Help Print this page 

Document 32008D0164

Title and reference
2008/164/EF: Kommissionens beslutning af 21. december 2007 vedrørende den tekniske specifikation for interoperabilitet for bevægelseshæmmede i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog og højhastighedstog (meddelt under nummer K(2007) 6633) (EØS-relevant tekst)
  • No longer in force
OJ L 64, 7.3.2008, p. 72–207 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 13 Volume 001 P. 123 - 258

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2008/164/oj
Multilingual display
Text

7.3.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 64/72


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 21. december 2007

vedrørende den tekniske specifikation for interoperabilitet for »bevægelseshæmmede« i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog og højhastighedstog

(meddelt under nummer K(2007) 6633)

(EØS-relevant tekst)

(2008/164/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/16/EF af 19. marts 2001 om interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog (1), særlig artikel 6, stk. 1, og

under henvisning til Rådets direktiv 96/48/EF af 23. juli 1996 om interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog (2), særlig artikel 6, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i direktiv 2001/16/EF og artikel 5, stk. 1, i direktiv 96/48/EF skal der for hvert af delsystemerne udarbejdes en TSI. Når det viser sig nødvendigt, kan der udarbejdes flere TSI'er for et enkelt delsystem, og én TSI kan dække flere delsystemer. Beslutningen om at udvikle og/eller revidere en TSI og valget af dennes tekniske og geografiske anvendelsesområde kræver et mandat i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, i direktiv 2001/16/EF og artikel 6, stk. 1, i direktiv 96/48/EF.

(2)

Bilag II til direktiv 2001/16/EF fastsætter, at der skal tages hensyn til bevægelseshæmmedes behov i udarbejdelsen af en TSI for delsystem infrastruktur (direktivets afsnit 2.1) og for delsystemet rullende materiel (direktivets afsnit 2.6 i bilag II til direktiv 2001/16/EF). Med henblik herpå fik Den Europæiske Sammenslutning for Jernbaners Interoperabilitet (AEIF), der blev udpeget som det fælles repræsentative organ, mandat til at udarbejde et udkast til TSI for »tilgængelighed for bevægelseshæmmede« indeholdende bestemmelser for både infrastruktur og rullende materiel.

(3)

I 2001 fik AEIF mandat til at revidere den første række TSI'er for højhastighedstog, der var blevet vedtaget i 2002 vedrørende delsystemerne rullende materiel, infrastruktur, styringskontrol og signaler, energi, vedligeholdelse og drift. Som led i denne del blev AEIF bedt om, blandt andre emner, at overveje harmoniseringen af TSI'erne med TSI'erne om interoperabilitet og tilgængelighed for bevægelseshæmmede i jernbanesystemet for konventionelle tog. Derfor dækkede AEIF's udkast til TSI vedrørende bevægelseshæmmede både konventionelle tog og højhastighedstog.

(4)

Den første TSI for højhastighedstog vedrørende delsystemet rullende materiel blev vedtaget som bilag til beslutning 2002/735/EF og trådte i kraft i 2002. Som følge af eksisterende kontraktlige forpligtelser kan nye delsystemer eller interoperabilitetskomponenter for rullende materiel eller disses fornyelse og opgradering i dag blive overensstemmelsesvurderet i henhold til denne første TSI. Da denne TSI i bilaget til denne beslutning gælder for alt nyt, fornyet og opgraderet rullende materiel til højhastighedstog og konventionelle tog, er det vigtigt at fastslå anvendelsesområdet for den første TSI for rullende materiel for højhastighedstog, der blev vedtaget som bilag til beslutning 2002/735/EF. Medlemsstaterne skal indsende en udtømmende liste over delsystemer og interoperabilitetskomponenter, der befinder sig på et avanceret udviklingstrin og falder ind under artikel 7, litra a), i direktiv 96/48/EF. Disse skal indsendes til Kommissionen senest seks måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for denne beslutning.

(5)

Det udvalg, der er nedsat ved Rådets direktiv 96/48/EF om interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog (3), og som der henvises til i direktiv 2001/16/EF, artikel 21, har gennemgået TSI-udkastene.

(6)

De vigtigste interessenter er blevet hørt under udarbejdelsen af TSI-udkastet. Der er taget hensyn til deres bemærkninger og bekymringer, hvor det har været muligt.

(7)

I sit forslag til en forordning om internationale jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser (4) indsatte Kommissionen flere bestemmelser for at sikre, at bevægelseshæmmede får hjælp i toget og på jernbanestationer, så de kan få de samme fordele ved at rejse med tog som alle andre borgere.

(8)

Forslaget til internationale jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser indeholder også bestemmelser om, at jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere skal sørge for alle relevante informationer om togs og jernbanestationers tilgængelighed og adgangsforhold for bevægelseshæmmede.

(9)

Hovedformålet med grunddirektiv 2001/16/EF og 96/48/EF er interoperabilitet. Målet med TSI'en er at harmonisere de bestemmelser, der skal laves for bevægelseshæmmede, der rejser som passagerer på jernbanesystemet for konventionelle tog og højhastighedstog. Tog, jernbanestationer og relevante dele af infrastrukturen, der lever op til de foranstaltninger, som er beskrevet i TSI'en, vil muliggøre interoperabilitet og give det samme adgangsniveau for bevægelseshæmmede over hele det transeuropæiske net. TSI'en forhindrer ikke medlemsstaterne i at introducere supplerende foranstaltninger til at forbedre adgangen, så længe det ikke hæmmer interoperabiliteten eller påfører jernbanevirksomhederne unødige omkostninger. Forbedrede adgangsforhold til rullende materiel og jernbanestationer for handicappede og bevægelseshæmmede kunne potentielt øge antallet af passagerer, der i øjeblikket er nødt til at bruge andre transportformer.

(10)

Direktiv 2001/16/EF og direktiv 96/48/EF og TSI'erne finder nok anvendelse på fornyelse, men ikke på vedligeholdelsesmæssig udskiftning. Medlemsstaterne opfordres dog til at anvende TSI'erne ved vedligeholdelsesmæssige udskiftninger, når det er muligt, og når vedligeholdelsesarbejdets omfang gør det berettiget.

(11)

I sin nuværende version omhandler TSI'en ikke i fuldt omfang alle væsentlige krav. I overensstemmelse med artikel 17 i direktiv 2001/16/EF og artikel 17 i direktiv 96/48/EF, begge ændret ved direktiv 2004/50/EF, kategoriseres tekniske aspekter, der ikke er dækket, som »udestående« i bilag L til denne TSI.

(12)

I overensstemmelse med artikel 17 i direktiv 2001/16/EF og artikel 17 i direktiv 96/48/EF, begge ændret ved direktiv 2004/50/EF, skal de enkelte medlemsstater informere de øvrige medlemsstater og Kommissionen om de relevante nationale tekniske forskrifter, der benyttes for gennemførelse af væsentlige krav i forbindelse med disse »åbne punkter« samt om de organer, den udpeger til at gennemføre proceduren for vurdering af overensstemmelse eller anvendelsesegnethed og proceduren for verifikation af delsystemers interoperabilitet i henhold til artikel 16, stk. 2, i direktiv 2001/16/EF og artikel 16, stk. 2, i direktiv 96/48/EF. Med henblik på sidstnævnte bør medlemsstaterne så vidt muligt følge de principper og kriterier, der er opstillet i direktiv 2001/16/EF og direktiv 96/48/EF. Når det er muligt, skal medlemsstaterne benytte de bemyndigede organer i henhold til artikel 20 i direktiv 2001/16/EF og artikel 20 i direktiv 96/48/EF. Kommissionen bør analysere medlemsstaternes oplysninger om nationale forskrifter, procedurer og organer, der har til opgave at gennemføre procedurerne, samt procedurernes varighed, og den bør i givet fald drøfte med udvalget, om der er behov for at træffe foranstaltninger.

(13)

Den pågældende TSI bør ikke kræve anvendelse af bestemte teknologier eller tekniske løsninger, undtagen hvor dette er strengt nødvendigt for interoperabiliteten i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog.

(14)

TSI'en bygger på den bedste ekspertviden, der foreligger på det tidspunkt, hvor udkastet er udarbejdet. Den teknologiske, driftsmæssige eller sikkerhedsmæssige udvikling eller nye samfundsmæssige krav kan medføre, at denne TSI må ændres eller suppleres. Hvor det er hensigtsmæssigt, bør der iværksættes revision eller ajourføring i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i direktiv 2001/16/EF eller artikel 6, stk. 3, i direktiv 96/48/EF. Denne revision skal inddrage organisationer, der repræsenterer de bevægelseshæmmedes interesser.

(15)

For at tilskynde til innovation og udmøntning af erfaringer bør man fastsætte, at TSI'en i bilaget jævnligt skal tages op til revision.

(16)

Når der stilles forslag om innovative løsninger, redegør fabrikanten eller ordregiveren for, hvordan de afviger fra det relevante afsnit af TSI'en. Det Europæiske Jernbaneagentur vil færdiggøre de påkrævede funktions- og grænsefladespecifikationer til løsningen og udarbejde vurderingsmetoderne.

(17)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 21 i direktiv 96/48/EF —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Kommissionen vedtager herved tekniske specifikationer for interoperabilitet (»TSI«) gældende for »bevægelseshæmmede« i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, i direktiv 2001/16/EF og artikel 6, stk. 1, i direktiv 96/48/EF.

TSI'en er anført i bilaget til denne beslutning.

TSI'en finder fuld anvendelse på det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog som defineret i artikel 2 og bilag I til direktiv 2001/16/EF og det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog som defineret i artikel 2 og bilag I til direktiv 96/48/EF.

Artikel 2

Medlemsstaterne kan stadig anvende Kommissionens direktiv 2002/735/EF for de projekter, der hører ind under anvendelsesområdet for artikel 7, litra a), i direktiv 96/48/EF.

En udtømmende liste over, hvilke delsystemer og interoperabilitetskomponenter denne skal gælde for, skal meddeles Kommissionen senest seks måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for denne beslutning.

Artikel 3

1.   På de punkter, der er kategoriseret som »udestående« i TSI'ens bilag C, gælder følgende: Som grundlag for at fastslå, om interoperabilitetskravet er opfyldt, jf. artikel 16, stk. 2, i direktiv 2001/16/EF og artikel 16, stk. 2, i direktiv 96/48/EF, benyttes de relevante tekniske regler, som er i brug i den medlemsstat, der giver tilladelse til ibrugtagning af et delsystem, som er omfattet af denne beslutning.

2.   Inden seks måneder efter at have modtaget meddelelse om denne beslutning sender hver medlemsstat de øvrige medlemsstater og Kommissionen følgende:

(a)

en liste over de i stk. 1 omhandlede tekniske regler

(b)

oplysninger om, hvilke procedurer for overensstemmelsesvurdering og verifikation der vil blive benyttet ved anvendelsen af disse regler

(c)

oplysninger om, hvilke organer den udpeger til at gennemføre disse procedurer for overensstemmelsesvurdering og verifikation.

Artikel 4

Denne beslutning anvendes fra den 1. juli 2008.

Artikel 5

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. december 2007.

På Kommissionens vegne

Jacques BARROT

Næstformand i Kommissionen


(1)  EFT L 110 af 20.4.2001, s. 1.

(2)  EFT L 235 af 17.9.1996, s. 6.

(3)  EFT L 235, 17.9.1996. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2007/32/EF (EFT L 141, 2.6.2007, s. 63).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning om internationale jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser, KOM(2004) 143 endelig af 3.3.2004.


BILAG

DET TRANSEUROPÆISKE JERNBANESYSTEM FOR KONVENTIONELLE TOG OG HØJHASTIGHEDSTOG

TEKNISK SPECIFIKATION FOR INTEROPERABILITET

Anvendelsesområde: Delsystemerne »Infrastruktur« og »Rullende materiel«

Delområde: Tilgængelighed for bevægelseshæmmede

Det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog og højhastighedstog

Teknisk specifikation for interoperabilitet

1.

INDLEDNING

1.1.

Teknisk anvendelsesområde

1.2.

Geografisk anvendelsesområde

1.3.

Indholdet af denne TSI

2.

DEFINITION AF DELSYSTEM/ANVENDELSESOMRÅDE

2.1.

Definitioner af delsystemer

2.1.1.

Infrastruktur:

2.1.2.

Rullende materiel:

2.1.3.

Trafiktelematik for persontrafikken

2.2.

Definition af »bevægelseshæmmede«

3.

VÆSENTLIGE KRAV

3.1.

Generelt

3.2.

De væsentlige krav vedrører:

3.3.

Generelle krav

3.3.1.

Sikkerhed

3.3.2.

Driftssikkerhed og disponibilitet

3.3.3.

Sundhed

3.3.4.

Miljøbeskyttelse

3.3.5.

Teknisk kompatibilitet

3.4.

Særlige krav til delsystemet infrastruktur

3.4.1.

Sikkerhed

3.5.

Særlige krav til delsystemet rullende materiel

3.5.1.

Sikkerhed

3.5.2.

Driftssikkerhed og disponibilitet

3.5.3.

Teknisk kompatibilitet

3.6.

Særlige krav til andre delsystemer, der også vedrører delsystemet infrastruktur og rullende materiel

3.6.1.

Delsystemet energi

3.6.1.1.

Sikkerhed

3.6.1.2.

Miljøbeskyttelse

3.6.1.3.

Teknisk kompatibilitet

3.6.2.

Styringskontrol og signaler

3.6.2.1.

Sikkerhed

3.6.2.2.

Teknisk kompatibilitet

3.6.3.

Vedligeholdelse

3.6.3.1.

Sikkerhed og sundhed

3.6.3.2.

Miljøbeskyttelse

3.6.3.3.

Teknisk kompatibilitet

3.6.4.

Drift og trafikstyring

3.6.4.1.

Sikkerhed

3.6.4.2.

Teknisk kompatibilitet

3.6.5.

Trafiktelematik for person- og godstrafikken

3.6.5.1.

Teknisk kompatibilitet

3.6.5.2.

Sundhed

3.7.

Elementer i TSI’en for området bevægelseshæmmede, der vedrører de væsentlige krav

4.

BESKRIVELSE AF DELSYSTEMERNE

4.1.

Delsystemet infrastruktur

4.1.1.

Indledning

4.1.2.

Funktionelle og tekniske specifikationer

4.1.2.1.

Generelt

4.1.2.2.

Parkeringspladser for bevægelseshæmmede

4.1.2.3.

Hindringsfri strækning

4.1.2.3.1.

Generelt

4.1.2.3.2.

Vejidentifikation

4.1.2.4.

Døre og indgange

4.1.2.5.

Gulvarealer

4.1.2.6.

Gennemsigtige hindringer

4.1.2.7.

Toiletter og puslerum

4.1.2.7.1.

Krav til delsystemet

4.1.2.7.2.

Krav til interoperabilitetskomponenten

4.1.2.8.

Møbler og fritstående anordninger

4.1.2.9.

Billetsalg, informationsskranker og kundeservicepunkter

4.1.2.9.1.

Krav til delsystemet

4.1.2.9.2.

Krav til interoperabilitetskomponenten

4.1.2.10.

Belysning

4.1.2.11.

Visuel information: skiltning, piktogrammer, dynamisk information

4.1.2.11.1.

Krav til delsystemet

4.1.2.11.2.

Krav til interoperabilitetskomponenten

4.1.2.12.

Talt information

4.1.2.13.

Nødudgange, alarmer

4.1.2.14.

Broer og fodgængertunneller

4.1.2.15.

Trapper

4.1.2.16.

Håndlister

4.1.2.17.

Ramper, rullende trapper, elevatorer, rullende fortove

4.1.2.18.

Perronhøjde og -forskydning

4.1.2.18.1.

Perronhøjde

4.1.2.18.2.

Perronforskydning

4.1.2.18.3.

Skinneforløb langs perroner

4.1.2.19.

Perronbredde og perronkant

4.1.2.20.

Perronafslutning

4.1.2.21.

Indstigningshjælpemidler til passagerer, der benytter kørestol

4.1.2.21.1.

Krav til delsystemet

4.1.2.21.2.

Krav til interoperabilitetskomponenten

4.1.2.22.

Sporkrydsning i niveau ved jernbanestationer

4.1.3.

Funktionelle og tekniske specifikationer for grænsefladerne

4.1.4.

Driftsregler

4.1.5.

Vedligeholdelsesregler

4.1.6.

Faglige kvalifikationer

4.1.7.

Sundheds- og sikkerhedsbetingelser

4.1.8.

Infrastrukturregister

4.2.

Delsystemet rullende materiel

4.2.1.

Indledning

4.2.2.

Funktionelle og tekniske specifikationer

4.2.2.1.

Generelt

4.2.2.2.

Sæder

4.2.2.2.1.

Generelt

4.2.2.2.2.

Forbeholdte sæder

4.2.2.2.2.1.

Generelt

4.2.2.2.2.2.

Sæder i samme retning

4.2.2.2.2.3.

Sæder mod hinanden

4.2.2.3.

Kørestolspladser

4.2.2.4.

Døre

4.2.2.4.1.

Generelt

4.2.2.4.2.

Udvendige døre

4.2.2.4.2.1.

Krav til delsystemet

4.2.2.4.2.2.

Krav til interoperabilitetskomponenten

4.2.2.4.3.

Indvendige døre

4.2.2.4.3.1.

Krav til delsystemet

4.2.2.4.3.2.

Krav til interoperabilitetskomponenten

4.2.2.5.

Belysning

4.2.2.6.

Toiletter

4.2.2.6.1.

Generelt

4.2.2.6.2.

Standardtoilet (krav til interoperabilitetskomponenten)

4.2.2.6.3.

Universaltoilet

4.2.2.6.3.1.

Krav til interoperabilitetskomponenten (Universaltoilet)

4.2.2.6.3.2.

Krav til interoperabilitetskomponenten (puslefaciliteter)

4.2.2.7.

Clearways

4.2.2.8.

Kundeinformation

4.2.2.8.1.

Generelt

4.2.2.8.2.

Information (skiltning, piktogrammer, induktive loop og nødopkald)

4.2.2.8.2.1.

Krav til delsystemet

4.2.2.8.2.2.

Krav til interoperabilitetskomponent

4.2.2.8.3.

Information (rutebeskrivelse og pladsreservation)

4.2.2.8.4.

Information (Krav til interoperabilitetskomponenten)

4.2.2.9.

Højdeændringer

4.2.2.10.

Håndlister

4.2.2.11.

Sovepladser med kørestolsadgang

4.2.2.12.

Trinstilling til på- og afstigning

4.2.2.12.1.

Generelle krav

4.2.2.12.2.

På- og afstigningstrin

4.2.2.12.3.

Indstigningshjælpemidler

4.2.2.12.3.1.

Generelt

4.2.2.12.3.2.

Adgang til indstigningshjælpemidler for kørestolsbrugere

4.2.2.12.3.3.

Generelle krav kategori A

4.2.2.12.3.4.

Generelle krav kategori B

4.2.2.12.3.5.

Specifikke krav til bevægelige trin

4.2.2.12.3.6.

Specifikke krav til transportable ramper

4.2.2.12.3.7.

Specifikke krav til halvautomatiske ramper

4.2.2.12.3.8.

Specifikke krav til forbindelsestrin

4.2.2.12.3.9.

Specifikke krav til løfteanordninger i toget

4.2.3.

Funktionelle og tekniske specifikationer for grænsefladerne

4.2.4.

Driftsregler

4.2.5.

Vedligeholdelsesregler

4.2.6.

Faglige kvalifikationer

4.2.7.

Sundheds- og sikkerhedsbetingelser

4.2.8.

Register over rullende materiel

4.3.

Definitioner af udtryk, der bruges i denne TSI

5.

INTEROPERABILITETSKOMPONENTER

5.1.

Definition

5.2.

Nyskabende løsninger

5.3.

Liste over komponenter

5.3.1.

Infrastruktur

5.3.2.

Rullende materiel

5.4.

Komponenternes ydeevne og specifikationer

5.4.1.

Infrastruktur

5.4.2.

Rullende materiel

6.

VURDERING AF OVERENSSTEMMELSE OG/ELLER ANVENDELSESEGNETHED

6.1.

Interoperabilitetskomponenter

6.1.1.

Overensstemmelsesvurdering (generelt)

6.1.2.

Procedurer for overensstemmelsesvurdering (moduler)

6.1.3.

Nyskabende løsninger

6.1.4.

Vurdering af anvendelsesegnethed

6.2.

Delsystemer

6.2.1.

Overensstemmelsesvurdering (generelt)

6.2.2.

Procedurer for overensstemmelsesvurdering (moduler)

6.2.3.

Nyskabende løsninger

6.2.4.

Vurdering af vedligeholdelse

6.2.5.

Vurdering af driftsregler

6.2.6.

Vurdering af enkeltvogne

6.3.

Interoperable komponenter uden en EF-erklæring

6.3.1.

Generelt

6.3.2.

Overgangsperiode

6.3.3.

Certificering af delsystemer med ikke-certificerede interoperabilitetskomponenter i overgangsperioden

6.3.3.1.

Betingelser

6.3.3.2.

Anmeldelse

6.3.3.3.

Gennemførelse af brugstid

6.3.4.

Overvågningsaktiviteter

7.

GENNEMFØRELSE AF TSI’EN OM BEVÆGELSESHÆMMEDE PERSONER (TSI-PRM)

7.1.

Anvendelse af denne TSI på ny infrastruktur/nyt rullende materiel

7.1.1.

Infrastruktur

7.1.2.

Rullende materiel

7.1.2.1.

Generelt

7.1.2.2.

Nybygget rullende materiel af ny konstruktion

7.1.2.2.1.

Definitioner

7.1.2.2.2.

Generelt

7.1.2.2.3.

Fase A

7.1.2.2.4.

Fase B

7.1.2.3.

Rullende materiel af eksisterende konstruktion

7.1.2.4.

Overgangsperiode

7.2.

TSI-revision

7.3.

Anvendelse af denne TSI på eksisterende infrastruktur/rullende materiel

7.3.1.

Infrastruktur

7.3.1.1.

Generelt

7.3.1.2.

Hindringsfrie strækninger — Generelt (4.1.2.4.1)

7.3.1.3.

Broer, trapper og fodgængertunneller (4.1.2.14 og 4.1.2.15)

7.3.1.4.

Ramper, rullende trapper, elevatorer og rullende fortove

7.3.1.5.

Perronbredde og perronkant (4.1.2.19)

7.3.1.6.

Perronhøjde og -forskydning (4.1.2.18)

7.3.1.7.

Bygninger af historisk art

7.3.2.

Rullende materiel

7.3.2.1.

Generelt

7.3.2.2.

Sæder

7.3.2.3.

