30.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 201/58

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (3) (i det følgende benævnt »syvende rammeprogram«) åbner mulighed for Fællesskabets deltagelse i forsknings- og udviklingsprogrammer, der gennemføres af flere medlemsstater, herunder deltagelse i de strukturer, der oprettes for gennemførelsen af disse programmer, i overensstemmelse med traktatens artikel 169.

(2)

Der er i syvende rammeprogram fastsat en række kriterier for udpegning af områder på hvilke, der kan iværksættes sådanne artikel 169-initiativer: De skal være relevante for Fællesskabets målsætninger, have et klart defineret mål, som er relevant for syvende rammeprograms mål, der skal på forhånd være et grundlag at gå ud fra (igangværende eller påtænkte nationale forskningsprogrammer), de skal have europæisk merværdi og en kritisk masse i kraft af størrelsen og antallet af involverede programmer og de fornødne lighedspunkter mellem de aktiviteter, de omfatter, og anvendelsen af traktatens artikel 169 skal være det mest hensigtsmæssige middel til at opfylde målsætningerne.

(3)

I Rådets beslutning 2006/974/EF af 19. december 2006 om særprogrammet »Kapacitet« til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (4) (i det følgende benævnt »særprogrammet »Kapacitet««) peges der på et artikel 169-initiativ til fordel for forskningsintensive små og mellemstore virksomheder (SMV’er) som et oplagt område for Fællesskabets deltagelse i nationale forskningsprogrammer, der gennemføres af flere medlemsstater på grundlag af traktatens artikel 169.

(4)

Rådet pegede i sine konklusioner af 24. september 2004 på syvende rammeprograms betydning for oprettelsen af et europæisk forskningsrum (EFR) og understregede i denne sammenhæng, hvor vigtigt det er at styrke forbindelserne mellem EFR og europæiske mellemstatslige organisationer som Eureka.

(5)

Rådet understregede i sine konklusioner af 25. og 26. november 2004, at SMV’erne har stor betydning for Europas vækst og konkurrenceevne, og at medlemsstaterne og Kommissionen derfor må arbejde på at gøre nationale og europæiske støtteprogrammer til fordel for SMV’er mere effektive og indbyrdes komplementære. Rådet opfordrede Kommissionen til at undersøge mulighederne for at udvikle en bottom-up-ordning for forskningsintensive SMV’er. Rådet erindrede om, at det er vigtigt at få koordineret nationale programmer for udviklingen af et europæisk forskningsrum. Rådet opfordrede medlemsstaterne og Kommissionen til at arbejde tæt sammen om at indkredse et begrænset antal områder, hvor traktatens artikel 169 ligeledes kan bringes i anvendelse. Rådet opfordrede Kommissionen til at udbygge samarbejdet og koordineringen mellem De Europæiske Fællesskaber og de aktiviteter, der gennemføres inden for rammerne af mellemstatslige strukturer, især Eureka, og henviste til Eureka-ministerkonferencen af 18. juni 2004.

(6)

I sin beslutning af 10. marts 2005 om videnskab og teknologi — retningslinjer for EU’s politik til støtte af forskning (5) — opfordrede Europa-Parlamentet medlemsstaterne til at vedtage skattemæssige og andre incitamenter til fremme af industriel innovation, herunder forbindelser med Eureka, særligt i forhold til SMV’er, og understregede, at oprettelsen af et europæisk forskningsrum forudsætter, at en voksende del af de finansielle midler til forskning fordeles af Den Europæiske Union med det formål at koordinere europæiske, nationale og regionale forskningspolitikker tættere med hensyn til såvel indhold som finansiering, og at denne finansiering supplerer forskningspolitikken i og mellem medlemsstaterne. Europa-Parlamentet mente, at andre finansierings- og støttemekanismer burde udnyttes mere effektivt og koordineres til fordel for forskning og udvikling (i det følgende benævnt »FoU«) og innovation, og nævnte bl.a. Eureka. Europa-Parlamentet ønskede øget samarbejde mellem nationale forskningsprogrammer og opfordrede Kommissionen til at tage initiativer i medfør af traktatens artikel 169.

