Help Print this page 

Document 32008D0231

Title and reference
2008/231/EF: Kommissionens beslutning af 1. februar 2008 om tekniske specifikationer for interoperabilitet gældende for delsystemet drift og trafikstyring i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 96/48/EF og ophævelse af Kommissionens beslutning 2002/734/EF af 30. maj 2002 (meddelt under nummer K(2006) 356) (EØS-relevant tekst)
  • No longer in force
OJ L 84, 26.3.2008, p. 1–131 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 13 Volume 031 P. 51 - 181

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2008/231/oj
Multilingual display
Text

26.3.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 84/1


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 1. februar 2008

om tekniske specifikationer for interoperabilitet gældende for delsystemet drift og trafikstyring i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 96/48/EF og ophævelse af Kommissionens beslutning 2002/734/EF af 30. maj 2002

(meddelt under nummer K(2008) 356)

(EØS-relevant tekst)

(2008/231/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 96/48/EF af 23. juli 1996 om interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog (1), særlig artikel 6, stk. 1 og 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 96/48/EF som ændret ved direktiv 2004/50/EF (2) udarbejder Det Europæiske Jernbaneagentur (ERA) ændringer af de tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI’er) efter mandat fra Kommissionen.

(2)

Den TSI, der er vedhæftet denne beslutning, blev udarbejdet af det fælles repræsentative organ i henhold til mandat udstedt i 2001 i henhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv 96/48/EF inden ikrafttrædelsen af direktiv 2004/50/EF. Den Europæiske Sammenslutning for Jernbaners Interoperabilitet (AEIF) blev udpeget som det fælles repræsentative organ.

(3)

Udkastet til TSI var ledsaget af en dertil hørende rapport med en cost-benefit-analyse som foreskrevet i artikel 6, stk. 5, i direktiv 96/48/EF.

(4)

Det udvalg, der er nedsat i henhold til direktiv 96/48/EF om interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog, har gennemgået TSI-udkastet under hensyntagen til den medfølgende rapport.

(5)

TSI’en opfylder ikke fuldt ud alle de væsentlige krav i sin nuværende form. I henhold til artikel 17 i direktiv 96/48/EF som ændret ved direktiv 2004/50/EF er de tekniske aspekter, der ikke er behandlet, anført som »under drøftelse« i bilag U til denne TSI.

(6)

I henhold til artikel 17 i direktiv 96/48/EF som ændret ved direktiv 2004/50/EF underretter de enkelte medlemsstater de øvrige medlemsstater og Kommissionen om de relevante tekniske bestemmelser, der anvendes med henblik på opfyldelse af de væsentlige krav i tilknytning til disse punkter »under drøftelse«, samt om de organer, de udpeger til at gennemføre proceduren for overensstemmelsesvurdering eller anvendelsesegnethed og den gældende procedure for verifikation af delsystemernes interoperabilitet i betydningen i artikel 16, stk. 2, i direktiv 96/48/EF. Med sidstnævnte for øje bør medlemsstaterne ved gennemførelsen af direktiv 96/48/EF så vidt muligt følge direktivets principper og kriterier, idet de benytter de organer, der er givet underretning om i henhold til direktivets artikel 20. Kommissionen bør analysere medlemsstaternes oplysninger om nationale forskrifter, procedurer, organer, der har til opgave at gennemføre procedurerne, samt procedurernes varighed, og den bør i givet fald drøfte med udvalget, om der er behov for at træffe foranstaltninger.

(7)

Det bør ikke i den pågældende TSI kræves, at der anvendes bestemte teknologier eller tekniske løsninger, undtagen hvor dette er strengt nødvendigt for interoperabiliteten i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog.

(8)

TSI'en bygger på den bedste ekspertviden, der foreligger på det tidspunkt, hvor udkastet er udarbejdet. Den teknologiske, driftsmæssige eller sikkerhedsmæssige udvikling eller nye samfundsmæssige krav kan medføre, at denne TSI må ændres eller suppleres. Hvor det er hensigtsmæssigt, bør der iværksættes revision eller ajourføring i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i direktiv 96/48/EF.

(9)

For at tilskynde til innovation og hensyntagen til indhøstede erfaringer bør TSI'en i bilaget jævnligt tages op til revision.

(10)

Når der stilles forslag om innovative løsninger, redegør fabrikanten eller ordregiveren for, hvordan de afviger fra det relevante afsnit af TSI'en. Det Europæiske Jernbaneagentur vil færdiggøre de påkrævede funktions- og grænsefladespecifikationer til løsningen og udarbejde vurderingsmetoderne.

(11)

Gennemførelsen af TSI'en i bilaget og overensstemmelsen med de relevante afsnit af TSI'en skal fastlægges i overensstemmelse med en gennemførelsesplan, som medlemsstaterne udarbejder for de strækninger, de har ansvaret for. Kommissionen bør analysere de oplysninger, medlemsstaterne fremsender, og i givet fald drøfte med udvalget, om der er behov for yderligere foranstaltninger.

(12)

I den nuværende situation reguleres banetrafikken af eksisterende nationale, bilaterale, multilaterale eller internationale aftaler. Det er vigtigt, at disse aftaler ikke hæmmer den igangværende og kommende udvikling hen imod interoperabilitet. Derfor må Kommissionen undersøge disse aftaler for at afgøre, om TSI'en i denne beslutning bør revideres ud fra dette hensyn.

(13)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 21 i direktiv 96/48/EF -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Kommissionen vedtager herved reviderede tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI) gældende for delsystemet »Drift og trafikstyring« i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog, jf. artikel 6, stk. 1, i direktiv 96/48/EF.

TSI’en findes som bilag til denne beslutning.

TSI'en anvendes på delsystemet »Drift og trafikstyring«, jf. definitionen i bilag II til direktiv 96/48/EF.

Artikel 2

1.   På de punkter, der er kategoriseret som »under drøftelse« i TSI'ens bilag U, gælder følgende: Som grundlag for at fastslå, om interoperabilitetskravet er opfyldt, jf. artikel 16, stk. 2, i direktiv 96/48/EF, benyttes de relevante tekniske regler, som er i brug i den medlemsstat, der giver tilladelse til ibrugtagning af det delsystem, der er omfattet af denne beslutning.

2.   Inden seks måneder efter at have modtaget meddelelse om denne beslutning underretter hver medlemsstat de øvrige medlemsstater og Kommissionen om følgende:

a)

en liste over de i stk. 1 omhandlede tekniske regler

b)

de procedurer for overensstemmelsesvurdering og verifikation, der vil blive benyttet ved anvendelsen af disse regler

c)

de organer, den udpeger til at gennemføre disse procedurer for overensstemmelsesvurdering og verifikation.

Artikel 3

Medlemsstaterne fremsender følgende typer aftaler til Kommissionen, senest seks måneder efter at TSI'en i bilaget er trådt i kraft:

a)

faste eller midlertidige nationale, bilaterale eller multilaterale aftaler mellem medlemsstater og en eller flere jernbanevirksomheder eller infrastrukturforvaltere, som er nødvendige på grund af den påtænkte togdrifts helt specielle eller lokale karakter

b)

bilaterale eller multilaterale aftaler, som er indgået mellem en eller flere jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere eller medlemsstater, og som fører til en væsentlig grad af lokal eller regional interoperabilitet

c)

internationale aftaler, som er indgået mellem en eller flere medlemsstater og mindst et tredjeland eller mellem en eller flere jernbanevirksomheder eller infrastrukturforvaltere i medlemsstaterne og mindst en jernbanevirksomhed eller infrastrukturforvalter i et tredjeland, og som fører til en væsentlig grad af lokal eller regional interoperabilitet.

Artikel 4

Medlemsstaterne udarbejder en national implementeringsplan for TSI'en i overensstemmelse med kriterierne i bilagets kapitel 7.

De sender planen til de øvrige medlemsstater og Kommissionen senest et år efter iværksættelsen af denne beslutning.

Artikel 5

Kommissionens beslutning 2002/734/EF (3) finder ikke længere anvendelse fra den dato, hvor denne beslutning træder i kraft.

Artikel 6

Denne beslutning anvendes fra den 1.9.2008.

Artikel 7

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1.2.2008.

På Kommissionens vegne

Jacques BARROT

Næstformand


(1)  EFT L 235 af 17.9.1996, s. 6.

(2)  EUT L 164 af 30.4.2004, s. 114.

(3)  EFT L 245 af 12.9.2002, s. 370.


BILAG

DIREKTIV 96/48 — INTEROPERABILITET I DET TRANSEUROPÆISKE JERNBANESYSTEM FOR HØJHASTIGHEDSTOG

UDKAST TIL TEKNISKE SPECIFIKATIONER FOR INTEROPERABILITET

Delsystem: Drift og trafikstyring

1.

INDLEDNING

1.1

Teknisk omfang

1.2

Geografisk omfang

1.3

TSI'ens indhold

2.

DEFINITION AF DELSYSTEM/ANVENDELSESOMRÅDE

2.1

Delsystem

2.2

Anvendelsesområde

2.2.1

Personale og tog

2.2.2

riftsprincipper

2.2.3

Anvendelse på eksisterende køretøjer og infrastruktur

2.3

Denne TSI’s forbindelse til direktiv 2004/49/EF

3.

VÆSENTLIGE KRAV

3.1

Overholdelse af de væsentlige krav

3.2

Væsentlige krav — oversigt

3.3

Specifikke aspekter vedrørende disse krav

3.3.1

Sikkerhed

3.3.2

Driftssikkerhed og disponibilitet

3.3.3

Sundhed

3.3.4

Miljøbeskyttelse

3.3.5

Teknisk kompatibilitet

3.4

Særlige krav til delsystemet drift og trafikstyring

3.4.1

Sikkerhed

3.4.2

Driftssikkerhed og disponibilitet

3.4.3

Teknisk kompatibilitet

4

DELSYSTEMETS EGENSKABER

4.1

Indledning

4.2

Funktionelle og tekniske specifikationer for delsystemet

4.2.1

Specifikationer for personale

4.2.1.1

Generelle krav

4.2.1.2

Dokumentation til lokomotivførerne

4.2.1.2.1

Regelsæt

4.2.1.2.2

Beskrivelse af banestrækningen og relevante anlæg langs de berørte strækninger

4.2.1.2.2.1

Udarbejdelse af strækningsbogen

4.2.1.2.2.2

Ændrede elementer

4.2.1.2.2.3

Tidstro informering af lokomotivføreren

4.2.1.2.3

Tidstro informering af lokomotivføreren

4.2.1.2.4

Rullende materiel

4.2.1.3

Dokumentation til andet personale i jernbanevirksomheden end lokomotivførerne

4.2.1.4

Dokumentation til infrastrukturforvalterens trafikledelsespersonale

4.2.1.5

Sikkerhedsrelateret kommunikation mellem togpersonalet, jernbanevirksomhedens øvrige personale og trafikledelsespersonalet

4.2.2

Specifikationer for tog

4.2.2.1

Togets synlighed

4.2.2.1.1

Generelt krav

4.2.2.1.2

Forenden

4.2.2.2

Togets hørbarhed

4.2.2.2.1

Generelt krav

4.2.2.2.2

Kontrol

4.2.2.3

Identificering af køretøj (køretøjsnummer)

4.2.2.4

Krav til passagerkøretøjer

4.2.2.5

Oprangering

4.2.2.6

Bremsning af tog

4.2.2.6.1

Minimumskrav til bremsesystemet

4.2.2.6.2

Bremseevne

4.2.2.7

Kontrol af togets driftstilstand

4.2.2.7.1

Generelt krav

4.2.2.7.2

Datakrav

4.2.3

Specifikationer for togdrift

4.2.3.1

Togplanlægning

4.2.3.2

Identificering af tog

4.2.3.3

Togafgang

4.2.3.3.1

Kontroller og test inden afgang

4.2.3.3.2

Information til infrastrukturforvalteren om togets driftsstatus

4.2.3.4

Trafikstyring

4.2.3.4.1

Generelle krav

4.2.3.4.2

Rapportering af togets position

4.2.3.4.2.1

Datakrav i forbindelse med rapportering af togets position

4.2.3.4.2.2

Forventet overdragelsestidspunkt

4.2.3.4.3

Farligt gods

4.2.3.4.4

Driftskvalitet

4.2.3.5

Dataregistrering

4.2.3.5.1

Registrering af overvågningsdata uden for toget

4.2.3.5.2

Registrering af overvågningsdata i toget

4.2.3.6

Uregelmæssig drift

4.2.3.6.1

Underretning af andre brugere

4.2.3.6.2

Underretning af lokomotivførere

4.2.3.6.3

Beredskab

4.2.3.7

Håndtering af nødsituationer

4.2.3.8

Hjælp til togpersonalet i tilfælde af en hændelse eller alvorlig fejl ved det rullende materiel

4.3

Funktionelle og tekniske specifikationer for grænsefladerne

4.3.1

Grænseflader til TSI’en for infrastruktur

4.3.1.1

Observering af signaler

4.3.1.2

Passagerkøretøjer

4.3.1.3

Faglige kvalifikationer

4.3.2

Grænseflader til TSI’en for styringskontrol og signaler

4.3.2.1

Registrering af overvågningsdata

4.3.2.2

Dødmandsanlæg

4.3.2.3

Driftsregler for ERTMS/ETCS og ERTMS/GSM-R

4.3.2.4

Observering af signaler og markeringspunkter langs strækningen

4.3.2.5.

Bremsning af tog

4.3.2.6

Anvendelse af bremsesand. Minimumskrav vedrørende de faglige kvalifikationer, der er nødvendige for at køre et tog

4.3.2.7

Dataregistrering og varmløbningsdetektering

4.3.3

Grænseflader til TSI’en for rullende materiel

4.3.3.1

Bremsning

4.3.3.2

Krav til passagerkøretøjer

4.3.3.3

Togets synlighed

4.3.3.3.1

På togets forreste køretøj i køreretningen

4.3.3.3.2

På bagenden

4.3.3.4

Togets hørbarhed

4.3.3.5

Observering af signaler

4.3.3.6

Dødmandsanlæg

4.3.3.7

Oprangering og bilag B

4.3.3.8

Parametre for det rullende materiel, der påvirker de jordbaserede togovervågningssystemer og det rullende materiels dynamiske bevægelser

4.3.3.9

Sandstrøning

4.3.3.10

Oprangering, bilag H og J

4.3.3.11

Beredskab og håndtering af nødsituationer

4.3.3.12

Dataregistrering

4.3.3.13

Aerodynamisk påvirkning af ballasten

4.3.3.14

Miljøforhold

4.3.3.15

Sidevind

4.3.3.16

Maksimale trykvariationer i tunneller

4.3.3.17

Ekstern støj

4.3.3.18

Brandsikkerhed

4.3.3.19

Løfte-/redningsprocedurer

4.3.3.20

Overvågnings- og diagnosticeringskoncepter

4.3.3.21

Særlige specifikationer for lange tunneller

4.3.3.22

Krav til trækkraftydeevne

4.3.3.23

Krav til adhæsion ved trækkraft

4.3.3.24

Funktionelle og tekniske specifikationer for strømforsyning

4.3.4

Grænseflader med TSI HS Energi

4.3.5

Grænseflader med TSI’en for sikkerhed i jernbanetunneller (TSI SRT)

4.3.6

Grænseflader med TSI’en personer med nedsat mobilitet

4.4

riftsregler

4.5

Vedligeholdelsesregler

4.6

Faglige kvalifikationer

4.6.1

Faglige kvalifikationer

4.6.1.1

Faglig viden

4.6.1.2

Evne til at anvende denne viden i praksis

4.6.2

Sprogkompetence

4.6.2.1

Principper

4.6.2.2

Sprogbeherskelse

4.6.3

Indledende og løbende evaluering af personalet

4.6.3.1

Grundlæggende elementer

4.6.3.2

Vurdering af uddannelsesbehov

4.6.3.2.1

Iværksættelse af vurderingen af uddannelsesbehovet

4.6.3.2.2

Ajourføring af vurderingen af uddannelsesbehovet

4.6.3.2.3

Særlige elementer vedrørende togpersonale og hjælpepersonale

4.6.3.2.3.1

Strækningskendskab

4.6.3.2.3.2

Kendskab til det rullende materiel

4.6.3.2.3.3

Hjælpepersonale

4.7

Sundheds- og sikkerhedsbetingelser

4.7.1

Indledning

4.7.2

Anbefalede kriterier for godkendelse af bedriftslæger og sundhedsorganisationer

4.7.3

Kriterier for godkendelse af psykologer, der udfører psykologiske vurderinger, og krav til psykologiske vurderinger

4.7.3.1

Certificering af psykologer

4.7.3.2

Indhold og tolkning af psykologiske vurderinger

4.7.3.3

Valg af vurderingsværktøjer

4.7.4

Helbredsundersøgelser og psykologiske vurderinger

4.7.4.1

Før ansættelsen

4.7.4.1.1

Mindsteindhold af helbredsundersøgelser

4.7.4.1.2

Psykologisk vurdering

4.7.4.2

Efter ansættelsen

4.7.4.2.1

Hyppigheden af de periodiske helbredsundersøgelser

4.7.4.2.2

Minimumskrav til indholdet af de periodiske helbredsundersøgelser

4.7.4.2.3

Supplerende helbredsundersøgelser og/eller psykologiske vurderinger

4.7.5

Medicinske krav

4.7.5.1

Generelle krav

4.7.5.2

Krav til synsevnen

4.7.5.3

Krav til hørelsen

4.7.5.4

Graviditet

4.7.6

Særlige krav til lokomotivførere

4.7.6.1

Hyppigheden af de periodiske helbredsundersøgelser

4.7.6.2

Supplerende indhold af helbredsundersøgelser

4.7.6.3

Supplerende krav til synsevnen

4.7.6.4

Supplerende krav til hørelse og taleevne

4.7.6.5

Antropometri

4.7.6.6

Traumebehandling

4.8

Infrastrukturregistre og registre over rullende materiel

4.8.1

Infrastruktur

4.8.2

Rullende materiel

5

INTEROPERABILITETSKOMPONENTER

5.1

Definition

5.2

Liste over komponenter

5.3

Komponenternes ydeevne og specifikationer

6.

VURDERING AF KOMPONENTERNES OVERENSSTEMMELSE OG/ELLER ANVENDELSESEGNETHED OG VERIFICERING AF DELSYSTEMET

6.1

Interoperabilitetskomponenter

6.2

Delsystemet drift og trafikstyring

6.2.1

Principper

6.2.2

Dokumentation vedrørende regler og procedurer

6.2.3

Vurderingsprocedure

6.2.3.1

Den kompetente myndigheds afgørelse

6.2.3.2

Hvis der kræves en vurdering

6.2.4

Systemets ydeevne

7.

GENNEMFØRELSE

7.1

Principper

7.2

Retningslinjer for gennemførelsen

7.3

Særtilfælde

7.3.1

Indledning

7.3.2

Liste over særtilfælde

BILAG A:

DRIFTSREGLER FOR ERTMS/ETCS OG ERTMS/GSM-R

BILAG B:

ANDRE REGLER MED HENBLIK PÅ AT SIKRE EN SAMMENHÆNGENDE DRIFT AF NYE STRUKTURELT DEFINEREDE DELSYSTEMER

A. GENERELT

B. PERSONALESIKKERHED

C. DRIFTSMÆSSIG GRÆNSEFLADE MED UDSTYR TIL SIGNALERING OG STYRINGSKONTROL

D. TOGKØRSEL

E. UREGELMÆSSIGHEDER, HÆNDELSER OG ULYKKER

BILAG C:

SIKKERHEDSRELATEREDE KOMMUNIKATIONSMETODER

BILAG D:

INFORMATION, SOM JERNBANEVIRKSOMHEDEN SKAL HAVE ADGANG TIL I FORBINDELSE MED DE STRÆKNINGER, SOM DEN AGTER AT KØRE PÅ

BILAG E:

SPROG OG KOMMUNIKATIONSNIVEAU

BILAG F:

ORIENTERENDE OG IKKE-OBLIGATORISKE RETNINGSLINJER FOR VURDERING AF DELSYSTEMET DRIFT OG TRAFIKSTYRING

BILAG G:

ORIENTERENDE OG IKKE-OBLIGATORISK LISTE OVER DE ELEMENTER, DER SKAL KONTROLLERES FOR HVER ENKELT GRUNDLÆGGENDE PARAMETER

BILAG H:

MINIMUMSKRAV VEDRØRENDE DE FAGLIGE KVALIFIKATIONER, DER ER NØDVENDIGE FOR AT KØRE ET TOG

BILAG I:

IKKE RELEVANT

BILAG J:

MINIMUMSKRAV TIL FAGLIGE KVALIFIKATIONER I FORBINDELSE MED UDFØRELSE AF OPGAVER I TILKNYTNING TIL »TOGSERVICE«

BILAG K:

IKKE RELEVANT

BILAG L:

MINIMUMSKRAV TIL FAGLIGE KVALIFIKATIONER I FORBINDELSE MED KLARGØRING AF TOG

BILAG M:

IKKE RELEVANT

BILAG N:

ORIENTERENDE OG IKKE-OBLIGATORISKE RETNINGSLINJER FOR GENNEMFØRELSE

BILAG O:

IKKE RELEVANT

BILAG P:

IDENTIFICERING AF KØRETØJ (KØRETØJSNUMMER)

BILAG Q:

IKKE RELEVANT

BILAG R:

IDENTIFICERING AF TOG (TOGNUMMER)

BILAG S:

IKKE RELEVANT

BILAG T:

BREMSEEVNE

BILAG U:

LISTE OVER PUNKTER UNDER DRØFTELSE

BILAG V:

UDARBEJDELSE OG AJOURFØRING AF REGELDOKUMENTATION FOR LOKOMOTIVFØRERE

ORDLISTE

1.   INDLEDNING

1.1.   Teknisk omfang

Denne TSI vedrører delsystemet drift og trafikstyring, der er anført i listen i punkt 1 i bilag II til direktiv 96/48/EF som ændret ved direktiv 2004/50/EF og tilpasningerne hertil.

Denne TSI finder anvendelse på følgende togkategorier, uanset om togene består af faste togsæt (udelelige under driften) eller af individuelle køretøjer. Den finder anvendelse på såvel passagerkøretøjer som køretøjer, der ikke befordrer passagerer:

-

:

kategori 1

:

tog med en maksimal hastighed på mindst 250 km/t.

-

:

kategori 2

:

tog med en maksimal hastighed på mindst 190 km/t, men under 250 km/t.

Ifølge bilag I til direktivet er specifikationerne defineret for hver af følgende kategorier af jernbanestrækninger:

kategori I: de jernbanestrækninger, som specielt anlægges til højhastighedstog, og som er konstrueret til hastigheder på normalt 250 km/t eller derover

kategori II: de jernbanestrækninger, som er specielt opgraderet til højhastighedstog, og som er konstrueret til hastigheder på omkring 200 km/t

kategori III: de strækninger, der specielt opgraderes til højhastighedstog, og som har særlige karakteristika på grund af topografiske eller terrænmæssige begrænsninger eller begrænsninger som følge af byplanlægningen, og hvor hastigheden skal tilpasses til det enkelte tilfælde.

1.2.   Geografisk omfang

Geografisk omfatter denne TSI det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog, som det er beskrevet i bilag I til direktiv 96/48/EF som ændret ved direktiv 2004/50/EF.

1.3.   TSI'ens indhold

I henhold til artikel 5, stk. 3, i direktiv 96/48/EF og punkt 1 (b) i bilag I til dette direktiv som ændret ved direktiv 2004/50/EF fastlægger TSI’en følgende forhold:

(a)

den angiver det tilsigtede anvendelsesområde (kapitel 2)

(b)

den præciserer de væsentlige krav for det pågældende delsystem (kapitel 3) og dets grænseflader til de andre delsystemer (kapitel 4)

(c)

den fastlægger de funktionelle og tekniske specifikationer, som det pågældende delsystem og dets grænseflader til de andre delsystemer skal opfylde (kapitel 4)

(d)

den fastlægger, for hvilke interoperabilitetskomponenter og for hvilke grænseflader der skal udarbejdes europæiske specifikationer, herunder europæiske standarder, som er nødvendige for at tilvejebringe interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog (kapitel 5)

(e)

den angiver i hvert enkelt tilfælde, hvilke procedurer der skal anvendes dels ved vurderingen af overensstemmelsen og anvendelsesegnetheden for interoperabilitetselementerne, dels ved EF-verifikationen af delsystemerne (kapitel 6)

(f)

den angiver strategien for gennemførelse af TSI’en (kapitel 7).

(g)

den angiver, hvilke betingelser der forudsættes for det berørte personale, for så vidt angår faglige kvalifikationer samt sundhed og sikkerhed under arbejdet med drift og vedligeholdelse af delsystemet og i gennemførelsen af TSI'en.

I henhold til artikel 5, stk. 5, kan der endvidere fastsættes særtilfælde for hver TSI. Disse særtilfælde er angivet i kapitel 7.

De specifikke drifts- og vedligeholdelsesregler vedrørende det anvendelsesområde, der er beskrevet i punkt 1.1 og 1.2 ovenfor, er desuden anført i kapitel 4 i denne TSI.

2.   DEFINITION AF DELSYSTEM/ANVENDELSESOMRÅDE

2.1.   Delsystem

Delsystemet drift og trafikstyring er et af de delsystemer, der udgør det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog som anført i bilag II til direktiv 96/48/EF.

2.2.   Anvendelsesområde

Sammenholdt med bilag I til direktiv 96/48/EF (som ændret i bilag I til direktiv 2004/50/EF) gælder anvendelsesområdet for denne TSI for delsystemet drift og trafikstyring, der varetages af infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder i tilknytning til togdriften på højhastighedsjernbanestrækninger i det transeuropæiske net (TEN-nettet).

Specifikationerne i denne TSI for drift og trafikstyring kan anvendes som referencedokument i forbindelse med drift af andre tog på TEN-højhastighedsjernbanestrækningerne, selv om de ikke indgår i anvendelsesområdet for denne TSI.

2.2.1.   Personale og tog

Der gøres opmærksom på, at artikel 5, stk. 3, litra g), i direktiv 96/48/EF som ændret ved direktiv 2004/50/EF og artikel 5, stk. 3, litra g), i direktiv 2001/16/EF som ændret ved direktiv 2004/50/EF adskiller sig derved, at det første omhandler »faglige kvalifikationer« (professional competence) for personale på jernbanesystemet for højhastighedstog, mens »faglige kvalifikationer« (professional qualification) anvendes i det andet i forbindelse med det konventionelle jernbanesystem.

Det er ikke hensigtsmæssigt at skelne mellem TSI’erne for drift og trafikstyring for det konventionelle jernbanesystem og jernbanesystemet for højhastighedstog, så det antages, at udtrykket »faglige kvalifikationer« dækker lovgivers hensigt.

Punkt 4.6 og 4.7 gælder for personale, som udfører sikkerhedskritiske opgaver i forbindelse med togkørsel og togservice, og som passerer en eller flere landegrænser og arbejder uden for det eller de områder, der er angivet som »grænseområder« i infrastrukturforvalterens netvejledning og omfattet af dennes sikkerhedsgodkendelse.

Medarbejderen anses ikke for at passere en grænse, hvis vedkommende ikke arbejder uden for et af de ovenfor beskrevne »grænseområder«.

Personale, der udfører sikkerhedskritiske opgaver i forbindelse med afsendelse af tog og trafikledelse, er underlagt kravene om gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer samt de sundheds- og sikkerhedsbetingelser, der gælder i forholdet mellem medlemsstaterne.

Personale, som udfører sikkerhedskritiske opgaver i forbindelse med den sidste klargøring af tog, der er planlagt til at krydse en grænse, og som arbejder uden for de ovenfor beskrevne »grænseområder«, er omfattet af punkt 4.6 og af kravet om gensidig anerkendelse af sundheds- og sikkerhedsbetingelser mellem medlemsstaterne. Toget betragtes ikke som en grænseoverskridende tjeneste, hvis ingen af de køretøjer, der krydser landegrænsen, kører længere end til det eller de ovenfor beskrevne »grænseområder«.

Dette er illustreret i nedenstående tabeller:

Personale i tog, der krydser landegrænserne og fortsætter ud over grænseområdet

Opgave

Faglige kvalifikationer

Helbredskrav

Togkørsel og togservice

4.6

4.7

Trafikledelse

Gensidig anerkendelse

Gensidig anerkendelse

Klargøring af tog

4.6

Gensidig anerkendelse

Afsendelse af tog

Gensidig anerkendelse

Gensidig anerkendelse


Personale i tog, der ikke krydser landegrænserne eller ikke kører længere end til grænseområdet

Opgave

Faglige kvalifikationer

Helbredskrav

Togkørsel og togservice

Gensidig anerkendelse

Gensidig anerkendelse

Trafikledelse

Gensidig anerkendelse

Gensidig anerkendelse

Klargøring af tog

Gensidig anerkendelse

Gensidig anerkendelse

Afsendelse af tog

Gensidig anerkendelse

Gensidig anerkendelse

Med hensyn til disse tabeller bemærkes, at kommunikationsprincipperne i kapitel 4.2.1 finder obligatorisk anvendelse.

I forbindelse med grænseoverskridende afsnit beskriver aftaler mellem infrastrukturforvaltere og medlemsstater, der grænser op til hinanden, som omhandlet i artikel 7.1 følgende:

de sikkerhedsregler, der skal anvendes mellem dem vedrørende beskyttelse af arbejdssteder i tilknytning til vedligeholdelse af de pågældende infrastrukturdelsystemer og indholdet af uddannelsen af personale, der udfører sikkerhedskritiske opgaver i tilknytning til beskyttelse af disse arbejdssteder

de sikkerhedsregler, der skal anvendes mellem dem vedrørende drift og beskyttelse af arbejdssteder i tilknytning til vedligeholdelse af de pågældende energidelsystemers faste installationer og indholdet af uddannelsen af personale, der udfører sikkerhedskritiske opgaver i tilknytning til drift og beskyttelse af disse arbejdssteder.

