EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006D1364

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1364/2006/EF af 6. september 2006 om retningslinjer for de transeuropæiske net på energiområdet og om ophævelse af beslutning 96/391/EF og nr. 1229/2003/EF

OJ L 262, 22.9.2006, p. 1–23 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Bulgarian: Chapter 12 Volume 002 P. 252 - 274
Special edition in Romanian: Chapter 12 Volume 002 P. 252 - 274
Special edition in Croatian: Chapter 12 Volume 001 P. 115 - 137

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2006/1364/oj

22.9.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 262/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS BESLUTNING Nr. 1364/2006/EF

af 6. september 2006

om retningslinjer for de transeuropæiske net på energiområdet og om ophævelse af beslutning 96/391/EF og nr. 1229/2003/EF

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 156,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Efter vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1229/2003/EF af 26. juni 2003 om opstilling af et sæt retningslinjer for transeuropæiske net på energiområdet (3) er der opstået et behov for fuldt ud at integrere de nye medlemsstater, tiltrædelses- og kandidatlandene i disse retningslinjer og efter behov at tilpasse dem yderligere til Den Europæiske Unions nye tilnærmelsespolitik.

(2)

Prioriteterne for de transeuropæiske net på energiområdet er en følge af etableringen af et indre energimarked, der er mere åbent og konkurrencepræget efter gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for elektricitet (4) og af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for naturgas (5). Prioriteterne følger konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Stockholm den 23. og 24. marts 2001 om opbyggelse af den nødvendige infrastruktur for det indre energimarkeds funktion. Der bør gøres en særlig indsats for at nå målet om øget anvendelse af vedvarende energikilder, som bidrager til politikken om en bæredygtig udvikling. Dette mål bør dog realiseres, uden at der skabes uforholdsmæssige forstyrrelser i den normale markedsligevægt. Der bør desuden fuldt ud tages højde for målsætningerne i Fællesskabets transportpolitik og især muligheden for at reducere vejtrafik ved at anvende rørledninger.

(3)

Formålet med denne beslutning er at komme tættere på målet for det niveau for elektricitetssammenkobling mellem medlemsstaterne, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd i Barcelona den 15. og 16. marts 2002, og derved forbedre netpålideligheden og -integriteten samt sikre, at der er forsyningssikkerhed, og at det indre marked er velfungerende.

(4)

Bygning og vedligeholdelse af energiinfrastrukturer bør i reglen ske i henhold til markedsprincipperne. Dette er også i overensstemmelse med de fælles regler om fuldførelse af det indre energimarked og de fælles konkurrenceretlige regler, som har til formål at skabe et mere åbent og konkurrencedygtigt indre energimarked. Fællesskabet bør derfor kun i undtagelsestilfælde yde finansiel støtte til bygning og vedligeholdelse, og sådanne undtagelser bør være behørigt begrundet.

(5)

Bygning og vedligeholdelse af energiinfrastrukturen bør sikre, at det indre energimarked kan fungere effektivt, uden at det berører de strategiske mål og i givet fald forsyningspligten samt offentlige serviceforpligtelser, og skal gennemføres under hensyntagen til de eksisterende procedurer for høring af de berørte befolkninger.

(6)

På baggrund af mulig synergi mellem naturgasnet og olefingasnet bør der lægges passende vægt på udvikling og integration af olefingasnet for at opfylde fællesskabsindustriens behov for olefingas.

(7)

Prioriteterne for de transeuropæiske net på energiområdet er også en følge af deres voksende betydning i forbindelse med sikring og diversificering af Fællesskabets energiforsyning, indlemmelse af de nye medlemsstaters, tiltrædelses- og kandidatlandenes energinet og sikring af en samordnet drift af energinettene i Fællesskabet og i nabolandene efter høring af de pågældende medlemsstater. Fællesskabets nabolande spiller faktisk en vigtig rolle i Fællesskabets energipolitik. De leverer hovedparten af Fællesskabets naturgasforsyninger, er vigtige partnere i forbindelse med transit af primærenergi til Fællesskabet og vil gradvis blive vigtigere aktører på Fællesskabets indre marked for gas og elektricitet.

(8)

Blandt projekterne under de transeuropæiske energinet må de prioriterede projekter fremhæves, som har særlig stor betydning for det indre energimarkeds funktion eller for energiforsyningssikkerheden. Herudover bør de højest prioriterede projekter ledsages af en erklæring om europæisk interesse samt forbedret koordinering efter behov.

(9)

Kommissionen og medlemsstaterne bør med henblik på indsamling af de oplysninger, som er nødvendige i henhold til denne beslutning, så vidt muligt benytte de disponible oplysninger om projekter af europæisk interesse for at undgå dobbeltarbejde. Sådanne oplysninger vil eventuelt allerede foreligge i forbindelse med Rådets forordning (EF) nr. 2236/95 af 18. september 1995 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for transeuropæiske net (6), i forbindelse med andre fællesskabsbestemmelser, der kan udgøre grundlaget for samfinansiering af transeuropæiske net-projekter, og afgørelser vedrørende godkendelse af individuelle projekter i medfør af de pågældende bestemmelser eller i forbindelse med direktiv 2003/54/EF og 2003/55/EF.

(10)

Proceduren for udpegelse af projekter af fælles interesse vedrørende transeuropæiske energinet bør sikre en gnidningsløs anvendelse af forordning (EF) nr. 2236/95. Denne procedure bør skelne mellem to faser: en første fase med fastlæggelse af et begrænset antal kriterier med henblik på udpegelsen af sådanne projekter, og en senere fase, hvor projekterne beskrives i detaljer, benævnt »projektspecifikationer«.

(11)

Passende støtte i henhold til forordning (EF) nr. 2236/95 bør primært ydes til projekter, der er erklæret som værende af europæisk interesse. Medlemsstaterne bør i forbindelse med ansøgninger i henhold til andre af Fællesskabets finansielle instrumenter tage særligt hensyn til de projekter, der erklæres som værende af europæisk interesse.

(12)

For flertallet af de projekter, som er erklæret for værende af europæisk interesse, kan en betydelig aktuel eller forventet forsinkelse antages at vare mellem et og to år.

(13)

Eftersom der kan være behov for at ændre projektspecifikationerne, kan disse kun være vejledende. Kommissionen bør derfor være beføjet til at ajourføre dem. Da projekter kan få betydelige politiske, miljømæssige og økonomiske følgevirkninger, er det vigtigt at finde den rette balance mellem lovgivningsmæssig kontrol og fleksibilitet ved fastlæggelsen af, hvilke projekter der er berettiget til fællesskabsstøtte.

(14)

Hvis der optræder vanskeligheder med gennemførelse af projekter af europæisk interesse, afsnit af projekter af europæisk interesse eller grupper af projekter af europæisk interesse, kan en EU-koordinator fungere som formidler ved at opmuntre til samarbejde mellem alle de berørte parter og ved at sikre, at en passende overvågning af projektet finder sted, så Fællesskabet kan holdes underrettet om projektforløbet. EU-koordinatoren bør også efter anmodning fra medlemsstaterne kunne yde bistand i forbindelse med andre projekter.

(15)

Medlemsstaterne bør opfordres til at koordinere gennemførelsen af visse projekter, navnlig grænseoverskridende projekter eller afsnit af grænseoverskridende projekter.

(16)

Der bør skabes et gunstigere miljø for udviklingen og opbygningen af transeuropæiske net på energiområdet, hovedsageligt ved at stimulere det tekniske samarbejde mellem de netansvarlige organer, ved at lette gennemførelsen af godkendelsesprocedurer for netprojekter i medlemsstaterne, så forsinkelserne begrænses, og ved efter behov at mobilisere midler, instrumenter og finansielle programmer, som Fællesskabet råder over, til netprojekter. Fællesskabet bør støtte de foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer i denne sammenhæng.

(17)

Da budgettet for det transeuropæiske energinet hovedsagelig har til formål at finansiere gennemførlighedsundersøgelser, er det Fællesskabets strukturfonde, finansielle programmer og instrumenter, der i givet fald vil kunne muliggøre finansieringen af sådanne — navnlig interregionale — sammenkoblingsnet.

(18)

Udvælgelsen af projekter af fælles interesse, de dertil hørende specifikationer og de prioriterede projekter, især projekter af europæisk interesse, bør ikke foregribe resultaterne af vurderingen af projekters, planers eller programmers indvirkning på miljøet.

(19)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne beslutning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (7).

(20)

Kommissionen bør regelmæssigt udarbejde en rapport om gennemførelsen af denne beslutning.

(21)

De oplysninger, som skal udveksles eller fremsendes til Kommissionen i medfør af denne beslutning, kan i vidt omfang formodes at være til stede i virksomheder. Det kan derfor være nødvendigt, at medlemsstaterne samarbejder med virksomhederne for at indhente disse oplysninger.

