Help Print this page 
Title and reference
Rådets forordning (EF) nr. 769/2004 af 21. april 2004 om ændring af forordning (EØF) nr. 3906/89, (EF) nr. 555/2000, (EF) nr. 2500/2001, (EF) nr. 1268/1999 og (EF) nr. 1267/1999, således at de lande, der er omfattet af stabiliserings- og associeringsprocessen, kan deltage i udbud, som iværksættes som led i EF-programmerne for førtiltrædelsesstøtte

OJ L 123, 27.4.2004, p. 1–3 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Special edition in Czech: Chapter 11 Volume 051 P. 147 - 149
Special edition in Estonian: Chapter 11 Volume 051 P. 147 - 149
Special edition in Latvian: Chapter 11 Volume 051 P. 147 - 149
Special edition in Lithuanian: Chapter 11 Volume 051 P. 147 - 149
Special edition in Hungarian Chapter 11 Volume 051 P. 147 - 149
Special edition in Maltese: Chapter 11 Volume 051 P. 147 - 149
Special edition in Polish: Chapter 11 Volume 051 P. 147 - 149
Special edition in Slovak: Chapter 11 Volume 051 P. 147 - 149
Special edition in Slovene: Chapter 11 Volume 051 P. 147 - 149
Languages, formats and link to OJ
Multilingual display
Text

32004R0769

Rådets forordning (EF) nr. 769/2004 af 21. april 2004 om ændring af forordning (EØF) nr. 3906/89, (EF) nr. 555/2000, (EF) nr. 2500/2001, (EF) nr. 1268/1999 og (EF) nr. 1267/1999, således at de lande, der er omfattet af stabiliserings- og associeringsprocessen, kan deltage i udbud, som iværksættes som led i EF-programmerne for førtiltrædelsesstøtte

EU-Tidende nr. L 123 af 27/04/2004 s. 0001 - 0003


Rådets forordning (EF) nr. 769/2004

af 21. april 2004

om ændring af forordning (EØF) nr. 3906/89, (EF) nr. 555/2000, (EF) nr. 2500/2001, (EF) nr. 1268/1999 og (EF) nr. 1267/1999, således at de lande, der er omfattet af stabiliserings- og associeringsprocessen, kan deltage i udbud, som iværksættes som led i EF-programmerne for førtiltrædelsesstøtte

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 181a, stk. 2, første punktum,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Den 20. juni 2003 godkendte Det Europæiske Råd i Thessaloniki et dokument med titlen "Thessaloniki-dagsordenen for det vestlige Balkan: På vej mod europæisk integration" og opfordrede Kommissionen til at overveje passende foranstaltninger til at muliggøre deltagelse af de lande, der er omfattet af stabiliserings- og associeringsprocessen, i udbud, der iværksættes som led i EF-programmerne for førtiltrædelsesstøtte (Phare, Ispa, Sapard).

(2) Rådets forordning (EØF) nr. 3906/89 af 18. december 1989 om økonomisk bistand til visse lande i Central- og Østeuropa(2), (EF) nr. 555/2000 af 13. marts 2000 om iværksættelsen af foranstaltninger som led i førtiltrædelsesstrategien for Republikken Cypern og Republikken Malta(3), (EF) nr. 2500/2001 af 17. december 2001 om finansiel førtiltrædelsesstøtte til Tyrkiet(4), (EF) nr. 1268/1999 af 21. juni 1999 om fællesskabsstøtte til førtiltrædelsesforanstaltninger inden for landbrug og udvikling af landdistrikter i ansøgerlandene i Central- og Østeuropa i førtiltrædelsesperioden(5) og (EF) nr. 1267/1999 af 21. juni 1999 om oprettelse af et strukturpolitisk førtiltrædelsesinstrument(6) bør derfor ændres tilsvarende -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EØF) nr. 3906/89 foretages følgende ændringer:

Artikel 7 affattes således:

"Artikel 7

1. Deltagelse i udbud og kontrakter er åben på lige vilkår for alle fysiske og juridiske personer fra medlemsstaterne, der er omfattet af traktaternes anvendelsesområde, fra de lande, der er kandidater til at tiltræde Den Europæiske Union, og fra de lande, der modtager bistand i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2666/2000 af 5. december 2000 om bistand til Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Forbundsrepublikken Jugoslavien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien(7). Den ordregivende myndighed kan i behørigt dokumenterede tilfælde og fra sag til sag tillade, at fysiske og juridiske personer fra tredjelande deltager i udbud og kontrakter.

2. Leverancer skal have oprindelse i de områder i medlemsstaterne, hvor traktaterne finder anvendelse, i de lande, der er kandidater til at tiltræde Den Europæiske Union, og i de lande, der modtager bistand i henhold til forordning (EF) nr. 2666/2000. Den ordregivende myndighed kan i behørigt dokumenterede tilfælde og fra sag til sag fravige dette krav."