2.2.2.   riftsprincipper

Det overordnede mål med denne udgave af TSI’en, der er den anden udgave efter ikrafttrædelsen af direktiv 96/48/EF, men den første udgave, der tager hensyn til de ændringer, der blev indført med direktiv 2004/50/EF, er at muliggøre en sammenhængende drift af de strukturelt definerede delsystemer, der skal anvendes på højhastighedsnettet. Navnlig skal de regler og procedurer, der hænger direkte sammen med driften af et nyt togkontrol- og signalsystem, være identiske, når forholdene er de samme.

TSI’en vil indledningsvis kun omfatte de komponenter (jf. kapitel 4) i delsystemet »drift og trafikstyring« vedrørende højhastighedsjernbaner, hvor der findes driftsmæssige grænseflader mellem jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere, eller hvor der især er mulighed for at fremme interoperabiliteten. Der er i den forbindelse taget fornødent hensyn til kravene i direktiv 2004/49/EF (direktivet om jernbanesikkerhed).

Derefter indeholder bilag A til denne TSI detaljerede driftsregler for det europæiske togkontrolsystem (ETCS) og Global System for Mobile Communications — Railways (GSM-R).

2.2.3.   Anvendelse på eksisterende køretøjer og infrastruktur

De fleste af kravene i denne TSI vedrører processer og procedurer, men nogle af dem vedrører også fysiske komponenter, tog og køretøjer, der er vigtige for driften.

Kriterierne for udformningen af disse komponenter er bl.a. beskrevet i TSI’en for rullende materiel. I TSI’en for drift og trafikstyring fokuseres der på deres driftsmæssige funktion.

Det er i den forbindelse klart, at det kan være for omkostningskrævende at ændre rullende materiel og infrastrukturanlæg, så det opfylder alle kravene i denne TSI. De pågældende krav gælder derfor kun for nye komponenter eller i tilfælde af fornyelse eller omlægning af komponenter, hvor der kræves en ny ibrugtagningstilladelse i henhold til artikel 14, stk. 3, i direktiv 96/48/EF.

2.3.   Denne TSI’s forbindelse til direktiv 2004/49/EF

Denne TSI er ganske vist udarbejdet inden for rammerne af direktiv 96/48/EF (interoperabilitetsdirektivet) som ændret ved direktiv 2004/50/EF, men omhandler krav, der er tæt knyttet til de driftsregler og processer, som infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder underlægges, når de ansøger om et sikkerhedscertifikat i henhold til direktiv 2004/49/EF (sikkerhedsdirektivet).

3.   VÆSENTLIGE KRAV

3.1.   Overholdelse af de væsentlige krav

I henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv 96/48/EF skal det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog, dets delsystemer og deres interoperabilitetskomponenter opfylde de væsentlige krav, der er anført i direktivets bilag III.

3.2.   Væsentlige krav — oversigt

De væsentlige krav omfatter:

sikkerhed

driftssikkerhed og disponibilitet

sundhed

miljøbeskyttelse

teknisk kompatibilitet.

I henhold til direktiv 96/48/EF kan de væsentlige krav både være almene og gælde for hele det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog og indeholde særlige træk, som specifikt vedrører hvert enkelt delsystem og dets komponenter.

3.3.   Specifikke aspekter vedrørende disse krav

Relevansen af de generelle krav, der stilles i forbindelse med delsystemet drift og trafikstyring, er beskrevet i det følgende.

3.3.1.   Sikkerhed

I overensstemmelse med bilag III til direktiv 96/48/EF gælder følgende væsentlige sikkerhedsrelaterede krav for delsystemet drift og trafikstyring:

Væsentligt krav 1.1.1 i bilag III til direktiv 96/48/EF:

»Projektering, konstruktion eller fremstilling samt vedligeholdelse og overvågning af sikkerhedskritiske dele, herunder navnlig dele, der har betydning for togenes kørsel på nettet, skal garantere et sikkerhedsniveau, der svarer til de mål, der er opstillet for nettet, også under specificerede svigtforhold.«

I forbindelse med delsystemet drift og trafikstyring gennemgås dette væsentlige krav i specifikationen i afsnittet om togets synlighed (punkt 4.2.2.1 og 4.3) og togets hørbarhed (punkt 4.2.2.2 og 4.3).

Væsentligt krav 1.1.2 i bilag III til direktiv 96/48/EF:

»De parametre, der vedrører kontakten mellem hjul og skinner, skal følge de kriterier for kørselsstabilitet, som er nødvendige for, at der kan gives garanti for sikker kørsel ved den tilladte maksimalhastighed.«

Dette væsentlige krav er ikke relevant for delsystemet drift og trafikstyring.

Væsentligt krav 1.1.3 i bilag III til direktiv 96/48/EF:

»De anvendte dele skal kunne modstå normale og specificerede exceptionelle påvirkninger i hele deres levetid. Der skal ved passende midler sørges for, at hændelige svigt kun får begrænsede følger for sikkerheden.«

I forbindelse med delsystemet drift og trafikstyring gennemgås dette væsentlige krav i specifikationen i afsnittet om togets synlighed (punkt 4.2.2.1 og 4.3).

Væsentligt krav 1.1.4 i bilag III til direktiv 96/48/EF:

»Faste anlæg og rullende materiel skal udformes og materialer vælges med henblik på at begrænse frembringelse, spredning og følger af ild og røg i tilfælde af brand.«

Dette væsentlige krav er ikke relevant for delsystemet drift og trafikstyring.

Væsentligt krav 1.1.5 i bilag III til direktiv 96/48/EF:

»Anordninger, som er beregnet til at blive betjent af passagerer, skal være udformet sådan, at anvisningsstridige, men forudsigelige betjeningsmåder ikke forringer anordningernes funktionssikkerhed eller medfører en sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko for passagererne.«

Dette væsentlige krav er ikke relevant for delsystemet drift og trafikstyring.

3.3.2.   Driftssikkerhed og disponibilitet

Væsentligt krav 1.2 i bilag III til direktiv 96/48/EF:

»Overvågning og vedligeholdelse af faste eller mobile dele, der indgår i togtrafikken, skal tilrettelægges, gennemføres og kvantificeres således, at delene forbliver funktionsdygtige under specificerede forhold.«

Dette væsentlige krav er ikke relevant for delsystemet drift og trafikstyring.

3.3.3.   Sundhed

Væsentligt krav 1.3.1 i bilag III til direktiv 96/48/EF:

»Der bør ikke anvendes materialer i tog og jernbaneinfrastruktur, der i kraft af den måde, de anvendes på, kan indebære sundhedsfare for personer, som skal færdes eller opholde sig dér.«

Dette væsentlige krav er ikke relevant for delsystemet drift og trafikstyring.

Væsentligt krav 1.3.2 i bilag III til direktiv 96/48/EF:

»Materialerne skal vælges, behandles og anvendes således, at afgivelse af skadelige eller farlige dampe eller gasser begrænses, især i tilfælde af brand.«

Dette væsentlige krav er ikke relevant for delsystemet drift og trafikstyring.

3.3.4.   Miljøbeskyttelse

Væsentligt krav 1.4.1 i bilag III til direktiv 96/48/EF:

»Miljøvirkningerne af at anlægge og drive det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog skal vurderes og tages i betragtning ved udformningen af systemet i overensstemmelse med gældende fællesskabsbestemmelser.«

Dette væsentlige krav er ikke relevant for delsystemet drift og trafikstyring.

Væsentligt krav 1.4.2 i bilag III til direktiv 96/48/EF:

»Materialer i tog og infrastruktur må ikke medføre afgivelse af miljøskadelige eller -farlige dampe eller gasser, især ikke i tilfælde af brand.«

Dette væsentlige krav er ikke relevant for delsystemet drift og trafikstyring.

Væsentligt krav 1.4.3 i bilag III til direktiv 96/48/EF:

»Det rullende materiel og energiforsyningssystemerne skal konstrueres og fremstilles således, at de er elektromagnetisk kompatible med installationer, anlæg og offentlige og private net, som der er risiko for interferens med.«

Dette væsentlige krav er ikke relevant for delsystemet drift og trafikstyring.

3.3.5.   Teknisk kompatibilitet

Væsentligt krav 1.5 i bilag III til direktiv 96/48/EF:

»Infrastrukturernes og de faste installationers tekniske specifikationer skal være forenelige indbyrdes og med specifikationerne for de tog, der skal køre på det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog.«

»Når det på dele af nettet viser sig vanskeligt at overholde disse specifikationer, kan der benyttes midlertidige løsninger, som garanterer fremtidig kompatibilitet.«

Dette væsentlige krav er ikke relevant for delsystemet drift og trafikstyring.

3.4.   Særlige krav til delsystemet drift og trafikstyring

3.4.1.   Sikkerhed

Væsentligt krav 2.7.1 i bilag III til direktiv 96/48/EF:

»Tilvejebringelsen af sammenhæng i reglerne for drift af nettet og for lokomotivførernes og togpersonalets kvalifikationer skal garantere en sikker international drift.

Vedligeholdelsesprocedurer og -frekvens, vedligeholdelsespersonalets uddannelse og kvalifikationer samt kvalitetssikringssystemerne i de pågældende driftsvirksomheders vedligeholdelsescentre skal garantere et højt sikkerhedsniveau.«

Dette væsentlige krav behandles i følgende punkter i disse specifikationer:

Identificering af køretøjer (punkt 4.2.2.3)

Bremsning af tog (punkt 4.2.2.6)

Oprangering (punkt 4.2.2.5)

Krav til passagerkøretøjer (punkt 4.2.2.4)

Kontrol af togets driftstilstand (punkt 4.2.2.7)

Togets synlighed (punkt 4.2.2.1 og 4.3)

Togets hørbarhed (punkt 4.2.2.2 og 4.3)

Togafgang (punkt 4.2.3.3)

Trafikstyring (punkt 4.2.3.4)

Observering af signaler og dødmandsanlæg (punkt 4.3)

Sikkerhedsrelateret kommunikation (punkt 4.2.1.5 og 4.6)

Dokumentation til lokomotivførerne (punkt 4.2.1.2)

Dokumentation til andet personale i jernbanevirksomheden end lokomotivførerne (punkt 4.2.1.3)

Dokumentation til infrastrukturforvalterens trafikledelsespersonale (punkt 4.2.1.4)

Uregelmæssig drift (punkt 4.2.3.6)

Håndtering af nødsituationer (punkt 4.2.3.7).

Driftsregler for ERTMS (punkt 4.4)

Faglige kvalifikationer (punkt 2.2.1 og 4.6)

Sundheds- og sikkerhedsbetingelser (punkt 2.2.1 og 4.7).

3.4.2.   Driftssikkerhed og disponibilitet

Væsentligt krav 2.7.2 i bilag III til direktiv 96/48/EF:

»Drifts- og vedligeholdelsesperioder, vedligeholdelsespersonalets uddannelse og kvalifikationer samt kvalitetssikringssystemerne i de pågældende driftsvirksomheders vedligeholdelsescentre skal garantere systemet et højt driftssikkerheds- og disponibilitetsniveau.«

Dette væsentlige krav gennemgås i følgende afsnit i disse specifikationer:

Oprangering (punkt 4.2.2.5)

Kontrol af togets driftstilstand (punkt 4.2.2.7)

Trafikstyring (punkt 4.2.3.4)

Sikkerhedsrelateret kommunikation (punkt 4.2.1.5)

Uregelmæssig drift (punkt 4.2.3.6)

Håndtering af nødsituationer (punkt 4.2.3.7).

Faglige kvalifikationer (punkt 4.6)

Sundheds- og sikkerhedsbetingelser (punkt 4.7).

3.4.3.   Teknisk kompatibilitet

Væsentligt krav 2.7.3 i bilag III til direktiv 96/48/EF:

»Tilvejebringelsen af sammenhæng i reglerne for drift af nettene og for lokomotivførernes, togpersonalets og trafikstyringspersonalets kvalifikationer skal garantere en effektiv drift af det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog.«

Dette væsentlige krav behandles i følgende afsnit i disse specifikationer:

Identificering af køretøjer (punkt 4.2.2.3)

Bremsning af tog (punkt 4.2.2.6)

Oprangering (punkt 4.2.2.5)

Krav til passagerkøretøjer (punkt 4.2.2.4)

Sikkerhedsrelateret kommunikation (punkt 4.2.1.5)

Uregelmæssig drift (punkt 4.2.3.6)

Håndtering af nødsituationer (punkt 4.2.3.7).

4.   DELSYSTEMETS EGENSKABER

4.1.   Indledning

Det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog (TEN-nettet), som bestemmelserne i direktiv 96/48 gælder for, og som delsystemet drift og trafikstyring er en del af, er et integreret system, hvis overensstemmelse skal verificeres. Denne overensstemmelse skal navnlig sikres med hensyn til delsystemets specifikationer, dets grænseflader til det system, det indgår i, samt driftsreglerne.

Under hensyntagen til alle de relevante væsentlige krav omfatter delsystemet drift og trafikstyring som beskrevet i afsnit 2.2 kun de elementer, der er anført i nedenstående afsnit.

Infrastrukturforvalteren har i henhold til direktiv 2001/14/EF det overordnede ansvar for at formulere alle de relevante krav, der skal være opfyldt for at opnå tilladelse til togkørsel på dennes net, og skal i den forbindelse tage hensyn til de geografiske karakteristika, der knytter sig til bestemte banestrækninger, og til de funktionelle og tekniske specifikationer, der er fastsat i det følgende.

4.2.   Funktionelle og tekniske specifikationer for delsystemet

De funktionelle og tekniske specifikationer for delsystemet drift og trafikstyring omfatter:

specifikationer for personale

specifikationer for tog

specifikationer for togdrift.

4.2.1.   Specifikationer for personale

4.2.1.1.   Generelle krav

Dette afsnit omhandler personale, som bidrager til delsystemets anvendelse ved at udføre sikkerhedskritiske opgaver, hvor der er en direkte grænseflade mellem jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere.

Ansatte i jernbanevirksomheder, som:

er beskæftiget med at køre togene og indgår i »togpersonalet« (herefter »lokomotivføreren«)

varetager serviceopgaver (ud over kørsel) og indgår i »togpersonalet«

er beskæftiget med klargøring af tog.

Ansatte i infrastrukturforvalterens trafikledelse.

Specifikationerne omfatter følgende områder:

dokumentation

kommunikation

samt inden for de rammer, der er opstillet i afsnit 2.2 i denne TSI:

kvalifikationer (se afsnit 4.6 og bilag H, J og L)

sundheds- og sikkerhedsbetingelser (se afsnit 4.7).

4.2.1.2.   Dokumentation til lokomotivførerne

Den jernbanevirksomhed, der står for togdriften, skal i rette tid forsyne lokomotivføreren med alle de oplysninger, der er nødvendige for, at han kan udføre sit arbejde.

Der skal oplyses om alle nødvendige aspekter med henblik på drift under normale og uregelmæssige driftsforhold og i nødsituationer for de strækninger, der arbejdes på, og det rullende materiel, der anvendes på disse strækninger.

4.2.1.2.1.   Regelsæt

Alle nødvendige procedurer for lokomotivføreren skal være inkluderet i »Lokomotivførerens regelsæt«, der består af et dokument eller computermedie.

»Lokomotivførerens regelsæt« skal indeholde kravene til samtlige strækninger og til det rullende materiel, der bliver brugt på disse strækninger, i de situationer med normal og uregelmæssig drift og i de nødsituationer, som lokomotivføreren kan komme ud for.

»Lokomotivførerens regelsæt« skal rettes mod to forskellige aspekter:

det skal beskrive de fælles regler og procedurer, der gælder for hele TEN-nettet (under hensyntagen til indholdet af bilag A, B og C)

det skal beskrive de eventuelle særlige regler og procedurer, der anvendes af hver enkelt infrastrukturforvalter.

Regelsættet skal som et minimum omfatte procedurer for følgende aspekter:

Personalesikkerhed

Styringskontrol og signaler

Drift af toget, også under uregelmæssige driftsforhold

Trækkraftenheder og rullende materiel

Hændelser og ulykker.

Dokumentet udarbejdes af jernbanevirksomheden.

Jernbanevirksomheden skal opstille lokomotivførerens regelsæt i samme format for hele den infrastruktur, lokomotivførerne skal arbejde på.

Det skal indeholde to bilag:

Bilag 1: Håndbog i kommunikationsprocedurer

Bilag 2: Formularbog

Jernbanevirksomheden skal skrive lokomotivførerens regelsæt på et af medlemsstaternes sprog eller på det »driftssprog«, der benyttes af en af de infrastrukturforvaltere, som reglerne finder anvendelse på. Det gælder ikke for meddelelser og formularer, som skal affattes på infrastrukturforvalterens/-ernes »driftssprog«.

Lokomotivførerens regelsæt skal udarbejdes og opdateres i følgende trin:

infrastrukturforvalteren (eller den organisation, der har til opgave at udarbejde driftsreglerne) skal forsyne jernbanevirksomheden med den fornødne information på infrastrukturforvalterens »driftssprog«

jernbanevirksomheden skal udarbejde det første eller opdaterede dokument

hvis det sprog, som jernbanevirksomheden har valgt til lokomotivførerens regelsæt, ikke svarer til det sprog, der blev benyttet ved fremsendelsen af den fornødne information, skal jernbanevirksomheden sørge for en eventuel oversættelse.

Infrastrukturforvalterens sikkerhedsledelsessystem skal i henhold til punkt 2 i bilag III til direktiv 2004/49/EF indeholde en valideringsprocedure, der sikrer, at indholdet af den dokumentation, der leveres til jernbanevirksomheden/-erne, er komplet og nøjagtig.

Jernbanevirksomhedens sikkerhedsledelsessystem skal i henhold til punkt 2 i bilag III til direktiv 2004/49/EF indeholde en valideringsprocedure, der sikrer, at indholdet af regelsættet er komplet og nøjagtigt.

Bilag V skitserer denne procedure i form af et rutediagram, der viser hele proceduren.

4.2.1.2.2.   Beskrivelse af banestrækningen og relevante anlæg langs de berørte strækninger

Lokomotivførerne skal forsynes med en beskrivelse af banestrækningerne og de anlæg, som findes langs de strækninger, der køres på, og som er relevante for kørselsfunktionen. Disse oplysninger skal angives i et samlet dokument ved navn »Strækningsbogen« (som enten kan være et traditionelt dokument eller computerbaseret).

Strækningsbogen skal som et minimum indeholde følgende oplysninger:

generelle karakteristika ved driften

oplysning om ændringer i stigningsforhold

detaljeret diagram over banestrækningen.

4.2.1.2.2.1.   Udarbejdelse af strækningsbogen

Strækningsbogen skal udarbejdes på en af medlemsstaternes sprog efter jernbanevirksomhedens valg eller på infrastrukturforvalterens »driftssprog«.

Bogen skal omfatte følgende information (listen er ikke udtømmende):

generelle karakteristika ved driften:

signaltype og tilhørende sporforløb (dobbeltspor, tovejstrafik, venstre- eller højrekørsel osv.)

strømforsyningstype

anvendt radioudstyr mellem tog og ikke-kørende personale

oplysning om ændringer i stigningsforhold:

værdier for stigningsforhold og nøjagtige angivelser af områder med stigninger

detaljeret diagram over banestrækningen:

navne på stationer på strækningen samt vigtige anlæg og deres beliggenhed

tunneller og deres beliggenhed, navne, længde, nærmere oplysninger om f.eks. gangstier og sikre nødudgange samt angivelse af sikre steder, hvor evakuering af passagerer kan finde sted

vigtige lokaliteter såsom neutrale afsnit

tilladte hastighedsgrænser for de enkelte spor og eventuelle andre hastighedsgrænser for visse togtyper

navnet på den organisation, der er ansvarlig for trafikstyringen og navnet/navnene på områder med trafikstyring

navne på og områder med trafikstyringsanlæg såsom stationer/fjernstyringscentraler

identifikation af de radiokanaler, der skal benyttes.

Strækningsbogen skal udarbejdes på samme måde for alle de infrastrukturanlæg, som tog fra den samme jernbanevirksomhed kører på.

Strækningsbogen skal udarbejdes af jernbanevirksomheden og indeholde information fra infrastrukturforvalteren/-erne.

Infrastrukturforvalterens sikkerhedsledelsessystem skal i henhold til punkt 2 i bilag III til direktiv 2004/49/EF indeholde en valideringsprocedure, der sikrer, at indholdet af den dokumentation, der leveres til jernbanevirksomheden/-erne, er komplet og nøjagtigt.

Jernbanevirksomhedens sikkerhedsledelsessystem skal i henhold til punkt 2 i bilag III til direktiv 2004/49/EF indeholde en valideringsprocedure, der sikrer, at indholdet af strækningsbogen er komplet og nøjagtigt.

4.2.1.2.2.2.   Ændrede elementer

Infrastrukturforvalteren skal underrette jernbanevirksomheden om enhver permanent eller midlertidig ændring. Ændringer skal indberettes til jernbanevirksomheden, så den har tid til at vurdere virkningerne af disse, ajourføre dokumenter og instruere personalet. Jernbanevirksomheden skal samle disse ændringer i et særskilt dokument eller på et computermedie i samme format for alle de infrastrukturer, som tog fra den samme jernbanevirksomhed kører på.

Infrastrukturforvalterens sikkerhedsledelsessystem skal i henhold til punkt 2 i bilag III til direktiv 2004/49/EF indeholde en valideringsprocedure, der sikrer, at indholdet af den dokumentation, der leveres til jernbanevirksomheden/-erne, er komplet og nøjagtigt.

Jernbanevirksomhedens sikkerhedsledelsessystem skal i henhold til punkt 2 i bilag III til direktiv 2004/49/EF indeholde en valideringsprocedure, der sikrer, at indholdet af det dokument, hvori ændringerne beskrives, er komplet og nøjagtigt.

4.2.1.2.2.3.   Tidstro informering af lokomotivføreren

Proceduren for tidstro informering af lokomotivførerne om alle ændringer af sikkerhedsforanstaltninger på strækningen skal være defineret af de involverede infrastrukturforvaltere (processen skal være entydig, når der benyttes ERTMS/ETCS).

4.2.1.2.3.   Køreplaner

Tidsmæssige oplysninger om togdriften gør det muligt at sikre, at togene kører præcist, og at der ydes en tilfredsstillende service.

Jernbanevirksomheden skal forsyne lokomotivførerne med den information, der er nødvendig for normal drift af toget. Den skal som et minimum oplyse om:

togets identifikationsnummer

togets kørselsdage (hvis relevant)

holdesteder og de aktiviteter, der skal udføres der

andre koordineringspunkter

tidspunkter for ankomst/afgang/passage for hvert af disse steder.

Denne information om togdriften, som skal baseres på de oplysninger, der gives af infrastrukturforvalteren, kan enten udleveres elektronisk eller på papir.

Informationen til lokomotivføreren skal udarbejdes på samme måde for alle de strækninger, jernbanevirksomheden betjener.

4.2.1.2.4.   Rullende materiel

Jernbanevirksomheden skal forsyne lokomotivføreren med alle oplysninger, der er relevante for arbejdet med det rullende materiel under uregelmæssige driftsforhold (f.eks. når der skal ydes hjælp til togene). Der skal i denne dokumentation også fokuseres på den særlige grænseflade til infrastrukturforvalterens personale i disse tilfælde.

4.2.1.3.   Dokumentation til andet personale i jernbanevirksomheden end lokomotivførerne

Jernbanevirksomheden skal forsyne alle de medarbejdere (uanset om de arbejder i togene eller ej), som udfører sikkerhedskritiske opgaver, der bringer dem i direkte kontakt med infrastrukturforvalterens personale, udstyr eller systemer, med de oplysninger om regler, procedurer, rullende materiel og banestrækninger, som den finder nødvendige for varetagelsen af disse opgaver. Oplysningerne skal kunne anvendes under både normale og uregelmæssige driftsforhold.

Informationen til togpersonalet skal med hensyn til struktur, format, indhold, udarbejdelse og opdatering baseres på specifikationen i punkt 4.2.1.2 i denne TSI.

4.2.1.4.   Dokumentation til infrastrukturforvalterens trafikledelsespersonale

Alle oplysninger, der er nødvendige for den sikkerhedsrelaterede kommunikation mellem trafikledelsespersonalet og togets personale, skal angives i:

de dokumenter, der beskriver kommunikationsprincipperne (bilag C)

den såkaldte formularbog.

Infrastrukturforvalteren skal udarbejde disse dokumenter på sit eget »driftssprog«.

4.2.1.5.   Sikkerhedsrelateret kommunikation mellem togpersonalet, jernbanevirksomhedens øvrige personale og trafikledelsespersonalet

Den sikkerhedsrelaterede kommunikation mellem togpersonalet, jernbanevirksomhedens øvrige personale (jf. bilag L) og trafikledelsespersonalet skal foregå på det »driftssprog« (se ordlisten), som infrastrukturforvalteren anvender på den pågældende strækning.

Principperne for den sikkerhedsrelaterede kommunikation mellem togpersonalet og det personale, der giver tilladelse til togkørslen, er anført i bilag C.

Infrastrukturforvalteren har ifølge direktiv 2001/14/EF pligt til at oplyse, hvilket »driftssprog« dennes ansatte anvender i deres daglige arbejde.

Såfremt lokal praksis imidlertid kræver, at der også benyttes et andet sprog, er det infrastrukturforvalteren, der fastlægger de geografiske grænser for anvendelsen af dette sprog.

4.2.2.   Specifikationer for tog

4.2.2.1.   Togets synlighed

4.2.2.1.1.   Generelt krav

Jernbanevirksomheden skal sørge for, at togene er udstyret med anordninger, der markerer togets for- og bagende.

4.2.2.1.2.   Forenden

Jernbanevirksomheden skal sørge for, at tog, der nærmer sig, er fuldt synlige og genkendelige, ved at de udstyres med korrekt udformede hvide frontlys. Det skal gøre det muligt at skelne mellem et tog, der nærmer sig, og køretøjer eller andre objekter i bevægelse på nærliggende veje.

Den præcise specifikation findes i punkt 4.3.3.4.1.

4.2.2.2.   Togets hørbarhed

4.2.2.2.1.   Generelt krav

Jernbanevirksomheden skal sørge for, at togene udstyres med akustisk advarselsudstyr, som indikerer, at toget nærmer sig.

4.2.2.2.2.   Kontrol

Lokomotivføreren skal kunne aktivere det akustiske advarselsudstyr fra alle arbejdspositioner.

4.2.2.3.   Identificering af køretøj (køretøjsnummer)

Det enkelte køretøj skal tildeles et nummer, der klart adskiller det fra alle andre jernbanekøretøjer. Nummeret skal placeres på et iøjnefaldende sted og mindst være anført på begge langsider af køretøjet.

Køretøjets driftsmæssige begrænsninger skal også fremgå.

De øvrige krav er anført i bilag P.

4.2.2.4.   Krav til passagerkøretøjer

Passagerkøretøjer og perroner ved faste stationer skal være tilstrækkelig kompatible til, at på- og afstigning kan foregå under sikre forhold.

Passagererne skal ikke kunne åbne de sidedøre, der er beregnet til på- og afstigning, før toget holder stille, og dørene er udløst af et medlem af togpersonalet.

Dørene skal kunne udløses separat i hver side af toget. Det skal til enhver tid være indikeret, at dørene i passagertog er lukket og låst.

Når dørene udløses, skal det ikke være muligt at aktivere trækkraften. (i forbindelse med dette krav forstås ved »udløsning af dørene«, at togpersonalet har udløst dørene, så passagerne kan åbne dem)

Alle køretøjer, der anvendes til befordring af passagerer, skal forsynes med nødudgange, der gør det muligt at evakuere toget.

Køretøjer, der er beregnet til passagerbefordring, skal enten udstyres med en alarm, der kan aktiveres af passagererne, eller med en nødbremse. Lokomotivføreren skal øjeblikkeligt adviseres om, at alarmen eller nødbremsen er udløst, men skal stadig være i stand til at styre toget.

4.2.2.5.   Oprangering

Jernbanevirksomheden skal fastsætte de regler og procedurer, som dens ansatte skal overholde for at sikre, at toget opfylder kravene for den tildelte kanal.

Toget skal oprangeres under hensyntagen til følgende forhold:

køretøjerne

de enkelte køretøjer i toget skal opfylde alle de krav, der gælder for de strækninger, toget skal køre på

de enkelte køretøjer i toget skal være i stand til at køre med den maksimale hastighed, som det er meningen, at toget skal køre med

de enkelte køretøjer i toget skal være vedligeholdt med de foreskrevne intervaller, og disse intervaller må ikke overskrides (hverken med hensyn til tid eller afstand) i løbet af den pågældende rejse

toget

de køretøjer, toget består af, skal oprangeres ud fra de tekniske begrænsninger, der er knyttet til den pågældende banestrækning, og toget må ikke overskride den maksimale længde, der er fastsat for afsendelses- og bestemmelsesstationerne

jernbanevirksomheden skal sørge for, at toget både før og under den pågældende rejse teknisk set er i stand til at gennemføre denne rejse

vægt og akseltryk

togets vægt må ikke overskride det maksimum, der er fastsat i forhold til den pågældende strækning, koblingernes styrke, trækkraften og andre relevante togegenskaber. Det maksimale akseltryk skal overholdes

togets maksimale hastighed

togets maksimale kørehastighed skal fastsættes ud fra eventuelle begrænsninger vedrørende den/de pågældende strækninger, bremseevnen, akseltrykket og køretøjstypen

den kinematiske profil

den kinematiske profil for de enkelte køretøjer (inklusive lasten) i toget må ikke overskride det maksimum, der gælder for det pågældende strækningsafsnit.

Der kan være behov for eller pålægges yderligere begrænsninger af hensyn til det konkrete togs bremsesystem eller trækkraft.

Oprangeringen skal beskrives i et harmoniseret dokument om oprangering (se bilag U).

4.2.2.6.   Bremsning af tog

4.2.2.6.1.   Minimumskrav til bremsesystemet

Alle køretøjer i toget skal tilsluttes det gennemgående automatiske bremsesystem, der er beskrevet i TSI’en for rullende materiel.

Den automatiske bremse skal kunne aktiveres fra det første og sidste køretøj (herunder eventuelle trækkraftenheder) i toget.

Hvis toget ved et uheld deles i to, skal de to adskilte vognsæt automatisk bringes til standsning ved maksimal aktivering af bremsen.

