EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32008D0742

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 742/2008/EF af 9. juli 2008 om Fællesskabets deltagelse i et forsknings- og udviklingsprogram, der har til formål at forbedre ældres livskvalitet gennem brug af ny informations- og kommunikationsteknologi, og som gennemføres af en række forskellige medlemsstater (EØS-relevant tekst)

OJ L 201, 30.7.2008, p. 49–57 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 13 Volume 014 P. 282 - 290

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2008/742(1)/oj

30.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 201/49


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS BESLUTNING Nr. 742/2008/EF

af 9. juli 2008

om Fællesskabets deltagelse i et forsknings- og udviklingsprogram, der har til formål at forbedre ældres livskvalitet gennem brug af ny informations- og kommunikationsteknologi, og som gennemføres af en række forskellige medlemsstater

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 169 og artikel 172, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (2) (i det følgende benævnt »syvende rammeprogram«) indeholder bestemmelser om Fællesskabets deltagelse i forsknings- og udviklingsprogrammer, der iværksættes af flere medlemsstater, herunder deltagelse i de strukturer, der oprettes for gennemførelsen af disse programmer, jf. traktatens artikel 169.

(2)

I syvende rammeprogram fastsættes der en række kriterier for udpegning af områder, der kan være omfattet af sådanne artikel 169-initiativer: relevans for Fællesskabets mål, et klart defineret mål, som er relevant for syvende rammeprograms mål, om der på forhånd er et grundlag at gå ud fra (igangværende eller påtænkte nationale forskningsprogrammer), merværdi på europæisk plan, om der opnås kritisk masse for så vidt angår størrelsen og antallet af involverede programmer og ligheden mellem de aktiviteter, de omfatter, og om artikel 169-samarbejde vil være effektivt og det mest velegnede middel til at nå målene.

(3)

I Rådets beslutning 2006/971/EF af 19. december 2006 om særprogrammet »Samarbejde« til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-13) (3) (i det følgende benævnt »særprogrammet »Samarbejde««) peges der på et artikel 169-initiativ vedrørende »Længst muligt i eget hjem« som et af de områder, der er relevante for Fællesskabets deltagelse i nationale forskningsprogrammer, der gennemføres i fællesskab på grundlag af traktatens artikel 169.

(4)

I sin meddelelse af 1. juni 2005 med titlen »i2010 — Et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse« foreslog Kommissionen at lancere et initiativ, der skal være flagskibet inden for omsorg for mennesker i et aldrende samfund.

(5)

I sin meddelelse af 12. oktober 2006 med titlen »Den demografiske udvikling i Europa — En udfordring, men også en chance« understregede Kommissionen, at demografisk aldring er en af de største udfordringer, som alle EU-landene står over for, og at øget brug af nye teknologier kan bidrage til at reducere udgifterne og forbedre de ældres trivsel og fremme ældres aktive deltagelse i samfundet, samtidig med at den europæiske økonomis konkurrenceevne forbedres, hvilket alt sammen er til støtte for den reviderede Lissabonstrategi for vækst og beskæftigelse.

(6)

Navnlig inden for området informations- og kommunikationsteknologi (ikt) kan den aldrende befolkning betragtes som en mulighed for et nyt marked for nye varer og tjenester, der opfylder de ældres behov. Den hurtige udvikling og anvendelse af ny ikt bør imidlertid ikke føre til social udelukkelse eller udvidelse af den digitale kløft; en forbedring af de digitale færdigheder er dog en forudsætning for integration og deltagelse i informationssamfundet.

(7)

Nærværende initiativ vedrørende »Længst muligt i eget hjem« bør tage højde for realiteterne i forbindelse med den aldrende befolkning i Europa, hvor andelen af kvinder er højere end andelen af mænd som følge af kvinders højere gennemsnitlige forventede levealder.

(8)

Aktiv aldring er et kerneelement i den fornyede udgave af beskæftigelsesretningslinjerne. EU’s tilgang til problematikken vedrørende aldring sigter mod at mobilisere det fulde potentiale blandt mennesker i alle aldre (livscyklustilgangen) og understreger behovet for at gå fra fragmenterede til omfattende aldringsstrategier.

(9)

På nuværende tidspunkt er en række forsknings- og udviklingsprogrammer eller -aktiviteter, som medlemsstaterne gennemfører individuelt og på nationalt plan inden for området ikt til en god alderdom, ikke tilstrækkeligt godt koordineret på europæisk plan og giver ikke mulighed for en sammenhængende europæisk tilgang til forskning og udvikling vedrørende innovative ikt-baserede produkter og tjenester til en god alderdom.