(22)

Da denne beslutning har samme genstand og anvendelsesområde som Rådets beslutning 96/391/EF af 28. marts 1996 om fastlæggelse af en række aktioner med henblik på at skabe gunstigere vilkår for udbygningen af transeuropæiske net på energiområdet (8) og beslutning nr. 1229/2003/EF, bør disse to beslutninger ophæves —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Genstand

I denne beslutning fastlægges arten og rækkevidden af den retningsgivende fællesskabsaktion for transeuropæiske energinet. Der opstilles et sæt retningslinjer omfattende målsætninger og prioriteter samt hovedlinjerne i Fællesskabets aktioner med hensyn til transeuropæiske energinet. I disse retningslinjer identificeres projekter af fælles interesse og prioriterede projekter, herunder projekter af europæisk interesse, inden for transeuropæiske elektricitets- og naturgasnet.

Artikel 2

Anvendelsesområde

Denne beslutning vedrører:

1)

for så vidt angår elektricitetsnettene:

a)

alle højspændingsforbindelser, bortset fra dem der anvendes inden for distributionsnet, og undersøiske kabler, for så vidt denne infrastruktur anvendes til interregional eller international transmission eller tilslutning

b)

alt udstyr og alle anlæg, der er nødvendige for, at det pågældende system kan fungere tilfredsstillende, herunder beskyttelses-, overvågnings- og kontrolsystemer

2)

for så vidt angår gasnettene (transport af naturgas eller olefingas):

a)

højtryksgasrørledninger, bortset fra dem, der anvendes inden for distributionsnet, til forsyning af Fællesskabets regioner fra kilder i og uden for Fællesskabet

b)

underjordiske lagre tilsluttet ovennævnte højtryksgasrørledninger

c)

terminaler til modtagelse, oplagring og forgasning af flydende naturgas (LNG) samt, afhængig af forsyningskapaciteten, LNG-tankskibe

d)

alt udstyr og alle anlæg, der er nødvendige for, at det pågældende system kan fungere tilfredsstillende, herunder beskyttelses-, overvågnings- og kontrolsystemer.

Artikel 3

Målsætninger

Fællesskabet fremmer sammenkobling, interoperabilitet og udbygning af de transeuropæiske energinet samt adgang til disse net i overensstemmelse med gældende fællesskabsret med det sigte

a)

at fremme den effektive gennemførelse og udvikling af det indre marked i almindelighed og det indre energimarked i særdeleshed, samtidig med at den rationelle produktion, transport, distribution og anvendelse af energiressourcerne samt udvikling og sammenkobling af vedvarende energikilder fremmes med henblik på at sænke forbrugerpriserne på energi og bidrage til diversificering af energikilderne

b)

at lette udviklingen af Fællesskabets mindre gunstigt stillede områder og øområder og bringe dem ud af deres isolation og således bidrage til større økonomisk og social samhørighed

c)

at øge energiforsyningssikkerheden, f.eks. ved at styrke forbindelserne med tredjelande inden for energisektoren, hvilket er i alle parters fælles interesse, især inden for energichartertraktaten og de samarbejdsaftaler, som Fællesskabet har indgået

d)

at bidrage til en bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse, bl.a. ved at inddrage vedvarende energi og nedbringe miljørisiciene i forbindelse med energitransport og -transmission.

Artikel 4

Handlingsprioriteter

Fællesskabets handlingsprioriteter med hensyn til transeuropæiske energinet skal være forenelig med en bæredygtig udvikling og først og fremmest tage sigte på følgende:

1)

for både el- og gasnet:

a)

tilpasning og udvikling af energinet til støtte for det indre energimarked og navnlig løsning af problemer i forbindelse med flaskehalse, særlig på tværs af grænserne, overbelastning og manglende forbindelser, og hensyntagen til de behov, der opstår i forbindelse med et velfungerende indre marked for elektricitet og naturgas og udvidelsen af Den Europæiske Union

b)

oprettelse af energinet i øregioner, isolerede og perifere regioner samt regioner i den yderste periferi og tilslutning af disse net, hvor det er nødvendigt, og fremme af diversificering af energikilderne og anvendelse af vedvarende energikilder

2)

for elektricitetsnet:

a)

tilpasning og udvikling af net for at gøre det lettere at integrere og tilslutte bæredygtig energiproduktion

b)

interoperabilitet for Fællesskabets elektricitetsnet og med tilsvarende net i tiltrædelses- og kandidatlandene og andre lande i Europa samt Middelhavs- og Sortehavsområdet

3)

for gasnet:

a)

udbygning af naturgasnettene med henblik på at dække Fællesskabets naturgasforbrug og kontrol med dets gasforsyningssystemer

b)

interoperabilitet for Fællesskabets gasnet og med tilsvarende net i tiltrædelses- og kandidatlandene og andre lande i Europa, i Middelhavs- og Sortehavsområdet samt området omkring Det Kaspiske Hav, Mellemøsten og området omkring Den Arabiske Golf samt diversificering af naturgaskilder og -forsyningsveje.

Artikel 5

Aktionens hovedlinjer

Hovedlinjerne i Fællesskabets aktion for transeuropæiske energinet er:

a)

udpegelse af projekter af fælles interesse og af prioriterede projekter, herunder projekter af europæisk interesse

b)

skabelse af gunstigere vilkår for udbygningen af disse net.

Artikel 6

Projekter af fælles interesse

1.   Følgende generiske kriterier skal anvendes, når der træffes afgørelse om udpegelse, ændringer, specifikationer for eller anmodninger om ajourføring af projekter af fælles interesse:

a)

Projekterne falder ind under anvendelsesområdet i artikel 2.

b)

Projekterne svarer til de målsætninger og handlingsprioriteter, der er fastsat i henholdsvis artikel 3 og 4.

c)

Projekterne forekommer økonomisk levedygtige.

Vurderingen af den økonomiske levedygtighed baseres på en cost-benefit-analyse, som tager hensyn til alle omkostninger og fordele, herunder på mellemlangt og/eller langt sigt, i forbindelse med miljøaspekter, forsyningssikkerhed og bidrag til den økonomiske og sociale samhørighed. Projekter af fælles interesse, der vedrører en medlemsstats område, kræver denne medlemsstats godkendelse.

2.   Supplerende kriterier til bestemmelse af, hvad der udgør projekter af fælles interesse, er anført i bilag II. Enhver ændring af de i bilag II indeholdte supplerende kriterier for udpegelse af projekter af fælles interesse vedtages efter proceduren i traktatens artikel 251.

3.   Der kan kun ydes finansiel støtte fra Fællesskabet i henhold til forordning (EF) nr. 2236/95, til de projekter, der er opført i bilag III, og som opfylder kriterierne i stk. 1, og de der er opført i bilag II.

4.   Projekternes indikative specifikationer, som inkluderer den detaljerede beskrivelse af projekterne, samt eventuelt en geografisk beskrivelse, er opført i bilag III. Disse specifikationer ajourføres efter proceduren i artikel 14, stk. 2. Ajourføringer er af teknisk art og begrænses til tekniske ændringer af projekter, ændring af en del af den fastlagte ruteføring eller en begrænset tilpasning af projektets placering.

5.   Medlemsstaterne træffer alle de foranstaltninger, som de skønner nødvendige for at lette og fremskynde gennemførelsen af projekter af fælles interesse og begrænse forsinkelser, under overholdelse af fællesskabslovgivningen og internationale konventioner på miljøområdet, særligt for så vidt angår projekter, der erklæres som værende af europæisk interesse. Navnlig skal de fornødne godkendelsesprocedurer afsluttes hurtigt.

6.   Når dele af projekter af fælles interesse skal gennemføres på tredjelandes område, kan Kommissionen med henblik på at lette gennemførelsen af projekterne og efter aftale med de berørte medlemsstater fremsætte forslag, efter omstændighederne som led i Fællesskabets forvaltning af aftaler med de pågældende tredjelande og, for så vidt angår de tredjelande, som har undertegnet energichartertraktaten, i overensstemmelse med denne traktat og andre multilaterale aftaler, for at projekterne også af de pågældende tredjelande anerkendes som værende af gensidig interesse.

Artikel 7

Prioriterede projekter

1.   De projekter af fælles interesse, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, og som er omfattet af akserne for de prioriterede projekter, jf. bilag I, har prioritet for så vidt angår tildeling af finansiel støtte fra Fællesskabet i henhold til forordning (EF) nr. 2236/95. Ændringer af bilag I vedtages efter proceduren i traktatens artikel 251.

2.   Hvad angår grænseoverskridende investeringsprojekter, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til i forbindelse med de nationale godkendelsesprocedurer at sikre, at et kriterium i de kompetente nationale myndigheders vurdering bliver, at sådanne projekter øger sammenkoblingskapaciteten mellem to eller flere medlemsstater og på denne måde styrker den europæiske forsyningssikkerhed.

3.   De berørte medlemsstater og Kommissionen bestræber sig inden for deres respektive kompetenceområder og i samarbejde med de ansvarlige virksomheder på at fremme gennemførelsen af prioriterede projekter, herunder navnlig grænseoverskridende projekter.