4.2.2.6.2.   Bremseevne

Infrastrukturforvalteren skal vælge mellem:

at forsyne jernbanevirksomheden med de oplysninger, der er nødvendige for at beregne den krævede bremseevne på den/de pågældende strækninger, herunder oplysninger om de bremsesystemer, der kan accepteres, og betingelserne for deres anvendelse, eller

at angive den faktiske bremseevne, der kræves.

Jernbanevirksomheden skal uddele bremseforskrifter til sine ansatte for at sikre, at toget har den fornødne bremseevne.

Der skal i de oplysninger, jernbanevirksomheden bruger til beregning af den bremseevne, der er nødvendig for at nedbremse og standse toget, tages højde for geografien på alle berørte strækninger, den tildelte kanal og udviklingen af ERTMS/ETCS.

De øvrige krav er beskrevet i bilag T.

4.2.2.7.   Kontrol af togets driftstilstand

4.2.2.7.1.   Generelt krav

Jernbanevirksomheden skal fastlægge en procedure, der sikrer, at alt sikkerhedsrelateret indbygget togudstyr er fuldt funktionsdygtigt, og at toget er sikkert at køre med.

Jernbanevirksomheden skal oplyse infrastrukturforvalteren om enhver ændring af togets egenskaber, som påvirker dets ydeevne, og om enhver ændring, der kan have betydning for togets evne til at benytte den tildelte kanal.

Infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden skal fastsætte og ajourføre betingelser og procedurer for togdrift under uregelmæssige forhold.

4.2.2.7.2.   Datakrav

Der skal i de data, der er nødvendige for en sikker og effektiv drift, og i den procedure, der benyttes ved fremsendelsen af disse data, fokuseres på:

togets identifikationsnummer

identiteten af den jernbanevirksomhed, der er ansvarlig for toget

togets faktiske længde

om toget medtager passagerer eller dyr, selv om det ikke er planlagt hertil

eventuelle driftsmæssige begrænsninger og angivelse af det/de pågældende køretøjer (profil, hastighedsgrænser mv.)

oplysninger, som infrastrukturforvalteren kræver i forbindelse med transport af farligt gods.

Jernbanevirksomheden skal fastlægge en procedure, der sikrer, at infrastrukturforvalteren/-erne får disse data, inden toget afgår.

Jernbanevirksomheden skal fastlægge en procedure, der gør det muligt at underrette infrastrukturforvalteren/-erne, hvis toget ikke kommer til at benytte den tildelte kanal eller aflyses.

4.2.3.   Specifikationer for togdrift

4.2.3.1.   Togplanlægning

Infrastrukturforvalteren skal oplyse, hvilke data der kræves, når der ansøges om en togkanal. Dette aspekt er nærmere beskrevet i direktiv 2001/14/EF.

4.2.3.2.   Identificering af tog

Alle tog skal identificeres entydigt.

Disse krav er anført i bilag R.

4.2.3.3.   Togafgang

4.2.3.3.1.   Kontroller og test inden afgang

Jernbanevirksomheden skal i overensstemmelse med kravene i punkt 4.1, tredje afsnit, i denne TSI og alle andre gældende regler bestemme, hvilke kontroller og test (navnlig af bremserne) der skal foretages inden afgang.

4.2.3.3.2.   Information til infrastrukturforvalteren om togets driftsstatus

Jernbanevirksomheden skal både før togets afgang og undervejs orientere infrastrukturforvalteren om enhver unormal tilstand, der vil kunne påvirke togkørslen.

4.2.3.4.   Trafikstyring

4.2.3.4.1.   Generelle krav

Formålet med trafikstyring er at skabe en sikker, effektiv og præcis jernbanedrift og at sætte effektivt ind mod trafikforstyrrelser.

Infrastrukturforvalteren skal fastlægge procedurer og metoder for:

tidstro togstyring

driftsforanstaltninger for at sikre, at infrastrukturen fungerer bedst muligt i tilfælde af faktiske eller forventede forsinkelser eller hændelser og

informering af jernbanevirksomhederne i sådanne tilfælde.

Jernbanevirksomheden kan efter aftale med infrastrukturforvalteren indføre de yderligere procedurer, som den har behov for, og som berører grænsefladen til infrastrukturforvalteren/-erne.

4.2.3.4.2.   Rapportering af togets position

4.2.3.4.2.1.   Datakrav i forbindelse med rapportering af togets position

Infrastrukturforvalteren skal:

fastlægge en metode til tidstro registrering af de tidspunkter, hvor togene forlader, ankommer til eller passerer bestemte foruddefinerede rapporteringspunkter på deres net, og af den pågældende deltatid

tilvejebringe de særlige data, der kræves med henblik på rapportering af togets position. Der skal oplyses om:

Identificering af tog

Det rapporteringspunkt, der er tale om

Den strækning, toget kører på

Den planmæssige tilstedeværelse ved rapporteringspunktet

Den faktiske tilstedeværelse ved rapporteringspunktet (afgang, ankomst eller passage — der skal anføres særskilte ankomst- og afgangstider for de mellemliggende rapporteringspunkter, hvor toget standser)

Antal minutters forspring eller forsinkelse ved rapporteringspunktet

Den umiddelbare årsag til enhver forsinkelse, der overstiger 10 minutter, eller som krævet ifølge kvalitetsovervågningssystemet

Forsinkelse af en rapportering og antal minutters forsinkelse

Togets eventuelle tidligere identifikationsnummer

Aflysning af hele togrejsen eller en del heraf.

4.2.3.4.2.2.   Forventet overdragelsestidspunkt

Infrastrukturforvalteren skal indføre en procedure, der gør det muligt at angive den anslåede afvigelse i minutter fra det tidspunkt, hvor det er planen, at toget skal overdrages fra en infrastrukturforvalter til en anden.

Der skal i den forbindelse oplyses om eventuelle trafikforstyrrelser (beskrivelse af problemet og hvor det er opstået).

4.2.3.4.3.   Farligt gods

Jernbanevirksomheden skal fastlægge procedurer for overvågning af transport af farligt gods.

Disse procedurer skal omfatte:

gældende europæiske standarder som anført i direktiv 96/49/EF med henblik på identifikation af farligt gods, der befordres med tog

oplysning til lokomotivføreren om tilstedeværelsen og placeringen af farligt gods på toget

oplysninger, som infrastrukturforvalteren kræver i forbindelse med transport af farligt gods.

opbygning af kommunikationsveje i samarbejde med infrastrukturforvalteren og planlægning af de særlige foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af nødsituationer, som er relateret til det pågældende gods.

4.2.3.4.4.   Driftskvalitet

Infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden skal iværksætte procedurer, der gør det muligt at overvåge, om alle de omhandlede tjenester drives på en effektiv måde.

Overvågningsprocedurerne skal sigte mod at analysere data og identificere de underliggende tendenser, både hvad angår menneskelige fejl og systemfejl. Resultaterne af denne analyse skal anvendes til iværksættelse af forbedringstiltag med henblik på at forhindre eller mindske tildragelser, der kan gøre driften af det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog mindre effektiv.

Hvis disse forbedringstiltag vil være til gavn for hele nettet, dvs. også for andre infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder, skal der gøres en passende informationsindsats, uden at forretningsoplysninger afsløres.

Tildragelser, der har haft alvorlig indvirkning på driften, skal analyseres så hurtigt som muligt af infrastrukturforvalteren. Infrastrukturforvalteren skal, hvor det er hensigtsmæssigt, opfordre den/de jernbanevirksomheder, der er involveret i tildragelsen, til at bidrage til analysen, navnlig når en af deres ansatte er berørt. Hvis resultatet af analysen udmøntes i anbefalinger til forbedring af nettet, som sigter mod at forhindre eller mindske årsagerne til, at ulykker/hændelser indtræffer, skal alle de berørte infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder gøres bekendt med disse anbefalinger.

Disse procedurer skal dokumenteres og kontrolleres internt.

4.2.3.5.   Dataregistrering

Data vedrørende togkørslen skal registreres og opbevares med henblik på:

at sikre en systematisk sikkerhedsovervågning, der gør det muligt at forebygge hændelser og ulykker

at undersøge lokomotivførerens, togets og infrastrukturens præstation i perioden umiddelbart før og (i givet fald) efter en hændelse eller ulykke med henblik på at afdække årsager, der er knyttet til togets kørsel eller udstyr, og vise behovet for nye eller ændrede foranstaltninger, der kan forhindre gentagelser

at indsamle oplysninger om såvel lokomotivets/trækkraftenhedens og lokomotivførerens præstation, herunder oplysninger om arbejdstiden.

De registrerede data skal kunne henføres til:

datoen og tidspunktet for registreringen

den præcise geografiske placering af det sted, hvor den registrerede tildragelse fandt sted (afstand i kilometer fra en kendt lokalitet)

togets identifikationsnummer

lokomotivførerens identitet.

Kravene med hensyn til opbevaring og regelmæssig evaluering af og adgang til disse data er anført i de relevante nationale regler:

i den medlemsstat, hvor jernbanevirksomhedens licens er udstedt (for data, der er registreret i toget), eller

i den medlemsstat, hvor infrastrukturen er placeret (for data, der er registreret uden for toget).

4.2.3.5.1.   Registrering af overvågningsdata uden for toget

Infrastrukturforvalteren skal som et minimum registrere data om:

svigt i de anlæg langs banestrækningerne, som er knyttet til togenes kørsel (signaler, sporskifter mv.)

detektering af et overophedet akselleje

kommunikationen mellem lokomotivføreren og personalet i infrastrukturforvalterens trafikledelse.

4.2.3.5.2.   Registrering af overvågningsdata i toget

Jernbanevirksomheden skal som et minimum registrere data om:

forbikørsel af signaler i stopstilling eller af slutpunktet for køretilladelsen (»end of movement authority« — EOA) uden bemyndigelse

aktivering af nødbremsen

den hastighed, toget kører med

enhver udkobling eller tilsidesættelse af togets indbyggede kontrolsystemer (signalanlæg)

aktivering af det akustiske advarselsudstyr (tyfon)

aktivering af døre (åbning, lukning)

melding fra eventuelle indbyggede varmløbningsdetektorer

identificering af det førerrum, for hvilket de registrerede data skal kontrolleres

data til registrering af lokomotivførernes arbejdstid.

4.2.3.6.   Uregelmæssig drift

4.2.3.6.1.   Underretning af andre brugere

Infrastrukturforvalterne skal sammen med jernbanevirksomhederne fastlægge en procedure for hurtig gensidig underretning i situationer, der forringer jernbanenettets eller det rullende materiels sikkerhed, præstation og/eller disponibilitet.

4.2.3.6.2.   Underretning af lokomotivførere

Infrastrukturforvalteren skal i tilfælde af uregelmæssig drift, der falder ind under dennes ansvarsområde, give lokomotivførerne formelle instrukser om, hvilke foranstaltninger de skal træffe for at håndtere det pågældende svigt på en sikker måde.

4.2.3.6.3.   Beredskab

Infrastrukturforvalteren skal sammen med alle de jernbanevirksomheder, der anvender dennes infrastruktur, og eventuelle tilstødende infrastrukturforvaltere fastlægge, offentliggøre og informere om de fornødne beredskabsforanstaltninger og klarlægge ansvarsfordelingen ud fra kravet om at mindske de negative virkninger, som den uregelmæssige drift vil kunne få.

Planlægningskravene og reaktionen på sådanne tildragelser skal stå mål med det pågældende svigt og dets potentielle konsekvenser.

Disse foranstaltninger, der under alle omstændigheder skal omfatte planer for genoprettelse af »normal« drift på nettet, skal også omhandle:

fejl ved det rullende materiel (f.eks. fejl, der kan resultere i alvorlige trafikforstyrrelser, og procedurer for redning af fejlramte tog)

fejl ved infrastrukturen (f.eks. i forbindelse med strømsvigt eller i situationer, hvor togene kan blive omdirigeret til en anden kørestrækning end planlagt)

ekstreme vejrforhold.

Infrastrukturforvalteren skal indhente og ajourføre kontaktoplysninger vedrørende nøglepersonale hos infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden, som kan kontaktes i tilfælde af trafikforstyrrelser, der resulterer i uregelmæssig drift. Det skal oplyses, hvordan personalet kan kontaktes både i og uden for arbejdstiden.

Jernbanevirksomheden skal fremlægge denne information for infrastrukturforvalteren og orientere infrastrukturforvalteren om eventuelle ændringer i disse kontaktoplysninger.

Infrastrukturforvalteren skal underrette jernbanevirksomhederne om eventuelle ændringer i sine kontaktoplysninger.

4.2.3.7.   Håndtering af nødsituationer

Infrastrukturforvalteren skal i samråd med:

alle jernbanevirksomheder, der benytter dennes infrastruktur, eller

de eventuelle organer, som repræsenterer de jernbanevirksomheder, der benytter dennes infrastruktur, og

eventuelle tilstødende infrastrukturforvaltere samt

lokale myndigheder og

de eventuelle organer på lokalt eller nationalt niveau, der repræsenterer beredskabstjenesterne, herunder brand- og redningstjenesterne

og i overensstemmelse med direktiv 2004/49/EF udarbejde de forskrifter, der er nødvendige for at håndtere nødsituationer og genskabe normal drift på strækningen, og sørge for, at disse forskrifter offentliggøres og gøres tilgængelige.

Disse forskrifter vil typisk skulle omhandle:

sammenstød

brand i toget

evakuering af tog

tunnelulykker

hændelser, der involverer farligt gods

afsporinger.

Jernbanevirksomheden skal forsyne infrastrukturforvalteren med nærmere oplysninger om disse omstændigheder, navnlig med hensyn til bjærgning eller sporsætning af deres tog. (Se også punkt 4.2.7.5 i TSI’en for godsvogne til konventionel togdrift).

Jernbanevirksomheden skal desuden fastsætte retningslinjer for underretning af passagererne om togets nød- og sikkerhedsprocedurer.

4.2.3.8.   Hjælp til togpersonalet i tilfælde af en hændelse eller alvorlig fejl ved det rullende materiel

Jernbanevirksomheden skal fastlægge passende procedurer for hjælp til togpersonalet under svigtforhold med henblik på at forhindre eller reducere forsinkelser, der skyldes fejl af teknisk eller anden art ved det rullende materiel (bl.a. kommunikationsveje og foranstaltninger, der skal træffes i forbindelse med evakuering af et tog).

4.3.   Funktionelle og tekniske specifikationer for grænsefladerne

På baggrund af de væsentlige krav i kapitel 3 er de funktionelle og tekniske specifikationer for grænsefladerne som følger:

4.3.1.   Grænseflader til TSI’en for infrastruktur

4.3.1.1.   Observering af signaler

Lokomotivføreren skal være i stand til at se signalerne, og signalerne skal kunne ses af lokomotivføreren fra dennes normale køreposition. Det samme gælder for skilte langs strækningen, såfremt de er af sikkerhedsmæssig art.

Skilte og informationstavler langs strækningen skal udformes ensartet for at gøre det lettere at se dem. Der skal tages hensyn til følgende faktorer:

de skal placeres på et hensigtsmæssigt sted, således at lokomotivføreren kan læse oplysningerne ved hjælp af togets forlygter

hvis det er nødvendigt at belyse oplysningerne, skal der vælges en hensigtsmæssig belysning, der er tilstrækkelig intens

hvis der anvendes selvlysende skilte, skal det anvendte materiales reflektionsegenskaber svare til de relevante specifikationer, og skiltene skal fremstilles således, at det er let for lokomotivføreren at læse oplysningerne ved hjælp af togets forlygter.

4.3.1.2.   Passagerkøretøjer

Passagerkøretøjer og perroner ved faste stationer skal være tilstrækkelig kompatible til, at på- og afstigning kan foregå under sikre forhold.

Minimumsafstanden mellem perronen og aktive elektriske dele på køretøjerne skal respekteres.

4.3.1.3.   Faglige kvalifikationer

Der findes en grænseflade mellem punkt 2.2.1 i denne TSI og punkt 4.6 i TSI’en for infrastruktur for højhastighedstog.

4.3.2.   Grænseflader til TSI’en for styringskontrol og signaler

4.3.2.1.   Registrering af overvågningsdata

Delsystemet drift og trafikstyring omhandler de driftskrav for registrering af overvågningsdata (se punkt 4.2.3.5 i denne TSI), som delsystemet styringskontrol (se punkt 4.2.15 i TSI’en for styringskontrol og signaler for højhastighedstog — TSI-HS CCS) skal opfylde.

4.3.2.2.   Dødmandsanlæg

Når infrastrukturen understøtter faciliteten, skal anordningen automatisk kunne rapportere en aktivering til det kontrollerende signalcenter. Der er en grænseflade mellem dette driftskrav og punkt 4.2.2 i TSI-HS CCS vedrørende ERTMS.

4.3.2.3.   Driftsregler for ERTMS/ETCS og ERTMS/GSM-R

Bilag A til denne TSI har en grænseflade til ERTMS/ETCS FRS og SRS og ERTMS/GSM-R FRS og SRS, der er nærmere beskrevet i bilag A til TSI-HS CCS.

Der er også en grænseflade mellem punkt 4.4 i denne TSI og bilag A til TSI HS CCS vedrørende orienterende retningslinjer indeholdende regler og principper for og gennemførelse af ERTMS.

Der er også en grænseflade til specifikationerne for lokomotivførerens brugerflade til ETCS (punkt 4.2.13 i TSI-HS CCS) og til specifikationerne for brugerfladen til EIRENE DMI (punkt 4.2.14 i TSI-HS CCS).

Der er en grænseflade mellem bilag A til denne TSI og punkt 4.2.2 i TSI-HS CCS hvad angår isolering af den indbyggede ETCS-funktionalitet.

4.3.2.4.   Observering af signaler og markeringspunkter langs strækningen

Lokomotivføreren skal være i stand til at se de signaler og markeringspunkter, der findes langs strækningen, og disse skal kunne ses fra lokomotivførerens normale arbejdsposition. Det samme gælder for andre former for skilte langs strækningen, såfremt de er af sikkerhedsmæssig art.

Markeringspunkter, skilte og informationstavler langs strækningen skal udformes ensartet for at gøre det lettere at se dem. Der skal tages hensyn til følgende faktorer:

de skal placeres på et hensigtsmæssigt sted, således at lokomotivføreren kan læse oplysningerne ved hjælp af togets forlygter

hvis det er nødvendigt at belyse oplysningerne, skal der vælges en hensigtsmæssig belysning, der er tilstrækkelig intens

hvis der anvendes selvlysende skilte, skal det anvendte materiales reflektionsegenskaber svare til de relevante specifikationer, og skiltene skal fremstilles således, at det er let for lokomotivføreren at læse oplysningerne ved hjælp af togets forlygter.

Der er en grænseflade til punkt 4.2.16 i TSI-HS CCS med hensyn til lokomotivførerens synsfelt fra toget. Bilag A til TSI-HS CCS vil i en fremtidig udgave blive udvidet med et nyt afsnit om markeringspunkter langs strækninger, hvor der er installeret ETCS.

4.3.2.5.   Bremsning af tog

Der findes en grænseflade mellem punkt 4.2.2.6.2 i denne TSI og punkt 4.3.1.5 (Garanteret bremseydeevne for toget og togets bremseegenskaber) i TSI-HS CCS.

4.3.2.6.   Anvendelse af bremsesand. Minimumskrav vedrørende de faglige kvalifikationer, der er nødvendige for at køre et tog

Med hensyn til anvendelse af bremsesand findes der en grænseflade mellem bilag H og bilag B (C1) til denne TSI på den ene side og punkt 4.2.11 (kompatibilitet med jordbaserede togdetekteringssystemer) og punkt 4.1 i tillæg 1 til bilag A (der er citeret i punkt 4.3.1.10) i TSI’en for styringskontrol og signaler for højhastighedsjernbaner på den anden side.

4.3.2.7.   Dataregistrering og varmløbningsdetektering

Der findes en grænseflade mellem punkt 4.2.3.5 i denne TSI på den ene side og punkt 4.2.2 (Indbygget ETCS-funktionalitet), indeks 5, 7 og 55 i bilag A og punkt 4.2.10 (Føler til detektering af overhedet akselleje (HABD) i TSI-HS CCS på den anden side. Der bliver en grænseflade til bilag B til TSI for drift og trafikstyring, når det tilsvarende punkt i TSI-HS CCS, som endnu er under drøftelse er færdigbehandlet.

4.3.3.   Grænseflader til TSI’en for rullende materiel

4.3.3.1.   Bremsning

Der findes grænseflader mellem punkt 4.2.2.5.1, 4.2.2.6.1 og 4.2.2.6.2 i denne TSI for drift og trafikstyring og punkt 4.2.4.1 og 4.2.4.3 i TSI’en for rullende materiel for højhastighedstog (TSI HS RST).

Der findes ligeledes en grænseflade mellem punkt 4.2.4.5 (hvirvelstrømsbremser) i TSI HS RST og punkt 4.2.2.6.2 i denne TSI for drift og trafikstyring.

Der findes ligeledes en grænseflade mellem punkt 4.2.4.6 (beskyttelse af et stillestående tog) i TSI HS RST og punkt 4.2.2.6.2 i denne TSI for drift og trafikstyring.

Der findes ligeledes en grænseflade mellem punkt 4.2.4.7 (bremseevne på kraftige stigninger) i TSI HS RST og punkt 4.2.2.6.2 og 4.2.1.2.2.3 i denne TSI for drift og trafikstyring.

4.3.3.2.   Krav til passagerkøretøjer

Der findes grænseflader mellem punkt 4.2.2.4 i denne TSI for drift og trafikstyring og punkt 4.2.2.4 (døre), 4.2.5.3 (alarmer), 4.3.5.16 (passageralarmer) og 4.2.7.1 (nødudgange) i TSI HS RST.

4.3.3.3.   Togets synlighed

De grundlæggende krav til togets synlighed, der skal præciseres under delsystemet rullende materiel, er for delsystemet drift og trafikstyring beskrevet i det følgende.

4.3.3.3.1.   På togets forreste køretøj i køreretningen

Det forreste køretøj i toget skal på fronten udstyres med tre lys, der anbringes i en ligebenet trekant med spidsen opad som vist herunder. Lysene skal altid være tændt, når toget styres fra denne del af toget.

Image

Frontlysene skal gøre det let at få øje på toget (bl.a. for jernbanearbejdere og personer, der krydser offentlige jernbaneovergange) og sikre, at lokomotivføreren har tilstrækkeligt udsyn (belysning af sporet forude, markeringspunkter og informationstavler langs strækningen mv.) om natten og ved nedsat sigtbarhed, og de må ikke blænde lokomotivførere i modkørende tog.

Der skal fastsættes standarder for afstanden mellem lysene, højden over sporet, lysenes diameter og intensitet samt den udsendte lyskegles dimensioner og form både ved kørsel i dagslys og i mørke.

Der findes en grænseflade med punkt 4.2.7.4.1 i TSI HS RST og punkt 4.2.2.1.2 i denne TSI.

4.3.3.3.2.   På bagenden

Der findes en grænseflade mellem punkt 4.2.2.1.3 i denne TSI og punkt 4.2.7.4.1 i TSI HS RST.

4.3.3.4.   Togets hørbarhed

Delsystemet drift og trafikstyring bestemmer, at de grundlæggende krav til togets hørbarhed, som skal overholdes under delsystemet rullende materiel, går ud på, at toget skal kunne signalere sin tilstedeværelse ved hjælp af et akustisk signal.

Der skal fastsættes standarder for de lyde, der udsendes af dette advarselsudstyr, lydenes frekvens og intensitet og den aktiveringsmetode, lokomotivføreren benytter.

Der findes en grænseflade med punkt 4.2.7.4.2 i TSI HS RST og punkt 4.2.2.2 i denne TSI.

4.3.3.5.   Observering af signaler

Lokomotivføreren skal være i stand til at se signalerne, og signalerne skal kunne ses af lokomotivføreren. Det samme gælder for skilte langs strækningen, såfremt de er af sikkerhedsmæssig art.

Førerrummene skal til enhver tid indrettes således, at lokomotivføreren uden vanskeligheder kan se de oplysninger, der vises, fra sin normale arbejdsposition.

Der findes en grænseflade mellem punkt 4.3.2.4 i denne TSI og punkt 4.2.2.7 i TSI HS RST.

4.3.3.6.   Dødmandsanlæg

Dødmandsanlægget, der er en metode til overvågning af lokomotivførerens reaktioner, bringer toget til standsning, hvis lokomotivføreren ikke reagerer inden for et bestemt tidsrum.

Der findes en grænseflade mellem punkt 4.3.3.2 og 4.3.3.7 i denne TSI og punkt 4.2.7.9 i TSI HS RST vedrørende dødmandsanlæg.

4.3.3.7.   Oprangering og bilag B

Der findes en grænseflade mellem:

punkt 4.2.2.5, 4.2.3.6.3 og 4.2.3.7 i denne TSI på den ene side,

og punkt 4.2.2.2.b (styrestrømskoblinger og koblingsanordninger til redningstog) i TSI HS RST og bilag K hertil og punkt 4.2.3.5 (maksimal toglængde) på den anden side

i forbindelse med:

togets maksimale tilladte vægt på den største stigning på den pågældende strækning

togets maksimale længde, og

acceleration i tilfælde af kørsel med skubbelokomotiv.

4.3.3.8.   Parametre for det rullende materiel, der påvirker de jordbaserede togovervågningssystemer og det rullende materiels dynamiske bevægelser

Der findes grænseflader mellem punkt 4.2.3.3.2 og 4.2.3.4 i TSI HS RST og punkt 4.2.3.6 i denne TSI for drift og trafikstyring.

4.3.3.9.   Sandstrøning

Der findes en grænseflade mellem bilag H og bilag B (C1) i denne TSI på den ene side og punkt 4.2.3.10 i TSI HS RST på den anden side vedrørende brug af bremsesand.

4.3.3.10.   Oprangering, bilag H og J

Der findes grænseflader mellem punkt 4.2.2.5 og bilag H og J i denne TSI med punkt 4.2.1.2 (udformning af tog) og 4.2.7.11 (Overvågnings- og diagnosticeringskoncepter) i TSI HS RST vedrørende togpersonalets kendskab til det rullende materiels funktion.

4.3.3.11.   Beredskab og håndtering af nødsituationer

Der findes grænseflader mellem punkt 4.2.3.6.3 og 4.2.3.7 i denne TSI og punkt 4.2.2.2 (styrestrømskoblinger og koblingsanordninger til redningstog) og bilag K til TSI HS RST.

Der er også en grænseflade mellem punkt 4.2.3.6 og 4.2.3.7 i denne TSI og punkt 4.2.7.1 (Nødforanstaltninger) og 4.2.7.2 (Brandsikkerhed) i TSI-HS RST.

4.3.3.12.   Dataregistrering

Der er en grænseflade mellem punkt 4.2.3.5.2 (Registrering af overvågningsdata i toget) i denne TSI og punkt 4.2.7.11 i TSI HS RST (Overvågnings- og diagnosticeringskoncepter).

4.3.3.13.   Aerodynamisk påvirkning af ballasten

Der er en grænseflade mellem punkt 4.2.3.11 i TSI HS RST og punkt 4.2.1.2.2.3 i denne TSI.

4.3.3.14.   Miljøforhold

Der er en grænseflade mellem punkt 4.2.6.1 i TSI HS RST og punkt 4.2.2.5 og 4.2.3.3.2 i denne TSI.

4.3.3.15.   Sidevind

Der er en grænseflade mellem punkt 4.2.6.3 i TSI HS RST og punkt 4.2.1.2.2.3 og 4.2.3.6 i denne TSI.

4.3.3.16.   Maksimale trykvariationer i tunneller

Der er en grænseflade mellem punkt 4.2.6.4 i TSI HS RST og punkt 4.2.1.2.2.3 og 4.2.3.6 i denne TSI.

4.3.3.17.   Ekstern støj

Der er en grænseflade mellem punkt 4.2.6.5 i TSI HS RST og punkt 4.2.3.7 i denne TSI.

4.3.3.18.   Brandsikkerhed

Der er en grænseflade mellem punkt 4.2.7.2 i TSI HS RST og punkt 4.2.3.7 i denne TSI.

4.3.3.19.   Løfte-/redningsprocedurer

Der er en grænseflade mellem punkt 4.2.7.5 i TSI HS RST og punkt 4.2.3.7 i denne TSI.

4.3.3.20.   Overvågnings- og diagnosticeringskoncepter

Der er en grænseflade mellem punkt 4.2.7.11 i TSI HS RST og punkt 4.2.3.5.2 i og bilag H og J til denne TSI.

4.3.3.21.   Særlige specifikationer for lange tunneller

Der er en grænseflade mellem punkt 4.2.7.12 i TSI HS RST og punkt 4.2.1.2.2.1, 4.2.3.7 og 4.6.3.2.3.3 i denne TSI.

4.3.3.22.   Krav til trækkraftydeevne

Der er en grænseflade mellem punkt 4.2.8.1 i TSI HS RST og punkt 4.2.2.5 og 4.2.3.3.2 i denne TSI.

4.3.3.23.   Krav til adhæsion ved trækkraft

Der er en grænseflade mellem punkt 4.2.8.2 i TSI HS RST og punkt 4.2.3.3.2, 4.2.3.6 og 4.2.1.2.2 i denne TSI.

4.3.3.24.   Funktionelle og tekniske specifikationer for strømforsyning

Der er en grænseflade mellem punkt 4.2.8.3 i TSI HS RST og punkt 4.2.3.6 og 4.2.1.2.2 i denne TSI.

4.3.4.   Grænseflader med TSI HS Energi

Der er en grænseflade mellem punkt 2.2.1 i denne TSI og punkt 4.6 i TSI HS ENE.

4.3.5.   Grænseflader med TSI’en for sikkerhed i jernbanetunneller (TSI SRT)

En del af kravene i TSI SRT suppleres af elementer i TSI OPE. Disse elementer er anført i punkt 4.3.4 i TSI SRT.

Der er en særlig grænseflade mellem punkt 4.2.5.1.3.2 i TSI SRT og punkt 4.6.3.2.3.3 i denne TSI.