(10)

En række medlemsstater, der ønsker en sammenhængende tilgang inden for området ikt til en god alderdom på europæisk plan og effektive tiltag, har taget initiativ til at oprette et fælles forsknings- og udviklingsprogram med titlen »Længst muligt i eget hjem« (Ambient Assisted Living) (i det følgende benævnt »det fælles AAL-program«) inden for området ikt til en god alderdom i informationssamfundet for at opnå synergieffekter, hvad angår forvaltning og finansielle ressourcer, ved at sikre én fælles evalueringsmekanisme med bistand fra uafhængige eksperter på grundlag af den etablerede praksis i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1906/2006 af 18. december 2006 om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstaltninger under syvende rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2007-2013) (4), og for at kunne kombinere de komplementære kompetencer og ressourcer, der findes i de forskellige lande rundt om i Europa.

(11)

Det fælles AAL-program har til formål at tage den udfordring op, som demografisk aldring udgør, gennem tilvejebringelse af de retlige og organisatoriske rammer for et storstilet samarbejde mellem medlemsstaterne vedrørende anvendt forskning og innovation inden for området ikt til en god alderdom i et aldrende samfund. Belgien, Danmark, Tyskland, Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Cypern, Luxembourg, Ungarn, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige (i det følgende benævnt »de deltagende medlemsstater«) samt Israel, Norge og Schweiz er blevet enige om at koordinere og gennemføre fælles aktiviteter inden for rammerne af det fælles AAL-program. Den samlede værdi af deres deltagelse anslås til mindst 150 mio. EUR i syvende rammeprograms varighed. Disse landes deltagelse i AAL-programmet bør være afhængig af et minimumsniveau for økonomisk bidrag, der svarer til den potentielle efterspørgsel fra deres nationale forskningssamfund, og bør normalt ligge på mindst 0,2 mio. EUR, hvis landene skal deltage i det årlige arbejdsprogram.

(12)

Det fælles AAL-program bør også fremme små og mellemstore virksomheders (SMV’ers) deltagelse i disse aktiviteter på linje med målene i syvende rammeprogram.

(13)

For at øge det fælles AAL-programs gennemslagskraft har de deltagende medlemsstater, Israel, Norge og Schweiz accepteret, at Fællesskabet deltager heri. Fællesskabet bør deltage ved at yde et finansielt bidrag på op til 150 mio. EUR. Da det fælles AAL-program er i overensstemmelse med de videnskabelige mål i syvende rammeprogram, og da forskningsområdet for det fælles AAL-program er omfattet af emnet vedrørende ikt i særprogrammet »Samarbejde«, bør Fællesskabets finansielle bidrag tages fra de budgetmidler, der er afsat til dette emne. Der er måske yderligere finansieringsmuligheder, bl.a. Den Europæiske Investeringsbank (EIB), især gennem den finansieringsfacilitet for risikodeling, der er udviklet i fællesskab af EIB og Kommissionen, i henhold til bilag III til beslutning 2006/971/EF.

(14)

Der bør ydes fællesskabsstøtte, såfremt der fastlægges en finansieringsplan, der er baseret på, at de kompetente nationale myndigheder formelt forpligter sig til i fællesskab at gennemføre de forsknings- og udviklingsprogrammer og -aktiviteter, der skal gennemføres på nationalt plan, og at bidrage til finansiering af den fælles gennemførelse af det fælles AAL-program.

(15)

Den fælles gennemførelse af de nationale forskningsprogrammer indebærer, at der etableres eller allerede findes en særlig gennemførelsesstruktur, jf. bestemmelserne i særprogrammet »Samarbejde«.

(16)

De deltagende medlemsstater har indgået aftale om en sådan særlig gennemførelsesstruktur for det fælles AAL-program.

(17)

Den særlige gennemførelsesstruktur bør modtage Fællesskabets finansielle bidrag og bør sikre effektiv gennemførelse af det fælles AAL-program.

(18)

For at gennemføre det fælles AAL-program effektivt bør den særlige gennemførelsesstruktur yde finansiel støtte til tredjeparter, der deltager i det fælles AAL-program, og som udvælges efter indkaldelser af forslag.

(19)

Fællesskabets bidrag bør kun ydes, såfremt de deltagende medlemsstater og Israel, Norge og Schweiz afsætter ressourcer til programmet og rent faktisk indbetaler deres finansielle bidrag.