4.   Prioriterede projekter skal være forenelige med bæredygtig udvikling og opfylde følgende kriterier:

a)

De har en væsentlig effekt på konkurrencen på det indre energimarked, og/eller

b)

de medvirker til at øge Fællesskabets forsyningssikkerhed, og/eller

c)

de fører til øget anvendelse af vedvarende energikilder.

Artikel 8

Projekter af europæisk interesse

1.   Et antal projekter på de prioriterede akser, som er omhandlet i artikel 7, og som har en grænseoverskridende karakter eller en væsentlig virkning for grænseoverskridende transmissionskapacitet, erklæres som værende af europæisk interesse. Disse projekter er opført i bilag I.

2.   Ved udvælgelse af projekter over budgettet for transeuropæiske net, jf. artikel 10 i forordning (EF) nr. 2236/95, gives passende prioritet til projekter, der er erklæret som værende af europæisk interesse.

3.   Ved udvælgelse af projekter i forbindelse med andre af Fællesskabets samfinansieringsinstrumenter prioriteres projekter, der er erklæret som værende af europæisk interesse.

4.   Hvis der er tale om en betydelig aktuel eller forventet forsinkelse i forbindelse med et projekt, der er erklæret som værende af europæisk interesse, kan Kommissionen anmode de berørte medlemsstater om at garantere, at årsagerne til forsinkelsen vil blive forklaret inden tre måneder.

I forbindelse med de projekter, der er erklæret som værende af europæisk interesse, og for hvilke der er udpeget en EU-koordinator, medtager denne i sin rapport årsagerne til forsinkelsen.

5.   Fem år efter færdiggørelsen af et projekt, der er erklæret som værende af europæisk interesse, eller et afsnit heraf, gennemfører Kommissionen, som bistås af det i artikel 14, stk. 1, omhandlede udvalg, en evaluering af projektet, som skal omfatte dets samfundsøkonomiske virkning, dets miljøvirkninger, virkningen for handelen mellem medlemsstaterne og for den territoriale samhørighed og en bæredygtig udvikling. Kommissionen underretter det i artikel 14, stk. 1, omhandlede udvalg om resultatet af evalueringen.

6.   For hvert projekt, der er erklæret som værende af europæisk interesse og især for de grænseoverskridende afsnit, tager de berørte medlemsstater passende skridt for at sikre, at:

der gennemføres en regelmæssig udveksling af relevante oplysninger

der efter behov afholdes regelmæssige fælles koordineringsmøder.

De fælles koordineringsmøder afholdes alt efter projektets særlige behov, f.eks. projektudviklingsfasen og de forventede eller konstaterede vanskeligheder. De fælles koordineringsmøder skal navnlig omhandle procedurerne for vurderingerne og de offentlige høringer. De berørte medlemsstater sikrer, at Kommissionen orienteres om de fælles koordineringsmøder og om udvekslingen af oplysninger.

Artikel 9

Gennemførelse af projekter af europæisk interesse

1.   Projekter af europæisk interesse bør gennemføres hurtigt.

Senest den 12. april 2007 fremsender medlemsstaterne på grundlag af et forslag til en tidsplan, som udarbejdes af Kommissionen, en opdateret og vejledende tidsplan for færdiggørelse af disse projekter til Kommissionen, der så vidt muligt indeholder nærmere oplysninger om:

a)

projektets forventede vej gennem godkendelsesprocessen

b)

tidsplanen for gennemførlighedsvurderingen og udformningsfasen

c)

anlægsfasen, og

d)

ibrugtagning af projektet.

2.   Kommissionen fremsender hvert andet år i nært samarbejde med det i artikel 14, stk. 1, omhandlede udvalg en rapport om forløbet af de projekter, der er nævnt i stk. 1.

I forbindelse med projekter, der er erklæret som værende af europæisk interesse, og hvor der er udpeget en EU-koordinator, erstatter EU-koordinatorens årlige rapporter de toårige rapporter.

Artikel 10

EU-koordinator

1.   Hvis der opstår betydelige forsinkelser eller problemer med gennemførelsen af et projekt, der er erklæret som værende af europæisk interesse, herunder i tilfælde, hvor tredjelande er berørt, kan Kommissionen efter aftale med den berørte medlemsstat og efter høring af Europa-Parlamentet udpege en EU-koordinator. Medlemsstaterne kan om nødvendigt anmode Kommissionen om at udpege en EU-koordinator for andre transeuropæiske netprojekter på energiområdet.

2.   EU-koordinatoren vælges navnlig ud fra vedkommendes erfaringer med europæiske institutioner og kendskab til energipolitiske anliggender samt finansiering og samfundsøkonomiske og miljømæssige spørgsmål i forbindelse med evaluering af større projekter.

3.   Afgørelsen om udpegelsen af EU-koordinatoren skal omfatte en beskrivelse af koordinatorens opgaver.

4.   EU-koordinatoren har til opgave at:

a)

fremme projektets europæiske dimension og den grænseoverskridende dialog mellem projektvirksomhederne og de berørte personer

b)

bidrage til koordineringen af de nationale procedurer for høring af de berørte personer, og

c)

forelægge Kommissionen en rapport hvert år om fremskridtene i forbindelse med gennemførelsen af det eller de projekter, som han er udpeget som EU-koordinator for, og om alle vanskeligheder og hindringer, der sandsynligvis medfører en væsentlig forsinkelse. Kommissionen fremsender rapporten til de berørte medlemsstater.

5.   De berørte medlemsstater samarbejder med EU-koordinatoren under udførelsen af de i stk. 4 anførte opgaver.

6.   Kommissionen kan anmode om en udtalelse fra EU-koordinatoren, når den gennemgår ansøgninger om fællesskabsstøtte til projekter eller grupper af projekter, som koordinatoren er udpeget for.

7.   Koordineringen skal stå i forhold til udgifterne til projektet for at undgå unødvendige administrative byrder.

Artikel 11

Gunstigere vilkår

1.   Med henblik på at bidrage til gunstigere vilkår for udviklingen af de transeuropæiske energinet og deres interoperabilitet tager Fællesskabet hensyn til medlemsstaternes indsats i overensstemmelse med dette mål, lægger den største vægt på og fremmer efter behov nedenstående foranstaltninger:

a)

teknisk samarbejde mellem de organer, der er ansvarlige for de transeuropæiske net på energiområdet, herunder navnlig for den korrekte funktion af de forbindelser, som er nævnt i punkt 1, 2 og 7 i bilag II

b)

lette gennemførelse af godkendelsesprocedurerne for projekter, som indgår i det transeuropæiske energinet, med henblik på at mindske forsinkelser, navnlig i forbindelse med projekter af europæisk interesse

c)

støtte til projekter af fælles interesse fra de af Fællesskabets fonde, instrumenter og økonomiske programmer, som kan anvendes til nettene.

2.   Kommissionen tager i nært samarbejde med de berørte medlemsstater alle initiativer til at fremme samordningen af de aktiviteter, der er anført i stk. 1.

3.   De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af aktiviteterne i stk. 1, litra a) og b), træffes af Kommissionen efter proceduren i artikel 14, stk. 2.

Artikel 12

Virkninger for konkurrencen

Ved gennemgangen af projekterne skal der tages hensyn til virkningerne for konkurrencen og forsyningssikkerheden. Privat finansiering eller finansiering gennem de berørte økonomiske operatører skal være den vigtigste finansieringskilde og skal fremmes. Enhver konkurrencefordrejning mellem markedsoperatørerne skal undgås i overensstemmelse med traktatens bestemmelser.

Artikel 13

Begrænsninger

1.   Denne beslutning berører ikke eventuelle finansielle tilsagn fra en medlemsstat eller Fællesskabet.

2.   Denne beslutning berører ikke resultaterne af miljøkonsekvensvurderingen for så vidt angår projekter og planer eller programmer, der fastlægger rammerne for en fremtidig godkendelse af sådanne projekter. Hvis der i henhold til relevant fællesskabslovgivning kræves miljøkonsekvensvurdering, skal resultaterne heraf indgå i overvejelserne, inden der reelt træffes afgørelse om projekternes gennemførelse i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen.

Artikel 14

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af et udvalg.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3.   Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 15

Rapport

Kommissionen udarbejder hvert andet år en rapport om anvendelsen af denne beslutning, som den forelægger for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

Denne rapport bør omhandle gennemførelsen og fremskridt i udførelsen af prioriterede projekter, som vedrører grænseoverskridende forbindelser som anført i bilag II, punkt 2, 4 og 7, herunder detaljerede ordninger vedrørende deres finansiering, navnlig for så vidt angår bidrag fra Fællesskabets midler.

Artikel 16

Ophævelse

Beslutning 96/391/EF og nr. 1229/2003/EF ophæves.

Artikel 17

Ikrafttræden

Denne beslutning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 18

Adressater

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 6. september 2006.

På Europa-Parlamentets vegne

J. BORRELL FONTELLES

Formand

På Rådets vegne

P. LEHTOMÄKI

Formand


(1)  EUT C 241 af 28.9.2004, s. 17.