4.3.6.   Grænseflader med TSI’en personer med nedsat mobilitet

En del af kravene i TSI’en personer med nedsat mobilitet (TSI PRM) suppleres af elementer i TSI’en drift og trafikstyring. Disse elementer er anført i punkt 4.1.4 og 4.2.4 i TSI PRM.

4.4.   riftsregler

Der er vigtigt, at der under ensartede forhold anvendes ensartede regler og procedurer med henblik på at sikre en sammenhængende drift af nye og forskellige strukturelt definerede delsystemer, der skal indgå i det transeuropæiske net, navnlig hvad angår de regler og procedurer, der er direkte knyttet til driften af et nyt togkontrol- og signalsystem.

Med henblik herpå er der udarbejdet detaljerede driftsregler for det europæiske togkontrolsystem (ETCS) og Global System for Mobile Communications — Railways (GSM-R). Disse er angivet i bilag A.

Bilag A (ETCS og GSM-R regler og principper) suppleres af nedenstående to informationsdokumenter:

Præsentationsrapport for ETCS/GSM-R Regler og principper (EEIG Ref.: 05E374)

Henstillinger om gennemførelse af ERTMS (EEIG Ref.: 05E375)

De øvrige driftsregler, der vil kunne standardiseres inden for TEN-nettet, er beskrevet i bilag B.

Det er vigtigt, at der er fuld overensstemmelse mellem disse regler, eftersom de skal anvendes på hele TEN-nettet. Den eneste organisation, der kan ændre disse regler, er det europæiske jernbaneagentur, der står for ajourføringen af bilag A, B og C til denne TSI.

4.5.   Vedligeholdelsesregler

Ikke relevant

4.6.   Faglige kvalifikationer

Dette afsnit omhandler i overensstemmelse med punkt 2.2.1 i denne TSI de faglige og sproglige kvalifikationer og den vurderingsprocedure, der skal anvendes for at klarlægge, om personalet besidder disse kvalifikationer.

4.6.1.   Faglige kvalifikationer

Jernbanevirksomhedens og infrastrukturforvalterens personale (herunder entreprenører) skal være i besiddelse af de faglige kvalifikationer, der kræves for at varetage alle nødvendige sikkerhedsrelaterede opgaver under normale og uregelmæssige driftsforhold og i nødsituationer. Faglig viden og evne til at anvende denne viden i praksis er en del af disse kvalifikationer.

Minimumskravene til de faglige kvalifikationer, der kræves for at kunne løse de enkelte opgaver, er anført i bilag H, J og L.

4.6.1.1.   Faglig viden

Med henvisning til kravene i disse bilag og afhængigt af den enkelte medarbejders opgaver kræves der kendskab til følgende forhold:

almindelig jernbanedrift med særlig vægt på sikkerhedskritisk arbejde:

de grundlæggende principper i organisationens sikkerhedsledelsessystem

roller og ansvarsområder for hovedaktører, som medvirker ved gennemførelse af grænseoverskridende trafik

vurdering af faremomenter og navnlig af risici i forbindelse med jernbanedrift og kørestrømsanlæg

tilstrækkelig viden om sikkerhedsrelaterede opgaver hvad angår procedurer for og grænseflader til:

de pågældende jernbanestrækninger og de anlæg, der findes langs disse strækninger

det rullende materiel

miljøet.

4.6.1.2.   Evne til at anvende denne viden i praksis

Personalet skal for at kunne anvende denne viden under almindelige og uregelmæssige driftsforhold og i nødsituationer være fuldt bekendt med:

metoden og principperne for anvendelsen af disse regler og procedurer

proceduren for anvendelse af anlæg langs strækningerne og rullende materiel samt eventuelt særligt sikkerhedsrelateret udstyr

de principper i sikkerhedsledelsessystemet, der sigter mod at undgå, at der opstår unødig risiko for mennesker og for driften,

samt besidde en generel evne til at tilpasse sig forskellige situationer.

Jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne skal i henhold til bilag III, punkt 2, til direktiv 2004/49/EF udvikle et kvalifikationsstyringssystem for at sikre, at deres personales specifikke kvalifikationer vurderes og vedligeholdes. De skal også efteruddanne medarbejderne efter behov for at sikre, at deres viden og færdigheder holdes ajour, navnlig i forhold til svagheder eller mangler i jernbanesystemets eller personalets præstationer.

4.6.2.   Sprogkompetence

4.6.2.1.   Principper

Infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden skal sørge for, at det relevante personale er i stand til at benytte de kommunikationsprotokoller og -principper, der er fastlagt i denne TSI.

Hvis infrastrukturforvalteren benytter et andet »driftssprog« end det, jernbanevirksomhedens personale plejer at anvende, er det vigtigt, at jernbanevirksomheden fokuserer på undervisning i sprog og kommunikation i sit overordnede kvalifikationsstyringssystem.

De af jernbanevirksomhedens ansatte, der i forbindelse med deres arbejde er nødt til at kommunikere med infrastrukturforvalterens ansatte om sikkerhedskritiske forhold, skal, uanset om der er tale om normale eller uregelmæssige driftsforhold eller nødsituationer, have tilstrækkeligt kendskab til infrastrukturforvalterens »driftssprog«.

4.6.2.2.   Sprogbeherskelse

Beherskelsen af infrastrukturforvalterens driftssprog skal af sikkerhedshensyn ligge på et tilstrækkeligt højt niveau:

Lokomotivføreren skal som et minimum være i stand til at:

sende og modtage alle de meddelelser, der er angivet i bilag C til denne TSI

kommunikere effektivt under normale og uregelmæssige driftsforhold og i nødsituationer

udfylde de formularer, der er knyttet til anvendelsen af formularbogen.

Andet togpersonale, der i forbindelse med arbejdet kommunikerer med infrastrukturforvalteren vedrørende sikkerhedskritiske forhold, skal som et minimum være i stand til at sende og modtage information, der beskriver toget og dets driftsstatus.

Nærmere anvisninger om krævede kvalifikationsniveauer findes i bilag E. Lokomotivførernes sprogkendskab skal mindst ligge på niveau 3. For det servicepersonale, der er til stede i togene, skal sprogkendskabet mindst ligge på niveau 2.

4.6.3.   Indledende og løbende evaluering af personalet

4.6.3.1.   Grundlæggende elementer

Jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne har i henhold til bilag III, punkt 2, til direktiv 2004/49/EF pligt til at fastlægge en procedure for evaluering af deres personale. Det anbefales, at der tages hensyn til følgende aspekter:

A.

Personaleudvælgelse

vurdering af den enkelte medarbejders erfaring og kvalifikationer

vurdering af den enkelte medarbejders beherskelse af de eventuelle fremmedsprog, der måtte kræves, eller dennes evne til at lære sprog.

B.

Indledende faglig uddannelse

vurdering af uddannelsesbehov

uddannelsesressourcer

uddannelse af undervisere.

C.

Indledende evaluering

grundlæggende betingelser (mindstealder for lokomotivførere mv.)

evalueringsprogram, der også omfatter praktisk demonstration af evner/færdigheder

underviserens kvalifikationer

udstedelse af et kompetencecertifikat.

D.

Opretholdelse af kvalifikationer

principper for opretholdelse af kvalifikationer

hvad særligt angår det personale, der kører togene, skal kvalifikationerne vurderes mindst en gang om året

metoder, der skal benyttes

formalisering af den proces, der skal sikre, at kvalifikationerne opretholdes

vurderingsprocedure.

E.

Genopfriskningskurser

principper for løbende uddannelse (bl.a. inden for sprog).

4.6.3.2.   Vurdering af uddannelsesbehov

4.6.3.2.1.   Iværksættelse af vurderingen af uddannelsesbehovet

Jernbanevirksomheden og infrastrukturforvalteren skal foretage en vurdering af det berørte personales uddannelsesbehov.

Der skal i denne vurdering fokuseres på både omfang og kompleksitet og tages hensyn til de risici, der er forbundet med togdriften på TEN-nettet, navnlig med hensyn til den menneskelige formåen og dens begrænsninger (menneskelige faktorer), hvilket afhænger af:

forskelle i driftspraksis mellem infrastrukturforvaltere og de risici, der er forbundet med at veksle mellem disse

forskelle mellem opgaver, trafikregler og kommunikationsprotokoller

eventuel anvendelse af et andet »driftssprog« blandt infrastrukturforvalterens ansatte

lokale driftsforskrifter, der kræver anvendelse af bestemte procedurer eller særligt udstyr i visse tilfælde, f.eks. i en bestemt tunnel.

Nærmere anvisninger om de elementer, der bør tages i betragtning, findes i de bilag, der er nævnt i punkt 4.6.1. De forskellige elementer i personaleuddannelsen skal inddrages og tages i betragtning, hvor det er relevant.

Visse af elementerne i disse bilag vil måske ikke være relevante på grund af den driftsform, jernbanevirksomheden har planlagt, eller det net, infrastrukturforvalteren er ansvarlig for. Det skal i forbindelse med vurderingen af uddannelsesbehovet anføres, hvilke elementer der ikke anses for relevante, og årsagerne hertil.

4.6.3.2.2.   Ajourføring af vurderingen af uddannelsesbehovet

Jernbanevirksomheden og infrastrukturforvalteren skal fastlægge en procedure for revurdering og ajourføring af deres særlige uddannelsesbehov og i den forbindelse tage hensyn til tidligere vurderinger, systemfeedback og kendte ændringer i regler og procedurer, infrastruktur og teknologi.

4.6.3.2.3.   Særlige elementer vedrørende togpersonale og hjælpepersonale

4.6.3.2.3.1.   Strækningskendskab

Jernbanevirksomheden skal definere, hvordan togpersonalet skaffer sig viden om de strækninger, der køres på, og hvordan denne viden vedligeholdes på det niveau, der anses for at være nødvendigt i forhold til ansvarsniveauet. Det skal ske:

på grundlag af infrastrukturforvalterens oplysninger om strækningen og

i overensstemmelse med den procedure, der er beskrevet i punkt 4.2.1 i denne TSI.

Lokomotivførerne skal tilegne sig kendskab til strækningerne gennem såvel teori som praksis.

4.6.3.2.3.2.   Kendskab til det rullende materiel

Jernbanevirksomheden skal definere, hvordan togpersonalet skaffer sig viden om trækkraft og rullende materiel, og hvordan denne viden vedligeholdes.

4.6.3.2.3.3.   Hjælpepersonale

Jernbanevirksomheden skal sikre sig, at det hjælpepersonale (f.eks. catering- og rengøringspersonale), der ikke er en del af »togpersonalet«, ud over deres grundlæggende uddannelse også instrueres i, hvordan de skal reagere på anvisninger fra fuldt uddannede medlemmer af »togpersonalet«.

4.7.   Sundheds- og sikkerhedsbetingelser

4.7.1.   Indledning

Det personale, der som beskrevet i punkt 4.2.1 udfører sikkerhedskritiske opgaver i henhold til punkt 2.2 i denne TSI, skal være i besiddelse af de egenskaber, der kræves for at overholde de generelle drifts- og sikkerhedsforskrifter.

Jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne skal i henhold til direktiv 2004/49/EF fastlægge de procedurer, der skal iværksættes for at opfylde de fysiske, psykologiske og helbredsmæssige krav, der stilles til deres personale, og beskrive disse procedurer som led i deres sikkerhedsledelsessystem.

De helbredsundersøgelser, der er anført i punkt 4.7.4, skal udføres af en anerkendt bedriftslæge, og eventuelle afgørelser om de ansattes helbredstilstand skal træffes af denne læge.

Personalet må ikke udføre sikkerhedskritisk arbejde, hvis deres årvågenhed er nedsat efter indtagelse af stoffer som alkohol, narkotika eller psykofarmaka. Jernbanevirksomheden og infrastrukturforvalteren skal derfor iværksætte procedurer med henblik på at begrænse risikoen for, at personalet møder på arbejde under påvirkning af sådanne stoffer eller indtager disse stoffer i tjenesten.

Indtagelsen af de nævnte stoffer er underlagt restriktionerne i de nationale regler, der gælder i den medlemsstat, hvor togdriften finder sted.

4.7.2.   Anbefalede kriterier for godkendelse af bedriftslæger og sundhedsorganisationer

Jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne skal udvælge de bedriftslæger og sundhedsorganisationer, der skal udføre helbredsundersøgelser, i overensstemmelse med de nationale regler og den nationale praksis i det land, hvor jernbanevirksomheden eller infrastrukturforvalteren har fået licens eller er registreret.

De bedriftslæger, der udfører helbredsundersøgelserne i punkt 4.7.4, skal have:

erfaring med arbejdsmedicin

kendskab til de faremomenter, der er forbundet med det pågældende arbejde og med jernbanemiljøet

forståelse af, hvordan de foranstaltninger, der træffes for at fjerne eller mindske risikoen ved disse faremomenter, kan påvirkes af dårlig helbredstilstand.

Bedriftslæger, der opfylder disse kriterier, kan søge ekstern bistand hos læger eller andet sundhedspersonale, heriblandt øjenlæger, når de skal foretage deres medicinske undersøgelse og vurdering.

4.7.3.   Kriterier for godkendelse af psykologer, der udfører psykologiske vurderinger, og krav til psykologiske vurderinger

4.7.3.1.   Certificering af psykologer

Psykologen skal være i besiddelse af den relevante universitetsuddannelse og være godkendt og anerkendt som kompetent ifølge de nationale regler og den nationale praksis i det land, hvor jernbanevirksomheden eller infrastrukturforvalteren har fået licens eller er registreret.

4.7.3.2.   Indhold og tolkning af psykologiske vurderinger

Indholdet af den psykologiske vurdering og retningslinjerne for dens tolkning skal fastsættes af en person, der er certificeret i overensstemmelse med punkt 4.7.3.1, under hensyntagen til jernbanedriften og -miljøet.

4.7.3.3.   Valg af vurderingsværktøjer

Vurderingen må kun foretages ved hjælp af vurderingsværktøjer, der bygger på psykologisk-videnskabelige principper.

4.7.4.   Helbredsundersøgelser og psykologiske vurderinger

4.7.4.1.   Før ansættelsen

4.7.4.1.1.   Mindsteindhold af helbredsundersøgelser

Helbredsundersøgelserne skal omfatte:

en generel lægeundersøgelse

en undersøgelse af sansefunktioner (syn, hørelse og farvesans)

en analyse af urin- eller blodprøve for at undersøge for sukkersyge (diabetes mellitus) og andre helbredstilstande efter indikation fra den kliniske undersøgelse

en screening for misbrugsstoffer.

4.7.4.1.2.   Psykologisk vurdering

Formålet med den psykologiske vurdering er at understøtte jernbanevirksomheden ved ansættelsen og ledelsen af personale, som har de kognitive, psykomotoriske, adfærdsmæssige og personlighedsmæssige egenskaber, der gør dem egnede til at udføre deres opgaver uden risiko.

Ved fastlæggelsen af indholdet af den psykologiske vurdering skal psykologen som minimum tage hensyn til følgende kriterier, som er relevante for de enkelte sikkerhedsfunktioner:

kognitive egenskaber:

opmærksomhed og koncentration

hukommelse

opfattelsesevne

dømmekraft

kommunikation

psykomotoriske egenskaber:

reaktionshastighed

koordinering af bevægelser

adfærds- og personlighedsmæssige egenskaber:

følelsesmæssig selvkontrol

adfærdsmæssig pålidelighed

selvstændighed

samvittighedsfuldhed.

Hvis psykologen udelader et af ovennævnte kriterier, skal beslutningen herom begrundes og dokumenteres.

4.7.4.2.   Efter ansættelsen

4.7.4.2.1.   Hyppigheden af de periodiske helbredsundersøgelser

Der skal foretages mindst en helbredsundersøgelse:

hvert femte år for personale i alderen indtil 40 år

hvert tredje år for personale, der er mellem 41 og 62 år

hvert år for personale, der er over 62 år.

Bedriftslægen skal tilrettelægge hyppigere undersøgelser, hvis den ansattes helbredstilstand kræver det.

4.7.4.2.2.   Minimumskrav til indholdet af de periodiske helbredsundersøgelser

Hvis den ansatte opfylder kriterierne ved den undersøgelse, der foretages, før han påbegynder arbejdet, skal de periodiske undersøgelser mindst indeholde:

en generel helbredsundersøgelse

en undersøgelse af sansefunktioner (syn, hørelse og farvesans)

en analyse af urin- eller blodprøve for at undersøge for sukkersyge (diabetes mellitus) og andre helbredstilstande efter indikation fra den kliniske undersøgelse

screening for misbrugsstoffer, hvis den kliniske undersøgelse indikerer det.

4.7.4.2.3.   Supplerende helbredsundersøgelser og/eller psykologiske vurderinger

Ud over den periodiske helbredsundersøgelse skal der udføres en særlig supplerende helbredsundersøgelse og/eller psykologisk vurdering, hvis der er rimelig grund til at betvivle den ansattes fysiske eller psykologiske egnethed, eller der foreligger begrundet mistanke om anvendelse af misbrugsstoffer eller misbrug eller uhensigtsmæssig brug af alkohol. Det vil navnlig være tilfældet efter en hændelse eller en ulykke, som skyldes menneskelige fejl begået af en enkeltperson.

Arbejdsgiveren skal anmode om en lægeundersøgelse, hvis den ansatte har været fraværende i over 30 dage på grund af sygdom. En sådan undersøgelse kan i relevante tilfælde indskrænkes til, at bedriftslægen ud fra de forhåndenværende helbredsoplysninger fastslår, at arbejdstagerens arbejdsevne ikke er blevet påvirket.

Jernbanevirksomheden og infrastrukturforvalteren skal iværksætte systemer for at sikre, at der foretages de supplerende undersøgelser og vurderinger, der måtte være behov for.

4.7.5.   Medicinske krav

4.7.5.1.   Generelle krav

Personalet må ikke have helbredsproblemer eller være under en medicinsk behandling, der kan forårsage:

pludselig bevidstløshed

nedsat opmærksomhed eller koncentration

pludseligt tab af arbejdsevnen

nedsat balance- eller koncentrationsevne

betydelig begrænsning af bevægelsesevnen.

Der stilles følgende krav til synsevnen og hørelsen:

4.7.5.2.   Krav til synsevnen

Synsstyrke på afstand med eller uden korrektion: 0,8 (højre øje + venstre øje — målt separat); mindst 0,3 på det svagest seende øje.

Maksimalværdier for korrigerende linser: langsynethed +5 / nærsynethed –8. Den anerkendte bedriftslæge (jf. punkt 4.7.2) kan i særlige tilfælde tillade værdier, der ligger uden for dette interval, efter at have indhentet en udtalelse fra en øjenlæge.

Synsstyrke på kort og mellemlang afstand: tilstrækkelig med eller uden korrektion.

Kontaktlinser er tilladt.

Normalt farvesyn. Der anvendes en anerkendt test, f.eks. Ishihara, suppleret med en anden anerkendt test, hvis det kræves.

Synsfelt: normalt (ingen abnormitet af betydning for det arbejde, der skal udføres).

Syn på begge øjne: fyldestgørende.

Binokulært syn: fyldestgørende.

Kontrastfølsomhed: god.

Ingen fremadskridende øjensygdom.

Øjenimplantater, keratotomi og keratektomi er kun tilladt, hvis de kontrolleres årligt eller med en hyppighed, som bedriftslægen fastsætter.

4.7.5.3.   Krav til hørelsen

Tilstrækkelig hørelse bekræftet ved toneaudiogram, dvs.:

Hørelsen skal være tilstrækkelig til, at personen kan føre en telefonsamtale samt høre alarmtoner og radiobudskaber.

Følgende værdier skal udelukkende anses for vejledende:

Hørenedsættelsen må ikke være større end 40 dB ved 500 og 1 000 Hz.

Hørenedsættelsen må ikke være større end 45 dB ved 2 000 Hz for det øre, hvor hørelsen ved luftledning er dårligst.

4.7.5.4.   Graviditet

Graviditet skal ved lav tolerance eller en sygdomstilstand betragtes som grundlag for midlertidig suspendering af lokomotivførere. Arbejdsgiveren skal sikre sig, at lovregler om beskyttelse af gravide ansatte anvendes.

4.7.6.   Særlige krav til lokomotivførere

4.7.6.1.   Hyppigheden af de periodiske helbredsundersøgelser

For det personale, der kører toget, ændres punkt 4.7.4.2.1 i denne TSI på følgende måde:

Der skal foretages mindst en helbredsundersøgelse:

hvert tredje år for personale i alderen indtil 60 år

hvert år for personale, der er over 60 år.

4.7.6.2.   Supplerende indhold af helbredsundersøgelser

Hvad angår lokomotivkørsel skal helbredsundersøgelsen forud for ansættelsen samt alle periodiske helbredsundersøgelser for personale over 40 år endvidere omfatte et elektrokardiogram i hvile.

4.7.6.3.   Supplerende krav til synsevnen

Synsstyrke på afstand med eller uden korrektion: 1,0 (på begge øjne); mindst 0,5 på det svagest seende øje.

Farvede kontaktlinser og fotokromatiske glas må ikke benyttes. Linser med UV-filter må gerne benyttes.

4.7.6.4.   Supplerende krav til hørelse og taleevne

Ingen anomali i det vestibulære sanseapparat.

Ingen kroniske talevanskeligheder (jf. nødvendigheden af høj og klar udveksling af meddelelser).

De krav til hørelsen, der er opstillet i punkt 4.7.5.3, skal kunne opfyldes uden brug af høreapparat. Brug af høreapparat kan tillades under særlige omstændigheder efter rådføring med en læge.

4.7.6.5.   Antropometri

Personalets legemsmål skal være passende for en sikker anvendelse af det rullende materiel. Der må ikke stilles krav om eller gives tilladelse til, at lokomotivførerne betjener særlige typer rullende materiel, hvis deres højde, vægt eller andre fysiske egenskaber ville medføre risiko.

4.7.6.6.   Traumebehandling

Arbejdsgiveren har pligt til at sørge for, at personale, der udsættes for traumatiserende ulykker med død eller alvorlig personskade til følge, mens de kører et tog, får den fornødne behandling.

4.8.   Infrastrukturregistre og registre over rullende materiel

Medlemsstaterne skal ifølge artikel 22a, stk. 1, i direktiv 96/48/EF sørge for, »at der hvert år offentliggøres og ajourføres infrastrukturregistre og registre over rullende materiel. Registrene angiver for hvert af de berørte delsystemer eller dele af delsystemer hovedegenskaberne […] og deres grad af overensstemmelse med de i de gældende TSI'er foreskrevne egenskaber. Til dette formål angives det i hver TSI nøje, hvilke oplysninger der skal medtages i registrene over infrastruktur og rullende materiel.«

Eftersom disse registre ajourføres og offentliggøres hvert år, er de ikke relevante for de konkrete krav, der stilles under delsystemet drift og trafikstyring. Denne TSI indeholder derfor ikke nærmere bestemmelser om disse registre.

Et af driftskravene går dog ud på, at visse data vedrørende infrastrukturen skal stilles til rådighed for jernbanevirksomheden, og at visse data vedrørende det rullende materiel omvendt skal stilles til rådighed for infrastrukturforvalteren. De pågældende data skal i begge tilfælde være fyldestgørende og nøjagtige.

4.8.1.   Infrastruktur

Kravene til de data vedrørende jernbaneinfrastrukturen for højhastighedstog, der skal stilles til rådighed for jernbanevirksomhederne, er for delsystemet drift og trafikstyring angivet i bilag D. Infrastrukturforvalteren har ansvaret for, at dataene er korrekte.

4.8.2.   Rullende materiel

Følgende data vedrørende rullende materiel skal stilles til rådighed for infrastrukturforvalterne. Indehaveren (ejeren af køretøjerne) har ansvaret for, at dataene er korrekte.

Oplysning om, hvorvidt køretøjet er konstrueret af materialer, der kan være farlige i forbindelse med ulykker eller brand (f.eks. asbest).

Oplysning om længde over puffere.

5.   INTEROPERABILITETSKOMPONENTER

5.1.   Definition

I henhold til artikel 2, litra d), i direktiv 96/48/EF:

forstås ved interoperabilitetskomponenter »hver enkelt del, gruppe af dele, underenhed eller komplet enhed af materiel, som indgår i eller er bestemt til at indgå i et delsystem, som er direkte eller indirekte afgørende for interoperabiliteten i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog. Begrebet »komponent« omfatter både materielle og immaterielle objekter, f.eks. programmel«.

En interoperabilitetskomponent er:

et produkt, der kan markedsføres, inden det integreres og anvendes i delsystemet; det skal i den forbindelse være muligt at kontrollere dets overensstemmelse uafhængigt af det delsystem, det skal indgå i

eller et immaterielt gode som f.eks. et stykke software eller en proces, struktur eller procedure, der har en funktion i delsystemet, og hvis overensstemmelse skal kontrolleres for at sikre, at de væsentlige krav er opfyldt.

5.2.   Liste over komponenter

Interoperabilitetskomponenterne er omfattet af de relevante forskrifter i direktiv 96/48/EF. Der er i øjeblikket ingen interoperabilitetskomponenter i delsystemet drift og trafikstyring.

5.3.   Komponenternes ydeevne og specifikationer

Ikke relevant

6.   VURDERING AF KOMPONENTERNES OVERENSSTEMMELSE OG/ELLER ANVENDELSESEGNETHED OG VERIFICERING AF DELSYSTEMET

6.1.   Interoperabilitetskomponenter

Eftersom der ikke fastsættes interoperabilitetskomponenter i denne TSI, er der ikke truffet bestemmelser om vurderingen heraf.

Hvis der imidlertid på et senere tidspunkt fastsættes interoperabilitetskomponenter, som vil kunne vurderes af et bemyndiget organ, skal den/de relevante vurderingsprocedurer tilføjes i en ny udgave af denne TSI.

6.2.   Delsystemet drift og trafikstyring

6.2.1.   Principper

Delsystemet drift og trafikstyring er et strukturelt defineret delsystem, jf. bilag II til direktiv 96/48/EF.

De enkelte elementer er imidlertid tæt forbundet med de trafikregler og driftsprocesser, som infrastrukturforvalteren eller jernbanevirksomheden underlægges, for at der kan udstedes en sikkerhedsgodkendelse eller et sikkerhedscertifikat i henhold til direktiv 2004/49/EF. Jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne skal godtgøre, at de opfylder kravene i denne TSI. Det kan de gøre ved brug af det sikkerhedsledelsessystem, der er beskrevet i direktiv 2004/49/EF. Det bemærkes, at det på nuværende tidspunkt ikke kræves, at elementer i denne TSI vurderes særskilt af et bemyndiget organ.

Den pågældende kompetente myndighed skal forud for gennemførelsen vurdere eventuelle nye eller ændrede trafikregler og driftsprocesser, før der udstedes nye eller ændrede sikkerhedsgodkendelser eller -certifikater. Denne vurdering skal indgå i proceduren for udstedelse af sikkerhedscertifikater og -godkendelser. Hvis sikkerhedsledelsessystemet berører en eller flere andre medlemsstater, skal vurderingen foretages i samordning med denne medlemsstat.

Når den nedenfor beskrevne vurderingsprocedure er afsluttet tilfredsstillende, giver den kompetente myndighed infrastrukturforvalteren eller jernbanevirksomheden tilladelse til at iværksætte de relevante elementer i sit drifts- og trafikstyringssystem, samtidig med at den udsteder den sikkerhedsgodkendelse eller det sikkerhedscertifikat, der kræves ifølge artikel 10 og 11 i direktiv 2004/49/EF.

Hvis infrastrukturforvalteren eller jernbanevirksomheden indfører nye/ajourførte/ændrede trafikregler (eller foretager væsentlige ændringer af eksisterende procedurer), der er omfattet af kravene i denne TSI, skal de afgive tilsagn om, at denne eller disse procedurer stemmer overens med TSI’en for drift og trafikstyring (eller med en del heraf i overgangsperioden — se kapitel 7).

Processen for vurdering af nye eller ændrede trafikregler og driftsprocedurer, der er beskrevet i dette kapitel, svarer til den ibrugtagningstilladelse, som medlemsstaten udsteder i henhold til artikel 14, stk. 1, i direktiv 96/48/EF.

6.2.2.   Dokumentation vedrørende regler og procedurer

Med hensyn til vurderingen af den dokumentation, der er beskrevet i punkt 4.2.1 i denne TSI, skal den kompetente myndighed sørge for, at både infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden udarbejder den dokumentation, som de skal fremlægge, på en sådan måde, at oplysningerne er fyldestgørende og nøjagtige.

6.2.3.   Vurderingsprocedure

6.2.3.1.   Den kompetente myndigheds afgørelse

Infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden skal i overensstemmelse med bilag G fremlægge en redegørelse for eventuelle forslag til nye eller ændrede trafikregler.

Hvad angår de oplysninger, der er nævnt i del A i det sikkerhedscertifikat eller den sikkerhedsgodkendelse, som er defineret i direktiv 2004/49/EF, skal disse fremlægges for den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor virksomheden er etableret.

Hvad angår de oplysninger, der er nævnt i del B i det sikkerhedscertifikat eller den sikkerhedsgodkendelse, som er defineret i direktiv 2004/49/EF, skal disse fremlægges for den kompetente myndighed i hver af de berørte medlemsstater.

Oplysningerne skal være tilstrækkelig detaljerede til, at den/de kompetente myndigheder kan tage stilling til, om der kræves en formel vurdering.

6.2.3.2.   Hvis der kræves en vurdering

Hvis den/de kompetente myndigheder finder, at der er behov for en sådan vurdering, skal den gennemføres sammen med den vurdering, der foretages ved udstedelse eller fornyelse af sikkerhedscertifikatet/sikkerhedsgodkendelsen i overensstemmelse med direktiv 2004/49/EF.

Vurderingsprocedurerne skal stemme overens med den fælles sikkerhedsmetode, der skal fastsættes med henblik på at vurdere og certificere/godkende de sikkerhedsledelsessystemer, som kræves ifølge artikel 10 og 11 i direktiv 2004/49/EF.

Orienterende og ikke-obligatoriske retningslinjer for, hvordan denne vurdering skal foretages, findes i bilag F.