Artikel 2

I forordning (EØF) nr. 555/2000 foretages følgende ændringer:

Artikel 7, stk. 9 og 10, affattes således:

"9. Deltagelse i udbud og kontrakter er åben på lige vilkår for alle fysiske og juridiske personer fra medlemsstaterne, der er omfattet af traktaternes anvendelsesområde, fra de lande, der er kandidater til at tiltræde Den Europæiske Union, og fra de lande, der modtager bistand i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2666/2000 af 5. december 2000 om bistand til Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Forbundsrepublikken Jugoslavien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien(8). Den ordregivende myndighed kan i behørigt dokumenterede tilfælde og fra sag til sag tillade, at fysiske og juridiske personer fra tredjelande deltager i udbud og kontrakter.

10. Leverancer skal have oprindelse i de områder i medlemsstaterne, hvor traktaterne finder anvendelse, i de lande, der er kandidater til at tiltræde Den Europæiske Union, og i de lande, der modtager bistand i henhold til forordning (EF) nr. 2666/2000. Den ordregivende myndighed kan i behørigt dokumenterede tilfælde og fra sag til sag fravige dette krav."

Artikel 3

I forordning (EØF) nr. 2500/2001 foretages følgende ændringer:

Artikel 8:

a) stk. 7 affattes således:

"7. Deltagelse i udbud og kontrakter er åben på lige vilkår for alle fysiske og juridiske personer fra medlemsstaterne, der er omfattet af traktaternes anvendelsesområde, fra de lande, der er kandidater til at tiltræde Den Europæiske Union, og fra de lande, der modtager bistand i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1488/96 af 23. juli 1996 om finansielle og tekniske ledsageforanstaltninger (Meda) i forbindelse med reformen af de økonomiske og sociale strukturer inden for rammerne af Euro-Middelhavs-partnerskabet(9) og Rådets forordning (EF) nr. 2666/2000 af 5. december 2000 om bistand til Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Forbundsrepublikken Jugoslavien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien(10). Den ordregivende myndighed kan i behørigt dokumenterede tilfælde og fra sag til sag tillade, at fysiske og juridiske personer fra tredjelande deltager i udbud og kontrakter.

Leverancer skal have oprindelse i de områder i medlemsstaterne, hvor traktaterne finder anvendelse, i de lande, der er kandidater til at tiltræde Den Europæiske Union, og i de lande, der modtager bistand i henhold til forordning (EF) nr. 1488/96 og forordning (EF) nr. 2666/2000. Den ordregivende myndighed kan i behørigt dokumenterede tilfælde og fra sag til sag fravige dette krav."

b) stk. 8 udgår.

Artikel 4

I forordning (EØF) nr. 1268/1999 foretages følgende ændringer:

Artikel 3, stk. 3, affattes således:

"3. Fysiske og juridiske personer fra Cypern, Malta og Tyrkiet samt de lande, der modtager bistand i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2666/2000 af 5. december 2000 om bistand til Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Forbundsrepublikken Jugoslavien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien(11), kan deltage i udbud og kontrakter på samme betingelser som dem, der gælder for alle fysiske og juridiske personer fra medlemsstaterne, der er omfattet af traktaternes anvendelsesområde, og modtagerlandene."

Artikel 5

I forordning (EØF) nr. 1267/1999 foretages følgende ændringer:

Artikel 6a, stk. 1, affattes således:

"1. Alle fysiske og juridiske personer i medlemsstaterne, der er omfattet af traktaternes anvendelsesområde, og de i artikel 1, stk. 1, andet afsnit, omhandlede lande, samt de lande, der modtager bistand i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2666/2000 af 5. december 2000 om bistand til Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Forbundsrepublikken Jugoslavien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien(12), kan på lige vilkår deltage i udbud, licitationer, tilbudsafgivelse og kontrakter i forbindelse med foranstaltninger, for hvilke Fællesskabet er den eneste eksterne støttekilde."

Artikel 6

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Luxembourg, den 21. april 2004.

På Rådets vegne

J. Walsh

Formand

(1) Udtalelse af 9.3.2004 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2) EFT L 375 af 23.12.1989, s. 11. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 807/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 36).

(3) EFT L 68 af 16.3.2000, p. 3. Ændret ved forordning (EF) nr. 2500/2001 (EFT L 342 af 27.12.2001, s. 1).

(4) EFT L 342 af 27.12.2001, s. 1.

(5) EFT L 161 af 26.6.1999, s. 87. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 696/2003 (EUT L 99 af 17.4.2003, s. 24).

(6) EFT L 161 af 26.6.1999, s. 73. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2500/2001 (EFT L 342 af 27.12.2001, s. 1).

(7) EFT L 306 af 7.12.2000, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 2415/2001 (EFT L 327 af 13.12.2001, s. 3).

(8) EFT L 306 af 7.12.2000, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 2415/2001 (EFT L 327 af 13.12.2001, s. 3).

(9) EFT L 189 af 30.7.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2698/2000 (EFT 311 af 12.12.2000, s. 1).

(10) EFT L 306 af 7.12.2000, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 2415/2001 (EFT L 327 af 13.12.2001, s. 3).

(11) EFT L 306 af 7.12.2000, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 2415/2001 (EFT L 327 af 13.12.2001, s. 3).

(12) EFT L 306 af 7.12.2000, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2415/2001 (EFT L 327 af 13.12.2001, s. 3).

Top