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 7.6.2005 (EUT C 124 E af 25.5.2006, s. 68), Rådets fælles holdning af 1.12.2005 (EUT C 80 E af 4.4.2006, s. 1), Europa-Parlamentets holdning af 4.4.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 24.7.2006.

(3)  EUT L 176 af 15.7.2003, s. 11.

(4)  EUT L 176 af 15.7.2003, s. 37. Ændret ved Rådets direktiv 2004/85/EF (EUT L 236 af 7.7.2004, s. 10).

(5)  EUT L 176 af 15.7.2003, s. 57.

(6)  EFT L 228 af 23.9.1995, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1159/2005 (EUT L 191 af 22.7.2005, s. 16).

(7)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).

(8)  EFT L 161 af 29.6.1996, s. 154.


BILAG I

TRANSEUROPÆISKE ENERGINET

Akser for prioriterede projekter, herunder lokaliteter med projekter af europæisk interesse, som defineret i artikel 7 og 8

De prioriterede projekter, herunder projekter af europæisk interesse, der skal gennemføres på de prioriterede akser, er opført nedenfor.

ELEKTRICITETSNET

EL.1.

Frankrig-Belgien-Nederlandene-Tyskland:

 

styrkelse af elnettene for at løse overbelastningsproblemer med hensyn til elektricitet i Benelux-landene.

Heraf følgende projekter af europæisk interesse:

 

Ledning Avelin (FR)-Avelgem (BE)

 

Ledning Moulaine (FR)-Aubange (BE).

EL.2.

Italiens grænser med Frankrig, Østrig, Slovenien og Schweiz:

 

øget kapacitet på samkøringslinjer på elområdet.

Heraf følgende projekter af europæisk interesse:

 

Ledning Lienz (AT)-Cordignano (IT)

 

Ny sammenkobling mellem Italien og Slovenien

 

Ledning Udine Ovest (IT)-Okroglo (SI)

 

Ledning S. Fiorano (IT)-Nave (IT)-Gorlago (IT)

 

Ledning Venezia Nord (IT)-Cordignano (IT)

 

Ledning St. Peter (AT)-Tauern (AT)

 

Ledning Südburgenland (AT)-Kainachtal (AT)

 

Forbindelse Østrig-Italien (Thaur-Brixen) gennem Brenner-jernbanetunnellen.

EL.3.

Frankrig-Spanien-Portugal:

 

øget kapacitet på samkøringslinjer på elområdet mellem disse lande og Den Iberiske Halvø og netudvikling i øområder.

Heraf følgende projekter af europæisk interesse:

 

Ledning Sentmenat (ES)-Bescanό (ES)-Baixas (FR)

 

Ledning Valdigem (PT)-Douro Internacional (PT)-Aldeadávila (ES) og »Douro Internacional«-anlæg.

EL.4.

Grækenland-Balkan-landene-UCTE-systemet:

 

udbygning af elektricitetsinfrastrukturen med henblik på at sammenkoble Grækenland med UCTE-systemet og muliggøre udviklingen af det sydøsteuropæiske elektricitetsmarked.

Heraf følgende projekter af europæisk interesse:

 

Ledning Philippi (EL)-Hamidabad (TR).

EL.5.

Det Forenede Kongerige-det europæiske fastland og Nordeuropa:

 

opbygning/forøgelse af kapaciteten på samkøringslinjer på elområdet og mulig integration af havmølleenergi.

Heraf følgende projekt af europæisk interesse:

 

Undersøisk kabelforbindelse mellem England (UK) og Nederlandene.

EL.6.

Irland-Det Forenede Kongerige:

 

forøgelse af samkøringskapaciteten på elområdet og mulig integration af havmølleenergi.

Heraf følgende projekt af europæisk interesse:

 

Undersøisk kabelforbindelse mellem Irland og Wales (UK).

EL.7.

Danmark-Tyskland-Østersøringen (herunder Norge-Sverige-Finland-Danmark-Tyskland-Polen-Baltikum-Rusland):

 

forøgelse af samkøringskapaciteten på elområdet og mulig integration af havmølleenergi.

Heraf følgende projekter af europæisk interesse:

 

Ledning Kassø (DK)-Hamburg/Dollern (DE)

 

Ledning Hamburg/Krümmel (DE)-Schwerin (DE)

 

Ledning Kassø (DK)-Revsing (DK)-Tjele (DK)

 

Ledning Vester Hassing (DK)-Trige (DK)

 

Undersøisk kabelforbindelse Skagerrak 4 mellem Danmark og Norge

 

Ledning Polen-Litauen, herunder nødvendig styrkelse af det polske elnet og PL-DE-profilen med henblik på deltagelse i det interne energimarked

 

Undersøisk kabelforbindelse Finland-Estland (Estlink)

 

Undersøisk kabelforbindelse Fennoscan mellem Finland og Sverige

 

Halle/Saale (DE)-Schweinfurt (DE).

EL.8.

Tyskland-Polen-Den Tjekkiske Republik-Slovakiet-Østrig-Ungarn-Slovenien:

 

øget kapacitet på samkøringslinjer på elområdet.

Heraf følgende projekter af europæisk interesse:

 

Ledning Neuenhagen (DE)-Vierraden (DE)-Krajnik (PL)

 

Ledning Dürnrohr (AT)-Slavětice (CZ)

 

Ny sammenkobling mellem Tyskland og Polen

 

Veľké Kapušany (SK)-Lemešany (SK)-Moldava (SK)-Sajóivánka (HU)

 

Gabčíkovo (SK)-Veľký Ďur (SK)

 

Stupava (SK)-sydøstlige Wien (AT).

EL.9.

Medlemsstater i Middelhavsområdet-Middelhavsringen:

 

øget elektricitetssammenkoblingskapacitet mellem medlemsstater i Middelhavsområdet og Marokko-Algeriet-Tunesien-Libyen-Egypten-Nærøsten-Tyrkiet.

Heraf følgende projekt af europæisk interesse:

 

Elforbindelse mellem Tunesien og Italien.

GASNET

NG.1.

Det Forenede Kongerige-det nordlige europæiske fastland, herunder Nederlandene, Belgien, Danmark, Sverige og Tyskland-Polen-Litauen-Letland-Estland-Finland-Rusland:

 

gasledninger, som sammenkobler nogle af de vigtigste europæiske gasforsyningskilder, forbedrer interoperabiliteten mellem nettene og øger forsyningssikkerheden, herunder naturgasledninger via offshore-linjeføringen fra Rusland til EU og via onshore-linjeføringen fra Rusland til Polen og Tyskland, etablering af nye gasledninger og øget netkapacitet i Tyskland, Danmark og Sverige og mellem disse og i Polen, Den Tjekkiske Republik, Slovakiet, Tyskland og Østrig og mellem disse.

Heraf følgende projekter af europæisk interesse:

 

Den nordeuropæiske gasledning

 

Yamal-Europa-gasledning

 

Naturgasledning, der sammenkobler Danmark, Tyskland og Sverige

 

Større transmissionskapacitet på Tyskland-Belgien-Det Forenede Kongerige-aksen.

NG.2.

Algeriet-Spanien-Italien-Frankrig-den nordlige del af det europæiske fastland:

 

opførelse af en ny naturgasledning fra Algeriet til Spanien, Frankrig og Italien og forøgelse af netkapaciteten i og mellem Spanien, Frankrig og Italien.

Heraf følgende projekter af europæisk interesse:

 

Gasledning Algeriet-Tunesien-Italien

 

Gasledning Algeriet-Italien via Sardinien og Korsika med en forgrening til Frankrig

 

Medgas-gasledning (Algeriet-Spanien-Frankrig-Kontinentaleuropa).

NG.3.

Landene omkring Det Kaspiske Hav-Mellemøsten-EU:

 

nye net af naturgasledninger til EU fra nye kilder, herunder naturgasledningerne Tyrkiet-Grækenland, Grækenland-Italien, Tyrkiet-Østrig og Grækenland-Slovenien-Østrig (gennem det vestlige Balkan).

Heraf følgende projekter af europæisk interesse:

 

Gasledning Tyrkiet-Grækenland-Italien

 

Gasledning Tyrkiet-Østrig.

NG.4.

Flydende gas (LNG) terminaler i Belgien, Frankrig, Spanien, Portugal, Italien, Grækenland, Cypern og Polen:

 

diversificering af forsyningskilder og adgangspunkter, herunder LNG-terminalernes tilslutning til transmissionsnettet.

NG.5.

Underjordiske naturgaslagre i Spanien, Portugal, Frankrig, Italien, Grækenland og Østersøområdet:

 

forøgelse af kapaciteten i Spanien, Frankrig, Italien og Østersøområdet og opførelse af de første anlæg i Portugal, Grækenland og Litauen.

NG.6

Medlemsstater i Middelhavsområdet-gasringen i det østlige Middelhav:

 

etablering og forøgelse af naturgasledningskapaciteten mellem medlemsstater i Middelhavsområdet og Libyen-Egypten-Jordan-Syrien-Tyrkiet.

Heraf følgende projekt af europæisk interesse:

 

Gasledning Libyen-Italien.


