BILAG I

VIDENSKABELIGE OG TEKNOLOGISKE MÅL, TEMAER OG AKTIVITETER

INDLEDNING

Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratoms) syvende rammeprogram for forskning og udvikling på det nukleare område består af to dele, hvoraf den ene dækker de »indirekte« aktioner i forbindelse med forskning i fusionsenergi, nuklear fission og strålingsbeskyttelse, og den anden FFC's »direkte« forskningsaktiviteter.

I.A.   FORSKNING I FUSIONSENERGI

Mål

At udvikle videnbasen for ITER og virkeliggøre ITER som det væsentligste skridt i retning af udviklingen af prototypereaktorer til kraftværker, som er sikre, bæredygtige, miljømæssigt forsvarlige og økonomisk levedygtige.

Grundlag

Europas energiforsyning udviser alvorlige mangler på kort, mellemlang og lang sigt. Der er navnlig brug for foranstaltninger for at løse problemer med forsyningssikkerhed, klimaændringer og bæredygtig udvikling, samtidig med at det sikres, at den fremtidige økonomiske vækst ikke bringes i fare.

Ud over den indsats, som EU yder inden for forskningen i vedvarende energi, har fusionsenergi potentiale til at yde et væsentligt bidrag til, at EU i løbet af få årtier kan få en bæredygtig og sikker energiforsyning, efter at industrielt drevne fusionsreaktorer er slået igennem på markedet. Hvis det lykkes, vil der kunne leveres energi, som er sikker, bæredygtig og miljøvenlig. Det langsigtede mål for europæisk forskning i fusion, som omfatter alle fusionsenergiaktiviteter i medlemsstaterne og associerede tredjelande, er, at der om ca. 30-35 år med forbehold af den teknologiske og videnskabelige udvikling i fællesskab kan udvikles prototypereaktorer til kraftværker, som imødekommer alle disse krav og er økonomisk levedygtige.

Strategien for at nå dette langsigtede mål indebærer først og fremmest opførelsen af ITER (et stort forsøgsanlæg, som skal demonstrere fusionskraftens videnskabelige og tekniske gennemførlighed), efterfulgt af opførelsen af DEMO, en demonstrationsmodel af et fusionskraftværk. Dette vil blive ledsaget af et dynamisk FoU-støtteprogram til fordel for ITER og den udvikling inden for fusionsmaterialer, -teknologi og -fysik, som er nødvendig for DEMO. Den europæiske industri, fusionsassocieringerne og tredjelande, særlig parterne i ITER-aftalen, vil blive inddraget.

Aktiviteter

1)   Virkeliggørelse af ITER

Dette område omfatter aktiviteter med henblik på den fælles virkeliggørelse af ITER (som en international forskningsinfrastruktur), herunder navnlig klargørelse af anlægsområdet, etablering af ITER-organisationen og det europæiske fællesforetagende for ITER, forvaltning og ansættelse af personale, generel teknisk og administrativ bistand, konstruktion af udstyr og installationer samt støtte til projektet under opførelsen.

2)   FoU til forberedelse af ITER's drift

Et målrettet fysik- og teknologiprogram, som udnytter fusionsprogrammets relevante anlæg og ressourcer, dvs. JET og andre anlæg til magnetisk indeslutning (tokamakker, stellaratorer og RFP'er), som findes, kommer til i fremtiden eller er under opførelse. Særlig vigtige ITER-teknologier vurderes, ITER-projektvalg konsolideres, og ITER's drift forberedes ved hjælp af eksperimentelle og teoretiske aktiviteter.

3)   Teknologiaktiviteter til forberedelse af DEMO

Disse aktiviteter indebærer en energisk udviklingsindsats for så vidt angår fusionsmaterialer og nøgleteknologier til fusion, herunder kapper, samt etablering af et dedikeret projekthold, der skal forberede opførelsen af International Fusion Materials Irradiation Facility (IFMIF), som skal klargøre materialer til DEMO. Aktiviteterne omfatter bestrålingsprøvning og -modellering af materialer, undersøgelser af DEMO-konceptdesignet og undersøgelser af fusionsenergiens sikkerhedsmæssige, miljømæssige og samfundsøkonomiske aspekter.

4)   Langsigtede FoU-aktiviteter

Aktiviteterne omfatter videreudvikling af forbedrede koncepter for magnetiske indeslutningssystemer, der potentielt kan være til nytte for fusionskraftværker (fokuseret på færdiggørelsen af bygningen af W7-X stellaratoren), teori og modellering med sigte på en dybtgående forståelse af fusionsplasmaers opførsel samt koordinering via et net af kontaktpersoner af medlemsstaternes civile forskning i inertiindeslutning.