6.2.4.   Systemets ydeevne

Medlemsstaterne skal i henhold til artikel 14, stk. 2, i direktiv 96/48/EF regelmæssigt kontrollere, at delsystemerne for interoperabilitet drives og vedligeholdes i overensstemmelse med de væsentlige krav. Denne kontrol skal for delsystemet drift og trafikstyring gennemføres i overensstemmelse med direktiv 2004/49/EF.

7.   GENNEMFØRELSE

7.1.   Principper

Reglerne for gennemførelsen af denne TSI og overensstemmelsen med de relevante afsnit i denne TSI fastsættes i en implementeringsplan, som de enkelte medlemsstater opstiller for de højhastighedsstrækninger, de har ansvaret for.

Der skal i denne plan tages hensyn til:

de særlige menneskelige faktorer, der spiller ind ved driften af en konkret strækning

de enkelte drifts- og sikkerhedselementer, der vedrører hver af de pågældende strækninger, og

hvorvidt gennemførelsen af det/de omhandlede elementer skal gælde:

kun for visse højhastighedsstrækninger

for alle højhastighedsstrækninger

for alle tog som beskrevet i kapitel 1.1 i denne TSI, der kører på højhastighedsstrækninger

forbindelsen til gennemførelsen af de øvrige delsystemer (styringskontrol og signaler, rullende materiel, infrastruktur, energi osv.).

Eventuelle særlige undtagelser skal i den forbindelse tages i betragtning og dokumenteres som led i planen.

Implementeringsplanen skal udarbejdes under hensyntagen til de forskellige implementeringsmuligheder, der foreligger:

når en jernbanevirksomhed eller infrastrukturforvalter påbegynder driften, eller

når en jernbanevirksomhed eller infrastrukturforvalter fornyer eller opdaterer sine driftssystemer, eller

når et nyt eller opdateret delsystem for infrastruktur, energi, rullende materiel eller styringskontrol og signaler, som kræver et tilsvarende sæt trafikregler, tages i brug.

Når opdateringer af eksisterende driftssystemer berører både infrastrukturforvalteren/-erne og jernbanevirksomheden/-erne, skal medlemsstaten sikre, at sådanne projekter bedømmes og iværksættes samtidig.

Det siger sig selv, at denne TSI ikke vil kunne gennemføres på alle punkter, før den hardware (infrastruktur, styringskontrol mv.), der skal benyttes, er blevet harmoniseret. Retningslinjerne i dette kapitel skal derfor kun ses som en overgangsløsning på vej mod iværksættelsen af målsystemet.

Certifikatet eller godkendelsen skal ifølge artikel 10 og 11 i direktiv 2004/49/EF fornyes hvert femte år. Jernbanevirksomheden og infrastrukturforvalteren skal, når denne TSI er trådt i kraft og som led i den undersøgelsesprocedure, der iværksættes med henblik på at forny dette certifikat eller denne godkendelse, kunne godtgøre, at de har taget hensyn til indholdet af denne TSI, og begrunde det, hvis de endnu ikke har opfyldt visse af kravene i den.

Det endelige mål er naturligvis at indføre hele det målsystem, der er beskrevet i denne TSI, men det kan gøres trin for trin ved indgåelse af nationale eller internationale, bilaterale eller multilaterale aftaler. Disse aftaler, der kan indgås af og mellem to infrastrukturforvaltere, en infrastrukturforvalter og en jernbanevirksomhed eller to jernbanevirksomheder, skal altid udarbejdes i samråd med de pågældende sikkerhedsmyndigheder.

Såfremt der allerede er indgået aftaler, der indeholder krav vedrørende drift og trafikstyring, skal medlemsstaterne inden for seks måneder efter ikrafttrædelsen af denne TSI underrette Kommissionen om følgende:

(a)

nationale, bilaterale eller multilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og en eller flere jernbanevirksomheder eller infrastrukturforvaltere, som enten er indgået for en begrænset periode eller på ubestemt tid, og som er nødvendige, fordi den planlagte togforbindelse har en meget specifik eller lokal karakter

(b)

bilaterale eller multilaterale aftaler mellem jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere eller medlemsstater, som fører til en høj grad af lokal eller regional interoperabilitet

(c)

internationale aftaler mellem en eller flere medlemsstater og mindst et tredjeland eller mellem jernbanevirksomheder eller infrastrukturforvaltere fra medlemsstater og mindst en jernbanevirksomhed eller infrastrukturforvalter fra et tredjeland, som fører til en høj grad af lokal eller regional interoperabilitet.

Det vil blive vurderet, om disse aftaler er forenelige med EU’s lovgivning, om de er ikke-diskriminerende, og navnlig om de stemmer overens med denne TSI, og Kommissionen vil træffe de nødvendige forholdsregler, bl.a. ved at indarbejde eventuelle særtilfælde eller overgangsforanstaltninger i denne TSI.

Det er ikke nødvendigt at informere om RIC-overenskomster eller om COTIF-foranstaltninger, da disse allerede er kendt.

Det vil stadig være muligt at forny sådanne aftaler, men kun hvis det sker af hensyn til vedvarende samarbejdsordninger, og kun hvis der ikke findes andre alternativer. Der skal ved enhver ændring af eksisterende aftaler eller indgåelse af fremtidige aftaler tages hensyn til EU’s lovgivning og navnlig til reglerne i denne TSI. Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen om sådanne ændringer eller nye aftaler. Den ovenfor anførte procedure finder i givet fald anvendelse.

7.2.   Retningslinjer for gennemførelsen

Tabellen i bilag N, der er orienterende og ikke bindende, er tænkt som en vejledning for medlemsstaterne, når de skal gennemføre de enkelte elementer i kapitel 4.

Gennemførelsen bygger på tre forskellige elementer:

bekræftelse af, at eventuelle eksisterende systemer og procedurer opfylder kravene i denne TSI

tilpasning af eventuelle eksisterende systemer og procedurer, så de opfylder kravene i denne TSI

indførelse af nye systemer og procedurer i forbindelse med implementeringen af andre delsystemer

nye eller opgraderede højhastighedsstrækninger (infrastruktur/energi)

nye eller opgraderede ETCS-signalanlæg, GSM-R-radiosystemer, varmløbningsdetektorer mv. (styringskontrol og signaler)

nyt rullende materiel (rullende materiel)

7.3.   Særtilfælde

7.3.1.   Indledning

Følgende særlige bestemmelser er tilladt i de nedenfor anførte særtilfælde.

Disse særtilfælde falder inden for to kategorier:

Bestemmelserne gælder enten på permanent basis (»P«-tilfælde) eller midlertidigt (»T«-tilfælde).

I de midlertidige tilfælde anbefales det, at de pågældende medlemsstater indfører det relevante delsystem enten i 2010 (»T1«), en målsætning, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996 om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet, eller i 2020 (»T2«).

7.3.2.   Liste over særtilfælde

Midlertidigt særtilfælde (T2) for Irland

Med henblik på gennemførelsen af bilag P til denne TSI i Republikken Irland kan køretøjer, der udelukkende anvendes til indenlandsk trafik, undtages fra pligten til at bære det normale 12-cifrede nummer. Det samme gælder for trafikken mellem Nordirland og Republikken Irland.

Midlertidigt særtilfælde (T2) for Det Forenede Kongerige

Med henblik på gennemførelsen af bilag P til denne TSI i Det Forenede Kongerige kan vogne og lokomotiver, der udelukkende anvendes til indenlandsk trafik, undtages fra pligten til at bære det normale 12-cifrede nummer. Det samme gælder for trafikken mellem Nordirland og Republikken Irland.

BILAG A

Driftsregler for ERTMS/ETCS og ERTMS/GSM-R

Dette bilag indeholder de regler for ERTMS/ETCS og ERTMS/GSM-R, som er omhandlet i udgave 1 (dokumentet er offentliggjort på Det Europæiske Jernbaneagenturs websted www.era.europa.eu).

BILAG B

Andre regler med henblik på at sikre en sammenhængende drift af nye strukturelt definerede delsystemer

(Se også afsnit 4.4)

Dette bilag udvikles over en periode og vil blive regelmæssigt gennemgået og opdateret.

Typisk indhold i dette bilag vil være regler og procedurer, der skal anvendes på en ensartet måde på hele TEN-nettet og især på højhastighedsnettet, og som i dag ikke er omfattet af kapitel 4 i denne TSI. Det er også sandsynligt, at nogle elementer i kapitel 4 og tilknyttede bilag vil blive indarbejdet i dette bilag.

A.   GENERELT

A1.   Togpersonale

Reserveret

B.   PERSONALESIKKERHED

Reserveret

C.   DRIFTSMÆSSIG GRÆNSEFLADE MED UDSTYR TIL SIGNALERING OG STYRINGSKONTROL

C1.   Sandstrøning

Anvendelse af sand er en effektiv måde til at forbedre friktionen mellem hjul og spor for at hjælpe til opbremsning og start, navnlig under barske vejrforhold.

Ophobning af sand på stationer kan imidlertid give anledning til en række problemer, navnlig i forbindelse med aktivering af skinnestrømkredse og en effektiv drift af sporskifter og overkørsler.

Lokomotivføreren skal altid kunne tilføre sand, men dette bør så vidt muligt undgås:

omkring sporskifter og overkørsler

ved opbremsning ved hastigheder på under 20 km/t.

Disse restriktioner gælder dog ikke, hvis der er risiko for passage af et signal i stopstilling (SPAD), eller for andre alvorlige hændelser, hvor sandstrøning vil kunne bidrage til friktionen.

når toget holder stille. Undtagelsen fra denne regel er start af toget, og når det er nødvendigt for at afprøve sandstrøningsudstyret på trækkraftenheden. (Afprøvning bør normalt finde sted i områder, der er specifikt udpeget hertil i infrastrukturregistret).

C2.   Aktivering af varmløbningsdetektorer

Reserveret

D.   TOGKØRSEL

D1.   Normale driftsforhold

D2.   Uregelmæssige driftsforhold

Reserveret

E.   UREGELMÆSSIGHEDER, HÆNDELSER OG ULYKKER

Reserveret

BILAG C

Sikkerhedsrelaterede kommunikationsmetoder

Indledning

Formålet med dette dokument er at fastsætte regler for sikkerhedsrelateret jord-til-mobil og mobil-til-jord kommunikation, som anvendes til information, der sendes eller udveksles om sikkerhedskritiske situationer på det interoperable net og navnlig:

at fastlægge de sikkerhedsrelaterede meddelelsers art og struktur

at fastlægge metoderne til stemmetransmission af disse meddelelser.

Dette bilag skal danne grundlag for:

at sætte infrastrukturforvalterne i stand til at udforme meddelelser og formularbøger. Disse elementer stiles til jernbanevirksomheden samtidig med, at regler og forskrifter stilles til rådighed.

at infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden kan udarbejde dokumenter til brug for deres personale (formularbøger), instruktioner til personalet om tilladelse til togkørsel og bilag 1 til lokomotivførerens regelsæt »Håndbog i kommunikationsprocedurer«.

Det omfang, i hvilket der anvendes formularer, og formularernes struktur kan variere. For nogle risici vil brugen af formularer være relevant, mens den for andre ikke vil være relevant.

I forbindelse med en bestemt risiko skal infrastrukturforvalteren i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, i direktiv 2004/49/EF afgøre, om brugen af en formular er relevant. En formular bør kun anvendes, hvis værdien af dens sikkerheds- og præstationsfordele overstiger værdien af eventuelle sikkerheds- og præstationsulemper.

Infrastrukturforvalterne skal strukturere deres kommunikationsprotokoller på en formaliseret måde og i overensstemmelse med nedenstående tre kategorier:

mundtlige hastemeddelelser (nødstilfælde)

skriftlige anvisninger

supplerende meddelelser om ydeevne.

Til støtte for den stramme fremgangsmåde i forbindelse med transmission af disse meddelelser er der blevet udarbejdet kommunikationsmetoder.

1.   Kommunikationsmetoder

1.1.   Metodernes elementer og principper

1.1.1.   Standardterminologi, der skal anvendes i forbindelse med procedurerne

1.1.1.1.   Taletransmissionsprocedure

Term, der giver modparten mulighed for at tale:

skifter

1.1.1.2.   Procedure for modtagelse af meddelelse

når en direkte meddelelse modtages

Term, der bekræfter, at den sendte meddelelse er modtaget:

modtaget

Term, der anvendes, hvis meddelelsen skal gentages i tilfælde af dårlig modtagelse eller misforståelse

gentag (+ tal langsomt)

ved modtagelse af en meddelelse, der er blevet gentaget af modtageren

Term, der anvendes til at fastslå, om en meddelelse gentaget af modtageren stemmer helt overens med den sendte meddelelse:

korrekt

eller, hvis det ikke er tilfældet:

forkert (+ jeg gentager)

1.1.1.3.   Afbrydelse af kommunikationsprocedure

hvis meddelelsen er slut:

slut

hvis afbrydelsen er midlertidig, og forbindelsen ikke afbrydes

Term, der anvendes for at bede modparten vente:

vent

hvis afbrydelsen er midlertidig, men forbindelsen afbrydes

Term, der anvendes for at fortælle modparten, at kommunikationen vil blive afbrudt, men vil blive genoptaget senere:

Jeg kalder op igen

1.1.1.4.   Annullering af en skriftlig anvisning

Term, der anvendes til at annullere en skriftlig anvisningsprocedure undervejs:

afbryd procedure ….

Hvis meddelelsen derefter skal genoptages, skal proceduren gentages fra starten.

1.1.2.   Principper, der anvendes i tilfælde af fejl eller misforståelser

For at gøre det muligt at rette eventuelle fejl i løbet af kommunikationen anvendes følgende regler:

1.1.2.1.   Fejl

fejl under transmissionen

Når en transmissionsfejl opdages af afsenderen selv, skal afsenderen kræve annullering ved at sende følgende proceduremeddelelse:

forkert (+ udfyld ny formular …)

eller:

forkert + jeg gentager

og derefter sende den oprindelige meddelelse igen.

fejl, når modtageren gentager meddelelsen

Når afsenderen opdager en fejl, når meddelelsen gentages af modtageren, skal afsenderen sende følgende proceduremeddelelse:

forkert + jeg gentager

og sende den oprindelige meddelelse igen.

1.1.2.2.   Misforståelse

Hvis en af parterne misforstår en meddelelse, skal han bede den anden part gentage meddelelsen ved at bruge følgende udtryk:

gentag (+ tal langsomt)

1.1.3.   Stavekode for ord, tal, tidspunkt, afstand, hastighed og dato

For at hjælpe på forståelsen og formuleringen af meddelelser i forskellige situationer skal hvert ord udtales langsomt og korrekt ved at stave ord eller navne og tal, der kan misforstås. Et eksempel kunne være identifikationskoder for signaler og sporskifter.

Følgende staveregler finder anvendelse:

1.1.3.1.   Stavning af ord og ordgrupper

Det internationale fonetiske alfabet skal anvendes.

A

Alpha

G

Golf

L

Lima

Q

Quebec

V

Victor

B

Bravo

H

Hotel

M

Mike

R

Romeo

W

Whisky

C

Charlie

I

India

N

November

S

Sierra

X

X-ray

D

Delta

J

Juliet

O

Oscar

T

Tango

Y

Yankee

E

Echo

K

Kilo

P

Papa

U

Uniform

Z

Zulu

F

Foxtrot

 

 

 

 

 

 

 

 

Eksempel:

Sporskifterne A B = sporskifterne alpha-bravo

Signal KX 835 = signal Kilo X-Ray otte tre fem.

Infrastrukturforvalteren kan tilføje yderligere bogstaver sammen med en fonetisk udtale for hvert bogstav, der tilføjes, hvis det kræves i det alfabet, der anvendes på infrastrukturforvalterens driftssprog.

Jernbanevirksomheden kan tilføje yderligere oplysninger om udtalen, hvis den skønner det nødvendigt.

1.1.3.2.   Udtale af talværdier

Tal skal angives ciffer for ciffer.

0

Nul

3

Tre

6

Seks

9

Ni

1

Et

4

Fire

7

Syv

 

 

2

To

5

Fem

8

Otte

 

 

Eksempel: tog 2183 = tog to-et-otte-tre.

Decimaler skal angives med ordet »komma«.

Eksempel: 12,50 = et-to-komma-fem-nul

1.1.3.3.   Angivelse af tid

Tid skal angives i lokal tid i almindeligt sprog.

Eksempel: Kl. 10:52 = ti tooghalvtreds.

Dette er princippet, men det accepteres også, at tidspunkt, når det er nødvendigt, angives ciffer for ciffer (klokken et nul fem to).

1.1.3.4.   Angivelse af afstande og hastigheder

Afstande angives i kilometer og hastigheder i kilometer i timen.

Mil kan anvendes, hvis det anvendes på den pågældende infrastruktur.

1.1.3.5.   Angivelse af datoer

Datoer angives på den sædvanlige måde.

Eksempel: 10. december

1.2.   Kommunikationsstruktur

Stemmetransmission af sikkerhedsrelaterede meddelelser skal i princippet bestå i følgende 2 trin:

identifikation og anmodning om instruktioner

transmission af selve meddelelsen og afslutning af transmissionen.

Første trin kan begrænses eller helt springes over ved topprioriterede sikkerhedsmeddelelser.

1.2.1.   Regler for identifikation og anmodninger om instruktioner

For at gøre det muligt for parterne at identificere hinanden anvendes følgende regler til at klarlægge den operationelle situation og fremsende proceduremæssige instruktioner:

1.2.1.1.   Identifikation

Det er meget vigtigt, at de personer, der skal kommunikere med hinanden, identificerer sig selv før hver kommunikation, bortset fra når der er tale om topprioriterede sikkerhedsmeddelelser. Ikke blot er det høfligt at gøre det, men endnu vigtigere skaber det tillid til, at personen i trafikledelsen kommunikerer med føreren af det rigtige tog, og at lokomotivføreren ved, at han taler med det korrekte signal- eller kontrolcenter. Dette er især afgørende, når kommunikationen finder sted i områder, hvor kommunikationsgrænserne overlapper hinanden.

Dette princip gælder også, når transmissionen har været afbrudt.

Følgende meddelelser anvendes med henblik herpå af de forskellige parter.

af trafikledelsen:

tog …(nummer)her er … Signaler(navn)

af lokomotivføreren:

… Signaler(navn)her er tog …(nummer)

Det skal bemærkes, at identifikationen kan efterfølges af en ekstra informationsmeddelelse, der giver trafikledelsen nok oplysninger om situationen til at afgøre helt præcist, hvilken procedure lokomotivføreren efterfølgende skal følge.

1.2.1.2.   Anmodning om instruktioner

Forud for enhver anvendelse af en procedure, der er baseret på en skriftlig anvisning, skal der fremsættes en anmodning om instruktioner.

Følgende udtryk anvendes til at anmode om instruktioner:

forbered procedure … …

1.2.2.   Regler for transmission af skriftlige anvisninger og mundtlige meddelelser

1.2.2.1.   Topprioriterede sikkerhedsmeddelelser

På grund af deres hastende og bydende nødvendige karakter:

kan disse meddelelser sendes eller modtages under kørslen

kan disse meddelelser springe over identifikationsdelen

skal disse meddelelser gentages

skal disse meddelelser snarest muligt følges op af yderligere oplysninger.

1.2.2.2.   Skriftlige anvisninger

For at meddelelserne om procedurer i formularbogen kan sendes eller modtages pålideligt (når toget holder stille), skal nedenstående regler følges:

1.2.2.2.1.   Afsendelse af meddelelse

Formularen kan udfyldes, inden meddelelsen sendes, så meddelelsens fulde tekst kan sendes i en enkelt transmission.

1.2.2.2.2.   Modtagelse af meddelelse

Modtageren af meddelelsen skal udfylde den formular, der er indeholdt i formularbogen på grundlag af den information, som afsenderen giver.

1.2.2.2.3.   Gentagelse

Samtlige meddelelser i formularbogen skal gentages af modtageren.

1.2.2.2.4.   Kvittering for korrekt gentagelse

Alle gentagelsesmeddelelser skal følges af en kvittering for overensstemmelse eller ikke-overensstemmelse fra afsender af meddelelsen.

korrekt

eller

forkert + jeg gentager

og derefter afsendelse af den oprindelige meddelelse igen

1.2.2.2.5.   Kvittering

Man skal kvittere positivt eller negativt for alle modtagne meddelelser med enten:

modtaget

eller

ikke forstået, gentag (+ tal langsomt)

1.2.2.2.6.   Sporing og verificering af kommunikationsforløbet

Alle meddelelser fra det ikke-kørende personale skal være forsynet med et entydigt identifikations- eller autorisationsnummer:

hvis meddelelsen vedrører en handling, som kræver, at lokomotivføreren har en særlig tilladelse (f.eks. passage af et signal i stopstilling):

autorisation … (nummer)

i alle andre tilfælde (f.eks. hvis toget fortsætter med forsigtighed osv.):

meddelelse … (nummer)

1.2.2.2.7.   Tilbagemelding

Alle meddelelser, der indeholder en anmodning om »tilbagemelding«, skal følges af en tilbagemelding.

1.2.2.3.   Andre meddelelser

Andre meddelelser

skal indledes med identifikationsproceduren

skal være korte og præcise (så vidt muligt begrænset til den information, der skal formidles, og hvor den er gældende)

skal gentages og efterfølges af en kvittering for korrekt gentagelse eller ej

kan efterfølges af en anmodning om instruktioner eller om yderligere information.

1.2.2.4.   Informative meddelelser med forskelligt ikke forudbestemt indhold

Informative meddelelser med forskelligt indhold skal:

indledes med identifikationsproceduren

udarbejdes før afsendelse

gentages og efterfølges af en kvittering for korrekt gentagelse eller ej.

2.   Proceduremeddelelser

2.1.   Meddelelsernes art

Proceduremeddelelser bruges til at give driftsinstruktioner i forbindelse med de situationer, der er omhandlet i lokomotivførerens regelsæt.

De består af en meddelelsestekst, der passer til situationen, og et nummer, der identificerer meddelelsen.

Hvis meddelelsen kræver svar fra modtageren, anføres svarteksten også.

Disse meddelelser benytter forudbestemte udtryk som anført af infrastrukturforvalterne på deres eget sprog, og de formidles i form af fortrykte papirformularer eller på et elektronisk medie.

2.2.   Formularer

Formularer er det formaliserede medie til proceduremeddelelser. Disse meddelelser er generelt meddelelser i tilknytning til forringede arbejdsvilkår. Typiske eksempler kunne være tilladelse til, at lokomotivføreren passerer et signal eller en »tilladelse til at indstille kørslen«, et krav om at køre med nedsat hastighed i et bestemt område eller om at undersøge jernbanestrækningen. Der kan være andre omstændigheder, der kræver brug af sådanne meddelelser.

De har til formål at:

udgøre et fælles arbejdsdokument til samtidig brug for trafikledelsen og for lokomotivførerne

give lokomotivføreren (navnlig når han arbejder i en ukendt eller sjælden situation) en påmindelse om den procedure, han skal følge

gøre det muligt at følge kommunikationsforløbet.

Der skal udvikles et entydigt kodeord eller nummer for proceduren til identifikation af formularerne. Dette kunne baseres på den potentielle hyppighed, hvormed en formular anvendes. Hvis det er sandsynligt, at den formular, der anvendes hyppigst af alle de formularer, der udvikles, er formularen vedrørende passage af et signal eller et EOA i en faresituation, kan denne nummereres 001 og så videre.

2.3.   Formularbog

Når alle de formularer, der skal anvendes, er blevet identificeret, skal hele sættet samles i en bog i papirform eller et computermedie kaldet formularbog.

Det er et fælles dokument, der vil blive anvendt af lokomotivføreren og af trafikledelsen, når de kommunikerer med hinanden. Det er derfor vigtigt, at den bog, der anvendes af lokomotivføreren, og den, der anvendes af trafikledelsen, er udformet og nummereret ens.

Infrastrukturforvalteren har ansvaret for udarbejdelsen af formularbogen og selve formularerne på det anvendte driftssprog.

Jernbanevirksomheden kan tilføje oversættelser af formularerne og tilknyttet information indeholdt i formularbogen, hvis den mener, at det vil hjælpe lokomotivførerne både under uddannelsen og i virkelige situationer.

Det sprog, der skal anvendes, når meddelelser transmitteres, skal altid være infrastrukturforvalterens driftssprog.

Formularbøgerne består af to dele.

I den første del findes følgende:

en genopfriskning af brugen af formularbogen

en indeksliste over procedureformularer fra trafikledelsen

en indeksliste over procedureformularer fra lokomotivføreren, hvor det er relevant

listen med situationer, hvor der er krydsreferencer til de procedureformularer, der skal anvendes

en ordliste med de situationer, hvor hver enkelt procedureformular er gældende

den »kode«, der benyttes til meddelelsen (det fonetiske alfabet etc.).

I den anden del findes selve procedureformularerne.

Formularbogen bør indeholde adskillige eksemplarer af hver enkelt formular, og det anbefales, at der anvendes skilleark mellem de enkelte afsnit.

Jernbanevirksomheden kan medtage forklarende tekst til hver formular og de situationer, der er omfattet, i lokomotivførerens formularbog.

3.   Andre meddelelser

Andre meddelelser er information, der anvendes enten:

af lokomotivføreren til at informere trafikledelsens personale, eller

af trafikledelsen til at advisere lokomotivføreren

om sjældne situationer, for hvilke en på forhånd udarbejdet formular derfor betragtes som unødvendig, eller relateret til et tog i drift eller til togets eller infrastrukturens tekniske beskaffenhed.

For at gøre det nemmere at beskrive disse situationer og udforme informationsmeddelelser, kan der udarbejdes en meddelelsesmodel, en ordliste med jernbaneterminologi, et beskrivende diagram over det anvendte rullende materiel og en beskrivende redegørelse for infrastrukturen (spor, forsyning med trækkraft osv.).

3.1.   Vejledende struktur for meddelelser

Disse meddelelser kan struktureres efter følgende retningslinjer:

Fase i kommunikationsstrømmen

Meddelelseselement

Begrundelse for at give informationen

til orientering

med henblik på handling

Bemærkning

Der er

Jeg så

Jeg havde

Jeg ramte

Position

langs strækningen

ved … (stationens navn)

(karakteristisk sted)

ved kilometermærke …

(nummer)

med hensyn til mit tog

motorvogn … (nummer)

bivogn … (nummer)

Art

objekt

person

(se ordliste)

Tilstand

statisk

der står på

der ligger på

der er faldet på

i bevægelse

gående

løbende

i retning af

Placering i forhold til sporene

Image

Image

Disse meddelelser kan afsluttes med en anmodning om instruktioner.

Meddelelsens indhold skal være på det sprog, som jernbanevirksomheden har valgt, og på de pågældende infrastrukturforvalteres driftssprog.

3.2.   Ordliste med jernbaneterminologi

Jernbanevirksomheden skal udarbejde en ordliste med jernbaneterminologi til alle de net, der befares. Den skal indeholde de termer, der normalt anvendes på det sprog, som jernbanevirksomheden har valgt, og på driftssproget for de infrastrukturforvaltere, hvis infrastruktur anvendes.

Ordlisten skal bestå af to dele:

en emneopdelt termliste

en alfabetisk termliste.

3.3.   Oversigt over det rullende materiel

Hvis jernbanevirksomheden mener, at det vil være til gavn for driften, skal der udarbejdes en oversigt over det anvendte rullende materiel. Den skal indeholde en liste over de forskellige dele, der kan danne grundlag for kommunikationen med de forskellige involverede infrastrukturforvaltere. Den skal indeholde de almindelige navne for standardtermer på det sprog, som jernbanevirksomheden har valgt, og på driftssproget for de infrastrukturforvaltere, hvis infrastruktur anvendes.

3.4.   Beskrivelse af de karakteristiske træk ved infrastrukturen (spor, forsyning af trækkraft osv.)

Hvis jernbanevirksomheden mener, at det vil være til gavn for driften, skal der udarbejdes en beskrivelse af de karakteristiske træk ved infrastrukturen (spor, forsyning med trækkraft osv.) på den benyttede kørestrækning. Beskrivelsen skal indeholde en liste over de forskellige dele, der kan danne grundlag for kommunikationen med de forskellige involverede infrastrukturforvaltere. Den skal indeholde de almindelige navne for standardtermer på det sprog, som jernbanevirksomheden har valgt, og på driftssproget for de infrastrukturforvaltere, hvis infrastruktur anvendes.

4.   Type mundtlige meddelelser og deres struktur

4.1.   Nødmeldinger

Nødmeldinger har til formål hurtigt at give vigtige driftsinstruktioner, der har direkte tilknytning til jernbanens sikkerhed.

For at undgå enhver risiko for misforståelser, skal meldingerne altid gentages en gang.

Nedenfor ses de væsentligste meldinger, der kan sendes, sorteret efter vigtighed.

Hvis der er behov for det, kan infrastrukturforvalteren fastlægge andre nødmeldinger.

Nødmeldingerne kan efterfølges af en skriftlig anvisning (se underafsnit 2).

Den type tekst, der anvendes til nødmeldinger, skal medtages i bilag 1 »Håndbog i kommunikationsprocedurer« til lokomotivførerens regelsæt og i dokumentationen til trafikledelsen.

4.2.   Meddelelser sendt enten af det ikke-kørende personale eller af lokomotivføreren

Hvis alle tog skal standses:

Behovet for at standse alle tog skal transmitteres ved hjælp af et lydsignal; hvis et sådant ikke findes, skal følgende sætning anvendes:

Nødsituation, stands alle tog

Hvis det er nødvendigt, kan information om sted eller område angives i meddelelsen.

Dernæst skal meddelelsen, hvis det er muligt, hurtigt uddybes med begrundelse, sted for nødsituationen og identifikation af toget:

Forhindring eller brand eller … (anden årsag) på strækning … ved … (km) (navn) Lokomotivfører … (nummer)

Hvis et bestemt tog skal standses:

Tog … (på strækning/spor) (nummer) (navn/nummer) nødstop

I dette tilfælde kan navnet eller nummeret på den banestrækning eller det spor, hvor toget kører, anvendes til at supplere denne meddelelse.