BILAG II

TRANSEUROPÆISKE ENERGINET

Supplerende kriterier til bestemmelse af projekter af fælles interesse omhandlet i artikel 6, stk. 2

ELEKTRICITETSNET

1.

Udbygning af energinettene i øregioner, isolerede og perifere regioner samt regioner i den yderste periferi, idet der lægges vægt på diversificering af energikilderne og forbedret anvendelse af vedvarende energikilder, og i givet fald tilslutning af disse net:

Irland-Det Forenede Kongerige (Wales)

Grækenland (øerne)

Italien (Sardinien)-Frankrig (Korsika)-Italien (fastlandet)

forbindelser i øregioner, herunder forbindelser til fastlandet

forbindelser i regioner i den yderste periferi i Frankrig, Spanien, Portugal.

2.

Videreudvikling af sammenkoblingerne mellem medlemsstaternes elektricitetsnet, hvor dette er nødvendigt, for at det indre marked kan fungere, og for at forbedre elektricitetsnettenes pålidelighed og sikkerhed:

Frankrig-Belgien-Nederlandene-Tyskland

Frankrig-Tyskland

Frankrig-Italien

Frankrig-Spanien

Portugal-Spanien

Finland-Sverige

Finland-Estland-Letland-Litauen

Østrig-Italien

Italien-Slovenien

Østrig-Italien-Slovenien-Ungarn

Tyskland-Polen

Tyskland-Polen-Den Tjekkiske Republik-Østrig-Slovakiet-Ungarn

Ungarn-Slovakiet

Ungarn-Østrig

Polen-Litauen

Irland-Det Forenede Kongerige (Nordirland)

Østrig-Tyskland-Slovenien-Ungarn

Nederlandene-Det Forenede Kongerige

Tyskland-Danmark-Sverige

Grækenland-Italien

Ungarn-Slovenien

Malta-Italien

Finland-Estland

Italien-Slovenien.

3.

Udbygning af de indenlandske elektricitetsforbindelser, hvor dette er nødvendigt for at udnytte sammenkoblingerne mellem medlemsstaterne bedst muligt, for at det indre marked kan fungere, eller for at tilslutte vedvarende energikilder:

Alle medlemsstater.

4.

Udbygning af elektricitetsforbindelserne med tredjelande, særlig kandidatlande, med det formål at øge elektricitetsnettenes interoperabilitet, driftssikkerhed og pålidelighed og sikre Det Europæiske Fællesskabs elektricitetsforsyning:

Tyskland-Norge

Nederlandene-Norge

Sverige-Norge

Det Forenede Kongerige-Norge

Østersøringen: Tyskland-Polen-Belarus-Rusland-Litauen-Letland-Estland-Finland-Sverige-Norge-Danmark

Norge-Sverige-Finland-Rusland

Middelhavsringen: Frankrig-Spanien-Marokko-Algeriet-Tunesien-Libyen-Egypten-landene i Nærøsten-Tyrkiet-Grækenland-Italien

Grækenland-Tyrkiet

Italien-Schweiz

Østrig-Schweiz

Ungarn-Rumænien

Ungarn-Serbien

Ungarn-Kroatien

Italien-Tunesien

Grækenland-Balkanlandene

Spanien-Marokko

Spanien-Andorra-Frankrig

EU-Balkanlandene-Belarus-Rusland-Ukraine

Sortehavsringen: Rusland-Ukraine-Rumænien-Bulgarien-Tyrkiet-Georgien

Bulgarien-Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien/Grækenland-Albanien-Italien eller Bulgarien-Grækenland-Italien.

5.

Foranstaltninger med henblik på at forbedre de sammenkoblede elektricitetsnets funktion i det indre marked, herunder særligt udpegning af manglende forbindelsesled og flaskehalse, udvikling af løsninger på overbelastningsproblemerne samt tilpasning af metoderne til planlægning og drift af elektricitetsnettene:

identifikation af flaskehalse og manglende forbindelsesled i elektricitetsnettene, især på tværs af grænserne

udvikling af metoder til regulering af elektricitetsstrømmen for at løse overbelastningsproblemerne i elektricitetsnettene

tilpasning af metoderne til planlægning og drift af elektricitetsnettene for at tage højde for behovene, for at det indre marked fungerer tilfredsstillende, og en udstrakt brug af vedvarende energikilder.

GASNET

6.

Indførelse af naturgas i nye regioner, hovedsagelig i øregioner, isolerede og perifere regioner samt regioner i den yderste periferi, og udbygning af gasnettene i disse regioner:

Det Forenede Kongerige (Nordirland)

Irland

Spanien

Portugal

Grækenland

Sverige

Danmark

Italien (Sardinien)

Frankrig (Korsika)

Cypern

Malta

regioner i den yderste periferi i Frankrig, Spanien, Portugal.

7.

Udbygning af naturgasforbindelserne, hvor dette er nødvendigt, for at det indre marked kan fungere, eller for at øge forsyningssikkerheden, herunder tilslutning af isolerede naturgas- og olefingasnet:

Irland-Det Forenede Kongerige

Frankrig-Spanien

Frankrig-Schweiz

Portugal-Spanien

Østrig-Tyskland

Østrig-Ungarn

Østrig-Ungarn-Slovakiet-Polen

Polen-Den Tjekkiske Republik

Slovakiet-Den Tjekkiske Republik-Tyskland-Østrig

Østrig-Italien

Grækenland-Balkanlande

Østrig-Ungarn-Rumænien-Bulgarien-Grækenland-Tyrkiet

Frankrig-Italien

Grækenland-Italien

Østrig-Den Tjekkiske Republik

Tyskland-Den Tjekkiske Republik-Østrig-Italien

Østrig-Slovenien-Kroatien

Ungarn-Kroatien

Ungarn-Rumænien

Ungarn-Slovakiet

Ungarn-Ukraine

Slovenien-Balkanlandene

Belgien-Nederlandene-Tyskland

Det Forenede Kongerige-Nederlandene-Tyskland

Tyskland-Polen

Danmark-Det Forenede Kongerige

Danmark-Tyskland-Sverige

Danmark-Nederlandene.

8.

Udbygning af kapaciteten til modtagelse af LNG og oplagring af naturgas, hvor dette er nødvendigt for at tilfredsstille efterspørgslen, regulere gasforsyningssystemerne samt sprede forsyningskilderne og tilførselsvejene:

alle medlemsstater.

9.

Udbygning af transportkapaciteten (naturgasforsyningsrørledninger), hvor dette er nødvendigt for at tilfredsstille efterspørgslen samt sprede de interne og eksterne forsyningskilder og tilførselsvejene:

nordisk gasnet: Norge-Danmark-Tyskland-Sverige-Finland-Rusland-Baltikum-Polen

Algeriet-Spanien-Frankrig

Rusland-Ukraine-EU

Rusland-Belarus-Ukraine-EU

Rusland-Belarus-EU

Rusland-Østersølande-Tyskland

Rusland-Baltikum-Polen-Tyskland

Tyskland-Den Tjekkiske Republik-Polen-Tyskland-andre medlemsstater

Libyen-Italien

Tunesien-Libyen-Italien

landene omkring Det Kaspiske Hav-EU

Rusland-Ukraine-Moldavien-Rumænien-Bulgarien-Grækenland-Slovenien-andre Balkanlande

Rusland-Ukraine-Slovakiet-Ungarn-Slovenien-Italien

Nederlandene-Tyskland-Schweiz-Italien

Belgien-Frankrig-Schweiz-Italien

Danmark-Sverige-Polen

Norge-Rusland-EU

Irland

Algeriet-Italien-Frankrig

Algeriet-Tunesien-Italien

Mellemøsten-gasringen i det østlige Middelhav-EU

blandingsanlæg i Winksele (BE) på nord-syd-aksen (blanding af H-gas og nitrogen)

opgradering af kapaciteten på øst-vest-aksen: Zeebrugge (BE)-Eynatten (BE).

10.

Foranstaltninger med henblik på at forbedre de sammenkoblede naturgasnets funktion i det indre marked og transitlandene, herunder identifikation af manglende forbindelsesled og flaskehalse, udvikling af løsninger på overbelastningsproblemerne samt tilpasning af metoderne til planlægning og effektiv og sikker drift af gasnettene:

identifikation af flaskehalse og manglende forbindelsesled i naturgasnettene, især på tværs af grænserne

udvikling af metoder til regulering af gasstrømmen for at løse overbelastningsproblemerne i gasnettene

tilpasning af metoderne til planlægning og drift af elektricitetsnettene for at tage højde for behovene på det indre marked

generel øgning af præstationerne, sikkerheden og beskyttelsen af naturgasnettene i transitlandene.

11.

Udbygning og integration af kapaciteten til transport af olefingasser med henblik på at dække efterspørgslen på det indre marked:

alle medlemsstater.


BILAG III

TRANSEUROPÆISKE ENERGINET

Projekter af fælles interesse og specifikationer herfor, aktuelt fastlagt i henhold til kriterierne i bilag II

ELEKTRICITETSNET

1.   Udbygning af energinettene i isolerede regioner

1.1.