Kørestolspladser

7.3.2.4.

Udvendige døre

7.3.2.5.

Indvendige døre

7.3.2.6.

Belysning

7.3.2.7.

Toiletter

7.3.2.8.

Clearways

7.3.2.9.

Information

7.3.2.10.

Højdeændringer

7.3.2.11.

Håndlister

7.3.2.12.

Sovepladser med kørestolsadgang

7.3.2.13.

Trinplaceringer, trin og indstigningshjælpemidler

7.4.

Særtilfælde

7.4.1.

Generelt

7.4.1.1.

Perronhøjde

7.4.1.2.

Perronforskydning

7.4.1.3.

På- og afstigningstrin

7.4.1.3.1.

Generelt

7.4.1.3.2.

Særtilfælde for rullende materiel, der kører i Storbritannien »P«

7.4.1.3.3.

Særtilfælde for rullende materiel, der kører i Finland »P«

7.4.1.3.4.

Særtilfælde for rullende materiel, der skal køre på det eksisterende jernbanenet for konventionelle tog i Portugal »P«

7.4.1.4.

Clearways

7.4.1.5.

Lydsignaler til døre ifølge punkt 4.2.2.4.1 »P« Særtilfælde Tyskland

7.4.1.6.

Forbeholdte sæder »P«

7.4.1.7.

Hindringsfrie strækninger »P« (Punkt 4.1.2.3.1)

7.4.1.8.

Passagertal

7.5.

Rullende materiel, der kører i henhold til nationale, bilaterale, multilaterale eller internationale aftaler

7.5.1.

Eksisterende aftaler

7.5.2.

Fremtidige aftaler

7.6.

Ibrugtagning af infrastruktur og rullende materiel

1.   INDLEDNING

1.1.   Teknisk anvendelsesområde

Denne TSI dækker delsystemerne infrastruktur til konventionelle tog og højhastighedstog og rullende materiel til passagertrafik som beskrevet i bilag I til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF, men kun med hensyn til delområdet »Tilgængelighed for bevægelseshæmmede«. Den behandler desuden visse dele af delsystemet »Trafiktelematik for persontrafikken«, f.eks. udstyr til billetsalg.

Formålet med denne TSI er at øge bevægelseshæmmedes adgang til jernbanetransport. Det omfatter adgangsmulighederne til infrastrukturens offentlige områder (herunder jernbanestationer), der kontrolleres af jernbanevirksomheden, infrastrukturforvalteren eller stationslederen. Der lægges særlig vægt på:

(i)

problemer, der opstår ved grænsefladen perron-tog, og som kræver et helhedsorienteret perspektiv på infrastruktur og rullende materiel

(ii)

behov for evakuering i tilfælde af farlige situationer.

Denne TSI indeholder ikke driftsregler for evakuering, men kun tekniske og faglige kvalifikationskrav. Formålet med de tekniske krav er at lette evakueringen for alle.

Nogle driftsregler, der ikke vedrører evakuering, kan ses i punkt 4.1.4 og 4.2.4 i denne TSI.

Denne TSI vedrører:

delsystemet infrastruktur til konventionelle tog vist i listen under pkt. 1 i bilag II til direktiv 2001/16/EF som ændret ved direktiv 2004/50/EF

delsystemet rullende materiel til konventionelle tog vist i listen under pkt. 1 i bilag II til direktiv 2001/16/EF som ændret ved direktiv 2004/50/EF, kun til passagertrafik. Rullende materiel, der har status af kulturarv, er dog specifikt fritaget fra at leve op til kravene ved udbygning eller fornyelse.

delsystemet infrastruktur til højhastighedstog vist i listen under pkt. 1 i bilag II til direktiv 96/48/EF som ændret ved direktiv 2004/50/EF

delsystemet rullende materiel til højhastighedstog vist i listen under pkt. 1 i bilag II til direktiv 96/48/EF som ændret ved direktiv 2004/50/EF.

i mindre omfang delsystemerne »Trafiktelematik for persontrafikken« inden for højhastigheds- og konventionel banetrafik, jf. bilag II til direktiv 96/48/EF, ændret ved direktiv 2004/50/EF, og bilag II til direktiv 2001/16/EF.

Yderligere oplysninger om delsystemerne kan fås i punkt 2.

1.2.   Geografisk anvendelsesområde

Denne TSI’s geografiske anvendelsesområde er det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog som beskrevet i bilag I til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF og det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog beskrevet i bilag I til direktiv 96/48/EF som ændret ved direktiv 2004/50/EF.

Der henvises nærmere bestemt til strækningerne på jernbanenettet for konventionelle tog og højhastighedstog som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996 om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet eller strækninger omhandlet i alle ajourføringer af denne beslutning som følge af revisionsproceduren i dens artikel 21, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 884/2004/EF af 29. april 2004.

1.3.   Indholdet af denne TSI

I overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF og artikel 5, stk. 3, i direktiv 96/48/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF skal denne TSI:

(a)

angive anvendelsesområdet (en del af banenettet eller af det rullende materiel som nævnt i bilag I til direktivet; et delsystem eller en del af et delsystem som nævnt i bilag II til direktivet eller berørt delområde) — (punkt 2),

(b)

præcisere de væsentlige krav for det berørte delsystem og dets grænseflader til de andre delsystemer (punkt 3),

(c)

fastlægge de funktionelle og tekniske specifikationer, som delsystemet og dets grænseflader til de andre delsystemer skal opfylde (punkt 4),

(d)

fastlægge, for hvilke interoperabilitetskomponenter og for hvilke grænseflader der skal udarbejdes europæiske specifikationer, herunder europæiske standarder, som er nødvendige for at tilvejebringe interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog (punkt 5),

(e)

angive i hvert enkelt tilfælde, hvilke procedurer der skal anvendes ved vurderingen af overensstemmelsen eller anvendelsesegnetheden. Dette omfatter især de i afgørelse 93/465/EØF definerede moduler eller, efter omstændighederne, de specifikke procedurer der skal anvendes ved vurderingen af enten overensstemmelsen eller anvendelsesegnetheden af interoperabilitetskomponenterne, samt EF-verifikationen af delsystemerne (punkt 6),

(f)

angive strategien for anvendelsen af TSI’en. Navnlig præciseres faserne i den gradvise overgang fra den bestående til den endelige situation, hvor overholdelse af TSI’en er generaliseret (punkt 7),

(g)

angive med hensyn til det berørte personale, hvilke betingelser for så vidt angår faglige kvalifikationer samt sundhed og sikkerhed under arbejdet der forudsættes for driften og vedligeholdelsen af de pågældende delsystemer og for anvendelsen af TSI’en — (punkt 4).

I overensstemmelse med artikel 5, stk. 5, kan der endvidere fastsættes særtilfælde for hver TSI; disse er anført i punkt 7.

Endelig indeholder denne TSI også i punkt 4 drifts- og vedligeholdelsesregler for det i ovennævnte punkt 1.1 og 1.2 anførte anvendelsesområde.

2.   DEFINITION AF DELSYSTEM/ANVENDELSESOMRÅDE

2.1.   Definitioner af delsystemer

2.1.1.   Infrastruktur:

Spor, sporskifter, bygværker (broer, tunneller m.v.), infrastruktur på banegårde (perroner, adgangsgivende anlæg, under hensyntagen til bevægelseshæmmedes behov m.v.), sikkerheds- og beskyttelsesudstyr.

Det omfatter adgangsmulighederne til infrastrukturens offentlige områder (herunder jernbanestationer), der kontrolleres af jernbanevirksomheden, infrastrukturforvalteren eller stationslederen.

Denne TSI gælder kun for stationernes offentlige områder og disses adgangsgivende anlæg, der kontrolleres af jernbanevirksomheden, infrastrukturforvalteren eller stationslederen.

2.1.2.   Rullende materiel:

Struktur, styrings- og kontrolsystem for al togudrustning, trækkraft- og energiomformningsudstyr, bremseudstyr, koblingsudstyr, løbeværk (bogier, aksler) og ophængning, døre, menneske/maskine-grænseflader (lokomotivfører, togpersonale, passagerer, under hensyntagen til bevægelseshæmmedes behov), aktive eller passive sikkerhedsanordninger og anordninger for passagerers og togpersonales sundhed.

2.1.3.   Trafiktelematik for persontrafikken

Anvendelser i persontrafikken, herunder systemer til information af rejsende før og under rejsen, reserveringssystemer, betalingssystemer, bagagehåndtering, styring af korrespondancen mellem tog og med andre transportmidler.

2.2.   Definition af »bevægelseshæmmede«

»Bevægelseshæmmede« betyder alle mennesker, som har vanskeligt ved at benytte tog eller infrastruktur i forbindelse hermed. Der tænkes på følgende kategorier:

kørestolsbrugere (personer, der på grund af svagelighed eller handicap anvender kørestol)

andre bevægelseshæmmede omfatter:

personer med funktionsnedsættelse i bevægeapparatet

personer med gangbesvær

personer med børn

personer med tung eller omfangsrig bagage

ældre mennesker

gravide kvinder

synshæmmede

blinde

hørehæmmede

døve

kommunikationshandicappede (dvs. personer, der har vanskeligt ved at kommunikere på eller forstå det skrevne eller talte sprog, herunder udlændinge med manglende kendskab til det lokale sprog, personer med kommunikationsvanskeligheder, personer med nedsatte sensoriske, psykologiske og intellektuelle evner)

små mennesker (herunder børn)

Funktionsnedsættelsen kan være langvarig eller midlertidig og kan være synlig eller skjult.

Imidlertid omfatter definitionen af »bevægelseshæmmede« ikke personer, der er afhængige af alkohol eller narkotika, med mindre denne afhængighed er forårsaget af medicinsk behandling.

Transport af store genstande (f.eks.: cykler og uhåndterlig bagage) falder ikke inden for denne TSI’s anvendelsesområde. Disse er omfattet af infrastrukturforvalterens, stationslederens eller jernbanevirksomhedens regler, sikkerhedskrav og økonomiske beslutninger om tilladt størrelse, vægt og sikkerhedsforanstaltninger.

3.   VÆSENTLIGE KRAV

3.1.   Generelt

Inden for denne TSI’s anvendelsesområde sikres opfyldelsen af de relevante væsentlige krav i TSI’ens punkt 3 i kraft af overensstemmelsen med de specifikationer, der beskrives:

i punkt 4 for delsystemet

og i punkt 5 for interoperabilitetskomponenterne

som påvist ved et positivt resultat af vurderingen af:

interoperabilitetskomponenternes overensstemmelse og/eller anvendelsesegnethed

samt verifikation af delsystemet

som beskrevet i punkt 6.

Nogle af de væsentlige krav opfyldes ved hjælp af nationale regler på grund af:

manglende specifikationer for punkter opført i bilag L

en undtagelse i henhold til artikel 7 i direktiv 2001/16/EF

særtilfælde som nævnt i nærværende TSI’s punkt 7.3.

Den tilhørende overensstemmelsesvurdering skal foretages efter procedurer, der er defineret af en medlemsstat, som har meddelt de nationale regler eller anmodet om undtagelsen eller særtilfældet.

I henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF skal det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog, delsystemerne og disses interoperabilitetskomponenter opfylde de generelle væsentlige krav, som opstilles i bilag III til direktivet.

Delsystemerne infrastruktur og rullende materiel samt disses komponenters overensstemmelse med de væsentlige krav kontrolleres i henhold til bestemmelserne i direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF samt i denne TSI.

3.2.   De væsentlige krav vedrører:

sikkerhed

driftssikkerhed og disponibilitet

sundhed

miljøbeskyttelse

teknisk kompatibilitet.

Disse krav omfatter generelle krav samt specifikke krav for hvert delsystem. I overensstemmelse med direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF bilag II er infrastruktur og rullende materiel delsystemer klassificeret under »strukturelt definerede områder«. De relevante delsystembeskrivelser er som følger, og de omtaler i begge tilfælde specifikt bevægelseshæmmedes behov:

Infrastruktur:

»Spor, sporskifter, bygværker (broer, tunneller m.v.), infrastruktur på banegårde (perroner, adgangsgivende anlæg, under hensyntagen til bevægelseshæmmedes behov m.v.), sikkerheds- og beskyttelsesudstyr.«

Rullende materiel:

»Struktur, styrings- og kontrolsystem for al togudrustning, trækkraft- og energiomformningsudstyr, bremseudstyr, koblingsudstyr, løbeværk (bogier, aksler) og ophængning, døre, menneske/maskine-grænseflader (lokomotivfører, togpersonale, passagerer, under hensyntagen til bevægelseshæmmedes behov), aktive eller passive sikkerhedsanordninger og anordninger for passagerers og togpersonales sundhed.«

De nedenfor anførte væsentlige krav er i overensstemmelse med bilag III til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF, som er det senest offentliggjorte.

3.3.   Generelle krav

3.3.1.   Sikkerhed

Væsentligt krav 1.1.1 i bilag III til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF:

»Projektering, konstruktion eller fremstilling samt vedligeholdelse og overvågning af sikkerhedskritiske dele, herunder navnlig dele, der har betydning for togenes kørsel på nettet, skal garantere et sikkerhedsniveau, der svarer til de mål, der er opstillet for nettet, også under specificerede svigtforhold.«

Dette væsentlige krav opfyldes ved de funktionelle og tekniske specifikationer i punkterne:

4.1.2.4 (Infrastruktur — Døre og indgange)

4.2.2.4 (Rullende materiel — Døre)

4.2.2.4.2 (Rullende materiel — Udvendige døre)

4.2.2.4.3 (Rullende materiel — Indvendige døre)

4.2.2.9 (Rullende materiel — Højdeændringer)

4.2.2.10 (Rullende materiel — Håndlister)

4.2.2.12 (Rullende materiel — Trinstilling og på- og afstigning)

4.2.2.12.1 (Rullende materiel — Generelle krav)

4.2.2.12.2 (Rullende materiel — På-/afstigningstrin)

4.2.2.12.3 (Rullende materiel — Indstigningshjælpemidler for passagerer, der benytter kørestol)

4.1.2.21 (Infrastruktur — Indstigningshjælpemidler)

Væsentligt krav 1.1.5 i bilag III til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF:

»Anordninger, som er beregnet til at blive betjent af passagerer, skal være udformet sådan, at anvisningsstridige, men forudsigelige betjeningsmåder ikke forringer anordningernes funktionssikkerhed eller medfører en sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko for passagererne.«

Dette væsentlige krav opfyldes ved de funktionelle og tekniske specifikationer i punkterne:

4.2.2.4 (Rullende materiel — Døre)

4.2.2.4.2 (Rullende materiel — Udvendige døre)

4.2.2.4.3 (Rullende materiel — Indvendige døre)

3.3.2.   Driftssikkerhed og disponibilitet

Væsentligt krav 1.2 i bilag III til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF:

»Overvågning og vedligeholdelse af faste eller mobile dele, der indgår i togtrafikken, skal tilrettelægges, gennemføres og kvantificeres således, at delene forbliver funktionsdygtige under specificerede forhold.«

Dette væsentlige krav opfyldes ved de funktionelle og tekniske specifikationer i punkterne:

4.2.2.4 (Rullende materiel — Døre, udvendige & indvendige)

4.2.2.4.2 (Rullende materiel — Udvendige døre)

4.2.2.4.3 (Rullende materiel — Indvendige døre)

3.3.3.   Sundhed

Væsentligt krav 1.3.1 i bilag III til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF:

»Der bør ikke anvendes materialer i tog og infrastruktur, der i kraft af den måde, de anvendes på, kan indebære sundhedsfare for personer, som skal færdes eller opholde sig dér.«

Dette væsentlige krav opfyldes ved de funktionelle og tekniske specifikationer i punkterne:

4.2.2.2 (Rullende materiel — Sæder)

4.2.2.2.1 (Rullende materiel — Generelt)

4.2.2.2.2 (Rullende materiel — Forbeholdte sæder)

4.2.2.7 (Rullende materiel — Clearways)

3.3.4.   Miljøbeskyttelse

Ikke relevant for denne TSI.

3.3.5.   Teknisk kompatibilitet

Væsentligt krav 1.5 i bilag III til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF:

»Infrastrukturens og de faste installationers tekniske specifikationer skal være forenelige indbyrdes og med specifikationerne for de tog, der skal køre på det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog.«

»Når det på dele af nettet viser sig vanskeligt at overholde disse specifikationer, kan der benyttes midlertidige løsninger, som garanterer fremtidig kompatibilitet.«

Dette væsentlige krav opfyldes ved de funktionelle og tekniske specifikationer i punkterne:

4.1.2.18 (Infrastruktur — Perronhøjde og -forskydning)

4.2.2.12 (Rullende materiel — Trinstilling til på- og afstigning)

3.4.   Særlige krav til delsystemet infrastruktur

3.4.1.   Sikkerhed

Væsentligt krav 2.1.1 i bilag III til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF:

»Der skal træffes foranstaltninger til at begrænse farer for personer, bl.a. når tog kører gennem banegårde.«

Dette væsentlige krav opfyldes ved de funktionelle og tekniske specifikationer i punkterne:

4.1.2.19 (Infrastruktur — Perronbredde og perronkant)

»Infrastrukturanlæg, som publikum har adgang til, skal projekteres og udføres således, at sikkerhedsrisici for personer begrænses (stabilitet, brand, adgang, evakuering, perroner osv.).«

Dette væsentlige krav opfyldes ved de funktionelle og tekniske specifikationer i punkterne:

4.1.2.3 (Infrastruktur — Hindringsfrie strækninger)

4.1.2.3.1 (Infrastruktur — Generelt)

4.1.2.3.2 (Infrastruktur — Vejidentifikation)

4.1.2.4 (Infrastruktur — Døre og indgange)

4.1.2.5 (Infrastruktur — Gulvarealer)

4.1.2.6 (Infrastruktur — Gennemsigtige hindringer)

4.1.2.8 (Infrastruktur — Møbler og fritstående anordninger)

4.1.2.9 (Infrastruktur — Billetsalg, informationsskranker og kundeservicepunkter)

4.1.2.3.1 (Infrastruktur — Belysning)

4.1.2.12 (Infrastruktur — Talt information)

4.1.2.13 (Infrastruktur — Nødudgange)

4.1.2.14 (Infrastruktur — Broer og fodgængertunneller)

4.1.2.15 (Infrastruktur — Trapper)

4.1.2.16 (Infrastruktur — Håndlister)

4.1.2.17 (Infrastruktur — Ramper, rullende trapper, elevatorer og rullende fortove)

4.1.2.18 (Infrastruktur — Perronhøjde og -forskydning)

4.1.2.19 (Infrastruktur — Perronbredde og perronkant)

4.1.2.20 (Infrastruktur — Perronkant)

4.1.2.21 (Infrastruktur — Indstigningshjælpemidler)

4.1.2.22 (Infrastruktur — Sporkrydsning i niveau ved jernbanestationer)

3.5.   Særlige krav til delsystemet rullende materiel

3.5.1.   Sikkerhed

Væsentligt krav 2.4.1 i bilag III til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF:

»Det rullende materiels bærende konstruktioner og forbindelsen mellem vognene skal være konstrueret således, at de rum, der er beregnet til rejsende og togpersonale, er beskyttet i tilfælde af sammenstød eller afsporing.«

Dette væsentlige krav opfyldes ved de funktionelle og tekniske specifikationer i punkterne:

4.2.2.3 (Rullende materiel — Kørestolspladser)

»Der skal træffes foranstaltninger vedrørende spændingsførende komponenters tilgængelighed af hensyn til personsikkerheden.«

Dette væsentlige krav er ikke relevant inden for denne TSI’s anvendelsesområde.

»Der skal forefindes anordninger, således at passagererne kan gøre lokomotivføreren opmærksom på faresituationer, og personalet kan komme i kontakt med ham.«

Dette væsentlige krav opfyldes ved de funktionelle og tekniske specifikationer i punkterne:

4.2.2.3 (Rullende materiel — Kørestolspladser)

4.2.2.6.3 (Rullende materiel — Universaltoilet)

4.2.2.11 (Rullende materiel — Sovepladser med kørestolsadgang)

»Indgangsdørene skal være udstyret med et luknings- og åbningssystem, som garanterer de rejsendes sikkerhed.«

Dette væsentlige krav opfyldes ved de funktionelle og tekniske specifikationer i punkterne:

4.2.2.4.2 (Døre — Udvendige døre)

»Der skal være nødudgange, og det skal være angivet, hvor de befinder sig.«

Dette væsentlige krav opfyldes ved de funktionelle og tekniske specifikationer i punkterne:

4.2.2.4.2 (Rullende materiel — Udvendige døre)

4.2.2.8 (Rullende materiel — Kundeinformation)

»Et nødbelysningsanlæg, der er tilstrækkelig kraftigt og uafhængigt, er obligatorisk i togene.«

Dette væsentlige krav opfyldes ved de funktionelle og tekniske specifikationer i punkterne:

4.2.2.5 (Rullende materiel — Belysning)

»Togene skal være udstyret med et højttaleranlæg, som togpersonalet og kontrolcentre uden for toget kan benytte til at give meddelelser til passagererne.«

Dette væsentlige krav opfyldes ved de funktionelle og tekniske specifikationer i punkt:

4.2.2.8 (Rullende materiel — Kundeinformation)

4.2.2.8.2 (Rullende materiel — Information (skiltning og piktogrammer))

3.5.2.   Driftssikkerhed og disponibilitet

Væsentligt krav 2.4.2 i bilag III til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF:

»Det vitale udstyr — løbeværk, trækkraft, bremser og styringskontrol — skal være konstrueret på en sådan måde, at togets rejse kan fortsættes under specificerede svigtforhold uden katastrofale følger for det udstyr, som stadig fungerer.«

Dette væsentlige krav opfyldes ved de funktionelle og tekniske specifikationer i punkterne:

4.2.2.12.3 (Rullende materiel — Ind- og udstigningshjælpemidler til passagerer, der benytter kørestol)

4.2.2.12.3.5 (Rullende materiel — Bevægelige trin)

3.5.3.   Teknisk kompatibilitet

Væsentligt krav 2.4.3 i bilag III til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF:

»Det elektriske udstyr skal være kompatibelt med styringskontrol- og signalanlæggenes funktionsdygtighed.«

Dette væsentlige krav er ikke relevant inden for denne TSI’s anvendelsesområde.

»Strømaftagere skal specificeres, så togene kan køre med de strømforsyningssystemer, som findes i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog.«

Dette væsentlige krav er ikke relevant inden for denne TSI’s anvendelsesområde.