(20)

Fællesskabet bør have ret til at reducere, tilbageholde eller indstille sit finansielle bidrag, hvis gennemførelsen af det fælles AAL-program er utilstrækkelig, mangelfuld eller forsinket, på de betingelser, der fastlægges i en aftale mellem Fællesskabet og den særlige gennemførelsesstruktur, som indeholder de nærmere bestemmelser for Fællesskabets bidrag.

(21)

Alle medlemsstater bør kunne deltage i det fælles AAL-program.

(22)

I overensstemmelse med syvende rammeprogram bør Fællesskabet undervejs i gennemførelsen af det fælles AAL-program have ret til at fastlægge betingelserne for sit finansielle bidrag vedrørende deltagelsen i det fælles AAL-program af lande, der er tilknyttet syvende rammeprogram, eller, når det er afgørende for programmets gennemførelse, af andre lande i henhold til denne beslutning.

(23)

Der bør træffes passende foranstaltninger til forebyggelse af uregelmæssigheder og svig, og de nødvendige skridt bør tages for at kræve tabte, uberettiget udbetalte eller forkert anvendte midler tilbagebetalt i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (5), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (6) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (7).

(24)

I overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (8) (i det følgende benævnt »finansforordningen«) og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (9) (i det følgende benævnt »gennemførelsesbestemmelserne«) bør Fællesskabets bidrag forvaltes i henhold til bestemmelserne om indirekte centraliseret forvaltning i finansforordningens artikel 54, stk. 2, litra c), og artikel 56, samt gennemførelsesbestemmelsernes artikel 35, artikel 38, stk. 2, og artikel 41.

(25)

Det er af afgørende betydning, at de forskningsaktiviteter, der gennemføres under det fælles AAL-program, er i overensstemmelse med grundlæggende etiske principper, herunder de principper, der er afspejlet i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og principperne om integrering af kønsaspektet og ligestilling mellem kønnene i alle politikker og aktioner. Ved gennemførelsen af programmet bør der også tages hensyn til fremme af kvinders rolle i videnskab og forskning.

(26)

Det fælles AAL-program bør have til formål at fremme lige og forenklet adgang til relevante ikt-baserede produkter og tjenester i alle medlemsstater.

(27)

Kommissionen bør senest i 2010 gennemføre en foreløbig evaluering, hvor kvaliteten og effektiviteten i forbindelse med gennemførelsen af det fælles AAL-program og udviklingen i retning af opfyldelse af de fastsatte mål vurderes. Evalueringen bør også fastslå behovet for gennemførelsen af yderligere foreløbige evalueringer inden den endelige evaluering ved udgangen af 2013 —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

1.   Ved gennemførelsen af syvende rammeprogram yder Fællesskabet et finansielt bidrag til det fælles forsknings- og udviklingsprogram med sigtet »Længst muligt i eget hjem« (Ambient Assisted Living) (i det følgende benævnt »det fælles AAL-program«), der gennemføres i fællesskab af Belgien, Danmark, Tyskland, Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Cypern, Luxembourg, Ungarn, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige (i det følgende benævnt »de deltagende medlemsstater«) samt Israel, Norge og Schweiz.

2.   Fællesskabet yder i syvende rammeprograms varighed et finansielt bidrag på højst 150 mio. EUR til gennemførelse af det fælles AAL-program i overensstemmelse med principperne i bilag I, der udgør en integrerende del af denne beslutning.

3.   Fællesskabets finansielle bidrag betales af bevillingen på Den Europæiske Unions almindelige budget, der er afsat til informations- og kommunikationsteknologi (ikt)-temaet i særprogrammet »Samarbejde«.

Artikel 2

Fællesskabets finansielle tilskud er betinget af:

a)

at de deltagende medlemsstater, Israel, Norge og Schweiz dokumenterer, at det fælles AAL-program som beskrevet i bilag I er effektivt etableret

b)

at de deltagende medlemsstater, Israel, Norge og Schweiz eller organisationer udpeget af de deltagende medlemsstater, Israel, Norge og Schweiz formelt opretter en særlig gennemførelsesstruktur med status som juridisk person, som er ansvarlig for gennemførelsen af det fælles AAL-program og for at modtage, tildele og føre tilsyn med Fællesskabets finansielle bidrag inden for rammerne af indirekte central forvaltning i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, litra c), og artikel 56 i finansforordningen samt artikel 35, artikel 38, stk. 2, og artikel 41 i gennemførelsesforordningen

c)

at der etableres en hensigtsmæssig og effektiv forvaltningsmodel for det fælles AAL-program i overensstemmelse med bilag II, der udgør en integrerende del af denne beslutning

d)

at aktiviteterne under det fælles AAL-program som beskrevet i bilag I gennemføres effektivt af den særlige gennemførelsesstruktur, hvilket omfatter iværksættelse af indkaldelser af forslag med henblik på tildeling af støtte