(7)

Kommissionen understregede i sin meddelelse af 4. juni 2003»Investering i forskning: en handlingsplan for Europa« betydningen af SMV’ernes deltagelse i direkte foranstaltninger til støtte for forskning og innovation, som er altafgørende for at fremme den innovative kapacitet i store segmenter af økonomien.

(8)

I dag er en række af de FoU-programmer eller -aktiviteter, der gennemføres af medlemsstaterne hver for sig på nationalt plan til støtte for FoU-aktiviteter i SMV’er, ikke tilstrækkeligt koordinerede på europæisk plan og giver ikke mulighed for en sammenhængende tilgang på europæisk plan til et effektivt program for forskning og teknologisk udvikling.

(9)

Ud fra et ønske om at opnå en sammenhængende tilgang på europæisk plan i relation til FoU-intensive SMV’er og sikre en effektiv indsats har flere medlemsstater inden for rammerne af Eureka taget initiativ til at etablere et fælles FoU-program med titlen »Eurostars« (i det følgende benævnt »det fælles Eurostarsprogram«) til fordel for FoU-intensive SMV’er for at nå op på en kritisk masse med hensyn til forvaltning og finansielle ressourcer og samle den yderligere ekspertise og de ressourcer, der er til rådighed i forskellige lande i Europa.

(10)

Det fælles Eurostarsprogram har til formål at støtte FoU-intensive SMV’er ved at tilvejebringe de nødvendige retlige og organisatoriske rammer for et storstilet europæisk samarbejde mellem medlemsstater om anvendt forskning og innovation inden for alle teknologiske og industrielle områder til fordel for disse SMV’er. Belgien, Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Danmark, Tyskland, Estland, Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Slovakiet, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige (i det følgende benævnt »de deltagende medlemsstater«) samt Island, Israel, Norge, Schweiz og Tyrkiet (i det følgende benævnt »de øvrige deltagende lande«) er blevet enige om at koordinere og gennemføre fælles aktiviteter, der skal bidrage til det fælles Eurostarsprogram. Den samlede værdi af deres deltagelse anslås til mindst 300 mio. EUR i den foreslåede seksårige programperiode. Fællesskabets finansielle bidrag bør udgøre højst 25 % af det samlede offentlige bidrag til det fælles Eurostarsprogram, som skønnes at andrage 400 mio. EUR.

(11)

For at øge det fælles Eurostarsprograms gennemslagskraft har de deltagende medlemsstater og de øvrige deltagende lande accepteret, at Fællesskabet deltager i det fælles Eurostarsprogram. Fællesskabet bør deltage med et finansielt bidrag på op til 100 mio. EUR i hele programmets løbetid. Eftersom det fælles Eurostarsprogram er i overensstemmelse med videnskabelige mål i syvende rammeprogram, og dets emne falder ind under »forskning til fordel for SMV’er«, som er en del af særprogrammet »Kapacitet«, bør Fællesskabets bidrag tages fra budgetbevillingen hertil. Der kan muligvis opnås yderligere finansiering, bl.a. fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB), navnlig via den finansieringsfacilitet for risikodeling, som EIB og Kommissionen har udviklet i fællesskab i medfør af bilag III til beslutning 2006/974/EF.

(12)

Fællesskabets finansielle støtte bør være betinget af, at der fastlægges en finansieringsplan baseret på formelle tilsagn fra de kompetente nationale myndigheder om i fællesskab at gennemføre de FoU-programmer og -aktiviteter, der iværksættes på nationalt plan, og bidrage til finansieringen af den fælles gennemførelse af det fælles Eurostarsprogram.

(13)

Den fælles gennemførelse af de nationale forskningsprogrammer forudsætter, at der etableres eller består en særlig implementeringsstruktur som beskrevet i særprogrammet »Kapacitet«.