»Det rullende materiels specifikationer skal gøre det muligt for det at køre på alle de banestrækninger, som det er meningen, det skal benytte.«

Dette væsentlige krav opfyldes ved de funktionelle og tekniske specifikationer i punkt:

4.2.2.12 (Rullende materiel — Trinstilling til på- og afstigning)

3.6.   Særlige krav til andre delsystemer, der også vedrører delsystemet infrastruktur og rullende materiel

3.6.1.   Delsystemet energi

3.6.1.1.   Sikkerhed

Væsentligt krav 2.2.1 i bilag III til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF:

»Driften af energiforsyningssystemerne må ikke forringe sikkerheden for hverken tog eller personer (brugere, driftspersonale, beboere langs banen og tredjemand).«

Dette væsentlige krav er ikke relevant inden for denne TSI’s anvendelsesområde.

3.6.1.2.   Miljøbeskyttelse

Væsentligt krav 2.2.2 i bilag III til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF:

»Driften af brændsels- eller elenergiforsyningssystemerne må ikke give miljøgener ud over de specificerede grænser.«

Dette væsentlige krav er ikke relevant inden for denne TSI’s anvendelsesområde.

3.6.1.3.   Teknisk kompatibilitet

Væsentligt krav 2.2.3 i bilag III til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF:

»Systemer til forsyning med brændsel eller elektrisk energi skal:

gøre det muligt for togene at yde de specificerede præstationer,

for elforsyningssystemernes vedkommende: være kompatible med de strømaftagere, som togene er udstyret med.«

Dette væsentlige krav er ikke relevant inden for denne TSI’s anvendelsesområde.

3.6.2.   Styringskontrol og signaler

3.6.2.1.   Sikkerhed

Væsentligt krav 2.3.1 i bilag III til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF:

»De benyttede styringskontrol- og signalanlæg skal give mulighed for togtrafik med et sikkerhedsniveau, der svarer til de målsætninger, der er fastsat for nettet. Styringskontrol- og signalsystemerne skal fortsat tillade sikker trafik med tog, som har tilladelse til at køre under specificerede svigtforhold.«

Dette væsentlige krav er ikke relevant inden for denne TSI’s anvendelsesområde.

3.6.2.2.   Teknisk kompatibilitet

Væsentligt krav 2.3.2 i bilag III til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF:

»Al ny infrastruktur og alt nyt rullende materiel, som fremstilles eller udvikles efter vedtagelsen af kompatible styringskontrol- og signalsystemer, skal tilpasses, så det kan benytte disse systemer.«

Dette væsentlige krav er ikke relevant inden for denne TSI’s anvendelsesområde.

»Styringskontrol- og signaludstyr, der installeres i togførerrummene, skal muliggøre normal drift under specificerede forhold i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog.«

Dette væsentlige krav er ikke relevant inden for denne TSI’s anvendelsesområde.

3.6.3.   Vedligeholdelse

3.6.3.1.   Sikkerhed og sundhed

Væsentligt krav 2.5.1 i bilag III til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF:

»De tekniske installationer og de anvendte fremgangsmåder i centrene skal garantere en sikker drift af det relevante delsystem og må ikke udgøre en sikkerheds- eller sundhedsfare.«

Dette væsentlige krav er ikke relevant inden for denne TSI’s anvendelsesområde.

3.6.3.2.   Miljøbeskyttelse

Væsentligt krav 2.5.2 i bilag III til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF:

»De tekniske installationer og de anvendte fremgangsmåder i klargøringscentre og -værksteder må ikke overskride det tilladte niveau for gener for det omgivende miljø.«

Dette væsentlige krav er ikke relevant inden for denne TSI’s anvendelsesområde.

3.6.3.3.   Teknisk kompatibilitet

Væsentligt krav 2.5.3 i bilag III til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF:

»Vedligeholdelsesanlæg til konventionelt rullende materiel skal give mulighed for at gennemføre sikkerheds-, hygiejne- og komfortprocedurer for alt det materiel, som de er projekteret for.«

Dette væsentlige krav er ikke relevant inden for denne TSI’s anvendelsesområde.

3.6.4.   Drift og trafikstyring

3.6.4.1.   Sikkerhed

Væsentligt krav 2.6.1 i bilag III til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF:

»Tilvejebringelsen af sammenhæng i reglerne for drift af nettet og for lokomotivførernes, togpersonalets og kontrolcenterpersonalets kvalifikationer skal garantere en sikker drift, idet der tages hensyn til de forskellige krav, der gør sig gældende i forbindelse med grænseoverskridende og indenlandske tjenester.«

Dette væsentlige krav opfyldes ved de funktionelle og tekniske specifikationer i punkterne:

4.1.4 (Infrastruktur — Driftsregler)

4.1.6 (Infrastruktur — Faglige kvalifikationer)

4.2.4 (Rullende materiel — Driftsregler)

4.2.6 (Rullende materiel — Faglige kvalifikationer)

»Vedligeholdelsesprocedurer og -frekvens, vedligeholdelsespersonalets og kontrolcenterpersonalets uddannelse og kvalifikationer samt kvalitetssikringssystemerne i de pågældende driftsvirksomheders kontrol- og vedligeholdelsescentre og -værksteder skal tilvejebringe garanti for et højt sikkerhedsniveau.«

Dette væsentlige krav opfyldes ved de funktionelle og tekniske specifikationer i punkterne:

4.1.4 (Infrastruktur — Driftsregler)

4.1.6 (Infrastruktur — Faglige kvalifikationer)

4.2.4 (Rullende materiel — Driftsregler)

4.2.6 (Rullende materiel — Faglige kvalifikationer)

3.6.4.2.   Teknisk kompatibilitet

Væsentligt krav 2.6.3 i bilag III til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF:

»Tilvejebringelsen af sammenhæng i reglerne for drift af nettene og for lokomotivførernes, togpersonalets og trafikstyringspersonalets kvalifikationer skal garantere en effektiv drift af det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog, idet der tages hensyn til de forskellige krav, der gør sig gældende i forbindelse med grænseoverskridende og indenlandske tjenester.«

Dette væsentlige krav opfyldes ved de funktionelle og tekniske specifikationer i punkterne:

4.1.4 (Infrastruktur — Driftsregler)

4.1.6 (Infrastruktur — Faglige kvalifikationer)

4.2.4 (Rullende materiel — Driftsregler)

4.2.6 (Rullende materiel — Faglige kvalifikationer)

3.6.5.   Trafiktelematik for person- og godstrafikken

3.6.5.1.   Teknisk kompatibilitet

Væsentligt krav 2.7.1 i bilag III til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF:

»De væsentlige krav til trafiktelematik, som skal sikre et mindsteniveau for servicekvaliteten over for rejsende og over for kunder i godstrafiksektoren, vedrører især den tekniske kompatibilitet.

For disse applikationer skal det sikres:

at databaser, programmel og datakommunikationsprotokoller udvikles på en måde, der maksimerer mulighederne for dataudveksling mellem dels forskellige applikationer, dels forskellige driftsvirksomheder, undtagen af fortrolige forretningsdata

at brugerne har ubesværet adgang til informationerne.«

Dette væsentlige krav opfyldes ved de funktionelle og tekniske specifikationer i punkterne:

4.1.2.9 (Infrastruktur — Billetsalg, informationsskranker og kundeservicepunkter)

4.1.2.11 (Infrastruktur — Visuel information, skiltning, piktogrammer og dynamisk information)

4.1.2.12 (Infrastruktur — Talt information)

4.2.2.8 (Rullende materiel — Kundeinformation)

3.6.5.2.   Sundhed

Væsentligt krav 2.7.3 i bilag III til direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF:

»Systemernes brugergrænseflader skal følge grundreglerne for ergonomi og sundhedsbeskyttelse.«

Dette væsentlige krav opfyldes ved de funktionelle og tekniske specifikationer i punkterne:

4.1.2.9 (Infrastruktur — Billetsalg, informationsskranker og kundeservicepunkter)

4.1.2.12 (Infrastruktur — Talt information)

4.2.2.8 (Rullende materiel — Kundeinformation)

3.7.   Elementer i TSI’en for området bevægelseshæmmede, der vedrører de væsentlige krav

Infrastruktur

Reference to Clause of Directive 2001/16/EC modified by Directive 2004/50/EC Henvisning til punkt i direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF

Bilag II

Essential Requirement in Annex III Væsentligt krav i bilag III

Element af TSI-PRM-området

Ref. pkt.

 

Sikkerhed

Driftssikkerhed og disponibilitet

Sundhed

Miljøbeskyttelse

Teknisk kompatibilitet

Generelt

4.1.2.1

2.1

 

 

 

 

 

Parkeringspladser for bevægelseshæmmede

4.1.2.2

2.1

 

 

 

 

 

Hindringsfrie strækninger

4.1.2.3

2.1

2.1.1

 

 

 

 

Generelt

4.1.2.3.1

2.1

2.1.1

 

 

 

 

Vejidentifikation

4.1.2.3.2

2.1

2.1.1

 

 

 

 

Døre og indgange

4.1.2.4

2.1

1.1.1

2.1.1

 

 

 

 

Gulvarealer

4.1.2.5

2.1

2.1.1

 

 

 

 

Gennemsigtige hindringer

4.1.2.6

2.1

2.1.1

 

 

 

 

Toiletter og puslerum

4.1.2.7

2.1

1.1.5

2.1.1

 

 

 

 

Møbler og fritstående anordninger

4.1.2.8

2.1

2.1.1

 

 

 

 

Billetsalg, informationsskranker og kundeservicepunkter

4.1.2.9

2.1

2.1.1

2.7.3

 

 

2.7.1

Belysning

4.1.2.10

2.1

2.1.1

 

 

 

 

Visuel information: skiltning, piktogrammer, dynamisk information

4.1.2.11

2.1

 

 

 

 

2.7.1

Talt information

4.1.2.12

2.1

2.1.1

2.7.3

 

 

2.7.1

Nødudgange, alarmer

4.1.2.13

2.1

2.1.1

 

 

 

 

Broer og fodgængertunneller

4.1.2.14

2.1

2.1.1

 

 

 

 

Trapper

4.1.2.15

2.1

2.1.1

 

 

 

 

Håndlister

4.1.2.16

2.1

2.1.1

 

 

 

 

Ramper, rullende trapper, elevatorer, rullende fortove

4.1.2.17

2.1

2.1.1

 

 

 

 

Perronhøjde og -forskydning

4.1.2.18

2.1

2.1.1

 

 

 

1.5

Perronhøjde

4.1.2.18.1

2.1

2.1.1

 

 

 

1.5

Perronforskydning

4.1.2.18.2

2.1

2.1.1

 

 

 

1.5

Skinneforløb langs perroner

4.1.2.18.3

2.1

2.1.1

 

 

 

1.5

Perronbredde og perronkant

4.1.2.19

2.1

2.1.1

 

 

 

 

Perronafslutning

4.1.2.20

2.1

2.1.1

 

 

 

 

Indstigningshjælpemidler til passagerer, der benytter kørestol

4.1.2.21

2.1

1.1.1

 

 

 

 

Sporkrydsning i niveau ved jernbanestationer

4.1.2.22

2.1

2.1.1

 

 

 

 


Rullende materiel

Reference to Clause of Directive 2001/16/EC modified by Directive 2004/50/ECHenvisning til punkt i direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF

Bilag II

Essential Requirement in Annex IIIVæsentligt krav i bilag III

Element af TSI-PRM-området

Ref. pkt.

 

Sikkerhed

Driftssikkerhed og disponibilitet

Sundhed

Miljøbeskyttelse

Teknisk kompatibilitet

Generelt

4.2.2.1

2.6

 

 

 

 

 

Sæder

4.2.2.2

2.6

 

 

1.3.1

 

 

Generelt

4.2.2.2.1

2.6

 

 

1.3.1

 

 

Forbeholdte sæder

4.2.2.2.2

2.6

 

 

1.3.1

 

 

Kørestolspladser

4.2.2.3

2.6

2.4.1

 

 

 

 

Døre

4.2.2.4

2.6

1.1.1

1.1.5

1.2

 

 

 

Udvendige døre

4.2.2.4.2

2.6

1.1.1

1.1.5

2.4.1

1.2

 

 

 

Indvendige døre

4.2.2.4.3

2.6

1.1.1

1.1.5

1.2

 

 

 

Belysning

4.2.2.5

2.6

2.4.1

 

 

 

 

Toiletter

4.2.2.6

2.6

2.4.1

 

 

 

 

Generelt

4.2.2.6.1

2.6

2.4.1

 

 

 

 

Standardtoilet

4.2.2.6.2

2.6

2.4.1

 

 

 

 

Universaltoilet

4.2.2.6.3

2.6

2.4.1

 

 

 

 

Clearways

4.2.2.7

2.6

 

 

1.3.1

 

 

Kundeinformation

4.2.2.8

2.6

2.4.1

2.7.3

 

 

2.7.1

Generelt

4.2.2.8.1

2.6

 

 

 

 

 

Information (skiltning og piktogrammer)

4.2.2.8.2

2.6

2.4.1

 

 

 

 

Information (rutebeskrivelse og pladsreservation)

4.2.2.8.3

2.6

 

 

 

 

 

Højdeændringer

4.2.2.9

2.6

1.1.5

 

 

 

 

Håndlister

4.2.2.10

2.6

1.1.5

 

 

 

 

Sovepladser med kørestolsadgang

4.2.2.11

2.6

2.4.1

 

 

 

 

Trinstilling til på- og afstigning

4.2.2.12

2.6

1.1.1

 

 

 

1.5

2.4.3

Generelle krav

4.2.2.12.1

2.6

1.1.1

 

 

 

1.5

2.4.3

På- og afstigningstrin

4.2.2.12.2

2.6

1.1.1

 

 

 

1.5

2.4.3

Indstigningshjælpemidler

4.2.2.12.3

2.6

1.1.1

2.4.2

 

 

1.5

2.4.3

4.   BESKRIVELSE AF DELSYSTEMERNE

4.1.   Delsystemet infrastruktur

4.1.1.   Indledning

Det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog, som direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF gælder for, og som delsystemet indgår i, er et integreret system, hvis sammenhæng skal verificeres. Denne sammenhæng skal især kontrolleres med hensyn til specifikationerne for hvert delsystem, dets grænseflader med det system, det indgår i samt drifts- og vedligeholdelsesregler.

De funktionelle og tekniske specifikationer for delsystemet og dets grænseflader, der er beskrevet i punkt 4.1.2, indebærer ikke, at der skal bruges bestemte teknologier eller tekniske løsninger, undtagen hvor det er strengt nødvendigt af hensyn til interoperabiliteten i det transeuropæiske jernbanenet for konventionelle tog. Men innovative løsninger for interoperabiliteten kan kræve nye specifikationer og/eller nye vurderingsmetoder. Med henblik på at åbne mulighed for teknologisk innovation skal disse specifikationer og vurderingsmetoder udvikles efter den proces, der er beskrevet i punkt 6.1.4 og 6.2.4.

Under hensyntagen til alle gældende væsentlige krav er delsystemet infrastruktur kendetegnet ved:

4.1.2.   Funktionelle og tekniske specifikationer

4.1.2.1.   Generelt

På baggrund af de væsentlige krav i punkt 3 opstilles de funktionelle og tekniske specifikationer for delsystemet infrastruktur vedrørende tilgængelighed for bevægelseshæmmede som følger:

parkeringspladser for bevægelseshæmmede

døre og indgange i ét niveau

passagerveje, vigtigste gangarealer

gulvarealer

taktil information

afmærkede veje

afmærkninger på glasdøre og vægge

toiletter

møbler

billetsalg eller billetautomater/Informationsfaciliteter

billetkontrolmaskiner

belysning

visuel information: skiltning, piktogrammer, dynamisk information

talt information

nødudgange, alarmer

broer og fodgængertunneller

trapper

håndlister

ramper, rullende trapper, elevatorer, rullende fortove

perronhøjder og -forskydninger

perronbredder og perronkanter

perronafslutninger

indstigningshjælpemidler

sporkrydsninger i niveau.

For hver grundlæggende parameter introduceres emnet af et generelt punkt.

I de følgende punkter er anført, hvilke betingelser der skal opfyldes for at imødekomme kravene i det generelle punkt.

4.1.2.2.   Parkeringspladser for bevægelseshæmmede

Når der hører et parkeringsområde til jernbanestationen, skal der så tæt som muligt på en tilgængelig indgang reserveres parkeringspladser inden for parkeringsområdet til bevægelseshæmmede, som har ret til at benytte handicapparkeringspladser.

Der er ingen andre jernbanespecifikke krav, eftersom EU-regler eller nationale regler skal gælde for parkeringspladser (herunder, men ikke begrænset til: antal pladser, adgang, placering, dimensioner, materialer, farver, skiltning og belysning).

4.1.2.3.   Hindringsfri strækning

4.1.2.3.1.   Generelt

En hindringsfri strækning er en vej, hvor alle kategorier af bevægelseshæmmede frit kan komme rundt. Den kan omfatte ramper eller elevatorer, hvor disse findes og betjenes i overensstemmelse med punkt 4.1.2.17.

Der skal være mindst én hindringsfri strækning mellem følgende punkter og tjenester, hvis de findes: —

stoppesteder til andre tilslutningstransportformer inden for stationsområdet (f.eks. taxa, bus, sporvogn, metro, færge osv.)

parkeringspladser

tilgængelige ind- og udgange

informationsfaciliteter

øvrige informationssystemer

billetsalgsfaciliteter

kundeservice

venteområder

bagageopbevaringsfaciliteter

toiletfaciliteter

perroner.

Alle hindringsfrie strækninger, trapper, broer og fodgængertunneller skal have en fribredde på minimum 1 600 mm, med en frihøjde på minimum 2 300 over hele bredden på 1 600 mm. Der er ikke i kravet til minimumsbredde taget hensyn til den ekstra bredde, der måtte være påkrævet for passagerflow. Dette krav gælder ikke for rullende trapper, rullende fortove og elevatorer.

Længden på de hindringsfrie strækninger skal være den kortest mulige afstand.

Gulvarealerne på de hindringsfrie strækninger skal være antireflekterende.

Nye jernbanestationer med en kapacitet på under 1 000 passagerer om dagen (samlet antal passagerer, der stiger af og på) behøver ikke have elevatorer eller ramper, hvor disse ellers ville være nødvendige for at opnå fuld opfyldelse af dette punkt, hvis en anden station inden for en afstand af 30 km på samme banelinje har en fuldt overensstemmende hindringsfri strækning. Under disse forhold skal der ved projektering af nye stationer tages højde for fremtidig installering af en lift og/eller ramper, så stationen bliver tilgængelig for alle kategorier af bevægelseshæmmede.

4.1.2.3.2.   Vejidentifikation

Hindringsfrie strækninger skal være tydeligt afmærket med visuel information som nærmere beskrevet i punkt 4.1.2.11.

Synshandicappede personer skal oplyses om den hindringsfrie strækning på mindst én af følgende måder: f.eks. taktilt afmærkede strækninger, hørbare eller taktile skilte, talende skilte, kort med brailleskrift.

Hvis der anlægges en taktilt afmærket vej, skal den leve op til nationale regler, og den skal være tilgængelig i hele den hindringsfrie stræknings længde.

Såfremt der er håndlister eller vægge inden for rækkevidde langs den hindringsfrie strækning til perronen, skal de være forsynet med korte oplysninger (f.eks. perronnummer og retningsinformation) i blindeskrift og i prismatiske bogstaver eller tal bagest på håndlisten eller på væggen i en højde mellem 850 mm og 1 000 mm. Tal og pile er de eneste tilladte taktile piktogrammer.

4.1.2.4.   Døre og indgange

Dette punkt gælder for alle døre og indgange på hindringsfrie strækninger.

Der skal være mindst én tilgængelig indgang til jernbanestationen og én tilgængelig indgang til perronerne.

Døre og indgange skal have en disponibel åbningsbredde på mindst 800 mm og frihøjde på 2 100 mm.

Det er tilladt at bruge enten manuelle, halvautomatiske eller helautomatiske døre.

Døråbnere skal være tilgængelige i en højde på mellem 800 mm og 1 200 mm.

Manuelle døre, som ikke er skydedøre, skal være forsynet med horisontale pushstænger i hele dørens bredde og på begge sider af døren.

Automatiske og halvautomatiske døre skal være udstyret med anordninger, som forhindrer, at passagerer kan sidde fast under aktivering af dørene.

Såfremt der er trykknapper eller andre fjernbetjeningsanordninger til aktivering af dørene, skal hver trykknap eller anordning stå i kontrast til sine omgivelser og skal kunne aktiveres med en styrke på højst 15 newton.

Hvis trykknapperne for »åben« og »lukket« er monteret over hinanden, skal den øverste knap altid være betjeningen af »åben«.

Centrum for betjeningsanordningen skal være mindst 800 mm og højst 1 200 mm vertikalt over gulvniveau.

Disse betjeningsanordninger skal kunne identificeres ved berøring (f.eks. taktile afmærkninger), og det skal angives, hvordan de fungerer.

Den styrke, der skal til for at åbne eller lukke en manuel dør under vindfrie forhold, må ikke overstige 25 newton.

Håndtaget på en manuel dør skal kunne betjenes med håndfladen med en styrke på højst 20 newton.

Hvis der bruges en drejedør, skal der ved siden af drejedøren være en ekstra dør, som ikke er en drejedør, og som frit kan benyttes.

Ved døre og indgange må tærsklerne maksimalt være 25 mm høje. Hvor der er monteret dørtærskler, skal de have en anden farve end den umiddelbare baggrund.

4.1.2.5.   Gulvarealer

Alle gulvbelægninger skal være skridsikre i overensstemmelse med de nationale regler for offentlige bygninger.

I stationsbygningerne må der ikke være uregelmæssigheder på over 5 mm noget sted i gulvbelægningen på gangarealerne undtagen ved taktilt afmærkede veje, rendestene og taktile advarselssystemer.

4.1.2.6.   Gennemsigtige hindringer

Gennemsigtige hindringer på eller langs de hovedstrækninger, der benyttes af passagerer, bestående af glasdøre eller gennemsigtige vægge, skal mærkes med mindst to iøjnefaldende striber med tegn, logoer, emblemer eller dekorationer i en højde på mellem 1 500 mm og 2 000 mm for den ene linjes vedkommende og på mellem 850 mm og 1 050 mm for den andens. Disse afmærkninger skal stå i kontrast til deres baggrund. Afmærkningerne skal være mindst 100 mm høje.

Disse afmærkninger kræves ikke langs gennemsigtige vægge, hvis passagererne beskyttes mod dem på anden vis — f.eks. ved håndlister eller bænkerækker.

4.1.2.7.   Toiletter og puslerum

4.1.2.7.1.   Krav til delsystemet

Hvis der er toiletter på en station, skal mindst ét rum fælles for de to køn have kørestolsadgang.