e)

at de deltagende medlemsstater, Israel, Norge og Schweiz giver tilsagn om at bidrage til finansieringen af det fælles AAL-program og rent faktisk betaler deres finansielle bidrag, herunder navnlig støtte til deltagere i projekter, der udvælges efter indkaldelser af forslag iværksat under det fælles AAL-program

f)

at Fællesskabets regler for statsstøtte overholdes, navnlig reglerne i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation (10)

g)

at der sikres en høj grad af videnskabelig ekspertise, og at de etiske principper overholdes i overensstemmelse med de overordnede principper for syvende rammeprogram og principperne om integration af kønsaspektet og ligestilling mellem kønnene og om bæredygtig udvikling, og

h)

at der fastsættes bestemmelser om den intellektuelle ejendomsret til resultaterne af de aktiviteter, der gennemføres under det fælles AAL-program, og at de forsknings- og udviklingsprogrammer og -aktiviteter, der iværksættes nationalt af de deltagende medlemsstater og Israel, Norge og Schweiz, gennemføres og koordineres på en sådan måde, at de sigter mod at fremme erhvervelse af en sådan viden og støtte bred udnyttelse og formidling af den erhvervede viden.

Artikel 3

Ved gennemførelsen af det fælles AAL-program er den finansielle støtte, som den særlige gennemførelsesstruktur yder til tredjeparter, herunder navnlig økonomisk støtte til deltagere i projekter, der er blevet udvalgt efter indkaldelser af forslag med henblik på tildeling af tilskud, omfattet af principperne om lige behandling, gennemsigtighed, forudsigelighed for ansøgerne og uafhængige evalueringer. Den finansielle støtte til tredjeparter ydes på grundlag af deres videnskabelige ekspertise, den socioøkonomiske virkning på europæisk plan og betydningen for det fælles AAL-programs overordnede mål i overensstemmelse med de principper og procedurer, der er fastsat i bilag I.

Artikel 4

De nærmere vilkår for Fællesskabets finansielle bidrag, bestemmelserne om det økonomiske ansvar og om intellektuelle ejendomsrettigheder samt de nærmere bestemmelser om den økonomiske støtte, som den særlige gennemførelsesstruktur yder til tredjeparter, fastlægges gennem en overordnet aftale, som Kommissionen, på vegne af Fællesskabet, og den særlige gennemførelsesstruktur indgår, og årlige finansieringsaftaler.

Artikel 5

Hvis det fælles AAL-program ikke gennemføres, eller gennemførelsen er utilstrækkelig, mangelfuld eller forsinket, kan Fællesskabet reducere, tilbageholde eller indstille sit finansielle bidrag som en funktion af den faktiske gennemførelse af det fælles AAL-program.

Hvis de deltagende medlemsstater, Israel, Norge og Schweiz ikke bidrager, yder et mangelfuldt bidrag eller bidrager for sent til finansieringen af det fælles AAL-program, kan Fællesskabet reducere sit finansielle bidrag i overensstemmelse med det faktiske beløb for offentlig støtte fra de deltagende medlemsstater, Israel, Norge og Schweiz på de betingelser, der fastsættes i den aftale, der indgås mellem Fællesskabet og den særlige gennemførelsesstruktur.

Artikel 6

Ved gennemførelsen af det fælles AAL-program træffer medlemsstaterne, Israel, Norge og Schweiz alle de lovgivningsmæssige, forskriftsmæssige, administrative og øvrige foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser. De deltagende medlemsstater samt Israel, Norge og Schweiz træffer navnlig de nødvendige foranstaltninger til at sikre fuldstændig inddrivelse af beløb, som Fællesskabet har krav på, i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, litra c), i finansforordningen og artikel 38, stk. 2, i gennemførelsesbestemmelserne.

Artikel 7

Kommissionen og Revisionsretten kan gennem deres tjenestemænd eller andre ansatte foretage enhver form for kontrol og inspektion, som er nødvendig for at sikre en forsvarlig forvaltning af Fællesskabets midler og for at beskytte Fællesskabets finansielle interesser mod svig og uregelmæssigheder. Med henblik herpå stiller de deltagende medlemsstater, Israel, Norge og Schweiz og den særlige gennemførelsesstruktur alle relevante dokumenter til rådighed for Kommissionen og Revisionsretten, hvis det kræves inden for den krævede frist.