Undersøisk kabelforbindelse Irland-Wales (UK)

1.2.

Forbindelse til de sydlige Kyklader (EL) (til det sammenkoblede system)

1.3.

30 kV undersøisk kabelforbindelse mellem øerne Faial, Pico og S. Jorge (Azorerne, PT)

1.4.

Sammenkobling og styrkelse af nettet på øerne Terceira, Faial og São Miguel (Azorerne, PT)

1.5.

Sammenkobling og styrkelse af nettet på Madeira (PT)

1.6.

Undersøisk kabelforbindelse Sardinien (IT)-Italien (fastlandet)

1.7.

Undersøisk kabelforbindelse Korsika (FR)-Italien

1.8.

Forbindelse Italien (fastlandet)-Sicilien (IT): fordobling af forbindelsen Sorgente (IT)-Rizziconi (IT)

1.9.

Nye forbindelser på Balearerne og De Kanariske Øer (ES)

2.   Udbygning af sammenkoblingerne mellem medlemsstaternes elektricitetsnet

2.1.

Ledning Moulaine (FR)-Aubange (BE)

2.2.

Ledning Avelin (FR)-Avelgem (BE)

2.3.

Sammenkobling mellem Tyskland og Belgien

2.4.

Ledning Vigy (FR)-Marlenheim (FR)

2.5.

Ledning Vigy (FR)-Uchtelfangen (DE)

2.6.

La Praz (FR), fasetransformer

2.7.

Kapacitetsforøgelse via den eksisterende sammenkobling mellem Frankrig og Spanien

2.8.

Ny sammenkobling mellem Frankrig og Italien

2.9.

Ny transpyrenæisk sammenkobling mellem Frankrig og Spanien

2.10.

Forbindelse over de østlige Pyrenæer mellem Frankrig og Spanien

2.11.

Forbindelser mellem Nordportugal og Nordvestspanien

2.12.

Ledning Sines (PT)-Alqueva (PT)-Balboa (ES)

2.13.

Forbindelse mellem det sydlige Portugal og det sydvestlige Spanien

2.14.

Ledning Valdigem (PT)-Douro Internacional (PT)-Aldeadávila (ES) og »Douro Internacional«-anlæg

2.15.

Forbindelser nord for Den Botniske Bugt og det undersøiske Fennoscan-kabel mellem Finland og Sverige

2.16.

Ledning Lienz (AT)-Cordignano (IT)

2.17.

Forbindelse Somplago (IT)-Würmbach (AT)

2.18.

Forbindelse Østrig-Italien (Thaur-Brixen) gennem Brenner-jernbanetunnellen

2.19.

Forbindelse mellem Irland og Nordirland

2.20.

Ledning St. Peter (AT)-Isar (DE)

2.21.

Undersøisk kabelforbindelse mellem Sydøstengland og den centrale del af Nederlandene

2.22.

Styrkelse af forbindelserne mellem Danmark og Tyskland, f.eks. ledning Kassø-Hamburg

2.23.

Styrkelse af forbindelserne mellem Danmark og Sverige

2.24.

Ny forbindelse mellem Slovenien og Ungarn: Cirkovce (SI)-Héviz (HU)

2.25.

Sajóivánka (HU)-Rimavská Sobota (SK)

2.26.

Moldova (SK)-Sajóivánka (HU)

2.27.

Stupava (SK)-sydøstlige Wien (AT)

2.28.

Ledning Polen-Tyskland (Neuenhagen (DE)-Vierraden (DE)-Krajnik (PL))

2.29.

Forbindelse Polen-Litauen (Elk-Alytus)

2.30.

Undersøisk kabelforbindelse mellem Finland og Estland

2.31.

Installation af fleksible systemer til transmission af vekselstrøm mellem Italien og Slovenien

2.32.

Nye forbindelser mellem UCTE-systemet og CENTREL-systemet

2.33.

Dürnrohr (AT)-Slavětice (CZ)

2.34.

Undersøisk elforbindelse mellem Malta (MT) og Sicilien (IT)

2.35.

Nye forbindelser mellem Italien og Slovenien

2.36.

Ledning Udine Ovest (IT)-Okroglo (SI)

3.   Udbygning af de indenlandske elektricitetsforbindelser

3.1.

Forbindelser på den danske øst-vest-akse: forbindelser mellem landets vestlige (UCTE) og østlige net (Nordel)

3.2.

Forbindelser på den danske nord-syd-akse

3.3.

Nye forbindelser i Nordfrankrig

3.4.

Nye forbindelser i Sydvestfrankrig

3.5.

Ledning Trino Vercellese (IT)-Lacchiarella (IT)

3.6.

Ledning Turbigo (IT)-Rho (IT) -Bovisio (IT)

3.7.

Ledning Voghera (IT)-La Casella (IT)

3.8.

Ledning S. Fiorano (IT)-Nave (IT)-Gorlago (IT)

3.9.

Ledning Nordlige Venezia (IT)-Cordignano (IT)

3.10.

Ledning Redipuglia (IT)-Udine Ovest (IT)

3.11.

Nye forbindelser på den italienske øst-vest-akse

3.12.

Ledning Tavarnuzze (IT)-Casallina (IT)

3.13.

Ledning Tavarnuzze (IT)-S.Barbara (IT)

3.14.

Ledning Rizziconi (IT)-Feroleto (IT)-Laino (IT)

3.15.

Nye forbindelser på den italienske nord-syd-akse

3.16.

Netændringer for at lette tilslutning til vedvarende energi i Italien

3.17.

Nye vindkraftforbindelser i Italien

3.18.

Nye forbindelser på den spanske nordakse

3.19.

Nye forbindelser på den spanske Middelhavsakse

3.20.

Nye forbindelser på aksen Galicien (ES)-Centro (ES)

3.21.

Nye forbindelser på aksen Centro (ES)-Aragón (ES)

3.22.

Nye forbindelser på aksen Aragón (ES)-Levante (ES)

3.23.

Nye forbindelser på den spanske syd-midt-akse (ES)

3.24.

Nye forbindelser på den spanske øst-midt-akse (ES)

3.25.

Nye forbindelser i Andalusien (ES)

3.26.

Ledning Pedralva (PT)-Riba d'Ave (PT) og Pedralva-anlæg

3.27.

Ledning Recarei (PT)-Valdigem (PT)

3.28.

Ledning Picote (PT)-Pocinho (PT) (opgradering)

3.29.

Ændring af den nuværende ledning Pego (PT)-Cedillo (ES)/Falagueira (PT) og Falagueira-anlæg

3.30.

Ledning Pego (PT)-Batalha (PT) og Batalha-anlæg

3.31.

Ledning Sines (PT)-Ferreira do Alentejo (PT) I (opgradering)

3.32.

Nye vindkraftforbindelser i Portugal

3.33.

Ledning Pereiros (PT)-Zêzere (PT)-Santarém (PT) og Zêzere-anlæg

3.34.

Ledning Batalha (PT)-Rio Maior (PT) I og II (opgraderinger)

3.35.

Ledning Carrapatelo (PT)-Mourisca (PT) (opgradering)

3.36.

Ledning Valdigem (PT)-Viseu (PT)-Anadia (PT)

3.37.

Omledning af ledning Rio Maior (PT)-Palmela (PT) til Ribatejo (PT) og Ribatejo-anlæg

3.38.

Understationer og forbindelsesledninger i Thessaloniki (EL), Lamia (EL) og Patras (EL)

3.39.

Forbindelser i regionerne Evia (EL), Lakonien (EL) og Thrakien (EL)

3.40.

Udbygning af eksisterende forbindelser i randområder på det græske fastland

3.41.

Ledning Tynagh (IE)-Cashla (IE)

3.42.

Ledning Flagford (IE)-East Sligo (IE)

3.43.

Forbindelser i den nordøstlige og vestlige del af Spanien, særlig med henblik på at tilslutte vindkraftanlæg til nettet

3.44.

Forbindelser i Baskerlandet (ES), Aragonien (ES) og Navarra (ES)

3.45.

Forbindelser i Galicien (ES)

3.46.

Forbindelser i Midtsverige

3.47.

Forbindelser i Sydsverige

3.48.

Ledning Hamburg (DE)-Schwerin-regionen (DE)

3.49.

Ledning Halle/Saale (DE)-Schweinfurt-regionen (DE)

3.50.

Nye offshore- og onshorevindkraftforbindelser i Tyskland

3.51.

Opgradering af 380 kV-nettet i Tyskland med henblik på at forbinde offshorevindmølleparkerne

3.52.

Forbindelser i Nordirland af hensyn til sammenkobling med nettet i Irland

3.53.

Forbindelser i den nordvestlige del af Det Forenede Kongerige

3.54.

Forbindelser i Skotland og England, med henblik på øget brug af vedvarende energi til elektricitetsproduktion

3.55.

Nye offshorevindkraftforbindelser i Belgien, herunder opgradering af 380 kV-nettet

3.56.

Borssele understation (NL)

3.57.

Implementering af reaktivt kraftkompensationsudstyr (NL)

3.58.

