer inden for deres respektive kompetenceområder

—	Forøgelse og forbedring af investeringerne i tilvejebringelse af hensigtsmæssige kvalifikationer, der efterspørges på arbejdsmarkedet, og i at sikre et bedre match på kort sigt og forudse de kvalifikationer, der bliver behov for på lang sigt.

—	Hensyntagen til de unges specifikke situation ved udformningen af flexicuritystrategier.

—	Fremme af grænseoverskridende faglige og erhvervsmæssige muligheder for unge.

—	Udvikling af kortsigtede foranstaltninger inden for rammerne af deres genrejsningsplaner for at stimulere integreringen af unge på arbejdsmarkedet samt af strukturforanstaltninger, hvor der tages hensyn til unge.

—	Udvikling af erhvervsvejledningstjenester.

—	Mindskelse af hindringerne for arbejdstagernes fri bevægelighed i EU.

—	Fremme af praktikophold og lærlingeuddannelser af høj kvalitet for at lette adgangen til og udviklingsmulighederne på arbejdsmarkedet.

—	Forbedring af børnepasningsmulighederne og fremme af ansvarsdeling mellem partnerne for at gøre det lettere for såvel unge kvinder som unge mænd at forene arbejde og privatliv.

—	Støtte af unges iværksætterånd bl.a. gennem iværksætteruddannelse, støtte til opstartsfonde og mentorprogrammer og tilskyndelse til anerkendelse af nye virksomheder.

—	Støtte til udvikling af europæiske netværk og strukturer for at fremme unges iværksætterkultur.

—	Fremme af iværksætterkultur inden for bæredygtig udvikling.

SUNDHED OG TRIVSEL

Formål: Unges sundhed og trivsel bør støttes med fokus på fremme af psykisk og seksuel sundhed, sport, fysisk aktivitet og sund livsstil samt forebyggelse og behandling af skader, spiseforstyrrelser, afhængighed og stofmisbrug.

Medlemsstaternes og Kommissionens initiativer inden for deres respektive kompetenceområder

—	Opfølgning af Rådets resolution om unges sundhed og trivsel (2) og fremme af idræt og fysisk aktivitet blandt unge gennem anvendelse af EU's retningslinjer for fysisk aktivitet (3).

—	Hensyn til, at sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse i forbindelse med aktiviteter til fremme af unges sundhed og trivsel.

—	Fremme af sund livsstil blandt unge gennem fysisk træning, kostuddannelse, fysisk aktivitet og samarbejde mellem skoler, ungdomsarbejdere, sundhedspersonale og sportsforeninger.

—	Fremhævelse af sportens rolle som en aktivitet, der støtter holdarbejde, interkulturel læring, fair play og ansvarlighed.

—	Forøgelse af ungdomsarbejderes og -lederes viden om og kendskab til sundhedsspørgsmål.

—	Mobilisering af berørte parter på lokalt plan for at finde og hjælpe udsatte unge og om nødvendigt gøre andre instanser opmærksom på dem.

—	Fremme af peer-to-peer-sundhedsuddannelse.

—

Fremme af beskyttelse af børn og unge, navnlig i forbindelse med kompetencer vedrørende de nye medier, og beskyttelse af dem mod visse farer som følge af brugen af nye medier, idet det dog også erkendes, at de nye medier kan bibringe de unge udbytte og muligheder, f.eks. som følge af opfølgningen af Rådets konklusioner af 21. maj 2008 og 27. november 2009 om mediekendskab i det digitale miljø.

—	Lettelse af adgangen til eksisterende sundhedsfaciliteter ved at gøre dem mere brugervenlige.

DELTAGELSE

Formål: Unges deltagelse i det repræsentative demokrati og civilsamfundet på alle niveauer og i samfundet som helhed bør støttes.

Medlemsstaternes og Kommissionens initiativer inden for deres respektive kompetenceområder

—	Udvikling af mekanismer med henblik på dialog med unge og unges deltagelse i nationale ungdomspolitikker.

—	Tilskyndelse til anvendelse af allerede eksisterende retningslinjer eller udarbejdelse af retningslinjer for unges deltagelse, information og høring med henblik på at sikre kvaliteten af disse aktiviteter.