(14)

De deltagende medlemsstater er blevet enige om en sådan særlig implementeringsstruktur til gennemførelsen af det fælles Eurostarsprogram.

(15)

Den særlige implementeringsstruktur bør modtage Fællesskabets finansielle bidrag og bør sikre en effektiv gennemførelse af det fælles Eurostarsprogram.

(16)

Fællesskabets bidrag bør være betinget af, at de deltagende medlemsstater og de øvrige deltagende lande giver tilsagn om ressourcer og rent faktisk betaler deres finansielle bidrag.

(17)

Betalingen af Fællesskabets bidrag er betinget af, at der indgås en overordnet aftale mellem Kommissionen på Det Europæiske Fællesskabs vegne og den særlige implementeringsstruktur, som indeholder detaljerede bestemmelser om anvendelsen af Fællesskabets bidrag. Denne overordnede aftale bør desuden indeholde de nødvendige bestemmelser, der sikrer beskyttelsen af Fællesskabets finansielle interesser.

(18)

Renter, der påløber Fællesskabets finansielle bidrag, betragtes som formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med artikel 18, stk. 2, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (6) (i det følgende benævnt »finansforordningen«). Fællesskabets maksimale bidrag som angivet i denne beslutning kan forhøjes tilsvarende af Kommissionen.

(19)

Fællesskabet bør på de betingelser, der er fastsat i den aftale, der indgås mellem Fællesskabet og den særlige implementeringsstruktur, have ret til at nedsætte eller tilbageholde sit finansielle bidrag eller bringe dette til ophør, såfremt det fælles Eurostarsprogram gennemføres mangelfuldt eller kun delvist eller forsinket, eller såfremt de deltagende medlemsstater og de øvrige deltagende lande ikke bidrager eller kun bidrager delvist eller forsinket til finansieringen af det fælles Eurostarsprogram.

(20)

Med henblik på en effektiv gennemførelse af det fælles Eurostarsprogram bør der ydes finansiel støtte til deltagere i de projekter under det fælles Eurostarsprogram (i det følgende benævnt »Eurostarsprojekter«), som udvælges centralt efter indkaldelser af forslag. Denne form for finansiel støtte og udbetalingerne heraf bør være gennemsigtige og effektive. Udbetalinger bør gennemføres inden den frist, som er fastsat i henhold til en aftale, der indgås mellem de nationale finansieringsorganer og den særlige implementeringsstruktur. Den særlige implementeringsstruktur bør opfordre de deltagende medlemsstater og de øvrige deltagende lande til at gøre det lettere at foretage udbetalingerne til deltagere i udvalgte Eurostarsprojekter, herunder i givet fald gennem udbetaling af en samlet sum.

(21)

Bedømmelsen af forslag bør foretages centralt af uafhængige eksperter. En prioriteringsliste, som bør være bindende for tildelingen af støtte fra Fællesskabets bidrag og fra de nationale budgetter, der er øremærket til Eurostarsprojekter, bør godkendes centralt.

(22)

Fællesskabets bidrag bør forvaltes ved indirekte central forvaltning i henhold til finansforordningen og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (7) (i det følgende benævnt »gennemførelsesbestemmelserne«).

(23)

For hvert udvalgt Eurostarsprojekt bør de FoU-intensive SMV’er bidrage kollektivt med størstedelen af de samlede udgifter til alle deltagernes FoU-aktiviteter.

(24)

Alle medlemsstater bør kunne deltage i det fælles Eurostarsprogram.

(25)

I tråd med målene i syvende rammeprogram bør lande, der er tilknyttet syvende rammeprogram, eller andre lande kunne deltage i det fælles Eurostarsprogram på betingelse af, at en sådan deltagelse er forudset i den relevante internationale aftale, og at både Kommissionen, de deltagende medlemsstater og de øvrige deltagende lande accepterer det.