4.3.   Meddelelser fra lokomotivføreren

Behov for at afbryde kørestrømmen:

Nødafbrydelse af strømforsyning

Dernæst skal meddelelsen, hvis det er muligt, hurtigt uddybes med begrundelse, sted for nødsituationen og identifikation af toget:

Ved … (km) på … strækning/spor (navn/nummer) mellem … og … (station) (station) Årsag … Lokomotivfører … (nummer)

I dette tilfælde kan navnet eller nummeret på den banestrækning eller det spor, hvor toget kører, anvendes til at supplere denne meddelelse.

BILAG D

Information, som jernbanevirksomheden skal have adgang til i forbindelse med de strækninger, som den agter at køre på

DEL 1.   GENERISK INFORMATION OM INFRASTRUKTURFORVALTEREN

1.1.   Infrastrukturforvalterens/infrastrukturforvalternes navn(e)/identitet

1.2.   Land (eller lande)

1.3.   Kortfattet beskrivelse

1.4.   Liste over de generelle operationelle regler og forordninger (og hvordan man får adgang til dem).

DEL 2.   KORT OG DIAGRAMMER

2.1.   Geografisk kort

2.1.1.   Kørestrækninger

2.1.2.   Vigtigste lokaliteter (stationer, depoter, knudepunkter, godsterminaler)

2.2.   Strækningsdiagram

Information, der skal medtages i diagrammerne, om nødvendigt suppleret med tekst. Når der findes et separat diagram over stationer/depoter, kan informationen i strækningsdiagrammet forenkles.

2.2.1.   Angivelse af afstand

2.2.2.   Identifikation af spor, vigespor, sidespor og dækningssporskifter.

2.2.3.   Forbindelser mellem sporene

2.2.4.   Vigtigste lokaliteter (stationer, depoter, knudepunkter, godsterminaler)

2.2.5.   Alle de faste signalers placering og betydning

2.3.   Diagrammer over stationer/depoter (NB. gælder kun lokaliteter, der er tilgængelige for interoperabel trafik)

Information, der skal medtages i diagrammer, der er specifikke for de enkelte lokaliteter, om nødvendigt suppleret af tekst.

2.3.1.   Lokalitetens navn

2.3.2.   Lokalitetens identitetskode

2.3.3.   Type lokalitet (passagerterminal, godsterminal, depot)

2.3.4.   Alle de faste signalers placering og betydning

2.3.5.   Identifikation af og plan over sporene, herunder dækningssporskifter

2.3.6.   Identifikation af perroner

2.3.7.   Perronernes længde

2.3.8.   Perronernes højde

2.3.9.   Identifikation af sidespor

2.3.10.   Sidesporenes længde

2.3.11.   Tilgængeligheden af elforsyning fra fremmednettet

2.3.12.   Afstanden mellem kanten af perronen og midten af sporet, parallelt med skinneoverkant

2.3.13.   (For passagerstationer) Adgangsmulighederne for handicappede personer

DEL 3.   INFORMATION OM SPECIFIKKE STRÆKNINGSAFSNIT

3.1.   Generelle karakteristika

3.1.1.   Land

3.1.2.   Identifikationskode for strækningsafsnittet: national kode

3.1.3.   Strækningsafsnit endestation 1

3.1.4.   Strækningsafsnit endestation 2

3.1.5.   Tidspunkter for tilgængelighed for trafik (tidspunkter, dage, specielle ferieordninger)

3.1.6.   Afstandsangivelser langs strækningen (hyppighed, udseende og placering)

3.1.7.   Type trafik (blandet, passager, gods osv, …)

3.1.8.   Maksimal(e) tilladt(e) hastighed(er)

3.1.9.   Andre oplysninger, der er nødvendige af sikkerhedshensyn

3.1.10.   Specifikke, lokale operationelle krav (herunder eventuelle særlige krav til personalets uddannelse)

3.1.11.   Særlige begrænsninger for farligt gods

3.1.12.   Særlige læssebegrænsninger

3.1.13.   Model til meddelelse om midlertidigt arbejde (og hvordan den kan fås)

3.1.14.   Angivelse af, at strækningsafsnittet er overbelastet (art. 22 i direktiv 2001/14/EF)

3.2.   Særlige tekniske karakteristika

3.2.1.   EF-verifikation af TSI’en for infrastruktur

3.2.2.   Dato for ibrugtagning som en interoperabel strækning

3.2.3.   Liste over eventuelle særlige tilfælde

3.2.4.   Liste over eventuelle særlige undtagelser

3.2.5.   Sporvidde

3.2.6.   Profil

3.2.7.   Maksimalt akseltryk

3.2.8.   Maksimal metervægt

3.2.9.   Tværgående kræfter på sporet

3.2.10.   Længdegående kræfter på sporet

3.2.11.   Mindste kurveradius

3.2.12.   Stigningsgrad (Gradient)

3.2.13.   Placering af stigning

3.2.14.   For bremsesystemer, der ikke anvender friktion mellem hjul og spor, godkendt bremsekraft

3.2.15.   Broer

3.2.16.   Viadukter

3.2.17.   Tunneller

3.2.18.   Bemærkninger

3.3.   Delsystemet energi

3.3.1.   EF-verifikation af TSI’en for energi

3.3.2.   Dato for ibrugtagning som en interoperabel strækning

3.3.3.   Liste over eventuelle særlige tilfælde

3.3.4.   Liste over eventuelle særlige undtagelser

3.3.5.   Type energiforsyningssystem (f.eks. ingen, køreledning, strømskinne)

3.3.6.   Energiforsyningssystem (f.eks. jævnstrøm, vekselstrøm)

3.3.7.   Minimumspænding

3.3.8.   Maksimumspænding

3.3.9.   Begrænsning i tilknytning til specifikke elektriske trækkraftenheders energiforbrug.

3.3.10.   Begrænsning i tilknytning til sammensatte trækkraftenheders mulighed for at opfylde køreledningens adskilthed (strømaftagerens placering)

3.3.11.   Hvordan opnås elektrisk isolering

3.3.12.   Køreledningens højde

3.3.13.   Køreledningens tilladte hældning i forhold til sporet og forskelle i hældning

3.3.14.   Godkendt type strømaftagere

3.3.15.   Mindste statisk kraft

3.3.16.   Maksimal statisk kraft

3.3.17.   Placering af neutrale afsnit

3.3.18.   Driftsinformation

3.3.19.   Sænkning af strømaftagere

3.3.20.   Betingelser, der gælder for regenerativ bremsning

3.3.21.   Maksimal tilladt togstrøm

3.4.   Delsystemet styringskontrol og signaler

3.4.1.   EF-verifikation af TSI’en for styringskontrol og signaler

3.4.2.   Dato for ibrugtagning som en interoperabel strækning

3.4.3.   Liste over eventuelle særlige tilfælde

3.4.4.   Liste over eventuelle særlige undtagelser

ERTMS/ETCS

3.4.5.   Anvendelsesniveau

3.4.6.   Valgfrie funktioner installeret langs strækningen

3.4.7.   Valgfrie funktioner, der kræves i toget

3.4.8.   Software versionsnummer

3.4.9.   Dato for ibrugtagning af denne version

ERTMS/GSM-R RADIO

3.4.10.   Valgfrie funktioner som specificeret i FRS (functional requirements specifications)

3.4.11.   Versionsnummer

3.4.12.   Dato for ibrugtagning af denne version

FOR ERTM/ETCS NIVEAU 1 MED UDFYLDNINGSFUNKTION

3.4.13.   Teknisk gennemførelse, der kræves for det rullende materiel

Klasse B togbeskyttelses-, kontrol- og varslingssystem(er)

3.4.14.   Nationale regler for drift af klasse B systemer (+ hvordan man kan få adgang til dem)

LEDNINGSNET

3.4.15.   Ansvarlig medlemsstat

3.4.16.   Systemets navn

3.4.17.   Software versionsnummer

3.4.18.   Dato for ibrugtagning af denne version

3.4.19.   Gyldighedsperiodens udløb

3.4.20.   Behov for mere end et system, der er aktivt på samme tid

3.4.21.   System i toget

KLASSE B RADIOSYSTEM

3.4.22.   Ansvarlig medlemsstat

3.4.23.   Systemets navn

3.4.24.   Versionsnummer

3.4.25.   Dato for ibrugtagning af denne version

3.4.26.   Gyldighedsperiodens udløb

3.4.27.   Særlige betingelser for skift mellem forskellige klasse B togbeskyttelses-, kontrol- og varslingssystemer

3.4.28.   Særlige tekniske betingelser, der kræves for at kunne skifte mellem ERTMS/ETCS og klasse B systemer

3.4.29.   Særlige betingelser for skift mellem forskellige radiosystemer

TEKNISK UREGELMÆSSIGE DRIFTSFORHOLD (FEJL) I:

3.4.30.   ERTMS/ETCS

3.4.31.   Klasse B togbeskyttelses-, kontrol- og varslingssystem

3.4.32.   ERTMS/GSM-R

3.4.33.   Klasse B radiosystem

3.4.34.   Signaler langs strækningen

HASTIGHEDSBEGRÆNSNINGER I TILKNYTNING TIL BREMSEEVNEN

3.4.35.   ERTMS/ETCS

3.4.36.   Klasse B togbeskyttelses-, kontrol- og varslingssystemer

Nationale bestemmelser for drift af et klasse B system

3.4.37.   Nationale bestemmelser i tilknytning til bremseevne

3.4.38.   Andre nationale bestemmelser som f.eks.: data svarende til UIC brochure 512 (8. udgave af 1.1.1979 og 2 ændringer)

INFRASTRUKTURBASERET STYRINGSKONTROLS OG SIGNALERS FØLSOMHED OVER FOR ELEKTROMAGNETISK KOMPATIBILITET

3.4.39.   Krav skal angives i henhold til de europæiske standarder

3.4.40.   Tilladelse til at anvende hvirvelstrømsbremse

3.4.41.   Tilladelse til at anvende magnetiske bremser

3.4.42.   Krav til tekniske løsninger vedrørende gennemførte undtagelser

3.5.   Delsystemet drift og trafikstyring

3.5.1.   EF-verifikation af TSI’en for drift og trafikstyring

3.5.2.   Dato for ibrugtagning som en interoperabel strækning

3.5.3.   Liste over eventuelle særlige tilfælde

3.5.4.   Liste over eventuelle særlige undtagelser

3.5.5.   Sprog, der anvendes til sikkerhedskritisk kommunikation med infrastrukturforvalterens personale

3.5.6.   Særlige klimatiske forhold og tilknyttede ordninger

BILAG E

Sprog og kommunikationsniveau

Den mundtlige sprogkompetence på et sprog kan inddeles i fem niveauer:

Indhold

Beskrivelse

5

kan tilpasse den måde, hvorpå han/hun taler til en hvilken som helst samtalepartner

kan give udtryk for en holdning

kan forhandle

kan overtale

kan give råd

4

kan klare helt uforudsete situationer

kan lave antagelser

kan give udtryk for en velargumenteret holdning

3

kan klare praktiske situationer, der indebærer et uforudset element

kan beskrive

kan holde gang i en enkel konversation

2

kan klare enkle praktiske situationer

kan stille spørgsmål

kan besvare spørgsmål

1

kan tale med brug af udenadlærte sætninger

Dette bilag er foreløbigt. Et mere detaljeret bilag er under udarbejdelse og vil indgå i en fremtidig revision af denne TSI og vil svare til forslagene i TSI’en for drift og trafikstyring for konventionelle tog (TSI CR OPE).

Der er også planer om at indarbejde et redskab, der skal anvendes, når en persons kompetenceniveau skal bedømmes. Dette redskab vil blive stillet til rådighed i en fremtidig udgave af denne TSI.

BILAG F

Orienterende og ikke-obligatoriske retningslinjer for vurdering af delsystemet drift og trafikstyring

(Brugen af udtrykket »medlemsstat« i forbindelse med dette modul betyder medlemsstaten eller det organ, der er udpeget af medlemsstaten til at gennemføre vurderingen)

1.   I dette bilag fastsættes retningslinjer, der skal lette medlemsstaternes vurderinger med henblik på at fastslå, at de foreslåede operationelle processer:

er i overensstemmelse med denne TSI og viser, at de væsentlige krav (1) i direktiv 96/48/EF (og eventuelle ændringer i direktiv 2004/50/EF) er blevet opfyldt

opfylder de øvrige relevante bestemmelser, herunder direktiv 2004/49/EF,

og må tages i brug.

2.   Den pågældende infrastrukturforvalter eller jernbanevirksomhed skal forsyne medlemsstaten med passende dokumentation (som beskrevet i punkt 3 nedenfor), hvori de nye eller ændrede trafikregler beskrives.

Den dokumentation, der stilles til rådighed om udformning og udvikling af de nye eller ændrede trafikregler, skal være tilstrækkelig detaljeret til, at medlemsstaten kan forstå begrundelsen for forslaget. Når der er tale om ajourføring eller fornyelse af delsystemer, skal den fremsendte dokumentation endvidere omfatte en redegørelse for erfaringerne i forbindelse med driften.

Dokumentationen kan leveres enten i papirformat eller på et computermedie (eller en kombination af begge). Medlemsstaten kan anmode om yderligere eksemplarer, hvis det er nødvendigt for gennemførelsen af vurderingen.

Nærmere oplysninger om vurderingen

3.1.   Dokumentation indeholdende en beskrivelse af de pågældende trafikregler skal indeholde mindst følgende elementer:

en generel oversigt over infrastrukturforvalterens eller jernbanevirksomhedens tilrettelæggelse af driften (oversigt over forvaltningen/overvågningen og funktionaliteten) samt en detaljeret beskrivelse af de betingelser og rammer, inden for hvilke de trafikregler, der skal vurderes, skal anvendes og gennemføres

nærmere oplysninger om alle relevante trafikregler, der skal gennemføres (typisk procedurer, instruktioner, computerprogrammer osv.)

en beskrivelse af, hvordan de pågældende trafikregler skal indføres, anvendes og kontrolleres, herunder en analyse af eventuelt særligt udstyr, der skal anvendes

en nærmere beskrivelse af de personer, der vil blive berørt af trafikreglerne, den uddannelse og/eller briefing, der vil finde sted, og en eventuel vurdering af den personlige risiko, som de ansatte kan blive udsat for

en procedure for, hvordan senere ændringer og ajourføringer af trafikreglerne vil blive håndteret (BEMÆRK: dette omfatter ikke eventuelle fremtidige større ændringer eller nye procedurer — i dette tilfælde anvendes en ny fremsendelse i henhold til disse retningslinjer)

et diagram, der viser, hvordan nødvendig feedbackinformation (og al anden information om driften) kommer ind i, ud af og omkring i infrastrukturforvalterens eller jernbanevirksomhedens driftsorganisation til støtte for de relevante trafikregler

beskrivelser, forklaringer og alle de optegnelser, der er nødvendige for en forståelse af udformningen og udviklingen af de pågældende nye eller ændrede trafikregler (BEMÆRK: i forbindelse med sikkerhedskritiske processer omfatter dette en vurdering af risiciene i forbindelse med gennemførelse af de nye/ændrede procedurer)

påvisning af overensstemmelse mellem de pågældende trafikregler og kravene i denne TSI.

Følgende elementer skal også stilles til rådighed, når det er relevant:

en liste over specifikationer eller europæiske standarder, som delsystemets relevante trafikregler er blevet valideret i forhold til, og bevis for denne overensstemmelse

bevis for overensstemmelse med andre forskrifter, der er baseret på traktaten (herunder certifikater)

specifikke betingelser eller begrænsninger i tilknytning til de pågældende trafikregler.

3.2.   Medlemsstaterne skal:

identificere de relevante bestemmelser i TSI'en, som de pågældende trafikregler skal opfylde

kontrollere, at den dokumentation, der stilles til rådighed, er fuldstændig og i overensstemmelse med punkt 3.1

undersøge den dokumentation, der stilles til rådighed, og evaluere, om:

de pågældende trafikregler er i overensstemmelse med de relevante krav i TSI'en

udformningen og udviklingen af de nye eller ændrede trafikregler (herunder enhver risikovurdering) er solid og er blevet håndteret på en kontrolleret måde

gennemførelsesforanstaltningerne og foranstaltningerne for efterfølgende brug/kontrol af trafikreglerne vil sikre en fortsat overholdelse af de relevante krav i TSI'en

dokumentere (i en evalueringsrapport, se punkt 4 nedenfor) deres resultater med hensyn til trafikreglernes overensstemmelse med bestemmelserne i TSI'en.

4.   Evalueringsrapporten skal mindst omfatte følgende oplysninger:

nærmere oplysninger om den pågældende infrastrukturforvalter/jernbanevirksomhed

beskrivelse af de trafikregler, der er blevet evalueret, herunder nærmere oplysninger om eventuelle specifikke procedurer, instruktioner, computerprogrammer

en beskrivelse af de elementer, der vedrører kontrol og brug af de pågældende trafikregler, herunder overvågning, feedback og tilpasning

eventuelle sekundære tilsyns- og revisionsrapporter, der er udarbejdet i forbindelse med evalueringen

en bekræftelse af, at de pågældende trafikregler og vilkårene for gennemførelse af disse vil sikre overensstemmelse med de krav, der er opstillet i de relevante afsnit af TSI'en, herunder eventuelle forbehold ved afslutningen af evalueringen

en redegørelse for eventuelle betingelser og grænser (herunder eventuelle relevante begrænsninger i tilknytning til eventuelle forbehold) for gennemførelse af de pågældende trafikregler

navn og adresse på den medlemsstat, der har været involveret i evalueringen, og dato for færdiggørelse af rapporten.

Hvis infrastrukturforvalteren/jernbanevirksomheden nægtes autorisation/godkendelse til at gennemføre de pågældende trafikregler på grundlag af evalueringsrapporten, skal medlemsstaten give en detaljeret begrundelse for et sådant afslag i overensstemmelse med direktiv 2004/49/EF.


(1)  De væsentlige krav afspejles i de tekniske parametre, grænseflader og krav til ydelse, der er fastsat i kapitel 4 i denne TSI.

BILAG G

Orienterende og ikke-obligatorisk liste over de elementer, der skal kontrolleres for hver enkelt grundlæggende parameter

Dette bilag er endnu ikke færdigudarbejdet og kræver yderligere arbejde; det medtages som et arbejdsudkast.

I forbindelse med de certificerings- og godkendelsesprocedurer, der er beskrevet i artikel 10 og 11 i direktiv 2004/49/EF, skitserer dette bilag følgende baggrundsinformation:

A — et punkt, der er af organisatorisk eller principiel karakter og bør indgå i sikkerhedsledelsessystemet

B — et punkt, der er en detailregel eller en trafikregel til støtte for de organisatoriske principper i sikkerhedsledelsessystemet, og som kun finder anvendelse i medlemsstaten

Parametre, der skal vurderes

Elementer, der skal kontrolleres for hver parameter

TSI-reference

Gælder for

A/B

JV

IF

Dokumentation til lokomotiv-førerne

Procedure for samling af lokomotivførerens regelsæt (herunder en oversættelse [hvor det er relevant] og en valideringsproces)

4.2.1.2.1

X

 

A

Procedure for IF's formidling af relevant information til JV

4.2.1.2.1

 

X

A

Lokomotivførerens regelsæt indeholder minimumskravene i denne TSI og de specifikke procedurer, der kræves af IF

4.2.1.2.1

X

 

B

Procedure for samling af lokomotivførerens »Strækningsbog« (og valideringsprocedure)

4.2.1.2.2.1

X

 

A

Lokomotivførerens strækningsbog indeholder minimumskravene i denne TSI

4.2.1.2.2.1

X

 

B

Procedure for IF rådgivning af JV om ændringer af de operationelle regler/informationer

4.2.1.2.2.2

 

X

A

Procedure for samling af ændringer i et specifikt dokument

4.2.1.2.2.2

X

 

A

Procedure for tidstro informering af lokomotivføreren om ændringer

4.2.1.2.2.3

 

X

A

Procedure for formidling af information om køreplanen til lokomotivførerne

4.2.1.2.3

X

 

A

Procedure for formidling af information om det rullende materiel til lokomotivførerne

4.2.1.2.4

X

 

A

Procedure for samling af regler og procedurer, der er specifikke for en lokalitet (herunder valideringsprocessen) ikke-kørende personale

4.2.1.3

X

 

B

Dokumentation til IF's trafikledelsesper-sonale

Procedure for sikkerhedsrelateret kommunikation mellem IF's og JV's personale

4.2.1.4

 

X

A

Sikkerhedsrelateret kommunikation mellem JV's og IF's personale

Procedure, der skal sikre, at personalet anvender de operationelle kommunikationsmetoder, der er fastlagt i bilag C til denne TSI

4.2.1.5, 4.6.1.3.1

X

 

A

 

X

A

Togets synlighed

Procedure, der skal sikre, at belysningen foran på togene er i overensstemmelse med kravene i denne TSI

4.2.2.1.2, 4.3.3.4.1

X

 

A

Togets hørbarhed

Procedure, der skal sikre, at togenes hørbarhed er i overensstemmelse med kravene i denne TSI

4.2.2.2, 4.3.3.5

X

 

A

Identificering af køretøjer

Procedure, der skal påvise overensstemmelse med bilag P i denne TSI

4.2.2.3

X

 

A

Krav til personvogne

Procedure, der skal påvise overensstemmelse med kravene i denne TSI

4.2.2.4

X

 

A

Oprangering

Procedure for samling af regler om oprangering (herunder valideringsprocessen)

4.2.2.5

X

 

A

Reglerne om oprangering omfatter de minimumskrav, der er opstillet i denne TSI

4.2.2.5

X

 

B

Krav til bremser

Procedure, der skal sikre, at der formidles den strækningsrelaterede information, der er nødvendig i forbindelse med bremseevne-beregning eller formidling af den faktiske krævede bremseevne

4.2.2.6.2

 

X

A

Procedure for beregning eller formidling af den bremseevne, der kræves (bremseregler)

4.2.2.6.2, 4.3.2.1

X

 

B

Ansvar for at kontrollere togets driftstilstand

Fastlæggelse af det sikkerhedsrelaterede udstyr på toget, der er nødvendigt for at garantere en sikker kørsel

4.2.2.7.1

X

 

B

Procedure, der skal sikre, at eventuelle ændringer af togets karakteristika, der berører dets ydeevne, identificeres, og at denne information formidles til IF

4.2.2.7.1

X

 

A

Procedure, der skal sikre, at information om togkørslen formidles til IF før afgangen

4.2.2.7.2

X

 

A

Togplanlægning

Procedure, der skal sikre, at JV formidler de krævede data til IF, når denne anmoder om en kanal

4.2.3.1

 

X

A

Identificering af tog

Procedure for tildeling af unikke og entydige togidentifikationsnumre

4.2.3.2

 

X

A

Afgangsproce-durer

Fastlæggelse af kontroller og test før afgang

4.2.3.3.1

X

 

B

Procedure for indberetning af faktorer, der vil kunne påvirke togdriften

4.2.3.3.2

X

 

A

Trafikstyring

Metoder til registrering af tidstro information, herunder de minimumsdata, der kræves i denne TSI

4.2.3.4.1

 

X

B

Fastlæggelse af procedurer for kontrol og overvågning af trafikken

4.2.3.4.2.1

 

X

B

Procedure til sikring af forvaltningen af ændringer af betingelserne på strækningen og af togenes karakteristika

4.2.3.4.2

 

X

B

Procedure for angivelse af den anslåede tid, der medgår, når et tog overdrages fra en IF til en anden

4.2.3.4.2.2

 

X

B

Farligt gods

Procedure for overvågning af farligt gods, herunder minimumskravene i denne TSI

4.2.3.4.3

X

 

A

Driftskvalitet

Procedure med henblik på at overvåge, at alle de berørte tjenester fungerer effektivt, og på at kommunikere tendenser til alle relevante IF'er og JV'er

4.2.3.4.4

X

 

B

 

X

B

Dataregistrering

Listen over data, der skal registreres uden for toget, indeholder minimumslisten over emner, der kræves i denne TSI

4.2.3.5.1

 

X

A

Listen over data, der skal registreres inde i toget, indeholder minimumslisten over emner, der kræves i denne TSI

4.2.3.5.2, 4.3.2.3

X

 

A

Uregelmæssig drift

Procedure for oplysning af andre brugere om forstyrrelser, der kan tænkes at medføre afbrydelser af driften

4.2.3.6.2

 

X

A

X

 

A

Fastlæggelse af instruktioner, som IF skal give lokomotivførerne, når driften afbrydes

4.2.3.6.3

 

X

B

Fastlæggelse af passende foranstaltninger til at håndtere identificerede scenarier for afbrydelse af driften, herunder de minimumskrav, der er opstillet i denne TSI

4.2.3.6.4

 

X

B

Håndtering af nødsituationer

Procedure for fastlæggelse og offentliggørelse af beredskab til håndtering af nødtjenester

4.2.3.7

 

X

A

Procedure for formidling af beredskabs- og sikkerhedsinstruktioner til passagererne

4.2.3.7

X

 

A

Hjælp til togpersonalet i tilfælde af en større ulykke

Procedure for bistand til togpersonalet under uregelmæssige driftsforhold, så forsinkelser undgås

4.2.3.8

X

 

A

Faglige og sproglige kvalifikationer

Procedure for vurdering af den faglige kunnen i henhold til minimumskravene i denne TSI

4.6.1.1

X

 

A

 

X

A

Fastlæggelse af systemet til forvaltning af kvalifikationer for at sikre, at personalet kan anvende viden i praksis i overensstemmelse med minimumskravene i denne TSI

4.6.1.2

X

 

A

 

X

A

Procedure til vurdering af den sproglige evne til at opfylde minimumskravene i denne TSI

4.6.2

X

 

A

 

X

A

Fastlæggelse af vurderingsproceduren for togpersonalet, herunder:

Grundlæggende kvalifikationer, procedurer og sprog

Strækningskendskab

Kendskab til det rullende materiel

Særlige kvalifikationer (f.eks. lange tunneller)

4.6.3.1, 4.6.3.2.3

X

 

A

 

X

A

Fastlæggelse af en behovsvurdering for uddannelse og kvalifikationer for personale med sikkerhedskritiske pligter for at tage højde for minimumskravene i denne TSI

4.6.3.2

X

 

A

 

X

A

Sundheds- og sikkerheds-betingelser

Procedure, der skal sikre personalets helbredstilstand, herunder kontrol med medicins og alkohols indvirkning på arbejdsevnen

4.7.1

X

 

A

 

X

A

Fastlæggelse af kriterier for:

Godkendelse af bedriftslæger og sundhedsorganisationer

Godkendelse af psykologer

Lægeundersøgelse og psykologisk test

4.7.2, 4.7.3, 4.7.4

X

 

A

 

X

A

Fastlæggelse af lægelige krav, herunder

Generel helbredstilstand

Syn

Hørelse

Graviditet (lokomotivførere)

4.7.5

X

 

A

 

X

A

Særlige krav til lokomotivførere:

Syn

Høre-/talekrav

Antropometri

4.7.6

X

 

A

BILAG H

Minimumskrav vedrørende de faglige kvalifikationer, der er nødvendige for at køre et tog

1.   GENERELLE KRAV

Dette bilag, der skal læses sammen med punkt 4.6 og 4.7 i denne TSI og kravene i TSI SRT, er en liste over de elementer, der anses for at være relevante, når man skal føre tog på TEN-nettets højhastighedsstrækninger.

Det skal bemærkes, at selv om dette dokument er så fuldstændigt, som det kan blive med hensyn til en generelt anvendelig liste, vil der være supplerende punkter af lokal/national karakter, som også skal tages i betragtning.

Ved »faglige kvalifikationer« forstås i denne TSI elementer, der er vigtige for at sikre, at driftspersonalet er uddannet og i stand til at forstå og udføre dets opgaver.

Regler og procedurer finder anvendelse på den opgave, der udføres, og på den person, der udfører opgaven. Disse opgaver kan udføres af alt godkendt og kvalificeret personale, uanset hvilket navn, hvilken jobbetegnelse eller hvilken grad der anvendes i bestemmelser eller procedurer eller af den enkelte virksomhed.

Enhver godkendt og kvalificeret person skal følge alle de regler og procedurer, der er knyttet til den opgave, der skal udføres.

2.   FAGLIG VIDEN

Enhver godkendelse kræver, at der er bestået en indledende eksamen, og omfatter bestemmelser om løbende evaluering og uddannelse, som beskrevet i punkt 4.6.

2.1.   Generel faglig viden

Generelle principper for sikkerhedsledelse inden for jernbanesystemet, der er relevante for opgaven, herunder grænseflader med andre delsystemer

Generelle betingelser i tilknytning til passagerernes og/eller godsets sikkerhed og sikkerheden for personer på eller omkring sporet

Arbejdsmiljøvilkår

Generelle principper for jernbanesystemets sikkerhed

Personlig sikkerhed, også når førerrummet forlades på fri strækning

Oprangering (i henhold til virksomhedens krav)

Kendskab til elektriske principper i tilknytning til det rullende materiel og infrastrukturen.

2.2.   Kendskab til de trafikregler og sikkerhedssystemer, der gælder for den infrastruktur, der skal benyttes

Trafikregler og sikkerhedsbestemmelser

Styringskontrol- og signalsystem, herunder førerrumssignaler

Regler for tog, der kører under normale og uregelmæssige driftsforhold, eller i nødsituationer

Kommunikationsprotokol og formel meddelelsesprocedure, herunder brug af kommunikationsudstyr

De i driften involverede personers forskellige roller og ansvar

Dokumenter og anden information i tilknytning til opgaven, herunder supplerende vejledning om aktuelle forhold f.eks. vedrørende hastighedsgrænser eller midlertidige signaler, der modtages før afgang

2.3.   Kendskab til det rullende materiel

Trækkraftudstyr, som er relevant for den givne fremføringsopgave:

De enkelte dele og deres funktion

Kommunikations- og nødudstyr

Kontroludstyr og måleapparater, der står til lokomotivførerens rådighed, og som vedrører trækkraft, opbremsning og trafiksikkerhedsrelaterede elementer

Udstyr på køretøjet, der er relevant for den givne fremføringsopgave:

De enkelte dele og deres funktion

Kontroludstyr og måleapparater, der står til lokomotivførerens rådighed, og som vedrører opbremsning og trafiksikkerhedsrelaterede elementer

Betydningen af mærker inde i og uden på køretøjer og de symboler, der anvendes i forbindelse med transport af farligt gods.