5)   Menneskelige ressourcer og uddannelse

På baggrund af ITER's behov på kort og mellemlang sigt og med henblik på videreudvikling af fusionsenergien vil der blive iværksat initiativer, der skal sikre, at der er tilstrækkeligt personale til rådighed, som har den nødvendige kompetence, uddannelse og erfaring på højt niveau, navnlig med hensyn til fusionsfysik og -teknik.

6)   Infrastrukturer

Opførelsen af det internationale ITER-forskningsprojekt inden for fusionsenergi indgår i de nye forskningsinfrastrukturer med en stærk europæisk dimension.

7)   Teknologioverførsel

ITER-projektet skal have nye og mere smidige organisatoriske strukturer, der gør det muligt at overføre projektets innovationsresultater og teknologiske fremskridt hurtigt til erhvervslivet for på den måde at tage udfordringerne op og dermed gøre europæisk erhvervsliv mere konkurrencedygtigt.

I.B.   NUKLEAR FISSION OG STRÅLINGSBESKYTTELSE

Mål

At etablere et solidt videnskabeligt og teknisk grundlag med henblik på at fremskynde udvikling af praktiske foranstaltninger til sikrere håndtering af langlivet radioaktivt affald, at styrke navnlig den sikkerhedsmæssige indsats, effektiv ressourceudnyttelse og omkostningseffektivitet i forbindelse med kernekraft samt sikre et robust og socialt acceptabelt system til beskyttelse af mennesker og miljø mod virkningerne af ioniserende stråling.

Grundlag

I øjeblikket producerer kernekraft en tredjedel af al den elektricitet, der forbruges i EU, og udgør som den vigtigste kilde til grundlastelektricitet, der under driften af et kernekraftværk ikke udleder CO2, et vigtigt element i debatten om midler til bekæmpelse af klimaændringer og mindskelse af Europas afhængighed af importeret energi. Den europæiske kernekraftsektor som helhed er karakteriseret ved avanceret teknologi og giver højt kvalificeret beskæftigelse til adskillige hundrede tusinde. Mere avanceret kernekraftteknologi kan stille betydelige forbedringer i udsigt hvad angår effektivitet og anvendelse af ressourcer, samtidig med at den sikrer endnu bedre sikkerhedsstandarder og producerer mindre affald end den nuværende teknologi.

Der er dog nogle væsentlige problemer i forbindelse med en fortsat brug af denne energikilde i EU. Der er fortsat behov for en indsats, der kan sikre, at Fællesskabet fastholder sit enestående ry hvad sikkerhed angår, og forbedring af strålingsbeskyttelsen er fortsat et prioriteret område. De vigtigste spørgsmål vedrører reaktorsikkerhed under drift og håndtering af langlivet affald, der begge behandles som led i et løbende arbejde på teknisk niveau, idet der dog også er brug for bidrag fra politisk side og fra borgerne. I forbindelse med al anvendelse af stråling, både i industrien og til medicinske formål, er det vigtigste princip beskyttelse af mennesker og miljø. Alle temaerne i dette afsnit er præget af et grundlæggende ønske om at sikre et højt beskyttelsesniveau. På samme måde er der klart identificerbare behov inden for videnskab og konstruktion på det nukleare område med hensyn til adgang til forskningsinfrastruktur og -ekspertise. Herudover er de enkelte tekniske områder indbyrdes forbundet af centrale tværfaglige emner som det nukleare brændselskredsløb, actinidkemi, risikoanalyse og sikkerhedsvurdering og endog samfundsspørgsmål og forvaltningsmæssige spørgsmål.

Der er også behov for forskning med henblik på at udforske nye videnskabelige og teknologiske muligheder og reagere fleksibelt på nye politiske behov, efterhånden som de opstår i syvende rammeprograms løbetid.

Aktiviteter

1)   Håndtering af radioaktivt affald

Implementeringsorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter vedrørende alle resterende centrale aspekter af dyb geologisk deponering af brugt brændsel og langlivet radioaktivt affald og om nødvendigt demonstration af teknologier og sikkerhed samt støtte til udviklingen af en fælles europæisk holdning til de vigtige spørgsmål i forbindelse med håndtering og bortskaffelse af affald. Forskning i separation og transmutation og/eller andre koncepter, som har til formål at mindske mængden af og/eller farerne ved det affald, der skal deponeres.