Artikel 8

Kommissionen fremsender alle relevante oplysninger til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten. De deltagende medlemsstater, Israel, Norge og Schweiz opfordres til via den særlige gennemførelsesstruktur at sende Kommissionen alle yderligere oplysninger om den finansielle forvaltning af den særlige gennemførelsesstruktur, som Europa-Parlamentet, Rådet eller Revisionsretten måtte anmode om, og som er i overensstemmelse med de overordnede rapporteringskrav i artikel 12, stk. 1.

Artikel 9

Enhver medlemsstat kan deltage i det fælles AAL-program efter kriterierne i artikel 2, litra e)-h).

Artikel 10

Ethvert tredjeland kan deltage i det fælles AAL-program efter kriterierne i artikel 2, litra e)-h), og på betingelse af, at landets deltagelse er omfattet af de relevante internationale aftaler, og at både Kommissionen og de deltagende medlemsstater, Israel, Norge og Schweiz godkender deltagelsen.

Artikel 11

Betingelserne for Fællesskabets finansielle bidrag vedrørende deltagelsen i det fælles AAL-program af lande, der er tilknyttet syvende rammeprogram, eller, når det er af afgørende betydning for gennemførelsen af det fælles AAL-program, af andre lande, kan fastlægges af Fællesskabet på grundlag af bestemmelserne i denne beslutning og eventuelle gennemførelsesbestemmelser og -ordninger.

Artikel 12

1.   Den årlige rapport om syvende rammeprogram, som skal forelægges Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til traktatens artikel 173, skal indeholde en rapport om de aktiviteter, der har fundet sted under det fælles AAL-program.

2.   Kommissionen gennemfører en foreløbig evaluering af det fælles AAL-program to år efter programmets påbegyndelse, dog senest i 2010. Hvis det anses for nødvendigt efter den første foreløbige evaluering, kan der foretages yderligere foreløbige evalueringer.

Den foreløbige evaluering omfatter udviklingen i retning af opfyldelse af de i bilag I fastsatte mål for det fælles AAL-program, herunder anbefalinger vedrørende de bedste midler til yderligere forbedring af integrationen, kvaliteten og effektiviteten af gennemførelsen, herunder videnskabelig, forvaltningsmæssig og finansiel integration, samt spørgsmålet om, hvorvidt det finansielle bidrag fra de deltagende medlemsstater, Israel, Norge og Schweiz har været passende under hensyntagen til den potentielle efterspørgsel fra deres forskellige nationale forskningssamfund. Der skal også tages hensyn til erfaringerne fra andre fælles programmer, der er blevet gennemført i overensstemmelse med traktatens artikel 169.

Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet og Rådet konklusionerne af den foreløbige evaluering og sine bemærkninger hertil samt, hvis det er relevant, forslag til tilpasninger af denne beslutning.

3.   Kommissionen gennemfører ved udgangen af 2013 en endelig evaluering af det fælles AAL-program. Resultaterne af den endelige evaluering forelægges Europa-Parlamentet og Rådet.

Artikel 13

Denne beslutning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 14

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 9. juli 2008.

På Europa-Parlamentets vegne

H.-G. PÖTTERING

Formand

På Rådets vegne

J.-P. JOUYET

Formand


(1)  Europa-Parlamentets udtalelse af 13.3.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 23.6.2008.

(2)  EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1.

(3)  EUT L 400 af 30.12.2006, s. 86.

(4)  EUT L 391 af 30.12.2006, s. 1.

(5)  EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1233/2007 (EUT L 279 af 23.10.2007, s. 10).

(6)  EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.

(7)  EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.

(8)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. Senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1525/2007 (EUT L 343 af 27.12.2007, s. 9).

(9)  EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 478/2007 (EUT L 111 af 28.4.2007, s. 13).

(10)  EUT C 323 af 30.12.2006, s. 1.


BILAG I

BESKRIVELSE AF DET FÆLLES AAL-PROGRAMS MÅL OG AKTIVITETER OG GENNEMFØRELSEN AF PROGRAMMET

I.   Specifikke mål

Det fælles AAL-program program har følgende specifikke mål:

at fremme udviklingen af innovative ikt-baserede produkter, tjenester og systemer til en god alderdom i hjemmet, i lokalsamfundet og på arbejdspladsen med henblik på at forbedre ældres livskvalitet, selvstændighed, deltagelse i det sociale liv, kvalifikationer og beskæftigelsesevne og at mindske udgifterne på social- og sundhedsområdet. Dette kan f.eks. baseres på innovativ udnyttelse af ikt, nye former for samspil med kunderne eller nye typer værdikæder inden for tjenester, der muliggør et uafhængigt liv. Resultaterne af det fælles AAL-program kunne også udnyttes af andre persongrupper, herunder handicappede