Hvis der er toiletter på en station, skal der være puslerum med adgang for både mænd og kvinder. De skal opfylde kravene i punkt 4.1.2.7.2.

For at give passagerer med omfangsrig bagage mulighed for at bruge toiletterne skal alle toiletrum være mindst 900 mm brede og 1 700 mm lange, hvis døren åbner indad, og 1 500 mm lange, hvis døren åbner udad eller er en skydedør. Døren og alle indgange til toiletfaciliteterne skal have en fribredde på mindst 650 mm.

EU-regler og nationale regler gælder for handicaptoiletters mål og udstyr.

4.1.2.7.2.   Krav til interoperabilitetskomponenten

Puslerum

I brugsposition skal puslebordet være mellem 800 mm og 1 000 mm over gulvniveau. Det skal være mindst 500 mm bredt og 700 mm langt.

Det skal være konstrueret, så det forhindrer et spædbarn i glide ned, må ikke have skarpe kanter og skal kunne bære en vægt på mindst 80 kg.

Hvis puslebordet rager ind i det tilgængelige toiletrum, skal det være muligt at slå det sammen med en styrke på højst 25 newton.

4.1.2.8.   Møbler og fritstående anordninger

Alle møbler og fritstående anordninger på jernbanestationer skal danne kontrast til deres baggrund og skal have afrundede kanter.

Inden for stationens område skal møbler og fritstående anordninger placeres, så de ikke står i vejen for blinde eller svagsynede personer, og en blind person skal kunne opdage dem med sin stok.

Fremspringende genstande monteret under en højde på 2 100 mm, der rager mere end 150 mm frem, skal angives med en forhindring i en højde på maksimum 300 mm, der kan opdages af en blind person, som bruger stok.

Der må ikke være hængende elementer i en højde på under 2 100 mm.

På hver perron, hvor passagerer må vente på tog, og ved hvert venteområde skal der være mindst ét vejrbeskyttet område med ergonomiske siddepladser. Sæderne skal have ryglæn, og mindst en tredjedel skal have armlæn. Der skal også være en hvilestang på mindst 1 400 mm, der kan benyttes stående, samt en kørestolsplads.

4.1.2.9.   Billetsalg, informationsskranker og kundeservicepunkter

4.1.2.9.1.   Krav til delsystemet

Når der langs den hindringsfrie strækning er manuelle billetsalgsskranker, informationsskranker og kundeservicepunkter, skal mindst én skranke have minimum 650 mm til undersiden af skranken, have en plads til knæet, der er mindst 300 mm dyb, og være mindst 600 mm bred. Højden af den øverste overflade, eller en del af den, med en bredde på mindst 300 mm og en dybde på mindst 200 mm skal være mellem 700 mm og 800 mm. Dette område skal være tilgængeligt for kørestolsbrugere, og der skal være alternative siddemuligheder for andre bevægelseshæmmede.

Hvis der er en glasbarriere mellem passageren og ekspedienten ved billetskranken, skal denne enten kunne fjernes, eller, såfremt det ikke er muligt, skal der monteres et samtaleanlæg. Disse glasbarrierer skal bestå af gennemsigtigt glas.

Mindst ét billetsalgssted skal have det nødvendige udstyr til, at en bevægelseshæmmet med hørehandicap kan forstå, hvad der bliver sagt ved at stille sit høreapparat på »T«.

Hvis der er monteret elektroniske displays, der viser ekspedienten prisoplysninger, skal disse anordninger også monteres, så den person, som køber billetten, kan se prisen.

Hvis der på en hindringsfri strækning på en jernbanestation er opsat billetautomater, skal mindst én af disse automater opfylde kravene i punkt 4.1.2.9.2.

Hvis der er opstillet billetkontrolanlæg, skal mindst ét af dem have en fripassage på mindst 800 mm i bredden, og der skal kunne passere en kørestol på op til 1 200 mm i længden.

Hvis der bruges drejekors, skal der i hele driftstiden også være en adgangsmulighed uden drejekors for bevægelseshæmmede.

4.1.2.9.2.   Krav til interoperabilitetskomponenten

De billetautomater, der skal være på en hindringsfri strækning på en station ifølge punkt 4.1.2.9.1, skal have et taktilt kontaktområde (med tastatur, betalings- og billetsalgsområder) i en højde på mellem 700 mm og 1 200 mm. Mindst ét display og tastaturet skal være synligt både for en person, der sidder i kørestol, og for en person, der står foran automaten. Hvis der skal indlæses oplysninger på displayet, skal dette opfylde kravene i dette afsnit.

4.1.2.10.   Belysning

Belysningen i jernbanestationens forhal skal være i overensstemmelse med EU-regler eller nationale regler.

Fra den tilgængelige indgang til bygningen og til adgangen til perronen skal den hindringsfrie strækning være oplyst til mindst 100 lux målt i gulvniveau inden for stationsbygningen. Det krævede belysningsniveau ved hovedindgang, trapper og ved afslutningen af ramper skal som minimum være 100 lux målt i gulvniveau. Hvis der er brug for kunstig belysning for at opnå det niveau, skal det krævede belysningsniveau være minimum 40 lux over det omgivende lysniveau og skal have en koldere farvetemperatur.

Perroner og andre passagerområder uden for stationen skal et gennemsnitligt belysningsniveau på mindst 20 lux målt i gulvniveau, med en minimumsværdi på 10 lux.

Hvor der er brug for kunstig belysning, så man kan læse detaljerede oplysninger, skal disse steder oplyses med en belysning på mindst 15 lux over belysningen i tilstødende områder. Denne øgede belysning skal også have en anden farvetemperatur end de tilstødende områders.

Nødbelysning skal opfylde EU-regler eller nationale regler.

4.1.2.11.   Visuel information: skiltning, piktogrammer, dynamisk information

4.1.2.11.1.   Krav til delsystemet

På en jernbanestation skal al information være konsekvent og i overensstemmelse med EU-regler eller nationale regler.

Der skal bruges Sans Serif fonte, blandet størrelse, til al skriftlig information (dvs. ikke kun store bogstaver).

Komprimerede typer med nedad- og opadgående streger må ikke bruges.

Typer med nedadgående streger skal kunne ses tydeligt og skal have en størrelse på minimum 20 % i forhold til de store bogstaver.

Alle tilgængelige oplysninger skal være i overensstemmelse med det generelle vej- og informationssystem, især med hensyn til farve og kontrast på perroner og ved indgange.

Visuel information skal kunne læses under alle belysningsforhold, når stationen er åben.

Den visuelle information skal danne kontrast til sin baggrund.

Når der gives dynamisk, visuel information, skal denne være i overensstemmelse med den væsentlige talte information, der gives.

Der skal gives følgende oplysninger:

sikkerhedsinformation og sikkerhedsinstruktioner i overensstemmelse med EU-regler eller nationale regler

advarsels-, forbuds- og påbudsskilte i overensstemmelse med EU-regler eller nationale regler

information vedrørende togafgange

præsentation af stationens eventuelle faciliteter og adgangsveje til disse faciliteter

Informationen skal gives alle de steder, hvor passagererne skal træffe beslutning om, hvilken vej de skal gå, og med et interval på højst 100 m på selve strækningen. Skiltning, symboler og piktogrammer skal anvendes konsekvent på hele strækningen.

Der skal sikres et passende informationsniveau med henblik på beslutningstagningen. F.eks. kan »Til perronerne« være passende det første sted, hvor der skal træffes en beslutning, når man kommer ind på stationen frem for specifik skiltning til de enkelte perroner.

Der skal være opsat taktile informationsskilte i:

toiletter, til funktionel information og eventuelt nødopkald

elevatorer i overensstemmelse med EN 81-70:2003 bilag E.4.

Reklamer må ikke kombineres med rute- og informationssystemerne.

Bemærk: Generelle oplysninger om offentlige transporttjenester skal ikke betragtes som reklamer i forbindelse med dette punkt.

Der skal opsættes følgende specifikke grafiske symboler og piktogrammer for bevægelseshæmmede:

et skilt i overensstemmelse med det internationale symbol for »handicapvenlig« som beskrevet i bilag N, punkt N.2 og N.4

vejledende information om hindringsfri strækning og faciliteter med kørestolsadgang

angivelse af universaltoiletter

såfremt der er oplysninger om togets konfiguration på perronen, skal det angives, hvor en kørestol kan komme ind.

Det er tilladt at kombinere symbolerne med andre symboler, f.eks.: elevator, lift, toilet osv.).

Hvor der er monteret induktive loop, skal disse angives med et skilt som beskrevet i bilag N, punkt N.2 og N.5.

Hvor der findes et sted til opbevaring af tung bagage og voluminøse varer, skal dette vises med et grafisk symbol.

Hvis der er opkaldsfaciliteter, så man kan ringe efter hjælp eller oplysninger, skal disse faciliteter angives ved et skilt som beskrevet i bilag N, punkt N.2 og N.6.

Hvis der er en nødopkaldsanordning:

skal det have visuelle og taktile symboler

skal det angives ved et skilt som beskrevet i bilag N, punkt N.2 og N.7.

og det skal:

kunne ses og høres, at anordningen er blevet aktiveret

eventuelt være muligt at få supplerende driftsinformationer

På universaltoiletter og toiletter med kørestolsadgang, hvor der er hængslede håndlister, skal der være et grafisk symbol, som viser listen i både lodret og vandret position.

Der må på samme sted højst være placeret fem piktogrammer ved siden af hinanden sammen med en retningsgivende pil, der peger i én retning.

4.1.2.11.2.   Krav til interoperabilitetskomponenten

Displays skal have en størrelse, så de kan vise hele navnet på de enkelte stationer eller hele ord i meddelelser. Hvert stationsnavn eller ord i meddelelser skal vises i mindst 2 sekunder. Hvis der benyttes rullende display (enten horisontalt eller vertikalt), skal hvert hele ord vises i mindst 2 sekunder, og den horisontale rullehastighed må ikke overstige 6 typer pr. sekund.

Bogstavernes minimumshøjde skal beregnes efter følgende formel: læseafstand i mm divideret med 250 = fontstørrelse (f.eks.: 10 000 mm/250 = 40 mm).

Alle sikkerheds-, advarsels-, påbuds- og forbudsskilte skal indeholde piktogrammer og skal udformes i henhold til ISO 3864-1.

Den maksimale læseafstand er en specifikation for interoperabilitetskomponenten.

4.1.2.12.   Talt information

Den talte information skal have et RASTI-niveau på minimum 0,5 i henhold til IEC 60268-16 del 16, på alle områder.

Hvor der gives talt information, skal denne være i overensstemmelse med den væsentlige visuelle information, der gives.

Hvor der ikke automatisk gives talt information, skal der være et akustisk kommunikationssystem, så brugerne kan få oplysningerne på anmodning.

4.1.2.13.   Nødudgange, alarmer

Nødudgange og alarmer skal opfylde EU-regler eller nationale regler.

4.1.2.14.   Broer og fodgængertunneller

Hvis fodgængerbroer og -tunneller benyttes som en del af den normale strækning, passagererne går inden for stationens område, skal disse have et hindringsfrit område i bredden på mindst 1 600 mm og en frihøjde på mindst 2 300 mm i hele bredden. I kravet til minimumsbredde er ikke inkluderet den ekstra bredde, der kan være behov for ved store passagerflow; disse supplerende bredder skal være i overensstemmelse med nationale regler.

4.1.2.15.   Trapper

Trapper skal opfylde EU-regler eller nationale regler.

Trapper på hovedstrækningen skal have en hindringsfri bredde på mindst 1 600 mm målt mellem håndlisterne. Der er ikke i kravet til minimumsbredde taget hensyn til den ekstra bredde, der måtte være påkrævet for passagerflow.

Alle trappetrinoverflader skal være skridsikre.

Før den første trappe op og også før den første trappe ned skal der være en taktil stribe i hele trappens bredde. Denne stribe skal være mindst 400 mm dyb og skal være integreret i gulvbelægningen og danne kontrast hertil. Striben skal være forskellig fra dem, der eventuelt bruges på den taktilt afmærkede vej.

Åbne områder neden for trapper skal beskyttes, så passagererne ikke utilsigtet støder ind i bærende konstruktioner og områder med nedsat frihøjde.

4.1.2.16.   Håndlister

Trapper og ramper skal være forsynet med håndlister på begge sider og i to niveauer. Den øverste håndliste skal placeres mellem 850 mm og 1 000 mm over gulvniveau, den nederste håndliste skal placeres mellem 500 mm og 750 mm over gulvniveau.

Der skal være et frirum på mindst 40 mm mellem håndlisten og de øvrige dele af strukturen ud over ophænget.

Håndlisterne skal være kontinuerlige. Når de er monteret på trapper, skal de gå mindst 300 mm ud over de øverste og nederste trin (disse forlængelser kan bøjes væk for at forebygge forhindringer).

Håndlisten skal være rundet og skal have et tværsnit, der svarer til en diameter på 30-50 mm.

Håndlisterne skal have en anden farve end de omgivende vægge.

4.1.2.17.   Ramper, rullende trapper, elevatorer, rullende fortove

Såfremt der ikke er elevatorer, skal der opsættes ramper til bevægelseshæmmede, som ikke kan benytte trapperne

Ramperne skal opfylde EU-regler eller nationale regler.

Rullende trapper skal have en maksimal hastighed på 0,65 m/sek., og de skal være konstrueret i henhold til EU-regler eller nationale regler.

Hvis der ikke er ramper, skal der være elevatorer, og de skal konstrueres i henhold til EN 81-70:2003, punkt 5.3.2.1, tabel 1.

Rullende fortove skal have en maksimal hastighed på 0,75 m/sek., en maksimal hældning på 12 grader (21,3 %), og de skal være konstrueret i henhold til EU-regler eller nationale regler.

4.1.2.18.   Perronhøjde og -forskydning

4.1.2.18.1.   Perronhøjde

For perroner på det konventionelle jernbanenet er to nominelle værdier tilladt for perronhøjde: 550 mm og 760 mm over kørefladen. Tolerancerne på disse dimensioner skal ligge inden for - 35 mm/+ 0 mm.

For perroner på det konventionelle jernbanenet, hvor der skal standse sporvogne (f.eks. Stadtbahn eller Tram-Train), er en nominal perronhøjde på mellem 300 mm og 380 mm tilladt. Tolerancerne på disse dimensioner skal ligge inden for +/-20 mm.

I kurver med en radius på under 500 m er det tilladt at have en perronhøjde, der er større eller mindre end de fastsatte, forudsat at vognens første brugbare trin er i overensstemmelse med figur 11 i punkt 4.2.2.12.1.

4.1.2.18.2.   Perronforskydning

Note, der skal fjernes fra TSI-CR PRM ved processens afslutning: TSI’en for højhastighedsinfrastruktur indeholder kravene til perroner på jernbanenettet for højhastighedstog.

For perroner på det konventionelle jernbanenet skal perronkanter i de nominelle højder 550 mm og 760 mm opfylde minimumsfritrumsprofilen som defineret i EN (udestående, nationale regler skal gælde for minimumsfritrumsprofilen indtil revisionen af TSI efter offentliggørelsen af EN 15273-3:2006). Den konventionelle værdi bq0 fra spormidten parallelt med kørefladen skal opnås efter den formel, der ikke tager hensyn til virkningerne af

udvidelse af sporvidden i kurver

overhøjde

sporskifter og krydsninger

kvasistatisk hældning

konstruktions- og vedligeholdelsestolerancer

hvor:

Formula

R er sporkurvens radius i meter.

Den beregnede værdi bqlim er specificeret i pr EN 15273-3:2006 og tager hensyn til alle øvrige værdier, der ikke er indeholdt i formlen for bq0 . Den faktiske værdi af bq til placering af perronkanter fra spormidten parallelt med kørefladen vil give mulighed for variation som følge af tolerancen Tq til placering af perronkanterne eller vedligeholdelse heraf: bqlim bq bqlim + Tq.

Tolerancen Tq skal være 0 = Tq = 50 mm.

Der skal kompenseres for effekten af overhøjde uden for kurven for den del, der overstiger 25 mm, ved en perronkant, som hænger ud over den nødvendige forsænkning til fritrumsprofilens kvasistatiske hældning vinkelret på kørefladen.

Som følge heraf kan det faktiske mellemrum være større end det konventionelle mellemrum.

4.1.2.18.3.   Skinneforløb langs perroner

Note, der skal fjernes fra TSI-CR PRM ved processens afslutning: Perroner på kategori I-strækninger af jernbanenettet for højhastighedstog skal overholde TSI’en for højhastighedsinfrastruktur.

Note, der skal indsættes i TSI’en for højhastighedsinfrastruktur: Perroner på kategori II- og III-strækninger af jernbanenettet for højhastighedstog skal overholde punkt 4.1.2.18.3 i TSI-CR PRM.

For perroner på det konventionelle jernbanenet skal spor ved siden af perroner helst være lige, men må ingen steder have en radius på under 300 m.

4.1.2.19.   Perronbredde og perronkant.

Det er tilladt, at perronbredden varierer i hele perronens længde. Perronens minimumsbredde uden hindringer skal være større end enten:

bredden af fareområdet plus bredden af to modsatrettede frie strækninger på 800 mm (1 600 mm) eller

for en enkelt sideperron 2 500 mm eller for en ø-perron 3 300 mm (denne dimension kan tilspidses til 2 500 mm ved perronafslutningerne).

Der er ikke i kravet til minimumsbredde taget hensyn til den ekstra bredde, der måtte være påkrævet for passagerflow.

Det er tilladt at have små hindringer af en længde på under 1 000 mm (f.eks.: — master, pyloner, stande, sæder) inden for denne frie strækning på 1 600 mm. Afstanden fra kanten af perronen til hindringen skal være mindst 1 600 mm, og der skal være en fri strækning på mindst 800 mm fra kanten af hindringen til fareområdet.

Hvis afstanden mellem to små hindringer er under 2 400 mm, skal de anses for at udgøre én stor hindring.

Minimumsafstanden fra kanten af hindringer som vægge, siddepladser, elevatorer og trapper, der er over 1 000 mm, men under 10 000 mm lange, og kanten af fareområdet, skal være 1 200 mm. Afstanden mellem perronkanten og kanten af denne hindring skal være mindst 2 000 mm.

Minimumsafstanden fra kanten af hindringer som vægge, siddepladser, rullende fortove og trapper, der er over 10 000 mm lange, og kanten af fareområdet, skal være 1 600 mm. Afstanden mellem perronkanten og kanten af denne hindring skal være mindst 2 400 mm.

Hvis der er hjælpefaciliteter i togene eller på perronen, så kørestolsbrugere kan stige på og af tog, skal der, hvor disse faciliteter forventes at blive brugt, være et frirum på 1 500 mm fra kanten af faciliteten, hvor kørestolen kører på eller af toget i perronniveau, til den næste hindring på perronen eller til det modsatte fareområde. En ny jernbanestation skal opfylde dette krav for alle tog, der skal standse ved perronen.

Perronens fareområde begynder ved perronkanten ud mod jernbanen og defineres som det område, hvor passagerer kan blive udsat for farlige kræfter på grund af slipstrømspåvirkningen fra kørende tog afhængigt af deres fart. For det konventionelle jernbanesystem skal dette fareområde være i overensstemmelse med de nationale regler.

Grænsen for fareområdet længst væk fra perronkanten ud mod jernbanen skal være mærket med visuelle og taktile advarsler. Den taktile afmærkning skal være i overensstemmelse med de nationale regler.

Den visuelle advarsel skal være en mindst 100 mm bred skridsikker advarselslinje af en kontrasterende farve.

Materialefarven på perronkanten ud mod jernbanen skal danne kontrast til det mørke mellemrum. Materialet skal være skridsikkert.

4.1.2.20.   Perronafslutning

Perronafslutningen skal afmærkes både visuelt og taktilt.

4.1.2.21.   Indstigningshjælpemidler til passagerer, der benytter kørestol

4.1.2.21.1.   Krav til delsystemet

Når en perron på en station, der har hindringsfrie adgangsveje i overensstemmelse med 4.1.2.3.1, skal modtage tog, som standser under normal drift med en dør, der har kørestolsadgang, skal der være et indstigningshjælpemiddel, som kan bruges mellem den pågældende dør og perronen, så en passager i kørestol kan stige på og af,

med mindre det påvises, at mellemrummet mellem kanten af den pågældende dørs trin og perronkanten ikke er over 75 mm målt horisontalt og ikke over 50 mm målt vertikalt,

og

med mindre toget standser ved en station på samme linje inden for 30 km, der har indstigningshjælpemidler.

Den ansvarlige infrastrukturforvalter (eller stationsleder(e), hvis de har ansvaret) og jernbanevirksomhed skal blive enige om forvaltningen af indstigningshjælpemidlet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser (1) med henblik på at fastslå, hvem der har ansvaret for at tilvejebringe indstigningshjælpemidler. Infrastrukturforvalteren (eller stationslederen(erne) og jernbanevirksomheden skal sikre, at den ansvarsdeling, de aftaler, er den mest bæredygtige samlede løsning.

I sådanne aftaler skal der fastsættes følgende:

de perroner, hvor infrastrukturforvalteren eller stationslederen skal sørge for et indstigningshjælpemiddel og det rullende materiel, det skal bruges sammen med,

de perroner, hvor jernbanevirksomheden skal sørge for et indstigningshjælpemiddel og det rullende materiel, det skal bruges sammen med

det rullende materiel, hvor jernbanevirksomheden skal sørge for et indstigningshjælpemiddel og den perron, hvor det skal bruges

de specifikke regler for togs standsning med henblik på at opfylde reglerne i punkt 4.1.2.19 (område for indstigningshjælpemidler til kørestolsbrugere).

I sit sikkerhedsstyringssystem skal jernbanevirksomheden anføre, hvilke forpligtelser den har ifølge til disse aftaler, og hvordan den har til hensigt at opfylde dem.

I sit sikkerhedsstyringssystem skal infrastrukturforvalteren anføre, hvilke forpligtelser den har ifølge til disse aftaler, og hvordan den har til hensigt at opfylde dem.

I ovenstående afsnit anses den stationsleder, der har ansvaret for perronerne, som en infrastrukturforvalter i henhold til direktiv 91/440/EF, artikel 3: definition af infrastruktur og til forordning 2598/70/EF.

Såfremt resultatet af ovenstående er, at alle typer rullende materiel, der standser ved perronen, udstyres med indstigningshjælpemidler, som er kompatible med perronen, er det tilladt, at perronen ikke udstyres med hjælpemidler.