Installering af faseforskydning og/eller kondensatorbatterier i Belgien

3.59.

Opgradering af 380 kV-nettet i Belgien for at øge importkapaciteten

3.60.

Ledning St. Peter (AT)-Tauern (AT)

3.61.

Ledning Süd-Burgenland (AT)-Kainachtal (AT)

3.62.

Dunowo (PL)-Żydowo (PL)-Krzewina (PL)-Plewiska (PL)

3.63.

Pątnów (PL)-Grudziądz (PL)

3.64.

Ostrów (PL)-Plewiska (PL)

3.65.

Ostrów (PL)-Trębaczew (Rogowiec)(PL)

3.66.

Plewiska (PL)-Pątnów (PL)

3.67.

Tarnów (PL)-Krosno (PL)

3.68.

Ełk (PL)-Olsztyn Matki (PL)

3.69.

Ełk (PL)-Narew (PL)

3.70.

Mikułowa (PL)-Świebodzice-Dobrzeń (Groszowice) (PL)

3.71.

Pątnów (PL)-Sochaczew (PL)-Warszawa (PL)

3.72.

Krsko (SI)-Bericevo (SI)

3.73.

Opgradering af det slovenske transmissionssystem fra 220 kV til 400 kV

3.74.

Medzibrod (SK)-Liptovská Mara (SK)

3.75.

Lemešany (SK)-Moldava (SK)

3.76.

Lemešany (SK)-Veľké Kapušany (SK)

3.77.

Gabčíkovo (SK)-Veľký Ďur (SK)

3.78.

Forbindelser i det nordlige Sverige

3.79.

Omstilling af forsyningen på Saaremaa (EE) til 110 kV

3.80.

Forbedring af energiforsyningen i Tartu (EE)

3.81.

Renovering af understationen i Eesti (330 kV) (EE)

3.82.

Renovering af understationerne Kiisa (EE), Püssi (EE) og Viljandi (EE) 110 kV

3.83.

Nošovice (CZ)-Prosenice (CZ): ombygning af 400 kV-enkeltledning til 400 kV-dobbeltkredsløbsledning

3.84.

Krasíkov (CZ)-Horní Životice (CZ): ny 400 kV-enkeltledning

3.85.

Nye vindkraftforbindelser på Malta (MT)

4.   Udbygning af elektricitetsforbindelser til tredjelande

4.1.

Ny sammenkobling mellem Italien og Schweiz

4.2.

Ledning Philippi (EL)-Maritsa 3 (Bulgarien)

4.3.

Ledning Amintaio (EL)-Bitola (Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien)

4.4.

Ledning Kardia (EL)-Elbasan (Albanien)

4.5.

Ledning Elbasan (Albanien)-Podgorica (Montenegro)

4.6.

Mostar (Bosnien-Herzegovina), understation og forbindelsesledninger

4.7.

Ernestinovo (Kroatien), understation og forbindelsesledninger

4.8.

Nye forbindelser mellem Grækenland og Albanien, Bulgarien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien

4.9.

Ledning Philippi (EL)-Hamidabad (TR)

4.10.

Undersøisk kabelforbindelse mellem Nordøst/Østengland og Sydnorge

4.11.

Forbindelsen Eemshaven (NL)-Feda (NO)

4.12.

Undersøisk kabelforbindelse mellem Sydspanien og Marokko (styrkelse af eksisterende forbindelse)

4.13.

Forbindelser Østersøringen: Tyskland-Polen-Rusland-Estland-Letland-Litauen-Sverige-Finland-Danmark-Belarus

4.14.

Forbindelser mellem Sydfinland og Rusland

4.15.

Nye forbindelser mellem Nordsverige og Nordnorge

4.16.

Nye forbindelser mellem Midtsverige og Midtnorge

4.17.

Ledning Borgvik (SE)-Hasle (NO)-Oslo-området (NO)

4.18.

Nye forbindelser mellem UCTE/CENTREL-systemet og Balkanlandene

4.19.

Forbindelser og grænseflade mellem UCTE-systemet og Belarus, Rusland og Ukraine, herunder flytning af de højspændingskonverterstationer (jævnstrøm/vekselstrøm), der tidligere var i brug mellem Østrig og Ungarn, Østrig og Den Tjekkiske Republik og mellem Tyskland og Den Tjekkiske Republik

4.20.

Forbindelser i Sortehavsringen: Rusland-Ukraine-Rumænien-Bulgarien-Tyrkiet-Georgien

4.21.

Nye forbindelser i Sortehavsområdet med henblik på interoperabilitet mellem UCTE-systemet og nettene i de berørte lande

4.22.

Nye forbindelser i Middelhavsringen: Frankrig-Spanien-Marokko-Algeriet-Tunesien-Libyen-Egypten-landene i Nærøsten-Tyrkiet-Grækenland-Italien

4.23.

Undersøisk kabelforbindelse mellem Sydspanien og Nordvestalgeriet

4.24.

Undersøisk kabelforbindelse mellem Italien og Nordafrika (Algeriet, Tunesien, Libyen)

4.25.

Elforbindelse mellem Tunesien og Italien

4.26.

Nye forbindelser i området/regionen omkring Barentshavet

4.27.

Opgradering af forbindelserne mellem Danmark og Norge

4.28.

Obermoorweiler (DE)-Meiningen (AT)-Bonaduz (CH): yderligere kapacitetsforøgelse

4.29.

Békéscsaba (HU)-Oradea (RO)

4.30.

Pécs (HU)-Sombor (Serbien)

4.31.

Pécs (HU)-Ernestinovo (CR)

4.32.

Grænsen Veľké Kapušany (SK)-Ukraine

4.33.

Andrall (ES)-Encamp (AD): kapacitetsforøgelse til 220 kV

4.34.

Spanien-Andorra-Frankrig: opgradering af forbindelserne

5.   Foranstaltninger med henblik på at forbedre de sammenkoblede elektricitetsnets funktion i det indre marked

(Der er endnu ikke fastlagt nogen specifikationer.)

GASNET

6.   Indførelse af naturgas i nye regioner

6.1.

Udbygning af gasnet mellem Belfast og det nordvestlige område af Nordirland (UK) og eventuelt vestkystområdet i Irland

6.2.

LNG i Santa Cruz de Tenerife, De Kanariske Øer (ES)

6.3.

LNG i Las Palmas de Gran Canaria (ES)

6.4.

LNG i Madeira (PT)

6.5.

Udbygning af gasnet i Sverige

6.6.

Forbindelse mellem Balearerne (ES) og det spanske fastland

6.7.

Højtryksforgrening til Thrakien (EL)

6.8.

Højtryksforgrening til Korinth (EL)

6.9.

Højtryksforgrening til Nordvestgrækenland (EL)

6.10.

Forbindelse til øerne Lolland (DK) og Falster (DK)

6.11.

LNG på Cypern, Vasilikos Energy Center

6.12.

Forbindelse mellem Vasilikos LNG-anlægget (CY) og Moni-kraftværket (CY)

6.13.

LNG på Kreta (EL)

6.14.

Højtryksforgrening til Patras (EL)

6.15.

LNG på Malta

7.   Udbygning af gasforbindelserne for at imødekomme det indre markeds behov, eller for at øge forsyningssikkerheden, herunder tilslutning af isolerede naturgasnet

7.1.

Ekstra gasforbindelsesledning mellem Irland og Skotland

7.2.

Nord-syd-sammenkobling, herunder rørledning Dublin-Belfast

7.3.

Kompressionsstation på rørledningen Lacq (FR)-Calahorra (ES)

7.4.

Rørledning Lussagnet (FR)-Bilbao (ES)

7.5.

Rørledning Perpignan (FR)-Barcelona (ES)

7.6.

Forøgelse af transportkapaciteten i gasforsyningsledningerne til Portugal gennem Sydspanien, og til Galicien og Asturien gennem Portugal

7.7.

Rørledning Purchkirchen (AT)-Burghausen (DE)

7.8.

Rørledning Andorf (AT)-Simbach (DE)

7.9.

Rørledning Wiener Neustadt (AT)-Sopron (HU)

7.10.

Rørledning Bad Leonfelden (AT)-Linz (AT)

7.11.

Rørledning Nordvestgrækenland-Elbasan (AL)

7.12.

Sammenkoblingsrørledning mellem Grækenland og Italien

7.13.

Kompressionsstation på hovedledningen i Grækenland

7.14.

Forbindelse mellem nettene i Østrig og Den Tjekkiske Republik

7.15.

Gastransportkorridor til Sydøsteuropa gennem Grækenland, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Serbien, Montenegro, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Slovenien og Østrig

7.16.

Gastransportkorridor mellem Østrig og Tyrkiet gennem Ungarn, Rumænien og Bulgarien

7.17.

Sammenkoblingsrørledning mellem Det Forenede Kongerige, Nederlandene og Tyskland, der forbinder hovedforsyningskilderne og markederne i Nordvesteuropa

7.18.

Forbindelse mellem det nordøstlige Tyskland (Berlin-området) og det nordvestlige Polen (Szczecin-området) og en forgrening fra Schmölln til Lubmin (DE, Greifswald-området)

7.19.