at skabe en kritisk masse af forskning, udvikling og innovation på EU-plan inden for teknologier og tjenester til en god alderdom i informationssamfundet, herunder tilvejebringelse af et gunstigt miljø for små og mellemstore virksomheders (SMV’ers) deltagelse i programmet

at forbedre mulighederne for kommerciel udnyttelse af forskningsresultater gennem tilvejebringelse af et sæt sammenhængende rammer for udvikling af fælles tilgange og fælles minimumsstandarder, og fremme af udpegning og tilpasning af fælles løsninger, som er forenelige med de forskellige sociale præferencer og lovgivningsmæssige aspekter på nationalt eller regionalt plan i hele Europa.

Gennem sit fokus på anvendt forskning vil det fælles AAL-program supplere relaterede langsigtede forskningsaktiviteter, som er planlagt under syvende rammeprogram, samt demonstrationsaktiviteter, der indgår som en del af rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (2007-2013), som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1639/2006/EF (1), og som fokuserer på stor udbredelse af eksisterende løsninger.

Det fælles AAL-program bidrager gennem sine aktiviteter til gennemførelsen af målene i den fornyede Lissabonstrategi samt etableringen af det videnbaserede samfund, samtidig med at det søges sikret, at anvendelsen af ny teknologi ikke medfører social udstødelse. Programmet skal ligeledes fremme udviklingen af omkostningseffektive løsninger, som kan være med til at fremme en retfærdig og forenklet adgang i alle EU-regioner, herunder landdistrikter og randområder, til relevante ikt-baserede produkter og tjenester gennem et udvalg af forskellige kanaler, der respekterer de ældres privatliv og værdighed.

Endvidere bør det fælles AAL-program fremme innovation og samfinansiering med den private sektor, herunder navnlig SMV’er, i forbindelse med markedsrelaterede projekter, tilpasning af teknologi og løsninger, der skal udvikles under projekterne, i forhold til de ældres behov med henblik på øget social deltagelse.

I det omfang, det er muligt, skal der sikres komplementaritet og synergi mellem det fælles AAL-program og andre fællesskabsprogrammer og nationale og regionale programmer.

Der skal tages passende hensyn til eventuelle etiske spørgsmål og spørgsmål vedrørende privatlivets fred i overensstemmelse med internationale retningslinjer.

II.   Aktiviteter

Den vigtigste aktivitet under det fælles AAL-program udgøres af forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter. De gennemføres ved hjælp af projekter med omkostningsdeling og med deltagelse af partnere fra mindst tre forskellige lande blandt de deltagende medlemsstater, Israel, Norge og Schweiz og andre deltagerlande, der vedrører forskning, teknologisk udvikling, demonstration og formidlingsaktiviteter. Disse bør være rettet mod markedsorienteret forskning, være af kort til mellemlang varighed og påvise mulighed for udnyttelse af projektresultaterne inden for en realistisk tidshorisont.

Endvidere kan aktiviteter vedrørende formidling, fremme af programmet og netværkssamarbejde gennemføres ved hjælp af specifikke arrangementer eller i forbindelse med arrangementer, som allerede er planlagt. Disse skal omfatte tilrettelæggelse af workshopper og etablering af kontakter med andre berørte parter i værdikæden.

Gennemførelsen af det fælles AAL-program skal indebære høringer af relevante berørte parter på europæisk plan (som f.eks. beslutningstagere fra ministerier og offentlige myndigheder, leverandører af tjenesteydelser og forsikringsvirksomheder i den private sektor samt erhvervslivet, SMV’erne og brugerrepræsentanter) vedrørende prioriteringen af forskningsopgaver og programmets gennemførelse.

Det fælles AAL-program bør også tage højde for demografiske tendenser og demografisk forskning i de forskellige lande i Europa, så der fremkommer løsninger, der afspejler den sociale og økonomiske situation i EU.

III.   Gennemførelse af programmet

Det årlige arbejdsprogram og indkaldelser af forslag

Det fælles AAL-program gennemføres på grundlag af årlige arbejdsprogrammer, hvori der peges på emner for indkaldelser af forslag, som skal udgøre grundlaget for Fællesskabets finansielle bidrag efter aftale med Kommissionen.

Inden for rammerne af det fælles AAL-program gennemføres der regelmæssige indkaldelser af forslag i overensstemmelse med det årlige arbejdsprogram, der er blevet vedtaget. Alle ansøgere indsender deres forslag til den særlige gennemførelsesstruktur, der fungerer som fælles kontaktpunkt.