Indstigningshjælpemidlet skal opfylde kravene i punkt 4.1.2.21.2. Hvis kørestolens indstigningsplacering er fastsat på forhånd, må perronens placering af dør(e) med kørestolsadgang mærkes med det internationale symbol for »handicapvenlig«. Disse skilte skal være i overensstemmelse med bilag N, punkt N.2 og N.4.

Ramper

Der skal tilvejebringes en enten manuel eller halvautomatisk tilkørselsrampe, som betjenes af en medarbejder, hvad enten rampen opbevares på perronen eller i toget.

Rampen skal opfylde kravene i punkt 4.1.2.21.2.

Perronlifte

Hvis der bruges en perronlift, skal den opfylde kravene i punkt 4.1.2.21.2.

4.1.2.21.2.   Krav til interoperabilitetskomponenten

Hvis der er indstigningshjælpemidler på jernbanestationerne, skal de kunne rumme en kørestol med de specifikationer, der er anført i bilag M:

Indstigningshjælpemidlet skal kunne bære en vægt på mindst 300 kg placeret midt på anordningen og fordelt over et areal på 660 mm gange 660 mm.

Hvis indstigningsanordningen er elektrisk, skal den i nødsfald kunne bruges manuelt i tilfælde af strømsvigt.

Ramper

Rampens overflade skal være skridsikker og skal have en effektiv fribredde på mindst 760 mm.

Ramper skal have ophøjede kanter på begge sider for at forhindre, at mobilitetshjælpemidlets hjul glider af.

Forhøjningerne i begge ender af rampen skal være skrå og må ikke være højere end 20 mm. De skal være forsynet med advarselsstriber i kontrasterende farver.

Rampens hældning må maksimalt være på 10,2 grader (18 %).

Når rampen benyttes til ind- eller udstigning, skal den være sikret under brug, således at den ikke kan forskubbe sig under af- og pålæsning.

Der skal være en sikker opbevaringsmetode, således at ramper under opbevaring, herunder transportable ramper, ikke skaber en hindring for passagererne.

Perronlifte

Hvor der bruges en perronlift, skal den overholde følgende krav:

Belægningen på løfteplatformen skal være skridsikker. Ved overfladeniveau skal løfteplatformen have en fribredde på mindst 720 mm.

Løfteanordningens konstruktion skal sikre, at køretøjet ikke kan bevæges, når løfteanordningen ikke er fastgjort.

Eventuelle betjeningsanordninger til at bruge liften, sænke den til gulvniveau, hejse den op og fastgøre den, skal kræve et kontinuerligt, manuelt tryk af operatøren og må ikke give mulighed for misbrug af liften, når denne er i brug.

Liften skal i nødsfald kunne bruges og sænkes til gulvniveau med en bruger i liften, og den tomme lift skal kunne hejses op og fastgøres i tilfælde af strømsvigt.

Ingen del af løfteplatformen skal bevæge sig med en hastighed på over 150 mm/sek. under sænkning og løft af en bruger, og hastigheden må ikke overstige 300 mm/sek. under brug eller fastgørelse (undtagen hvis liften bruges eller fastgøres manuelt). Løfteplatformens maksimale horisontale og vertikale acceleration, når den er i brug, skal være 0,3 g.

Løfteplatformen skal være udstyret med barrierer for at forhindre, at kørestolens hjul ruller ud over platformen, når liften er i brug.

En bevægelig barriere eller et karakteristisk konstruktionskendetegn skal forhindre, at kørestolen ruller ud over den kant, der er tættest på vognen, før liften er kommet op i øverste stilling.

Hver side af løfteplatformen, der er længere end vognen i hævet stilling skal have en barriere på mindst 25 mm i højden. Disse stopkanter må ikke forhindre manøvrering ind eller ud af gangen.

Stopkanten i læssesiden (den yderste stopkant), der fungerer som læsserampe, når liften er i gulvniveau, skal være tilstrækkelig, når den er hævet eller lukket, til at forhindre, at en elektrisk kørestol vælter ud over den eller trykker den ned; ellers skal der være et ekstra system.

Liften skal give mulighed for, at kørestolen både kan vende indad og udad.

Der skal være et sikkert opbevaringssystem for at sikre, at den fastgjorte løfteanordning ikke kolliderer med en passagers kørestol eller mobilitetshjælpemiddel eller forårsager risici for passagererne.

4.1.2.22.   Sporkrydsning i niveau ved jernbanestationer

Hvis det i henhold til de nationale regler er tilladt for passagererne at benytte sporkrydsninger i niveau, og det er nødvendigt for at sikre en hindringsfri strækning, skal de være tilgængelige for alle kategorier af bevægelseshæmmede.

De skal være konstrueret således, at en kørestols mindste hjul som defineret i bilag M ikke kan sidde fast mellem krydsningsoverflade og spor.

Der skal være visuelle og taktile afmærkninger, så krydsningsoverfladens grænser kan identificeres.

4.1.3.   Funktionelle og tekniske specifikationer for grænsefladerne

Da der i øjeblikket ikke foreligger TSI’er vedrørende det konventionelle jernbanesystem for rullende materiel til passagertrafik og for infrastruktur, er dette punkt fortsat udestående.

Der er ingen grænseflade med delsystemet for styringskontrol og signaler.

Grænsefladerne med delsystemet drift er beskrevet i punkt 4.1.4 »Driftsregler«.

4.1.4.   Driftsregler

Følgende driftsregler indgår ikke i vurderingen af infrastruktur.

Denne TSI indeholder ingen driftsregler for evakuering i tilfælde af farlige situationer, kun de relevante tekniske krav. Formålet med de tekniske krav til infrastruktur er at fremme evakueringen af alle, herunder bevægelseshæmmede.

På baggrund af de væsentlige krav i punkt 3 er driftsreglerne for delsystemet infrastruktur ifølge det tekniske anvendelsesområde som defineret i punkt 1.1 for denne TSI følgende:

Generelt

Infrastrukturforvalteren eller stationslederen skal have en nedskrevet politik for at sikre, at alle kategorier af bevægelseshæmmede har adgang til passagerinfrastrukturen i hele driftstiden i overensstemmelse med de tekniske krav i denne TSI. Endvidere skal politikken være forenelig med politikken hos alle jernbanevirksomheder, der i givet fald måtte ønske at benytte faciliteterne (jf. punkt 4.2.4). Politikken skal gennemføres ved tilvejebringelse af relevant information til medarbejderne, procedurer og efteruddannelse. Infrastrukturpolitikken skal omfatte, men ikke være begrænset til, driftsregler for følgende situationer:

Hindringsfrie strækninger

Når en ny, renoveret eller udbygget station med et dagligt passagerflow på 1 000 passagerer eller derunder, kombineret af- og påstigning, i gennemsnit over en 12-måneders periode ikke opfylder kravene til delområderne løfteanordninger og/eller ramper i kravene til den hindringsfrie strækning ifølge punkt 4.1.2.3.1, skal de nationale regler gælde for tilrettelæggelse af transport af kørestolsbrugere ved tilgængelige midler mellem denne ikke-tilgængelige station og den næste tilgængelige station på samme rute.

Stationstilgængelighed

Der skal opstilles driftsregler for at sikre, at information om alle stationers tilgængelighedsgrad er frit til rådighed.

Ubemandede stationer — Billetsalg for synshandicappede passagerer

Driftsreglerne skal være skriftlige og gennemføres i forbindelse med ubemandede stationer, hvor der kun sælges billetter via automater (jf. punkt 4.1.2.9). I sådanne situationer skal der altid være en alternativ måde, hvorpå synshandicappede passagerer kan købe billetter. (F.eks. mulighed for køb enten i toget eller ved bestemmelsesstedet).

Billetkontrol — Drejekors

Såfremt der benyttes drejekors til billetkontrol, skal der fastlægges driftsregler, så bevægelseshæmmede passagerer tilbydes parallel adgang gennem disse kontrolpunkter. Denne adgang for bevægelseshæmmede skal give adgang for kørestolsbrugere, barnevogne, omfangsrig bagage osv. og kan være betjent af medarbejdere eller være automatisk.

Visuel og talt information — Opnåelse af konsistens

Der skal gennemføres driftsregler for at sikre konsistens mellem væsentlig visuel og talt information (jf. punkt 4.1.2.12). Meddelelser fra personalet skal følge standardprocedurer for at sikre fuldstændig konsistens i al væsentlig information.

Talt passagerinformation efter behov

I situationer, hvor væsentlig talt information ikke gives via højttaleranlægget på en station (jf. 4.1.2.12), skal der gennemføres driftsregler for at sikre, at der tilvejebringes et alternativt informationssystem, hvorved passagererne kan få de samme oplysninger på stationen akustisk (f.eks. en bemandet eller automatisk telefoninformationstjeneste).

Perron — Driftsområde for indstigningshjælpemiddel til kørestole

Jernbanevirksomheden og infrastrukturforvalteren eller stationslederen skal sammen definere, hvor på perronen hjælpemidlet forventes at blive brugt og skal påvise validiteten heraf. Dette område skal være kompatibelt med de eksisterende perroner, hvor toget forventes at standse.

En følge af ovenstående er, at togets standsningssted i nogle tilfælde skal tilpasses for at leve op til dette krav.

Driftsreglerne skal gennemføres for at tage hensyn til variationer i togsammensætning (jf. punkt 4.1.2.19), således at togenes standsningssted kan fastlægges i forhold til indstigningshjælpemidlets driftsområder.

Der skal for hvert indstigningshjælpemiddel sikres et frirum på perronen på 1 500 mm fra perronkanten (jf. 4.1.2.19).

Sikkerhed for manuelle og elektriske indstigningshjælpemidler til kørestole

Der skal gennemføres driftsregler for stationspersonalets betjening af indstigningshjælpemidler (jf. punkt 4.1.2.21.1 & 2).

Der skal gennemføres en driftsregel for personalets brug af den mobile sikkerhedsbarriere, der er monteret på kørestolslifte (jf. punkt 4.1.2.21.2).

Der skal gennemføres driftsregler for at sikre, at personalet kan betjene indstigningsramperne sikkert, herunder kan bruge, sikre, hæve, sænke og fastgøre dem (jf. punkt 4.1.2.21.2).

Hjælp til kørestolsbrugere

Der skal gennemføres driftsregler for at sikre, at personalet er klar over, at kørestolsbrugere kan have brug for hjælp til at stige på og af toget, og at de om nødvendigt skal sørge for denne hjælp.

Kørestolsbrugere skal eventuelt bestille denne hjælp på forhånd for at sikre, at der er uddannede medarbejdere til rådighed.

Overvåget sporkrydsning i niveau

Hvor de nationale regler giver mulighed for overvågede sporkrydsninger i niveau, skal der gennemføres driftsregler for at sikre, at medarbejdere på overvågede sporkrydsninger i niveau giver bevægelseshæmmede den nødvendige hjælp, herunder giver besked om, hvornår det er sikkert at krydse sporet.

4.1.5.   Vedligeholdelsesregler

På baggrund af de væsentlige krav i punkt 3 er vedligeholdelsesreglerne for delsystemet infrastruktur ifølge det tekniske anvendelsesområde som defineret i punkt 1.1 for denne TSI følgende:

Infrastrukturforvalteren eller stationslederen skal have procedurer, der omfatter sikring af alternativ hjælp til bevægelseshæmmede under vedligeholdelse, udskiftning eller reparation af faciliteter, der benyttes af bevægelseshæmmede.

4.1.6.   Faglige kvalifikationer

De medarbejdere, der skal betjene delsystemet infrastruktur ifølge det tekniske anvendelsesområde som defineret i punkt 1.1 og i henhold til den liste over driftsregler, der er omfattet af denne TSI i punkt 4.1.4, skal have følgende faglige kvalifikationer:

Den faglige uddannelse for medarbejdere, der udfører opgaver som togpersonale, løser serviceopgaver og yder hjælp til passagerer på en station og sælger billetter, skal omfatte emnet bevidsthed om og ligebehandling af handicappede, herunder hver kategori af bevægelseshæmmedes særlige behov.

Den faglige uddannelse af ingeniører og ledere med ansvar for vedligeholdelse og drift af infrastruktur skal omfatte emnet bevidsthed om og ligebehandling af handicappede, herunder hver kategori af bevægelseshæmmedes særlige behov.

4.1.7.   Sundheds- og sikkerhedsbetingelser

Der er hverken særlige krav i anvendelsesområdet for denne TSI for sundheds- og sikkerhedsvilkårene for de medarbejdere, der skal drive delsystemet infrastruktur, eller for gennemførelsen af TSI’en.

4.1.8.   Infrastrukturregister

Kravene til infrastrukturregistret med hensyn til denne TSI er som følger:

Det geografiske anvendelsesområde som defineret i punkt 1.2,

Inden for det definerede geografiske anvendelsesområde skal stationer, som er omfattet af denne TSI, opføres på en liste.

For hver identificeret station skal de perroner på stationen, der falder ind under denne TSI’s anvendelsesområde, opføres på en liste.

For hver identificeret station og herunder alle perroner, der falder ind under denne TSI’s anvendelsesområde, skal følgende elementer opføres på en liste og beskrives i forhold til de relevante punkter i TSI’en som følger:

Parkeringspladser i henhold til punkt 4.1.2.2

Hindringsfri(e) vej(e) i henhold til punkt 4.1.2.3

Eventuelt taktilt afmærkede strækninger i henhold til punkt 4.1.2.3.2

Toiletter, herunder toiletter med adgang for kørestole, i henhold til punkt 4.1.2.7

Billetsalg, informationsskranker og kundeservicepunkter i henhold til punkt 4.1.2.9

Visuelle informationssystemer i henhold til punkt 4.1.2.11

Ramper, rullende trapper, elevatorer eller rullende fortove udstyret i henhold til punkt 4.1.2.17

Højde, forskydning, bredde og længde på hver perron i henhold til punkt 4.1.2.18 og 4.1.2 19.

Indstigningshjælpemidler og beskrivelse heraf i henhold til punkt 4.1.2.21

Sporkrydsninger i niveau, hvis disse er tilgængelige for bevægelseshæmmede i henhold til punkt 4.1.2.22.

Hvor der er anvendt nationale regler med henblik på at sikre overensstemmelse med denne TSI, skal de relevante regler og bestemmelser anføres i forhold til det relevante punkt i registret.

4.2.   Delsystemet rullende materiel

4.2.1.   Indledning

Det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog, som direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF gælder for, og som delsystemet indgår i, er et integreret system, hvis sammenhæng skal verificeres. Denne sammenhæng skal især kontrolleres med hensyn til specifikationerne for hvert delsystem, dets grænseflader med det system, det indgår i samt drifts- og vedligeholdelsesregler.

De funktionelle og tekniske specifikationer for delsystemet og dets grænseflader, der er beskrevet i punkt 4.2.2, indebærer ikke, at der skal bruges bestemte teknologier eller tekniske løsninger, undtagen hvor det er strengt nødvendigt for interoperabiliteten i det transeuropæiske jernbanenet for konventionelle tog. Men innovative løsninger for interoperabiliteten kan kræve nye specifikationer og/eller nye vurderingsmetoder. Med henblik på at åbne mulighed for teknologisk innovation skal disse specifikationer og vurderingsmetoder udvikles efter den proces, der er beskrevet i punkt 6.1.4 og 6.2.4.

Under hensyntagen til alle gældende væsentlige krav er delsystemet rullende materiel kendetegnet ved:

4.2.2.   Funktionelle og tekniske specifikationer

4.2.2.1.   Generelt

På baggrund af de væsentlige krav i punkt 3 opstilles de funktionelle og tekniske specifikationer for delsystemet rullende materiel vedrørende tilgængelighed for bevægelseshæmmede som følger:

sæder

kørestolspladser

døre

belysning

toiletter

clearways

kundeinformation

højdeændringer

håndlister

sovepladser med kørestolsadgang

trinstilling til på- og afstigning.

For hvert grundlæggende parameter indledes følgende punkter af en generel bestemmelse.

Følgende punkter indeholder de betingelser, der skal opfyldes for at leve op til kravene i det generelle punkt.

4.2.2.2.   Sæder

4.2.2.2.1.   Generelt

Håndgreb eller vertikale håndlister eller andre elementer, der kan bruges til at sikre personlig stabilitet under brug af midtergangen, skal monteres på ryglæn af alle sæder ud mod midtergangen, med mindre sædet rører ryglænet på et andet sæde med front i modsat retning, der er forsynet med et håndgreb eller rører ved en skillevæg.

Håndgreb eller andre elementer, der kan bruges til at sikre personlig stabilitet, skal placeres i en højde mellem 800 mm og 1 200 mm over gulvet, må ikke rage ind i clearwayen og skal danne kontrast til sædet.

I siddepladsområder med faste sæder i længderetningen skal der bruges håndlister til at sikre den personlige stabilitet. Disse håndlister skal sidde i en afstand på højst 2 000 mm mellem hinanden, være placeret i en højde på mellem 800 mm og 1 200 mm over gulvet og skal danne kontrast til vognens indvendige omgivelser.

Håndgreb eller andre elementer må ikke have skarpe kanter.

4.2.2.2.2.   Forbeholdte sæder

4.2.2.2.2.1.   Generelt

Mindst 10 % af sæderne pr. fast togsæt eller individuel vogn og klasse skal forbeholdes bevægelseshæmmede som forbeholdte sæder.

De forbeholdte sæder og de vogne, hvori de findes, skal være mærket med skilte i overensstemmelse med bilag N punkt N.3 og N.8, og det skal anføres, at andre passagerer skal sikre, at disse sæder er tilgængelige for dem, der har ret til at benytte dem.

De forbeholdte sæder skal være placeret i passagerrummene og tæt på yderdørene.

Når sæderne er udstyret med armlæn, skal de forbeholdte sæder være udstyret med bevægelige armlæn, hvilket udelukker armlæn langs vognens side. Det flytbare armlæn skal kunne flyttes til en stilling på linje med sædets ryghynde, så der er ubegrænset adgang til sædet eller til et eventuelt forbeholdt sæde ved siden af.

Forbeholdte sæder må ikke være klapsæder.

Hvert forbeholdt sæde og den tilgængelige plads for brugeren heraf skal følge diagrammerne i figur 1 til 4.

Hele det forbeholdne sædes brugbare siddeareal skal være mindst 450 mm bredt (jf. figur 1).

Image

Toppen af hynden på hvert forbeholdt sæde skal være mellem 430 mm og 500 mm over gulvniveau ved sædets forkant. Frihøjden over hvert sæde skal være mindst 1 680 mm fra gulvniveau (jf. figur 2) undtagen på dobbeltdækkertog, hvor bagagehylderne er placeret over sæderne. I disse tilfælde er en mindre frihøjde på 1 520 mm tilladt for forbeholdte sæder under bagagehylderne, forudsat at mindst 50 % af de forbeholdte sæder fortsat har en frihøjde på 1 680 mm.

Bemærk: På følgende figurer nr. 2 til 4 er de viste tværsnit taget gennem sædets midterlinje.

Image

Image

Image

Hvis der monteres indstillelige sæder, skal dimensionerne måles, når sæderne er i helt opret position.

4.2.2.2.2.2.   Sæder i samme retning

Hvor der er forbeholdte sæder i samme retning, skal friarealet foran hvert sæde overholde målene i figur 2.

Som vist på figur 1 til 4 skal afstanden mellem sæderyggens forside og det vertikale niveau gennem den bageste del af sædet foran være mindst 680 mm, idet det bemærkes, at den nødvendige afstand mellem sæderne skal måles fra midten af sædet 70 mm over det sted, hvor hynden støder på ryglænet. Der skal også være et frirum mellem sædehyndens forreste kant og det samme vertikale niveau for sædet foran på mindst 230 mm.

4.2.2.2.2.3.   Sæder mod hinanden

Hvis de forbeholdte sæder er placeret over for hinanden, skal afstanden mellem de forreste kanter af sædehynderne være mindst 600 mm (jf. figur 4).

Hvis der mellem de forbeholdte sæder, der vender mod hinanden, er et bord, skal der være en horisontal friafstand på mindst 230 mm mellem sædehyndens forreste kant og bordets forkant (jf. figur 3).

4.2.2.3.   Kørestolspladser

Afhængigt af togets længde, eksklusive lokomotiv eller motorhoved, skal der i toget være mindst det antal kørestolspladser, som er vist i følgende tabel:

Toglængde

Antal kørestolspladser pr. tog

Under 205 meter

2 kørestolspladser

205 til 300 meter

3 kørestolspladser

Over 300 meter

4 kørestolspladser

For at sikre stabilitet skal kørestolspladsen være konstrueret, så kørestolen kan stå enten med front med eller imod kørselsretningen.

Kørestolspladsen til én kørestolsbruger skal kunne rumme en kørestol med følgende specifikationer:

Hvis der er indstigningshjælpemidler på jernbanestationerne, skal de kunne rumme en kørestol med de specifikationer, der er anført i bilag M:

Der må ikke være nogen hindring i det udvalgte område mellem vognens gulv og loft ud over en bagagehylde ovenover, en horisontal håndliste fastsat på vognens væg eller loft eller et bord i overensstemmelse med kravene i punkt 4.2.2.10.

Minimumsafstanden i længdeniveauet mellem kørestolspladsen og den forreste overflade 2 skal være i overensstemmelse med figur 5. Overflade 1 kan være et lukket klapsæde eller foldesæde eller en skillevæg.

Image

Hvis overflade 2 er den forreste kant af en hynde i et passagersæde i en opstilling med sæder mod hinanden, og hvis dette sæde kan benyttes af en passager, skal minimumsafstanden være mindst 300 mm.

Hvis overflade 2 er ryggen på et passagersæde i en opstilling med sæder i samme retning eller en skillevæg eller et lukket klap- eller foldesæde foran en kørestolsplads, skal minimumsafstanden være mindst 200 mm.

Image

Der kan være opsat klap- eller foldesæder på kørestolspladsen, men de må ikke gøre indhug i dimensionskravene til kørestolspladsen, når de klappet/foldet sammen.

Der skal være en 700 mm bred struktur eller anden acceptabel anordning (som vist på figur 6) i den ene ende af kørestolspladsen. Strukturen eller anordningens højde skal kunne forhindre, at en kørestol, der er blevet placeret med ryggen mod strukturen eller anordningen, kan vælte baglæns.

Der skal være mindst ét sæde enten ved siden af eller med front mod kørestolspladserne til en ledsager, som rejser sammen med kørestolsbrugeren. Dette sæde skal give samme bekvemmelighed som andre sæder og kan også være placeret på den anden side af clearwayen.

Kørestolspladsen skal have en alarmanordning, således at kørestolsbrugeren i tilfælde af fare kan underrette en person, der kan foretage sig det fornødne. Den skal være placeret inden for rækkevidde af en person i en referencekørestol.