3.   STRÆKNINGSKENDSKAB

Strækningskendskab omfatter det specifikke kendskab til og/eller erfaring med en stræknings særlige karakteristika, som lokomotivføreren skal have, før han/hun kan få tilladelse til at føre et tog alene på denne kørestrækning. Det omfatter den viden, der er nødvendig ud over den information, som signaler og dokumentation såsom køreplaner og anden dokumentation om bord giver, og ud over kendskab til de drifts- og sikkerhedsbestemmelser, der gælder på strækningen, og som er opstillet i punkt 2.2 i dette bilag.

Strækningskendskab omfatter navnlig:

Driftsbetingelser såsom: signaler, kontrol og kommunikation

Kendskab til placering af signaler, stejle hældninger og overkørsler

Punkter, hvor der skiftes mellem forskellige operative systemer eller forskellige energiforsyningskilder

Type trækkraftforsyning på den pågældende strækning, herunder placeringen af neutrale afsnit

Lokale drifts- og nødforanstaltninger

Stationer og standsningssteder

Lokale installationer (depoter, sidespor osv.), der kræves af virksomheden.

4.   EVNE TIL AT ANVENDE VIDEN I PRAKSIS

Personale, der fremfører tog, skal kunne udføre følgende opgaver (afhængigt af, hvad der er relevant for virksomhedens aktiviteter)

4.1.   Forberede kørslen

Identificere de særlige kendetegn ved det arbejde, der skal udføres, herunder eventuel dokumentation

Sikre, at dokumentationen og det nødvendige udstyr er fuldstændigt

Kontrollere eventuelle krav, der er fastlagt i dokumenterne om bord

4.2.   Forud for afgang udføre de krævede test, kontroller og verifikationer på trækkraftenheden

4.3.   Deltage i kontrollen af togets bremser

Forud for afgang kontrolleres det på grundlag af de relevante dokumenter, om den aktuelle bremseevne stemmer overens med det, der kræves for toget og den strækning, det skal køre.

Deltage i bremsetesten i henhold til de relevante driftsbestemmelser og kontrollere, at bremsesystemet fungerer korrekt

4.4.   Fremføre toget i overensstemmelse med de relevante sikkerhedsbestemmelser, kørebestemmelser og køreplaner

Kun igangsætte toget, hvis alle de opstillede krav — navnlig togdata — i de relevante regler er opfyldt.

Observere signaler langs sporet og apparater i førerrummet, forstå dem øjeblikkeligt og korrekt og reagere herpå, mens toget køres.

Tage hensyn til togets hastighedsgrænse afhængigt af togtype, strækningens karakteristika, trækkraftenheden og alle andre oplysninger, som lokomotivføreren får inden afgang.

4.5.   Reagere på og indberette uregelmæssigheder eller defekter enten ved installationerne langs strækningen eller ved det rullende materiel i overensstemmelse med gældende regler

4.6.   Anvende foranstaltninger i tilknytning til hændelser og ulykker i forbindelse med driften, navnlig foranstaltninger vedrørende beskyttelse af toget og vedrørende brand eller farligt gods

Iværksætte alle relevante foranstaltninger til beskyttelse af passagererne og andre personer, der kan være i fare. Give de nødvendige oplysninger og tage del i evakueringen af passagererne efter behov.

Informere infrastrukturforvalteren efter behov.

Kommunikere med personalet på toget (i henhold til jernbanevirksomhedens krav).

Anvende de særlige regler for transport af farligt gods.

4.7.   Afgøre betingelserne for at fortsætte kørslen efter hændelser, der berører det rullende materiel

Afhængigt af trafikreglerne og på grundlag af en personlig undersøgelse eller ekstern rådgivning afgøre, om toget kan fortsætte kørslen, og hvilke betingelser der skal overholdes

Kommunikere med infrastrukturforvalteren i overensstemmelse med driftsbestemmelserne.

4.8.   Parkere toget, og når det holder stille, træffe alle de krævede foranstaltninger til at sikre, at det bliver holdende

4.9.   Kommunikere med infrastrukturforvalterens ikke-kørende personale

4.10.   Indberette alle usædvanlige hændelser vedrørende togdriften, forholdene på infrastrukturen osv.

Hvis det kræves, skal denne indberetning ske skriftligt på det sprog, som jernbanevirksomheden vælger.

BILAG I

Ikke relevant

 

BILAG J

Minimumskrav til faglige kvalifikationer i forbindelse med udførelse af opgaver i tilknytning til »togservice«

1.   GENERELLE KRAV

Dette bilag, der skal læses sammen med punkt 4.6 og 4.7 i denne TSI og kravene i TSI SRT, er en liste over de elementer, der anses for at være relevante i forbindelse med togservice på TEN-nettets højhastighedsstrækninger.

Det skal bemærkes, at selv om dette dokument er så fuldstændigt, som det kan blive med hensyn til en generelt anvendelig liste, vil der være supplerende punkter af lokal/national karakter, som også skal tages i betragtning.

Ved »faglige kvalifikationer« forstås i denne TSI elementer, der er vigtige for at sikre, at driftspersonalet er uddannet og i stand til at forstå og udføre dets opgaver.

Regler og procedurer finder anvendelse på den opgave, der udføres, og på den person, der udfører opgaven. Disse opgaver kan udføres af alt godkendt og kvalificeret personale, uanset hvilket navn, hvilken jobbetegnelse eller hvilken grad der anvendes i bestemmelser eller procedurer eller af den enkelte virksomhed.

Enhver godkendt og kvalificeret person skal udføre alle de regler og procedurer, der er knyttet til den opgave, der skal udføres.

2.   FAGLIG VIDEN

Enhver godkendelse kræver, at der er bestået en indledende eksamen, og omfatter bestemmelser om løbende evaluering og uddannelse, som beskrevet i afsnit 4.6.

2.1.   Generel faglig viden

Generelle principper for sikkerhedsledelse inden for jernbanesystemet, der er relevante for opgaven, herunder grænseflader med andre delsystemer

Generelle betingelser med betydning for passagerernes og/eller godsets sikkerhed, også ved transport af farligt gods og ved usædvanlige transporter

Arbejdsmiljøvilkår

Generelle principper for jernbanesystemets sikkerhed

Personlig sikkerhed, også når toget forlades på fri strækning

Førstehjælp, når førstehjælp udgør en del af personalets opgaver.

2.2.   Kendskab til de trafikregler og sikkerhedssystemer, der gælder for den infrastruktur, der skal benyttes

Trafikregler og sikkerhedsbestemmelser

Styringskontrol- og signalsystem

Kommunikationsprotokol og formel meddelelsesprocedure, herunder brug af kommunikationsudstyr

2.3.   Kendskab til det rullende materiel

Udstyr i passagerkøretøjer:

Reparation af mindre defekter i det rullende materiels passagerafsnit i overensstemmelse med jernbanevirksomhedens krav.

2.4.   Strækningskendskab

Trafikregler (såsom procedurer for togafgang) på de enkelte lokaliteter (signaler, udstyr på stationen osv.)

Af- og påstigningsstationer

Lokale drifts- eller beredskabsforanstaltninger, der er specifikke for rutens strækninger.

3.   EVNE TIL AT ANVENDE VIDEN I PRAKSIS

Kontroller før afgang, herunder testning af bremser og korrekt lukning af dørene

Afgangsprocedurer

Kommunikation med passagererne, navnlig i situationer, der har indflydelse på passagerernes sikkerhed.

Uregelmæssig drift

Vurdere omfanget af en defekt i passagerafsnittet og reagere i henhold til regler og procedurer

Beskyttelses- og varslingsforanstaltninger i henhold til regler og forskrifter eller som bistand til lokomotivføreren

Togevakuering og passagersikkerhed, navnlig hvis passagererne skal opholde sig på eller i nærheden af sporet

Kommunikere med infrastrukturforvalterens personale, når der ydes bistand til lokomotivføreren, eller i forbindelse med en evakuering

Indberette alle usædvanlige hændelser i tilknytning til togdriften, det rullende materiels tilstand og passagersikkerheden. Hvis det kræves, skal disse indberetninger ske skriftligt på det sprog, som jernbanevirksomheden vælger.

BILAG K

Ikke relevant

 

BILAG L

Minimumskrav til faglige kvalifikationer i forbindelse med klargøring af tog

1.   GENERELLE KRAV

Dette bilag, der skal læses sammen med afsnit 4.6, er en liste over de elementer, der anses for at være relevante, når man skal klargøre et tog, der skal køre på TEN-nettets højhastighedsstrækninger.

Det skal bemærkes, at selv om dette dokument er så fuldstændigt, som det kan blive med hensyn til en generelt anvendelig liste, vil der være supplerende punkter af lokal/national karakter, som også skal tages i betragtning.

Ved »faglige kvalifikationer« forstås i denne TSI elementer, der er vigtige for at sikre, at driftspersonalet er uddannet og i stand til at forstå og udføre dets opgaver.

Regler og procedurer finder anvendelse på den opgave, der udføres, og på den person, der udfører opgaven. Disse opgaver kan udføres af alt godkendt og kvalificeret personale, uanset hvilket navn, hvilken jobbetegnelse eller hvilken grad der anvendes i bestemmelser eller procedurer eller af den enkelte virksomhed.

Enhver godkendt og kvalificeret person skal følge alle de regler og procedurer, der er knyttet til den opgave, der skal udføres.

2.   FAGLIG VIDEN

Enhver godkendelse kræver, at der er bestået en indledende eksamen, og omfatter bestemmelser om løbende evaluering og uddannelse, som beskrevet i afsnit 4.6.

2.1.   Generel faglig viden

Generelle principper for sikkerhedsledelse inden for jernbanesystemet, der er relevante for opgaven, herunder grænseflader med andre delsystemer

Generelle betingelser vedrørende passagernes og/eller godsets sikkerhed, herunder fragt af farligt gods eller en usædvanlig last

Arbejdsmiljøvilkår

Generelle principper for jernbanesystemets sikkerhed

Personsikkerhed, når man opholder sig på eller i nærheden af jernbanesporet

Kommunikationsprotokol og formel meddelelsesprocedure, herunder brug af kommunikationsudstyr

2.2.   Kendskab til de trafikregler og sikkerhedssystemer, der gælder for den infrastruktur, der skal benyttes

Togenes drift under normale og uregelmæssige driftsforhold og i nødsituationer

Trafikregler på de enkelte lokaliteter (signaler, udstyr på stationer/depoter/rangerterræner) og sikkerhedsbestemmelser

Lokale driftsforanstaltninger

2.3.   Kendskab til togets udstyr

Funktion og brug af udstyr i vogne og køretøjer

Identifikation af og arrangering af tekniske tilsyn.

3.   EVNE TIL AT ANVENDE VIDEN I PRAKSIS

Anvendelse af oprangeringsregler, bremseregler for tog, læsseregler for tog osv. for at sikre, at toget er i driftsklar stand

Forståelse af mærker og skilte på køretøjerne

Procedure for bestemmelse af togdata og tilrådighedsstillelse af disse

Kommunikation med togpersonalet

Kommunikation med det personale, der har ansvaret for kontrol med togtrafikken

Uregelmæssige driftsforhold, især når de påvirker klargøringen af togene

Beskyttelses- og varslingsforanstaltninger i henhold til regler og forskrifter eller lokale foranstaltninger på det pågældende sted

Foranstaltninger, der skal træffes i forbindelse med hændelser, der omfatter fragt af farligt gods (når det er relevant).

BILAG M

Ikke relevant

 

BILAG N

Orienterende og ikke-obligatoriske retningslinjer for gennemførelse

Nedenstående tabel er orienterende og indeholder en liste over bestemmelser i kapitel 4 og en sandsynlig udløsende faktor for hver af dem.

Afsnit i kapitel 4

Arbejde, som IF/JV skal udføre for at opfylde kravene

Typisk udløsende faktor

4.2.1.2.1

Regelsæt

JV — Udarbejdelse/revision af et dokument eller et computermedie indeholdende de nødvendige trafikregler i forbindelse med arbejde på IF's net

Ændring af de operationelle instruktioner på nettet

4.2.1.2.2.1

Udarbejdelse af strækningsbog

JV — Udarbejdelse/revision af et dokument eller et computermedie indeholdende en beskrivelse af de strækninger, der vil blive kørt på

Ændring af infrastrukturen (f.eks. ændring af knudepunkter, ændring af signaler), der resulterer i ændret strækningsinformation

4.2.1.2.2.2

Ændrede elementer

JV — Fastlæggelse/revision af procedurer, i henhold til hvilke lokomotivføreren får et dokument eller et computermedie med information om eventuelle ændrede [stræknings-] elementer

Ændring af JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar

4.2.1.2.2.3

Tidstro informering af lokomotivføreren

IF — Fastlæggelse/revision af procedurer for tidstro informering af lokomotivførerne om alle ændringer af sikkerhedsforanstaltningerne [på strækningen]

Ændring af IF's eller JV's organisatoriske struktur, der resulterer i ændrede roller og ansvarsområder

4.2.1.2.3

Køreplaner

JV — Fastlæggelse/revision af procedurer for formidling af information om køreplanen til lokomotivførerne i papirformat eller i elektronisk format

Ændring af JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar

Indførelse af et nyt (elektronisk) trafikstyringssystem

4.2.1.2.4

Rullende materiel

JV — Udarbejdelse/revision af et dokument eller et computermedie indeholdende de nødvendige trafikregler i forbindelse med arbejde med det rullende materiel under uregelmæssige driftsforhold

Ændring af JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar

Indførelse af nyt/ændret rullende materiel

4.2.1.3

Dokumentation til andet personale i JV end lokomotivførerne

JV — Udarbejdelse/revision af et dokument eller et computermedie indeholdende de nødvendige trafikregler for andet personale end lokomotivførerne, der arbejder på eller via IF's net

Ændring af JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar

Ændring af infrastrukturen, der resulterer i ændret strækningsinformation eller indførelse af nyt/ændret rullende materiel

4.2.1.4

Dokumentation til IF's trafikledelsesper-sonale

IF — Udarbejdelse/revision af et dokument eller computermedie indeholdende trafikregler, herunder kommunikationsprotokol og formularbogen

Ændring af nettets operationelle foranstaltninger som følge af en påvist forbedring (f.eks. en henstilling)

Ændring af infrastrukturen, der resulterer i ændrede operationelle foranstaltninger

4.2.1.5

Sikkerhedsrelateret kommunikation mellem JV's og IF's personale

IF/JV — De dokumenter/computer-medier, der henvises til i 4.2.1.2.1, 4.2.1.3 & 4.2.1.4, skal indeholde de operationelle kommunika-tionsmetoder, som er anført i bilag C til denne TSI

Sammen med 4.2.1.2.1, 4.2.1.3 & 4.2.1.4

4.2.2.1.2

Togets synlighed (forende)

JV — Fastlæggelse/revision af procedurer for lokomotivførernes og/eller andet driftspersonales kontrol af korrekt forendebelysning

Ændring af JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar

Indførelse af nyt/ændret rullende materiel

4.2.2.4

Krav til personvogne

JV — Fastlæggelse/revision af procedurerne for kontrol af, at passagerkøretøjer opfylder kravene i denne TSI

Indsættelse af nye/ændrede passagerkøretøjer

Ændring af nettets trafikregler, der berører passagerkøretøjerne

4.2.2.5

Oprangering

JV — Fastlæggelse/revision af procedurer til sikring af, at togene er i overensstemmelse med den tildelte kanal

Ændring af JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar

Ændring af nettets operationelle regler, der berører oprangeringen

Ny/ændret infrastruktur, signaler eller indførelse af nyt (elektronisk) trafikstyringssystem

4.2.2.6.1

Minimumskrav til bremsesystemet

JV — Fastlæggelse/revision af procedurer som driftspersonalet skal følge for at sikre, at køretøjerne i toget opfylder bremsekravene

Ændring af JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar

4.2.2.6.2

Bremseevne

IF — Fastlæggelse/revision af procedurer for formidling af information om bremseevne til JV

Ændring af IF's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar

JV — Udarbejdelse/revision af et dokument eller et computermedie indeholdende bremseregler, som dets personale skal følge, under hensyntagen til strækningens geografi, den tildelte kanal og udviklingen af ERTMS/ETCS

Ændring af JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar

Ændring af nettets operationelle regler, der berører bremsereglerne

Ny/ændret infrastruktur, signaler eller indførelse af nyt (elektronisk) trafikstyringssystem

Indførelse af nyt/ændret rullende materiel

4.2.2.7.1

Kontrol af togets driftstilstand (generelle krav)

JV — Fastlæggelse/revision af procedurer, som driftspersonalet skal følge for at sikre, at køretøjerne er driftsklare, herunder underretning af IF om ændringer, der kan berøre togets evne til at køre og kørsel i situationer med uregelmæssig drift

Ændring af JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar

4.2.2.7.2

Datakrav

JV — Fastlæggelse/revision af en procedure, der skal sikre, at information om togkørslen formidles til IF før afgang

Ændring af JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar

Indførelse af et nyt (elektronisk) trafikstyringssystem

4.2.3.2

Identificering af tog

IF — Fastlæggelse/revision af procedurer for tildeling af entydige togidentifikationsnumre

Ændring af IF' eller JV's togplanlægningssystem, der resulterer i ændrede roller og ansvarsområder

Indførelse af et nyt (elektronisk) trafikstyringssystem

4.2.3.3.1

Kontroller og test inden afgang

JV — Fastlæggelse/revision af kontroller og test, der skal gennemføres inden afgang

Ændring af JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar

4.2.3.3.2

Information til IF om togets driftsstatus

JV — Fastlæggelse/revision af procedurer for indberetning af oplysninger om det rullende materiel, som vil kunne påvirke togkørslen

Ændring af IF' eller JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede roller og ansvarsområder

Indførelse af et nyt (elektronisk) trafikstyringssystem

4.2.3.4.1

Trafikstyring Generelle krav

IF — Fastlæggelse/revision af procedurer for kontrol og overvågning af trafikken, herunder grænseflade til eventuelle andre processer, der kræves af JV

Ændring af IF' eller JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede roller og ansvarsområder

Indførelse af et nyt (elektronisk) trafikstyringssystem

4.2.3.4.2

Rapportering af togets position

IF — Fastlæggelse/revision af procedurer for rapportering af togets position, herunder tidstro registrering af ankomster/afgange og forventet tidspunkt for overdragelse til andre IF'er

Ændring af IF's trafikstyringssystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar

Indførelse af et nyt (elektronisk) trafikstyringssystem

4.2.3.4.3

Farligt gods

JV — Fastlæggelse/revision af procedurer for overvågning af transport af farligt gods, herunder formidling af den information, som kræves af IF

Ændring af IF' eller JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede roller og ansvarsområder

4.2.3.4.4

Driftskvalitet

IF/JV — Dokumenterede procedurer, der beskriver de interne retningslinjer for overvågning og gennemgang af driften og påvisning af foranstaltninger, der kan forbedre nettets effektivitet

Ændring af IF' eller JV's trafikstyringssystem, der resulterer i ændrede roller og ansvarsområder

Indførelse af et nyt (elektronisk) trafikstyringssystem, herunder overvågning af driften

4.2.3.5.1

Registrering af overvågningsdata uden for toget

IF — Fastlæggelse/revision af procedurer for registrering af de krævede data samt retningslinjer for lagring og adgang

Ændring af IF's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar

Ændring af infrastrukturen, der resulterer i nyt/ændret overvågningsudstyr

4.2.3.5.2

Registrering af overvågningsdata i toget

JV — Fastlæggelse/revision af procedurer for registrering af de krævede data samt retningslinjer for lagring og adgang

Ændring af JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar

Indførelse af nyt/ændret rullende materiel (lokomotiver, togsæt)

4.2.3.6.1

Uregelmæssig drift — underretning af andre brugere

IF/JV — Fastlæggelse/revision af procedurerne for underretning af hinanden om situationer, der kan forringe sikkerheden, driften eller adgangen til nettet

Ændring af IF' eller JV's trafikstyringssystem, der resulterer i ændrede roller og ansvarsområder

Indførelse af et nyt (elektronisk) trafikstyringssystem

4.2.3.6.2

Underretning af lokomotivførere

IF — Fastlæggelse/revision af instruktioner til lokomotivførerne, så de kan håndtere situationer med uregelmæssig drift

Ændring af IF' eller JV's trafikstyringssystem, der resulterer i ændrede roller og ansvarsområder

4.2.3.6.3

Beredskab

IF — Fastlæggelse/revision af procedurer for håndtering af situationer med uregelmæssig drift, herunder fejl ved rullende materiel og infrastruktur (beredskab)

Ændring af IF' eller JV's trafikstyringssystem, der resulterer i ændrede roller og ansvarsområder

Ændring af infrastruktur eller indførelse af nyt/ændret rullende materiel

4.2.3.7

Håndtering af nødsituationer

IF/JV — Fastlæggelse/revision af procedurer for beredskab til håndtering af nødsituationer

Ændring af JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar

4.2.3.8

Hjælp til togpersonalet i tilfælde af en hændelse eller fejlfunktion ved det rullende materiel

JV — Fastlæggelse/revision af procedurer, som togpersonalet skal følge, når det skal håndtere tekniske eller andre fejl ved det rullende materiel

Ændring af JV's trafikstyringssystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar

Indførelse af nyt/ændret rullende materiel

4.4

Driftsregler

IF/JV — Fastlæggelse af regler og procedurer, som skal anvendes sammen med ETCS og GSM-R og/eller føler til detektering af overhedet akselleje (HABD)

Indførelse af ETCS-signalsystemet og/eller GSM-R radiosystemet og/eller HABD

4.6.1.1

Faglig viden

IF/JV — Fastlæggelse af procedurer for vurdering af faglig viden

Ændring af IF's/JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar

4.6.1.2

Evne til at anvende denne viden i praksis

IF/JV — Fastlæggelse/revision af et kvalifikationsforvaltningssystem, der skal sikre personalets evne til at anvende viden i praksis

Ændring af IF's/JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar

4.6.2.2

Sprogkompetence

IF/JV — Fastlæggelse/revision af procedurer for vurdering af sprogkompetence

Ændring af IF's/JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar

4.6.3.1

Evaluering af personalet — grundelementer

IF/JV — Fastlæggelse/revision af personaleevalueringsprocedurer, herunder

Erfaring/kvalifikationer

Sprog

Opretholdelse af kvalifikationer

Ændring af IF's/JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar

4.6.3.2

Vurdering af uddannelsesbehovet

IF/JV — Fastlæggelse/revision af procedurer for gennemførelse og ajourføring af vurderinger af personalets uddannelsesbehov

Ændring af IF's/JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar

4.6.3.2.3

Særlige elementer vedrørende togpersonale

JV — Fastlæggelse/revision af proceduren, der skal sætte togpersonalet i stand til at erhverve og opretholde:

Strækningskendskab

Kendskab til det rullende materiel

Ændring af JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar

4.7.1

Sundheds- og sikkerhedsbetingelser Indledning

IF/JV — Fastlæggelse/revision af procedurer for kontrol af personalets helbredstilstand, herunder kontrol med medicins og alkohols indvirkning på arbejdsevnen

Ændring af JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar

4.7.2-4.7.4

Kriterier for godkendelse af bedriftslæger, sundhedsorganisationer, psykologer og vurderinger

IF/JV — Fastlæggelse/revision af kriterier for:

Godkendelse af bedriftslæger og sundhedsorganisationer

Godkendelse af psykologer

Lægeundersøgelse og psykologisk test

Ændring af JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar

Ændring af de nationale regler og praksis for godkendelse af læger og anerkendelse af organisationer

4.7.5

Medicinske krav

IF/JV — Fastlæggelse/revision af medicinske krav, herunder:

Generel helbredstilstand

Syn

Hørelse

Graviditet

Ændring af JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar

4.7.6

Særlige krav til lokomotivførere

IF/JV — Fastlæggelse/revision af særlige sundhedsmæssige krav til lokomotivførere, herunder:

EKG (40+ år)

Syn

Høre-/talekrav

Antropometri

Ændring af JV's operationelle sikkerhedsledelsessystem, der resulterer i ændrede regler og ændret ansvar

BILAG O

Ikke relevant

 

BILAG P

Identificering af køretøj (køretøjsnummer)

Generelle bemærkninger:

1.   Dette bilag beskriver det nummer og tilknyttede mærke, der anbringes på et synligt sted på køretøjet for at identificere det entydigt under kørslen. Det beskriver ikke andre numre eller mærker, der eventuelt indgraveres eller påsættes permanent på chassiset eller de vigtigste dele af køretøjet, når det konstrueres.

2.   Nummerets og det tilknyttede mærkes overensstemmelse med retningslinjerne i dette bilag er ikke obligatorisk for:

køretøjer, der kun benyttes på net, hvor denne TSI ikke finder anvendelse

veterankøretøjer

køretøjer, der ikke normalt anvendes eller transporteres på de net, som denne TSI finder anvendelse på.

Dog skal disse køretøjer gives et midlertidigt nummer, der er en tilladelse til, at de kan anvendes.

3.   Dette bilag vil blive ændret som følge af den fremtidige udvikling af RIC og den fremtidige udvikling og gennemførelse af TSI’en for trafiktelematik for persontrafikken (TSI TAP).

Standardnummer og tilknyttede forkortelser

De enkelte jernbanekøretøjer får tildelt et nummer bestående af 12 cifre (kaldet et standardnummer) med følgende struktur

Typer rullende materiel

Køretøjets typebetegnelse og angivelse af interoperabilitet:

[2 cifre]

Land, hvor køretøjet er registreret

[2 cifre]

Tekniske karakteristika

[4 cifre]

Løbenummer

[3 cifre]

Selvkontrolciffer

[1 ciffer]

Godsvogne

00 til 09

10 til 19

20 til 29

30 til 39

40 til 49

80 til 89

[nærmere detaljer i bilag P.6]

01 til 99

[nærmere detaljer i bilag P.4]

0000 til 9999

[nærmere detaljer i bilag P.9]

001 til 999

0 til 9

[nærmere detaljer i bilag P.3]

Personvogne (ikke selvkørende)

50 til 59

60 til 69

70 til 79

[nærmere detaljer i bilag P.7]

0000 til 9999

[nærmere detaljer i bilag P.10]

001 til 999

Trækkraftenheder

90 til 99

[nærmere detaljer i bilag P.8]

0000001 til 8999999

[betydningen af disse tal fastlægges af medlemsstaterne, eventuelt ved bilaterale eller multilaterale aftaler]

Specialkøretøjer

9000 til 9999

[nærmere detaljer i bilag P.11]

001 til 999

I et givent land er det 7-cifrede tal for tekniske karakteristika og løbenummer tilstrækkeligt til entydigt at identificere et køretøj i en gruppe godsvogne, personvogne (ikke selvkørende), trækkraftenheder (1) og specialkøretøjer (2).

Bogstavkoder supplerer nummeret:

a)

mærker i tilknytning til evnen til interoperabilitet (nærmere detaljer i bilag P.5)

b)

forkortelse for det land, hvor køretøjet er registreret (nærmere detaljer i bilag P.4)

c)

forkortelse for ejeren (3) (nærmere detaljer i bilag P.1)

d)

forkortelse for de tekniske karakteristika (nærmere detaljer i bilag P.13 for så vidt angår personkøretøjer (ikke selvkørende), bilag P.12 for godsvogne og bilag P.14 for specialkøretøjer).

Tekniske karakteristika, koder og forkortelser forvaltes af et eller flere organer (herefter »det centrale organ«), der foreslås af det europæiske jernbaneagentur (European Railway Agency — ERA) som følge af aktivitet nr. 15 i dets arbejdsprogram 2005.

Tildeling af nummer

Reglerne for forvaltning af numrene vil blive fastlagt af ERA som en del af aktivitet nr. 15 i dets arbejdsprogram for 2005.


(1)  For trækkraftenheder skal tallet være entydigt med 6 cifre i ethvert givent land.

(2)  For specialkøretøjer skal tallet være entydigt i ethvert givent land med det første ciffer og de 5 sidste cifre for tekniske karakteristika og løbenummer.

(3)  Et køretøjs ejer er den person, der ejer det eller råder over det, som udnytter et køretøj økonomisk på en permanent måde som et transportmiddel, og som er registreret som sådan i registret over rullende materiel.

BILAG P.1

Forkortelsesmærke for ejeren (Keeper's abbreviation marking)

Definition af ejeridentifikationsmærke (VKM)

Et ejeridentifikationsmærke (Vehicle Keeper Marking — VKM) er en alfanumerisk kode bestående af 2 til 5 bogstaver/cifre (1). Et VKM anbringes på hvert enkelt jernbanekøretøj i nærheden af køretøjets nummer. Et VKM angiver den ejer af køretøjet, der er registreret i registret over rullende materiel.

Et VKM er entydigt i alle lande omfattet af denne TSI og alle lande, som indgår en aftale, der indebærer anvendelse af systemet til nummerering af køretøjer og ejeridentifikationsmærke som beskrevet i denne TSI.

VKM's format

VKM angiver køretøjets ejers fulde navn eller forkortelse om muligt på en genkendelig måde. Alle 26 bogstaver i det latinske alfabet kan anvendes. Der anvendes store bogstaver i VKM. Bogstaver, der ikke står for det første bogstav i ejerens navn, kan skrives med lille. Når entydigheden skal kontrolleres, ses der bort fra det skrevne navn.

Bogstaverne kan indeholde diakritiske tegn (2). Entydigheden må ikke afhænge af de diakritiske tegn, der anvendes i disse bogstaver.

For køretøjer tilhørende ejere, der er bosiddende i et land, der ikke anvender det latinske alfabet, kan en oversættelse af VKM til dets eget alfabet anvendes bagefter VKM adskilt fra dette med en skråstreg (»/«). Der ses bort fra dette oversatte VKM i forbindelse med databehandling.

Undtagelser fra brugen af et VKM

Medlemsstaterne kan beslutte at anvende følgende undtagelser.

Der kræves ikke et VKM for køretøjer, hvis nummereringssystem ikke følger dette bilag (jf. de generelle bemærkninger, punkt 2). Dog skal relevant information om køretøjets ejers identitet videregives til de organisationer, der er involveret i disse køretøjers drift på de net, som denne TSI finder anvendelse på.