2)   Reaktorsystemer

Forskning med henblik på at støtte den fortsatte sikre drift af alle relevante typer eksisterende reaktorsystemer (herunder anlæg inden for brændselskredsløbet) under hensyn til nye udfordringer som længere levetid og udvikling af nye avancerede metoder til sikkerhedsvurdering (både det tekniske og det menneskelige element), også i forbindelse med alvorlige uheld, og på at vurdere potentiale og sikkerheds- og affaldshåndteringsaspekter i forbindelse med fremtidige reaktorsystemer på kort og mellemlang sigt for således at bevare den høje sikkerhedsstandard, som allerede er nået i EU, og afgørende forbedre den langsigtede håndtering af radioaktivt affald.

3)   Strålingsbeskyttelse

Forskning i navnlig risiciene fra lave doser, medicinske anvendelser og håndtering af uheld for at tilvejebringe det videnskabelige grundlag for et robust, retfærdigt og socialt acceptabelt beskyttelsessystem, som ikke i unødvendigt omfang begrænser den nyttige og udbredte anvendelse af stråling på det medicinske område og i industrien. Forskning med henblik på at minimere virkningerne af nuklear og radiologisk terrorisme samt ulovlig anvendelse af nukleart materiale.

4)   Infrastrukturer

Støtte med henblik på at sikre tilstedeværelsen af og samarbejde mellem forskningsinfrastrukturer som f.eks. faciliteter til materialeprøvning, underjordiske forskningslaboratorier, radiobiologiske anlæg og vævsbanker, der er nødvendige for at bevare de høje standarder for tekniske resultater, innovation og sikkerhed i den europæiske kernekraftsektor.

5)   Menneskelige ressourcer, mobilitet og uddannelse

Støtte for at bevare og videreudvikle videnskabelig kompetence og menneskelige ressourcer (f.eks. gennem fælles uddannelsesaktiviteter) for at sikre, at der på længere sigt er forskere, teknikere og andre ansatte med passende kvalifikationer til rådighed i den nukleare sektor.

II.   DET FÆLLES FORSKNINGSCENTERS (FFC'S) NUKLEARE AKTIVITETER

Mål

At levere kundedrevet videnskabelig og teknisk støtte til Fællesskabets politiske beslutningsproces på det nukleare område ved at sikre støtte til implementering og overvågning af eksisterende politikker samt reagere fleksibelt på nye policy-krav.

Grundlag

FFC støtter målsætningerne i den europæiske energiforsyningsstrategi, navnlig med hensyn til at opfylde Kyoto-målsætningerne. Fællesskabet har en anerkendt kompetence i forbindelse med mange aspekter af nuklear teknologi, hvilket skyldes, at der er opbygget et solidt grundlag af vellykkede tiltag på dette område. FFC's nyttige støtte til Fællesskabets politikker og bidrag til de nye tendenser inden for nuklear forskning er baseret på centrets videnskabelige ekspertise og dets integration i det internationale forskersamfund samt samarbejde med andre forskningscentre og videnspredning. FFC har kompetent personale og tidssvarende anlæg, så der kan gennemføres anerkendt videnskabeligt og teknisk arbejde, der sigter mod at bevare den europæiske forsknings førerposition ved hjælp af kvaliteten af dets videnskabelige og tekniske arbejde. FFC støtter Fællesskabets politik, som går ud på at bevare grundlæggende kompetencer og ekspertise for fremtiden ved at give andre forskere adgang til centrets anlæg, uddanne unge forskere og fremme deres mobilitet og således bevare den nukleare knowhow i Europa. Der er opstået nye behov, navnlig for så vidt angår politikkerne vedrørende eksterne forbindelser og sikkerhedspolitik. I disse tilfælde skal der bruges interne og sikre informationer, analyser og systemer, som ikke altid kan fås på markedet.

FFC's nukleare aktiviteter tager sigte på at opfylde både Kommissionens og medlemsstaternes FoU-behov. Dette program har til formål at udvikle og indsamle viden, at levere et bidrag til debatten om kernekraftproduktion, dens sikkerhed, pålidelighed og bæredygtighed samt de kontrolforanstaltninger, trusler og udfordringer, den er forbundet med, herunder vurdering af innovative/fremtidige systemer.

Aktiviteter

FFC's aktiviteter rettes primært mod:

1)

Håndtering af nukleart affald og virkningen på miljøet for at forstå processerne i forbindelse med nukleart brændsel fra produktionen af energi til deponering af affald og udvikle effektive løsninger til håndtering af højradioaktivt affald ved hjælp af de to almindeligste løsninger (direkte deponering eller separation og transmutation). Der vil også blive gjort en indsats for at øge den viden, man har om langlivet affald, og forbedre behandlingen og konditioneringen af det samt styrke grundforskningen i actinider.