—	Politisk og finansiel støtte til ungdomsorganisationer samt lokale og nationale ungdomsråd og fremme af anerkendelsen af deres vigtige rolle i demokratiet.

—	Fremme af deltagelse af flere og en større mangfoldighed af unge i det repræsentative demokrati, i ungdomsorganisationer og andre civilsamfundsorganisationer.

—	Effektiv anvendelse af informations- og kommunikationsteknologien til at udvide og uddybe unges deltagelse.

—	Støtte til forskellige former for »læring med henblik på deltagelse« fra en tidlig alder gennem formel uddannelse og ikke-formel læring.

—	Yderligere muligheder for debat mellem offentlige institutioner og unge.

Kommissionen vil revidere Den Europæiske Ungdomsportal og fremme et mere effektivt opsøgende arbejde over for unge.

FRIVILLIGT ARBEJDE

Formål: Unges frivillige arbejde bør støttes og i større grad anerkendes for sin værdi som en vigtig form for ikke-formel læring. Hindringer for frivilligt arbejde bør fjernes, og unges mobilitet på tværs af grænserne bør fremmes.

Medlemsstaternes og Kommissionens initiativer inden for deres respektive kompetenceområder

—	Fremme af anerkendelse af færdigheder, der er erhvervet ved frivilligt arbejde via instrumenter såsom Europass, Youthpass og medlemsstatsfinansierede instrumenter.

—	Gennemførelse af Rådets henstilling om unge volontørers mobilitet i Den Europæiske Union (4).

—	Øget opmærksomhed om værdien af frivilligt arbejde, herunder peer-to-peer-processer.

—	Bedre beskyttelse af unge volontører og fremme af kvaliteten af frivilligt arbejde.

—	Inddragelse af unge og ungdomsorganisationer i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af det kommende europæiske år for frivilligt arbejde til fremme af aktivt medborgerskab (2011).

—	Fremme af solidaritet mellem generationerne gennem frivilligt arbejde.

SOCIAL INDDRAGELSE

Formål: Social udstødelse af og fattigdom blandt unge og nedarvning af sådanne problemer fra en generation til den næste bør forebygges, og gensidig solidaritet mellem samfundet og unge bør styrkes. Lige muligheder for alle bør fremmes, og alle former for forskelsbehandling bør bekæmpes.

Medlemsstaternes og Kommissionens initiativer inden for deres respektive kompetenceområder

—	Udnyttelse af ungdomsarbejdets og ungdomscentrenes fulde potentiale som et middel til at opnå inddragelse.

—	Tilegnelse af en tværsektoriel tilgang, når der arbejdes for at forbedre samhørigheden og solidariteten i samfundet og mindske den sociale udstødelse af unge, idet sammenkædningen mellem f.eks. unges uddannelse og beskæftigelse og deres sociale inddragelse behandles.

—	Støtte til udvikling af interkulturel bevidsthed og interkulturelle kompetencer blandt alle unge og bekæmpelse af fordomme.

—	Støtte til informations- og uddannelsesaktiviteter for unge vedrørende deres rettigheder.

—	Løsning af problemerne vedrørende hjemløshed, boliger og økonomisk udstødelse.

—	Fremme af adgangen til tjenester af høj kvalitet — f.eks. transport, e-inddragelse, sundhed og sociale tjenesteydelser.

—	Fremme af specifik støtte til unge familier.

—	Inddragelse af unge og ungdomsorganisationer i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse (2010).

UNGE OG VERDEN

Formål: Unges deltagelse i og bidrag til de globale processer for beslutningstagning, gennemførelse og opfølgning (vedrørende spørgsmål som klimaændringer, FN's millenniumudviklingsmål, menneskerettigheder, osv.) og unges samarbejde med regioner uden for Europa bør støttes.

Medlemsstaternes og Kommissionens initiativer inden for deres respektive kompetenceområder

—	Forbedring af unges kendskab til globale spørgsmål som bæredygtig udvikling og menneskerettigheder.