(26)

I overensstemmelse med syvende rammeprogram bør Fællesskabet undervejs i gennemførelsen af det fælles Eurostarsprogram have ret til at fastlægge betingelserne for sit finansielle bidrag vedrørende deltagelsen i det fælles Eurostarsprogram af lande, der er tilknyttet syvende rammeprogram, eller, når det er afgørende for programmets gennemførelse, af andre lande i henhold til bestemmelserne og betingelserne i denne beslutning.

(27)

Der bør træffes passende foranstaltninger til forebyggelse af uregelmæssigheder og svig, og de nødvendige skridt bør tages for at kræve tabte, uretmæssigt udbetalte eller forkert anvendte midler tilbagebetalt i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (8), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (9) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (10).

(28)

Det er afgørende, at de forskningsaktiviteter, der gennemføres under det fælles Eurostarsprogram, er i overensstemmelse med grundlæggende etiske principper, herunder de principper, der er afspejlet i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og respekterer principperne om integrering af kønsaspektet og ligestilling mellem kønnene.

(29)

Kommissionen bør foretage en foreløbig evaluering og vurdere de FoU-intensive SMV’ers formåen især med hensyn til at få adgang til det fælles Eurostarsprogram og kvaliteten og effektiviteten af gennemførelsen heraf og fremskridtene med hensyn til opfyldelsen af de fastsatte mål og desuden foretage en endelig evaluering.

(30)

Tilsynet med gennemførelsen af det fælles Eurostarsprogram bør være effektivt og bør ikke pålægge deltagere i programmet, herunder især SMV’er, unødige byrder.

(31)

Den særlige implementeringsstruktur bør tilskynde deltagerne i de udvalgte Eurostarsprojekter til at orientere om og videreformidle deres resultater og gøre disse oplysninger offentligt tilgængelige —

a)

at de deltagende medlemsstater og de øvrige deltagende lande dokumenterer, at det fælles Eurostarsprogram som beskrevet i bilag I er effektivt etableret

b)

at de deltagende medlemsstater og de øvrige deltagende lande eller organisationer, der er udpeget af de deltagende medlemsstater og de øvrige deltagende lande, formelt opretter en særlig implementeringsstruktur med status som juridisk person, som er ansvarlig for gennemførelsen af det fælles Eurostarsprogram og for at modtage, tildele og føre tilsyn med Fællesskabets finansielle bidrag inden for rammerne af indirekte central forvaltning i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, litra c), og artikel 56 i finansforordningen samt artikel 35, 38, stk. 2 og artikel 41 i gennemførelsesforordningen

c)

at der etableres en hensigtsmæssig og effektiv forvaltningsmodel for det fælles Eurostarsprogram i overensstemmelse med bilag II

d)

at aktiviteterne under det fælles Eurostarsprogram som beskrevet i bilag I gennemføres effektivt af den særlige implementeringsstruktur, hvilket omfatter iværksættelse af indkaldelser af forslag med henblik på tildeling af støtte

e)

at de deltagende medlemsstater og de øvrige deltagende lande giver tilsagn om at bidrage til finansieringen af det fælles Eurostarsprogram og rent faktisk betaler deres finansielle bidrag, især finansieringen til deltagerne i de Eurostarsprojekter, der udvælges efter indkaldelserne af forslag iværksat under det fælles Eurostarsprogram

f)

at Fællesskabets regler for statsstøtte overholdes, navnlig reglerne i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation (11)

g)

at der sikres en høj grad af videnskabelig ekspertise, og at de etiske principper i overensstemmelse med de overordnede principper for syvende rammeprogram og principperne om integration af kønsaspektet og ligestilling mellem kønnene og om bæredygtig udvikling overholdes, og

h)

at der fastsættes bestemmelser om den intellektuelle ejendomsret til resultaterne af de aktiviteter, der gennemføres under det fælles Eurostarsprogram, og at de FoU-programmer og -aktiviteter, der iværksættes nationalt af de deltagende medlemsstater og de øvrige deltagende lande, gennemføres og koordineres på en sådan måde, at de sigter mod at fremme erhvervelse af en sådan viden og støtte bred udnyttelse og formidling af den erhvervede viden.