Når alarmanordningen er blevet aktiveret, skal der være en visuel og akustisk tilkendegivelse af, at alarmsystemet i gang.

Alarmanordningen må ikke placeres i en snæver niche eller anden form for afskærmning, der forhindrer aktivering direkte med håndfladen.

Alarmanordningen skal være placeret inden for bekvem rækkevidde for kørestolsbrugeren, i stedet for ved de maksimale grænser.

Image

Et skilt ifølge bilag N, punkt N.3 og N.4 skal være placeret umiddelbart ved siden af eller på kørestolspladsen, således at pladsen identificeres som kørestolsplads.

4.2.2.4.   Døre

4.2.2.4.1.   Generelt

Håndtaget på en manuelt betjent dør, der bruges af offentligheden, skal kunne betjenes med håndfladen med en styrke på højst 20 newton.

Hvad enten dørbetjeningen er manuel eller med trykknap, skal den kontrastere med den overflade, den er monteret på.

Såfremt der er trykknapper eller andre fjernbetjeningsanordninger til aktivering af dørene, skal hver trykknap eller anordning kunne betjenes med en styrke på højst 15 newton.

Hvis trykknapperne for »åben« og »lukket« er monteret over hinanden, skal den øverste knap altid være betjeningen af »åben«.

4.2.2.4.2.   Udvendige døre

4.2.2.4.2.1.   Krav til delsystemet

Udvendig passageradgang via automatiske og halvautomatiske døre skal have indbygget anordninger, der detekterer, om en passager kan komme i klemme; såfremt der detekteres en passager, skal dørene automatisk stoppe og forblive frie i en begrænset tidsperiode.

Alle udvendige passagerdøre skal have en brugbar fribredde på 800 mm, når de er åbne.

Udvendige døre skal være malet eller mærket på ydersiden på en måde, så det danner en kontrast til resten af vognsiden.

De udvendige døre, der er beregnet til at have kørestolsadgang, skal være de døre, som er tættest på de planlagte kørestolspladser.

Den dør, der skal bruges til kørestole, skal være tydeligt mærket med et skilt i overensstemmelse med bilag N, punkt N.3 og N.4.

Fra vognens inderside skal udvendige døres placering være tydeligt mærket ved hjælp af kontrast på gulvbelægningen ved siden af døren sammenlignet med gulvbelægningen i resten af vognen.

Når en dør kan åbnes, skal der gives et signal, som tydeligt kan høres af personer inde i og uden for toget. Dette varslingssignal skal lyde i mindst fem sekunder, med mindre døren aktiveres; i så fald kan lyden ophøre efter 3 sekunder. Dette krav gælder ikke for eksterne lydsignaler på højhastighedstog, første og anden klasse.

Når lokomotivføreren eller et andet medlem af togpersonalet åbner en dør åbnes automatisk eller ved fjernbetjening, skal varselssignalet lyde i mindst 3 sekunder fra det øjeblik, døren begynder at åbnes.

Når en dør, som lukkes automatisk eller ved fjernbetjening, er ved at blive aktiveret, skal der lyde en akustisk alarm til personer inde i og uden for toget. Alarmen skal lyde i mindst 2 sekunder, før døren begynder at lukkes, og det skal være en anden tone end den, der bruges, når døren udløses. Alarmen skal fortsætte med at lyde, når døren lukkes.

Lydkilden til døralarmer skal være placeret i området omkring betjeningsanordningen eller, hvis der ikke er nogen betjeningsanordning, ved siden af døren.

Lydsignaler til passagerdøre — Døre udløst til åbning

Kendetegn

En flertone med kontinuerlig eller langsom puls (op til 2 pulser pr. sekund) bestående af 2 kombinerede toner

Frekvenser

3 000 Hz +/- 500 Hz

og:

1 750 Hz +/- 500 Hz

Lydtrykniveau

70 dB LAeq, T +/-2 målt i adgangsrummets centrum i en højde af 1,5 m over gulvniveau. (T = lydindtrykkets samlede varighed)

Lydsignaler til passagerdøre — Varsel om dørlukning

Kendetegn

En hurtigt pulserende tone (6-10 pulser pr. sekund)

Frekvens

1 900 Hz +/- 500 Hz

Lydtrykniveau

70 dB LAeq, T +/- 2 målt uden for vognen, 1,5 m væk fra yderdørens midterlinje, 1,5 m over perronniveau. Intern måling som ved åbningsvarsel. (T = lydindtrykkets samlede varighed)

Døraktiveringsmetoden skal være betjening ved togpersonalet eller halvautomatisk (dvs. passagerbetjening af trykknap).

Dørbetjeningen skal være placeret enten ved siden af eller på dørpladen.

Centrum af udvendige dørbetjeningsanordninger, der betjenes fra perronen, skal være mindst 800 mm og højst 1 200 mm målt vertikalt over perronerne, for alle perroner, toget standser ved. Centrum af indvendige dørbetjeningsanordning til yderdøren skal være mindst 800 mm og højst 1 200 mm målt vertikalt over vognens gulvniveau.

4.2.2.4.2.2.   Krav til interoperabilitetskomponenten

Såfremt der er trykknapper til betjening af dørene, skal hver trykknap have en visuel angivelse på eller rundt om knappen, når den udløses, og den skal kunne betjenes med en styrke på højst 15 newton. Hvis dørlukningen fjernbetjenes af togpersonalet, skal den visuelle angivelse ophøre mindst 2 sekunder, før døren begynder at lukkes.

Disse trykknapper skal kunne identificeres ved berøring (f.eks.: taktile afmærkninger), og det skal angives, hvordan de fungerer.

4.2.2.4.3.   Indvendige døre

4.2.2.4.3.1.   Krav til delsystemet

Indvendige automatiske og halvautomatiske døre skal være udstyret med anordninger, som forhindrer, at passagerer kan komme i klemme under aktivering af dørene.

Hvis der er monteret indvendige døre, skal de opfylde kravene i dette punkt.

Døre, som gøres tilgængelige for kørestolsbrugere, skal have en brugbar fribredde på mindst 800 mm.

Håndtaget på en manuelt betjent dør, der bruges af offentligheden, skal kunne betjenes med håndfladen med en styrke på højst 20 newton.

Den styrke, der skal til for at åbne eller lukke en manuel dør, må ikke overstige 60 newton.

Centrum af den indvendige dørbetjening skal være mindst 800 mm og højst 1 200 mm målt vertikalt over vognens gulvniveau.

Automatiske døre mellem vognene og konsekutive forbindelsesdøre skal enten fungere synkront som et par, eller den anden dør skal automatisk detektere den person, som kommer hen imod den og åbne.

Hvis over 75 % af en dørs overflade er af et gennemsigtigt materiale, skal det være mærket med mindst to fremtrædende striber bestående af tegn, logoer, emblemer eller dekorationer. De skal være i en højde på mellem 1 500 mm og 2 000 mm for den øverste stribe og mellem 850 mm og 1 000 mm for den nederste stribe og skal i hele dørens bredde danne en kontrast til baggrunden. Disse striber skal være mindst 100 mm høje.

4.2.2.4.3.2.   Krav til interoperabilitetskomponenten

Såfremt der er trykknapper til betjening af dørene, skal hver trykknap være oplyst (eller omgivelsen skal være oplyst), når den udløses, og den skal kunne betjenes med en styrke på højst 15 newton.

Centrum for betjeningsanordningen skal være mindst 800 mm og højst 1 200 mm vertikalt over gulvniveau.

Disse betjeningsanordninger skal kunne identificeres ved berøring (f.eks. taktile afmærkninger), og det skal angives, hvordan de fungerer.

4.2.2.5.   Belysning

Vognens indstigningstrin skal være oplyst til mindst 75 lux målt over 80 % af trinnets bredde med et lys placeret inden for eller umiddelbart ved siden af det.

4.2.2.6.   Toiletter

4.2.2.6.1.   Generelt

Når et tog er udstyret med toiletter, skal der sikres adgang til et universaltoilet fra kørestolspladsen, og det skal opfylde kravene til både standard- og universaltoiletter.

4.2.2.6.2.   Standardtoilet (krav til interoperabilitetskomponenten)

Et standardtoilet er ikke konstrueret, så det giver adgang for en kørestolsbruger.

Den brugbare dørbredde skal være mindst 500 mm.

Centrum af alle dørhåndtag, låse eller dørbetjeningsanordninger på den udvendige eller indvendige side af toiletkabinen skal være placeret mindst 800 mm og højst 1 200 mm over gulvet.

Det skal visuelt og taktilt (eller akustisk) angives, hvornår en dør er blevet låst.

Alle dørbetjeningsanordninger og øvrigt udstyr i toiletkabinen (undtagen puslebord o.lign.) skal kunne betjenes ved udøvelse af en styrke på højst 20 newton.

Alle betjeningsanordninger, herunder skylningssystemet, skal have en anden farve og/eller nuance i forhold til baggrundsoverfladen og skal kunne identificeres ved berøring.

Der skal under anvendelse af piktogrammer gives klar og præcis information, også taktilt, om betjening af alle betjeningsanordninger.

Der skal være en fast vertikal og/eller horisontal håndliste ved siden af toiletkummen og vaskekummen.

Håndlisterne skal være runde i tværsnit med en udvendig diameter på 30-40 mm, og de skal have en friafstand på mindst 45 mm til alle tilstødende overflader. Hvis en håndliste er buet, skal radius til kurvens inderside være mindst 50 mm.

Toiletsæde og -låg og alle håndlister skal have en anden farve og/eller tone end baggrunden.

4.2.2.6.3.   Universaltoilet

Et universaltoilet er et toilet, der er konstrueret, så det kan bruges af alle passagerer, herunder alle kategorier af bevægelseshæmmede.

4.2.2.6.3.1.   Krav til interoperabilitetskomponenten (Universaltoilet)

Adgangsdøren til toilettet skal have en brugbar fribredde på mindst 800 mm.

Dørens yderside skal være mærket med et skilt i overensstemmelse med bilag N, punkt N.3 og N.4.

Centrum af alle dørhåndtag, låse eller dørbetjeningsanordninger på den udvendige eller indvendige side af toiletkabinen skal være placeret mindst 800 mm og højst 1 200 mm over gulvet.

Det skal visuelt og taktilt (eller akustisk) angives, hvornår en dør er blevet låst.

Alle dørbetjeningsanordninger og øvrigt udstyr i toiletkabinen (undtagen puslebord o.lign.) skal kunne betjenes ved udøvelse af en styrke på højst 20 newton.

Der skal være tilstrækkelig plads i toiletrummet til, at en kørestol som defineret i bilag M kan manøvreres ind ved siden af toiletsædet, jf. figur 8a.

Image

Foran toiletsædet skal der være et frirum på mindst 700 mm som vist på figur 8b.

Image

Der skal på hver side af toiletsædet være en horisontal håndliste, som opfylder kravene til dimensionering i ovenstående punkt. Håndlisten på den side, der er tilgængelig for kørestolen, skal være hængslet på en sådan måde, at kørestolsbrugeren uhindret kan komme til og fra toiletsædet, jf. figur 9 og 10.

Image

Image

Når toiletsædet er sænket, skal dets overflade være 450-500 mm over gulvniveau.

Alle bekvemmeligheder (vaskekumme, sæbedispenser, spejl, vandhane og håndtørrer) skal være let tilgængelige for en person i kørestol.

Toiletrummet skal have monteret mindst to alarmanordninger, således at en bevægelseshæmmet i tilfælde af fare kan underrette en person, der kan foretage sig det fornødne. Den ene skal være placeret højst 450 mm over gulvet målt vertikalt fra gulvoverfladen til anordningens øverste punkt. Den anden skal være mindst 800 mm og højst 1 200 mm over gulvet målt vertikalt til anordningens øverste punkt.

Den nederste alarmanordning skal være placeret, så betjeningsanordningen kan nås af en person, der ligger på gulvet. Disse to anordninger skal være placeret på forskellige vertikale overflader i toiletrummet, således at de kan nås fra forskellige positioner.

Alarmaktiveringsanordningen skal være forskellig fra alle andre betjeningsanordninger på toilettet og skal have en anden farve end andre betjeningsanordninger.

Lige ved siden af hver alarmanordning skal der være et skilt i overensstemmelse med bilag N, punkt N.3 og N.7. Skiltet skal beskrive funktionen og de nødvendige handlinger, skal danne kontrast til baggrunden og give tydelig visuel og taktil information.

Det skal inde på toilettet visuelt og akustisk angives, at alarmsystemet er blevet aktiveret.

4.2.2.6.3.2.   Krav til interoperabilitetskomponenten (puslefaciliteter)

Såfremt der ikke er separate puslerum, skal der indbygges puslebord på universaltoilettet, så det er muligt at skifte ble her. I sænket position skal puslebordet være mellem 800 mm og 1 000 mm over gulvniveau. Det skal være mindst 500 mm bredt og 700 mm langt.

Det skal være konstrueret, så det forhindrer et spædbarn i glide ned, må ikke have skarpe kanter og skal kunne bære en vægt på mindst 80 kg.

Hvis puslebordet rager ind i det tilgængelige toiletrum, skal det være muligt at slå det sammen med en styrke på højst 25 newton.

4.2.2.7.   Clearways

Fra vognens indgang skal clearwayen gennem vognen være mindst 450 mm bred fra gulvniveau til en højde på 1 000 mm og 550 mm fra en højde på 1 000 mm til 1 950 mm.

Clearwaybredden mellem forbundne vogne i et enkelt togsæt skal hele tiden være mindst 550 mm målt på plant og lige spor.

Adgang til og fra kørestolspladser, områder med kørestolsadgang og døre med kørestolsadgang skal have en clearwaybredde på mindst 800 mm op til en højde på mindst 1 450 mm på et hvilket som helst punkt. Den pågældende clearway skal være lavet, så den giver mulighed for uhindret bevægelse for referencekørestolen som anført i bilag M.

Ved siden af kørestolspladsen skal der være en vendeplads med en diameter på mindst 1 500 mm, så den handicappede i referencekørestolen kan vende kørestolen. Kørestolspladsen kan være en del af venderadius.

4.2.2.8.   Kundeinformation

4.2.2.8.1.   Generelt

Al information skal være konsekvent og i overensstemmelse med EU-regler eller nationale regler.

Alle oplysninger skal være i overensstemmelse med det generelle rute- og informationssystem, især med hensyn til farve og kontrast i tog, på perroner og ved indgange.

Visuel information skal kunne læses under alle belysningsforhold, når vognen eller stationen er i drift.

Den visuelle information skal danne kontrast til sin baggrund.

Latinske typer med nedadgående streger skal kunne ses tydeligt og skal have en størrelse på minimum 20 % i forhold til de store bogstaver.

Komprimerede typer med nedad- og opadgående streger må ikke bruges.

Det skal være muligt at give information (både akustisk og visuelt) på mere end ét sprog. (Valget og antallet af sprog er jernbanevirksomhedens ansvar under hensyntagen til den enkelte togtjenestes klientel).

Der skal gives følgende oplysninger:

sikkerhedsinformation og sikkerhedsinstruktioner i overensstemmelse med EU-regler eller nationale regler

Akustiske sikkerhedsinstruktioner i tilfælde af nødsituation

advarsels-, forbuds- og påbudsskilte i overensstemmelse med EU-regler eller nationale regler

information om togets rute

information om placeringen af faciliteter i toget

4.2.2.8.2.   Information (skiltning, piktogrammer, induktive loop og nødopkald)

4.2.2.8.2.1.   Krav til delsystemet

Alle sikkerheds-, advarsels-, påbuds- og forbudsskilte skal omfatte piktogrammer og skal udformes i henhold til ISO 3864-1.

Der må på samme sted højst være placeret fem piktogrammer ved siden af hinanden sammen med en retningsgivende pil, der peger i én retning.

Der skal være opsat taktile informationsskilte i:

toiletter, til funktionel information og eventuelt nødopkald

tog, til døråbnings-/lukningsknapper og nødopkald

Reklamer må ikke kombineres med rute- og informationssystemerne.

Der skal opsættes følgende specifikke grafiske symboler og piktogrammer for bevægelseshæmmede:

kørestolssymbol i overensstemmelse med bilag N, punkt N.3 og N.4

vejledende information om bekvemmeligheder med kørestolsadgang

angivelse af placering af dør med kørestolsadgang uden for toget

angivelse af kørestolsplads i toget

angivelse af universaltoiletter

Symbolerne kan kombineres med andre symboler (f.eks.: elevator, lift, toilet osv.).

4.2.2.8.2.2.   Krav til interoperabilitetskomponent

Hvor der er monteret induktive loop, skal disse angives med et skilt i overensstemmelse med bilag N, punkt N.3 og N.5.

Hvor der findes et sted til opbevaring af tung bagage og voluminøse varer, skal dette vises med et grafisk symbol.

Hvis der er opkaldsfaciliteter, så man kan ringe efter hjælp eller oplysninger, skal disse faciliteter angives med et skilt i overensstemmelse med bilag N, punkt N.3 og N.6,

og det skal:

kunne ses og høres, at anordningen er blevet aktiveret

eventuelt være muligt at få supplerende driftsinformationer

hvis der er en nødopkaldsanordning, skal den leve op til bilag N, punkt N.3 og N.7, og:

den skal have visuelle og taktile symboler

det skal kunne ses og høres, at anordningen er blevet aktiveret

det skal om nødvendigt være muligt at få supplerende driftsinformationer.

På universaltoiletter og toiletter med kørestolsadgang, hvor der er hængslede håndlister, skal der være et grafisk symbol, som viser listen i både lodret og vandret position.

4.2.2.8.3.   Information (rutebeskrivelse og pladsreservation)

Den endelige destination eller rute skal vises på togets yderside ind mod perronen ved siden af mindst én af passagerdørene på mindst hver anden vogn i toget.

Hvis togene fungerer i et system, hvor der gives dynamisk visuel information på stationens perroner inden for en afstand af 50 m, og der også gives destinations- eller ruteoplysninger foran på toget, er det ikke obligatorisk at give information på siderne af hver vogn.

Togets endelige destination eller rute skal vises inde i hver vogn.

Togets næste stop skal vises på en sådan måde, at det kan læses fra mindst 51 % af passagersæderne i hver vogn. Disse oplysninger skal vises mindst to minutter før ankomsten til den pågældende station. Hvis den næste station ligger under to minutters planlagt rejse væk, skal næste station vises umiddelbart efter afgang fra den foregående station.

Kravet om, at oplysningen om destination og »næste stop« skal kunne ses fra 51 % af passagersæderne behøver ikke være opfyldt, hvis toget helt eller delvis er opdelt i kupéer med højst 8 sæder, der ligger ud til en korridor. Dog skal et display kunne ses af en person, der står i korridoren uden for en kupé, og skal kunne ses af en passager, der sidder på en kørestolsplads.

Der skal foreligge oplysninger om den rute eller det net, toget kører i, (jernbanevirksomheden skal beslutte, hvorledes disse oplysninger skal gives).

Oplysninger om næste stop kan vises på samme display som den endelige destination. Det skal imidlertid, straks efter at toget er standset, vende tilbage til at vise den endelige destination.

Systemet skal kunne give meddelelser på mere end ét sprog. (Valget og antallet af sprog er jernbanevirksomhedens ansvar under hensyntagen til den enkelte togtjenestes klientel).

Hvis systemet er automatiseret, skal det være muligt at fjerne eller korrigere ukorrekte eller vildledende oplysninger.

Hvis vognen har forbeholdte sæder, skal vognens tal eller bogstav (som brugt i reservationssystemet) vises på eller ved siden af hver dør med typer, der er mindst 70 mm høje.

Hvis sæderne identificeres med tal eller bogstaver, skal sædets tal eller bogstav vises på eller ved siden af hvert sæde med typer, der er mindst 12 mm høje. Disse tal og bogstaver skal danne kontrast til deres baggrund.

Toget skal være udstyret med et højttaleranlæg, der enten skal bruges til rutine- eller nødsituationsmeddelelser af lokomotivføreren eller et andet medlem af togpersonalet, som har særligt passageransvar.

Systemet kan være manuelt, automatiseret eller programmeret på forhånd. Hvis systemet er automatiseret, skal det være muligt at fjerne eller korrigere ukorrekte eller vildledende oplysninger.

Systemet skal bruges til at meddele togets destination og næste stop eller ved afgang fra hvert stop.

Systemet skal bruges til at meddele togets næste stop mindst to minutter før togets ankomst til det pågældende stop. Hvis den næste station ligger under to minutters planlagt rejse væk, skal næste station meddeles umiddelbart efter afgang fra den foregående station.

Den talte information skal have et RASTI-niveau på minimum 0,5 i henhold til IEC 60268-16 del 16, på alle områder. Systemet skal opfylde kravet ved hver sædeplacering og kørestolsplads.

Systemet skal kunne give meddelelser på mere end ét sprog. (Valget og antallet af sprog er jernbanevirksomhedens ansvar under hensyntagen til den enkelte togtjenestes klientel).

Hvis systemet er automatiseret, skal det være muligt at fjerne eller korrigere ukorrekte eller vildledende oplysninger.

4.2.2.8.4.   Information (Krav til interoperabilitetskomponenten)

Hvert stationsnavn (der kan være forkortet) eller ord i meddelelser skal vises i mindst 2 sekunder. Hvis der benyttes rullende display (enten horisontalt eller vertikalt), skal hvert hele ord vises i mindst 2 sekunder, og den horisontale rullehastighed må ikke overstige 6 typer pr. sekund. Der skal bruges Sans Serif fonte, blandet størrelse, til al skriftlig information (dvs. ikke kun store bogstaver).

Store bogstaver og tal, der bruges i eksterne displays foran, skal have en minimumshøjde på 70 mm; sidedisplays på vognsiderne og indvendig skal være på mindst 35 mm.

Inde i togene skal fontstørrelsen være mindst 35 mm for en læseafstand på over 5 000 mm.

Displaytyper på 35 mm skal anses for at være læselige på en synsafstand på op til 10 000 mm.

4.2.2.9.   Højdeændringer

Indvendige trin (andre end trin til udvendig adgang) skal have en højde på maksimalt 200 mm og en dybde på minimum 280 mm, målt ved trappens midterakse. Første og sidste trin skal markeres med en kontraststribe med en dybde på 45-50 mm i trinnenes fulde bredde på både forside og overside af trinnets forkant. For dobbeltdækkertog er det tilladt at reducere denne værdi til 270 mm for trapper op til det øverste dæk.

Det er ikke tilladt at have trin mellem adgangsrummet ved en udvendig dør med kørestolsadgang, kørestolspladsen, en universalsovekupé og universaltoilettet bortset fra et dørtrin, der højst må være 15 mm højt.