Ledning Cieszyn (PL)-Ostrava (CZ)

7.20.

Forlængelse og sammenkobling af naturgasnet Görlitz (DE)-Zgorzelec (PL)

7.21.

Forlængelse Bernau (DE)-Szczecin (PL)

7.22.

Forbindelser mellem offshore-anlæg i Nordsøen eller mellem danske offshore-anlæg og onshore-anlæg i UK

7.23.

Forøgelse af transportkapaciteten mellem Frankrig og Italien

7.24.

Det baltiske gassammenkoblingsprojekt mellem Danmark-Tyskland-Sverige

7.25.

Blandingsstation i Winksele (BE) på nord-syd-aksen

7.26.

Opgradering af kapaciteten i forbindelsen Zeebrugge (BE)-Eynatten (BE)

7.27.

Opgradering af kapaciteten langs nord-vest-aksen: Zelzate (BE)-Zeebrugge (BE)

7.28.

Etablering af en gasrørledning, der forbinder Danmark og Nederlandene og sammenkobler de eksisterende produktionsfaciliteter i Nordsøen.

8.   Udbygning af kapaciteten til modtagelse af LNG og naturgaslagre

8.1.

LNG i Le Verdon-sur-Mer (FR) (ny terminal) og rørledning til lagre i Lussagnet (FR)

8.2.

LNG i Fos-sur-mer (FR)

8.3.

LNG i Huelva (ES), udvidelse af eksisterende terminal

8.4.

LNG i Cartagena (ES), udvidelse af eksisterende terminal

8.5.

LNG i Galicien (ES), ny terminal

8.6.

LNG i Bilbao (ES), ny terminal

8.7.

LNG i Valencia-området (ES), ny terminal

8.8.

LNG i Barcelona (ES), udvidelse af eksisterende terminal

8.9.

LNG i Sines (PT), ny terminal

8.10.

LNG i Revithoussa (EL), udvidelse af eksisterende terminal

8.11.

LNG på den nordlige Adriaterhavskyst (IT)

8.12.

LNG-offshore-terminal i det nordlige Adriaterhav (IT)

8.13.

LNG på kysten i det sydlige Adriaterhav (IT)

8.14.

LNG på den joniske kyst (IT)

8.15.

LNG på den tyrrhenske kyst (IT)

8.16.

LNG på den liguriske kyst (IT)

8.17.

LNG-terminal i Zeebrugge (BE, anden fase af kapacitetsudvidelsen)

8.18.

LNG på Isle of Grain, Kent (UK)

8.19.

Anlæggelse af den 2. LNG-terminal i det kontinentale Grækenland

8.20.

Udbygning af underjordiske gaslagre i Irland

8.21.

Lagre i det sydlige Kavála (EL), omdannelse af et udtømt offshore-gasfelt

8.22.

Lagre i Lussagnet (FR), udvidelse af eksisterende anlæg

8.23.

Lagre i Pecorade (FR), omdannelse af et udtømt oliefelt

8.24.

Lagre i Alsace-området (FR), udbygning af salthulrum

8.25.

Lagre i Midtfrankrig (FR), udbygning i vandførende lag

8.26.

Lagre på den spanske nord-syd-akse (nye anlæg) i: Cantabrien, Aragonien, Castilla y León, Castilla-La Mancha, Andalusien

8.27.

Lagre på den spanske Middelhavsakse (nye anlæg) i: Catalonien, Valencia, Murcia

8.28.

Lagre i Carriço (PT), nyt anlæg

8.29.

Lagre i Loenhout (BE), udvidelse af eksisterende anlæg

8.30.

Lagre i Stenlille (DK) og Lille Torup (DK), udvidelse af eksisterende anlæg

8.31.

Lagre i Tønder (DK), nyt anlæg

8.32.

Lagre i Puchkirchen (AT) (udvidelse af eksisterende anlæg), herunder rørledning til Penta West-systemet nær Andorf (AT)

8.33.

Lagre i Baumgarten (AT), nyt anlæg

8.34.

Lagre i Haidach (AT) (nyt anlæg), herunder rørledning til det europæiske gasnet

8.35.

Udbygning af underjordiske gaslagre i Italien

8.36.

Lagre i Wierzchowice (PL), udvidelse af eksisterende anlæg

8.37.

Lagre i Kossakowo (PL), udbygning af underjordisk lager

8.38.

Gasrørledning Malta (MT)-Sicilien (IT)

8.39.

Lagre i Litauen (nyt anlæg)

9.   Udbygning af transportkapaciteten (gasforsyningsrørledninger)

9.1.

Etablering og udbygning af nordisk gasnet: Norge-Danmark-Tyskland-Sverige-Finland-Rusland-Baltikum-Polen

9.2.

Den midtnordiske gasledning: Norge, Sverige, Finland

9.3.

Den nordeuropæiske gasledning: Rusland, Østersøen, Tyskland

9.4.

Gasrørledning fra Rusland til Tyskland, via Letland, Litauen og Polen, herunder udbygning af underjordiske gaslagre i Letland (Amber-projektet)

9.5.

Gasrørledning Finland-Estland

9.6.

Nye gasrørledninger fra Algeriet til Spanien og Frankrig og tilhørende forøgelse af kapaciteten i disse landes interne net

9.7.

Forøgelse af transportkapaciteten af rørledning Algeriet-Marokko-Spanien (indtil Córdoba)

9.8.

Rørledning Córdoba (ES)-Ciudad Real (ES)

9.9.

Rørledning Ciudad Real (ES)-Madrid (ES)

9.10.

Rørledning Ciudad Real (ES)-Middelhavskysten (ES)

9.11.

Forgreninger i Castilla-La Mancha (ES)

9.12.

Udbygning mod Nordvestspanien

9.13.

Undersøisk rørledning mellem Algeriet og Spanien og rørledninger til Frankrig

9.14.

Forøgelse af transportkapaciteten fra de russiske forekomster til EU, via Ukraine, Slovakiet og Den Tjekkiske Republik

9.15.

Forøgelse af transportkapaciteten fra de russiske forekomster til EU, via Belarus og Polen

9.16.

Yamal-Europe II-naturgasrørledning

9.17.

Yagal Syd-rørledning (mellem STEGAL-rørledningen til trekanten DE, FR, CH)

9.18.

SUDAL Øst-rørledning (mellem MIDAL-rørledningen nær Heppenheim til Burghausen-forbindelsen med PENTA-rørledningen i Østrig)

9.19.

Forøgelse af transportkapaciteten i STEGAL-gasforsyningsledningen til transport af yderligere gas fra den tjekkisk-tyske grænse og fra den polsk-tyske grænse gennem Tyskland til andre medlemsstater

9.20.

Gasrørledning fra de libyske forekomster til Italien

9.21.

Gasrørledning fra forekomsterne i landene omkring Det Kaspiske Hav til EU

9.22.

Gasrørledning mellem Grækenland og Tyrkiet

9.23.

Forøgelse af transportkapaciteten fra de russiske forekomster til Grækenland og andre Balkanlande, via Ukraine, Moldova, Rumænien og Bulgarien

9.24.

Gasrørledning Stara Zagora (BG)-Ihtiman (BG)

9.25.

Transadriatisk rørledning-naturgasrørledning til gas importeret fra regionen omkring Det Kaspiske Hav, Rusland og Mellemøsten, der forbinder Italien og energimarkederne i Sydøsteuropa

9.26.

Forbindelsesrørledninger mellem de tyske, tjekkiske, østrigske og italienske net

9.27.

Gasrørledning fra de russiske forekomster til Italien, via Ukraine, Slovakiet, Ungarn og Slovenien

9.28.

Forøgelse af transportkapaciteten i TENP-gasrørledningen fra Nederlandene gennem Tyskland til Italien

9.29.

Gasrørledning Taisnieres (FR)-Oltingue (CH)

9.30.

Gasrørledning fra Danmark til Polen, eventuelt via Sverige

9.31.

Gasrørledning Nybro (DK)-Dragør (DK), herunder forbindelsesrørledning til lageret i Stenlille (DK)

9.32.

Gasnet fra forekomsterne i Barentshavet til EU, via Sverige og Finland

9.33.

Gasrørledning fra Corrib-feltet (IE) (offshore)

9.34.

Gasrørledning fra de algeriske forekomster til Italien via Sardinien med en forgrening til Korsika

9.35.

Gasnet fra forekomsterne i Mellemøsten til EU

9.36.

Gasrørledning fra Norge til Det Forenede Kongerige

9.37.

Forbindelse Pécs (HU)-Kroatien

9.38.

Forbindelse Szeged (HU)-Oradea (RO)

9.39.

Forbindelse Vecsés (HU)-Slovakiet

9.40.

Kapacitetsforøgelse Beregdaróc (HU)-Ukraine

10.   Foranstaltninger med henblik på at forbedre de sammenkoblede gasnets funktion i det indre marked

(Der er endnu ikke fastlagt nogen specifikationer.)


Top