Efter afslutningen af en indkaldelse af forslag foretager den specifikke struktur forgennemførelsen en central kontrol af støtteberettigelsen i samarbejde med de nationale programforvaltningskontorer. Kontrollen udføres på grundlag af de fælles støtteberettigelseskriterier for det fælles AAL-program, der offentliggøres sammen med det årlige arbejdsprogram, og som skal omfatte mindst følgende:

rettidig, fuldstændig og elektronisk indgivelse af forslag, og

opfyldelse af forpligtelser vedrørende konsortiers sammensætning.

Desuden skal den særlige gennemførelsesstruktur med bistand fra de nationale programforvaltningskontorer kontrollere opfyldelsen af de nationale støtteberettigelseskriterier, der offentliggøres sammen med det årlige arbejdsprogram og fastsættes i indkaldelserne af forslag. De nationale støtteberettigelseskriterier skal kun vedrøre de enkelte deltageres retlige og finansielle status og ikke forslagets indhold og skal være følgende:

ansøgertype såsom retlig status og formål

ansvar og levedygtighed, herunder finansiel soliditet, opfyldelse af skattemæssige/sociale forpligtelser.

Støtteberettigede projektforslag evalueres og udvælges på centralt plan med bistand fra uafhængige eksperter på grundlag af gennemsigtige og fælles kriterier for evaluering, som er fastsat i arbejdsprogrammet. Denne udvælgelse er, når den er vedtaget af generalforsamlingen, bindende for de deltagende medlemsstater samt Israel, Norge og Schweiz.

Den særlige gennemførelsesstruktur er ansvarlig for overvågning af projekterne, og der etableres fælles operationelle procedurer for forvaltning af projekterne i hele deres levetid.

Da administrative spørgsmål vedrørende nationale projektpartnere, der deltager i de udvalgte projekter, behandles af deres nationale programforvaltningskontor, finder de nationale støtteberettigelseskriterier, der udelukkende vedrører de enkelte deltageres retlige og finansielle status, som angivet ovenfor, samt de nationale administrative principper anvendelse.

Hvis en deltager på stadiet for indgåelsen af en aftale ikke opfylder et af de nationale støtteberettigelseskriterier, bevarer det fælles AAL-program den videnskabelige ekspertise. Med henblik herpå kan bestyrelsen beslutte, at der bør foretages en supplerende central og uafhængig evaluering af det pågældende forslag med bistand fra uafhængige eksperter med henblik på at evaluere forslaget uden den pågældende deltagers deltagelse eller, hvis det foreslås af projektkonsortiet, med en afløser.

Hvert land finansierer sine nationale deltagere, hvis forslag er blevet udvalgt, gennem nationale kontorer, der også står for fordelingen af den centrale støtte fra den særlige gennemførelsesstruktur på grundlag af en aftale, der indgås mellem de respektive nationale kontorer og de nationale deltagere for hvert enkelt projekt.

Sikring af videnskabelig, forvaltningsmæssig og finansiel integration

Inden for rammerne af det fælles AAL-program sikres der videnskabelig integration af de deltagende nationale programmer gennem udarbejdelse af fælles arbejdsprogrammer, og der fastlægges emner for alle de nationale programmer.

Forvaltningsmæssig integration af de nationale programmer sikres ved hjælp af den retlige enhed, der oprettes af de deltagende medlemsstater samt Israel, Norge og Schweiz. Forvaltningen af det fælles AAL-program omfatter:

central tilrettelæggelse af indkaldelserne af forslag

central, uafhængig og gennemsigtig evaluering foretaget af eksperter på europæisk plan og baseret på fælles regler og kriterier for evaluering og udvælgelse af forslag på grundlag af videnskabelig ekspertise

en enkelt adresse for indsendelse af forslag (der planlægges elektronisk indsendelse).

Det fælles AAL-program styrker finansiel integration gennem:

sikring af overordnede nationale finansieringsforpligtelser i hele initiativets varighed samt årlige forpligtelser for hvert enkelt foreslået arbejdsprogram

sikring af, at den endelige prioritering af forslagene, som er blevet vedtaget på grundlag af evalueringen, er bindende for de deltagende medlemsstater samt Israel, Norge og Schweiz som beskrevet ovenfor, herunder på stadiet for indgåelse af aftalen

fremme af fleksibilitet ved den nationale budgettildeling, således at der så vidt muligt kan tages hensyn til undtagelser, f.eks. gennem forøgelser af de nationale bidrag eller krydsfinansiering.