For ramper i toget må den maksimale hældning ikke overstige følgende værdier:

Rampelængde

Maksimal hældning (grader)

Maksimal hældning ( %)

> 1 000 mm

4,47

8

600-1 000 mm

8,5

15

Under 600 mm

10,2

18

Bemærk: Disse hældningsgrader skal måles, når vognen er stationær på plant og lige spor.

4.2.2.10.   Håndlister

Alle håndlister, der er monteret på en vogn, skal være runde i snit med en udvendig diameter på 30-40 mm, og de skal have en friafstand på mindst 45mm til alle tilstødende overflader. Hvis en håndliste er buet, skal radius til kurvens inderside være mindst 50mm.

Alle håndlister skal danne kontrast til deres baggrund.

Døre med mere end to indgangstrin skal være forsynet med håndlister på begge sider af døren, der indvendigt er monteret så tæt som praktisk muligt på vognens ydervæg. De skal nå op til en højde på mellem 800 og 900 mm over det første brugbare trin, når man stiger op i toget afhængig af de perronhøjder, det rullende materiel er konstrueret til at blive brugt med og skal være parallelle med trinnets forkant.

Der skal også være en vertikal håndliste, til når man træder ind og ud af toget. Døre med højst to indgangstrin skal være forsynet med vertikale håndlister på begge sider af døren, der indvendigt er monteret så tæt som praktisk muligt på vognens ydervæg. De skal nå fra 700 til 1 200 mm over tærsklen til det første trin.

Hvor overgangens clearway er under 1 000 mm og længere end 2 000 mm, skal der være opsat håndlister eller håndgreb i eller ved siden af overgangene mellem vogne, som er beregnet til passagerer. Hvor overgangens clearway er 1 000 mm bred eller derover, skal der være håndlister eller håndgreb i overgangen.

4.2.2.11.   Sovepladser med kørestolsadgang

Når et tog er udstyret med sovepladser til passagerer, skal det have en vogn med mindst én soveplads med kørestolsadgang, som skal kunne rumme en kørestol som specificeret i bilag M.

Hvis et tog har mere end én vogn med sovepladser til passagererne, skal der være mindst to sovekupéer med kørestolsadgang i toget.

Hvis en jernbanevogn har sovepladser med kørestolsadgang, skal den relevante vogndør på ydersiden være mærket med et skilt i overensstemmelse med bilag N, punkt N.3 og N.4.

Sovepladsen skal have monteret mindst to alarmanordninger, således at en bevægelseshæmmet i tilfælde af fare kan underrette en person, der kan foretage sig det fornødne. Den ene skal være placeret højst 450 mm over gulvet målt vertikalt fra gulvoverfladen til anordningens øverste punkt. Den anden skal være mindst 600 mm og højst 800 mm over gulvet målt vertikalt til anordningens øverste punkt.

Den nederste alarmanordning skal være placeret, så styringen nemt kan nås af en person, der ligger på gulvet. Disse to anordninger skal være placeret på forskellige vertikale overflader i sovekupéen. Alarmanordningerne skal være forskellige fra alle andre betjeningsanordninger i sovekupéen og skal have en anden farve end andre betjeningsanordninger.

Lige ved siden af hver alarmanordning skal der være et skilt i overensstemmelse med bilag N, punkt N.3 og N.7. Skiltet skal beskrive funktionen og de nødvendige handlinger, skal danne kontrast til baggrunden og give tydelig visuel og taktil information.

Det skal inde i sovekupéen visuelt og akustisk angives, at alarmanordningen er blevet aktiveret.

4.2.2.12.   Trinstilling til på- og afstigning

4.2.2.12.1.   Generelle krav

Det skal påvises, at det midterste punkt på trinnets forkant (2) ved hver adgangsdør på begge sider af en vogn, der står centralt på skinnerne i driftsklar stand med nye hjul, men uden passagerer, skal være placeret inden for det areal, der er angivet som »trinplacering« på nedenstående figur 11 og skal opfylde de krav, der forklares nedenfor.

Vognens trinbrætter skal konstrueres, så de opfylder følgende krav afhængig af den perrontype, det rullende materiel skal standse ved under normal drift. Gulvafslutningen ved adgangsdøren skal betragtes som et trin.

Trinnene skal være sådan, at vognens fritrumsprofil opfylder kravene i bilag C til TSI’en for godsvogne.

Krav a) til alt rullende materiel, der under normal drift skal standse ved perroner under en højde på 550 mm:

Det nederste trin (første niveau) skal være placeret ved den laveste grænse for vognens fritrumsprofil ifølge kravene i bilag C til TSI’en for godsvogne, der gælder for denne vogn.

Det nederste trins (første niveau) horisontale position skal være placeret ved den yderste grænse for vognens fritrumsprofil ifølge kravene i bilag C til TSI’en for godsvogne, der gælder for denne vogn.

Krav b) til alt rullende materiel, der under normal drift skal standse ved perroner med en højde på 550 mm:

Et trin skal opfylde kravene i figur 11 og følgende værdier, når vognen standser i sin nominelle position

 

δh mm

δv+ mm

δv- mm

på et plant, lige spor

200

230

160

på et spor med en kurveradius på 300 m

290

230

160

Krav c) til alt rullende materiel, der under normal drift skal standse ved perroner med en højde på 760 mm:

Et trin skal opfylde kravene i figur 11 og følgende værdier, når vognen standser i sin nominelle position

 

δh mm

δv+ mm

δv- mm

på et plant, lige spor

200

230

160

på et spor med en kurveradius på 300 m

290

230

160

Krav d) til alt rullende materiel, der under normal drift både skal standse ved perroner med en højde på 760 mm og perroner med en højde på 550 mm eller derunder, og som har to indstigningstrin eller derover:

Ud over de relevante krav ovenfor skal et trin opfylde kravene i figur 11 og de følgende værdier, når vognen er standset i sin nominelle position på grundlag af en nominel perronhøjde på 760 mm

 

δh mm

δv+ mm

δv- mm

på et plant, lige spor

380

230

160

på et spor med en kurveradius på 300 m

470

230

160

Image

4.2.2.12.2.   På- og afstigningstrin

Alle på- og afstigningstrin skal være skridsikre og skal have samme effektive fribredde som dørbredden.

Indvendige trin til udvendig adgang skal have en maksimal højde på 200 mm og en dybde på mindst 240 mm mellem trinnets vertikale kanter. Hvert trin skal have same lodrette højde. Første og sidste trin skal markeres med en kontraststribe med en dybde på 45-50 mm i trinnenes fulde bredde på både forside og overside af trinnets forkant.

Hvert trins højde kan øges til højst 230 mm, hvis det kan påvises, at dette medfører, at det samlede antal nødvendige trin kan reduceres med ét. (Hvis der skal f.eks. skal tilbagelægges en vertikal afstand på 460 mm, kan det påvises, at man ved at bruge trin på højst 230 mm nedsætter antallet af nødvendige trin fra 3 til 2.)

Et fast eller bevægeligt, udvendigt adgangstrin skal have en maksimal højde på 230 mm mellem trinnene og en dybde på mindst 150 mm. Såfremt der er monteret et trinbræt, og det er en udvidelse af dørtrinnet uden på vognen, og der ikke er nogen niveauændring mellem trinbræt og vogngulv, skal dette ikke anses for at være et trin i denne specifikations forstand. Et minimalt niveaufald på højst 60 mm mellem adgangsrummets gulvoverflade og overfladen uden for vognen, der bruges til at styre og tætne døren, er også tilladt og skal ikke betragtes som et trin.

Adgang til vognens adgangsrum skal sikres med højst 4 trin, hvoraf ét kan være udvendigt.

4.2.2.12.3.   Indstigningshjælpemidler

4.2.2.12.3.1.   Generelt

Indstigningshjælpemidler skal opfylde kravene i følgende oversigt:

Brug af indstignings-hjælpemidlet

Ikke tilgængeligt for kørestolsbrugere

Både tilgængeligt for kørestolsbruger og andre brugere

Kun tilgængeligt for kørestolsbrugere

Indstignings-hjælpemidlets kategori*

Bevægeligt trin

Rampe

Lift

Andre anordninger

Forbindelsestrin

Andre anordninger

 

Andre anordninger

 

Generelle krav ifølge:

kategori A

kategori A

kategori B

 

kategori B

 

4.2.2.12.3.2.   Adgang til indstigningshjælpemidler for kørestolsbrugere

Når en togdør med kørestolsadgang skal være åben under normal drift ved en perron på en station, der har hindringsfrie adgangsstrækninger i overensstemmelse med 4.1.2.3.1, skal der være et indstigningshjælpemiddel, som kan bruges mellem den pågældende dør og perronen, så en passager i kørestol kan stige af eller på, med mindre det påvises, at mellemrummet mellem dørens dørtrinskant og perronkanten er højst 75 mm målt horisontalt og højst 50 mm målt vertikalt.

Det skal i specifikationerne for det rullende materiel anføres, hvor kanten på de perroner, som det rullende materiels indstigningshjælpemidler passer til i overensstemmelse med foregående afsnit, skal være placeret.

Såfremt der højst er 30 km mellem stationerne på samme rute med perroner, det rullende materiel skal benytte, og som er udstyret med indstigningshjælpemidler til kørestolsbrugere, skal det ikke være obligatorisk, at det rullende materiel er udstyret med sådanne hjælpemidler.

Den ansvarlige infrastrukturforvalter (eller stationsleder(e), hvis de har ansvaret) og jernbanevirksomhed skal blive enige om forvaltningen af indstigningshjælpemidlet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser med henblik på at fastslå, hvem der har ansvaret for at tilvejebringe de nødvendige indstigningshjælpemidler. Infrastrukturforvalteren (eller stationslederen(erne)) og jernbanevirksomheden skal sikre, at den ansvarsdeling, de aftaler, er den mest bæredygtige samlede løsning.

I sådanne aftaler skal der fastsættes følgende:

de perroner, hvor infrastrukturforvalteren eller stationslederen skal sørge for et indstigningshjælpemiddel og det rullende materiel, det skal bruges sammen med

de perroner, hvor jernbanevirksomheden skal sørge for et indstigningshjælpemiddel og det rullende materiel, det skal bruges sammen med

det rullende materiel, hvor jernbanevirksomheden skal sørge for et indstigningshjælpemiddel og den perron, hvor det skal bruges

de specifikke regler for togs standsning med henblik på at opfylde reglerne i punkt 4.1.2.19 (område for indstigningshjælpemidler til kørestolsbrugere).

I sit sikkerhedsstyringssystem skal jernbanevirksomheden anføre, hvilke forpligtelser den har ifølge til disse aftaler, og hvordan den har til hensigt at opfylde dem.

I sit sikkerhedsstyringssystem skal infrastrukturforvalteren anføre, hvilke forpligtelser den har ifølge til disse aftaler, og hvordan den har til hensigt at opfylde dem.

I ovenstående afsnit anses den stationsleder, der har ansvaret for perronerne, som en infrastrukturforvalter i henhold til direktiv 91/440/EF, artikel 3: definition af infrastruktur og til forordning 2598/70/EF.

4.2.2.12.3.3.   Generelle krav kategori A

Krav til interoperabilitetskomponenten.

Anordningen skal kunne modstå en koncentreret nedadgående vertikal belastning på 2 kN, der påføres et overfladeareal på 100 mm gange 200 mm et hvilket som helst sted på den eksponerede trinoverflade uden at forårsage permanent deformation.

Anordningen skal på sin eksponerede overflade kunne modstå en fordelt, nedadgående, vertikal belastning på 4 kN pr. meter trinlængde uden at forårsage væsentlig permanent deformation.

Der skal være installeret en passende mekanisme for at sikre anordningens stabilitet i aktiveret og tilbagetrukket position.

Anordningens overflade skal være skridsikker og skal have samme effektive fribredde som dørens bredde.

Anordningen skal være forsynet med en mekanisme, der kan stoppe trinnets bevægelse, hvis dens forkant kommer i kontakt med en genstand eller person, når trinnet er i bevægelse.

Den maksimale kraft, anordningen udøver, skal opfylde følgende:

Den maksimale kraft, anordningen udøver i åbningsretningen, må ikke overstige spidskraften på 300 N, når den rammer en forhindring.

Når passagerer forventes at stå på en vertikalt bevægelig anordning i en vogn, må trinnet ikke bevæge sig med en vertikal kraft på 150 N udøvet på et område på 80 mm i diameter et hvilket som helst sted på trinnets overflade.

Anordningen skal have indbygget en nødmetode til brug og anbringelse i tilfælde af strømsvigt til trinnet.

4.2.2.12.3.4.   Generelle krav kategori B

Krav til interoperabilitetskomponenten:

Hvis der er indstigningshjælpemidler på jernbanestationerne, skal de kunne rumme en kørestol med de specifikationer, der er anført i bilag M:

Anordningens overflade skal være skridsikker og skal have en effektiv fribredde på mindst 760 mm undtagen lifte, hvor 720 mm er tilladt. Hvis pladen er under 900 mm bred, skal den have ophøjede kanter på begge sider for at forhindre, at mobilitetshjælpemidlets hjul kører af.

Anordningen skal kunne modstå en vægt på mindst 300 kg placeret midt på rampen og fordelt over et areal på 660 mm gange 660 mm.

4.2.2.12.3.5.   Specifikke krav til bevægelige trin

Et bevægeligt trin er en fuldautomatisk anordning, der er indbygget i vognen og aktiveres sammen med døråbnings/-lukningssekvenserne.

Det er tilladt at bruge bevægelige trin, forudsat at de opfylder kravene til den valgte fritrumsprofil for det rullende materiel ifølge bilag C til TSI’en om godsvogne.

Hvis det bevægelige trin går ud over det tilladte i henhold til målreglerne, skal toget være standset, når trinnet foldes ud.

Forlængelsen af det bevægelige trin skal være afsluttet, før døråbningen giver passagererne mulighed for at krydse, og omvendt kan fjernelsen af trinnet først påbegyndes, når døråbningen ikke længere giver bevægelseshæmmede passagerer mulighed for at krydse.

4.2.2.12.3.6.   Specifikke krav til transportable ramper

Krav til interoperabilitetskomponenten.

Når personalet betjener anordningen manuelt, skal den være sikkert indrettet, og det skal kun kræve et minimum af anstrengelse at betjene den.

Hvis indstigningsanordningen er elektrisk, skal den i nødsfald kunne bruges manuelt i tilfælde af strømsvigt. En sådan metode skal kunne bruges på en måde, der er ufarlig for både passageren og operatøren.

En adgangsrampe skal enten placeres manuelt af personalet, hvad enten den opbevares på perronen eller i toget, eller skal være halvautomatisk og styres mekanisk af personalet eller af passageren.

Rampens overflade skal være skridsikker og skal have en effektiv fribredde på mindst 760 mm.

Ramper skal have ophøjede kanter på begge sider for at forhindre, at mobilitetshjælpemidlets hjul glider af.

Forhøjningerne i begge ender af rampen skal være skrå og må ikke være højere end 20 mm. De skal være forsynet med advarselsstriber i kontrasterende farver.

Når rampen benyttes til ind- eller udstigning, skal den være sikret under brug, således at den ikke kan forskubbe sig under af- og pålæsning.

Ramper, herunder transportable ramper, skal opbevares i et sikkert rum, så de ikke kolliderer med en passagers kørestol eller mobilitetshjælpemiddel eller forårsager farer for passagererne i tilfælde af en pludselig standsning.

En rampes hældning må maksimalt være på 10,2 grader (18 %). Denne maksimale værdi kan gøre det nødvendigt for passageren at få hjælp.

Krav til delsystemet

Ramper, herunder transportable ramper, skal opbevares i et sikkert rum, så de ikke kolliderer med en passagers kørestol eller mobilitetshjælpemiddel eller forårsager farer for passagererne i tilfælde af en pludselig standsning.

4.2.2.12.3.7.   Specifikke krav til halvautomatiske ramper

Krav til interoperabilitetskomponenten.

En halvautomatisk ramme skal være forsynet med en anordning, der kan stoppe trinnets bevægelse, hvis dets forkant kommer i kontakt med en genstand eller person, når pladen er i bevægelse.

En rampes hældning må maksimalt være på 10,2 grader (18 %). Denne maksimale værdi kan gøre det nødvendigt for passageren at få hjælp.

Krav til delsystemet

En kontrol skal sikre, at vognen ikke kan bevæges, når en halvautomatisk rampe ikke er fastgjort.

4.2.2.12.3.8.   Specifikke krav til forbindelsestrin

Krav til interoperabilitetskomponenten.

Et forbindelsestrin er en fuldautomatisk anordning, der er indbygget i vognen og aktiveres sammen med døråbnings/-lukningssekvenserne. Det forbliver horisontalt uden støtte på perronen.

4.2.2.12.3.9.   Specifikke krav til løfteanordninger i toget

Krav til interoperabilitetskomponenten.

En lift i toget er en løfteanordning, der er indbygget i en vogndør, og som skal bruges af togpersonalet. Systemet skal kunne klare den maksimale højdeforskel mellem vognens gulv og perronen på den station, hvor det skal bruges.

Hvor der bruges en lift i toget, skal den overholde følgende krav:

Eventuelle betjeningsanordninger til at bruge liften, sænke den til gulvniveau, hejse den op og fastgøre den, skal kræve et kontinuerligt, manuelt tryk af operatøren og må ikke give mulighed for misbrug af liften, når denne er i brug.

Liften skal i nødsfald kunne bruges og sænkes til gulvniveau med en bruger i liften, og den tomme lift skal kunne hejses op og fastgøres i tilfælde af strømsvigt.

Ingen del af løfteplatformen skal bevæge sig med en hastighed på over 150 mm/sek. under sænkning og løft af en bruger, og hastigheden må ikke overstige 300 mm/sek. under brug eller fastgørelse (undtagen hvis liften bruges eller fastgøres manuelt). Løfteplatformens maksimale horisontale og vertikale acceleration, når den er i brug, skal være 0,3 g.

Løfteplatformen skal være udstyret med barrierer for at forhindre, at kørestolens hjul ruller ud over platformen, når liften er i brug.

En bevægelig barriere eller et karakteristisk konstruktionskendetegn skal forhindre, at kørestolen ruller ud over den kant, der er tættest på vognen, før liften er kommet op i øverste stilling.

Hver side af løfteplatformen, der er længere end vognen i hævet stilling skal have en barriere på mindst 25 mm i højden. Disse stopkanter må ikke forhindre manøvrering ind eller ud af gangen.

Stopkanten i læssesiden (den yderste stopkant), der fungerer som læsserampe, når liften er i gulvniveau, skal være tilstrækkelig, når den er hævet eller lukket, til at forhindre, at en elektrisk kørestol vælter ud over den eller trykker den ned; ellers skal der være et ekstra system.

Liften skal give mulighed for, at kørestolen både kan vende indad og udad.

Der skal være et sikkert opbevaringssystem, der kan garantere, at den fastgjorte lift ikke kolliderer med en passagers kørestol eller mobilitetshjælpemiddel eller forårsager risici for passagererne.

Når liften er i opbevaringsposition, skal døren have en brugbar bredde på mindst 800 mm.

Krav til delsystemet

Liften skal sikre, at vognen ikke kan køre, når liften ikke er fastgjort.

4.2.3.   Funktionelle og tekniske specifikationer for grænsefladerne

Da der i øjeblikket ikke foreligger TSI’er vedrørende det konventionelle jernbanesystem for rullende materiel til passagertrafik og for infrastruktur, er dette punkt fortsat udestående.

Der er ingen grænseflade med delsystemet for styringskontrol og signaler.

Grænsefladerne med delsystemet drift er beskrevet i punkt 4.1.4 »Driftsregler«.

4.2.4.   Driftsregler

Følgende driftsregler indgår ikke i vurderingen af rullende materiel.

Denne TSI indeholder ingen driftsregler for evakuering i tilfælde af farlige situationer, kun de relevante tekniske krav. Formålet med de tekniske krav til rullende materiel er at fremme evakueringen af alle, herunder bevægelseshæmmede.

På baggrund af de væsentlige krav i punkt 3 er driftsreglerne for delsystemet rullende materiel ifølge det tekniske anvendelsesområde som defineret i punkt 1.1 for denne TSI følgende:

Generelt

Jernbanevirksomheden skal have en nedskrevet politik for at sikre, at alle kategorier af bevægelseshæmmede har adgang til det rullende materiel til passagertrafik i hele driftstiden i overensstemmelse med de tekniske krav i denne TSI. Endvidere skal politikken i givet fald være forenelig med infrastrukturforvalterens eller stationslederens politik (jf. punkt 4.2.4). Politikken skal gennemføres ved tilvejebringelse af relevant information til medarbejderne, procedurer og efteruddannelse. Politikken for rullende materiel skal omfatte, men ikke være begrænset til, driftsregler for følgende situationer:

Adgang til og reservation af forbeholdte sæder

Der findes to mulige forhold i forbindelse med sæder, der er klassificeret som »forbeholdte«; (i) ikke-reserverede og (ii) reserverede (jf. punkt 4.2.2.2.1). I tilfælde (i) vil driftsreglerne blive rettet mod de øvrige passagerer (dvs. skiltning) med anmodning om, at de sikrer, at bevægelseshæmmede af alle kategorier, der er berettigede til at benytte disse sæder, får forret hertil, og at optagede forbeholdte sæder i givet fald skal overlades rette vedkommende. I tilfælde (ii) skal driftsreglerne gennemføres af jernbanevirksomheden for at sikre, at billetreservationssystemet er rimeligt over for bevægelseshæmmede. Sådanne regler vil sikre, at forbeholdte sæder indledningsvis kun kan reserveres af bevægelseshæmmede indtil et bestemt skæringstidspunkt forud for afgangen. Det skal også give mulighed for, at en person med en ledsagehund kan reservere to pladser — én til den bevægelseshæmmede og én til hunden. Efter dette tidspunkt vil forbeholdte sæder blive tilgængelige for samtlige passagerer, herunder bevægelseshæmmede.

Transport af ledsagehunde

Der skal laves driftsregler for at sikre, at en bevægelseshæmmet med en ledsagehund ikke skal betale ekstra.

Adgang til og reservation af kørestolspladser

Ovenstående adgang til forbeholdte sæder samt reservationsregler skal også gælde for kørestolspladser (jf. punkt 4.2.2.3) bortset fra, at kørestolsbrugere er den eneste kategori af bevægelseshæmmede, der har fortrinsret. Endvidere skal driftsreglerne sikre (i) ureserverede eller (ii) reserverede sidepladser til ledsagere (ikke-bevægelseshæmmede) ved siden af eller over for kørestolspladsen. Med klapsæder kan kørestolspladser omdannes til almindelige pladser.