Når information om det fulde navn og adresse er anført på køretøjet, er et VKM ikke påkrævet for:

køretøjer tilhørende ejere med en så begrænset køretøjsflåde, at dette ikke kræver brug af et VKM

specialkøretøjer til vedligeholdelse af infrastrukturen.

Der kræves ikke et VKM for lokomotiver, togsæt og passagerkøretøjer, der kun anvendes til national trafik, når:

de er påført ejerens logo, og dette logo indeholder de samme og letgenkendelige bogstaver som VKM

de er forsynet med et letgenkendeligt logo, der er accepteret af den kompetente nationale myndighed som en passende ækvivalent for VKM.

Når en virksomheds logo er anført ved siden af et VKM, er kun VKM gyldigt, og der skal ses bort fra logoet.

Bestemmelser om tildeling af VKM

En køretøjsejer kan få udstedt mere end et VKM, hvis:

køretøjsejeren har et formelt navn på mere end et sprog

en køretøjsejer har en god grund til at skelne mellem separate køretøjsflåder i sin organisation.

Der kan udstedes et enkelt VKM for en gruppe af virksomheder:

der tilhører en enkelt organisationsstruktur, der har udpeget og givet mandat til en organisation i sin struktur til at håndtere alle spørgsmål på vegne af alle andre

der har givet en enkelt, separat juridisk enhed mandat til at håndtere alle spørgsmål på deres vegne, i hvilket tilfælde den juridiske enhed er ejeren.

Register over VKM og procedure for tildeling

VKM-registret er offentligt og ajourføres løbende.

En ansøgning om et VKM indgives til ansøgerens kompetente nationale myndighed og fremsendes til det centrale organ. Et VKM kan først benyttes, når det er offentliggjort af det centrale organ.

Indehaveren af et VKM skal informere den kompetente nationale myndighed, når han ophører med at benytte et VKM, og den kompetente nationale myndighed videresender denne information til det centrale organ. Et VKM tilbagekaldes så, når ejeren har fremlagt bevis for, at mærkningen er blevet ændret på alle de pågældende vogne. Det vil ikke blive genudstedt i en periode på 10 år, medmindre det genudstedes til den oprindelige indehaver eller på dennes foranledning til en anden indehaver.

Et VKM kan overføres til en anden indehaver, der er den oprindelige indehavers juridiske efterfølger. Et VKM forbliver gyldigt, når indehaveren ændrer sit navn til et navn, der ikke har nogen lighed med VKM.

Den første liste over VKM vil blive udarbejdet ved hjælp af de eksisterende forkortelser for jernbanevirksomheder.

VKM vil blive påført alle nybyggede jernbanevogne efter ikrafttrædelsen af de relevante TSI'er. Eksisterende jernbanevogne skal opfylde VKM-mærkningen inden udgangen af 2014.


(1)  For NMBS/SNCB kan bogstavet B i en cirkel fortsat anvendes.

(2)  Diakritiske tegn er »accenttegn« som i f.eks. À, Ç, Ö, Č, Ž, Å osv. Særlige bogstaver såsom Ø og Æ vil blive angivet med et enkelt bogstav; i kontroller for entydighed behandles Ø som O og Æ som A.

BILAG P.2

Påføring af nummeret og den tilknyttede litrering på vognkassen

Generelle retningslinjer for ekstern mærkning

De store bogstaver og tal, der udgør mærkningen, skal være mindst 80 mm høje og med typer uden seriffer af ensartet kvalitet. En mindre højde kan kun benyttes, når der ikke er andre muligheder end at anbringe mærkningen på længdedrageren

Mærkningen anbringes højst 2 meter over skinneniveau.

Godsvogne

Mærkningen skal anbringes på vognkassen på følgende måde

23

TEN

31

TEN

33

TEN

43

 

(I dette tilfælde uden VKM, information om fulde navn og adresse er anbragt på køretøjet)

80

D-RFC

80

D-DB

84

NL-ACTS

87

F

7369 553-4

0691 235-2

4796 100-8

4273 361-3

Zcs

Tanoos

Slpss

Laeks

Når der er tale om vogne, hvis vognkasse ikke har et areal, der er stort nok til denne form for mærkning, navnlig når der er tale om flade vogne, skal mærkningen anbringes som følger:

01

87

3320 644-7

TEN:

F-SNCF

Ks

Når et eller flere initialer af national betydning er anbragt på vognen, skal denne mærkning angives efter den internationale litrering og adskilles fra denne med en tankestreg.

Personvogne, også selvkørende

Nummeret skal anbringes på begge sider af køretøjet på følgende måde:

F-SNCF

61 87

Formula

–7

Mærkningen af det land, hvor køretøjet er registreret, og af de tekniske karakteristika anbringes direkte foran, bagved eller under det tolvcifrede vognnummer.

Når der er tale om styrevogne, skal nummeret også anbringes inde i førerrummet.

Lokomotiver, motorvogne og specialkøretøjer

Det 12-cifrede standardnummer skal anbringes på begge sider af den trækkraftenhed, der anvendes til international drift, på følgende måde:

91 88 0001323-0

Det 12-cifrede standardnummer anbringes ligeledes inde i førerrummene.

Ejeren kan anbringe sin egen nummermærkning (normalt bestående af løbenummerets tal suppleret med en alfabetisk kode) med typer, der er større end standardnummeret, hvilket kan være nyttigt i forbindelse med driften. Ejeren kan selv bestemme, hvor hans eget nummer skal anbringes.

Eksempler

SP 42037

ES 64 F4-099

88-1323

473011

 

 

92 51 0042037-9

94 80 0189 999-6

91 88 0001323-0

92 87 473011-0

94 79 2 642 185-5

Disse regler kan ændres i bilaterale aftaler for køretøjer, der eksisterer på tidspunktet for TSI'ens ikrafttræden, og tildeles en specifik tjeneste, og hvor der ikke er nogen risiko for sammenblanding af de forskellige enheder, der opererer på det pågældende jernbanenet. Undtagelsen er gældende i en periode, hvis længde fastsættes af de kompetente nationale myndigheder.

Den nationale myndighed kan kræve, at den alfabetiske landekode og VKM anvendes sammen med det 12-cifrede køretøjsnummer.

BILAG P.3

Regler for bestemmelse af kontrolcifferet (12. ciffer)

Kontrolcifferet fastsættes på følgende måde:

cifrene på de lige pladser i grundtallet (talt fra højre) læses med deres egen decimalværdi

cifrene på de ulige pladser i grundtallet (talt fra højre) ganges med 2

summen, der udgøres af cifrene på de lige pladser og af alle de cifre, der udgør delprodukterne fra de ulige pladser, udregnes derefter

den udregnede sums endetal findes

det supplement, der kræves for at bringe endetallet op på 10, udgør kontroltallet; er dette endetal nul, er kontroltallet også nul.

Eksempler:

1:

Lad grundtallet være

3

3

8

4

4

7

9

6

1

0

0

 

Multiplikationsfaktor

2

1

2

1

2

1

2

1

2

1

2

 

 

6

3

16

4

8

7

18

6

2

0

0

 

Sum: 6 + 3 + 1 + 6 + 4 + 8 + 7 + 1 + 8 + 6 + 2 + 0 + 0 = 52

 

Denne sums endetal er 2.

Kontrolcifferet vil derfor være 8, og grundnummeret bliver således registreringsnummer 33 84 4796 100-8.

2:

Lad grundtallet være

3

1

5

1

3

3

2

0

1

9

8

 

Multiplikationsfaktor

2

1

2

1

2

1

2

1

2

1

2

 

 

6

1

10

1

6

3

4

0

2

9

16

 

Sum: 6 + 1 + 1 + 0 + 1 + 6 + 3 + 4 + 0 + 2 + 9 + 1 + 6 = 40

 

Denne sums endetal er 0.

Kontrolcifferet vil derfor være 0, og grundnummeret bliver således registreringsnummer 31 51 3320 198-0.

BILAG P.4

Koder for de lande, hvor køretøjerne er registreret (3.-4. ciffer og forkortelse)

»Information om tredjelande er udelukkende anført til orientering«

Lande

Alfabetisklandekode (3)

Numerisklandekode

Virksomheder i de firkantede parenteser i bilag P.6 og P.7 (4)

Albanien

AL

41

HSh

Algeriet

DZ

92

SNTF

Armenien

AM (1)

58

ARM

Østrig

A

81

ÖBB

Aserbajdsjan

AZ

57

AZ

Belarus

BY

21

BC

Belgien

B

88

SNCB/NMBS

Bosnia-Hercegovina

BIH

44

ŽRS

50

ŽFBH

Bulgarien

BG

52

BDZ, SRIC

Kina

RC

33

KZD

Kroatien

HR

78

Cuba

CU (1)

40

FC

Cypern

CY

 

 

Den Tjekkiske Republik

CZ

54

ČD

Danmark

DK

86

DSB, BS

Egypten

ET

90

ENR

Estland

EST

26

EVR

Finland

FIN

10

VR, RHK

Frankrig:

F

87

SNCF, RFF

Georgien

GE

28

GR

Tyskland

D

80

DB, AAE (2)

Grækenland

GR

73

CH

Ungarn

H

55

MÁV, GySEV/ROeEE (2)

Iran

IR

96

RAI

Irak

IRQ (1)

99

IRR

Irland

IRL

60

CIE

Israel

IL

95

IR

Italien

I

83

FS, FNME (2)

Japan

J

42

EJRC

Kasakhstan

KZ

27

KZH

Kirgisistan

KS

59

KRG

Letland

LV

25

LDZ

Libanon

RL

98

CEL

Liechtenstein

LIE (1)

 

 

Litauen

LT

24

LG

Luxembourg

L

82

CFL

Makedonien (Den Tidligere Jugoslaviske Republik)

MK

65

CFARYM (MŽ)

Malta

M

 

 

Moldova

MD (1)

23

CFM

Monaco

MC

 

 

Mongoliet

MGL

31

MTZ

Marokko

MA

93

ONCFM

Nederlandene

NL

84

NS

Nordkorea

PRK (1)

30

ZC

Norge

N

76

NSB, JBV

Polen

PL

51

PKP

Portugal:

P

94

CP, REFER

Rumænien

RO

53

CFR

Rus-land

RUS

20

RZD

Serbien-Montenegro

SCG

72

Slovakiet

SK

56

ŽSSK, ŽSR

Slovenien

SLO

79

Sydkorea

ROK

61

KNR

Spanien

E

71

RENFE

Sverige

S

74

GC, BV

Schweiz

CH

85

SBB/CFF/FFS, BLS (2)

Syrien

SYR

97

CFS

Tadsjikistan

TJ

66

TZD

Tunesien

TN

91

SNCFT

Tyrkiet

TR

75

TCDD

Turkmenistan

TM

67

TRK

Ukraine

UA

22

UZ

Det Forenede Kongerige

GB

70

BR

Usbekistan

UZ

29

UTI

Vietnam

VN (1)

32

DSVN


(1)  Koder, der skal bekræftes.

(2)  Indtil den udvikling, der er redegjort for i punkt 3 i de generelle bemærkninger, træder i kraft, kan disse virksomheder anvende koderne 43 (GySEV/ROeEE), 63 (BLS), 64 (FNME), 68 (AAE). Ajourføringsperioden vil så blive angivet sammen med de pågældende medlemsstater.

(3)  I henhold til det alfabetiske kodesystem, der er beskrevet i bilag 4 til 1949-konventionen og artikel 45, stk. 4, i 1968-konventionen om vejtrafik.

(4)  Virksomheder, der på ikrafttrædelsestidspunktet var medlemmer af UIC eller OSJD og anvendte den beskrevne landekode som virksomhedskode.

BILAG P.5

Alfabetisk mærkning af evne til interoperabilitet

TEN

:

Køretøj, der er i overensstemmelse med TSI en for rullende materiel

RIV

:

Godsvogn, der opfylder RIV-bestemmelserne på datoen for deres ophævelse

PPW

:

Godsvogn, der opfylder PPW-aftalen (i OSJD-landene)

RIC

:

Personvogn, der opfylder/opfyldte RIC-bestemmelserne

Den alfabetiske mærkning af evnen til interoperabilitet vedrørende specialkøretøjer er beskrevet i bilag P.14.

BILAG P.6

Koder for interoperabilitet, der anvendes for godsvogne (1. og 2. ciffer)

 

2. ciffer

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

2. ciffer

1. ciffer

1. ciffer

 

 

Akselafstand

fast eller variabel

fast

variabel

fast

variabel

fast

variabel

fast

variabel

fast eller variabel

Akselafstand

 

TSI (1)

og/eller

COTIF (2)

og/eller

PPW

0

med aksler

Reserveret

TSI og/eller COTIF godsvogne (2)

[hvis ejer er en jernbanevirksomhed opstillet i bilag P.4]

Anvendes ikke, før der er truffet en beslutning

PPW godsvogne

(variabel akselafstand)

med aksler

0

1

med bogier

Vogne, der anvendes af industrien

med bogier

1

2

med aksler

Reserveret

TSI og/eller COTIF godsvogn (2) [hvis ejer er en jernbanevirksomhed opstillet i bilag P.4]

PPW godsvogne

TSI og/eller COTIF godsvogne (2)

PPW godsvogne

Andre TSI og/eller COTIF godsvogne (2)

PPW godsvogne

PPW godsvogne

(fast akselafstand)

med aksler

2

3

med bogier

med bogier

3

Ikke TSI

og ikke COTIF (2)

og ikke PPW

4

med aksler (3)

Servicevogne

Andre godsvogne

[hvis ejer er en jernbanevirksomhed opstillet i bilag P.4]

Andre godsvogne

Andre godsvogne

Vogne med særlig nummerering for tekniske karakteristika

med aksler (4)

4

8

med bogier (3)

med bogier (4)

8

 

 

Trafik

Indenlandsk trafik eller international trafik efter særlig aftale

International trafik efter særlig aftale

Indenlandsk trafik

International trafik efter særlig aftale

Indenlandsk trafik

International trafik efter særlig aftale

Indenlandsk trafik

International trafik efter særlig aftale

Indenlandsk trafik

Indenlandsk trafik eller international trafik efter særlig aftale

Trafik

 

 

1. ciffer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1. ciffer

2. ciffer

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

2. ciffer


(1)  Overensstemmelse med mindst TSI’en for rullende materiel.

(2)  Herunder køretøjer, der i henhold til gældende bestemmelser er forsynet med disse cifre på det tidspunkt, hvor de nye bestemmelser træder i kraft.

(3)  Fast eller variabel akselafstand.

(4)  Undtagen for vogne i kategori I (temperaturkontrollerede godsvogne).

BILAG P.7

Koder for evne til interational trafik, der anvendes for personvogne (ikke selvkørende) (1. og 2. ciffer).

Advarsel:

Betingelserne i de firkantede parenteser er overgangsbetingelser og vil blive slettet i fremtidige udgaver af RIC (se de generelle bemærkninger punkt 3).

 

Indenlandsk trafik

TSI (1) og/eller RIC/COTIF (2) og/eller PPW

Indenlandsk trafik eller international trafik efter særlig aftale

TSI (1) og/eller RIC/COTIF (2)

PPW

2. ciffer

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

1. ciffer

5

Køretøjer til indenlandsk trafik

[hvis ejer er en jernbanevirksomhed opstillet i bilag P.4]

Køretøjer med fast akselafstand uden klimaanlæg (herunder biltog)

[hvis ejer er en jernbanevirksomhed opstillet i bilag P.4]

Køretøjer med variabel akselafstand (1435/1520) uden klimaanlæg

[hvis ejer er en jernbanevirksomhed opstillet i bilag P.4]

Reserveret

Køretøjer med variabel akselafstand (1435/1672) uden klimaanlæg

[hvis ejer er en jernbanevirksomhed opstillet i bilag P.4]

Køretøjer med særlig nummerering for tekniske karakteristika

Køretøjer med fast akselafstand

Køretøjer med fast akselafstand

Køretøjer med variabel akselafstand (1435/1520) med skift af bogier

Køretøjer med variabel akselafstand (1435/1520) med aksler, der kan tilpasses akselafstanden

6

Servicekøretøjer, der ikke anvendes til indtægtsskabende formål

Køretøjer med fast akselafstand og klimaanlæg

[hvis ejer er en RIC jernbanevirksomhed opstillet i bilag P.4]

Køretøjer med variabel akselafstand (1435/1520) og klimaanlæg

[hvis ejer er en RIC jernbanevirksomhed opstillet i bilag P.4]

Servicekøretøjer, der ikke anvendes til indtægtsskabende formål

[hvis ejer er en RIC jernbanevirksomhed opstillet i bilag P.4]

Køretøjer med variabel akselafstand (1435/1672) og klimaanlæg

[hvis ejer er en RIC jernbanevirksomhed opstillet i bilag P.4]

Biltransportvogne

Køretøjer med variabel akselafstand

7

Lufttætte køretøjer med klimaanlæg

[hvis ejer er en RIC jernbanevirksomhed opstillet i bilag P.4]

Reserveret

Reserveret

Lufttætte køretøjer med klimaanlæg og fast akselafstand

[hvis ejer er en RIC jernbanevirksomhed opstillet i bilag P.4]

Reserveret

Andre køretøjer

Reserveret

Reserveret

Reserveret

Reserveret


(1)  Mindst overensstemmelse med fremtidige TSI'er om ikke-selvkørende personvogne.

(2)  Overensstemmelse med RIC eller COTIF i henhold til gældende bestemmelser.

BILAG P.8

Typer trækkraftenheder (1. og 2. ciffer)

Det første ciffer er »9«.

Det andet ciffer fastsættes af de enkelte medlemsstater. Det kan f.eks. passe med selvkontrolcifferet, hvis dette ciffer også beregnes med løbenummeret.

Hvis det andet ciffer beskriver trækkrafttypen, er følgende koder obligatoriske:

Kode

Generel køretøjstype

0

Diverse

1

Elektrisk lokomotiv

2

Diesellokomotiv

3

Eldrevet togsæt (højhastighed) [motorvogn eller bivogn]

4

Eldrevet togsæt (undtagen højhastighed) [motorvogn eller bivogn]

5

Dieseldrevet togsæt [motorvogn eller bivogn]

6

Specialvogn

7

Elektrisk rangermaskine

8

Dieselrangermaskine

9

Arbejdskøretøj

BILAG P.9

Mærkning af godsvogne med standardnummer (5.-7. ciffer)

Dette bilag angiver i tabeller den numeriske mærkning med 4 cifre i tilknytning til vognens vigtigste tekniske karakteristika.

Dette bilag distribueres på et separat medie (elektronisk fil).

BILAG P.10

Koder for tekniske karakteristika for personvogne (ikke selvkørende) (5.-6. ciffer)

 

6. ciffer

0

1

2

3

4

5. ciffer

Reserveret

0

Reserveret

Reserveret

Reserveret

Reserveret

Reserveret

Køretøjer med 1. klasse sæder

1

10 kupéer med sidegang eller tilsvarende åben vogn med midtergang

≥ 11 kupéer med sidegang eller tilsvarende åben vogn med midtergang

Reserveret

Reserveret

2- eller 3-akslet

Køretøjer med 2. klasse sæder

2

10 kupéer med sidegang eller tilsvarende åben vogn med midtergang

11 kupéer med sidegang eller tilsvarende åben vogn med midtergang

≥ 12 kupéer med sidegang eller tilsvarende åben vogn med midtergang

3-akslet

2-akslet

Køretøjer med 1. klasse eller 1./2. klasse sæder

3

10 kupéer med sidegang eller tilsvarende åben vogn med midtergang

11 kupéer med sidegang eller tilsvarende åben vogn med midtergang

≥ 12 kupéer med sidegang eller tilsvarende åben vogn med midtergang

Reserveret

2- eller 3-akslet

1. klasse eller 1./2. klasse liggevogne

4

10 1./2. klasse kupéer

Reserveret

Reserveret

Reserveret

≤ 9 1./2. klasse kupéer

2. klasse liggevogne

5

10 kupéer

11 kupéer

≥ 12 kupéer

Reserveret

Reserveret

Reserveret

6

Reserveret

Reserveret

Reserveret

Reserveret

Reserveret

Sovevogne

7

10 kupéer

11 kupéer

12 kupéer

Reserveret

Reserveret

Specialkøretøjer og rejsegodsvogne

8

Styrevogn med sæder, alle klasser, med eller uden bagageafsnit med førerrum til kørsel i begge retninger

Køretøjer med 1. eller 1./2. klasse sæder med bagage- eller postafsnit

Køretøjer med 2. klasse sæder med bagage- eller postafsnit

Reserveret

Køretøjer med sæder, alle klasser med specialindrettede områder, f.eks. legeområde til børn

9

Postvogne

Rejsegodsvogne med postafsnit

Rejsegodsvogne

2- eller 3 akslede rejsegodsvogne og 2. klasse køretøjer med sæder, med bagage- eller postafsnit

Rejsegodsvogne med sidegang med eller uden toldforseglet afsnit

Bemærk: Dele af en kupé tages ikke i betragtning. Det tilsvarende antal pladser i åbne vogne med en midtergang fås ved at dividere antallet af tilgængelige sæder med 6, 8 eller 10 afhængigt af køretøjets konstruktion.

Koder for tekniske karakteristika for personvogne (ikke selvkørende) (5.-6. ciffer)

 

6. ciffer

5

6

7

8

9

5. ciffer

Reserveret

0

Reserveret

Reserveret

Reserveret

Reserveret

Reserveret

Køretøjer med 1. klasse sæder

1

Reserveret

Dobbeltdækkerpersonvogne

≥ 7 kupéer med sidegang eller tilsvarende åben vogn med midtergang

8 kupéer med sidegang eller tilsvarende åben vogn med midtergang

9 kupéer med sidegang eller tilsvarende åben vogn med midtergang

Køretøjer med 2. klasse sæder

2

Kun for OSJK, dobbeltdækkerpersonvogne

Dobbeltdækkerpersonvogne

Reserveret

≥ 8 kupéer med sidegang eller tilsvarende åben vogn med midtergang

9 kupéer med sidegang eller tilsvarende åben vogn med midtergang

Køretøjer med 1. klasse eller 1./2. klasse sæder

3

Reserveret

Dobbeltdækkerpersonvogne

Reserveret

≥ 8 kupéer med sidegang eller tilsvarende åben vogn med midtergang

9 kupéer med sidegang eller tilsvarende åben vogn med midtergang

1. klasse eller 1./2. klasse liggevogne

4

Reserveret

Reserveret

Reserveret

Reserveret

≤ 9 1. klasse kupéer

2. klasse liggevogne

5

Reserveret

Reserveret

Reserveret

Reserveret

≤ 9 kupéer

Reserveret

6

Reserveret

Reserveret

Reserveret

Reserveret

Reserveret

Sovevogne

7

> 12 kupéer

Reserveret

Reserveret

Reserveret

Reserveret

Specialkøretøjer og rejsegodsvogne

8

Personvogne med sæder og liggevogne, alle klasser, med bar eller cateringafsnit

Kørende dobbeltdækkerpersonvogn med sæder, alle klasser, med eller uden bagagekupé, med førerrum til kørsel i begge retninger

Spisevogne eller personvogne med bar eller cateringafsnit og bagageafsnit

Spisevogne

Andre specialpersonvogne (konference, diskotek, bar, biograf, video, ambulancevogne)

9

2- eller 3-akslede rejsegodsvogne med postafsnit

Reserveret

2- eller 3-akslede biltransportvogne

Biltransportvogne

Servicekøretøjer

Bemærk: Dele af en kupé tages ikke i betragtning. Det tilsvarende antal pladser i åbne vogne med en midtergang fås ved at dividere antallet af tilgængelige sæder med 6, 8 eller 10 afhængigt af køretøjets konstruktion.

Koder for generelle karakteristika for personvogne (ikke selvkørende) (7.-8. ciffer)

Energiforsyning

8. ciffer

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

Maksimumshastighed

7. ciffer

< 120 km/t

0

Alle spændinger (3)

Reserveret

3 000 V~ + 3 000 V =

1 000 V~ (3)

Reserveret

1 500 V~

Andre spændinger end 1 000 V, 1 500 V, 3 000 V

1 500 V~

+ 1 500 V =

3 000 V =

Reserveret

1

Alle spændinger (3)

+ Damp (1)

1 000 V~

+ Damp (1)

1 000 V~

+ Damp (1)

1 000 V~

+ Damp (1)

1 000 V~

+ Damp (1)

1 000 V~

+ Damp (1)

Reserveret

1 500 V~ + 1 500 V =

+ Damp (1)

3 000 V =

+ Damp (1)

3 000 V =

+ Damp (1)

2

Damp (1)

Damp (1)

3 000 V~ + 3 000 V =

+ Damp (1)

Damp (1)

3 000 V~

+ 3 000 V =

+ Damp (1)

Damp (1)

3 000 V~

+ 3 000 V =

1 500 V~

+ Damp (1)

1 500 V~

+ Damp (1)

1 500 V~

+ Damp (1)

A (1)

121 til 140 km/t

3

Alle spændinger

Reserveret

1 000 V~ + 3 000 V =

1 000 V~ (3)  (1)

1 000 V~ (3)  (1)

1 000 V~

1 000 V~ + 1 500 V~ + 1 500 V =

1 500 V~

+ 1 500 V =

3 000 V =

3 000 V =

4

Alle spændinger (3)

+ Damp (1)

Alle spændinger

+ Damp (1)

Alle spændinger

+ Damp (1)

1 000 V~ (3)  (1)

+ Damp (1)

1 500 V~

+ 1 500 V =

1 000 V~

+ Damp (1)

3 000 V~

+ 3 000 V =

1 500 V~

+ 1 500 V =

+ Damp (1)

3 000 V =

+ Damp (1)

Reserveret

5

Alle spændinger (3)

+ Damp (1)

Alle spændinger

+ Damp (1)

Alle spændinger

+ Damp (1)

1 000 V~

+ Damp (1)

Reserveret

1 500 V~

+ Damp (1)

Andre spændinger end 1 000 V, 1 500 V, 3 000 V

1 500 V~

+ 1 500 V =

+ Damp (1)

Reserveret

Reserveret

6

Damp (1)

Reserveret

3 000 V~

+ 3 000 V =

Reserveret

3 000 V~

+ 3 000 V =

Reserveret

Damp (1)

Reserveret

Reserveret

A (1)

141 til 160 km/t

7

Alle spændinger (3)

Alle spændinger

1 500 V~ (1)

+ 3 000 V = (1)

Alle spændinger (2)

1 000 V~ (3)

1 500 V~

+ 1 500 V =

1 000 V~

1 500 V~

1 500 V~

+ 1 500 V =

3 000 V =

3 000 V =

8

Alle spændinger (3)

+ Damp (1)

Alle spændinger

+ Damp (1)

3 000 V~

+ 3 000 V =

Reserveret

Alle spændinger (3)

+ Damp (1)

1 000 V~

+ Damp (1)

3 000 V~

+ 3 000 V =

Andre spændinger end 1 000 V, 1 500 V, 3 000 V

Alle spændinger (3)

+ Damp (1)

A (1)

G (2)

> 160 km/t

9

Alle spændinger (3)  (2)

Alle spændinger

Alle spændinger

+ Damp (1)

1 000 V~

+ 1 500 V~

1 000 V~

1 000 V~

Reserveret

1 500 V~

+ 1 500 V =

3 000 V =

A (1)

G (2)

Alle spændinger Enkeltfase vekselstrøm 1 000 V 51 til 15 Hz, enkeltfase vekselstrøm 1 500 V 50 Hz, jævnstrøm 1 500 V, jævnstrøm 3 000 V. Kan også omfatte enkeltfase vekselstrøm 3 000 V 50 Hz.

A

Selvstændig opvarmning uden elektricitetsforsyningslinje fra toget.

G

Køretøjer med elektricitetsforsyningslinje fra toget til alle spændinger, men som kræver en generatorvogn, der kan levere luftkonditionering.

Damp

Kun opvarmning med damp. Hvis spændingerne er angivet, kan koden også benyttes til vogne uden opvarmning med damp.


(1)  Kun for køretøjer til indenlandsk trafik.

(2)  Kun for køretøjer, der kan køre international trafik.

Alle spændinger Enkeltfase vekselstrøm 1 000 V 51 til 15 Hz, enkeltfase vekselstrøm 1 500 V 50 Hz, jævnstrøm 1 500 V, jævnstrøm 3 000 V. Kan også omfatte enkeltfase vekselstrøm 3 000 V 50 Hz.

A

Selvstændig opvarmning uden elektricitetsforsyningslinje fra toget.

G

Køretøjer med elektricitetsforsyningslinje fra toget til alle spændinger, men som kræver en generatorvogn, der kan levere luftkonditionering.

Damp

Kun opvarmning med damp. Hvis spændingerne er angivet, kan koden også benyttes til vogne uden opvarmning med damp.

(3)  For nogle køretøjer med 1 000 V enkeltfase vekselstrøm, er kun en frekvens tilladt, enten 16 2/3 eller 50 Hz.

A

Selvstændig opvarmning uden elektricitetsforsyningslinje fra toget.

G

Køretøjer med elektricitetsforsyningslinje fra toget til alle spændinger, men som kræver en generatorvogn, der kan levere luftkonditionering.

Damp

Kun opvarmning med damp. Hvis spændingerne er angivet, kan koden også benyttes til vogne uden opvarmning med damp.

BILAG P.11

Koder for tekniske karakteristika for specialkøretøjer (6.-8. ciffer)

Tilladt hastighed for specialkøretøjer (6. ciffer)

Klassifikation

Selvkørende hastighed

≥ 100 km/t

< 100 km/t

0 km/t

Kan indsættes i et tog

V ≥ 100 km/t

Selvkørende

1

2

 

Ikke-selvkørende

 

 

3

V < 100 km/t og/eller restriktioner (1)

Selvkørende

 

4

 

Ikke-selvkørende

 

 

5

Kan ikke indsættes i et tog

Selvkørende

 

6

 

Ikke-selvkørende

 

 

7

Selvkørende jernbane-/vejkøretøj, der kan indsættes i et tog (2)

 

8

 

Selvkørende jernbane-/vejkøretøj, der ikke kan indsættes i et tog (2)

 

9