De deltagende medlemsstater skal gøre deres bedste for at styrke integrationen og fjerne eksisterende nationale juridiske og administrative hindringer for internationalt samarbejde som en del af initiativet.

IV.   Finansieringsprincipper

Fællesskabets bidrag udgør en fast procentsats af den overordnede offentlige støtte, der gives inden for rammerne af de deltagende nationale programmer, men overstiger under ingen omstændigheder 50 % af den samlede offentlige støtte til en deltager i et projekt, der er blevet udvalgt efter indkaldelser af forslag under det fælles AAL-program. Denne faste procentsats fastsættes i aftalen mellem den særlige gennemførelsesstruktur og Kommissionen og baseres på den flerårige forpligtelse fra de deltagende medlemsstater samt Israel, Norge og Schweiz og Fællesskabets bidrag.

Højst 6 % af Fællesskabets finansielle bidrag skal anvendes til dækning af det fælles AAL-programs samlede driftsomkostninger.

De deltagende medlemsstater samt Israel, Norge og Schweiz skal også bidrage til at sikre en effektiv drift af det fælles AAL-program.

Projekterne medfinansieres af projektdeltagerne.

V.   Forventede resultater af gennemførelsen af det fælles AAL-program

Den særlige gennemførelsesstruktur forelægger en årsrapport med en detaljeret oversigt over gennemførelsen af det fælles AAL-program (antal projekter, der er blevet indsendt og udvalgt til at modtage støtte, anvendelsen af Fællesskabets støtte, fordeling af den nationale støtte, deltagertyper, landestatistikker, formidlingsarrangementer og spredningsaktiviteter osv.) og udviklingen i retning af yderligere integration.

De forventede resultater beskrives nærmere i den aftale, som Kommissionen på vegne af Fællesskabet indgår med den særlige gennemførelsesstruktur.


(1)  EUT L 310 af 9.11.2006, s. 15.


BILAG II

RETNINGSLINJER FOR STYRING AF DET FÆLLES AAL-PROGRAM

Det fælles AAL-program har følgende organisationsstruktur:

 

AAL-foreningen, som er en international nonprofitorganisation, der er oprettet under belgisk lovgivning, udgør den særlige gennemførelsesstruktur, der er blevet oprettet af de deltagende medlemsstater samt Israel, Norge og Schweiz.

 

AAL-foreningen er ansvarlig for alle aktiviteterne under det fælles AAL-program. AAL-foreningens opgaver omfatter kontrakt- og budgetforvaltning, udvikling af de årlige arbejdsprogrammer, tilrettelæggelse af indkaldelser af forslag samt evaluering og prioritering af projekterne. Derudover forestår den projektovervågningen og de dermed forbundne udbetalinger af Fællesskabets bidrag til de nationale programforvaltningskontorer, der er blevet udpeget. Den tilrettelægger også spredningsaktiviteter.

 

AAL-foreningen er underlagt generalforsamlingens beslutninger. Generalforsamlingen, som er det beslutningstagende organ for det fælles AAL-program, udpeger medlemmerne af bestyrelsen og overvåger det fælles AAL-programs gennemførelse, herunder godkendelse af de årlige arbejdsprogrammer, tildeling af national støtte til projekter og nye ansøgninger om medlemskab. Dens arbejde vil være underlagt princippet om, at hvert land har en stemme. Beslutninger træffes med simpelt flertal. Dette gælder dog ikke beslutninger vedrørende efterfølgelse, optagelse og udelukkelse af medlemmer eller opløsning af foreningen, som kan være omfattet af særlige afstemningskrav i foreningens vedtægter. Kommissionen har observatørstatus på generalforsamlingens møder.

 

Bestyrelsen for AAL-programmet — som består af mindst en formand, en næstformand og en kasserer — vælges på generalforsamlingen og skal varetage specifikke forvaltningsopgaver som f.eks. budgetplanlægning, ansættelse af personale og indgåelse af aftaler. Den er foreningens retlige repræsentant og er ansvarlig over for generalforsamlingen.

 

De nationale programforvaltningskontorer får af de deltagende medlemsstater samt Israel, Norge og Schweiz tilladelse til at udføre arbejde, der vedrører projektforvaltningen samt administrative og retlige aspekter, for de nationale projektpartnere og til at yde bistand i forbindelse med evaluering af og forhandlinger vedrørende projektforslag. Deres arbejde overvåges af AAL-foreningen.

 

Et rådgivende forum med repræsentanter for erhvervslivet og andre berørte parter, herunder repræsentanter for forskellige generationer, anbefaler prioriterede områder og emner, som skal behandles i indkaldelserne af forslag under det fælles AAL-program.


Top