2)

Nuklear sikkerhed gennem implementering af forskning i eksisterende og nye brændselskredsløb samt reaktorsikkerhed, både for vestlige og russiske reaktortyper og nyt reaktordesign. Herudover skal FFC bidrage til og koordinere det europæiske bidrag til FoU-initiativet Generation IV International Forum (GIF), som verdens bedste forskningsorganisationer deltager i. FFC skal være den integrerende faktor på dette område med henblik på at sikre kvaliteten af det europæiske bidrag til GIF. FFC skal udelukkende bidrage til de områder, der kan forbedre sikkerheds- og sikkerhedskontrolaspekter af innovative brændselskredsløb, herunder navnlig karakterisering, afprøvning og analyse af nye brændstoffer, udvikling af sikkerheds- og kvalitetsmål, sikkerhedskrav og avancerede evalueringsmetoder for systemer.

3)

Nuklear sikkerhed ved at støtte opfyldelsen af Fællesskabets tilsagn, herunder navnlig kontrollen med brændselskredsløbsanlæg med vægt på brændselskredsløbets slutfase, overvågning af radioaktiviteten i miljøet eller gennemførelse af tillægsprotokollen og de integrerede kontrolforanstaltninger samt forebyggelse af, at nukleart og radioaktivt materiale i forbindelse med ulovlig handel bliver anvendt til andre formål.

Derudover vil FFC fremme en faktabaseret debat og gøre det lettere på grundlag af solid viden at træffe afgørelser om, hvilket energimix der mest hensigtsmæssigt kan opfylde Europas energibehov (herunder vedvarende energikilder og kernekraft.

BILAG II

FINANSIERINGSORDNINGER

Under hensyn til deltagelsesreglerne for gennemførelsen af syvende rammeprogram støtter Fællesskabet forskning og teknologisk udvikling, herunder demonstration, i særprogrammerne gennem en række finansieringsordninger. Disse ordninger vil enten alene eller kombineret med andre blive anvendt til at finansiere forskellige kategorier af aktioner, der gennemføres i syvende rammeprograms løbetid.

1.   FINANSIERINGSORDNINGER FOR FUSIONSENERGI

Aktiviteterne i forbindelse med forskning i fusionsenergi er af en sådan art, at der er behov for særlige foranstaltninger. Der ydes økonomisk støtte til aktiviteter, der gennemføres efter procedurerne i:

1.1.	Associeringskontrakterne mellem Kommissionen og medlemsstater eller fuldt associerede tredjelande eller enheder i medlemsstaterne eller fuldt associerede tredjelande, som varetager gennemførelsen af en del af Fællesskabets forskningsprogram for fusionsenergi i medfør af traktatens artikel 10.

1.2.

»European Fusion Development Agreement« (EFDA) — en multilateral aftale indgået mellem Kommissionen og organisationer, der er etableret i, eller som handler på vegne af, medlemsstater og associerede lande — der bl.a. danner rammen om yderligere forskning i fusionsteknologi i associerede organisationer og i industrien, for anvendelse af JET-faciliteterne og for det europæiske bidrag til det internationale samarbejde.

1.3.	Det europæiske fællesforetagende for ITER baseret på bestemmelserne i traktatens artikel 45-51.

1.4.	Internationale aftaler mellem Euratom og tredjelande om aktiviteter inden for forskning i og udvikling af fusionsenergi, særlig ITER-aftalen.

1.5.	Eventuelle andre multilaterale aftaler mellem Fællesskabet og associerede organisationer, særlig aftalen om personalemobilitet.

1.6.	Aktioner med omkostningsdeling, der tager sigte på at fremme og bidrage til forskning i fusionsenergi med organer i medlemsstaterne eller de tredjelande, der er associeret med syvende rammeprogram, men som ikke har indgået associeringsaftaler.

Ud over ovennævnte aktiviteter kan der træffes foranstaltninger til fremme og udvikling af menneskelige ressourcer, stipendier og integrerede infrastrukturinitiativer såvel som specifikke støtteforanstaltninger, særlig for at samordne forskningen i fusionsenergi, iværksætte undersøgelser til støtte for disse aktiviteter og støtte publikationer, informationsudveksling samt uddannelse med henblik på at fremme teknologioverførsel.