—	Tilvejebringelse af muligheder for, at unge kan udveksle synspunkter med beslutningstagere om globale spørgsmål (f.eks. via deltagelse i internationale møder, virtuelle platforme/fora osv.)

—	Fremme af gensidig forståelse mellem unge over hele verden gennem dialog og ved hjælp af støtteforanstaltninger som f.eks. uddannelsesforløb, udvekslinger og møder.

—	Tilskyndelse af unge til at deltage i grønt frivilligt arbejde og grønne forbrugs- og produktionsmønstre (f.eks. genbrug, energibesparelser, hybridbiler osv.).

—	Fremme af iværksætterkultur, beskæftigelse, uddannelse og volontørarbejde i regioner uden for Europa.

—	Fremme af samarbejde med og udveksling mellem dem, der er aktive inden for ungdomsarbejde på forskellige kontinenter.

—	Tilskyndelse af unge til at deltage i udviklingssamarbejdsaktiviteter enten hjemme eller i udlandet.

KREATIVITET OG KULTUR

Formål: Unges kreativitet og innovationskapacitet bør støttes gennem en bedre kvalitetsadgang til og deltagelse i kultur og kulturelle udtryksformer allerede fra en tidlig alder, hvorved personlig udvikling, forbedrede indlæringsfærdigheder, interkulturelle færdigheder, forståelse og respekt for kulturel mangfoldighed og udvikling af nye og fleksible færdigheder med henblik på fremtidige jobmuligheder fremmes.

Medlemsstaternes og Kommissionens initiativer inden for deres respektive kompetenceområder

—	Støtte til kreativitetsudvikling blandt unge ved opfølgning af Rådets konklusioner om fremme af en kreativ generation: udvikling af børns og unges kreativitet og innovationsevne ved hjælp af kulturelle udtryksformer og en bredere adgang til kultur (5).

—	Udvidet kvalitetsadgang til kultur og kreative værktøjer, navnlig værktøjer, der omfatter nye teknologier, og udvikling af unges muligheder for at opleve kultur samt udtrykke og udvikle deres kreativitet i og uden for skolen.

—	Let adgang til nye teknologier for at sætte unge i stand til at udnytte deres kreativitet og innovationskapacitet og skabe interesse for kultur, kunst og videnskab.

—	Sikring af adgang til miljøer, hvor unge kan udvikle deres kreativitet og interesser og tilbringe en meningsfuld fritid.

—	Fremme af langsigtede synergier mellem politikker og programmer på kultur-, uddannelses-, sundheds-, inklusions-, medie-, beskæftigelses- og ungdomsområdet med henblik på at fremme unges kreativitet og innovationskapacitet.

—	Fremme af specialiseret uddannelse for ungdomsarbejdere i kulturelle og interkulturelle kompetencer samt kompetencer vedrørende de nye medier.

—	Fremme af partnerskaber mellem kulturelle og kreative sektorer og mellem ungdomsorganisationer og ungdomsarbejdere.

—	Fremme af og støtte til udvikling af unges talent og iværksætterevner med henblik på at øge deres beskæftigelsesegnethed og fremtidige jobmuligheder.

—	Fremme af unges viden om kultur og kulturarv i de forskellige EU-medlemsstater, herunder gennem anvendelse af nye teknologier.

(1) Førstnævnte sikres ved hjælp af redskaber som f.eks. Europass, EQF eller ECVET, og sidstnævnte ved hjælp af direktiv 2005/36/EF.

(2) EUT C 319 af 13.12.2008, s. 1.

(3) Recommended Policy Actions in Support of Health-Enhancing Physical Activity (anbefalede politiske tiltag til støtte for sundhedsfremmende fysisk aktivitet), 2008.

(4) EUT C 319 af 13.12.2008, s. 8.

(5) 14453/09.

BILAG II

PRIORITETER FOR DET EUROPÆISKE SAMARBEJDE PÅ UNGDOMSOMRÅDET I PERIODEN 1. JANUAR 2010-30. JUNI 2011

Overordnet prioritet — Unges beskæftigelse

Den overordnede tematiske prioritet for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet for perioden 1. januar 2010-30. juni 2011 bliver unges beskæftigelse. I de 18 måneder vil dette emne blive drøftet inden for rammerne af den strukturerede dialog. En række specifikke prioriteter bør helt eller delvis indgå i den overordnede tematiske prioritet.