Adgang til og reservation af sovepladser med universaladgang

Ovenstående regler for reservation af forbeholdte sæder gælder også for sovepladser med universaladgang (jf. punkt 4.2.2.3). Imidlertid skal driftsreglerne forhindre ureserveret benyttelse af sovepladser med universaladgang (dvs. der skal altid reserveres på forhånd).

Kørestolspladsalarm (alarmsystem for kørestolsbrugere)

Der skal gennemføres driftsregler for at sikre, at togpersonalet reagerer og handler korrekt i tilfælde af aktivering af nødalarmen fra kørestolspladsen (jf. 4.2.2.3).

Togpersonalets aktivering af udvendige døre

Der skal gennemføres driftsregler vedrørende proceduren for togpersonalets aktivering af udvendige døre for at sikre alle passagerers sikkerhed, herunder bevægelseshæmmede (jf. punkt 4.2.2.4.1).

Togpersonale — Alarmsystem på universaltoiletter

Der skal gennemføres driftsregler for at sikre, at togpersonalet reagerer og handler korrekt i tilfælde af aktivering af nødalarmen på universaltoilettet (jf. 4.2.2.6.3) fra alle passagerer, herunder bevægelseshæmmede.

Akustiske sikkerhedsinstruktioner i tilfælde af nødsituation

Der skal gennemføres driftsregler for udsendelse af akustiske sikkerhedsinstruktioner til passagererne i en nødsituation (jf. punkt 4.2.2.8.1). Disse regler skal omfatte instruktionernes art og udsendelsen heraf.

Visuel information — Kontrol med reklamer

Der skal gennemføres driftsregler for at undgå, at passagerernes opmærksomhed om visuel information eventuelt distraheres af reklamer (jf. punkt 4.2.2.8.2). Disse regler skal vedrøre reklamernes placering, dimensioner og belysning.

Automatiske informationssystemer — Manuel korrektion af ukorrekt eller vildledende information

Der skal gennemføres driftsregler for togpersonalets validering af og mulighed for at korrigere fejlagtig automatisk information (jf. punkt 4.2.2.8).

Regler for meddelelse af endelig destination og næste stop

Der skal gennemføres regler for at sikre, at næste stop meddeles senest 2 minutter før standsningen (jf. punkt 4.2.2.8).

Sprog, der skal anvendes til meddelelser i tog

Meddelelser i tog kan være indtalt på forhånd eller være direkte. I begge tilfælde skal der gennemføres driftsregler for at begrunde, hvilke sprog der bruges under skyldig hensyntagen til rutens/ruternes passagerers typiske nationalitetsprofil vedrørende talt(e) sprog (jf. punkt 4.2.2.8).

Alarmsystem i sovekupéer

Der skal gennemføres driftsregler for at sikre, at togpersonalet reagerer og handler korrekt i tilfælde af aktivering af nødalarmen i sovekupéen (jf. 4.2.2.11) fra alle passagerer, herunder bevægelseshæmmede.

Regler om togsammensætning, der skal sikre, at indstigningshjælpemidler til kørestole kan bruges i forhold til perronernes placering

Der skal gennemføres driftsregler for at tage hensyn til variationer i togsammensætningen, således at der kan fastlægges sikre driftsområder for indstigningshjælpemidler til kørestole i forhold til togenes standsningssteder.

Sikkerhed for manuelle og elektriske indstigningshjælpemidler til kørestole

Der skal gennemføres driftsregler for tog- og stationspersonalets betjening af indstigningshjælpemidler. I tilfælde af manuelle anordninger skal der være procedurer til at sikre, at de kun kræver et minimum af anstrengelse fra personalets side. I tilfælde af elektriske anordninger skal der være procedurer til at sikre fejlsikker betjening i tilfælde af strømsvigt. Der skal gennemføres en driftsregel for tog- eller stationspersonalets brug af den mobile sikkerhedsbarriere, der er monteret på kørestolslifte.

Der skal gennemføres driftsregler for at sikre, at tog- og stationspersonalet kan betjene indstigningsramperne sikkert, dvs. bruge, sikre, hæve, sænke og anbringe ramperne.

Hjælp til kørestolsbrugere

Der skal gennemføres driftsregler for at sikre, at personalet er klar over, at kørestolsbrugere kan have brug for hjælp til at stige på og af toget, og at de om nødvendigt skal sørge for denne hjælp.

Bevægelseshæmmede skal eventuelt bestille denne hjælp på forhånd for at sikre, at der er uddannede medarbejdere til rådighed.

Perron — Driftsområde for indstigningshjælpemiddel til kørestole

Jernbanevirksomheden og infrastrukturforvalteren eller stationslederen skal sammen definere, hvor på perronen hjælpemidlet forventes at blive brugt og skal påvise validiteten heraf. Dette område skal være kompatibelt med de eksisterende perroner, hvor toget forventes at standse.

En følge af ovenstående er, at togets standsningssted i nogle tilfælde skal tilpasses for at leve op til dette krav.

Driftsreglerne skal gennemføres for at tage hensyn til variationer i togsammensætning (jf. punkt 4.1.2.19), således at togenes standsningssted kan fastlægges i forhold til indstigningshjælpemidlets driftsområder.

Nødmetode til at bruge bevægelige trin

Der skal gennemføres driftsregler til fastgørelse eller brug af forbindelsestrin i tilfælde af strømsvigt.

Transport af barnevogne

Der skal gennemføres driftsregler for transport af barnevogne.

Transport af bagage

Der skal gennemføres driftsregler for transport af bagage.

Drift af kombinationer af rullende materiel, der både opfylder og ikke opfylder betingelserne i TSI’en om bevægelseshæmmede

Når der sammensættes et tog af en blanding af rullende materiel, som både opfylder og ikke opfylder betingelserne, skal der gennemføres driftsbetingelser for at sikre, at der er mindst to kørestolspladser i toget, som lever op til kravene i TSI’en om bevægelseshæmmede. Såfremt der er toiletter i toget, skal det også sikres, at kørestolsbrugeren har adgang til et universaltoilet.

Ved den slags kombinationer af rullende materiel skal der være procedurer til at sikre, at der forefindes visuel og akustisk ruteinformation i alle vogne.

Det accepteres, at de dynamiske informationssystemer og alarmanordninger ved kørestolspladsen eller på universaltoilettet ikke fungerer fuldt ud i disse togsammensætninger.

Sammensætning af tog bestående af individuelle vogne, der opfylder betingelserne i TSI’en om bevægelseshæmmede

Når vogne, som er blevet vurderet enkeltvis ifølge punkt 6.2.7, sammensættes til et tog, skal der foreligge procedurer til at sikre, at hele toget opfylder alle relevante bestemmelser i punkt 4.2 i denne TSI.

4.2.5.   Vedligeholdelsesregler

På baggrund af de væsentlige krav i punkt 3 er vedligeholdelsesreglerne for delsystemet rullende materiel ifølge det tekniske anvendelsesområde som defineret i punkt 1.1 for denne TSI følgende:

Hvis en facilitet, der er indbygget af hensyn til bevægelseshæmmede, bliver defekt (herunder taktile skilte), skal jernbanevirksomheden sikre, at der er procedurer, som sikrer at den pågældende facilitet bliver repareret eller udskiftet senest 6 arbejdsdage efter, at defekten er rapporteret.

4.2.6.   Faglige kvalifikationer

De medarbejdere, der skal drive og vedligeholde delsystemet rullende materiel ifølge det tekniske anvendelsesområde som defineret i punkt 1.1 og i henhold til punkt 4.2.4, som indeholder den liste over driftsregler, der er omfattet af denne TSI, skal have følgende faglige kvalifikationer:

Den faglige uddannelse for medarbejdere, der udfører opgaver som togpersonale, løser serviceopgaver og yder hjælp til passagerer på en station og sælger billetter, skal omfatte emnet bevidsthed om og ligebehandling af handicappede, herunder hver kategori af bevægelseshæmmedes særlige behov.

Den faglige uddannelse af ingeniører og ledere med ansvar for vedligeholdelse og drift af togene skal omfatte emnet bevidsthed om og ligebehandling af handicappede, herunder hver kategori af bevægelseshæmmedes særlige behov.

4.2.7.   Sundheds- og sikkerhedsbetingelser

Der er ingen særlige krav i anvendelsesområdet for denne TSI for sundheds- og sikkerhedsbetingelserne for de medarbejdere, der skal drive delsystemet rullende materiel eller for gennemførelsen af TSI’en.

4.2.8.   Register over rullende materiel

Kravene til registret over rullende materiel med hensyn til denne TSI er som følger:

Registret over rullende materiel skal inkludere følgende generelle oplysninger om hver type rullende materiel:

en generel beskrivelse af typen af rullende materiel (herunder maksimal driftshastighed og antal faste sæder)

jernbanevirksomheden, der driver det rullende materiel, og ejeren af det rullende materiel, hvis det er en anden

medlemsstaten, der godkender det rullende materiel i forbindelse med denne TSI

det rullende materiels klassenummer og individuelle vognnumre

konstruktøren af det rullende materiel

den dato, det rullende materiel blev indsat i offentlig passagerbefordring

de ruter, det rullende materiel har driftstilladelse til

datoen for erklæringen om det rullende materiels overensstemmelse med kravene i denne TSI

navnet på det bemyndigede organ, der har certificeret denne overensstemmelse

togkonfigurationen(erne) for det rullende materiel, når det drives i overensstemmelse med denne TSI

Endvidere skal der for hver rullende materielenhed anføres følgende træk, der beskrives i forhold til de relevante punkter i TSI’en som følger:

antal forbeholdte sæder ifølge punkt 4.2.2.2.

antal kørestolspladser ifølge punkt 4.2.2.3.

antal toiletter ifølge punkt 4.2.2.6.

eventuelt antal sovepladser med kørestolsadgang ifølge punkt 4.2.2.11.

vognens gulvhøjde og placering af alle trin til på- og afstigning ifølge punkt 4.2.2.12.1, 4.2.2.12.2 og 4.2.2.12.3.

perronhøjder (herunder eventuelle særtilfælde), som det rullende materiel skal passe til ifølge punkt 4.2.2.12.1.

beskrivelse af eventuelt indbyggede indstigningshjælpemidler ifølge punkt 4.2.2.12.4.

beskrivelse af eventuelt transportable indstigningshjælpemidler, som det rullende materiel automatisk har med ifølge punkt 4.2.2.12.4.

Hvor der er anvendt nationale regler med henblik på at sikre overensstemmelse med denne TSI, skal de relevante regler og bestemmelser anføres i forhold til det relevante punkt i registret.

Såfremt registreringsmedlemsstaten ændres, skal den oprindelige registreringsstat give indholdet af registret over rullende materiel for det pågældende rullende materiel vedrørende denne TSI videre til den nye registreringsstat.

Oplysningerne i registret over rullende materiel er nødvendigt for:

medlemsstaten, som skal bekræfte, at det rullende materiel opfylder kravene i denne TSI

infrastrukturforvalteren, som skal bekræfte, at det rullende materiel er kompatibelt med den infrastruktur, det skal drives på

jernbanevirksomheden, som skal bekræfte, at det rullende materiel kan opfylde dens krav.

4.3.   Definitioner af udtryk, der bruges i denne TSI

Håndfladebetjent

Håndfladebetjent betyder, at anordningen skal kunne betjenes med håndfladen eller en hvilken som helst del af hånden i arbejdsposition, uden at hånden behøver være åben. Konstruktionsbehovet skyldes, at passagerer med ledsmerter, f.eks. på grund af leddegigt, måske ikke kan udøve nogen kraft med en fingerspids (og sandsynligvis vil påføres ubehag eller smerte, hvis de prøver). Mange vil ikke kunne sprede deres fingre for at gøre det.

Kontrast

Når to tilstødende overflader påføres farve for at give tilstrækkelig kontrast, vil kontrasten mellem farverne afgøres af lysrefleksionsværdien, farvetonen og af hver farves kromatiske værdi.

I denne TSI skal »kontrast« vurderes ved den spredte lysrefleksionsværdi, men kan øges ved variation i farvetone og kroma.

»Kontrast ved den spredte lysrefleksionsværdi« skal betyde kontrast mellem overflader som beskrevet i følgende formel:

Formula

K

=

kontrast

L0

=

genstandens spredte lysrefleksionsværdi

Lh

=

baggrundens eller den tilstødende overflades spredte lysrefleksionsværdi.

Når der er tale om kontrast i denne TSI, skal minimumsværdien for K være lig med 0,3.

Hvor L er lysstyrken af det spredte lys, der reflekteres i en bestemt retning fra et element af overfladen, divideret med arealet af det element, som projiceres i samme retning.

Det er ikke tilladt at danne kontrast med en kombination af farverne rød og grøn.

Målingen af den spredte lysrefleksionsværdi skal gennemføres i overensstemmelse med EU-standarder eller nationale standarder.

Kontrastniveauet i farvetone afgøres af de to farvers nærhed inden for farvespektret, således at farver, der ligger tæt på hinanden inden for spektret, vil danne mindre kontrast end dem, der ligger længere fra hinanden.

Kromaværdien i en hvilken som helst farvedefinition beskriver dens styrke og mætningsniveau. Jo mere mættet en farve er, jo større intensitet vil den have.

Første trin

Det »første trin« betyder det første trin i en vogn, som en passager skal bruge for at stige på eller af et tog. Dette vil normalt være det trin, der er tættest på perronkanten. Det kan være et fast eller bevægeligt trin.

Skridsikker

»Skridsikker« betyder, at enhver overfladefinish skal være tilstrækkeligt ru eller på anden vis specielt sammensat, så friktionen mellem overfladen og en persons sko eller mobilitetshjælpemiddel bevares på et acceptabelt niveau i både våd og tør tilstand.

Det skal bemærkes, at der ikke findes noget fælles eller universelt godkendt system til at fastsætte friktionskoefficienten, når gulvoverfladers skridsikkerhed defineres.

For rullende materiel skal det derfor være tilstrækkeligt at påvise, at den statiske friktionskoefficient mellem en bestemt »skridsikker« overflade og en sko med gummisål opnår en minimumsværdi på 0,35, selv når overfladen gøres våd med rent vand, ved måling under anvendelse af en nationalt eller internationalt anerkendt målemetode. Den gummikvalitet, der bruges i testen, skal anføres sammen med testresultaterne og skal være repræsentativ for de materialetyper, som anvendes i fremstillingen af sko, der sælges til hverdagsbrug i EU’s medlemsstater.

For infrastruktur skal der gælde nationale regler for lignende bestemte overflader i bygninger.

»Taktile skilte« og »taktile betjeningsanordninger«

»Taktile skilte« og »taktile betjeningsanordninger« er skilte eller betjeningsanordninger, herunder ophøjede piktogrammer, ophøjede typer eller brailleskrift. For taktile piktogrammer og skrifttyper skal dybden være mindst 0,5 mm hævet over overfladen, de må ikke være graveret og skal have kvadratiske kanter (dvs. ikke rundede eller skarpe).

Mellemrummene mellem typer eller piktogrammer skal gøre det muligt, at begge sider af det prægede bogstav, tal eller symbol kan føles med fingrene i en enkelt håndbevægelse.

Typer og tal skal være mindst 15 mm høje.

Den nationale braillestandard skal anvendes, når der bruges brailleskrift. Braillepunktet skal være kuppelformet. Der skal bruges uforkortet braille til enkelte ord, og der skal være indbygget en lydgiver.

Stationsleder

Stationslederen er den enhed, som er ansvarlig for den daglige ledelse af stationen. Denne funktion kan udføres af jernbanevirksomheden, infrastrukturforvalteren eller en tredje part.

Sikkerhedsinformation

Sikkerhedsinformation er den information, passagererne skal have, således at de på forhånd kan vide, hvordan de skal handle i en nødsituation.

Sikkerhedsinstruktioner

Sikkerhedsinstruktioner er de instruktioner, passagererne skal have, når der opstår en nødsituation, således at de kan forstå, hvad de skal gøre.

Clearway

En clearway er et område uden forhindringer, således at man i en vogn kan bevæge sig til områder som anført i punkt 4.

Overgang

En overgang er det sted, passagererne går igennem for at komme fra den ene vogn i toget til den næste.

5.   INTEROPERABILITETSKOMPONENTER

5.1.   Definition

Ifølge artikel 2, litra d), i direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF er interoperabilitetskomponenter »hver enkelt del, gruppe af dele, underenhed eller komplet enhed af materiel, som indgår i eller er bestemt til at indgå i et delsystem, som er direkte eller indirekte afgørende for interoperabiliteten i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog. Begrebet »komponent« omfatter både materielle og immaterielle objekter, f.eks. programmel«.

5.2.   Nyskabende løsninger

Som anført i punkt 4 i denne TSI kan nyskabende løsninger kræve nye specifikationer og/eller vurderingsmetoder. Disse specifikationer og vurderingsmetoder skal udvikles ved hjælp af den proces, der er beskrevet i punkt 6.1.3.

5.3.   Liste over komponenter

Interoperabilitetskomponenterne er dækket af de relevante bestemmelser i direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF og er anført nedenfor:

5.3.1.   Infrastruktur

Følgende punkter er identificeret som interoperabilitetskomponenter for infrastruktur:

 

Udstyr til visuel information af passagerer

 

Indstigningshjælpemidler

 

Trykknapper

 

Puslerum

 

Taktil skiltning

 

Billetautomater

5.3.2.   Rullende materiel

Følgende punkter er identificeret som interoperabilitetskomponenter for rullende materiel:

 

Standard- og universaltoiletmoduler

 

Passagerinformationsudstyr (akustisk og visuelt)

 

Alarmanordninger til passagerer

 

Indstigningshjælpemidler

 

Trykknapper

 

Puslerum

 

Visuel og taktil skiltning

5.4.   Komponenternes ydeevne og specifikationer

5.4.1.   Infrastruktur

De specifikationer, der skal respekteres, er opstillet i de relevante bestemmelser i punkt 4.1 som anført nedenfor.

 

Udstyr til visuel information af passagerer (4.1.2.11.2 og bilag N.)

 

Indstigningshjælpemidler (4.1.2.21.2)

 

Taktile trykknapper (4.1.2.4)

 

Puslerum (4.1.2.7.2)

 

Taktil skiltning (4.1.2.11)

 

Billetautomater (4.1.2.9.2)

5.4.2.   Rullende materiel

De specifikationer, der skal respekteres, er opstillet i de relevante bestemmelser i punkt 4.2 som anført nedenfor.

 

Toiletmoduler (4.2.2.6)

 

Udstyr til visuel information af passagerer (4.2.2.8.3 og bilag N.)

 

Alarmanordninger til passagerer:

En person skal kunne betjene alarmanordningerne med sin håndflade, og det skal ikke kræve en styrke på over 30 newton.

Indstigningshjælpemidler (4.2.2.12.3)

 

Trykknapper:

Trykknapper skal kunne betjenes med en styrke på højst 15 newton

 

Puslerum (4.2.2.6.3.2)

 

Visuel og taktil skiltning (4.2.2.8.1, 4.2.2.8.2 og bilag N)

6.   VURDERING AF OVERENSSTEMMELSE OG/ELLER ANVENDELSESEGNETHED

6.1.   Interoperabilitetskomponenter

6.1.1.   Overensstemmelsesvurdering (generelt)

En EF-erklæring om overensstemmelse eller en EF-erklæring om anvendelsesegnethed i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, og bilag IV, punkt 3, i direktiv 2001/16/EF ændret ved direktiv 2004/50/EF skal udfærdiges af fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant før markedsføring af en interoperabilitetskomponent.

Overensstemmelsesvurderingen af en interoperabilitetskomponent skal foretages i henhold til følgende moduler (Modulerne er beskrevet i bilag F til denne TSI):

Moduler for interoperabilitetskomponenter:

Modul A: Intern fabrikationskontrol til konstruktions-, udviklings- og produktionsfaserne

Modul A1: Intern konstruktionskontrol med produktverifikation til konstruktions-, udviklings- og produktionsfaserne

Modul B: Typeafprøvning til konstruktions- og udviklingsfaserne

Modul C: Typeoverensstemmelse til produktionsfasen

Modul D: System til kvalitetssikring af produktionen til produktionsfasen

Modul F: Produktverifikation til produktionsfasen

Modul H1: Fuldstændigt kvalitetssikringssystem til konstruktions-, udviklings- og produktionsfaserne

Modul H2: Fuldstændig kvalitetssikring med konstruktionsundersøgelse til konstruktions-, udviklings- og produktionsfaserne

Modul V: Typegodkendelse ved driftsmæssig erfaring (anvendelsesegnethed)

Hvis et bemyndiget organs deltagelse er påkrævet for det relevante modul,

skal godkendelsesprocessen og indholdet af vurderingen fastlægges af fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant og et bemyndiget organ ifølge de krav, der er fastlagt i denne TSI

skal det bemyndigede organ, der skal vælges af fabrikanten for hver interoperabilitetskomponent, i givet fald enten være bemyndiget:

til at vurdere interoperabilitetskomponenter for delsystemet rullende materiel og/eller til at vurdere interoperabilitetskomponenter for delsystemet infrastruktur.

6.1.2.   Procedurer for overensstemmelsesvurdering (moduler)

Overensstemmelsesvurderingen skal dække de faser og specifikationer, der er angivet med X i tabel D1 i bilag D til denne TSI. Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant skal vælge ét af modulerne eller modulkombinationerne, der er anført i følgende tabel 16, i henhold til den ønskede komponent.

Tabel 16

Vurderingsprocedurer

Punkt

Komponenter, der skal vurderes

Modul A

Modul A1 (3)

Modul B+C

Modul B+D

Modul B+F

Modul H1 (3)

Modul H2

4.1.2.11.2

og

4.1.2.12.2

Udstyr til visuel passagerinformation

 

X

X

X

 

X

X

4.1.2.21.2

Indstigningshjælpemidler

 

X

 

X

X

X

X

4.1.2.4

Taktile trykknapper

X

 

X

 

 

X

 

4.1.2.7.2

Puslerum

X

 

X

 

 

X

 

4.1.2.11

Taktil skiltning

X

 

X

 

 

X

 

4.1.2.9.2

Billetautomater

X

 

X

 

 

X

 

4.2.2.6

Toiletmoduler

 

X

X

X

 

X

X

4.2.2.8

Udstyr til visuel passagerinformation

 

X

X

X

 

X

X

4.2.2.3,

4.2.2.6 og

4.2.2.11

Alarmanordninger til passagerer

X

 

X

 

 

X

 

4.2.2.12.3

Indstigningshjælpemidler

 

X

 

X

X

X

X

4.2.2.4

Trykknapper

X

 

X

 

 

X

 

4.2.2.6.3.2