2.   FINANSIERINGSORDNINGER PÅ ANDRE OMRÅDER

Syvende rammeprograms aktiviteter på andre områder end fusionsenergi finansieres gennem en række finansieringsordninger. Disse ordninger vil enten alene eller kombineret med andre blive anvendt til at finansiere forskellige kategorier af aktiviteter, der gennemføres i syvende rammeprograms løbetid.

I afgørelserne om særprogrammer, arbejdsprogrammer og forslagsindkaldelser anføres alt efter omstændighederne:

—	hvilke typer ordninger der anvendes til finansiering af de forskellige kategorier af aktioner

—	hvilke deltagerkategorier (f.eks. forskningsorganisationer, universiteter, industri, offentlige myndigheder) der kan komme i betragtning

—	hvilke aktivitetstyper (forskning, udvikling, demonstration, uddannelse, formidling, videnoverførsel og andre beslægtede aktiviteter) der kan finansieres gennem de forskellige ordninger.

Kan flere finansieringsordninger komme i betragtning, kan det i givet fald anføres i arbejdsprogrammerne, hvilken ordning der skal bruges til det emne, forslagsindkaldelsen vedrører.

Der er følgende finansieringsordninger:

a)

Støtte til aktiviteter, der primært gennemføres på grundlag af forslagsindkaldelser: 1. Samarbejdsprojekter Støtte til forskningsprojekter, der gennemføres af konsortier med deltagere fra forskellige lande, og som sigter mod at udvikle ny viden, ny teknologi, produkter eller fælles ressourcer med henblik på forskning. Projekternes størrelse, omfang og interne organisation kan variere alt efter område og emne. Projekterne kan variere i størrelse fra små eller mellemstore fokuserede forskningsaktioner til større integrerede projekter, som mobiliserer betydelige ressourcer til virkeliggørelse af et nærmere bestemt mål. 2. Ekspertisenet Støtte til fælles forskningsprogrammer, der gennemføres af flere forskningsorganisationer, som integrerer deres aktiviteter på et givet område, og som udføres af forskerhold som led i et langsigtet samarbejde. Disse fælles forskningsprogrammer gennemføres på grundlag af et formelt tilsagn fra de institutioner, der integrerer en del af deres ressourcer og aktiviteter. 3. Samordnings- og støtteaktioner Støtte til aktiviteter, der sigter mod at samordne eller støtte forskning (netværkssamarbejde, udveksling, undersøgelser, konferencer osv.). Disse aktioner kan også gennemføres med andre midler end gennem forslagsindkaldelser. 4. Aktioner til fremme og udvikling af menneskelige ressourcer og mobilitet Støtte til uddannelse og karriereudvikling for forskere.

b)

For at støtte aktiviteter, der gennemføres med hjemmel i afgørelser, der vedtages af Rådet på forslag af Kommissionen, vil Fællesskabet yde økonomisk støtte til stort anlagte initiativer med flere finansieringskilder ved hjælp af følgende former for tilskud: — Finansieringstilskud til fællesforetagender, der gennemføres i overensstemmelse med procedurerne og bestemmelserne i traktatens artikel 45-51. — Finansieringstilskud til udvikling af ny infrastruktur af europæisk interesse.

Fællesskabet gennemfører finansieringsordningerne i overensstemmelse med den forordning, der skal vedtages om deltagelsesregler for virksomheder, forskningscentre og universiteter, de relevante statsstøtteinstrumenter, særlig Fællesskabets rammebestemmelser om statsstøtte til forskning og udvikling samt internationale regler på området. I overensstemmelse med disse internationale regler skal det være muligt at foretage en individuel tilpasning af omfanget og arten af den finansielle deltagelse, især hvis der er mulighed for andre former for offentlig finansiering, herunder fra andre EF-finansieringskilder, f.eks. Den Europæiske Investeringsbank (EIB).

Hvis der er tale om deltagere i en indirekte aktion, der er etableret i regioner med udviklingsefterslæb (konvergensregioner (1) og fjernområder), ydes der supplerende tilskud fra strukturfondene, hvor dette er muligt og hensigtsmæssigt.

3.   DIREKTE AKTIONER — DET FÆLLES FORSKNINGSCENTER

Fællesskabet vil iværksætte aktiviteter, der gennemføres af FFC, og som benævnes direkte aktioner.

---

(1)  Konvergensregioner er de områder, der er omhandlet i artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25). De omfatter regioner, som kan modtage tilskud fra strukturfondene under konvergensmålsætningen, og regioner som kan modtage støtte fra Samhørighedsfonden.