1. januar 2010-30. juni 2010 — Social inddragelse

I første halvdel af 2010 vil der blive sat fokus på følgende spørgsmål:

—	Styrkelse af den europæiske ungdomspagt som led i Lissabonstrategien for tiden efter 2010

—	Social inddragelse af unge med færre muligheder

—	De lokale og regionale myndigheders rolle i ungdomspolitikken

—	Samarbejde med de latinamerikanske lande

1. juli 2010-31. december 2010 — Ungdomsarbejde

I anden halvdel af 2010 vil der blive sat fokus på følgende spørgsmål:

—	Ungdomsarbejde og adgang til ungdomsarbejde og -aktiviteter for de fattigste børn og unge

—	Unges adgang til kultur

1. januar 2011-30. juni 2011 — Deltagelse

I første halvdel af 2011 vil der blive sat fokus på følgende spørgsmål:

—	Unges medborgerskab og deltagelse med vægt på social, økonomisk, kulturel og politisk deltagelse og menneskerettigheder

—	Unges frivillige arbejde og deres bidrag til udvikling af lokalsamfund

BILAG III

GENNEMFØRELSE AF DEN STRUKTUREREDE DIALOG

Det overordnede ledende princip for den strukturerede dialog med unge og ungdomsorganisationer er skitseret i punkt 3, nr. iii), litra f), i afsnittet »ER ENDVIDERE ENIGT om« ovenfor. I dette bilag udbygges gennemførelsen af den strukturerede dialog nationalt og på EU-plan yderligere.

Den strukturerede dialog bør bygge på arbejdscyklusser af 18 måneders varighed med et overordnet tema svarende til de generelle prioriteter for det europæiske samarbejde i den pågældende 18 måneders periode. Hvert formandskab kan endvidere for sit halvår vælge et specifikt prioriteret tema, der kædes sammen med det overordnede tema.

Den strukturerede dialog bør omfatte høringer af unge og ungdomsorganisationer på alle niveauer i medlemsstaterne og på EU-ungdomskonferencer tilrettelagt af formandskabslandene samt under den europæiske ungdomsuge.

Med henblik på at forbedre gennemførelsen af den strukturerede dialog inden for deres respektive kompetenceområder og med behørig hensyntagen til subsidiaritetsprincippet:

—

opfordres Kommissionen til at indkalde en europæisk styringsgruppe for hver 18-måneders periode bestående af bl.a. repræsentanter fra trojkaformandskabslandenes ministerier med ansvar for ungdomsspørgsmål, nationale ungdomsråd og nationale kontorer for Aktive Unge-programmet samt repræsentanter for Kommissionen og Det Europæiske Ungdomsforum. Hvor det er hensigtsmæssigt, vil ungdomsforskere og ungdomsarbejdere blive konsulteret. Den europæiske styringsgruppe er ansvarlig for den overordnede koordination af den strukturerede dialog. Styringsgruppen opretter en støttestruktur med undervisere og kontaktpersoner, der kan give metodestøtte og sørge for kontinuitet i tilrettelæggelsen af den strukturerede dialog på EU-plan

—

opfordres medlemsstaterne til at støtte oprettelsen af en lille national arbejdsgruppe. Disse grupper kan om nødvendigt benytte eksisterende strukturer og sammensættes af bl.a. repræsentanter for ministerier med ansvar for ungdomsspørgsmål, nationale ungdomsråd, lokale og regionale ungdomsråd, ungdomsorganisationer, dem, der er aktive inden for ungdomsarbejde, forskellige unge og ungdomsforskere. Medlemsstaterne tilskyndes til så vidt muligt at lade de nationale ungdomsråd få en ledende rolle i disse grupper. De nationale arbejdsgrupper vil få til opgave at sikre, at der er bred deltagelse i medlemsstaterne

—	opfordres Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med alle berørte parter løbende at følge op på den strukturerede dialog og indsamle og formidle god praksis.

Top